at sige stop. Jeg drak igennem, og det var der som regel altid nogle andre, der også gjorde. Dagen efter rystede vi selv og de andre lidt på hovedet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "at sige stop. Jeg drak igennem, og det var der som regel altid nogle andre, der også gjorde. Dagen efter rystede vi selv og de andre lidt på hovedet"

Transkript

1 3 MIN EGEN HISTORIE Jeg oplever det egentlig ikke som et problem, jeg tænker over mere. Da min kone svarede sådan, blev jeg stolt. Pavestolt. For hun svarede på, hvordan hun så på mit forhold til alkohol, og et par år tidligere ville hun have svaret: Det er et stort problem, men det er svært at komme til at snakke med ham om det og få ham til at gøre noget ved det. For sådan var det i en årrække. Problemet var ikke massivt og ekstremt. Det drejede sig ikke om vold, drukture, blackouts, fyringer fra arbejdet, bræk på tøjet og alt det andet, vi ofte ubevidst forbinder med folk, der drikker for meget. Det drejede sig om netop det sidste: At jeg drak for meget i hverdagen. At alkoholen for tit fyldte for meget, og at promillen for tit blev for høj, så det gav problemer til daglig. For lidt nærvær og for meget vrede. Tømmermænd eller ubehag om morgenen, godt blandet op med selvhad over, at det igen var blevet til for mange genstande aftenen i forvejen, trods løfter til mig selv og min kone om det modsatte. Jeg havde for lidt lyst og overskud efter fyraften. En gang imellem var der pinlige episoder, men ikke så tit, at det for alvor fik mine egne alarmklokker til at ringe eller min kone til at sige, at enten stopper du, eller også går jeg. Der var bare for meget, der var for meget. Problemet var ikke værre, end at det for en del af min familie, venner, kolleger og politiske fæller vil være første gang, de for alvor tænker over det eller hører om det, når de læser dette kapitel. Nogle få, nære venner har kendt til det, og andre har nok haft en mistanke. 16

2 Problemet var heller ikke så slemt, at jeg ikke hele tiden holdt mig i god fysisk form. Jeg har løbet to maratonløb og enkelte halvmaratoner, og jeg har de seneste år stort set til hver en tid kunnet løbe ti kilometer uafbrudt, samtidig med at jeg opretholdt et pænt alkoholforbrug. Så værre var det jo heller ikke, sagde jeg til mig selv. Det kunne bare have været bedre. Meget bedre. Der var i det hele taget rigtig mange ting, der kunne have været bedre, når jeg ser tilbage på det liv, jeg levede. Mere nærhed og intensitet i parforholdet. Færre skænderier. Overskud til at være mere for og mere sammen med mine to børn. Selv om svigermor har skamrost både min kone og mig for, hvordan vi har taget os af børnene, har mit samvær med dem været præget af alkoholen. Det samme gælder arbejdet. Ganske vist har jeg aldrig haft en sygedag på grund af alkohol (og så kunne det jo ikke være så slemt, mente jeg), men jeg har helt klart ikke altid været på toppen. Ikke skarp nok. Ikke effektiv nok. Når man som jeg har været selvstændig så godt som hele sit arbejdsliv, er der en række muligheder for at kompensere for den manglende effektivitet, men jeg er ikke i tvivl om, at jeg også i mit firma kunne have drevet det til mere, hvis jeg ikke havde haft alkoholen som en lidt for god ven i lidt for mange år. Det samme kunne siges om forholdet til familie og venner, fritidsaktiviteter og mit mangeårige politiske engagement. Er der grund til at fortælle mere om mit liv med alkoholen? Ja, først og fremmest for at du som læser af denne bog kan få lov at se dybden af det problem, jeg stod overfor og dermed få et nuanceret eksempel på, at det faktisk kan lade sig gøre at lære at drikke med måde. Men også for at nedbryde nogle af de mange tabuer og fordomme, der hersker på området, og give et mere detaljeret billede af, hvorfor og hvordan alkohol præger mange menneskers hverdag. Lige siden jeg var teenager i begyndelsen af 1970 erne, har jeg haft et problem med alkohol. Jeg havde fra starten en tendens til at drikke (for) meget ved fester, og allerede dengang oplevede jeg, at jeg efter et vist antal genstande mistede evnen til 17

3 at sige stop. Jeg drak igennem, og det var der som regel altid nogle andre, der også gjorde. Dagen efter rystede vi selv og de andre lidt på hovedet over, hvordan det var gået for sig, og gik videre med livet. Fysikken kunne klare det. Hvorfor var jeg en af dem, der drak mest ved festerne? En af dem, der ikke altid fik lagt an på den søde pige henne i hjørnet, fordi jeg endte med at være for fuld? En væsentlig del af forklaringen er en social usikkerhed, som forfulgte mig i rigtig mange år, og som jeg stadig i ny og næ kan mærke stikke hovedet frem. En usikkerhed, der udspringer af at være mønsterbryder og i mange situationer tydeligt føle, at jeg kommer fra en anden social baggrund end flertallet af dem, jeg er sammen med. Her kunne jeg bruge alkoholen, først til at løsne op for usikkerheden og bagefter til at gemme mig. Oveni er der nogle sår på sjælen. Min far døde, da jeg kun var fem år, hvorefter min mor pludselig stod alene tilbage uden en uddannelse og med fem børn i alderen fra et til 14 år. Det vendte på alle måder op og ned på mit liv. De trygge rammer forsvandt, og en helt ny hverdag begyndte. Andre ting kom til: Jeg valgte både et arbejde (journalist og senere selvstændig med eget firma) og en fritidsinteresse (politik), hvor man er meget synlig og får meget respons på det, man laver, og på, hvordan andre opfatter en. Begge valg udsprang utvivlsomt af det ønske om at ville frem i verden, være mønsterbryder, der ligger dybt i mig. Både som journalist, som selvstændig erhvervsdrivende og som politiker har man mulighed for at komme frem, gøre karriere og avancere på en mere utraditionel og hurtigere måde end på en almindelig, hierarkisk arbejdsplads. Men den store eksponering slider også. Du skal hvile meget i dig selv for at undgå, at det koster på andre fronter. Egoet kan blive rigeligt stort, stressniveauet rigeligt højt og man opbygger måske et behov for stimulanser og bevidsthedsændrende stoffer, typisk alkohol, som mange oplever både tager usikkerheden, dæmper stressen og giver afslapning. Jeg følte selv, at jeg kunne kontrollere tendensen til et stort ego, men det gik ikke så godt med de to andre ting. 18

4 Hertil kom senere en lang årrække med et helbredsmæssigt problem i den nærmeste familie, og den vrede, afmagt og frustration, jeg oplevede i forbindelse med, at min kone og jeg taklede denne udfordring meget forskelligt. Dette er ikke nogen undskyldning, men en redegørelse for den sum af belastninger, som jeg i den periode bl.a. valgte at takle ved hjælp af alkohol. Mit mønster med at være en af dem, der drak mest ved festlige lejligheder, fortsatte jeg gennem mange år, og jeg supplerede også med et stort forbrug i det daglige. For at slappe af, for at dæmpe stress, for at tage usikkerhed. Jeg var heller ikke god til at bo alene, være alene hjemme eller være ude at rejse. De omstændigheder fik mig til at drikke mere. Det var dog først, da jeg nærmede mig 40 år, at jeg begyndte at opfatte mit alkoholforbrug som problematisk. Som 37-årig fik jeg i 1991 en dom for spirituskørsel. Efter en festmiddag en fredag aften hos en kunde i Odense slingrede jeg en sen nattetime ned ad den sønderjyske motorvej på vej hjem til Sønderborg. Jeg kunne godt mærke, jeg havde fået for meget at drikke, men slog det hen og koncentrerede mig om at køre bil. Det var første gang, jeg ikke var hjemme hos min datter, og da min kone var væk på et weekendkursus, ville jeg hjem til vores barn hurtigst muligt. Heldigvis var der en bilist, som fik kontaktet politiet, da han lagde mærke til min usikre kørsel, og kort efter frakørslen ved Aabenraa blev jeg stoppet. Blodprøven viste en promille på 1,48, hvilket betyder, at det er groft uforsvarligt at køre bil. Det gav dengang en dom på et års frakendelse af kørekortet og en bøde på en månedsløn. Jeg rystede på hovedet af mig selv, glædede mig over, at promillen ikke havde været på 1,51 (så havde jeg mistet kørekortet i to år), bandede over alt det besvær, det gav mig som selvstændig ikke at kunne køre bil, og lovede mig selv ikke at køre spirituskørsel igen. Jeg oplevede dog ikke selv, at min vanvidskørsel den nat var udtryk for, at jeg havde et alkoholproblem. Der var jo bare tale om et hændeligt uheld, en engangsforeteelse, selv om jeg senere har måttet indrømme over 19

5 for mig selv, at der havde været i hvert fald ét andet tilfælde tidligere. Endelig havde jeg en god undskyldning, idet jeg jo var bekymret for mit barn og ville hurtigt hjem. Selv om jeg i første omgang bortforklarede min spiritusdom, var den medvirkende til, at det efterhånden blev tydeligt for mig, at jeg havde et problem. Jeg brugte også alkoholen til at dulme stress, slappe af efter en hektisk hverdag og falde i søvn med. Det blev også tydeligt for mig, hvordan min personlige karakter var blevet bundet sammen med alkohol. Jeg har altid haft så mange ambitioner, så meget social opdrift, så meget lyst til at opleve nyt og et så stort behov for at præstere og vise, at jeg kan og jeg er god nok, at jeg hele tiden har udsat mig selv for nye og uprøvede situationer. Det sled på mig en grad, så jeg uden helt at være klar over det havde taget alkoholen ind som fast ingrediens til at dæmpe den sociale usikkerhed, som opstod for mig ved hele tiden at ville i front. Endelig er jeg også sikker på, at alkoholen har dæmpet en åndelig søgen og lagt låg over et spirituelt tomrum, som jeg i mange år ikke vidste, hvordan jeg skulle fylde. Jeg forsøgte at gøre noget ved mit problem. Snakkede i hvert fald om det. Med min kone, med en psykolog, med enkelte venner. Et af problemerne var, at jeg altid har haft modvilje mod at have noget at gøre med Anonyme Alkoholikere, Lænken, Minnesotamodellen og andet af den slags. Desuden havde jeg de sædvanlige fordomme om, at hvis man havde brug for den slags hjælp, var man social taber og på vej ned mod bunden. Endelig nægtede jeg at acceptere holdningen hos Anonyme Alkoholikere om, at den eneste løsning er livslang afholdenhed. At man er blevet et viljeløst væsen. Gu er man ej, tænkte jeg. Mennesket har en fri vilje, og kan man holde op med at ryge hvilket jeg gjorde nogle år tidligere kan man også holde op med at drikke for meget. Men det kunne jeg ikke. I hvert fald ikke uden hjælp. I første omgang fik jeg hjælp hos min læge, der ordinerede mig antabus. Det brugte jeg så i nogle år til at holde de værste problemer fra døren, forstået på den måde, at jeg brugte antabussen til jævnligt at tage perioder, hvor jeg var helt afholdende. Mønstret var det samme stort set 20

6 hver gang: Efter en periode med for meget alkohol, tømmermænd, hovedpine om morgenen og skænderier med min kone besluttede jeg at stoppe med at drikke. Det gjorde jeg uden problemer, nogle gange ved hjælp af antabus. Jeg har aldrig oplevet at være fysisk afhængig kun psykisk. Efter en periode fik jeg så stort et psykisk overskud, at jeg begyndte at overbevise mig selv om, at jeg sagtens kunne styre drikkeriet, og efter nogen tid begyndte jeg at drikke igen. Det gik godt i begyndelsen, men forbruget voksede langsomt, indtil jeg var tilbage i det samme mønster. Så tog jeg antabus igen, og så kørte møllen en omgang mere. Jeg har aldrig haft behov for at drikke om morgenen, og jeg holdt mig næsten altid fri af alkohol til ved fem-tiden om eftermiddagen. Kun i enkelte tilfælde fik jeg en øl eller et glas vin til frokost, hvis jeg deltog i noget socialt i forbindelse med arbejde. Efter arbejdstid tog jeg så en øl eller et glas vin for at stresse af og hygge eller i forbindelse med, at jeg lavede mad. Desuden et glas til maden og derefter et glas med ind i stuen til aftenhygge. Problemet var, at det ikke stoppede her, men at jeg i løbet af aftenen fik flere genstande ofte op til seks-otte stykker i alt fra klokken 17 til 23. Ved fester og lignende blev det til mere. Som mange andre oplevede jeg efterhånden, at antabus i sig selv ikke ændrer på ens forhold til alkohol. I mit tilfælde kunne det i en årrække holde problemet under kontrol, hvilket paradoksalt nok var medvirkende til, at jeg ikke fik taget fat om nældens rod og gjort noget ved de grundlæggende problemer. Først da jeg for alvor begyndte at arbejde med nogle af de strukturer i min personlighed, jeg har nævnt tidligere, begyndte der at ske noget. Men det afgørende vendepunkt kom, da jeg mødte en psykolog, som bekræftede mig i min egen overbevisning om, at jeg ikke behøvede at se mig selv som alkoholiker, der kun kunne løse sit problem gennem livslang afholdenhed. Vedkommende fortalte også om metoden med at lære at drikke med måde og repræsenterede mig for de redskaber, der er knyttet til denne metode. 21

7 Det gav mig mod på at prøve kræfter med mine (u)vaner på en helt anden måde end tidligere: Mere grundigt, mere systematisk, mere overbevist om, at det ville kunne lade sig gøre at ændre tingenes tilstand. Jeg blev hjulpet godt på vej af helhjertet opbakning fra min kone, og selv om jeg i denne beretning har fokuseret på nogle sårbare sider af min personlighed, har jeg også nogle styrker at trække på: en målrettethed; en evne til at blive ved med at kæmpe for det, jeg tror på; en tro på egne evner; en stor viljestyrke. Det vigtigste var et intenst ønske om at ville have mere ud af det liv, jeg har tilbage, og et større fokus på de værdier, jeg tror på, og som jeg prøver at styre efter i mit liv. Samtidig har jeg arbejdet målrettet med at reducere min stressbelastning på arbejde, og i familien er problemerne i kølvandet på den kroniske sygdom efterhånden blevet løst. Det er ikke let at ændre årtiers gamle vaner, der er blevet grundlagt, fordi de opfylder et vigtigt behov hos en selv. For mig var det, ligesom det er tilfældet for de fleste, ikke muligt at gennemgå denne proces uden smuttere og tilbagefald til det gamle mønster. Trods dette oplevede jeg fra starten, at der var ved at blive lavet om på det grundlæggende styrkeforhold mellem mig og flasken, og jeg oplevede flere og flere dage, som jeg kunne se tilbage på med tilfredshed og tænke, at i dag holdt jeg aftalen med mig selv og drak inden for de acceptable grænser eller jeg drak slet ikke. Mit alkoholmønster i dag er, at jeg i hverdagen holder mig til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Det vil sige maksimalt tre genstande til hverdag og fem ved særlige lejligheder. Jeg har det rigtig godt med det nye liv, selv om succesraten endnu ikke er oppe på 100 procent, og selv om de nye vaner endnu ikke sidder som et fuldautomatisk, ubevidst reaktionsmønster. Jeg skal stadig minde mig selv om grænserne, og jeg skal stadig tænke mig om inden bestemte situationer eller begivenheder, hvor jeg tidligere har drukket for meget. Men min succesrate er så høj, og mit nye grundmønster så stabilt, at jeg ikke ser det som et problem. 22

8 Sådan er det bare, og sådan vil det nok blive ved med at være et stykke tid endnu. Ligesom det for mennesker med vægtproblemer tager lang tid at lære automatisk at sige nej tak til lagkagestykke nummer to, hvis vedkommende i årevis altid har sagt ja tak. Min kones beretning Det er med både stor lettelse og eftertænksom sørgmodighed, jeg læser Bjarkes egen historie om sit forhold til alkohol. Jeg er lettet og glad, fordi jeg, som han skriver, stort set ikke oplever det som et problem, jeg tænker over mere. Det er en stor befrielse at være vidne til, at han omsider har fået et redskab, der ser ud til at gøre dét muligt, han har drømt om i årevis: At kunne beherske sit alkoholindtag til et omfang, både han og vi, som er hans familie, trives med. For det har selvfølgelig været noget, der har fyldt meget i vores liv. Jeg har brugt megen opmærksomhed og energi på at forholde mig til hans drikkeri, og det har påvirket familiens livskvalitet negativt. Der gik faktisk mange år, før jeg begyndte at opfatte det som et egentligt alkoholproblem. I min optik drak Bjarke ofte ikke nævneværdigt mere end så mange andre af de gæster, vi har været sammen med til fester og middage i tidens løb. Men efterhånden skete det tit, at han vågnede op med bondeanger, fordi han syntes, han havde drukket for meget. Så længe jeg kan huske, har han haft et ønske om at drikke behersket til fester og andre sammenkomster. Jeg har mange gange forsøgt at fortælle ham, at jeg syntes, han den foregående aften optrådte meget pågående i f.eks. diskussioner og med sløvet sans for de andre deltageres virkelighed. Ligeledes har jeg i hverdagen brugt mange kræfter på at tage bestik af hans alkoholindtag og afholdt mig fra initiativer eller diskussioner, hvis jeg vurderede, at hans evne til dialog eller lydhørhed var svækket af alkohol. 23

9 Derimod er det meget få gange, at hans alkoholindtag har været så stort, at han helt har mistet kontrollen og situationsfornemmelsen, og hvor jeg har været forlegen, fordi jeg ønskede, at han ville tage sig selv mere seriøst og tage vare på sin krop og sin kontakt med andre mennesker. Det har også været en kilde til bekymring og sorg for mig, at vores datter, da hun kom i puberteten, blev meget opmærksom på, hvad alkohol gør ved Bjarkes evne til nærvær og selvbeherskelse. Jeg ønskede selvfølgelig, at hun kunne opleve det nærvær og den tryghed og kontakt, hun har brug for i vores familie. På et tidspunkt begyndte jeg selv at søge informationer og læse om andres erfaringer med alkoholproblemer. Men det jeg fandt, handlede mest om, at man kan vælge enten at blive ved med at være slave eller at blive totalt afholdende, og det stemte ikke overens med mine egne værdier og overbevisninger. Jeg har i de sidste otte år delvist levet af at lave kurser i Ikke-voldelig Kommunikation. Det er en kommunikationsproces, der bygger på den antagelse, at alt, hvad vi gør, er motiveret af behov. Det vil sige, at vi forsøger på at opnå noget, som er vigtigt for os. Set i det lys er indtagelse af alkohol en strategi til at opnå opfyldelse af behov for eksempelvis afslapning, ro og fred i sjælen. Ikke-voldelig Kommunikation handler også om, hvordan vi kan få andre til at gøre det, vi gerne selv vil have på en måde, så de gør det med glæde. En meget vigtig pointe er, at vi betaler en stor pris, hvis vi forsøger at motivere andre ved hjælp af krav, skam, skyld og trusler om repressalier, samtidig med at dette er skadeligt for éns relation til den anden. Så jeg har troet på, at Bjarke for at kunne lære at drikke alkohol i et omfang, han kunne stå inde for, og som vi i familien kunne leve med først selv måtte finde ud af, hvad han forsøgte at opnå ved at drikke. Jeg oplever, at det er noget af dét, der er sket, og som han har beskrevet her i bogen. Derfor har jeg heller aldrig troet på, at jeg ved at true med skilsmisse eller kræve afholdenhed, har kunnet bidrage til en holdbar løsning af hans problem. Frem for alt ville en sådan tilgang ikke møde mine 24

10 behov for at udvise respekt eller ligeværdighed. Jeg har ikke ønsket eller vidst, hvordan jeg skulle bære mig ad med at påtage mig en mor-rolle eller på anden måde fungere som ydre styring af Bjarkes alkoholindtag. Og jeg har ikke været villig til at betale prisen for, hvad det ville gøre ved vores relation som partnere. Når jeg skriver, at jeg er lettet nu, er det, fordi han har fundet et redskab, der har skabt forandring, og som har gjort, at jeg har fået tillid til, at den forandring vil være holdbar. Jeg glæder mig ubeskriveligt, fordi jeg oplever selverkendelse. Han har nu taget ansvar for sit alkoholproblem på en måde, som jeg tror er holdbar. Bjarkes forsøg på at drikke med måde ved hjælp af periodevis afholdenhed og hjulpet af antabus har jeg af samme grunde aldrig haft tillid til, selv om jeg har støttet ham i at afprøve den strategi. Min tålmodighed har været på en hård prøve, efterhånden som årene gik og mønstret gentog sig uden variation, idet han altid vendte tilbage til at drikke for meget. Det har været svært at blive ved med at føle respekt og tillid og opbyde engagement til endnu et forsøg med antabus. Nu er jeg glad for, at jeg holdt fast i min tro på, at en grundlæggende forandring af hans forhold til alkohol skulle komme fra ham selv. Indefra. 25

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og

Læs mere

Kvinder med et spirende alkoholproblem går ofte til lægen og fortæller, at de har det skidt. Lægen tror, at de er på begynderstadiet

Kvinder med et spirende alkoholproblem går ofte til lægen og fortæller, at de har det skidt. Lægen tror, at de er på begynderstadiet Kvinder med et spirende alkoholproblem går ofte til lægen og fortæller, at de har det skidt. Lægen tror, at de er på begynderstadiet til en depression eller har fået stress. Alkolog Anna Marie Aggerholm.

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Information til. forældre

BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Information til. forældre BØRN, UNGE OG ALKOHOL Information til forældre Din holdning er vigtigere, end du tror Forældre har stor indflydelse på, hvor tidligt og hvor meget deres børn kommer til at drikke. Derfor er det er vigtigt,

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Danske unges drikkekultur

Danske unges drikkekultur UNGES FORBRUG Danske unges drikkekultur Danske unges drikkekultur er præget af, at man drikker for at blive beruset. Når man drikker på denne måde, vil en del også opleve skader som følge af en høj promille.

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Arbejdsmiljøcirkel GODT ARBEJDSMILJØ Tekst: Foto: Design: Peter T. Petersen og Signe Bonnén Magnesium Topp AD ISBN: 87-7904-124-8

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER - mit liv med Jacob Haugaard Ilse Wilmot At overleve med en alkoholiker mit liv med Jacob Haugaard Bogen

Læs mere

Bænk eller behandling?

Bænk eller behandling? Bænk eller behandling? Det er alt for dyrt at spare Jeg har ventet 209 dage på behandling Kommunen har for travlt Flemming Hansen drikker 30 guldøl om dagen. For 209 dage siden bad han om at komme i behandling.

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Det sidste der er sket er at hun siger hun tager antabus indtil efter deres sommerferie og så vil hun gå i behandling. (det gør hun ikke)

Det sidste der er sket er at hun siger hun tager antabus indtil efter deres sommerferie og så vil hun gå i behandling. (det gør hun ikke) Charlotte: Jeg er en kvinde på 31 år, jeg vil fortælle om mit liv i en misbrugsfamilie. Jeg er vokset op i en kernefamilie med far, mor og storesøster. Vi har i altid boet i en villa med vovse og bil.

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Fra tid til anden kan det være en god ide at gennemgå arbejdspladsens funktioner for at vurdere, om noget kan planlægges eller udføres bedre. Dette gælder også planlægning

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning. INDLEDNING Den gode skilsmisse De fleste mennesker vil nok påstå, at der ikke findes gode skilsmisser. For hvad er en god skilsmisse egentlig? Når den kærlighed, som vi engang nød godt af, pludselig bliver

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

forstå og derefter holde sig helt væk fra al alkohol i et stykke tid. Denne type pause holder bare aldrig og når han vender tilbage til at drikke, er

forstå og derefter holde sig helt væk fra al alkohol i et stykke tid. Denne type pause holder bare aldrig og når han vender tilbage til at drikke, er Lina: Mit navn er Lina og jeg er barn af en alkoholiker. Havde du mødt mig for et par år siden, ville den sætning have været næsten umulig for mig at skrive, men sådan er det heldigvis ikke i dag. For

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var Mor i krise Store kriser i privatlivet og på arbejdet var mere, end Iben kunne magte, så da hendes 16-årige søn blev smidt ud af skolen efter at have røget hash, gik hendes verden i spåner. Men efter hjælp

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Tænderskæren gør dig syg

Tænderskæren gør dig syg Foto: Scanpix/Iris Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Tænderskæren gør dig syg Hjælp dig selv 8 sider Tænderskæren gør dig syg INDHOLD: Tænderskæren gør dig syg...4-5 GUIDE:

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har

Læs mere

Jeg har været til en fest indenfor det sidste halve år, hvor jeg IKKE drak alkohol Krydset med: Er du...??

Jeg har været til en fest indenfor det sidste halve år, hvor jeg IKKE drak alkohol Krydset med: Er du...?? Jeg har været til en fest indenfor det sidste halve år, hvor jeg IKKE drak alkohol Krydset med: Er du...?? Antal / Procent (%kolonne) kvinde mand 6 526 5 419 59% 945 32% 260 41% 320 36% 580 26 6% 48 74

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Klasseaftaler og regler om alkohol

Klasseaftaler og regler om alkohol I en undersøgelse svarede 85% af de unge ja tak til regler for deres alkoholforbrug. De gav udtryk for, at det er nemmere at sige nej, hvis man har regler at henvise til Klasseaftaler og regler om alkohol

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Magasin Projekt. redesign.indd 1 11-11-2010 08:51:53

Magasin Projekt. redesign.indd 1 11-11-2010 08:51:53 Magasin Projekt redesign.indd 1 11-11-2010 08:51:53 Negativ stress eksisterer i særlig grad blandt de yngre kvinder 18 AD-spiranten redesign.indd 18 11-11-2010 08:51:55 Brænd op i reklamebranchen Hver

Læs mere

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov ACATI Adult children of alcoholics trauma inventory Thomas Mackrill PhD Følgende spørgsmål handler om din opvækst: i) Drak din mor for meget? ja (1) nej (0) Hvis nej gå videre til spørgsmål ii) Hvis ja

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere