Kerneopgaven giver aldrig sig selv
|
|
- Alexander Andresen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kerneopgaven giver aldrig sig selv Af Søren Obed Madsen, adjunkt, Copenhagen Business School Kommuner og regioner er et netværk af mindre organisationer, der ofte rummer forskellige idealer, kulturer og faglige sprog. Derfor er det helt nødvendigt at kunne oversætte beskrivelser af kerneopgaven frem og tilbage mellem forskellige kontekster. Det kan gøres på mange måder, og som offentlig chef bør man give plads til, at den originale formulering af kerneopgaven oversættes til lokale versioner. lederweb.dk
2 Artikelserie Ledelse af hovedopgaven i offentlige organisationer Chefer, ledere og medarbejdere skal hver dag træffe beslut-ninger og løse opgaver, hvor de skal balancere mellem forskel-lige forventninger til og forståelse af, hvilken opgave de er sat i verden for at løse. Væksthus for Ledelse sætter i en serie artikler særligt fokus på de offentlige chefers rolle i at tydeliggøre og fastholde organisationens hovedopgave, mission eller formål. Vi har givet en række ledelses-forskere og -konsulenter frie hænder til at udfolde hvert deres perspektiv på temaet. Artiklerne udtrykker således ikke nødvendigvis Vækst hus for Ledelses holdninger og syns-punkter. Formålet er nysgerrigt at udforske dette aspekt af ledelsesopgaven som offentlig chef (dvs. som leder af andre ledere). Artikelserien vil senere blive fulgt op med dialogmøder og andre formidlingsaktiviteter. Dette er den fjerde artikel i serien, der løbende publiceres på lederweb.dk/hovedopgaven. Kerneopgaven giver aldrig sig selv Af Søren Obed Madsen, adjunkt, Copenhagen Business School Enhver organisation oplever, at der jævnligt kommer nye begreber, der skal indarbejdes i det fælles ordforråd. Kerneopgaven er ét eksempel på sådan et begreb, der de senere år har vundet indpas i den offentlige sektor. Både i forskningen og i praksis er der diskussioner om, hvad der sker, når et nyt begreb introduceres i en organisationen. Nogle mener, at begreber kan flyttes rundt mellem og i organisationer, uden at de forandres og at fx kerneopgaven er relativt stabil, selvom den nogle gange må revideres i forhold til reformer og politiske beslutninger. Denne artikel argumenterer for det modsatte: At begreberne forandres og oversættes, og at kerneopgaven dermed er dynamisk og flertydig. Det rejser spørgsmålene, dels om en organisation har en eller flere kerneopgaver, dels hvad der sker, hvis der ikke enighed om, hvad kerneopgaven eller -opgaverne består i. I denne artikel argumenterer jeg for, at man ikke altid kan definere et begreb som fx kerneopgaven entydigt og peger på, hvad man som chef kan gøre ved dét. For netop chefer har en særlig rolle, fordi de tit er såvel medforfattere til som medoversættere af kerneopgaven. Typisk skal de facilitere oversættelse i flere forskellige små organisationer og på tværs af fagprofessionelle miljøer. Det kan gøre deres oversættelsesarbejde mere komplekst end ledere i første rækkes. Et flertydigt begreb Kerneopgaven defineres ofte som den opgave, organisationen er sat i verden for at løse. Begrebet minder om mission, der kendes fra strategilitteraturen, som igen har hentet det fra militæret. Her kan såvel hele organisationen som dens enheder, der også er organisationer, have en eller flere missioner. Nogle af missionerne kan være tidsbundne, andre meget stabile over tid. Denne flertydighed i kerneopgavebegrebet må man tage højde for, når man arbejder med det i praksis, hvis det ikke skal blive irrelevant eller virkelighedsfjernt. Anvendt på den rigtige måde kan det omvendt virke meningsskabende, motiverende og give handlekraft. Flere organisationer i én En offentlig organisation er i virkeligheden flere organisationer i én. Den store organisation kan være kommunen eller regionen, der så omfatter en mængde små organisationer de enkelte institutioner eller enheder. Typisk defineres en organisation som et hierarki med en klar fordeling af roller og ansvar, men den kan med fordel også betragtes som et netværk bestående af mange små organisationer, der samarbejder på kryds og tværs. Hver af disse små organisationer består af sproglige og kulturelle fællesskaber, der nogle gange forstår hinanden. I det hierarkiske syn på organisationer defineres begreber som kerneopgaven, som om alle i organisationen forstår hinanden, Kerneopgaven giver aldrig sig selv Væksthus for Ledelse
3 så der findes en klar fælles definition. Ifølge netværks-forståelsen trives forskellige forståelser af den samme kerneopgave ofte side om side; eller der findes ligefrem væsensforskellige kerneopgaver, der risikerer at modarbejde hinanden. Derfor er arbejdet med kerneopgaven og lignende begreber tit en større udfordring, end man skulle tro. Udfordringen bliver ikke mindre af den måde, der er tradition for at arbejde med den slags begreber på. Hvad enten det handler om kerneopgave, strategi eller andre centrale begreber, producerer man typisk en temmelig abstrakt og rummelig tekst, som så bliver læst, forstået og oversat på ret forskellige måder. Det skyldes blandt andet mangfoldigheden og de mange konkurrerende hensyn, der skal varetages i en offentlig organisation. Organisationens fire sider En offentlig organisation varetager en mangfoldighed af opgaver, og det afspejler sig også i idealerne for organisationen. Den offentlige organisation opererer og vurderes efter fire idealer, som påvirker opfattelsen af og sproget om kerneopgaven: Virksomheden er optaget af at nå målene inden for budgetterne. Det er her, der tales om serviceniveauer, brugere og effektivitet. Myndigheden fokuserer på at overholde lovgivningen, så her handler det om borgere, retssikkerhed og legalitet. Den politiske organisation, hvor idealet er at gøre den politiske ledelse tilfreds. Her er opmærksomheden rettet mod politikere, beslutninger og legitimitet. Den faglige organisation, hvor det er faglige standarder, der definerer succeskriterierne og de ord, der anvendes. Disse fire idealer er vist i figur 1 som den offentlige organisations fire sider. Den illustrerer, hvorfor kerneopgaven til tider kan være vanskelig at definere, fordi den mere grundlæggende afhænger af, hvordan selve organisationen defineres. Figur 1: Organisationens fire sider Uenigheden om kerneopgaven kan foregå på to niveauer. For det første påvirker det dominerende ideal i organisationen definitionen af kerneopgaven. Er det vigtigste for organisationen: 1. At nå målene inden for budgettet? 2. At overholde lovgivningen? 3. At udføre de politiske beslutninger? 4. At leve op til faglige standarder? Nogle organisationer formår at definere en kerneopgave, der inkluderer alle fire idealer. Andre oplever, at dét er vanskeligt, fordi idealerne kan modarbejde hinanden. Det er en af grundene til, at kerneopgaven ofte ender med at blive formuleret ret abstrakt; den skal kunne rumme alle fire idealer. For det andet kan man være uenige om, hvordan ordene i kerneopgavedefinitionen skal forstås; hvad de egentlig betyder. Personer eller grupper med hver deres ideal, kan måske godt blive enige om, at det er en kerneopgave på ældreområdet at hjælpe borgerne til at opnå den bedst mulige livskvalitet, men derefter strides om, hvordan det så skal defineres og sikres. En person fra virksomheden vil definere bedst mulig ud fra, hvad der er råd til. En person fra myndigheden vil holde det op mod lovgivningens krav. For fagpersonen vil bedst mulig være det, der lever op til de faglige standarder. Endelig vil en person fra den politiske organisation skæve mest til, hvilket serviceniveau politikerne har vedtaget at tilbyde. Kerneopgaven forandrer sig Kerneopgaven forandrer sig således ikke kun på grund af formelle politiske og ledelsesmæssige beslutninger, men også som følge af forskellige forståelser af, hvad den går ud på. Forståelser, der blandt andet afspejler de organisationsidealer, der hersker i forskellige dele af organisationen. Skoleområdet er et eksempel på, hvordan en kerneopgave kan ændre karakter uden at det er besluttet fra centralt hold. Læring er i dag en typisk overordnet og abstrakt beskrivelse af en skoles kerneopgave, som ofte vil blive konkretiseret og uddybet lokalt. 3. Den politiske organisation 1. Virksomheden Kerneopgaven 4. Den faglige organisation Selve nøgleordet læring kan have mange forskellige meninger. Én af dem kan være udtrykt eller underforstået i beskrivelsen af kerneopgaven, men andre tolkninger kan udspringe af oversætterens egen kulturelle kontekst eller ideologi. Derfor er meningen i kerneopgaveformuleringen ikke stabil. Teksten bliver redigeret eller ændret af oversætteren, som måske oversætter læring til enten opdragelse (at lære at modificere sin adfærd), formel skolastisk læring eller blot tilegnelse af færdigheder. 2. Myndigheden Enhver oversættelse indebærer at afklare, hvad kerneopgaven betyder i sin organisatoriske kontekst. Det kan være vanskeligt for ledere, hvis de enten ikke kender den kontekst, kerneop- Kerneopgaven giver aldrig sig selv Væksthus for Ledelse
4 gaven skal oversættes til, eller hvis de mangler de nødvendige oversættelseskompetencer. Det var lettere, hvis man abonnerede på den traditionelle måde at kommunikere på, der er inspireret af militæret. Her taler generalen til officererne, der giver budskabet videre til de menige, så meningen med missionen er klar for alle. I en kompleks offentlig organisation skal abstrakte budskaber oversættes til mange forskellige kontekster, der kan have hver deres definition af, hvilken type organisation de er. At konkretisere kerneopgaven Hvis der ikke er enighed og harmoni mellem de forskellige dele af organisationen, foregår formuleringen af kerneopgaven eller kerneopgaverne som en forhandlingsproces. Jo flere mennesker, der skal kunne se sig selv i formuleringen, jo større er risikoen for, at den ender med at blive abstrakt forstået på den måde, at ingen kan være uenig i formuleringen. Det kan være nødvendigt for at lande en fælles, centralt besluttet formulering. Men når kerneopgaven er formuleret, er næste skridt at konkretisere den. Det er afgørende, hvis den skal være brugbar i andre kontekster end der, hvor den blev besluttet. At konkretisere kerneopgaven indebærer at sætte den meningsfuldt i spil i de enkelte dele af organisationen. Denne proces kan anskues og forløbe på tre forskellige måder: Adoption: Organisationen tager den vedtagne definitionen af kerneopgaven til sig, men lader den farve af og forandre sig efter, hvor den bliver udført. Tilpasning: Definitionen af kerneopgaven bliver bevidst tilpasset den lokale kontekst ved at man lægger noget til, skærer andet fra, eller laver sin helt egen version. Oversættelse: Ordene i beskrivelsen af kerneopgaven bliver oversat via en af fire typiske oversættelsesmodeller, der beskrives i næste afsnit. At en tekst skal oversættes, når den flytter rundt i organisationen, skyldes, at der tales et utal af fagsprog, der næsten kan sammenlignes med nationale sprog: økonomsprog, pædagogsprog, lægelatin, IT-sprog, politikersprog mv. Lige som nationale sprog formidler de mening, skaber identitet og kan virke ekskluderende for de, der ikke taler sproget. Det er så godt som umuligt at skrive en tekst med ord, der ikke kan forstås på forskellige måder eller er indlejret i bestemte fagsprog. Derfor er en grad af oversættelse altid nødvendig. Oversættelse i praksis En tekst som beskrivelsen af kerneopgaven kan læses og dermed oversættes ud fra fire forskellige perspektiver måder: Ud fra tekstens ord: Nogle af ordene i en kerneopgavetekst er umiddelbart forståelige for alle, andre kan være svære at forstå. Man kan derfor oversætte teksten ved at ændre de svært tilgængelige ord og begreber, så de matcher det sprog, der tales i den pågældende del af organisationen. Det kan fx være, at ordet interaktion bliver oversat til samarbejde, eller indikator bliver til vi ved, vi lykkes, når.... Selv om oversætterens mål er at bevare meningen i teksten, ser man ofte, at forfatterne til den originale beskrivelse af kerneopgaven ikke ser det som en ren oversættelse, men snarere som en helt ny tekst. Ud fra tekstens betydninger: De samme ord i en beskrivelse af kerneopgaven vil ofte blive tillagt forskellige betydninger afhængig af konteksten. Man kan derfor oversætte kerneopgaven ved bevidst at tilpasse ordenes betydning til den kultur, de skal fungere i. Læring kan fx i én sammenhæng oversættes til opdragelse, i en anden til færdigheder eleven skal tilegne sig. Ud fra tekstens intention: Forfatteren til en tekst har altid en intention med den; noget læseren skal motiveres til at tænke eller gøre, når teksten er læst. Det gælder også en beskrivelse af kerneopgaven. I oversættelsen tager man udgangspunkt i denne intention uanset om man ønsker at videreføre eller problematisere den. Måske er intentionen allerede indfriet af en anden tekst fx en missionsbeskrivelse, en lov eller en strategi. Måske vurderer oversætteren, at tekstens intention mest er at opnå politisk legitimitet og lader dette præge sin oversættelse. Ud fra tekstens ideologi: Alle beskrivelser af en kerneopgave rummer en ideologi et syn på, hvad der er godt og dårligt. Den kan en oversætter vælge at videreføre eller udfordre. Beskrivelsen af kerneopgaven læring kan fx indeholde en ideologi om, at elever er tomme kar, der skal fyldes, eller ædle vilde, der skal opdrages. Hvis oversætteren ikke er enig i denne ideologi, kan oversættelsen drejes i retning at lære at tænke selv eller dannelse. Det er så godt som umuligt at skrive en tekst med ord, der ikke kan forstås på forskellige måder eller er indlejret i bestemte fagsprog. Derfor er en grad af oversættelse altid nødvendig. Kerneopgaven giver aldrig sig selv Væksthus for Ledelse
5 Kerneopgavens forfattere er ikke altid de bedste til at vurdere, om kerneopgaven er oversat bedst muligt. Det bedste resultat får man ofte via dialog mellem forfattere og oversættere. Oversætterens rolle Oversætterne er de personer, der har ansvaret for at gøre beskrivelsen af kerneopgaven forståelig og anvendelig over for forskellige grupper i organisationen. Det kan være chefer/ledere, der enten oversætter kerneopgaven eller faciliterer en proces, hvor organisationen sammen oversætter kerneopgaven. Den, der oversætter, har som vist stor indflydelse på, hvordan kerneopgaven i sidste ende bliver opfattet lokalt. Ledelsesopgaven består i at gøre sig klart, hvad kerneopgaven er, vurdere forskellige måder at oversætte den på og vælge den mest passende oversættelse. Dét kan være vanskelig opgave, fordi der i en kompleks organisation er andet end kerneopgaven at tage hensyn til budgetter, andre politikker, strategier mv. Det gør oversætterne til potentielle forrædere, fordi de nemt kommer til at tjene flere herrer, der er indbyrdes uenige. Hvis ikke der i organisationen er forståelse for dette skisma, kan der opstå henholdsvis autoriserede og uautoriserede oversættelser af kerneopgaven. Den autoriserede anvender lederen i dialogen med overordnede, den uautoriserede i den lokale kontekst. Dermed får toplederne ikke det korrekte billede af, hvad der faktisk foregår i organisationen og ledere og chefers livtag med kerneopgaven kommer til at foregå i det skjulte. Det er med til at splitte organisationen. Det åbner derimod en række muligheder, hvis alle er klar over, at det er nødvendigt at oversætte kerneopgaven, så den giver mening for alle de forskellige professioner, der arbejder i organisationen. En af mulighederne er at lade kerneopgavebeskrivelsen være afsæt for samtaler mellem forskellige dele af organisationen, som kan give alle bedre forståelse af deres organisation og dens samlede formål. Det viser sig ofte, at kerneopgavens forfattere ikke altid er de bedste til at vurdere, om kerneopgaven er oversat bedst muligt. Det bedste resultat får man ofte via dialog mellem forfattere og oversættere. De fleste ledere og chefer har både en forfatter- og en oversætterrolle. De er både med til at beslutte, hvordan kerneopgaven skal beskrives, og skal bagefter oversætte den til deres egen del af organisationen. Det er på den ene side en styrke, da forfatterrollen giver større kendskab til teksten. På den anden side kan det blive en svaghed, hvis lederen glemmer, at teksten skal oversættes, når den ændrer kontekst. Det siges kritisk, at topledere typisk bruger flere måneder på at lære en strategi at kende, mellemlederne får et par uger, og medarbejderne får nogle dage. På samme måde gælder, at når forfattere har brugt lang tid på at producere teksten, har oversætteren også brug for tid til at lære den at kende for at kunne producere en god oversættelse. Ellers risikerer man dels, at der opstår oversættelsesfejl, dels at originalteksten blot bliver gentaget, men ikke forstået eller accepteret i resten af organisationen. Ti gode råd om at oversætte kerneopgaven 1. Giv plads til at variere kerneopgaven frem for at have én standard. 2. Gør kerneopgaven lettere for andre at oversætte. 3. Skeln tydeligt mellem den originale kerneopgave og oversættelserne. 4. Vær opmærksom på, hvilke organisationsidealer der ligger bagved de forskellige oversættelser af kerneopgaven. 5. Acceptér, at offentlige organisationer har og har brug for flere organisationsidealer. 6. Skab rum til, at forfatterne og oversætterne kan mødes og tale om deres oversættelser. 7. Vær åben for flere forskellige rigtige måder at oversætte kerneopgaven på, men definér også, hvad der er fejloversættelser. 8. Diskutér, hvor stor frihed oversætterne bør have for at kunne producere meningsfulde oversættelser. 9. Vurdér og mål arbejdet med kerneopgaven ud fra oversættelserne, for det er dem ikke originalen der anvendes i praksis. 10. Lær som både forfatter og oversætter flere af organisationens sprog. Kerneopgaven giver aldrig sig selv Væksthus for Ledelse
6 Oversætterens kompetencer De rigtige kompetencer kan lette oversættelsesopgaven for lederen. Det er især vigtigt at kunne forstå flere af de sprog, der tales i organisationen. Det gælder ikke kun det økonomiske sprog, som de fleste kender, men også en række af de faglige sprog. I forlængelse heraf skal man også i bredere forstand kunne forstå og leve sig ind i andre kulturer og kontekster end ens egen. Det hjælper også, at man forstår, hvordan tekster som en kerneopgavebeskrivelse fungerer i en organisation. Endelig skal man som oversætter kunne håndtere de magtrelationer, der altid er på spil i forhandling om og fortolkning af tekster. Oversættelsesarbejdet mellem kontekster er en løbende proces, som ledere ofte skal gennemføre mange gange i løbet af en dag. Det kræver også kreativitet og mod. Mod, fordi der kan være mange oversættelser på spil, og man skal turde argumentere for, hvorfor ens egen oversættelse ikke er helt magen til andres. Kreativitet, fordi man ofte skal finde en slags hybridsprog, der sprogligt bygger bro mellem ordene i kerneopgaven og dagligdagens sprog. Færre fejloversættelser Man støder ofte på to misforståelser, når det handler om oversættelse af kerneopgaven. Den første er, at alle skal forstå det samme ved kerneopgaven. Den anden er, at enhver del af organisationen laver sin egen oversættelse uden hensyn til om den stemmer overens med originalen. Ordene kan betyde flere ting, men det betyder ikke, at alle oversættelser er (lige) gyldige. Kerneopgaven kan altså godt oversættes forkert. Fejloversættelser kan skyldes, at oversætteren mangler de nødvendige kompetencer, at kerneopgaven er vanskelig at oversætte, eller at oversætternes arbejdsbetingelser er for dårlige. Det sidste kan både handle om, hvor lang tid de får til at producere oversættelsen, og om graden af dialog med og accept fra forfatterne. Man kan ikke helt undgå oversættelsesfejl, men man kan undgå de værste af dem ved blandt andet at uddanne og træne lederne i oversættelse. Det sker fx ved at sætte kerneopgaven på dagsordenen på ledernes kurser og møder, der så fungerer som en slags sprogskole, hvor lederne lærer at tale kerneopgave sk. Man bør også som (med)forfatter til en beskrivelse af kerneopgaven tænke ind, at teksten skal læses af forskellige mennesker og vil blive læst på forskellige måder. Man kan prøve at gøre den mere oversættelig og derved lette arbejdet for oversætterne. Eksempelvis ved at beskrive kerneopgaven med ord som de fleste kan forstå, og ved tydeligt at kommunikere intentionen bag ordene: Hvad skal lederne være i stand til, når de har læst om kerneopgaven? Og hvad kan kerneopgaven hjælpe lederne med? Desuden bør man være opmærksom på oversætternes arbejdsforhold herunder sikre muligheder for dialog med og feedback til kerneopgavebeskrivelsens forfattere. Man kan ikke helt undgå oversættelsesfejl, men man kan undgå de værste af dem ved blandt andet at uddanne og træne lederne i oversættelse. Læs mere Hasle, P. et al (2014): Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor. Arbejdspapir udarbejdet i forbindelse med Fremfærd. Obed Madsen, S. (2013): Lederen som oversætter: Et oversættelsesteoretisk perspektiv på strategisk arbejde, Copenhagen Business School. Obed Madsen, S. (2014): Hvad kan strateger lære af oversættere? I: Poulfelt, F. (red): Strategi & Ledelse, Børsens Ledelseshåndbøger. Seneca, A. og Christensen, M. (2012): Kend din kerneopgave - innovation til hverdag, Gyldendal. Kerneopgaven giver aldrig sig selv Væksthus for Ledelse
Der er da ingen, der implementerer strategier Om at oversætte strategier
Der er da ingen, der implementerer strategier Om at oversætte strategier 9. november2015 Søren Obed Madsen som.om@cbs.dk Dagsorden Konteksten for det strategiske arbejde Hvad vil det sige at arbejde med
Læs mereLederen som strategioversætter
Lederen som strategioversætter Økonomidirektørforeningens Årsmøde 9. november 2016 Søren Obed Madsen som.om@cbs.dk Dagsorden Hvorfor er det interessant at tale om oversættelse af strategier Forskellige
Læs mereLederen som oversætter. Lederkonference 20. April 2018 Søren Obed Madsen
Lederen som oversætter Lederkonference 20. April 2018 Søren Obed Madsen som.mpp@cbs.dk Dagsorden Implementering og oversættelse: Nuværende praksis og konsekvenser Hvad er implementering? Den organisatoriske
Læs mereFra papir til praksis i omlægningen til en tidligere forebyggende indsats
Fra papir til praksis i omlægningen til en tidligere forebyggende indsats Socialstyrelsen Odense 15. Januar 2018 Søren Obed Madsen som.mpp@cbs.dk Dagsorden Hvad er implementering? Hvad gør det nemmere?:
Læs mereOversættelse og styringsværktøjer - Med strategier som eksempel
Oversættelse og styringsværktøjer - Med strategier som eksempel 23. Maj 2014 Søren Obed Madsen som.om@cbs.dk Dagsorden Oversættelsesteori Hvordan læses strategier? Hvordan oversættes strategier? Hvad er
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereDet nordfynske ledelsesgrundlag
Det nordfynske ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,
Læs mereNår de poli+ske resultatkrav vokser - at oversæ4e teksterne. KL Ledertræf, 23. september 2015 Søren Obed Madsen som.om@cbs.dk
Når de poli+ske resultatkrav vokser - at oversæ4e teksterne KL Ledertræf, 23. september 2015 Søren Obed Madsen som.om@cbs.dk Dagsorden Konteksten for det strategiske arbejde Hvad vil det sige at arbejde
Læs mereKONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR
KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereBrobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014
Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud
Læs mereINSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS
INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.
LEDELSESGRUNDLAG Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. Du sidder nu med Greve Kommunes ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er en del af ledelseskonceptet, som sætter retning for Greve
Læs mereLederen som oversætter.
Lederen som oversætter. FADDs årsmøde 9. November 2017 Søren Obed Madsen som.mpp@cbs.dk Dagsorden Hvorfor er det interessant at tale om oversædelse af strategier? Nuværende praksis og konsekvenserne Hvad
Læs mereBEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING
En lynguide til Perspektiv læringsmål BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING Opgave Hverdag Træning Hvorfor gå systematisk til værks? Sådan kan I bruge guiden Metodens fem faser Der spildes mange
Læs mereAnerkendende ledelse i staten. December 2008
Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten Udgivet december 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er udelukkende udsendt
Læs mereSkovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune
Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.
Læs mereØrebroskolen forventninger til en kommende leder
Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereBibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer
Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer Chefkonsulent Center for Ledelse og Styring 4. juni 2010 Side 1 Ledelse OP Afklaring af ledelsesrum helst den direkte vej
Læs mereGiv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.
Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback
Læs mereLedelsesgrundlag Skive - det er RENT LIV
Ledelsesgrundlag Illustrationer: www.loneboenielsen.dk Layout og produktion: ArcoRounborg God ledelse i Skive Kommune God ledelse er afgørende I Skive Kommune har vi fokus på god ledelse. Det har vi i
Læs mereKodeks for god ledelse
Kodeks for god ledelse 1. Jeg påtager mig mit lederskab 2. Jeg er bevidst om mit ledelsesrum og den politiske kontekst, jeg er en del af 3. Jeg har viden om og forståelse for den faglige kontekst, jeg
Læs mereTOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014
TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er
Læs mereDet Nordfynske Ledelsesgrundlag
Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende
Læs mereLæseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Om i UCC For UCC er det ambitionen, at udøves professionelt og med et fælles afsæt. UCC skal fungere som én samlet organisation. Om i UCC er en del af UCC s sgrundlag og
Læs mereSKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx
SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen
Læs mereDen demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati
www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse
Læs mereFokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle
Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs mereStrategisk ledelse i skrumpende markeder
Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereKalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag
Kalundborg Kommunes Ledelses- og styringsgrundlag Velkommen til Kalundborg Kommunes nye ledelsesog styringsgrundlag Det beskriver, hvordan vi skaber fælles retning og samarbejde for bedre resultater. Vi
Læs merestrategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2
KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi
Læs mereSamtaleskema (anklager)
Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereHvordan kan skolerne implementere
Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes
Læs mereMål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune
Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune 2017 MÅL- OG EFFEKTAFTALER DIALOGMØDER MÅLOPFØLGNING Forord Mål- og effektstyring er et vigtigt styringsredskab, som har til formål at: Skabe den størst
Læs mereLedelsesgrundlag. Ledelsesgrundlag
Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag I Halsnæs tør vi og vi tør sammen Halsnæs Kommune skal være attraktiv for borgere og erhvervsliv. Borgeren og erhvervslivet i Halsnæs Kommune skal opleve medarbejdere,
Læs mereRandersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi
Randersgades Skole Integreret kommunikationsstrategi 2015-2016 Randersgades Skole 1 Introduktion Randersgades Skoles (RG) integreret kommunikationsstrategi er en overordnet guideline, der angiver de strategiske
Læs mereWorkshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?
Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereFaxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse
Faxe Kommune dit liv, din fremtid, dit job Kurs Koordinering Engagement Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommunes Ledelsesgrundlag Faxe Kommunes ledelsesgrundlag er en fælles beskrivelse
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereVisioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016
Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx
Læs mereDen 28. september 2010 Århus Kommune
Notat Emne Til Kopi til Generisk model for vurdering af referenceforhold Den 28. september 2010 Århus Kommune Hensigtserklæring fra budgetforlig som baggrund for vurderingen af generelle referenceforhold
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereBørn & Unges leadership pipeline. Direktør
Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde
Læs mereVersatil ledelse er der ubalance i din ledelse?
5 min. 2,781 9/7/2018 Versatil ledelse er der ubalance i din ledelse? Er du for strategisk, for styrende eller for støttende i din ledelse? Versatil ledelse handler om at kunne skifte mellem forskellige
Læs mereDirektionens årsplan
Direktionens årsplan 2019 Indhold Indledning 3 Fortælling, vision og pejlemærker 3 Fokusområder i Direktionens årsplan 2019 4 Mål for 2019 med central forankring 7 Mål for 2019 for institutioner og afdelinger
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereALLE HUSKER ORDET SKAM
ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,
Læs mereIndsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge
Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at
Læs mereLedere og medarbejdere som oversæ/ere. Konference om rammeforsøg, 28. august 2015 Søren Obed Madsen
Ledere og medarbejdere som oversæ/ere Konference om rammeforsøg, 28. august 2015 Søren Obed Madsen som.om@cbs.dk Dagsorden Hvad vil det sige at arbejde med strategi? Konteksten for det strategiske arbejde
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereSammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet
Læs mereSusanne Teglkamp Ledergruppen
Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All
Læs mereLedelses- og medarbejdergrundlag
Ledelses- og medarbejdergrundlag Redigeret den 27. november 2015 1 of 9 Grundlæggende resultatansvar Kommunikere tydeligt 7 nøglekompetencer: Være rollemodel Være faglig stærk Kommunikere tydeligt Være
Læs mere2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse
2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse AF FREDERIK FREDSLUND-ANDERSEN OM FORFATTEREN Frederik Fredslund-Andersen er chefkonsulent i Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), hvor han rådgiver
Læs mereReferat af møde i Opgaveudvalg Strategi for fællesskaber for børn og unge
GENTOFTE KOMMUNE Referat af møde i Opgaveudvalg Strategi for fællesskaber for børn og unge Mødetidspunkt 21-10-2015 19:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus, udvalgsværelse D Protokollen blev læst og mødet
Læs mereKURS KOORDINERING ENGAGEMENT
Ledelsesgrundlag KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Udgivet af: Faxe Kommune 2013 Redaktion: Center for Udvikling Layout: Rune Brandt Hermannsson Foto: Colourbox.com, Faxe Kommune Tryk: HellasGrafisk www.faxekommune.dk
Læs mereFacilitering af grupper
Facilitering af grupper Schoug Psykologi & Pædagogik D. 11. marts 2015 UDVIKLING OG FORANDRING Gå efter guldet (30 min) 1. Beskriv en dag eller en situation, hvor du virkelig følte du gjorde en god indsats;
Læs mereElla og Hans Ehrenreich
Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.
Læs mereKvalitetsreform i den offentlige sektor
Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,
Læs mereGod ledelse i Psykiatrien Region H
God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereMagten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.
1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer
Læs mereVision for læring og dannelse
13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet
Læs mereLedelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør
Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan
Læs mereSamråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd
Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereInspirationsmateriale til udvikling af det lokale forældresamarbejde set i et inklusionsperspektiv
Inspirationsmateriale til udvikling af det lokale forældresamarbejde set i et inklusionsperspektiv Januar 2013 Et NUBU projekt 2011-2012 Anette Nielsen, Doris Overgaard Larsen & Christian Quvang Videncenterkonsulenter
Læs mereMasterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens
Læs mereFag: Specialpædagogik Dato: Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58
Fag: Specialpædagogik Dato: 11-04-2011 Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58 Specialpædagogik Dette er notater som jeg har foretaget på det modul som hedder Specialpædagogik. Der skal tages
Læs mereNOTAT. Politisk rammesætning af børne- og ungdomskulturen
NOTAT Politisk rammesætning af børne- og ungdomskulturen Fokusgruppen afleverer dette notat med henblik på en overordnet, politisk rammesætning af en fortsat udvikling af børne- og ungdomskulturen i Thisted
Læs mereKORT OM SOCIAL KAPITAL - OG LEDELSESOPGAVEN
KORT OM SOCIAL KAPITAL - OG LEDELSESOPGAVEN Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere.
Læs mereFaktaark. Konflikthåndtering
Faktaark Konflikthåndtering Marts 2019 Selvom vi måske kunne ønske det anderledes, så er de der konflikterne. Enten vores egne eller andres, som vi bliver påvirket af eller inddraget i som kolleger eller
Læs mereMEDBORGERSKABSPOLITIK
MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen
Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereUNGDOMS B U R E A U E T S T R A T E G I
UNGDOMS BUREAUET ST R AT E G I 2 0 2 2 Strategien er vedtaget d. 29. maj 2017 af Ungdomsbureauets bestyrelse: Agi Csonka (formand) Annemette Færch (næstformand) Mikkel Bohm Camilla Wang Thea Hass Jesper
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereHvornår gør medarbejderne det, lederen beder om?
Klare resultater fra verdens største og danske forskningsprojekt i ledelsesadfærd og performance: Hvornår gør medarbejderne det, lederen beder om? Her er et par korte, klare og opsigtsvækkende resultater
Læs mereStrategisk lederkommunikation
Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden
Læs mereEn dialogisk undervisningsmodel
8 Lær e r v e j l e d n i n g En dialogisk undervisningsmodel Helle Alrø gør i artiklen En nysgerrigt undersøgende matematikundervisning 6 rede for en måde at samtale på, som kan være et nyttigt redskab,
Læs mereEn opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering
En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering Fortællinger om personlige, fag-personlige og organisatoriske erfaringer med recovery og recovery-orientering Internationalt og nationalt Vidensmæssig
Læs mereForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker
ForÆLDreFoLDer De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune har en ambition om at sikre alle børn en barndom i trivsel, med lyst til læring og en plads i fællesskabet.
Læs mereKommunikationspolitik for Aabenraa Kommune
Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag
Læs mereNATIONALT INDEKS FOR KUNDEORIENTERING. Hovedresultater
NATIONALT INDEKS FOR KUNDEORIENTERING Hovedresultater 2 Nationalt Indeks for Kundeorientering INDLEDNING Positive og differentierede kundeoplevelser har udviklet sig fra at være nice-to-have til at være
Læs mereBørn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer
Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereKodeks for god ledelse i folkekirken
Kodeks for god ledelse i folkekirken Indledning Menighedsrådene består ud over præsterne af almindelig folkekirkemedlemmer. Som valgt til menighedsrådet er de valgt til at varetage et fælles ansvar for
Læs mereUDVIKLINGSFORLØB FOR FORSKNINGSLEDERE PÅ AU
AU HR Udvikling og Arbejdsmiljø 2019 AARHUS UNIVERSITET 2 Baggrund Som led i AU s strategiske fokus på ledelse tilbyder AU HR udviklingsforløb, målrettet forskningsledere på AU. Der oprettes løbende hold,
Læs mereLEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.
LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER
Læs mereMiddelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag
Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold
Læs mereEvalueringsprocessen i korte træk
Vejledning ledelsesevaluering Medarbejdere og øvrige ledere HR-Centret 03-10-2016 Ledelsesevaluering 2016 - vejledning til medarbejdere Ledelsesevaluering er din leders redskab til at udvikle sin ledelse.
Læs mere