Evalueringsrapport med trinberetninger

Transkript

1 Evalueringsrapport med trinberetninger

2 Indhold Evalueringsrapport 2015 for Holbæk Lilleskole... 3 Evaluering af undervisning... 5 Evaluering af samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne... 6 Medarbejderudviklingssamtaler... 6 Teamudviklingssamtaler (TUS)... 6 AMR... 7 Samlede evalueringer... 7 Trinberetninger... 7 Den tilsynsførendes beretning... 7 Forældrenes tilsyn og evaluering... 8 Generalforsamlingen... 8 Trinberetning for indskolingen i skoleåret 2014/ Trinnet... 8 Fokusområderne... 8 Lejrskoler... 9 Konklusion Trinberetning for 1. mellemtrin i skoleåret 2014/ Fokusområderne Trinnet Lejrskole Konklusion Trinberetning for 2.mellemtrin i skoleåret 2014/ Fokusområder... 12

3 Trinnet: Lejrskoler: Fokusområder Konklusion: Trinberetning for Overbygningen i skoleåret 2014/ Fokusområder Trinnet Linje- og studieture Konklusion Trinberetning for Fritidsordningen i skoleåret Fokusområder Fritidsordningens nye fokusområder: Konklusion Beretning fra specialundervisningen i skoleåret 2014/ Børneskolen Overbygningen Fokusområder for det kommende skoleår Konklusion Skolelederens beretning for skoleåret Tilsynserklæring Holbæk Lille Skole 2014/ Bestyrelsens beretning for skoleåret 2014/

4 Evalueringsrapport 2015 for Holbæk Lilleskole Holbæk Lilleskole er én af landets ca. 60 lilleskoler. På skolen har vi ca. 300 elever og ca. 40 ansatte. Skolen er opdelt i to afdelinger; børneskolen, der består af Klasse i et spor, samt ungeskolen, der består af 8-10 klasse i to spor. Ledelsen er sammensat af en skoleleder, en viceskoleleder samt en afdelingsleder for Fritidsordningen. Skolen har en sund økonomi, lange ventelister og er placeret i grønne omgivelser. Der er ingen umiddelbare planer om udvidelse eller større elevindtag. Da skolen startede for over 30 år siden, var det en lille skole med flad ledelsesstruktur, alle og ingen var ledere, få ansatte og få børn. Siden hen er skolen vokset betydeligt, og i kraft af ansættelse af mere personale, større krav om dokumentation og evaluering af skolepraksis fra ministeriet, samt en samfundsændring til krav om tydelig ledelse, strategier og visioner valgte man i 2010 at ændre ledelsesstrukturen og er foreløbig endt i den nuværende. Efter folkeskolereformen i 2014, er det blevet meget tydeligt hvor de frie skoler skiller sig ud fra folkeskolerne. Vi er ikke underlagt folkeskolereformen, men arbejder under friskoleloven der i sin lovtekst om undervisning siger: 1. Friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) kan inden for rammerne af denne lov og lovgivningen i øvrigt give undervisning, der stemmer med skolernes egen overbevisning, og tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med denne overbevisning. Skolerne afgør inden for de samme rammer frit, hvilke elever de vil have på skolerne. Stk. 2. Frie grundskoler giver undervisning inden for børnehaveklasse og klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Skolerne kan tillige omfatte 1-årig undervisning på 10. klassetrin. Stk. 3. Undervisningen på 10. klassetrin kan tilbydes som 10. klasse. Tilbuddet skal stå mål med kravene til undervisningen i de obligatoriske fag, selvvalgt opgave, uddannelsesplan og vejledning i folkeskolelovens 19 c, stk. 2, 3, 5 og 6. Skolen skal tilbyde prøver i de obligatoriske fag. Desuden skal eleverne deltage i brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv efter folkeskolelovens 19 c, stk. 4. Elever i 10. klasse kan indstille sig til prøver efter folkeskolelovens 19 f, hvis skolen tilbyder en undervisning i prøvefagene, der står mål med undervisningen i folkeskolen. Undervisningsministeren kan meddele lederen af en fri grundskole ret til at afholde 10. -klasseprøver. Stk. 4. Skolens elever har ret til efter egen bestemmelse at danne elevråd eller på anden demokratisk måde varetage deres fælles interesser vedrørende skolen, og skolens leder er forpligtet til at opfordre dem hertil, hvis de ikke benytter denne ret. Skolens leder kan opfordre eleverne til at vælge en bestemt demokratisk måde, som stemmer overens med skolens overbevisning, men skal med passende mellemrum tage op med eleverne, hvilken demokratisk måde de ønsker. 1 1 Lov om friskoler og private grundskoler m.v. er udsendt i opdateret form, som lovbekendtgørelse nr 917 af 13. august 2014.

5 Undervisningen på Holbæk Lilleskole tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål, samt i skolens egne læseplaner for enkelte fag. Skolen fungerer som en projektorienteret skole med projekt og temaundervisning hvor flere fag dækkes ind. Holbæk Lilleskole er prøvefri, hvilket vil sige at vi ikke tilbyder afgangsprøver efter 9. klasse, de kan dog vælges til efter 10. klasse. Vi har tillige valgt nationale test fra i henhold til gældende lovgivning for frie skoler. I skoleåret 2013/2014 havde vi for de flestes vedkommende fokus på skolens udviklingsplan hvor der var projektundervisning, praktisk/musisk tilgang til undervisning og tværfaglig undervisning. Derudover har vi internt arbejdet meget med struktur, tværgående samarbejde, videndeling, mødestruktur samt økonomi. Enkelte trin har valgt at sætte flere fokusområder i spil eller at dispensere sig med andre fokusområder. Fælles for alle er at trinnene har deltaget på kursusdage og i pædagogiske temamøder omkring emnerne. Skolen ønskede at tydeliggøre værdier og mål for eleverne og ansatte. Dette for at tydeliggøre at vi skal være et tydeligt tilvalg for elever og forældre fremfor et fravalg af folkeskolen. Vi vil som lilleskole, og en del af de Frie Skoler udnytte vores frihed, og give et skoletilbud der inkluderer, danner og uddanner unge mennesker til det hyperkomplekse samfund de skal agere i, gennem deres ungdomsuddannelse og videre frem i deres voksenliv. Det at gøre dem uddannelsesparate, som foreskrives af ministeriet for børn og unge, ser vi som vores vigtigste opgave, og vi sætter stor streg under det at give eleverne muligheder for at tage de valg der skal til, og vide hvad de vælger og dermed også hvad de fravælger. Evalueringen af fokusområderne blev beskrevet i trinberetningerne som er at finde i denne rapport. Derudover er der skolelederens beretning fra generalforsamlingen, samt bestyrelsens og den tilsynsførendes beretning. I slutningen af skoleåret satte vi os, på Holbæk Lilleskole, for at finde svar på følgende spørgsmål: Hvordan højner vi det faglige niveau for alle skolens elever, samtidig med at vi fastholder skolens kultur og værdier, samtidig med en ny arbejdstidsaftale, samtidig med en nedgang i statstilskuddet. Undervejs i processen var vi meget bevidste om at spørge ind til, hvilke kvaliteter vi i forvejen besidder og hvor vores udviklingspotentiale er. Det var med til at skyde udviklingsplanen i gang, og nu er den revideret og vil være gældende for skoleåret Formålet med den er at hjælpe med til forståelsen af at Holbæk Lilleskole er et kvalificeret og attraktivt skoletilbud i fremtidens uddannelsesjungle. På Holbæk Lilleskole mener vi at samfundet har brug for musiske mennesker, der - Er indstillet på overraskelser - Har en god forestillingsevne - Er indstillet på at være sin egen læremester Derfor vil vi fortsat være en musisk/kreativ skole i bevægelse/udvikling, der til stadighed indkredser og afsøger udviklingsområder, har kort fra tanke til handling, tester nye ting i praksis, reflekterer og evaluerer satte mål, ser faglighed som et middel til kreativitet, prøver at skabe mulighederne for emergens (uventet læring) og som er opmærksom på at læring kræver glade elever (med positiv indstilling)

6 Vi mener at en musisk skole kræver en høj grad af kollegialt samarbejde og videndeling, samt en høj grad af kollaborativ læring (tværfaglighed og fælles videnproduktion i en dialogisk proces) På Holbæk Lilleskole har alle - elever, ansatte, forældre, bestyrelse og skoleleder - retten til at tænke nyt, stille spørgsmål, stille forslag eller tage et initiativ. Men retten i sig selv skaber ikke en skole i bevægelse. Det sker kun ved at nogen i virkeligheden tænker, taler og ikke mindst handler - kort sagt bruger friheden. Endelig er vi også bevidste om at al udvikling forudsætter afvikling (vi skal fx se på hvilke 5-10% af vores nuværende arbejde, der ikke er nødvendigt og/eller se kritisk og fordomsfrit på nuværende aktiviteter for at skabe plads til nytænkning)! Vi har i haft fokus på at udvikle og indarbejde gode modeller og rutiner for målsætning og evaluering af undervisningen og pædagogiske tiltag ift. elevernes læring, udvikling og trivsel. I sammenhæng med dette har vi tillige fokus på tydelig kommunikation af mål, iagttagelser, refleksioner og evaluering. Vi er enige om at Målstyring, evaluering og læringsmål skal fylde mere end det har gjort tidligere. Dette har været et fokuspunkt på kursusdagen i marts måned 2015, og det vil fylde en del i udspillene fra evalueringsudvalget, og i skolens måde at arbejde på fremover. Evaluering af undervisning I vores udviklingsplan står der: Vi skal etablere en evaluerings - og videndelingskultur, der giver os mulighed for at bruge vores ressourcer optimalt og få gavn af hinandens kompetencer. På Holbæk Lilleskole har vi en kultur som bærer præg af et demokratisk dannelsesbegreb hvor dannelsen ikke blot er spørgsmål om formidling af fagligt indhold og færdigheder, men også en formidling og en konstruktion af værdier og motiver. Vi uddanner vores elever til handleduelige voksne, så de kan være kvalificerede deltagere i et demokrati. Det betyder også at vi i vores kultur anvender bestemte typer af evaluering, der lægger vægt på bestemte aspekter af virkeligheden. Grundlæggende læner vi os op følgende definition på evaluering hvor vi anskuer det som en systematisk, retrospektiv bedømmelse af udfald, slutpræstationer eller forvaltning i skolen, som er tiltænkt at spille en rolle i fremtidige beslutningssituationer. Det handler om refleksion på et velfunderet grundlag over tidligere handlinger, mål og resultater med det formål at gøre det bedre i fremtiden. Evaluering kan overordnet set anvendes på to måder: som summativ eller formativ evaluering. Den summative evaluering har et kontrol aspekt. Her er der fokus på produktet med tilbagemelding til eksterne parter. Den formative evaluering har et udviklings- og læringsaspekt. Her er der mere fokus på processen, tilbagemeldingen går til de implicerede parter. Vi ønsker en evalueringskultur som ikke blot lægger vægt på at gennemføre enkeltstående prøver, test og evalueringer, men som også har fokus på det reflekterende og perspektiverende. For at kunne gøre det er det afgørende at der skabes en åben og tryg kultur med rum til kritisk dialog. Opbygningen af en evalueringskultur kræver at vi i skolens fire team til stadighed arbejder med en organisering som understøtter vilkårene for en udviklende evalueringskultur. Opbygningen af en tidssvarende evalueringskultur med fokus på skriftlighed, systematik, dialog og refleksion er vigtige nøgleord i en læringsorienteret udvikling. Der evalueres løbende på en række områder i skolen og hvert af disse områder

7 beskrives i de følgende afsnit. Alle evalueringsresultater deles kun mellem de implicerede parter og vil ikke være offentlige tilgængelige. Evaluering af undervisning på HLS kan beskrives som den måde, vi over længere tid tænker, udfører, organiserer og anvender forskellige evalueringsformer. Det er en række procedurer, redskaber og handlinger, som er indarbejdet/integreret på de enkelte trin, i klasserne og hos den enkelte medarbejder, og som til dels tilfredsstiller et videnbehov om skolens primær opgave nemlig at undervise og opdrage. Grundantagelsen er et syn på evaluering som læring, men også som en form kontrol og dokumentation. Næsten al evaluering er intern og begrundes med, at den skal kunne bruges til noget, og det ikke bare skal fremstå som evaluering for evalueringens skyld. Formålet med at evaluere på Holbæk Lilleskole er: at give eleverne et redskab til at blive bevidste om sin egen læringsstil at fastholde en udviklingsproces (gøre næste forløb bedre) at lære eleverne at sige noget konstruktivt til hinanden og til lærerne at vi som lærere får feedback på vores undervisning at skabe et forum for klassens sociale og faglige udvikling Evaluering af samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne Samarbejdet mellem medarbejdere og ledelsen evalueres løbende efter behov via en række formelle og uformelle samtaler. Det er vores opfattelse at der er en høj grad af åbenhed og at det opleves som ukompliceret at få en samtale med sin leder. De mere formelle evalueringer foregår ved medarbejderudviklingssamtaler og teamudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler Formålet er en fælles refleksion og samtale hvor den ansattes faglige, personlige og sociale situation på Holbæk lille Skole evalueres. Det undersøges om den ansatte har ressourcer der ikke nyttiggøres og samtidig skabe klarhed om den ansattes udviklingsforløb. Samtalen foregår med skolens ledelse, som udgangspunkt afdelingslederen, og er af ca. 1 times varighed. Tidspunktet for samtalen aftales senest en uge før, så begge parter har mulighed for at forberede sig. Udgangspunktet for samtalen med det pædagogiske personale er et oplæg lavet af ledelsen, samt den ansattes egne refleksioner. Det er den ansatte der sætter dagsordenen for samtalen. Indgangsspørgsmålet vil være: Hvad vil du gerne snakke om? Samtalen vil altid munde ud i en udviklingsplan for den enkelte ansatte. Teamudviklingssamtaler (TUS) Formålet med samtalerne er at kvalificere teamsamarbejdet så det professionelle pædagogiske samarbejde styrkes. Den enkeltes faglige forventninger tydeliggøres i forhold til samarbejde og udvikling. Målet er at skabe baggrund for at de personlige og faglige ressourcer vi tilsammen råder over, kan udvikles og spille sammen bedst muligt i arbejdet på skolen. Dette danner baggrund for skolens samlede uddannelses- og ansættelsesplan. Samtalerne har et anerkendende perspektiv og der evalueres med indgangsvinklen hvad er du god til og hvordan bidrager du positivt til samarbejdet. Teamudviklingssamtalen foregår med teamets medlemmer samt skolens ledelse. Der udarbejdes to referater: Et detaljeret til gruppens medlemmer og et ekstrakt til kollegerne på skolen. Samtalen programsættes til 3,5 time, startende kl. 18 og med afslutning På det først kommende pædagogiske møde gennemgås referaterne ekstrakterne, og der skitseres et grundlag for de indsatsområder, der bør

8 arbejdes videre med. Dette sidste på baggrund af det pæd. mødes drøftelser. På det pædagogiske møde evalueres hele forløbet og følges op af de individuelle samtaler (MUS). AMR Arbejdsmiljørepræsentanten udarbejder hvert år rapporter omkring skiftevis Undervisningsmiljø, Psykisk arbejdsmiljø og fysisk arbejdsmiljø. Rapporten offentliggøres på skolens hjemmeside, og bestyrelsen bruger den til at fokuserer fremadrettet. Samlede evalueringer Trinberetninger I den årlige skriftlige trinberetning evaluerer trinet selv den samlede undervisning og årets gang, ud fra en fast skabelon. Her beskrives og evalueres nye tiltag i forhold til undervisningens indhold og struktur. Ved skolestart opstilles en række målsætninger på de enkelte trin i forhold til næste års fokusområder med udgangspunkt i udviklingsplanen. Dette for dels at synliggøre udviklingsplanen, men også for at opkvalificere trinberetningerne. Den tilsynsførendes beretning Ved den tilsynsførendes indberetning til ministeriet evalueres det om skolens undervisning svarer til den undervisning der foregår i folkeskolen. Beretningen fremlægges desuden på generalforsamlingen. Der skal føres tilsyn med alle frie grundskoler, og på vores skole er der mange tilsynsførende. Således er det primært forældrene, bestyrelsen og skolens ledelse der dagligt fører tilsyn med undervisningens kvalitet. Udover det er der en forældrevalgt ekstern tilsynsførende som besøger skolen ved forskellige lejligheder, og på Holbæk lille Skole er det Connie Stendal Rasmussen. Hun skal føre tilsyn med følgende områder: Tilsyn med om skolen forbereder eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. Tilsyn med evt. tilbud om sprogstimulering. Udover det har hun disse opgaver Tilsyn med om undervisningssproget er dansk. Vurdering af undervisningsmaterialets faglige og pædagogiske kvalitet. Drøftelse af indholdet af undervisningsplaner med leder og lærer. Under besøgene taler Connie med lærerne og skolen ledelse, hvor hun bliver grundigt orienteret om det daglige arbejde på skolen. Efter besøgene udfærdiges en beretning/orientering om tilsynet, som sendes ud til alle forældrene sammen med skolens øvrige beretninger syv dage inden generalforsamlingen. Beretningen kan ligeledes findes på hjemmesiden under evaluering.

9 Forældrenes tilsyn og evaluering Det er forældrene som fører det daglige tilsyn og som på forældremøder og til skole/hjem samtaler er med til at evaluere den samlede undervisning. Dette sker dels på initiativ fra lærergruppen, men også efter ønske fra forældregruppen. Her evalueres både det faglige niveau for klassen, samt den sociale trivsel. Generalforsamlingen På generalforsamlingen aflægger bestyrelsen og skolens leder en beretning, som evaluerer skoleåret på en række områder. Desuden aflægges der en beretning i forbindelse med afslutningen af regnskabet. Disse beretninger evaluerer skolens drift overordnet. Trinberetning for indskolingen i skoleåret 2014/2015 Trinnet Det har været et turbulent år i Indskolingen. Vi har haft mange nye pædagogiske bolde i luften og vi har haft enkelte elever med særlige behov i 1. klasse, som vi ikke har kunnet hjælpe optimalt, fordi arbejdsgangen mellem samarbejdspartnerne omkring eleverne har været svær og lang. Det har påvirket os alle og det har været medvirkende til, at vi ikke har kunnet gribe alle boldene, som intensionerne var. 0. klasses klassepædagog har været delvist sygemeldt det meste af året, men klassen er lige så stille i samarbejde med de tilknyttede lærere og en pædagog i praktik, Britt, blevet vandt til skolelivet og fungerer godt både socialt og fagligt. Efter nytår skiftede Pia, klasselærer i 1. klasse, trin, da hun var nødt til at arbejde på halv tid på grund af ønsket om at blive selvstændig med eget forlag. Det betød, at Maj og Lars delte klasselærerfunktionen i klassen. 2. klasse er modnet helt utroligt. Socialt og fagligt er der blevet gjort et stort stykke arbejde både af eleverne, personalet og forældrene og børnene har gjort nogle kvantespring, der betyder, at de nu er klar til 1. mellemtrin. Lige inden sommerferien har vi desværre måtte sige farvel til Anders og Aksel i 1. klasse, der vurderedes bedre tjent med et andet skoletilbud, og vi har måttet sige farvel til Tjalfe i 2. klasse, der efter eget valg skal ud og prøve kræfter med Folkeskolen. Paulina, der var ansat for 1 år primært som Anders støttelærer (men også har haft en finger med i spillet på alle andre trin), er desværre, af økonomiske årsager, ikke blevet genansat. Vi håber alle på at det er et på gensyn til Paulina. Fokusområderne Vi forsøgte for første gang at lave en slags mini-projektundervisning i 4. time hver uge hele skoleåret, lige som resten af skolen. I begyndelsen gik det godt, og vi havde nogle gode forløb, men hurtigt opdagede vi, at vi havde for lidt tid til projekterne, at tiden gik alt for hurtigt med at komme i gang og rydde op, når der kun var en time. Børnene var også trætte sidst på dagen. Flere gange inddrog vi andre skoletimer for at kunne gennemføre projekterne. Senere på året, hvor mange andre ting også var i spil, bl.a. klasselærerskift i 1. klasse samt de to store skoleprojekter (før og efter jul), blev det for hektisk både for børn og voksne, og vi droslede projekterne ned. Vi blev klar over, at den gamle model med fælles temaer i alle timerne samt mini-projekter i klasserne, fungerede mere optimalt, og det har vi taget med i vores evaluering, og bruger det fremadrettet.

10 Grundskoletemaet i efteråret fungerede rigtig godt. Det handlede om de fire årstider, og selvom holdene på de tre årstider måtte tænke sig til naturen, gik det godt. De fire hold, børnene var på, arbejdede meget forskelligt aldersmæssigt og indholdsmæssigt, og det gav et godt mix. Skolens store fællestema var der store udfordringer i omkring planlægningen. Det lykkedes dog til sidst, så det blev en god oplevelse for børnene. Således arbejdede f.eks. 2. klasse med et filosofisk-historisk projekt om forskelle og ligheder mellem dyr og mennesker med udgangspunkt i stenaldermennesket og bl.a. filmen Kampen om ilden. Et andet fokuspunkt var niveaudelt undervisning, fx dansk- og matematikundervisning i tre grupper inddelt efter elevernes kognitive niveau. Vi har i et par år nu, taget CHIPS-testen ved skoleårets start, for, sammenholdt med dagligdagens observationer, at kunne inddele eleverne på hold, der med spil, valg af opgavetyper og valg af arbejdsplads i klassen og på trinnet kunne udfordre og udvikle deres kognition. Skemamæssigt var det dog helt umuligt at gennemføre forsøget med niveaudelt undervisning, bl.a. fordi, de tre dansklærere ikke havde dansk på samme tid. Men vi lavede dog forsøget en enkelt gang under hele kristendomstemaet. Det var en succes, og det er noget, vi gerne vil arbejde videre med i næste skoleår. I år havde vi planlagt 4 AO dage. I løbet af året blev det dog klart for os, at projektmodulet tog en del af vores tid og til sidst blev vi enige om at sløjfe dette års AO dage. Vi har sat dem på igen til skoleåret 2015/2016, da vi er glade for dem og fordi vi mener, at de har en vigtig funktion i forhold til vores værdier. Lejrskoler I 0 kl. havde vi den første overnatning i september Vi startede dagen med at køre i bus til København, hvor vi var på Post og Telemuseum. Det var en dejlig tur og det var en flok glade og trætte børn, der kl. 15 kørte hjem med bussen. Hjemme legede vi og der blev redt senge. Til aften dækkede vi fint op i 1. kl. og så spiste vi hjemmelavede burgere. Da alle var ved at være trætte var det puttetid. Der blev læst historie og lavet kanonkugle drømmerejse til at falde i søvn på. Selv de mest sejlivede faldt til sidst i søvn og kun et par enkelte vågnede i løbet af natten. En rigtig god start på lejrlivet på HLS. Når 1. og 2. klasse skal af sted på lejrskole til Møn, er der forud for turen lavet en del forberedelser. Dette indbefatter også den person som står for madlavningen. Som noget af det første skal man have nogle af forældrene til at melde sig til at bage boller og kager til turen. Dernæst skal man i gang med den store indkøbstur. Forsynet med skolens Netto - og Dagrofa-kort fylder man bilen med en masse madvarer. Vi har igennem årene skruet en fast menu sammen og vi har derfor lavet en indkøbsliste, så nye køkkenfolk ikke står helt på bar bund hvis, de skulle stå med tjansen. Den dag vi så skal af sted til Møn pakker køkkenmanden en bil plus trailer med madvarer, viskestykker og køkkenredskaber, som skal bruges på lejrturen. Køkkenbilen ankommer som den første til lejrskolen Østersøen. Forinden har man som køkkenmand aftalt en forventet ankomsttid med Michael, som bestyrer Østersøen, så man kan få overdraget nøgler og aflæst elmåleren. Når det er gjort, skal alle tingene pakkes ud og sættes på plads på hylder og i køleskabene. Når det så er gjort, har man et lille pusterum inden børn og lærer/pædagoger ankommer. Første tjans derefter er at gøre klar til eftermiddags kage/frugt og saftevand til børnene og ikke mindst kaffe til de voksne. Og efter det skal aftensmaden klargøres. Første aften består menuen af mexicanske pandekager med kødsovs og salat. Børnene sidder i faste bordgrupper og mellem bordene har vi hver aften salatspisekonkurrence. Efter aftensmaden skal der vaskes op og ryddes af og det sker i samarbejde med

11 køkkenmanden og en af bordgrupperne, som har tjansen den aften. Når det så er gjort, skal køkkenmanden lave lidt frugt eller andet klar til, når børnene har aftenhygge i fællesrummet. Når børnene er lagt i seng er det også den køkkenansvarlige, som sørger for lidt lækkert til de voksne, der som regel lige sidder en times tid eller to og vender verdenssituationen. Klokken seks næste morgen står køkkenmanden op og forbereder morgenmaden til resten af gruppen. Klokken syv kan børn og voksne komme ned i spisesalen til en morgenbuffet bestående af havregrød, nybagte boller, yoghurt mm. Klokken otte er morgenmaden slut. Imens de andre spiser morgenmad, er den køkkenansvarlige i gang med at line op til madpakkesmøring. Når de sidste madpakker er smurt og opvasken er taget, kan man tage en pause. De andre voksne og børn er nu på vej til Møns klint. Som køkkenmand skal man så lige en tur til den lokale Netto og supplere op med mælk eller andet. Om eftermiddagen skal man igen stå klar med kage, saft og kaffe, når resten af gruppen kommer tilbage fra klinten. Og så kører tingene ligesom i ring indtil, turen går hjem igen. Den sidste dag skal der, inden børn og voksne sætter sig ind i bussen, smøres og fortæres 200 madder. Når bussen er kørt med alle de andre, skal køkkenmanden pakke tingene sammen og aflevere nøgler mm. Når man kommer hjem til HLS, skal de sidste ting pakkes ud og som det sidste, skal der laves regnskab som afleveres til Bente. Som køkkenansvarlig på turen er man med på turen og så er man alligevel ikke rigtig med. En stor del af tiden er man nemlig alene og man har ikke ret meget tid sammen med de andre børn og voksne. Konklusion Der er ingen tvivl om, at det var sundt for alle, både elever og personale, at trinnet besluttede at sætte en bremse i, i forhold til projektmodulet i sidste time. Dette i forhold til særlige tiltag til udvikling af elevernes kognitive niveau, i forhold til niveaudelt undervisning i dansk og matematik. Trinnet har haft stort fokus på 1. klasse, der krævede mange særlige pædagogiske tiltag for at imødekomme en gruppe udfordrede elevers behov. Sammenlagt med det nye projektmodul hver dag i 4. time måtte vi drosle ned på ambitionerne og lægge nogle af de pædagogiske bolde i skuffen. De er nu taget op igen, så vi kan spille videre med dem i det kommende skoleår. Det glæder vi os til. Vi glæder os også til at skulle arbejde med de gode gamle temauger igen, hvor fordybelse, god tid, sjove forsøg og en kontinuerlighed vil optimere elevernes udbytte af undervisningsformen. Trods udfordringerne og personaleskiftet midt på skoleåret har vi gennemført trinnets traditioner, vi har lært en sød og glad 0. klasse hvad, det vil sige at gå i skole på Holbæk Lilleskole, vi har fået en fagligt stærk 1. klasse med et dejligt arbejdsmiljø i klassen og vi har gjort 2. klasse super klar til at tage de nye udfordringer på 1. mellemtrin op. Trinberetning for 1. mellemtrin i skoleåret 2014/2015 Fokusområderne Vi har i dette skoleår afprøvet struktur med hensyn til skema. Der har været to typer af uger; basisuger og temauger. I basisugerne har der som noget nyt været et projektmodul hver dag over middag. Udgangspunktet har været at denne time skulle være tværfaglig, også med en taktil tilgang. Vi lærere på trinnet har brugt en del energi på at vænne os til den nye struktur, hvor ugerne med projekttimer afløser hinanden i en lind strøm. Samtidig har det været et puslespil at skulle få hentet det

12 faglige stof ind, for projekttimernes tid er jo hentet fra kernefaglige timer. Og dertil skal vi tænke tværfagligt og taktilt. Mange af de elementer var jo til stede allerede i den undervisning vi har praktiseret hidtil, de skulle bare tænkes ind i en anden kontekst og det har kostet en del kræfter fra lærerne. Fælles lejrskole for hele trinnet har været en ting vi gerne ville prøve at vende tilbage til. Vi har arbejdet på at lave en lejrskole der var overskuelig for børn og voksne, samtidig med at den var samlende for trinnet. Se mere herom under overskriften lejrskole Trinnet Vi har haft et godt arbejdsår på trinnet, med tre klasser som har arbejdet godt sammen. Der har været samarbejde både i temaugerne og en del af projekttimerne. Arbejdet på tværs af klasserne kender vi fra andre års temauger, så der er efterhånden stor erfaring i at vurdere hvad der egner sig til at spænde over flere årgange. I projekttimerne har vi været udfordret af at modulet kun varer 60 minutter, så det har fx være svært at tage på ture ud af huset. Det har i det hele taget været en udfordring at vænne sig til opdelingen af arbejdet, med en time om dagen, holdt op imod hele temauger. I arbejdet har vi sat årgange sammen alt efter det faglige indhold og har således fået udfordret mange sider af børnene. Det vil sige at der fx har været engelsk/dramaforløb med 4. og 5. klasse, men 3. klasse har fordybet sig i noget andet, og så omvendt på andre tidspunkter i løbet af året. I løbet af året har der været en del udskiftning i 5. klasse. Vi har således sagt farvel til Victoria, Frederik og Bertram. Vi har modtaget August og Cecilie og i 6. klasse starter endnu en elev i klassen. I 4. klasse siger vi farvel til Oliver W., Hannah og Alexander. De nye elever som begynder i 5. klasse efter sommerferien er Theis, Anna og Oskar. Vi har i nogle år nydt godt af at have klassepædagoger med i en del af timerne. I løbet af året forsvandt denne ordning, så der fremover kun er klassepædagog fra klasse. Der er ingen tvivl om at klassepædagogen har en vigtig funktion for klassens trivsel, hvor læreren så er frigjort til undervisningsdelen. Når man har været nødt til at foretage en prioritering, er vi lærere glade for at klassepædagogen følger med klassen ved trinskifte fra indskolingen til 1. mellemtrin. Derudover vil der stadig være støttepædagoger til de børn der har særligt behov for dette, og det vil for en stor dels vedkommende være den samme person i alle timer. Lejrskole I den første uge af juni tog hele trinnet til Skagen. Det er en del år siden trinnet samlet har været afsted, men vi har haft et ønske om at forsøge at genoptage traditionen, fordi det giver et fantastisk trinsammenhold, både blandt børn og voksne. Turen kan beskrives som meget vellykket. Vi havde både kulturelle og fysiske oplevelser undervejs. Som altid, gør besøgene på Skagens Museum og Michael og Anna Anchers Hus stort indtryk. En flok børn var på Skagen by- og egnsmuseum og høre om fiskernes liv i gamle dage og arbejdet som redningsmand. Den oplevelse der står klarest er cykelturen til Råbjerg Mile. Der er 16 km hver vej, og de blev tilbagelagt i kuling, som man kun finder den i Nordjylland. På turen til milen var der strid modvind, så det tog 3!!! timer at cykle turen. På hjemturen, med vinden i ryggen fløj vi afsted, og var hjemme på en time. Der blev klynket undervejs og vinden ønsket langt væk. Men stor var sejren og glæden, over at have klaret kampen med

13 elementernes rasen, da vi først landede hjemme på Skagen Kultur- og Fritidscenter, hvor aftensmaden ventede på os. Alt i alt en dejlig tur. Konklusion Hen over året har vi arbejdet med den nye struktur med projekttimer hver dag. Arbejdet har været spændende, men det har vist sig ikke at være optimalt i forhold til den aldersgruppe der er på 1. mellemtrin. Der er behov for flere sammenhængende timer, når der arbejdes projektorienteret. Samtidig er der på dette alderstrin brug for tid til at fordybe sig i nyt fagligt stof, indenfor de enkelte fag. Derfor er trinnets struktur også under stadig udvikling. Næste skoleår lander vi derfor på tre typer uger. Der bliver rene basisuger, rene temauger og basisuger med projekttimer, men flere samlede timer i stedet for strukturen med en projekttime om dagen. Vi glæder os til at afprøve og udvikle videre. Et andet fokusområde det kommende skoleår er tydelige læringsmål. Vi skal i alle fag tilrettelægge vores undervisning i overensstemmelse med de nye Fælles Mål, og som træder i kraft fra skoleårets begyndelse. Dette gælder for både basis- og projektforløb. Vi arbejder løbende på, at udvikle vores arbejde med at synliggøre for eleverne, hvad der er i fokus i de enkelte undervisningsforløb, og at evaluere så elevernes udvikling bliver synlig for dem selv. Vores tur til Skagen sidst på skoleåret var så stor en succes at vi fremover tager afsted sammen. Vi er i skrivende stund ved at planlægge næste års lejrskole. Trinberetning for 2.mellemtrin i skoleåret 2014/2015 Fokusområder Jævnfør trinberetningen for skoleåret var følgende fokusområder: 1. Projekt tiden har kun ligget i 4.modulet 2. Værksteds-ugerne har været fordelt over 6 uger i stedet for 3 og kun ligget i projekt tiden. 3. Antallet af temauger er mindsket fra 9 til 5 uger. 4. Implementering af udviklingsplanen 5. Flere låne-lærere: Vibeke til billedkunst, Anette til engelsk, Jesper til naturgrundlag Ad 1) Fordelen ved at projekt tiden har ligget mandag til torsdag i 4.modulet har været, at dels har det for eleverne skabt en klar struktur i hverdagen samt har været et godt afbræk i forhold til basis-timerne. Stort set al undervisning i projekt tiden dette skoleår har fundet sted med 6. og 7. klasse sammen. Det har eleverne været glade for, fordi de i samarbejdet dermed har oplevet at blive både fagligt, socialt og personligt udfordret. Der har været en god dynamik mellem klasserne. Ulempen har været, at det i denne yder-time til tider har været svært at opretholde elevernes koncentration og fokus - særligt inden for de svært forståelige og mere komplekse fagområder. Desuden har det ikke været muligt at lave aktiviteter ud af huset i projekt tiden indenfor den angivne tidsramme. Ad 2) Eleverne var generelt glade for afbrækket fra basisundervisningen til de taktilt og praktisk funderede værksteder. 7. klasse, der har prøvet at have værkstedsuger, som hele uger på et værksted var generelt

14 utilfredse med, at man på den korte tid ikke kunne nå at fordybe sig og få grundteknikkerne indenfor værkstedsfagene mere grundigt ind under huden. Lærerne er enige i denne betragtning, og tilgodeser derfor behovet med to fordybelsesdage på hvert værksted i skoleåret Ad 3) Det har fungeret bedre ikke at få afbrudt basisugerne så ofte med temauger. Det har fx før været svært at finde samlet tid til at læse og arbejde med en roman i dansk. Vi vurderede, at følgende 5 temaer egnede sig til en samlet fordybelsesuge: Entreprenørskab, Børn i verden, Europas historie, værtsuge for svenskerne og Naturgrundlaget. Alle 5 temaer blev efterfølgende vurderet af elever og lærere, som havende fungeret optimalt efter de stillede læringsmål. Ad 4) Jvf. implementering af udviklingsplanen deltog 2.mellemtrin i børneskolens projekt om de fire årstider. Som de ældste elever tilkendegav eleverne på 2.mt i evalueringen, at de især havde lært meget om at få alle i gruppen med, tage ansvar, hjælpe de mindre elever samt var de glade for den praktisk/musiske dimension på værkstederne. De havde ikke fået det store faglige udbytte af projektet og havde også sværere ved at se sammenhængskraften mellem værkstederne. I fællesprojektet med OB om mennesket var evalueringen mere blandet, da eleverne ikke oplevede sammenhæng og ej heller så meget taktil eller praktisk/musisk undervisning. Desuden mente en stor del af 2. mt. s elever, at de var for små til seksualundervisnings-værkstederne med OB-eleverne. Flere havde også svært ved at gennemskue læringsmålene på de enkelte værksteder. På 2.mt. ville vi gerne have haft flere aktiviteter ud af huset i nærmiljøet som en skole i samfundet, men det var ikke muligt pga. projekt tidens tidsramme. Ad 5) Det har fungeret godt, at eleverne på 2.mellemtrin har lærere, som de har haft på 1.mellemtrin og lærere, som de møder i OB senere. Det skaber en mere flydende overgang mellem trinene og det får aflivet nogle myter. Det er også sundt for lærerne at samarbejde på tværs af trin. Trinnet: Da lærerne på 2.mellemtrin de seneste år har oplevet, at eleverne generelt ved mindre om den verden de lever i, ændrede vi dette skoleår formen i AO-timerne og lavede en fast årsplan fra årets begyndelse. De fleste AO-timer har 6. og 7. klasse derfor været sammen, hvor timen er begyndt med at se Ultra Nyt (nyheder i børnehøjde) fra dagen før og tage pulsen på, hvad der sker i Danmark og verden. Det har været godt for den generelle undervisning, at eleverne har kunnet få et aktuelt indblik i hvad der sker. Vi har også arbejdet med Danmarks Grundlov samt teknikker for den gode fremlæggelse. Dette arbejde vurderer vi lærere dog har været lidt på bekostning af tid til klassemøder om den enkelte klasses trivsel. Det tager vi til efterretning i det kommende skoleår. 7. klasse blev i dette skoleår beriget med tre nye klassekammerater: Esther, Ellen og Ludvig. De faldt alle hurtigt og godt til i klassen, så indkøringsfasen var kort og hurtigt glemte alle, at de ikke altid har gået i klassen. Med de nye elever åbnede klassen sig mere socialt for hinanden, og der har ikke været pigefnidder som førhen. I 6. klasse gik Noah Hahn Kristensen ud efter jul og Ludvig Blicher startede tre uger før vi skulle til Sverige. Han tog med til Sverige og blev hurtigt en naturlig del af klassen.

15 Lejrskoler: Introturen gik i år til Faksinge skov i Præstø, hvor vi blev kørt i bus det første stykke og blev sat af, for at vandre de sidste 20 km til lejrpladsen. Dele af gå-turen foregik langs svært befærdet landevej, hvilket ikke var optimalt. Desuden vildledte GPS en os i et skovområde tæt på lejrpladsen. Lejrpladsen lå i en lysning i skoven med to store sheltere og et muld-lokum. Her skulle eleverne rystes sammen igen som gruppe og udøve primitivt lejrliv med mad over bål m.v. Eleverne bliver dermed nødt til at tale sammen og arbejde sammen, dermed lærer de at blive bevidste om deres egne behov til forhold til andres. De lærer at udtrykke sig overfor andre, og de lærer noget om at blive presset lidt fysisk og psykisk. 6. og 7. klasse trivedes sammen fra start og var gode til at blande sig. Ved siden af lejrpladsen lå en højskole med svømmehal, hvor eleverne en af dagene fik lov at boltre sig. 7. klasse var desuden utrolig gode til at modtage 6. klasse som nye trin-kammerater. 7. klasses arbejde omkring, hvordan de skulle tage imod den nye klasse bar frugt, og turen viste allerede en meget harmonisk gruppe børn, som kunne arbejde og hygge på tværs. En stor del af skoleåret har stået i Sveriges tegn pga. vores samarbejde og udveksling med Friskolan Vintergatan. Sidst i november begyndte mail-korrespondancen mellem de danske og svenske elever, som skulle bo sammen under udvekslingen. I projekt havde eleverne om Nordens historie. Desuden arbejdede de svenske og danske elever samtidig med ungdomsfilmene Drømmen og I taket lyser stjärnorna, hvor de analyserede centrale emner i filmene og sendte hinanden kreative fremlæggelser på video samt skriftlige oplæg over Google-drive. Såvel elever som lærere fik stort udbytte af udvekslingen i Sverige i uge 9, hvis fokus var privat indkvartering med hverdagsliv i en svensk familie og med fagligt fokus på regionalt flora og fauna samt udendørs vinteraktiviteter. Forud for rejsen havde de danske elever i bo-grupper forberedt fremlæggelser om to af Dalarnes dyr, som skulle finde sted foran de pågældende dyr under besøget i Järv-zoo. I ugerne op til, at svenskerne kom på udveksling hos os, arbejdede klasserne med faglig læsning med udgangspunkt i de seværdigheder, som de skulle besøge og vide noget om forud for byløbet i København. Byløbet var i Christian den 4. fodspor, så eleverne fik en del viden om Københavns historie. Svenskerne var i uge 21 ligeledes privat indkvarteret hos os, hvor skoledagene indbefattede fotosafari i Holbæk med punkterne i skolens værdigrundlag som omdrejningspunkt, Turfhunt i København samt rundvisning med guide på Christiania samt teambuilding på skolen den sidste dag. Eleverne voksede tydeligt med opgaven i forhold til at lære nye mennesker at kende fra et andet land, samt indgå fagligt samarbejde og at videndele på tværs af landegrænser. Eleverne skulle gøre deres ypperste for at kommunikere tydeligt samt blev udfordret på egen komfortzone. Alle voksede personligt, socialt og fagligt med opgaven. Selv om samarbejdet med Friskolan Vintergatan har fundet sted siden 2003, skulle vi i lærerteamet vænne os til samarbejdet med skolens nye rektor, som har mange ideer og planer, så fremtiden bliver spændende og ikke uden ændringer. I stedet for at deltage i Lilleskolefestivalen i år, fokuserede 7. klasse på klassefællesskab og teambuilding. Klassen benyttede sig af lokale aktiviteter i byen i form af en dag i surfklubben, en dag i klatreparken, samt at se OB s musical. Det var godt givet ud. Fokusområder: I det kommende skoleår har børneskolen indført, at starte undervisningen med ½ times morgenbånd hver dag. Mandag er der klassemøde i begge klasser med klasselæreren, tirsdag har Lykke morgenbånd med 6.

16 klasse, da 7. klasse er til præst. Onsdag er der morgensamling med 1.mellemtrin indeholdende 2 sange. Lærerne laver en sang-årsplan for den ene sang. Klasserne skiftes til at vælge den anden sang med musiklæreren. Eleverne får en morgen-makker fra en anden klasse, som de også skal læse med i den sidste del af morgensamlingen. Torsdag ser trinet Ultra Nyt og tager pulsen på verden. Fredag er der morgensamling for børneskolen efter samme principper som onsdag. Vi ændrer igen i projektstruktur ud fra de erfaringer, som vi har gjort os. Der bliver ingen temauger, som afbryder basis-ugernes kontinuerlighed og mulighed for fordybelse. Mandag og fredag bliver rene basisdage. Tirsdag og torsdag indeholder projekt efter spisepausen og onsdag bliver fordybelsesdag med projekt fra 3.modul. Set i forhold til implementering af udviklingsplanen ønsker vi på 2.mt. i det kommende skoleår i højere grad at kunne udnytte fordybelses-dagen i projekt onsdag til at benytte nærmiljøet, komme ud af huset samt gennemføre taktilt, praktisk/musisk-baseret undervisning. Konklusion: Skoleåret på 2.mt har igen i år budt på såvel strukturelle, pædagogiske, faglige og personalemæssige forandringer og udfordringer, som vi har oplevet at kunne navigere i og løse bedst muligt. Vi ser frem til at imødekomme de nye tværfaglige, samarbejdsmæssige og pædagogiske tiltag jvf. skolens nye udviklingsplan og har som klart mål fortsat at skabe en rød tråd og kompetenceudvikling for 2.mt s elever såvel personligt, socialt og fagligt set i lyset af skolens værdigrundlag. Trinberetning for Overbygningen i skoleåret 2014/2015 Fokusområder Overbygningen har haft tre fokusområder i dette skoleår. Fremmøde, protokol og udvikling af forældresamarbejdet Grøn skole Rødere tråd mht. projektfremlæggelser og de muligheder der er her. Fremmøde, protokol og udvikling af forældresamarbejdet er kommet godt i gang. Der er hver uge blevet skrevet ugeplaner med informationer og beskrivelse af undervisningens indhold. Der er dog stadig brug for finjusteringer. Vi har bl.a. et ønske/mål om, at forældrene selv skal gå ind og skrive i protokollen, hvis deres barn er fraværende. Grøn skole, hvor der har været mest fokus på at spare på papirforbruget. Vi har forsøgt at minimere forbruget ved at scanne tekster ind i Google drev og dermed undgået kopiering. Her er vi rigtig godt på vej. Det sidste fokusområde mht. den røde tråd ved projektfremlæggelser skal der stadig kigges lidt på, også i samarbejde med resten af skolen i forbindelse med udviklingsplanen.

17 Trinnet Vi startede skoleåret med fuldtallige 8 og 9. klasser og to 10. klasser med hhv. 14 og 15 elever. Udefra kom der 13 elever fra Sdr. Jernløse og 13 elever fra andre skoler. I løbet af skoleåret har 4 elever forladt os, men der er efterfølgende blevet fyldt op igen. Johannes, som var tysklærer fik nyt job og valgte at forlade os 1. marts Hans job overtog Rikke fra 2. mellemtrin delvis, hvilket hun fortsætter med i kommende skoleår. Skemaet for dette skoleår har igen bestået af flest 14 dages perioder i basisfagene dansk, engelsk, tysk og matematik for de enkelte klasser. For årsprojekterne har hovedoverskrifterne været i 8. kl Danmarks udvikling fra landbrugssamfund til Danmark som bynation, i 9.kl Samfundsudviklingen efter 1850 i Europa med særlig henblik på naturgrundlagets og videnskabens betydning for industrialisering og moderne samfundsindretning. I 10. kl Den geografiske, samfundsmæssige og historiske udvikling af Europa fra 1. verdenskrig og frem til i dag. Uge 4 10 deltog Overbygningen i et fælles projekt for hele skolen. Overskriften var Mennesket. Eleverne var fordelt på forskellige hold, som rokerede rundt på forskellige værksteder. Et spændende projekt med en del udfordringer bl.a. det at skulle formidle den samme undervisning til en elevgruppe i alderen år. FOA skulle i år have temaet Indsamling. I fællesskab med eleverne blev vi enige om, at indsamlingen skulle gå til Folkekirkens Nødhjælp Gi en ged projekt. FOA varede i 4 dage og eleverne var fordelt på forskellige hold, såsom cykelværksted, billedkunst, musik, cafe, praktiske arbejder samt kommunikation. Projektet blev afsluttet med et marked, hvor forældre og søskende var inviteret. I alt blev der ydet en kæmpe indsats i denne uge både fra elever og lærere og i alt blev der samlet kr ,- ind. Disse penge blev overdraget til en medarbejder fra Folkekirkens Nødhjælp. Hun var meget overvældet af dette projekt. Den sidste uge af dette skoleår afsluttede de forskellige udtryksfag. Hvert udtryksfag producerede hver især et produkt som blev fremvist for alle den sidste dag. Drama/musik opførte en musical, hvor de selv havde skrevet tekst og musik. Træværkstedet lavede nye møbler til terrassen i Overbygningen, Pøk havde besøg af Slagteriskolen og arbejdede med ½ gris, Film lavede en kortfilm og Billedkunst lavede fantastiske installationer. En god afslutning på dette skoleår. Linje- og studieture I uge 35 tog alle 7 linjehold på den årlige linjetur. Målet med denne tur var at lære hinanden at kende, skabe sammenhold og fællesskab. Ydermere skulle der prøves grænser af i forhold til en selv. Turene gik fra Skagen til Bornholm med overnatning i det fri. Med hjem fra disse ture havde vi glade, trætte og tilfredse elever, som bestemt havde nået målet. 8. klasses studietur gik igen i år til København. Formålet med turen var at eleverne stiftede bekendtskab med et anderledes København end det de fleste kendte. Det handlede ikke om shopping og Strøget. Fokus lå på Nørrebro. Nørrebro som knudepunkt for historiske begivenheder og nu som et kulturelt brændpunkt. Eleverne forberedte i deres studiegrupper en guidet tur gennem Nørrebro. Derudover var der forberedt besøg på udvalgte steder og institutioner, der viste noget om unges og børns muligheder på Nørrebro. Eleverne besøgte i mindre grupper fx Det Frie Gymnasium, Blågårdsbunkeren (et projekt for indvandrerdrenge), Det nye Ungdomshus og forskellige

18 andre skoler og institutioner. Udover det besøgte vi Ørestaden og så hvordan en bydel var bygget op fra bunden. Hvilke tanker lå der bag byplanlægning og arkitektur. Dette havde vi også fået et indblik i, da vi havde besøg af en byplanlægger fra Holbæk Kommune inden turen. Turen bestod også af et besøg på Amager Fælled, hvor naturen i byen blev udforsket. Et besøg i Folkekøkkenet i Korsgade blev det også til. Klasserne overnattede på henholdsvis Den lille Skole i Lyngby og på Bagsværd Friskole 9. klasse har gennem en årrække samarbejdet med to skoler i Essen i Tyskland. Det har været nogle gode år, men samarbejdet har ikke været optimalt de sidste par år og det har været svært at få indkvartering til alle elever på trods af at det var to skoler vi samarbejdede med. I år fik at vide at der kun ville være indkvartering til halvdelen af eleverne og det gjorde at vi et par uger før måtte aflyse samarbejdet. Derfor måtte vi lynhurtigt stable en ny tur på benene. Vi valgte at tage til Greifswald, som vi tidligere havde oplevet som en spændende og overskuelig by. Byen har en baggrund i det tidligere DDR og har samtidig et atomkraftværk, som er relevant for årgangens arbejde med energi og miljø. Vi boede på vandrehjem med eleverne og vi havde en udbytterig og hyggelig tur, der var en succes, både fagligt og socialt, set i lyset af den korte forberedelsesfase. Vi besøgte atomkraftværket og et tidligere Stasi fængsel i Rostock. Derudover havde eleverne opgaver i deres studiegrupper, omkring miljø, indvandring, religion m.m. Vi brugte noget tid på at kontakte forskellige skoler dernede med henblik på et fremtidigt samarbejde. Vi har fået positiv respons fra en Montesorri-skole og en Waldorf-skole. I uge 16 og 17 tog 10. klasse på studietur til Hviderusland. Vi startede med 2 dages med ophold i Krakow og et besøg i Auschwitz. Det var en tur, som for mange elever var grænseoverskridende, og krævede meget mod, men som virkelig også var meget udviklende for den enkelte. Samtidig oplevede eleverne et meget anderledes samfund end de var vant til. I hverdagene derovre var der bl.a. planlagt forskellige virksomhedsog skolebesøg. Vi blev fantastisk modtaget af familierne derovre, som havde gjort, hvad de kunne for, at både deres elever og vores elever skulle få en rigtig god oplevelse. En oplevelse, som de hviderussiske elever oplevede, da de var på besøg hos os i uge 44. Her ydede vores danske familier en rigtig god og tilfredsstillende indsats. Inden vores studietur til Hviderusland brugte vi megen tid på at snakke med vores elever. Når man siger ja til 10. klasse indebærer det også en tur til Hviderusland. På trods af megen snak og forberedelse på turen var der en lille håndfuld elever, som ikke kom med. Vores evaluering af dette er, at vi næste år vægter meget, at forældrene bakker op om projektet og er med til at skubbe deres barn ud over kanten. Konklusion Der er generelt en enighed om, at vi er kommet godt i mål i dette skoleår. Den 20. juni blev der holdt dimission for 43 elever. Næste år er der fyldt op i både 8. og 9. kl. med 46 elever på hver årgang og på 10. årgang er der 37 elever. Vi vil have fokus på flg. områder næste skoleår - Udvikling af forældresamarbejdet, da vi ønsker, at forældrene skal tage mere ansvar for at få information samt for deres barns skoleparathed. - Grøn skole/omtanke mht. forbrug, således at flere miljøvenlige produkter forefindes på skolen - Lektiekulturen, da vi gerne have eleverne til at forstå, at lektiekulturen også hænger sammen med vores forpligtende fællesskaber.

19 I det kommende skoleår vil basisugerne kun være af en uges varighed, da flere elever giver udtryk for, at der går for lang tid mellem basisfagene, specielt sprogfagene. Samtidig med at vi gerne vil have fordybelsen ind i fagene, er det en god mellemlanding vi har foretaget, og glæder os til at se resultatet. Studieturene er en stor del af vores projekt, derfor fortsætter projektindholdet på alle tre årgange med nogle enkelte finjusteringer. Linjeturen vil kun være med 2 overnatninger i fht. tidligere, hvor den var på 5 dage. Dette bunder i en fælles skolebeslutning i forhold til økonomi, pædagogik og fællesskab. Fællesprojektet vil næste år vare en fuld uge og det vil kun være og 9. kl., som deltager. I FOA-ugerne, som afholdes i uge 46,47 og 48, skal der laves musical, som alle overbygningselever skal være en del af. Trinberetning for Fritidsordningen i skoleåret Fokusområder Det har været et år der endnu engang har været præget af forandringer. I starten af året blev Erik varslet fyret pga. nedskæringer. Han blev dog reddet på målstregen af Line som valgte at finde et andet sted at arbejde. Desuden har Luna været langtidssygemeldt pga. stress. Det har betydet at der i det kommende år kun er klassepædagoger fra 0.klasse til 3.klasse. Dette har selvfølgelig påvirket vores arbejde, men skruen er blevet holdt i vandet og vi har alligevel kunne arbejde med vores fokusområder. Vi har desuden prøvet at indrette rummene lidt anderledes. Vi har inddraget det tidligere legerum til at være Krea-rum. Tanken var at opgradere vores værksteds sysler således at det var lettere tilgængeligt for os og børnene. Og at vi ikke var afhængige af om skolen var færdig før vi kunne forberede os. Puderummet er derfor blevet til legerum og den store hoppe madras er væk. Det har givet færre slås lege hvilket også var en af intentionerne. Vi har eksperimenteret med at have et par uger hvor alle klasser skulle være ude de første par timer af FO. Det var en stor succes. At samle både større og mindre børn udenfor, gav nye muligheder for lege på tværs. Vi har et fantastisk udeareal men tit kan det godt føles tomt og stort, når børnene fordeler sig både indenfor og udenfor. Det virkede som en mere aktiv FO da vi havde disse uger. Derfor vil vi gerne afprøve mulighederne mere og har valgt at have et fokusområde i år der hedder Den frie Leg. Vi oplever at børnene har meget brug for at lege når de har fri og dette vil vi gerne støtte mere op om. Ideen med inklusionsarbejdet handlede om at udnytte vores fælles ressourcer, arbejde på tværs og have speciel fokus på børn med behov for støtte. Udover det almindelige pædagogiske arbejde har der været fokus især på 1. klasse og 5. klasse. Disse to klasser har af forskellige årsager haft ekstra brug for støtte og fokus. I Indskolingen viste det store Teaterprojekt sig som en inklusionssucces. Især i forhold til at arbejde/opleve på tværs af klasserne og til at tilgodese støttebehovs børnene. Ligeledes var ugerne med Udeleg en inklusionsproces med leg på tværs. Og vi kan se at vores tidligere pædagogiske tiltag med hallen åben for alle og spilledag om fredagen også stadigvæk har den tilsigtede

20 pædagogiske virkning. Også i forhold til inklusion af børn med særlige behov. I den almindelige hverdag har vi ikke foretaget specielle tiltag ud over det almindelige pædagogiske virke. Vores projekt; Vores Børn har pga. af Lunas sygemelding ligget stille. Der har ikke været den ønskede evaluering i vinter. Men udover det, har der i dagligdagen været arbejdet i praksis med teorien. Vi oplever stadig nogle udfordringer og derfor har vi valgt at videreføre dette fokusområde til næste år også. Pædagogrollen har været i vælten i dette år. For hvad var vores kerneopgaver og hvilken rolle skulle vi spille i samarbejdet. Der er blevet udarbejdet en funktionsbeskrivelse for pædagogen i klassen. Ligeledes har der været afholdt et evalueringsmøde mellem lærer og pædagoger. Den oprindelig idé med en klassepædagog der fulgte 0.kl 5 kl. er på grund af besparelser blevet ændret til at klassepædagogen følger klassen fra 0.kl- 3. kl. Dette betyder at man stadig har sin klassepædagog med i overgangen fra Indskolingen til mellemtrinnet. I skoletiden har vi arbejdet med værdierne- Bæredygtig læring handlede om at vi skulle være mere synlige og deltagende i undervisningen. Trods stormen synes jeg, at vi hver især har forsøgt at sætte vores præg og understøtte læreren. Der er også fra pædagogisk side taget initiativer til at være aktiv og igangsættende. Der har især i indskoling været brug for vores kompetencer som inkluderende pædagogisk personale. Især 1. klasse har været i spil med en del drenge som havde brug for ekstra støtte. Der er blevet tænkt mange tanker og gjort en del tiltag for at få klassen til at fungere. Sommerugens fokusområde handlede primært om at vi skulle afse tid til at mødes med lærerne for at planlægge det kommende år, men også at vi selv skulle have en bedre struktur på vores daglige arbejde. Dette er opnået da vi som pædagoger også mødes efter sommerferie start for at planlægge og organisere. Vi har af gode grunde svært ved at evaluere inden trinberetningens udgivelse, da vi endnu ikke har haft disse dage. Men vi har store forventninger til at det vil gøre vores arbejde bedre, mere struktureret og mere overskueligt for alle. Indholdet af disse dage kan også læses implicit i de kommende fokusområder. Fritidsordningens nye fokusområder: Den frie leg: Vi skal i de kommende år reducere vores Fritidsordningsliv med en halv time dagligt. Dette betyder at vi har børnene i kortere tid og derfor må nytænke vores praksis. En af udfordringerne er at de fleste børn bliver hentet tidligt i vores institution. Desuden vil en længere skoledag også fordre andre behov hos børnene. Vi ser allerede nu en tendens til at børnene fravælger de værksteder vi ellers har prioriteret højt. Trods retænkning af lokalebrug har dette ikke gjort tilmelding større. Vi forudsiger med den længere skolegang at børnene i højere grad vil vælge den frie leg og sportsaktiviteter. Vi vil stadig gerne kunne tilbyde værkstedsaktiviteter men vi vil nedprioritere og retænke dette og i stedet fokusere på at skabe bedre rammer for de ovenstående. Når vi laver værksteder vil vi også, så vidt muligt, prøve at lave dem udendørs. Således at de ligger i forlængelse af børnenes leg og måske bliver mere attraktive som tilbud. Det vil vi gøre i det daglige og især ved legepladsdagen. Der er i forvejen igangsat to initiativer;