EPS. Introduktion til kliniske vejledninger for sygepleje ved accelererede operationsforløb. Figur 1. Hovedområderne i accelererede operationsforløb
|
|
- Lise Markussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Introduktion til kliniske vejledninger for sygepleje ved accelererede operationsforløb af Kirsten Rud, Dorthe Hjort Jakobsen og Ingrid Egerod EPS Dato Enhed for Perioperativ Sygepleje har i samarbejde med sygeplejersker fra hele landet udviklet kliniske vejledninger for sygeplejen til forskellige typer accelererede operationsforløb. Vejledningerne er udarbejdet i henhold til AGREE-instrumentet, som er en ramme for bedømmelse af kvaliteten af kliniske vejledninger og referenceprogrammer ( Kliniske vejledninger giver specifikke anbefalinger for den enkelte operationstype i den perioperative periode udfra formulerede kliniske spørgsmål. I det følgende præsenteres referencerammen for de kliniske vejledninger, som bygger på principperne for accelererede operationsforløb og evidensbaseret praksis. Accelererede operationsforløb Accelererede operationsforløb er betegnelsen for en multifaktordel intervention med henblik at reducere patientens komplikationsrisiko og rekonvalescens. Interventionen gennemføres af et tværfagligt team bestående af patienten, anæstesiologen, kirurgen og den kirurgiske sygeplejerske. Der lægges op til at patienten deltager aktivt i processen. Kirurgiske indgreb og sengeleje øger risikoen for komplikationer, herunder tab af muskelmasse og sårinfektioner. Immobilitet har en negativ virkning på kredsløbet, hjertet og lungefunktionen. Et nedsat immunforsvar øger yderligere risikoen for lunge- og urinvejsinfektioner. Accelerere operationsforløb, illustreret i figur 1, består af en behandlingspakke, hvor de primære fokusområder for sygeplejen er: information og dialogbaseret undervisning, effektiv smertebehandling, ernæringstilskud og tidlig mobilisering (1,2) Accelererede operationsforløb Præoperati v Stressreduktion Smertebehandling Mobilisering Ernæring Figur 1. Hovedområderne i accelererede operationsforløb Sygeplejen understøttes af den kliniske vejledning for den perioperative periode. Det kræver professionalisme at kunne tilgodese det enkelte menneske uden at gå på kompromis med behandlingsregimet. Det kræver dialog, forståelse og fleksibilitet at samarbejde med forskellige typer af patienter men dette er i virkeligheden sygeplejens kerne. Det accelererede operationsforløb kræver professionel grundlæggende sygepleje.
2 Evidensbaseret praksis Evidensbaseret praksis forudsætter, at der udarbejdes et klinisk spørgsmål med en velafgrænset klinisk problemstilling, der kan besvares ved hjælp af videnskabelig litteratur, og som inddrager (I) en patientkategori/problem, (II) en intervention og evt. en konkurrerende intervention og (III) et forventet resultat (3). Det overordnede kliniske spørgsmål for de accelererede forløb er: Kan en standardiseret sygeplejeintervention i forbindelse med accelererede operationsforløb reducere patientens komplikationer i den perioperative periode? Evidensbaseret praksis defineres i denne sammenhæng på samme måde som evidensbaseret medicin:»evidensbaseret medicin er samvittighedsfuld, eksplicit, velovervejet anvendelse af den bedste foreliggende evidens i beslutningstagning om behandlingen af individuelle patienter. At praktisere evidensbaseret medicin er at integrere individuel klinisk ekspertise med den bedste tilgængelige eksterne evidens fra systematisk forskning«(4). Denne definition lægger op til at sygeplejersken skal integrere den bedst tilgængelige viden, som fremgår af den kliniske vejledning, med den individuelle patients præferencer. Grundkomponenterne i evidensbaseret praksis er illustreret i figur 2. Ekstern evidens Klinisk ekspertise EVIDENSTREKANTEN Patientpræferencer Figur 2. Grundkomponenterne i evidensbaseret praksis Ekstern evidens er forskningsbaseret viden, og patientpræferencer repræsenterer patientens valg, værdier og vilkår. Klinisk ekspertise henviser til fagpersoners videns- og erfaringsbaserede vurdering og handlemuligheder. Udarbejdelse af kliniske vejledninger De kliniske vejledninger er udarbejdet på baggrund af litteraturstudier og konsensusbeslutninger blandt sygeplejersker. Formålet med at anvende kliniske vejledninger er at kvalitetsforbedre de accelererede operationsforløb, der ofte resulterer i kortere indlæggelser og samfundsøkonomiske besparelser. Forud for udarbejdelse af de kliniske vejledninger afholdes en workshop med repræsentation af sygeplejersker fra det respektive speciale fra hele landet. Workshoppen indledes med korte indlæg fra bl.a. kirurgier, anæstesiologer, sygeplejersker, og fysioterapeuter; alle eksperter inden for deres område, dernæst er der diskussion med udgangspunkt i oplæggene og sygeplejerskernes viden og erfaring. Patientperspektivet medinddrages via litteratur, rapporter og fokusgruppeinterview i forbindelse med implementering af operationsforløbene.
3 Sygeplejersker og bibliotekar i enheden søger litteratur inden for området. Kriterierne for de studier der er anvendt har relevans for den kirurgiske sygepleje, hvor hovedområderne information, ernæring, smertebehandling, mobilisering og rekonvalescens indgår, samt studier med patienter der har gennemgået accelererede operationsforløb. Anbefalingerne i de kliniske vejledninger er overvejende konsensusbeslutninger (*). Der hvor videnskabelig evidens understøtter anbefalingerne er referencerne angivet. De kliniske vejledninger skal opfattes som et vejledende beslutningsredskab for praksis i den perioperative periode. Den perioperative periode defineres fra det tidspunkt hvor patienten har givet tilsagn til operation til patienten har afsluttet indlæggelse og rekonvalescens. Tiden fra tilsagn om operation til indlæggelse betegnes som forberedelsesperioden. Indlæggelsesperioden deles op i præoperativ, peroperativ og postoperativ, hvor dagen inden operationen er 1, operationsdagen er 0 og de postoperative dage er 1, 2 og 3, etc. Perioden efter udskrivelsen og 30 dage frem betegnes som rekonvalescensperioden. De kliniske vejledninger er sammenskrevet af Enhed for Perioperativ Sygepleje i samarbejde med kliniske eksperter og har været sendt til høring to gange, således at alle afdelinger på landsplan har haft mulighed for, at medvirke med kommentarer og rettelser. Patientperspektivet Medinddragelse af patienten i accelererede operationsforløb tager sigte på at forberede patienten på behandlingsforløbet i gensidig dialog, sikre at patienten opnår viden om forløbet, samt at patienten deltager aktivt i egen rehabilitering (i det omfang det er muligt). Følgende spørgsmål søges besvaret i det videre arbejde med kliniske vejledninger. Opnår patienten viden om operationsforløbet ved dialogbaseret undervisning? Det tilstræbes at patienten får viden om behandlingskonceptet, herunder formålet med postoperativ smertebehandling, ernæring og mobilisering. Endvidere informeres om tipsperspektivet i forhold til rekonvalescensperioden. Patienter informeres både skriftligt og mundtligt inden operationen med opfølgning under hele processen. Deltager patienten aktivt i egen rehabilitering? Aktiv deltagelse i egen rehabilitering kan komme til udtryk på flere måder, bl.a. via dialog med behandlingsteamet, hvor patienten medvirker ved beslutningsprocesserne, samt at patienten viser initiativ eller vilje til deltagelse i egen rehabilitering i det postoperative forløb. Sygeplejerskens rolle er at støtte sundhedsfremme og reducere risikoadfærd (5,6). Sygeplejerskens viden, holdning, sikkerhed, personlig attitude og evne til nærvær overfor patienten og i opgavevaretagelsen har angstdæmpende betydning for patienten, samtidig med at patienten opnår en følelse af at være unik (7,8,9). Sygeplejerskens møde med patienten Sygeplejeinterventionen tager udgangspunkt i en velovervejet og bevidst strategi for information og dialogbaseret undervisning, hvor målet med interaktionen er at hjælpe patienten til at vælge de helbredsrelaterede værdier der kan realiseres i den kliniske situation. Ved den præoperative samtale skal patienten og sygeplejersken udveksle indbyrdes forventninger til hinanden, så fælles aftaler kan finde sted. Patienten skal være opmærksom på anbefalinger vedrørende motion og ernæring og bør på dette tidspunkt kunne sige til, hvis programmet af en eller anden grund skal justeres. Fx hvis patienten ikke plejer at spise morgenmad, kan man indgå en aftale om at dette måltid springes over, mens det overordnede
4 mål for proteinindtagelse alligevel overholdes. Allerede ved den præoperative information bør planlægning af udskrivelse indledes sammen med patienten (10). Grundlinjen i evidenstrekanten (figur 2) viser modsætningen mellem det professionelle perspektiv (klinisk ekspertise) og det patientens perspektiv (patientpræferencer). De to perspektiver kan forenes ved dialog (figur 3). Dette kan illustreres ved fire modeller for kommunikation (11): (I) Den paternalistiske model, hvor sygeplejersken træffer beslutningerne for patienten, (II) den fortolkende model, hvor sygeplejersken tyder patientens ønsker og inddrage disse i beslutningen, (III) den reflekterende model, hvor sygeplejersken kritisk diskuterer patientens ønsker med patienten, men hvor patienten selv træffer beslutningerne, og (IV) den informative model (forbrugermodellen), hvor sygeplejersken informerer patienten, som så selv træffer beslutningerne. Klinisk ekspertise Patientpræferencer Paternalisme Autonomi Paternalistisk model Fortolkende model Reflekterende model Informative model autoritet, handler med eller uden informeret samtykke, risiko for overgreb konsulent, beslutter for patienten mentor, støtte patienten i beslutningsprocessen Figur 3. Beslutningskontinuum mellem klinisk ekspertise og patientpræferencer sælger, patienten som forbruger, risiko for omsorgssvigt Sundhedsvæsnet bevæger sig i retning mod større autonomi for patienterne, samtidig med at anvendelsen af kliniske vejledninger lægger op til øget paternalisme. Et paradoks der ikke let lader sig løse, men det er vigtigt at være opmærksom på fænomenet. En alt for nidkær efterlevelse af kliniske vejledninger kan føre til frustration hos patienter, der ikke føler sig anerkendt, mens en ligegyldig anvendelse af anbefalingerne kan anses som omsorgssvigt. Referencer Sygepleje ved accelererede operationsforløb 1. Kehlet H. Accelererede operationsforløb. En faglig og administrativ udfordring. Ugeskrift for læger 2001;163: Hjort D, Hallin M, Kehlet H. Nye plejeprincipper efter kolonkirurgi? Sygeplejersken 1999;46: Andersen IB, Matzen P (red.). Evidensbaseret medicin. København: Gads Forlag; 2005: Sackett DL, Rosenberg WMC, Gray JAM, Haynes RB, Richardson WS. Evidence-Based Medicine: What it is and what it isn't. BMJ 1996;312: Vermeire E, Hearnshaw H, Van Royen P, Denekens J. Patient adherence to treatment. three decades of research. A comprehensive review. J Pharm Ther, 2001;26: Jensen TK, Johansen TJ(2000). sundhedsfremme i teori og praksis. En lære, debat- og brugsbog på grundlag af teori og praksisbeskrivelser, 1. udgave. 7. Mitchell M. Patient anxiety and modern elective surgery: a literature review. J Clin Nurs 2003;12: Rudolfsson G, Ringsberg K. Post I. A source of strength nurses perspectives of the perioperative dialogue. J Nurs Management, 2003;11:
5 9. Rudolfsson G, Hallberg L, Ringsberg K, Post I. The nurses has time for me: The perioperative dialogue from the perspective of patients. J Adv Periop Care,2003;3: Hjort Jakobsen D, Sonne E, Kehlet H. Velinformerede patienter i accelererede forløb. Sygeplejersken 2004;19: Emanuel EJ, Emanuel LL. Four Models of the Physician-Patient Relationship. JAMA 1992;267:
Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:
Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter, der får foretaget herniekirurgi EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Viden og udvikling 01.03.2011 Patienter, der får foretaget åben
Læs mereEnhed for Perioperativ Sygepleje
Enhed for Perioperativ Sygepleje Sygepleje ved accelererede operationsforløb Øre-næse-hals symposium 2005 Vejle Enhed for Perioperativ Sygepleje Accelererede operationsforløb organisatorisk/økonomisk perspektiv
Læs mereProcedurespecifik klinisk vejledning for patienter, Patienter, der får foretaget laparoskopisk nefrektomi. Viden og udvikling
Titel Procedurespecifik klinisk vejledning for patienter, der får foretaget laparoskopisk nefrektomi EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Viden og udvikling 01.03.2012 Patienter, der får
Læs mereEPS. Årsrapport 2009. Accelererede operationsforløb innovation på tværs. Enhed for Perioperativ Sygepleje
EPS Årsrapport 2009 Accelererede operationsforløb innovation på tværs Enhed for Perioperativ Sygepleje 1 Accelererede operationsforløb - Innovation på tværs Enhed for Perioperativ Sygepleje startede i
Læs mereCenter for kliniske retningslinjer
Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk
Læs mereValgfag modul 13. evidensbaseret sygepleje/praksis. Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark
Valgfag modul 13 evidensbaseret sygepleje/praksis Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? 1 Evidensbaseret praksis Hvilke erfaringer har I med hvordan sygeplejen i praksis evidensbaseres?
Læs mereKliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis
Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus
Læs merePatienter, der får foretaget laparoskopisk kolecystektomi. Aktivitet og rekonvalescens. 01.08.2010
Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter, der får foretaget laparoskopisk kolecystectomi EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Aktivitet og rekonvalescens. 01.08.2010 Patienter,
Læs merevidenspredning og implementering af viden accelererede forløb som model
videnspredning og implementering af viden accelererede forløb som model accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?
Læs mereUdarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer
Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,
Læs mereSeptember 2009 Årgang 2 Nummer 3
September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital
Læs mereaccelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?
accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?
Læs mereEvidensbaseret praksis. Introduktion UCSF, Forskerkursus 2012 Ingrid Egerod
Evidensbaseret praksis Introduktion UCSF, Forskerkursus 2012 Ingrid Egerod Historie Modeller Teori Metode Ideologi Introduktion til EBP 2 EBP Ingrid Egerod Historisk rids Archie Cochrane (1909 1988) Systematiserer
Læs mereProcesindikator Andel af patienter der i samarbejde med patient/ familie og primærsektor får udarbejdet plan for genoptræning
Patientperspektiv Referenceprogram for patienter med hoftebrud, 2008. Kirsten Rud Projektleder, sygeplejerske SD,DLS Enhed for Perioperativ Sygepleje Rigshospitalet Panum 3341 Blegdamsvej 9, 2100 Ø krud@rh.regionh.dk
Læs mereSammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt
Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient
Læs mereNationale retningslinjer - i et overordet og internationalt perspektiv -
Nationale retningslinjer - i et overordet og internationalt perspektiv - Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING AARHUS UNIVERSITET Hvorfor skal vi have
Læs mereEvidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser
Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret
Læs merePleje og behandling ved hoftealloplastik
EPS Pleje og behandling ved hoftealloplastik Accelererede operationsforløb Enhed for Perioperativ Sygepleje 2011 Pleje og behandling til patienter der opereres med hoftealloplastik I udarbejdelsen af det
Læs mereBaggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen
Den gode Sygepleje -værdigrundlag for sygeplejen, Neurokirurgisk Afdeling U Baggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen I 2003 blev Den gode neurosygepleje værdigrundlag for sygeplejen
Læs mereKlinisk lederskab i praksis
Klinisk lederskab i praksis Oplæg til temadag for Kliniske vejledere og ledere OUH Udviklingssygeplejerske Kirurgisk Afdeling A Malene Kaas Larsen Disponering af oplægget - Præsentation af grundlæggende
Læs mereVisioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling
Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.
Læs mereStrategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus
Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering
Læs mereEvidensbaseret praksis
Evidensbaseret praksis - en bevægelse i bevægelse? September 2017 Hanne Kaae Kristensen Evidensbaseret praksis (EBP). Evidensbaseret praksis (EBP) udspringer af et etisk princip om, at borgere og/eller
Læs mereValgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:
Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,
Læs mereKlinisk lederskab og klinisk beslutningstagen. Nye begreber betydning og hvordan?
Klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen Nye begreber betydning og hvordan? At diskutere forståelse af klinisk lederskab i sygeplejefaglig kontekst og i uddannelsen At diskutere forståelse af klinisk
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Regionshospitalet Randers Kirurgisk Center 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs merePatienter der opereres med knæalloplastik. Aktivitet
Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter der opereres med knæalloplastik EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Aktivitet 01.09.2011 Patienter der opereres med knæalloplastik.
Læs merePleje og behandling til patienter, der får foretaget hysterektomi
Pleje og behandling til patienter, der får foretaget hysterektomi Enhed for Perioperativ Sygepleje 2010 Pleje og behandling til patienter, der får foretaget hysterektomi I udarbejdelsen af den kliniske
Læs mereModul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010
Modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74 Juni 2010 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 af 6 Side 1
Læs mere1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer
Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik
Læs mereSeminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning
Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Social stofmisbrugsbehandling består af
Læs mereNationale referenceprogrammer og SFI
Nationale referenceprogrammer og SFI Lisbeth Høeg-Jensen Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering www.sst.dk/sfr Sekretariatet for Referenceprogrammer
Læs mereSpecialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi
Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2012 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,
Læs mereHvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?
Sygeplejerskeuddannelsen del af intern prøve rskeuddannelsen? Hensigten med materialet er at inspirere til vurdering af studerende i, i forhold til læringsudbyttet. Materialet beskriver tegn, som den kliniske
Læs mereKvalitetsudvikling. kræver dokumentation og data i en eller anden form
Velkommen Hønen eller ægget? Kvalitetsudvikling kræver dokumentation og data i en eller anden form Notes on nursing, Florence Nightingale 1859 Dataindsamling har ikke til formål at indsamle tilfældige
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed... 5 2.2 Særlige forhold...
Læs mereOpsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?
Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var
Læs mereEvidensbaseret praksis Introduktion
Evidensbaseret praksis Introduktion Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen, Aalborg Sygehus
Læs mereGenerel Klinisk Studieplan For modul 5
Generel Klinisk Studieplan For modul 5 Klinisk uddannelsessted: Ortopædkirurgisk afdeling, Regionshospitalet Herning Adresse: Gl. Landevej 61 Kontaktperson: Klinisk vejleder Anette Sønderby E-mail: bas7@ringamt.dk
Læs merePROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)
PROHIP Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Did you feed your patient today? Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde
Læs mereFremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today?
Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? PROHIP Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde
Læs mereFysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS
Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske
Læs mereEvidens i sygeplejen. Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH. Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1
Evidens i sygeplejen Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1 Sundhedsstyrelsen kræver, at ydelser fra sundhedsvæsenet skal
Læs mereDET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning
DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (7) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering
Læs merePatientinddragelse. Fælles beslutningstagning og perspektiver for Aktiv patientstøtte
Patientinddragelse Fælles beslutningstagning og perspektiver for Aktiv patientstøtte Konference om Aktiv Patientstøtte//21. november 2018//DGI København Kirsten Lomborg, professor, ph.d., cand.cur., sygeplejerske
Læs merePraktiksteds- beskrivelse
Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Fælleskirurgisk afdeling 100 Sydvestjysk Sygehus Grindsted Engparken 1 7200 Grindsted Tlf.nr: 7918 9100 Indholdsfortegnelse: 1. Præsentation
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Hold September 2014 Forår 2015 Revideret marts 2015. 1 Indhold Modul 4 - Grundlæggende klinisk virksomhed... 3 Klinisk
Læs mereFremtidens forskningsområder og kompetencer indenfor intensiv sygepleje
Fremtidens forskningsområder og kompetencer indenfor intensiv, professor i klinisk med fokus på akut og kritisk sygdom Københavns Universitet 1 Udvikling af fokusområder i intensivforskning Delphi studier
Læs mereTværsektorielt samarbejde
Tværsektorielt samarbejde samarbejde mellem borger, almen praksis, sygehus og kommune Inger Marie Rosenberg Borup & Lene Munch Almen praksis Hospital Kommune Bermuda-trekanten Ansvar Kommunikation Overblik
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs mereValgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:
Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative
Læs mereVisioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning
Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet
Læs mereFast track et eksempel på evidensbaseret pleje og behandling
Fast track et eksempel på evidensbaseret pleje og behandling Dorthe Hjort Jakobsen, klinisk oversygeplejerske Rigshospitalet Fast track operationsforløb Hvad er Fast track operationsforløb Hvad betyder
Læs merePatienter, der får foretaget pancreatectomi. Aktivitet og rekonvalescens
Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter, der får foretaget pancreatectomi EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Aktivitet og rekonvalescens. 01.02.2011 Patienter, der får
Læs merePleje og behandling til patienter der amputeres
EPS Pleje og behandling til patienter der amputeres Trans-tibiale og trans-femorale amputationer Accelereret operationsforløb Enhed for Perioperativ Sygepleje 2009 Pleje og behandling til patienter der
Læs mereHvordan kan evidensbaseret praksis være med til at forbedre kvaliteten af den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske praksis?
Hvordan kan evidensbaseret praksis være med til at forbedre kvaliteten af den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske praksis? Temamøde Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer
Læs mereForudsætningsgivende studieaktivitet 2. semester. Dialogmøde 9. november 2017 Mette Bonde Dahl
Forudsætningsgivende studieaktivitet 2. semester Dialogmøde 9. november 2017 Mette Bonde Dahl Formål at vise faglig argumentation og klinisk beslutningstagen I samarbejde med klinisk vejleder udvælger
Læs mereDen kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:
Titel Procedurespecifik klinisk vejledning for patienter, der får foretaget laparoskopisk nefrektomi EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Aktivitet og rekonvalescens. 01.03.2012 Patienter,
Læs mereStudieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb
Forløb for modul 11 og 12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb 01-09-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk
Læs mereDansk Selskab for Klinisk Farmakologi. Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011
Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011 Disposition Baggrund Valg af indsatsområder Organisation Ydelse Det videre forløb Baggrund Klinisk
Læs mereVejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglig klinisk retningslinje på Regionshospital Viborg, Skive
Vejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglig klinisk retningslinje på Regionshospital Viborg, Skive Lokalt Råd for Sygeplejefaglige Kliniske Retningslinjer Regionshospital
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
Inspirationsmateriale til undervisning * 46873 Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen (Uddannelsens titel) Udviklet af: * Lene Mackenhauer * Asta Nielsen (Udviklerens navn) (Udviklerens navn)
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen 46873 Udviklet af: Lene Mackenhauer
Læs mereNational klinisk retningslinje
National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde
Læs mereSygeplejefaglige projekter
Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker
Læs mereImplementering og effekt af kliniske retningslinjer
Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut
Læs mereSYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune
SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg
Læs mereAfdelingens mål for oplæringsperioden:
Afdelingens mål for oplæringsperioden: Målene for din oplæringsperiode er formuleret som henholdsvis mål for en samlet oplæringsperiode og delmål for de 4 delmål, som vi anbefaler dig at arbejde med. Rækkefølgen
Læs mereKliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser
Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Hvad er en klinisk retningslinje? En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede
Læs mereKANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet
KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering
Læs merePleje og behandling af patienter, der får foretaget laparoskopisk kolecystektomi
Pleje og behandling af patienter, der får foretaget laparoskopisk kolecystektomi Enhed for Perioperativ Sygepleje 2010 Pleje og behandling til patienter, der får foretaget laparoskopisk kolecystektomi
Læs mereKlinisk beslutningstagen og klinisk lederskab
SYGEPLEJEUDDANNELSEN I VEJLE Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Definitioner November 2017 TS: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Indhold 1. Klinisk beslutningstagen... 3 2. Vidensformer
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereKlinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016
Klinisk beslutningstagen Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Nyt begreb? eller hvad? Hvorfor taler vi om klinisk beslutningstagen?
Læs mereDen kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:
Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter med hoftebrud EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Aktivitet, ADL- funktion og træning 01.01.2009 Patienter der indstilles til operation
Læs mereKvalitetsudvikling af patientforløb i Ortopædkirurgisk afdeling ved relationel koordinering. Amputationsforløb. 1
Kvalitetsudvikling af patientforløb i Ortopædkirurgisk afdeling ved relationel koordinering Amputationsforløb 1 www.regionmidtjylland.dk Baggrund hvorfor amputationsforløb? HEH fokus på kvalitetsudvikling
Læs mereOptimering af Ældre Medicinske patienters Forløb
Optimering af Ældre Medicinske patienters Forløb Ove Andersen, Linda Andresen Thomas Bandholm, Ann Christine Bodilsen, Marianne Hallin, Line Due Jensen, Selina Kristensen, Helle Juul Larsen, Pia Søe Jensen,
Læs mereKlinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6
Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6 - Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Hold S12S Februar 2014 Februar 2014 Indholdsfortegnelse 1 Tema
Læs mereTema: Sygepleje, akut og kritisk syge patienter/borgere, organisering og samarbejde
VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter og borgere Modulbetegnelse, tema og kompetencer Tema: Sygepleje, akut og kritisk syge patienter/borgere,
Læs mereSygeplejefaglige problemstillinger
Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,
Læs mereVurdering af kvalitative videnskabelige artikler
Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje
Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -
Læs mereSygeplejefaglig referenceramme
Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister
Læs mereModulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus 5 ECTS Modulet er målrettet
Læs mereTemadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016
Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 19. september i Svendborg den 22. september i Odense Udvalgte dele af
Læs mereKlinisk forudsætningskrav 6. semester
Klinisk forudsætningskrav 6. semester Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i det individuelle pleje- og behandlingsforløb i samspil med patient/borger Læringsudbytte Læringsudbyttet viser fokus
Læs mereSTUDIEMATERIALE FOR MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopæd Kirurgisk ambulatorium, Grindsted.
STUDIEMATERIALE FOR MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopæd Kirurgisk ambulatorium, Grindsted. 1 1. studieperiode: Program Studieperioden er på 32 timers tilstedeværelse og
Læs mereDSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet
DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres
Læs mereModulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. Semester Modul 14 Hold ss2010va + ss2010vea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDFORTEGNELSE MODUL
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut
Læs mereDen strategisk platform
DSKSs årsmøde, Nyborg Strand 11.01.13 Workshop-tema: Hvordan styrke vi evidensen bag nationale mål for kvalitet og patientsikkerhed Den strategisk platform Editorial Is quality of care improving in the
Læs mereMedlemsmøde DSKS, 16. april 2015 Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.
BRUGERINDDRAGELSE Medlemsmøde DSKS, 16. april 2015 Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. STATUS OVER EFFEKTER, METODER OG PRAKSIS I DANMARK VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse ISundhedsvæsenet
Læs mereKarriereveje for sygeplejersker med Master og Kandidat
Karriereveje for sygeplejersker med Master og Kandidat DSR WORKSHOP 21.06.2018 Karin B. Dieperink Sygeplejerske, MCN, PhD Viceinstitutleder Karin B. Dieperink Sygeplejerske 1993 Diplom i Ledelse 2002 Master
Læs mereUndervisningsplan for sygeplejestuderende 4. modul
Undervisningsplan for sygeplejestuderende 4. modul Videncenter for Rygsygdomme afdeling VRR 11/21 Uge 35 Mandag kl. 09.00 13.00: Velkommen tilbage! Sted: Afdeling VRR 10, klinisk kontor, stuen, Rødt trafikcenter.
Læs mereSådan kommer du i gang i MAGIC:
Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang
Læs mereAmbulanceassistent elev Den generelle studieplan del 2 5.praktikperiode
Ambulanceassistent elev Den generelle studieplan del 2 5.praktikperiode juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsesmæssige forhold i Medicinsk Center...2 1.1 Overordnet struktur og rammer... 2 1.2 Evaluering...
Læs mereDansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle
Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær
Læs mere