Jægerne, naturen og vildtet

Transkript

1 Jægerne, naturen og vildtet

2 Jægerne, naturen og vildtet 2014 INDHOLD Formandens forord: På vej mod et nyt Jægerforbund Formandens forord: På vej mod et nyt Jægerforbund 3 Jagten: Passion og livsstil i fremgang 4 Jagten: Jægernes kompetencer og redskaber 6 Naturen: Jagt gavner naturen 8 Naturen: Jægerne og markvildtet 10 Naturen: Jægerne og hjortevildtet 12 Naturen og trækvildtet 14 Udbyttet: Vild med vildt 16 Medlemmerne: Medlemmernes forbund 18 Medlemmerne: Vi varetager politiske interesser 20 Medlemmerne: Vi er et videns-, uddannelses- og aktivitetscenter 22 Kommunikation: Ny strategi på vej 24 Jagtens Hus: Et nyt udgangspunkt for Danmarks Jægerforbund 26 Redaktion: Henrik Beck Redaktionen afsluttet 2. maj 2014 Grafisk design: Michael Reinhardt Repro og tryk: Handling og Co Aps Foto: Danmarks Jægerforbund: 1, 1, 4, 6 Steen Axel Hansen: 1, 3, 12, 13, 14, 22, 28 Niels Søndergaard: 6, 8, 10, 20 Henrik Beck: 15, 16, 27 Arkitema Architects: 26 Hovedbestyrelse: Formand Claus Lind Christensen Næstformand Henrik Frost Rasmussen Leif Bach Lars Jensen Jens Bjørn Andersen Jens Venø Kjellerup Kaj Refslund Stig Egede Hansen Max Elbæk Direktion: Michael Stevns www. jaegerforbundet.dk Telefon: På forsiden af denne årsberetning ser du Danmarks Jægerforbunds fokusområder inden for vildtforvaltningen: hjortevildtet, markvildtet og trækvildtet. Vi har etableret de tre søjler for at få det bedst mulige grundlag for at realisere vores vision Mest mulig jagt og natur. I det sidste års tid har markvildtet været rigtig meget i fokus. Både fra den daværende miljøminister Ida Auken (SF) og fra den senere miljøminister Kirsten Brosbøl (S) har vi modtaget væsentlig økonomisk støtte. Også fra den private 15. Juni Fonden har vi fået økonomisk rygstød til at fortsætte og udbygge indsatsen, der blev påbegyndt i Arbejdet med at oprette og drive markvildtslav er kommet rigtig godt i gang takket være jægernes og landmændenes kæmpestore frivillige indsats. Indsatsen for hjortevildtet har Danmarks Jægerforbund været i gang med siden 1990 erne. Vi skal ændre fokus fra egen vinding til fælles mål. Ligesom med markvildtet er budskabet, at hjortevildtet forvaltes bedst i fællesskab. Trækvildtet får nu ekstra opmærksomhed, både i forhold til Natura 2000-områderne og mere generelt. Vi vil iværksætte en indsats, der rækker ud over de enkelte Natura 2000-områder. I nogle tilfælde endda uden for landets grænser trækvildtet kender jo ikke til landegrænser. I 2013 satte vi en klar kurs med en ny strategiplan, der rækker frem til Det præger nu vores daglige arbejde vi har klare mål og rammer for vores indsats. Blandt meget andet skal vi realisere opgaven med at få etableret Jagtens Hus. I starten af 2014 tog vi beslutningen om at samle vores aktiviteter på Kalø uden for Århus, og planen er, at vi flytter ind i efteråret Derfor er vi på vej med et nyt Jægerforbund, som kommer til at rumme en del nye medarbej dere i nye omgivelser. Et arbejde, der vil give et mindre afbræk i det daglige arbejde, men på den lange bane vil det give et styrket Jægerforbund, der er rustet til en fremtid, hvor vi vil arbejde for mest mulig jagt og natur til gavn og glæde for jægerne og naturen i Danmark. Intet af alt dette er dog muligt uden medlemmerne, der er og bliver Jægerforbundets rygrad. Det er medlemmerne, der holder det hele oprejst. Vi er medlemmernes forbund, for det er medlemmernes jagtlige og politiske interesser, vi varetager. Og det er varetagelsen af disse interesser, vi nu vil skabe de bedst mulige rammer for ved at etablere Jagtens Hus. Claus Lind Christensen Formand for Danmarks Jægerforbund 2 3

3 JAGTEN En passion og livsstil i fremgang Ved udgangen af jagtåret 2013 havde mennesker i Danmark gyldigt jagttegn som bevis på, at de må gå på jagt. Yderligere cirka danskere er berettigede til at indløse jagttegn uden at gå til ny jagtprøve. Det er næsten en kvart million mennesker, der har valgt jagt som fritidsbeskæftigelse, passion og/eller livsstil. Som tallene viser, er interesen for at nyde naturen på den måde, som kun jægere gør det, steget støt siden en stigning på 11 procent. Danmarks Jægerforbund er stolt over at organisere udøvere af en fritidsbeskæftigelse, passion og/eller livsstil i markant fremgang. Vi er helt på det rene med, at det forpligter. Forpligter til at sørge for, at det stadigt stigende antal nyuddannede jægere får en god oplevelse, når de kommer i nærkontakt med praktisk jagt, jagtfor ening er og Danmarks Jægerforbund. Forplig t er til at sørge for, at det stadigt stigende antal jægere i Danmark får mest mulig jagt og natur til rådig hed det er Jægerforbundets vision og til at sørge for, at de stadigt flere jægere kan benytte den danske natur på en hensigtsmæssig måde, der bygger på respekt og ansvarlighed over for det omgivende samfund. Skal man tro livsstilseksperterne, hænger den stigende interesse for jagt sammen med moderne menneskers behov for at komme væk fra den moderne verdens plastic og flimmer og ud i naturen for at skaffe føde. Nogle har kaldt jagt for en del af den moderne økobølge, som går ud på at komme tæt på naturens kredsløb og finde tilbage til rødderne. Er det korrekt, kan vi formentlig forvente, at stigningen i antallet af jagttegnsløsere herhjemme kommer til at strække sig over mere end et enkelt årti. JAGTTEGNSLØSERE Kilde: Naturstyrelsen 4 5

4 JAGTEN Jægernes kompetencer og redskaber Danmarks Jægerforbund har gennem den seneste tid brugt meget tid og megen energi på at deltage i moderniseringen af jagtprøven. Det er grundlæggende vores overbevisning, at jægerne og deres redskaber er grundlaget for en god jagt udøvelse i Danmark, og at det derfor er vigtigt, at såvel jægerne som deres redskaber løbende udvikles. Ønsket om at skærpe kravene til de nye jægeres kompetencer har sammenhæng med, at gennemsnitsalderen for dem, der går til jagttegnsundervisning, i dag er cirka 38 år. Det er ikke mange årtier siden, at de fleste jagttegnselever var ganske unge og at de fleste af dem havde mindst én jæger i familien. Jagttegnseleverne havde så at sige fået jagten ind med modermælken. Sådan er det ikke længere. Nu er jægerskaren efter alt at dømme et mere repræsentativt udsnit af samfundet end nogensinde før. Lysten til at gå på jagt kan opstå hos alle og det gør den. Derfor er en styrkelse af de nye jægeres kompetencer og redskabsmæssige færdigheder nødvendig. Resultatet er blevet, at alle, der vil sikre sig retten til at gå på jagt fra april 2014, skal gennem et nyt og større pensum og en anderledes jagtprøve. Desuden skal de bestå en skydeprøve med haglgevær, før de må gå på jagt, og før de kan gå til riffel- og bueprøve. Den røde tråd bag alle ændringerne er, at der nu skal lægges mere vægt på, at nye jægere skal have færdigheder, der kan anvendes i praksis, og som ikke blot er udenadslære. Derfor vil spørgsmålene og billederne til den skriftlige jagtprøve ikke længere blive offentliggjort. En anden ændring er, at Naturstyrelsen ikke læng ere deltager i udgivelsen af en lærebog. Her kommer Danmarks Jægerforbund ind i billedet, da vi har udgivet bogen Jagttegn, der er en uundværlig hjælp til alle dem, der gennemgår et jagttegnskursus og derefter går op til jagtprøve. Efter endt jagttegnsundervisning skal jagttegnseleven blandt meget andet: - være bevidst om jagtetik og -etikette - have grundig forståelse for vildtets krav til levesteder og jagtens biologiske grundlag - have kendskab til effektiv jagtteknik og -ledelse i praksis - have kendskab til forskellige jagthunderacers anvendelsesområder - have kendskab til relevante våben- og ammunitionstyper - have kendskab til vildthåndtering i praksis, herunder opbrækning og kontrol af nedlagt vildt med henblik på god fødevarehygiejne - have forståelse for betydningen af skudafstande, kunne afstandsbedømme korrekt og udvise sikker våbenhåndtering i praksis - have dokumenterede skydefærdigheder med haglgevær. 6 7

5 NATUREN Jagt gavner naturen Med over jagttegnsløsere, der har jagt som fritidsbeskæftigelse, passion og/eller livsstil, har vi mulighed for at gøre en forskel for den lille natur. For at sætte fokus på jægere, der bruger flest ressourcer på naturforbedringer, uddeler Danmarks Jægerforbund hvert år Jægerforbundets naturpris. Jægerne skaber og vedligeholder natur i et omfang, som nok kommer bag på de fleste. I forbindelse med diskussionerne om finansloven for 2014 blev der sat spørgsmålstegn ved, om det var nok at afsætte 800 millioner kroner ekstra over fire år til grøn omstilling. 800 millioner kroner over fire år svarer til, hvad jægerne bruger af egen lomme på naturbevarelse og udvikling af naturen. At jægerne bruger 200 millioner kroner om året af egen lomme på vildtog naturpleje er baseret på en undersøgelse fra På det tidspunkt blev det dokumenteret, at danske jægere i gennemsnit årligt brugte 945 kroner af egen lomme til formålet. En forsigtig og konservativ fremskrivning af den 14 år gamle undersøgelse synes at bekræfte, at jægerne i dag må antages at bruge omkring 200 millioner om året til mere og bedre natur. Ud over de cirka 200 millioner kroner årligt, som jægerne af egen lomme betaler til natur- og vildtpleje, bidrager jægerne via jagttegnsafgiften årligt med 100 millioner kroner. Heraf bruges mindst 17 millioner målrettet til naturforbedring. Altså i alt mindst 217 millioner gode jægerkro n er, der årligt resulterer i initiativer og tiltag, der bygger på praktisk erfaring, og som resulterer i bedre natur. I 2013 blev Jægerforbundets indsats for agerhøns, harer og andet markvildt sat op i gear. Det er et arbejde, der nu foregår over hele Danmark i tæt samarbejde med landbruget og andre naturinteressenter. Derfor var det naturligt at gøre naturpleje for markvildtet til tema for Jægerforbundets naturpris Det sker for at hylde lodsejere, der gør det rigtig godt for markvildtet. Gode rollemodeller, som andre naturelskere kan se op til, skal fremhæves. Stort behov for forbedringer i den lille natur - som modstykke til de store dyrkede landbrugsarealer har vildtet brug for flere og bedre trædesten i form af f.eks. læhegn, vildtstriber og søer - vildtet har også brug for flere spredningskorridorer i nærområdet - bliver der tilpas mange steder i det åbne land gennemført initiativer, der kommer faunaen til gode, kan den samlede effekt blive ganske stor - derfor går jægerne meget op i at tage initiativer og udføre tiltag i det, vi kalder den lille natur. 8 9

6 NATUREN Jægerne og markvildtet Nu er der skabt et godt grundlag for arbejdet med at holde fast i og forbedre den natur, der findes i det åbne land. Det drejer sig om at få natur med mere plads til harer, agerhøns og andet markvildt og så er det samtidig målet, at indsatsen skal give bedre vilkår for den del af den øvrige natur, der har trange kår i landbrugslandet. Desuden er der sat handling bag ordene om at gøre en særlig indsats for agerlandets vildt. I 2013 fik Jægerforbundet de første 2,1 millioner kroner fra daværende miljøminister Ida Auken (SF) til den praktiske indsats med at etablere og drive markvildtslav i tæt samarbejde med landbruget. Senere har miljøminister Kirsten Brosbøl (S) bevilget 4 millioner kroner til indsatsen i 2014 samt givet forhåndstilsagn om, at der kan anven des 5 millioner af jagttegnsmidlerne i 2015 og sådan at især agerhøns og harer får bedre livsbetingelser. På længere sigt er det målet at få etableret et fintmasket og landsdækkende netværk af markvildtslav. Professionel rådgivning af det stigende antal markvildtslav over hele landet forudsætter flere bevillinger fra offentlige og private donorer. Indsatsen for markvildtet er en af de tre nye søjler i Jægerforbundets vildtforvaltning. De to øvrige er hjortevildtet og trækvildtet. Danmarks første 20 markvildtslav Derudover har 15. Juni Fonden bevilget 3,5 millioner kroner til indsatsen, ligesom Danmarks Jægerforbund afsætter i alt 2,25 millioner kroner til arbejdet over de tre år. Status pr. maj 2014 er, at der ud over hele landet nu er 20 veletablerede markvildtslav. De er godt i gang med vildttællinger, terrænanalyser og udarbejdelse af marknaturplaner, der beskriver den praktiske indsats ude i terrænet. Og mange af de involverede landmænd brugte tid i forårsmånederne i 2014 til at iværksætte tiltag i landskabet, 10 11

7 NATUREN Jægerne og hjortevildtet Mennesker har forskellige holdninger til vildt. Nogle synes, at vildt undertiden kan være problematisk. Når det drejer sig om hjortevildt, er det traditionelle konfliktområde relateret til jordbruget. Der eksisterer dog en anden potentielt alvorlig konflikt, nemlig mellem jægernes ønsker og samfundets interesser! Øget fokus på afskydning af kalve vil også betyde mere jagt! Bestanden er ikke i balance, og afskydningen bør ændres. For at sikre en mere effektiv jagt til glæde for alle er det vigtigt at sikre en sammenhængende forvaltning på tværs af ejendomsskel. Det er alle jægeres opgave at sikre, at denne konflikt forsvinder. Jagt på klovbærende vildt kan sagtens rummes inden for samfundets ønsker. Nogle jægere skal blot blive bedre til at ændre deres fokus fra egen vinding til fælles mål, altså at se tingene i et større perspektiv. Udfordringen er, at jægerne mange steder forstyrrer for meget, men skyder for lidt vel at mærke af kalve og hundyr. Der skydes for nuværende et passende antal hjorte, men jagttrykket på unge hjorte er for højt, og dermed når alt for få af disse hjorte deres fysiske kulminationsstadie. En fælles målsætning om at skyde flere kalve og forstyrre mindre vil på sigt medføre en mere afbalanceret bestand med en mere naturlig adfærd. Denne mere naturlige adfærd vil give en større dagsaktivitet fra vildtets side, og derved vil befolkningens muligheder for at opleve vores største landlevende vildtarter øges. Den mere naturlige adfærd vil ligeledes betyde, at antallet af skader ikke blot på landmandens marker, men også i skovens bevoksninger kan reduceres betragteligt. Landmandens, skovejerens og jægerens interesser er ikke gensidigt modstridende, men et højt jagttryk på landmandens arealer gør, at vildtet bliver tvunget til at opholde sig i skovens tykninger med skrælning til følge. Når jagtsæsonen er ovre, trækker vildtet igen ud på landmandens areal for at sikre sig den bedste tilgæng elige føde i vækstsæsonen. To nye vildtarter presser sig på. Den ene er ulven, som vil være med til at afbalancere forholdene. Den anden er vildsvinet, som med sit tilvækstpotentiale og fødesøgningsmønster kan få konflikterne til at bryde ud i lys lue. Jægerforbundet går ind for en naturligt ind vandret vildsvinebestand, som kontrolleres gennem seriøs og målrettet jagt

8 NATUREN Jægerne og trækvildtet Fugle respekterer ikke landegrænser. Trækvildt er pr. definition grænseoverskridende, og en rationel og effektiv forvaltning af trækvildt er derfor ikke alene et nationalt anliggende. Hvert af de 246 udpegede Natura 2000-områder fik i 2011 planer, der skal sikre eller genoprette en række sjældne, truede eller karakteristiske naturtyper og arter. Nu skal Natura 2000-områderne have nye planer, der skal dække perioden Som forberedelse til de Natura 2000-planer, der skal træde i kraft i 2016, har Jægerforbundet i første omgang skabt sig overblik over de basisanalyser, der allerede er udarbejdet, og som skal danne baggrund for det fremadrettede arbejde med de enkelte områder. Det er planen, at Naturstyrelsen vil udarbejde naturplanerne, som forventes at blive sendt i høring i efteråret Her vil Danmarks Jægerforbund også gøre sin indflydelse gældende. Jægerforbundet vil benytte lejligheden til at styrke sit arbejde med trækvildtet, der er et strategisk indsatsområde. Målet er, at Jægerforbundets indsats i forhold til trækvildtet skal være lige så skarp og seriøs, som det er tilfældet med markvildtet og hjortevildtet. På de indre linjer i Jægerforbundet er der i stort omfang fundet kontaktpersoner for de enkelte Natura 2000-områder, således at det solide lokale kendskab kan komme til at præge jægernes engagement i og bidrag til arbejdet med udviklingen af Natura 2000-områderne. Natura 2000-planerne er bindende for myndighederne, og de giver ikke i sig selv nye begrænsninger eller forpligtelser for lodsejere eller andre, der benytter naturarealerne. I dag er der ikke noget til hinder for, at der drives jagt i Natura 2000-områderne heller ikke jagt på udpegningsarterne, motorbådsjagt eller jagt på offentligt ejede Natura 2000-områder. Netop fordi jagt gavner naturen, vil jagtinteresser og de deraf følgende forbedringer af vildtets levesteder medvirke til at opfylde hensigterne og målene med Natura 2000-områderne

9 UDBYTTET Vild med vildt Oplevelsen og udnyttelsen af udbyttet er en væsentlig del af jagten. Det er også et nyt strategisk område for Danmarks Jægerforbund at arbejde for, at det nedlagte dyr bliver udnyttet i så stort omfang som muligt og til glæde for flest muligt. Det er både sund fornuft og god etik. Den største del af udbyttet handler for de fleste vildtarters vedkommende om kødet. Vildtkød er en særdeles sund råvare, da det er ganske magert og bidrager med en appetitlig smag til såvel det traditionelle danske køkken som det moderne nordiske køkken. Hvis alt nedlagt spiseligt vildt i Danmark blev ligeligt fordelt, ville der være to-tre måltider pr. dansker pr. år. Vildtkød er dog ikke lettilgængeligt for alle, da det stadig kun er en lille del, der bliver solgt i detailhandelen eller i specialforretninger. Langt den største del bliver spist af jægerne og deres familie og venner. Maden er imidlertid en fantastisk genvej til at gøre andre interesseret i jagtens glæder. Derfor vil Danmarks Jægerforbund medvirke til, at alle jægere i 2015 har afsat/foræret mindst ét stykke grydeklart vildt til en ikkejæger. Der vil også blive arbejdet med udbredelse af opskrifter på lækre vildtretter samt med støtte til det professionelle segment via engagement i konkurrencen Årets vildtret. Den anden del af udbyttet er dyrets skind, pels, gevir eller tænder mv. Her er der en kæmpestor uudnyttet ressource til brug for eksempelvis møbel- og tekstilindustrien, til boligindretning eller til brug ved fremstilling af smykker. Men ligesom der på kødsiden er en noget ineffektiv logistikkæde fra jagtreviret til forbrugerens spisebord, er det endnu mere udtalt på dette område. Mange jægere har helt glemt håndværket at strejfe en ræv, garve et hjorteskind eller indfatte en grandel til en smuk ørering. Dette indsatsområde arbejder Danmarks Jægerforbund for at synliggøre. En ting er nemlig at genoplive de gamle håndværk en helt anden er at få tilstrækkelige mængder råvarer gjort tilgængelige for en industriel videreforarbejdning og distribution til forbrugerne. Vildt som spise I de senere år har det årlige vildtudbytte ligget på omkring 2,6 millioner stykker vildt. En repræsentativ undersøgelse, som Epinion har lavet for Madkulturen, viser, at 61 procent af danskerne slet ikke spiser vildt. De 39 procent, der spiser vildt, gør det et par gange om året. Langt de fleste ønsker, at vildtkød bliver nemmere at få fat på. En Megafon-undersøgelse fra 2013 viser, at 25 procent af danskerne hellere vil spise vildt end kød fra dyr, der er opdrættet industrielt

10 MEDLEMMERNE Medlemmernes forbund Repræsentantskab Hovedbestyrelse Kredse Jagtforeningernes Kommunale Fællesråd Jagtforeninger Medlemmer* *Man kan også være direkte medlem, dvs. uden om en lokal jagtforening. Danmarks Jægerforbund er en landsdækkende organisation for 876 jagtforeninger med sammenlagt medlemmer. Hertil kommer personer, som er medlemmer af Danmarks Jægerforbund uden samtidigt at være medlem af en jagtforening. Danmarks Jægerforbunds aktiviteter er baseret på frivillig arbejdskraft støttet af en mindre administrativ organisation på ca. 50 ansatte. Jagtforeningerne er fordelt ud over hele landet, og det er her, at langt hovedparten af de forskellige medlemsaktiviteter i Jægerforbundet finder sted. I stort set hver kommune landet over er der etableret et Jagtforeningernes Kommunale Fællesråd (JKF), der varetager de politiske interesser i området, og som er repræsenteret i de grønne råd, brugerråd mv. i kommunen. JKF ernes formand vælges af medlemmerne på et årligt møde (årsmødet), og de øvrige JKFmedlemmer udpeges af de enkelte jagtforeninger i kommunen. Derudover er Jægerforbundet inddelt i otte kred se. Kredsene ledes af en bestyrelse, der består af et medlem fra hver JKF i kredsen. Der er dog særlige regler for håndtering af antallet af medlemmer af kredsbestyrelsen, hvis der er flere end 12 eller færre end 10 JKF er i kredsen. Kredsbestyrelserne er bl.a. ansvarlige for de forskellige aktiviteter i kredsen, og derfor vælges på de årlige kredsmøder også fagkoordinatorer til de forskellige udvalg i Jægerforbunds regi. Den overordnede ledelse af Danmarks Jægerforbund ligger hos hovedbestyrelsen, som vælges på kredsmøderne i de otte kredse efter indstilling fra JKF erne. Formanden for hovedbestyrelsen vælges på repræsentantskabsmødet, som består af hovedbestyrelsen, kredsbestyrelserne, aktivitetsudvalgsformændene og et antal delegerede fra de enkelte kredse baseret på det antal medlemmer, de enkelte kredse har. Politiske og jagtfaglige udvalg under hovedbestyrelsen: - Medlems- og rekrutteringsudvalget (tidl. Medlemsudvalget) - Uddannelsesudvalget - Vildt- og samfundsudvalget (tidl. Vildtafsætningsudvalget) - Nyjægerudvalget - Vedtægts- og organisationsudvalget - Strand- og havjagtudvalget - Markvildtsudvalget - Trækvildtsudvalget - Hjortevildtsudvalget - Riffeludvalget - Flugtskydningsudvalget - Bueudvalget - Jagthornudvalget - Jagtstiudvalget - Hundeudvalget 18 19

11 MEDLEMMERNE Vi varetager politiske interesser Danmarks Jægerforbund varetager danske jægeres interesser både nationalt og internationalt. På den nationale politiske scene foregår arbejdet på mange niveauer. Der afgives hørings svar, deltages i arbejdsgrupper, følgegrupper mv. og afholdes møder med bl.a. ministre, departe men ter, udvalgsformænd, folketingspolitikere, styrel ser og embedsmænd. På den måde kan vi både påvirke i enkeltsager og bidrage med input til ministres og partiers politiske dagsorden. Jægerforbundet har sæde i Vildtforvaltningsrådet, der er miljøministerens rådgivende udvalg i spørgsmål om jagt og vildtforvaltning. Det er f.eks. her, at jagttiderne forhandles inden indstilling til miljøministeren, som tager den endelige beslutning. I det forgangne år har Jægerforbundet søgt indflydelse på en række love og bekendtgørelser. Endelig er der såvel alene som sammen med andre toneangivende organisationer arbejdet intenst på at få gennemført en række af Naturog Landbrugskommissionens anbefalinger. På den internationale politiske scene er en af vores tætteste og mest indflydelsesrige internationale samarbejdspartnere FACE. FACE er den europæiske paraplyorganisation for jagt organisationer i EU og har kontor i Bruxelles. FACE arbejder primært med alle de EU-relaterede sager, som har indflydelse på jægernes muligheder i Europa. Det kan f.eks. være regler for våbenhåndtering, naturbeskyttelse eller dyrevelfærd. I 2013 har Jægerforbundet haft særligt fokus på følgende sager i EU: invasive arter, store rovdyr, våbendirektivet, dyresundhedsloven og biodiversitet. En anden samarbejdspartner er CIC. CIC er en global organisation, der arbejder for bæredygtig jagt, og som nok mest er kendt for deres trofæopmåling. Jægerforbundet er involveret ved at varetage sekretariatet for den danske CIC-delegation samt i arbejdet med trofæopmåling. Jægerforbundet indgår endvidere sammen med sine søsterorganisationer i Norge, Sverige, Finland og Island i Nordisk Jægersamvirke. Samvirket mødes to gange om året, hvor de involverede organisationer arbejder for at fremme den nordiske jagttradition. I 2013 er der særligt blevet arbejdet på at få en ny vision og mission for samvirket samt en ny arbejdsgruppebaseret arbejdsform mellem parterne. Regler og lignende, der har været i spil i 2013: - Jagttidsbekendtgørelsen - Vildtskadebekendtgørelsen - Bekendtgørelse om våben og ammunition, der må anvendes til jagt m.v. - Mark- og vejfredsloven - Hundeloven - Lov om forbud mod hold af ræve - Forvaltningsplan for ulv Jægerforbundets formand, Claus Lind Christensen, og miljøminister Kirsten Brosbøl

12 MEDLEMMERNE Vi er et videns-, uddannelsesog aktivitetscenter Danmarks Jægerforbund er til for jægerne og vi formidler viden og tilbyder medlemmerne efteruddannelse inden for jagt og natur. I vores strategi frem til 2017 står der, at vi løbende udvikler vores tilbud til forskellige medlemssegmenter. Blandt de nye aktiviteter, der er kommet til på det seneste, er Jægerforbundets tilbud til buejægere. Jagt med bue er den jagtform, hvis popularitet stiger kraftigst i disse år, og derfor er det naturligt, at der i regi af Danmarks Jægerforbund fremover også holdes forbundsmesterskab i buejagtfeltskydning. Det sker første gang i august Hermed er buejagten i Danmarks Jægerforbunds aktivitetsprogram kommet på linje med jagthorn, hunde, jagtsti, hagl- og riffelskydning, inden for hvilke discipliner der hvert år afvikles kredsmesterskaber, hvorfra de bedste deltagere går videre til forbundsmesterskaberne. Jagtsti under Danmarks Jægerforbund er en meget spændende aktivitet, som giver udøverne en uddannende oplevelse, og det er noget af det nærmeste, man kommer på rigtig jagt. Der er i Danmark en gammel tradition for brug af jagthorn. Vi vedligeholder og udvikler denne tradition, så jagthornsblæsning forbliver en naturlig del af jagtudøvelsen samt et underholdende indslag ved møder, udstillinger og lignende. Hundearbejdet i Danmarks Jægerforbund henvender sig i højere og højere grad til alle jagthunderacer og blandingsracer. Uddannelsen af jagthundene tager sigte på at arbejde med hundens naturlige instinkter. Indsatsen spænder fra uddannelse af instruktører til hundetræning og hundetræning i lokale jagtforeninger til landsdækkende jagtrelaterede prøver. Formålet er bl.a. at sikre, at danske jægere har brugbare jagthunde uanset race og stambog iht. nutidens etiske og lovmæssige krav. I Danmarks Jægerforbund er der et varieret udbud af skydemuligheder med både haglgevær og jagtriffel. Formålet er at træne og dygtiggøre den enkelte, således at man er bedre rustet, når man står i en jagtlig situation. Flest lokale kurser - til instruktører inden for flugtskydning, hundeog riffelområdet tilbyder vi grunduddannelse og efteruddannelse - vi tilbyder organisationsuddannelser og kurser inden for f.eks. praktisk jagt, jægerhåndværk, opdræt og udsætning samt meget andet - 75 procent af de kurser, der udbydes af rådgivnings- og uddannelsesafdelingen, afholdes lokalt i jagtforeningerne

13 KOMMUNIKATION Ny strategi på vej VÆLG DIN EGEN VEJ SUBARU FORESTER BYGGET TIL AT KLARE ALT Subaru Forester fra ,- + lev. omk ,- Subaru Forester VAN fra ,- + moms kr lev. omk ,- + moms Hvilken vej du end vælger, så klarer du det bedst i Subaru Forester. Udført i typisk og ærlig Subaru-konstuktion, med ægte Subaru symmetrisk 4-hjulstræk og 22 cm frihøjde. Med Subarus unikke Boxermotor, som giver dig lavt tyngdepunkt og ekstrem stabil vejbeliggenhed. Med et kraftfuldt drejningsmoment, og med en trækkapacitet op til kg. Vil du have mere? Prøv Forester XT med turbo og 240HK, klarer den 0-100km/t på bare 7,5 sek. Jæger 5/2014 Jæger JAGT, VILDT & NATUR UDGIVET AF DANMARKS JÆGERFORBUND 5 Premierepilen Så går jagten på råbuk ind inden så længe. Mange nedlægges med kugle, men der er også jægere, der vælger andre metoder. Kronisk blå skulder? Mød en 80-årig dansk gentleman, der har nedlagt over stykker vildt. Danmarksrekord og jubilæum Bukketoptien har 40-års jubilæum og fejrer det med lutter guldbukke på listen fra 2013 samt en ny danmarksrekord! 23. ÅRGANG MAJ 2014 I Jægerforbundets strategi, der blev vedtaget i juni 2013, står der, at to tredjedele af befolkningen i 2017 skal have en positiv holdning til jagt. Det er et ambitiøst mål. Forudsætningen for at nå det er en effektiv og vedkommende kommunikation, der understøttes gennem Jægerforbundets egne medier samt eksterne medier. 36 procent af danskerne har ifølge en repræsentativ måling, som blev gennemført af Megafon for Jægerforbundet i juni 2013, enten en positiv eller meget positiv holdning til jagt. Lidt anderledes ser det ud i en spørgeskemaundersøgelse fra Københavns Universitet gennemført i 2012 og 2013, hvor 44,6 procent har en lidt positiv eller meget positiv holdning til jagt. I forhold til en undersøgelse gennemført i 2007 er der tale om, at der nu er en lille smule flere positive og en lille smule færre negative. Det går fremad! I andre nordiske lande opererer man med begrebet accept, og hvis vi spørger på samme måde i Danmark, viser en undersøgelse udført af nielsen i 2008, at 78 procent er enige i henholdsvis meget enige i, at jagt er acceptabelt, hvis jægerne følger jagtloven. Grundlæggende bygger Jægerforbundets eksterne kommunikation til danskerne via pressen på den antagelse, at med stigende kendskab til jagten følger også stigende accept og flere med positiv holdning til jagt og jægere. Det er bl.a. derfor, at der i Jægerforbundets presseindsats i kalenderåret 2013 er lagt særlig vægt på at drive opsøgende pressearbejde i forhold til de landsdækkende medier. Der vil i løbet af 2014 blive lagt sidste hånd på en ny kommunikationsstrategi, der skal styre den kommunikative indsats på såvel de indre som de ydre linjer. Hvad det får af konsekvenser for indsatsen i forhold til pressen og omverdenen og i skikkelse af vores egne medier f.eks. Jæger, hjemmeside, nyhedsbreve og facebook kan ikke siges på nuværende tidspunkt. Brændstofforbrug mellem 11,8-17,5 km/lv/blandet kørsel, CO g/km. Bilen på billedet indeholder ekstraudstyr. PAGE001_116_MAJ.indd 1 03/04/ Kommunikation i tal Pr Pr Facebook (antal fans) Hjemmeside (unikke besøgende) Hjemmeside (antal sidehenvisninger) Jæger (gennemsnitligt antal læsere) TV2-regionerne (antal indslag) P4-stationerne (antal indslag) Landsdækkende radio og tv (antal indslag) Landsdækkende aviser og blade (antal indlæg)

14 JAGTENS HUS Et nyt udgangspunkt for Danmarks Jægerforbund Senest i 2015 vil vi etablere Danmarks kompetencecenter for jagt- og vildtforvaltning. være en lille butik, et udstillingslokale, et lokale til praktisk naturformidling (f.eks. dissekering af en fasan) og offentlige toiletter. Sådan står der i den strategiplan for Danmarks Jægerforbund, der blev godkendt i juni Projektet kaldes Jagtens Hus. Efter en heftig og intensiv debat godkendte repræsentantskabet i januar 2014, at Jagtens Hus placeres i de smukke omgivelser ved Kalø Vig i Nationalpark Mols Bjerge kun 30 minutter fra centrum i Århus. I dag ligger der en række gamle bygninger, der ikke længere er tidssvarende, hverken hvad angår funktionalitet eller arbejdsmiljø. Bygningerne viser kun lidt respekt for de smukke omgivelser, de er placeret i. Visionen for Jagtens Hus er: Jagtens Hus er Danmarks Jægerforbunds nye tilbud til alle jægere samt jagt- og naturinteresserede i Danmark. Der er tale om et videnscenter, et uddannelsescenter, et forskningscenter samt et udviklings- og demonstrationscenter. Ja, kort sagt Danmarks nye midtpunkt for alt, hvad der handler om jagt, vildt, våben, hunde, anvendelse af vildt mv. herunder naturen i og omkring alle disse emner. Det er et center, der spænder fra undervisning og kultur til innovation og råvarer til mad og mode. Det planlægges at erhverve de nuværende bygninger og den grund, hvor en del af Danmarks Jægerforbund i dag har til huse. Her vil vi opføre tre bygninger, hver med deres formål til at kunne realisere den vision, vi har for stedet. Der bliver tale om en administrationsbygning, et møde- og uddannelseshus samt et lille formidlingshus. Dette skal anvendes til formidling af jagt og natur over for offentlighed, turister, skoler og lignende. I formidlingshuset vil der Derfor vil vi starte på en frisk og etablere en ny moderne bygningsmasse, der lever op til de nyeste standarder for indretning, vedligeholdelse, driftsomkostninger og funktionalitet. Og vi vil skabe et byggeri, der passer ind i og yder respekt for den natur, vi kommer til at være i. Det vil blive et byggeri, som vi og vore efterkommere kan være meget stolte af. Det vil blive et både smukt og meget funktionelt jagt- og naturcenter, hvor vidensudvikling og videns deling kommer i centrum til gavn og glæde for såvel den enkelte jæger som det omgivende samfund. Indflytning er planlagt til at finde sted i andet halvår

15 MISSION: Danmarks Jægerforbund er til for jægerne. Vi varetager interesser, formidler viden og yder service for at give oplevelser, medvirke til bedre natur og bevare retten til jagt. VISION: Mest mulig jagt og natur. 28