Verifikation af miljøteknologier målrettet landbruget. Technology Outlook. AgroTech

Transkript

1 Verifikation af miljøteknologier målrettet landbruget Technology Outlook Udarbejdet af: Peter Kai, Arne Grønkjær Hansen, Martin Nørregaard Hansen og Thorkild Q Frandsen AgroTech 25. september 2014 AgroTech

2 INDHOLD 1 INDLEDNING VERIFIKATION AF LANDBRUGSTEKNOLOGIER VERA Status på VERA-ordningen DANETV EU-ETV VERA VERSUS DANETV MILJØSTYRELSENS VEJLEDENDE TEKNOLOGILISTE To teknologilister to styrelser to formål Optagelse på Miljøstyrelsens teknologiliste Teknologilisteniveau Branchestandarder Tilpassede dokumentationskrav Sammenligning af teknologiliste og den hollandske RAV-liste Optagelse af staldtyper på RAV-listen Optagelse af luftrensere på RAV-listen VALG AF DOKUMENTATIONSSYSTEM Dokumentationens formål Dokumentationsniveau Skitse over dokumentationsmuligheder INDVIRKNING PÅ UDVIKLING OG MARKEDSPOTENTIALE AF MILJØTEKNOLOGI VERIFIKATION AF MILJØTEKNOLOGIER MÅLRETTET LANDBRUGET INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 2/19

3 1 INDLEDNING I Danmark har kombinationen af en intensiv fødevareproduktion og målrettet fokus på at reducere produktionens miljøeffekter medført et behov for udvikling af en række miljøteknologiske løsninger. Dette har ført til dannelse af en række virksomheder som udvikler og producerer miljøteknologier målrettet fødevaresektoren. Danske virksomheder står således stærkt i forhold til udvikling og produktion af miljøteknologiske løsninger målrettet fødevaresektoren. Dokumentation af miljøteknologierne er imidlertid en forudsætning for effektiv udnyttelse af teknologiernes markedspotentiale og for fastlæggelse af teknologiernes miljøeffekt i forbindelse med miljøregulering. De miljøteknologiske virksomheder har derfor behov for at kende rammerne og mulighederne af relevante verifikationssystemer. VERA (Verification of Environmental Technologies for Agricultural production) har gennem en årrække været Danmarks officielle verifikationsordning for miljøteknologier til landbrugssektoren. Ordningen er etableret af Miljøstyrelsen som en international trilateral verifikationsordning mellem Danmark, Tyskland og Holland. VERAs internationale sekretariat blev overdraget fra Danmark til Tyskland den 1. januar 2014, men Tyskland har dog i skrivende stund endnu ikke etableret sekretariatet, hvorfor der opleves en vis usikkerhed blandt teknologiproducenterne om ordningens internationale gyldighed og fremtid. Dan-ETV (Dansk Center for Verifikation af Klima- og Miljøteknologier) er en ren kommerciel ordning uden politisk styring, som ligesom VERA-ordningen tilvejebringer uvildig dokumentation af miljøteknologier til blandt andet landbrugsområdet. DAN-ETV giver i modsætning til VERA-ordningen ikke per automatik adgang til Miljøstyrelsens teknologiliste. Endelig har EU-kommissionen etableret EU-ETV, som er en pilotordning, der som udgangspunkt endnu ikke omfatter miljøteknologi til landbrugsområdet. Teknologier verificeret i regi af EU-ETV-ordningen ligger udenfor Miljøstyrelsens teknologilistes formål. Formålet med dette Technology Outlook er at samle og forbedre kendskabet til de forskellige muligheder for verifikation af miljøteknologier målrettet landbrugsproduktion. Analysen vil fokusere på følgende: Beskrivelse af de nuværende verifikationsordninger, herunder deres krav til dokumentationsniveau Information om VERA ordningens fremtidige indhold og rammer Beskrivelse af Miljøstyrelsens vejledende teknologiliste Beskrivelse af mulighederne for at landbrugsteknologier kan verificeres via DANETV og EU-ETV ordninger. Fremdrift og status i EU-lande på andre teknologiområder og forventninger til landbrugsområdet. Analyse af hvordan de forskellige verifikationsordninger vil påvirke udviklingen og markedspotentialet af nye miljøteknologier Information til teknologiproducenter om valg af strategi for igangsætning af teknologiverifikation med udgangspunkt i primære markeder, teknologitype mv. 2 VERIFIKATION AF LANDBRUGSTEKNOLOGIER Formålet med Miljøteknologi-Verifikation i daglig tale ETV (Environmental Technology Verification) - er at verificere teknologier/produkter til begrænsning af miljøpåvirkning- og energiforbrug på områder, hvor der ikke i forvejen er krav om mærkning, og hvor der heller ikke er udviklet standarder/protokoller eller krav om mærkning af miljøeffektivitet. ETV er en uafhængig og upartisk ordning, som er baseret på evaluering af data af høj kvalitet ved anvendelse af anerkendte protokoller og brug af videnskabelige metoder. ETV baserer sig på en protokol, som beskriver hele verifikationsprocessen. Den primære dokumentation for miljøeffekter baserer sig på testplaner, der kan tilpasses den enkelte virksomheds produkt og ønsker i forhold til det, markedet efterspørger. ETV leverer troværdig verifikation via upartiske organisationer ved VERIFIKATION AF MILJØTEKNOLOGIER MÅLRETTET LANDBRUGET INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 3/19

4 anvendelse af robuste verifikationsprocedurer. Dette giver til gengæld store fordele for interessenterne, fra teknologileverandører til købere og i sidste ende samfundet, som følge af en forbedret miljøbeskyttelse. Formålet med verificering er at fremme hurtig ibrugtagning og udbredelse af ny miljøteknologi med dokumenteret effekt og dermed at sikre kunderne, at produktet lever op til det, producenten påstår i forbindelse med salg. Et ETV-verifikat eller erklæring bekræfter således, at producentens claim, dvs. påstande om teknologiens ydelse og miljøeffektivitet er udførlige, rimelige og baseret på pålidelige testresultater. Overordnet set har de forskellige verifikationsordninger den gennemgående vision, at miljøteknologi, som er verificeret et sted, automatisk skal være accepteret i alle lande. Der findes i Danmark pt. to verifikationsordninger som samlet administreres af ETA-Danmark under Dansk standard, nemlig VERA og DANETV. Derudover kan DANETV udbyde specielle EU-ETV-verifikationer på tre teknologiområder, dog endnu ikke på landbrugsområdet. Ordningen opbygges efter amerikansk/canadisk forbillede. I afsnittet Indvirkning på udvikling og markedspotentiale er erfaringerne fra USA resumeret, bl.a. for at give et billede af omfang og behov for støtte til frivillige ordninger. Nedenfor gennemgås verifikationsordningerne inkl. de forskelle, ligheder og samspil, der er mellem dem. 3 VERA VERA er en international organisation, som verificerer visse former for miljøteknologi til landbrugsproduktionen med det formål at fremme et internationalt velfungerende marked for miljøteknologi. VERA opererer med faste testprotokoller, som definerer krav til såvel testparametre som testomfang. Teknologier, som er verificeret efter én af VERA-ordningens testprotokoller, får udstedt en VERA-erklæring (VERA Verification Statement), som kan benyttes som dokumentation overfor kunder og myndigheder, En Vera-erklæring giver virksomheder forbedret mulighed for at markedsføre miljøteknologi i Danmark, Tyskland og Holland uden at skulle gentage test i de enkelte lande. På sigt er det forventningen, at flere lande vil tilslutte sig VERA-ordningen eller bare anerkende dokumentation af miljøteknologier efter VERA-ordningen. Testprotokollerne er udarbejdet af en række eksperter i miljøteknologi og statistik fra de tre lande, hvilket sikrer en høj grad af sikkerhed i dokumentationen. Samtidig er det forventningen, at dokumentationen vil være tilstrækkelig til markedsføring af teknologierne på øvrige betydende markeder for miljøteknologi til landbrug. Med VERA-logoet på de udstedte erklæringer kan virksomhederne vise, at der ligger uvildig dokumentation bag oplysninger om miljøeffektivitet og driftsstabilitet. VERA-erklæringen er produktspecifikt, og derfor er der krav om konkret evaluering ved ændringer af teknologien for at sikre sig, at der ikke er negative effekter på miljø, driftssikkerhed og holdbarhed. Der er indtil videre udarbejdet fem testprotokoller i VERA-regi: 1. Overdækninger til gyllebeholdere og andre reduktionsteknikker 2. Udbringning af husdyrgødning 3. Gylleseparering 4. Luftrensningsteknologier 5. Stalde og management systemer. VERIFIKATION AF MILJØTEKNOLOGIER MÅLRETTET LANDBRUGET INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 4/19

5 Testprotokollerne kan findes på VERAs hjemmeside. ( Som det fremgår af protokollerne stilles der krav til dokumentation af teknologien i fuldskala under praktiske forhold. Som eksempel på dette vises TABEL 1 fra protokollen for luftrensning i landbrug nedenfor. Denne protokol stiller krav om to målekampagner af minimum 8 ugers varighed af forskellige parametre på to ejendomme. Derudover skal nøgleparametre for systemet logges over et år for at give mulighed for at vurdere anlæggets driftsstabilitet over tid. TABEL 1. EKSEMPEL PÅ HVORDAN MÅLINGER SKAL FORETAGES I FORBINDELSE VERA TEST AF LUFTRENSNINGSTEKNOLOGI. VERIFIKATION AF MILJØTEKNOLOGIER MÅLRETTET LANDBRUGET INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 5/19

6 3.1 STATUS PÅ VERA-ORDNINGEN Der er indtil videre udstedt fem VERA-erklæringer i Danmark; hhv. to vedrørende stalde og management, én vedrørende udbringning af gylle og to vedrørende luftrensere. Der er så vidt vides endnu ikke gennemført VERA-test i hverken Tyskland eller Holland. I Holland sidestilles test gennemført efter VERAprotokollerne med den nationale RAV-måleprotokol. Det er uklart om tilsvarende er gældende i Tyskland, idet de 16 delstater har udstrakt selvstyre på blandt andet miljøområdet. Det er uklart, om VERA-ordningen anerkendes af andre lande. Ifølge Miljøstyrelsen har flere lande dog vist interesse for ordningen. Siden starten af det internationale samarbejde om udvikling af VERA-ordningen, har det været aftalen, at det internationale sekretariat skal gå på omgang mellem deltagerlandene. Fra 2010 til udgangen af 2013 har Dansk Standard har varetaget rollen som internationalt VERA-sekretariat på den danske Miljøstyrelses vegne. Fra januar 2014 blev det internationale VERA-sekretariat overdraget til Tyskland. I skrivende stund (september 2014) er situationen imidlertid stadig uafklaret. Der er dog forlydende om, at det tyske firma DLG (Deutsche Landwirtschafts-Gesellschaft) overtager sekretariatsrollen per 1. oktober VERIFIKATION AF MILJØTEKNOLOGIER MÅLRETTET LANDBRUGET INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 6/19

7 4 DANETV DANETV er et samarbejde mellem ETA-Danmark A/S og 5 GTS-institutter 1 (DHI, TI, FORCE, AgroTech og Delta). DANETV startede i 2009 og har gennemført ca. 30 verifikationer af forskellige miljøteknologier. Ligesom VERA-ordningen er der tale om en produktspecifik verifikation, hvilket bl.a. betyder, at der skal gennemføres nye tests, hvis der foretages betydende ændringer af teknologien. Tilsvarende kan der, afhængigt af teknologitypen, være krav om supplerende test, hvis teknologien anvendes på ny måde, f.eks. på stalde med en anden dyreart. ETV udbydes i Danmark på følgende teknologiområder: 1. Miljøteknologier til landbrug 2. Renere produktion og processer 3. Luftrensning og monitering 4. Jord- og grundvandsmonitering og rensning. 5. Energieffektivisering og produktion 6. Vandbehandling og -monitering 7. Materialer, affald og ressourcer AgroTech deltager i DANETV og har gennemført en række tests af miljøteknologi til landbrugssektoren med efterfølgende udstedelse af verifikater. Det drejer sig specielt om emissionsbegrænsning fra stalde og lagre samt effektivitet af gylleseparation. Mere viden om ETV findes på ETV er som udgangspunkt fleksibel på den måde, at der ikke stilles krav om én bestemt protokol, men denne kan tilpasses efter behov. Det er dog vigtigt, at gøre sig klart, at en ny protokol skal igennem en godkendelsesprocedure, før den kan anvendes som grundlag for en DANETV-test. Det kan derfor være hensigtsmæssigt, økonomisk såvel som tidsmæssigt, at benytte en eksisterende testprotokol, hvis en sådan allerede er udviklet indenfor det konkrete teknologiområde. En DANETV-verifikation giver, i modsætning til en VERA-test, ikke direkte adgang til Miljøstyrelsens teknologiliste, hvilket er det primære mål for mange virksomheder, som producerer miljøteknologi til landbruget. I visse tilfælde kan en teknologi verificeret efter en DANETV-protokol dog godt komme på teknologilisten. Læs mere herom i afsnittet Optagelse på Miljøstyrelsens teknologiliste. DANETV har i samarbejde med Miljøstyrelsens ETV partnerskab udarbejdet en film, hvor hhv. Mosbæk A/S og Rokkedahl Energi viser deres teknologi, og fortæller, hvorfor de har valgt at få gennemført en verifikation, og hvad det har betydet for deres forretning. se filmen her De fleste af DANETV-verifikationer er gennemført med støtte fra Innovationsfonden (tidligere Styrelsen for Forskning og Innovation) i forbindelse med opstart af ordningen, men der er nu også mulighed for at søge om tilskud til gennemførelse af verifikationer ved flere danske støtteordninger, f.eks. EUDP, GUDP og Markedsmodningsfonden, hvilket klart øger kendskabet til ordningen og interessen for gennemførelse af verifikationer. 1 GTS-institutter er kommercielle teknologiske virksomheder med et almennyttigt formål og som er godkendt af Uddannelses- og Forskningsministeriet. GTS-institutter har til formål er at opbygge og formidle teknologiske kompetencer til dansk erhvervsliv. VERIFIKATION AF MILJØTEKNOLOGIER MÅLRETTET LANDBRUGET INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 7/19

8 5 EU-ETV I 2013 igangsatte EU et ETV pilotprogram med det formål at etablere verifikationscentre i en række EU lande. Der er i første omgang udpeget 3 teknologiområder, hvor der kan opnås EU-ETV-verifikat: 1. Energieffektivisering og -produktion (Energy Technologies) 2. Vandbehandling og -monitoring (Water Treatment and Monitoring) 3. Materialer, affald og ressourcer (Materials, Waste, and Resources) Virksomheder med teknologier indenfor disse områder vil derfor fremover tilbydes EU-ETV-verifikationer fra et af de 15 godkendte verifikationsorganer (verification bodies). De resterende fire områder kan indtil videre kun tilbydes som rene DANETV-verifikationer. DANETV verifikationsprocessen er efterfølgende tilpasset EU-ETV proceduren, så de to ordninger reelt er harmoniserede. Det er dog indtil videre ikke muligt at verificere teknologier på landbrugsområdet under EU-ETV. EN EU-ETV kan på nuværende tidspunkt således ikke dække teknologiproducenternes behov, idet landbrugsområdet endnu ikke er med i ordningen. Den internationale status er, at EU's ETV program evalueres i Herefter bliver der taget stilling til om programmet skal fortsætte og om landbrug evt. skal tages med som et nyt område. På EU-ETVs hjemmeside fremgår det blandt andet, hvilke europæiske verifikationsorganer, der er akkrediterede og godkendt til at udføre verifikationer indenfor specifikke teknologiområder: Det drejer sig om 15 institutioner i Danmark, England, Finland, Frankrig, Tjekkiet og Italien. 6 VERA VERSUS DANETV I Danmark findes som nævnt ovenfor to ordninger til verifikation af miljøteknologi på landbrugsområdet, VERA og DANETV. Overordnet er formålet med de to ordninger det samme, nemlig tilvejebringelse af uvildig og pålidelig dokumentation for miljøteknologiers miljøeffektivitet. I begge ordninger arbejdes målrettet imod at sikre en international accept af dokumentationen. Således er VERA udviklet i et samarbejde mellem miljømyndigheder i Danmark, Holland og Tyskland, mens DANETV benytter sig af verifikationsprotokollen, som er udviklet i regi af EU-Kommissionens ETV-pilotprogram. Teknologiproducenter med ønske om at igangsætte en verifikation skal tage stilling til, hvilken af verifikationsordningerne, det er mest relevant at anvende for deres konkrete produkt, eller om de måske over tid ønsker dem begge. TABEL 2 giver et overblik over muligheder og forskelle mellem de to verifikationsordninger. VERIFIKATION AF MILJØTEKNOLOGIER MÅLRETTET LANDBRUGET INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 8/19

9 TABEL 2. SAMMENLIGNING AF VERA OG DANETV VERIFIKATIONSORDNINGERNE I FORHOLD TIL TEKNOLOGITYPE OG MARKED Emne VERA DANETV ETV-initiativets fulde navn Omfattede teknologiområder Initiativtager og opstart af ordningen Kobling til EU ETV Procedurer for gennemførelse af verifikationer Verification of Environmental Technologies for Agricultural Production. VERA gennemfører verifikation af produkter i fem specifikke grupper indenfor miljøteknologi til landbrugsproduktion: 1. Luftrensning, 2. Staldsystemer, 3. Lagring af husdyrgødning, 4. Udbringning af husdyrgødning 5. Gylleseparering. Der er planer om at udvide antallet af produktgrupper med biogasteknologier. VERA er etableret i et samarbejde mellem miljømyndighederne i Danmark, Holland og Tyskland på initiativ og med støtte fra den danske Miljøstyrelse. VERA har været i drift siden VERA er ikke koblet til EU's ETV Pilotprogram. Det skyldes blandt andet at landbrugsteknologier ikke er blandt de 3 pilotområder under EU ETV pilotprogrammet. Det forventes at landbrugsområdet senere bliver en del af EU ETV programmet. MST arbejder for at landbrug skal inkluderes i EU's ETV program, Der er udviklet en specifik testprotokol for hver af de fem specifikke produktgrupper. Protokollerne sætter rammerne for, hvordan miljøteknologierne skal testes, herunder krav til omfanget af dokumentation. Et fagligt ekspertudvalg, som ikke har været involveret i testen, vurderer om tests og testresultaterne lever op til kravene i testprotokollerne. På baggrund heraf vurderer VERA, om der kan udstedes en VERA-erklæring. Danish Centre for Verification of Climate and Environmental Technologies. DANETV gennemfører verifikationer indenfor alle typer af miljøteknologi, herunder bl.a. vandrensning og -monitering, luftrensning og -monitering, teknologier til vedvarende energi og miljøteknologier til landbruget. DANETV er et samarbejde mellem fem GTS-institutter: DHI, Teknologisk Institut, FORCE Technology, DELTA og AgroTech. DANETV blev etableret med støtte fra Videnskabsministeriet og har været i drift siden DANETVs mål har fra starten været at blive del af EU's ETV program, og som led heri er i 2012 etableret et samarbejde med DS Certificering A/S. DANETV kunne fra 2014 udstede EU ETV-verifikater indenfor de tre teknologiområder, som er omfattet af EU ETV pilotprogrammet: 1. Vandbehandling og -monitering, 2. Materialer, affald og ressourcer samt 3. Energiteknologier. DANETV gennemfører verifikationer indenfor andre teknologiområder, herunder miljøteknologi til landbrug. Erklæringerne fra disse verifikationer indeholder dog ikke EU ETVlogoet før de pågældende teknologiområder optages i EU ETV programmet. For enkelte landbrugsteknologier, kan det overvejes at betragte disse som energi- eller ressourceteknologi og på den vis få en EU verifikation. DANETV gennemfører verifikationer i overensstemmelse med procedurerne for EU ETV pilotprogrammet, som beskrevet i den såkaldte General Verification Protocol (GVP). DANETV udarbejder en specifik verifikationsprotokol for hver konkret teknologi (produkt) efterhånden som behovet opstår. Valget af måleparametre og fastlæggelse af dokumentationsomfanget sker i dialog mellem DANETV og teknologileverandøren. Målet er at gennemføre en verifikation som giver relevante og pålidelige resultater. Om der på baggrund af testresultaterne kan udstedes en DANETV-erklæring vurderes af faglige eksperter, som ikke har VERIFIKATION AF MILJØTEKNOLOGIER MÅLRETTET LANDBRUGET INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 9/19

10 Kobling til miljøreguleringen i Danmark En miljøteknologi med en VERA-erklæring giver direkte adgang for optagelse på Miljøstyrelsens Teknologiliste. været involveret i testen. Der er ingen direkte kobling mellem DANETV og Miljøstyrelsens Teknologiliste. Men en DANETV-test kan planlægges og gennemføres, så den lever op til kravene på det såkaldte teknologilisteniveau. I så fald vil et DANETV-verifikat også kunne give teknologien adgang for optagelse på teknologilisten. Hjemmeside Aktive EU medlemslande Danmark, Holland og Tyskland. Følgende lande har pt opbygget EU-ETV verifikationscentre: Frankrig, Storbritannien, Belgien, Tjekkiet, Polen, Finland, Danmark. Observatører: Tyskland, Sverige, Slovakiet For teknologileverandører til landbruget vil valget af VERA eller DANETV bl.a. afhænge af, hvilken teknologitype, man ønsker verificeret, og af hvilke markeder produktet ønskes markedsført på. Hvis produktet ikke hører til de teknologityper eller testparametre, som testes under VERA-ordningen, må man vælge DANETV-ordningen. Det gælder f.eks. sprøjteudstyr, teknologier til reduktion af drivhusgasudledningen eller teknologier til reduktion af energiforbruget i landbruget. Se en oversigt i figuren herunder. FIGUR 1. BESLUTNINGSDIAGRAM I FORBINDELSE MED VALG MELLEM VERA ELLER DANETV Hvis Danmark er et vigtigt marked for producenten, er det afgørende, at produktet kan optages på Miljøstyrelsens teknologiliste, hvorfor VERA-verifikation anbefales i disse tilfælde. I nogle situationer, skal verifikationen primært bruges til markedsføring af produktet i Østeuropa, Asien eller Nordamerika, og her kan en DANETV-verifikation måske have større gennemslagskraft. Dels fordi DANETV benytter samme verifikationsprotokol som EU-Kommissionens ETV-initiativ, og dels fordi teknologileverandøren har bedre mulighed for at tilpasse testen, så resultaterne er relevante for andre landbrugsproduktionssystemer, end dem der er udbredte i Nordeuropa. VERA og DANETV bør ses som to ordninger, der supplerer hinanden, så teknologileverandører får de bedste muligheder for uvildig og pålidelig dokumentation for miljøeffekten af deres produkt. I sidste ende er dette til gavn for markedsføringen og afsætningen af danske miljøteknologier i udlandet. Gennemførelse af en DANETV-verifikation udelukker ikke, at samme teknologi opnår en VERA-erklæring eller omvendt. I nogle tilfælde kan det endda være relevant, at se de to ordninger i sammenhæng. Eksempelvis kan teknologileverandører starte med at gennemføre en DANETV-verifikation for at tilvejebringe de første uvildige resultater for miljøeffektiviteten. Hvis produktet på et senere tidspunkt VERIFIKATION AF MILJØTEKNOLOGIER MÅLRETTET LANDBRUGET INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 10/19

11 ønskes optaget på Teknologilisten kan data og resultater fra DANETV-verifikationen anvendes som en del af grundlaget for den nødvendige VERA-erklæring. Dette kræver, at DANETV-testen gennemføres under hensyntagen til kravene i den relevante VERA-protokol. Det er hensigten i både VERA og DANETV, at der ikke skal igangsættes flere fordyrende testaktiviteter end nødvendigt. Derfor er der mulighed for at anvende eksisterende testdata af høj kvalitet, som en del af grundlaget for den resulterende VERA- eller DANETV-erklæring. Det forudsætter naturligvis, at testinstituttet kender protokoller og procedurer i begge ordninger, så testene planlægges og gennemføres under hensyntagen til kravene i de respektive ordninger. 7 MILJØSTYRELSENS VEJLEDENDE TEKNOLOGILISTE Der er normalt behov for at implementere miljøteknologi, når en landmand ansøger kommunen om etablering eller udvidelse af et erhvervsmæssigt husdyrhold med henblik på at overholde lovkrav til maksimale udledninger af ammoniak og lugt. Kommunen skal sikre sig, at den teknologi, som landmanden påtænker at benytte, også kan begrænse forureningen i fornøden grad. For at hjælpe landmænd og kommuner har Miljøstyrelsen derfor lavet en oversigt over miljøteknologier, som har en dokumenteret miljøeffekt på ammoniak- og/eller lugtemissioner fra stalde, gødningslagre og i forbindelse med udbringning af husdyrgødning. Teknologlisten er vejledende. En landmand må derfor gerne ansøge om at benytte miljøteknologi, der ikke er opført på teknologilisten. Kommunen skal dog sikre sig, at miljøeffekten er i overensstemmelse med den, der ligger til grund for miljøgodkendelsen, og det er landmandens pligt at levere den nødvendige dokumentation herfor. Dette kan være en udfordring for både landmænd og kommuner, og ofte oplever landmænd, at sagsbehandlingen forløber mere gnidningsløst, når der vælges teknologi fra teknologilisten. Det må derfor anbefales leverandører af miljøteknologi rettet imod ammoniak- og/eller lugtemissioner fra stalde at blive optaget på teknologilisten. 7.1 TO TEKNOLOGILISTER TO STYRELSER TO FORMÅL Som virksomhed er det let at blive forvirret over de forskellige teknologilister, som til dagligt omtales i flæng. De vigtigste teknologilister, der er aktuelle for landbrugsproduktion, er: Miljøstyrelsens teknologiliste: DCA s oversigt over miljøteknologier som benyttes i NaturErhvervstyrelsens miljøteknologiordning: Liste med miljøteknologier som har en dokumenteret miljøeffekt på ammoniak- og/eller lugtemissioner fra stalde, gødningslagre og i forbindelse med udbringning af husdyrgødning. Teknologilisten giver ikke i sig selv adgang til støttemidler. Se mere her: Denne oversigt over miljøteknologier benyttes af landmænd som grundlag for at søge investeringsstøtte til miljøteknologi hos NaturErhvervstyrelsen. Oversigten er udarbejdet af Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, DCA ved Aarhus Universitet. Teknologierne prioriteres efter effekt, omkostningseffektivitet og udbredelse. NaturErhvervstyrelsen fastsætter afskæringsgrænser for de forskellige teknologityper og prioriterer mellem forskellige indsatsområder. Se mere her: VERIFIKATION AF MILJØTEKNOLOGIER MÅLRETTET LANDBRUGET INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 11/19

12 7.2 OPTAGELSE PÅ MILJØSTYRELSENS TEKNOLOGILISTE Miljøstyrelsen har åbnet mulighed for, at teknologi kan optages på teknologilisten på flere måder. Det afgørende er, at teknologiens miljøeffekt er veldokumenteret. Nye teknologier, der ikke har været anvendt tidligere, vil som udgangspunkt kræve test på et landbrug, hvorimod velkendte teknologier evt. kan nøjes med supplerende test, eller en rapport, der beskriver den eksisterende dokumentation. Det er vigtigt at huske på, at der kun kan udarbejdes en VERA-erklæring, hvis testen er gennemført som en VERA-test. Anvendelse af anden dokumentation end VERA er derfor primært tænkt som en mulighed for de virksomheder, som i første omgang ønsker at markedsføre deres miljøteknologier på det danske marked. De fem veje til teknologilisten 1. VERA-test 2. Forenklet VERA-test gennemført på teknologilisteniveau 3. DANETV-test gennemført på teknologilisteniveau 4. Branchestandard 5. Tilpassede dokumentationskrav. I det ovenstående afsnit VERA er optagelse på teknologilisten via VERA ordningen nærmere beskrevet. I de følgende afsnit er adgangen til Teknologilisten via teknologilisteniveau og via branchestandard og tilpassede dokumentationskrav nærmere beskrevet. 7.3 TEKNOLOGILISTENIVEAU Miljøstyrelsen har siden 2010 benyttet VERA-ordningen til at sætte rammerne for det overordnede dokumentationskrav til optagelse på Miljøstyrelsens vejledende teknologiliste. Miljøstyrelsen har dog siden 2010 løbende tilføjet andre muligheder for optagelse. Dette gælder eksempelvis for udvalgte udbringningsteknologier, som er blevet optaget på Teknologilisten på baggrund af test efter tilpassede dokumentationskrav. Det gælder også for andre udvalgte miljøteknologier, som er blevet optaget på teknologilisten på baggrund af eksisterende eller ny dokumentation, der er vurderet at være af et sådant omfang og kvalitet, at det samlet vurderes på niveau med de dokumentationskrav der ligger i VERA ordningen. Miljøstyrelsen har derimod endnu ikke givet adgang til optagelse på teknologilisten for teknologier som alene er blevet verificeret af andre verifikationsordninger som eksempelvis DANETV, med mindre testniveauet lever op til det testniveau, der er beskrevet i VERA testprotokoller, og at testen er verificeret af ETA-Danmark. Miljøstyrelsen har netop udarbejdet smidigere krav i forbindelse med optagelse på Teknologilisten. Det såkaldte Teknologilisteniveau baserer sig fortsat på de testkrav der er defineret i VERA testprotokollerne, men teknologilisteniveauet åbner op for, at tidligere opnået dokumentation kan indgå i det samlede krav til testniveau, samt at testens tidsforløb kan reduceres. Det mere præcise indhold i teknologilisteniveauet og dets afvigelser i forhold til VERA testniveauet kan ses i TABEL 3. VERIFIKATION AF MILJØTEKNOLOGIER MÅLRETTET LANDBRUGET INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 12/19

13 TABEL 3. OVERSIGT OVER TEKNOLOGILISTENIVEAUETS MULIGHED FOR AFVIGELSER I FORHOLD TIL VERA PROTOKOLKRAV, SAMT HVILKE BETINGELSER OG VERA TESTPROTOKOLLER AFVIGELSERNE RELATERER TIL. Afvigelse fra VERA-protokol Betingelse Testprotokol Mulighed for at fravælge måling af én eller flere primære parametre, som ikke forventes at blive påvirket af teknologien. Teknologileverandøren kan reagere på alarmer i stalde, der benyttes til test. Måleparametre uden betydning for miljøeffekten kan udelades efter konkret vurdering, fx driftsstabilitet og sikkerhed. Testrapporter kan udarbejdes på dansk. Brug af on/off-metode, hvor samme stald skiftevis fungerer som test- og kontrolstald. Kortere varighed af testforløb for case/control-tests (ned til 6 måneder) Målinger i driftsstalde kan kombineres med målinger i teststalde. Test af luftrensere i to stalde/staldafsnit i stedet for på to forskellige ejendomme. Mulighed for fravalg af kvælstofbalanceberegning ved test af luftrenser. Fritagelse for kravet om lugtmålinger ved test af udbringningsteknologier Det skal kunne dokumenteres, at teknologien ikke har en forværrende effekt på den specifikke parameter. Der skal fortsat føres dagbog over besøg. Det er stadig ikke tilladt at opholde sig på test-ejendomme for at udføre kontrol og almindelig vedligeholdelse. MELT-udvalg skal bekræfte, at en given måleparameter er uden betydning for miljøeffekten, inden testen påbegyndes. Kan kun anvendes, hvis det vurderes, at forsøgs- og kontrolmålingerne ikke påvirker hinanden. Mindst 10 og højest 30 % af målingerne foretages i månederne januar og februar. Mindst 10 og højest 30 % af målingerne foretages i juli og august. Mindst 40 % af målingerne skal ligge i perioden 1. november til 30. april. Mindst 40 % af målingerne skal ligge i perioden 1. maj til 31. oktober. For stalde med konstant belægning vil der skulle gå en uge mellem inkluderede måledage. Op til halvdelen af målingerne kan foretages i teststald. Samme krav til målekampagner i teststalde som i driftsstalde. En teststald er en normal stald, blot med færre dyr end defineret som minimumskrav i VERAprotokollerne. Teststalde skal udgøre et repræsentativt udsnit af en normal driftsstald. Staldene skal være fysisk adskilte. Udover ammoniak skal der måles lattergas og produktionen af lattergas angives i % af fjernet kvælstof i luftrenseren. Ved VERA-test af udbringningsteknologier fritages man nu for kravet om at dokumentere teknologiens lugtreducerende effekt. Det er fremadrettet muligt at få udstedt en VERA-erklæring udelukkende på baggrund af dokumentation af teknologiens ammoniakreducerende effekt. Alle Alle Alle Alle Stalde og management Stalde og management Staldsystemer og managemt samt Luftrensning Luftrensning Luftrensning Udbringning VERIFIKATION AF MILJØTEKNOLOGIER MÅLRETTET LANDBRUGET INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 13/19

14 7.4 BRANCHESTANDARDER Miljøstyrelsen har åbnet mulighed for optagelse på teknologilisten af teknologityper, der er omfattet af en given branchestandard, uden at det enkelte produkt kræves dokumenteret gennem det normalt krævede verifikationsforløb. Branchestandarder skal godkendes af Miljøstyrelsen, men det er erhvervet, som tager initiativ til udviklingen af en branchestandard. Efter kommunikation med Miljøstyrelsen, står branchen for tilvejebringelsen af dokumentation for typeteknologiens miljøeffekter, samt udarbejdelsen af en teknologibeskrivelse indeholdende blandt andet krav til konstruktion, drift, vedligeholdelse og lignende forhold af betydning for teknologiens anvendelse og miljøeffekt. Teknologier, der lever op til en minimumsstandard for den pågældende type af teknologier, behøver ikke at dokumentere miljøeffekter, hvis teknologien lever op til branchestandarden. En teknologitype skal, for at kunne komme i betragtning som en branchestandard, bygge på veldokumenterede sammenhænge mellem ammoniakfordampning og parametre som f.eks. ph, temperatur og gylleoverflade. 7.5 TILPASSEDE DOKUMENTATIONSKRAV Produkter indenfor visse teknologityper kan i visse tilfælde fritages fra individuel dokumentation på teknologilisteniveau som grundlag for optagelse på Teknologilisten, mod at de gennemfører et forenklet måleprogram, hvor nærmere definerede parametre dokumenteres. Det kræver endvidere, at teknologitypens miljøeffektivitet tidligere er dokumenteret på teknologilisteniveau. Teknologitypen skal være kendetegnende ved, at miljøeffekten i vid udstrækning forårsages af ændring af en enkel parameter, fx temperatur eller ph, men hvor der fortsat vil være et behov for i mindre omfang at dokumentere, at det enkelte produkt i praksis kan kontrollere den pågældende parameter. På nuværende tidspunkt er teknologier til udbringning af forsuret gylle omfattet af Miljøstyrelsens tilpassede dokumentationskrav. Eksempel: Udbringning af forsuret gylle Ifølge Husdyrgødningsbekendtgørelsen må gylle udbringes på areal med krav om nedfældning, såfremt gyllen behandles eller udbringes med en teknologi opført på Miljøstyrelsens teknologiliste med samme eller bedre ammoniakreducerende effekt end nedfældning. To VERA-test har dokumenteret, at forsuret gylle er lige så effektivt til at begrænse ammoniakemissionen fra udbragt gylle som nedfældning af gylle på græsarealer, som er optaget på Teknologilisten med en ammoniakreducerende effekt på minimum 25 % i forhold til slæbeslangeudlagt gylle på græsarealer. Miljøstyrelsen har derfor lempet dokumentationsgrundlaget for fremtidige gylleforsuringsteknologier og indført såkaldte tilpassede dokumentationskrav. Det betyder, at teknologier til forsuring af gylle fremover kan optages på teknologilisten med henblik på sidestilling med nedfældning af gylle på græsarealer med en ammoniakreducerende effekt på 25 %, såfremt de overholder krav til at gyllens ph-værdi kan reduceres til ph 6,0 eller lavere. Såfremt et firma ønsker en forsuringsteknologi opført på teknologilisten med en specifik reduktion kræves fortsat test på teknologilisteniveau. VERIFIKATION AF MILJØTEKNOLOGIER MÅLRETTET LANDBRUGET INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 14/19

15 7.6 SAMMENLIGNING AF TEKNOLOGILISTE OG DEN HOLLANDSKE RAV-LISTE I Holland opereres der ligesom i Danmark med en oversigt over godkendte teknologier, som kan benyttes i forbindelse med miljøgodkendelse af husdyrbrug. I Holland kaldes den RAV-listen (Regeling Ammoniak Veehouderij = ammoniakreduktion i husdyrproduktionen). Listen er en oversigt over staldsystemer med en lav ammoniakemission, samt over staldsystemer med luftrensning. For at blive opført på RAV-listen må staldtypens emissionsfaktor ikke overskride en given værdi, som er specifik for hver dyrekategori. Det er det Hollandske nationale ekspertpanel, TacRav, som vurderer ansøgninger om opførelse af teknologier på RAV-listen. Kravene for opførelse på RAV-listen afhænger af teknologitypen OPTAGELSE AF STALDTYPER PÅ RAV-LISTEN For producenter og leverandører af nye staldtyper er første skridt at anmode om teststald-status under den såkaldte teststald-ordning (proefstalregeling), idet der fastsættes en midlertidig emissionsfaktor for staldtypen som giver leverandøren mulighed for at sælge fire stalde, som skal benyttes som teststalde. Baseret på resultatet af testen fastsætter TacRav endelige emissionsfaktorer for hhv. ammoniak, lugt og støv for staldtypen. Testen kan gennemføres ved anvendelse af den hollandske testprotokol Protocol voor meting van ammoniakemissie uit huisvestingssystemen in de veehouderij 2013 såvel som VERA-protokollen for stalde og management. /media/ds/files/downloads/artikler/vera/vera_protokol_online_02.pdf OPTAGELSE AF LUFTRENSERE PÅ RAV-LISTEN For så vidt angår luftrensere er det muligt at komme på RAV-listen alene på baggrund af en ekspertvurdering, hvis renseprincipperne ligner tilsvarende veldokumenterede renseprincipper. Hvis der er tale om et kendt luftrensningsprincip fastsættes reduktionsfaktorer for ammoniak, støv og lugt således ud fra viden fra andre luftrensere og teknisk information om den nye luftrenser. Dernæst beregnes en afledt emissionsfaktor for hver dyregruppe og staldtype, som luftrenseren kan benyttes til. Hvis der er tale om et nyt renseprincip, kræves gennemført en test på to testejendomme med én dyrekategori, fx slagtesvin. Baseret på testresultaterne beregner TacRav efterfølgende emissionsfaktorer for øvrige dyrekategorier og staldtyper, som benytter samme luftrenseprincip. Testen kan gennemføres ved anvendelse af VERA-protokollen for luftrensere. 8 VALG AF DOKUMENTATIONSSYSTEM Virksomheder som har udviklet eller er i færd med at udvikle miljøteknologier har ofte mange overvejelser i forbindelse med, hvordan miljøeffekten af deres teknologi kan dokumenteres. Generelt gælder det, at dokumentation er en langvarig og omfattende proces, som involverer betydelige omkostninger og ressourcer. Det er derfor vigtigt at de rigtige beslutninger træffes forud for igangsættelsen af dokumentationsforløbet. Valget af dokumentationssystem vil i langt de fleste tilfælde afhænge af, hvor i udviklingsforløbet teknologien befinder sig, og hvor og hvordan teknologien ønskes markedsført. I det følgende listes derfor en række punkter som teknologiproducenten bør overveje før det bedste valg af dokumentationssystem kan besluttes. VERIFIKATION AF MILJØTEKNOLOGIER MÅLRETTET LANDBRUGET INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 15/19

16 8.1 DOKUMENTATIONENS FORMÅL Virksomheder, som overvejer dokumentation af miljøeffekten af deres udviklede teknologi, har ofte meget forskelligt sigte. Disse kan dog normalt groft opdeles i følgende kategorier: 1. Undersøgelse af konceptets potentiale (Proof of concept). Kan med fordel benyttes, når virksomheden står med en teknologi, som endnu ikke er fuldt udviklet. Teknologien er ofte ikke eller kun mangelfuldt dokumenteret, og virksomheden har behov for en mindre indledende undersøgelse med henblik på at skabe det nødvendige beslutningsgrundlag for den forsatte udvikling. 2. Dokumentation overfor bestemte kunder eller myndigheder (f.eks. dokumentationskrav fra kommune i forbindelse med tilladelse til ny teknologi, som endnu ikke er optaget på Miljøstyrelsens vejledende teknologiliste). Virksomheden kan blive mødt med et ønske eller krav fra kunder eller myndigheder om at tilvejebringe uvildig dokumentation for produktets effekt og driftssikkerhed. Dette kan være i forbindelse med indgåelse af aftale om køb, eller i forbindelse med myndighedernes godkendelse af miljøeffekt eksempelvist i forbindelse med miljøgodkendelse af nye produktionsanlæg. 3. Optagelse på Miljøstyrelsens vejledende teknologiliste. Dette er normalt rettet mod virksomheder, som primært har det nationale marked som interesseområde. 4. Erhvervelse af ETV-verifikat eller VERA-erklæring, der beskriver produktets miljøeffekt og driftsstabilitet. ETV-verifikatet eller VERA-erklæringen er normalt tiltænkt at kunne benyttes i forbindelse med national og international markedsføring og i forbindelse med fastlægning af miljøeffekt overfor primærproducenter og myndigheder. Erhvervelsen er målrettet færdigudviklede teknologier, som allerede er markedsført eller er klar til markedsføring. I mange tilfælde svarer dokumentationskravet til optagelse på Miljøstyrelsens teknologiliste til dette. 8.2 DOKUMENTATIONSNIVEAU Dokumentationsniveauet og dermed omfanget og omkostningsniveauet afhænger markant af de ovennævnte kategorier. Dokumentationsniveauet ved proof of concept undersøgelser aftales normalt forud for undersøgelsens igangsættelse mellem virksomheden og testinstitut med baggrund i virksomhedens ønsker og økonomiske formåen, mens dokumentationsniveauet ved undersøgelser målrettet bestemte kunder eller myndigheder kan være afhængig af forud stillede krav til dokumentationsniveau. Dokumentationsniveauet rettet mod optagelse på Miljøstyrelsens vejledende teknologiliste afhænger af de krav til dokumentationsniveau, der er formuleret af Miljøstyrelsen. Dette er nærmere beskrevet i afsnit Optagelse på Miljøstyrelsens teknologiliste. Tilsvarende er dokumentationsniveauet ved test, som kan føre til udstedelse af en VERA-erklæring, fastlagt i VERA-testprotokoller, som er udarbejdet i samarbejde mellem miljømyndighederne i flere lande, eller som fastlægges forud for testens iværksættelse i ETV testplaner. Dette er beskrevet mere detaljeret i afsnit VERA. Generelt gælder det at dokumentationsniveauet og dermed testens omfang og omkostning er stigende fra kategori 1 til 4. Valg af dokumentationsniveau afhænger derfor i høj grad af virksomhedens forventede udbytte ved de forskellige dokumentations kategorier og virksomhedens muligheder for at kunne finansiere testens omkostning. TABEL 4 giver en oversigt over de forskellige testkategorier, samt vurdering af deres vigtigste karakteristika. VERIFIKATION AF MILJØTEKNOLOGIER MÅLRETTET LANDBRUGET INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 16/19

17 TABEL 4. OVERSIGT OVER FORSKELLIGE TESTKATEGORIER, SAMT VURDERING AF DERES PRIMÆRE KARAKTERISTIKA. Dokumentations kategori Stadie i teknologiudvikling Test niveau Længde af testforløb Relativ omkostning Proof of concept Tidligt i udviklingsforløbet Normalt laboratorie/semifield studier Én til få måneder Lav Test målrettet specifikke dokumentationskrav Optagelse på teknologiliste Sidst i udviklingsforløbet Normalt semi-field 1 studier Få til flere måneder Medium Færdigudviklet teknologi Semi-field/fuldskalastudier 2 Tre til ni måneder Medium til høj Verifikation Færdigudviklet teknologi Fuldskalastudier Normalt seks til tolv mdr. Høj 1. Semi-field studier er test der typisk gennemføres i mindre testanlæg, som bedst muligt efterligner de forhold der er til stede i moderne landbrugsproduktion. 2. Fuldskalastudier er test der gennemføres under praksisnære forhold, dvs. i stalde, gødningslagre, udbringnings og produktionsforhold der svarer til den praksis, der finder sted i landbruget Der gives ikke faste regler for, hvilken dokumentationskategori, der er mest attraktiv. Valg af dokumentationskategori afhænger som nævnt af, hvor i udviklingsforløbet produktet befinder sig, og af virksomhedens ønsker om at benytte testens resultater i forbindelse med fastlægning af produktets driftssikkerhed og miljøeffekt overfor kunder og myndigheder. 8.3 SKITSE OVER DOKUMENTATIONSMULIGHEDER I det følgende er der indsat et beslutningsdiagram, der er ment som en hjælp til virksomheder, der ønsker at dokumentere deres udviklede teknologier. Formålet med beslutningsdiagrammet er at give virksomheden et hurtigt overblik over sammenhængen mellem markedsorientering og udviklingsniveau og det mest optimale dokumentationssystem. VERIFIKATION AF MILJØTEKNOLOGIER MÅLRETTET LANDBRUGET INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 17/19

18 Har vi en udviklet teknologi? Ja Nej Teknologien er færdigudviklet og salgsbar Teknologien er under udviklling Vi har en skitse til prototype Vi har en ide til teknologiudvikling Teknologien ønskes markedsført internationalt Teknologien ønskes primært markedsført nationalt Fungerende prototype er udviklet Prototype under udvikling Kontakt testinstitut for hjælp til videreudvikling Kontakt testinstitut for hjælp til innovationsproces VERA verifikation Optagelse på Teknologiliste er vigtigt Optagelse på teknoloigiliste er ikke vigtigt Prototypen ønskes dokumenteret i markedsøjemed Prototypen ønskes dokumenteret i udviklingsøjemed Proof of concept Teknologilisteniveau eller VERA EU/ Dan-ETV verifikation Kontakt testinstitut mht. dokumentationsb ehov Proof of concept FIGUR 2. BESLUTNINGSDIAGRAM MÅLRETTET MILJØTEKNOLOGISKE VIRKSOMHEDER, DER ØNSKER AT DOKUMENTERE DERES UDVIKLEDE TEKNOLOGIER MÅLRETTET HUSDYRPRODUKTION. FORMÅLET MED BESLUTNINGSDIAGRAMMET ER AT GIVE VIRKSOMHEDEN ET HURTIGT OVERBLIK OVER SAMMENHÆNGEN MELLEM MARKEDSORIENTERING OG UDVIKLINGSNIVEAU OG DET MEST OPTIMALE DOKUMENTATIONSSYSTEM. 9 INDVIRKNING PÅ UDVIKLING OG MARKEDSPOTENTIALE AF MILJØTEKNOLOGI Både VERA og ETV er relativt nye ordninger og derfor endnu ukendte for mange miljøteknologivirksomheder og for deres kunder, samt for lokale miljømyndigheder. Efterspørgslen på tests er derfor også relativt lille på områder, hvor der ikke er et myndighedskrav bagved. Desuden viser kundeanalyser vedrørende ETV, at prisen på test og verifikation er en væsentlig barriere for især de mange små og mellemstore virksomheder. Med den hurtige udvidelse af EU-ETV med flere nye verifikationsorganer i mange EU-lande må det forventes at kendskabet til ETV øges betydeligt i de kommende år, og at der derfor vil være stigende efterspørgsel på gennemførelse af verifikationer. Da landbrug i første omgang ikke er med i EU-ETV kan der dog gå flere år, før dette slår igennem på landbrugsområdet. På trods af forsøg på koordinering mellem VERA og DANETV er der stadig usikkerhed om, hvorvidt gennemførte verifikationer under disse programmer senere kan blive godkendt som EU-ETV verifikationer. Dette kan måske afholde virksomheder, som primært sigter mod eksport, fra at gennemføre dem under DANETV og VERA, før der foreligger en afklaring af dette. DANETV og EU-ETV er blevet til efter amerikansk og canadisk forbillede, og der er gennemført flere verifikationer som såkaldte co- eller joint-verifikationer i tæt samarbejde mellem DHI (Dansk Hydraulisk Institut) og amerikanske eller canadiske testcentre og miljømyndigheder. Der arbejdes desuden på at gennemføre co-verifikationer med asiatiske ETV-centre. Det konkrete samarbejde om at verificere en bestemt teknik har til formål at øge gensidig anerkendelse og tillid til institutternes arbejde, og i nogle tilfælde også at demonstrere teknik parallelt i to lande. VERIFIKATION AF MILJØTEKNOLOGIER MÅLRETTET LANDBRUGET INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 18/19

19 Det er vanskeligt at afgøre om ETV og/eller VERA bliver kendte og accepterede verifikationsordninger. Hvis man ser på erfaringerne fra USA s første 20 år med ETV er det klart, at ordningerne kræver økonomisk støtte i en lang årrække. I USA blev der i de første 10 år ( ) gennemført 261 verifikationer og udviklet 78 testprotokoller. Dette skete med støtte på over 63 mio. dollars i perioden. I 2014 er der gennemført over 500 verifikationer og først efter disse 20 år med ordningen, har man fjernet støtten. Inden for de første 10 år faldt prisen for udvikling af en protokol med 80 %. Dette viser, at der er store fordele ved gennemførelse af mange tests, hvorved protokoller kan genbruges i et vist omfang. Der er gennemført evalueringer af ordningen, som viser, at mere end 80 procent af miljøteknologiproducenter i perioden havde positive erfaringer med ETV, og mere end 90 procent sagde, at de ville anbefale ETV til andre. Ikke mindre end 75 procent angav, at de planlagde gennemførelse af nye ETV-tests. Det skal bemærkes at meget få verifikationer i USA og Canada omhandler teknologi til landbrug. Grundet de store forskelle mellem markeder og teknologiområder er det meget vanskeligt at vurdere, om ordningerne kan spås succes i Europa og Asien, hvor de stadig er under opbygning, men alt andet lige må det forventes at netop den parallelle opbygning af ETV-ordninger i flere lande samtidigt vil øge interesse og efterspørgsel efter uvildig dokumentation af miljøteknologi også på landbrugsområdet. VERIFIKATION AF MILJØTEKNOLOGIER MÅLRETTET LANDBRUGET INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 19/19