Sammenbrud af anbringelser breakdowns in placements

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammenbrud af anbringelser breakdowns in placements"

Transkript

1 University College Sjælland Sammenbrud af anbringelser breakdowns in placements Hvor hører jeg til? Hvem er jeg? Hvad vil jeg? En Kvalitativ undersøgelse af betydning for gentagende sammenbrud i anbringelser for de unges identitetdannelse i alderen år. A qualitative study of the impact of repeated breakdowns in placements for young people's identity formation aged years. Racha Bassam Azzam Sor Semester Juni 2013 Vejleder: David Brian Borup Må ikke udlånes Campus Roskilde Socialrådgiveruddannelsen Projektrapporten er udarbejdet af socialrådgiverstuderende ved University College Sjælland som led i uddannelsesforløbet. Rapporten foreligger urettet og ukommenteret fra University College Sjællands side, og er således udtryk for den studerendes egne synspunkter. Denne rapport eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatterens tilladelse. 1

2 Indhold Abstract... 4 Resume... 4 Kapitel 1. Indledning... 5 Baggrund og tendenser mht. det valgte emne:... 5 Forskningsvandring/ andre undersøgelser om emnet:... 6 Emnets relevans for socialt arbejde:... 6 Problemstilling:... 7 Problemformulering:... 8 Afgrænsning:... 8 Definition af projektets centrale begreber:... 9 Kapitel 2. En beskrivelse af det fænomen du ønsker at undersøge: Indledning: Fremvækst- tilblivelse baggrund: Makroniveau: Mesoniveau: Mikroniveau: Kapitel 3. Videnskabsteoretiske overvejelser: Indledning: Fænomenologien: Hermeneutikken: Kapitel 4. Empirisk undersøgelsesmetode: Indledning: Det Kvalitative interview Valg af informanter: Rammer omkring interviewene: Interviewsituationen: Databearbejdning: Analysestrategi: Kapitel 5. Projektets teoretiske udgangspunkt: Indledning:

3 En redegørelse af den teori du vælger for at analysere/belyse problemformulering: Tilknytningsteori: Kriser og identitet: Præsentation af informanterne: Kapitel 6. Analyse: Del 1: Informanternes tilknytning til deres omsorgspersoner i en tidlig alder, herunder troen på mig selv og de andre Del konklussion: Del 2: Informanterne syn på sig selv og deres identitetsdannelse, herunder hvem er jeg? og hvor hører jeg til? Del konklusion: Del 3: Konsekvenserne i voksenlivet, herunder brud flader Delkonklusion: Kapitel 7. Metodediskussion: Kapitel 8. Konklusion: Kapitel: 9 Perspektivering Litaraturliste: Bilag 1:Interviewguide Bilag 2:Interview med Liza Bilag 3:Interview med Janni Bilag 4:Interview med Lars

4 Abstract A big part of the children and teenagers who is placed outside their homes, are being placed due to the lack of care in their homes. The reason for placing these children is to create an environment with stability, safety and continuity. In this project there will be looked into, what breakdowns in placements, and hereby the lacking of stability and continuity in everyday life, can lead to psychosocial problems among the person that is placed. The assignment is based on three subjective life stories told by former youths who talk about their experiences and feelings about their collapse in placements. In this project, Erik H. Erikson's theory of identity formation and John Bowlbys theory of attachment will be used to analyze the three life stories in order to find out whether or not their collapses in placements have had an impact on the young people's upbringing, and how it has affected their identity formation. The main conclusions of this project, is that the lack of stability and continuity in the young people's placement affects their ability to create links and relationships with their surroundings, and thereby their ability to have confidence in other people, and hereby also to form relationships with other people in adult life. Resume En stor del af de børn og unge, der bliver anbragt uden for hjemmet, bliver anbragt pga. manglende omsorg i hjemmet. Formålet med at anbringe disse børn er at skabe stabilitet, tryghed og kontinuitet i deres tilværelse. I dette projekt undersøges der, hvad sammenbrud i anbringelser og dermed manglende stabilitet og kontinuitet i hverdagen, kan medføre af psykosociale problemer hos den unge anbragte. Opgaven tager udgangspunkt i tre subjektive livshistorier, fortalt af tidligere anbragte unge, som fortæller om deres erfaringer, oplevelser og følelser omkring deres sammenbrud i anbringelser. I dette projekt vil Erik H. Eriksons teori om identitetsdannelse og John Bowlbys teori om tilknytning blive brugt til at analysere de tre livshistorier for at finde frem til, hvad sammenbrud i anbringelser har haft af betydning for de unges opvækst, og hvordan det har påvirket deres identitetsdannelser. De vigtigste konklusioner, projektet når frem til, er at manglende stabilitet og kontinuitet i de unges anbringelser har betydning for deres mulighed for at skabe tilknytning og relationer til sine omgivelser og dermed for at nære tillid til sine medmennesker, og dermed også at danne relationer til andre mennesker i voksenlivet. 4

5 Kapitel 1. Indledning Baggrund og tendenser mht. det valgte emne: Mange børn og unge vokser op i gode og trygge omgivelser. Men det er ikke altid en realitet for de børn og unge der er blevet anbragt uden for hjemmet. Børn og unge anbringes udenfor hjemmet for at få skabt stabilitet, tryghed og kontinuitet i deres tilværelse. Det kan være en stor og vanskelig opgave, at støtte disse børn og unge samt deres familier, gennem forskellige sociale foranstaltninger. På trods af børnenes og de unges vanskeligheder og dårlige vilkår, har de ret til de samme muligheder som deres jævnaldrende. Formålet med den særlige støtte til børn og unge, er nedfældet i lov om social service, kapitel 11, 46: Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. (Jappe, 2010, s. 53) Det fremgår ud fra SFI rapporten Sammenbrud i anbringelser af unge at næsten halvdelen af alle teenagere, der bliver anbragt uden for hjemmet, oplever sammenbrud i forløbet. Det viser den hidtil største undersøgelse om hvad, der går galt i unges anbringelser (SFI). Fænomenet sammenbrud i anbringelser har vist sig mest, at berører unge i teenagealderen. SFI undersøgelsen kom frem til en sammenbrudsfrekvens på 44 % i anbringelser af unge mennesker. Resultatet adskiller sig ikke meget fra andre lande, men synes meget høj. Sammenbruddene skete for næsten to tredje del af de adspurgte inden for et år, hvilket understreger hvor sårbar den første tid i en anbringelse er. Hvis vi alene ser på de årige, så udgjorde disse tre årgange 41 pct. af samtlige nyanbringelser i 2008, mens hele 69 pct. af anbringelserne vedrørte gruppen af årige (ankestyrelsen 2009). Mange anbringelser sker på baggrund af ustabilitet i børn og unges opvækst, hvilke kan være brudte relationer til voksne, ustabil organisering af hverdagen, og det er derfor vigtigt, at der bevares fokus på kontinuitet og stabilitet. For at et barn kan have gode udviklingsmuligheder, har barnet brug for stabilitet og kontinuitet på en række områder, det kunne være kontinuitet i de primære omsorgspersoner og stabilitet i forhold til hvor mange omsorgsmiljøer barnet oplever i deres anbringelsesforløb (Kildedal,1996, s ) Dette finder jeg meget tankevækkende og finder det spændende at undersøge nærmere idet formålet med en anbringelse er, at skabe kontinuitet og stabilitet i de udsatte unges liv for 5

6 herunder, at sikre de unges opvækstvilkår samt sikre deres muligheder for personlig udfoldelse og personlig udvikling med forberedelse til et godt og selvstændigt voksenliv (Barnets reform 2011 s. 182). Jeg synes det er relevant at undersøge nærmere om diskontinuitet og ustabilitet kan have konsekvenser for den unge og dennes personlighedsudvikling. Forskningsvandring/ andre undersøgelser om emnet: Jeg vil her komme med et andet eksempel på undersøgelser, der er fortaget i forhold til det valgte emne. Som nævnt i min indledning har der gennem de senere år været en øget interesse indenfor fænomenet sammenbrud i anbringelser af børn og unge. Man er blevet mere opmærksom på, at en stor del af de anbringelser af børn og unge, som iværksættes af det offentlige, ikke lader sig gennemføre. En række internationale studier peger på, at op mod halvdelen af de anbragte unge oplever, at deres anbringelsesforløb bryder sammen, ofte kort tid efter, at anbringelsesbeslutning er truffet (Egelund, 2006). Tine Egelund m.fl. har udarbejdet et flerårigt forskningsprojekt med titlen, Sammenbrud i anbringelser af unge- erfaringer forklaringer og årsager bag. Forskningsprojektet omhandler unge anbragte uden for hjemmet. Projektets formål har været, at komme nærmere en forståelse af de forhold som gør sig gældende for sammenbrud af anbringelserne. Projektet rummer både en kvantitativ undersøgelse og en kvalitativ interviewundersøgelse. Den kvalitative undersøgelse udgør 45 semistruktureret interviews. 10 af informanterne er unge som har oplevet at blive anbragt 1 til 11 gange. Resten af informanterne er aktører, som har haft indflydelse på anbringelsesforløbet, herunder forældre, sagsbehandler, personale på anbringelse steder, kontaktpersoner m.fl.(egelund, 2010, s.11-12) Emnets relevans for socialt arbejde: Jeg vil her komme ind på, hvordan min valgte problemstilling har relevans for det sociale arbejde. For at et emne kan have relevans for socialt arbejde, kræver det at emnet omhandler et socialt problem. Derfor vil jeg først og fremmest beskrive definitionen af, hvornår et emne kan beskrives som et socialt problem. Til dette har jeg valgt, at bruge Peter Bundesens definition på et socialt problem. Ifølge Peter Bundesen defineres et socialt problem som en: 6

7 observeret uønsket social situation, som der er en udbredt opfattelse af, at der bør gøres noget ved gennem en kollektiv handling (Bundesen, 2003, s. 21) Ud fra denne definition, kan det defineres at gentagende sammenbrud i anbringelser er en uønsket social situation, idet der er en udbredt opfattelse af, at der skal gøres noget ved problemet via kollektiv handling. Derudover står der nedfældet i lov om social service, kapitel 11, 46 at der skal ydes støtte til børn og unge med et særligt behov, så de kan udvikle et sundt og selvstændigt voksenliv. Idet min problemstilling er et socialt problem, giver socialt arbejde stor relevans, inden for dette emne. Det gør det fordi jeg som socialrådgiver er med til, at opstarte et anbringelsesforløb og er tovholder for alle parter i forløbet. Der er på nuværende tidspunkt, allerede et stort fokus, på denne problemstilling. I kommunalt regi, er det et område, hvor der hvert år både bliver brugt mange ressourcer og penge, idet der i gennemsnit bliver anbragt 8 børn og unge dagligt. I 2011 var børn og unge mellem 0 og 17 år er anbragt uden for hjemmet (ankestyrelsen 2011). Problemstilling: Politisk set har der de seneste år været en øget fokus på stabilitet og kontinuitet i anbringelsen af børn og unge. Det startede ud med Anbringelsesreformen og efterfølgende med Barnets reform. Det er vigtigt at sikre børn og unge får en kontinuerlig opvækst samt et trygt omsorgsmiljø, med nære og stabile relationer til voksne, hvilket er formålet med at yde støtte til børn og unge, (Lov om social service 46). I 2010 blev der anbragt børn og unge uden for hjemmet (Ankestyrelsens statistikker, anbringelsesstatistik, Års statistik 2010) og ca.44 % unge mellem 13 og 17 år oplevede sammenbrud i anbringelsen, én af grundene til sammenbruddet er, at børnene og de unge ikke oplever en bæredygtig relation til anbringelsessystemets voksne og ikke har haft en kontinuerlig og stabil hverdag (Egelund, m.fl s.12) Det at børn og unge der er anbragt, ikke får skabt de nødvendige relationer til voksne, samt en manglende følelse af tilhørsforhold med god tilknytning til de voksne og anbringelsesstedet, ser jeg som et stort socialt problem, da dette på længere sigt kan medføre negative konsekvenser for de unge. 7

8 Problemformulering: I dette afsnit vil jeg skrive min problemformulering samt 3 fokus punkter som jeg vil forsøge at besvare i analysedelen. Hvilken betydning har gentagende sammenbrud i anbringelser for de unges identitetsdannelse? Og hvilke konsekvenser har det for voksenlivet? Informanternes tilknytning til deres omsorgspersoner i en tidlig alder, herunder troen på mig selv og de andre Informanterne syn på sig selv og deres identitetsdannelse, herunder hvem er jeg? og hvor hører jeg til? Konsekvenserne i voksenlivet, herunder brud flader Afgrænsning: For at afgrænse min problemstilling vil jeg have fokus på, hvad sammenbrud i anbringelser kan medfører af psykosociale problemer hos de unge i alderen år. Dette ved hjælp af informanternes egne historier, oplevelser og hvordan de ser sig selv gennem anbringelsesforløbet. Ungdomsperioden i sig selv er en meget sårbar periode, hvor den unge gennem eksperimenter forsøger at finde frem til, hvem denne er og hvad denne står for (Erikson, 1992). Derfor vil jeg i min opgave have fokus på anbragte unge og deres relationsdannelser i anbringelsesperioden og identitetsdannelsesprocesser i og efter anbringelsesperioderne. Jeg er opmærksom på at unge anbringes af forskellige årsager. Det kan bl.a. være pga. psykiatriske diagnoser, kriminalitet, omsorgssvigt eller på baggrund manglende forældre evne. Mit fokus ligger ikke der, men derimod på de unges eget syn og oplevelser af svigt i deres anbringelser og hvad de unge mener det har medført af konsekvenser i voksenlivet. For at opnå en forståelse af de unges egen selvoplevelser, har jeg valgt at interviewe 3 voksne tidligere anbragte og har derfor valgt, at benytte mig af Steinar Kvales kvalitative metode. Jeg har valgt ikke, at bruge den kvantitative metode, da mit udgangspunkt er at få og forstå mine informanters subjektive fortællinger og oplevelser, om det at være anbragt og opleve gentagende brud i deres anbringelser. Dette vil ikke være muligt og opnå med den kvantitative metode. 8

9 Igennem barndommen udvikles bestemte tanke- og adfærdsmønstre, som bliver bestemmende for måden, der tænkes og ageres på i det nuværende og senere liv og som samtidig danner fundamentet for identiteten( Koester & Frandsen, 2009, s.315). Flere unge anbringes pga. omsorgssvigt i hjemmet. Svigtene kan betyde, at de anbragte unge har en række negative erfaringer og negative historier om sig selv og deres omverden med sig. Dette bliver ikke bedre af, at den unge oplever gentagende sammenbrud i anbringelser. Da der med en anbringelse af den unge er til formål at skabe trygge og faste omgivelser for den unge. Derfor finder jeg det relevant at bruge personlighedsudviklings teori/ udviklings teori. Jeg vil benytte mig af Erik H. Eriksons teori om identitetsdannelsen og i John Bowlbys teori om tilknytning og relationsdannelsen. Da jeg ser stabilitet og kontinuitet som vigtige faktorer for et tilfredsstillende livsforløb for et anbragt barn. Jeg har en for-forståelse om, at kontinuitet og stabilitet for anbragte børn kan opnås ved, at børnene oplever færre genanbringelser, skift, brud eller flytning. Jeg er klar over, at der er mange faktorer der kan gøre sig gældende i barnets liv, fx hvilken opvækst barnet har haft før anbringelsen, hvornår barnet er blevet anbragt samt relationen til de biologiske forældre. Definition af projektets centrale begreber: Sammenbrud: Når en anbringelse afsluttes uplanlagt enten barnets/den unges, forældrenes, anbringelsesstedets eller forvaltningens foranledning. Identitet: er de træk ved en person, der tilsammen kendetegner eller afgrænser personen som forskellig fra andre. Identitet er ar man har oplevelsen af at være sig selv. Tilknytning: Tilknytning kan beskrives som den nære relation, der opstår mellem et barn og barnets vigtigste Personer( omsorgsperson) Stabilitet: Stabilitet betyder, at pasning og omsorg har nogenlunde samme form og rytme over tid. Kontinuitet: kontinuitet er at det er de samme mennesker som tager vare på barnet over længere tid. Relationer: En relation er en måde, hvorpå man kan vise tilknytning til andre grupper. 9

10 Kapitel 2. En beskrivelse af det fænomen du ønsker at undersøge: Indledning: Jeg vil i dette afsnit give en definition på begrebet sammenbrud i anbringelser. Samt redegøre for, hvem der, på makro-, meso-, og mikroniveau, bliver berørt af fænomenet. samt mulige konsekvenser for unge, der har været udsat for sammenbrud i deres anbringelser. Fremvækst- tilblivelse baggrund: I dette afsnit vil jeg lave en beskrivelse af tilblivelse, fremvækst og baggrund iforhold til fænomenet, jeg har valgt at beskæftige mig med i opgaven. For at belyse sammenbruds konsekvenser både på makro- meso og mikroniveuet. Mit fokus i opgaven vil hovedsageligt være på mikroniveauet. Begrebet sammenbrud i anbringelser har gennem de seneste 10 år, tiltrukket sig international forskningsopmærksomhed. Specielt har anbringelser af større børn i teenager alderen vist sig, at være sårbare overfor sammenbrud(egelund & Vitus, 2007 s.14). I de fleste internationale studier opgør således en sammenbrudfrekvens på pct. for denne alders gruppe. Der er ingen tvivl om, at sammenbrud de seneste år har til tiltvunget sig meget opmærksomhed. Hvis man ser på fænomenet, i et bredt perspektiv, kan man godt sige at alle i samfundet bliver berørt af dette fænomen, dog på hver deres måde, det kan være lige fra en økonomisk påvirkning i forhold til Danmarks samfundsstruktur, til individet, som bliver udsat for sammenbrud i anbringelser. Makroniveau: Samfundet hører til under dette niveau, som en vejledning for individets handling. Når der er problemer omkring en anbringelse og andre sociale problemstillinger, er det i samfundet der skal findes ressourcer, kapacitet og økonomiske ressourcer, til at få individet op igen, så deres handlinger igen passer til samfundets normer/vejledning (Guldager 2004, s.38). Dette kan eksempelvis være ved, at oprette foranstaltninger, som vil kunne mindske denne problemstilling, for at afhjælpe eller i første omgang mindske udviklingen af de socialt udsatte, herunder de unge, som har/vil blive udsat for sammenbrud i anbringelser. ved at der sættes ind fra samfundets side, med f.eks. forskellige projekter eller andre former for foranstaltninger (Meeuwisse 2007 s.77) Samfundet bliver på den måde ikke berørt af problemstillingen på f.eks. et psykisk eller følelsesmæssigt plan, men på et økonomisk plan. 10

11 Mesoniveau: Ud fra mesoniveauet er det forældre eller andre former for omsorgspersoner, til den unge, som har bidraget til at unge skulle ud i en anbringelse (Meeuwisse mfl s.77). Disse primære omsorgspersoner, bliver også berørt i forhold til, at der også bliver lavet ændringer deres i liv fra det øjeblik, hvor børn og unge forvaltningen bliver involveret i deres familiesituation. De bliver også berørt af, at de herfra skal lære at tilpasse sig andre normer og værdier, end dem de er vant til. Man kan os se dem berørt ud fra det perspektiv, at forældre normalt ikke selv ønsker at skade deres børn og muligvis ikke selv kan se de fejl de begår og hvad de udsætter deres børn for (Nygren 2007 s ). Under dette niveau kan der også være tale om fagpersoner såsom socialrådgivere, pædagoger, lærere eller andre som er i tæt kontakt til barnet eller den unge i dennes hverdag. I forhold til disse kan der være tale om et professionelt svigt, som kan ske ved at den professionelle undlader at reagere på forhold der giver formodning om, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte iht. Serviceloven 153, stk. 1. Mikroniveau: Under mikroniveau er det her, barnet/den unge, som bliver udsat for sammenbrud i anbringelser hør til (Meeuwisse mfl ). Disse børn bliver berørt i det, de for det første er udsat for en usikker tilknytning og ustabil hverdag, som kan påvirke deres trivsel og vil give konsekvenser i både barndommen, ungdom og senere i livet(petersen 2010 s.42). Dette kunne som f.eks. være identitets forstyrrelser, som jeg senere i opgaven vil komme ind på. Derudover bliver disse berørt af, at de foranstaltninger der bliver sat i værk fra kommunens side, i form af en anbringelse uden for hjemmet. Barnet kan opleve et yderligere svigt i forhold til at blive taget ud af en kontekst denne har været vant til, og som derefter bliver udsat for gentagne sammenbrud i anbringelser. Kapitel 3. Videnskabsteoretiske overvejelser: Indledning: I min opgave har jeg hovedsagligt valgt og tage afsæt i to videnskabsteoretiske tilgange, hermeneutikken og fænomenologien. Disse tilgange er ståstedet gennem opgaven, og ligger derfor også til grundlag for udformningen af min interviewguide og dermed for min indsamling af empiri. Jeg har valgt, at benytte mig af den hermeneutiske og den 11

12 fænomenologiske tilgang, da disse tilgange støtter op om min problemstilling og giver dermed mulighed for, at skabe en rød tråd gennem min opgave. Jeg vil i nedenstående punkter, redegøre for den fænomenologiske og hermeneutiske tilgang, samt redegøre for mit valg af disse videnskabsteoretiske tilgange. Fænomenologien: Fænomenologien er læren om fænomenerne og om hvordan virkeligheden fremtræder for den menneskelige bevidsthed (Jacobsen mfl.,1999 s.155). Den fænomenologiske tilgang har jeg valgt, fordi jeg gerne vil forstå og undersøge, hvordan en social virkelighed kan fremtræde. Både som det den er, og med den mening den har, og må derfor inddrage de respektive subjekter, som virkeligheden fremtræder for. I mit tilfælde er det unge der har oplevet sammenbrud i anbringelser og hvordan dette har påvirket deres identitetsdannelses proces. Jeg ønsker at få indblik i informanternes subjektive erfaringer, oplevelser, tanker og følelser omkring deres oplevelser anbringelserne (Jacobsen mfl., 1999 s.160). I forhold til mine interviews har jeg været opmærksom på at sætte min for-forståelse i parantes, for netop at få nogle fordomsfrie og åbne interviews, for bedst at kunne forstå informanternes situation, som de selv ser den (Jacobsen mfl., 1999 s ). Da jeg har ønsket et snævert empirisk grundlag, som jeg gerne ville i dybden med, har jeg gjort brug af den kvalitative metode, hvor den fænomenologiske tilgang har været udbredt. Mine interviews har været semistrukturerede for bedst at kunne lade informanterne fortælle deres historie, uden at låse mig fast, og for at forstå situationen ud fra informanternes egne perspektiver (Kvale, 2009 s.44-45). Hermeneutikken: Jeg vil tage udgangspunkt i hermeneutikken i min analyse, da hermeneutikken pointerer vigtigheden af at et fænomen skal forstås. Man kan ikke udelukkende med iagttagelser og logik opnå en fuld forståelse af fænomenet Den praktiske kunst at fortolke og forstå fænomener der er lagt mening i (Jacobsen mfl., 1999 s.165). Jeg har benyttet mig af denne tilgang, da jeg ønsker at forstå mine informanter og deres tanker og følelser. Erkendelseskilden i hermeneutikken er, modsat positivismen, indføling eller empati, som har gavnet mig gennem mine interviewforløb og analysen (Thurén, 2008 s. 106). Yderligere har jeg benyttet mig af den hermeneutiske spiral (Thurén, 2008 s ), da jeg har valgt og lægge vægt på at forstå empiriens helhed ud fra empiriens enkeltdele og omvendt. 12

13 For at forstå betydningen af en teksts forskellige dele ordenes, sætningernes, kapitlernes betydning må man tage hensyn til tekstens helhed, men omvendt når man kun til forståelse af helhed gennem en forståelse af delene (Jacobsen mfl., 1999 s.167). Den viden jeg får gennem mine interviews, fortolker jeg ud fra min for-forståelse, og derved får jeg en ny forståelse af problemet. Denne nye forståelse har jeg fortolket med min valgte teori og dermed har jeg opnået ny forståelse. Den kvalitative metode står i modsætning til den kvantitative metode, hvor målbarhed og generaliserbarhed er fremhævet. Den kvantitative metode er udtryk for positivismen, som kendetegnes ved, at der kun findes én form for videnskabelig erkendelse - den naturvidenskabelige. Herunder findes der to kilder til erkendelse, iagttagelse - altså vores sanser - og logik (Thurén, 2008: 106). Positivismen er blevet kritiseret for at undlade en vigtig erkendelseskilde (nemlig empatien), og adskiller sig derfor radikalt fra hermeneutikken (Thurén, 2008: 107). Kapitel 4. Empirisk undersøgelsesmetode: Indledning: Jeg vil i dette afsnit gøre rede for den kvalitative metode og begrunde mit valg af undersøgelsesmetode. Jeg vil redegøre for, hvordan jeg har udarbejdet min interviewguide, udført og bearbejdet det, samt hvilke overvejelser jeg har gjort mig i den forbindelse. Til sidst har jeg valgt at beskrive validitet, reliabilitet og generaliserbarhed. Det Kvalitative interview Jeg har valgt at anvende den, kvalitative metode i min opgave. Kvalitative metoder anvendes, til at undersøge forhold, hvor det, som undersøges, ikke er objektivt målbart og som er svært at udarbejde færdige konklusioner på. I kvalitative metoder anskuer man forholdene, som undersøges, som subjekter. Kvalitative metoder sætter fokus på sociale fænomeners karakter og har til hensigt at være meningstydende og meningsfortolkende. I anvendelsen af kvalitative metoder opstår der en kommunikationsproces mellem den, der undersøger, og den, der undersøges, hvorfor de anvendte metoder vægter indlevelse og forståelse. Den der undersøger, er sit eget redskab, og undersøgerens position og perspektiv er derfor afgørende for resultatet. Kvalitative metoder hører under den fænomenologiske - hermeneutiske tradition, hvor individet ses som fortolkende, og hvor fokus er på individets opfattelse af fænomener i sin verden. Hermeneutikkens sigte i de kvalitative metoder er at finde frem til 13

14 mening og at opnå forståelse. Det fænomenologiske sigte er at forsøge at sætte egen forforståelse i parentes, og dermed forsøge at handle forudsætningsløst, for at opnå en forståelse af den der undersøges og dennes livsverden. Et individs livsverden indeholder individets oplevelse, forståelse af sig selv og fænomener i sin omverden. (Birkler 2005 s.51) Jeg har valgt denne metode, da jeg ønskede en undersøgende tilgang i forhold til min problemstilling. Jeg har valgt at udforme mine interview, som et fleksibelt interview. Det har jeg for at, have mulighed for at spørge ind til det informanten siger, samtidig med at det vil være muligt at ændre på rækkefølgen af spørgsmål, hvis dette måtte blive en nødvendighed (Harboe 2006 s.42). Jeg har valgt, at arbejde ud fra semistrukturerede interviewguide, med forholdsvis åbne spørgsmål, idet den semistrukturerede sikrer mig i, at få afdækket de emner jeg gerne vil undersøge, men samtidig også giver mig en mulighed for, ikke at være bundet af de spørgsmål jeg har i mine interviewguider. Dette giver mig mulighed for, at bygge videre på de svar, informanterne giver i interviewene. Endvidere giver det semistrukturerede interview mig en mulighed for, at lave om på rækkefølgen, af emnerne i interviewguiden undervejs hvis informanten selv kommer ind på et senere emne.(kvale, Brinkmann 2009 s.143) Fordelene ved den kvalitative metode er, at der er mulighed for, at få uddybet de svar der kommer på de spørgsmål der stilles, og svarene er mere troværdige også de følsomme spørgsmål. Ydermere giver den kvalitative metode en god forståelse af fænomenet. Det er muligt, at få mange flere detaljer og oplysninger med i et kvalitativt interview, end det er muligt i den kvantitative metode f.eks. Spørgeskema. Ulempen ved den kvalitative metode er, at det er begrænset, hvor mange informanter man kan nå at interviewe på den tid, der er til rådighed. Det begrænsede antal informanter gør det sværere at sige noget om, hvorvidt undersøgelsen er repræsentativ. Jeg har valgt ikke, at bruge den kvantitative, da mit udgangspunkt er, at være deduktive i min tilgang, i forhold til min empiriske undersøgelses metode. Valg af informanter: Jeg har i udarbejdelsen af denne opgave, fra starten af gjort mig nogle overvejelser omkring valg af informanter. Ud fra min problemstilling og min problemformulering, havde jeg overvejet og interviewe børn eller unge der er anbragt udenfor hjemmet. Jeg blev hurtigt klar over at dette ikke var muligt, efter jeg havde haft en samtale med en leder fra en døgninstitution. Dette er ikke muligt fordi, der skal indhentes samtykke fra forældremyndighedsindehaverne, og dette vil være svært i forhold til tidsmangel. Ydermere er 14

15 denne målgruppe, en svær gruppe og komme i kontakt med og de kan være meget sårbare i deres situation. Jeg er derfor kommet frem til at interviewe tidligere anbragte, som i dag er voksne mennesker. Her går mine overvejelser også på at jeg med denne målguppe, bedere kan få besvaret min problemformulering omkring konsekvenser i voksenlivet. Endvidere har jeg overvejet at der med denne målgruppe er større mulighed for at de har haft refleksioner over eget liv og situation. Denne målgruppe var også mere realistisk og få fat i. Efter lang tids søgen, gennem venner og bekendte kom jeg frem til mine tre informanter. Fælles for mine tre informanter, er at de alle har oplevet sammenbrud i deres anbringelser. Mine informanter er to kvinder på 26 og 23 år og en herre på 26 år, de kommer fra forskellige steder i landet. Rammer omkring interviewene: Jeg vil her beskrive rammerne omkring interview situationen og begrunde valget af de satte rammer. På baggrund af emnets ømtålelighed gør jeg mig mange overvejelser omkring, hvordan hele mødet og interviewet med informanterne skulle foregå. Mine overvejelser omkring interviewene var at prøve, på bedst mulig måde, at få skabt en stemning, der måske kunne give informanterne en tryghedsfølelse, som kunne hjælpe dem med at være åbne omkring emnet og dele deres livshistorier med mig. Jeg er opmærksom på, vigtigheden i at få åbne og ærlige interviews og at dette vil kræve at jeg skaber et tillidsforhold. Det fik mig til at tænke, at informanterne skulle have lov til at vælge tid og sted. Samtidig informerede jeg dem om at der er sikret anonymitet. Ydermere ville jeg fortælle informanterne hvem jeg er, hvilken rolle jeg har, og hvad formålet med interviewene er og hvad det skal bruges til. Samtidig være lyttende og anerkendende overfor dem. Jeg er opmærksom på, at det kan være svært for informanterne at tale om deres personlige oplevelser, som måske har påvirket dem både fysisk og psykisk, og at mine interviews kunne være med til at åbne op for sorgen. Det er vigtigt at fortælle informanterne, at de til enhver tid kan sige fra eller holde pause, som det passer dem. Jeg har valgt, at bruge diktafon, under alle fire interviews. Dette gjorde jeg for at gøre det nemmere for mig selv ved transskription. Men inden da havde jeg spurgt informanterne om dette var i orden. Jeg startede alle fire interviews med at gennemgå feltarbejdsaftalen, hvor en af de faste aftaler er, at alle informanter fremstår anonym i interviewet og ved brug af citater i opgaven. 15

16 Interviewsituationen: Jeg vil her kort beskrive interviewsituationen. Mine interviews varede lige omkring en times varighed. Jeg havde inden mine interviews fremsendt min interviewguide og samtidig informerede jeg mine informanter, at disse spørgsmål var udgangsspørgsmål, men at informanten gerne måtte indskyde andre informationer som jeg måske ikke havde tænkt på. Mit indtryk af stemningen, under alle interviewene er at der var en tryg og god stemning, og jeg følte, at informanterne følte sig trygge og åbne, og havde god tid til mig. Databearbejdning: Jeg har valgt og transskribere mine interviews således at det er delvist transskriberet. Det skal forstås ved at jeg har valgt og undlade jeg finder irrelevant såsom fylde ord som kan være hm, øh, og åh. I interviewene kommer vi engang imellem langt fra det der er mit fokus, og det har jeg undladt og have med i transskriberingen da der ikke var en sammenhæng i det og ydermere, ikke har efter min mening relevans for min analysebearbejdning. Jeg vil i min metodediskussionen komme nærmere ind på, om min opgave og det indsamlede empiri og hvor troværdigt, bekræftbart og generaliserbart det er. Analysestrategi: I dette afsnit vil jeg beskrive hvordan jeg har valgt at bearbejde mit indsamlede empiri. Ved bearbejdning af mit indhentede interviewmateriale, startede jeg med at transskribere, interviewene. Jeg har valgt og tage udgangspunkt i Steinar Kvales analysestrategi (Kvale & Brinkman 2009 s ). Jeg har valgt at kombinere meningskategorisering og teoretisk fortolkning i min del af analysen. Min første opgave er at læse alle de transskriberede interviews igennem, for at danne mig et helhedsbillede af interviewene. Herefter meningskategorisere jeg, dvs. jeg inddeler i naturlige hovedtemaer, som går igen i alle beretningerne. Dette gør jeg for at få mere struktur på interviewmaterialet. Dette giver mig mere systematik og overskuelighed i analyseprocessen. På baggrund af meningskategoriseringen, er jeg endt op med 3 temaer, som tydeliggør min problemformulering. Temaerne er tilknytning, identitet, og konsekvenser. Disse temaer her jeg valgt og give overskrifter som er. 16

17 Tilknytning: Troen på mig selv og de andre Identitet: Hvem er jeg / hvad vil jeg Konsekvenser: Brud flader Kapitel 5. Projektets teoretiske udgangspunkt: Indledning: I dette kapitel vil jeg lave en gennemgang af de teorier, som jeg har valgt anvende i analysen. Jeg har taget udgangspunkt i de dele af teorierne, som er relevante i forhold til min problemformulering. En redegørelse af den teori du vælger for at analysere/belyse problemformulering: Jeg har valgt, at tage udgangspunkt i, John Bowlbys teori omkring tilknytning og i Erik H. Eriksons teori om de 8 udviklingsfaser. Jeg har valgt, at bruge disse teorier på baggrund af min indsamlede empiri. Valg af teori er endvidere gjort ud fra at disse giver mulighed for, at belyse min problemstilling samt problemformulering ud fra mange aspekter. Endvidere har jeg valgt, at tage udgangspunkt i teorier, som både lægger sig op ad hinanden samt teorier, der har forskellige fokusområder. Dette har jeg valgt idet jeg ønsker, at give et bedre indblik i de problemstillinger jeg vil beskæftige mig med i analysen. Tilknytningsteori: Psykiateren John Bowlby var en af de første til, at formulere en teori om børns tilknytning. Tilknytningsteorien beskriver, hvordan barnet er et socialt væsen, der har behov for andre mennesker for at overleve. Tilknytning handler om forældrenes eller andre omsorgspersoners udøvelse af omsorg ift. barnet og ud fra hvilken omsorg og tilgængelighed barnet oplever, dannes der en tilknytning. Bowlby er optaget af sammenhængen mellem barnets tilknytning til de centrale omsorgspersoner og dets gradvise udvikling af kompetencer til senere, at kunne leve et voksenliv, indgå i kærlighedsforhold, udøve forældreskab og deltage i det sociale og samfundsmæssige liv.(bo, Karen- Asta mfl. 2011s.70) I opgaven vil jeg anvende nogle forskellige begreber fra Bowlbys tilknytningsteori, idet jeg finder disse begreber relevante ift. at besvare min problemformulering. Bowlby anvender begreberne tryg og utryg tilknytning, 17

18 hvilket er barnets opfattelse af, hvor tilgængelig tilknytningspersonen er, når barnet har behov for tilknytningspersonen. Den trygge tilknytning defineres som; Den psykologiske tilstand hos et barn, der forventer, at tilknytningspersonen vil være tilgængelig og lydhør, selv om hun han eller ikke er til stede ( Guldbrandsen, 2009 s. 155). Omsorgspersonens opgave er, at udgøre en tryg base for barnet, dette sker ved at barnet oplever at omsorgen er tilgængelig når der er behov for det. Dette er en forudsætning for en tryg tilknytning mellem barnet og dets omsorgsperson. Den utrygge tilknytning kan antages i to former, utryg/undgående og utryg/ambivalent. Begge former er strategier hos barnet, der kommer til udtryk på baggrund af den omsorg barnet har modtaget fra omsorgspersonen. En utryg tilknytning opstår, hvis barnet oplever at tilknytningspersonen ikke er tilgængelig og lydhør og samtidig oplever ligegyldighed og afvisnings fra omsorgspersonens side. Ydermere anvender Bowlby begrebet indre arbejdsmodeller, hvilket er Barnets mentale forestillinger om omsorgspersonerne og om sig selv i forhold til disse. Arbejdsmodellernes funktion er at hjælpe barnet til at forstå, hvad der sker i forhold til en tilknytningsperson, forudsige, hvad der vil ske i fremtiden, og udarbejdet tilknytningsrelevante handlingsstrategier.(red, Guldbrandsen, Liv, Mette 2009 s.147) Barnet konstruere disse indre arbejdsmodeller ud fra erfaringer med omsorgspersonen, hvilket vil sige at et barn med en utryg tilknytning ofte vil have negative indre arbejdsmodeller og et barn med en tryg tilknytning vil ofte have positive indre arbejdsmodeller. Kriser og identitet: Her vil jeg beskrive Eriksons teori om kriser og identitet med hovedvægt på fase et, fase fem og fase 6. Disse tre faser kalder Erikson Grundlæggende tillid vs. Grundlæggende mistillid, identitet vs. Identitetsforvirring og intimitet vs. Isolation. Eriksons 8 udviklingsfaser beskriver, hvorledes individet gennemgår livets udviklingskriser på en succesfuld måde i forhold til at udvikle en positiv identitet (Brørup mfl s.37). Han påpeger dels, hvordan det sociale miljø har betydning i forhold til, hvordan mennesket løser kriserne i deres liv, og hvilke muligheder mennesket har for at mestre disse kriser, så disse er i stand til at skabe egen identitet og fremtid(brørup mfl s.36). Erikson skriver, at menneskets udvikling foregår gennem en række psykosociale kriser, hvor mennesket har nogle udviklingsopgaver. De før nævnte otte faser beskriver, hvorledes individet, i hvert stadie, bliver konfronteret med en konflikt. Den måde hvorpå individet løser disse konflikter er afgørende for hele individets personlighedsudvikling (Brørup mfl.2006 s.37). Bliver denne udfordring ikke løst sammen med de tætte omgivelser, skabes der problemer for den næste fases forudsætninger. Erikson 18

19 beskriver, at det mest væsentlige begreb er grundlæggende tillid (basic trust). Det beskrives, at det er den psykiske tilstand, der giver det lille barn livslyst og mod på at videreudvikle sig(brørup mfl.2006 s.37). Grundlæggende tillid er tilstand i barnet og en holdning til de mennesker, samt verden, der omgiver barnet. Når dette er succesfuldt, vil barnet have en oplevelse af, at dets behov bliver imødekommet og den der giver omsorgen er en man kan stole på. Modsætningen til grundlæggende tillid er grundlæggende mistillid. Mistilliden udspringer af, at barnet er blevet udsat for voldsomme svigt og brud, som ryster barnet i dets grundvold.(brørup mfl s. 37). I den femte fase beskrives der, at individet genoplever alle tidligere udviklingskonflikter, og når det der igennem har fundet en fast form for identiteten er individet blevet voksen. Der beskrives endvidere, at grundstenen lægges tidligt og hvert led i udviklingen bygger på den forrige, og hvordan tidligere udviklingsopgaver blev løst influerer på, hvorledes de efterfølgende udviklingsopgaver kan løses(brørup mfl s.39). Man bærer derfor rundt med tidligere fasers kernekonflikter og disse kan igennem livet dukke op alt efter, hvordan de i sin tid blev løst Den positive identitet er som beskrevet af Erikson man føler sig hjemme i sin egen krop, har en fornemmelse af, at man ved, hvad stiler mod, og føler sig tryg i forvisningen om, at man bliver anerkendt af mennesker, der betyder noget for én.(brørup mfl.2006 s.168) Den negative identitet er ifølge Erikson, hvis den unge lægger afstand til omgivelsernes, især forældrenes, forventninger og krav. Den såkaldte identitetsforvirring er, når den unge ikke magter at opretholde et stabilt selvbillede. Her er der tale om en voldsom krise, hvor den unge føler selv hevet og slidt i. Krisen kan være mere alvorlig, hvis den unge ikke føler sig på plads i tilværelsen, men domineres af en fremmedfølelse. En følelse af Hvem er jeg Denne krise har indflydelse på Sjette fase son er indgangen til voksenlivet. Erikson stiller nogle udviklingsopgaver og konflikter op, for det voksne individ. Intimitet vs. Isolation dette er individets forhold til det andet køn, og evnen til at give og modtage kærlighed(brørup mfl s.39) 19

20 Præsentation af informanterne: I Nedenstående del giver jeg en præsentation af mine valgte informanter i anonymiseret form. Disse præsentationer vil give læseren en baggrundsviden, som er nødvendig for at følge bedre med i analysen og forstå informanternes situationer. 1. Informant: Liza er en ung kvinde på 23 år, og bor alene. Liza har ingen uddannelse, men har dog opstartet et par uddannelsesforløb men ikke gennemført disse. Liza har været anbragt fire gange, 1. gang i plejefamilie og de næste tre gange på institution. Liza var år ved første anbringelse. Baggrunden for Lizas anbringelse var, at Lizas mor var lang tids syg og ikke kunne tage sig af hende. 2.Informant: Janni er kvinde på 26 år, bor med kæreste og kat. Janni er arbejdsløs og har ej heller uddannelse, men venter på uddannelses start. Janni har været anbragt tre gange på forskellige institutioner. Janni var seks år da hun for første gang kom i aflastning og derefter anbragt på institutioner nogle år efter. Jannis mor var alkoholiker og der var overgreb på Janni fra faderen og derfor kom hun i kommunens søgelys. 3.Informant: Peter er en ung mand på 26 år, bor alene. Peter har et par uddannelser bag sig og er nu i gang med en bachelor uddannelse. Peter har været anbragt to gange, i en plejefamilie og derefter på institution. Peter var et år da han blev efterladt af sin mor og var fem år ved første anbringelse. Baggrunden bag hans anbringelser var at både mor og far var alkoholiker. Kapitel 6. Analyse: Jeg har valgt og dele min analyse op i tre dele, for at gør analysen mere overskuelig. De tre dele tager afsæt i min problemformulering. Den første del af analysen omhandler, hvordan mine informanternes tilknytning har været til deres omsorgspersoner i en tidlig alder. Den anden del handler om, hvordan informanterne ser sig selv og deres identitetdannelse. Sidst men ikke mindst den tredje del, som handler om konsekvenserne som følger med i voksenlivet. Ud fra udviklingspsykologien ved man at stabilitet, kontinuitet og tilknytning er væsentlige faktorer for barnets senere udvikling og hvad det giver barnet af kompetencer i 20

Omsorgssvigtets konsekvenser The Consequences of child abuse

Omsorgssvigtets konsekvenser The Consequences of child abuse University College Sjælland Omsorgssvigtets konsekvenser The Consequences of child abuse En kvalitativ undersøgelse af omsorgsvigtets konsekvenser for forældreevnen, udarbejdet I samarbejder med fagpersoner

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER Det er med Bowlbys teori, at det rationelle aspekt tillægges en kolossal betydning for barnets tidlige udvikling, derfor inddrages Bowlbys teori om den tidlige tilknytning

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesstatistik 1 Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2012 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 1 Hovedresultater 4 2 Afgørelser om anbringelse i 2012 8 2.1 Afgørelser og samtykke

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Kvalitet i socialpædagogisk arbejde set fra medarbejderes og anbragte unges synspunkt

Kvalitet i socialpædagogisk arbejde set fra medarbejderes og anbragte unges synspunkt Kvalitet i socialpædagogisk arbejde set fra medarbejderes og anbragte unges synspunkt Lektor Ph.d. University College Sjælland 1 Præsentation af mig Tak! Socialpædagog 1977 Børnepsykiatri m.m. Uddannelsesverden

Læs mere

Børn skal være børn! Yannik Noah Næsby. Pædagoguddannelsen UCC Storkøbenhavn Skovlunde Udarbejdet: Vinteren 2014/2015 Antal anslag: 71.

Børn skal være børn! Yannik Noah Næsby. Pædagoguddannelsen UCC Storkøbenhavn Skovlunde Udarbejdet: Vinteren 2014/2015 Antal anslag: 71. Børn skal være børn! Navn: Yannik Noah Næsby Studienummer: SK11219 Vejleder: Eva Fuchs Wilkinson Uddannelsessted: Pædagoguddannelsen UCC Storkøbenhavn Skovlunde Udarbejdet: Vinteren 2014/2015 Antal anslag:

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Dillemmaer og udfordringer for netværksfamilier ved, at have et barn i netværkspleje.

Dillemmaer og udfordringer for netværksfamilier ved, at have et barn i netværkspleje. Dillemmaer og udfordringer for netværksfamilier ved, at have et barn i netværkspleje. Quandaries and challenges of kinship fostering placement Bachelorprojekt, University College Lillebælt 2015 Socialrådgiveruddannelsen,

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Kampen for det gode liv Brud på den sociale arv.

Kampen for det gode liv Brud på den sociale arv. Titel Fagkombination Kampen for det gode liv Problemformulering Kampen for det gode liv Brud på den sociale arv. Dansk A og psykologi C Mange børn bliver i dag udsat for omsorgssvigt i større eller mindre

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Principper Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer 1 Eksempel A på Tema 1 TEMA 1 Uddannelse og beskæftigelse KRITERIE 1

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen. Tilsyn på børn- og unge området ÅRSRAPPORT 2012. Acadre 13/55071

Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen. Tilsyn på børn- og unge området ÅRSRAPPORT 2012. Acadre 13/55071 Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen Tilsyn på børn- og unge området ÅRSRAPPORT 22 Acadre 3/557 INDHOLD. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9... 2. 3. 4. 5. Indledning Lovgrundlag Tilsynsfrekvens Formål og metode

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet Den 22. november 2010 Indhold Formål med analysen Grundlaget for analysen Hvordan bruges plejefamilier?

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015

Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015 Børn og Skole Børn og Familie Dato: 14. januar 2015 Sagsnr.: 11/22 469 Sagsbehandler: Christian Lorens Hansen Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015 Dette anbringelsesgrundlag blev vedtaget af

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Er dit barn anbragt uden for hjemmet?

Er dit barn anbragt uden for hjemmet? Når jeg går ud herfra efter et møde med min støtteperson, så svæver jeg. Det her sted er guld værd. ForældreStøtten Klerkegade 19, st. tv. 1308 København K Telefon: 70 26 24 70 E-mail: foraeldrestoetten@sof.kk.dk

Læs mere

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE Om et forebyggende familiebehandlingsprojekt til alle med ondt i familien. Det baserer sig på familiens medejerskab til sin egen udvikling og på familiens

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2009 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Geraldine Macdonald & William Turner: Treatment Foster Care for improving outcomes

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Socialpolitik. Børn og unge

Socialpolitik. Børn og unge Socialpolitik Børn og unge Indledning Dette program omfatter børn og unge, som har specielle behov og adskiller sig fra normalområdet. Fælles for CenterPartiets politiske programmer på det sociale område

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Flytning og hjemgivelse af anbragte unge

Flytning og hjemgivelse af anbragte unge Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Flytning og hjemgivelse af anbragte unge November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning og anbefalinger 2 1.1 Ankestyrelsens samlede vurdering af

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier

Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier Børneudvalget besluttede i sit møde den 2. februar 2015 at få forelagt en

Læs mere

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor STOF nr. 23, 2014 SÅ VENDER VI KAJAKKEN Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor Paradoks: Fordi grønlændere indgår i rigsfællesskabet, bliver de tilbudt mindre hjælp til at integrere sig i Danmark

Læs mere

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2013 Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Plejefamilier Institutioner Opholdssteder Efterskoler og Kostskoler Godkendt i Kommunalbestyrelses

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 14/15 Institution IBC Kolding Uddannelse Hhx Fag og niveau Psykologi B Lærer(e) Teddy Barrett & Marianne

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

HVAD SIGER FORSKNINGEN OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN

HVAD SIGER FORSKNINGEN OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN HVAD SIGER FORSKNINGEN OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN K ONFERENCE P Å C H R I S T I A N S BORG 2 5. SEPTEMBER 2013 L O S D E P R I VAT E S O C I A L E T I L B U D Fakta, statistik: Knap 13.000 børn og

Læs mere

Videreført anbringelse Det skjulte paradigmeskifte

Videreført anbringelse Det skjulte paradigmeskifte Januar 2014 Videreført anbringelse Det skjulte paradigmeskifte VIA University College, Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus Bachelor projekt Gruppe 30 RA 10II C Denne rapport er udarbejdet af studerende

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Ungeprojekt 2011. Forår

Ungeprojekt 2011. Forår Forår 14 Ungeprojekt 2011 - En undersøgelse af samarbejdet mellem Ungeprojekt 2011 og de praktiserende læger i Holbæk Kommune. Projektnavn: Ungeprojekt 2011 Vejleder: Margit Neisig Gruppemedlemmer: Sarah

Læs mere

Radiografen & Underretningspligten

Radiografen & Underretningspligten Radiografen & Underretningspligten Indsæt forside billede Gorm Hansen Underretningspligt - Hvad er underretningspligt? - Præsentation af resultater fra bacheloropgave - Barrierer - Den gode underretning

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsenss undersøgelse om Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 3: Praksis sundersøgelse om anbragte børn og unge,, der flytter fra f en plejefamilie til et nytt anbringelsessted

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde ARBEJDSPLADSKURSER Det gode og effektive møde Vi kender alle til at få en mødeindkaldelse med dagsordenspunkter, som kan være svære at gennemskue nytten af eller til et møde hvor vi aldrig kommer frem

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tlf. 72 42 37 00 info@servicestyrelsen.dk

Læs mere

PLEJEFAMILIERS VURDERING AF SAMARBEJDE MED KOMMUNERNE

PLEJEFAMILIERS VURDERING AF SAMARBEJDE MED KOMMUNERNE Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 2: Plejefamiliers vurdering af samarbejdet medd kommuner september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Uddannelsesparat, er man så parat til uddannelse?

Uddannelsesparat, er man så parat til uddannelse? Uddannelsesparat, er man så parat til uddannelse? Denne opgave er en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse. Undersøgelsen vedrører de unge uddannelsesparate, som henvises til JUMP som et led i en aktiveringsindsats.

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Voksne med senfølger efter seksuelt misbrug i barndommen - hvordan møder socialrådgivere dem?

Voksne med senfølger efter seksuelt misbrug i barndommen - hvordan møder socialrådgivere dem? Voksne med senfølger efter seksuelt misbrug i barndommen - hvordan møder socialrådgivere dem? En kvalitativ undersøgelse af socialrådgiveres kontakt til voksne med senfølger efter seksuelt misbrug i barndommen

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

Socialrådgivere i folkeskolen. Social worker in the elementary school

Socialrådgivere i folkeskolen. Social worker in the elementary school Socialrådgivere i folkeskolen En kvalitativ undersøgelse af hvordan forældresamarbejdet påvirkes, når der indsættes socialrådgivere i folkeskolen Et projekt i Holbæk Kommune. Social worker in the elementary

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere