Et kvalificeret valg. Og prisen gik til...

Transkript

1 Et kvalificeret valg 11. september 2015 i København Af Birgit Heie, chefkonsulent og medlem af Vejlederforums redaktion. Fotos: Janne Rumle Becker og Birgit Heie, Schultz De forskellige reformer folkeskolereformen, erhvervsuddannelsesreformen og måske snart også en justering af de gymnasiale uddannelser forsøger alle at adressere overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. I spændingsfeltet mellem de store reformer rejser spørgsmålet sig: Er overgangene sikret godt nok? Mark Jensen, formand for UU Danmark, bød velkommen til de godt 100 deltagere i UU s eftermiddagskonference om det kvalificerede valg i Industriens Hus, København. Men inden konferencen for alvor gik i gang, havde Schultz fået lov til at bruge anledningen til at overrække den traditionsrige vejlederpris til en vejleder, der har gjort sig særligt fortjent. Og prisen gik til... Det er en kæmpe anerkendelse at modtage Schultz Vejlederpris. Men det er i sig selv en stor påskønnelse at blive nomineret, slog chefredaktør Mette Marie Callesen fra Schultz fast og understregede, at valget havde været svært, for feltet var skræmmende stærkt i år. Mark Jensen, der har siddet i Vejlederprisens bestyrelse, afslørede og motiverede valget af årets modtager: Gitte Henchel Madsen. Hun fik prisen for en markant professionel indsats, der har omfattet næsten alle Vejlederprisens kriterier i sidste ende: til gavn for de vejledte. Gitte har holdt den vejledningsfaglige fane højt i to årtier. Fra rollen som studievejleder på RUC og senere Biblioteksskolen, til chefkonsulent og områdeleder i Studie- og karrierevejledningen på

2 SCIENCE, Københavns Universitet. Her har hun de sidste otte år har reformeret vejledningsområdet, og hun står i dag som foregangskvinde for den professionelle vejledningsindsats på universiteterne i Danmark. Gitte kender selv til rugbrødsarbejdet i form af vejledning ansigt til ansigt og har samtidig haft overblik til at gennemføre en stærk strategisk udvikling af vejledningsfeltet. Gittes fokus på gennemsigtighed, retssikkerhed og kvalitetssikring er noget, som mange former for vejledning kan lade sig inspirere af. Hun et lysende eksempel på, hvordan vejledning kan hjælpe en institution til at blive klogere på sig selv. Og hun har hun sørget for, at studie- og karrierevejlederne er aktive medspillere i kvalificeringen af uddannelserne. Gitte Henckel Madsen takkede, rørt over de flotte ord. Og kvitterede med at give deltagerne tre greb til inspiration: Forstå den organisation, vejledningen er en del af. Læs strategien og forhold jer til den: Hvad er de overordnede mål, og hvordan kan vejledningen bidrage? Indsaml viden til gavn for hele institutionen de skal bruge empirien. Og tal ledelsens sprog, når I formidler det. På Science er sproget tal og diagrammer så vi kommunikerer tal og diagrammer. Alle vejledere skal være uddannede. Og der skal ikke være metodefrihed. Noget er bedre end andet. De studerende skal have samme tilbud, uanset hvilken vejleder de møder.

3 Som lemminger i dødens gab Rasmus Dahl fra Dansk Industri indledte med at slå fast, at de seneste reformer, folkeskolereformen og erhvervsskoleformen har de rigtige intentioner. Og nu mangler bare reformen af gymnasiet. Han lagde en god gammeldags markedssynsvinkel på uddannelsesvalget: Den fremtidige efterspørgsel på arbejdskraft lyder på faglærte inden for jern og metal samt handel og kontor. Og ingeniører er allerede nu en mangelvare. Men hvad vælger de unge? De vælger gymnasiet, nu mere end nogensinde. Det lille positive knæk i kurven fra sidste år er væk, og dødens gab mellem valg af gymnasium og erhvervsuddannelse er nu større end nogensinde. Der er nu af de årige, der har en ubrugt studenterhue, og de unge dobbeltuddanner sig med ungdomsuddannelser som aldrig før. Vi taler om en lemmingeeffekt, slog Rasmus Dahl fast.

4 Han pegede på, at det er de konkrete erfaringer, der betyder noget for de unge. De kan ikke læse, om en uddannelse er noget for dem, men har behov for konkrete erfaringer. Måske skulle vi se mere på begrebet karrierekompetence? Det handler om evnen til at se valget af uddannelse i en større karrieresammenhæng. De unge skal have autentiske erfaringer med erhvervslivet, gode rollemodeller og handlingskompetence. Kanotur eller cruise? Mette With Hagensen er som formand for Skole og Forældre mor til børn i folkeskolen. Og fra sine egne tre børn kender hun presset for at træffe det rigtige valg. Nu er det den yngstes tur til at pakke kufferten til at komme videre fra 9. klasse. Men hvad skal man pakke til: kanotur, cruise eller noget helt andet? Spørger vi Mor, er hun usikker. For hvor skal sønnike hen? Er de andre gymnasiale uddannelser mon lige så gode som studentereksamen? Er industritekniker ikke bare det samme som maskinarbejder? Mor kender de erhvervsuddannelser, hun har mødt personligt men hvad med alle de andre? Information er der nok af. Mor har prøvet Uddannelsesvælgeren på ug.dk. Og der er oceaner af oplysninger, men hvordan bliver det oversat, så Mor og knægten kan forstå det og ikke drukner? Mors bekymring er mave-hjertebekymring: Bliver sønnikes valg godt, bliver det en succes, bliver han glad og lykkelig med det? Eller bliver han ked af det og ulykkelig? Har han lært det, han skulle? Har han visum og valuta? Og er det i det hele taget den rejse, han gerne vil ud på?

5 Mette With Hagensen efterlyste en tidlig indsats. Uddannelsesparathedsvurderingen skal ikke komme som et chok i 8. klasse. Uddannelse og job skal have fokus helt fra begyndelsen. Og skolen skal skabe erfaringer med arbejdsmarked og uddannelse. Luk skolen op, luk virksomhederne op, luk uddannelserne op. Information er godt, men den skal krydres med erfaring og oplevelse af virkeligheden for enden af folkeskolen. En fire-i-ener Anders Ladegaard, næstformand i UU Danmark, opridsede ambitioner, betingelser og udfordringer på uddannelsesområdet med slagord fra de seneste reformer kontrasteret af procenter fra den virkelige verden. Og der er langt fra slogans til virkeligheden. Samtidig er det personlige valg gjort til genstand for offentlig styring med porte og barrierer for at styre de unge i den rigtige retning. Et hyperansvar, hvor det offentlige tegner den bane op, de unge skal vælge rigtigt inden for. Har vi et vejledningssystem i Danmark, som er godt nok gearet i forhold til de store reformer og det fremtidige arbejdsmarked? spurgte Anders Ladegaard. Vejledningens mål er rimeligt klare, men rammerne er fragmenterede, og forankringen ikke klar. Hans og UU Danmarks bud på en reform, der matcher fremtiden, er at fokusere og binde det firdelte vejledningssystem med UU, Studievalg, evejledning og gennemførselsvejledning sammen i ét samlet sektor-og institutionsuafhængigt vejledningssystem. Systemet skal tilbyde opsøgende, differentieret og personlig vejledning.

6 Grundskolens vejledningsindsats skal styrkes i et samspil mellem personlig vejledning, emnet uddannelse og job, understøttende undervisning samt den åbne skole. Karrierelæring og karrierekompetencer skal være centrale begreber. De små uddannelser, STU, EGU, KUU, EUD10 og produktionsskolerne skal evalueres med henblik på en reform, hvor de sammentænkes og målrettes fast tilknytning til arbejdsmarkedet eller videre uddannelse. Anders Ladegaard ønskede en synlig vejledning, der bringer unge videre uden om kontanthjælpssystemet og offentlige ydelser. Derfor skal der også være opsøgende vejledning til de studenter, som ikke umiddelbart kommer videre efter deres studentereksamen, og aktivpligten bør forlænges, så målsætningen om gennemført uddannelse gælder inden det 30. år. Kommunernes forskellige virkeligheder UU vejledningen er institutions- og sektoruafhængig og kommunal, men er det også fremtidens vejledning? Hvordan sikrer vi, at alle unge på tværs af kommunerne får en ensartet vejledning? De spørgsmål stillede Mark Jensen til borgmestrene fra to meget forskellige kommuner: Hørsholm og Slagelse. Morten Slotved slog fast, at i hans kommune, Hørsholm, der går man da på gymnasiet! Kun to procent af de unge vælger eud. I Hørsholm er der ikke brug for mere vejledning, men for ændrede erhvervsskoler. Og Mor skal ændre holdninger! Gymnasiet er ikke lykken for alle. Han var meget tilfreds med, at kommunens folkeskoler havde outsourcet emnet uddannelse og job til UU Sjælsø.

7 Morten Slotved mente ikke, at alle kommuner har brug for den samme vejledning. Borgmester i Slagelse, Sten Knuth, var enig: målet er ikke at sikre ens vejledning i alle kommuner. Men søgningen til erhvervsskolerne skal styrkes også selvom den allerede er helt oppe på 34 % i Slagelse. Har vejlederne de rette kompetencer til at hjælpe de unge over i eud? spurgte han. Måske kan campusområder være et omdrejningspunkt. I Slagelse har man placeret al vejledning i et ungehus for de unge under 30. Det fungerer! Begge de to kommuner har fastholdt erhvervspraktikken, og de to borgmestre var enige om, at det er et vigtigt værktøj til at få de unge til at vælge eud. Men mange steder mangler erhvervslivet i folkeskolen, og kun 60 % af kommunerne tilbyder stadig erhvervspraktik. Den gode tivolisering Tivolis direktør, Lars Liebst, så uddannelsen af unge som et gensidigt givende forhold: De unge skal uddannes og formes til arbejdsmarkedet, og Tivoli er parat til at tage sin del af ansvaret. Tivoli har elever og lærlinge, fordelt på 13 fag - fra konditor og kok over automatiktekniker til elektriker og administration. Lars Liebst fremhævede, at et uddannelsesforhold mellem en elev og en virksomhed i bund og grund handler om at give noget og få noget igen. Tivoli bidrager med erfaring og ekspertise, mens de unge kommer med nye tanker og inspiration. Lærlinge giver et ungt, frisk pust på arbejdspladsen og kommer med friske øjne. De kan se noget, vi andre ikke kan og kommer med viden og inspiration fra skoleforløbene, sagde han. Det kan hjælpe os til at blive endnu bedre. Lars Liebst oplever, at de unge er meget ambitiøse, og at det for dem er vigtigt at lære så meget som muligt. De ved godt, at det er nødvendigt for at få et job efter uddannelsen. Men desværre lever ikke alle erhvervsskoler op til dette. Nogle af eleverne er utilfredse med deres skoleforløb, hvor de ikke oplever, at lærerne tager uddannelsen seriøst. Det er ærgerligt, for netop den teoretiske del af uddannelserne kunne være en stor gevinst for både lærlinge og virksomhed. Fortvivl ikke, hvis de unge ikke vælger rigtigt første gang. Arbejdsmarkedet forandrer sig hele tiden. Smørrebrødsjomfrufaget var næsten uddødt for et par år siden, nu kan vi ikke få nok, afsluttede Lars Liebst.

8 De unges valg Så var det tid til paneldebat mellem fire af dagens oplægsholdere og deltagerne i salen. Og vi rundede det kvalificerede valg, vejledningen og erhvervsuddannelserne endnu engang, inden Mark Jensen inviterede til et glas vin og networking i Dansk Industris lyse lokaler. Men hvem definerer, hvad der er et kvalificeret valg? Er det os, der kan det? spurgte en deltager, der savnede de unge. Måske de kan komme med næste gang? Hvis du vil vide mere Vejlederprisen Portræt af Gitte Henchel Madsen i Vejlederforum Præsentationer fra konferencen Ophavsret Schultz Information Schultz Annexstræde Valby T: F: E: kundeservice@schultz.dk