EVALUERING AF PROJEKT DE DRIKKER DERHJEMME Åbent anonymt rådgivningstilbud for børn og unge i familier med alkoholproblemer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EVALUERING AF PROJEKT DE DRIKKER DERHJEMME Åbent anonymt rådgivningstilbud for børn og unge i familier med alkoholproblemer"

Transkript

1 EVALUERING AF PROJEKT DE DRIKKER DERHJEMME Åbent anonymt rådgivningstilbud for børn og unge i familier med alkoholproblemer Samtalerne har givet mig mere selvtillid og, at det jeg siger, er rigtigt. [ ] Når han er ædru, elsker jeg ham og ikke tænker på om han har drukket, men bare nyder tiden sammen med ham. (Pige 11år). Center for Unge og Misbrug, Viden - og Kompetencecenter unge og rusmidler 16. januar 2012

2 Center for Unge og Misbrug Viden- og Kompetencecenter unge og rusmidler Johanne Møller, Jan Holländer og Dan Orbe Slagelsegade 1, 2.tv, 2100 København Ø. Januar

3 Indhold 1. Resumé og anbefalinger Indledning Børn og unge i familier med alkoholproblemer Det åbne, anonyme rådgivningstilbud Om denne evaluering Baggrund Mål for projektperioden 2010 til Henvendelser til rådgivningen De Drikker Derhjemme De Drikker Derhjemmes kerneydelser De Drikker Derhjemmes virke Hjemmeside og synlighed Rådgivningssamtaler og forløb Rådgivningssamtaler med børn og unge Rådgivning af forældre og pårørende Samarbejdsrelationer Samarbejde med BFCK (Børnefamiliecenter København) Samarbejde med skoler og institutioner Øvrige samarbejdspartnere Cases - forløbsbeskrivelser Case Anna Case Tea Case Lisa Case: Samspil med BFCK samt brobygning til alkoholbehandling Tilgang og metoder i rådgivningen Opsummering og anbefalinger Bilag

4 1. Resumé og anbefalinger Projektet De Drikker Derhjemme er et rådgivningstilbud til børn og unge i familier med alkoholproblemer. Tilbuddet omfatter information, vejledning og anonyme rådgivningssamtaler med såvel børnene og de unge som med deres forældre, pårørende og øvrige netværk. I takt med en øget synlighed har rådgivningen oplevet en markant stigning i antallet af henvendelser. Rådgivningen har samtidig gradvist udvidet sine samarbejder med børnefamiliecenter København og andre relevante aktører. Evalueringens analyser og cases viser at rådgivningens arbejde med børn og unge spænder fra enkelte samtaler til længere forløb. Det er en gennemgående erfaring, at det kræver tid at opbygge et tillidsforhold til børnene og de unge, samt at motivere dem til at modtage hjælp. Desuden viser erfaringerne at inddragelse af forældre og netværk er af afgørende betydning for at kunne hjælpe dem med deres problemer. Inddragelsen betyder samtidig at rådgivningen kommer i kontakt med en række forældre med et hidtidigt uopdaget alkoholproblem og får, med udgangspunkt i barnets situation, motiveret disse forældre til at søge hjælp. Rådgivningen sikrer brobygning til relevante behandlingstilbud i det omfang det er hensigtsmæssigt og muligt. Erfaringen har imidlertid vist at mulighederne for henvisning er meget begrænsede. Udsagn fra børn, unge, forældre og professionelle tegner et billede af en rådgivning, hvor brugerne føler sig godt hjulpet og hvor indsatserne i høj grad bidrager til at udbrede viden og kompetencer på området. 2. Indledning 2.1. Børn og unge i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen skønner at omkring børn vokser op i familier med alkoholproblemer. 1 I Københavns Kommune er det blevet anført, at det drejer sig om mellem 6 og børn, men tallet er muligvis højere. Kun en mindre del af disse børn er imidlertid omfattet af foranstaltninger fra kommunernes børnefamilieenheder, hvorfor de problemer børnene oplever, ofte undgår opmærksomhed. Pårørendeforanstaltninger i forbindelse med alkoholproblemer har endvidere ofte kun været tilgængelige for pårørende til misbrugere, der allerede var i behandling. De skader, der følger af at vokse op i en familie præget af alkoholproblemer, kan vise sig såvel under opvæksten som senere i livet og vil typisk forværres jo længere tid der går, inden familiens problemer adresseres. Det giver derfor god mening, at opspore og afhjælpe problemerne så tidligt som muligt, også uden at den/de drikkende forælder nødvendigvis har været i behandling. 1 Sundhedsstyrelsens hjemmeside: 4

5 Der har således været et behov for dels at skabe opmærksomhed på alkoholproblemer i børnefamilier, dels at etablere udvidede muligheder for at børn og unge kan få hurtig og relevant hjælp og rådgivning samt at sikre brobygning til andre hjælpe- og behandlingsforanstaltninger Det åbne, anonyme rådgivningstilbud Med udgangspunkt i disse problemstillinger og behov besluttede Socialudvalget i Københavns Kommune i 2007, at etablere et projekt bestående af et åbent anonymt rådgivningstilbud til børn og unge i familier med alkoholproblemer. 3 Den Åbne Anonyme Rådgivning De Drikker Derhjemme blev etableret med henblik på at tilbyde information, rådgivning og vejledning til børn og unge i familier med alkoholproblemer. Rådgivningen skulle udgøre en socialfaglig indgang til kommunens støtte- og behandlingstilbud. En indgang, der ikke før eksisterede i kommunalt regi. Tanken var at rådgivningen skulle være med til at skabe grobund for en mere tryg og stabil hverdag for barnet og den unge. Den skulle desuden motivere dem til at henvende sig til relevante tilbud. Rådgivningen er bemandet af to erfarne alkoholkonsulenter. Om alkoholkonsulenternes funktioner fremgår det at: Alkoholkonsulenterne skal give information, råd og vejledning til de børn og unge, der henvender sig til rådgivningstilbuddet med alkoholrelaterede spørgsmål og problemstillinger, udarbejde hjemmeside om alkoholrelaterede emner samt besvare spørgsmål fra hjemmesidens brevkasse. Endvidere har alkoholkonsulenterne en brobyggerfunktion i forhold til at styrke samarbejdet mellem behandlingstilbud og Socialforvaltningen. 4 Projektet bevilligedes i første omgang midler til en toårig periode: december 2007 til december Med vedtagelsen af budgettet for 2010 fik projektet midler til at fortsætte yderligere 4 år, dvs. frem til og med Om denne evaluering Foreliggende evaluering skal ses i forlængelse af de to evalueringer, der hidtil er udarbejdet for projektet. 6 Den kan samtidig betragtes som en midtvejsevaluering for den fireårige projektperiode, 2010 til Tanken med evalueringsrapporten er, at give indblik i De Drikker Derhjemmes arbejde, målgrupper og de problemstillinger de arbejder med. Rapporten beskriver baggrunden for projektet og følger op på de opstillede mål for projektperioden. Der gøres samtidig status for henvendelsesmønsteret og for rådgivningens 2 Marianne Højland og Marianne Malmgren, Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA): Børn i Familier med alkoholproblemer gode kommunale eksempler på praksis. 3 Rådgivningen blev etableret efter Servicelovens Projektbeskrivelse for rådgivningstilbud til børn og unge i familier med alkoholproblemer, dokument nr Forankring af Den Anonyme Alkoholrådgivning, Sagsnr , Dokumentnr , Københavns Kommune, Socialforvaltningen. 6 Midtvejsevaluering åbent, anonymt rådgivningstilbud i forbindelse med projekt Børn og unge i familier med alkoholproblemer, dec samt Afsluttende evaluering åbent, anonymt rådgivningstilbud i forbindelse med projekt Børn og unge i familier med alkoholproblemer, jan Begge udarbejdet af Drifts- og Udviklingskontoret for Udsatte grupper, misbrug og bolig. 5

6 daglige arbejde med børn, unge, forældre, pårørende samt samarbejdet med Børnefamiliecenter København (BFCK) og andre samarbejdspartnere. Beskrivelsen illustreres løbende af citater fra rådgivningens brugere og suppleres af casebeskrivelser. Til slut i rapporten gives en introduktion til rådgivningens tilgang og metoder. Evalueringen bygger på statistik over henvendelserne til rådgivningen samt på interviews med alkoholkonsulenterne. Citater fra brugerne er hentet fra tilbagemeldinger via mails til rådgivningen samt fra en minibrugerundersøgelse foretaget i november og december Baggrund I den første projektperiode (dec dec. 2009) var De Drikker Derhjemme tilknyttet Socialcenter Citys Børnefamilieteam med geografisk placering i Nørre Voldgade 15 i København K. 8 I forbindelse med forlængelsen af projektperioden til dec og en samtidig omstrukturering i Socialforvaltningen, blev det i december 2009 besluttet at forankre projektet under Center for Unge og Misbrug, men at fastholde den geografiske placering. I første projektperiode var fokus rettet mod at opstarte og udbrede kendskabet til rådgivningen, gennemføre oplysningsarbejde samt at samle erfaringer og udvikle tilbuddet. Bl.a. blev rådgivningens hjemmeside opbygget og en informationskampagne blev gennemført med plakater, brochurer, tv og radioindslag, artikler i aviser og fagblade, nyhedsbreve mm. Alkoholkonsulenterne afholdt også en lang række oplæg og temadage for børn/unge og fagfolk i perioden. Der blev samtidigt etableret et tæt samarbejde med kollegerne i Socialcenter City. Samarbejdet indebar deltagelse i henholdsvis undersøgelsesgruppens og børne- og ungegruppens møder, løbende sparring til sagsbehandlerne og deltagelse i relevante familiesamtaler mm. De Drikker Derhjemme etablerede desuden samarbejde med de syv øvrige børnefamilieteams i Københavns Kommune. Dette medførte videndeling, sparring og henvisning af børn og unge til rådgivningen. I slutevalueringen af den første projektperiode fremgik det, at rådgivningen var et tilbud i rivende udvikling drevet af to engagerede konsulenter. Rådgivningen havde i perioden 301 forskellige brugere, der tilsammen stod for 1129 henvendelser. En stor del af brugerne henvendte sig således flere gange til Rådgivningen. 9 Børn og unge stod for 52 % af henvendelserne, mens pårørende stod for 22 % og professionelle (sagsbehandlere, skolesocialrådgivere m.fl.) for 25 %. Det blev skønnet, at problemerne i 8 ud af 10 tilfælde i nogen til høj grad var til fare for barnets/den unges sundhed og udvikling. Det fremgik desuden at rådgivningstil- 7 Brugerundersøgelsen omfatter spørgeskemasvar fra 14 børn og unge, 11 forældre og 5 samarbejdspartnere. Formålet var at få input til den løbende udvikling af rådgivningens arbejde. 8 Projektejer var MR-Misbrug i tæt samspil med MR-Børn, der stod for implementeringen af tilbuddet. 9 Afsluttende evaluering Åbent Anonymt Rådgivningstilbud i forbindelse med projekt Børn og unge i familier med alkoholproblemer, Drifts- og Udviklingskontoret for Udsatte grupper, misbrug og bolig, jan

7 buddet havde formået at komme i kontakt med børn og unge, der ikke i forvejen var kendt af Socialforvaltningen. I mindst 4 ud af 10 tilfælde forelå der således ikke en sag på barnet/den unge. I takt med erfaringerne i rådgivningen valgte alkoholkonsulenterne i løbet af den første projektperiode at lægge større vægt på inddragelsen af forældre/pårørende. Deres erfaringer viste, at inddragelsen medvirker til at skabe nye forståelser hos den voksne og barnet, samt at inddragelsen bl.a. kan bidrage til at skabe eller styrke gode relationer og nedsætte den drikkende forælders alkoholforbrug. Forældrenes medvirken i forløbene gav samtidig mulighed for at få forældre med alkoholproblemer i tale og motivere dem til gå i alkoholbehandling. I projektperioden blev der desuden lagt vægt på at bistå professionelle (sagsbehandlere, skolepsykologer m.fl.) med råd, vejledning og undervisning i forhold omkring børn og unge i alkoholfamilier. Dette skyldtes et ønske fra Børnefamiliecenter København (BFCK) om at udbrede alkoholkonsulenternes specialiserede viden til børnefamilieenhedernes medarbejdere. I lidt over halvdelen af sagerne blev der henvist eller brobygget til andre instanser/behandlingstilbud. Der blev her henvist til bl.a. socialcentre eller barnets lærer/pædagog og i begrænset omfang til andre rådgivningstilbud og til alkoholbehandlingen. Af evalueringen fremgår det, at alkoholkonsulenterne oplever, at der udover TUBA (Terapi og rådgivning for Unge, som er Børn af Alkoholmisbrugere, målgruppe: år) kun er få andre relevante tilbud, som børnene og de unge kan henvises til. (Se afsnit 8.2). I forbindelse med slutevalueringen blev det anbefalet, at De Drikker Derhjemme i den kommende projektperiode, skulle bruge flere ressourcer på at opsøge børn og unge, hvor de færdes. I samråd med BFCKledelsen besluttede alkoholkonsulenterne desuden, at der i den kommende projektperiode skulle etableres et tættere samarbejde med kommunens øvrige børnefamilieenheder via en rotationsordning, hvor rådgivningen med jævne mellemrum skulle flytte rundt til de forskellige BFCK-enheder. Samtidig blev det aftalt, at afsøge mulighederne for tættere samarbejde med kommunens behandlingssteder. De Drikker Derhjemme blev i første projektperiode tildelt Børnesagsprisen (2009) for bedste initiativ til børn og unge. Priskomiteen lagde vægt på, at den åbne anonyme rådgivning havde udviklet et nyskabende helhedsorienteret projekt, med en bred vifte af redskaber og tilbud til alle berørte i en familie med alkoholproblemer. 4. Mål for projektperioden 2010 til 2013 I forbindelse med forlængelsen af projektet blev det besluttet at fastholde det oprindelige formål. I overensstemmelse med slutevalueringens anbefalinger blev det desuden besluttet at styrke det opsøgende og informerende arbejde yderligere, der hvor de unge færdes. Dette var med henblik på at få flere børn og unge til at henvende sig. Samtidig blev der sat et mål op for videreudviklingen af samarbejdet med de kø- 7

8 benhavnske børnefamilieenheder, for brobygningen til kommunens behandlingstilbud samt for indsamling af dokumentation og vidensindsamling i projektperioden. 10 Projektets mål for : Projektet skal forestå minimum 30 årlige møder/kontakter med skoler, fritidsklubber o.a. steder hvor børn færdes dagligt Projektet skal løbende afholde møder med undersøgelsesgrupper i to børnefamilieenheder pr år. Formålet er her at sikre brobygning til relevante foranstaltninger samt give sparring ifm. konkrete sager Projektet skal i mindst 80 % af alle rådgivningsforløb dokumentere brobygning til relevant foranstaltning Caseload pr. alkoholkonsulent skal ligge på ca. 75 rådgivningsforløb med minimum 150 børn/unge årligt. Der tilstræbes et gennemsnit på 3 samtaler pr samtaleforløb Mindst 75 % af alle henvendelser til projektet skal komme fra børn/unge fra familier med alkoholproblemer Projektet skal medvirke til at skabe viden på sit felt. Dette skal ske gennem en professionalisering af projektets indsamling af data om sin målgruppe og sin virksomhed 5. Henvendelser til rådgivningen De Drikker Derhjemme Rådgivningen har i 2010 og 2011 haft henholdsvis 1618 og 1668 henvendelser. I hele 2010 var der 644 personlige henvendelser og 974 telefoniske henvendelser, mens tallene i 2011 lå på nogenlunde det samme, nemlig 667 personlige og 1001 telefoniske henvendelser. Hvis man sammenholder disse tal med projektperioden ses det, at De Drikker Derhjemme har haft en markant fremgang i antallet af henvendelser. Antallet af henvendelser er således gået fra 645 pr år i til ca om året i nuværende periode, hvilket svarer til en stigning på 248 %. 11 Som det fremgår af figurerne nedenfor har henvendelsesmønstret i 2010 og 2011 ligget stabilt i perioden med i gennemsnit 55 personlige og 82 telefoniske henvendelser pr. måned. 10 Jf. Projektbeskrivelsen: DeDrikkerDerhjemme, d. 28. oktober 2010 og notatet Projekt De Drikker Derhjemme Mål og opgaver for projektperioden: Se Afsluttende evaluering Åbent Anonymt Rådgivningstilbud i forbindelse med projekt `Børn og unge i familier med alkoholproblemer`: Drifts- og Udviklingskontoret for udsatte grupper, misbrug og bolig. Jan

9 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Personlige henvendelser Personlige henvendelser n=1311 Telefoniske henvendelser Telefoniske henvendelser n=1975 Der ses et væsentligt udsving i januar Dette skyldes, at de to alkoholkonsulenter i dec var i radioen og i forlængelse heraf henviste Børnerådsformand Lisbeth Zornig Andersen til hjemmesiden DeDrikkerDerhjemme via sin facebookprofil og sin klumme i Dagbladet 24 timer. Rådgivningen blev mere synlig som en direkte konsekvens af dette, og antallet af henvendelserne steg mærkbart. Disse erfaringer viser, at det er vigtigt, at rådgivningen gør en aktiv indsats for at oplyse om deres tilbud gennem relevante medier. I januar udvidede De Drikker Derhjemme ligeledes deres samarbejde med de københavnske børnefamilieenheder (BFCK) og oplevede her en stigning i antallet af telefoniske henvendelser fra socialrådgivere. 9

10 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Når man kigger på henvendelserne pr. måned, viser tallene mere end en fordobling i forhold til den foregående projektperiode. I var der gennemsnitlig 56 henvendelser pr. måned, mens tallet for var på 137. Antallet af personlige henvendelser har ligget stabilt fra foregående projektperiode til nu, mens antallet af telefoniske henvendelser er steget markant (fra 308 henvendelser i 2009 til 1001 henvendelser i 2011). Dette skyldes hovedsagligt, at de københavnske børnefamilieenheder har fået et øget kendskab til De Drikker Derhjemme og at deres foretrukne henvendelsesform er telefonisk. Der kan være flere henvendelser på samme sag. F.eks. kan en enkelt sag omfatte opringninger fra såvel barnet, forældrene, sagsbehandlere og andre professionelle omkring barnet. Der er imidlertid ikke muligt at opgøre antallet af sager på det foreliggende datagrundlag. Rapportens cases (kapitel 9) viser eksempler på hvilke aktører, der kan være involveret i en enkelt sag. Her skal nævnes, at alle sager er unikke og at sagsforløbene derfor vil variere i forhold til det enkelte individ. Man kan dog stadig følge den generelle trend, hvor inddragelsen af forældre, pårørende, sagsbehandlere og andre relevante instanser så som alkoholbehandling går igen. Rådgivningen udfører desuden en række konsulentydelser. Sådanne aktiviteter har der hvert år været godt 200 af. Konsulentydelserne dækker over en række forskelligartede aktiviteter, hvoraf hovedparten har været møder og sparring i regi af BFCK. Dertil kommer præsentationer af projektets arbejde i forskellige faglige fora f.eks. på skoler, i daginstitutioner og klubber - enten i forbindelse med konkrete problemstillinger eller som generel information om tilbuddet. Konsulentydelserne omfatter desuden undervisning og oplæg på kurser, konferencer og faglige arrangementer, sparringsmøder med fagpersoner samt besøg fra ind- og udland. Da sådanne aktiviteter oftest retter sig mod professionelle er der ikke overraskende sæsonudsving i omfanget, idet der har været afviklet færre konsulentydelser i sommerferieperioden. Konsulentydelser n= Konsulentydelser 10

11 Ydelser i regi af BFCK Præsentationer ved diverse møder, konferencer m.v. Deltagelse i kurser og konferencer Møder m. fagpersoner. Konkrete sager eller generel orientering Møder m.v. på skoler og i daginstitutioner Andre aktiviteter Uoplyst I forbindelse med registreringen af konsulentydelserne har projektet i de fleste tilfælde angivet nærmere, hvad den enkelte ydelse omfattede. På baggrund heraf har de kunnet optælles og grupperes således som det fremgår i nedenstående tabel. Fordelingen har været nogenlunde ensartet i begge år. Fordeling af konsulentydelser 2010 og Antal ydelser Procent 44,6 10,7 9,0 13,2 9,5 5,9 7,1 Af tabellen ses at størstedelen af rådgivningens konsulentydelser vedrører BFCK. Dette skyldes, at socialrådgivere ofte tager kontakt til De Drikker Derhjemme, når de støder på sager der involverer børn og unge i alkoholfamilier (se afsnit 8.1 samt case 9.4). Antallet af møder på skoler og daginstitutioner ligger på i alt 39 over de to år. Dette tal ligger væsentligt under rådgivningens målsætning om 30 årlige møder. Som det fremgår af afsnit 8.2. skyldes dette primært at det har været vanskeligt for alkoholkonsulenterne, at komme i kontakt med skolerne og at mange skoler har svært ved at afsætte tid i en travl og skemalagt hverdag. Alkoholkonsulenterne bruger allerhelst en time med skolelærer og pædagoger, men nøjes også med en halv time hvis det passer bedre ind i skemaet. 6. De Drikker Derhjemmes kerneydelser 6.1 De Drikker Derhjemmes virke De Drikker Derhjemme har en specialiseret viden om alkoholmisbrug i børnefamilier. Dette betyder at de kan hjælpe med en lang række tilbud, uanset om det er sagsbehandlere, børn og unge eller forældre og pårørende, der henvender sig. Rådgivningens tilbud er i alle tilfælde anonyme. Dog kan Alkoholkonsulenterne indgå i andre sammenhænge, som f.eks. rådgivning og sparring med socialrådgivere i sager hvor der allerede foreligger en foranstaltning på barnet/den unge. I så fald vil anonymiteten i den pågældende sag frafalde. Herunder ses de ydelser De Drikker Derhjemmes rådgivning kan tilbyde: Tilbud til børn og unge: Telefonrådgivning på

12 Netrådgivning på Brevkasserådgivning på Individuelle samtaler med børn, unge og forældre / professionelle Oplæg/undervisning om alkoholproblemets konsekvenser i børnefamilier Undervisning om børn, unge og alkohol Brobygning til relevante tilbud i kommunen Tilbud til forældre og pårørende: Telefonrådgivning på Netrådgivning på Individuelle samtaler med forældrene/pårørende Familiesamtaler med forældre, børn og unge Samtaler med forældre med fokus på samvær med en drikkende forældre Undervisning om hvordan børn reagerer på forældres alkoholproblemer Brobygning til relevante tilbud i kommunen Tilbud til sagsbehandlere: Supervision og vejledning i samtaler om alkoholproblemer i familien Sparring med sagsbehandlere/telefonrådgivning på tlf Netrådgivning på Signs of Safety med fokus på alkoholproblemets konsekvenser Deltagelse i netværksmøder Deltagelse i familierådslagning Samarbejde vedr. sagsforløb i undersøgelsessager 50, samt som en foranstaltning efter 52 Undervisning/temaarrangementer om rådgivningens tilbud Herudover samarbejder rådgivningen med bl.a. med skolerne, Statsforvaltningen og andre relevante aktører (se nærmere i afsnit 8.3) Hjemmeside og synlighed De Drikker Derhjemmes hjemmeside, bruges som et arbejdsredskab til at skabe en direkte kontakt til børn og unge. Det er tanken, at man via hjemmesiden kan nå ud til et stort antal børn og unge. Af samme grund er den et vigtigt element i arbejdet med målsætningen om at skabe kontakt til børn og unge, der hvor de færdes. For at skabe opmærksomhed omkring hjemmesiden kørte rådgivningen i den første projektperiode en informationskampagne, med hjælp fra reklamebureauet Imperiet. Der blev i denne sammenhæng produceret en række plakater, som blev distribueret til skoler, institutioner, klubber, biblioteker mm. 12

13 Plakaterne var også tænkt som et led i at møde de unge hvor de færdes, og rådgivningen har fået tilbagemeldinger fra samarbejdspartnere om, at plakaterne stadig hænger på skolerne tre år efter de blev sendt ud i På såvel hjemmeside som plakater er der brugt varme farver og fotos af børn, der kigger direkte på modtageren. Ideen var, at samspillet mellem disse to elementer ville skabe en god kontakt til målgruppen, hvilket også bekræftes i mange af de tilbagemeldinger rådgivningen har fået fra brugerne. I hjemmesidens opstartsperiode kørte rådgivningen en bannerkampagne på MSN 12 fra den 7. til den 21. februar Dette resulterede i kliks og alkoholkonsulenterne mærkede resultatet ved en markant stigning af spørgsmål fra børn og unge til brevkassen. Dog aftog disse henvendelser da MSN kampagnen ophørte. Udover kontaktoplysninger på rådgivningen, må de vigtigste elementer på hjemmesiden siges at være forummerne Ung til Ung og Brevkassen. Ung til Ung forummet fungerer som et mødested udelukkende for børn og unge. Her kan børn og unge snakke sammen om deres hverdag og hvad der eventuelt måtte bekymre dem, uden de voksnes indblanding. Chat rummet giver også barnet eller den unge oplevelsen af ikke at være den eneste i hans/hendes situation, og på dette forum kan han/hun søge råd, støtte eller skabe relationer til andre unge i lignende positioner. Jeg drømmer om at min far bliver rask, han er alkoholiker. * + Jeg har ikke snakket med nogle om mine problemer, og mine følelser, jeg græder mig i søvn stort set hverdag. og jeg ved godt at det er mærkeligt jeg skriver sådan noget herinde, men jeg har brug for at lukke det ud, hvis i forstår? (Ida, 12 år, fra Ung til Ung) På dette forum besvarer redaktionen (alkoholkonsulenterne) ikke på indlæg, og de redigerer kun hvis Indlæggene - ikke giver mening, - strider imod dansk lovgivning, - kan virke anstødelige eller hvis indlægget giver negative opfordringer. Det andet forum på er som nævnt Brevkassen. Dette forum fungerer som et rådgivningsforum, hvor barnet eller den unge kan stille spørgsmål direkte til alkoholkonsulenterne om alt imellem himmel og jord. Alkoholkonsulenterne besvaret alle indlæg så hurtigt som muligt. Det er gennem- 12 MSN: Micro Soft Network er en net-portal fra Microsoft der indeholder nyheder, sport og underholdning. 13

14 gående for besvarelserne på brevkassen, at de unge bliver opfordret til at søge hjælp hos en voksen og/eller at ringe ind til eller opsøge rådgivningen på Nørre Voldgade for yderligere hjælp. Fortæl din lærer eller en anden du har tillid til, om hvordan det står til med din fars druk. Børn har ret til at få hjælp og skal ikke leve under de forhold som du gør. Du kan altid ringe til Rådgivningen eller send en sms, så ringer jeg dig op. * +. Rådgivningen er anonym det betyder at det ikke bliver sagt til nogen, når du ringer eller kommer ind og besøger Rådgivningen Nørre Voldgade 15, 5. sal, Kbh. (Ann Provis, Tilbagemelding på Brevkassen). På hjemmesiden findes også diverse information om alkohol og dets virkning. Under over skriften Fakta om alkohol, kan man finde en række underafsnit, der hver især kaster lys over de spørgsmål børn og unge kan have omkring alkohol. F.eks. Bliver jeg alkoholiker? eller Hvad er en genstand?. Kontaktoplysningerne på alkoholkonsulenterne, rådgivningens adresse og henvendelses og åbningstider finder man ligeledes på hjemmesiden. Det er tanken med hjemmesiden, at de unge kan henvende sig til De Drikker Derhjemme, når det passer dem. Henvendelsen kan ske via Brevkassen eller via Ung til Ung -forummet. Hjemmesiden har i den undersøgte periode ( til ), haft 4414 besøgende hvoraf 1378 kom fra Københavns kommune. Siden har en høj enkeltsidefrekvens (ca. 90 %), hvilket peger i retning af, at den hovedsagligt bliver besøgt af professionelle, og andre der søger rådgivningens kontaktoplysninger. En fyldestgørende analyse af hjemmesiden kan findes i Bilag Rådgivningssamtaler og forløb 7.1. Rådgivningssamtaler med børn og unge Den direkte rådgivning til børn og unge omfatter telefonsamtaler, møder i rådgivningen samt rådgivning via mail. Samtalerne kan også foregå på barnets skole, i BFCK-enhederne eller i sjældnere tilfælde, ved hjemmebesøg. Rådgivningen sker i form af personlige samtaler i lokalerne på Nørre Voldgade. Rådgivningsforløbene er af meget forskellig varighed og omfang. Nogle forløb består af enkelte rådgivningssamtaler, mens andre er af længere forløb på 5 til 10 samtaler. Nogle forløb omfatter samtaler med kun én eller få personer, hvor andre omfatter inddragelse af forældre, pårørende og fagpersoner omkring barnet eller familien. Det er alkoholkonsulenternes erfaring, at arbejdet med børnene/de unge kræver tid og tålmodighed. De fortæller, at det sjældent er et snuptag at give råd og vejledning, der kan bidrage til at skabe grobund for en mere tryg og stabil hverdag for barnet/den unge, sådan som det er formuleret i rådgivningens formål. 14

15 Børn og unge, der vokser op med forældrenes alkoholproblemer er vokset op med mange hemmeligheder. Familiens energi er brugt til at skjule skammen og usynliggøre hændelserne. Oplevelserne har aldrig været italesat af hverken familie eller netværk.[..]. Når børn og unge kommer til deres første rådgivningssamtale er de triste og nervøse. De er bange for at skulle afsløre deres familie. De har aldrig før talt med nogen om hvordan de har det. De ved sådan set ikke, at de er udsat for noget unormalt og de er usikre på om det er dem selv, der skaber problemerne. Her har de brug for hjælp og viden viden om hvad alkohol er, hvordan det virker, når voksne drikker og de har brug for at snakke om hvordan deres forældre forandrer sig, når de drikker. [..]Børnene og de unge mangler ofte ord for at kunne udtrykke sig, de skammer sig og mange føler, at de selv er årsag til problemerne. Der er meget, der er vendt på hovedet og erkendelse af forældrenes manglende forældreansvar er en langsom proces. (interview alkoholkonsulent Elisabeth Hartmann, nov. 2011) Det er rådgivningens erfaring, at det tager tid at: Opbygge et tillidsforhold til børnene/de unge og at opnå deres fortrolighed Hjælpe til at skabe klarhed/erkendelse af problemerne og deres omfang Motivere til at modtage hjælp Få kendskab til og inddrage de aktører, der er en forudsætning for at barnet/den unge bliver hjulpet Få viden til at kunne sikre relevant brobygning Jeg skulle åbne mig op og erkende at min mor drak og ikke beskytte hende Det har betydet meget for mig fordi jeg er blevet meget bedre til at være ærlig omkring min mors problem og nu snakker vi åbent om det derhjemme (Pige, 17 år om sin oplevelse af rådgivningsforløbet) Børn og unge, henvender sig typisk i rådgivningen med spørgsmål som Hvordan får jeg min far til at holde op med at drikke?, Jeg er bange for at min mor dør af at drikke hvad skal jeg gøre?, Hvordan skal jeg snakke med min far om at han drikker?. De fortæller om ensomhed, om at klare sig selv, manglende koncentration i skolen, skolefravær, om at tage ansvar for mindre søskende, om usikkerhed, skuffelser, spiseforstyrrelser og om andre symptomer på at de mistrives. Oftest er det én af forældrene, der har et alkoholproblem. I andre tilfælde er det begge forældrene, farens/morens kæreste, venner eller andre pårørende. Jeg har fået snakket og fortalt om de oplevelser hvor min far og hans nye kæreste drikker mens jeg var der og andre oplevelser hvor min far har været meget fuld mens jeg også har været sammen med ham Det har betydet at jeg er blevet bedre til at sige fra over for min far og har betydet for min mor at det var godt at nogen andre også snakkede med mig Det er blevet bedre. Folk har lyttet til hvad jeg har lyst til selvom min far mener noget andet (Pige, 10 år) Samtalerne med børn/unge er gerne af en times varighed, og i samtaleforløb er der oftest én til to uger mellem hver samtale. Hvert forløb tilrettelægges imidlertid individuelt med udgangspunkt i den enkeltes situation. Der kan således også gå f.eks. 3-4 uger eller længere mellem samtalerne. 15

16 Rådgivningen har bl.a. sager der genoptages f.eks. i forbindelse med at den unge kommer hjem fra efterskole, når de skal starte på en uddannelse, har fået kæreste, ønsker at bryde ud af et forhold eller ved andre vigtige skift i deres liv. Her er der fokus på hvad de unge gerne vil med deres liv og hvordan de undgår, at mønsteret fra tidligere gentager sig. Jeg var meget ked af det, og havde på det tidspunkt problemer med at komme ud af et forhold, og en depression. Jeg har fået det bedre og er generelt blevet et gladere menneske ( Hvilke valg eller beslutninger har du taget i forhold til dit liv? ) At stoppe mit forhold til min eks. og ikke længere lade mig påvirke af min far. (Kvinde, 22 år) Under overskriften Bevidning i gruppe har rådgivningen i foråret 2011 introduceret en ny samtaleform for børn i aldersgruppen 14 til 16 år. Samtalerne er et tilbud til børn, der har brug for støtte i en længere periode. Tre til fem børn deltager i hver gruppe, hvor de mødes hver 14. dag og bevidner hinandens fortællinger, reflekterer og får viden og vejledning om alkoholproblemer i familier. Samtaler med børn og unge kan desuden findes sted i forbindelse med de undervisningsforløb som rådgivningen tilbyder. I efteråret 2011 har rådgivningen bl.a. afholdt et forløb på børnehjemmet Solliden, hvor alkoholkonsulenterne mødtes med to drenge og en pige til fire undervisningsmoduler sammen med børnehjemmets forstander. I forbindelse med forløbet blev Sollidens personale undervist og der blev desuden afholdt en samtale med børnenes forældre. (Se nærmere om metoden i afsnit 10, tilgang og metoder). Rådgiverne har hjulpet børnene med en afklaring af deres forældres misbrugsproblematikker og at de ikke behøver føle skyld. * + Det har givet børnene en større sikkerhed og selvforståelse og en fornemmelse af, at de ikke er alene. Pædagogerne har fået en meget fin orientering af rådgiverne og mulighed for at følge op og hjælpe børnene med fortsat at kunne sætte ord på deres tanker, men også en forståelse for, hvor svært der er for børnene, da de er meget loyale overfor deres forældre (Birgitte Nørgaard. Børnehjemmet Sollide). Rådgivningen modtager også henvendelser fra børn og unge via telefon og mail. En del af de børn og unge, der ringer eller mailer, vælger at få en tid til en personlig samtale. I såvel telefon- som mailkontakten har rådgiverne fokus på at anerkende børnene for deres mod til at kontakte rådgivningen, at motivere børnene til at snakke med nogen om deres tanker og problemer, at hjælpe børnene med at afsøge hvem de kan gå til i deres familie eller netværk samt at aftale med børnene hvilket skridt de nu skal tage. Jeg er 12 år gammel og jeg er meget ked af min fars druk. Jeg ved ikke hvad jeg kan gøre jeg har sagt at jeg er ked af hans druk ville ønske det var som en normal far og søn hvis jeg ikke kan stoppe ham i at drikke og hvis man ikke kan hvad skal jeg så?? kan i hjælpe?? Kære dreng på 12 år Tak for din mail. Jeg synes du har gjort det helt rigtige ved at sige lige ud til din far at du er ked af hans druk og det ikke føles som i har et normalt far søn forhold. Jeg kender ikke mange 12årige, der har så meget styrke og mod til at sige lige ud hvad de føler. * +Når man er 12 år er den bedste hjælp at du finder en der kan hjælpe dig. Din fars alkoholproblem skal der snakkes om, det skal ikke være en hemmelighed. Hvem kan hjælpe dig? Hvad med din mor? Har du en lærer eller en anden du har tillid til?* + (Alkoholkonsulenten Ann Provis besvarer henvendelse fra dreng på 12 år) 16

17 7.2. Rådgivning af forældre og pårørende Alkoholkonsulenterne har mange eksempler på, at inddragelsen af netværket omkring børnene er afgørende, og at vejen til at hjælpe børnene går igennem forældrene eller andre tætte relationer. Ofte er det den ikke-drikkende forælder eller en forælder, der er stoppet med at drikke, som inddrages. Andre gange lykkes det at inddrage begge forældre. Samtaler med børn/unge følges således op af samtaler med forældrene enten sammen med barnet, forældrene sammen eller hver for sig. I samtalerne med forældrene har konsulenterne fokus på at skabe et godt samarbejde med dem omkring barnet. Samarbejdet kan også omfatte søskende, andre pårørende eller personer i barnets øvrige netværk f.eks. barnets pædagog, lærer eller skolesocialrådgiver (se Case 9.4). I nogle sager er det en forælder/pårørende, der henvender sig med sine bekymringer vedrørende barnet, og i nogle af disse tilfælde ønsker barnet ikke selv at møde op i rådgivningen. Her forsøger alkoholkonsulenterne at hjælpe barnet indirekte igennem rådgivning og vejledning af den pårørende. (se Case 9.2). Ikke drikkende forældre og pårørende fortæller f.eks. at Det er svært at sige fra, Jeg må forsøge at kontrollere og styre hans alkoholproblem, Jeg må skjule problemet for omverdenen, Alkoholproblemet styrer alt i familien. De beretter om deres bekymring for barnet, når det har samvær med drikkende fædre/mødre og de beder om hjælp til hvordan de kan støtte og hjælpe barnet. Det er desuden karakteristisk at de mangler viden om alkoholens konsekvenser for børnene og de øvrige pårørende. Det har betydet begyndelsen til et nyt og bedre liv for os Da jeg er meget konfliktsky har jeg ladet stå til i 10 år for længe nu handler jeg og de siger hvad de tænker (børnene) De er nu lettede mere trygge gladere. Men mine børn skal lære hvordan børn har det normalt de får chance for at være børn og ikke små voksne. (Mor til to piger på 8 og 13 år) Det varierer fra sag til sag hvor meget forældrene inddrages i samtaleforløb med børn og unge. Forældrene kan deltage i ét til to formøder med en af alkoholkonsulenterne, inden deres børn inddrages. De kan deltage i samtaler med børnene og evt. den anden forælder/netværk omkring barnet og i langt de fleste tilfælde deltager de i en opfølgningssamtale. De forløb hvor forældre søger rådgivning alene er typisk kortere forløb (2-5 samtaler) med ca. tre uger imellem samtalerne. Herved får forældrene tid til selv at arbejde med problematikken og gøre sig erfaringer imellem rådgivningssamtalerne. 17

18 Det er gerne alkoholkonsulenterne, der tager initiativ til at invitere den drikkende forælder ind i rådgivningen. Der er her fokus på at skabe rum for at forælderen kan lytte til barnet og se situationen fra barnets perspektiv. Målet er at understøtte forælderen i at hjælper sit barn og herunder at nedsætte alkoholforbruget, gå i behandling mm. Alkoholkonsulenterne har generelt positive erfaringer med inddragelsen og fortæller at alle inviterede hidtil har sagt ja til at komme (se Case 9.4). Selvom min datter og jeg altid har haft et tæt forhold, har jeg fået et større indblik i, hvor meget hun har været igennem under besøgene hos sin mor, og hvor meget det stadig påvirker hende i det daglige. ( Hvilke valg eller beslutninger har du taget i forhold til dit og dit barns liv? ) At jeg vil gøre alt for at støtte hende, så hun selv får styrke til at håndtere problemerne. Desuden vil jeg arbejde på, at hun selv får et naturligt forhold til alkohol, og ikke arver sin mors misbrug. (Far til pige på 14 år) Alkoholkonsulenterne oplever ligeledes, at de kommer i kontakt med forældre i forbindelse med deres børns rådgivningsforløb der har et uerkendt eller benægtet alkoholproblem. Det vil sige, at der i den relevante instans ikke foreligger en sag på hverken barnet eller forælderen. Herved bliver disse forældre opsporet, og det bliver ligeledes muligt at hjælpe dem også. 8. Samarbejdsrelationer 5 samarbejder De Drikker Derhjemme med en lang række aktører hvoraf Børnefamiliecenter Købehavn (BFCK) er den væsentligste. I takt med Som det fremgår af afsnit udvidelsen af samarbejdet med de enkelte enheder under BFCK oplever alkoholkonsulenterne en stigning i antallet af henvendelser fra disse enheder. Herudover samarbejder rådgivningen løbende med skoler, institutioner samt relevante behandlingstilbud og aktører Samarbejde med BFCK (Børnefamiliecenter København) Et væsentligt mål for rådgivningen i projektperioden er, som beskrevet, at videreudvikle samarbejdet med de københavnske børnefamilieenheder under BFCK København. Herunder at etabler nye tætte samspil med undersøgelsesgrupper i to børnefamilieenheder hvert år. Rådgivningen er godt i gang med at realisere disse mål. I 2010 har rådgivningen således haft et tæt samarbejde med BFCK City-Østerbro og Valby og i 2011 med Amager Vest og Nørrebro. Samarbejdet har omfattet deltagelse i undersøgelsesgruppernes møder og hermed i behandlingen af alle bekymrings- og underretningssager, der omhandler børn og familier, med brug for støtte. Alkoholkonsulenterne bidrager her med råd og vejledning om, hvordan man kan identificere og skabe fokus på eventuelle alkoholproblemer i familien. Konsulenterne deltager desuden i enhedernes førstegangssamtaler, familierådslagninger samt netværksmøder omhandlende børn, med forældre der drikker.(se Case 9.4) 18

19 Metoden som vi har skabt i samarbejde med sagsbehandlerne går bl.a. ud på at etablere gode samtaler med forældre med alkoholproblemer. Samtaler der har fokus på hvordan deres problem kan påvirke børnene samt på hvordan forældrene kan blive de gode forældre, de ønsker at være (Interview med alkoholkonsulenten Ann Provis nov. 2011). I nogle sager bidrager alkoholkonsulenterne med at klæde sagsbehandlerne på til samtalerne med familierne, og i nogle af sagerne aftales det at barnet/den unge og eventuelt forældre fortsætter i et rådgivningsforløb hos De drikker derhjemme. Ud over deltagelsen i de fire enheders undersøgelsesgrupper, relevante familierådslagninger og netværksmøder har rådgivningens samarbejde med BFCK omfattet bl.a.: Løbende rådgivning og sparring til sagsbehandlere (personligt, pr telefon og mail), samarbejde vedr. sagsforløb i undersøgelsessager, oplæg, undervisning af sagsbehandlere samt undervisning af forældre. I forbindelse med samarbejdet har De Drikker Derhjemme fået en række meget positive tilbagemeldinger fra sagsbehandlere i børnefamilieenhederne på Nørrebro, City-Østerbro og Valby. Tilbagemeldingerne omhandler betydningen af det øgede kendskab til rådgivningens eksistens samt værdien af tilbuddet. Samarbejdet har været præget af høj professionel faglighed og det råd og vejledning familierne har modtaget fra projektet har dels afhjulpet den aktuelle problematik i hjemmet i afgørende grad, samt forkortet familiernes forløb i Børnefamilieteamet[...] Hertil kan nævnes at vi som socialrådgivere også har profiteret af den telefoniske rådgivning, de har ydet, når vi har kontaktet dem med diverse afklarende spørgsmål samt i forhold til håndtering af sager, hvor der er alkoholproblemer (Udtalelser fra medarbejdere i Børnefamilieteamet på Nørrebro). I forbindelse med en konkret sag skriver en psykolog fra børnefamilieteamet, Socialcenter Østerbro bl.a. Mit indtryk af projektet har været at det har været en god støtte for både familien og den unge, at I/du var der til at tage samtaler med barn og forældre i en kaotisk hjemmesituation med akut dødsfald i familien og alkoholproblemer. Jeg tror det er vigtigt i den konkrete sag, at den unge kendte til dig og havde opbygget en relation når tingene brændte på. Jeg har et indtryk af at den dreng, der er tale om, følte sig meget tryg ved dig og forstod at han kunne bruge dig til at tale om sine tanker og følelser. Jeg tror det har været værdifuldt at du har været så fleksibel og kunne se ham på skæve tidspunkter og intensivt i perioder, der har været svære for ham. (Udtalelse fra Kamilla Meyer, psykolog i BFCK-City/Østerbro) I KOM I DIALOG -pilotprojektet, der gennemføres i samarbejde mellem BUF og SOF, deltager De Drikker Derhjemmes rådgivningen i TTI & TI, der står for hhv. Tidligere Tidlig Indsats og Tidlig indsats. Pilotprojektet omfatter BFCK- City-Østerbro i samspil med områdets vuggestuer og børnehaver (pædagoger og sundhedsplejersker). De Drikker Derhjemme bidrager her med deres specialiserede viden. Bl.a. vejleder de 19

20 aktørerne i hvordan de kan gå ind i sager om børn i alkoholfamilier, og dermed sikre en effektiv og tidlig indsats for at undgå at sagen bliver så alvorlig, at der bliver tale om en underretningssag. Overblik over indsatsernes omfang i de fire BFCK-enheder 2010 og 2011 Undersøgelsesgruppen mm. Øvrige aktiviteter BFCK City- Østerbro Deltagelse hver 14. dag i 2010 Deltagelse 1 gang/måned i 2011 Løbende kontakt med skole- og insitutionssocialrådgivere Faglig sparring og henvisning bl.a. gennem deltagelse i KOM-teamet, TTI-teamet (1 gang/måned) BFCK Valby Deltagelse i 2010 hver 14. dag. Løbende kontakt med bl.a. skole- og insitutionssocialrådgivere 2011 Undersøgelsesgruppen mm. Øvrige aktiviteter BFCK Amager Vest Deltagelse hver 14. dag samt 1 gang/måned i børne- og ungegruppemøder Løbende samarbejde med skolesocial- /daginstitutionsrådgivere BFCK Nørrebro Deltagelse 1 gang/måned Ud over det nære samarbejde med de nævnte fire BFCK-enheder har De Drikker Derhjemme desuden løbende samarbejde med de øvrige 4 BFCK-enheder i København (Brønshøj/Husum/Vanløse, Amager Øst, Vesterbro og Bispebjerg). Samarbejdet sker bl.a. via sparring, videndeling og henvisning til rådgivningens tilbud. I overensstemmelse med aftalen med BFCK København etablerer De Drikker Derhjemme i begyndelsen af 2012 et tættere samarbejde med yderligere to enheder. BFCK s ledelse har her udpeget BFCK Brønshøj/Husum/Vanløse samt BFCK Bispebjerg som nye tætte samarbejdspartnere Samarbejde med skoler og institutioner I forbindelse med målet om at styrke det opsøgende og informerende arbejde yderligere, der hvor de unge færdes, har rådgivningen i denne projektperiode intensiveret sin indsats for at få kommunens skoler og daginstitutioner i tale. Alkoholkonsulenterne har løbende rettet henvendelse pr. mail og telefon til ledelsen med henblik på, at gøre opmærksom på rådgivningens tilbud og for at træffe aftale om deltagelse på personalemøder. Alkoholkonsulenterne fortæller herom: Samarbejdet har været en stor udfordring. Vi har forsøgt mange tiltag i forhold til at komme i kontakt med de enkelte skoler og institutioner. De har andre fokus og tiden er presset især i skolesystemet. Når vi henvender os til lederne kan der godt gå et halvt til et helt år før det lykkes os at arrangere et møde på skolerne (Interview med alkoholkonsulent Ann Provis, nov. 2011) 20

21 På trods af den øgede indsats har rådgivningen således ikke kunne opfylde målsætningen om at gennemføre minimum 30 årlige møder med skoler/institutioner. I alt har De Drikker Derhjemme afholdt 39 møder over de to år (se afsnit 5). Med henblik på at formidle viden om rådgivningen og opnå bedre samarbejde med skoler og daginstitutioner har rådgivningen, via BFCK-samarbejdet, koblet sig på den nye skole- og daginstitutionssocialrådgiverordning. Socialrådgiverne fungerer som BFCK-enhedernes forpost og skal i samarbejde med skolen/ daginstitutionen sikre relevant støtte til børn med sociale eller adfærdsmæssige vanskeligheder samt deres familier. 13 Vi har indtil videre haft fokus på at drengen lever i en konfliktfyldt skilsmissefamilie. Men inden for de sidste par måneder har der været tegn på at mor har et alkoholmisbrug. Jeg står nu for at skulle have et møde med mor, hvor jeg forholder hende denne mistanke. * + Jeg ved ikke om du kan give mig nogle gode råd her (Mail fra Skolesocialrådgiver, nov. 2011). Alkoholkonsulenterne tilbyder her information om rådgivningen, videndeling omkring dét at spotte, tage hul på og iværksætte en tidlig indsats for børn i alkoholfamilier samt at bidrage med faglig sparring i enkeltsager. Efter at have modtaget vejledning fra en af alkoholkonsulenterne og afholdt mødet med moren skriver samme skolesocialrådgiver senere: Jeg oplevede at det gik godt. Jeg var rigtig glad for dine gode råd og tog afsæt i drengens perspektiv, samt i det konkrete. Mor reagerede hverken med at gå i forsvar eller forlade rummet, og vi aftalte at jeg ringer i dag, og så har hun været på hjemmesiden i weekenden.* + Underretningen blev på ingen måde nævnt og forhåbentlig skal den ikke tages i brug (Mail fra skolesocialrådgiver, nov. 2011) Med henblik på at styrke den tidlige indsats har rådgivningen desuden kontakt med skolernes AKT-lærere (Adfærd-, Kontakt- og Trivselslærere), der løbende får tilbud om information, vejledning og sagssupervision Øvrige samarbejdspartnere Rådgivningen samarbejder løbende med en række andre behandlingstilbud. Bl.a. samarbejdes med Familieambulatoriet Thoravej, der tilbyder familiebehandling og hjælp og støtte til gravide og småbørnsforældre med alkoholproblemer. Rådgivningen brobygger til familieambulatoriets tilbud og ambulatoriet henviser børn, der ønsker rådgivningssamtaler et andet sted end forældrene, til rådgivningen. 13 Skole- og daginsitutions-socialrådgiverordningen, som er et nyt initiativ i forbindelse med Socialforvaltningens og Børne- og Ungdomsforvaltningens samarbejde omkring udsatte børn. 21

22 Det er desuden hensigten at rådgivningen skulle henvise unge til TUBA (Terapi og rådgivning for Unge, som er Børn af Alkoholmisbrugere). Behandlingstilbuddet, der er rettet mod unge mellem 14 og 35 år, har imidlertid en ventetid på 1-2 år. Derfor er der kun i enkelte tilfælde brobygget til TUBA, mens TUBA også har henvist unge til De Drikker Derhjemmes rådgivning. Brobygning sker også til Københavns Kommunes alkoholenheder og rådgivningscentre. Der træffes således løbende aftaler vedrørende familier/forældre, der efter samtaler i rådgivningen, fortsætter i disse enheders dag-/døgn- og familiebehandlingstilbud. (se Case 9.4). Rådgivningen samarbejder desuden med Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg. F.eks. kan rådgivningen, via henvendelse til BFCK, anbefale at et barn eller en ung bliver yderligere udredt eller Centret kan henvende sig med ønske om en udtalelse vedrørende et barn/ung, der er i forløb i rådgivningen. Der kan endvidere ske brobygning til børnenes egen læge, til psykolog vedrørende udredning eller samtaler, mens børn og unge med spiseforstyrrelser bliver henvist til Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Blandt samarbejdspartnere er også Hvidovre Hospital, der varetager forebyggelse og behandling i forhold til alkoholrelaterede medfødte skader. Sidst kan nævnes at rådgivningen ind imellem får henvendelser fra Statsforvaltningen eller fra forældre, der ønsker en udtalelse i sager angående samvær med en drikkende forælder. I sådanne sager kan alkoholkonsulenterne også deltage som bisidder til møder i statsforvaltningen. 9. Cases - forløbsbeskrivelser 9.1. Case Anna Da vejen til at hjælpe børnene ofte går igennem forældrene, har alkoholkonsulenterne bl.a. fokus på at skabe et godt samspil med dem omkring barnet. Det følgende case er et eksempel på, hvordan der kan skabes et sådan samspil imellem den ikke drikkende forælder, barnet selv og den drikkende forælder. Ligeledes er caset et eksempel på hvor vigtig en tidlig indsats for udsatte børn er, samt hvorledes samarbejdet imellem Den Åbne Anonyme Rådgivning og en skolesocialrådgiver kan udspille sig. En skolesocialrådgiver fra Valby ringer den 12. august 2010 til De Drikker Derhjemme. Hun fortæller, at hun har fået en henvendelse fra en skolesundhedsplejerske vedr. en otteårig pige, Anna, som græder og er bange. Skolesocialrådgiveren har efterfølgende talt med moderen, der bl.a. fortæller at forældrene blev skilt da Anna var 4 år, grundet faderens alkoholproblem. Da skolesocialrådgiveren tænker at Annas problemer kan hænge sammen med faderens alkoholproblem, beder hun om alkoholfaglig hjælp fra Den Åbne Anonyme Rådgivning. Kendskabet til rådgivningen har hun fra et oplysningsmøde, der har været afholdt for alle nye skolesocialrådgivere. 22

23 Telefonsamtalen bliver fulgt op af et møde på skolen den 17. August. Her deltager Annas mor, socialrådgiveren og en alkoholkonsulent. På mødet fortæller moderen, at forældrene har fælles forældremyndighed og Anna har bopæl hos moderen og samkvem med faderen hver anden uge fra fredag til søndag. Moderen fortæller, at hun selv lider af depression og angst og pt. er arbejdsløs. Hun fortæller desuden, at Anna for kort tid siden har fortalt hende om en voldsom oplevelse, hvor faderen slog sin nye kæreste. Siden da har Anna ikke ville sove hos sin far. Moderen er bekymret og ønsker hjælp til hvordan hun kan støtte datteren. Det indledende møde følges op af to rådgivningsmøder med moderen. På møderne taler moderen og alkoholkonsulenten om hvordan moderen kan hjælpe og støtte datteren - hvordan hun kan opfange datterens signaler og tage ansvar for datterens situation. Moderen fortæller også om sin egen opvækst med en mor, der drak og om sin egen usikkerhed med hensyn til datterens samkvem med faderen. Anna inviteres med til næste samtale. Det bliver til to samtaler med Anna, moderen og alkoholkonsulenten. Her får mor og datter talt om Annas oplevelser, tanker og følelser om gode og dårlige dage hos faderen, om faderens skiftende humør, aftaler der ikke holdes, om det ansvar hun føler hun må tage når faderen er fuld, og om frygten for at miste forældrene. Der bliver desuden talt mere generelt om alkoholens virkninger og om de spørgsmål, Anna er optaget af at tale med faderen om: Hvorfor drikker far?, Hvorfor kommer han ikke, når vi har aftalt det? og Elsker han mig?. Alkoholkonsulenten har her fokus på at hjælpe Anna med at sætte ord på sine følelser, at forstå og skabe sammenhæng i alt det uforståelige og på at eksternalisere fuld/ædru fader (se nærmere i afsnittet 10.). Ved det tredje møde tales der om Annas ønsker og håb for fremtiden. Hvordan besøgene hos far skal være om ikke at se så meget TV, mere spille spil, gå på legeplads og om ikke at drikke. Det bliver desuden aftalt at alkoholkonsulenten skal invitere faderen til en samtale. Faderen tager imod invitationen og det bliver til i alt to rådgivningsmøder med alkoholkonsulenten. På disse møder taler faderen åbent om sit alkoholproblem, om en barndom i et hjem med en drikkende far, om kærestens alkoholforbrug og om at være i stand til at passe sit job og kun drikke i fritiden. Alkoholkonsulenten oplyser om de konsekvenser det har for børnene, når en forælder drikker og der bliver talt om hvilke oplevelser faderen tror, har været de værste for Anna. Alkoholkonsulenten oplever at faderen bliver dybt berørt af den første samtale, og at det bliver afgørende for ham at gøre noget ved sit alkoholforbrug. På det andet møde, 14 dage senere, fortæller faderen, at han har fået en henvisning til en psykiater, hvor han er startet i alkoholbehandling og at hans kæreste er kommet i døgnbehandling. Der tales også om faderens ønsker til fremtiden og om hvordan det forestående møde mellem far, mor og datter kan forløbe. I oktober måned mødes Anna, hendes far og mor samt alkoholkonsulenten i rådgivningen. Anna virker spændt og lidt nervøs inden mødet. Hun har en bog med, hvor hun har skrevet de ønsker ned, som faderen skal høre og hun springer ham glad i møde, da han kommer. Anna fortæller sine ønsker til faderen og stiller sine spørgsmål og faderen fortæller lidt om hvorfor han drikker, om den behandling han er startet på, og om at det vil tage lang tid og blive svært. Faderen og moderen taler om regler for samvær og telefonopringninger og alle tre laver aftaler om hvordan de kan fortsætte dialogen om hvordan det går, samt hvad de skal gøre hvis faderen falder i. 23

24 Forløbet afsluttes med et opfølgningsmøde i rådgivningen fire uger efter. Her taler Anna, faderen og moderen om hvordan det går, og om der er nye problemstillinger mm. Der tales om tilbagefald, og om at det vil ske for de fleste, der prøver på at stoppe med at drikke. Det er vigtigt for Anna at vide, at det kan ske, at det kan ske flere gange og at det er vigtigt at tale åbent om det. Der tales desuden om hvordan Anna kan forholde sig, og hvad moderen kan gøre for at beskytte Anna, hvis det sker. Figuren nedenfor illustrerer rådgivningsforløbet. 9.2 Case Tea Tea er mor til en Laura på 15 år. Hun henvender sig pr. telefon til rådgivningen den 11. maj 2010, da hun er bekymret over måden Laura drikker på, når hun fester i byen med veninderne. Tea fortæller at datteren er meget afvisende over for hende og er i tvivl om hvorvidt reaktionerne er udtryk for almindeligt teenageoprør, eller om det har relation til faderens alkoholmisbrug. I perioden frem til juni kommer Tea til tre samtaler alene, da datteren ikke ønsker at deltage. Tea fortæller ved den indledende rådgivningssamtale, at hun er skilt fra Lauras far pga. hans alkoholmisbrug, og at Laura siden hun var fem år gammel har været hos faderen hver anden uge. Tea har altid syntes, at det var synd for faderen, hvis han skulle gå glip af Lauras opvækst og at det ville være synd for Laura hvis hun ikke skulle kende sin far på grund af hans alkoholmisbrug. Hun fortæller også, at faderen ofte drak og var fuld, når Laura var hos ham. Nu er Laura rasende på sin far og har pt. ikke set ham i en måned. Dette er faderen blevet vred over, og han har presset Laura ved at ringe og sms e hende på alle tidspunkter af døgnet. Det indledende møde bliver fulgt op af to rådgivningsmøder. På møderne bliver der talt om Lauras oplevelse af samværet med faderen og om den manglende åbenhed omkring faderens alkoholforbrug. Alkoholkonsulenterne taler med Tea om hvilke konsekvenser det har for datteren at Tea tilskynder samkvemmet med faderen uden at italesætte alkoholforbruget som et problem. Der tales om at Laura i flere år har været loyal over for moderen og faderen og holdt på hemmeligheden og om det store ansvar forældrene overlader til hende. 24

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

PROBLEMER MED ALKOHOL. Problemer med alkohol? I Stevns Kommune er der hjælp at hente til hele familien

PROBLEMER MED ALKOHOL. Problemer med alkohol? I Stevns Kommune er der hjælp at hente til hele familien PROBLEMER MED ALKOHOL Problemer med alkohol? I Stevns Kommune er der hjælp at hente til hele familien HVOR KAN DU FÅ HJÆLP? HVILKE BEHANDLINGSMULIGHEDER FINDES DER? For alle tilbud om ambulant alkoholbehandling

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB

Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB NOTAT Til Socialudvalget Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB På baggrund af et medlemsforslag fra VKOB er Socialforvaltningen blevet

Læs mere

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. Kvalitetsstandard Børne- Ungerådgivningens forebyggende arbejde Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. september 2013 1 Hvorfor er vi her, hvad arbejder vi med? Børne- Ungerådgivningens

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: Dato: 26. 01. 2011 Sagsid.: std Version nr.: 7 Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Område Behandling for alkoholmisbrug

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

Lærervejledning til Alkoholproblemer i familien

Lærervejledning til Alkoholproblemer i familien Lærervejledning til Alkoholproblemer i familien Hvordan er emnet relevant i skoleundervisningen? Unge fra familier med alkoholproblemer er på mange måder en glemt og nedprioriteret gruppe. TUBA, Terapi

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

BRYD TAVSHEDEN OM SENFØLGER EFTER SEKSUELLE OVERGREB

BRYD TAVSHEDEN OM SENFØLGER EFTER SEKSUELLE OVERGREB BRYD TAVSHEDEN OM SENFØLGER EFTER SEKSUELLE OVERGREB Kontakt CSM Østs anonyme rådgivning på telefon eller chat Hvad er CSM Øst? Hvordan foregår rådgivningen? Hvem taler du med? VOKSNE MED SENFØLGER EFTER

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Forord Denne guide er udarbejdet i et tværfagligt samarbejde mellem det misbrugsfaglige område (i denne guide bruges betegnelsen alkoholbehandlere)

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Januar 2015 Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt, hvilke tilbud du kan få i Skive Kommune. Kvalitetsstandarden beskriver også

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil

Læs mere

Ansøgning til Egmontfonden om støtte til medfinansiering af Skilsmisseprojektet Parallelle gruppeforløb

Ansøgning til Egmontfonden om støtte til medfinansiering af Skilsmisseprojektet Parallelle gruppeforløb KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Børnefamiliecenter København 03-12-2012 Sagsnr. 2012-179840 Ansøgning til Egmontfonden om støtte til medfinansiering af Skilsmisseprojektet Parallelle gruppeforløb

Læs mere

Ad1) Hvor mange afslag til døgnbehandling giver rådgivningscenteret

Ad1) Hvor mange afslag til døgnbehandling giver rådgivningscenteret Henrik Appel Esbensen MB Rådhuset, 1599 Kbh. V Dato: 16.6.2010 Sagsnr.: 2010-86079 Dok.nr.: 2010-392372 Kære Henrik Appel Esbensen Tak for din henvendelse af 8. juni 2010, hvor du stiller følgende spørgsmål

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE FEBRUAR OKTOBER 2013 2014 Handleguides til fagpersoner ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb

Læs mere

Model U-turn. en introduktion

Model U-turn. en introduktion Model U-turn en introduktion 1 Indhold Unge og rusmidler Unge og rusmidler... 3 U-turns tilbud et kontinuum af indsatser... 4 U-turn-modellen i korte træk... 5 Samarbejde er vigtigt... 8 Mål... 9 Dokumentation

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der har et overforbrug eller misbrug af alkohol? I alkoholbehandlingen

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Hvorfor er det kvalitet at inddrage familien Fordi alkohol-afhængighed udvikler sig til en relationel lidelse

Læs mere

Er alkohol et problem?

Er alkohol et problem? Er alkohol et problem? Du har ret til hjælp Få gratis og professionel hjælp gennem kommunen. Husk, et alkoholproblem er kun tabu indtil man gør noget ved det. Test dine alkoholvaner Test dine alkoholvaner

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

BYRÅDET RUSMIDDELPOLITIK

BYRÅDET RUSMIDDELPOLITIK BYRÅDET RUSMIDDELPOLITIK 1 Indledning Medarbejdernes sundhed er ikke kun en privat sag. Odsherred Kommune har i sin Sundhedspolitik besluttet, at der bl.a. skal sættes fokus på alkohol- og misbrugsproblemer

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Hvem kan hjælpe? Ræk mig en hånd

Hvem kan hjælpe? Ræk mig en hånd Hvem kan hjælpe? Ræk mig en hånd Hvorfor denne folder? Er du bekymret for et barn eller en ung enten i din omgangskreds eller i forbindelse med dit arbejde? Eller er du selv et barn eller et ungt menneske,

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Hvorfor, hvornår og hvordan?

Hvorfor, hvornår og hvordan? Hvorfor, hvornår og hvordan? Christiansborgkonferencen 19. januar 2015 Arrangeret af Blå Kors Birgit Trembacz, cand.psych. specialist og 1 3 Alle lider og har brug for hjælp. Et alkoholproblem rammer både

Læs mere

Ungegrupper i Slagelse Kommune

Ungegrupper i Slagelse Kommune Unge konference 7-8 maj 2012 Ungegrupper i Slagelse Kommune v/ Lise Lotte Olesen og Lisbet Kimer Alkoholenheden Metodegrundlag Metode tilgang er den systemiske, med inddragelse af elementer fra den narrative

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

MI og eksempler på Implementeringsarbejde i Danmark

MI og eksempler på Implementeringsarbejde i Danmark MI og eksempler på Implementeringsarbejde i Danmark MINT-Nordic Årsmøde i Bergen 2012 1 Op ad Motivationsbjerget, Danmarks højeste punkt Yding Skovhøj 172,54 m o.h. Højeste punkt i DK 2 Implementering

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard. Barnet og Rusen 2014 Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.dk 1 Det gode tværfaglige samarbejde for at sikre kvalitet i indsatsen

Læs mere

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Alkohol Alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingen tilbyder medicinsk behandling, herunder abstinensbehandling, motiverende samtaler, kortlægning,

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.

Læs mere

Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune. Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien

Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune. Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien Om alkoholproblemer i Danmark I Danmark vokser 120.000 børn op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier. Kære lokalforeninger. Der er stadig mange danskere, som drikker alt for meget og som har brug for støtte til at komme ud af alkoholproblemet. Derfor er det vigtigt, at Lænken er synlig og meget mere kendt,

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik 2014-2018 Indhold Handleplanens overordnede indsatser... 3 Aktivitetsoversigt... 5 Forebyggende arbejde... 5 Tværfagligt samarbejde... 8 Kompetenceudvikling

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole.

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole. Kvalitetsstandard for tilbud i Rådgivningscenter Tønder Misbrug. Social- og sundhedsfaglig misbrugsbehandling efter serviceloven 101 og sundhedslovens 141 og 142 Beskrivelsen indeholder kvalitetsstandarden

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Bilag 8 Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Forarbejde 1989-1994: Samarbejdsprojekt Trivsel i familien I denne periode arbejdede jordemødrene/sundhedsplejerskerne

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Unge på vej Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Måske tror du, at du er den eneste, der oplever svære tanker, men sandheden er, at der formentlig er mange andre i din klasse, der gør sig mange af de samme

Læs mere

Fremtidens biblioteker. Bryder bibliotekerne den sociale arv?

Fremtidens biblioteker. Bryder bibliotekerne den sociale arv? Fremtidens biblioteker Bryder bibliotekerne den sociale arv? Lisbeth Zornig Andersen Økonom fra Københavns Universitet Stifter af Huset Zornig Stifter af Børnenes It-fond Formand for Social Innovations

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er

Læs mere

Kort om 2. år med skolepædagog.

Kort om 2. år med skolepædagog. Kort om 2. år med skolepædagog. Projekt 2010/2012 på Iselingeskolen To år med skolepædagog i udskolingen Evalueringsrapport 1 1: Fakta om skolepædagogordningen på Iselingeskolen 2010-2012 Betegnelsen skolepædagog

Læs mere

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv

Læs mere

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi ADHD og hvad så? Center for ADHD Forældretræning Konsulentydelser Kurser Udvikling Viden Forskning Rådgivning Terapi Hvad er Center for ADHD? Børn med ADHD eller lignende symptomer skal have hjælp så tidligt

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol 1/7 Indledning Samtale om Alkohol etableres som led i pilotprojektet Tidlig opsporing og Kort rådgivende samtale. Pilotprojektet tager afsæt i Strategi for mere

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning

Læs mere

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker For mange børn går alene med skilsmisse-tanker 15 pct. af de børn, der gennemlever en skilsmisse, taler slet ikke med nogen i forbindelse med forløbet. Det viser en ny stor undersøgelse blandt 1.018 danskere,

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG

KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG Indholdsfortegnelse Værdigrundlag... 3 Formål og indhold... 4 Individuelle behandlingsplaner og statusbeskrivelse... 5 Kvalitetsmål...6 Visitationsprocedure...6

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup

Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup 15. januar 2011 Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Forord De unge drikker, tager stoffer og ryger som aldrig før? Eller

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere