landsorganisation af kvindekrisecentre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "landsorganisation af kvindekrisecentre"

Transkript

1 om vold mod kvinder og børn 3 oktober 2008 nyt landsorganisation af kvindekrisecentre Stop voldsmændene Voldsmænd skal stoppes, før de slår første gang. Det mener amerikanske David S. Lee, der har specialiseret sig i forebyggelse af vold mod kvinder. Side 4 Mentorsucces Unge mentorer giver kvinder med minoritetsbaggrund hjælp, håb og netværk, når de har brudt med familien. LOKK og Ungdommens Røde Kors står bag. Side 5 Til Vietnam fra LOKK I Vietnam er det meget udbredt og accepteret, at mænd slår deres koner. LOKK har været med til at få det allerførste krisecenter i Vietnam på benene. Bagsiden Forældrelov svigter voldsramte familier Den nye forældreansvarslov giver automatisk delt forældremyndighed. Formålet er at sikre børns ret til at have to forældre. Men loven betyder, at selvom mor og børn er flygtet til et krisecenter, har den voldelige far stadig forældremyndighed, indtil sagen er behandlet. Det betyder, at barnet lever i usikkerhed i månedsvis, fordi myndighederne ikke er ordentligt forberedte på at håndtere sager med voldsramte børn. Det viser det første års erfaringer med den nye lov. Selvom en kvinde bliver udsat for vold og tager på krisecenter med sine børn, skal hun stadig dele forældremyndigheden med sin voldelige mand. Det er en konsekvens af den nye forældreansvarslov, der trådte i kraft 1. oktober sidste år. Loven betyder, at voldsramte kvinder ikke tør sende deres børn i institution eller skole, fordi faren har lige så meget ret til at hente børnene, da han har delt forældremyndighed. Desuden skal kvinden, ifølge loven, kommunikere med børnenes far for at aftale samvær. Ellers risikerer hun at blive anklaget for samværschikane - et begreb, der blev introduceret med den nye lov. Loven tager altså ikke højde for de skilsmisser, hvor der er vold, alkohol eller et meget højt konfliktniveau indblandet. Den automatik, der deler forældremyndigheden mellem forældrene, burde ikke gælde, når der er vold involveret. Men det gør den, fortæller jurist Peter Michael Toft fra LOKKs sekretariat. Langsom sagsbehandling Voldelige parforhold er dog tænkt ind i administrationen af forældreansvarsloven, viser bag grundsdokumenter fra Familiestyrelsen. Loven giver nemlig mulighed for at give en mor eller far midlertidig forældremyndighed i særlige situationer, hvis den ene forælder er flyttet på Fortsættes side 3

2 2 spørgsmål og svar leder Vi følger kritik ken nøje Kære Læser Den nye lov om skilsmisser hedder forældreansvarsloven. Det er desværre meget retvisende, for med den nye lov har vi som samfund reelt lagt ansvaret for skilsmisser i hænderne på forældrene selv. Dermed svigter vi de børn, der er de første ofre i konfliktfyldte skilsmisser. I dag er det de voldsramte børn, der kommer allermest i klemme, når loven automatisk deler forældremyndighed mellem mor og far. På krisecentrene ser vi hver dag kvinder og børn, der er bange for, hvad den nye lov betyder for dem. Vi ser børn, der forhindres i at komme i skole og institution, og vi ser, hvordan de lange ventetider i forældremyndighedssagerne slider i forvejen tyndslidte nerver endnu tyndere. Politikerne, statsforvaltningerne og domstolene har alt for lidt erfaring med voldsramte familier til, at de har kunnet lave en lov, der virker. De ved ikke, hvad det vil sige at være så bange for sin partner, at man ikke tør sige ham imod, når man sidder i statsforvaltningen eller er indkaldt til mægling ved domstolen. De har ikke taget højde for, at sagsbehandling af en midlertidig forældremyndighed kan tage så mange måneder, at kvinder og børns liv går helt i stå. Forældreansvarsloven kan lige nu fejre et års jubilæum. Men der er ikke meget at fejre, for loven sikrer ikke kvinder og børn godt nok. Derfor vil LOKK arbejde for, at loven ændres, så den ikke automatisk giver forældremyndighed til begge forældre, hvis der er vold i parforholdet. Birgit Søderberg, Forkvinde, LOKK Den nyudnævnte justitsminister Brian Mikkelsen (K) om forældreansvarsloven. Hvilket indtryk gør kritikken af loven fra organisationer som Børns Vilkår, LOKK og Mødrehjælpen på dig? Da loven blev lavet, lyttede vi til de pågældende organisationers viden og erfaring, og Familiestyrelsen har løbende kontakt med dem. Styrelsen har blandt andet været med til at udarbejde LOKKs nye krisecentererklæring. Men også på konkret sagsniveau er der kontakt. Så den rejste kritik bliver fulgt nøje, og vi er meget lydhøre over for den. Hvad gør I for at sikre, at voldsramte kvinder ikke skal dele forældremyndigheden med en voldelig mand? Hvis barnet eller andre i familien bliver udsat for vold, kan det betyde, at fælles forældremyndighed ikke er i barnets interesse. Derfor kan domstolene vælge at ophæve den fælles forældremyndighed, hvis en af forældrene beder om det. Der er desuden taget højde for, at der vil være sager med særligt behov for at træffe en hurtig afgørelse om midlertidig forældremyndighed. For eksempel i sager hvor en forælder er flyttet på krisecenter med barnet på grund af vold. Ellers vil den anden forælder kunne få barnet udleveret fra skole, daginstitution eller lignende. Hvordan evalueres forældreansvarsloven? Alle partier bag loven følger dens anvendelse og implementering nøje - særligt effekten af de nye muligheder i loven. Familiestyrelsen er derfor ved at iværksætte en undersøgelse af domstolenes administration af forældreansvars loven. Derudover ved jeg, at Familiestyrelsen i samarbejde med statsforvaltningerne løbende følger forældreansvarslovens virkninger tæt. Dette indebærer blandt andet, at der på centrale områder vil blive indhentet statistiske oplysninger, herunder om virkningerne af fælles forældremyndighed. Justitsminister Brian Mikkelsen (K) foto: klaus holsting Vil I ændre den automatiske delte forældremyndighed, når loven revideres? Det er endnu for tidligt at udtale sig om eventuelle ændringer af forældreansvarsloven. Vi afventer en evalueringsrapport, som vi forventer er klar i 2011.

3 forældreansvarslov 3 Fortsat fra forsiden første år med forældreansvarsloven Forældreansvarsloven trådte i kraft den 1. oktober 2007 og skal efter planen evalueres dette efterår. Som noget nyt har alle krisecentre og statsforvaltninger i august i år fået en skabelon til en krisecentererklæring, der skal gøre det lettere og hurtigere, at videreformidle viden om familien fra krisecentret til myndighederne. LOKK har deltaget i det forberedende arbejde sammen med Familiestyrelsen. I første kvartal af 2008 var der 2840 uenighedssager om forældremyndighed og bopæl. Det viser rede gø relser til Folketingets Rets udvalg. Man registrerer ikke, hvor mange sager, der indeholder anklager om vold, incest og misbrug, men en række statsforvaltninger skønner, at det drejer sig om mindst 10 procent af alle sagerne. Kilde: Familiestyrelsen, Folketinget krisecenter med barnet, og volden er tilstrækkeligt dokumenteret. Men både krisecentre, LOKK og advokater med lignende sager har erfaret, at det går alt for langsomt med at tildele den midlertidige forældremyndighed. Det tager mellem fire og seks måneder at få afgjort en midlertidig forældremyndighed, og i den tid kan børnene ikke komme i institution eller skole, fortæller Hanne Thiim, stedfortræder på Roskilde Kvindekrisecenter. Skoler og institutioner vil som regel ikke have børnene, fordi barnets far har ret til at hente, og pædagoger og lærere ikke ønsker at stå med ansvaret for at udlevere børnene. Flytter kvinden til en anden kommune for at komme på krisecenter væk fra sin voldelige partner, kan hun heller ikke udmelde børn fra institutioner eller skoler, da hun ikke har den fulde forældremyndighed. Kvinderne bliver derfor nødt til at sygemelde sig fra deres arbejde, så de kan passe deres børn, og de ender ofte med at blive fyret, fortæller Hanne Thiim. Mægling uden fagkundskab Advokat Pia Deleuran arbejder med familieret og er rystet over effekterne af den nye lovgivning. Derfor udgiver hun sammen med Dansk Kvindesamfund og DJØF et hæfte om loven og dens konsekvenser, der lanceres på et debatmøde den 22. oktober. Målet er at få ændret loven, så kvinder og børn opnår bedre beskyttelse. Statsforvaltningerne, der administrerer forældremyndigheds- og samværsspørgsmålet, har nemlig ikke tilstrækkelig viden om dynamikkerne i voldsramte familier, mener advokaten. Når familien er sammen, ser vi det som et problem, at far slår. Men når forældrene går fra hinanden, er det pludselig i barnets interesse at se sin voldelige far. Han skifter fra at have et problem til at blive set som en god nok far. Derfor indkalder statsforvaltningerne voldsramte kvinder til forligsmøder med deres eks-partner uden at tage højde for, hvor vanskeligt det er for kvinderne at sige fra. Hvis kvinderne udebliver, får det konsekvenser juridisk. Kvinderne kan ses som usamarbejdsvillige, og i sidste ende kan de blive anklaget for samværschikane, hvis de holder sig væk fra deres voldelige partner, fortæller Pia Deleuran. Hæftet om forældreansvarsloven indeholder en lang række beretninger fra det virkelige liv om familier med et højt konfliktniveau, hvor det er børnene, der ender med at komme i klemme. Normalt finder man en endelig løsning ved domstolene, hvis folk ikke kan forhandle sig til rette selv. Men her fastholder vi familier i konflikter, fordi de kan dømmes til fælles forældremyndighed, siger Pia Deleuran. Hun mener, at det er uacceptabelt, at en kvinde kan ende med at være tvunget til at dele forældremyndighed med sin voldelige eks-partner og til at skulle samarbejde på alle mulige måder om børnene. Fastholdt i konflikt Selv når moderen har fået tildelt forældremyndigheden, giver den nye lov faren vidtrækkende rettigheder. Også en voldsudøvende far vil således have ret til at blive orienteret om og komme til alle arrangementer på børnenes institutioner og skoler. Først når det er gået galt, og det kan bevises at faren har misbrugt sin ret, kan man tage den fra ham. Det betyder igen, at mor og børn skal leve i et vakuum i den tid, hvor sagen verserer. Reglerne om orientering og kontakt gør, at det kan være svært for børnenes mor f.eks. at skjule sin adresse, da fx klasselister cirkulerer frit. På krisecentrene efterlyser personalet, at myndighederne får et større indblik i voldsproblematikkerne og de særlige behov hos børn og kvinder, der er ramt af vold. Der burde sidde medarbejdere i statsforvaltningerne som ved, hvorfor mægling ikke er en oplagt mulighed. Nogen, der ved, hvad volden betyder for børn, og hvilke mekanismer, der er mellem kvinde og mand, siger Hanne Thiim fra Roskilde Kvindekrisecenter. Hun efterlyser også en langt hurtigere reaktion fra statsforvaltningerne i forhold til de nuværende måneders sagsbehand lingstid. Den midlertidige forældremyndighed burde kunne gives i løbet af max en måned, så børnene kan komme videre med deres liv, siger Hanne Thiim. Næstformand i folketingets retsudvalg Anne Baastrup mener, at en midlertidig forældremyndighed bør kunne gives endnu hurtigere. Hvis der er vold i forholdet, og det er politianmeldt, bør det ikke tage mere end et par dage at tildele en midlertidig forældremyndighed, siger hun. Anne Baastrup mener ikke, at det er loven, der er problemet, men administrationen af den. Forældreansvarsloven er klokkeklar. Det, der er brug for, er, at de forskellige statskontorer begynder at bruge loven, som den er tænkt. At de også begynder at læse bemærkningerne i loven og handle efter dem. Hvis det er sådan at be mærkningerne ikke følges, så har justitsministeren et problem. Loven handler om, at barnet skal i centrum. Punktum, siger hun. af stine carsten kendal

4 4 forebyggelse Voldsmænd skal stoppes, før de slår første gang Man skal forebygge mænds vold mod kvinder, inden det første slag falder. Det mener amerikaneren David S. Lee, der arbejder med at ændre rammerne for unge mænd i Californien, så volden slet ikke opstår. Vi kan ikke bygge nok fængselsceller, og krisecentre løser ikke problemet. Vi bliver nødt til at ændre forholdene i samfundet for at komme problemet med vold mod kvinder til livs. Amerikaneren David S. Lee siger tingene, som de er, og han ved, hvad han snakker om. Han har beskæftiget sig med vold mod kvinder hele sit voksenliv - og også en del af sin barndom med en mor, der var aktiv i kvindebevægelsen og frivillig på de første kriselinjer for voldsramte kvinder i 70 erne. LOKK Nyt møder ham, da han er i Danmark for at holde foredrag om netop forebyggelse af vold mod kvinder. Som teenager blev jeg og mine brødre opdraget med, at vold mod kvinder, er et meget vigtigt emne. Langt de fleste tilfælde af partnervold og seksuelle overgreb er mænds overgreb mod kvinder. Derfor er mænd nødt til at være i stand til at tale om det, mener David S. Lee, der er direktør for forebyggelse i CALCASA (Den Californiske Sammenslutning mod Seksuelle Overgreb). De sidste tre år har han blandt andet været med til at lede kampagnen MyStrength under sloganet: Min styrke skal ikke gøre skade. Kampagnen, der er rettet mod 14 til 18-årige drenge, har til formål at forebygge førstegangsovergreb. Vold skal slet ikke opstå Løsningen er ikke at stoppe den konkrete situation, men at forhindre den i at opstå i første omgang. Når vi skal sætte en kampagne i søen, er det første vi gør at kortlægge styrkerne i det lokalsamfund, vi vil påvirke. Det kræver en systematisk proces, der fremmer et sundt miljø og en opførsel, der mindsker sandsynligheden for, at der overhovedet opstår voldssituationer, forklarer David S. Lee. Han mener, at hvis et forebyggelsesprojekt skal have effekt, er det vigtigt at sætte ind på alle fronter og at sikre en lokal forankring af projektet. Derfor er det altid et lokalt krisecenter, der leder kampagnen og skræddersyr den, så den passer til netop det område. For de lokale krisecentre kender deres lokalsamfund og ved hvilke problemer, der er i området. Ved hjælp af markeds undersøgelser, finder CALCASA ud af, hvor der er behov for at skabe forandringer, og hvilke ressourcer, der er til rådighed. Ud over massive kampagner med plakater og radiospots arbejder man med skoler, sportsklubber og religiøse organisationer. Der bliver også oprettet klubber, hvor unge mænd lærer, hvordan de kan være med til at gøre en forskel. Trænere og lærere kan forhindre vold I MyStrength -kampagnen ser vi på, hvordan unge mænd bliver formet i de institutioner, der David S. Lee har netop været i Danmark foto: solveig willum

5 mentorhjælp 5 er med til at opdrage dem. Sportsklubber spiller for eksempel en central rolle. Her lærer de unge traditionelt set, at det handler om at vinde, og at det er lige meget, om der er nogen, der kommer til skade undervejs. Det er den slags omstændigheder, der er med til at skabe rammerne for, at vold mod kvinder opstår, siger David S. Lee og fortsætter: Ved at få trænere og lærere til at være med i kampagnen, sikrer vi, at mennesker, der allerede er forbilleder for de unge, er med til at forstærke budskabet og sikre en kontinuerlig indsats. Når træneren går ud og siger, at vold mod kvinder ikke er i orden, bliver han en del af løsningen i stedet for en del af problemet. David S. Lee bruger sine mange års erfaring med forebyggelse af vold fremadrettet, men han lægger vægt på, at man ikke bare kan bruge tidligere erfaringer som skabelon og overføre dem direkte til fremtidige tiltag. I alle samfund skal man se på, hvilke ressourcer der er, og hvor det bedst kan betale sig at sætte ind. Jeg tror ikke, at det, der virker i Californien, nødvendigvis er det samme som det, der virker i Danmark. Men jeg tror, at processen med at kortlægge sine styrker og svagheder vil virke overalt. af solveig willum Mentorer hjælper unge kvinder på benene igen En jævnaldrende mentor kan være en uvurderlig støtte for unge kvinder med anden etnisk baggrund, der har brudt med deres familie og været på krisecenter. LOKK har sammen med Ungdommens Røde Kors lavet en mentorordning, hvor kvinderne bliver sat sammen med jævnaldrene mentorer, når de skal i gang med livet igen. om mentorprojektet Mentorordningen henvender sig til kriseramte kvinder med anden etnisk baggrund end dansk mellem 18 og 25 år. Mentorerne er unge kvinder mellem 20 og 30 år. Mentorordningen har i øjeblikket fem kriseramte kvinder tilknyttet i Københavnsområdet og tre på venteliste. Projektet bliver nu også startet op i Århus. Måske drikker de bare en kop kaffe eller går i biografen. Det kan også være, at de skriver en jobansøgning eller sammen finder ud af, hvor elmåleren i den nye lejlighed skal aflæses. Uanset hvad kan en mentor være en nøgleperson for kvinder med anden etnisk baggrund, der har brudt med deres familie og skal til at skabe sig et nyt liv og netværk. For det er hård kost at gøre op med familien og/eller et tvangsægteskab og flytte på krisecenter. Men næsten lige så hårdt er det at etablere et helt nyt liv efter krisecenteret. Derfor har LOKK sammen med Ungdommens Røde Kors lavet en mentorordning kaldet Connect. Ordningen går ud på, at de unge etniske minoritetskvinder får tilknyttet to mentorer, som er unge kvinder lige som dem selv. Det er meget ensomt at være på flugt, og kvinderne er meget alene, når de har sagt farvel til deres netværk. Mentorerne kan hjælpe med at skabe nye kontakter. De tilbagemeldinger, vi får, viser, at det er meget frugtbart både for de frivillige og for de kriseramte, fortæller Farwha Nielsen, der er tværkulturel projektleder hos LOKK. Et frirum Kvinden og mentoren mødes typisk tre timer hver 14. dag. Mentorerne er selv unge kvinder mellem 20 og 30 år typisk studerende, der både har en personlig og en faglig interesse i det frivillige arbejde. Projektet har kørt i et år og er så stor en succes, at der er brugere på venteliste og ved at blive hvervet flere frivillige. LOKK står for at uddanne de frivillige gennem et to-dages introkursus samt supervision og efteruddannelse fire gange om året. Da kvinderne, de frivillige skal hjælpe, tit er på flugt fra deres familie, er der nogle helt klare sikkerhedsmæssige foranstaltninger i projektet, fortæller Anna Hagsted Olsen, der sammen med Sisse Gry Olsen er aktivitetsansvarlig for Connect hos Ungdommens Røde Kors. Vi har fået virkeligt positive tilbagemeldinger fra kvinderne om, at de er glade for den ekstra støtte og opbakning, de får fra mentorerne. Møderne er et frirum for kvinderne, hvor de kan snakke med nogen, der udelukkende er der for deres skyld, siger Anna Hagsted Olsen. af solveig willum og signe eriksen tonsberg

6 6 frivillige Frivillige handymænd hjælper på krisecenter En gruppe frivillige går til hånde på Århus Krisecenter, hvor de fungerer som alt fra havemænd til flyttefolk. For krisecenteret er hjælpen uvurderlig. De skruer i væggene, luger i bedene og agerer flyttemænd. Opgaverne er mange og blandede, når en gruppe frivillige fra Valgmenigheden i Århus hjælper til på Krisecenter Århus den første søndag i hver måned. De hjælper blandt andet med at gøre rent, ordne have og rydde op. Andre gange står de for det praktiske, når kvinderne fra krisecenteret skal flytte i egen bolig. Krisecenteret har ikke mange ressourcer. Derfor er det fantastisk for os at komme ud og mærke, at vi gør en forskel for kvinderne, siger Peter Madsen fra Valgmenigheden, der er en kristen menighed uden for folkekirken. Han har blandt andet været med til at ordne krisecenterets have, og sidst satte han reoler op på væggen. De frivillige har også organiseret en indsamling af møbler, som kvinderne på krise centeret kan vælge fra, når de flytter i egen bolig. Ofte mangler kvinderne selv det mest ba sale udstyr til boligen. På et tidspunkt flyttede de frivillige for en kvinde, der hverken havde kaffe kopper eller en seng at sove i, fortæller Peter Madsen. Sidder længe i flyttekasserne Det er Anne Kjeldgaard, der som døgnmedarbejder på Krisecenter Århus har startet samarbejdet med de frivillige fra Valgmenigheden, som hun kun har ros til overs for. Fra begyndelsen, har det været vigtigt for hende, at de ikke skulle missionere over for kvinderne. Men jeg oplever, at Valgmenigheden har meget stor respekt for krisecenterets værdier. De er helt afklarede med, at det er os, der er de professionelle, siger Anne Kjeldgaard. Problemet for mange af de kvinder, der flytter fra krisecenteret, er, at de sidder rigtig længe med uudpakkede flyttekasser, når de er flyttet ud i egen bolig. Ofte kan de ikke overskue at komme i gang med at opbygge et nyt hjem, fortæller hun. Jeg ville selvfølgelig ønske, at vi fik ressourcerne til selv at håndtere situationen for kvinderne, men som tingene er nu, er de frivilliges indsats helt uundværlig, siger Anne Kjeldgaard. Mænd er også i orden Hendes bekymringer ved at tilknytte Valgmenigheden er blevet gjort til skamme. Det er lidt spøjst, men man kan vel sige, at de er som sendt fra himlen. Vi har som sagt ikke ressourcer til at hjælpe kvinderne med livet efter krisecenteret, og derfor er det flot, at de frivillige stiller op. De kommer med de bedste intentioner, og jeg er imponeret over deres entusiasme, siger hun. Udover den praktiske hjælp er sidegevinsten ved samarbejdet med de frivillige, at kvinderne får et indtryk af, at det ikke er alle mænd, der er voldelige og opfører sig dårligt. Og det er Peter Madsen fra Valgmenigheden meget bevidst om. Vi gør vores bedste for at optræde venligt, lytte til kvinderne og vise interesse for deres situation. Det er vigtigt for os at signalere, at vi er der for at hjælpe dem, og derved viser vi også, at mænd godt kan opføre sig ordentligt, siger han. af claus georg kjær Udgivelser Hviskelegen. En nyudgivet børnebog af Morten Dürr med illustrationer af Peter Bay Alexandersen. Bogen sætter temaet vold i familien på dagsordnen - på børnenes præmisser. Anna er den nye pige i klassen. Hun siger aldrig noget. En dag vil Sarah og hendes veninder have hende med til hviskeleg. Anna hvisker: Min far slår mig. Sarah vil gerne hjælpe. Men hvordan? Bogen henvender sig til børn fra 2. til 5. klasse og er udgivet på Forlaget Carlsen. Pris: 169,95 kr. Læs mere på

7 nyt 7 Brobyggeren er landet LOKKs nye sekretariatsleder Lene Johannesson er garvet i krisecenterverdenen - men ny i LOKK. Hendes mission er at bygge bro mellem LOKK og den hverdag, krisecentrene lever i. Lene Johannesson ser sig selv som brobygger mellem krisecentrene og LOKKs organisation. foto: claus boesen Den 15. august i år skiftede Lene Johannesson jobbet som souschef på Kvindehjemmet i Lyngby ud med posten som konstitueret sekretariatsleder i LOKK. Selvfølgelig er det noget helt andet at arbejde i LOKK end på et krisecenter og dog. For målet er jo det samme: At bekæmpe mænds vold mod kvinder, forklarer Lene Johannesson. Hun ser brobyggerrollen, som en af sine vigtigste. Efterhånden som LOKK vokser, er rollen som brobygger mellem sekretariatet, krisecentrene og bestyrelsen blevet vigtigere. Jeg kommer ude fra krisecenterverdenen og havde ikke på forhånd et særligt detaljeret kendskab til de mangeartede arbejdsopgaver, sekretariatet løser. Ligesom jeg ikke tror, at sekretariatet altid helt ved, hvordan hverdagen ser ud på krisecentrene. Dér kan jeg bygge bro, forklarer hun. Lene Johannesson har arbejdet inden for fami lie området, siden hun blev færdiguddannet socialrådgiver i Hun har arbejdet på forskellige behandlingshjem og institutioner, i socialforvaltningen og senest otte år i Kvindehuset i Lyngby. Foreløbig er hun ansat som konstitueret sekretariatsleder i LOKK indtil næste generalforsamling i marts næste år. Her skal det besluttes, hvordan LOKK skal organiseres fremover. Min vision er, at være med til at videreudvikle LOKK og være med til at sætte de problemer og mærkesager, der er, på dagsordnen, siger hun. Hun mener, at en af LOKKs største styrker er, at krisecentrene samlet har en kæmpe erfaring, viden og magt. Det er klart en af LOKKs styrker, og det skal vi fastholde ved fortsat at være synlige og sætte problemer med vold i familien på dagsordnen i medierne og over for politikere og myndighedspersoner, siger hun. Lene Johannesson er 56 år, gift, har to voksne sønner og bor i Espergærde. Arbejdet med at udvikle og fremtidssikre LOKK er i fuld gang. LOKKs organisationsudviklingsgruppe holder seminar lørdag den 29. november i Vejle. To repræsentanter fra hvert krisecenter, LOKKs sekretariat og bestyrelsen er indbudt til at deltage. Telefonhjælp til forældre Er det i orden, at min datter dyrker sport og går til fester? Kan jeg sende mine børn på lejrskole? Hvad skal jeg gøre, når min søn ikke vil tage den uddannelse, jeg ønsker? Den slags spørgsmål og alle mulige andre kan forældre med flygtninge- og indvandrerbaggrund få sparring til at løse ved at ringe til LOKKs anonyme forældretelefon. Telefonen er åben to gange om ugen og har eksisteret i knapt et år. Projektmedarbejder Eva Bøgelund fra LOKK har arbejdet med flygtninge og indvandrere i mange år. Vi har ekspertisen og kender de særlige problemstillinger, der kan være i flygtninge- og indvandrerfamilier. Forældregruppen har været overset. Men vi ved, at der er et behov for rådgivning, for vores anden telefonrådgivning, der er målrettet unge med anden etnisk baggrund, er en stor succes. Forældretelefonen er oprettet ud fra devisen, at når unge har problemer, vil der også være nogle forældre involveret. Det er de forældre, vi gerne vil have fat i med forældretelefonen, forklarer Eva Bøgelund. Telefonen er oprettet med støtte fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den er åben mandag fra klokken og onsdag fra klokken Forældretelefonens nummer er: Find pjecen om Forældretelefonen på

8 internationalt LOKKs folk sammen med en hollandsk kollega og repræsentanter for Womens Union Vietnam. Det er Mette Volsing siddende til venstre og Anette Rye stående i midten og ved siden af Anne Mau, tidligere sekretariatsleder i LOKK. telefoner Fra LOKK til Vietnam De danske krisecentre er langt fremme - også set med internationale øjne. LOKK har brugt erfaringerne til at hjælpe det første krisecenter i Vietnam på benene. For vietnamesiske kvinder skal også have et sikkert sted at gå hen, når hverdagen krakelerer. Vietnamesiske kvinder, der er udsat for vold, har indtil nu ikke haft nogen steder at gå hen. Men det er der blevet lavet om på nu, hvor LOKK i samarbejde med lokale organisationer i landet har været med til at etablere det første krisecenter i Vietnam nogensinde. Det er Mette Volsing og Anette Rye, der har ledet Vietnam-projektet i fællesskab. Mette Volsing har den analytiske erfaring fra sit job som projektmedarbejder i LOKKs sekretariat, og Anette Rye har den praktiske erfaring fra sit arbejde som leder af krisecenteret i Nørresundby. Deres fælles vision var, at gøre det første krisecenter i Vietnam til prototypen på et godt krisecenter. Vi tog til Vietnam med tre mål: For det første skulle krisecenteret gøres i stand til at køre uden hjælp udefra og ende med at fungere som skabelon for fremtidige centre i landet. For det andet skulle vi hjælpe dem til at skabe et net værk i forhold til politi og sundhedsmyndigheder. Og for det tredje skulle vi hjælpe dem i gang med en systematisk dataindsamling, som de kan bruge fremadrettet, fortæller Mette Volsing. Uden kvinder falder familien sammen I Vietnam er kvinderne det nærmeste, man kommer på et socialt sikkerhedsnet. Det er dem, der tager sig af familiens syge, gamle og børn. Så hvis en kvinde forlader sit hjem, falder hele familien sammen. Derfor var det meget kontroversielt at starte et krisecenter i Vietnam. Mange steder mødte vi den opfattelse, at krisecentre er steder, der lærer kvinder at forlade deres mænd, fortæller Anette Rye og peger på en anden væsentlig kulturforskel: Det er stadig meget udbredt i Vietnam, at en mand har ret til at slå sin kone, og vold er ingen grund til at forlade sin mand. Men udviklingen arbejder for de vietnamesiske kvinder: Samtidig med at LOKK første gang rejste til Vietnam for at arbejde med det nye krisecenter, blev der vedtaget en ny vietnamesisk lov, så i november 2007 blev det forbudt at slå kvinder i Vietnam. Så timingen kunne ikke være bedre, fortæller Mette Volsing. I dag kører krisecenteret i Hanoi med plads til mellem 15 og 20 kvinder, og fungerer som skabelon for fremtidige krisecentre i Vietnam. af solveig willum privatfoto Hotline for voldsramte Svarer hele døgnet Ungerådgivningen Tirsdag 9-12 og torsdag Rådgivning til fagfolk Mandag - fredag (tors ) Rådgivning til forældre med etnisk minoritetsbaggrund kolofon udgiver Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK) ansvarshavende redaktør Forkvinde Birgit Søderberg indhold og produktion Kontrabande layout Mattias Wohlert illustration Nana Torp tryk Clausen Offset oplag issn numre Trykt udgave: Elektronisk udgave: Nyhedsbrevet udkommer 4 gange årligt og kan modtages gratis som pdf-fil. Send adresse til kontakt LOKK c/o 3F Kampmannsgade København V Tlf.: Fax: Mail: Udgivelsen er finansieret af Egmontfonden

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov Bond & Salskov En tabubelagt udfordring Dagens program Kort præsentation Partnervold Min historie Dialog i grupper Tak for i dag v. Mariann Salskov v. Marianne Baagø v. Mette Bond v. Mariann Salskov Hvem

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

nyt Erfaringer fra danske krisecentre bliver brugt i den arabiske verden Fokus på Mellemøsten

nyt Erfaringer fra danske krisecentre bliver brugt i den arabiske verden Fokus på Mellemøsten nyt OM VOLD MOD KVINDER OG BØRN DECEMBER 2013 lokk.dk Erfaringer fra danske krisecentre bliver brugt i den arabiske verden side 6 Alle skal med Regeringen udsendte i september målsætninger for de mest

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker For mange børn går alene med skilsmisse-tanker 15 pct. af de børn, der gennemlever en skilsmisse, taler slet ikke med nogen i forbindelse med forløbet. Det viser en ny stor undersøgelse blandt 1.018 danskere,

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Er din kollega... VOLD. har mange ansigter!

Er din kollega... VOLD. har mange ansigter! Er din kollega... reserveret? passiv? træt? fraværende? VOLD har mange ansigter! Arbejdspladsen gør en forskel Undersøgelser viser, at arbejdspladsen kan spille en afgørende rolle for at en kvinde kommer

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Information til frivillige HOLSTEBRO KRISECENTER

Information til frivillige HOLSTEBRO KRISECENTER Information til frivillige HOLSTEBRO KRISECENTER Information til frivillige Velkommen til Holstebro Krisecenter. Vi er glade for, at du har lyst til at yde en indsats og et frivilligt arbejde. Vi ved at

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær

KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær MINISTERIET FOR FAMILIE- OG FORBRUGERANLIGGENDER FAMILIESTYRELSEN KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær Den 9. marts 2005 J.nr. 04-5014-00045 1. Baggrunden for nedsættelsen af udvalget

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Med barnet i centrum. Med barnet i centrum

Med barnet i centrum. Med barnet i centrum Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed,

Læs mere

Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning

Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer

national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer regeringen Juni 2010 national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer regeringen Juni 2010 National strategi til bekæmpelse af vold

Læs mere

Sikkerhedsliste. Hotline 70 27 76 66 - svarer døgnet rundt. til dig, der er truet. www.etniskung.dk

Sikkerhedsliste. Hotline 70 27 76 66 - svarer døgnet rundt. til dig, der er truet. www.etniskung.dk Sikkerhedsliste til dig, der er truet Hotline 70 27 76 66 - svarer døgnet rundt www.etniskung.dk Denne folder er til dig, der er på flugt fra din familie på grund af vold, trusler eller tvang. Hvis du

Læs mere

Børn og unge på krisecentre skal også i skole. Undervisning til børn og unge på krisecentre 2

Børn og unge på krisecentre skal også i skole. Undervisning til børn og unge på krisecentre 2 Børn og unge på krisecentre skal også i skole undervisning til børn og unge på krisecentre Undervisning til børn og unge på krisecentre 2 Børn og unge på krisecentre skal også i skole undervisning til

Læs mere

Foreningen Et barn To forældre ansøger herved om tilskud til frivilligt socialt arbejde.

Foreningen Et barn To forældre ansøger herved om tilskud til frivilligt socialt arbejde. Et barn To forældre Rødby den 24. august 2007 Foreningen Et barn To forældre ansøger herved om tilskud til frivilligt socialt arbejde. Et barn To forældre ønsker herved at søge om et støttebeløb på kr.

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

Voldspolitik for Agerskov Børnehus.

Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Vold er for os. Fysisk overlast i form af overgreb, slag, spark, bid, spytning Psykisk overlast: Verbale og nonverbale trusler, herunder mobning, chikane eller nedsættende

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Socialudvalget Kopi til Den 22. oktober 2012 Aarhus Kommune 1. Resume I nærværende notat præsenteres en status på Århus Krisecenter. Notatet behandler en række forhold, der har været rejst

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

Viggo Bækgaard, Vamdrupvej 10E, 2610 Rødovre mail: vb@boernogsamvaer.dk tlf. 40 83 19 20

Viggo Bækgaard, Vamdrupvej 10E, 2610 Rødovre mail: vb@boernogsamvaer.dk tlf. 40 83 19 20 Viggo Bækgaard, Vamdrupvej 10E, 2610 Rødovre mail: vb@boernogsamvaer.dk tlf. 40 83 19 20 Social og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Rødovre, den 13. august 2015 pr. mail familieret@sm.dk

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

NYHEDSBREV. Bydelsmødre bringer håb og forandring i andre kvinders liv. Sommer 2013. Landsmøde for Bydelsmødre 2013 SOMMER 2013

NYHEDSBREV. Bydelsmødre bringer håb og forandring i andre kvinders liv. Sommer 2013. Landsmøde for Bydelsmødre 2013 SOMMER 2013 Sommer 2013 For os i sekretariatet er det hver dag en stor glæde at opleve, hvor vigtige Bydelsmødrenes indsats er både for Bydelsmødrene selv og for de kvinder, Bydelsmødrene hjælper. Det kan I blandt

Læs mere

Statsforvaltningen. Forstå spillereglerne og undgå juridiske faldgruber, efter I er gået fra hinanden for dit barns skyld

Statsforvaltningen. Forstå spillereglerne og undgå juridiske faldgruber, efter I er gået fra hinanden for dit barns skyld 12 juridiske ord du bør kende Hvad du bør vide om Statsforvaltningen Gratis e-bog om børn, forældre og Statsforvaltningen Forstå spillereglerne og undgå juridiske faldgruber, efter I er gået fra hinanden

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Når man skal dele ansvaret for et barn

Når man skal dele ansvaret for et barn konference Når man skal dele ansvaret for et barn CHRISTIANSBORG TORSDAG DEN 31.03.11 Center for Familieudvikling indbyder igen til konference 2011 er året, hvor Forældreansvarsloven revideres. Det er

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus, Jysk børneforsorg/fredehjem og Diakonhøjskolen indbyder til en årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen

Læs mere

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 1. Fysiske rammer Antallet af pladser og de fysiske rammer 1.1 Antal pladser og Haderslev Krisecenter har 4 pladser/værelser beliggende fysiske rammer

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Kommunernes velfærdsalliancer

Kommunernes velfærdsalliancer Kommunernes velfærdsalliancer KLs Ledertræf, 8. september 2011, Stine Carsten Kendal og Anne Kjær Skovgaard Sessionens program 10.30 Kommunernes velfærdsalliancer Social forebyggelse hvad er dit ansvar

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune efter 109 og 139 i lov om Social Service 2015-2016

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune efter 109 og 139 i lov om Social Service 2015-2016 UDKAST af august 2015 Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune efter 109 og 139 i lov om Social Service 2015-2016 Indledning Denne kvalitetsstandard er generel og retter

Læs mere

TEMAHÆFTE 3 FORÆLDREANSVARSLOVEN. hvad blev der af barnets tarv?

TEMAHÆFTE 3 FORÆLDREANSVARSLOVEN. hvad blev der af barnets tarv? TEMAHÆFTE 3 FORÆLDREANSVARSLOVEN hvad blev der af barnets tarv? Pia Deleuran (red.) Forældreansvarsloven hvad blev der af barnets tarv? Temahæfte 3 Fokus på brug af ikke-juridisk sagkyndige i familiesager

Læs mere

HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET

HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET INDHOLD INDLEDNING INDLEDENDE AFDÆKNING AF SAGEN Den første samtale med borgeren Risikovurdering Når

Læs mere

3.1. Bemærkninger vedrørende forslaget om udvidelse og styrkelse af rådgivningsforpligtelsen

3.1. Bemærkninger vedrørende forslaget om udvidelse og styrkelse af rådgivningsforpligtelsen Høringsnotat over udkast til lov om ændring af lov om social service (Udvidet og styrket indsats for kvinder på krisecentre og orienteringspligt for kvindekrisecentre og forsorgshjem, herberger mv.) 1.

Læs mere

En indledende orientering om projektets tilblivelse samt projektets organisationsplan ved børnesocialrb

En indledende orientering om projektets tilblivelse samt projektets organisationsplan ved børnesocialrb Præsentation af projekt vold i familien ved Skanderborg kommune En indledende orientering om projektets tilblivelse samt projektets organisationsplan ved børnesocialrb rnesocialrådgiver og projektmedarbejder

Læs mere

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi og handlingsplan mod vold 2014-2017 Mål: Voldsproblematikken skal tænkes ind i alle indsatser, der er rettet

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Ethvert seksuelt overgreb på børn og unge er et for meget Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Pjecen er udgivet af Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget 1.udgave, 1. oplag 2004 Redaktion: Erik L. Würtzenfeld.

Læs mere

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Ligestillingsudvalget, Socialudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 25, SOU alm. del Bilag 94 Offentligt Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Omfanget, karakteren og udviklingen samt

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie 22Foto: Scanpix sider Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du den sammenbragte familie til at fungere Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7 31 oktober 2013 Nr. 7-31. oktober 2013. Nr. 7 Seniorjobbere: Skriv endelig at vi morer os Der er plads til flere på Københavns Stadsarkiv Fotos: Per Sichlau Hvis man gerne vil vide, hvad børn vejede og

Læs mere

Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge

Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge Intro: Frivillige Fighters var en 3 timers tirsdagsbar i frivillighedens tegn, krydret med lokale ildsjæle, bands, mad og drikke -

Læs mere

Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter

Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Virksomhedsplan 2009-2010

Virksomhedsplan 2009-2010 Virksomhedsplan 2009-2010 S A B R O E G A A R D E N Samarbejde Anerkendelse Børn Respekt Omsorg Efteruddannelse Glæde Ansvar Aktivitet Ressourcer Dynamik Engagement Nytænkning 2 Indledning: For at tilgodese

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives

Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Hvad er kollegastøtte? At gå som katten om den varme grød skal/ skal ikke Mistrivsel/ ubalance

Læs mere

Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden

Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000

Læs mere

Kvalitetsstandard for Kvindernes Krise- og Aktivitetscenter Esbjerg jf. servicelovens 109 jfr. 139.

Kvalitetsstandard for Kvindernes Krise- og Aktivitetscenter Esbjerg jf. servicelovens 109 jfr. 139. Kvalitetsstandard for Kvindernes Krise- og Aktivitetscenter Esbjerg jfr. servicelovens 109 jfr. 139... 2 Bekendtgørelse nr. 631 af 15. juni 2006 om kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i lov

Læs mere

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde. 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk

Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde. 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk Disposition Integration via deltagelse i foreningslivet 3 synsvinkler på etniske foreninger Definitionen

Læs mere

KURSER OG FOREDRAG EFTERÅRET. Efteråret i Frivilligcenter Århus. Vi har i år opprioriteret vores. Læs mere om alle arrangementerne

KURSER OG FOREDRAG EFTERÅRET. Efteråret i Frivilligcenter Århus. Vi har i år opprioriteret vores. Læs mere om alle arrangementerne Efteråret i Frivilligcenter Århus byder på flere spændende arrangementer. Vi har to kurser, tre foredrag og to fyraftensmøder at byde på. Igen i år kan vi tilbyde det populære regnskabskursus som afholdes

Læs mere

Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret

Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Løn og Personale NOTAT 16-10-2012 Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret Forældreansvarsloven Forældreansvarsloven trådte i kraft

Læs mere

Udkast til reviderede kriterier for tildeling af tilskud 18

Udkast til reviderede kriterier for tildeling af tilskud 18 Udkast til reviderede kriterier for tildeling af tilskud 18 Kvalitetsstandard Servicelovens 18 Hvad er indsatsens lovgrundlag Serviceloven kapitel 5 Brugerinddragelse, rådgivende samarbejdsorganer m.v.

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil! Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 20. maj 2014 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Med henblik på at sikre kvinder og mænd har en ligelig adgang til krisecentre foreslås det, at pålægge Naalakkersuisut at gennemføre

Læs mere

Vedtægter for den Selvejende institution. Horsens Krisecenter Marts 2013

Vedtægter for den Selvejende institution. Horsens Krisecenter Marts 2013 Vedtægter for den Selvejende institution Horsens Krisecenter Marts 2013 1 Navn og hjemsted. Den selvejende institution, Horsens Krisecenter, har til formål midlertidigt at huse voldsramte kvinder og deres

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige - Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige At yde en form for kompensation for de fordele som gifte og samlevende har ved at være 2 om husstandens udgifter og gøremål: Det er navnlig en kompensation

Læs mere

Indhold. Forord 4 Organisation 5 Kvindekrisecentre 10 Rådgivning 14 Projekter og konferencer 18 Samarbejde 23 Økonomi 26 Bestyrelse og udvalg 29

Indhold. Forord 4 Organisation 5 Kvindekrisecentre 10 Rådgivning 14 Projekter og konferencer 18 Samarbejde 23 Økonomi 26 Bestyrelse og udvalg 29 Årsberetning 2014 Indhold Forord 4 Organisation 5 Kvindekrisecentre 10 Rådgivning 14 Projekter og konferencer 18 Samarbejde 23 Økonomi 26 Bestyrelse og udvalg 29 Redaktion: LOKK Sekretariat Grafisk design:

Læs mere

Formandens beretning 2014

Formandens beretning 2014 Formandens beretning 2014 Lektiehjælp for 0-9 klasse Vi har oprettet lektiehjælp for de mindste på Hovedbiblioteket i Birkerød. Med den nye skolereform troede de fleste børn, at de kunne nøjes med skolens

Læs mere

DEN RETTE HJÆLP til voldsramte kvinder

DEN RETTE HJÆLP til voldsramte kvinder DEN RETTE HJÆLP til voldsramte kvinder Pia Rovsing Clemmensen DEN RETTE HJÆLP til voldsramte kvinder Frydenlund Den rette hjælp til voldsramte kvinder Frydenlund og forfatteren, 2005 ISBN: 87-7887-410-6

Læs mere

LOKK voksenstatistik 2007. Kvinder på krisecenter

LOKK voksenstatistik 2007. Kvinder på krisecenter LOKK voksenstatistik 2007 Kvinder på krisecenter LOKK voksenstatistik 2007 Kvinder på krisecenter Lise Barlach 1 Servicestyrelsen og LOKK, 2008 Teksten kan frit citeres med tydelig kildeangivelse Lise

Læs mere

Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning

Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Indhold Indledning... 1 Forældremyndighed... 1

Læs mere

Rapport fra: Høring Onsdag den 28. april 2010 Fællessalen, Christiansborg. Fokus på barnets perspektiv i Forældreansvarsloven

Rapport fra: Høring Onsdag den 28. april 2010 Fællessalen, Christiansborg. Fokus på barnets perspektiv i Forældreansvarsloven Rapport fra: Høring Onsdag den 28. april 2010 Fællessalen, Christiansborg Fokus på barnets perspektiv i Forældreansvarsloven Den 28. april 2010 afholdt daspcan, Dansk Selskab til Forebyggelse af Børnemishandling

Læs mere

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Rejseholdet - Grønland Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Lidt om mig Ivalu Nørreslet, cand.mag. fra Roskilde Universitet, Danmark AC-Fuldmægtig

Læs mere

Kvindekrisecenter-erklæring for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk som ikke har opnået permanent opholdstilladelse i Danmark ved henvendelse

Kvindekrisecenter-erklæring for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk som ikke har opnået permanent opholdstilladelse i Danmark ved henvendelse KVINDEKRISECENTER-ERKLÆRING Kvindekrisecenter-erklæring for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk som ikke har opnået permanent opholdstilladelse i Danmark ved henvendelse til myndighederne Skemaet

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere