TEMA: B rn som pårørende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMA: B rn som pårørende"

Transkript

1 DE9 INFO DE9 - FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE I MIDTJYLLAND NR TEMA: B rn som pårørende

2 DE9 er et fællesråd for foreninger for pårørende til psykisk syge i Midtjylland LEDER Frivillighedsåret 2011 blev året, hvor DE9 blev præget af forandringer både indefra og udefra. SIND Depressionsforeningen Af Hanne Tranberg, formand i DE9 OCD PS LANDSFORENING Foreningen Landsforeningen mod Huntingtons Chorea Alzheimerforeningen 2011 var valgår og Frivillighedsår. I forsøg på at medvirke til at få psykiatriens elendige økonomiske vilkår sat på dagsordenen arrangerede DE9 i samarbejde med SINDs Aarhuskreds og PsykInfo en meget velbesøgt debataften med oplæg af Poul Nyrup Rasmussen i det sene forår. Den nye regering skrev forbedring af vilkår for Psykiatrien ind i regeringsgrundlaget. Vi forventede at Psykiatrien ville komme på finansloven men fik kun en anelse flere Satspuljemidler. DE9 er dybt skuffede over, at de mange valgløfter om forbedring af psykiatrien ikke holdt stik. Men det forhindrer os ikke i fortsat at være højrøstede i forhold til at få udlignet forskellen mellem den psykiske og den somatiske sundheds vilkår! I forbindelse med Frivillighedsåret har DE9 deltaget i konferencer med adskillige af Region Midtjyllands kommune, som alle ønsker at indgå i tættere samarbejde med pårørendeforeningerne et tiltag, DE9 ser på med stor tilfredshed. Vi håber, at vores samarbejde bærer frugt og kan bedre forholdene inden for psykiatrien, uden at de frivillige foreninger kommer til at overtage kommunernes og regionernes forpligtelser. DE9s daglige leder Susanne Bøgh Alders fratrådte sin stilling i foråret, da projektet, der finansierede hendes stilling, ikke blev fornyet. Bestyrelsen og medlemsforeningerne greb anledningen til at indlede en dybtgående drøftelse af DE9s fremtidige samarbejdsmuligheder, opgaver og fælles visioner. Vi konkluderede, at der fortsat er såvel behov som ønsker om at holde sammen. Drøftelsen vil blive fortsat på kommende bestyrelsesmøder. Når vi står sammen, har vi større gennemslagskraft. Heldigvis fik DE9 nogle måneder senere en ny, mindre bevilling, således at der igen kunne ansættes en daglig leder. Efter knap et halvt års vakance tiltrådte Morten Lind Pedersen som daglig leder med 20 timer om ugen. 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE DE9 2 Leder 4 Hvem, Hvad, Hvor i DE9 5 De berørte DVD om seniorpårørende 5 Cafémøder Cafémøder for pårørende til spiseforstyrrede TEMA 6 Når børn og unge er pårørende Om børnegrupper i SINDs Pårørenderådgivning 8 frirum Om grupper for børn i traumatiserede flygtningefamilier 10 Hjælp til at få snakken i gang Karen Glistrups samtalebog for børn og voksne 11 Børnebog om depression Mette Egelund Olsens bog fortalt ud fra børnenes perspektiv 12 Støtte og rådgivningstilbud Om psykiatriens tilbud til børn af psykisk syge forældre FORENINGER 18 SINDs Pårørenderådgivning 19 DepressionsForeningen 20 ADHD-foreningen 21 LANDSFORENINGEN AUTISME 22 PS LANDSFORENING 23 Spædbarn med spiseforstyrrelse Milles mor fortæller om sin og familiens kamp med en spiseforstyrrelse 24 OCD-foreningen 25 Landsforeningen mod Huntingtons Chorea 25 Alzhheimerforeningen INFO 26 Frivillige fortæller 6 forskelige jobs i pårørendeforeninger 30 PsykInfo Anmeldelser af bøger om børn som pårørende 14 Som at gå på glasskår Kerstin Østbergs liv i skyggen af en dominerende far 17 Min bror har ADHD Karen Purups kamp for at gøre alle andre tilfredse Redaktion: Morten Lind Pedersen (ansvarshavende redaktør), Mie Boel Villadsen Illustrationer: Pia Olsen (fra Karen Glistrups bog: snak om angst og depression ) Layout: Keld V. Sørensen. Tryk: Chronografisk, Trykt på FSC-mærket papir. Oplag: 2000 stk. 3

4 Om DE9 HVEM HVAD HVOR DE9 er et fællesråd for foreninger for pårørende til psykisk syge i Midtjylland. Som medlemmer optages foreninger for pårørende til psykisk syge i Midtjylland Medlemsforeningerne Der er i øjeblikket 6 medlemsforeninger i DE9: SINDs Pårørenderådgivning ADHD-foreningen, Midt-Østjylland Landsforeningen Autisme, Kredsforening Østjylland OCD-foreningen PS LANDSFORENING, Pårørende til Spiseforstyrrede DepressionsForeningen Samt to associerede medlemsforeninger: Landsforeningen mod Huntingtons Chorea Alzheimerforeningen i Hvad står DE9 for? Vision Det er DE9s vision, at menneskerettighedernes artikel 1 også skal komme til at gælde for psykisk syge og deres pårørende, så vi bliver behandlet ligeværdigt og får lige rettigheder. Mission Det er DE9s mission at sikre og fremme det hele liv for psykisk syge og deres pårørende. Psykisk syge og deres pårørende skal forstås og mødes både på det fysiske, det psykiske, det sociale og det sjælelige plan. Respekt for brugerne DE9 arbejder for størst mulig inddragelse af de pårørende, fordi vi tror, det er brugernes ønske og i brugernes interesse. Inddragelse af de pårørende skal naturligvis altid ske under respekt af brugernes rettigheder og integritet. DE9 Skovagervej Risskov Indgang 65, st.th. Tlf.: Mail: DE9s principprogram hedder: Et helt liv for alle mennesker 1. DE9 vil arbejde for inddragelse af de pårørende 2. DE9 vil arbejde for obligatoriske behandlings- og handleplaner for alle psykiatriske patienter/brugere 3. DE9 vil arbejde for støtte og rådgivning til børn og unge under 18 år, der har en sindslidende forælder eller søskende 4. DE9 vil arbejde for støtte, rådgivning og psykoedukation til unge over 18 år, voksen- og seniorpårørende 5. DE9 vil arbejde for bedre koordinering af den profes sionelle indsats ved akut-teams, indlæggelse, udskrivning og flytning 6. DE9 vil arbejde for øget kendskab til sammenhængen mellem kost, motion og psykisk sygdom 7. DE9 vil arbejde for intensivering af aktivitetstilbud til psykisk syge uanset hvilket regi, de befinder sig i, og uanset hvilken aldersgruppe, de tilhører 8. DE9 vil arbejde for at sikre økonomisk støtte fra ministerier, regionen og kommunerne til de frivillige pårørendeforeninger, så de faktiske udgifter bliver dækket, og der gives mulighed for nye tiltag 9. DE9 vil arbejde for indsamling, bearbejdning og formidling af relevant viden samt forskning om og i pårørende arbejde. 4

5 Seniorpårørende & PS Landsforenings Cafémøder DVD De Berørte De berørte indeholder en række interviews om at være seniorpårørende og stiller skarpt på, hvad det gør ved ens livskvalitet gennem mange år at have et voksent barn, der er psykisk syg Seniorpårørende DVD en De berørte giver et indblik i, hvad det vil sige at være bedstemor i al almindelighed, og hvad man gør, når der opstår svære problemer med bedstemorrollen. Den beretter om at være far og mor til en datter, der har været syg i mange år, og om hvordan far og mor sammen arbejder for at skabe struktur, rum og håb for datteren og sig selv. Seniorpårørende i perspektiv Tidligere var det at være pårørende til et barn eller barnebarn, en søskende eller forælder, en ægtefælle eller god ven, der er psykisk syg, ikke noget man talte om. I dag er det heldigvis anderledes, og nu kan seniorpårørende også få støtte til at tackle deres problemer. Udsendelsen starter og slutter med et indlæg af Professor Uffe Juul Jensen om netværkets betydning for at komme sig og om håbet som en altafgørende faktor. Udsendelsen er lavet af SeniorTV Aarhus og er udgivet på DVD, der kan lånes hos PsykInfo Aarhus. Senior TV. Idé: Jeannette Cold, Producent. Villy Juhl. i AARHUS PS LANDSFORENING INVITERER TIL CAFémøder i DE9, Skovagervej 2, indgang. 65, 8240 Risskov Cafémøder er til dig som: Er pårørende til mennesker med en spiseforstyrrelse Er pårørende til en som skader sig selv eller har anden diagnose oveni spiseforstyrrelsen Har et enkelt spørgsmål eller flere der fylder Er i tvivl om, hvad du kan gøre som pårørende Mødetider /1, 27/2, 27/3, 24/4, 29/5, 26/6, 28/8, 25/9, 30/10, 27/11, 18/12 i tidsrummet kl Yderlig info kan fås hos Kirsten Kallesøe på eller 5

6 Tema Når b rn og unge er pårørende Mange børn, der vokser op med psykisk sygdom i familien, har brug for at møde andre børn i samme situation. I børnegrupperne i SINDs Pårørenderådgivning møder de andre og oplever lettelse over ikke at være de eneste i verden, der føler sig flove og forkerte Af Joan Stæhr, børnegruppeleder i SINDs Pårørenderådgivning Alle forældre ønsker det bedste for deres børn, og det er en stor og til tider svær opgave at være forælder. Opgaven bliver dobbelt så svær, når man rammes af psykisk sygdom og både skal håndtere sygdommen og forældrerollen. Børn og unge, der har psykisk sygdom i nærmeste familie, får bekymringer og vanskeligheder, som andre børn er frie for. så lå hun det meste af dagen for nedrullede gardiner, og somme tider, når jeg skulle i skole om morgenen, kunne hun sige, at hun nok ikke var der mere, når jeg kom hjem. Det var svært at tvinge mig selv i skole på de præmisser, og jeg pjækkede ret tit for at blive hjemme og passe på hende Børns bekymringer Børnene kan spekulere over, om det er deres skyld, at deres mor græder, om hun er doven eller bare ikke er interesseret i dem. Børn kan være bange for, at forælderen vil tage sit eget liv, de kan være bange for forælderen, og mange børn er flove over deres syge forælder. Det er ikke ualmindeligt at børnene, for at skåne forældrene, undlader at dele deres vanskeligheder og bekymringer med forældrene, selv om de ønsker det. Forældres skyldfølelse Familierne vil typisk gerne tale med børnene om sygdommen og den betydning, den har for familielivet og for barnet. En del familier er i tvivl om, hvordan de kan støtte deres børn, og hvordan de kan tale om psykisk sygdom med dem. Mange forældre føler skyld over, at de ikke kan være forældre på den måde, de ønsker at være det. Vi ved også, at forældre typisk er usikre på, hvad de kan fortælle børn, og hvordan man kan tale med børnene om familiens vilkår. Børnene bliver usikre, når der ikke er overensstemmelse mellem det, de oplever, og det, de hører Nogle forældre giver børnene forklaringer som eksempelvis mor er træt. Børn sanser, hvordan forældrene har det og bliver usikre, når der ikke er overensstemmelse mellem det, de oplever, og det, de hører. Når der er psykisk sygdom i nærmeste familie, får børn til tider en uforudsigelig hverdag. Og forælderen kan i perioder være ude af stand til at have empati. 6

7 Tema Bekymring og omsorg Børnene påtager sig et stort ansvar i familien. Det er ikke ualmindeligt, at børn og unge bliver hjemme om aftenen for at sidde hos den i familien, der er angst for at sidde alene, eller trøste den der er depressiv. Børnene får eller påtager sig mange praktiske opgaver, de kan tage forældrerollen over for mindre søskende, tage ansvar for at forælderen tager sin medicin og holde hjemmet rimeligt præsentabelt. Når børn bekymrer sig for deres forældre, er det svært for dem at samle sig om andre opgaver. De bliver typisk ukoncentrerede i skolen, og nogle børn bliver hjemme fra skole, fordi de er bekymrede for deres forældre. Uelsket, afvist og overset Når børn ikke kender årsagen til forælderens symptomer, kommer børnene til at føle sig uelskede og afviste. I særlig grad når der har været selvmordsforsøg. Børn tillægger forældrenes selvmordsforsøg manglende kærlighed til barnet. Ensomhed og tristhed Det er en stor sorg for et barn at miste sin forælder til sygdom. Sammen med tabet af den virkelighed, der har været, mister barnet nogle af de drømme, det havde for fremtiden. Børnene taler ikke med nogen om deres tanker, de føler sig anderledes og forkerte Børn går typisk rundt med den opfattelse, at de er den eneste i hele verden, der lever med det vilkår at en i nærmeste familie har en psykisk sygdom. Børnene taler ikke med nogen om deres tanker, de føler sig anderledes og forkerte, og mange af børnene oplever stor ensomhed. Skyld og afmagt Børn vil mange gange føle sig skyldige, når familiens trivsel er truet. Når forældre reagerer med symptom er på sygdommen, vil børnene tro, det er deres skyld. Børn påtager sig typisk et stort ansvar for familiens trivsel. De prøver at hjælpe forældrene til at få det bedre og, når dette ikke lykkes, kan børn let føle sig mislykkede. Angsten for selv at blive syg Mange børn og unge er bange for selv at blive syge, når der er psykisk sygdom i den nærmeste familie. Hvis børnene i perioder mistrives, kan de tro, at de selv er psykisk syge. De kan have svært ved at skelne mellem at være ked af det og at have en depression. Børnene får typisk ikke delt disse bekymringer med andre. Børn lærer noget af svære vilkår Børn, der vokser op med forældre, der har en psykisk sygdom, får ikke alene vanskeligheder og bekymringer. De er typisk meget modne, de er utroligt gode til at tage ansvar, give omsorg og til at vise respekt og forståelse for andre mennesker. En stor del af de børn, der har deltaget i børnegrupper i SINDs Pårørenderådgivning siger, at de ikke ville være vilkåret foruden for så var jeg jo ikke den, jeg er nu. Hjælp og støtte til børnene For at børn og unge kan få en hensigtsmæssig balance mellem for eksempel omsorg og egenomsorg, har de ofte behov for hjælp og støtte. Børn har brug for viden, så det de oplever, ser og hører i deres hverdag stemmer overens med det, der fortælles til dem. Når børnene ikke får viden, laver de fantasier om, hvad der er galt, og børnenes fantasier er typisk væsentlig værre end virkeligheden. Analyse af gruppe forløb for unge Center for kvalitetsudvikling udgav i 2009 rapporten Støttegruppers værdi for unges selvværd og social mestring (En analyse af udviklingen hos unge med psykisk syge forældre før og efter gruppeforløb i SINDS Pårørenderådgivning). Rapporten påpeger, at det har særlig indflydelse på de unges aktuelle trivsel og hverdag, når de påtager sig at være det voksne barn, og tilsvarende hvor betydningsfuldt det er, via gruppeforløbene at få dette aftabuiseret og finde ud af, at man godt selv kan være almindelig, selv om en i den nærmeste omgangskreds er psykisk syg. Rapporten har baggrund i gruppeforløb for unge pårørende over 18 år. Vi formoder, at gruppeforløb for børn og unge under 18 år har samme gavnlige effekt. Rapporten kan downloades på I SINDs Pårørenderådgivning yder vi støtte og rådgivning til børn og forældre Vi tilbyder blandt andet Gruppeforløb for børn Gruppeforløb for forældre, hvor fokus er på børnenes trivsel Individuelle samtaler med børn og unge Familiesamtaler med fokus på børnene i familien Rådgivning og støtte til forældre og bedsteforældre m.fl. 7

8 Tema Flygtningebørn i Projekt frirum Alle forældre bekymrer sig om deres børn, men børn bekymrer sig også om deres forældre. Børn er dog gode til at skjule det. Børn med flygtningebaggrund er ofte bekymrede og påvirkede af det, deres forældre har været ude for i hjemlandet. Det gælder også, selvom børnene er født i Danmark. Børnene påtager sig ofte et stort ansvar for familiens trivsel Af Mie Boel Villadsen, frivillig kommunikationsmedarbejder Alle kender de dramatiske billeder fra TVskærmen af krig og katastrofer, der koster menneskeliv og splitter familier. For mennesker, der er flygtet fra hjemlandet på grund af krig eller forfølgelse og måske har oplevet fængsel og tortur, er det ikke begivenheder, man kan zappe væk fra, men oplevelser som sidder fast i hukommelsen. Det kan virke som om forældrenes bekymringer smitter af på børnene. Nogle familier er så prægede af traumer, stress, angst og sorg, at de kan have svært ved at give deres børn omsorg og opmærksomhed. søger Satspuljemidler, så det bliver muligt at videreføre tilbudet. Børnene i Projekt frirum Mange børn fra traumatiserede flygtningefamilier er stressede, sover dårligt og har ofte mareridt. De klager over mavepine og hovedpine, uden at lægen kan give en forklaring. Flere har svært ved at koncentrere sig i skolen og er meget trætte i løbet af skoledagen. Disse problemer kan på kort sigt gå ud over deres præstationer i skolen og deres evne til at omgås andre børn. På længere sigt kan opvæksten hos forældre med funktionsnedsættelse føre til fattigdom, ringe netværksdannelse, manglende tilknytning til uddannelsessystem og arbejdsmarked. Derudover har børnene en markant øget risiko for at ende i kriminalitet, og der er øget risiko for at de overtager forældrenes funktionsnedsættelse. Kulturelle forskelle Psykiske sygdomme og vanskeligheder tabuiseres ofte i flygtningefamilier, fordi det opleves som skam- Ministeriet for Indvandrere, Flygtninge og Integration skønner at % af de flygtninge, der kommer til Danmark er traumatiserede på grund af krigsoplevelser, fængsling, tortur m.m. Det har alvorlige konsekvenser for hele familien, særligt for børn og unge. Projekt frirum Projekt frirum var et treårigt samarbejde mellem Dansk Røde Kors og SINDs Pårørenderådgivning. Projektet sluttede i Det var et tilbud om børnegrupper til børn og unge fra traumatiserede flygtningefamilier. Grupperne i frirum gav børnene plads og støtte, så bekymringerne i hverdagen blev lidt mindre. SINDs Pårørenderådgivning Foto: Ulrik Norup Jørgensen 8

9 Tema fuldt. De tanker og spørgsmål, børn bærer på, diskuteres ikke i hjemmet, og børnene står alene med deres problemer. Der er behandlingsbehov hos den traumatiserede, men der er også behov for at hjælpe børnene. Netværk Børnegrupperne i frirum giver børnene mulighed for at møde andre, der har de samme livsvilkår. Det kan være med til at bryde følelsen af isolation og følelsen af at være anderledes. Børnene får hjælp til at skabe et nyt netværk, både i gruppen og udenfor. Gennem undervisning og leg fungerer børnegrupperne som et støttende og anerkendende fællesskab, så bekymringerne fylder mindre og hverdagen bliver lidt nemmere. Viden Undervisning i børnegrupperne giver børnene nøgtern information, herunder grundlæggende viden om Øvelser 4i frirum hjernen og traumatisering. Dette er med til at afmystificere posttraumatisk stress, giver børnene større forståelse for deres forældre og er med til at bryde tabuer. Viden kan give børnene mulighed for nye strategier og bedre livskvalitet, da viden er med til at mindske børnenes bekymringer, skyld, selvbebrejdelser og angst. Gennem undervisning og leg fungerer børnegrupperne som et støttende og anerkendende fællesskab, så bekymringerne fylder mindre, og hverdagen bliver lidt nemmere Læring gennem leg En anden vigtig del af børnegrupperne er legen, som er tilrettelagt i forhold til de temaer, gruppen arbejder med. Gennem leg udforsker børn omverdenen, lærer sig selv at kende, I forbindelse med afholdelse af børnegrupperne i frirum har Røde Kors og SINDs Pårørenderådgivning udarbejdet en håndbog med viden, metoder og inspiration til børnegrupper for børn i traumatiserede flygtningefamilier. del 4: 16 KonKrETE øvelser TIl børnegrupper udvikler selvtillid, opnår erfaring med at klare udfordringer, lærer at forholde sig til andre, udvikler social forståelse og danner venskaber. Ressourcer Når børnenes hverdag kan være så fyldt med bekymringer, savn og sorg, kan man glemme de ressourcer og gode oplevelser, som børnene også har. Børnegrupperne hjælper børn og familier til også at fokusere på de positive sider, når børnene f.eks. arbejder med fremtidsdrømme. Dette kan give en glæde i hverdagen og medvirke til at børnene får mere overskud til skole, venner og svære perioder. Forældrene For at børnegrupperne kan skabe gode og varige resultater, er det vigtigt at samarbejde med forældrene, så de kan støtte børnene. Samarbejdet er også nødvendigt, så børnene ikke kommer i en loyalitetskonflikt og oplever, at de udleverer deres forældre. Evaluering af Projekt frirum øvelse 1: o v e r s i g t o v e r ø v e l s e r Hvad betyder stress og traumer? Eksternalis hvordanvi taler om traumer og vilkår i familien øvelse 2: Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling har udarbejdet velkommen til børnegruppen øvelse 3: en evaluering af Projekt frirum. Evalueringen beskriver børnene, øvelse 4: udviklingen i de forskellige gruppeforløb, deltagernes udbytte, gruppeledernes vurdering og projektets øvelse 5: udviklingspotentiale. det skal være rart at komme om gruppeaftal passer /passer ikke på mig identitetsleg tappe badebolde - leg og arousalregulering øvelse 6: livets træ identitet, drømme og ressourcer I evaluering af deltagernes øvelse 7: udbytte hedder det bl.a.: højtlæsning Det er tydeligt, at de deltagende børn øvelse har 8: tilegnet sig værktøjer, handlemåder Bekymringskassen og mestringsstrategier, øvelse der 9: hjælper dem i tegn følelser deres hverdag. øvelse 10: Livets flod Håndbogen og evalueringen kan øvelse 11: downloades på når alarmen går - sådan kan man tale om trau øvelse 12: Frugtsalat at lege med nervesystemet øvelse 13: Hvem passer på mig? Beskyttelsesleg øvelse 14: 9

10 Tema Hjælp til at få snakken i gang Børn, der er pårørende til psykisk sårbare, får nu hjælp til at forstå, hvad der er galt. Og de voksne får hjælp til at få snakken i gang. Årsagen er, at positive erfaringer fra hundredvis af midtjyske familiesamtaler bredes ud til forældre og søskende i hele Danmark via en ny og utraditionel samtalebog Af Mie Boel Villadsen, frivillig kommunikationsmedarbejder Bogens helt store styrke er, at den igennem sine sproglige billeder og tegninger gør følelser forståelige og til noget, vi kan tale om. Karen Glistrups samtalebog snak om angst og depression.med børn og voksne i alle aldre er bygget op, så den kan læses op for små børn. Den rummer et væld af illustrationer, som alle generationer kan spejle sig i, og er skrevet i et sprog fuld af viden og varme. Kapitlerne guider familierne gennem de mest udbredte diagnoser og problemer. F.eks. angst, depression og humørsvingninger. Vigtig åbenhed Bogens budskab er, at det er vigtigt at tale om tingene. Hvis ikke man kan tale om sin fars depression, morens selvmordsforsøg eller mosterens skizofreni, så vokser det sig til noget stort og uforståeligt indeni.karen Glistrups bog, Snak om angst og depression...med børn og voksne i alle aldre, sætter ord og billeder på et emne, som mange har svært ved at tale om nemlig psykisk sårbarhed. Bogens helt store styrke er, at den igennem sine sproglige billeder og tegninger gør følelser forståelige og til noget, vi kan tale om. Vi vil alle gerne beskytte vores børn imod livets bagsider. Derfor kan vi have en tendens til at prøve at skjule for vores børn, hvis vi er Alle børn søger sammenhæng Det er svært at få puslespillet til at gå op, når man ikke har alle brikkerne kede af det og går igennem en svær periode. Men børn er kloge og sensitive, og de mærker straks, hvis noget går os på. Karen Glistrups bog giver redskaber til at åbne for dialogen mellem børn og voksne om følelser. Det er en god ting uanset om vi er direkte berørt af psykiske lidelser i familien eller ej, for alle børn har kammerater, som er berørte, og alle har vi brug for at kunne tale om de svære ting i livet. Yderligere oplysninger: Karen Glistrup, familie- og psykoterapeut (MPF), telefon , Bogen kan købes hos PsykInfo, Skovagervej 2, 8240 Risskov telefon , mail: 10

11 Tema Børnebog om depression Mor er indlagt er skrevet af forfatteren og journalisten Mette Egelund Olsen. Bogen er på 24 sider og illustreret af Lea Léten Mor er indlagt Af Ingelise Dalberg-Larsen, Frivillig rådgiver Mor er indlagt skildrer ud fra barnets perspektiv et forløb, som starter med, at barnets mor bliver indlagt på en psykiatrisk afdeling med depression. Det er ikke første gang. Vi bliver indviet i barnets tank er og frygt i forbindelse med den nye indlæggelse. Besøg på hospitalet Barnet besøger hospitalet fire gange sammen med faren. Ved det første besøg får vi en realistisk beskrivelse af, hvordan man som besøgende må ringe på for at blive låst ind på afdelingen. Her møder den lille pige en plejer og en læge, som taler med hende og forklarer om sygdommen i et sprog, som hun kan forstå. Det andet besøg bliver kort, fordi moren sover, og de lader hende sove. Ved det tredje besøg har moren det bedre, men ved endnu ikke, hvornår hun kan komme hjem. Hygge med far SIND Skovagervej 2, indgang Risskov Tlf.: Mette Egelund Olsen Illustreret af Lea Letén SIND_mor er indlagt_oms.indd :56:24 SINDs Pårørenderådgivning Herefter følger vi faren og barnets andre aktiviteter: Aftensmåltidet, hvor de hygger sig og et besøg i svømmehallen, hvor de hygger sig endnu mere. Ved det sidste besøg på hospitalet, går den lille familie en tur i parken. Moren har det meget bedre, og snart efter ringer hun og fortæller, at hun er klar til at blive udskrevet. Mor kommer hjem Efter morens hjemkomst fester familien. Barnet vil gerne have en forsikring om, at moren aldrig bliver syg igen, men det kan moren ikke love hende. Bogen kan købes hos PsykInfo, Skovagervej 2, 8240 Risskov telefon , mail: I et forord til bogen fortæller professor, ledende overlæge Poul Videbech om, hvor udbredt depression er, og hvor vigtigt, det er at bekæmpe den. Dette kan blandt andet ske ved information også til den syges børn, som forståeligt nok har meget svært ved at fatte den ulykke, som har ramt deres familier. Det er dette store og vigtige behov, denne bog imødekommer. Bogens mange illustrationer er lavet sådan, at de er med til at afdramatisere det problemfyldte forløb og gøre det lettere tilgængeligt. Hvis man anvender bogen i forhold til meget små børn, kan man eventuelt begrænse sig til at bruge tegningerne til at snakke ud fra og på den måde få talt om det, som det lille barn oplever i sin egen familie. Til sidst i bogen giver psykolog Vibeke Hansen gode råd til, hvad man kan gøre i forhold til børn i familier, hvor en forælder er deprimeret. 11

12 Tema Støtte og rådgivningstilbud Mange børn og unge vokser op med en psykisk syg mor eller far. Fælles for mange af disse børn er, at de deler en hverdag præget af uvished, skyldfølelse og bekymringer Af Morten Staghøj Petersen, frivillig kommunikationsmedarbejder Hvordan er det at være barn til en psykisk syg mor eller far? Hvilke tanker og forestillinger bærer man rundt på? Hvilken rolle spiller pårørendearbejde i forhold til disse børn? Der er ingen tvivl om, at børnene til tider har en følelse af at være fanget alene midt ude på det åbne hav, hvor redning tit kan synes at være langt borte. Fantasien er værre end virkeligheden Socialrådgiver Lone Buch Jensen, der er ansat på ambulatoriet for mani og depression på afdeling Q, med specialområde i familie- og ungeterapi, fortæller, at det især er skyldfølelse, børn oplever. Børn har en tendens til at bebrejde sig selv og påtage sig skylden for, at forælderen har fået en psykisk sygdom. Ofte siger børnene: det var måske, fordi jeg ikke opførte mig ordentligt. Eller fordi jeg tog min mors mobiltelefon. Eller fordi vi var oppe at skændes, og så blev hun syg kort tid efter, fortæller Lone Buch Jensen. Børn har en tendens til at bebrejde sig selv og påtage sig skylden for, at forælderen har fået en psykisk sygdom Skyldfølelsen tager til i styrke, fordi mange børn ikke får tilstrækkelig viden om forælderens psykiske sygdom. Denne mangel på viden omsætter børnene til fantasifulde gengivelser af de egentlige realiteter fantasien om forælderens Lone Buch Jensen psykiske sygdom bliver derfor værre end forælderens reelle sygdomssituation. Mangel på viden gør, at børn fantaserer i nogle baner, som er meget værre end virkeligheden, siger Lone Buch Jensen. Fordomme og tabuer Uvidenhed og mangel på viden kan desuden ses om et symptom på de tabuer og fordomme, som psykisk sygdom er omgivet af. Jeg har været i psykiatrien i 25 år, og selvom vi er kommet rigtig langt, er der et godt stykke vej igen, siger Lone Buch Jensen og forklarer, at den tabubelagte etikette gør, at børnene ofte føler sig alene med forældrenes sygdomsforløb. Børnene holder det oftest for sig selv, jeg vil tro, kun 20 procent af børnene fortæller det videre. Det er ikke let at komme og fortælle, at man har en forælder, som er psykisk syg. Når et barn ikke har nogen at dele sine følelser med, følger ensomhed og isolation. Støtte og rådgivningstilbud Psykiatrien tilbyder en bred vifte af forskellige rådgivnings og pårørendeordninger for børn af forældre med en psykisk sygdom. Man tilbyder forældresamtaler og familiesamtaler. Vi indkalder forældrene til en samtale for at høre, hvordan vi skal snakke med deres børn, hvad vi skal snakke om, om der er noget særligt, de gerne vil have hjælp og støtte til at tale med deres børn om. Så indkalder vi hele familien til en familiesamtale, siger Lone Buch Jensen. Hun mener, at særligt forældresamtalen er vigtig, fordi den sætter nogle klare rammer for, hvad den efterfølgende familiesamtale skal dreje sig om. Når et barn ikke har nogen at dele sine følelser med, følger ensomhed og isolation Det er vigtig, at, vi ikke sidder og fortæller noget, som børnene måske ikke ved, eller som forældrene ikke synes, børnene skulle have at vide, fortæller Lone Buch Jensen. Hvis man træder et skridt tilbage og ser det hele i et større perspektiv, er støttesamtalerne 12

13 Tema Mangel på viden gør, at børn fantaserer i nogle baner, som er meget værre end virkeligheden, siger Lone Buch Jensen. et vigtigt indled ende skridt i et større samarbejde med den kommunale socialforvaltning. Ud fra støttesamtalerne har de ansvarlige pårørendearbejdere mulighed for at underrette socialforvaltningen, som efterfølgende råder over forskellige behandlingsinitiativer. I forlængelse af samarbejdet, forklarer Lone Buch Jensen. det er jo ikke alle patienter, som er tilknyttet en forvaltning. Vi er nogle gange de eneste, som har indsigt i den tilstand, en familie befinder sig i. Denne sociale kontakt giver os muligheden for at gribe til handling, som de første. Børn lider under nedlæggelsen af lokalpsykiatrien Kommunens bostøtte og regionens behandlere var tidligere integreret under samme hus. Det betød, at kommunikation mellem bostøtte, behandler og patient var sammenhængene og effektiv. Lone Buch Jensen fortsætter: Samspillet mellem vores faglige viden om psykisk sygdom og kommunens tætte adgang til deres medarbejdere var enestående. Jeg har undervist i hele landet med denne samarbejdsmodel. Lone Buch Jensen fortæller, at supervision, undervisning og gensidig udveksling af erfaringer og nyeste know-how var grundstene i denne samarbejdsmodel. Om nedlæggelsen af lokalpsykiatrien fortæller Lone Buch Jensen: Nedlæggelse af Lokalpsykiatrien vil svække det nuværende samarbejde betydeligt. Vi mister den faglige kompetence og know-how, som de regionale behandlere kunne bidrage med. Fremtidige initiativer Om fremtidige initiativer siger Lone Buch Jensen, at dansk psykiatri burde rette blikket mod Holland. I Holland eksisterer der en model, hvor psykologstuderende, sygeplejerskestuderende og socialrådgiverstuderende er ansat i familier til at skabe struktur og afhjælpe praktiske gøremål. De studerende er i familierne i flere år. Den praktiske indsats afhænger fuldt ud af familiens behov. De studerende får supervision og uddannelse undervejs. Ifølge Lone Buch Jensen giver denne model familierne den støtte og praktiske hjælp, som de i mange tilfælde har stærkt brug for. Forebyggelse er et andet initiativ, som Lone Buch Jensen fremhæver. Hun fortæller, at netop forebyggelse og viden ville kunne afmontere mystikken og fordommene omkring psykisk sygdom. Man kunne tilbyde folkeskoleklasser foredrag om psykisk sygdom, og undervisning for folkeskolelærere i at lave underretninger. Det ville være effektivt og godt givet ud Nedlæggelse af Lokalpsykiatrien vil svække det nuværende samarbejde betydeligt 13

en bog om angst, depression, stress og traumer

en bog om angst, depression, stress og traumer en bog om angst, depression, stress og traumer af Karen Glistrup Med forord af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary Der, hvor Karen Glistrups fine lille værk især har sin styrke, er ved at åbne for

Læs mere

Et helt liv for alle mennesker

Et helt liv for alle mennesker Et helt liv for alle mennesker Principprogram for DE9 Juni 2009 FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE I MIDTJYLLAND DE9 - FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE I MIDTJYLLAND Skovagervej 2,Århus

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Indledning. Hej kære læser. Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog.

Indledning. Hej kære læser. Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog. Indledning Hej kære læser Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog. Jeg hedder Kirsten og er en 24 årig blogger, som interesserer mig for selvkærlighed og personlig udvikling og det at få det bedste

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest. Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest. Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Vest Psykiatrisk akutmodtagelse Slagelse: 12 sengepladser Sengeafsnit V1

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende

Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende Information og inspiration til dig, der er tæt på psykisk sygdom Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SIND Landsforeningen

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE OG HANDICAPPEDE I MIDTJYLLAND 1 Rollen som pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil! Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre Psykiatri VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre 2Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. Navn: Behandlingsansvarlig

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskende til børn med epilepsi 1 Emner Information Samtale Følelser Opmærksomhed Aflastning 2 At håndtere sygdom Stille Talende Usynlig Hjælper Flygter Nedtoner osv. 3

Læs mere

SIND's På rø ren de råd giv ning

SIND's På rø ren de råd giv ning SIND's På rø ren de råd giv ning Idé Aktiviteter til brug i børnegrupper kata log for børn med psykisk syge forældre Udarbejdet af Joan Stæhr SIND s Pårørenderådgivning 2006 Journal nr.: 87131-0988 Dette

Læs mere

Kursuskatalog Peer-Undervisning Forår Undervisning for alle. Recovery-skolen Center for Mestring Søndersøparken 16 Viborg

Kursuskatalog Peer-Undervisning Forår Undervisning for alle. Recovery-skolen Center for Mestring Søndersøparken 16 Viborg Kursuskatalog Peer-Undervisning Forår 2017 - Undervisning for alle Recovery-skolen Center for Mestring Søndersøparken 16 Viborg Om Recovery-skolen og peer-undervisning Recovery er et ord venligst udlånt

Læs mere

Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats. Partnerskabsnetværket i Vejle

Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats. Partnerskabsnetværket i Vejle Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats Partnerskabsnetværket i Vejle Præsentation Socialstyrelsen Chefkonsulent i Børn, Unge og Familier Adam Paaby Konsulent i VISO Dorte Brandt Hansen

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode

Læs mere

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa. SIND Råd til pårørende www.kirstenjohansen.dk SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.dk SINDs Pårørenderådgivning Administration

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

PS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann

PS Landsforenings generalforsamling 2009. At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser Psykolog Susanne Bargmann PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med ADHD og søskende Forord 02 Indledning 05 Del 01 Godt at vide for forældre og andre voksne 06 Del 02 Godt at vide for dig, der har en bror eller søster med ADHD 14 Søskende fortæller om at have en bror

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Tema: DE9 INFO. Rollen som pårørende NR. 4 2009 DE9 - FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE I MIDTJYLLAND

Tema: DE9 INFO. Rollen som pårørende NR. 4 2009 DE9 - FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE I MIDTJYLLAND DE9 INFO DE9 - FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE I MIDTJYLLAND NR. 4 2009 Tema: Rollen som pårørende Skovagervej 2 8240 Risskov Århus Universitetshospital, Risskov Indgang 65, st.th www.de9.dk

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af 106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter

Læs mere

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland SAYLE Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 på gymnasiale uddannelser i regionerne Syddanmark og Midtjylland Center for Selvmordsforskning - www.selvmordsforskning.dk Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 Center for

Læs mere

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /

Læs mere

Indstillinger til. Patienternes Pris 2015 Psykiatrien

Indstillinger til. Patienternes Pris 2015 Psykiatrien Indstillinger til Patienternes Pris 2015 Psykiatrien Forord Region Nordjylland og Patientinddragelsesudvalget ønsker at få tilfredsheden frem. Derfor er Patienternes Pris stiftet. Indstillingerne fortæller

Læs mere

Fra delebørn til hele børn

Fra delebørn til hele børn Fra delebørn til hele børn Når far og mor bliver skilt kan verden gå i stå. Et væld af nye følelser og tanker overtager barnets verden, og somme tider er de r ikke plads til så meget andet. Projektet Delebørn

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Harboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Harboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape Harboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape At få arbejdsliv, fritidsliv, familieliv og kristenliv til at hænge sammen - og stadig selv hænge sammen! Et psykologisk

Læs mere

2011 var et blandet år med såvel meget stille som hektiske perioder for DE9.

2011 var et blandet år med såvel meget stille som hektiske perioder for DE9. Årsberetning 2011 Til behandling på generalforsamlingen d. 7. juni 2012 Indledning 2011 var et blandet år med såvel meget stille som hektiske perioder for DE9. Presset på det psykiatriske område fortsatte

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

MURENE. Uden for. - Disse PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER

MURENE. Uden for. - Disse PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER Uden for MURENE At være pårørende til en indsat er problematisk man er splittet mellem savn og kærlighed på den ene side og sorg, skam og vrede på den anden. Alligevel

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens

Læs mere

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Unge på vej Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Måske tror du, at du er den eneste, der oplever svære tanker, men sandheden er, at der formentlig er mange andre i din klasse, der gør sig mange af de samme

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013 Notat Emne fra Gert Bjerregaard, Venstre Til Kopi til Aarhus Kommune Den 14. oktober 2013 har modtaget nedenstående spørgsmål fra Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard efterspørger samtidig forvaltningens

Læs mere