landsorganisation af kvindekrisecentre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "landsorganisation af kvindekrisecentre"

Transkript

1 om vold mod kvinder og børn 3 oktober 2008 nyt landsorganisation af kvindekrisecentre Stop voldsmændene Voldsmænd skal stoppes, før de slår første gang. Det mener amerikanske David S. Lee, der har specialiseret sig i forebyggelse af vold mod kvinder. Side 4 Mentorsucces Unge mentorer giver kvinder med minoritetsbaggrund hjælp, håb og netværk, når de har brudt med familien. LOKK og Ungdommens Røde Kors står bag. Side 5 Til Vietnam fra LOKK I Vietnam er det meget udbredt og accepteret, at mænd slår deres koner. LOKK har været med til at få det allerførste krisecenter i Vietnam på benene. Bagsiden Forældrelov svigter voldsramte familier Den nye forældreansvarslov giver automatisk delt forældremyndighed. Formålet er at sikre børns ret til at have to forældre. Men loven betyder, at selvom mor og børn er flygtet til et krisecenter, har den voldelige far stadig forældremyndighed, indtil sagen er behandlet. Det betyder, at barnet lever i usikkerhed i månedsvis, fordi myndighederne ikke er ordentligt forberedte på at håndtere sager med voldsramte børn. Det viser det første års erfaringer med den nye lov. Selvom en kvinde bliver udsat for vold og tager på krisecenter med sine børn, skal hun stadig dele forældremyndigheden med sin voldelige mand. Det er en konsekvens af den nye forældreansvarslov, der trådte i kraft 1. oktober sidste år. Loven betyder, at voldsramte kvinder ikke tør sende deres børn i institution eller skole, fordi faren har lige så meget ret til at hente børnene, da han har delt forældremyndighed. Desuden skal kvinden, ifølge loven, kommunikere med børnenes far for at aftale samvær. Ellers risikerer hun at blive anklaget for samværschikane - et begreb, der blev introduceret med den nye lov. Loven tager altså ikke højde for de skilsmisser, hvor der er vold, alkohol eller et meget højt konfliktniveau indblandet. Den automatik, der deler forældremyndigheden mellem forældrene, burde ikke gælde, når der er vold involveret. Men det gør den, fortæller jurist Peter Michael Toft fra LOKKs sekretariat. Langsom sagsbehandling Voldelige parforhold er dog tænkt ind i administrationen af forældreansvarsloven, viser bag grundsdokumenter fra Familiestyrelsen. Loven giver nemlig mulighed for at give en mor eller far midlertidig forældremyndighed i særlige situationer, hvis den ene forælder er flyttet på Fortsættes side 3

2 2 spørgsmål og svar leder Vi følger kritik ken nøje Kære Læser Den nye lov om skilsmisser hedder forældreansvarsloven. Det er desværre meget retvisende, for med den nye lov har vi som samfund reelt lagt ansvaret for skilsmisser i hænderne på forældrene selv. Dermed svigter vi de børn, der er de første ofre i konfliktfyldte skilsmisser. I dag er det de voldsramte børn, der kommer allermest i klemme, når loven automatisk deler forældremyndighed mellem mor og far. På krisecentrene ser vi hver dag kvinder og børn, der er bange for, hvad den nye lov betyder for dem. Vi ser børn, der forhindres i at komme i skole og institution, og vi ser, hvordan de lange ventetider i forældremyndighedssagerne slider i forvejen tyndslidte nerver endnu tyndere. Politikerne, statsforvaltningerne og domstolene har alt for lidt erfaring med voldsramte familier til, at de har kunnet lave en lov, der virker. De ved ikke, hvad det vil sige at være så bange for sin partner, at man ikke tør sige ham imod, når man sidder i statsforvaltningen eller er indkaldt til mægling ved domstolen. De har ikke taget højde for, at sagsbehandling af en midlertidig forældremyndighed kan tage så mange måneder, at kvinder og børns liv går helt i stå. Forældreansvarsloven kan lige nu fejre et års jubilæum. Men der er ikke meget at fejre, for loven sikrer ikke kvinder og børn godt nok. Derfor vil LOKK arbejde for, at loven ændres, så den ikke automatisk giver forældremyndighed til begge forældre, hvis der er vold i parforholdet. Birgit Søderberg, Forkvinde, LOKK Den nyudnævnte justitsminister Brian Mikkelsen (K) om forældreansvarsloven. Hvilket indtryk gør kritikken af loven fra organisationer som Børns Vilkår, LOKK og Mødrehjælpen på dig? Da loven blev lavet, lyttede vi til de pågældende organisationers viden og erfaring, og Familiestyrelsen har løbende kontakt med dem. Styrelsen har blandt andet været med til at udarbejde LOKKs nye krisecentererklæring. Men også på konkret sagsniveau er der kontakt. Så den rejste kritik bliver fulgt nøje, og vi er meget lydhøre over for den. Hvad gør I for at sikre, at voldsramte kvinder ikke skal dele forældremyndigheden med en voldelig mand? Hvis barnet eller andre i familien bliver udsat for vold, kan det betyde, at fælles forældremyndighed ikke er i barnets interesse. Derfor kan domstolene vælge at ophæve den fælles forældremyndighed, hvis en af forældrene beder om det. Der er desuden taget højde for, at der vil være sager med særligt behov for at træffe en hurtig afgørelse om midlertidig forældremyndighed. For eksempel i sager hvor en forælder er flyttet på krisecenter med barnet på grund af vold. Ellers vil den anden forælder kunne få barnet udleveret fra skole, daginstitution eller lignende. Hvordan evalueres forældreansvarsloven? Alle partier bag loven følger dens anvendelse og implementering nøje - særligt effekten af de nye muligheder i loven. Familiestyrelsen er derfor ved at iværksætte en undersøgelse af domstolenes administration af forældreansvars loven. Derudover ved jeg, at Familiestyrelsen i samarbejde med statsforvaltningerne løbende følger forældreansvarslovens virkninger tæt. Dette indebærer blandt andet, at der på centrale områder vil blive indhentet statistiske oplysninger, herunder om virkningerne af fælles forældremyndighed. Justitsminister Brian Mikkelsen (K) foto: klaus holsting Vil I ændre den automatiske delte forældremyndighed, når loven revideres? Det er endnu for tidligt at udtale sig om eventuelle ændringer af forældreansvarsloven. Vi afventer en evalueringsrapport, som vi forventer er klar i 2011.

3 forældreansvarslov 3 Fortsat fra forsiden første år med forældreansvarsloven Forældreansvarsloven trådte i kraft den 1. oktober 2007 og skal efter planen evalueres dette efterår. Som noget nyt har alle krisecentre og statsforvaltninger i august i år fået en skabelon til en krisecentererklæring, der skal gøre det lettere og hurtigere, at videreformidle viden om familien fra krisecentret til myndighederne. LOKK har deltaget i det forberedende arbejde sammen med Familiestyrelsen. I første kvartal af 2008 var der 2840 uenighedssager om forældremyndighed og bopæl. Det viser rede gø relser til Folketingets Rets udvalg. Man registrerer ikke, hvor mange sager, der indeholder anklager om vold, incest og misbrug, men en række statsforvaltninger skønner, at det drejer sig om mindst 10 procent af alle sagerne. Kilde: Familiestyrelsen, Folketinget krisecenter med barnet, og volden er tilstrækkeligt dokumenteret. Men både krisecentre, LOKK og advokater med lignende sager har erfaret, at det går alt for langsomt med at tildele den midlertidige forældremyndighed. Det tager mellem fire og seks måneder at få afgjort en midlertidig forældremyndighed, og i den tid kan børnene ikke komme i institution eller skole, fortæller Hanne Thiim, stedfortræder på Roskilde Kvindekrisecenter. Skoler og institutioner vil som regel ikke have børnene, fordi barnets far har ret til at hente, og pædagoger og lærere ikke ønsker at stå med ansvaret for at udlevere børnene. Flytter kvinden til en anden kommune for at komme på krisecenter væk fra sin voldelige partner, kan hun heller ikke udmelde børn fra institutioner eller skoler, da hun ikke har den fulde forældremyndighed. Kvinderne bliver derfor nødt til at sygemelde sig fra deres arbejde, så de kan passe deres børn, og de ender ofte med at blive fyret, fortæller Hanne Thiim. Mægling uden fagkundskab Advokat Pia Deleuran arbejder med familieret og er rystet over effekterne af den nye lovgivning. Derfor udgiver hun sammen med Dansk Kvindesamfund og DJØF et hæfte om loven og dens konsekvenser, der lanceres på et debatmøde den 22. oktober. Målet er at få ændret loven, så kvinder og børn opnår bedre beskyttelse. Statsforvaltningerne, der administrerer forældremyndigheds- og samværsspørgsmålet, har nemlig ikke tilstrækkelig viden om dynamikkerne i voldsramte familier, mener advokaten. Når familien er sammen, ser vi det som et problem, at far slår. Men når forældrene går fra hinanden, er det pludselig i barnets interesse at se sin voldelige far. Han skifter fra at have et problem til at blive set som en god nok far. Derfor indkalder statsforvaltningerne voldsramte kvinder til forligsmøder med deres eks-partner uden at tage højde for, hvor vanskeligt det er for kvinderne at sige fra. Hvis kvinderne udebliver, får det konsekvenser juridisk. Kvinderne kan ses som usamarbejdsvillige, og i sidste ende kan de blive anklaget for samværschikane, hvis de holder sig væk fra deres voldelige partner, fortæller Pia Deleuran. Hæftet om forældreansvarsloven indeholder en lang række beretninger fra det virkelige liv om familier med et højt konfliktniveau, hvor det er børnene, der ender med at komme i klemme. Normalt finder man en endelig løsning ved domstolene, hvis folk ikke kan forhandle sig til rette selv. Men her fastholder vi familier i konflikter, fordi de kan dømmes til fælles forældremyndighed, siger Pia Deleuran. Hun mener, at det er uacceptabelt, at en kvinde kan ende med at være tvunget til at dele forældremyndighed med sin voldelige eks-partner og til at skulle samarbejde på alle mulige måder om børnene. Fastholdt i konflikt Selv når moderen har fået tildelt forældremyndigheden, giver den nye lov faren vidtrækkende rettigheder. Også en voldsudøvende far vil således have ret til at blive orienteret om og komme til alle arrangementer på børnenes institutioner og skoler. Først når det er gået galt, og det kan bevises at faren har misbrugt sin ret, kan man tage den fra ham. Det betyder igen, at mor og børn skal leve i et vakuum i den tid, hvor sagen verserer. Reglerne om orientering og kontakt gør, at det kan være svært for børnenes mor f.eks. at skjule sin adresse, da fx klasselister cirkulerer frit. På krisecentrene efterlyser personalet, at myndighederne får et større indblik i voldsproblematikkerne og de særlige behov hos børn og kvinder, der er ramt af vold. Der burde sidde medarbejdere i statsforvaltningerne som ved, hvorfor mægling ikke er en oplagt mulighed. Nogen, der ved, hvad volden betyder for børn, og hvilke mekanismer, der er mellem kvinde og mand, siger Hanne Thiim fra Roskilde Kvindekrisecenter. Hun efterlyser også en langt hurtigere reaktion fra statsforvaltningerne i forhold til de nuværende måneders sagsbehand lingstid. Den midlertidige forældremyndighed burde kunne gives i løbet af max en måned, så børnene kan komme videre med deres liv, siger Hanne Thiim. Næstformand i folketingets retsudvalg Anne Baastrup mener, at en midlertidig forældremyndighed bør kunne gives endnu hurtigere. Hvis der er vold i forholdet, og det er politianmeldt, bør det ikke tage mere end et par dage at tildele en midlertidig forældremyndighed, siger hun. Anne Baastrup mener ikke, at det er loven, der er problemet, men administrationen af den. Forældreansvarsloven er klokkeklar. Det, der er brug for, er, at de forskellige statskontorer begynder at bruge loven, som den er tænkt. At de også begynder at læse bemærkningerne i loven og handle efter dem. Hvis det er sådan at be mærkningerne ikke følges, så har justitsministeren et problem. Loven handler om, at barnet skal i centrum. Punktum, siger hun. af stine carsten kendal

4 4 forebyggelse Voldsmænd skal stoppes, før de slår første gang Man skal forebygge mænds vold mod kvinder, inden det første slag falder. Det mener amerikaneren David S. Lee, der arbejder med at ændre rammerne for unge mænd i Californien, så volden slet ikke opstår. Vi kan ikke bygge nok fængselsceller, og krisecentre løser ikke problemet. Vi bliver nødt til at ændre forholdene i samfundet for at komme problemet med vold mod kvinder til livs. Amerikaneren David S. Lee siger tingene, som de er, og han ved, hvad han snakker om. Han har beskæftiget sig med vold mod kvinder hele sit voksenliv - og også en del af sin barndom med en mor, der var aktiv i kvindebevægelsen og frivillig på de første kriselinjer for voldsramte kvinder i 70 erne. LOKK Nyt møder ham, da han er i Danmark for at holde foredrag om netop forebyggelse af vold mod kvinder. Som teenager blev jeg og mine brødre opdraget med, at vold mod kvinder, er et meget vigtigt emne. Langt de fleste tilfælde af partnervold og seksuelle overgreb er mænds overgreb mod kvinder. Derfor er mænd nødt til at være i stand til at tale om det, mener David S. Lee, der er direktør for forebyggelse i CALCASA (Den Californiske Sammenslutning mod Seksuelle Overgreb). De sidste tre år har han blandt andet været med til at lede kampagnen MyStrength under sloganet: Min styrke skal ikke gøre skade. Kampagnen, der er rettet mod 14 til 18-årige drenge, har til formål at forebygge førstegangsovergreb. Vold skal slet ikke opstå Løsningen er ikke at stoppe den konkrete situation, men at forhindre den i at opstå i første omgang. Når vi skal sætte en kampagne i søen, er det første vi gør at kortlægge styrkerne i det lokalsamfund, vi vil påvirke. Det kræver en systematisk proces, der fremmer et sundt miljø og en opførsel, der mindsker sandsynligheden for, at der overhovedet opstår voldssituationer, forklarer David S. Lee. Han mener, at hvis et forebyggelsesprojekt skal have effekt, er det vigtigt at sætte ind på alle fronter og at sikre en lokal forankring af projektet. Derfor er det altid et lokalt krisecenter, der leder kampagnen og skræddersyr den, så den passer til netop det område. For de lokale krisecentre kender deres lokalsamfund og ved hvilke problemer, der er i området. Ved hjælp af markeds undersøgelser, finder CALCASA ud af, hvor der er behov for at skabe forandringer, og hvilke ressourcer, der er til rådighed. Ud over massive kampagner med plakater og radiospots arbejder man med skoler, sportsklubber og religiøse organisationer. Der bliver også oprettet klubber, hvor unge mænd lærer, hvordan de kan være med til at gøre en forskel. Trænere og lærere kan forhindre vold I MyStrength -kampagnen ser vi på, hvordan unge mænd bliver formet i de institutioner, der David S. Lee har netop været i Danmark foto: solveig willum

5 mentorhjælp 5 er med til at opdrage dem. Sportsklubber spiller for eksempel en central rolle. Her lærer de unge traditionelt set, at det handler om at vinde, og at det er lige meget, om der er nogen, der kommer til skade undervejs. Det er den slags omstændigheder, der er med til at skabe rammerne for, at vold mod kvinder opstår, siger David S. Lee og fortsætter: Ved at få trænere og lærere til at være med i kampagnen, sikrer vi, at mennesker, der allerede er forbilleder for de unge, er med til at forstærke budskabet og sikre en kontinuerlig indsats. Når træneren går ud og siger, at vold mod kvinder ikke er i orden, bliver han en del af løsningen i stedet for en del af problemet. David S. Lee bruger sine mange års erfaring med forebyggelse af vold fremadrettet, men han lægger vægt på, at man ikke bare kan bruge tidligere erfaringer som skabelon og overføre dem direkte til fremtidige tiltag. I alle samfund skal man se på, hvilke ressourcer der er, og hvor det bedst kan betale sig at sætte ind. Jeg tror ikke, at det, der virker i Californien, nødvendigvis er det samme som det, der virker i Danmark. Men jeg tror, at processen med at kortlægge sine styrker og svagheder vil virke overalt. af solveig willum Mentorer hjælper unge kvinder på benene igen En jævnaldrende mentor kan være en uvurderlig støtte for unge kvinder med anden etnisk baggrund, der har brudt med deres familie og været på krisecenter. LOKK har sammen med Ungdommens Røde Kors lavet en mentorordning, hvor kvinderne bliver sat sammen med jævnaldrene mentorer, når de skal i gang med livet igen. om mentorprojektet Mentorordningen henvender sig til kriseramte kvinder med anden etnisk baggrund end dansk mellem 18 og 25 år. Mentorerne er unge kvinder mellem 20 og 30 år. Mentorordningen har i øjeblikket fem kriseramte kvinder tilknyttet i Københavnsområdet og tre på venteliste. Projektet bliver nu også startet op i Århus. Måske drikker de bare en kop kaffe eller går i biografen. Det kan også være, at de skriver en jobansøgning eller sammen finder ud af, hvor elmåleren i den nye lejlighed skal aflæses. Uanset hvad kan en mentor være en nøgleperson for kvinder med anden etnisk baggrund, der har brudt med deres familie og skal til at skabe sig et nyt liv og netværk. For det er hård kost at gøre op med familien og/eller et tvangsægteskab og flytte på krisecenter. Men næsten lige så hårdt er det at etablere et helt nyt liv efter krisecenteret. Derfor har LOKK sammen med Ungdommens Røde Kors lavet en mentorordning kaldet Connect. Ordningen går ud på, at de unge etniske minoritetskvinder får tilknyttet to mentorer, som er unge kvinder lige som dem selv. Det er meget ensomt at være på flugt, og kvinderne er meget alene, når de har sagt farvel til deres netværk. Mentorerne kan hjælpe med at skabe nye kontakter. De tilbagemeldinger, vi får, viser, at det er meget frugtbart både for de frivillige og for de kriseramte, fortæller Farwha Nielsen, der er tværkulturel projektleder hos LOKK. Et frirum Kvinden og mentoren mødes typisk tre timer hver 14. dag. Mentorerne er selv unge kvinder mellem 20 og 30 år typisk studerende, der både har en personlig og en faglig interesse i det frivillige arbejde. Projektet har kørt i et år og er så stor en succes, at der er brugere på venteliste og ved at blive hvervet flere frivillige. LOKK står for at uddanne de frivillige gennem et to-dages introkursus samt supervision og efteruddannelse fire gange om året. Da kvinderne, de frivillige skal hjælpe, tit er på flugt fra deres familie, er der nogle helt klare sikkerhedsmæssige foranstaltninger i projektet, fortæller Anna Hagsted Olsen, der sammen med Sisse Gry Olsen er aktivitetsansvarlig for Connect hos Ungdommens Røde Kors. Vi har fået virkeligt positive tilbagemeldinger fra kvinderne om, at de er glade for den ekstra støtte og opbakning, de får fra mentorerne. Møderne er et frirum for kvinderne, hvor de kan snakke med nogen, der udelukkende er der for deres skyld, siger Anna Hagsted Olsen. af solveig willum og signe eriksen tonsberg

6 6 frivillige Frivillige handymænd hjælper på krisecenter En gruppe frivillige går til hånde på Århus Krisecenter, hvor de fungerer som alt fra havemænd til flyttefolk. For krisecenteret er hjælpen uvurderlig. De skruer i væggene, luger i bedene og agerer flyttemænd. Opgaverne er mange og blandede, når en gruppe frivillige fra Valgmenigheden i Århus hjælper til på Krisecenter Århus den første søndag i hver måned. De hjælper blandt andet med at gøre rent, ordne have og rydde op. Andre gange står de for det praktiske, når kvinderne fra krisecenteret skal flytte i egen bolig. Krisecenteret har ikke mange ressourcer. Derfor er det fantastisk for os at komme ud og mærke, at vi gør en forskel for kvinderne, siger Peter Madsen fra Valgmenigheden, der er en kristen menighed uden for folkekirken. Han har blandt andet været med til at ordne krisecenterets have, og sidst satte han reoler op på væggen. De frivillige har også organiseret en indsamling af møbler, som kvinderne på krise centeret kan vælge fra, når de flytter i egen bolig. Ofte mangler kvinderne selv det mest ba sale udstyr til boligen. På et tidspunkt flyttede de frivillige for en kvinde, der hverken havde kaffe kopper eller en seng at sove i, fortæller Peter Madsen. Sidder længe i flyttekasserne Det er Anne Kjeldgaard, der som døgnmedarbejder på Krisecenter Århus har startet samarbejdet med de frivillige fra Valgmenigheden, som hun kun har ros til overs for. Fra begyndelsen, har det været vigtigt for hende, at de ikke skulle missionere over for kvinderne. Men jeg oplever, at Valgmenigheden har meget stor respekt for krisecenterets værdier. De er helt afklarede med, at det er os, der er de professionelle, siger Anne Kjeldgaard. Problemet for mange af de kvinder, der flytter fra krisecenteret, er, at de sidder rigtig længe med uudpakkede flyttekasser, når de er flyttet ud i egen bolig. Ofte kan de ikke overskue at komme i gang med at opbygge et nyt hjem, fortæller hun. Jeg ville selvfølgelig ønske, at vi fik ressourcerne til selv at håndtere situationen for kvinderne, men som tingene er nu, er de frivilliges indsats helt uundværlig, siger Anne Kjeldgaard. Mænd er også i orden Hendes bekymringer ved at tilknytte Valgmenigheden er blevet gjort til skamme. Det er lidt spøjst, men man kan vel sige, at de er som sendt fra himlen. Vi har som sagt ikke ressourcer til at hjælpe kvinderne med livet efter krisecenteret, og derfor er det flot, at de frivillige stiller op. De kommer med de bedste intentioner, og jeg er imponeret over deres entusiasme, siger hun. Udover den praktiske hjælp er sidegevinsten ved samarbejdet med de frivillige, at kvinderne får et indtryk af, at det ikke er alle mænd, der er voldelige og opfører sig dårligt. Og det er Peter Madsen fra Valgmenigheden meget bevidst om. Vi gør vores bedste for at optræde venligt, lytte til kvinderne og vise interesse for deres situation. Det er vigtigt for os at signalere, at vi er der for at hjælpe dem, og derved viser vi også, at mænd godt kan opføre sig ordentligt, siger han. af claus georg kjær Udgivelser Hviskelegen. En nyudgivet børnebog af Morten Dürr med illustrationer af Peter Bay Alexandersen. Bogen sætter temaet vold i familien på dagsordnen - på børnenes præmisser. Anna er den nye pige i klassen. Hun siger aldrig noget. En dag vil Sarah og hendes veninder have hende med til hviskeleg. Anna hvisker: Min far slår mig. Sarah vil gerne hjælpe. Men hvordan? Bogen henvender sig til børn fra 2. til 5. klasse og er udgivet på Forlaget Carlsen. Pris: 169,95 kr. Læs mere på

7 nyt 7 Brobyggeren er landet LOKKs nye sekretariatsleder Lene Johannesson er garvet i krisecenterverdenen - men ny i LOKK. Hendes mission er at bygge bro mellem LOKK og den hverdag, krisecentrene lever i. Lene Johannesson ser sig selv som brobygger mellem krisecentrene og LOKKs organisation. foto: claus boesen Den 15. august i år skiftede Lene Johannesson jobbet som souschef på Kvindehjemmet i Lyngby ud med posten som konstitueret sekretariatsleder i LOKK. Selvfølgelig er det noget helt andet at arbejde i LOKK end på et krisecenter og dog. For målet er jo det samme: At bekæmpe mænds vold mod kvinder, forklarer Lene Johannesson. Hun ser brobyggerrollen, som en af sine vigtigste. Efterhånden som LOKK vokser, er rollen som brobygger mellem sekretariatet, krisecentrene og bestyrelsen blevet vigtigere. Jeg kommer ude fra krisecenterverdenen og havde ikke på forhånd et særligt detaljeret kendskab til de mangeartede arbejdsopgaver, sekretariatet løser. Ligesom jeg ikke tror, at sekretariatet altid helt ved, hvordan hverdagen ser ud på krisecentrene. Dér kan jeg bygge bro, forklarer hun. Lene Johannesson har arbejdet inden for fami lie området, siden hun blev færdiguddannet socialrådgiver i Hun har arbejdet på forskellige behandlingshjem og institutioner, i socialforvaltningen og senest otte år i Kvindehuset i Lyngby. Foreløbig er hun ansat som konstitueret sekretariatsleder i LOKK indtil næste generalforsamling i marts næste år. Her skal det besluttes, hvordan LOKK skal organiseres fremover. Min vision er, at være med til at videreudvikle LOKK og være med til at sætte de problemer og mærkesager, der er, på dagsordnen, siger hun. Hun mener, at en af LOKKs største styrker er, at krisecentrene samlet har en kæmpe erfaring, viden og magt. Det er klart en af LOKKs styrker, og det skal vi fastholde ved fortsat at være synlige og sætte problemer med vold i familien på dagsordnen i medierne og over for politikere og myndighedspersoner, siger hun. Lene Johannesson er 56 år, gift, har to voksne sønner og bor i Espergærde. Arbejdet med at udvikle og fremtidssikre LOKK er i fuld gang. LOKKs organisationsudviklingsgruppe holder seminar lørdag den 29. november i Vejle. To repræsentanter fra hvert krisecenter, LOKKs sekretariat og bestyrelsen er indbudt til at deltage. Telefonhjælp til forældre Er det i orden, at min datter dyrker sport og går til fester? Kan jeg sende mine børn på lejrskole? Hvad skal jeg gøre, når min søn ikke vil tage den uddannelse, jeg ønsker? Den slags spørgsmål og alle mulige andre kan forældre med flygtninge- og indvandrerbaggrund få sparring til at løse ved at ringe til LOKKs anonyme forældretelefon. Telefonen er åben to gange om ugen og har eksisteret i knapt et år. Projektmedarbejder Eva Bøgelund fra LOKK har arbejdet med flygtninge og indvandrere i mange år. Vi har ekspertisen og kender de særlige problemstillinger, der kan være i flygtninge- og indvandrerfamilier. Forældregruppen har været overset. Men vi ved, at der er et behov for rådgivning, for vores anden telefonrådgivning, der er målrettet unge med anden etnisk baggrund, er en stor succes. Forældretelefonen er oprettet ud fra devisen, at når unge har problemer, vil der også være nogle forældre involveret. Det er de forældre, vi gerne vil have fat i med forældretelefonen, forklarer Eva Bøgelund. Telefonen er oprettet med støtte fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den er åben mandag fra klokken og onsdag fra klokken Forældretelefonens nummer er: Find pjecen om Forældretelefonen på

8 internationalt LOKKs folk sammen med en hollandsk kollega og repræsentanter for Womens Union Vietnam. Det er Mette Volsing siddende til venstre og Anette Rye stående i midten og ved siden af Anne Mau, tidligere sekretariatsleder i LOKK. telefoner Fra LOKK til Vietnam De danske krisecentre er langt fremme - også set med internationale øjne. LOKK har brugt erfaringerne til at hjælpe det første krisecenter i Vietnam på benene. For vietnamesiske kvinder skal også have et sikkert sted at gå hen, når hverdagen krakelerer. Vietnamesiske kvinder, der er udsat for vold, har indtil nu ikke haft nogen steder at gå hen. Men det er der blevet lavet om på nu, hvor LOKK i samarbejde med lokale organisationer i landet har været med til at etablere det første krisecenter i Vietnam nogensinde. Det er Mette Volsing og Anette Rye, der har ledet Vietnam-projektet i fællesskab. Mette Volsing har den analytiske erfaring fra sit job som projektmedarbejder i LOKKs sekretariat, og Anette Rye har den praktiske erfaring fra sit arbejde som leder af krisecenteret i Nørresundby. Deres fælles vision var, at gøre det første krisecenter i Vietnam til prototypen på et godt krisecenter. Vi tog til Vietnam med tre mål: For det første skulle krisecenteret gøres i stand til at køre uden hjælp udefra og ende med at fungere som skabelon for fremtidige centre i landet. For det andet skulle vi hjælpe dem til at skabe et net værk i forhold til politi og sundhedsmyndigheder. Og for det tredje skulle vi hjælpe dem i gang med en systematisk dataindsamling, som de kan bruge fremadrettet, fortæller Mette Volsing. Uden kvinder falder familien sammen I Vietnam er kvinderne det nærmeste, man kommer på et socialt sikkerhedsnet. Det er dem, der tager sig af familiens syge, gamle og børn. Så hvis en kvinde forlader sit hjem, falder hele familien sammen. Derfor var det meget kontroversielt at starte et krisecenter i Vietnam. Mange steder mødte vi den opfattelse, at krisecentre er steder, der lærer kvinder at forlade deres mænd, fortæller Anette Rye og peger på en anden væsentlig kulturforskel: Det er stadig meget udbredt i Vietnam, at en mand har ret til at slå sin kone, og vold er ingen grund til at forlade sin mand. Men udviklingen arbejder for de vietnamesiske kvinder: Samtidig med at LOKK første gang rejste til Vietnam for at arbejde med det nye krisecenter, blev der vedtaget en ny vietnamesisk lov, så i november 2007 blev det forbudt at slå kvinder i Vietnam. Så timingen kunne ikke være bedre, fortæller Mette Volsing. I dag kører krisecenteret i Hanoi med plads til mellem 15 og 20 kvinder, og fungerer som skabelon for fremtidige krisecentre i Vietnam. af solveig willum privatfoto Hotline for voldsramte Svarer hele døgnet Ungerådgivningen Tirsdag 9-12 og torsdag Rådgivning til fagfolk Mandag - fredag (tors ) Rådgivning til forældre med etnisk minoritetsbaggrund kolofon udgiver Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK) ansvarshavende redaktør Forkvinde Birgit Søderberg indhold og produktion Kontrabande layout Mattias Wohlert illustration Nana Torp tryk Clausen Offset oplag issn numre Trykt udgave: Elektronisk udgave: Nyhedsbrevet udkommer 4 gange årligt og kan modtages gratis som pdf-fil. Send adresse til kontakt LOKK c/o 3F Kampmannsgade København V Tlf.: Fax: Mail: Udgivelsen er finansieret af Egmontfonden

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Dit barn bor i Danmark

Dit barn bor i Danmark Dit barn bor i Danmark Til forældre Denne pjece henvender sig til forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Formålet med pjecen er at give information om det at være forælder i Danmark, så der er de

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

dit liv. dine muligheder to kulturer

dit liv. dine muligheder to kulturer dit liv. dine muligheder Ung i to kulturer hvad vælger du? At være ung handler bl.a. om at vælge. At vælge til og vælge fra og at finde svar på et uendeligt antal spørgsmål. Med valg følger nye muligheder,

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst. Bilag 1

Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst. Bilag 1 Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst Bilag 1 Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst Bilag 3 Bilag3 Grundpakke for Kvindekrisecentre

Læs mere

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker For mange børn går alene med skilsmisse-tanker 15 pct. af de børn, der gennemlever en skilsmisse, taler slet ikke med nogen i forbindelse med forløbet. Det viser en ny stor undersøgelse blandt 1.018 danskere,

Læs mere

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl Trine Natasja Sindahl Cand.psych. Børnefaglig konsulent I Børns Vilkår Har arbejder med metodeudvikling på BørneTelefonen siden 2007 Ekstern lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet trine@bornsvilkar.dk

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Forord. Anita Plesner Björk

Forord. Anita Plesner Björk Forord Forord Forord I 2013 fandt der 18.858 skilsmisser sted i Danmark. I 2014 var tallet steget til 19.387. Det er det højeste antal skilsmisser, der nogensinde har været i Danmark på et år. Tallet er

Læs mere

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov Bond & Salskov En tabubelagt udfordring Dagens program Kort præsentation Partnervold Min historie Dialog i grupper Tak for i dag v. Mariann Salskov v. Marianne Baagø v. Mette Bond v. Mariann Salskov Hvem

Læs mere

Konference ÆRE OG KONFLIKT - FORÆLDRE I FOKUS

Konference ÆRE OG KONFLIKT - FORÆLDRE I FOKUS Konference ÆRE OG KONFLIKT - Torsdag d. 15. november 2012 ÆRE OG KONFLIKT - Konference TORSDAG DEN 15. NOVEMBER 2012 I nogle familier med etnisk minoritetsbaggrund oplever børn og forældre stor afstand

Læs mere

MDCC Management Development, Coaching & Strategic Communication

MDCC Management Development, Coaching & Strategic Communication Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 252 Offentligt MDCC En kort causerende indledning til de problemstillinger, der eksisterer i sammenhæng med skilsmisse og forældremyndighed i Danmark. Hvorfor drikker

Læs mere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt. Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt. Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt 1 Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther Anledning: Samråd i Folketingets Retsudvalg J.nr. 2007-4736

Læs mere

Information til frivillige HOLSTEBRO KRISECENTER

Information til frivillige HOLSTEBRO KRISECENTER Information til frivillige HOLSTEBRO KRISECENTER Information til frivillige Velkommen til Holstebro Krisecenter. Vi er glade for, at du har lyst til at yde en indsats og et frivilligt arbejde. Vi ved at

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

Voldspolitik for Agerskov Børnehus.

Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Vold er for os. Fysisk overlast i form af overgreb, slag, spark, bid, spytning Psykisk overlast: Verbale og nonverbale trusler, herunder mobning, chikane eller nedsættende

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Det værste ved skilsmisse er børnenes reaktion

Det værste ved skilsmisse er børnenes reaktion Det værste ved skilsmisse er børnenes reaktion Det værste i forbindelse med en skilsmisse er at se børnene blive påvirket af familiebruddet. Det mener et flertal af de danske forældre, der er gået fra

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

DIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN

DIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN DIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN DIT LIV. DINE MULIGHEDER Informations- og holdningskampagnen Dit Liv. Dine Muligheder, gennemføres af Als Research for Integrationsministeriet. Kampagnens overordnede

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Høringen er også sendt til EtniskUng, som imidlertid en del af LOKK, hvorfor der ikke vil blive fremsendt særskilt høringssvar fra EtniskUng.

Høringen er også sendt til EtniskUng, som imidlertid en del af LOKK, hvorfor der ikke vil blive fremsendt særskilt høringssvar fra EtniskUng. Økonomi og Indenrigsministeriet IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Att: Grete Kongstad e-mail: gk@cpr.dk, cc: cpr@cpr.dk 15. januar 2015 Svar på høring over forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup)

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Lovudkast 1. juli 2013 Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til lov om ændring af lov om social service (Handleplaner for voksne udsat for alvorlige æresrelaterede

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno?

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno? Mariam på 14 år er anbragt uden for hjemmet. En dag fortæller hun dig, at Sara, som er en 13-årig pige, der også er anbragt på stedet, har fortalt hende, at hendes stedfar piller ved hende, når hun er

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

INDSATS FOR UDSATTE 1

INDSATS FOR UDSATTE 1 INDSATS FOR UDSATTE 1 2 VI YDER EN INDSATS FOR MENNESKER I UDSATTE LIVSSITUATIONER KFUM s Sociale Arbejde tilbyder hjælp, støtte og omsorg for mennesker i udsatte livssituationer. Vi møder mennesker i

Læs mere

SIKKERHEDSLISTE HOTLINE 70 27 76 66. til dig, der er truet. svarer døgnet rundt

SIKKERHEDSLISTE HOTLINE 70 27 76 66. til dig, der er truet. svarer døgnet rundt SIKKERHEDSLISTE til dig, der er truet HOTLINE 70 27 76 66 svarer døgnet rundt Denne folder er til dig, der er på flugt fra din familie på grund af vold, trusler eller tvang. Hvis du er bange og ikke vil

Læs mere

MURENE. Uden for. - Disse PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER

MURENE. Uden for. - Disse PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER Uden for MURENE At være pårørende til en indsat er problematisk man er splittet mellem savn og kærlighed på den ene side og sorg, skam og vrede på den anden. Alligevel

Læs mere

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv.

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. 1 Du har modtaget en underretning vedr. Frederikke på 7 år. I den forbindelse

Læs mere

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty ARTIKEL Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty Christina Copty Terapi mail@christinacopty.dk telefon 31662993 N ogle mennesker fordømmer ægtepar, der vælger skilsmisse,

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Su reglerne er alt for indviklede og giver ikke nogen mening til de studerende eller deres forældre.

Su reglerne er alt for indviklede og giver ikke nogen mening til de studerende eller deres forældre. Kampagne: Su regler- forældre indkomst, udeboende Su. Su efter hvert kvartal. Hvad er en kampagne? Problemstilling case Su reglerne er alt for indviklede og giver ikke nogen mening til de studerende eller

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Statistik om forældreansvarslovens effekt i de sager, der behandles i statsforvaltningerne

Statistik om forældreansvarslovens effekt i de sager, der behandles i statsforvaltningerne J.nr.: 2010-7200-00008 Statistik om forældreansvarslovens effekt i de sager, der behandles i statsforvaltningerne 1. Baggrund Ved vedtagelsen af forældreansvarsloven, der trådte i kraft den 1. oktober

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

SIKKERHEDSLISTE HOTLINE til dig, der er truet. svarer døgnet rundt

SIKKERHEDSLISTE HOTLINE til dig, der er truet. svarer døgnet rundt SIKKERHEDSLISTE til dig, der er truet HOTLINE 70 27 76 66 svarer døgnet rundt Denne folder er til dig, der er på flugt fra din familie og dit netværk på grund af vold, trusler eller tvang. Hvis du er bange

Læs mere

Idékatalog 3/3 // Pilehaveskolen. (kit, nummer 8)

Idékatalog 3/3 // Pilehaveskolen. (kit, nummer 8) Idékatalog 3/3 // Pilehaveskolen (kit, nummer 8) 1) En beskrivelse af idéen 2) Et storyboard 3) En 3D model 4) En film af hver gruppe 5) Et podie til hver gruppe Alle elementer vedrørende hver gruppe samlet

Læs mere

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir. 25. oktober kl minutter

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir. 25. oktober kl minutter Social- og Indenrigsudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 46 Offentligt Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

ØGET HJÆLP TIL VOLDSRAMTE KVINDER OG DERES BØRN

ØGET HJÆLP TIL VOLDSRAMTE KVINDER OG DERES BØRN Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 37 Offentligt Foto: Peter Sørensen. Modelfoto ØGET HJÆLP TIL VOLDSRAMTE KVINDER OG DERES BØRN Vold er uacceptabelt også inden for hjemmets fire vægge. mener, at

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

BØRN I MIDTEN. Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR.

BØRN I MIDTEN. Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR. BØRN I MIDTEN Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR. 1 HVER TIL SIT HVAD MED BØRNENE? Når du og din partner går fra hinanden, er det vigtigt, at I får etableret en samværsordning,

Læs mere

STATISTIK OM FORÆLDREANSVARSLOVENS EFFEKT I DE SAGER, DER BEHANDLES I STATSFORVALTNNGERNE

STATISTIK OM FORÆLDREANSVARSLOVENS EFFEKT I DE SAGER, DER BEHANDLES I STATSFORVALTNNGERNE 2011 STATISTIK OM FORÆLDREANSVARSLOVENS EFFEKT I DE SAGER, DER BEHANDLES I STATSFORVALTNNGERNE OPLYSNINGER INDSAMLET I PERIODEN 1. FEBRUAR 2010 TIL 31. JANUAR 2011 INDHOLD 1. BAGGRUND 3 2. KORT OM STATISTIKKEN

Læs mere

Med barnet i centrum. Med barnet i centrum

Med barnet i centrum. Med barnet i centrum Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed,

Læs mere

VISO konference 1. dec. 2015

VISO konference 1. dec. 2015 VISO konference 1. dec. 2015 Mutya Koudal, specialkonsulent Styrelsen for International Rekruttering og Integration Ære er svært at forklare. Det er de bare. Det er noget, man har og den skal man passe

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

nyt Erfaringer fra danske krisecentre bliver brugt i den arabiske verden Fokus på Mellemøsten

nyt Erfaringer fra danske krisecentre bliver brugt i den arabiske verden Fokus på Mellemøsten nyt OM VOLD MOD KVINDER OG BØRN DECEMBER 2013 lokk.dk Erfaringer fra danske krisecentre bliver brugt i den arabiske verden side 6 Alle skal med Regeringen udsendte i september målsætninger for de mest

Læs mere

Forældremateriale omkring:

Forældremateriale omkring: Forældremateriale omkring: Forældre Version Rev A Side 1 Hockey og godt miljø er en del af i OIK Vi ønsker at OIK skal være et rart sted at komme, med en ordentlig omgangstone både spillerne imellem, men

Læs mere

DER ER BRUD PÅ TRADITIONERNE

DER ER BRUD PÅ TRADITIONERNE DER ER BRUD PÅ TRADITIONERNE Præsentation Min baggrund er palæstinenser. Gift med en dansk kvinde og vi har to børn sammen. Pædagog i 2004. Gadeplansmedarbejder i København, Nordvest, med aldersgruppen

Læs mere

Viggo Bækgaard, Vamdrupvej 10E, 2610 Rødovre mail: vb@boernogsamvaer.dk tlf. 40 83 19 20

Viggo Bækgaard, Vamdrupvej 10E, 2610 Rødovre mail: vb@boernogsamvaer.dk tlf. 40 83 19 20 Viggo Bækgaard, Vamdrupvej 10E, 2610 Rødovre mail: vb@boernogsamvaer.dk tlf. 40 83 19 20 Social og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Rødovre, den 13. august 2015 pr. mail familieret@sm.dk

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Kære forældre. Hermed lidt informationer fra 3-Stammen.

Kære forældre. Hermed lidt informationer fra 3-Stammen. Nyhedsbrev dec 2014 Kære forældre Hermed lidt informationer fra 3-Stammen. Personale I Gårdhaven siger vi farvel til Anne 31.12.14. Annes sygevikariat for Caroline slutter 1/12, men hun fortsætter måneden

Læs mere

dit liv. dine muligheder to kulturer

dit liv. dine muligheder to kulturer dit liv. dine muligheder Ung i to kulturer hvad vælger du? Hvad står jeg for? Hvem er jeg? Vil jeg giftes? Og med hvem? At være ung handler bl.a. om at vælge. At vælge til og vælge fra og at finde svar

Læs mere

Servicedeklaration for Kvindehuset i Lyngby

Servicedeklaration for Kvindehuset i Lyngby LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Job og Social Service Journalnr. : 2007060956 Socialcenter Dato...: 15.06.2007 Servicedeklaration for Kvindehuset i Lyngby 1. Målgruppe og antal

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Forord Åh nej ikke endnu en af disse amerikanske bøger med ti nemme løsninger på store problemer! Sådan omtrent var min første reaktion, da jeg fik denne bog i hænde. Men det skulle vise sig, at mine fordomme

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Er din kollega... VOLD. har mange ansigter!

Er din kollega... VOLD. har mange ansigter! Er din kollega... reserveret? passiv? træt? fraværende? VOLD har mange ansigter! Arbejdspladsen gør en forskel Undersøgelser viser, at arbejdspladsen kan spille en afgørende rolle for at en kvinde kommer

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Ondskaben

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Ondskaben OPGAVER TIL Ondskaben NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Hvad tænker du på, når du læser ordet ondskab? Skriv stikord: OPGAVE 2 Instruktion: Kig på bogens forside og læs teksten på bagsiden.

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

BØRN. i familie- og socialretten. nell rasmussen jane røhl

BØRN. i familie- og socialretten. nell rasmussen jane røhl BØRN i familie- og socialretten nell rasmussen jane røhl Børn i familie- og socialretten Nell Rasmussen og Jane Røhl Børn i familie- og socialretten Nyt Juridisk Forlag 2014 Nell Rasmussen og Jane Røhl

Læs mere

KURSUSKATALOG 2014 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2014 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2014 DØVBLINDEKONSULENTER _ 2 _ Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Myndighedsområdet. Seksuelle overgreb

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Myndighedsområdet. Seksuelle overgreb DIALOGKORT Myndighedsområdet Seksuelle overgreb SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Myndighed-Sex.indd 1 15/01/13 11.37 Du skal have en samtale

Læs mere

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning. INDLEDNING Den gode skilsmisse De fleste mennesker vil nok påstå, at der ikke findes gode skilsmisser. For hvad er en god skilsmisse egentlig? Når den kærlighed, som vi engang nød godt af, pludselig bliver

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER

DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 173 Offentligt DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Socialministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg torsdag den 6. april 2006 kl. 15.30 (SOU alm.

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

UD AF FAMILIENS VOLD - Debat om indsatsen mod vold i nære relationer

UD AF FAMILIENS VOLD - Debat om indsatsen mod vold i nære relationer UD AF FAMILIENS VOLD - Debat om indsatsen mod vold i nære relationer Disposition Baggrunden for undersøgelsen Indsatsens sejre Voldindsatsens syv udfordringer Og 7 løsningsforslag Hvorfor fokus på vold

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

Hvad fortæller de unge om vold i Oqalliffik 1? Af: Lona Lynge

Hvad fortæller de unge om vold i Oqalliffik 1? Af: Lona Lynge Hvad fortæller de unge om vold i Oqalliffik 1? Af: Lona Lynge Kvinde blev gennembanket, Kvinde knivdræbt i Nuuk, 24-årig slået ned i Ilulissat og Unge gik amok i Nuuk er eksempler på overskrifter i Grønlands

Læs mere

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24 Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum nr. 1, december 2006 Nyt om Mentorskab Nyt om mentorskab er nyhedsbrev fra socialfondsprojekt Mentorservice. Det første nummer af nyhedsbrevet sendes ud elektronisk. Fra februar 2007 kan vores nyhedsbrev

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere