Planlægning af it-undervisning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Planlægning af it-undervisning"

Transkript

1 Planlægning af it-undervisning IT- & Telestyrelsen, juni 2009.

2 Planlægning af it-undervisning Udgivet af: IT- & Telestyrelsen Publikationen kan hentes på IT- & Telestyrelsens hjemmeside: ISBN (internet): IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade København Ø Telefon: Fax: Tekst: Bjarne Herskin

3 Indhold > Introduktion 1 Øvrige materialer 2 Pædagogisk strategi 4 Deltagernes behov 4 Tryghed og selvtillid 5 Situationelt perspektiv 5 Kerneforståelse 6 Motivation for selv at lære mere 6 Traditionel it-undervisning 7 Passagersyndromet 7 Stoftrængsel 8 Detaljer og forståelse 8 Bliver deltagerne selvhjulpne? 9 Det it-pædagogiske koncept mindre formidling, mere læring 11 Mindre 11 Nul 11 Mere 12 Opsamling 15 Hands-On skabelonen 16 Hands-On skabelonen 16 OPLÆGGET 17 OPGAVE PÅ COMPUTER 17 OPSAMLING 17 Oplægget 18 Problemfasen (P1) 18 Principfasen (P2) 18 Procedureoverbliksfasen (P3) 18 Forudsætninger for at producere effektive forklaringer 19 Opgavefasen navigationsseddel og opgaveseddel 19 Opsamlingsfasen 20 Opsamling 21 Lektionsudvikling 22 Pointestyret planlægning 22 Pointer fra mail-lektion 1 23 Pointer fra web-lektion 1 24 Skab en ramme for planlægningen 25 Pointer og værktøjer 25 Detailplanlægning 26 Hands-On planlægning 26 Eksperimentel udvikling 27 Dokumentation 27 Opsamling 28 Forståelsesacceleration 30 Kerneforståelse 30 Eksempel på retvisende forenkling 31 Situationel forståelse 31

4 Passende dosering 32 Overblik frem for alt 33 Fra principper til værktøjer 34 Eksempler 34 Visualisering 36 Opsamling 37 Om at bruge andres materiale 39 Hvad er meningen? 39 Indholdsorientering 40 Manglende værktøjer 40 Manglende standard 40 Manusmetoden 41 Anvendelsen af materialet 41 Genbrug af materialet 42 Versionering 42

5 Introduktion Denne publikation introducerer en pædagogisk metode, der er særlig velegnet, når man skal undervise andre i at bruge it. Metoden er udviklet af Bjarne Herskin. Publikationen er udarbejdet som led i gennemførelsen af en handlingsplan, der har til formål at styrke danskernes it-færdigheder. Handlingsplanen blev offentliggjort i december 2007 og hedder Danskernes it-færdigheder en målrettet indsats. Den indeholder en lang række aktiviteter, som IT- og Telestyrelsen har ansvaret for at gennemføre. Én af aktiviteterne er at etablere et netværk af organisationer, som sammen har påtaget sig et ansvar for at gennemføre undervisningsaktiviteter for de borgere, som har få eller ingen it-færdigheder. Netværket hedder Lær mere. En anden af aktiviteterne er at foretage en årlig måling af niveauet for befolkningens it-færdigheder for at kunne følge udviklingen af dem. Målingen, som kaldes it-barometermålingen, viser i 2009, at omkring 20 procent. af befolkningen aldrig har brugt en computer, og at en tilsvarende andel har meget få it-færdigheder. De aktiviteter, der gennemføres som led i Danskernes it-færdigheder en målrettet indsats, har et særligt fokus på at udvikle disse to gruppers itfærdigheder. I den forbindelse uddannes repræsentanter fra netværkene i den særlige it-pædagogiske metode, der præsenteres her i publikationen. De får en funktion som it-formidlere, der efter uddannelsen skal lære deres kolleger op i metoden, så den spredes som ringe i vandet. Dens store udfordring for uddannelsesindsatsen er at kombinere kvantitet med kvalitet. Det er forholdsvist enkelt at planlægge og gennemføre it-uddannelse af høj kvalitet for en lille gruppe deltagere. Men når der som i dette tilfælde skal gennemføres en uddannelsesindsats til så stor en målgruppe, som der her er tale om, er udfordringen stor, fordi det er vigtigt, at kvaliteten har det samme høje niveau i alle aktiviteter, når grupper med få eller ingen it-færdigheder skal 1

6 uddannes og ikke mindst motiveres til at bruge it. For at imødekomme denne udfordring, bygger uddannelsen af it-formidlere på følgende grundpiller: En gruppe it-undervisere fra Lær mere netværket uddannes som it-formidlere, det vil sige som ambassadører for projektet og undervisningsmaterialet. It-formidlerne medvirker til at udvikle en lang række it-undervisningsmaterialer af en høj pædagogisk og faglig kvalitet, som er så veldokumenterede, at de kan anvendes af andre undervisere med kendskab til den it-pædagogiske metode. It-formidlerne præsenterer materialet for deres respektive netværk og medvirker til, at andre it-undervisere lærer at anvende metoden og de udviklede undervisningsmaterialer, og at de efterfølgende bidrager med yderligt materiale til nye emner. Der udvikles undervisningsmaterialer, som er rettet mod målgrupper med forskelligt it-færdighedsniveau og forskellig motivation. Det samlede undervisningsmateriale bygger på en fælles, itpædagogisk metode (den som beskrives i denne publikation), hvilket styrker en fælles udvikling, og samtidig gør det enklere for andre it-undervisere at bruge og afkode materialet. Dele af det færdige undervisningsmateriale kan anvendes direkte af it-svage borgere, som er nået til et kompetenceniveau, hvor de selv kan fortsætte deres kompetenceudvikling. Øvrige materialer På hjemmesiden er der mere information om den samlede indsats, og om, hvem der aktuelt er medlem af Lær mere netværket. På hjemmesiden ligger også en kort vejledning i planlægning og gennemførelse af konkret it-undervisning med udgangspunkt i den it-pædagogiske metode samt en række færdigudviklede undervisningsmaterialer, der frit kan anvendes.

7 Herudover er der videooptagelser af konkrete undervisningsforløb, som illustrerer metodens praktiske anvendelse. Alle materialer på indgår i et samspil med denne publikation, og det kan anbefales at orientere sig på hjemmesiden og evt. se en af videoerne, forud for læsningen af publikationen. 3

8 Pædagogisk strategi Udgangspunktet for dette kapitel og for hele den pædagogiske strategi i Lær mere initiativet er, at borgeren med svage it-færdigheder ikke har særlige pædagogiske behov i forhold til de af os, som har et vist it-færdighedsniveau. Den andel af befolkningen, som endnu ikke har tilegnet sig de grundlæggende it-færdigheder, har nøjagtigt de samme psykologiske behov i forhold til pædagogisk tilrettelæggelse som alle andre. Der er dog en væsentlig forskel mellem deltagere med få eller ingen it-færdigheder og deltagere med et vist niveau af it-færdigheder, som man skal være særligt opmærksom på. Hvis deltagere med få eller ingen it-færdigheder deltager i it-undervisning, hvor underviseren benytter sig af en uhensigtsmæssig pædagogik, er der en stor risiko for, at de bliver usikre og forvirrede. Konsekvensen kan være, at de ikke får det løft, som var intentionen med undervisningen, men nok så vigtigt kan det have den konsekvens, at de får den fejlagtige opfattelse, at de ikke kan lære det. Et dårligt undervisningsforløb kan i realiteten skabe en negativ effekt, således at deltagerne reelt er dårligere stillet, end de var før undervisningen. Når deltagere, som i forvejen har en vis erfaring med at bruge it, deltager i sådanne it-undervisningsforløb, risikerer man, at de bliver irriterede og måske ligefrem frustrerede, og ofte lærer de alt for lidt i forhold til tidsforbruget. Forskellen på de uerfarne og de erfarne deltagere er dog, at de fleste erfarne deltagere er mere eller mindre selvhjulpne, hvilket betyder, at de efter undervisningen selv lærer sig at bruge det pågældende system, ikke på grund af it-undervisningen, men reelt på trods af det. I dette kapitel beskrives det, hvilke behov deltagerne har, hvordan traditionelle it-undervisningsforløb matcher deltagernes behov, og hvordan der kan udvikles en pædagogisk strategi, som er velegnet for deltagere i almindelighed og for deltagere med få eller ingen it-færdigheder i særdeleshed. Deltagernes behov Formålet med it-undervisning er ikke at lære deltagerne alt om it eller alt om det specifikke emne, undervisningen omhandler. Dette vil i sagens natur aldrig

9 være realistisk, og det er heller ikke nødvendigt. Hvis man i stedet fokuserer på at gøre deltagerne selvhjulpne og give dem en basis, som sætter dem i stand til at lære resten på egen hånd, giver man dem de bedste forudsætninger for at udvikle deres it-færdigheder. Som nævnt er de grundlæggende psykologiske behov ens, hvad enten man er relativt it-kompetent eller helt uden it-færdigheder. Forskellen er primært, at deltagere med ingen eller få it-færdigheder i mange tilfælde vil være mere usikker og utryg, fordi de ikke i forvejen har erfaring med it. Deltagerne med få eller ingen it-færdigheder har således i højere grad end andre brug for at blive og føle sig selvhjulpne. Udgangspunktet for en itpædagogisk strategi er således at afklare, hvad der skal til for at skabe selvhjulpne deltagere. Det, at deltagerne bliver selvhjulpne, er ikke blot et slutmål for itundervisningen, det er også en del af selve den pædagogiske metode. Det betyder, at det helst skal lykkes allerede i starten af undervisningsforløbet at gøre deltagerne selvhjulpne, så læreprocessen kan blive optimal. Den selvhjulpne deltager er karakteriseret ved fire ting, som gennemgås i det følgende. Tryghed og selvtillid Hvis man er utryg, eller hvis man føler sig dum, fordi man ikke forstår underviserens forklaringer eller ikke kan huske, hvad man skulle taste eller klikke på, har man langt sværere ved at lære noget. Mange it-undervisere undrer sig over, at nogle deltagere ikke er i stand til at se information, som står på skærmen lige for øjnene af dem. Men er man utryg eller ligefrem panisk, opfatter man ikke ret meget. Forudsætningen for effektiv læring er tryghed og selvtillid. Situationelt perspektiv Det er generelt langt enklere at forstå noget nyt, hvis det relateres til kendte situationer fra ens egen dagligdag. Det gælder i høj grad for rutinerede brugere 5

10 af it, men det gælder i endnu højere grad for deltagere med få eller ingen itfærdigheder. Hvis underviserens udgangspunkt ikke er dagligdagen men systemet og de fagtermer, man skal stifte bekendtskab med, blokerer deltagerne meget nemt. Hvis deltagerne derimod kan se relevansen for og afsættet i deres egen situation, øger det deres opmærksomhed og koncentration. Kerneforståelse De to første punkter er forudsætninger for, at man kan skabe en god læreproces, men kerneforståelsen er selve omdrejningspunktet for læreprocessen og det at være selvhjulpen. Kerneforståelse inden for et hvilket som helst emne eller delemne består af to komponenter: 1. Forståelsen af de basale principper. 2. Overblik over emnets struktur eller dele. Forståelsen af de basale principper medvirker til, at man kan overføre sin basisforståelse til dele man ikke har lært om endnu, mens overblikket gør det enklere at adskille tingene og være bevidst om, hvad man har lært, og hvad der venter forude. Den pædagogiske strategi er således, at det primære mål er at skabe en gedigen kerneforståelse, hvorefter deltagerne bliver i stand til at udvide deres forståelse og således lære resten, enten med eller uden hjælp. Motivation for selv at lære mere Det ultimative mål for it-undervisningen er som nævnt at gøre deltagerne selvhjulpne. De tre første punkter er basale, men det er tilsvarende vigtigt, at deltagerne bliver motiverede for at lære mere. Undervisningen skal ikke kun medvirke til at udvikle deres færdigheder, den skal også motivere dem til at lære mere og at lære på egen hånd. De fire punkter er guidelines for de helt konkrete tiltag, den pædagogiske metode skal sikre på det operationelle niveau, og de er forudsætningen for, at det bliver realistisk at udvikle it-færdighederne hos den store målgruppe, som initiativet er rettet imod.

11 Traditionel it-undervisning I mange år er stort set al it-undervisning i Danmark og resten af den vestlige verden blevet gennemført efter den samme pædagogiske metode. Hvis der var en superpædagog, som havde designet metoden og forsøgt at udbrede den, var det lykkedes at gennemføre verdens mest succesfulde metodeimplementering. Desværre ligger der ikke en genial pædagogisk idé bag metoden, og den er ikke udtryk for en målrettet implementering, men bygger ganske enkelt på, at stort set alle it-undervisere imiterer den it-undervisning, de selv har deltaget i. Den overordnede idé i denne metode er, at underviseren i første fase viser deltagerne, hvordan man løser en given opgave, hvorefter deltagerne i anden fase selv skal udføre opgaven. I første fase tænder underviseren for projektoren og gennemgår en sekvens af skærmbilleder, samtidig med at det forklares, hvad der foregår på de enkelte skærmbilleder. I anden fase skal deltagerne selv løse en opgave på deres egen computer, og det forudsættes, at de har lært hvordan og hvorfor ud fra underviserens gennemgang. Det viser sig dog ofte, at deltagerne ikke selv kan løse opgaverne og derfor har behov for hyppig hjælp fra underviseren. Der er således rigtig mange deltagere og undervisere, som har erfaret, at den traditionelle it-pædagogik fungerer dårligt og samtidig har en alt for lille effekt. Dette er ikke stedet for en mere grundlæggende kritik af den traditionelle itundervisning, men i det følgende behandles en række problemstillinger, som er særligt aktuelle i forhold til deltagere med få eller ingen it-færdigheder. Passagersyndromet Hvordan skal jeg lære at køre, når det er dig, der kører hver gang, spørger en frustreret elev sin kørelærer i en tv-reklame. På mange måder svarer underviseren i traditionel it-undervisning til kørelæreren, som kender den endelige destination og trin for trin informerer de lærende om, hvornår de skal dreje og til hvilken side. Med andre ord fører de dem med usvigelig sikkerhed 7

12 hen til den korrekte destination, men skaber samtidig det problem, at de ikke selv lærer at orientere sig og finde vej, fordi de selv er passive. It-underviseren i et traditionelt undervisningsforløb instruerer på baggrund af sit eget overblik. Men underviseren skaber ikke overblik hos deltagerne, fordi deres kommunikation er sekventiel, så deltagerne introduceres til en lille bid information ad gangen, og fordi deltagerens rolle er passiv. Man danner sig som deltager ikke et overblik, når tilgangen er systemorienteret, og man som deltager passivt overværer en sekventiel gennemgang. De fleste deltagere vil tværtimod blive lettere forvirrede eller frustrerede, fordi de ikke har forstået, hvor de er på vej hen. Hvis man selv skal finde vej ved hjælp af et traditionelt visuelt vejkort, som giver et overblik over ruten, kræver det måske lidt mere koncentration første gang, man skal køre til en bestemt destination, men efterfølgende bliver det langt enklere. Tilsvarende bliver udbyttet af it-undervisning langt højere, hvis deltagerne skal navigere ud fra et godt overblik, som underviseren skaber for dem. Stoftrængsel Nyere pædagogisk forskning viser entydigt, at stoftrængsel er den faktor, som hæmmer indlæringen mest. Hvis der er for meget information i formidlingen, påvirker det både underviseren og deltagerne negativt. Underviseren bliver mere overfladisk og har en tendens til at gennemgå indholdet for hurtigt, og deltagerne giver simpelthen op, når de opdager, at de alligevel ikke kan huske det hele. Relativt erfarne it-brugere kan alligevel få udbytte af undervisningen, fordi de kan sammenkæde indholdet med deres forforståelse, men deltagere med få eller ingen it-færdigheder vil hurtigt give op. Detaljer og forståelse Selv om man skærer kraftigt ned på stofmængden, giver metoden alligevel problemer, fordi underviserens fokus er på detaljer, mens deltagerne ikke kan danne sig et overblik. De har behov for at forstå, hvad der i det hele taget

13 foregår, og for at skabe sig et overblik, før de kan bruge detaljer til noget. Den menneskelige hjerne er indrettet sådan, at detaljer databehandles i én del af hjernen, mens forståelse og overblik skabes i et andet center. Problemet er imidlertid, at hvis der på en og samme tid kommer information til begge dele af hjernen, så er det detaljen, som i første omgang tiltrækker sig opmærksomheden, f.eks. en stavefejl i en ellers udmærket tekst. Man glemmer hurtigt detaljen igen, men fordi detaljerne tiltrækker sig opmærksomheden, skabes der ikke overblik og forståelse. Bliver deltagerne selvhjulpne? Der er endnu flere grundlæggende problemer med den traditionelle itpædagogik, men de beskrevne illustrerer hovedessensen. Som beskrevet nedenfor, lever metoden ikke op til det overordnede mål med itundervisningen, nemlig at gøre deltagerne selvhjulpne. Tryghed og selvtillid At blive anbragt i en situation, hvor man føler sig dum eller utilstrækkelig, og hvor man igen og igen har brug for hjælp, fremmer ikke tryghed og selvtillid. Situationelt perspektiv Hvis undervisningen tager udgangspunkt i en kendt situation, og deltagerne får en forståelse for, hvor de er på vej hen, er der meget, der bliver enklere for dem. Men den traditionelle it-undervisning tager tværtimod udgangspunkt i systemet. Hvis underviseren for eksempel gennemgår et skærmbillede, starter han eller hun typisk med menuerne i toppen af skærmbilledet, i stedet for at tage udgangspunkt i det, som er interessant set med deltagerbriller, nemlig hvad de skal gøre for at nå et bestemt resultat. Kerneforståelse Hovedproblemet ved den traditionelle it-undervisning er, at metoden kun i meget ringe omfang giver deltagerne mulighed for at producere forståelse i almindelighed og kerneforståelse i særdeleshed. Hvis ikke underviseren får 9

14 skabt en kerneforståelse hos deltagerne, har de både svært ved at indse, hvad der sker her og nu og ved at operere på egen hånd efterfølgende. Motivation for selvlæring Hvis it-undervisningen ikke skaber en basis byggende på selvtillid, relevans, kerneforståelse og overblik, skaber det heller ikke deltagere, som er motiverede for at gå videre på egen hånd. Konklusionen er, at den traditionelle metode til it-undervisning er endnu mindre hensigtsmæssig for deltagere med få eller ingen it-færdigheder end over for andre. Måske får de lært sig nogle specifikke færdigheder, men de får ikke det løft til at gå videre, som gerne skulle opnås, til at drage nytte af alle de muligheder, som it giver dem.

15 Det it-pædagogiske koncept mindre formidling, mere læring Det it-pædagogiske koncept, som introduceres og efterfølgende udbygges, bygger på princippet Less-is-more (LIM). Til konceptet hører en værktøjskasse med redskaber, der er specifikt designet til at styrke deltagernes læring og gøre dem selvhjulpne. Helt overordnet bygger konceptet på, at underviserne skal bruge mindre tid på formidling og tilrettelægge undervisningen således, at deltagerne arbejder mere på egen hånd og derved lærer mere. Deltagerne skal introduceres for præcis det, de har brug for, og ikke mere, og hele undervisningssituationen skal optimeres i forhold til deltagernes læreproces. For at optimere undervisningen skal deltagerne for eksempel ikke sidde bag hver deres computerskærm, mens underviseren forklarer noget. De skal i stedet have deres fulde opmærksomhed rettet mod det, underviseren forklarer. Til at understøtte forklaringerne er en tavle og et whiteboard ofte mere velegnede end PowerPoint slides, fordi illustrationerne tegnes i takt med forklaringerne. Overordnet består konceptet af nogle elementer, man skal reducere, noget man helt skal lade være med, og sidst men ikke mindst noget man skal gøre meget mere ud af. Mindre Som allerede nævnt er reduktion af formidlingen og mængden af information i formidlingen et af de afgørende principper i konceptet. Erfaringen viser, at deltagerne ikke kan huske (eller forstå) lange kæder af information, som formidles af underviseren. Den viser endvidere, at en sådan formidling ikke blot har en lav, men en decideret negativ effekt på deltagernes læreproces. Nul På nogle områder er det ikke tilstrækkeligt at reducere for at undgå skadelige effekter. Detaljer Enhver detalje, som flytter fokus fra forståelse og overblik, og som deltagerne (forgæves) prøver at huske, skal fjernes fra formidlingen. Selvfølgelig er der masser af detaljer i it- 11

16 undervisning, nemlig når deltagerne selv arbejder ved computeren. Detaljerne hører blot ikke hjemme i underviserens verbale formidling. Hvis underviseren skal kommunikere detaljer, skal det ske skriftligt. Det uddybes senere, hvordan underviseren via de såkaldte navigationssedler kan formidle de få detaljer til deltagerne, som de har brug for, lige præcis når de har behovet. Gennemgang på overhead Hvis man som underviser vil undgå, at deltagerne fokuserer på detaljer og huskestof, skal man ikke benytte sig af en gennemgang, hvor man på en overhead viser sekvenser af skærmbilleder. Lejlighedsvis skal man som underviser forklare deltagerne, hvordan et skærmbillede fungerer, så de forstår det, men den bedste måde at gøre det på, et ved at tegne det i forenklet form på tavlen. Derved kommer mønstret og principperne i centrum, og man undgår at præsentere dem for alle detaljerne. Systemorientering Hvis man som underviser tager udgangspunkt i systemets logik, gør man det vanskeligere for deltagerne lære det væsentlige. Tager man derimod udgangspunkt i deltagernes situation og behov, gør man den enkelte forklaring forståelig og bidrager samtidig til generelt at afmystificere it. Mere Det viser sig i praksis, at det at reducere og undgå visse elementer i undervisningen, i sig selv medvirker til at optimere læringssituationen. Men først når man også indarbejder mere af det, som skal gøre deltagerne selvhjulpne, tages der et egentligt kvantespring. Forståelse Omdrejningspunktet for den selvhjulpne deltager er forståelsen. Hvis deltagerne i undervisningen har styr på hvorfor og hvordan, kan de ikke kun klare de opgaver, de stilles, i undervisningen, men også overføre deres forståelse til nye situationer. Deltagerne behøver ikke at forstå alt, og den forståelse,

17 de får, behøver ikke at være særlig teknisk detaljeret. Det drejer sig i højere grad om, at deltagerne får en overordnet forståelse, som tilvejebringer hovedprincipper uden at detaljere forklaringen unødigt 1. En deltager med ingen eller få it-færdigheder har for eksempel behov for at forstå, hvad der sker, når man sender en mail til et familiemedlem, som ikke har computeren tændt her og nu. Men forklaringer med brug af tekniske fagtermer, såsom mailserver, er unødvendige. Overblik Der er flere aspekter ved it, som gør det svært for deltagerne selv at skabe sig et overblik. For eksempel er anvendelsen af it ofte meget sekventiel, idet det ene skærmbillede afløser det andet, og uerfarne deltagere kan hurtigt blive i tvivl om, hvor de er henne i en eller anden sekvens. På samme måde kan det være svært at overskue, hvordan forskellige dele af et system, eller forskellige programmer og funktioner hænger sammen. Uerfarne deltagere kan for eksempel blive forvirrede, når de bruger en browser, fordi de i starten ikke forstår, hvilke dele af skærmbilledet, der er en del af browseren, og hvilke dele der er en del af den valgte hjemmeside. 1 Et godt eksempel på en overordnet forståelse finder du i mail-lektion 1 på hjemmesiden hvor det forklares, hvordan det kan lade sig gøre at sende og modtage mails. 13

18 Der er desuden mange erfarne og kompetente it-brugere, som efter lang tids brug af et system stadig ikke har oparbejdet et overblik. Det overblik, som er svært at skabe for brugeren selv, kan skabes af underviseren i et it-uddannelsesforløb. Ved at præsentere deltagerne for en række sammenhænge, kan underviseren medvirke til at skabe overblik hos deltagerne. Overblikket skaber tryghed, samtidig med at en sådan præsentation medvirker til at accelerere deltagernes forståelse. I næste kapitel konkretiseres det, hvordan man på mindre end et minut kan give deltagerne et helikopterperspektiv på processen, og hvordan man via visualisering kan skabe en forståelse for systemsammenhænge. Kvalitet Hvis man strategisk satser på at skabe forståelse og overblik, således at deltagerne efterfølgende bliver selvhjulpne, er det helt afgørende, at der udvikles forklaringer af en høj kvalitet. Hvis forklaringerne ikke er så gode, at de virker på alle deltagere, vil strategien bryde sammen. En af grundpillerne i det itpædagogiske koncept er derfor udvikling af kvalitetsforklaringer. Det kan tage lang tid at udvikle forklaringer, som har en så høj kvalitet, at de virker på alle deltagere, men til gengæld kan gode forklaringer genbruges på flere forskellige måder. Først og fremmest kan den konkrete forklaring bruges af mange undervisere enten i ren form eller versioneret, hvilket netop er idéen med Lær mere projektet. Derudover kan det værktøj, man udvikler til den specifikke forklaring typisk genbruges til en lang række andre forklaringer inden for samme eller tilgrænsende emner. Hvis man f.eks. har udviklet en illustration som giver den første introduktion til, hvordan internettet fungerer, så kan den meget let suppleres med yderligere visuelle elementer, som forklarer mere komplekse ting. Succesoplevelser Idéen med den pædagogiske strategi er at sætte deltagerne i stand til at arbejde på egen hånd; under

19 opgaveløsningen og efter undervisningen. Deltagerne skal ikke være passive passagerer, men skal sidde bag rattet og opleve, at de selv kan finde ud af det. Underviserens gode forklaringer, suppleret med navigationssedler, hvor deltagerne selv kan finde de få informationer, de har brug for, sikrer, at deltagerne får en succesoplevelse. Opsamling Indholdet i dette kapitel er helt principielt. For at kunne gennemføre undervisning i overensstemmelse med de it-pædagogiske principper er det nemlig af afgørende betydning at vide, hvorfor man gør det. Kapitlet har taget udgangspunkt i en kritik af den metode, der traditionelt bruges i it-undervisning, og slået fast at undervisningen af deltagere med få eller ingen it-færdigheder stiller helt særlige krav til undervisningen. Den pædagogiske strategi er at sikre, at deltagerne bliver selvhjulpne, det er derfor ikke nok, at den enkelte forklaring eller opgaveløsning lykkes, hvert enkelt element i undervisningen skal bidrage til dette slutmål. 15

20 Hands-On skabelonen Det centrale i ethvert it-undervisningsforløb er en række Hands-On lektioner, hvor underviseren først præsenterer et oplæg, hvorefter deltagerne løser en opgave. Det grundlæggende i Hands-On undervisning er, at der er en tæt sammenhæng mellem teori og praksis. Typisk vil der forud for den første Hands-On lektion i et undervisningsforløb være en kortere eller længere introduktion, men Hands-On lektionerne er den centrale byggeklods. Det pædagogiske koncept lægger op til, at alle Hands-On lektioner har den samme struktur, og det er denne strukturelle skabelon, som behandles i dette kapitel. Kapitlet indledes med et overblik over skabelonens elementer, hvorefter de enkelte dele behandles mere indgående. Hands-On skabelonen Som beskrevet tidligere er idégrundlaget bag Hands-On skabelonen, at underviseren i et kort oplæg skal skabe så meget forståelse og overblik, at deltagerne efterfølgende selv kan løse en opgave på computeren uden, eller kun med begrænset, behov for hjælp og dermed uden stress. For at være helt sikker på, at detaljer ikke stjæler opmærksomheden, skal oplægget være helt uden detaljer og helt uden gennemgang af skærmbilledsekvenser via en overheadprojektor. Tidsmæssigt tager én Hands-On lektion mellem en halv og en hel time, afhængigt af blandt andet emnets kompleksitet og undervisningsforløbets samlede længde. Det er vigtigt, at lektionerne har en tilpas størrelse. Hvis lektionerne for eksempel er for små, bliver forløbet stresset. Strukturelt ser skabelonen ud som vist på næste side.

21 OPLÆGGET Varer ca minutter Producerer forståelse Giver overblik Indeholder ingen detaljer Indeholder ingen huskestof Deltagerne sidder ikke ved computeren Navigationsseddel Fylder en A4 side OPGAVE PÅ COMPUTER Varer ca minutter Opgaven skal være relevant for deltagerne Deltagerne arbejder selvstændigt, og underviseren giver alene hjælp til selvhjælp Deltageren skal koncentrere sig om selv at finde den nødvendige information på skærmen Navigationssedlerne er kun et hjælpemiddel OPSAMLING Varer ca minutter Giver mulighed for fif Hjælper brugeren med at finde vej Indeholder kun strengt nødvendig information Handler ikke specifikt om opgaven, men kan bruges på alle tilsvarende opgaver Opgaveseddel Beskriver den specifikke opgaver Indeholder evt. nødvendige data Er overkommelig selv for deltagere, som ikke er hurtige Indeholder evt. ekstraopgaver til Giver mulighed for supplerende eller uddybende forklaringer I de følgende afsnit uddybes de forskellige dele af skabelonen. 17

22 Oplægget Oplægget består af tre dele: Problemfasen (P1) Ved hjælp af et konkret eksempel (en historie) vises behovet for det, brugerne nu skal lære. Eksemplet er skruet således sammen, at det leder op til de ting, som skal forklares i næste fase. Denne del varer typisk 1-2 minutter, men den har en stor effekt, fordi den giver deltagerne et situationelt perspektiv, som får dem til at forstå, hvor de er på vej hen. Det er vigtigt, at historien virker realistisk, så deltagerne tager den alvorligt og identificerer sig med den. Principfasen (P2) Med udgangspunkt i historien og med visualisering som hovedværktøj forklares de principper, som skal skabe kerneforståelsen. Denne del tager godt 10 minutter og er den vigtigste del af oplægget, fordi det er her, at kerneforståelsen skabes. Deltagere med få eller ingen it-færdigheder skal f.eks. forstå forskellen på en mailadresse og en webadresse, hvordan man kan reducere antallet af hits i en Google søgning, etc. Alle forklaringer hægtes op på visualiseringer, og alle forklaringer er problemorienterede, så der ikke er fokus på it for it s skyld, og så deltagerne kan se logikken og relevansen. Procedureoverbliksfasen (P3) Ved hjælp af 4-6 kasser gives et overblik over de logiske trin, som brugeren skal udføre for at nå det ønskede resultat. Det visuelle sprog er simpelt, men giver alligevel mulighed for bl.a. via farvesymbolik at formidle mange facetter. Denne del tager ca. 1 minut. Hvis den tager længere, er det fordi man medtager for mange detaljer. I praksis viser det sig, at det præcis er dette helikopterperspektiv, som giver deltagerne størst ro i sindet. Det er vigtigt, at procedureoverblikket er generisk og ikke blot peger på det specifikke eksempel eller den specifikke opgave.

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM TRIVSEL PÅ KONTORER TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN INDHOLD 4 FORORD 8 HVAD ER TRIVSEL OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ? 11 HVAD KAN I HVER ISÆR BIDRAGE

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer

Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer - Et observationsstudie på Experimentarium og Danmarks Akvarium Professionsbachelorprojekt, RESUME Afleveret 22. 12. 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

I BALANCE MED KRONISK SYGDOM. Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse

I BALANCE MED KRONISK SYGDOM. Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse I BALANCE MED KRONISK SYGDOM Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse I BALANCE MED KRONISK SYGDOM Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse I Balance med kronisk sygdom Sundhedspædagogisk

Læs mere

Brugerundersøgelser - Som man spørger, får man svar

Brugerundersøgelser - Som man spørger, får man svar Brugerundersøgelser - Som man spørger, får man svar Inddragelse af brugerne er væsentlig for at sikre og udvikle kvaliteten af de leverede ydelser. Der gennemføres traditionelle brugerundersøgelser, der

Læs mere

Idékatalog. Praksisorienteret

Idékatalog. Praksisorienteret Idékatalog Praksisorienteret kompetenceudvikling, hvordan? Praksisorienteret kompetenceudvikling, hvordan? 3 Indhold Forord...5 Praksisorienteret kompetenceudvikling... 6 Systematik til praksisorienteret

Læs mere

Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen

Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Væksthus for Ledelse, 2012 Projektledelse: Magnus Bryde, KL Nicolaj

Læs mere

Evaluering af D2i -Design to innovate

Evaluering af D2i -Design to innovate Evaluering af D2i -Design to innovate Udarbejdet af LB Analyse og SDU for for D2i - Design to innovate Februar 2015 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Formål og målgruppe... 3 1.2 Aktiviteter i projektet...

Læs mere

Den Kreative Platform

Den Kreative Platform Den Kreative Platform Søren Hansen & Christian Byrge Kreativitetslaboratoriet, Aalborg Universitet 2. udgave 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse........................................................................................................................................................

Læs mere

Slip brugerne løs på biblioteket Kogebog til brugerinddragelse. Borgerservice og Biblioteker Hovedbiblioteket, Århus

Slip brugerne løs på biblioteket Kogebog til brugerinddragelse. Borgerservice og Biblioteker Hovedbiblioteket, Århus Slip brugerne løs på biblioteket Kogebog til brugerinddragelse Borgerservice og Biblioteker Hovedbiblioteket, Århus Slip brugerne løs på biblioteket Kogebog til brugerinddragelse Forord 5 Slip brugerne

Læs mere

Studievejledning. I gang med en uddannelse 15. Yderligere henvisninger 59

Studievejledning. I gang med en uddannelse 15. Yderligere henvisninger 59 Af Kirsten Møller I gang med en uddannelse 15 Yderligere henvisninger 59 13 14 I gang med en uddannelse Al begyndelse er svær Forventninger Det er for det meste både spændende og lidt foruroligende at

Læs mere

Strategi til samarbejde med virksomhederne det er vejen til gode løsninger for udsatte ledige

Strategi til samarbejde med virksomhederne det er vejen til gode løsninger for udsatte ledige Strategi til samarbejde med virksomhederne det er vejen til gode løsninger for udsatte ledige Inspirationskatalog Redaktion: David Graff og Carsten Kjærgaard Fotos: Chili Foto Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelser man selv står for

Spørgeskemaundersøgelser man selv står for 2 Spørgeskemaundersøgelser man selv står for Hvorfor? Man kan vælge at gennemføre en mindre spørgeskemaundersøgelse hvis man ønsker at få et overblik over forældrenes mere overordnede holdning til forskellige

Læs mere

Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige. - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling

Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige. - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling Rammeplanen er udarbejdet med udgangspunkt i Børnepolitikken og det fælles værdigrundlag for

Læs mere

Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor

Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor Arbejdspapir udarbejdet i forbindelse med Fremfærd Peter Hasle, Ole Henning Sørensen, Eva Thoft, Hans Hvenegaard, Christian Uhrenholdt Madsen Teamarbejdsliv

Læs mere

ADHD Guide til De Utrolige År

ADHD Guide til De Utrolige År ADHD Guide til De Utrolige År ADHD GUIDE TIL DE UTROLIGE ÅR Indhold Kolofon Udgivelse Udgivelsesår Tekst Layout/design Vignetterne ISBN nummer Socialstyrelsen 2014 Center for ADHD 365 Mikkel Straarup Møller

Læs mere

AKTIONSLÆRING - MOD EN MERE REFLEKTERET PRAKSIS ERFARINGER FRA ET PÆDAGOGISK UDVIKLINGSARBEJDE I BØRNEHUSENE KOKKEDAL

AKTIONSLÆRING - MOD EN MERE REFLEKTERET PRAKSIS ERFARINGER FRA ET PÆDAGOGISK UDVIKLINGSARBEJDE I BØRNEHUSENE KOKKEDAL AKTIONSLÆRING - MOD EN MERE REFLEKTERET PRAKSIS ERFARINGER FRA ET PÆDAGOGISK UDVIKLINGSARBEJDE I BØRNEHUSENE KOKKEDAL NOVEMBER 2011 INHOLD REDAKTION OG TEKST: Hans-Henrik Grieger Caroline Strøjgaard LAYOUT:

Læs mere

Metode- og redskabskatalog

Metode- og redskabskatalog Metode- og redskabskatalog En beskrivelse af undervisningsmetoder på SOPU Udviklet under Pædagogisk år 2012 November 2013, 3. udgave 2 Indhold INDLEDNING... 5 METODER PÅ SOPU... 7 1. PROBLEMBASERET LÆRING

Læs mere

EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN

EVALUERING AF NYE KLASSEDANNELSER I UDSKOLINGEN Til Skovgårdsskolen Skovgårdsvej 56 2920 Charlottenlund Dokumenttype Evalueringsnotat Dato juli 2012 EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN 0-1 Dato 08.06.2012 Udarbejdet af Tobias Dam Hede,

Læs mere

Elevernes stemme i inklusion

Elevernes stemme i inklusion ELEVEVALUERING JUNI 2013 Elevernes stemme i inklusion Elevevaluering projekt Alle børn har lyst til at lære Udgiver: Udarbejdet af: Grafi sk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for

Læs mere

Et klik på skærmen - forstår du, hvad du læser? Udfordringer med it-læsestrategier for elever i læsevanskeligheder i overbygningen

Et klik på skærmen - forstår du, hvad du læser? Udfordringer med it-læsestrategier for elever i læsevanskeligheder i overbygningen Et klik på skærmen - forstår du, hvad du læser? Udfordringer med it-læsestrategier for elever i læsevanskeligheder i overbygningen 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 4 Metodeafsnit...

Læs mere

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder? 1 Hvilken forandring skal vi gennemføre? 1 Hvordan skaber vi som ledere engagement? 1 Hvordan får vi sat læringen i system? 2 3 Hvilke vilkår er der for forandringen? Hvordan gør vi? 2 3 Hvordan anerkender

Læs mere

Jan Felland. Kom ud over rampen. Effektiv formidling, content marketing og kommunikation

Jan Felland. Kom ud over rampen. Effektiv formidling, content marketing og kommunikation Kom ud over rampen Jan Felland Kom ud over rampen Effektiv formidling, content marketing og kommunikation Jan Felland Kom ud over rampen Effektiv formidling, content marketing og kommunikation 1. udgave

Læs mere

Bachelorrapport Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå januar 2014. Anne Klit Rønn 140681. Lone Marie Madsen 140570 PHS10C.

Bachelorrapport Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå januar 2014. Anne Klit Rønn 140681. Lone Marie Madsen 140570 PHS10C. Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå Good Learning enviroments are more than deciding where to put the cupboard Learning enviroment in kindergardens (A. K. Rønn, 2013) 140681 140570 PHS10C

Læs mere

Banebrydende teknologier. IT-inddragelse, der gør en forskel. 2. reviderede udgave

Banebrydende teknologier. IT-inddragelse, der gør en forskel. 2. reviderede udgave Banebrydende teknologier IT-inddragelse, der gør en forskel 2. reviderede udgave Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr. 3-2005 Banebrydende teknologier IT-inddragelse, der gør en forskel Af Bent B. Andresen

Læs mere

Klagesager i udbudsprocesser hvordan undgår man dem?

Klagesager i udbudsprocesser hvordan undgår man dem? Klagesager i udbudsprocesser hvordan undgår man dem? September 2012 Udbudsportalen.dk Weidekampsgade 10 2300 København S Post@udbudsportalen.dk Tidligere på året offentliggjorde Udbudsrådet en analyse

Læs mere

Ro og klasseledelse i folkeskolen

Ro og klasseledelse i folkeskolen Dorte Marie Søndergaard Helle Plauborg Thomas Szulevicz Tine Basse Fisker Torben Mørup Lene Tetzlaff-Petersen Mette With Hagensen Agnete V. Hansen Gitte Øgendal Helle Saabye Pedersen Pia Werborg Ro og

Læs mere

- en bog til fagfolk om udsatte grønlandske børn i Danmark

- en bog til fagfolk om udsatte grønlandske børn i Danmark - en bog til fagfolk om udsatte grønlandske børn i Danmark De usynlige børn - en bog til fagfolk om udsatte grønlandske børn i Danmark 4 Indholdsfortegnelse KÆRE LÆSER KAPITEL 1 NYT LAND, NYT SPROG, NY

Læs mere

Aalborg Universitet. Den Kreative Platform i skolen Hansen, Søren; Sørensen, Christian Malmkjær Byrge. Publication date: 2010

Aalborg Universitet. Den Kreative Platform i skolen Hansen, Søren; Sørensen, Christian Malmkjær Byrge. Publication date: 2010 Aalborg Universitet Den Kreative Platform i skolen Hansen, Søren; Sørensen, Christian Malmkjær Byrge Publication date: 2010 Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA):

Læs mere