Lone Frank. Mit smukke genom. Historier fra genetikkens overdrev. Gyldendal

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lone Frank. Mit smukke genom. Historier fra genetikkens overdrev. Gyldendal"

Transkript

1 Lone Frank Mit smukke genom Historier fra genetikkens overdrev Gyldendal

2 Indhold Forord 9 Prolog 11 Kapitel 1 Guide til revolutionen. Fra forskningsgennembrud til Facebook-genetik 23 Kapitel 2 Identiteten i blodet. Slægtskab 47 Kapitel 3 Mit digitale jeg 84 Kapitel 4 Velkommen til revolutionen. Når vi alle bliver forsøgspersoner 127 Kapitel 5 Gener mellem ørerne. Diskussionen om arv eller miljø er død, forskningen i arv og miljø lever 161 Kapitel 6 Personlighed på fire bogstaver. Er mine gener mit jeg? 210 Kapitel 7 Genomets fortolker-holger. Epigenetikken kommer 249 Kapitel 8 Homo sapiens 2.0. På vej mod det biologiske menneskesyn 269

3 Prolog Jeg er dødtræt. I halvanden time er jeg blevet heglet igennem med prøver og tests, som skal kaste lys over min personlighed, mit humør og min intellektuelle formåen. Jeg har meldt mig som frivillig forsøgsperson til et stort eksperiment, som undersøger sammenhænge mellem bestemte gener på den ene side og så personlighed og tendens til depression på den anden. Vi er endelig nået til det sidste spørgeskema. Den unge kvindelige forsker sidder på den anden side af det runde bord mellem os og ser opmuntrende på mig. Nu vil jeg godt stille nogle spørgsmål om din nærmeste familie. Det relaterer til misbrug, kriminalitet og psykiske sygdomme. Den lyse hestehale svinger frem og tilbage og får hende til at se frisk og effektiv ud. Det handler ikke om dig selv, men om førstegradsslægtninge. Forældre, søskende og børn. Jeg har ingen børn. Men søskende og forældre så. Mine forældre er døde, men jeg har en bror. Om de er levende eller døde betyder ikke noget, spørgsmålene er de samme, siger hun. Lad os begynde med alkohol. Er der nogen af dine førstegradsslægtninge, som har haft problemer med misbrug? Misbrug? Nu siger du misbrug. Jo, det må jeg nok svare bekræftende på. Sådan da. Ja? Min far. Nogle ville nok sige, at han havde et vist alkoholmisbrug. At starte dagen med vodka i kaffen og fortsætte med guldøl i kruset vil nogle måske endda kalde et betydeligt misbrug. I længere tid? Så længe jeg kan huske egentlig. Men han mente nu ikke selv, det var et problem som sådan, han kunne sagtens fun 11

4 gere. Hun vender det første blad og følger anvisningerne. Var der tale om et misbrug, som nogensinde førte til skilsmisse eller separation? Ja. Hun ser spørgende på mig og vil åbenbart have mig til at uddybe. Okay, tre gange. Skilsmisse mener jeg. Øjenbrynene ryger op i panden. Nå da. Var der nogensinde tale om hjemsendelse fra arbejde eller uarbejdsdygtighed? Nej, nej da. Selvfølgelig ikke. Min far var en meget samvittighedsfuld og dygtig lærer hele sit liv. Passede sit arbejde lige meget hvad. Ikke noget problem dér. Jeg tænker, at det værste er overstået, men så vil hun høre, om der nogensinde var tale om arrestation eller dom for promillekørsel. Jo, det var der vel. Nogle gange. Altså, jeg husker det ikke helt præcist. Jeg synes jeg er nødt til at forklare nærmere. Levere et forsvar. Siddende sådan i et trist forskerkontor lyder det her jo meget værre end jeg husker det. Der skete aldrig noget. Ingen ulykker, mener jeg. Min far kørte aldeles glimrende bil, selvom han var påvirket, han var bare så uheldig at blive taget. Nogle gange. Nå. Godt. Så er vi færdige med alkohol. Hun genoptager spørgsmålene i en mere optimistisk tone. Er der nogen af dine førstegradsslægtninge, som har haft psykiske problemer? Ja, svarer jeg og bliver naturligvis straks bedt om at uddybe. Dem alle sammen. Alle? Okay. Okay. Hvor starter vi? mumler hun for sig selv og bladrer lidt forvirret i papirerne. Jeg vil gerne være behjælpelig og opregner hurtigt. Fra jeg var helt lille, havde min mor depressioner, tunge kliniske depressioner, der blev særlig slemme i de sidste år. Min lillebror har haft en snært af det samme, og min far var maniodepressiv, men fik først stillet diagnosen, da han fyldte 60 på det tidspunkt var det kommet til at hedde bipolær sygdom. 12

5 Så han havde manier? Det må jeg sige ja til. Jeg får en slags flashback til den jul, hvor han stort set ikke sov i en uge, men travede rundt med en stenalderøkse i den ene hånd og sin gamle slidte bibel i den anden. Han talte og talte og talte og blev mere og mere uforståelig. Til sidst var der ingen vej udenom, vi var nødt til at få ham indlagt. Nogen psykoser? Her må jeg sætte hælene i. Vi taler trods alt ikke om en familie præget af alvorlig sindssygdom. Nej. Nej da, svarer jeg. Måske bortset fra der var nogle episoder, hvor min far troede, der var nogen, som luskede ind i hans værksted om natten for at stjæle værktøj. Der var også en periode, hvor han mente, nogen talte til ham gennem varmerørene om natten, men det var kun kortvarigt. Det gik væk, så snart han fik lidt Zyprexa. Hun ser igen ned i sine ark og indfører en note. Selvom det er på hovedet, kan jeg se, der står let paranoia. Har andre end din far været i psykiatrisk behandling? Det har vi alle sammen. Medicinering eller konsultationer hos en psykiater? Begge dele, siger jeg og kommer i tanker om noget. Hvad med selvmordsforsøg, tæller de med? Den unge forsker nikker tavst og finder en særlig rubrik til selvmordsforsøg. Okay, dem var der to af to jeg har kendskab til i hvert fald. Det var min far. Min mor talte kun om det, hun nåede det aldrig. Den lyshårede læge stirrer udelukkende i sine papirer, mens hun stiller de sidste spørgsmål, som handler om misbrug af narkotiske stoffer. Her kan jeg med god samvittighed og oprejst pande svare, at vi i min familie aldrig har haft hang til stoffer. Naturligvis ikke. 13

6 Du har heller ikke selv taget narkotika af nogen art? Jeg har drukket hampesnaps en nytårsaften først i 90 erne, men det er alt. Og det virkede ikke. Eller rettere, det virkede så godt, at jeg sov mig gennem hele festen, som efter sigende foregik i den Grå Hal på Christiania. Vedrørende alkohol, siger hun, skal jeg også spørge til dig selv. Hvor mange genstande drikker du i løbet af en uge? Det må nok være omkring fjorten, lyver jeg prompte og rutineret. Men i overkanten af tyve lyder på en eller anden måde ikke godt og intentionen er at holde det på fjorten. Du ved to glas rødvin om dagen udelukkende af medicinske årsager. Det er fordi rødvin indeholder resveratrol, som er sundt for alt muligt. Hjertet, blodtrykket og de kognitive evner. Min udspørger nikker ivrigt. Fjorten genstande, det er inden for Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Godt, godt, siger hun endelig og smiler et ligesom befriet smil. Jamen så tror jeg ikke, jeg har flere spørgsmål. Men det har jeg. Jeg har spørgsmål. De har ligget og ulmet lige så stille og var nok i virkeligheden grunden til, at jeg meldte mig som frivillig, da jeg hørte om de genetiske studier. Skal jeg være hudløst ærlig, går der en lige linje fra sessionen her ved det runde konferencebord til den hospitalsstue i provinsen, hvor jeg holdt min far i hånden, da han døde en sommerdag for lidt over et år siden. Det lyder måske både bizart og makabert, men sådan er det. For hvad handler interessen for genetisk information i bund og grund om den handler om arv, historie, identitet. Dér sad jeg på en lummervarm hospitalsstue med det menneske, jeg elskede højere end nogen anden, og kunne bare vente på afslutningen. Og da det til sidst sker, da min far min far fra det ene øjeblik til det næste bare er væk, begynder én eneste klar sætning at kværne et sted bagest i mit hoved: Jeg 14

7 er forældreløs. JEG ER FORÆLDRELØS! Det var en kuldslået følelse af at være ikke bare alene, men uden ophav og dermed uden historie. Nu fandtes der ikke længere nogen, som havde været vidne til mit liv helt tilbage fra dengang, jeg ikke selv kunne huske det. Ingen, som kunne se og fortælle om den røde tråd i, hvordan jeg havde udviklet mig fra en lille spire til den jeg nu er. Fortiden var på sin vis væk. Og fremtiden den er til at se en ende på. Med 43 har jeg nået den alder, hvor muligheden for at få børn stort set må henregnes til det teoretiske. Det er sådan set helt fint, for jeg har aldrig haft ægte lyst til at få nogen, men at være uden ophav og uden afkom er også at være frit i luften svævende. Når man ikke kan se sig selv i nogen anden, er det, som om man af og til helt mister sig af syne. Hvor kommer jeg fra? Hvem er jeg? Kommer jeg til at ligne mine forældre? Hvordan kommer jeg til at dø? Og hvornår? Det er spørgsmål, vi altid har stillet, men som nu kan stilles meget konkret og hægtes op på noget dejlig håndfast, nemlig DNA. Arvemassen og dens tusindvis af gener. Og sådan én som mig må nødvendigvis stille mine spørgsmål til biologien. Jeg er ikke bare uddannet biolog, men dybt og uhjælpeligt fascineret af mennesket betragtet som organisme. Som det mirakuløse resultat af blinde og bevidstløse mikroskopiske processer. Jeg er kommet til at tænke over noget, min far sagde til mig utallige gange gennem årene, når han selv var i sentimentalt lune eller jeg af en eller anden grund skulle muntres op. Min kære datter. Der var altid et særligt tryk på kære. Du er en fantastisk heldig genetisk kombination. Du har fået alt det gode fra både din mor og mig, mens du er sluppet for alt det dårlige. Her blev der en lille pause. Nå ja, bortset fra det med depressionerne. Men ellers har du fået gevinst på alle hylder. Hvad siger man som barn til den slags? Man ruller med øjnene og slår det hen. Forældrestolthed er ganske vist godt for ens skrøbelige ego og haltende selvfølelse, men man ved 15

8 samtidig godt, at den er skudt langt over målet. Hold nu op far, du vrøvler. Som barn og ung så jeg bestemt ikke mig selv som et spinkelt lysegrønt topskud på en eller anden stamme med tykke grene og krogede rødder. Jeg var sgu min egen person med egen vilje og aldeles løsrevet fra de forrige generationer og deres mærkværdigheder. Hvad kunne noget så abstrakt som deres biologiske arv vel betyde for mig, der ikke alene sagtens kunne tænke selv, men også udelukkende havde tænkt mig at se fremad? Aldeles ingenting. Nu er det anderledes. Nu, hvor behovet for en forbindelse bagud nager insisterende, betyder det pludselig noget. Nu vil jeg gerne vide noget om min arv. Vide, hvad det helt nøjagtig er for genetiske varianter og mutationer, som er blevet lagt i min biologiske madpakke, og hvad de betyder for, hvem jeg er. Jeg vil gerne forstå, hvordan min tilfældige biologi har formet mit liv. Hvilke muligheder og begrænsninger den har givet mig. Foran spejlet kan jeg naturligvis se en arv mejslet direkte og ikke altid særlig heldigt i mine fysiske træk. Den markante næse er klart fra min mors familie, hvor man kan ane den helt tilbage til de sepiatonede portrætter af min oldefar. Den tynde og benede skikkelse kommer til gengæld fra hans kone min morfars kugleskøre mor, som alle var bange for. En nærig rappenskralde og eminent hustyran, som jeg svagt husker fra barndommens besøg i en lejlighed, der lugtede gennemtrængende af mølkugler og var proppet med mahognimøbler og hæklede lyseduge. Så er der mit lidt for lange og plumpe ansigt og munden med de smalle læber, som tydeligvis er en pakkeløsning leveret af min far via min farmors slægt. Dérfra stammer så afgjort også den kroniske hang til sarkasme. Sommetider kan jeg ligefrem høre min fars stemmeføring i mine egne ondskabsfuldheder og næsten føle hans mimik spille i mine egne træk. Men er den slags arv båret af kromosomer eller skabt af simpel påvirkning? Er det bare hård træning fra barnsben, eller findes der biologi i det? Hvordan forholder det sig i det hele taget med alt det, man ikke kan se udenpå, men som er det virkelig interessante ved et menneske? 16

9 Det er ikke, fordi jeg nyder at sige det, Lone, sagde en velmenende studiekammerat for mange år siden, men du har din personlighed imod dig. Det var sjovt nok på nogenlunde samme tid, hvor en amerikansk veninde kaldte mig hudløst ærlig. En bedømmelse der gjorde mig helt varm indeni, lige indtil hun satte hænderne i siden og råbte: Det er brutalt! Fatter du da ikke, at folk afskyr ærlighed? Men hvor meget af den åbenbart utiltrækkende personlighed og af min psyke i det hele taget kan jeg tørre af på nogle bitte små variationer indskrevet i mit DNA? Er det kombinationen af en håndfuld uheldige gener fra to familier, der giver mig tilbagevendende depressioner og et konsekvent sortsyn? Eller stammer begge dele fra en til tider udfordrende opvækst med et par forældre, der altid var i totterne på hinanden, indtil de afsluttede samlivet med en grim skilsmisse? Der er også spørgsmålet om fysiske dårligdomme. Ikke at jeg endnu plages af sygdom bortset fra lidt gigt i det inderste led på min højre storetå, som gør det vanskeligt at købe nye sko og umuliggør høje hæle. Men hvad ligger der og venter ude i fremtiden? Skal jeg dø som mine forældre? Bliver jeg ramt af brystkræft i en ung alder, eller skal jeg sluge piller for hjerte og blodtryk i årevis? Hvor godt spår en arvemasse om al den slags? Og hvis man kender dens spådomme i god tid, kan fremtiden så skrives om? Når vi nu endelig kan begynde at stille de her spørgsmål, er det, fordi der sker noget aldeles revolutionerende. Genetik er ikke længere kun et anliggende for forskere og eksperter, men ved at blive ganske almindelig hverdag. Noget enhver kan give sig i kast med, fordi genetikken pludselig for alvor er ved at blive en praktisk mulighed for enhver. Der er en klar parallel til computernes verden. Oprindeligt var computere store komplicerede apparater mainframes som befandt sig på universiteter og i private virksomheder behørigt afskærmet fra menigmand og udelukkende tilgængelige for indviede og specialister. Men så brød det teknologiske dige, priserne faldt dramatisk, og computerne blev et redskab for masserne. PC en var født, og verden var for altid en anden. 17

10 I 2019 vil nyfødte i den industrialiserede verden få deres samlede arvemasse kortlagt og dechiffreret som ren rutine. De stolte forældre får den med hjem fra fødeklinikken på en CD. Sådan lyder den kontante spådom fra folk med kendskab til branchen, og de teknologiske eksperter forudsiger, at sådan en fuldstændig kortlægning med den nøjagtige rækkefølge af arvemassens seks milliarder enkelte byggestene om få år vil koste mindre end en barnevogn. Hvad kan de dejlig billige genomsekvenser så bruges til? Jay Flatley, direktør for Illumina, der er en af de førende virksomheder på DNA-sekventering, har sagt at begrænsningerne er sociologiske. Og det er selvfølgelig rigtigt. Alt kan tænkes, og teknologien kommer næppe til at sætte nogen grænser. Derimod bliver det samfundets normer og politikernes lovgivning, som dikterer, hvad vi må, og kulturen, som dikterer, hvad vi vil, og hvad vi gør. I første række handler det forståeligt nok om sygdomme. Ubegribelige summer er gået og går fortsat til at forske i og forstå, hvordan vores gener disponerer os for den ene og den anden lidelse, det være sig fysisk eller psykisk. Og den næste bølge af forskning vil forsøge at finde frem til, hvordan alle de ydre påvirkninger, vi tilsammen kalder miljø, spiller sammen med de disponerende gener om at bestemme udfaldet. Visionen er at kunne forudsige for dermed at kunne forebygge. Alt sammen til gavn for den enkelte og for økonomien i sundhedssystemet. Det er en nobel vision, men lige i dens kølvand følger interessante spørgsmål om, hvem der må få fingre i vores genetiske information, og om vi ligefrem skal beskyttes. Amerikanerne har allerede vedtaget en lovgivning, der skal sikre mod genetisk diskrimination, og som forbyder forsikringsselskaber og arbejdsgivere at forlange genetisk information af henholdsvis kunder og ansatte. Men man kan forestille sig diskussioner. Hvis unge mænd skal betale mere for bilforsikring, fordi de oftere kører galt, hvorfor skal individer med risikable gener så ikke betale mere for sygeforsikring? 18

11 På sigt vil genetikken brede sig fra sygdommene og langt ind i andre dele af vores tilværelse. Ligesom med de allestedsnærværende computere er der faktisk nok ikke det område, der får lov at gå fri. Simpelthen fordi der findes en information, som på mere eller mindre subtile måder indvirker på alt, hvad vi er og gør. De første genetiske dating-tilbud findes allerede derude som hos det schweiziske GenePartner, der mener at kunne føre kærlighedshungrende singles sammen på baggrund af udvalgte gener fra deres immunsystem. Et tilbud, der vokser ud af en lille håndfuld undersøgelser, som tyder på, at et godt genetisk match giver både sundere børn og et bedre sexliv. Man kan også gå videre og få testet sin elskede det gælder heldigvis kun for mænd for om han skulle have en uheldig genetisk disposition, der giver ham problemer med at binde sig i et fast parforhold. Hvis der allerede er kommet børn ud af forholdet, er det logisk at få tjekket dem på den ene eller den anden måde. Selvfølgelig for om de har anlæg for sygdomme, men også for, hvad de indeholder af menneskeligt potentiale. I Kina er ambitiøse og velhavende forældre allerede begyndt at gen-teste deres rollinger i børnehavealderen med henblik på at give dem den optimale opvækst. Om det er optimalt for barnet eller forældrene er lidt uklart, men selve testen kan meget praktisk indgå i en sommerlejr. I Chonqing Children s Palace er en del af pakken en test af elleve forskellige udvalgte gener, som skulle give et glimrende billede af hver enkelt barns potentiale. Man sender lidt spyt til Shanghai Biochip Corporation, som kvitterer med en udtalelse om bar-nets intelligens, dets emotionelle kontrol, koncentrationsevne, hukommelse og atletiske evner. Lejrlederne supplerer med fortolkninger i retning af karrierevalg. Er der en lille direktør i maven, eller skal man snarere skubbe ungen i retning af en akademisk karriere eller bare indse, at man står med en fremtidig revisor? 19

12 Er man forældre og nervøs for ikke at opdage og fremelske sine poders medfødte talenter, kan man også henvende sig til det amerikanske My Gene Profile. I deres heftige markedsføringsvideoer optræder en tyk og meget insisterende mand, som forklarer, at det sandelig gælder om at målrette sine børn mod succes og lykke så tidligt som muligt. Og at målretningen bedst sker ved at identificere deres evner med en test af fyrre udvalgte gener. Testen eller rettere den tolkning man får fra firmaet vil oplyse forældrene om, hvilke fritidsaktiviteter de skal melde den enkelte unge til, og hvilken uddannelse det kan betale sig at bekoste på ham eller hende. Det er drømmen om et genetisk orakelsvar og det er nu og her en feberdrøm. Både den kinesiske børnelejr og det amerikanske test-kit med tilhørende bøger om børneopdragelse er det rene fup. Enhver seriøs genetiker vil ryste på hovedet og kalde det et svindelnummer og kvaksalveri. Ingen kender i dag et nydeligt sæt af enkelte gener, som på nogen måde kan bruges til at angive et menneskes potentialer og udpege den optimale retning i livet. Det er opspind. Men at man med stor succes kan sælge den slags, siger noget om, hvilken status og rolle generne er ved at få i vores forestilling om os selv. Det illustrerer også den hunger, der findes efter at kunne forudsige et liv, eller måske især kunne forme og optimere det efter vores eget hoved. Men kommer det? Kan genomet blive den krystalkugle, som fortæller, hvordan livet bliver? Kan DNA være en vej til selverkendelse? Svarerne flimrer svagt derude i det nye genetiske landskab. For at komme dem nærmere og for at finde ud af, hvad man som menneske kan bruge dem til, vil jeg foretage en rejse ind i mulighederne. Jeg vil vide, hvad genetiske analyser nu og her kan fortælle mig om min slægtshistorie, hvad de hvisker om mine helbredsmæssige fremtidsudsigter, og om de kan lære mig noget om min psyke og personlighed. Naturligvis vil jeg spørge eksperterne til råds undervejs. Lade forskere, som rider på fronten af udviklingen, udlægge teksten. Men det vigtigste må jeg selv finde ud af, nemlig hvordan det opleves at komme i nærkontakt med sit DNA dette usynlige og digitale selv, der ligger krøllet sammen som et foster i hver eneste af mine cellekerner. 20

13 Kapitel 1 Guide til revolutionen fra forskningsgennembrud til Facebook-genetik Dér der er han! Min sidemand har spærret øjnene op og gestikulerer med hele hovedet i retning af en gammel mand, som langsomt og underlig tilbagelænet bevæger sig hen over plænen foran os. Det er James Watson, manden som jeg er taget til konference ved Cold Spring Harbor Laboratories uden for New York for at møde. Han er iklædt græsgrøn pullover og postkasserød bøllehat. Big Jim! siger sidemanden med et bredt grin. Hvis du skal tale med ham, er du nødt til at være lidt mere udfarende. Han kan sådan set godt lide at snakke, men er blevet lidt håndsky over for journalister. Man forstår det. Watson, der i 1953 sammen med partneren Francis Crick afdækkede DNA-molekylets kemiske struktur, gennemlevede for nylig sit annus horribilis. I 2007 fik han ørerne grundigt i mediemaskinen og mistede noget af sin Nobelpristager-glans på grund af uheldige udtalelser til en britisk avis. Watson var på bogturné i Storbritanien med sin seneste selvbiografi, Avoid Boring People, og i et åbenhjertigt interview talte han blandt andet om, at udsigterne for det afrikanske kontinent er dårlige, fordi sortes intelligens er lavere end resten af verdens befolkning. Det ved enhver, der har at gøre med sorte medarbejdere i hverdagen, forklarede han. Og nåede lige i samme interview at slå fast, at det da ville være helt i orden, hvis en vordende mor brugte fosterdiagnostik til at fravælge og abortere et foster med anlæg for homoseksualitet. Hvorfor ikke den slags må være forældrenes suveræne valg. 23

14 Der var tale om holdninger, Watson har luftet i forskellig form mange gange før, men nu, hvor de stod sort på hvidt i The Sunday Times, kunne de ikke længere tolereres. Nok var nok. Der rejste sig et ramaskrig, og selvom en lille flok akademiske kolleger forsvarede Watson og forsøgte at forklare hans udtalelser, måtte resten af den planlagte bogturné aflyses, og den gamle Nobelpristager tog hjem til laboratorierne i Cold Spring Harbor, hvor han havde siddet behageligt og sikkert i chefstolen siden Men sagen ville ikke dø. En brødebetynget Watson udsendte snart efter hjemkomsten en undskyldning med indbygget dementi det var sandelig ikke dét, han mente, og sorte er skam udmærkede mennesker. Men der var protester også på hjemmebane, og til sidst skred bestyrelsen ind og gjorde kort proces. James Watson blev emeritus og gik på tvungen pension i en alder af 79. Det var dog ikke værre, end at han stadig har sit store panelbeklædte Chancellor s office, i hvis forkontor en sekretær vogter over doktorens kalender som en drage. Selv tusser han rundt i landskabet og kombinerer sin glødende interesse for tennis med rollen som en slags genetikkens Godfather. Watson er uden sammenligning det mest ubehagelige menneske, jeg nogensinde har mødt, har den kendte evolutionsbiolog E. O. Wilson engang udtalt om sin kollega. Og når den gamle mand ikke lige bliver kaldt racist, er det altid ordet misogyn, der går igen. Watson er kendt for helst ikke at tage kvindelige studerende og for udtalelser om, at det da ville være aldeles glimrende, hvis man med lidt behændig genmanipulation kunne sørge for, at fremtidige generationer af kvinder alle sammen er smukke. Jeg har det hele flydende i baghovedet, da jeg tager mig sammen og går efter den gamle mand med blokken fremme. Hvad vil du? spørger han nervøst. Et interview? Watson ser mig an gennem et par briller, der gør øjnene inde bagved til et par udstående kugler, og deres vurdering falder tilsyneladende ikke heldigt ud. 24

15 Det har jeg ikke tid til, mumler han og vender sig halvt bort. Jeg skal hjem til frokost og har gæster jeg skal tale med. Vigtige gæster. Han ser sig utålmodigt omkring, som om nogen burde komme og redde ham fra det her. Bare ti minutter, plager jeg, men får denne gang et tungt suk og en slags hvæs til svar. Men da han bliver stående underlig ubeslutsomt, sætter skamløsheden ind, og jeg nævner ligesom tilfældigt et af gårsdagens foredrag, som handlede om gener og skizofreni. Det virker. Abrupt trækker han mig med indenfor, ind i det store tomme Grace Auditorium, hvor konferencen Personal Genomes afvikles, og sætter sig på en af de første stolerækker. Min søn har skizofreni, siger han. Og da jeg har hørt den tragiske historie om den yngste søn Rufus, nikker jeg i sympati. Straks begynder Watson at mumle. Han mumler og snøvler i det hele taget forfærdeligt, men øjnene er klare og uden den mindste antydning af forvirring. I forhold til genetikken er det stadig en stor motivation for mig at se den sygdom blive forstået. Hvis du spørger mig, hvad jeg ønsker at se komme ud af den genetiske revolution, er det lige præcis dét: Jeg vil se de psykiatriske sygdomme forstået og forklaret! Vi aner ikke, hvad der foregår. Forestil dig: Der er tusind proteiner involveret i hver eneste kommunikationsforbindelse, hvor én nervecelle overfører impulser til en anden. Og dem er der milliarder af. Den gamle taler sig op, og stemningen løber af med mig. Min egen største interesse, skynder jeg mig at fortælle Watson, er adfærdsgenetikken, altså den forskning, som forsøger at forstå de genetiske faktorer, som er med til at forme vores psyke og personlighed. Vores mentale egenskaber og vores opførsel i det hele taget. Man ved, at der er en masse arvelighed involveret ikke alene i temperament og humør, men selv komplekse størrelser som religiøsitet og politisk grundindstilling viser sig nu også at være i hvert fald delvist et spørgsmål om gener. 25

16 Men hvordan i alverden kommer man fra nogle lidt forskellige proteiner, der sejler rundt i nogle hjerneceller til en præference for enten højre eller venstre side i folketingssalen? Der er noget genetisk information i den ene ende og nogle tænkende, handlende personer i den anden, og indimellem er der en sort boks. En boks, som forskerne først nu skal til at brække op. Kugleøjnene ser på mig. Mentale egenskaber? siger Watson så med en tynd, men skarp stemme. Ja, de er selvfølgelig interessante akademisk interessante men du må forstå, at sygdom altid er trumf, når forskningspengene skal deles ud. Og sådan må det være der er jo mennesker derude, som lider! Han hvæser igen om det er for at klare halsen eller tankerne, ved jeg ikke. Men hvis sandheden skal frem, mener jeg ikke, der er udsigt til at skizofreniens gåde er løst før om ti år. Mindst ti år. Den vurdering vil mange være enige i. I 2009 kom resultaterne af tre gigantiske undersøgelser, som involverede op imod patienter og en mindre hær af forskere fordelt over en række lande, men som trods al mulig ihærdighed fandt meget lidt. Nogle talte ligefrem om et Pearl Harbor for skizofreniforskningen. Hvis noget stod klart, var det, at man ikke kommer til at finde nogle få gener, som bestemmer, om et menneske udvikler skizofreni eller ej. Og formentlig er det slet ikke de samme gener, som er involveret hos alle patienter. Så hvor ligger gådens løsning? Her på konferencen har deltagerne netop diskuteret genetikkens helt store mysterium, nemlig spørgsmålet om den manglende arvelighed. Man taler ligefrem om det sorte stof i arvemassen, og det er vitterlig et mysterium. Tag nu skizofreni. Man ved fra utallige tvillingeog familieundersøgelser foretaget gennem årtier, at sygdommen er helt op imod 80 procent arvelig, men trods grundige studier med titusindvis af patienter er kun en lille håndfuld genetiske faktorer kommet for en dag. Tilsammen forklarer de ikke mere end nogle få sølle procent. Så hvor i alverden befinder resten sig? 26

17 Sjældne varianter, siger Watson, som var det en bekendelse. Jeg tror, det ligger i sjældne varianter. Genetiske ændringer, som ikke nedarves fra forældrene, men opstår spontant og på ny som mutationer hos de syge. Hør her: Du har to sunde forældre og så kommer der et barn, som er dybt forstyrret. Det kan så vidt jeg kan se ikke være et spørgsmål om, at barnet har fået en uheldig kombination af en masse ellers udmærkede gener. Der må være sket noget nyt. Nu er vi nødt til at gå i gang med at finde dette nye, og mit gæt er, at vi skal kortlægge den samlede arvemasse hos måske ti tusind personer, før vi har en bedre forståelse af genetikken i de store psykiatriske sygdomme. Jeg prøver at spørge til, hvordan det føles at have sin arvemasse liggende frit fremme på internettet, hvor alle kan granske den, men den gamle mand ænser mig ikke. Han er tilsyneladende inde i en tankerække. Bare tag Bill Gates. Den mand har to helt normale forældre, men er selv underlig, ikke sandt? Watson fortsætter heldigvis, inden jeg får udtænkt et diplomatisk svar. Ingen diskussion. Bill er sær. Måske ikke decideret autist, men i hvert fald mærkelig. Men min pointe er, at vi ikke på forhånd kan vide, hvem vi som samfund har brug for. Hvem det er, der kan bidrage med noget. I dag viser det sig jo, at sådan nogle halvautister, som er gode til computere, er virkelig nyttige. Jeg har ikke helt styr på fakta her, men jeg kunne forestille mig, at vi mennesker, på grund af voldsomme miljøforandringer og den slags, om hundrede år vil have en me-get højere mutationsrate end vi hidtil har haft. Og med flere genetiske mutationer vil der være en større variation mellem mennesker og dermed mulighed for flere exceptionelle individer. Han sender mig et hurtigt sideblik. Der er jo meget få virkelig exceptionelle individer, og langt, langt de fleste er fuldstændig tåbelige. 27

18 Der bliver en lille pause. Men succes i livet hænger sammen med gode gener, og taberne, ja de har dårlige gener, begynder Watson, men fortryder så tilsyneladende. Nej, jeg har allerede tilstrækkelig mange problemer. Jeg må hellere lade være med at sige mere. Det forsæt holder fem lange sekunder. Jeg mener, det ville være godt, hvis vi kunne få en større accept af, at samfundet er nødt til at håndtere tabere på en medfølende måde. Men der er dét galt, at vi helst ikke vil indse, at nogle mennesker bare er dumme. At der faktisk findes utrolig mange dumme mennesker. Her kommer jeg pludselig i tanker om en af Watsons klassiske udtalelser, nemlig den om at procentdelen af idioter blandt Nobelpristagere er lige så høj som blandt almindelige mennesker. Jeg nævner den selvfølgelig ikke. Det ville være både plat og uforskammet. I stedet spørger jeg, hvordan det føles at kunne se tilbage på hele den ufattelige udvikling, som han selv var med til at skyde i gang for næsten tres år siden. Jeg havde aldrig troet, at jeg selv ville få mit genom sekventeret min komplette arvemasse kortlagt fra ende til anden. Aldrig. Da jeg var involveret i The Human Genome Project, hvor vi over flere år kortlagde den menneskelige arvemasse som en fællesressource, forekom det helt utopisk med den slags personlige genomer. Og selv da unge Jonathan Rothberger fra virksomheden 454 i 2006 pludselig tilbød at sekventere mit genom, lød det vanvittigt. Men de gjorde det jo. Det drømmende blik forsvinder. I dag handler det om, at ethvert genom skal lægges ud på internettet, for hvis du vil vide noget om din arvemasse, skal du have mange øjne til at se på det. Dér burde pengene gå hen, til at få flere og flere genomer offentliggjort, så forskere kan analysere dem og vriste noget mere viden ud af informationen. Ved du hvad? Man burde sekventere flere gamle mennesker, for af indlysende årsager er vi mere villige end de unge til at lægge vores genom på nettet til offentlig beskuelse. 28

19 Endnu en gang forsøger jeg at spørge til Watsons eget genom. Jeg vil gerne vide, hvordan det føles at kunne nærlæse og fordybe sig i sin personlige arvemasse. Har det påvirket mig at kende mit genom? Nej, det mener jeg ikke. Hvis jeg skal være ærlig, tænker jeg ikke alverden på det. Hvad med genet for Apolipoprotein, spørger jeg forsigtigt. Watson har fra begyndelsen sagt, at han ikke ønskede at vide, om han har den meget kendte genetiske variation ApoE4 som mangedobler risikoen for at udvikle Alzheimer. Nej, for så ville jeg gruble over, om det nu var begyndende demens, hver gang jeg ikke kan huske et navn eller sådan no-get. Ha! Som sagerne står, grubler jeg kun over det halvdelen af tiden. Jeg funderer over, om han virkelig ikke kender sandheden, når nu hans genom ligger på nettet, eller om uvidenheden er rent koketteri. Højt siger jeg, at der vel ikke er nogen grund til at holde sig i uvidenhed, når han nu allerede er nået til de 83 hvis han ikke lider af demens nu, kommer han nok heller ikke til det. Det har du vist ikke helt forstået, siger han såret. Demens kan sagtens ramme i halvfemserne, som det skete for min egen bedstemor. Hun blev født i 1861 og døde, da jeg var 26. Prægtig kvinde for øvrigt. Jeg skal sige dig Han vender sig helt om mod mig. Jeg kender mange mænd, som er i firserne og stadig skarpe som rageknive, men jeg kender sgu ikke mange rollemodeller, som er over halvfems. Der sker altså noget med de fleste mænd mellem firs og halvfems. Jeg tror et øjeblik, han har afsløret en sans for humor og skal til at grine højt, men opfatter udtrykket i hans øjne. Det er gravalvorligt. Men der er noget andet. Jeg troede, at jeg som hvid mand med europæiske aner kunne tåle mælk og har altid drukket det. Og jeg har spist is, masser af is. Men så afslører mit genom, at jeg er delvis intolerant over for mælkesukker. I dag drikker jeg udelukkende soyamælk og må indrømme, at jeg faktisk har langt færre problemer med maven. 29

20 Det var måske en oplysning jeg godt kunne have været foruden. Alle burde have viden om den slags fra fødslen, så mødre kunne sørge for at deres børn får den optimale kost. Han kommer i tanker om et andet eksempel. Jeg har også et gen med nedsat aktivitet, som gør at jeg omsætter betablokkere dårligt. Fordi jeg har forhøjet blodtryk, havde lægerne allerede givet mig pillerne, og med den genetiske viden var det pludselig ikke så underligt at jeg bare faldt i søvn af dem. Hver tiende hvide menneske har en genetisk variation, som gør at betablokkere overhovedet ikke virker på dem. Det burde alle da screenes for, ikke sandt? Jeg nikker lidt uforpligtende, men når ikke at sige noget, før Watson med ét skifter spor. Vi har nået et punkt, hvor vi skal spørge os selv, hvor meget vi kan forsvare at udlicitere til private virksomheder. Jeg er akademiker for pokker, og jeg ville da hellere se mine venners genomer blive kortlagt af et akademisk laboratorium som Broad Institute i Boston eller det britiske Sanger Centre end af et eller andet firma. Firmaer kommer og går og har ingen virkelig interesse i selve det videnskabelige, siger han og stirrer på et eller andet ude til venstre i salen. Måske lader han øjnene hvile på det mere end legemsstore portræt af ham selv, som er salens eneste dekoration. Kunstneren ser ud til at beundre den britiske maler Lucian Freud, og ligesom forbilledet har han malet sin model så enhver hudfold og samtlige leverpletter er kommet med. I stolen falder den levende Watson sammen i skuldrene og ser med ét uendelig træt ud. Lidt som en gammel skildpadde. Han ryster på hovedet. Jeg ved ikke, hvor vi ender. Tænk at vi er kommet dertil, at enhver ikke alene snart kan få kortlagt hele sin arvemasse, men kan få det gjort hos Google. Han lader begge arme falde slapt ud over stolen og sidder og falder i staver. 30

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010 Knuser dit hjerte SC 1. SKOLEGANG DAG Signe og Michelle er på vej til time. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. MICHELLE Ej,

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Kasper og Nikoline. an original screenplay by. Lille Næstved FINAL DRAFT

Kasper og Nikoline. an original screenplay by. Lille Næstved FINAL DRAFT Kasper og Nikoline an original screenplay by Lille Næstved FINAL DRAFT (555) 555-5555 MyEmail@emailaddress.com Kasper og Nikoline SCENE 1: (INT)(VENTEVÆRELSE/SKOLEGANGEN)

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts BOY Af Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma 9. marts SCENE 1, INT. TØJBUTIK, DAG Emilie står og kigger på hættetrøjer i en herreafdeling i en tøjbutik. Hun udvælger tre specifikke, men pludselig

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda

Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda n I må aldrig forelske jer, sagde vores mor til os, da vi blev 13 år. Men jeg lyttede ikke. Jeg forelskede mig i Noah. Jeg troede ikke, det ville være farligt. Jeg ville bare være som

Læs mere

Vaniljegud af Nikolaj Højberg

Vaniljegud af Nikolaj Højberg Vaniljegud af Nikolaj Højberg Morten fik sin diagnose på en mandag. Ikke, at der var noget i vejen med det, det var faktisk mere end rart, for sammen med diagnosen fulgte et arsenal piller, som fik stemmerne

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

Løgnen. Nyborg Friskole

Løgnen. Nyborg Friskole Løgnen af Nyborg Friskole SC. 1. EXT. PÅ BADEVÆRELSET - SOMMER - DAG Mie (17) er på badeværelset. Mie har taget en gravidtetstest. Vi ser Mie vente. Efter at have nølet i lang tid. Man ser nærbillede af

Læs mere

Kill Your Darling. Manuskript af Michael Valentin og Lin Alluna. Gennemskrivning: 7. Dato: 31/3-2008

Kill Your Darling. Manuskript af Michael Valentin og Lin Alluna. Gennemskrivning: 7. Dato: 31/3-2008 Kill Your Darling Manuskript af Michael Valentin og Lin Alluna Gennemskrivning: 7. Dato: 31/3-2008 1 Scene 1 INT. FORHAL På SGI (STATENS GENINSTITUT) - DAY Lægen (30) går gennem forhallen og hilser på

Læs mere

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17:

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17: Apetizer: Jeg kan blive så træt af at vi efterhånden kun tænker vores liv i længden i stedet for i højden. Hvad er der ved et langt liv hvis det har været fladt som en pandekage? Prædiken til søndag den

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

SOFIE 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna)

SOFIE 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna) 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna) 1. INT. KLASSEVÆRELSET. DAG. Sofie (14) kommer ind i klassen, og piger og drenge griner lidt. LÆREREN Goddag og velkommen

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen For hendes fødder af Emma Elisabeth Nielsen Hun hedder Mia. Hun smækker med døren. Det er, som om verden er sky. Sådan er det altid. Det er, som om græsset bøjer sig for hende, når hun tramper gennem haven

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Naboens søn arver dig

Naboens søn arver dig Socialudvalget 2013-14 B 90 Bilag 1 Offentligt Til Socialudvalget I frustration over min magtesløse situation, og aktualiseret af den diskussion der i i foråret blev ført i pressen, tillader jeg mig hermed

Læs mere

Mia Ja det skal du ikke være ked af. Jakob har også snart smadret samtlige glas hjemme hos os.

Mia Ja det skal du ikke være ked af. Jakob har også snart smadret samtlige glas hjemme hos os. KATINKA KATINKA Nu er det slut med ulykkelig kærlighed NS: Skriver noter med sort 1 Int - s STUE - Night Rødvinen drypper på gulvtæppet fra bordet. (29) og (31) sidder ved spisebordet midt i derses cesar

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

I den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende

I den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende I den bedste mening Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende I den bedste mening sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende De fleste mennesker oplever det en eller flere gange i løbet

Læs mere

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads.

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads. Manuskript Engstrandskolen 10.com 3.gennemskrivning mobbet i døden SCENE 1. KLASSEVÆRELSE. DAG ELISA (16) sidder i et klasselokale og tegner hjerter rundt om mads navn. Elisa kigger op og får øjenkontakt

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes SUPERHELT. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes SUPERHELT. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes SUPERHELT Illustreret af Bodil Bang Heinemeier For seks måneder siden var jeg i zoo med min søster Lia. Så ramte lynet. Vi faldt ned i slangeburet og blev bidt af giftslanger fra hele

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

1. AKT. Prolog. ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den

1. AKT. Prolog. ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den 1. AKT Prolog ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den samme drøm. En drøm om en mand med gule krøller, stjerner i øjnene og en blå kappe. Han kommer gående over en grøn eng. Det vil sige,

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson To af samme køn By Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson SCENE 1 EXT UDENFOR SKOLEN DAG Anna er i gang med at parkere sin cykel. Hun hører musik. Laura kommer trækkende med sin cykel,

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. . Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

Bilag A: Interview med Annette

Bilag A: Interview med Annette Bilag A: Interview med Annette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 I: Da du valgte at du skulle igennem det her forløb valgte du så at benytte dig af en anonym eller en

Læs mere

Et rigtigt familieliv

Et rigtigt familieliv For et år siden fik jeg en mail fra en gammel kæreste, hvor der stod, at jeg var far til en pige på ti. Nå ja, Nando, men du er jo også latino, siger jeg drillende. Ja, lidt cucaracha kakerlak er jeg.

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Transskribering af samtale 1

Transskribering af samtale 1 Transskribering af samtale 1 Nå Arne det her det er optrapningsskemaet for Metformin. Nu kan du se her hvordan man sædvanligvis optrapper med ca. 500 mg om ugen. Det du får nu er... Jeg får to gange om

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Tre måder at lyve på

Tre måder at lyve på Tre måder at lyve på Skrevet af Ghita Makowska Rasmussen Sted: Café Blomsten i Nyhavn Personer: Et forhold fra fortiden Tid: ns fødselsdag 1 Scene En mand ankommer på en café. Tjekker. Går igen. Kommer

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

SUFO ÅRSKURSUS Seminar 6. Narrative veje til nærværende samtaler erfaringer fra Fortæl for livetgrupper

SUFO ÅRSKURSUS Seminar 6. Narrative veje til nærværende samtaler erfaringer fra Fortæl for livetgrupper SUFO ÅRSKURSUS 2017 Andreas Nikolajsen, psykolog i fonden Ensomme Gamles Værn Lone Rømer, sundhedskonsulent i Roskilde Kommune. Seminar 6. Narrative veje til nærværende samtaler erfaringer fra Fortæl for

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere