Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært. Slutrapport Januar 2015

Transkript

1 Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært Slutrapport Januar 2015

2 Projekttitel Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært Tema Tema 2 Styrkelse af AMU-udbydernes arbejde med IKV i AMU Projektnummer Startdato Slutdato AMU-udbyder VEU-center Østjylland Kontaktperson Aage Krogsdal Kontakttelefon Samarbejdspartnere VEU-center MidtØst og VEU-center MidtVest

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Læsevejledning 5 2. Projektets resultater 6 3. Projektforløbet 9 4. Projektets produkter Kvalitetsflows for IKV i AMU uddannelsespakker Digitalt IKV-netværk Projektets effekt og erfaringer Erfaring med brug af uddannelsespakker Erfaring med brug af IKV-afklaringsmateriale Forankring af IKV-praksis Refleksioner om forankring og spredning af viden 18 Bilag 1: Projektets forandringsteori 20 Opnåelse af effektmål på kort sigt 21 Bilag 2: Skabelon til kvalitetsflow 24 Bilag 3: Blanket til IKV-kommunikation 25 Bilag 4: Uddannelsespakke 26

4 1. Indledning Rapporten gør rede for resultaterne af TUP-projektet Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært, der er blevet finansieret med midler fra TUP 2012-puljen og er blevet gennemført fra 2012 til Formål Formålet med projektet har jævnfør projektansøgningen været at skabe én indgang til IKV og derved opnå en højere og mere ensartet kvalitet i IKV i AMU, en større efterspørgsel efter IKV i AMU og en øget aktivitet på IKV i AMU i Region Midtjylland. Formålet er blevet opfyldt ved at gennemføre en række seminarer og møder, der har inddraget ledere, IKVpraktikere og VEU-konsulenter fra skoler i Region Midtjylland. Seminarerne har bidraget til kompetenceudvikling af deltagerne og understøttet det fortløbende arbejde med at udvikle deres IKV-praksis. Undervejs i projektet er der blevet udviklet følgende produkter, der skal understøtte øget brug af IKV i AMU og en forbedret IKV-praksis: Kvalitetsflows for IKV i AMU på uddannelsesinstitutionerne og en kvalitetsstandard for hvert af de tre VEU-centre (MidtØst, MidtVest og Østjylland). 13 AMU-uddannelsespakker indenfor brancherne bygge & anlæg, handel & kontor og industri. Fælles IKV-lektionsplaner på tværs af uddannelsesinstitutioner for hver uddannelsespakke. Netværk for og digitalt kort over ressourcepersoner i Region Midtjylland i forhold til arbejdet med IKV. Rapporten præsenterer resultaterne af dette arbejde, det vil sige de konkrete produkter og deltagernes erfaringer med at benytte produkterne til at udvikle praksis på området både internt på skolerne og i uddannelsesvejledningen af virksomheder, jobcentre og kursister. Flere af produkterne er vedlagt som bilag, og alt materiale er desuden tilgængeligt på projektets hjemmeside Målgruppe Jævnfør projektansøgningen har projektets målgruppe været små og mellemstore virksomheder i de deltagende VEU-centres dækningsområder. Særligt virksomheder i de brancher, hvortil der udvikles uddannelsespakker. Målgruppen for selve de gennemførte IKV i AMU er disse virksomheders medarbejdere i AMUmålgruppen. Som en selvstændig målgruppe er også ledige, der kan have gavn af at deltage i én af de udviklede uddannelsespakker for eksempel ledige, der søger brancheskift eller har forældede kompetencer. 4 Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært

5 Organisering og ansvar VEU-center Østjylland er ansvarlig for projektet. VEU-center MidtØst og VEU-center MidtVest er samarbejdspartnere i projektet. Deloitte Consulting har bistået med eksterne konsulenter Læsevejledning Rapporten gør en samlet status over projektet dets erfaringer og resultater og supplerer de to afrapporteringer undervejs i projektet fra henholdsvis efteråret 2013 og foråret 2014, der mere detaljeret beskrev projektets proces og aktiviteter. De tre rapporter kan således med fordel læses sammen. I kapitel 2 sammenfattes projektets resultater i forhold til indsatsområderne og målene i projektansøgningen. Projektet har nået målene og med udvikling af redskaber og produkter bidraget til en fortsat udvikling af arbejdet med IKV i AMU. Kapitel 3 viser i oversigt projektets fire faser og aktiviteterne i hver fase. Aktiviteterne er udførligt beskrevet i de to forrige afrapporteringer. I kapitel 4 præsenteres de i projektet udviklede redskaber til at understøtte én indgang til IKV i Region Midtjylland og flere gennemførte IKV er (i forandringsteorien benævnt outputmål). De primære produkter er kvalitetsflows, uddannelsespakker og IKV-netværket. I kapitel 5 fremlægges eksempler på brugen af redskaberne, det vil sige, hvordan projektets redskaber har bidraget til udviklingen af praksis, som det var tænkt jævnfør projektansøgningen og forandringsteorien. Casene suppleres med resultaterne fra gentagne spørgeskemaundersøgelser til VEU-konsulenter, IKV-praktikere og ledere om deres erfaringer med brug af redskaberne. Kapitel 5 afdækker, hvad der i forandringsteorien kaldes effekter på kort sigt. I kapitel 6 præsenteres erfaringerne fra projektets afslutningsseminar 24. november 2014 med fokus på den videre brug af projektets redskaber, det vil sige, hvordan praksis fortsat kan udvikles efter projektets afslutning. 5 Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært

6 2. Projektets resultater I projektansøgningen er projektets indhold og mål beskrevet i otte indsatsområder, der dækker både udvikling af redskaber og understøttelse af praksis. Projektmålene konkretiserer projektets overordnede formål om at skabe én indgang til IKV og derved opnå en højere og mere ensartet kvalitet i IKV i AMU, større efterspørgsel efter IKV i AMU og øget aktivitet på IKV i AMU i Region Midtjylland. Projektet er nået i mål med alle indsatsområder, hvilket beskrives i det følgende. Kapitlet giver hermed en introduktion til projektets formål, aktiviteter og ikke mindst resultater. Indsatsområde 1: Planlægning og styring Rammerne for planlægningen og styringen beskrives i projektansøgningen: Som det første i projektet fastlægges forandringsteori og resultatindikatorer på en workshop med Rambøll Management. Som udgangspunkt for at planlægge og styre projektets aktiviteter løbende afholdes fire styregruppemøder og tre referencegruppemøder. Projektet deltog i forandringsteoriworkshoppen med Rambøll Management 17. september 2012, og projektets forandringsteori er vedlagt i bilag 1. Forandringsteorien har været styrende for afrapporteringen af projektets resultater. Der har undervejs været afholdt syv styregruppemøder foruden et antal arbejdsgruppemøder med deltagelse af tovholdere fra de tre VEU-centre. Der er blevet afholdt ét referencegruppemøde. Indsatsområde 2: Udvikling af forretningsmodel I projektansøgningen er indsatsområdet beskrevet: I den første del af projektet udvikler VEU-centrene en forretningsmodel for IKV i AMU. ( ) Forretningsmodellen indeholder en kvalitetsstandard for arbejdet med IKV i AMU, der beskriver arbejdsprocesser og ansvarsfordeling i udførelsen af IKV i AMU. Undervejs i projektet har produktet ændret navn fra forretningsmodel til kvalitetsflow, men indholdet er det samme, nemlig en beskrivelse af kvalitetsmål, arbejdsprocesser og ansvarsfordeling i udførelsen af IKV i AMU. Målet er nået, idet der er lavet et kvalitetsflow for hver skole og endvidere en kvalitetsstandard per VEU-center. Hvor skolernes kvalitetsflows beskriver interne arbejdsprocesser og ansvarsfordeling, anlægger VEU-centrenes kvalitetsstandarder et mere overordnet perspektiv og beskriver, hvordan partnerskolerne i VEU-centrets geografi samarbejder om at sætte rammerne for kompetencevurdering. Ligeledes opstilles kvalitetsmål i forhold til konkrete aktiviteter eller procedurer. De deltagende skoler har i høj grad implementeret de udviklede kvalitetsflows, og både ledere, IKV-praktikere og VEU-konsulenter har i spørgeskemaundersøgelsen udtrykt opbakning til kvalitetsflowene. Indsatsområde 3: Etablering af netværk af ressourcepersoner indenfor IKV i AMU I projektansøgningen beskrives målet: For at VEU-centrene skal kunne virke som én indgang til IKV i AMU, er det nødvendigt at organisere et netværk af ressourcepersoner for IKV i AMU for det enkelte VEU-center 6 Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært

7 og på tværs af VEU-centrene. ( ) Resultatet af dette indsatsområde er en oversigt over de ressourcepersoner, der skal indgå i netværket. Projektet har udviklet et sådant netværk i form af et digitalt regionskort. Kortet samler kontaktoplysninger på relevante fagpersoner i forhold til IKV på hver skole i regionen, der udbyder AMU-kurser. For at understøtte udbredelsen af regionskortet er det blevet gjort tilgængeligt på alle tre VEU-centres hjemmeside og er i projektregi blevet præsenteret og drøftet ved flere seminarer og møder. Tilbagemeldingen fra både projektdeltagere og andre interessenter har været meget positiv. Flere jobcentre har for eksempel udtrykt, at det er en stor hjælp med et overblik over personer, som de kan kontakte i forhold til IKV-afklaring af ledige. Indsatsområde 4: Udvikling af uddannelsespakker målrettet erhvervslivet i Midt- og Østjylland I projektansøgningen beskrives målet som: Et mål for IKV i AMU i dette projekt er, at den udføres i forhold til en uddannelsespakke og ikke bare et enkelt AMU-mål. Derfor er der behov for at finde frem til og udvikle uddannelsespakker, der svarer til erhvervslivets behov. ( ) Resultatet er udviklingen af ca. 8 uddannelsespakker. Målet er opfyldt, idet der er blevet udviklet 13 uddannelsespakker indenfor brancherne bygge & anlæg, handel & kontor og industri. Der er udviklet markedsføringsmateriale til alle uddannelsespakker, og udbuddet af kurserne er koordineret mellem uddannelsesinstitutionerne. Derudover har projektet medvirket til at øge fokus på IKV på skoler, i jobcentre og i virksomheder, hvilket udviklingen i antal gennemførte IKV er i regionen vidner om. Indsatsområde 5: Praktisk kompetenceudvikling af IKV-praktikere gennem erfaringsudveksling og praktisk inspiration Der er behov for et løft af kvaliteten i IKV i AMU, derfor søger projektet at udvikle IKV-praktikernes kompetencer. ( ) Formen på kompetenceudviklingen er en række seminarer i forbindelse med afprøvning og implementeringsaktiviteter. For at opnå dette mål har projektet gennemført seminarer for IKV-praktikere, og arbejdet og erfaringsudvekslingen er fortsat i branchegruppemøder. Arbejdet med uddannelsespakkerne har endvidere fungeret som katalysator for udvikling og afprøvning i forhold til den gode IKV-praksis det vil sige, hvordan gennemføres IKV i forhold til uddannelsespakkerne på en mere standardiseret måde af høj kvalitet. Konkret er dette foregået på seminarer for IKV-praktikerne og i to afprøvningsrunder. Afprøvningsrunderne har fundet sted mellem projektets seminarer, så deltagernes erfaring med brug af uddannelsespakker og IKV-materiale kunne drøftes og justeres på det efterfølgende seminar. Projektet har herved prioriteret en vekselvirkning mellem praksisafprøvning og fælles erfaringsudveksling. Indsatsområde 6: Afprøvning og implementering af metoder til IKV i AMU i forhold til uddannelsespakker Afprøvningen omhandler brugen af IKV i AMU i forhold til de udviklede uddannelsespakker. Afprøvningen har til formål at teste uddannelsespakkernes anvendelighed ift. IKV i AMU samt den gode praksis. ( ) Resultatet af afprøvningen er, at der er gennemført 500 IKV i AMU, at der er høstet erfaringer med de anvendte metoder, og at disse erfaringer er udmøntet i en tilretning af IKV-materiale, uddannelsespakkernes indhold og den anvendte kvalitetsstandard mv. 7 Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært

8 I takt med udviklingen og udbuddet af uddannelsespakkerne er der blevet gennemført et stort antal IKV er i AMU, så målet om 500 gennemførte IKV er i AMU er nået. I VEU-center MidtVest er der i 2014 til og med 3. kvartal gennemført 266 IKV er i AMU, og der er gennemført 408 i VEU-center MidtØst og 89 i VEU-center Østjylland. I alt 763 IKV er i AMU. Projektet har bidraget til skærpet fokus på IKV i AMU på skolerne og dermed den øgede aktivitet på IKV i AMU i regionen. For at opnå målet om højere og mere ensartet kvalitet i IKV i AMU har projektet også udviklet IKV-afklaringsmateriale, der er blevet testet af IKV-praktikerne på tværs af skolerne. Indsatsområde 7: Afprøvning af markedsføring af IKV i AMU/uddannelsespakker i forbindelse med virksomhedsopsøgende arbejde Målet for indsatsområdet lyder: Markedsføringen af uddannelsespakkerne og IKV i AMU sker særligt ifm. virksomhedskonsulenternes arbejde. ( ) Resultatet af dette indsatsområde er, at 100 virksomheder er blevet vejledt om IKV i AMU. Arbejdet med markedsføring af IKV og uddannelsespakker overfor virksomheder og ledige foregik ligesom med IKV-praktikerne i en vekselvirkning mellem fælles sparring og udvikling på seminarer og praksisafprøvning. VEU-konsulenterne bidrog til udviklingen af markedsføringsmaterialet på to seminarer, hvor de ligeledes blev klædt på til dialogen med virksomheder og ledige med gode argumenter om IKV. Afprøvningen testede og bekræftede uddannelsespakkernes relevans og anvendelighed og dannede grundlag for fælles erfaringsudveksling om den gode praksis i det virksomhedsopsøgende arbejde. Målet om vejledning af 100 virksomheder er nået, da 600 virksomheder er blevet vejledt i 2014, jf. udtræk fra databasen Virk-midt.dk. Indsatsområde 8: Formidling og dokumentation Det sidste indsatsområde omhandler formidlingen og dokumentationen af projektets produkter: Skolernes kvalitetsflows og VEU-centrenes kvalitetsstandarder Uddannelsespakker IKV-materiale og metoder Netværk for og digitalt kort over IKV-ressourcepersoner i Region Midtjylland. Alle projektets produkter er tilgængelige på hjemmesiden De er blevet udviklet og videreformidlet til projektets deltagere i seminarerne for at understøtte, at produkterne også anvendes efter projektets afslutning. Det har været en selvstændig indsats i projektet at formidle projektets produkter bredt både i regi af projektets aktiviteter (til seminarer mv.) og til daglig, for eksempel i dialogen med jobcentre, a-kasser og øvrige interessenter. Der er blevet udsendt fire nyhedsbreve, der har formidlet projektets formål, indhold, planlagte udviklings- og afprøvningsaktiviteter og resultater. Derudover har projektet afholdt en afsluttende konference 24. november Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært

9 3. Projektforløbet Tabel 1 giver et kronologisk overblik over aktiviteterne i projektforløbet, der har været gennemført planmæssigt i forhold til tidsplanen i projektansøgningen. Projektets aktive periode blev forlænget med tre måneder for at kunne indsamle så meget erfaring som muligt med IKV-afklaringsprocessen. Aktiviteterne i de forskellige faser er grundigt præsenteret i de forrige statusrapporter, hvorfor de ikke uddybes yderligere her. Tabel 1: Aktiviteter i projektet Faser Andet halvår 2012 Første halvår 2013 Andet halvår 2013 Aktiviteter og fokus Opstart og forberedelse og udvikling af kvalitetsflows Udvikling og færdiggørelse af programteori og projektplan Kortlægning af IKV-ressourcepersoner påbegyndes Afholdelse af første ledelsesseminar Udsendelse af nyhedsbrev Udvikling af uddannelsespakker, forberedelse af afprøvning og implementering Afholdelse af andet ledelsesseminar Afholdelse af første referencegruppemøde Færdiggørelse af kvalitetsflows Færdiggørelse af kortlægning af IKV-ressourcepersoner Udvikling af uddannelsespakker Udsendelse af nyhedsbrev Kompetenceudvikling, afprøvning, implementering og tilpasning Afholdelse af første IKV-praktikerseminar Afholdelse af første VEU-konsulentseminar Udsendelse af nyhedsbrev Tilpasning af kvalitetsflows og uddannelsespakker Afprøvning af metoder til IKV i forhold til uddannelsespakker Afprøvning af metoder til markedsføring af IKV 2014 Afslutning af afprøvning og implementering og formidling Afholdelse af andet IKV-praktikerseminar Afholdelse af andet VEU-konsulentseminar Udvikling af digitalt kort over IKV-ressourcepersoner Afprøvning af metoder til IKV i forhold til uddannelsespakker Afprøvning af metoder til markedsføring af IKV Udsendelse af nyhedsbrev Afholdelse af afslutningsseminar 9 Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært

10 4. Projektets produkter Projektets strategi til at nå det overordnede mål jævnfør projektansøgningen om at skabe én indgang til IKV og derved opnå en højere og mere ensartet kvalitet i IKV i AMU, en større efterspørgsel efter IKV i AMU og en øget aktivitet på IKV i AMU har været at gennemføre kompetenceudvikling af IKV-praktikere og VEUkonsulenter, etablere et forum til erfaringsudveksling og diskussion af fælles retningslinjer og udvikle og afprøve redskaber til at understøtte deres praksis. Der er i projektet udviklet tre kategorier af produkter, der også kan anvendes udover og efter projektet. Kvalitetsflows for IKV i AMU. 13 uddannelsespakker, inklusive salgsmateriale, metoder til IKV og lektionsplaner. Digitalt IKV-netværk i Region Midtjylland. Disse præsenteres i det følgende Kvalitetsflows for IKV i AMU I processen med at udvikle kvalitetsflows for IKV i AMU blev ledere fra skoler i Region Midtjylland inddraget i projektet. Udviklingen af kvalitetsflows startede i første og anden fase af projektet med afholdelse af to ledelsesseminarer. Formålet med kvalitetsflows er at skabe overblik over, hvordan IKV organiseres VEU-centrene imellem og internt på skolerne, der er en del af VEU-centrene. De understøtter projektets mål om at skabe en ensartet tilgang til IKV og sikrer, at arbejdsprocesser, ansvarsfordeling og kvalitetsmål er klart for de involverede parter på skolerne. Der er blevet udviklet kvalitetsflows på skoler, der udbyder uddannelser indenfor brancherne bygge & anlæg, handel & kontor og industri. Det varierer mellem skolerne, i hvilken grad modellerne er specificeret for en bestemt uddannelse med ansvarsfordeling på bestemte personer eller som mere generiske modeller over processen omkring IKV i AMU på skolen. Nogle af skolerne har også valgt at lave forskellige kvalitetsflows rettet mod henholdsvis enkeltpersoner eller virksomheder. Udover de konkrete kvalitetsflows er der udviklet en skabelon til beskrivelse af kvalitetsflows, der kan inspirere andre skoler. Denne er vedlagt i bilag 2. I forlængelse af udviklingen af kvalitetsflows har hvert VEU-center taget skridt til at udvikle en kvalitetsstandard. Disse beskriver, hvordan partnerskolerne i VEU-centrets geografi samarbejder om individuel kompetenceudvikling. Derudover opstilles kvalitetsmål i arbejdet og en fælles procedure, der skal sikre, at kursisterne oplever en mere ensartet og professionel indsats. 10 Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært

11 På Aarhus Tech har der over sommeren 2014 været gennemført et forsøg med brug af en blanket til kommunikation mellem IKV-praktikere og skolens administration. Blanketten garanterer, at administrationen får den korrekte og nødvendige information om de gennemførte IKV er og understøtter dermed implementeringen af skolernes kvalitetsflows. Forsøget var ikke tænkt ind i denne oprindelige projektplan, men blev muliggjort af forlængelsen af projektperioden. Blanketten er vist i bilag 3. Mercantec har med inspiration fra og i forlængelse af projektet udviklet en digital IKV i forhold til det teoretiske indhold af en uddannelsespakke inden for autobranchen. Casen på side 17 illustrerer fordelene ved en digital IKV. Den elektroniske IKV er et eksempel på, hvordan arbejdet med IKV kan gøres mere struktureret og ensartet på tværs af lærere, hvilket sikrer en standardiseret vurdering uddannelsespakker Det har været et mål for projektet, at IKV i AMU udføres i forhold til en uddannelsespakke og ikke et enkelt AMU-mål. Derfor har projektet arbejdet målrettet med at udvikle uddannelsespakker, der svarer til erhvervslivets behov i de områder, som VEU-centrene dækker. Arbejdet med udviklingen af uddannelsespakkerne er primært foregået ved det indledende referencegruppemøde og efterfølgende møder i de tre arbejdsgrupper (grupperet efter brancheområde). I referencegruppemødet deltog uddannelseskonsulenter fra de deltagende skoler, der arbejder med det pågældende fagområde, uddannelsesledere og repræsentanter fra efteruddannelsesudvalg. I arbejdsgrupperne deltog de samme personer undtagen repræsentanterne fra efteruddannelsesudvalgene. Forud for referencegruppemødet var 10 uddannelsespakker blevet udvalgt i forlængelse af det andet ledelsesseminar. Arbejdet har mundet ud i 13 uddannelsespakker. Uddannelsespakkerne fremgår af nedenstående figur, hvor de er inddelt efter branche. 11 Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært

12 Figur 1. Uddannelsespakker inddelt efter branche Hver uddannelsespakke indledes med en IKV i forhold til pakkens AMU-mål, der skal sikre, at kursisten kan få merit for erfaring eller uddannelse og dermed ikke skal gennemføre hele uddannelsespakken. AMU-målene kan være meritgivende i forhold til en erhvervsuddannelse. Begge kendetegn letter løftet fra ufaglært til faglært for kursisten IKV en ved at sikre unødig efteruddannelse og AMU-målene som trædesten til en erhvervsuddannelse. Uddannelsespakkerne er derudover jobrettede forstået på den måde, at de er udviklet og udvalgt med arbejdsmarkedet i Region Midtjylland for øje. Arbejdet med uddannelsespakkerne lægger sig op ad anbefalingerne fra Leo Larsen-udvalget om, hvordan Danmark sikrer kvalificeret arbejdskraft til blandt andet de mange store anlægsbyggerier i fremtiden. Første skridt i arbejdet med udviklingen af uddannelsespakker var at nå til enighed om pakkernes indhold på tværs af skolerne, så udbuddet af uddannelsespakkerne kunne koordineres. Formålet er at sikre, at uanset hvilken skolen man tager uddannelsespakken på, så vil indholdet være det samme. 12 Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært

13 Næste skridt har været at udvikle faktablade, der præsenterer uddannelsespakkerne, og som VEU-konsulenterne har afprøvet i dialogen med virksomheder og jobcentre eksemplificeret i bilag 4 med uddannelsespakken Forskalling og armering. Faktabladet indeholder praktiske oplysninger om kursusstart og indholdet af uddannelsespakken samt information om, hvem pakken er målrettet, og hvad kursisten får ud af forløbet. Endelig har IKV-praktikerne arbejdet med at udvikle lektionsplaner og test til uddannelsespakkerne, hvilket bidrager til mere ensartet, professionelt forløb og vurdering, uanset hvem der gennemfører kompetencevurderingen. Lektionsplanerne sætter blandt andet de enkelte kursusmål ind i en tidsplan, så IKV en dækker alle mål i uddannelsespakken. Også disse lektionsplaner er tilgængelige på projektets hjemmeside Digitalt IKV-netværk Det tredje output af projektet er et digitalt netværk over IKV-ressourcepersoner i Region Midtjylland. Der kan være flere ressourcepersoner på hver skole og flere personer per fagområde, der optræder som ressourcepersoner. På nogle skoler vil kontaktpersonen i netværket være en uddannelsesleder, mens det andre steder vil være en faglærer. Det afhænger af, hvordan den enkelte skole har organiseret arbejdet med kompetencevurderingerne. Det digitale IKV-netværk et blevet til på baggrund af input om kontaktoplysninger fra hver enkelt skole. Der foreligger en opgave efter projektets afslutning med at opdatere kontaktoplysningerne. Denne opgave tildeles VEU-centrene i fælleskab, idet der udnævnes en ansvarlig på hvert VEU-center, der skal stå for opdateringen. Netværket er udformet som et digitalt kort over skolerne i Region Midtjylland, hvor man kan trykke på byer og skoler og få information om kontaktoplysninger på relevante personer i forhold til IKV-afklaring. Det digitale kort er tilgængeligt på de tre VEU-centres hjemmeside (VEU-center Østjylland, VEU-center MidtØst og VEUcenter MidtVest). Nedenstående screendump giver en ide om kortets udformning. Figur 2. Screendump af kort over IKV-netværk 13 Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært

14 5. Projektets effekt og erfaringer Der har løbende været fokus på at indhente projektdeltagernes erfaringer med de udviklede produkter for at kunne dokumentere opnåelsen af målene i projektansøgningen og forandringsteorien. Ved hvert seminar har henholdsvis IKV-praktikere, VEU-konsulenter og ledere udfyldt et spørgeskema, så det har været muligt at afdække en udvikling i projektperioden. I analysen af resultaterne må der dog tages forbehold for, at der har været udskiftning i deltagerne i seminarerne, hvorfor det ikke er præcis de samme personer, der har besvaret spørgeskemaet hver gang. Udover spørgeskemaerne er der blevet indhentet erfaringer i form af interview med udvalgte personer, der har erfaring i at bruge de i projektet udviklede produkter. Præsentationen af projektets erfaringer er således en blanding af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelserne og casebeskrivelser. Disse datakilder muliggør en vurdering af opnåelsen af de kortsigtede effektmål i forandringsteorien. Kapitlet suppleres af bilag 1, hvor opnåelsen af alle effektmål på kort sigt gennemgås Erfaring med brug af uddannelsespakker Formålet med at udvikle markedsføringsmateriale til uddannelsespakkerne har været at styrke VEU-konsulenternes dialog med ledige/jobcentre og virksomheder om fordelene ved IKV i AMU for på den måde at øge aktiviteten. VEU-konsulenterne er derfor to gange i forløbet blevet spurgt om, hvordan deres praksis har udviklet sig om de har haft gavn af uddannelsespakkerne til at fremme antallet af gennemførte IKV er i AMU. Det overordnede formål med at inddrage VEU-konsulenterne er nået, idet en stor andel har fået udviklet deres praksis og oplever, at IKV i AMU er blevet mere tilgængeligt for virksomheder og ledige/jobcentre. Ved det andet seminar havde knap 40 procent af VEU-konsulenterne erfaring i at vejlede om IKV/RKV i forbindelse med uddannelsespakker. Målet i forandringsteorien var 50 procent. En entydig vurdering af målopfyldelsen hindres dog af, at det ikke er fuldstændig de samme personer, der deltog i første og andet VEUkonsulentseminar. Den reelle udbredelse kan derfor godt være større, end de 40 procent angiver, hvilket understøttes af, at målet om vejledning af 100 virksomheder nået. Endnu mere positivt er det, at VEU-konsulenterne oplever, at det både er blevet nemmere at vejlede virksomheder og ledige og at begge grupper har fået lettere adgang til skolernes tilbud. Således svarede 58 procent ved det andet seminar, at IKV/RKV bedre og mere fleksibelt kan målrettes til forskellige virksomheder/brancher og ledige på baggrund af projektets uddannelsespakker. Målet lød på 50 procent. Videre udtrykte 35 procent, at de i meget høj grad eller i høj grad vurderede, at virksomheder og beskæftigede får nemmere adgang til IKV/RKV-tilbud via én indgang. Her var målet 50 procent af de deltagende VEU-konsulenter. 14 Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært

15 Som eksempel på tilbagemeldingerne fra ledige, der har haft gavn af uddannelsespakkerne, præsenteres her en case med IKV i forhold til uddannelsespakker på området bygge & anlæg. Casen illustrerer, at jobcentret og de ledige har været glade for tilbuddet om IKV, og at samarbejdet med skolen har fået jobcentret til at reflektere over deres praksis. Case Uddannelsespakker på området bygge & anlæg Som del af projektet har de to uddannelsespakker Din vej ind i anlægsbranchen Kabel og ledningsforløb og Din vej ind i byggebranchen Forståelse for byggeriet været udbudt, og i foråret og efteråret 2014 har tre hold af ledige gennemført kurserne (to hold inden for anlægsbranchen og ét hold inden for byggebranchen). Forud for begge kurser blev der udarbejdet en IKV for deltagerne. Vurderingen foregik som en samtale mellem to lærere og kursisten. Lærerne havde et skema at støtte sig til, så de sikrede sig at komme omkring alle fagene i uddannelsespakken. Resultatet var, at 4 ud af 18 fik merit, så de ikke behøvede at tage hele uddannelsespakken. Omend nogle af kursisterne fandt det mærkeligt at starte med en afklaring, var tilbagemeldingen på kompetencevurderingen god. Tilbagemeldingen fra jobcentret, der efter kursusforløbet har været i kontakt med kursisterne, var meget positiv. Der var især ved det første kursusforløb med anlægsuddannelsespakken stor interesse blandt de ledige for at deltage. 11 ud af 18 personer har efter gennemførelsen af uddannelsespakken været i berøring med arbejdsmarkedet igen, hvoraf 6 er kommet i ordinær beskæftigelse. Forløbene har derudover givet anledning til refleksion i jobcentret over deres rekrutteringspraksis, altså hvilke ledige der især kan have glæde af uddannelsespakken Erfaring med brug af IKV-afklaringsmateriale IKV-praktikernes deltagelse i projektet har haft til formål at ændre deres praksis ved gennemførelse af individuelle kompetencevurderinger. På kort sigt har projektet jævnfør forandringsteorien ønsket at motivere til og muliggøre, at IKV-praktikerne anvender mere ensartede metoder og på et højere fagligt niveau. Der skal gennemføres flere og mere effektive afdækninger af kursisternes kompetencer. Projektet har gennem spørgeskemaundersøgelser blandt deltagende IKV-praktikere og udarbejdelse af to cases afdækket IKV-praktikernes erfaringer og dermed, om målene er nået. På baggrund af resultaterne af spørgeskemaundersøgelser blandt IKV-praktikere ved første og andet seminar er det projektets konklusion, at IKV-praktikerne har fået styrket deres praksis gennem deltagelse i projektet også selvom måltallene ikke er nået. 42 procent af IKV-praktikerne svarede ved det andet seminar, at de i meget høj grad eller i høj grad oplevede, at deres IKV-praksis havde udviklet sig på baggrund af projektets drøftelser om god praksis. Konklusionen underbygges af, at yderligere 21 procent angav, at de i nogen grad oplevede, at deres praksis havde udviklet sig, og 28 procent af IKV-praktikerne angav, at de anvendte nye metoder. Projektet har endvidere forbedret mulighederne for, at flere arbejder med IKV, når det er relevant, ved at gøre IKV mere anvendeligt gennem fælles lektionsplaner, uddannelsespakker og netværk. Således angav 15 Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært

16 43 procent af IKV-praktikerne ved andet seminar, at IKV i meget høj grad eller i høj grad var blevet mere praktisk anvendeligt. Endelig angav 43 procent af IKV-praktikerne, at de i meget høj grad eller i høj grad oplever en bedre fælles indsats mellem IKV-praktikere og VEU-konsulenter. Her var målet 50 procent. Følgende cases illustrerer IKV-praktikernes arbejde med kompetencevurdering ud fra uddannelsespakker og deres refleksioner over, hvilken metode de bruger, og hvilken viden en struktureret tilgang kan tilvejebringe. I den første case er der gennemført IKV i forhold til AMU-kurser i uddannelsespakken Regnskab og løn. Case IKV inden for handel & kontor På en skole er IKV er inden for branchen handel & kontor blevet gennemført på det åbne værksted for at imødekomme det skiftende antal kursister. Da udbuddet af kurser planlægges efter, hvor stor søgning der er til IKV-afklaringen, har det varieret mellem holdene. Kursisterne til IKV-afklaringen har været en blanding af ledige dagpengemodtagere, ledige på ledighedsydelse og beskæftigede. Der er anvendt en bred palet af metoder til at afvikle IKV med inspiration fra dialoger og udviklede redskaber i projektet. Der startes for eksempel med en selvvurdering (eller en VED-test ) efterfulgt af en dialog med kursisten, hvor læreren spørger ind til konkrete erfaringer. Derefter sættes kursisten i gang med at gennemføre praktiske opgaver indenfor de områder, som faglæreren vurderer, det vil være relevant at opnå dokumentation fra. Til alle vurderinger udstedes der forslag til uddannelsesplaner. Generelt er der positive tilbagemeldinger på IKV. Deltagerne er for det meste overraskede over, hvad de kan, og at denne mulighed foreligger. Indenfor handel & kontor er erfaringen fra skolens IKV-praktikere, at der er en del kursister, der ikke har kompetencer til at få bevis indenfor regnskabs- og økonomifag. Den anden case eksemplificerer ligeledes IKV-praksis, dog ikke i forhold til en uddannelsespakke udviklet i dette projekt. Casen er alligevel relevant, da den viser, hvordan lærernes IKV-praksis er blevet mere struktureret blandt andet som følge af projektets arbejde. 16 Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært

17 Case IKV inden for autobranchen En skole har med inspiration fra og i forlængelse af projektet udviklet et elektronisk IKV-afklaringsmateriale til den teoretiske del af en uddannelsespakke inden for autobranchen. Helt konkret er der udarbejdet en multiple choice-test med spørgsmål, der er relevante for uddannelsespakken. Denne VED-test giver læreren en ide om kursistens niveau. Den elektroniske IKV er et eksempel på, hvordan arbejdet med IKV kan gøres mere struktureret og ensartet på tværs af lærerne, hvilket sikrer en standardiseret vurdering. På baggrund af tre afholdte forløb, hvor IKV indgik som første del af kurset, er det lærernes oplevelse, at den elektroniske IKV er nem at anvende. Derudover øger den kvaliteten af IKV en, idet den kan tilpasses kursistens tempo, giver mulighed for individuel feedback og gør det let at indplacere kursisten på et individuelt uddannelsesforløb. Kursisterne siger, at den elektroniske IKV giver et godt billede af den enkeltes kompetencer, i forhold til hvilket niveau vedkommende skal placeres på. Det er samtidig en fordel, at kursisten kan tage testen, når det passer den enkelte Forankring af IKV-praksis Projektet har gennem inddragelse af ledere fra regionens skoler haft fokus på at implementere og forankre en professionel og kvalitetsorienteret IKV-praksis på skolerne. Til at afdække, om dette er lykkedes, er lederne i starten af projektet blevet bedt om at besvare et kort spørgeskema, ligesom IKV-praktikerne og VEUkonsulenterne løbende er blevet spurgt til den ledelsesmæssige opbakning. Projektets erfaringer er, at kvalitetsflowet i udstrakt grad er blevet implementeret på skolerne. 61 procent af lederne svarede, at IKV er organiseret på baggrund af et kvalitetsflow på deres skole. I processen med at implementere kvalitetsflowet på skolerne tyder resultatet af spørgeskemaundersøgelsen på, at lederne har fået større indblik i IKV-praktikernes arbejde og processen på skolen. Således svarede 69 procent af lederne, at de i meget høj grad eller i høj grad har fået øget kendskab til praktikernes arbejdsproces omkring IKV i AMU. Det er positivt, idet dette kendskab gør lederne bedre i stand til at understøtte en god arbejdsproces og dermed flere gennemførte IKV er. Til gengæld er kendskabet på tværs af skolerne stadig noget lavere. Det stiller krav til videndelingen og erfaringsudvekslingen mellem skolerne efter projektets afslutning. Det er projektets erfaring, at det er lykkedes at udbrede kendskabet til kvalitetsflowet til IKV-praktikere og VEU-konsulenter, idet 43 procent af IKV-praktikerne og 27 procent af VEU-konsulenterne ved deres andet seminar giver udtryk for at kende kvalitetsflowet i nogen eller høj grad. Udbredelsen er mindre blandt VEUkonsulenterne end blandt IKV-praktikerne, men dette er også i et vist omfang forventeligt, idet VEU-konsulenterne ikke selv gennemfører IKV er og dermed ikke er en del af arbejdsgangen på skolerne. 17 Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært

18 6. Refleksioner om forankring og spredning af viden Alle projektets produkter og redskaber er tilgængelige på projekthjemmesiden. Det digitale kort over IKV-netværket i Region Midtjylland er desuden tilgængeligt på de tre VEU-centres hjemmeside, og VEU-centrene har implementeret en kvalitetsstandard for IKV i AMU. At materialet således er tilgængeligt efter projektets afslutning skaber forudsætningerne for, at det også vil blive brugt i fremtiden. Brugen af projektets redskaber fremover er afhængigt af, at kendskabet til projektet udbredes og at redskaberne tages i anvendelse. Anvendelsen og implementeringen har været i fokus i hele projektperioden med inddragelse af mange aktører, der har at gøre med kompetencevurderinger. Generelt har projektet haft fokus på formidling og på at være dagsordensættende i forhold til at skabe øget aktivitet på IKV i AMU i regionen. For at kommunikere projektets resultater og erfaringer bredere ud afholdt projektet som afslutning et formidlingsseminar 24. november Der var fin opbakning til seminaret, hvor 50 repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner, jobcentre, VEU-centre, faglige organisationer, faglige udvalg, kommuner og Væksthus Midtjylland deltog. Invitationen var også sendt til a-kasser, der desværre ikke kunne deltage på grund af et andet nationalt arrangement samme dag. De udtrykte dog stor interesse for projektet. De repræsenterede institutioner er listet i tabellen. Tabel 2. Deltagere i formidlingsseminar Jobcentre Skoler Andre JC Lemvig Business Centret, Aarhus Købmandsskole KOMPETENCEmidt/ Væksthus Midtjylland JC Aarhus AARHUS TECH Holstebro Kommune JC Viborg KompetenceSilkeborg 3F Skiveegnen JC Skanderborg Skive Tekniske Skole Byggeriets Uddannelser JC Favrskov JC Randers JC Ikast-Brande JC Skive Job- og Kompetencecenter Vest JC Ringkøbing-Skjern JC Silkeborg TH. LANGS HF & VUC Social- og Sundhedsskolen, Herning Mercantec Learnmark Horsens Horsens HF og VUC Uddannelsescenter Ringkøbing- Skjern Handelsskolen Silkeborg Uddannelsescenter Holstebro 18 Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært

19 Konteksten for formidlingsseminaret var udfordringer i forhold til beskæftigelsesreformen, og hvordan IKV kunne være en hjælp ved at lette vejen for den ledige fra ufaglært til faglært. Temaet blev grebet an ud fra tre perspektiver: 1. Introduktion til IKV Hvad er det, og hvordan kan de ansatte og ledige få glæde af det? Efter en generel introduktion til temaet var der to oplæg om IKV i praksis. Det første omhandlede dialogen med virksomheder om uddannelsesplanlægning, og hvordan IKV kunne være motiverende. Det andet oplæg bestod af en øvelse, hvor deltagerne i seminaret selv kunne prøve, hvad det ville sige at blive kompetencevurderet. Herefter blev det diskuteret, hvordan ledige kan motiveres til at deltage i IKV i AMU. 2. Præsentation af projektets resultater og erfaringer. 3. Diskussion af det fremtidige samarbejde mellem jobcentre, uddannelsesinstitutioner og a-kasser i Region Midtjylland. Diskussionen tog udgangspunkt i et oplæg af jobcenterchef Bjarke Thomsen fra Jobcenter Hedensted om, hvordan IKV i AMU kan være svaret på nogle af de uddannelsesmæssige udfordringer i forbindelse med udmøntningen af den kommende beskæftigelsesreform. Med afholdelsen af formidlingsseminaret, der ligeledes markerede slutningen på projektet, er det projektets forhåbning, at nogle af de etablerede samarbejdsrelationer og netværk kan fortsætte, og at udbredelsen af arbejdet med IKV kan fortsættes. 19 Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært

20 Bilag 1: Projektets forandringsteori Nedenfor vises en grafisk fremstilling af den forandringsteori, der blev udarbejdet indledningsvis i projektet. Det har særligt været effekterne på kort sigt (indenfor den stiplede boks), der har været i fokus. Farverne i boksene illustrerer projektets målgrupper: Grå for ledelserne på institutionerne, grøn og rød for henholdsvis IKV-praktikerne og VEU-konsulenterne og blå og lysegrøn for henholdsvis virksomhederne/ medarbejderne og jobcentre/a-kasser/ledige. Der er en sammenhæng mellem effektmålene på den måde, at effektmålene for ledelserne påvirker effektmålene for IKV-praktikerne og VEU-konsulenterne, der gensidigt forstærker hinanden, og at de gerne skulle føre til, at effektmålene for slutbrugerne bliver opfyldt. Figur 3. Projektets forandringsteori Aktiviteter Output Effekter: Kort sigt Mellem lang Lang sigt Udvikling af forretningsmodel (I2) Etablering af netværk af ressourcepersoner indenfor IKV i AMU (I3) Kompetenceudvikling af IKV-praktikere igennem erfaringsudveksling og praktisk inspiration (I4) Udvikling af uddannelsespakker målrettet erhvervslivet i Midt-og Østjylland (I5) Afprøvning og implementering af metoder til IKV i AMU i forhold til uddannelsespakker(i6) Afprøvning og implementering metoder til markedsføring af IKV i AMU/uddannelsespakker ifm. virksomhedsopsøgende arbejde (I7) Udarbejdelse af virksomhedscases som synliggør værdien af IKV Løbende op samling på projekterfaringer på alle skoler, hvilket skal bidrage til kvalitetssikring af IKV i AMU. Forretningsmodel og kvalitetsstandarder udviklet og beskrevet Overblik over IKVressourcepersoner fordelt på fagområder IKV-praktikere har (mere) praktisk erfaring med IKV som beskrevet i kvalitetsstandarder Uddannelsespakker udviklet og beskrevet VEU-konsulenter har (mere) praktisk erfaring med vejledning om IKV som beskrevet i kvalitetsstandarder Et talepapir der understøtter udd.konsulenternes promovering af IKV både målrettet virksomhederne og ledige Kvalitetsstandarter er indskrevet i kvalitetshåndbogen på den enkelte institution Ledelsesmæssig opbakning til forretningsmodel og kvalitetsstandarder Ledelserne ser værdien i IKV VEU-centre og institutionerne har fælles overblik over ressourcepersoner og forretningsmodel for IKV i AMU IKV praktikerne anvender mere ensartede metoder og på et højere fagligt niveau Udd.konsulenter anvender mere ensartede metoder og på et højere fagligt niveau Udd.konsulenter ved hvordan de får bragt IKV i forbindelse med uddannelsesforløb Styrket samarbejde mellem udd.konsulenterne Beskæftigede/virksomheder får hurtigere adgang til kvalitativt løft via IKV-tilbud og én indgang Større fleksibilitet og målrettethed i tilbuddet om IKV overfor virksomheder og ledige Jobcentre og A-kasserne bliver en indgang til IKV Ledelserne har en fælles forståelse af hvordan IKV bedst organiseres Ledelserne sikrer organisatoriske rammer for IKV i AMU i overensstemmelse med kvalitetsstandarder for organisering, gennemførelse og vejledning Bedre fælles indsats mellem udd.konsulenterne og IKV-praktikerne om at udbyde, udvikle og gennemføre IKV Der gennemføres mere effektive afdækninger af kompetencebehov Flere arbejder med IKV når det er relevant Flere udd.konsulenter vejleder virksomhederne om IKV i AMU sammen med uddannelsespakker Udd.konsulenterne formidler IKV så det giver mening for virksomhedernes udvikling og bundlinje Slutbrugeren har forståelse for hvilke muligheder der er for at få et kompetenceløft gennem en IKV Ledelsen på institutionerne har ledelsesmæssig fokus på udvikling af IKV-tilbuddet Rammerne for en indgang til IKV vedligeholdes Kvalitetsstandarten for IKV i AMU bliver en naturlig og dynamisk del af arbejdet med IKV i dagligdagen højere og mere ensartet kvalitet i IKV i AMU Flere konsulenterne arbejder målrettet med IKV Flere virksomheder oplever at IKV giver værdi for virksomheden Flere uddannelsesplaner der er målrettet beskæftigelsesbehov IKV indgår i højere grad som element i uddannelsesplanerne og sammentænkes med brug af kompetencefonde Virksomheder efterspørger i stigende grad IKV i AMU Alle ledige der ønsker det kan få lavet en IKV, ved henvendelse til det lokale VEU-center IKV er en naturlig del af alle skolernes udbud IKV praktikerne gennemfører IKV mere ensartet og effektivt i region midt og østjylland Flere gennemfører en IKV i AMU Hurtigere, bedre og mere omfangsrig opgradering af AMU-målgruppens kompetencer der er matchet med efterspørgslen Ledige opnår arbejdsmarkedsrelevante kompetencer via individuelt tilpassede udd.pakker på baggrund af en IKV 20 Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært

21 Opnåelse af effektmål på kort sigt I denne rapport og de to forrige statusrapporter er projektets aktiviteter og output grundigt præsenteret, og det er blevet dokumenteret, at projektet har gennemført alle de opstillede aktiviteter og udviklet de i forandringsteorien opstillede redskaber m.m. (output). Som supplement gennemgås i det følgende opnåelsen af resultatmålene på kort sigt for hver af projektets målgrupper. Hovedparten af projektets effektmål er blevet afdækket gennem spørgeskemaundersøgelser, mens opnåelsen af et mindre antal effektmål ifølge forandringsteorien er blevet afdækket gennem kvalitativ vurdering. I det følgende er fokus på de kvantitative resultatmål, der er blevet afdækket ved spørgeskemaundersøgelser. Tabel 3: Effektmål for ledelser Effektmål Målemetode Måltal Resultat Kvalitetsstandarder er indskrevet i kvalitetshåndbogen på den enkelte institution Spørgeskema til ledelse 10 skoler 5 skoler Ledelsesmæssig opbakning til forretningsmodel og kvalitetsstandarder Ledelserne ser værdien i IKV VEU-centre og institutionerne har fælles overblik over ressourcepersoner og forretningsmodel for IKV i AMU Ledelserne har en fælles forståelse af, hvordan IKV bedst organiseres Ledelserne sikrer organisatoriske rammer for IKV i AMU i overensstemmelse med kvalitetsstandarder for organisering, gennemførelse og vejledning Spørgeskema til IKV-praktikere Spørgeskema til ledelserne Spørgeskema til IKV-praktikere og VEU-konsulenter 60 procent Ingen måltal 60 procent Kvalitativ vurdering Ingen måltal - Kvalitativ vurdering Ingen måltal - 64 procent af IKV-praktikerne svarer "I meget høj grad" eller "I høj grad" 30 procent af lederne svarer "I meget høj grad" eller "I høj grad" 36 procent af IKV-praktikerne svarer "I meget høj grad" eller "I høj grad", og 8 procent af VEUkonsulenterne svarer "I meget høj grad" eller "I høj grad" Det er positivt, at der allerede i projektets start var stor opbakning til de udviklede kvalitetsflows, hvilket resultatet af spørgeskemaundersøgelsen til IKV-praktikerne vidner om. Ligeledes var kvalitetsflowet indskrevet i kvalitetshåndbogen på fem skoler allerede i projektets første faser. Det har dog ikke været muligt at nå alle de opsatte måltal. I denne vurdering må der dog tages højde for, at ledelserne blev involveret tidligt i projektet, og at der på seminarerne for IKV-praktikere og VEU-konsulenter var stor udskiftning blandt deltagerne, hvilket gør det svært at konkludere noget om eksempelvis gruppens kendskab til det i projektet udviklede netværk over IKV-ressourcepersoner. 21 Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært

22 Tabel 4: Effektmål for IKV-praktikere Effektmål Målemetode Måltal Resultat IKV-praktikerne anvender mere ensartede metoder og på et højere fagligt niveau Spørgeskema til IKV-praktikere 60 procent 29 procent af IKV-praktikerne anvender "I meget høj grad" eller "I høj grad" nye metoder. 43 procent af IKV-praktikerne oplever, at deres praksis "I meget høj grad" eller "I høj grad" har udviklet sig på baggrund af drøftelser om "god praksis" Bedre fælles indsats mellem uddannelseskonsulenterne og IKV-praktikerne om at udbyde, udvikle og gennemføre IKV Spørgeskema til IKV-praktikere 50 procent 29 procent af IKV-praktikerne oplever "I meget høj grad" eller "I høj grad" en bedre fælles indsats Der gennemføres mere effektive afdækninger af kompetencebehov Spørgeskema til IKV-praktikere 50 procent 29 procent af IKV-praktikerne oplever "I meget høj grad" eller "I høj grad", at IKV bedre og mere fleksibelt kan målrettes virksomheder (brancher) og ledige Flere arbejder med IKV, når det er relevant Registrering af gennemførte IKV'er 500 IKV'er i AMU 763 IKV'er i AMU Selvom resultaterne ikke lever fuldstændig op til måltallene, er der basis for at konkludere, at IKV-praktikernes praksis er blevet udviklet og professionaliseret i projektet. 43 procent af IKV-praktikerne påpegede ved det andet seminar, at deres praksis i meget høj grad eller i høj grad havde udviklet sig, og næsten en tredjedel udtrykte midt i projektet, at de brugte nye, mere ensartede metoder. En øget bevidsthed omkring IKV afspejler sig endvidere i det høje antal gennemførte IKV er i AMU. Tabel 5: Effektmål for VEU-konsulenter Effektmål Målemetode Måltal Resultat Uddannelseskonsulenter anvender mere ensartede metoder og på et højere fagligt niveau Uddannelseskonsulenter ved, hvordan de får brugt IKV i forbindelse med uddannelsesforløb Styrket samarbejde mellem uddannelseskonsulenter Flere uddannelseskonsulenter vejleder virksomhederne om IKV i AMU sammen med uddannelsespakker Uddannelseskonsulenter formidler IKV, så det giver mening for virksomhedernes udvikling og bundlinje Spørgeskema til VEU-konsulenter Spørgeskema til VEU-konsulenter Spørgeskema til VEU-konsulenter Udtræk fra databasen Virkmidt.dk Spørgeskema til VEU-konsulenter 60 procent 50 procent 50 procent Ingen data 27 procent af VEU-konsulenterne kender "I nogen grad" det udviklede kvalitetsflow 19 procent af VEU-konsulenterne har "I meget høj grad" eller "I høj grad" vejledt om IKV/RKV i forbindelse med uddannelsespakker på virksomhedsbesøg 100 virksomheder 600 virksomheder 60 procent Ingen data Det vigtigste resultat i forhold til VEU-konsulenterne er det omfattende antal virksomheder, der er blevet besøgt. Det har givet et solidt grundlag for konsulenterne til at afprøve nye metoder, herunder brugen af markedsføringsmaterialet om uddannelsespakkerne. Knap 20 procent af VEU-konsulenterne havde ved det andet konsulentseminar vejledt om IKV/RKV i forbindelse med uddannelsespakker på virksomhedsbesøg. 27 procent af VEU-konsulenterne kender i nogen grad det udviklede kvalitetsflow. 22 Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært

23 Enkelte af effektmålene er der ikke blevet målt på i spørgeskemaundersøgelserne, men de er i stedet blevet diskuteret i forbindelse med erfaringsudvekslingen på seminarerne for konsulenterne. Tabel 6: Effektmål for virksomheder/medarbejdere Effektmål Målemetode Måltal Resultat Beskæftigede/virksomheder får hurtigere adgang til kvalitativt løft via IKV-tilbud og én indgang Større fleksibilitet og målrettethed i tilbuddet om IKV overfor virksomheder og ledige Slutbrugeren har forståelse af, hvilke muligheder der er for at få et kompetenceløft gennem IKV Spørgeskema til IKV-praktikere og VEU-konsulenter Spørgeskema til IKV-praktikere og VEU-konsulenter Spørgeskema til VEU-konsulenter 50 procent 50 procent 50 procent Ingen data 35 procent af VEU-konsulenterne oplever "I meget høj grad" eller "I høj grad", at virksomheder og beskæftigede får nemmere adgang til IKV/RKV-tilbud via én indgang 58 procent af VEU-konsulenterne og 29 procent af IKV-praktikerne vurderer "I meget høj grad" eller "I høj grad", at IKV/RKV bedre og mere fleksibelt kan målrettes til virksomheder og ledige Både IKV-praktikere og VEU-konsulenter er blevet bedt om at vurdere udbyttet af projektet for beskæftigede/virksomheder. Resultatet er positivt, idet mange praktikere og konsulenter vurderer, at beskæftigede/virksomheder har fået lettere adgang til tilbud om IKV og uddannelse. Knap 60 procent af VEU-konsulenterne oplever, at IKV/RKV mere fleksibelt kan målrettes virksomheder og ledige. Tabel 7: Effektmål for jobcentre/a-kasser/ledige Effektmål Målemetode Måltal Resultat Bedre samarbejde med jobcentre og a-kasser Kvalitativ vurdering Ingen måltal - Målet i forhold til jobcentre og a-kasser er, at samarbejdet skal styrkes. Realiseringen af målet baserer sig på en kvalitativ vurdering. Det er projektets klare overbevisning, at samarbejdet er blevet styrket. Der har været en god og løbende dialog med især jobcentre undervejs i projektet, og disse udtrykte ligeledes stor interesse for det afsluttende formidlingsseminar. 23 Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært

24 Bilag 2: Skabelon til kvalitetsflow 24 Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært

25 Bilag 3: Blanket til IKV-kommunikation 25 Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært

26 Bilag 4: Uddannelsespakke 26 Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært

27 27 Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært