Anmeldt tilsyn ved Elbæk Højskole, tlf: Opgangfællesskabet i Odder, Randlevvej 4D, 8300 Odder

Transkript

1 Regionshuset Viborg Anmeldt tilsyn ved Elbæk Højskole, tlf: Opgangfællesskabet i Odder, Randlevvej 4D, 8300 Odder Regionssekretariatet Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel kontakt@rm.dk Udført af tilsynsteamet: Trine K. Birkemose og Ellen Brunebjerg den 31. marts Indledning og formalia Elbæk Højskoles formål er bo- og arbejdstræning med henblik på, at beboerne kan opnå mest mulig selvstændighed i deres fremtidige liv. Målgruppen er unge mennesker med ADHD (Attention Deficit/Hyperactivity Disorder, dvs. forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsitivitet), som til tider lever i kaos, fordi de ofte er impulsstyrede og ikke kan strukturere deres hverdag. Desuden kan de have vanskeligheder med at forstå og indgå i sociale sammenhænge. Elbæk Højskole har 24 pladser fordelt på 3 afdelinger: Elbæk Højskole med 9 pladser, Opgangsfællesskabet i Odder med 7 pladser og Yding gl. skole med 8 pladser. Tilbuddet drives efter 107 i Lov om Social Service, aktivitetstilbuddet efter 103 og støtte i eget hjem ydes efter 104. Dato Ellen Brunebjerg Tel Ellen.Brunebjerg@STAB.rm.dk Tilsynsbesøget i Opgangsfællesskabet var varslet jf. vejledningen minimum 6 uger før besøget. Pårørende og beboerne var blevet skriftligt orienteret. Forud for tilsynsbesøget havde botilbuddet fremsendt relevante bilag til tilsynsteamet, hvilket gav et godt grundlag for forarbejdet Side 1 Seneste tilsyn på Elbæk Højskoel fandt sted den 14. august 2008 og var uanmeldt på Yding Gl. Skole. Tilsynet er ikke bekendt med en skriftlig handleplan for opmærksomhedspunkterne i tilsynsrapporten: Dagsdelen/aktivitetstilbuddet. Der er planlagt drøftelse af aktivitetstilbuddet, og tilsynet vurderer også, at der er behov for grundige overvejelser vedr. aktivitetstilbuddets formål og indhold. Kost. Tilsynet vurderer, at tilbuddet med fordel kan holde fast i deres tanker og overvejelser vedr. god kost for målgruppen, og evt. sammen med beboerne drøfte hvordan tankerne kan omsættes i praksis. Deltagere i tilsynet n: Hans Hølvig Mikkelsen, forstander Jens Olsen, stedfortræder og afdelingsleder Nord-Syd i Elbæk Pia Algren, afdelingsleder : Pædagog på Elbæk Højskole, tillidsrepræsentant for pædagoger

2 Pædagog i Opgangsfællesskabet Vikar i Opgangsfællesskabet Alle medarbejdere var skriftligt orienterede om tilsynet, og deltagerne var de, som var på arbejde i Opgangsfællesskabet. Navnene er kendte af tilsynsteamet, men udelades i rapporten. Beboere: Alle beboerne var skriftligt orienteret om tilsynet, og en beboer havde meldt sig. Navnet er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten. Alle pårørende var skriftligt orienteret om tilsynet. Ingen havde ønsket at medvirke. Program Tilsynet foregik i tidsrummet kl Der blev gennemført interviews med ledelse, medarbejdere og en beboer. Afdelingslederen forestod en rundvisning. Tilsynets samlede vurdering På Elbæk Højskole gennemføres en struktureret procedure for visitation og indskrivning, også selvom tilbuddet ikke har ledige pladser. Sagsbehandlere tilbydes vejledning om målgruppen og anvises alternative handlemuligheder. Arbejdet med handleplaner baseres på en ADHD-profil, som beboeren laver ved indflytning med støtte fra kontaktpersonen. Kontaktpersonen følger op på delmål med beboerne ved ugesamtaler. Ifølge ledelsen er der et velfungerende pårørendesamarbejde. Der er god overensstemmelse mellem ledelsene og medarbejdernes beskrivelse af indsatsen. Opgangsfællesskabet i Odder havde oprindeligt til formål at udsluse beboere, men formålet er justeret, da målgruppens støttebehov har forhindret udslusning efter en korterevarende indsats. Beboeren, som tilsynet talte med, er tilfreds med tilbuddet og støtten, han modtager. Han har mulighed for medindflydelse og er også tilfreds med lejligheden. Der anvendes ikke magt i tilbuddet, og medarbejderne skal forsøge at nedtrappe en konflikt eller forlade konflikten. Opgangsfællesskabet er etableret i en opgang med mindre lejligheder, som ligger i en ældre boligblok. Lejlighederne er velegnede til formålet, men der mangler faciliteter til personale, herunder samtalerum, afdelingslederkontor og medicinrum. Selvom det er aftalt, at beboerne skal deltage i rengøringen af fællesarealer, som i en almindelig boligblok, sker det ikke altid. Medarbejderne udfører derefter rengøringen, som så ikke har et pædagogisk formål. Der er behov for hovedrengøring og generel vedligeholdelse. Medicinadministrationen håndteres struktureret, og der sker opsamling på fejl og utilsigtede hændelser med henblik på fælles læring. Medarbejderne har iværksat et morgenmadsprojekt, som giver beboerne mulighed for en god start på dagen, og det er desuden et middel til at opnå stabilt blodsukker for beboerne. Projektet bør følges op i dagtilbuddet. Nyansatte medarbejdere gennemgår et introduktionsforløb, som er velfungerende, og afdelingen har tilfredsstillende rekruttering. Der tilbydes medarbejderudviklingssamtaler, som udvikles til også at indeholde kompetenceudvikling. Medarbejderne oplever tilfredsstillende muligheder for faglig udvikling. Side 2

3 Afdelingen har et velfungerende beredskab for håndtering af vold og trusler, og der er et godt samarbejde mellem afdelingsleder og medarbejdere. Efter en voldsom hændelse kunne det være relevant at sætte en flugtdør i køkkenet i fælleslejligheden. Tilsynsteamet ser følgende opmærksomhedspunkter Handleplan: I henhold til vejledningen om tilsyn, som er godkendt af Regionsrådet, skal der udarbejdes en handleplan for opmærksomhedspunkterne senest en måned efter tilsynsrapporten er afleveret. Tilsynsteamet er ikke bekendt med en handleplan jf. tilsynsbesøget den 14. august 2008 på Yding Gl. Skole. Rengøring: I hvilket omfang kan rengøring af fællesarealer planlægges og udføres, så det har et pædagogisk formål? Kost: Hvordan kan den positive udvikling med morgenmad i Opgangsfællesskabet følges op i dagtilbuddet? Den generelle faglige indsats Kerneydelsen Målgruppe: Beboerne, som alle har ADHD, har forskellige udfordringer med opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. Enkelte har desuden været indblandet i kriminalitet og misbrug, og kan være anbragt efter dom eller afventer en dom. De unge er typisk på kontanthjælp, når de indskrives. Det er en forudsætning for visitationen, at de unge vil indgå i et forpligtende samarbejde med medarbejderne. De skal holde husorden og tage hensyn til naboerne. Afdelingen er startet med formålet at udsluse beboerne efter en periode, men flere beboere har haft behov for mere støtte end forudsat ved indflytning. Det kan fx være til at komme op om morgenen. En beboer er på vej til at flytte ud efter flere år i Opgangsfællesskabet. Da beboeren fortsat har behov for tryghed, vil hun blive tilbudt ekstern bostøtte. Der er pt. to brugere, som modtager ekstern bostøtte fra medarbejdere fra opgangsfællesskabet, og den ene modtager desuden støtte fra dagtilbuddet på Elbæk Højskole. Visitation/matchning: Visitation sker sædvanligvis via stedfortræder og en afdelingsleder, som modtager papirer fra kommunen og besøger den unge, ofte i hjemmet. Stedfortræderen fører en struktureret samtale med den unge på 1-1½ time, mens afdelingslederen noterer og observerer. Pårørende og sagsbehandleren kan være tilstede. Ofte kan det under mødet vurderes, om den unge er i målgruppen. Kommunerne ved, at der ikke pt. er ledige pladser på Elbæk Højskole, men via kontakten kan kommunen få anvist umiddelbare handlemuligheder, og de unge kan som en start måske tilbydes en dagplads. Elbæk Højskole tilbyder at vejlede sagsbehandleren, som også kan deltage i intern undervisning på højskolen. Side 3

4 Den generelle faglige indsats Kerneydelsen Når der bliver en ledig plads, så matches den kommende beboer i forhold til de nuværende beboere. De unge kommer først på besøg på Elbæk Højskole, når der er en ledig plads. De forventer, de skal flytte ind, når de kommer på besøg, fordi de er meget konkret tænkende. Med på besøget følger sagsbehandleren og pårørende. Kontaktpersonen vælges ud fra, hvem der har plads til en ny beboer. Hver beboer har en kontaktperson, og teamet er sekundære kontaktpersoner. Handleplan/opholdsplan: Der foreligger sjældent en kommunal handleplan ved indskrivning. Grundlaget for Elbæk Højskoles handleplan er ADHD-profilen, som den unge dels laver selvstændigt, dels i samarbejde med kontaktpersonen. Der tages udgangspunkt i nogle målepunkter: Gør jeg det, kan jeg det, gør jeg det ikke, gør jeg det sjældent? Kontaktpersonen holder ugesamtaler med beboeren, som får støtte til at opstille mål og delmål. Der holdes et 3-månedersmøde med sagsbehandler og evt. jobkonsulent fra kommunen, hvortil Elbæk Højskole laver en status og udkast til en handleplan. De unge er automatisk indskrevet i dagtilbuddet. En medarbejder fra dagtilbuddet kommer i opgangsfællesskabet og hjælper til om morgenen, og tager beboere med til dagtilbuddet derefter. Afdelingslederen beskriver indsatsen som et detektivarbejde, hvor det handler om at finde den støtte og struktur, som passer til den enkelte beboer. Brugerinddragelse: Ved ugesamtaler gennemgås dagbogsnotater (Kardex), og der snakkes om oplevelser og forskellige opfattelser af det skete. Der kan være praktiske ting, som skal klares. Beboeren og kontaktpersonen drøfter om delmål skal justeres, og om der er behov for nye mål. Det er vigtigt at fastholde fokus på planen ved ugesamtalerne for at registrere de små skridt, som tilsammen på sigt kan give stor udvikling. Forældre er vigtige samarbejdspartnere, og generelt har tilbuddet et velfungerende forældre-/pårørendesamarbejde. Forældrene kan have varierende kompetencer og ønsker til inddragelse. De unge kan også have forskellige ønsker til at inddrage forældrene, og nogle ønsker at leve mere selvstændigt. Som en del af et igangværende visionsarbejde på Elbæk Højskole overvejer ledelsen at inkludere forældrearrangementer. Udviklingstendenser: Formålet med opgangsfællesskabet i Odder har været en udslusning til egen bolig med støtte fra kommunen. n har måttet revidere formålet, da det ikke i væsentligt omfang er lykkedes at flytte beboerne ud. Side 4

5 Den generelle faglige indsats Kerneydelsen Der forhandles i Den Administrative Styregruppe mellem kommunerne og Region Midtjylland om udvidelse af afdelingen med 5-6 pladser i blokken ved siden af opgangsfællesskabet i Odder. Der forventes behov for døgnbemanding. Elbæk Højskole afviste 39 personer i 2008 og 10 i de første 3 måneder af Da der ikke findes tilsvarende tilbud i Danmark til unge med ADHD, tilbyder Elbæk Højskole i stigende omfang faglig sparring til interesserede fagpersoner. Elbæk Højskole deltager i et fagligt netværk i regionen med Nørholm Kollegiet, Mosetoft og Granbakken, som fagligt kan supplere hinanden på nogle områder. Det vurderes, om der kan ansættes en psykolog i fællesskab for tilbuddene. Samarbejdsrelationer Der har været holdt et møde med Odder kommunes handicapchef samt fem sagsbehandlere. Nu er der et godt, tæt samarbejde med to sagsbehandlere, som er tilbuddets indgang for alle områder, og som deltager i alle statusmøder og koordinerer i kommunen. Tilbuddet kan trække på lokalpsykiatrien i Odder til konkrete beboere, og distriktssygeplejerske kan deltage i statusmøder. Beboernes medicin udskrives af en psykiater, og nogle beboere har en privat psykiater, som ved meget om ADHD. Der er desuden samarbejde med SSP, Kriminalforsorgen og Kriminalpolitiet, og med lokaler firmaer, som tager unge i praktik. Opgaven i opgangsfællesskabet er at lære de unge at mestre deres eget liv fx gennem social træning og botræning. Når medarbejderne lærer beboerne at kende, er det vigtigt at finde ud af deres individuelle behov, og der kan ofte tegne sig et anderledes billede i forhold til de beskrivelser, som ligger forud. De unge kommer af og til med ambitiøse mål, som ikke altid er realistiske. Medarbejderne arbejder sammen med den unge på at nå delmålene, som bliver beskrevet i handleplanen. Der er ofte behov for at korrigere delmålene hen ad vejen: Et mål om at lave mad skal måske opdeles i mange delmål, hvis fx motorikken ikke rækker til at skrælle kartofler. Det er kontaktpersonen, som er ansvarlig for handleplanen. Medarbejderne fortæller samstemmende med ledelsen om brugen af ADHD-profil og ugesamtaler. Kontaktpersonen tager delmålene med på papir til ugesamtalerne bl.a. for at konkretisere samtalen for beboeren. Det er vigtigt, at ugesamtalen er beboerens samtale, hvor kontaktpersonen kan støtte og komme med forslag. Beboerne har en dagsstruktur, som er beskrevet i et ugeskema, som også kan drøftes ved ugesamtalerne. Alle nye aftaler skrives ned, evt. i ugeskemaet, som beboerne får, så de kan fastholde det, som er aftalt. Side 5

6 Den generelle faglige indsats Kerneydelsen Ud over ugeskemaet er der en drejebog med delmålene for hver beboer, hvilket især vikarer bruger til at orientere sig ud over handleplanerne. Der er gjort meget ud af drejebog og ugeskema på det seneste, også fordi der bliver flere medarbejdere og flere vikarer i afdelingen. Medarbejderne fordeler opgaver hver dag i overlap, og de drøfter beboerne ved teammøder, hvor de forsøger at nå rundt om alle. Beboerne kan ikke pt. læse med i Bosted, men kan altid få en udskrift af dagbogen, hvis de ønsker det. Brugere/ vurdering Beboeren har boet i opgangsfællesskabet i Odder i snart fire år og er godt tilfreds med det. Han synes, han får støtte til det, han har brug for, fx at holde orden i lejligheden eller at komme ud at gå hver dag. Motion hjælper på uroen i kroppen, og medarbejderne kan minde ham om at komme af sted. Nogle gange får han følgeskab på turen. Beboeren fik tildelt en kontaktperson ved indflytningen, og han er tilfreds med samarbejdet, som blandt andet omfatter ugesamtaler. Ved ugesamtalerne snakkes om, hvordan det går, og delmålene, som beboeren har været med til at sætte, evalueres. Det giver beboeren en fornemmelse af, at der sker en udvikling. Han er også med til at drøfte handleplanen, som er en længere beskrivelse. Ved det årlige statusmøde med kommunen deltager pårørende, så de kan følge med i udviklingen. Efter en periode med mange vikarer er der nu tilstrækkeligt personale, og beboeren er tilfreds med de nye ansatte. Generelt er denne beboer tilfreds med opholdet. Hvis han er utilfreds med noget, kan han snakke med sin kontaktperson eller afdelingslederen, som begge er lydhøre. Den generelle faglige indsats Beboere/pårørende samarbejde og inddragelse De pårørende opleves generelt glade for tilbuddet og kommer med positive tilbagemeldinger, men der kan være behov for at afstemme gensidige forventninger. Der holdes husmøder hver måned, hvor dagsorden hænges op på opslagstavlen. Nogle beboere sætter emner på for at få indflydelse på hverdagen. Der kan være ønske om en indkøbstur til Tyskland, men det overvejes, om tilbuddet bør medvirke til indkøb af bl.a. sukkerholdige varer, som beboerne vanskeligt tåler. En beboer har været ihærdig til at sætte struktur på rengøring i opgangen, efter der i en periode har været få medarbejdere. Medarbejderne oplever, Side 6

7 Den generelle faglige indsats Beboere/pårørende samarbejde og inddragelse at beboerne får mere ejerskab, når initiativerne kommer fra dem. Brugere Beboeren deltager i husmøderne, som kan handle om, hvordan det går i huset, om oprydning i vaskekælderen eller fælles ture. Beboerne kan lave ting sammen, men i en periode har mulighederne været begrænsede, fordi der var få medarbejdere. Nu er der igen plads til at tage på ture fx til Randers Regnskov, kanotur på Gudenåen eller gocartkørsel. Beboeren mener, de pårørende føler sig godt modtaget i afdelingen. Den generelle faglige indsats Magtanvendelser og håndtering af klager n Magtanvendelser Den overordnede tilgang til magtanvendelse er, at medarbejdere hellere skal gå end blive i en konflikt med beboere. Fra starten af Elbæk Højskole har der været en bevidsthed om, at magtanvendelse giver to tabere og ingen vindere. Medarbejderne bruger ikke magtanvendelser, men forsøger at nedtrappe en konflikt, eller de vælger at gå, hvilket hurtigt afleder beboerne. Efterfølgende snakker medarbejderne med beboerne om forløbet, og hvordan situationen blev oplevet. Der er sjældent fysiske opgør mellem beboerne, som verbalt kan være hårde ved hinanden. I fællesrummet sætter medarbejderne rammerne og kan give de svage beboere rammer, som de kan fungere i. Medarbejderne kan tage en samtale med en ung og tydeliggøre, hvad han kan miste, hvis ikke han ændrer adfærd overfor andre beboere. I afdleingerne Nord/Syd i Elbæk er der mange konflikter om støj, som fx høj musik. Støj kan også genere i boligerne i Odder, og en lejlighed er ekstra isoleret mod støj. Beboerne skal lære at håndtere andres støj, når de engang flytter ud. Klager Der har ikke været klager på Elbæk Højskole siden sidste tilsynsbesøg. n møder beboere og pårørende med dialog. Magtanvendelser finder ikke sted, og konflikter er sjældne, da de unge kan trække sig til egne lejligheder, hvis de har behov for det. Medarbejderne fortæller samstemmende med ledelsen om magtanvendelser. Beboerne kommer som gæster i fælleslejligheden, hvor de ikke uden aftale må tage ting i skabe eller køleskab, eller tænde TV. Den generelle faglige indsats Side 7

8 Beboernes økonomi Medarbejderne håndterer kostkasser for beboerne, hvor pengene skal gå til mad. Pengene opbevares i aflåst skab. Når en beboer får sat kontanthjælp i banken, går et beløb til Elbæk Højskole, som har et regnskab pr. beboer. Beboer og pædagog skriver under, når der tages penge ud. To medarbejdere skriver under, når penge sættes ind. Beboere, som har behov for det, kan få opbevaret lommepenge, som skrives på regnskabsblad. Brugere Faderen styrer beboerens økonomi, og der overføres penge til kost hver måned. Den generelle faglige indsats Tilsynets bemærkninger På Elbæk Højskole gennemføres en struktureret procedure for visitation og indskrivning, også selvom tilbuddet ikke har ledige pladser. Sagsbehandlere tilbydes vejledning om målgruppen og anvises alternative handlemuligheder. Arbejdet med handleplaner baseres på en ADHD-profil, som beboeren laver ved indflytning med støtte fra kontaktpersonen. Kontaktpersonen følger op på delmål med beboerne ved ugesamtaler. Ifølge ledelsen er der et velfungerende pårørendesamarbejde. Der er god overensstemmelse mellem ledelse og medarbejdernes beskrivelse af indsatsen. Opgangsfællesskabet i Odder havde oprindeligt formålet at udsluse beboere, men formålet er justeret, da målgruppens støttebehov har forhindret udslusning efter en korterevarende indsats. Beboeren, som tilsynet talte med, er tilfreds med tilbuddet, muligheden for medindflydelse og støtten, han modtager. Der anvendes ikke magt i tilbuddet, og medarbejderne skal forsøge at nedtrappe en konflikt eller forlade konflikten. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Bygninger og udenomsarealer Rundvisning/ Tilsynets beskrivelse Opgangsfællesskabet er etableret i en opgang, som ligger i en ældre boligblok. Lejlighederne er 1 eller 1½ værelses. Der er to af hver størrelse på hver af de to etager. Køkkenet har vask, komfur og ovn, microovn og køleskab med fryser. Der er bad/toilet i hver lejlighed Fælleslejligheden er 1½ værelses med køkken og personalebad-/toilet. Det lille værelse er personalekontor med en computerarbejdsplads, pengeskab, medicinskab og ugetavle. Side 8

9 De fysiske og sundhedsmæssige rammer Bygninger og udenomsarealer Opholdsrummet i fælleslejligheden har et spisebord, TV, skænk og en sofa. Fra opholdsrummet er der udgang til en terrasse, som ligger ud til park/plæne med offentlig adgang. Køkkenet er primært for personalet. I kælderen er der to aktivitetsrum: et med billardbord og et kondirum. Der er et depotrum, som også har plads til træningstøj til personale. Hver beboer har et pulterrum. Der er fælles vaske- og tørrerum, samt cykelkælder. Der er for få personalefaciliteter, fx mangler der er samtalerum og et medicinrum. n har tanker om på sigt at inddrage en lejlighed til disse formål. Desuden er der pt. drøftelser med driftscentret om udvidelse af tilbuddet med yderligere pladser i lejligheder i blokken ved siden af, hvor der også skal indrettes kontor og afdelingslederkontor. De unge ønsker sig større lejligheder, men har svært ved at vedligeholde lejlighederne mht rengøring. Fælleslejligheden er medarbejdernes rum, og de bestemmer aktiviteterne. Alle yderdøre er låst om aftenen for at give beboerne tryghed og for at holde katte ude. Brugere På kort sigt vil den ekstra lejlighed, som inddrages til fælles formål, give bedre plads bl.a. til medarbejderkontor. Medarbejderne støtter udvidelsesplanerne, som også vil løse pladsproblemer for medarbejderne. Beboeren er godt tilfreds med sin lejlighed, som er etværelses med god udsigt og meget morgenlys. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Hygiejne Beboerne har hjemmedag om fredagen, hvor aktiviteterne i botilbuddet også omfatter rengøring. Nogle unge har behov for 1 til 1 støtte til rengøring, og alle får støtte efter behov til at komme i bund i deres lejligheder. Der er fælles rengøring af trappe mv., og arbejdet afsluttes med en fælles frokost. Der er forskelligt behov for støtte til personlig hygiejne: Nogle beboere kan selv, mens andre har behov for meget støtte enten til igangsætning eller til at strukturere processen. En medarbejder synes, der trænger til hovedrengøring, og vil gerne have et rengøringsfirma til rengøring generelt. Det har været tanken, at medarbejderne skulle være forbilleder og vise, hvordan man gør rent. Ofte nås rengøringen ikke om fredagen, og tages af medarbejderne i weekenden, mens beboerne sover længe. Dermed har rengøring ikke et pædagogisk formål. Side 9

10 De fysiske og sundhedsmæssige rammer Hygiejne Brugere Beboeren får hjælp til rengøring, hvis det bliver uoverskueligt. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Medicinadministration Elbæk Højskole har en medicininstruks, og der er to medicinansvarlige medarbejdere, som har beskrevet praksis og lavet medicinmapper for alle beboerne. Medicinen opbevares i aflåst skab i personalerummet. Der er kasser til de enkelte beboeres medicin, som dispenseres i doseringsæsker af en medicinansvarlig. Utilsigtede hændelser med medicin opsamles på tværs af afdelingerne i Elbæk Højskole, og ledelsen vurderer, om der er behov for ændringer af praksis. Medarbejderne arbejder med at udvikle de unges selvstændighed, som forberedelse til at flytte ud. Ansvaret for medicin kan gradvist overdrages til den unge: I starten uddeler medarbejderne medicin. Senere skal den unge selv bede om medicinen. Næste trin er, at den unge får udleveret medicin til dagen og får en sms som reminder. Sidste trin er, at den unge selv administrerer sin medicin, men får en mail eller sms om at tage sin medicin. En medicinansvarlig medarbejder, som har medicinkursus, bestiller medicinen på apoteket og doserer i doseringsæsker, hvilket fungerer tilfredsstillende. Beboernes medicinlister med dosis ligger i Bosted System, hvor der også kan læses om virkning og bivirkning. Der printes labels til doseringsæsker og medicinskemaer, som hænger på tavlen i kontoret. Den, som udleverer medicin, skal påse at beboeren har taget medicinen, eller registrere at det er udleveret. Der kvitteres på papirskema for medicingivning. Brugere Beboeren får en alarm på sin mobil, når han skal hente sin medicin. Han oplever ikke, der sker fejl med medicinen. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Kost/motion Afdelingen kører et morgenmadsprojekt, som startede med at tilbyde smoothies, og senere er udvidet til et fælles morgenmåltid, hvor en medarbejder laver mad og dækker bord. Ud over at de unge får energi til at starte dagen på, er formålet også, at de unge spiser sammen og er sociale. Det udvidede morgenmadsprojekt står foran evaluering, både af medarbejderne og de unge. Beboerne laver aftensmad på skift i fælleslejligheden og får støtte efter be- Side 10

11 De fysiske og sundhedsmæssige rammer Kost/motion hov. De andre deltagere har praktiske opgaver omkring måltidet. Medarbejderne motiverer til at lave sund mad, og hvis ønsket er pølser med pomfritter, opfordres til at bruge fedtfattige pølser og hjemmelavede pomfritter suppleret med salat. spiser med og sætter rammerne for måltidet. Beboerne betaler for måltiderne, og pengene administreres af medarbejderne. Nogle af de unge kan være med til at føre regnskab og tælle kostpengene op. Kondirummet bruges meget i perioder, og andre gange skal de unge motiveres til brug. Beboere og medarbejdere har skridttæller, og der kører en konkurrence for beboere og medarbejdere. Morgenmadsprojektet startede, fordi beboerne ikke spiste morgenmad, men godt ville have noget at drikke. Alle beboere tilmeldte sig ordningen med smoothies og betaler selv. Beboerne kan nu tilmelde sig morgenmaden og skal spise det, som medarbejderne tilbyder. Det er vigtigt med et stabilt blodsukker for beboerne og samtidig godt at få mad samtidig med medicinen. Morgenmadsprojektet tager ressourcer fra medarbejderne, som pt. ikke har snakket med dagtilbuddet, om de har registreret en virkning på beboerne. I dagtilbuddet i Elbæk tilbydes også morgenmad, når brugerne ankommer kl. 9. Langt de fleste beboere tilmelder sig fællesspisning hver dag. Når de ikke deltager, så snakker medarbejderne med dem om, hvad de skal spise og kan forsøge at påvirke til at købe fastfood af god kvalitet. Nogle beboere kan motiveres til at deltage i motion fx med en hyggelig afslutning på en gåtur, hvilket kan lokke andre med. Brugere Morgenmaden er guld værd. Det er hyggeligt og giver en god start på dagen, mener beboeren. Han deltager i fællesspisningen og laver mad en gang om ugen. Beboeren får støtte til at indlære rutiner også med motion, og bruger af og til motionsrummet. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Rygning, alkohol- og stofmisbrug Beboerne må ryge i deres lejligheder og på terrassen, når døren til fælleslejligheden er lukket. Stoffer er forbudt, og alkohol må kun indtages i lejlighederne. Hvis en beboer tager stoffer, bliver der støttet til at holde op bl.a. med samtaler. Side 11

12 De fysiske og sundhedsmæssige rammer Rygning, alkohol- og stofmisbrug Brugere Reglerne er, at der kun må ryges i lejligheden og ude på terrassen. Det er almindelig høflighed at lufte ud, før en medarbejder kommer ind i lejligheden. Beboerne må drikke alkohol i weekenderne. Der har tidligere været problemer med stoffer i opgangsfællesskabet, men det er ophørt. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Tilsynets bemærkninger Lejlighederne er velegnede til formålet, men der mangler faciliteter til personale, herunder samtalerum, afdelingslederkontor og medicinrum. Selvom det er aftalt, at beboerne skal deltage i rengøringen af fællesarealer, som i en almindelig boligblok, sker det ikke altid. Medarbejderne udfører derefter rengøringen, som så ikke har et pædagogisk formål. Der er behov for hovedrengøring og generel vedligeholdelse. Medicinadministrationen håndteres struktureret, og der sker opsamling på fejl og utilsigtede hændelser med henblik på fælles læring. Medarbejderne har iværksat et morgenmadsprojekt, som giver beboerne mulighed for en god start på dagen, og det er desuden et middel til at opnå stabilt blodsukker for beboerne. Projektet bør følges op i dagtilbuddet. og medarbejderforhold Generelt, normering, rekruttering Der er pt. fem medarbejdere ud over afdelingslederen. Alle har en pædagogisk uddannelse. Desuden er der fire faste vikarer. Der ventes ikke problemer med at få velkvalificerede ansøgere ved udvidelse af tilbuddet. Der er nylig ansat tre nye medarbejdere pga. ekstra ressourcer til en beboer. Nye medarbejdere får information fra afdelingslederen den første dag om målgruppen, tilgangen til opgaven og kontakten med beboerne. Desuden fortælles om tilbuddets historie, og medarbejderen præsenteres i de øvrige afdelinger. De efterfølgende dage følger den nye kollega faste medarbejdere. Efter 3-4 uger har den nye medarbejder en struktureret opfølgning med afdelingslederen, og tilmeldes intern undervisning. Afdelingslederen har fået tilbagemelding fra nyansatte om en god introduktion, hvor de også har fået indtryk af kulturen i Elbæk Højskole. Fire gange årligt tilbydes nye medarbejdere intern undervisning i fire hele Side 12

13 og medarbejderforhold Generelt, normering, rekruttering dage om bl.a. ADHD, pædagogik, hjernen, stress- og konflikthåndtering. og medarbejderforhold Faglig udvikling Der afholdes medarbejderudviklingssamtaler (MUS) årligt. En udviklingskonsulent er inddrages til at udvikle MUS med bl.a. kompetenceudvikling. Nye ansatte får en opsamling efter en måned og en mini-mus efter tre måneder. Afdelingslederen, som er relativt ny i jobbet, tilbydes ikke MUS med sin leder, men bruger supervision i Region Midtjylland og sparrer med en anden afdelingsleder i Elbæk Højskole. Afdelingslederen har arbejdet med udvikling af drejebøger i afdeling Nord/Syd, hvilket bruges til opdatering af medarbejdere. Afdelingslederen efterspurgte handleplaner for beboerne i starten og erfarede, at nogle medarbejdere havde behov for udvikling af viden vedrørende it og læse/stave-kurser. På sigt er det planen, at beboerne skal have adgang til Bosted System, som er et godt redskab. Indtil nu bruger medarbejderne beboernes elektroniske kalendere og kan og kommunikere via mails. Afdelingslederen tænker langsigtet og uddanner personale til forberedelse af udvidelsen. En medarbejder synes, der er gode muligheder for faglig udvikling, både intern og ekstern uddannelse. Medarbejderne finder fordele ved at medarbejderne ved de forskellige afdelinger får den samme basisviden og kan bruge samme arbejdsredskaber. Der er gennemført et forløb om den anerkendende tilgang i 2008, og der anvendes coaching. og ledelse kan åbent drøfte forskelle på pædagogiske retninger, men der er enighed om at møde beboerne på samme måde. og medarbejderforhold Arbejdsmiljø For afdelingslederen fylder det, at der mangler plads til fx møder, og at forandringsprocessen har været længe undervejs. Hun vurderer, at medarbejderne er omstillingsparate Efter en medarbejder blev overfaldet af en beboer i december, har afde- Side 13

14 og medarbejderforhold Arbejdsmiljø lingslederen fokuseret på bearbejdning af forløbet, som ifølge den interne evaluering er afsluttet på en god måde. Afdelingslederen læser dagbogen hver dag, og tager det op med medarbejderne, hvis der er behov for at justere praksis eller følge op på særlige episoder. Medarbejderne skal lave intern registrering, hvis de bliver tiltalt i et nedværdigende eller uacceptabelt sprog. Alle registreringer bruges til at se mønstre i beboernes handlinger og være på forkant. Der er et lavt sygefravær, og medarbejderne er gode til at bakke hinanden op. Der er ikke mange konflikter i opgangsfællesskabet. Der blev gennemført arbejdsklimaundersøgelse (AKU) på Elbæk Højskole i efteråret 2008, men antallet af besvarelser var samlet set for lille, så der skal laves en ny AKU. Afdelingslederen overvejer at sætte tid af på et teammøde til at udfylde AKU på papir. Der er kommet nye medarbejdere til, og derfor skal der laves en ny arbejdspladsvurdering (APV) i afdelingen. Sikkerhedsarbejde er også at overveje, hvordan medarbejderne placerer sig i lejlighederne med kun en udgang Der igangsættes supervision med beboerrelaterede emner, og afdelingslederen giver faglig sparring. Beboerne er sårbare overfor nye medarbejdere, som kan lave en introduktionsskrivelse om sig selv. Denne gives til beboerne af en erfaren medarbejder, og så bestemmer beboeren, hvornår han vil hilse på den nye medarbejder. Den manglende plads fylder i arbejdsmiljøet, og medarbejderne har accepteret at arbejde i de nuværende rammer i en begrænset periode. Medarbejderne oplever, at ledelsen er lydhør og gerne vil udvide rammerne. Når der kommer flere medarbejdere, skal der laves ny arbejdspladsundersøgelse i afdelingen. Der forekommer sjældent trusler overfor medarbejdere, men netop derfor er det vigtigt at have et godt beredskab. Ved juletid overfaldt en beruset beboer en medarbejder i køkkenet i fælleslejligheden, hvorfra medarbejderen ikke kunne komme væk. En medarbejder synes, beredskabet fungerede godt, og ledelsen har fulgt op med kollegaen og det øvrige personale. Tillidsrepræsentanten og en kollega havde også kontakt med medarbejderen, som blev overfaldet, og denne har tilkendegivet, at han er blevet taget godt af. Afdelingslederen er meget engageret i arbejdet og er tydelig for medarbejderne, som glæder sig til hun får kontor i afdelingen. Hun støtter i den faglige udvikling og indsatsen overfor beboerne, og medarbejderne er meget tilfredse med afdelingslederen. Side 14

15 og medarbejderforhold Samarbejde internt Der holdes ugentlige ledelsesmøder på skift med fokus på drift og udviklingsarbejde. Der er igangsat et visionsarbejde med støtte fra HRafdelingen, og i april præsenteres første udspil ved en fælles personaledag. I Odder holdes ugentlige teammøder med beboeropfølgning. Afdelingslederen overvejer strukturen, da pædagogiske drøftelser kan fylde meget på teammøderne. Elbæk Højskole har et enstrenget MED-system, som har medarbejderrepræsentation fra alle afdelinger. n vil gerne have endnu en sikkerhedsrepræsentant i MED. Tilbuddet er ved at omstrukturere ledelsen, og afdelingslederstillingen i dagtilbuddet er ikke genbesat. n er fordelt på afdelingslederne, og medarbejderne har kontakter til brugere og derigennem til bestemte afdelinger. Der holdes ca. 4 årlige MED-møder, og referaterne er tilgængelige i Bosted System, hvor også referater fra ledelsesmøder kan ses. Medarbejderne føler sig ikke som en enhed med de andre afdelinger af Elbæk Højskole på grund af den fysiske afstand. De er bevidste om muligheden for at få hjælp via Bosted System, og fx få information om kommende beboere. og medarbejderforhold Tilsynets bemærkninger Nyansatte medarbejdere gennemgår et introduktionsforløb, som er velfungerende, og afdelingen har tilfredsstillende rekruttering. Der tilbydes medarbejderudviklingssamtaler, som udvikles til også at indeholde kompetenceudvikling. Medarbejderne oplever tilfredsstillende muligheder for faglig udvikling. Afdelingen har et velfungerende beredskab for håndtering af vold og trusler, og der er et godt samarbejde mellem afdelingsleder og medarbejdere. Efter en voldsom hændelse kunne det være relevant at sætte en flugtdør i køkkenet i fælleslejligheden. Side 15