Programgrundlag Broen til bedre sundhed

Transkript

1 Programgrundlag Broen til bedre sundhed Lolland-Falster - udfordringernes og mulighedernes land Den enkeltes sundhed er ikke kun et spørgsmål om biologisk arv eller et aktivt valg af levevis. Det er også et samspil af mange forskellige faktorer, fx. opvækstvilkår, uddannelse, indkomst, arbejdsmarkedstilknytning, boligforhold, arbejdsmiljø og fysisk miljø. Alle disse omstændigheder spiller en rolle for den enkeltes sundhed især når det handler om social ulighed i sundhed. Ulighed i sundhed er et veldokumenteret problem i visse områder af landet, herunder områder i Region Sjælland. Det er et problem som blandt andet afspejles i Sundhedsprofilen og den generelle efterspørgsel af sundheds- og velfærdsydelser. 23. januar 2013 Kvalitet og Udvikling Alléen Sorø broen@regionsjaelland.dk Store dele af den lokale befolkning på Lolland-Falster står overfor en række markante udfordringer på social- og sundhedsområdet: Andelen af ældre er høj og med en årlig nettoudvandring af særligt unge under uddannelse og erhvervsaktive, sker der en gradvis social skævvridning i retning af flere med behov for velfærdsydelser og færre til at dække omkostningerne. Arbejdsstyrken er præget af et lavt uddannelsesniveau og med lukning af en række større arbejdspladser, er antallet af fuldtidsledige og tilvæksten heri større end i resten af Region Sjælland. Sundhed, marginalisering og fattigdom hører sammen. Med hhv. 9,4 % og 7,4 % af børn bosat i fattige familier, hører Lolland og Guldborgsund blandt de ti hårdest ramte kommuner i Danmark. Middellevetiden for befolkningen i de to kommuner hører blandt de laveste i Danmark. Til trods for ovennævnte udfordringer er Lolland-Falster også et område med mange spændende muligheder for bl.a. nye erhvervs- og vækstmuligheder - eksempelvis den nye forbindelse over Femern Bælt og indsatserne på energiområdet. Vision og målgruppen Region Sjælland er initiativtager til Broen til bedre sundhed, og på baggrund af ovenstående udfordringer og med øje for mulighederne, skal

2 programmet udvikles og implementeres i et partnerskab med Lolland og Guldborgsund Kommune, Nykøbing Falster sygehus, Psykiatrien i Region Sjælland, den regionale primærsektor med særlig vægt på de praktiserende læger i området, samt det lokale erhvervsliv repræsenteret ved Business Lolland-Falster. Visionen er vores langsigtede mål og ledestjernen for udviklingssamarbejdet. Vision Lighed i sundhed gennem målrettede indsatser For at visionen kan nås, er der behov for optimeret udnyttelse af eksisterende sundhedstilbud og ressourcer, så vi bedrer folkesundheden, sikrer kvaliteten, stabiliserer udgifterne og bryder den sociale og sundhedsmæssige arv. Målgruppen Befolkningen på Lolland og Falster på tværs af alder, køn, etnicitet, socioøkonomisk baggrund og sundhedsprofil. Strategien vejen til at nå målene For at imødegå de nævnte udfordringer, arbejdes der med en massestrategi foreløbigt indeholdende seks indsatsområder. Indsatsområderne er udvalgt på baggrund af deres mulige positive indvirkning på de sociale determinanter, der ifølge eksperter vurderes at have størst betydning for ulighed i sundhed og sygelighed i Danmark 1. Indsatsområderne tager afsæt i, at alle sektorer i samfundet offentlige såvel som private, har betydning for borgernes sundhed. De seks indsatsområder, som præsenteres nedenfor, indeholder en portefølje af tiltag som vil omfatte såvel patientrettede som borgerrettede aktiviteter. Ligeledes vil tiltagene variere og være målrettet såvel mindre som større målgrupper på tværs af alder. Partnerne har, som et led i processen, prioriteret tiltag som initieres som pilotindsatser i løbet af Den øvrige portefølje af indsatser vil løbende blive udviklet som et led i en fælles prioriteringsproces mellem partnerne under programmet. Præsentation af massestrategiens seks indsatsområder: 1 Ulighed i sundhed årsager og indsatser, udarbejdet for sundhedsstyrelsen 2011 af Finn Didrichsen m.fl. Side 2

3 Lige adgang til sundhedsvæsenet rekruttering og tilgængelighed Geografi udgør én af determinanterne i forhold til ulighed i adgang til sundhedsydelser, og har dermed også relevans for ulighed i konsekvensen af sygdom. Fysisk afstand til sundhedstilbud kan påvirke hvem, der henvises til, samt hvem der benytter sig af eksisterende ydelser. En problematik, der forstærkes af rekrutteringsproblemer af sundhedsfaglige i udkantsområder. Det danske sundhedsvæsen er baseret på et grundlæggende princip om let og lige adgang til sundhedsvæsenet, og det er derfor nødvendigt at identificere og anvende metoder til at sikre, at dette princip kan efterleves. Det rette antal sundhedsfaglige, med de rette kompetencer, på det rette sted, er en af forudsætningerne for den lige adgang. Det samme er relevant brug af moderne teknologi, der kan kompensere for fysisk afstand til tilbud. I Lolland og Guldborgsund kommune har der gennem flere år været rekrutteringsproblemer i forhold til almen praksis. Også sygehuset i Nykøbing Falster må dække en række funktioner via vikarer. Det koster både i forhold til kvalitet, til uddannelsesmiljøet og på bundlinjen. Samtidig er der, set i regionalt perspektiv, relativ stor afstand til en række sundhedsydelser. At sikre fremtidig rekruttering af kvalificeret arbejdskraft At teste og tilpasse eksisterende teknologiske løsninger, der kan kompensere for fysisk afstand til sundhedstilbud At udvikle nye tiltag for derved at sikre lige adgang til sundhedsvæsenet i fremtiden. Hensigtsmæssige akutforløb Forbruget af akutte ydelser, som skadestuebesøg, vagtlæge og akutte indlæggelser, har været stigende gennem nogle år, både lokalt på Lolland og Falster, men også i regionen som helhed. En stor engelsk undersøgelse viser, at når der justeres for behov, benyttes akutte ydelser oftere af personer med lavere social position. I mens specialiserede og forebyggende ydelser oftere bruges af personer med højere social position. Derudover ses en tydelig social gradient i risikoen for at blive skadet, i særdeleshed for arbejdsulykker, men også for trafik og faldulykker. Faldulykker blandt ældre er især stærkt knyttet til en række sygdomme, som er socialt skævt fordelt. Det samme gælder risikoen for uhensigtsmæssig brug af lægemidler og indlæggelse på baggrund heraf. At øge fokus på forebyggelse af uhensigtsmæssige akutte indlæggelser via alternative tilbud på tværs At øge koblingen til tilbud på social- og omsorgsområdet. Kronikerindsats Dødelighed og sygdomsbyrde er socialt skævt fordelt i Danmark. Blandt de ti sygdomme, som bidrager mest til ulighed i sygdomsbyrden i Danmark, findes kroniske sygdomme som bl.a. KOL, hjertesygdom, demens, depression og sukkersyge. Disse sygdomme forekommer hyppi- Side 3

4 gere og får værre konsekvens i befolkningsgrupper med lavere socioøkonomisk status. Alle kræver de en effektiv og langsigtet behandling samt rehabilitering, der går på tværs af sektorer og forvaltningsområder. Af sundhedsprofilen og data fra Danmarks statistik fremgår det, at der i Lolland og Guldborgsund kommune, bor relativt flere med kronisk sygdom. Kombineret med en placering i kommunesocialgruppe 3 er dette en udvikling, der sandsynligvis vil fortsætte. På kommunalt plan såvel som i sygehusregi tilbydes en række tilbud til patienter med kronisk sygdom, samt forebyggelsesindsatser med sigte mod at reducere forekomsten heraf fremover. Få af disse tilbud bygger på proaktive og opsøgende indsatser, hvorfor kun få ressourcesvage borgere får glæde af de eksisterende tilbud. At sætte fokus på implementering af "best practice" At udvikle nye løsninger tilpasset de udsatte grupper på Lolland og Falster. Fremtidens voksne Starten på tilværelsen har stor betydning for fremtiden. Det er således afgørende at satse på tidlige determinanter, som påvirker et barns sociale position og helbred fremover. Det handler om børns tidlige udvikling, skolegang i form af basale færdigheder i grundskolen og gennemførsel af ungdomsuddannelse samt børns nærmiljø. Forskning understøtter desværre en tydelig social gradient i alt fra lav fødselsvægt og spædbarnsdødelighed til dårlig kognitiv udvikling, overvægt, uhensigtsmæssigt fysisk nærmiljø, ulykker og vanrøgt. Børnefattigdom har ligeledes en omsiggribende betydning for senere trivsel, og den sociale ulighed afspejles kun alt for tydeligt i uddannelsestilslutning efter grundskolen. I Lolland og Guldborgsund kommune lever flere børn i fattige familier. Der er en stor andel, som ikke gennemfører ungdomsuddannelse og desværre også en gruppe af børn, som oplever omsorgssvigt. Med dette indsatsområde fokuseres der på at skabe en sammenhængende indsats, der understøtter de kommende voksengenerationer bedst muligt. Projekterne vil fokusere på børns tidlige liv, fra fosterstadie til skolealderen, således at fundamentet for den kognitive, emotionelle og sociale udvikling sikres bedst muligt. En sundhedsfremmende skole, med fokus på overgangen til ungdomsuddannelser, er ligeledes en prioritet sammen med en fokuseret indsats rettet mod børn og unge i risiko for social udsathed eller dårligt helbred. At fokusere på at skabe en sammenhængende indsats, der understøtter børn og unge bedst muligt fra fødsel til afslutningen af ungdomsuddannelse/påbegyndt arbejdsliv. At fokusere på børns tidlige liv, fra fosterstadie til skolealderen, således at fundamentet for den kognitive, emotionelle og sociale udvikling sikres bedst muligt. At skabe en sundhedsfremmende skole med en fokuseret indsats rettet mod socialt udsatte børn og unge i risiko for dårligt helbred. Side 4

5 Sundt erhverv Dette indsatsområde rummer erhvervslivet såvel som det økonomiske vækstmiljø og det lokale arbejdsmarked med tilhørende tiltag. Arbejdspladsen er et sted, hvor mange timer tilbringes hver uge, og dermed et sted med stort potentiale i forhold til at fremme sundhed. Via lokale politiker på arbejdspladsen, er det muligt at gøre de sunde valg til de lette valg. Bl.a. via reduceret tilgængelighed til tobak, øget tilgængelighed til sunde madvarer i kantinen samt mulighed for fysisk aktivitet i løbet af arbejdsdagen. Derudover er der mulighed for at tilbyde individorienterede forebyggelsestiltag til medarbejderne. Arbejdsmiljø har ligeledes stor betydning for risiko for sygdom, sygefravær og tidlig tilbagetrækning. Danske studier har vist betydelig forskel i sygdomsrisiko mellem forskellige brancher, når der justeres for socioøkonomiske uligheder. Fremtidens arbejdsmiljø 2020 prioriterer arbejdsmiljøproblemer som psykisk arbejdsmiljø, muskelskelet påvirkninger (ergonomi) og arbejdsulykker. Kvantitativt spiller de alle en stor rolle for uligheden i sygdomsbyrden. Det er interessant at bemærke, at en del af den potentielle effekt af psykosocialt arbejdsmiljø går via sundhedsadfærd i fht. KRAM. Erhvervslivet som økonomisk vækstmiljø har ligeledes en afgørende betydning for ulighed i sundhed, idet jobskabelse og herigennem tilknytning til arbejdsmarkedet har betydning for social position og helbred. Særligt unge har stor risiko for marginalisering ved længerevarende arbejdsløshed. Med de eksisterende muligheder i byggeri og servicebranchen omkring Femern Bælt- projektet, er der mulighed for at skabe øget vækst i lokalområdet. Lolland og Guldborgsund kommune har gennem flere år haft en høj ledighed. Seneste tal viser. at begge kommuner ligger blandt de ti kommuner i Danmark med højest andel af unge uden for arbejdsmarked eller uddannelse. At styrke det inkluderende arbejdsmarked som fremmer lighed i sundhed At gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt for personer med nedsat helbred og kort uddannelse. Nye veje En tværsektoriel flerstrenget indsats er nødvendig for at bryde udviklingen med den voksende ulighed i sundhed. Det er således tid til at omsætte den mangeårige erkendelse af, at det er nødvendigt at koordinere sundhedsindsatsen i alle politikområder samt at samarbejde på tværs af sektorer. Under nye veje hører også kommunikation. Hvor kommunikation her forstås som en mange facetteret praksis, hvor forskellige kommunikationsformer og formidlingsmetoder supplerer hinanden og skaber synergi ved at blive anvendt integreret. Dette gælder overordnet mellem mundtlig/dialogisk kommunikation og skriftlig/mediebåret kommunikation, og det gælder forskellige mediebårne former indbyrdes. Som en del af kommunikationsindsatsen vil Side 5

6 der konkret arbejdes med lokalforankret synlighed, netværksopbygning og aktivering af lokalsamfundsbaserede ressourcer. Der vil blive udarbejdet en konkret kommunikationsplan, som vil skabe overblik over kommunikationsvejene og samtidigt fungere som et styringsredskab, som fra programmets start sikrer en rettidig og hensigtsmæssig formidling af projektets væsentlige indhold til relevante interessenter. De konkrete kommunikationstiltag målrettes de relevante interessenter, så kommunikationen er så effektiv som mulig og opleves som vedkommende af modtagerne. På sigt ønskes kommunikationsindsatsen at medvirke til en sundhedskulturændring. Kommunikationen vil også være målrettet bred synliggørelse af programmets resultater herunder den opnåede viden om identificering og aktivering af lokalsamfundsbaserede ressourcer. En viden der vil blive formidlet i en form, der kan anvendes af andre geografier. At der bygges videre på det etablerede samarbejde i sundhedsaftalerne At der udvikles nye værktøjer, således at sundhed og kvalitet indarbejdes som beslutningsgrundlag for politiske og ledelsesmæssige beslutninger på alle niveauer. Målrettet kommunikation, der kan påvirke sundhedskulturen på Lolland-Falster. Side 6