Den finansielle sektors vision for landbruget

Transkript

1 Natur- og Landbrugskommissionen Børsgade København K Sendt til: nlkom@nlkom.dk 25. juli 2012 Den finansielle sektors vision for landbruget Realkreditrådet, Realkreditforeningen og Finansrådet vil gerne takke for muligheden for at komme med input til Natur- og Landbrugskommissionens arbejde med at formulere vision og målsætninger for dansk landbrug, natur og miljø. Indledningsvis mener vi ikke, at der er basis for at have 2050-visioner, med mindre særligt følgende udfordringer bliver løst inden for de næste 5-10 år. Vi ser grundlæggende to udfordringer for landbruget: 1) Mangel på forudsigelighed i rammevilkår, herunder forståelse for erhvervets konkurrenceudsatte situation på et globalt marked. 2) I fire år i træk har der været negative reinvesteringer i landbruget, hvilket reelt udgør en begyndende afvikling af erhvervets kapitalapparat og produktionskapacitet, hvilket kan føre til en næsten irreversibel nedadgående skrue. Det er helt afgørende, at disse udfordringer bliver løst, og denne forudsætning indgår i sektorens målsætninger for landbruget, naturen og miljøet på henholdsvis mellemlangt og langt sigt. Vi beskriver også den strategi, der skal forfølges for at nå målsætningerne. Målsætninger på mellemlangt sigt 2020 Finanssektorens Hus Amaliegade København K Realkreditforeningen Telefon Fax mail@realkreditforeningen.dk Finansrådet Telefon Fax mail@finansraadet.dk Realkreditrådet Telefon Fax rkr@rkr.dk Anerkendelse af landbruget som et vækstskabende erhverv Den brede offentlighed er blevet opmærksom på, at landbrug/fødevarer er et af de vigtigste og mest nærliggende erhverv at satse på i bestræbelserne på at finde en vej ud af den økonomiske krise og skabe vækst i erhvervslivet. Det skyldes stigende befolkningstal, stigende forbrug af fødevarer og ændret produktionssammensætning med højere forædling kombineret med behovet for omstilling til grøn energi. Dertil kommer, at klimaforandringerne medfører øget behov for, at der produceres fødevarer, hvor det kan ske optimalt. Og det kan det i Nordeuropa og dermed Danmark.

2 Landbruget er storleverandør af råvarer til fødevaresektoren, der videreoparbejder værdien af varerne Offentligheden er nu heller ikke i tvivl om, at forudsætningen for udvikling og forædling af råvarerne er, at der er en primærproduktion i Danmark. I 00'erne så man, at produktionen flyttede fra Danmark til områder med gunstigere produktionsvilkår uden for landet, og man konstaterede hurtigt herefter tab af arbejdspladser i landområderne, tab af eksportindtægter og markedsposition som følge af, at forædlingsindustrien flyttede med primærproduktionen ud af landet. Da det endvidere gik op for Folketinget, at hjemlig fødevareproduktion betyder forsyningssikkerhed, blev der indgået et nationalt kompromis om, at der skal være plads til både natur og landbrug i Danmark, og at delingsforholdet i forholdet til dyrket jord og natur må fastlægges i så lang en horisont, at der kan disponeres i tillid hertil fra alle sider. Side 2 Landbruget er konkurrencedygtigt på den del af jorden, der dyrkes Der er en større benchmarking af reguleringen af dansk landbrug i forhold til andre EU-lande. Det betyder, at landbruget er konkurrencedygtigt på den del af jorden, som kan dyrkes, mens områder der har stor naturværdi er udtaget fra produktionen og underlagt anden natur- og miljøregulering. Landbruget har mulighed for at være markedsorienteret Produktionsorienterede landbrug bliver anset som erhvervsvirksomheder, som skal have forudsigelige rammer for deres produktion. Det betyder, at erhvervet har mulighed for at være markedsorienteret og kan foretage relativt hurtige tilpasninger af produktionssammensætningen. Der er et positivt investeringsklima Landbruget fungerer i et positivt investeringsklima og investeringsmulighederne i landbrugs- og fødevareproduktion understøttes af de involverede landmænd, omgivelser, investorer mv. samt ikke mindst af myndigheder (inklusiv Finanstilsynet). Nye ejerformer er kommet til En del landmænd vil stadig eje deres egen landbrugsbedrift med jord og bygninger, men der vil også være landbrugsbedrifter med selskaber og andre investorer som ejere. Det betyder, at erhvervet får styrket sin egenkapital, hvilket både vil sætte gang i investeringerne samt have en stabiliserende effekt på erhvervet. Landbruget er et afgørende erhverv i Udkantsdanmark Landbrugets betydning, som 'driver' for aktiviteterne i landområderne uden for de større byer, er accepteret både i offentligheden og blandt landets politikere. Delingsforholdet mellem landbrug og natur ligger i faste rammer, og begge dele kan udvikle sig til gunst for området. Landbruget fastholder og skaber arbejdspladser i yderområderne dels i primærproduktionen, men måske især i serviceerhvervene. Som følger heraf er der stadig aktivitet i landområderne. En fortsat bosætning i disse områder er en forudsætning for, at der også fastholdes grundlag for forretninger og serviceerhverv.

3 Side 3 Målsætninger på langt sigt 2050 Respekt om landbruget Danskerne er stolte af landbrugsproduktionen og fødevareklyngen i 2050 (gerne længe før). Landbruget er respekteret for erhvervets vigtighed for Danmark, for landmændenes indsats for naturforvaltning og det kulturlandskab, som vi også anser for at være dansk landskab. Hovedproduktionen er stadig fødevarer og foder Landbrugets hovedproduktion vil fortsat være fødevarer - både til umiddelbar anvendelse og til forarbejdning - og foder. Men en del af det samlede erhvervs økonomi kommer som betaling fra grøn energi, og der er også kommet økonomi i oplevelsesøkonomien. GMO er anvendt teknologi inden for landbruget I 2050 vil GMO-debatten være overstået og en selvfølgelig teknologi. Det er afgørende, at Danmark hurtigt kommer med på udviklingen. Der er ikke råd til de store meromkostninger til protein m.m. ved at have separate varepartier, der skal til Danmark på grund af langsommelighed i tilpasning til en GMO-verden, hvor vi/eu kommer til at fremstå som en isoleret ø. Det betyder mest for eksporterende lande som Danmark, hvis vi ikke følger generelt anerkendte verdens-normer. EU-støtten skal afvikles Perioden siden 2012 er brugt til at styrke økonomien og anvende mulighederne for en mere effektiv produktion. I 2050 er erhvervet klar til, at EUbetalingsrettighederne ophører. EU har valgt at satse midlerne på andre sektorer, så der er ikke tale om at flytte midler fra en landbrugsproduktionsgren til en anden. Afviklingen sker over en periode på år, startende for alvor i Afviklingen af EU-støtten forudsætter følgelig, at nationalstaterne ikke indfører nationale subsidier, som forvrider konkurrencen imellem landene. Strategien Forudsigelige rammevilkår Der skal skabes rammevilkår med forudsigelighed for landmænd og deres omgivelser, hvad enten det er fødevareproducenten, som modtager råvarerne til yderligere oparbejdning, naboer og samfund med interesse i arbejdspladser, erhverv i nærmiljø og/eller overordnede natur- og miljøforhold eller finansieringspartnere og snart også andre investorer, som bidrager afgørende til, at produktionen kan gennemføres og udvikles. Vi foreslår konkret: - Myndighederne træffer endegyldigt en beslutning om, hvilken jord der skal udlægges til natur, og hvilken jord der kan anvendes til landbrugsproduktion. I dag er det svært for landmanden at planlægge langsigtet, fordi det er usikkert, om han kan vedblive at opdyrke den jord, som han

4 har købt, hvilket randzonelovgivningen er et eksempel på. Derfor skal der træffes en beslutning om, at de områder hvor naturværdierne er størst, skal udelægges permanent til naturområder, mens den gode jord kan anvendes til landbrugsproduktion. Udtagningen kan ske således: Side 4 Der dyrkes til ha mindre end i dag. Arealet der er udlagt til dyrkning kan dyrkes effektivt landbrugsmæssigt set med økonomisk optimal kvælstoftildeling m.m. Det udtagne areal vil formentlig kunne anvendes til: Urbanisering inklusiv rekreative, offentlige formål ( ha). Udtagningen sker mod fuld initialerstatning til lodsejeren, jf. Grundlovens 73. Naturhensyn som en målrettet indsats mod arealer med maksimal nytteværdi af udtagningen ( ha). Udtagningen sker mod fuld initialerstatning til lodsejeren, jf. Grundlovens 73. Ekstra skov som etableres frivilligt - med økonomiske incitamenter ( til ha). - Eventuelle nye teknologier skal give økonomisk gevinst for landmanden, før det er aktuelt at indføre dem. Her tænkes særligt på indførelse af krav til BAT-teknologi. Der differentieres altid mellem nye anlæg under planlægning og eksisterende anlæg. Som udgangspunkt ændres ikke i rammerne for eksisterende anlæg i deres økonomiske levetid. - Hvis der ændres i et vilkår, som f.eks. ved 2013-reglerne for svinestalde er det en selvfølge, at det er integreret i lovgivningen, at produktionen kan fastholdes uden ny langvarig og dyr proces for miljøgodkendelse. Regelforenkling - 'Lov om landbrugsejendomme' skal ophæves i 2013 således, at der ikke længere er nogen barrierer for etablering af selskabskonstruktioner. Det skal tiltrække flere eksterne investeringer til landbruget. - Reguleringen af landbruget skal grundlæggende tage mere form af den generelle erhvervsregulering. Der skal indføres 'industri-normer' forstået på den måde, at et landbrug får en rettighed til at udlede en given mængde miljøregulerede stoffer til omgivelserne. Landmanden skal selv styre produktionen inden for den ramme. På den måde bliver der lavet en "aftale" mellem den enkelte landmand og samfundet om, hvilken forurening der må udledes fra bedriften. Effektiv sagsbehandling - Sagsbehandlingen i forbindelse med fx miljøgodkendelse er hurtig og effektiv. Der er opmærksomhed på, at et eksporterende erhverv skal kunne reagere på markedsimpulser hurtigt og effektivt. De forudsigelige rammevilkår og industrinormer er med til at lette sagsbehandlingen. - Der skal sikres et transparent klage-/ankesystem vedrørende administrative afgørelser truffet af kommuner, samt afgørelser truffet af kontrolsy-

5 stemer fx veterinærkontrol, fødevarekontrol m.m. således, at retssikkerheden kan opretholdes. Side 5 Satsning på højteknologisk produktion Samlet set er landbruget og fødevareindustrien en videnstung og højteknologisk produktion. De barrierer skal fastholdes og videreudvikles. Erhvervet skal ikke generelt bevæge sig over mod mere lavteknologiske produkter med lav konkurrencebarriere. En parallel økologisk produktion med volumen er dog velkommen. Afsluttende bemærkninger Såfremt landbruget i de kommende år får løst de to mest aktuelle og presserende udfordringer i form af uforudsigelighed i rammevilkår og negative reinvesteringer, er det vores overbevisning, at erhvervet vil kunne forbedre sin økonomi, være konkurrencedygtig og bidrage markant til eksporten. Det vil samtidig betyde, at landbruget kan være en integreret del af den danske fødevareklynge, hvor råvareproduktionen er afgørende for de arbejdspladser og eksport, der skabes, samt for, at den betydelige forskning og udvikling faktisk sker i Danmark. Med venlig hilsen Bent Bjerrum Realkreditrådet Trineke Borch Jacobsen Realkreditforeningen Poul Erik Jørgensen Finansrådet