TEMA: B rn som pårørende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMA: B rn som pårørende"

Transkript

1 DE9 INFO DE9 - FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE I MIDTJYLLAND NR TEMA: B rn som pårørende

2 DE9 er et fællesråd for foreninger for pårørende til psykisk syge i Midtjylland LEDER Frivillighedsåret 2011 blev året, hvor DE9 blev præget af forandringer både indefra og udefra. SIND Depressionsforeningen Af Hanne Tranberg, formand i DE9 OCD PS LANDSFORENING Foreningen Landsforeningen mod Huntingtons Chorea Alzheimerforeningen 2011 var valgår og Frivillighedsår. I forsøg på at medvirke til at få psykiatriens elendige økonomiske vilkår sat på dagsordenen arrangerede DE9 i samarbejde med SINDs Aarhuskreds og PsykInfo en meget velbesøgt debataften med oplæg af Poul Nyrup Rasmussen i det sene forår. Den nye regering skrev forbedring af vilkår for Psykiatrien ind i regeringsgrundlaget. Vi forventede at Psykiatrien ville komme på finansloven men fik kun en anelse flere Satspuljemidler. DE9 er dybt skuffede over, at de mange valgløfter om forbedring af psykiatrien ikke holdt stik. Men det forhindrer os ikke i fortsat at være højrøstede i forhold til at få udlignet forskellen mellem den psykiske og den somatiske sundheds vilkår! I forbindelse med Frivillighedsåret har DE9 deltaget i konferencer med adskillige af Region Midtjyllands kommune, som alle ønsker at indgå i tættere samarbejde med pårørendeforeningerne et tiltag, DE9 ser på med stor tilfredshed. Vi håber, at vores samarbejde bærer frugt og kan bedre forholdene inden for psykiatrien, uden at de frivillige foreninger kommer til at overtage kommunernes og regionernes forpligtelser. DE9s daglige leder Susanne Bøgh Alders fratrådte sin stilling i foråret, da projektet, der finansierede hendes stilling, ikke blev fornyet. Bestyrelsen og medlemsforeningerne greb anledningen til at indlede en dybtgående drøftelse af DE9s fremtidige samarbejdsmuligheder, opgaver og fælles visioner. Vi konkluderede, at der fortsat er såvel behov som ønsker om at holde sammen. Drøftelsen vil blive fortsat på kommende bestyrelsesmøder. Når vi står sammen, har vi større gennemslagskraft. Heldigvis fik DE9 nogle måneder senere en ny, mindre bevilling, således at der igen kunne ansættes en daglig leder. Efter knap et halvt års vakance tiltrådte Morten Lind Pedersen som daglig leder med 20 timer om ugen. 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE DE9 2 Leder 4 Hvem, Hvad, Hvor i DE9 5 De berørte DVD om seniorpårørende 5 Cafémøder Cafémøder for pårørende til spiseforstyrrede TEMA 6 Når børn og unge er pårørende Om børnegrupper i SINDs Pårørenderådgivning 8 frirum Om grupper for børn i traumatiserede flygtningefamilier 10 Hjælp til at få snakken i gang Karen Glistrups samtalebog for børn og voksne 11 Børnebog om depression Mette Egelund Olsens bog fortalt ud fra børnenes perspektiv 12 Støtte og rådgivningstilbud Om psykiatriens tilbud til børn af psykisk syge forældre FORENINGER 18 SINDs Pårørenderådgivning 19 DepressionsForeningen 20 ADHD-foreningen 21 LANDSFORENINGEN AUTISME 22 PS LANDSFORENING 23 Spædbarn med spiseforstyrrelse Milles mor fortæller om sin og familiens kamp med en spiseforstyrrelse 24 OCD-foreningen 25 Landsforeningen mod Huntingtons Chorea 25 Alzhheimerforeningen INFO 26 Frivillige fortæller 6 forskelige jobs i pårørendeforeninger 30 PsykInfo Anmeldelser af bøger om børn som pårørende 14 Som at gå på glasskår Kerstin Østbergs liv i skyggen af en dominerende far 17 Min bror har ADHD Karen Purups kamp for at gøre alle andre tilfredse Redaktion: Morten Lind Pedersen (ansvarshavende redaktør), Mie Boel Villadsen Illustrationer: Pia Olsen (fra Karen Glistrups bog: snak om angst og depression ) Layout: Keld V. Sørensen. Tryk: Chronografisk, Trykt på FSC-mærket papir. Oplag: 2000 stk. 3

4 Om DE9 HVEM HVAD HVOR DE9 er et fællesråd for foreninger for pårørende til psykisk syge i Midtjylland. Som medlemmer optages foreninger for pårørende til psykisk syge i Midtjylland Medlemsforeningerne Der er i øjeblikket 6 medlemsforeninger i DE9: SINDs Pårørenderådgivning ADHD-foreningen, Midt-Østjylland Landsforeningen Autisme, Kredsforening Østjylland OCD-foreningen PS LANDSFORENING, Pårørende til Spiseforstyrrede DepressionsForeningen Samt to associerede medlemsforeninger: Landsforeningen mod Huntingtons Chorea Alzheimerforeningen i Hvad står DE9 for? Vision Det er DE9s vision, at menneskerettighedernes artikel 1 også skal komme til at gælde for psykisk syge og deres pårørende, så vi bliver behandlet ligeværdigt og får lige rettigheder. Mission Det er DE9s mission at sikre og fremme det hele liv for psykisk syge og deres pårørende. Psykisk syge og deres pårørende skal forstås og mødes både på det fysiske, det psykiske, det sociale og det sjælelige plan. Respekt for brugerne DE9 arbejder for størst mulig inddragelse af de pårørende, fordi vi tror, det er brugernes ønske og i brugernes interesse. Inddragelse af de pårørende skal naturligvis altid ske under respekt af brugernes rettigheder og integritet. DE9 Skovagervej Risskov Indgang 65, st.th. Tlf.: Mail: DE9s principprogram hedder: Et helt liv for alle mennesker 1. DE9 vil arbejde for inddragelse af de pårørende 2. DE9 vil arbejde for obligatoriske behandlings- og handleplaner for alle psykiatriske patienter/brugere 3. DE9 vil arbejde for støtte og rådgivning til børn og unge under 18 år, der har en sindslidende forælder eller søskende 4. DE9 vil arbejde for støtte, rådgivning og psykoedukation til unge over 18 år, voksen- og seniorpårørende 5. DE9 vil arbejde for bedre koordinering af den profes sionelle indsats ved akut-teams, indlæggelse, udskrivning og flytning 6. DE9 vil arbejde for øget kendskab til sammenhængen mellem kost, motion og psykisk sygdom 7. DE9 vil arbejde for intensivering af aktivitetstilbud til psykisk syge uanset hvilket regi, de befinder sig i, og uanset hvilken aldersgruppe, de tilhører 8. DE9 vil arbejde for at sikre økonomisk støtte fra ministerier, regionen og kommunerne til de frivillige pårørendeforeninger, så de faktiske udgifter bliver dækket, og der gives mulighed for nye tiltag 9. DE9 vil arbejde for indsamling, bearbejdning og formidling af relevant viden samt forskning om og i pårørende arbejde. 4

5 Seniorpårørende & PS Landsforenings Cafémøder DVD De Berørte De berørte indeholder en række interviews om at være seniorpårørende og stiller skarpt på, hvad det gør ved ens livskvalitet gennem mange år at have et voksent barn, der er psykisk syg Seniorpårørende DVD en De berørte giver et indblik i, hvad det vil sige at være bedstemor i al almindelighed, og hvad man gør, når der opstår svære problemer med bedstemorrollen. Den beretter om at være far og mor til en datter, der har været syg i mange år, og om hvordan far og mor sammen arbejder for at skabe struktur, rum og håb for datteren og sig selv. Seniorpårørende i perspektiv Tidligere var det at være pårørende til et barn eller barnebarn, en søskende eller forælder, en ægtefælle eller god ven, der er psykisk syg, ikke noget man talte om. I dag er det heldigvis anderledes, og nu kan seniorpårørende også få støtte til at tackle deres problemer. Udsendelsen starter og slutter med et indlæg af Professor Uffe Juul Jensen om netværkets betydning for at komme sig og om håbet som en altafgørende faktor. Udsendelsen er lavet af SeniorTV Aarhus og er udgivet på DVD, der kan lånes hos PsykInfo Aarhus. Senior TV. Idé: Jeannette Cold, Producent. Villy Juhl. i AARHUS PS LANDSFORENING INVITERER TIL CAFémøder i DE9, Skovagervej 2, indgang. 65, 8240 Risskov Cafémøder er til dig som: Er pårørende til mennesker med en spiseforstyrrelse Er pårørende til en som skader sig selv eller har anden diagnose oveni spiseforstyrrelsen Har et enkelt spørgsmål eller flere der fylder Er i tvivl om, hvad du kan gøre som pårørende Mødetider /1, 27/2, 27/3, 24/4, 29/5, 26/6, 28/8, 25/9, 30/10, 27/11, 18/12 i tidsrummet kl Yderlig info kan fås hos Kirsten Kallesøe på eller 5

6 Tema Når b rn og unge er pårørende Mange børn, der vokser op med psykisk sygdom i familien, har brug for at møde andre børn i samme situation. I børnegrupperne i SINDs Pårørenderådgivning møder de andre og oplever lettelse over ikke at være de eneste i verden, der føler sig flove og forkerte Af Joan Stæhr, børnegruppeleder i SINDs Pårørenderådgivning Alle forældre ønsker det bedste for deres børn, og det er en stor og til tider svær opgave at være forælder. Opgaven bliver dobbelt så svær, når man rammes af psykisk sygdom og både skal håndtere sygdommen og forældrerollen. Børn og unge, der har psykisk sygdom i nærmeste familie, får bekymringer og vanskeligheder, som andre børn er frie for. så lå hun det meste af dagen for nedrullede gardiner, og somme tider, når jeg skulle i skole om morgenen, kunne hun sige, at hun nok ikke var der mere, når jeg kom hjem. Det var svært at tvinge mig selv i skole på de præmisser, og jeg pjækkede ret tit for at blive hjemme og passe på hende Børns bekymringer Børnene kan spekulere over, om det er deres skyld, at deres mor græder, om hun er doven eller bare ikke er interesseret i dem. Børn kan være bange for, at forælderen vil tage sit eget liv, de kan være bange for forælderen, og mange børn er flove over deres syge forælder. Det er ikke ualmindeligt at børnene, for at skåne forældrene, undlader at dele deres vanskeligheder og bekymringer med forældrene, selv om de ønsker det. Forældres skyldfølelse Familierne vil typisk gerne tale med børnene om sygdommen og den betydning, den har for familielivet og for barnet. En del familier er i tvivl om, hvordan de kan støtte deres børn, og hvordan de kan tale om psykisk sygdom med dem. Mange forældre føler skyld over, at de ikke kan være forældre på den måde, de ønsker at være det. Vi ved også, at forældre typisk er usikre på, hvad de kan fortælle børn, og hvordan man kan tale med børnene om familiens vilkår. Børnene bliver usikre, når der ikke er overensstemmelse mellem det, de oplever, og det, de hører Nogle forældre giver børnene forklaringer som eksempelvis mor er træt. Børn sanser, hvordan forældrene har det og bliver usikre, når der ikke er overensstemmelse mellem det, de oplever, og det, de hører. Når der er psykisk sygdom i nærmeste familie, får børn til tider en uforudsigelig hverdag. Og forælderen kan i perioder være ude af stand til at have empati. 6

7 Tema Bekymring og omsorg Børnene påtager sig et stort ansvar i familien. Det er ikke ualmindeligt, at børn og unge bliver hjemme om aftenen for at sidde hos den i familien, der er angst for at sidde alene, eller trøste den der er depressiv. Børnene får eller påtager sig mange praktiske opgaver, de kan tage forældrerollen over for mindre søskende, tage ansvar for at forælderen tager sin medicin og holde hjemmet rimeligt præsentabelt. Når børn bekymrer sig for deres forældre, er det svært for dem at samle sig om andre opgaver. De bliver typisk ukoncentrerede i skolen, og nogle børn bliver hjemme fra skole, fordi de er bekymrede for deres forældre. Uelsket, afvist og overset Når børn ikke kender årsagen til forælderens symptomer, kommer børnene til at føle sig uelskede og afviste. I særlig grad når der har været selvmordsforsøg. Børn tillægger forældrenes selvmordsforsøg manglende kærlighed til barnet. Ensomhed og tristhed Det er en stor sorg for et barn at miste sin forælder til sygdom. Sammen med tabet af den virkelighed, der har været, mister barnet nogle af de drømme, det havde for fremtiden. Børnene taler ikke med nogen om deres tanker, de føler sig anderledes og forkerte Børn går typisk rundt med den opfattelse, at de er den eneste i hele verden, der lever med det vilkår at en i nærmeste familie har en psykisk sygdom. Børnene taler ikke med nogen om deres tanker, de føler sig anderledes og forkerte, og mange af børnene oplever stor ensomhed. Skyld og afmagt Børn vil mange gange føle sig skyldige, når familiens trivsel er truet. Når forældre reagerer med symptom er på sygdommen, vil børnene tro, det er deres skyld. Børn påtager sig typisk et stort ansvar for familiens trivsel. De prøver at hjælpe forældrene til at få det bedre og, når dette ikke lykkes, kan børn let føle sig mislykkede. Angsten for selv at blive syg Mange børn og unge er bange for selv at blive syge, når der er psykisk sygdom i den nærmeste familie. Hvis børnene i perioder mistrives, kan de tro, at de selv er psykisk syge. De kan have svært ved at skelne mellem at være ked af det og at have en depression. Børnene får typisk ikke delt disse bekymringer med andre. Børn lærer noget af svære vilkår Børn, der vokser op med forældre, der har en psykisk sygdom, får ikke alene vanskeligheder og bekymringer. De er typisk meget modne, de er utroligt gode til at tage ansvar, give omsorg og til at vise respekt og forståelse for andre mennesker. En stor del af de børn, der har deltaget i børnegrupper i SINDs Pårørenderådgivning siger, at de ikke ville være vilkåret foruden for så var jeg jo ikke den, jeg er nu. Hjælp og støtte til børnene For at børn og unge kan få en hensigtsmæssig balance mellem for eksempel omsorg og egenomsorg, har de ofte behov for hjælp og støtte. Børn har brug for viden, så det de oplever, ser og hører i deres hverdag stemmer overens med det, der fortælles til dem. Når børnene ikke får viden, laver de fantasier om, hvad der er galt, og børnenes fantasier er typisk væsentlig værre end virkeligheden. Analyse af gruppe forløb for unge Center for kvalitetsudvikling udgav i 2009 rapporten Støttegruppers værdi for unges selvværd og social mestring (En analyse af udviklingen hos unge med psykisk syge forældre før og efter gruppeforløb i SINDS Pårørenderådgivning). Rapporten påpeger, at det har særlig indflydelse på de unges aktuelle trivsel og hverdag, når de påtager sig at være det voksne barn, og tilsvarende hvor betydningsfuldt det er, via gruppeforløbene at få dette aftabuiseret og finde ud af, at man godt selv kan være almindelig, selv om en i den nærmeste omgangskreds er psykisk syg. Rapporten har baggrund i gruppeforløb for unge pårørende over 18 år. Vi formoder, at gruppeforløb for børn og unge under 18 år har samme gavnlige effekt. Rapporten kan downloades på I SINDs Pårørenderådgivning yder vi støtte og rådgivning til børn og forældre Vi tilbyder blandt andet Gruppeforløb for børn Gruppeforløb for forældre, hvor fokus er på børnenes trivsel Individuelle samtaler med børn og unge Familiesamtaler med fokus på børnene i familien Rådgivning og støtte til forældre og bedsteforældre m.fl. 7

8 Tema Flygtningebørn i Projekt frirum Alle forældre bekymrer sig om deres børn, men børn bekymrer sig også om deres forældre. Børn er dog gode til at skjule det. Børn med flygtningebaggrund er ofte bekymrede og påvirkede af det, deres forældre har været ude for i hjemlandet. Det gælder også, selvom børnene er født i Danmark. Børnene påtager sig ofte et stort ansvar for familiens trivsel Af Mie Boel Villadsen, frivillig kommunikationsmedarbejder Alle kender de dramatiske billeder fra TVskærmen af krig og katastrofer, der koster menneskeliv og splitter familier. For mennesker, der er flygtet fra hjemlandet på grund af krig eller forfølgelse og måske har oplevet fængsel og tortur, er det ikke begivenheder, man kan zappe væk fra, men oplevelser som sidder fast i hukommelsen. Det kan virke som om forældrenes bekymringer smitter af på børnene. Nogle familier er så prægede af traumer, stress, angst og sorg, at de kan have svært ved at give deres børn omsorg og opmærksomhed. søger Satspuljemidler, så det bliver muligt at videreføre tilbudet. Børnene i Projekt frirum Mange børn fra traumatiserede flygtningefamilier er stressede, sover dårligt og har ofte mareridt. De klager over mavepine og hovedpine, uden at lægen kan give en forklaring. Flere har svært ved at koncentrere sig i skolen og er meget trætte i løbet af skoledagen. Disse problemer kan på kort sigt gå ud over deres præstationer i skolen og deres evne til at omgås andre børn. På længere sigt kan opvæksten hos forældre med funktionsnedsættelse føre til fattigdom, ringe netværksdannelse, manglende tilknytning til uddannelsessystem og arbejdsmarked. Derudover har børnene en markant øget risiko for at ende i kriminalitet, og der er øget risiko for at de overtager forældrenes funktionsnedsættelse. Kulturelle forskelle Psykiske sygdomme og vanskeligheder tabuiseres ofte i flygtningefamilier, fordi det opleves som skam- Ministeriet for Indvandrere, Flygtninge og Integration skønner at % af de flygtninge, der kommer til Danmark er traumatiserede på grund af krigsoplevelser, fængsling, tortur m.m. Det har alvorlige konsekvenser for hele familien, særligt for børn og unge. Projekt frirum Projekt frirum var et treårigt samarbejde mellem Dansk Røde Kors og SINDs Pårørenderådgivning. Projektet sluttede i Det var et tilbud om børnegrupper til børn og unge fra traumatiserede flygtningefamilier. Grupperne i frirum gav børnene plads og støtte, så bekymringerne i hverdagen blev lidt mindre. SINDs Pårørenderådgivning Foto: Ulrik Norup Jørgensen 8

9 Tema fuldt. De tanker og spørgsmål, børn bærer på, diskuteres ikke i hjemmet, og børnene står alene med deres problemer. Der er behandlingsbehov hos den traumatiserede, men der er også behov for at hjælpe børnene. Netværk Børnegrupperne i frirum giver børnene mulighed for at møde andre, der har de samme livsvilkår. Det kan være med til at bryde følelsen af isolation og følelsen af at være anderledes. Børnene får hjælp til at skabe et nyt netværk, både i gruppen og udenfor. Gennem undervisning og leg fungerer børnegrupperne som et støttende og anerkendende fællesskab, så bekymringerne fylder mindre og hverdagen bliver lidt nemmere. Viden Undervisning i børnegrupperne giver børnene nøgtern information, herunder grundlæggende viden om Øvelser 4i frirum hjernen og traumatisering. Dette er med til at afmystificere posttraumatisk stress, giver børnene større forståelse for deres forældre og er med til at bryde tabuer. Viden kan give børnene mulighed for nye strategier og bedre livskvalitet, da viden er med til at mindske børnenes bekymringer, skyld, selvbebrejdelser og angst. Gennem undervisning og leg fungerer børnegrupperne som et støttende og anerkendende fællesskab, så bekymringerne fylder mindre, og hverdagen bliver lidt nemmere Læring gennem leg En anden vigtig del af børnegrupperne er legen, som er tilrettelagt i forhold til de temaer, gruppen arbejder med. Gennem leg udforsker børn omverdenen, lærer sig selv at kende, I forbindelse med afholdelse af børnegrupperne i frirum har Røde Kors og SINDs Pårørenderådgivning udarbejdet en håndbog med viden, metoder og inspiration til børnegrupper for børn i traumatiserede flygtningefamilier. del 4: 16 KonKrETE øvelser TIl børnegrupper udvikler selvtillid, opnår erfaring med at klare udfordringer, lærer at forholde sig til andre, udvikler social forståelse og danner venskaber. Ressourcer Når børnenes hverdag kan være så fyldt med bekymringer, savn og sorg, kan man glemme de ressourcer og gode oplevelser, som børnene også har. Børnegrupperne hjælper børn og familier til også at fokusere på de positive sider, når børnene f.eks. arbejder med fremtidsdrømme. Dette kan give en glæde i hverdagen og medvirke til at børnene får mere overskud til skole, venner og svære perioder. Forældrene For at børnegrupperne kan skabe gode og varige resultater, er det vigtigt at samarbejde med forældrene, så de kan støtte børnene. Samarbejdet er også nødvendigt, så børnene ikke kommer i en loyalitetskonflikt og oplever, at de udleverer deres forældre. Evaluering af Projekt frirum øvelse 1: o v e r s i g t o v e r ø v e l s e r Hvad betyder stress og traumer? Eksternalis hvordanvi taler om traumer og vilkår i familien øvelse 2: Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling har udarbejdet velkommen til børnegruppen øvelse 3: en evaluering af Projekt frirum. Evalueringen beskriver børnene, øvelse 4: udviklingen i de forskellige gruppeforløb, deltagernes udbytte, gruppeledernes vurdering og projektets øvelse 5: udviklingspotentiale. det skal være rart at komme om gruppeaftal passer /passer ikke på mig identitetsleg tappe badebolde - leg og arousalregulering øvelse 6: livets træ identitet, drømme og ressourcer I evaluering af deltagernes øvelse 7: udbytte hedder det bl.a.: højtlæsning Det er tydeligt, at de deltagende børn øvelse har 8: tilegnet sig værktøjer, handlemåder Bekymringskassen og mestringsstrategier, øvelse der 9: hjælper dem i tegn følelser deres hverdag. øvelse 10: Livets flod Håndbogen og evalueringen kan øvelse 11: downloades på når alarmen går - sådan kan man tale om trau øvelse 12: Frugtsalat at lege med nervesystemet øvelse 13: Hvem passer på mig? Beskyttelsesleg øvelse 14: 9

10 Tema Hjælp til at få snakken i gang Børn, der er pårørende til psykisk sårbare, får nu hjælp til at forstå, hvad der er galt. Og de voksne får hjælp til at få snakken i gang. Årsagen er, at positive erfaringer fra hundredvis af midtjyske familiesamtaler bredes ud til forældre og søskende i hele Danmark via en ny og utraditionel samtalebog Af Mie Boel Villadsen, frivillig kommunikationsmedarbejder Bogens helt store styrke er, at den igennem sine sproglige billeder og tegninger gør følelser forståelige og til noget, vi kan tale om. Karen Glistrups samtalebog snak om angst og depression.med børn og voksne i alle aldre er bygget op, så den kan læses op for små børn. Den rummer et væld af illustrationer, som alle generationer kan spejle sig i, og er skrevet i et sprog fuld af viden og varme. Kapitlerne guider familierne gennem de mest udbredte diagnoser og problemer. F.eks. angst, depression og humørsvingninger. Vigtig åbenhed Bogens budskab er, at det er vigtigt at tale om tingene. Hvis ikke man kan tale om sin fars depression, morens selvmordsforsøg eller mosterens skizofreni, så vokser det sig til noget stort og uforståeligt indeni.karen Glistrups bog, Snak om angst og depression...med børn og voksne i alle aldre, sætter ord og billeder på et emne, som mange har svært ved at tale om nemlig psykisk sårbarhed. Bogens helt store styrke er, at den igennem sine sproglige billeder og tegninger gør følelser forståelige og til noget, vi kan tale om. Vi vil alle gerne beskytte vores børn imod livets bagsider. Derfor kan vi have en tendens til at prøve at skjule for vores børn, hvis vi er Alle børn søger sammenhæng Det er svært at få puslespillet til at gå op, når man ikke har alle brikkerne kede af det og går igennem en svær periode. Men børn er kloge og sensitive, og de mærker straks, hvis noget går os på. Karen Glistrups bog giver redskaber til at åbne for dialogen mellem børn og voksne om følelser. Det er en god ting uanset om vi er direkte berørt af psykiske lidelser i familien eller ej, for alle børn har kammerater, som er berørte, og alle har vi brug for at kunne tale om de svære ting i livet. Yderligere oplysninger: Karen Glistrup, familie- og psykoterapeut (MPF), telefon , Bogen kan købes hos PsykInfo, Skovagervej 2, 8240 Risskov telefon , mail: 10

11 Tema Børnebog om depression Mor er indlagt er skrevet af forfatteren og journalisten Mette Egelund Olsen. Bogen er på 24 sider og illustreret af Lea Léten Mor er indlagt Af Ingelise Dalberg-Larsen, Frivillig rådgiver Mor er indlagt skildrer ud fra barnets perspektiv et forløb, som starter med, at barnets mor bliver indlagt på en psykiatrisk afdeling med depression. Det er ikke første gang. Vi bliver indviet i barnets tank er og frygt i forbindelse med den nye indlæggelse. Besøg på hospitalet Barnet besøger hospitalet fire gange sammen med faren. Ved det første besøg får vi en realistisk beskrivelse af, hvordan man som besøgende må ringe på for at blive låst ind på afdelingen. Her møder den lille pige en plejer og en læge, som taler med hende og forklarer om sygdommen i et sprog, som hun kan forstå. Det andet besøg bliver kort, fordi moren sover, og de lader hende sove. Ved det tredje besøg har moren det bedre, men ved endnu ikke, hvornår hun kan komme hjem. Hygge med far SIND Skovagervej 2, indgang Risskov Tlf.: Mette Egelund Olsen Illustreret af Lea Letén SIND_mor er indlagt_oms.indd :56:24 SINDs Pårørenderådgivning Herefter følger vi faren og barnets andre aktiviteter: Aftensmåltidet, hvor de hygger sig og et besøg i svømmehallen, hvor de hygger sig endnu mere. Ved det sidste besøg på hospitalet, går den lille familie en tur i parken. Moren har det meget bedre, og snart efter ringer hun og fortæller, at hun er klar til at blive udskrevet. Mor kommer hjem Efter morens hjemkomst fester familien. Barnet vil gerne have en forsikring om, at moren aldrig bliver syg igen, men det kan moren ikke love hende. Bogen kan købes hos PsykInfo, Skovagervej 2, 8240 Risskov telefon , mail: I et forord til bogen fortæller professor, ledende overlæge Poul Videbech om, hvor udbredt depression er, og hvor vigtigt, det er at bekæmpe den. Dette kan blandt andet ske ved information også til den syges børn, som forståeligt nok har meget svært ved at fatte den ulykke, som har ramt deres familier. Det er dette store og vigtige behov, denne bog imødekommer. Bogens mange illustrationer er lavet sådan, at de er med til at afdramatisere det problemfyldte forløb og gøre det lettere tilgængeligt. Hvis man anvender bogen i forhold til meget små børn, kan man eventuelt begrænse sig til at bruge tegningerne til at snakke ud fra og på den måde få talt om det, som det lille barn oplever i sin egen familie. Til sidst i bogen giver psykolog Vibeke Hansen gode råd til, hvad man kan gøre i forhold til børn i familier, hvor en forælder er deprimeret. 11

12 Tema Støtte og rådgivningstilbud Mange børn og unge vokser op med en psykisk syg mor eller far. Fælles for mange af disse børn er, at de deler en hverdag præget af uvished, skyldfølelse og bekymringer Af Morten Staghøj Petersen, frivillig kommunikationsmedarbejder Hvordan er det at være barn til en psykisk syg mor eller far? Hvilke tanker og forestillinger bærer man rundt på? Hvilken rolle spiller pårørendearbejde i forhold til disse børn? Der er ingen tvivl om, at børnene til tider har en følelse af at være fanget alene midt ude på det åbne hav, hvor redning tit kan synes at være langt borte. Fantasien er værre end virkeligheden Socialrådgiver Lone Buch Jensen, der er ansat på ambulatoriet for mani og depression på afdeling Q, med specialområde i familie- og ungeterapi, fortæller, at det især er skyldfølelse, børn oplever. Børn har en tendens til at bebrejde sig selv og påtage sig skylden for, at forælderen har fået en psykisk sygdom. Ofte siger børnene: det var måske, fordi jeg ikke opførte mig ordentligt. Eller fordi jeg tog min mors mobiltelefon. Eller fordi vi var oppe at skændes, og så blev hun syg kort tid efter, fortæller Lone Buch Jensen. Børn har en tendens til at bebrejde sig selv og påtage sig skylden for, at forælderen har fået en psykisk sygdom Skyldfølelsen tager til i styrke, fordi mange børn ikke får tilstrækkelig viden om forælderens psykiske sygdom. Denne mangel på viden omsætter børnene til fantasifulde gengivelser af de egentlige realiteter fantasien om forælderens Lone Buch Jensen psykiske sygdom bliver derfor værre end forælderens reelle sygdomssituation. Mangel på viden gør, at børn fantaserer i nogle baner, som er meget værre end virkeligheden, siger Lone Buch Jensen. Fordomme og tabuer Uvidenhed og mangel på viden kan desuden ses om et symptom på de tabuer og fordomme, som psykisk sygdom er omgivet af. Jeg har været i psykiatrien i 25 år, og selvom vi er kommet rigtig langt, er der et godt stykke vej igen, siger Lone Buch Jensen og forklarer, at den tabubelagte etikette gør, at børnene ofte føler sig alene med forældrenes sygdomsforløb. Børnene holder det oftest for sig selv, jeg vil tro, kun 20 procent af børnene fortæller det videre. Det er ikke let at komme og fortælle, at man har en forælder, som er psykisk syg. Når et barn ikke har nogen at dele sine følelser med, følger ensomhed og isolation. Støtte og rådgivningstilbud Psykiatrien tilbyder en bred vifte af forskellige rådgivnings og pårørendeordninger for børn af forældre med en psykisk sygdom. Man tilbyder forældresamtaler og familiesamtaler. Vi indkalder forældrene til en samtale for at høre, hvordan vi skal snakke med deres børn, hvad vi skal snakke om, om der er noget særligt, de gerne vil have hjælp og støtte til at tale med deres børn om. Så indkalder vi hele familien til en familiesamtale, siger Lone Buch Jensen. Hun mener, at særligt forældresamtalen er vigtig, fordi den sætter nogle klare rammer for, hvad den efterfølgende familiesamtale skal dreje sig om. Når et barn ikke har nogen at dele sine følelser med, følger ensomhed og isolation Det er vigtig, at, vi ikke sidder og fortæller noget, som børnene måske ikke ved, eller som forældrene ikke synes, børnene skulle have at vide, fortæller Lone Buch Jensen. Hvis man træder et skridt tilbage og ser det hele i et større perspektiv, er støttesamtalerne 12

13 Tema Mangel på viden gør, at børn fantaserer i nogle baner, som er meget værre end virkeligheden, siger Lone Buch Jensen. et vigtigt indled ende skridt i et større samarbejde med den kommunale socialforvaltning. Ud fra støttesamtalerne har de ansvarlige pårørendearbejdere mulighed for at underrette socialforvaltningen, som efterfølgende råder over forskellige behandlingsinitiativer. I forlængelse af samarbejdet, forklarer Lone Buch Jensen. det er jo ikke alle patienter, som er tilknyttet en forvaltning. Vi er nogle gange de eneste, som har indsigt i den tilstand, en familie befinder sig i. Denne sociale kontakt giver os muligheden for at gribe til handling, som de første. Børn lider under nedlæggelsen af lokalpsykiatrien Kommunens bostøtte og regionens behandlere var tidligere integreret under samme hus. Det betød, at kommunikation mellem bostøtte, behandler og patient var sammenhængene og effektiv. Lone Buch Jensen fortsætter: Samspillet mellem vores faglige viden om psykisk sygdom og kommunens tætte adgang til deres medarbejdere var enestående. Jeg har undervist i hele landet med denne samarbejdsmodel. Lone Buch Jensen fortæller, at supervision, undervisning og gensidig udveksling af erfaringer og nyeste know-how var grundstene i denne samarbejdsmodel. Om nedlæggelsen af lokalpsykiatrien fortæller Lone Buch Jensen: Nedlæggelse af Lokalpsykiatrien vil svække det nuværende samarbejde betydeligt. Vi mister den faglige kompetence og know-how, som de regionale behandlere kunne bidrage med. Fremtidige initiativer Om fremtidige initiativer siger Lone Buch Jensen, at dansk psykiatri burde rette blikket mod Holland. I Holland eksisterer der en model, hvor psykologstuderende, sygeplejerskestuderende og socialrådgiverstuderende er ansat i familier til at skabe struktur og afhjælpe praktiske gøremål. De studerende er i familierne i flere år. Den praktiske indsats afhænger fuldt ud af familiens behov. De studerende får supervision og uddannelse undervejs. Ifølge Lone Buch Jensen giver denne model familierne den støtte og praktiske hjælp, som de i mange tilfælde har stærkt brug for. Forebyggelse er et andet initiativ, som Lone Buch Jensen fremhæver. Hun fortæller, at netop forebyggelse og viden ville kunne afmontere mystikken og fordommene omkring psykisk sygdom. Man kunne tilbyde folkeskoleklasser foredrag om psykisk sygdom, og undervisning for folkeskolelærere i at lave underretninger. Det ville være effektivt og godt givet ud Nedlæggelse af Lokalpsykiatrien vil svække det nuværende samarbejde betydeligt 13

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Tema: DE9 INFO. Rollen som pårørende NR. 4 2009 DE9 - FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE I MIDTJYLLAND

Tema: DE9 INFO. Rollen som pårørende NR. 4 2009 DE9 - FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE I MIDTJYLLAND DE9 INFO DE9 - FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE I MIDTJYLLAND NR. 4 2009 Tema: Rollen som pårørende Skovagervej 2 8240 Risskov Århus Universitetshospital, Risskov Indgang 65, st.th www.de9.dk

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

SIND's På rø ren de råd giv ning

SIND's På rø ren de råd giv ning SIND's På rø ren de råd giv ning Idé Aktiviteter til brug i børnegrupper kata log for børn med psykisk syge forældre Udarbejdet af Joan Stæhr SIND s Pårørenderådgivning 2006 Journal nr.: 87131-0988 Dette

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE OG HANDICAPPEDE I MIDTJYLLAND 1 Rollen som pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Læs mere

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland SAYLE Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 på gymnasiale uddannelser i regionerne Syddanmark og Midtjylland Center for Selvmordsforskning - www.selvmordsforskning.dk Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 Center for

Læs mere

INFORMATION TIL DIG, DER ER TÆT PÅ ÉN MED EN PSYKISK SYGDOM

INFORMATION TIL DIG, DER ER TÆT PÅ ÉN MED EN PSYKISK SYGDOM Maj 2015 INFORMATION TIL DIG, DER ER TÆT PÅ ÉN MED EN PSYKISK SYGDOM Bedre pårørende- og netværksinddragelse i psykiatrien på Bornholm Psykiatri Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Psykiatrisk

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

NÅR BØRN ER PÅRØRENDE

NÅR BØRN ER PÅRØRENDE NÅR BØRN ER PÅRØRENDE REHABILITERINGSKONFERENCE NYBORG STRAND 30. OKTOBER 2013 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT INTRODUKTION Psykiatrifonden er en privat humanitær organisation, som hjælper mennesker med

Læs mere

TIL ELEVERNE. fra 6. 10. klasse NÅR ÉN I FAMILIEN BLIVER PSYKISK SYG

TIL ELEVERNE. fra 6. 10. klasse NÅR ÉN I FAMILIEN BLIVER PSYKISK SYG TIL ELEVERNE fra 6. 10. klasse NÅR ÉN I FAMILIEN BLIVER PSYKISK SYG Materialet er indsamlet og redigeret af Joan Stæhr, børnegruppeleder i SIND s Pårørenderådgivning. Lay-out: Morten Lind Pedersen, SIND

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

FOR PÅRØRENDE TIL PERSONER MED EN PSYKISK SYGDOM

FOR PÅRØRENDE TIL PERSONER MED EN PSYKISK SYGDOM SIND'S PÅRØRENDERÅDGIVNING FOR PÅRØRENDE TIL PERSONER MED EN PSYKISK SYGDOM SAMLET OVERSIGT OVER AKTIVITETER I SIND S PÅRØRENDERÅDGIVNING Administration Skovagervej 2, bygn. 23 8240 Risskov Tlf. rådgivning:

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil! Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Statusrapport vedr. dialogmøder og rådgivning for brugere og pårørende med tilknytning til Psykiatrien i Odder Kommune 2011

Statusrapport vedr. dialogmøder og rådgivning for brugere og pårørende med tilknytning til Psykiatrien i Odder Kommune 2011 Statusrapport vedr. dialogmøder og rådgivning for brugere og pårørende med tilknytning til Psykiatrien i Odder Kommune 2011 Odder projektet fortsætter i 2011 Siden 2007 har SINDs Pårørenderådgivning og

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Netværksgrupper, mindfulness og mande-cafe

Netværksgrupper, mindfulness og mande-cafe Kristian Buhr Velkommen til Bedre Psykiatri Aarhus tilbud på Netværksgrupper, mindfulness og mande-cafe Med denne pjece vil vi oplyse om, hvilke tilbud vi har til pårørende til personer med en psykisk

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Hjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve

Hjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve FDF Ellevang-Risskov Tværmarksvej 20A 8240 Risskov FDF.dk/ellevang-risskov Hjemve Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve Udarbejdet af Gitte Taasti på vegne af FDF Ellevang-Risskov

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

LANDSFORENINGEN AUTISME. Forældrekurser

LANDSFORENINGEN AUTISME. Forældrekurser LANDSFORENINGEN AUTISME Forældrekurser Bl.a. Grønne aftener Etablering af netværksgrupper Søskendekurser Bedsteforældre- og pårørendekursus Kend serviceloven Teenage-ramte forældre Botilbud hvor flytter

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG SORG 1 Guide til familier med børn i sorg Når familien rammes af kritisk sygdom eller dødsfald, befinder de sig i en slags undtagelsestilstand. Der er ikke noget, der

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty ARTIKEL Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty Christina Copty Terapi mail@christinacopty.dk telefon 31662993 N ogle mennesker fordømmer ægtepar, der vælger skilsmisse,

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Stemmetællere Preben Pedersen, og Else Vedgaard/Hvidgard.

Stemmetællere Preben Pedersen, og Else Vedgaard/Hvidgard. 1 Referat fra ADHD-foreningen, Midt-Østjyllands 17. ordinære generalforsamling søndag den 3. Februar 2013. Formand Søren Zastrow åbnede. 1. Valg af dirigent Ole Bruun Jensen blev valgt som dirigent. 2.

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011 Billund Idrætsforening Omsorgsplan 02. feruar 2011 Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk En politik til BI Bestyrelser, ledere, trænere, hjælpere og medlemmer af BI. Baggrund: Hvert

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Tal om børnene og med børnene. givningsindspårørenderådgivningsi. J. nr. 85289-0001-01. Joan Stæhr Juli 2010

Tal om børnene og med børnene. givningsindspårørenderådgivningsi. J. nr. 85289-0001-01. Joan Stæhr Juli 2010 SINDsPårørenderådgivningSINDsPår ørenderådgivningsindspårørenderå dgivningsindspårørenderådgivnings INDsPårørenderådgivningSINDsPårø renderådgivningsindspårørenderåd Tal om børnene og med børnene givningsindspårørenderådgivningsi

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Kapitel 11. vigtige adresser og telefonnumre. rådgivninger

Kapitel 11. vigtige adresser og telefonnumre. rådgivninger Kapitel 11 HAR DU BRUG FOR NOGEN AT TALE MED ELLER SAVNER DU HJÆLP TIL at KOMME VIDERE MED DIT LIV? vigtige adresser og telefonnumre Alle disse rådgivninger er gratis at benytte. Du kan ringe, chatte eller

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil

Læs mere