kick off - spark liv i dit bibliotek Indspark og ideer til ny biblioteksformidling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "kick off - spark liv i dit bibliotek Indspark og ideer til ny biblioteksformidling"

Transkript

1 kick off - spark liv i dit bibliotek Indspark og ideer til ny biblioteksformidling Et formidlingsprojekt af Københavns Hovedbibliotek, Brønshøj Bibliotek, Herning Bibliotekerne og Aalborg Bibliotekerne

2 kick off - spark liv i dit bibliotek Indspark og ideer til ny biblioteksformidling Et formidlingsprojekt af Københavns Hovedbibliotek, Brønshøj Bibliotek, Herning Bibliotekerne og Aalborg Bibliotekerne I samarbejde med: Onesto Mong & Partners Copenhagen Institute of Interaction Design Niels Brock Copenhagen Business College Lammhults Library Design A/S Formula Tryxager A/S Kick Off - Spark liv i dit bibliotek Indspark og ideer til ny biblioteksformidling Københavns Hovedbibliotek 2010 Redaktion: Christian Lauersen Tryk: Formula Tryxager Layout: Ole Lindholm ISBN Projekt- og redaktionsgruppe: Lars Kjelfred (projektleder) Christian Lauersen (ansvarshavende redaktør) Sonja Ibach Nissen Hanne Riis Nielsen Ruth Nielsen Projekt Kick Off Spark liv i dit bibliotek, er støttet af Styrelsen for Bibliotek og Medier Tak for inspiration, bidrag og sparring: Dorte Skot-Hansen, Line Barklund, Pernille Schaltz, Anja Philipsen, Astrid Mortensen, Dorthe Larsen, Anja Nalholm Nielsen, Sidsel Bech-Petersen, Madlen Krause og Tine Eggertsen

3 Indhold Forord v/ Pernille Schaltz... 5 Biblioteket i oplevelsesøkonomiens lys v/ Dorte Skot-Hansen... 7 Kick Off: Baggrund og ide De fem indspark 1 E-book Browser Boxen B-kortet Bib Crashing Bevæg Biblioteket Andre indspark Instrumental Zone Bogcafe Stof med omtanke Hvad kan vi lære af supermarkedet? Brød og pålægschokolade-tricket Det personlige salg Blikfang med bannere Vinduesudstilling vs. Salgsudstilling Årshjulet Hyldestopper Mere inspiration: Andre gode formidlingsprojekter Den 3. Vej - sæt strøm til det nye bibliotek Læseheste og Hundehoveder Forvandlingsrum Fraklip og frispark Så spil dog! Forord Af Pernille Schaltz Folkebiblioteket som oplevelsesland Når man i dag kommer ind på et traditionelt dansk folkebibliotek, er der normalt helt tyst og stille. Jeg kan gå hen til reolerne med reserverede bøger, hente den bog jeg har bestilt over nettet, og gå igen. Der er normalt ingenting hverken i bibliotekets opstilling eller formidling af materialer og medier, der fanger min opmærksomhed eller vækker min nysgerrighed. Men folkebiblioteket er et skatkammer og bombardement af viden, lærdom, fantastiske fortællinger, oplevelser, erfaringer og erkendelser, som er at finde i litteraturen, musikken, film, spil, e-ressourcerne og på internettet. Ny som gammel, smal som populær litteratur, dokumentarfilm, blockbusters, heavy metal, klassisk musik, netmusik, lydbøger, tidsskrifter, aviser, infomedia og Counter Strike og meget, meget mere. Og når man træder ind på et folkebibliotek, skal der da ikke være stille - alle de historier og fortællinger og al den viden biblioteket indeholder, skal ikke være usynlige og skjulte, men være højlydt og visuelt tilstede i biblioteksrummet til glæde og inspiration for de besøgende. Borgerne skal da møde værker fra kælderen af ham den glemte digter, se og bladre i de nyeste bøger, læse anbefalinger af en kogekog, se på storskærm hvor man kan finde ressourcer om forårsblomster på nettet, høre klip af en ny lydbog, se den nyeste sjove video fra youtube - altså inspireres. Når man vil vide hvad der er af muligheder og hvad der rører sig på kultur- og medieområdet - så er det da biblioteket man besøger! Folkebiblioteket var oprindeligt en samling af bøger - for det var dét medie, der eksisterede. Biblioteket opbevarede samlinger af viden, som borgerne havde adgang til. Hvis man ville vide noget, kunne man få adgang til denne viden, som var i en bog, der stod på en bogreol. Og bibliotekarernes fornemste opgave var at administrere denne bog/videnssamling og få den til at vokse. I dag er den tilgængelige vidensmængde enorm, medierne utallige og udfordringen for bibliotekerne i dag, er ikke kun at samle og give adgang til viden, men i høj grad at understøtte at borgerne kan finde rundt og selektere i denne. At understøtte, så den enkelte kan finde det, der er relevant og interessant. At understøtte den enkelte borger kan gøre information til viden. Det kan bibliotekerne, bl.a. ved at formidle mulighedernes univers på det fysiske bibliotek meget mere aktivt, kreativt og målrettet. Selvom bibliotekerne i mange år har arbejdet med formidling i det fysiske biblioteksrum med litteraturlister, små udstillinger, plakater mv., så er det ikke et område, der er blevet arbejdet professionelt og målrettet med; formidling er nærmere noget man har gjort ved siden af det rigtige arbejde med at administrere samlingerne. Der eksisterer heller ikke noget teoretisk funderet formidlingsapparat på biblioteksområdet, og derfor har formidling i biblioteksrummet været begrænset og heller ikke, hvis vi nu skal være helt ærlige, været særligt inspirerende. Men da behovet og ambitionen nu er det fysiske biblioteksrum, der inspirerer og formidler bibliotekets enorme og fantastiske ressourcer til borgerne, er der derfor et stort behov for, at bibliotekerne begynder at eksperimentere og arbejde målrettet med metoder til formidling af bibliotekets materialer og ressourcer. kick off 5

4 Biblioteket i oplevelsesøkonomiens lys Der skal arbejdes med opstilling og formidling af medier og formater i det fysiske rum; hvordan præsenterer vi bedst bøgerne og alle de andre fysiske medier? Hvor i rummet skal de stå, og findes der metoder til at få borgerne til at putte lidt flere vitaminer i hovedet end planlagt? Og kunne der ikke arbejdes med tværmedial tematisk formidling af information, hvor f.eks. emnet rettigheder formidles både via bøger, netressourcer og et arrangement på biblioteket? Kunne der arbejdes med formidling og fortælling af indholdet i bibliotekets materialer, og ikke kun af materialetyper; hvis man f.eks. er nybagt forælder, hvilke forskelligartede ressourcer kan biblioteket så tilbyde mig? Historierne og oplevelserne kunne måske også formidles i byrummet? Og hvad med formidling af indhold og oplevelser via aktiviteter og arrangementer på biblioteket; biblioteket der fortæller og forklarer om EUlovgivning, om sundhed, om politik eller f.eks. om kæledyr. Listen er uendelig! Og endelig skal vi ikke glemme formidling af de ellers usynlige digitale ressourcer i biblioteksrummet. Hvordan synliggør vi alle de 1000-vis af ressourcer, der findes på nettet i det fysiske bibliotek? Tænk, hvis det kunne blive lige så let for de besøgende borgere at surfe i bibliotekets e-ressourcer, som det er at bruge fjernbetjeningen derhjemme! Den nye strategi for bedre, målrettet og systematisk formidling af bibliotekets enorme ressourcer og potentialer er ikke raketteknologi og ej heller populistisk - det handler om at gå fra opbevaring og administration af en samling til en levende og begejstret samling samt med go gammeldags bibliotekarisk hjerteblod at formidle det smalle, det brede, det nye, det gamle og det digitale. Og det er dét projekt Kick Off Spark liv i dit bibliotek har haft sit arkimediske punkt i: At afprøve nye måder og metoder til at formidle alle bibliotekets materialer på en bedre og mere aktiv måde. Til gavn for både de døde materialer på reolerne, og til gavn for de mange dagligt besøgende, der i dag, rigtigt mange gange, ikke opdager de fantastiske muligheder biblioteket rummer - simpelthen fordi de står gemt i bibliotekets lange og tætte reolopstilling, eller er gemt under et link på en sort pauseskærm. Så i det sidste år har en række dygtige, engagerede projektledere og projektmagere fra København, Aalborg og Herning Biblioteker sammen med de eksterne samarbejdspartnere fra Onesto & Mong, CIID, Lammhults Library Design og Niels Brock Copenhagen Business College arbejdet intenst med at udtænke, udvikle og afprøve nye metoder til formidling. Og på de næste mange sider i denne kogebog kan du læse om deres nye gode, skøre og måske nogle gange skæve nye metoder til formidling. Lige til at hugge og implementere på dit bibliotek. Håber du bliver inspireret! For kom, lad os da inspirere! 6 kick off kick off 7

5 Af Dorte Skot-Hansen At drikke kaffe eller På en tur til Næstved fik jeg lyst til en kop kaffe. Jeg kiggede mig omkring og fik øje på en café, der så hyggelig ud. Jeg fik min cappuccino og bladrede i de livstils-magasiner, der lå fremme, mens jeg drak den. På gulvet lå en gruppe børn og læste tegneserier foran et stort akvarium, og ved nogle af bordene sad folk med pc er. Pludselig gik det op for mig, at jeg slet ikke befandt mig i en café, men i en bank. For nogle af cafégæsterne var faktisk bank-kunder, der snakkede økonomi med deres bankrådgiver. Alt foregik diskret og næsten intimt - det var næsten ikke til at se, hvem der bare var på café, og hvem der fik rådgivning. Stedet viste sig at være Max Bank. Det er en bank, der markedsfører sig med tilgængelighed, imødekommenhed og uformel stemning, og café-konceptet er et led i en oplevelsespræget strategi, hvor kunden er i centrum. Ud over café-oplevelsen kan kunderne blive medlem af Klub Max, en kundeklub for alle over 25 år med tilbud som film, teater, koncerter, foredrag og familiearrangementer. Man kan komme til Basket-liga, BonBon-land eller tur til Berlin. GreenCard er kundeklubben for unge under 25 år, der ifølge banken er en klub, der virkelig forkæler sine medlemmer. Oplevelser skaber merværdi Max Bank er en af de virksomheder, der har lært af oplevelsesøkonomiens credo: At bruge oplevelser som et middel til at skabe øget vækst. En bank er ikke længere bare noget med penge, lån og renter, men den skal være en totaloplevelse. Max Bank har lært, at de virksomheder, der formår at bringe forbrugerne en oplevelse, kan differentiere sig fra konkurrenterne. Eller som de amerikanske oplevelsesøkonomer Pine og Gilmore skriver i bogen The Experience Economy: Virksomheden - lad os kalde den en oplevelses-iscenesætter - tilbyder ikke længere bare varer eller service, men de skaber den afledte, følelsesmæssige oplevelse de virksomheder, der fanger denne økonomiske værdi, vil ikke bare opnå en plads i konsumentens hjerte, de vil også få fat i deres dollars. Det har Max Bank forstået, og den bruger oplevelser til at skabe loyalitet hos sine kunder, styrke sit brand og skabe nye produkter og serviceydelser. Penge er ikke alt. Kampen om opmærksomhed Kampen om opmærksomhed er blevet skærpet på alle planer i oplevelsessamfundet. Oplevelser ses som et legitimt selvstændigt kulturelt mål i borgernes tilværelse, og forbrugerne søger i stigende grad oplevelser, der kan understøtte deres individuelle livsprojekt. De søger autenticitet, det sanselige, det emotionelle og det overraskende, og de er samtidig blevet mere krævende i deres efterspørgsel af immaterielle værdier. De kræver kvalitet og efterspørger oplevelser, der er personlige, har en iboende værdi, og som skaber indsigt og transformation. Eller med andre ord: Meningsfulde oplevelser, der forener følelse og intellekt. Forbrugerne er for så vidt ligeglade med, hvor de finder de oplevelser, der er meningsfulde for dem. Det kan være gennem et kommercielt produkt, i en privat virksomhed eller i en offentlig kunst- eller kulturinstitution. De tilhører en pick-andchoose -kultur, hvor de shopper efter den gode oplevelse, og her har det ingen betydning, om det foregår i det kommercielle oplevelsescenter Randers Regnskov eller i Nationalmuseets udstilling Regnskovens liv. Og samtidig søger de til de oplevelses-steder, der tilbyder oplevelser på så mange planer som muligt på én gang. Derfor gælder det ikke bare om at gøre traditionelle produkter til oplevelsesprodukter, men også om at skabe nye oplevelsesmekka er. Det vil sige, at virksomheder og institutioner indenfor turisme, kultur og events, der kun har ét produkt i centrum, skal udvikle sig til sansepirrende totaloplevelser, hvis de vil tiltrække og fastholde kunderne. Et museum, der har lært af oplevelsesøkonomiens krav, er Esrum Kloster & Møllegård, hvor et besøg er en oplevelsesrejse ind i kulturens, naturens og troens univers. Her kan den besøgende udover ruinerne af klostret opleve ridderturneringer, spise middelalderspecialiteter og drikke kloster-øl fra et lokalt mikrobryggeri. Biblioteket som inspirations- og oplevelsesrum Også biblioteket må optimere sit oplevelsespotentiale, hvis det skal overleve i kampen om opmærksomhed i oplevelsessamfundet. Det skal i langt højere grad ses som et oplevelsesmekka for børn, unge og voksne ved at blive et inspirations- og oplevelsesrum. Her må det arbejde bevidst med at sætte fortælling, følelsesmæssigt engagement og iscenesættelse i centrum og gennem brugen af nye æstetiske og sansemæssige formidlingsformer. Denne udvikling er heldigvis allerede i fuld gang, og det sker i frugtbart samarbejde med kunstnere, arkitekter, multimediedesignere og forskere. Det sker f.eks. gennem nytænkning af biblioteksrummet i indretningen af de københavnske lokalbiblioteker Brønshøj, Christianshavn og Vesterbro i samarbejde med kunstneren Kerstin Bergendal. Det ses i bygningen af helt nye oplevelses- og mødestedsbiblioteker som i Hjørring, et koncept inspireret af ideen om det tredje sted, som arkitekterne Bosch og Fjord Velkommen til Hjørring Bibliotek har gjort til virkelighed. Det sker, når biblioteket bliver til en scene, som i Stadsbiblioteket i Lyngbys projekt Fra kulturfabrik til oplevelsesrum, hvor nye sanselige oplevelser skal føre til inspiration, oplevelse og viden. At sælge varen Men biblioteket kan også blive bedre til at udnytte mere kommercielle oplevelses- og markedsføringsstrategier i udviklingen af sin formidlingsstrategi. Det kan også lære af oplevelsesøkonomiens credo: At varer og service ikke længere er nok. Det er ikke længere nok, at bogen står på reolen, eller at den kan skaffes på kort tid. Der skal mere til for at få brugerne til at komme. Det er klart, at oplevelsen stadig først og fremmest findes i indholdet, dvs. i bogen, i filmen, i computerspillet eller i musikken. Adgangen til en bred vifte af mediebårne oplevelser er en af folkebibliotekernes vigtigste opgaver, og kan de ikke levere denne vare, har de ingen berettigelse. Derfor må de hele tiden kæmpe for at skabe åben og gratis adgang til alverdens oplevelser gennem nye medieplatforme samtidig med at de gamle medier som bogen formidles. Der er ingen grund til at smide barnet ud med badevandet. Men samtidig skal bibliotekerne lære at sælge deres varer. Her er det ikke nok med en udstilling med påskebøger på et bord med gul nervøs velour eller at stille krimi erne op under 8 kick off kick off 9

6 Kick Off et skilt med spænding. Der skal mere til for at fænge et oplevelsesvant publikum, som kun kommer igen, hvis besøget i sig selv har været en oplevelse. For ikke at tale om få tag i dem, der ikke kommer i dag: Hvad skal der til for, at de får lyst til at opsøge et ukendt sted, der måske er forbundet med et støvet image? Det er i dette lys, man skal se denne bog Kick Off spark liv i dit bibliotek. Den er resultatet af de erfaringer, der er kommet ud af en række bibliotekers samarbejde med de mere kommercielle og professionelle idéudviklere: Onesto Mong og Partners, et koncept- og visionsbureau, Copenhagen Institute of Interaction Design (CIID), der arbejder med brugerdreven innovation, Lammhults Library Design og Niels Brock Copenhagen Business College. Formålet har været at eksperimentere med nye formidlingsformer og at udvikle nye koncepter og redskaber til brug i denne proces. Det handler helt overordnet om innovation på oplevelsesøkonomiske præmisser. At lære af oplevelsesøkonomien? Spørgsmålet er, om biblioteket skal vende ryggen til oplevelsesøkonomien og i forlængelse af oplysningstanken blive en nationalpark for den rene kultur. Eller om det skal tage udfordringen op i erkendelse af, at også offentlige kulturinstitutioner må lære af markedet og dets virkemidler. Ikke for at skabe merværdi i form af økonomisk overskud, men for at skabe værdifulde oplevelser for hele befolkningen, ikke kun for de i forvejen frelste. Det enkelte bibliotek må finde sin egen vej gennem oplevelsesøkonomiens jungle uden selv at blive til en forretning. Biblioteket formål er ikke at tjene penge, men at styrke erkendelse, erfaring, empowerment, engagement og innovation. Derfor skal det ikke kun tilpasse sig oplevelsesøkonomien, men det skal også selv spille en central rolle i det nye kulturøkonomiske landskab. Her kan ligeværdige partnerskaber og kreative alliancer mellem professionelle inden for oplevelsesøkonomien og biblioteket være én vej frem. Prøv selv! Læs mere: Bille, T. & Lorenzen, M. (2008). Den danske oplevelsesøkonomi - afgrænsning, økonomisk betydning og vækstmuligheder. København: Imagine.. og Samfundslitteratur Erhvervs & Byggestyrelsen (2008). Vækst via oplevelser - en casesamling med ti danske virksomheder i oplevelsesøkonomien Jantzen, C. & Jensen, J. (red.). (2006) Oplevelser: Koblinger og transformationer. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag Pine, B. J. & Gilmore, J.H. (2009). Oplevelsesøkonomien - arbejde er teater og enhver virksomhed er en scene. Århus: Klim Skot-Hansen, D. (2007). Byen som scene - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet. København: Bibliotekarforbundet Baggrund og idé De danske folkebibliotekers eksistensberettigelse er i høj grad forankret i kultur- og vidensformidlingen. Om det så bunder i den fysiske eller virtuelle samling eller aktiviteter og arrangementer, der på den ene eller anden måde bidrager til oplevelse, oplysning eller inspiration for borgerne. Bibliotekernes samlinger og tilbud formidles i dag typisk via hjemmesider, blogs, udstillinger, litteraturlister mm. Hertil kommer naturligvis den personlige formidling ved skranker og referenceborde. Sådan har det været længe, men konkurrencen er skærpet, og bibliotekernes vilkår er under forandring. Vores brugere og ikke-brugere har i dag mange flere tilbud, end de havde før i tiden. De har også flere penge, så hvis de vil have kultur, viden og oplevelser, kan de købe det i stedet for at gå på biblioteket. På den baggrund gik Københavns Biblioteker ved Hovedbiblioteket og Brønshøj Bibliotek samt Aalborg Bibliotekerne og Herning Bibliotekerne tilbage i 2009, sammen om et projekt, der skulle sætte fokus på formidling og på at få bibliotekets tilbud sat i spil på nye måder. Et af projektresultaterne er den bog, du sidder med, en art kogebog med nye og anderledes formidlingsopskrifter. Formålet med projekt Kick Off Spark liv i dit bibliotek er at revitalisere bibliotekernes formidling ved at udvikle og teste nye metoder til formidling af bibliotekernes indhold i de såvel fysiske som elektroniske ressourcer, der stilles til rådighed for borgerne. Og det må gerne være højlydt, skævt og anderledes end den gængse biblioteksformidling. Målet er, at få alle historierne og lærdommen gjort højlydt og visuelt tilstede på og udenfor biblioteket og dermed nærværende og synlige for borgerne. Kick Off Spark liv i dit bibliotek indeholder både mere gennemgribende og ressourcekrævende tiltag samt en masse mindre ideer og greb, som er lige til at gå til. Et vigtigt led i projektet har været indhentning af inspiration udenfor bibliotekssektoren ud fra den betragtning, at vores egne briller ikke kan se hele paletten, og at de interessante og skæve ting ofte opstår i samarbejde med andre faggrupper. Derfor har man fra start i stor stil inddraget eksterne samarbejdspartnere i udviklingen af de nye formidlingskoncepter. Af eksterne samarbejdspartnere kan bl.a. nævnes Copenhagen Institute of Interaction Design, oplevelsesbureauet Onesto Mong, Lammhults Library Design og Niels Brock Copenhagen Business College. Forhåbentligt virker bogen også som inspiration til selv at tage et kig på sin egen formidling og sætte sig ned og udtænke og afprøve nye formidlingstiltag. Rigtig god fornøjelse! 10 kick off kick off 11

7 De indspark Her beskrives 5 af de formidlingskoncepter som er blevet udviklet og testet i projektperioden. Koncepterne skal ikke nødvendigvis følges til punkt og prikke. Ligesom opskrifter i en kogebog kan man lade sig inspirere og selv fylde på og trække fra, som man har lyst til 12 kick off kick off 13

8 indspark 01 E-Book Browser E-Book Browser er udviklet af CIID med støtte fra Lammhults A/S. Prototypen er testet på Københavns Hovedbibliotek og Brønshøj Bibliotek indspark 01 E-Book Browseren er en brugervenlig søgemaskine, som placerer bibliotekets virtuelle materialer sammen med og på lige fod med de fysiske materialer - på hylden i biblioteket. Formål og funktion Formålet er at synliggøre og øge brugen af bibliotekernes mange, lidt usynlige, elektroniske ressourcer, og udviske skellet mellem de fysiske og de virtuelle materialer. Bibliotekaren kan flytte og installere E-Book Browseren i bibliotekets bogreoler efter behov og tilrette indholdet derefter. E-Book Browseren kan derved bruges til at sætte fokus på udvalgte e-ressourcer, emner og udstillinger. I biblioteksrummet kommer grænsen mellem det fysiske og det virtuelle til at fremstå flydende. Låneren får mulighed for helt naturligt at fortsætte sin græsning ud blandt e-bøgerne. Låneren ser fortsat forsiden på bøgerne og kan bevæge sig ind i dem for at vurdere indhold og relevans. De fysiske materialer ryger ned i kurven og bliver båret hjem, de virtuelle tages med hjem som et link på en lille bon og tilgåes fra egen PC. E-Book Browserens intuitive funktionalitet og tiltrækkende ydre får den til at fremstå som et friskt alternativ til bøgernes ellers lidt mere traditionelle opstilling. Målgruppe & PR I den fladskærmsalder, vi lever i, henvender E-Book Browseren sig til langt de fleste af bibliotekets brugere. PR er ikke et must, da E-Book Browseren jo i sig selv også er et PR-værktøj for bibliotekets virtuelle tilbud. Med den rette placering og indhold vil den leve sit liv på hylden, sammen med de fysiske bøger - og være med til at øge kendskaben til bibliotekets e-ressourcer. Case Peter er 26 år og er meget interesseret i alt, hvad der rører sig på den alternative rockscene. Spiller lidt selv, går meget til koncerter, og når han skal slappe af, er der bare ikke noget bedre end en fed bog om en af heltene, der har levet livet på kanten. Peter er ude og gå en tur sammen med sin bedste ven Kalle. Jeg går en tur i Fona, mens at du er på biblioteket. Jeg fatter ikke, hvad du kan bruge biblioteket til. De har jo solgt deres vinylsamling. På biblioteket leder han på reolen - under 99.4 i musikafdelingen. Han har aldrig helt forstået systemet med de tal, men bibliotekaren sendte ham i den retning, og der hang jo en Bob Dylan plakat, så helt ved siden af var det vel ikke. Han finder hurtigt et par bøger, der ryger i kurven. På hylden ved siden af er der en skærm. Den har han ikke set før, den minder ham lidt om dén ipod der ligger i hans lomme. Supertjekket, men mærkeligt at støde på sådan noget hér. Han læser hurtigt den forklarende tekst og begynder at dreje på et hjul, der er placeret midt i skærmen. Hehe. Hjulet minder ham til gengæld om de gamle mikrofilmsmaskiner fra da han var barn. Sjov blanding af nyt og gammelt. Og ja, tjekket! Peter glider forbi en bog om undergrundshelten Mark E Smith. Hov, dén har han aldrig set før. Han trykker på en knap hvor der står udskriv. Gad vide om hele bogen bliver printet ud nu, tænker Peter med et smil, men kommer i tanker om det han havde læst. Aha - et link til bogen. Det er jo genialt! Hvorfor er der ikke nogen der har fortalt ham om det noget før. Vil det sige at man gratis kan låne en digital version af en bog og oven i købet slippe for 14 kick off kick off 15

9 indspark 01 indspark 01 at vente, hvis den er udlånt. Peter spørger bibliotekaren, som forklarer, at biblioteket betaler til en lang række udbydere af digitale bøger, således at lånerne gratis har adgang til dem. Det er noget der hedder E-ressourcer, siger han. Dét ord var Peter da godt nok faldet over inde på hjemmesiden, men han havde ingen anelse om, hvad det betød. Senere samme aften derhjemme går Peter på nettet på sin PC. Han skal da lige prøve det med dén dér digitale bog, så han finder sedlen frem. E-ressourcer - måske skulle de finde på et andet navn, tænker han. Halløj, det er jo pærenemt. I løbet af et par minutter har han hele bogen på sin computer. Han prøver også lige at klikke på dét dér E-ressourcer inde på bibliotekets hjemmeside. Her finder han noget der hedder Netmusik. Mere end 2,6 millioner sange og alle de nye - klar til udlån! Det er da løgn, det her griner han og ringer til Kalle... Sådan gør du Læg en strategi for hvordan du vil bruge dine E-Book Browsere og sæt nogle mål. Overvej grundigt placeringen/ brugen. Det kan være i forbindelse med: Emner/områder der trænger til et løft. Et aktuelt emne. Miljø i efteråret 2009 havde været oplagt. Et emne, hvortil biblioteket har omfattende licenser til e-resurser. Områder med megen trafik, så flest muligt kommer i kontakt med E-Book Browseren. Udstillinger Vær fleksibel og overvej alternativ placering, hvis E-Book Browseren af den ene eller den anden grund ikke benyttes af brugerne. Økonomi og ressourcer Prisen er stadig meget usikker og afhænger af mange ting, men prisudviklingen på skærme m.m. går den rigtige vej, så hvem ved, måske ender version 2 med en 3D touch capasitive skærm med indbyggede højttalere - til en overkommelig pris. Særlige IT kvalifikationer vil ikke være påkrævet, men det vil være oplagt at tilknytte en person der har lyst til at arbejde med noget lidt mere teknisk end sædvanligt. Eksempelvis kan en flytning med tilhørende ændring af emne/e-ressourcer klares på en almindelig arbejdsdag af én person. Dog er det en god idé at være to, når hylden løftes på plads. Erfaringer Vi foretog nogle små interviews med i alt 28 af vores brugere på henholdsvis Københavns Hovedbibliotek og på Brønshøj Bibliotek. Direkte adspurgt var knap 90 % af de adspurgte begejstrede, når de efter en kort prøvetur blev bedt om at give deres umiddelbare indtryk af prototypen. Smadder spændende, nice, interesting, meget imponerende (alle aldersgrupper) Når jeg kan finde ud af det, så kan alle finde ud af det (mand godt oppe i 60 erne) Det er jo smart sindssygt smart! (sagt af mand i 50 erne) Forstod ikke hvad den kunne - dårlig funktionalitet pakket ind i smart design (sagt af kvinde på 20 år) Langt hen ad vejen får E-Book Browseren altså positive meldinger med på sin vej. Der er bestemt dele af konceptet, der kan arbejdes mere med, men den kan være et rigtig godt bud på et redskab til at synliggøre og ligestille bibliotekets virtuelle tilbud, og der er brug for det: Halvdelen - 14 ud af de 28 adspurgte kendte slet ikke til bibliotekets e-ressourcer, og af de 14 havde kun 3 benyttet sig af dette tilbud. Det er vel næppe for kækt, at konkludere, at der er brug for E-Book Browseren eller andre værktøjer til at booste brugen af de mange digitale bibliotekstilbud på nettet. 16 kick off kick off 17

10 indspark 02 Boxen en overraskelse fra biblioteket Konceptet er udviklet i samarbejde med Onesto Mong og Lammhults A/S og testet på Aalborg Bibliotekerne, Herning Bibliotekerne, Københavns Hovedbibliotek og Brønshøj Bibliotek. indspark 02 Boxen er en fysisk papboks, der indeholder forskellige materialer på tværs af medier, henvendt til en bestemt målgruppe. Biblioteksmaterialerne suppleres af effekter, der evt. kan være sponsoreret af firmaer. Effekterne er med til at understrege oplevelsen, skabe sammenhæng mellem bibliotekets materialer og omverdenen samt give kunden en positiv overraskelse. Kunden låner Boxen med hjem, uden at vide andet om indholdet end hvilken målgruppe den er målrettet. Indholdet i kassen skal være relevant for målgruppen. Boxen skal desuden fungere som en færdigpakket inspirationsmulighed for brugergruppen. Formål og funktion Det overordnede formål med Boxen er at give en bestemt udvalgt brugergruppe en overraskende oplevelse fra biblioteket indpakket i en sjov, æstetisk og attraktiv kasse. Boxen skaber mulighed for at formidle specielt udvalgte materialer til en segmenteret målgruppe. På den måde oplever målgruppen, at biblioteket rammer ned lige midt i deres egen hverdag, og biblioteket bliver således mere relevant og vedkommende. Boxen er et meget flexibelt materiale, der hele tiden kan forandre sig alt efter, hvad der sker i samfundet, f.eks. ved højtider, sportsbegivenheder, politiske begivenheder, biblioteksarrangementer osv. Målgruppe & PR Metoden kan bruges i forhold til alle biblioteksbrugere, da indholdet kan skiftes alt efter målgruppernes behov. Det er dog vigtigt, at der segmenteres skarpt, så indholdet i Boxen kan målrettes. Boxen kræver ikke nødvendigvis markedsføring, da Boxen sagtens kan fungere som et tilbud, kunden falder over i det fysiske rum. Men konceptet kan fortælles gennem en pressemeddelelse, der kan lægges information på bibliotekets hjemmeside, i nyhedsbreve, laves flyers til forskellige foreninger, butikker osv. Alt sammen afhænger af den valgte målgruppe. Brug altid Boxen-logoet på alt materiale. Case Allan tager et hurtigt smut forbi biblioteket på vej hjem fra arbejde for at hente det nye Fifa 10, som han har reserveret. Han har travlt, men på vej ind i rummet med reserverede materialer stopper hans blik alligevel ved noget specielt en masse kasser linet op på et bord og en masse små hjerter, der hænger over det hele. Hhmm. Valentines Boxen en overraskelse fra biblioteket står der på et skilt. Shit man Valentines. Hvorfor glemmer han det altid? Det er på søndag og han har slet ikke tænkt på noget. Henriette bliver helt sikkert skide sur, hvis han ikke finder på noget. Han læser lidt videre: Tag en overraskelse med hjem. Tag med hjem? En kasse? men man kan da kun låne bøger, spil og sådan noget på biblioteket. Videre står der sponseret af Aalborg Chokoladen. Nå da, gratis chokolade. Allan skynder sig at låne kassen. Da han står ved skranken, gør personalet ham opmærksom på, at han har et reserveret spil stående. Nå ja. Da han kommer hjem, kigger han hurtigt i kassen. Jep, chokolade, et par stearinlys, en CD med romantisk musik og en bog med kærlighedsdigte. Ha, ha, hvor nemt, så er den hjemme. OK, den med digtene bliver måske lidt for meget. Han kigger lidt i bogen det lyder måske meget godt. Henriette bliver så glad. Sådan gør du Udvælg et bestemt segment med et bestemt behov. F.eks.: Hundeejere, unge, nybagte forældre, familier, der skal på ferie, miljøinteresserede 18 kick off kick off 19

11 indspark 02 indspark 02 Kontakt forskellige firmaer, der kunne være interesseret i at sponsere indhold til kassen. Husk, kassens succes er ikke nødvendigvis afhængig af sponsorater. Man kan bare have materialer fra biblioteket i kassen eller hvis der er råd selv købe effekter Iværksæt markedsføring og orientér personalet om tiltaget, så alle ved, hvad der sker Find selv egnede materialer på tværs af medier, også gerne links til gode relevante hjemmesider. Husk at materialerne skal give kunden en overraskelse og gerne må vise lidt skæve vinkler på emnet Opret kasserne i jeres system på en beholdningspost, der har 14 dages udlån, ikke kan reserveres og som hedder Boxen: En overraskelse fra biblioteket, så de får hvert deres unikke materialenummer. Print og sæt stregkode og labels på kassen. Print med det samme et ekstra sæt labels ud til indholdssedlen Opret samtidig et lånerkort pr. kasse, med navnet Boxen 1 [+ materialenummer], Boxen 2 [+ materialenummer] osv. Skriv dit eget navn og evt. afdeling på ved c/o navn. Opret låneren med en kategori, der har lang lånetid f.eks. 6 måneder, så kan materialerne nemlig blive i kassen, og denne kan udlånes igen og igen. Lån materialerne til hver kasse og afmagnetiser materialerne, inden de pakkes i kasserne med sponsoraterne. Gem udlånskvitteringen Anret materialerne indbydende i kassen. Det kan evt. gøres med silkepapir, ved at bundte materialerne med elastikker eller sætte effekter fast med klæbemasse Lav en indholdsseddel med en forklarende tekst til, hvad kunden skal aflevere tilbage samt forfatter og titel på de materialer, der er i den pågældende kasse. Du kan evt. klippe afleveringsdatoen af udlånskvitteringen og klistre denne på i stedet. Sæt labels på seddelen, så du kan se, hvilken kasse den hører til. Put seddelen i en plastiklomme og så i kassen Luk kasserne med en strip og sæt en lille etikette på, der indikerer kassens indhold Find et egnet sted i udlånet evt. i nærheden af reserveringer, ved køen til skranken eller ved indgangen og stil kasserne på et bord med skilt og effekter, der fanger øjet Instruer personalet i håndtering af kassen Ved aflevering: Udlevér spørgeskema til brugerne og tjek, at alle materialer er kommet tilbage Tjek udlånstal på Boxene, når tiltaget er slut Økonomi og ressourcer Alt afhængig af, hvor lang tid man vil bruge til at hente sponsorater, og hvor mange kasser man vil pakke, tager det fra 3-4 timer at planlægge og sætte tiltaget i gang. Eksempler på Boxe Nybagte forældre Boxen JazzBoxen KunstBoxen MadBoxen Kom i form Boxen FerieBoxen HundeBoxen Den lokale Boxen ValentinesBoxen MiljøBoxen UngdomsBoxen Eksempler på indhold Valentines Boxen: Chokolade, små fyrfadslys, tændstikker, romantisk kort, små vinflasker, brochure til netmusikken, kærlighedsbreve fra store mænd, P. S. I love you (kærlighedsfilm), Digte til min elskede, Emerson Richard: Den ny Kama Sutra, Friis-Holm, Mikkel: Chokolade Nybagte forældre Boxen: Kleenex, suttesnore, bleer, litteraturlisten med Barnets første år, liste med link til gode hjemmesider for nybagte forældre f.eks. netbaby.dk eller navlestreng.dk, Lahme, Julia: Hvor lagde jeg babyen, Andersen, Manniche, Vibeke: Alt om barnet, Babyhåndbogen, Stimulatik (DVD med spædbørnsgymnastik), Mozart Wolfgang Amadeus: The Mozart effect, music for babies Erfaringer Alle Boxe blev lånt ud i testperioden. Mange steder blev en hel serie på 15 boxe inden for samme tema lånt ud på ca. 5 timer. Det var ligeledes forholdsvist ligetil at indsamle sponsorater, således har projektet i løbet af et par uger indsamlet sponsorater på knap kr. Det er ret vigtigt, når der vælges tema til Boxen, at der segmenteres hårdt i kundegruppen, da boxe med meget brede kundegrupper dels vil være svære at pakke for at ramme lige præcis den kunde, der tager boxen, og dels vil kassens indhold således lettere kunne ramme ved siden af kundens forventninger. Boxen har været en stor succes og er blevet modtaget rigtig godt hos kunderne. De føler sig tiltrukket af, at de ikke ved, hvad der er i Boxen og bliver nysgerrige: Ud af 48 besvarede spørgeskemaer er 73 % tilfredse med kassens udformning, 21 % mener den er en smule for stor. 79 % vælger at tage kassen med hjem, fordi den ser spændende ud, de er nysgerrige og vil gerne prøve noget nyt. Alligevel forventer 23 % at kassen indeholder bøger. Andre medier nævnes kun sporadisk i undersøgelsen, og da kunden opdager andre medier i Boxen, bliver han overrasket. En far kom ind på børnebiblioteket og spurgte bibliotekaren, hvor lydbøger står, for dem vidste han slet ikke, vi havde. Bibliotekaren undrede sig over, at han Nybagte forældre med en barsels-box spurgte til dem, når han ikke vidste, vi har dem, og han fortalte om, hvilken stor oplevelse Vinterferie Boxen var for ham og hans familie. Selv medier, som har været i biblioteket i mange år, er altså ikke kendt for kunden, og Boxen kan være med til at eksponere disse og på den måde overraske kunden. En nævner Det var spændende at prøve nogle nye ting som f.eks. at høre en jazz- CD! Eller Fremragende ide. Jeg blev præsenteret for titler og medier, jeg egentlig ikke låner og det var super. Jeg har ofte ikke tid til at browse på biblioteket, så Boxen var en kærkommen overraskelse. 76 % synes at indholdet er fint, interessant og overraskende. Samme antal finder kassen relevant. 50 % nævner af sig selv, at Boxen er et godt initiativ og siger: Bliv ved! 20 kick off kick off 21

12 indspark 03 B-kortet Konceptet er udviklet i samarbejde med Onesto Mong og Formula Tryxager og testet af Københavns Hovedbibliotek indspark 03 B-kortet ligner et af de klassiske Go-cards, man ser rundt omkring på cafeer og i butikker, og har til formål at hjælpe forskellige målgrupper med at zoome ind på det af bibliotekets indhold, der er relevant og matcher deres interesser. B-kortet giver nye brugere en let og udvalgt indgang til bibliotekets mangfoldige informations- og kulturstrøm og kobler en specifik lokation/event/interessefælleskab med bibliotekets ressourcer. Rent fysisk er B-kortet en form for postkort (A6 format), der indenfor en fast grafisk ramme præsenterer udvalgte biblioteksressourcer. B-kortet skal placeres der, hvor dens målgruppe er. Hvis man f.eks.. vil promovere sine materialer om lystfiskeri, skal kortet præsenteres i lystfiskerbutikker, på havnen, i sportsforretninger osv. B-kortet laves i et simpelt onlinemodul og bestilles hos Formula Tryxager ( hvor det trykkes og sendes i løbet af få dage. Det er tanken, at B-kortet skal blive en naturlig del af bibliotekarernes formidlingstiltag. B-kortet skal vise, at der blandt den store informations- og kulturstrøm findes små kilder til stor inspiration og vidensopsamling. Formål og funktion Formålet med B-kortet er at skabe et link mellem en bestemt lokation/event/interessefællesskab og bibliotekets ressourcer for på den måde at tiltrække både eksisterende brugere og ikke mindst ikke-brugere ved at synliggøre bibliotekets tilbud i en relevant kontekst uden for huset. Dette gøres ved at placere B-kortet på en meningsfuld lokation og via kortets indhold få en bestemt målgruppe til at zoome ind på bibliotekets ressourcer. Et B-kort laver du selv online. Det er også online du bestiller, hvor mange du vil have tilsendt eller genbestiller gamle kort. Det er dig som ansat/bibliotekar, der bestemmer, hvad det enkelte B-kort skal vise, og hvad der skal stå. Selve grafikken og opsætningen er dog låst fast, så den grundlæggende grafik og det samlede udtryk altid er genkendelig som B-kortet. På den måde forstærkes fortællingen om biblioteket som afsender, og det vil potentielt også ramme personer, som kortet ikke direkte henvender sig til. Kortet kan pt. laves i 6 forskellige farveversioner, og det er dig, der vælger den farve, du synes passer bedst. Målgruppe & PR Overordnet set er B-kortets målgrupper bredt funderet, da det enkelte kort jo netop er målrettet en specifik målgruppe - det er så at sige biblioteket selv der bestemmer, hvem de vil ramme, og man kan vælge at gå efter en bred målgruppe (f.eks. kommende forældre) eller en mere snæver målgruppe (f.eks. folk der er vilde med modeltog) samt vurdere hvilke ressourcer, der bedst passer den specifikke målgruppe. B-kortet er PR i sig selv og behøver i udgangspunktet ingen promovering. Et B-kort skal altid målrettes en specifik målgruppe eller tema og må gerne fremhæve flere forskellige former for medier. B-kortet er grafisk designet, så det altid er genkendeligt, selv om de er vidt forskellige. På den måde vil man med tiden altid vide, at man kigger på en inspirerende invitation fra biblioteket, hver gang man støder på et B-kort. Case Johannes har just fundet interesse for lystfiskeri og besøger en jagt- og fiskeriforretning for at købe noget udstyr, så han kan komme i gang. Johannes har ikke særligt meget begreb om fiskeri, han erindrer svagt barndomsminder ved en lille å hvor 22 kick off kick off 23

13 indspark 03 indspark 03 han fiskede med en bambuspind, snor og et bøjet søm med en regnorm på. Gad vide hvilken fiskestang jeg skal have, tænker Johannes, mon det er bedst at fiske med madding eller blink. Udvalget i butikken er overvældende og Johannes føler sig lidt lost. Der er en del kunder, men han får alligevel en udmærket betjening og erhverver sig en fiskestang og lidt gear, bare jeg nu kan huske de ting ekspedienten fortalte mig om udstyret, tænker Johannes. Da han skal betale ser han en stak kort i postkortstørrelse ligge på disken med overskriften Ude med snøren - skaf dig inspiration på biblioteket og herunder billeder af en bogforside, Magiske stunder med fiskestangen og en DVD Havørredens hemmelighed. Johannes vender kortet, og på bagsiden står der, at Københavns Hovedbibliotek har massevis af bøger og film om lystfiskeri. Genialt! tænker Johannes, biblioteket ligger lige om hjørnet og Johannes vil svinge forbi på vejen hjem og låne et par bøger om lystfiskeri, så han kan komme godt i gang. Og når det nu er udformet som et postkort, tænker Johannes, at han lige så godt kan sende det til sin gamle far med en opfordring om en snarlig fisketur for far og søn. Sådan gør du Bestem dig for hvilken målgruppe du vil ramme - lav altid et B-kort til en konkret målgruppe Overvej hvilke emner og materialer, der kunne være interessante for den pågældende målgruppe og tjek materialebeholdningen indenfor emnet Brug overskriften til at skabe forundring eller klarhed, f.eks. overskrift: "Ude med snøren? / underoverskrift: Skaf dig inspiration på biblioteket Brug, så vidt det er muligt, billeder. I projektperioden har vi haft en aftale med Gyldendal om brug af bogforsider og forfatterfotos fra deres presserum Sørg altid for, at billederne er i en god opløsning Undersøg evt. på forhånd, om de steder du har tænkt dig at lægge kortene, vil have dem Kontakt Formula Tryxager v/ Preben Sørensen (phs@formula.dk) og få login til dit bibliotek (gratis) Gå til vælg skabelon for dit kort, indsæt tekst og billeder og bestil det antal du vil have. Der er altid mulighed for at se et billede af, hvordan kortet vil komme til at se ud inden man bestiller det Vær realistisk med, hvor mange kort I kan få delt ud og derfor med hvor mange du skal bestille Tænk over den fysiske afstand mellem placeringen af b-kortet og dit bibliotek - jo tættere på jo bedre Økonomi og ressourcer B-kortet bestilles efter en gradueret pris alt efter hvor mange forskellige B-kort du bestiller og antallet af disse. F.eks. koster 3 forskellige b-kort á 100 stk. hver 3,47 kr. pr stk., hvorimod 3 forskellige b-kort á 400 stk. koster 1,58 kr. pr stk. Et B-kort kan laves meget hurtigt og nemt. Hvis der ligger en garnbutik i nærheden af dit bibliotek, og du gerne vil henlede dens kunders opmærksomhed på bibliotekets ressourcer, tager du først en snak med garnbutikken og høre, om det er okay at kortene placeres i butikken. Herefter laver du kortet i onlinemodulet, og når du har modtaget dem, skal det blot placeres et centralt sted i butikken. Evaluering B-kortet er forholdsvis let at måle på f.eks. antal, der er taget, og det er oplagt at evaluere og blive klogere ud fra dette. Noter derfor altid: 1. Hvilket kort der er lagt hvilke steder 2. Antal kort og dato 3. Antal kort tilbage og dato, ved efterfølgende tjek op Ved at sammenligne ovenstående data kan man let se, hvilke kort der virker, og hvilke der ikke gør. Det kan også være, at der er nogle steder der træder frem som steder, der bliver taget mange kort, og hvor det er værd at overveje om man skal ligge flere forskellige typer af B-kort. Sørg for, at evalueringen af de enkelte kort er samlet og let tilgængelig, så alle der vil lave et B-kort kan bruge det og måske ligefrem genbruge dit kort. Om B-kortet har haft en reel effekt i form af øget udlån og besøg på biblioteket er derimod mere vanskeligt at måle. Hvis man har en ret specifik målgruppe, f.eks. folk der interesserer sig for lystfiskeri, kan man jo tjekke beholdningen før og efter et B-kort er kørt, men om udlånet af bøger og film om lystfiskeri er steget efterfølgende pga. effekten fra B-kortet, er svært at sige noget signifikant om. Synlighed på biblioteket B-kort kan være synlige på selve biblioteket, hvor det giver mening at lægge dem eller sætte dem op, men de er primært tænkt til at være ude i byen for at gøre reklame, inspirere og tiltrække brugere. Samarbejde med eksterne parter B-kortet kan også bruges i samarbejde med en ekstern partner, som f.eks. en kulturinstitution eller en kommerciel partner. Eksempelvis kan der sammen med et museum laves et B-kort, der indrager en konkret udstilling, og som viser nogle titler, der tydeligt hænger sammen med udstillingen. Eller et mere kommercielt samarbejde som f.eks. med en gør-det-selv kæde, hvor der laves et gør-det-selv B-kort, der eksempelvis hænger sammen med en kampagne, de kører. B-kort i Jagt & Fiskerimagasinet Erfaringer B-kortet blev testet på 3 forskellige lokationer i nærheden af Københavns Hovedbibliotek: Strikkehjørnet, musikbutikken Aage Jensen og Jagt & Fiskerimagasinet. Kortene blev placeret centralt ved disken. Hvert sted blev der i første omgang lagt 150 kort. Kortene fik lov at ligge i 10 dage, før vi vendte tilbage. Ved optælling af de resterende, viste det sig, at der i Strikkehjørnet var taget 92 kort, hos Aage Jensen var der taget 44 kort, og hos Jagt & Fiskerimagasinet 54. Beholdningen af materialer var blevet optalt inden for de respektive emnegrupper, inden kortene var blevet lagt ud, og naturligvis blev der udlånt materialer ud i perioden, men om det var genereret af B-kortet, har man ikke validt grundlag for at sige. Herudover kan det tænkes, at en person, der, inspireret af B-kortet, bevæger sig hen på biblioteket, også låner materialer fra andre emnegrupper, hvilket er umuligt at måle. Ekspedienterne i butikkerne syntes over hele linjen, at B-kortet var en rigtig god ide, omend nogen påpegede, at biblioteket jo i nogen grad stod i konkurrence med dem selv, i og med, at Aage Jensen jo selv sælger nodehæfter, og Jagt & Fiskerimagasinet selv solgte bøger om fiskeri. De adspurgte ansatte rapporterede også om positive reaktioner fra kunder over B-kortene. 24 kick off kick off 25

14 indspark 04 Bib Crashing - Vi crasher dig, hvis du crasher os! Konceptet er udviklet i samarbejde med Onesto Mong og er testet af Brønshøj Bibliotek. indspark 04 Bib Crash går overordnet ud på at arbejde endnu mere strategisk og målrettet som en aktiv medspiller på begivenheder og andre initiativer i lokalområdet. Når der sker et Bib Crash, vil biblioteket så at sige crashe eller hoppe med på arrangementer, festivaler, kulturtiltag eller butikker ved at sætte forskellige relevante ressourcer direkte ud i det offentlige rum - der hvor Bib Crash sitet foregår. På samme tid åbner biblioteket døren op for, at selvsamme tiltag crasher biblioteket - hopper ind i huset så at sige, med deres viden og indhold. Biblioteket vil blive koblet på tiltaget på en positiv måde, og publikum vil få mere ud af oplevelsen. Samtidigt vil publikum på de forskellige sites blive opmærksomme på biblioteket. Formål og funktion Det overordnede formål med Bib Crash er at hjælpe forskellige kulturelle målgrupper (fælles interessefelt) med at zoome ind på det indhold, der er relevant og matcher deres interesser. Bib Crash kan på en meget konkret måde vise, at der blandt den store informations- og kulturstrøm findes små kilder til stor inspiration og vidensopsamling, og at biblioteket har noget, der er relevant for lige præcis dig. Det er tanken, at Bib Crash skal blive et naturligt tiltag for biblioteket og samarbejdspartnere (i det følgende nævnt som Bib Crash site) at tage initiativ til. Målgruppe & PR Overordnet set er Bib Crash s målgrupper bredt funderet, da det afhænger af hvilket Bib Crash site, man crasher, og derfor hvilken målgruppe man henvender sig til. Det er op til det enkelte bibliotek og den enkelte bibliotekar at afgøre, hvad der passer bedst til et givent Bib Crash site og derfor at vurdere, hvilke ressourcer, der skal præsenteres. Cases På biblioteket: Linda kommer ind på biblioteket, og lige inden for døren står der et bordtennisbord og 2 spinningscykler, og på væggen hænger der en masse bannere med information om Grøndal Centret. Så får hun øje på en brochure fra en bokseklub og bliver glad da hun ser at der er et telefonnummer til klubben. Hendes søn vil meget gerne gå til boksning, og hun har forgæves forsøgt at finde et telefonnummer til Grøndal Centret, men har kun kunne finde et til caféen. I lokalområdet: Mette følger sin søn til bordtennis i Grøndal Centret, og på vej ind får hun øje på en campingvogn i indgangsområdet. Da Mette skal vente på sønnen og have tiden til at gå, beslutter hun sig for at undersøge, hvorfor der holder en campingvogn i indgangen. Her finder hun ud af, at det er biblioteket der er på besøg. Hun ser, at der er nogle børnebøger, og da de snart skal på påskeferie, passer det fint. Der er også nogle bøger om sport, motion og ernæring som hun finder interessante - det er også på tide vi får gjort noget ved vores blegfede danske livsstil derhjemme, tænker Mette. Hun finder nogle bøger til sønnen og sig selv, bliver meldt ind og låner sine bøger. Sådan gør du Et vellykket Bib Crash handler om, i hvor høj grad biblioteket kan forholde sig til Bib Crash sitet og dets brugere. Og også dermed i hvor høj grad ressourcerne bliver udvalgt og 26 kick off kick off 27

15 indspark 04 indspark 04 Friske sportsbørn bliver introduceret til Brønshøj Bibliotek i Grøndals Centeret præsenteret, så de appellerer til brugerne. Et godt Bib Crash er derfor i høj grad afhængig af personalets overskud og fantasi. Når biblioteket skal crashes er det vigtigt at crash erne får ordentlig hjælp af en ansat fra biblioteket. Det er crasherne, der skal vælge, hvilken vinkel og hvad de gerne vil lægge vægt på. Men det er jer, der hjælper med forslag til titler og gør opmærksom på anderledes medier/titler, der passer ind i deres koncept. Det er vigtigt, at du som afsender og initiativtager til crashet kan agere ildsjæl eller ambassadør for det, så tager andre også bedre imod det. Et Bib Crash er et kulturelt besøg, der går begge veje, og hvis hensigt er at blive et interessant møde for alle parter. Økonomi og ressourcer Der behøver ikke blive brugt mange økonomiske midler til at lave et Bib Crash. Der skal bruges tid til møder og planlægning, ca. 2 dage og selvfølgelig bemanding i de timer man er på sitet. Erfaringer Grøndal Centret crashede os med 1 bordtennisbord og 2 spinningscykler plus diverse sportsrekvisitter, bannere og brochurer. Vi lavede så udstilling af sportslitteratur, sportsbiografier, dvd er og cd er. Vi fik synliggjort Grøndal Centret og deres mange aktiviteter for vores brugere på en sjov måde, folk var tydeligt overrasket over at finde et bordtennisbord lige inden for døren, bl.a en bemærkning nu står verden ikke længere, og selv om vi næsten er naboer, er der mange som ikke kender til Centret og deres mange forskellige aktiviteter. Vi flyttede ind i Grøndal Centret med vores Event vogn og materialer for og om sportsfolk, bannere med nogle af vores tilbud, bl.a. lektiecafé, digital signatur og vores kunstklub. Vi fik en rigtig god oplevelse ved at crashe Grøndal Centret. Centret har ca besøgende om dagen, så vi har fået vist fanen. Vores Event vogn er et godt blikfang, og vi fik mange spørgsmål til den. Vi fik også oprettet nye brugere og lånt nogle bøger ud samt fået gjort reklame for biblioteket. Alt i alt en god oplevelse og vi har fået en rigtig god samarbejdspartner, som er interesseret i at fortsætte samarbejdet. Brønshøj Bibliotek crasher Grøndals Centeret og kaprer nye brugere 28 kick off kick off 29

16 indspark 05 Bevæg Biblioteket Bevæg Biblioteket er udviklet i samarbejde med Onesto Mong og testet på Herning Bibliotekerne indspark 05 Bevæg Biblioteket forener fysisk udfoldelse, sport og bevægelse med læring, leg, underholdning og bibliotekets mangfoldige ressourcer. Bevæg Biblioteket er tænkt som et tilbagevendende koncept, der foregår på selve biblioteket og fleksibelt kan programlægges efter bibliotekets egen arrangementskalender. Dermed kan Bevæg Biblioteket foregå lige fra én gang pr. uge til én gang pr. kvartal afhængig af det enkelte biblioteks muligheder. Bevæg Biblioteket gør, at nye som eksisterende brugere kan bevæge sig og dyrke sport, samtidigt med de bliver underholdt og bliver opmærksomme på, hvad biblioteket kan tilbyde. F.eks. bliver der løftet bøger og sportsmagasiner eller hørt digtsamling, mens der cykles på kondicykler. Publikum kan underholde sig i små sports-oplevelseshjørner med meditationsmusik, få massage, mens der læses højt, eller spille Nintendo Wii Sport. Bevæg biblioteket er ikke tænkt som en konkurrent til eksisterende sports- og idrætsforeninger eller fitnesscentre osv., men som et nyt attraktivt og spændende socialt supplement. Bevæg biblioteket skal være let tilgængeligt for alle og let at benytte. Formål og funktion Det overordnede formål med Bevæg Biblioteket er, at give brugere et nyt konkret, attraktivt og let genkendeligt oplevelseskoncept, der er specifikt forbundet med bibliotekerne og biblioteksressourcerne. Det konkrete formål med Bevæg Biblioteket er at bruge bevægelsen i sine mange afskygninger som omdrejningspunkt for oplevelser på biblioteket og derigennem introducere forskellige relevante biblioteksressourcer for brugere, samt at skabe sammenhæng mellem bibliotekets ressourcer og indhold sammen med oplevelser, bevægelse og sport. Derudover skal Bevæg Biblioteket være en sjov, anderledes, energifuld og underholdende oplevelse for publikum og ansatte. Målgruppe og PR: Overordnet set er Bevæg Biblioteket s målgrupper bredt funderet, da det er de forskellige aktiviteter og indholdet af dem, der afgør, hvilken målgruppe, det er interessant for. Den primære målgruppe er voksne eksisterende og potentielle brugere i alderen 18-40, der generelt er interesseret i at bevæge sig, dyrke sport eller andre fysiske aktiviteter. De sekundære er børn, familier, andre voksne og ældre som har interesse i, eller synes at idræt, sundhed, massage, skak, computerspil osv. er spændende. Case Det er lørdag; Anders og Birthe er på vej på biblioteket for at hente rejsebøger til ferien. På vejen snakker de om, at de for sjældent kommer på biblioteket - men efter ferien vil de prøve at finde en rytme med deres besøg. Egentligt er biblioteket jo et rart sted at komme. I dag ser der anderledes ud på biblioteket. Da de kommer ind på biblioteket ser de et stort banner med teksten Bevæg Biblioteket - kom og vær med! Nysgerrigt læser de programmet og går længere ind i biblioteksrummet, hvor der er flere aktiviteter i gang. De tiltrækkes af en stand med mulighed for at få et sundhedstjek - det har de længe snakket om - men hvordan få tid til det i hverdagen? Imens de venter på at det bliver deres tur, betragter de nogle børn, der er i gang med at bygge et bogtårn af kasserede bøger. Et andet sted er et lille hold karatebørn i gang med at vise, hvad de kan. Ved siden af sundhedsstanden får Birthe øje på nogle sjove kasser, bibliotekets emnekasser, det ser da lidt sjovt ud. En bibliotekar i Bevæg Biblioteket t-shirt opfordrer dem til at låne en sundhedskasse med hjem - det er bibliotekarerne, der har pakket en kasse med forskellige materialer om sund 30 kick off kick off 31

17 indspark 05 indspark 05 levevis, og der er endda en lille gave i! Birthe snupper en kasse og glæder sig til at komme hjem og se indholdet. Efter sundhedstjekket går de rundt i lokalet og prøver forskelligt, bl.a. er der opstillet en massagestol hvor der er mulighed for at høre en novelle imens. Det er da genialt, tænker Anders, og får hjælp til at finde lydbøgerne på cd til at låne med. Det vil han prøve på den lange flyvetur, hvor han normalt ikke kan sove. Ved rejsebøgerne er der gang i salsarytmerne, hvor alle kan prøve et par trin. Det er den lokale salsaforening, der giver smagsprøver og hverver nye medlemmer. På vej hjem er Anders og Birthe enige om, at de vil på biblioteket, næste gang der er Bevæg Biblioteket. Tænk at få så sjove og indholdsrige oplevelser på et biblioteksbesøg. Allerede i dag fik de en lille flyer med hjem, hvor de kunne læse, at næste Bevæg Biblioteket dag er en temadag om bolde i alle afskygninger. Sådan gør du: Beslut et tema Overvej omfanget af dagen tidsmæssigt samt fysisk i biblioteksrummet Beslut en dag (hvilken ugedag matcher temaet bedst?) Tag kontakt til lokale idrætsforeninger og inviter dem til at deltage Hvilke aktiviteter kan der etableres (passive stande / bemandede stande) Hvad kræves der af de enkelte stande? (Udstyr, bemanding osv.) Uddeleger ansvarsområder / stande Forplejning Husk markedsføring Eksempler på aktiviteter: Kondicykler: I kan opsætte 5 kondicykler, hvor der kan tilknyttes en mp3 afspiller. Ved siden af opsættes opslagstavler, så brugerne selv kan booke tid - f.eks.. 1/2 time til hver. Der kan laves digtcyklen, aviscyklen, magasincyklen, musikcyklen osv. Cyklerne fordeles rundt på biblioteket. Crossfitness: Crossfitness er et styrke- og konditionsprogram bygget op omkring konstant varierende funktionelle bevægelser. Det kan være vægttræning med bøger, plader eller cd er, løb på trapper, op og ned af stole, borde og bøger. Det kan være at flytte reoler, udstillingssystemer og stabler med bøger. Et crossfitness forløb på biblioteket laves optimalt i samarbejde med en crossfitness instruktør, alternativt en almindelig fitnessinstruktør eller personer med relevant baggrund fra eksempelvis det lokale fitnesscenter. Programmet skal baseres på de remedier, der er tilstede. Meditation: I samarbejde med en meditations-guide skabes der på forskellige tidspunkter mulighed for publikum at deltage og lære noget om meditation. Ressourcer om emnet ligger ved siden af og i samarbejde findes relevant musik til meditationen. Der kan sættes et skilt op med teksten: Stilhed et øjeblik - vi mediterer og udvider horisonten. Kom og vær med! Yoga: I samarbejde med byens mest kendte instruktør skabes et mindre program i løbet af dagen. Her kan publikum lære om mulighederne for deres krop og prøve kræfter med noget nyt f.eks. efter arbejdstiden og sammen med hele familien. Fodboldfremvisning: Bevæg biblioteket kan også have tiltag, hvor man kigger på! I kan skabe et spændende tiltag efter arbejdstid, hvor der vises sjældne fodboldfilm fra hele verden. I fodboldhjørnet kan der købes en fadøl, og der skabes en lounge stemning. Her kan der ligge alverdens ressourcer, der omhandler fodbold på kryds og tværs. Dansezone: Lær og oplev hip hop eller salsa! Det kunne være overskriften på dette tiltag. F.eks. to gange denne dag er der mulighed for se byens bedste dansere og få en lektion bagefter. Musikken der bruges, er selvfølgelig fra musikafdelingen. Gratis sundhedstjek, energi- og konditionstjek (og kosttjek): Sammen med f.eks. sundhedspersonale fra det lokale hospital laves der om eftermiddagen et gratis tjek, som tilbydes til alle. Kosttjek kan også involvere den lokale køkkenhelt (eksempelvis Boserup), som vejleder i god og sund mad, samt giver smagsprøver. I området er der også mulighed for at læse i udvalgte kogebøger og kostbøger, som selvfølgelig også kan lånes med hjem. Familietovtræk: Tovtræk er sjovt og underholdende. 4 gange i løbet af dagen kan der f.eks. være en konkurrence mellem publikum og bibliotekets stærkeste ansatte. Bank bibliotekaren kunne være overskriften! Biblioteksorienteringsløb for hele familien: Der skal findes titler på tid, hvor god er du eller din familie til at finde rundt på biblioteket? Kan evt. laves tematisk, så det f.eks. kun er historiske bøger, danske bøger etc. Spil-konsol konkurrencer: For de fleste unge er f.eks. Fifa på Playstation sjovt at spille flere. Der kan spilles mange forskellige spil og laves forskellige konkurrencer. I lokalmiljøet findes der sikkert en række dygtige spillere som kan trække andre med sig. Der kan f.eks. spilles om en fladskærm ellers en Ipod. Basketball midt på gulvet: I samarbejde med den lokale basketball klub etableres træning og øvelser på biblioteket under titlen: Prøv kræfter med basketball og lær om kulturen. Der vises også eksempler på streetbasket, og her kan publikum spille med. Facts om basketball står på et bord ved siden af banen, og her ligger også tilmeldingsblanketter til klubben. Introduktion til motions- og træningsprogrammer: I samarbejde med uddannede motionskonsulenter skabes et program, hvor folk får vist og prøvet, hvordan de med få ændringer kan ændre vanerne og få daglig motion derhjemme. Bogkast: Bogkast med kasserede bøger, hvem kan kaste længst, hvem kan ramme målskiven ect. Det er selvfølgelig vigtigt at gøre opmærksom på at det er kasserede bøger, men ellers skulle der være lagt op til en aktivitet, der appellerer til alle aldersgrupper og ser sjov ud. Bevæg Biblioteket Iron Man - 10 ting inden for en 1/2 time: Mavebøjninger, rygbøjninger, bogløft og bogkasseflytning og meget andet kan laves her. I samarbejde med en instruktør tilrettelægges et anderledes fitnessprogram, og biblioteket udfærdiger et diplom, som dem der har 32 kick off kick off 33

18 indspark 05 indspark 05 gennemført modtager. Det kan også være at diplomet giver en gratis prøve time i de fitness-center, der har stået for denne aktivitet. Bogvognsløb: Hvem kan hurtigst tilbagelægge distancen med en fyldt bogvogn? Denne aktivitet kan også laves som en hold sport, en slags stafetløb, så den næste person overtager når man har nået til enden af banen. Virksomheder i lokalområdet kunne så inviteres til at stille med et hold til bogvogns-stafetløb og konkurrere med hold fra andre virksomheder. En sjov og anderledes måde at få publikum til at benytte biblioteksressourcerne og at inddrage lokale virksomheder på. Bordtennisturneringer eller rundt-om-bordet: Der kan sættes et bordtennisbord op midt i lokalerne med et skilt, der opfordrer til at spille rundt om bordet. Bibliotekets ansatte kan også spille med og skal måske alle spille mindst 1 gang i løbet af dagen for synlighedens skyld. Det kan også her være en idé, at få den lokale klub til at stille deltagere og måske reklamere for rundt om bordet konkurrencer. Derudover vil denne dag også henvende sig til de sekundære målgrupper. Eksempelvis kan der skabes en række aktiviteter, der er henvendt til institutioner og folkeskoler, der har mulighed for at booke sig ind til specifikke aktiviteter samt tilpasse et eventuelt undervisningsforløb med en tur på biblioteket. Samtidig er der plads til at de bare kommer forbi og deltager på lige fod med alle andre. Aktiviteterne kan oplagt lægges mellem kl. 10 og 14, og kunne eksempelvis være: Sang- og rytmikområde: I samarbejde med en lokal musiker eller en pædagog kan I skabe en mindre zone til sang- og rytmik. Her kan der spilles på alle tilgængelige remedier som bøger og stole, mens musikeren enten selv spiller musik eller har fundet en cd fra samlingen og som spilles på små højtalere. Der kan danses mellem bøger, tegneserier og film, der er lagt ud imellem sofaer og stole. Samtidig kan denne aktivitet også være selvkørende, hvor der via skilte fortælles, at her kan du spille, synge og lege med instrumenterne og slå på bogkasser osv. Eller man kan bruge de fremlagte rytmik-bøger til at finde lege i eller låne dem med hjem. En gymnastikzone: I kan allokere et område af biblioteket til gymnastiske øvelser mm. Her sættes en række oplagte gymnastikredskaber op som klatretov og ribber, sjippetov, og der ligger måske en kolbøttemåtte blandt bøgerne på gulvet. Eventuelt sammen med den lokale idrætsklub kan der laves gymnastiklege og små gymnastikprogrammer, hvor bøger, spil og tegneserie mm. kan tages i brug, samtidigt med der hoppes til musik. Økonomi og ressourcer Bevæg Biblioteket kan afholdes for små midler, afhængig af hvilke aktiviteter, der sættes i værk. Overvej hvilke økonomiske rammer der er for dagen i forhold til udgifter til oplægsholdere, instruktører, forplejning, osv. Erfaringer Bevæg biblioteket er et spændende og anderledes koncept, der giver rig mulighed for at møde lånerne på nye måder og formidle nye og velkendte ressourcer og materialer med afsæt i et biblioteksrum, der i høj grad understøtter emnet og ideen. Naturligvis er det tidskrævende at forberede en Bevæg Biblioteket dag. Hvis dagen skal være gennemført, kræver det at flere medarbejdere gør en stor indsats; der skal tages kontakt til samarbejdspartnere i god tid for at emnet kan blive godt dækket, der skal forberedes udstillinger mm. så hele huset emmer af det valgte emne og dagen kan blive en der Bevæger. Alternativt kan det være en god ide at bevæge en afdeling af biblioteket og have nogle få gode aktiviteter, frem for mange ikke så gennemførte aktiviteter. Når det så er sagt, er det værd at understrege, at det altid er sjovt at lave aktiviteter for lånerne og se biblioteksrummet brugt på en anderledes måde. Erfaringerne fra Herning, hvor Bevæg Biblioteket blev testet, viste helt klart størst tilslutning til de aktiviteter der var mulighed for at prøve i biblioteksrummet - her fik lånerne en ny opfattelse af biblioteket som et sted, hvor der skete noget anderledes aktivt og hvor der var mulighed for overraskende tiltag. Eksempelvis var der hele dagen folk der fik målt kondital, prøvede kræfter med Wii Fit og Smovey ringene. Generelt var der en rigtig god stemning og folk der benyttede biblioteket denne lørdag, gik fra Biblioteket med en fornemmelse af at have oplevet noget anderledes. Der var god søgning til de få børneaktiviteter, børn har den evne at gribe de muligheder der bliver præsenteret; de går bare i gang!! Det der umiddelbart skal satses på i dette koncept er det at lave nogle overraskende aktiviteter for de folk der er på biblioteket. Evt. kan dagen starte med præsentation af dagens motions form og/eller dagens idrætsforening - hvorefter der mulighed for at prøve den præsenterede motionsform plus forskellige relaterede aktiviteter (gerne for hele familien) i biblioteksrummet. 34 kick off kick off 35

19 Morgendagens stjerner øver på Københavns Hovedbibliotek Andre indspark Nogen gange laves der også flotte mål på andre baner. I dette afsnit præsenteres tre aktuelle og succesfulde formidlingskoncepter afprøvet uden for projektets rammer. Instrumental Zone Instrumental Zone er et samarbejde mellem 4Sound og Københavns Hovedbibliotek og er testet på Københavns Hovedbibliotek. Konceptet I samspil med en ekstern kommerciel samarbejdspartner afsættes et område i et biblioteks musikafdeling til instrumenter, således at folk kan sætte sig ned (med hovedtelefoner på) og spille på udvalgte instrumenter. Formål og funktion Formålet med konceptet er primært at skabe liv og oplevelse i biblioteksrummet og at give flere lyst til at lære at spille på et instrument. Det sekundære formål er at opdyrke samarbejde med lokale, der muliggør nye tiltag som biblioteket ikke nødvendigvis har ekspertise og økonomi til. Målgruppe og PR Tilbuddet henvender sig til alle brugerne af biblioteket, men benyttes primært af mænd i alderen år. Ved instrumenterne ses dog også ofte piger og børn helt ned til 2 år. Man kan selvfølgelig sætte en annonce i avisen og omtale tilbuddet via de kanaler biblioteket normalt benytter sig af. 4Sound fik i København lov til at hænge et stort banner op, som kan ses fra store dele af biblioteket. Case Bjarke og Thomas er studerende, de er begge 21 år og bruger ofte biblioteket til gruppearbejde. I pauserne sætter de sig for adspredelsens skyld hen til instrumenterne. De har egentlig aldrig rigtig spillet før, men de får hurtigt blod på tanden. Det sværeste er faktisk at vælge hvilket instrument, man helst vil spille på. Ugerne går, Bjarke og Thomas overvejer at lave et band og besøger 4Sound, der ligger lidt længere nede af gaden, hvor de får råd og vejledning til at købe det rigtige udstyr. Sådan gør du Gør jer nogenlunde klart hvad I kan tilbyde en samarbejdspartner og hvad biblioteket ønsker at få ud af tilbuddet I hvilken grad må den kommercielle samarbejdspartner reklamere i jeres rum og på hvilken måde Kontakt 4Sound for at høre, om de kan opstille en Instrumental Zone. Hvis de ikke har mulighed for det, kan man høre den lokale musikbutik om de kan tilbyde noget lignende Navnet Instrumental Zone kan dog kun bruges, når det er i samarbejde med 4Sound Forsøg at få en god aftale i stand, som tilgodeser begge parter Find det rigtige område i biblioteket. Det vil være meget forskelligt fra bibliotek til bibliotek Erkend at instrumenterne ikke er lydløse - selvom alt foregår med hovedtelefoner på. Fravælg evt. det digitale trommesæt eller overvej at gøre op med mange års tradition: At der skal være ro på biblioteket Hav helt klare aftaler med samarbejdspartneren omkring ansvar ved tyveri, ejerskab, service og vedligeholdelse Økonomi og ressourcer Hvis man kan få strikket en rigtig god aftale sammen, så kan dette sublime tilbud faktisk være gratis for biblioteket. Det kræver at samarbejdspartneren kan se nogle åbenlyse fordele. Det vil være en god idé at måle på økonomien - altså om det nye tilbud genererer kunder hos samarbejdspartneren. 36 kick off kick off 37

20 Evaluering På Københavns Hovedbibliotek har vi nu kørt med forsøget i 3 måneder. Projektet er ved at blive evalueret og begge parter skal gøre sig klart, om forsøget skal gøres permanent. Fra vores side har de positive aspekter klart overskygget de negative. Ja, det nye tiltag har givet lidt mere lyd i rummet og der har været et par klager. Men brugen af tilbuddet har været overvældende. Vi har som musikafdeling været parate til at skrue op for lyden. Vi startede samtidig med at spille musik i rummet. Dertil skal lægges at vores beliggenhed - på samme etage som børneafdelingen, gør det lidt mere okay at støje lidt. Placeringen i snitfladen de 2 afdelinger imellem har gjort, at overgangen fra musik- til børneafdeling er blevet lidt mere flydende. Børnene bruger af og til instrumenterne og de voksne sniger sig undertiden til en omgang tennis på Wii en. Det er også vigtigt at gøre klart, at 4Sound har været meget bevidste om deres rolle som kommerciel virksomhed og har bestræbt sig på at operere med respekt for bibliotekets hidtidige og nuværende rolle i brugernes bevidsthed. Bogcafe hos Aalborg Bibliotekerne Bogcafe Konceptet er udviklet og testet på Aalborg Bibliotekerne Konceptet På bogcaféerne skabes, med dampende kaffe og svingende musik, rum til at fordybe sig i et emne og dele litteraturen med dem, der har lyst til at holde en pause midt i den hektiske fredag og blive inspireret til nye bøger til natbordet. Udgangspunktet for hele konceptet er kort og godt, at ansatte på biblioteket anbefaler romaner ansigt til ansigt med bibliotekets brugere. Vægten ligger på læseglæde. Det skal være som når venner udveksler tips om gode bøger. Det hele foregår i en afslappet uhøjtidelig stemning. Arrangementet er gratis, uden tilmelding og foregår i bibliotekets åbningstid. Publikum skal kunne komme og gå under caféen, lidt ligesom bogmessens seancer. Hver måned har bogcaféen et nyt emne og inden for dette emne præsenteres 8 udvalgte romaner. Der er to fortællere pr. bogcafé. Fortælleteamet sammensættes på kryds og tværs af alder, køn, arbejdsområde, men med interesse for emnet som fælles udgangspunkt. Det skaber dynamik at veksle mellem sammensætningen af fortællere og der opstår nye relationer mellem medarbejderne i organisationen. Formål og funktion På bogcaféen træder personalet i karakter som en læser med en personlig smag. De faglige kompetencer udvikles: både de litterære og de formidlingsmæssige. Målet er at gøre biblioteksrummet til et synligt fysisk mødested for den levende formidling af litteraturen. 38 kick off kick off 39

kick off - spark liv i dit bibliotek!! Indspark og ideer til ny biblioteksformidling

kick off - spark liv i dit bibliotek!! Indspark og ideer til ny biblioteksformidling kick off - spark liv i dit bibliotek!! Indspark og ideer til ny biblioteksformidling Et formidlingsprojekt af Københavns Hovedbibliotek, Brønshøj Hovedbibliotek, Herning Bibliotekerne og Aalborg Bibliotekerne

Læs mere

Afsluttende rapport for projekt Kick Off - Spark liv i dit bibliotek (tidligere Formidlingens ABC)

Afsluttende rapport for projekt Kick Off - Spark liv i dit bibliotek (tidligere Formidlingens ABC) Afsluttende rapport for projekt Kick Off - Spark liv i dit bibliotek (tidligere Formidlingens ABC) *Læses sammen med bogen Kick Off - Spark liv i dit Bibliotek * Projektdeltagere: Brønshøj Bibliotek, Herning

Læs mere

Koncept 3, Skan og find det usete

Koncept 3, Skan og find det usete Koncept 3, Skan og find det usete Hvis en hjemmeside først optræder på side 10 i google søgeresultat er den praksis usynlig fordi meget få brugere bladrer om på side 10 i et søgeresultat. Tilsvarende er

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE December 2013 Fars Videokogebog er i luften Endelig blev den klar til de dejlige fædre og børn ude i det ganske land Fars Videokogebog er gået luften og er nu online på

Læs mere

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook.

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. FACEBOOK MARKETING Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. Hvorfor skal jeg bruge Facebook Marketing? Mange virksomheder spørger sig selv dette spørgsmål. Men de skal

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

DIGITALE MAGASINER I MASSEVIS - EFFEKTMÅLING

DIGITALE MAGASINER I MASSEVIS - EFFEKTMÅLING NATIO N AL EFFEK TMÅLIN GSRAPPO RT NATIONAL KAMPAGNE FOR RB DIGITAL Erfaringer fra tidligere projekter viser, at kendskab til de digitale licenser øger brugen, og derfor har der i DDB været fokus på at

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for

Læs mere

Læs dansk på bibliotekerne

Læs dansk på bibliotekerne Læs dansk på bibliotekerne Undervisningsmateriale om biblioteket ved introduktion til kursister fra sprogskolen af Vibeke Nielsen og Tina Møller Kristensen Læs dansk på bibliotekerne Intro 5 råd til et

Læs mere

Evaluering af bibliotekspakken Din virtuelle weekendtaske en del af DDB projektet Bedre formidling af digitale tekstlicenser.

Evaluering af bibliotekspakken Din virtuelle weekendtaske en del af DDB projektet Bedre formidling af digitale tekstlicenser. Evaluering af bibliotekspakken Din virtuelle weekendtaske en del af DDB projektet Bedre formidling af digitale tekstlicenser. Baggrund Herning Bibliotekerne udviklede i foråret 2016 et konceptet for biblioteksabonnementer

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de årige s brug af og tilfredshed med, de danske

Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de årige s brug af og tilfredshed med, de danske Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de 16-99 årige s brug af og tilfredshed med, de danske folkebiblioteker Er det ikke mere interessant at kigge på

Læs mere

ARRANGØRGUIDE. Denne korte manual giver et overblik over, hvad I som klub kan gøre for at optimere jeres arrangement på Motionsfodboldens Dag.

ARRANGØRGUIDE. Denne korte manual giver et overblik over, hvad I som klub kan gøre for at optimere jeres arrangement på Motionsfodboldens Dag. D O F S N O I T O M 2018 DAG guide r ø g n Arra S N E D L O B ARRANGØRGUIDE Denne korte manual giver et overblik over, hvad I som klub kan gøre for at optimere jeres arrangement på Motionsfodboldens Dag.

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Nye tendenser i biblioteksrummet

Nye tendenser i biblioteksrummet Nye tendenser i biblioteksrummet Idékatalog udarbejdet af Signe Foght Hansen og Anne Pørksen Danmarks Biblioteksskole 2009 Introduktion Det senmoderne samfund er præget af en hastig udvikling forårsaget

Læs mere

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK OPGAVEN FORMÅL Opgavens formål er at fastlægge en formidlingsstrategi, der sikrer at: - bibliotekernes digitale tjenester opnår øget kendskab

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

SERVICE- HELTENE FRA KGS. LYNGBY

SERVICE- HELTENE FRA KGS. LYNGBY SERVICE- HELTENE FRA KGS. LYNGBY Medierne flyder med negative historier om den tilfældige service vi udsætter vores turister for. Det ernoget skidt - men nu synes jeg du skal have denne inspiration direkte

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Biblioteker i oplevelsesøkonomien

Biblioteker i oplevelsesøkonomien Biblioteker i oplevelsesøkonomien Dorte Skot-Hansen Statsbiblioteket i Århus, maj 2007 Indhold Kulturpolitiske tendenser Oplevelse som omdrejningspunkt Hvad er oplevelsesøkonomi? Oplevelse som strategisk

Læs mere

SKOLEN & BIBLIOTEKET. En oversigt over Mariagerfjord Bibliotekernes tilbud til skolerne

SKOLEN & BIBLIOTEKET. En oversigt over Mariagerfjord Bibliotekernes tilbud til skolerne SKOLEN & BIBLIOTEKET En oversigt over Mariagerfjord Bibliotekernes tilbud til skolerne Bibliotekets tilbud til skolerne Mariagerfjord Bibliotekerne tilbyder anderledes undervisningstilbud Mariagerfjord

Læs mere

Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram

Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram Film - Få fuldt udbytte af biblioteket Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram Maj 2010 Projektleder: Sonja Ibach Nissen sin-kultur@aalborg.dk Se filmen:

Læs mere

Nyhedsbreve, der sælger

Nyhedsbreve, der sælger Nyhedsbreve, der sælger - Anja Nielsen Nyhedsbreve, der sælger E-mail marketing er en fantastisk salgskanal. Her får du en god opskrift på nyhedsbreve, der sælger. Du får konkrete tips til, hvordan du

Læs mere

Værsgo: Et katalog fyldt med inspiration til afholdelse af Seniorsurf-dagen!

Værsgo: Et katalog fyldt med inspiration til afholdelse af Seniorsurf-dagen! Værsgo: Et katalog fyldt med inspiration til afholdelse af Seniorsurf-dagen! Dette katalog indeholder konkrete og lettilgængelige ideer til, hvordan I ude på datastuerne, bibliotekerne og andre it-undervisningssteder

Læs mere

Giv mig 5 minutter til at forklare...

Giv mig 5 minutter til at forklare... Daniel Brandt Introduktion Introduktion til online marketing er alt, hvad du foretager dig på internettet med din forretning. Din hjemmeside er typisk der, dine salg kommer fra, derfor skal den være overskuelig

Læs mere

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE April 2015 Fars køkkenskole har fået vokseværk Med 3,5 millioner i støtte fra Nordea-fonden, er Fars køkkenskole klar til at hjælpe andre kommuner i gang, så flere fædre

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Velkommen til Biblo Årsmøde 2018

Velkommen til Biblo Årsmøde 2018 Velkommen til Biblo Årsmøde 2018 Eftermiddagens program Kl. 13.00 14.00 Velkomst Året der gik og året der kommer v. Peter Høybye Test af biblo.dk: hovedpointer v. Dorthe Hammerich Udvalgte tal fra biblo.dk

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Salgsklart bibliotek og indirekte værtskab - Hasseris

Salgsklart bibliotek og indirekte værtskab - Hasseris bilag 1 Salgsklart bibliotek og indirekte værtskab - Hasseris Life Cycle Stage Ansvarlig Touch Type Statisk Interaktiv Stickers "Drive-In"-bruger "Entusiast"-bruger Ankomst Velkomst Selvbetjening Shopping

Læs mere

Bilag 3: Interview med Michael Piloz, sportsdirektør i Bakken Bears

Bilag 3: Interview med Michael Piloz, sportsdirektør i Bakken Bears Bilag 3: Interview med Michael Piloz, sportsdirektør i Bakken Bears Hvilke værdier står Bakken Bears for? Jeg tror vi står for at være de professionelle amatører. I det store billede. Vi er økonomiske

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere

En professionel Networkers historie

En professionel Networkers historie En professionel Networkers historie Hele mit liv har jeg set, hvordan mine forældre har Networket som en naturlig del af deres hverdag - både privat og erhvervsmæssigt. For mig er det derfor kommet meget

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Projekt Reklamefilm Kom/IT. 18-03-2014 2.y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen

Projekt Reklamefilm Kom/IT. 18-03-2014 2.y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen Projekt Reklamefilm Kom/IT 18-03-2014 2.y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen Projektbeskrivelse Projektet går ud på at der skal udarbejdes en reklamefilm, der reklamere for en virksomhed/institution/produkt,

Læs mere

KUNDEN I CENTRUM RØDE1 KORS

KUNDEN I CENTRUM RØDE1 KORS KUNDEN I CENTRUM RØDE1 KORS GENBRUGSKUNDEN I CENTRUM I Røde Kors tjener vi mange penge på at sælge genbrug. Penge som vi bruger på at hjælpe både i Danmark og ude i verden. Og behovet for Røde Kors indsats

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Masterclass i 2013 Tænk ud af boksen Idégenerering Oplevelsesøkonomi Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Kort Om RUC MasterClass Kontakt Berit Nørgaard Olesen beritn@ruc.dk - Tilmelding

Læs mere

E-Ligaen 2010 Oplevelser & erfaringer

E-Ligaen 2010 Oplevelser & erfaringer E-Ligaen 2010 Oplevelser & erfaringer Aalborg Hovedbibliotek 24. november 2010 Claus Østergaard Konsulent og koordinator ApEx Center for Anvendt Oplevelsesøkonomi claus@apex-center.dk tlf. 9940 3134 Indhold

Læs mere

...?! Make Love and Money!

...?! Make Love and Money! ...?! En sjov rejse, der startede med en bagerjomfru og endte med brok, tips, kærlighed og historien om en dyne... ...? Utrolig hvad lidt lækkert morgenbrød!? kan føre til... Hallo,hvad sker der..? En

Læs mere

Positiv skiltning Funktion og form

Positiv skiltning Funktion og form Funktion og form Hvad er positiv skiltning? Traditionelt set fungerer skilte som forbud eller som information og henvisninger til, hvordan man skal opføre sig, hvad man må og kan i offentlige rum, private

Læs mere

FOR FEST, FOLKELIGHED & FÆLLESSKAB! PARTNERSKABSPROGRAM

FOR FEST, FOLKELIGHED & FÆLLESSKAB! PARTNERSKABSPROGRAM FOR FEST, FOLKELIGHED & FÆLLESSKAB! PARTNERSKABSPROGRAM VÆRDIER INDHOLD Fest Musik Folkelighed Mad Fællesskab Kunst Lokal forankring i hele Holbæk Kommune Sport Gratis for alle Leg Teater PARTNERE Som

Læs mere

Trin for trin guide til Google Analytics

Trin for trin guide til Google Analytics Trin for trin guide til Google Analytics Introduktion #1 Opret bruger #2 Link Google Analytics til din side #3 Opret konto #4 Udfyld informationer #5 Gem sporings id #6 Download WordPress plugin #7 Vent

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon)

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon) hallo det er Rasmus INTERVIEWER1: Goddag Rasmus, vi fik lov til at ringe til

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Et rollespil for udskolingsklasser om biblioteker og demokrati Partnerne bag rollespillet Det er MIT bibliotek! er resultatet af et samarbejde mellem Esbjerg Kommunes Biblioteker

Læs mere

Dukketeater til juleprogram.

Dukketeater til juleprogram. Dukketeater til juleprogram. Dukketeater 1: (Der er brug for to dukker, en frisk og glad drengedukke (dukke 1), der er spændt på at det er jul og en lidt fornuftig pigedukke (dukke 2), der ikke kommet

Læs mere

Københavns Bibliotekers kerneopgave er at skabe ivrige læsere, kritiske kulturforbrugere og engagerede borgere.

Københavns Bibliotekers kerneopgave er at skabe ivrige læsere, kritiske kulturforbrugere og engagerede borgere. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Biblioteksudvikling og Hovedbiblioteket NOTAT 16. januar 2019 Kerneopgave, mål, fokusområder, indsatser og greb i en ny biblioteksplan Københavns Bibliotekers

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Vejledning i upload af serier til Danske tegneseriskaberes app.

Vejledning i upload af serier til Danske tegneseriskaberes app. Vejledning i upload af serier til Danske tegneseriskaberes app. En kort intro Version 1.2 22/11/2012 Danske Tegneserieskabere har lavet appen for at give medlemmer og andre en nem adgang til at publicere

Læs mere

Take Away Biblioteket

Take Away Biblioteket Take Away Biblioteket Herning Bibliotekerne er også DIT bibliotek! Vi er hele kommunens bibliotek også selvom du bor langt fra et fysisk bibliotek. Derfor har vi samlet de bedste af vores tilbud, som vi

Læs mere

Optimér butikken som medie og øg trafikken med 25 50 %

Optimér butikken som medie og øg trafikken med 25 50 % Af Torben Callisen, Adm. Dir. Mobil: + 45 51 88 81 13 E-mail: torben@high-street.dk www.high-street.dk Optimér butikken som medie og øg trafikken med 25 50 % Nyt studie af 75 butiksfacader peger på, at

Læs mere

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Hvem er du? Køn, alder, beskæftigelse: 1. kvinde, 63, sekretariatschef udsatte børn og unge 2. mand, 55, præst/revisor 3. pige, 20, sabbath år, arbejde 4. mand,

Læs mere

Teksten her er en tekstversion af den store projektopgave, som også ligger i en flash-udgave i Laboratoriet.

Teksten her er en tekstversion af den store projektopgave, som også ligger i en flash-udgave i Laboratoriet. Projekt Innovation: Tag ud i samfundet og gør en forskel Teksten her er en tekstversion af den store projektopgave, som også ligger i en flash-udgave i Laboratoriet. Laboratoriet Intro: Innovationsskolen

Læs mere

Koncept 1, Brugermatch.

Koncept 1, Brugermatch. Koncept 1, Brugermatch. Beskrivelse af idé: En mobilapp som hjælper bibliotekets brugere med at finde ligesindede. Grundidéen er at når en bruger har app en installeret og aktiv så vil brugeren udsende

Læs mere

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk Kan du heller ikke finde rundt i alle de slankekure, du bliver bombaderet med i ugeblade, aviser og tv så se med på min blog, hvor jeg foreløbig har samlet 23 slankekure her kan du finde lige den, der

Læs mere

S.Y.N.C. - morgendagens virtuelle bibliotek målrettet de 13-19 årige

S.Y.N.C. - morgendagens virtuelle bibliotek målrettet de 13-19 årige S.Y.N.C. - morgendagens virtuelle bibliotek målrettet de 13-19 årige BAGGRUND Danske Biblioteker har haft svært ved at lokke ungdommen til og mister en del af brugerne i overgangen mellem børne- og voksenbiblioteket.

Læs mere

Storyboard. Velkommen til. På de følgende sider, vil du blive

Storyboard. Velkommen til. På de følgende sider, vil du blive Storyboard Velkommen til. På de følgende sider, vil du blive præsenteret for resultatet af vores opgave, som er et produkt der er udformet som et storyboard. Vi vil starte storyboardet med at fortælle

Læs mere

Frivillighed og velfærdssamfundet. Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivillighed og velfærdssamfundet. Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivillighed og velfærdssamfundet Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivillighed og velfærdssamfundet Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

OPRINDELSE. Ordet blog har sin oprindelse i. Weblog

OPRINDELSE. Ordet blog har sin oprindelse i. Weblog OPRINDELSE Ordet blog har sin oprindelse i Weblog OPRINDELSE blog: a website that contains an online personal journal with reflections, comments and often hyperlinks provided by the writer - Merriam-Webster

Læs mere

Et ønske gik i opfyldelse

Et ønske gik i opfyldelse Et ønske gik i opfyldelse Tre måneder er gået, siden Bjørn, Sara og Pernille besluttede at køre deres forældregruppe videre på egen hånd. I dag ser fremtiden lysere ud end meget længe Når man sender et

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Få det fulde udbytte af din kommunikation. En quick guide til en travl hverdag

Få det fulde udbytte af din kommunikation. En quick guide til en travl hverdag Få det fulde udbytte af din kommunikation En quick guide til en travl hverdag Det er ingen hemmelighed, at det tager rigtig lang tid at skrive et nyhedsbrev, en blog, en opdatering på diverse medier;

Læs mere

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Det kan være en overvældende, og måske for nogle børn en uoverkommelig, oplevelse at skulle starte på en børnepsykiatrisk udredning. Det kan være svært for jer

Læs mere

Du har fået en fin ny hjemmeside. Alt er perfekt. Teksten er finpudset. Billederne spiller. Vennerne siger tillykke. Og lige om lidt, så sker der

Du har fået en fin ny hjemmeside. Alt er perfekt. Teksten er finpudset. Billederne spiller. Vennerne siger tillykke. Og lige om lidt, så sker der Kender du det her Du har fået en fin ny hjemmeside. Alt er perfekt. Teksten er finpudset. Billederne spiller. Vennerne siger tillykke. Og lige om lidt, så sker der INTET. Ingen trafik ingen salg ingen

Læs mere

Udviklingsstrategi år 2009

Udviklingsstrategi år 2009 Kulturstærke børn i Vesthimmerland Udviklingsstrategi år 2009 Børn gør en forskel i Vesthimmerlands Kommune. Kultur er en kilde til livskvalitet for alle børn. I Vesthimmerland er børnene aktive og ligeværdige

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

Gruppebeskrivelse MULTIZONEN 3 FLERE MATERIALER

Gruppebeskrivelse MULTIZONEN 3 FLERE MATERIALER BOGLDEN (RØD) I rollespillet spiller I de unge fra gruppen Bogladen. I mener, at biblioteket skal tilbage til at et sted, hvor det handler om bøger. Så mange bøger som muligt! Det vigtigste er, at man

Læs mere

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013 Epinion og Pluss Leadership ALLE DE PROCENTER Alt kan ikke måles og vejes! Kvantitet som udgangspunkt for: Kvalificeret debat, Udvikling og Kvalitet State of

Læs mere

Velkommen til Borgernes Hus

Velkommen til Borgernes Hus Velkommen til Borgernes Hus VELKOMMEN TIL BORGERNES HUS Hvad kan vi? Borgernes Hus er din indgang til bibliotek, musik, borgerservice, frivillighed og foreningsliv i Odense. Her kan du mødes med andre

Læs mere

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til

Læs mere

Din genvej til Danmarks mest populære bloggere. Mediekit 2015

Din genvej til Danmarks mest populære bloggere. Mediekit 2015 Din genvej til Danmarks mest populære bloggere Mediekit 2015 25% af den danske befolkning læser ugentlig blogs. Det er en stigning på 80% over de seneste 5 år Kilde: Carat CCS Survey 2015 Kort fortalt

Læs mere

Service-, viden- og oplevelsessamfundet

Service-, viden- og oplevelsessamfundet KAPITEL 1 Service-, viden- og oplevelsessamfundet Den berømte danske forfatter Hans Christian Andersen sagde: At rejse er at leve. Hvad var egentlig meningen med dette? Han mente, at hvis man rejser ud

Læs mere

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010 Knuser dit hjerte SC 1. SKOLEGANG DAG Signe og Michelle er på vej til time. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. MICHELLE Ej,

Læs mere

IDÉKATALOG IDÉKATALOG

IDÉKATALOG IDÉKATALOG IDÉKATALOG IDÉKATALOG VÆRSGO Et katalog fyldt med inspiration til afholdelse af Seniorsurf-dagen! Dette katalog indeholder konkrete og lettilgængelige ideer til, hvordan I ude på datastuerne, bibliotekerne

Læs mere

HTX BUBBLEFUN EVENT

HTX BUBBLEFUN EVENT HTX BUBBLEFUN EVENT - 2015 PLAKAT RAPPORT VIDEO Lavet af: Andreas Heise, Mathias Larsen Indledning Denne rapport er delt op i 2 dele. Da den er udarbejdet fælles i klassen og internt i grupper. Del 1 er

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

TJEN PENGE PÅ NETTET

TJEN PENGE PÅ NETTET TJEN PENGE PÅ NETTET [Skriv tekst] Side 0 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Hvilke fordele er der ved at tjene penge på nettet?... 1 Måder du kan tjene penge på nettet... 2 Din egen blog... 2 Produktanmeldelser...

Læs mere

Event. Projektbeskrivelse: (ALLE) Planlægning. Navne: Carina, Heise, Peter. Kommunikationsteori: Navne: Carina, Heise, Peter

Event. Projektbeskrivelse: (ALLE) Planlægning. Navne: Carina, Heise, Peter. Kommunikationsteori: Navne: Carina, Heise, Peter Projektbeskrivelse: (ALLE) Planlægning Event Formål: Navne: Carina, Heise, Peter Vores formål var at bygge et sammenhold i afdelingen samt at lave et markedsføringsprojekt for uddannelse HTX. Grunden til

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

UDVIKLING AF SERVICEKONCEPT

UDVIKLING AF SERVICEKONCEPT UDVIKLING AF SERVICEKONCEPT Kan man det? Udvikle et servicekoncept, der gælder for alle? For hvad er service egentlig for en størrelse og hvordan vil vi gerne tilbyde den her hos os? I netværket for Den

Læs mere

5.-9. AUGUST 2015 JERES FESTIVAL!

5.-9. AUGUST 2015 JERES FESTIVAL! 5.-9. AUGUST 2015 JERES FESTIVAL! VÆR MED! COPENHAGEN FASHION festival ER LIGE RUNDT OM HJØRNET OG VI inviterer JER TIL AT DELTAGE I festlighederne. KØBENHAVN ER ÉN AF DE eneste BYER I VERDEN, SOM PARALLELT

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

SjovtVand.dk Præsenterer:

SjovtVand.dk Præsenterer: SjovtVand.dk Præsenterer: forord Min Svømmebog er først og fremmest den unge svømmers holdepunkt gennem svømmeskolen. Den bliver et symbol på alt det barnet lærer i vandet. Barnet kan bruge bogen til at

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere