Sammenbrud af anbringelser breakdowns in placements

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammenbrud af anbringelser breakdowns in placements"

Transkript

1 University College Sjælland Sammenbrud af anbringelser breakdowns in placements Hvor hører jeg til? Hvem er jeg? Hvad vil jeg? En Kvalitativ undersøgelse af betydning for gentagende sammenbrud i anbringelser for de unges identitetdannelse i alderen år. A qualitative study of the impact of repeated breakdowns in placements for young people's identity formation aged years. Racha Bassam Azzam Sor Semester Juni 2013 Vejleder: David Brian Borup Må ikke udlånes Campus Roskilde Socialrådgiveruddannelsen Projektrapporten er udarbejdet af socialrådgiverstuderende ved University College Sjælland som led i uddannelsesforløbet. Rapporten foreligger urettet og ukommenteret fra University College Sjællands side, og er således udtryk for den studerendes egne synspunkter. Denne rapport eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatterens tilladelse. 1

2 Indhold Abstract... 4 Resume... 4 Kapitel 1. Indledning... 5 Baggrund og tendenser mht. det valgte emne:... 5 Forskningsvandring/ andre undersøgelser om emnet:... 6 Emnets relevans for socialt arbejde:... 6 Problemstilling:... 7 Problemformulering:... 8 Afgrænsning:... 8 Definition af projektets centrale begreber:... 9 Kapitel 2. En beskrivelse af det fænomen du ønsker at undersøge: Indledning: Fremvækst- tilblivelse baggrund: Makroniveau: Mesoniveau: Mikroniveau: Kapitel 3. Videnskabsteoretiske overvejelser: Indledning: Fænomenologien: Hermeneutikken: Kapitel 4. Empirisk undersøgelsesmetode: Indledning: Det Kvalitative interview Valg af informanter: Rammer omkring interviewene: Interviewsituationen: Databearbejdning: Analysestrategi: Kapitel 5. Projektets teoretiske udgangspunkt: Indledning:

3 En redegørelse af den teori du vælger for at analysere/belyse problemformulering: Tilknytningsteori: Kriser og identitet: Præsentation af informanterne: Kapitel 6. Analyse: Del 1: Informanternes tilknytning til deres omsorgspersoner i en tidlig alder, herunder troen på mig selv og de andre Del konklussion: Del 2: Informanterne syn på sig selv og deres identitetsdannelse, herunder hvem er jeg? og hvor hører jeg til? Del konklusion: Del 3: Konsekvenserne i voksenlivet, herunder brud flader Delkonklusion: Kapitel 7. Metodediskussion: Kapitel 8. Konklusion: Kapitel: 9 Perspektivering Litaraturliste: Bilag 1:Interviewguide Bilag 2:Interview med Liza Bilag 3:Interview med Janni Bilag 4:Interview med Lars

4 Abstract A big part of the children and teenagers who is placed outside their homes, are being placed due to the lack of care in their homes. The reason for placing these children is to create an environment with stability, safety and continuity. In this project there will be looked into, what breakdowns in placements, and hereby the lacking of stability and continuity in everyday life, can lead to psychosocial problems among the person that is placed. The assignment is based on three subjective life stories told by former youths who talk about their experiences and feelings about their collapse in placements. In this project, Erik H. Erikson's theory of identity formation and John Bowlbys theory of attachment will be used to analyze the three life stories in order to find out whether or not their collapses in placements have had an impact on the young people's upbringing, and how it has affected their identity formation. The main conclusions of this project, is that the lack of stability and continuity in the young people's placement affects their ability to create links and relationships with their surroundings, and thereby their ability to have confidence in other people, and hereby also to form relationships with other people in adult life. Resume En stor del af de børn og unge, der bliver anbragt uden for hjemmet, bliver anbragt pga. manglende omsorg i hjemmet. Formålet med at anbringe disse børn er at skabe stabilitet, tryghed og kontinuitet i deres tilværelse. I dette projekt undersøges der, hvad sammenbrud i anbringelser og dermed manglende stabilitet og kontinuitet i hverdagen, kan medføre af psykosociale problemer hos den unge anbragte. Opgaven tager udgangspunkt i tre subjektive livshistorier, fortalt af tidligere anbragte unge, som fortæller om deres erfaringer, oplevelser og følelser omkring deres sammenbrud i anbringelser. I dette projekt vil Erik H. Eriksons teori om identitetsdannelse og John Bowlbys teori om tilknytning blive brugt til at analysere de tre livshistorier for at finde frem til, hvad sammenbrud i anbringelser har haft af betydning for de unges opvækst, og hvordan det har påvirket deres identitetsdannelser. De vigtigste konklusioner, projektet når frem til, er at manglende stabilitet og kontinuitet i de unges anbringelser har betydning for deres mulighed for at skabe tilknytning og relationer til sine omgivelser og dermed for at nære tillid til sine medmennesker, og dermed også at danne relationer til andre mennesker i voksenlivet. 4

5 Kapitel 1. Indledning Baggrund og tendenser mht. det valgte emne: Mange børn og unge vokser op i gode og trygge omgivelser. Men det er ikke altid en realitet for de børn og unge der er blevet anbragt uden for hjemmet. Børn og unge anbringes udenfor hjemmet for at få skabt stabilitet, tryghed og kontinuitet i deres tilværelse. Det kan være en stor og vanskelig opgave, at støtte disse børn og unge samt deres familier, gennem forskellige sociale foranstaltninger. På trods af børnenes og de unges vanskeligheder og dårlige vilkår, har de ret til de samme muligheder som deres jævnaldrende. Formålet med den særlige støtte til børn og unge, er nedfældet i lov om social service, kapitel 11, 46: Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. (Jappe, 2010, s. 53) Det fremgår ud fra SFI rapporten Sammenbrud i anbringelser af unge at næsten halvdelen af alle teenagere, der bliver anbragt uden for hjemmet, oplever sammenbrud i forløbet. Det viser den hidtil største undersøgelse om hvad, der går galt i unges anbringelser (SFI). Fænomenet sammenbrud i anbringelser har vist sig mest, at berører unge i teenagealderen. SFI undersøgelsen kom frem til en sammenbrudsfrekvens på 44 % i anbringelser af unge mennesker. Resultatet adskiller sig ikke meget fra andre lande, men synes meget høj. Sammenbruddene skete for næsten to tredje del af de adspurgte inden for et år, hvilket understreger hvor sårbar den første tid i en anbringelse er. Hvis vi alene ser på de årige, så udgjorde disse tre årgange 41 pct. af samtlige nyanbringelser i 2008, mens hele 69 pct. af anbringelserne vedrørte gruppen af årige (ankestyrelsen 2009). Mange anbringelser sker på baggrund af ustabilitet i børn og unges opvækst, hvilke kan være brudte relationer til voksne, ustabil organisering af hverdagen, og det er derfor vigtigt, at der bevares fokus på kontinuitet og stabilitet. For at et barn kan have gode udviklingsmuligheder, har barnet brug for stabilitet og kontinuitet på en række områder, det kunne være kontinuitet i de primære omsorgspersoner og stabilitet i forhold til hvor mange omsorgsmiljøer barnet oplever i deres anbringelsesforløb (Kildedal,1996, s ) Dette finder jeg meget tankevækkende og finder det spændende at undersøge nærmere idet formålet med en anbringelse er, at skabe kontinuitet og stabilitet i de udsatte unges liv for 5

6 herunder, at sikre de unges opvækstvilkår samt sikre deres muligheder for personlig udfoldelse og personlig udvikling med forberedelse til et godt og selvstændigt voksenliv (Barnets reform 2011 s. 182). Jeg synes det er relevant at undersøge nærmere om diskontinuitet og ustabilitet kan have konsekvenser for den unge og dennes personlighedsudvikling. Forskningsvandring/ andre undersøgelser om emnet: Jeg vil her komme med et andet eksempel på undersøgelser, der er fortaget i forhold til det valgte emne. Som nævnt i min indledning har der gennem de senere år været en øget interesse indenfor fænomenet sammenbrud i anbringelser af børn og unge. Man er blevet mere opmærksom på, at en stor del af de anbringelser af børn og unge, som iværksættes af det offentlige, ikke lader sig gennemføre. En række internationale studier peger på, at op mod halvdelen af de anbragte unge oplever, at deres anbringelsesforløb bryder sammen, ofte kort tid efter, at anbringelsesbeslutning er truffet (Egelund, 2006). Tine Egelund m.fl. har udarbejdet et flerårigt forskningsprojekt med titlen, Sammenbrud i anbringelser af unge- erfaringer forklaringer og årsager bag. Forskningsprojektet omhandler unge anbragte uden for hjemmet. Projektets formål har været, at komme nærmere en forståelse af de forhold som gør sig gældende for sammenbrud af anbringelserne. Projektet rummer både en kvantitativ undersøgelse og en kvalitativ interviewundersøgelse. Den kvalitative undersøgelse udgør 45 semistruktureret interviews. 10 af informanterne er unge som har oplevet at blive anbragt 1 til 11 gange. Resten af informanterne er aktører, som har haft indflydelse på anbringelsesforløbet, herunder forældre, sagsbehandler, personale på anbringelse steder, kontaktpersoner m.fl.(egelund, 2010, s.11-12) Emnets relevans for socialt arbejde: Jeg vil her komme ind på, hvordan min valgte problemstilling har relevans for det sociale arbejde. For at et emne kan have relevans for socialt arbejde, kræver det at emnet omhandler et socialt problem. Derfor vil jeg først og fremmest beskrive definitionen af, hvornår et emne kan beskrives som et socialt problem. Til dette har jeg valgt, at bruge Peter Bundesens definition på et socialt problem. Ifølge Peter Bundesen defineres et socialt problem som en: 6

7 observeret uønsket social situation, som der er en udbredt opfattelse af, at der bør gøres noget ved gennem en kollektiv handling (Bundesen, 2003, s. 21) Ud fra denne definition, kan det defineres at gentagende sammenbrud i anbringelser er en uønsket social situation, idet der er en udbredt opfattelse af, at der skal gøres noget ved problemet via kollektiv handling. Derudover står der nedfældet i lov om social service, kapitel 11, 46 at der skal ydes støtte til børn og unge med et særligt behov, så de kan udvikle et sundt og selvstændigt voksenliv. Idet min problemstilling er et socialt problem, giver socialt arbejde stor relevans, inden for dette emne. Det gør det fordi jeg som socialrådgiver er med til, at opstarte et anbringelsesforløb og er tovholder for alle parter i forløbet. Der er på nuværende tidspunkt, allerede et stort fokus, på denne problemstilling. I kommunalt regi, er det et område, hvor der hvert år både bliver brugt mange ressourcer og penge, idet der i gennemsnit bliver anbragt 8 børn og unge dagligt. I 2011 var børn og unge mellem 0 og 17 år er anbragt uden for hjemmet (ankestyrelsen 2011). Problemstilling: Politisk set har der de seneste år været en øget fokus på stabilitet og kontinuitet i anbringelsen af børn og unge. Det startede ud med Anbringelsesreformen og efterfølgende med Barnets reform. Det er vigtigt at sikre børn og unge får en kontinuerlig opvækst samt et trygt omsorgsmiljø, med nære og stabile relationer til voksne, hvilket er formålet med at yde støtte til børn og unge, (Lov om social service 46). I 2010 blev der anbragt børn og unge uden for hjemmet (Ankestyrelsens statistikker, anbringelsesstatistik, Års statistik 2010) og ca.44 % unge mellem 13 og 17 år oplevede sammenbrud i anbringelsen, én af grundene til sammenbruddet er, at børnene og de unge ikke oplever en bæredygtig relation til anbringelsessystemets voksne og ikke har haft en kontinuerlig og stabil hverdag (Egelund, m.fl s.12) Det at børn og unge der er anbragt, ikke får skabt de nødvendige relationer til voksne, samt en manglende følelse af tilhørsforhold med god tilknytning til de voksne og anbringelsesstedet, ser jeg som et stort socialt problem, da dette på længere sigt kan medføre negative konsekvenser for de unge. 7

8 Problemformulering: I dette afsnit vil jeg skrive min problemformulering samt 3 fokus punkter som jeg vil forsøge at besvare i analysedelen. Hvilken betydning har gentagende sammenbrud i anbringelser for de unges identitetsdannelse? Og hvilke konsekvenser har det for voksenlivet? Informanternes tilknytning til deres omsorgspersoner i en tidlig alder, herunder troen på mig selv og de andre Informanterne syn på sig selv og deres identitetsdannelse, herunder hvem er jeg? og hvor hører jeg til? Konsekvenserne i voksenlivet, herunder brud flader Afgrænsning: For at afgrænse min problemstilling vil jeg have fokus på, hvad sammenbrud i anbringelser kan medfører af psykosociale problemer hos de unge i alderen år. Dette ved hjælp af informanternes egne historier, oplevelser og hvordan de ser sig selv gennem anbringelsesforløbet. Ungdomsperioden i sig selv er en meget sårbar periode, hvor den unge gennem eksperimenter forsøger at finde frem til, hvem denne er og hvad denne står for (Erikson, 1992). Derfor vil jeg i min opgave have fokus på anbragte unge og deres relationsdannelser i anbringelsesperioden og identitetsdannelsesprocesser i og efter anbringelsesperioderne. Jeg er opmærksom på at unge anbringes af forskellige årsager. Det kan bl.a. være pga. psykiatriske diagnoser, kriminalitet, omsorgssvigt eller på baggrund manglende forældre evne. Mit fokus ligger ikke der, men derimod på de unges eget syn og oplevelser af svigt i deres anbringelser og hvad de unge mener det har medført af konsekvenser i voksenlivet. For at opnå en forståelse af de unges egen selvoplevelser, har jeg valgt at interviewe 3 voksne tidligere anbragte og har derfor valgt, at benytte mig af Steinar Kvales kvalitative metode. Jeg har valgt ikke, at bruge den kvantitative metode, da mit udgangspunkt er at få og forstå mine informanters subjektive fortællinger og oplevelser, om det at være anbragt og opleve gentagende brud i deres anbringelser. Dette vil ikke være muligt og opnå med den kvantitative metode. 8

9 Igennem barndommen udvikles bestemte tanke- og adfærdsmønstre, som bliver bestemmende for måden, der tænkes og ageres på i det nuværende og senere liv og som samtidig danner fundamentet for identiteten( Koester & Frandsen, 2009, s.315). Flere unge anbringes pga. omsorgssvigt i hjemmet. Svigtene kan betyde, at de anbragte unge har en række negative erfaringer og negative historier om sig selv og deres omverden med sig. Dette bliver ikke bedre af, at den unge oplever gentagende sammenbrud i anbringelser. Da der med en anbringelse af den unge er til formål at skabe trygge og faste omgivelser for den unge. Derfor finder jeg det relevant at bruge personlighedsudviklings teori/ udviklings teori. Jeg vil benytte mig af Erik H. Eriksons teori om identitetsdannelsen og i John Bowlbys teori om tilknytning og relationsdannelsen. Da jeg ser stabilitet og kontinuitet som vigtige faktorer for et tilfredsstillende livsforløb for et anbragt barn. Jeg har en for-forståelse om, at kontinuitet og stabilitet for anbragte børn kan opnås ved, at børnene oplever færre genanbringelser, skift, brud eller flytning. Jeg er klar over, at der er mange faktorer der kan gøre sig gældende i barnets liv, fx hvilken opvækst barnet har haft før anbringelsen, hvornår barnet er blevet anbragt samt relationen til de biologiske forældre. Definition af projektets centrale begreber: Sammenbrud: Når en anbringelse afsluttes uplanlagt enten barnets/den unges, forældrenes, anbringelsesstedets eller forvaltningens foranledning. Identitet: er de træk ved en person, der tilsammen kendetegner eller afgrænser personen som forskellig fra andre. Identitet er ar man har oplevelsen af at være sig selv. Tilknytning: Tilknytning kan beskrives som den nære relation, der opstår mellem et barn og barnets vigtigste Personer( omsorgsperson) Stabilitet: Stabilitet betyder, at pasning og omsorg har nogenlunde samme form og rytme over tid. Kontinuitet: kontinuitet er at det er de samme mennesker som tager vare på barnet over længere tid. Relationer: En relation er en måde, hvorpå man kan vise tilknytning til andre grupper. 9

10 Kapitel 2. En beskrivelse af det fænomen du ønsker at undersøge: Indledning: Jeg vil i dette afsnit give en definition på begrebet sammenbrud i anbringelser. Samt redegøre for, hvem der, på makro-, meso-, og mikroniveau, bliver berørt af fænomenet. samt mulige konsekvenser for unge, der har været udsat for sammenbrud i deres anbringelser. Fremvækst- tilblivelse baggrund: I dette afsnit vil jeg lave en beskrivelse af tilblivelse, fremvækst og baggrund iforhold til fænomenet, jeg har valgt at beskæftige mig med i opgaven. For at belyse sammenbruds konsekvenser både på makro- meso og mikroniveuet. Mit fokus i opgaven vil hovedsageligt være på mikroniveauet. Begrebet sammenbrud i anbringelser har gennem de seneste 10 år, tiltrukket sig international forskningsopmærksomhed. Specielt har anbringelser af større børn i teenager alderen vist sig, at være sårbare overfor sammenbrud(egelund & Vitus, 2007 s.14). I de fleste internationale studier opgør således en sammenbrudfrekvens på pct. for denne alders gruppe. Der er ingen tvivl om, at sammenbrud de seneste år har til tiltvunget sig meget opmærksomhed. Hvis man ser på fænomenet, i et bredt perspektiv, kan man godt sige at alle i samfundet bliver berørt af dette fænomen, dog på hver deres måde, det kan være lige fra en økonomisk påvirkning i forhold til Danmarks samfundsstruktur, til individet, som bliver udsat for sammenbrud i anbringelser. Makroniveau: Samfundet hører til under dette niveau, som en vejledning for individets handling. Når der er problemer omkring en anbringelse og andre sociale problemstillinger, er det i samfundet der skal findes ressourcer, kapacitet og økonomiske ressourcer, til at få individet op igen, så deres handlinger igen passer til samfundets normer/vejledning (Guldager 2004, s.38). Dette kan eksempelvis være ved, at oprette foranstaltninger, som vil kunne mindske denne problemstilling, for at afhjælpe eller i første omgang mindske udviklingen af de socialt udsatte, herunder de unge, som har/vil blive udsat for sammenbrud i anbringelser. ved at der sættes ind fra samfundets side, med f.eks. forskellige projekter eller andre former for foranstaltninger (Meeuwisse 2007 s.77) Samfundet bliver på den måde ikke berørt af problemstillingen på f.eks. et psykisk eller følelsesmæssigt plan, men på et økonomisk plan. 10

11 Mesoniveau: Ud fra mesoniveauet er det forældre eller andre former for omsorgspersoner, til den unge, som har bidraget til at unge skulle ud i en anbringelse (Meeuwisse mfl s.77). Disse primære omsorgspersoner, bliver også berørt i forhold til, at der også bliver lavet ændringer deres i liv fra det øjeblik, hvor børn og unge forvaltningen bliver involveret i deres familiesituation. De bliver også berørt af, at de herfra skal lære at tilpasse sig andre normer og værdier, end dem de er vant til. Man kan os se dem berørt ud fra det perspektiv, at forældre normalt ikke selv ønsker at skade deres børn og muligvis ikke selv kan se de fejl de begår og hvad de udsætter deres børn for (Nygren 2007 s ). Under dette niveau kan der også være tale om fagpersoner såsom socialrådgivere, pædagoger, lærere eller andre som er i tæt kontakt til barnet eller den unge i dennes hverdag. I forhold til disse kan der være tale om et professionelt svigt, som kan ske ved at den professionelle undlader at reagere på forhold der giver formodning om, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte iht. Serviceloven 153, stk. 1. Mikroniveau: Under mikroniveau er det her, barnet/den unge, som bliver udsat for sammenbrud i anbringelser hør til (Meeuwisse mfl ). Disse børn bliver berørt i det, de for det første er udsat for en usikker tilknytning og ustabil hverdag, som kan påvirke deres trivsel og vil give konsekvenser i både barndommen, ungdom og senere i livet(petersen 2010 s.42). Dette kunne som f.eks. være identitets forstyrrelser, som jeg senere i opgaven vil komme ind på. Derudover bliver disse berørt af, at de foranstaltninger der bliver sat i værk fra kommunens side, i form af en anbringelse uden for hjemmet. Barnet kan opleve et yderligere svigt i forhold til at blive taget ud af en kontekst denne har været vant til, og som derefter bliver udsat for gentagne sammenbrud i anbringelser. Kapitel 3. Videnskabsteoretiske overvejelser: Indledning: I min opgave har jeg hovedsagligt valgt og tage afsæt i to videnskabsteoretiske tilgange, hermeneutikken og fænomenologien. Disse tilgange er ståstedet gennem opgaven, og ligger derfor også til grundlag for udformningen af min interviewguide og dermed for min indsamling af empiri. Jeg har valgt, at benytte mig af den hermeneutiske og den 11

12 fænomenologiske tilgang, da disse tilgange støtter op om min problemstilling og giver dermed mulighed for, at skabe en rød tråd gennem min opgave. Jeg vil i nedenstående punkter, redegøre for den fænomenologiske og hermeneutiske tilgang, samt redegøre for mit valg af disse videnskabsteoretiske tilgange. Fænomenologien: Fænomenologien er læren om fænomenerne og om hvordan virkeligheden fremtræder for den menneskelige bevidsthed (Jacobsen mfl.,1999 s.155). Den fænomenologiske tilgang har jeg valgt, fordi jeg gerne vil forstå og undersøge, hvordan en social virkelighed kan fremtræde. Både som det den er, og med den mening den har, og må derfor inddrage de respektive subjekter, som virkeligheden fremtræder for. I mit tilfælde er det unge der har oplevet sammenbrud i anbringelser og hvordan dette har påvirket deres identitetsdannelses proces. Jeg ønsker at få indblik i informanternes subjektive erfaringer, oplevelser, tanker og følelser omkring deres oplevelser anbringelserne (Jacobsen mfl., 1999 s.160). I forhold til mine interviews har jeg været opmærksom på at sætte min for-forståelse i parantes, for netop at få nogle fordomsfrie og åbne interviews, for bedst at kunne forstå informanternes situation, som de selv ser den (Jacobsen mfl., 1999 s ). Da jeg har ønsket et snævert empirisk grundlag, som jeg gerne ville i dybden med, har jeg gjort brug af den kvalitative metode, hvor den fænomenologiske tilgang har været udbredt. Mine interviews har været semistrukturerede for bedst at kunne lade informanterne fortælle deres historie, uden at låse mig fast, og for at forstå situationen ud fra informanternes egne perspektiver (Kvale, 2009 s.44-45). Hermeneutikken: Jeg vil tage udgangspunkt i hermeneutikken i min analyse, da hermeneutikken pointerer vigtigheden af at et fænomen skal forstås. Man kan ikke udelukkende med iagttagelser og logik opnå en fuld forståelse af fænomenet Den praktiske kunst at fortolke og forstå fænomener der er lagt mening i (Jacobsen mfl., 1999 s.165). Jeg har benyttet mig af denne tilgang, da jeg ønsker at forstå mine informanter og deres tanker og følelser. Erkendelseskilden i hermeneutikken er, modsat positivismen, indføling eller empati, som har gavnet mig gennem mine interviewforløb og analysen (Thurén, 2008 s. 106). Yderligere har jeg benyttet mig af den hermeneutiske spiral (Thurén, 2008 s ), da jeg har valgt og lægge vægt på at forstå empiriens helhed ud fra empiriens enkeltdele og omvendt. 12

13 For at forstå betydningen af en teksts forskellige dele ordenes, sætningernes, kapitlernes betydning må man tage hensyn til tekstens helhed, men omvendt når man kun til forståelse af helhed gennem en forståelse af delene (Jacobsen mfl., 1999 s.167). Den viden jeg får gennem mine interviews, fortolker jeg ud fra min for-forståelse, og derved får jeg en ny forståelse af problemet. Denne nye forståelse har jeg fortolket med min valgte teori og dermed har jeg opnået ny forståelse. Den kvalitative metode står i modsætning til den kvantitative metode, hvor målbarhed og generaliserbarhed er fremhævet. Den kvantitative metode er udtryk for positivismen, som kendetegnes ved, at der kun findes én form for videnskabelig erkendelse - den naturvidenskabelige. Herunder findes der to kilder til erkendelse, iagttagelse - altså vores sanser - og logik (Thurén, 2008: 106). Positivismen er blevet kritiseret for at undlade en vigtig erkendelseskilde (nemlig empatien), og adskiller sig derfor radikalt fra hermeneutikken (Thurén, 2008: 107). Kapitel 4. Empirisk undersøgelsesmetode: Indledning: Jeg vil i dette afsnit gøre rede for den kvalitative metode og begrunde mit valg af undersøgelsesmetode. Jeg vil redegøre for, hvordan jeg har udarbejdet min interviewguide, udført og bearbejdet det, samt hvilke overvejelser jeg har gjort mig i den forbindelse. Til sidst har jeg valgt at beskrive validitet, reliabilitet og generaliserbarhed. Det Kvalitative interview Jeg har valgt at anvende den, kvalitative metode i min opgave. Kvalitative metoder anvendes, til at undersøge forhold, hvor det, som undersøges, ikke er objektivt målbart og som er svært at udarbejde færdige konklusioner på. I kvalitative metoder anskuer man forholdene, som undersøges, som subjekter. Kvalitative metoder sætter fokus på sociale fænomeners karakter og har til hensigt at være meningstydende og meningsfortolkende. I anvendelsen af kvalitative metoder opstår der en kommunikationsproces mellem den, der undersøger, og den, der undersøges, hvorfor de anvendte metoder vægter indlevelse og forståelse. Den der undersøger, er sit eget redskab, og undersøgerens position og perspektiv er derfor afgørende for resultatet. Kvalitative metoder hører under den fænomenologiske - hermeneutiske tradition, hvor individet ses som fortolkende, og hvor fokus er på individets opfattelse af fænomener i sin verden. Hermeneutikkens sigte i de kvalitative metoder er at finde frem til 13

14 mening og at opnå forståelse. Det fænomenologiske sigte er at forsøge at sætte egen forforståelse i parentes, og dermed forsøge at handle forudsætningsløst, for at opnå en forståelse af den der undersøges og dennes livsverden. Et individs livsverden indeholder individets oplevelse, forståelse af sig selv og fænomener i sin omverden. (Birkler 2005 s.51) Jeg har valgt denne metode, da jeg ønskede en undersøgende tilgang i forhold til min problemstilling. Jeg har valgt at udforme mine interview, som et fleksibelt interview. Det har jeg for at, have mulighed for at spørge ind til det informanten siger, samtidig med at det vil være muligt at ændre på rækkefølgen af spørgsmål, hvis dette måtte blive en nødvendighed (Harboe 2006 s.42). Jeg har valgt, at arbejde ud fra semistrukturerede interviewguide, med forholdsvis åbne spørgsmål, idet den semistrukturerede sikrer mig i, at få afdækket de emner jeg gerne vil undersøge, men samtidig også giver mig en mulighed for, ikke at være bundet af de spørgsmål jeg har i mine interviewguider. Dette giver mig mulighed for, at bygge videre på de svar, informanterne giver i interviewene. Endvidere giver det semistrukturerede interview mig en mulighed for, at lave om på rækkefølgen, af emnerne i interviewguiden undervejs hvis informanten selv kommer ind på et senere emne.(kvale, Brinkmann 2009 s.143) Fordelene ved den kvalitative metode er, at der er mulighed for, at få uddybet de svar der kommer på de spørgsmål der stilles, og svarene er mere troværdige også de følsomme spørgsmål. Ydermere giver den kvalitative metode en god forståelse af fænomenet. Det er muligt, at få mange flere detaljer og oplysninger med i et kvalitativt interview, end det er muligt i den kvantitative metode f.eks. Spørgeskema. Ulempen ved den kvalitative metode er, at det er begrænset, hvor mange informanter man kan nå at interviewe på den tid, der er til rådighed. Det begrænsede antal informanter gør det sværere at sige noget om, hvorvidt undersøgelsen er repræsentativ. Jeg har valgt ikke, at bruge den kvantitative, da mit udgangspunkt er, at være deduktive i min tilgang, i forhold til min empiriske undersøgelses metode. Valg af informanter: Jeg har i udarbejdelsen af denne opgave, fra starten af gjort mig nogle overvejelser omkring valg af informanter. Ud fra min problemstilling og min problemformulering, havde jeg overvejet og interviewe børn eller unge der er anbragt udenfor hjemmet. Jeg blev hurtigt klar over at dette ikke var muligt, efter jeg havde haft en samtale med en leder fra en døgninstitution. Dette er ikke muligt fordi, der skal indhentes samtykke fra forældremyndighedsindehaverne, og dette vil være svært i forhold til tidsmangel. Ydermere er 14

15 denne målgruppe, en svær gruppe og komme i kontakt med og de kan være meget sårbare i deres situation. Jeg er derfor kommet frem til at interviewe tidligere anbragte, som i dag er voksne mennesker. Her går mine overvejelser også på at jeg med denne målguppe, bedere kan få besvaret min problemformulering omkring konsekvenser i voksenlivet. Endvidere har jeg overvejet at der med denne målgruppe er større mulighed for at de har haft refleksioner over eget liv og situation. Denne målgruppe var også mere realistisk og få fat i. Efter lang tids søgen, gennem venner og bekendte kom jeg frem til mine tre informanter. Fælles for mine tre informanter, er at de alle har oplevet sammenbrud i deres anbringelser. Mine informanter er to kvinder på 26 og 23 år og en herre på 26 år, de kommer fra forskellige steder i landet. Rammer omkring interviewene: Jeg vil her beskrive rammerne omkring interview situationen og begrunde valget af de satte rammer. På baggrund af emnets ømtålelighed gør jeg mig mange overvejelser omkring, hvordan hele mødet og interviewet med informanterne skulle foregå. Mine overvejelser omkring interviewene var at prøve, på bedst mulig måde, at få skabt en stemning, der måske kunne give informanterne en tryghedsfølelse, som kunne hjælpe dem med at være åbne omkring emnet og dele deres livshistorier med mig. Jeg er opmærksom på, vigtigheden i at få åbne og ærlige interviews og at dette vil kræve at jeg skaber et tillidsforhold. Det fik mig til at tænke, at informanterne skulle have lov til at vælge tid og sted. Samtidig informerede jeg dem om at der er sikret anonymitet. Ydermere ville jeg fortælle informanterne hvem jeg er, hvilken rolle jeg har, og hvad formålet med interviewene er og hvad det skal bruges til. Samtidig være lyttende og anerkendende overfor dem. Jeg er opmærksom på, at det kan være svært for informanterne at tale om deres personlige oplevelser, som måske har påvirket dem både fysisk og psykisk, og at mine interviews kunne være med til at åbne op for sorgen. Det er vigtigt at fortælle informanterne, at de til enhver tid kan sige fra eller holde pause, som det passer dem. Jeg har valgt, at bruge diktafon, under alle fire interviews. Dette gjorde jeg for at gøre det nemmere for mig selv ved transskription. Men inden da havde jeg spurgt informanterne om dette var i orden. Jeg startede alle fire interviews med at gennemgå feltarbejdsaftalen, hvor en af de faste aftaler er, at alle informanter fremstår anonym i interviewet og ved brug af citater i opgaven. 15

16 Interviewsituationen: Jeg vil her kort beskrive interviewsituationen. Mine interviews varede lige omkring en times varighed. Jeg havde inden mine interviews fremsendt min interviewguide og samtidig informerede jeg mine informanter, at disse spørgsmål var udgangsspørgsmål, men at informanten gerne måtte indskyde andre informationer som jeg måske ikke havde tænkt på. Mit indtryk af stemningen, under alle interviewene er at der var en tryg og god stemning, og jeg følte, at informanterne følte sig trygge og åbne, og havde god tid til mig. Databearbejdning: Jeg har valgt og transskribere mine interviews således at det er delvist transskriberet. Det skal forstås ved at jeg har valgt og undlade jeg finder irrelevant såsom fylde ord som kan være hm, øh, og åh. I interviewene kommer vi engang imellem langt fra det der er mit fokus, og det har jeg undladt og have med i transskriberingen da der ikke var en sammenhæng i det og ydermere, ikke har efter min mening relevans for min analysebearbejdning. Jeg vil i min metodediskussionen komme nærmere ind på, om min opgave og det indsamlede empiri og hvor troværdigt, bekræftbart og generaliserbart det er. Analysestrategi: I dette afsnit vil jeg beskrive hvordan jeg har valgt at bearbejde mit indsamlede empiri. Ved bearbejdning af mit indhentede interviewmateriale, startede jeg med at transskribere, interviewene. Jeg har valgt og tage udgangspunkt i Steinar Kvales analysestrategi (Kvale & Brinkman 2009 s ). Jeg har valgt at kombinere meningskategorisering og teoretisk fortolkning i min del af analysen. Min første opgave er at læse alle de transskriberede interviews igennem, for at danne mig et helhedsbillede af interviewene. Herefter meningskategorisere jeg, dvs. jeg inddeler i naturlige hovedtemaer, som går igen i alle beretningerne. Dette gør jeg for at få mere struktur på interviewmaterialet. Dette giver mig mere systematik og overskuelighed i analyseprocessen. På baggrund af meningskategoriseringen, er jeg endt op med 3 temaer, som tydeliggør min problemformulering. Temaerne er tilknytning, identitet, og konsekvenser. Disse temaer her jeg valgt og give overskrifter som er. 16

17 Tilknytning: Troen på mig selv og de andre Identitet: Hvem er jeg / hvad vil jeg Konsekvenser: Brud flader Kapitel 5. Projektets teoretiske udgangspunkt: Indledning: I dette kapitel vil jeg lave en gennemgang af de teorier, som jeg har valgt anvende i analysen. Jeg har taget udgangspunkt i de dele af teorierne, som er relevante i forhold til min problemformulering. En redegørelse af den teori du vælger for at analysere/belyse problemformulering: Jeg har valgt, at tage udgangspunkt i, John Bowlbys teori omkring tilknytning og i Erik H. Eriksons teori om de 8 udviklingsfaser. Jeg har valgt, at bruge disse teorier på baggrund af min indsamlede empiri. Valg af teori er endvidere gjort ud fra at disse giver mulighed for, at belyse min problemstilling samt problemformulering ud fra mange aspekter. Endvidere har jeg valgt, at tage udgangspunkt i teorier, som både lægger sig op ad hinanden samt teorier, der har forskellige fokusområder. Dette har jeg valgt idet jeg ønsker, at give et bedre indblik i de problemstillinger jeg vil beskæftige mig med i analysen. Tilknytningsteori: Psykiateren John Bowlby var en af de første til, at formulere en teori om børns tilknytning. Tilknytningsteorien beskriver, hvordan barnet er et socialt væsen, der har behov for andre mennesker for at overleve. Tilknytning handler om forældrenes eller andre omsorgspersoners udøvelse af omsorg ift. barnet og ud fra hvilken omsorg og tilgængelighed barnet oplever, dannes der en tilknytning. Bowlby er optaget af sammenhængen mellem barnets tilknytning til de centrale omsorgspersoner og dets gradvise udvikling af kompetencer til senere, at kunne leve et voksenliv, indgå i kærlighedsforhold, udøve forældreskab og deltage i det sociale og samfundsmæssige liv.(bo, Karen- Asta mfl. 2011s.70) I opgaven vil jeg anvende nogle forskellige begreber fra Bowlbys tilknytningsteori, idet jeg finder disse begreber relevante ift. at besvare min problemformulering. Bowlby anvender begreberne tryg og utryg tilknytning, 17

18 hvilket er barnets opfattelse af, hvor tilgængelig tilknytningspersonen er, når barnet har behov for tilknytningspersonen. Den trygge tilknytning defineres som; Den psykologiske tilstand hos et barn, der forventer, at tilknytningspersonen vil være tilgængelig og lydhør, selv om hun han eller ikke er til stede ( Guldbrandsen, 2009 s. 155). Omsorgspersonens opgave er, at udgøre en tryg base for barnet, dette sker ved at barnet oplever at omsorgen er tilgængelig når der er behov for det. Dette er en forudsætning for en tryg tilknytning mellem barnet og dets omsorgsperson. Den utrygge tilknytning kan antages i to former, utryg/undgående og utryg/ambivalent. Begge former er strategier hos barnet, der kommer til udtryk på baggrund af den omsorg barnet har modtaget fra omsorgspersonen. En utryg tilknytning opstår, hvis barnet oplever at tilknytningspersonen ikke er tilgængelig og lydhør og samtidig oplever ligegyldighed og afvisnings fra omsorgspersonens side. Ydermere anvender Bowlby begrebet indre arbejdsmodeller, hvilket er Barnets mentale forestillinger om omsorgspersonerne og om sig selv i forhold til disse. Arbejdsmodellernes funktion er at hjælpe barnet til at forstå, hvad der sker i forhold til en tilknytningsperson, forudsige, hvad der vil ske i fremtiden, og udarbejdet tilknytningsrelevante handlingsstrategier.(red, Guldbrandsen, Liv, Mette 2009 s.147) Barnet konstruere disse indre arbejdsmodeller ud fra erfaringer med omsorgspersonen, hvilket vil sige at et barn med en utryg tilknytning ofte vil have negative indre arbejdsmodeller og et barn med en tryg tilknytning vil ofte have positive indre arbejdsmodeller. Kriser og identitet: Her vil jeg beskrive Eriksons teori om kriser og identitet med hovedvægt på fase et, fase fem og fase 6. Disse tre faser kalder Erikson Grundlæggende tillid vs. Grundlæggende mistillid, identitet vs. Identitetsforvirring og intimitet vs. Isolation. Eriksons 8 udviklingsfaser beskriver, hvorledes individet gennemgår livets udviklingskriser på en succesfuld måde i forhold til at udvikle en positiv identitet (Brørup mfl s.37). Han påpeger dels, hvordan det sociale miljø har betydning i forhold til, hvordan mennesket løser kriserne i deres liv, og hvilke muligheder mennesket har for at mestre disse kriser, så disse er i stand til at skabe egen identitet og fremtid(brørup mfl s.36). Erikson skriver, at menneskets udvikling foregår gennem en række psykosociale kriser, hvor mennesket har nogle udviklingsopgaver. De før nævnte otte faser beskriver, hvorledes individet, i hvert stadie, bliver konfronteret med en konflikt. Den måde hvorpå individet løser disse konflikter er afgørende for hele individets personlighedsudvikling (Brørup mfl.2006 s.37). Bliver denne udfordring ikke løst sammen med de tætte omgivelser, skabes der problemer for den næste fases forudsætninger. Erikson 18

19 beskriver, at det mest væsentlige begreb er grundlæggende tillid (basic trust). Det beskrives, at det er den psykiske tilstand, der giver det lille barn livslyst og mod på at videreudvikle sig(brørup mfl.2006 s.37). Grundlæggende tillid er tilstand i barnet og en holdning til de mennesker, samt verden, der omgiver barnet. Når dette er succesfuldt, vil barnet have en oplevelse af, at dets behov bliver imødekommet og den der giver omsorgen er en man kan stole på. Modsætningen til grundlæggende tillid er grundlæggende mistillid. Mistilliden udspringer af, at barnet er blevet udsat for voldsomme svigt og brud, som ryster barnet i dets grundvold.(brørup mfl s. 37). I den femte fase beskrives der, at individet genoplever alle tidligere udviklingskonflikter, og når det der igennem har fundet en fast form for identiteten er individet blevet voksen. Der beskrives endvidere, at grundstenen lægges tidligt og hvert led i udviklingen bygger på den forrige, og hvordan tidligere udviklingsopgaver blev løst influerer på, hvorledes de efterfølgende udviklingsopgaver kan løses(brørup mfl s.39). Man bærer derfor rundt med tidligere fasers kernekonflikter og disse kan igennem livet dukke op alt efter, hvordan de i sin tid blev løst Den positive identitet er som beskrevet af Erikson man føler sig hjemme i sin egen krop, har en fornemmelse af, at man ved, hvad stiler mod, og føler sig tryg i forvisningen om, at man bliver anerkendt af mennesker, der betyder noget for én.(brørup mfl.2006 s.168) Den negative identitet er ifølge Erikson, hvis den unge lægger afstand til omgivelsernes, især forældrenes, forventninger og krav. Den såkaldte identitetsforvirring er, når den unge ikke magter at opretholde et stabilt selvbillede. Her er der tale om en voldsom krise, hvor den unge føler selv hevet og slidt i. Krisen kan være mere alvorlig, hvis den unge ikke føler sig på plads i tilværelsen, men domineres af en fremmedfølelse. En følelse af Hvem er jeg Denne krise har indflydelse på Sjette fase son er indgangen til voksenlivet. Erikson stiller nogle udviklingsopgaver og konflikter op, for det voksne individ. Intimitet vs. Isolation dette er individets forhold til det andet køn, og evnen til at give og modtage kærlighed(brørup mfl s.39) 19

20 Præsentation af informanterne: I Nedenstående del giver jeg en præsentation af mine valgte informanter i anonymiseret form. Disse præsentationer vil give læseren en baggrundsviden, som er nødvendig for at følge bedre med i analysen og forstå informanternes situationer. 1. Informant: Liza er en ung kvinde på 23 år, og bor alene. Liza har ingen uddannelse, men har dog opstartet et par uddannelsesforløb men ikke gennemført disse. Liza har været anbragt fire gange, 1. gang i plejefamilie og de næste tre gange på institution. Liza var år ved første anbringelse. Baggrunden for Lizas anbringelse var, at Lizas mor var lang tids syg og ikke kunne tage sig af hende. 2.Informant: Janni er kvinde på 26 år, bor med kæreste og kat. Janni er arbejdsløs og har ej heller uddannelse, men venter på uddannelses start. Janni har været anbragt tre gange på forskellige institutioner. Janni var seks år da hun for første gang kom i aflastning og derefter anbragt på institutioner nogle år efter. Jannis mor var alkoholiker og der var overgreb på Janni fra faderen og derfor kom hun i kommunens søgelys. 3.Informant: Peter er en ung mand på 26 år, bor alene. Peter har et par uddannelser bag sig og er nu i gang med en bachelor uddannelse. Peter har været anbragt to gange, i en plejefamilie og derefter på institution. Peter var et år da han blev efterladt af sin mor og var fem år ved første anbringelse. Baggrunden bag hans anbringelser var at både mor og far var alkoholiker. Kapitel 6. Analyse: Jeg har valgt og dele min analyse op i tre dele, for at gør analysen mere overskuelig. De tre dele tager afsæt i min problemformulering. Den første del af analysen omhandler, hvordan mine informanternes tilknytning har været til deres omsorgspersoner i en tidlig alder. Den anden del handler om, hvordan informanterne ser sig selv og deres identitetdannelse. Sidst men ikke mindst den tredje del, som handler om konsekvenserne som følger med i voksenlivet. Ud fra udviklingspsykologien ved man at stabilitet, kontinuitet og tilknytning er væsentlige faktorer for barnets senere udvikling og hvad det giver barnet af kompetencer i 20

Hvorfor bryder unge-anbringelser så ofte sammen?

Hvorfor bryder unge-anbringelser så ofte sammen? Hvorfor bryder unge-anbringelser så ofte sammen? Erfaringer fra en række anbringelsesforløb Tine Egelund & Turf Böcker Jakobsen, seniorforskere SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 1 Oplæggets

Læs mere

Omsorgssvigtets konsekvenser The Consequences of child abuse

Omsorgssvigtets konsekvenser The Consequences of child abuse University College Sjælland Omsorgssvigtets konsekvenser The Consequences of child abuse En kvalitativ undersøgelse af omsorgsvigtets konsekvenser for forældreevnen, udarbejdet I samarbejder med fagpersoner

Læs mere

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse. Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. I forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser udgør beskrivelsen af forældrenes tilknytningsmønstre og tilknytningen mellem forældrene og deres børn vigtige

Læs mere

BILAG 1. Interviewguide til Sagsbehandlerne. Præsentation

BILAG 1. Interviewguide til Sagsbehandlerne. Præsentation BILAG 1 Interviewguide til Sagsbehandlerne Præsentation Vi præsenterer kort os selv med navn og uddannelsesbaggrund. Vi vil igennem vores speciale gerne undersøge hvilke overvejelser forskellige fagpersoner

Læs mere

kriseteori stadieteori

kriseteori stadieteori Udviklingspsykologi Udviklingspsykologi er en psykologisk retning der beskæftiger sig med de psykologiske forandringer, der finder sted i mennesket fra barndom til død Består af flere retninger der er

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Aftercare from being young and vulnerable to be an independent adult

Aftercare from being young and vulnerable to be an independent adult Efterværn fra udsat ung til selvstændig voksen - en undersøgelse af hvordan manglende efterværn kan siges at være et problem for tidligere anbragte unge fra et opholdssted Aftercare from being young and

Læs mere

Indholdsfortegnelse M12 Projektbeskrivelse Emne; Indledning; Problemfelt; Problemformulering Problemstillinger...

Indholdsfortegnelse M12 Projektbeskrivelse Emne; Indledning; Problemfelt; Problemformulering Problemstillinger... Indholdsfortegnelse M12 Projektbeskrivelse... 2 Emne;... 2 Indledning;... 2 Problemfelt;... 3 Problemformulering... 5 Problemstillinger... 5 Afgrænsning;... 5 Socialfaglig relevans;... 5 Videnskabsteoretisk

Læs mere

Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: Socialforvaltningen Adm. Direktør Jaleh Tavakoli, MB Dato 18. december 2013 Sagsnr. 2013-0263422 Kære Jaleh Tavakoli Dokumentnr. 2013-0263422-6 Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen

Læs mere

Mentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk

Mentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 168 Offentligt Mentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk Oktober 2016 1 1. Sammenfatning Flere børn i plejefamilie

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

Slægts- og netværksanbringelse

Slægts- og netværksanbringelse Gruppedeltagere: Lillemo, Tenna & Plenborg, Karina Dato: 07-01-2015 University College Sjælland Winther Projektvejleder: Vera Må gerne udlånes Slægts- og netværksanbringelse En kvalitativ undersøgelse

Læs mere

Forældresamarbejde set fra barnets perspektiv. Ida Schwartz 2011

Forældresamarbejde set fra barnets perspektiv. Ida Schwartz 2011 Forældresamarbejde set fra barnets perspektiv Ida Schwartz 2011 Program 1. Grundforståelser i forældresamarbejde 2. Lovgivning Barnets Reform 3. Forældresamarbejde set ud fra børn og unges perspektiver

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Denne informationspjece henvender sig til sagsbehandlere, politikere og andre interesserede i børn- og ungeområdet i kommunerne. Informationspjecen

Læs mere

Anbringelse hos slægten

Anbringelse hos slægten Anbringelse hos slægten Workshop ved konference i Vejle den 9. og 10. maj den gode anbringelse www.fabu.dk Slægtspleje netværkspleje i vores organisation 2004 - Særlig opmærksom på netværksplejefamiliernes

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn

Retningslinjer for det personrettede tilsyn September 2013 Retningslinjer for det personrettede tilsyn 2. udgave Indledning og formål Jf. Lov om Social Service, 148, skal Frederikssund Kommune føre løbende tilsyn med barnets eller den unges forhold

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Velkommen til kursusdag 2. Mødet med plejebarnet

Velkommen til kursusdag 2. Mødet med plejebarnet Velkommen til kursusdag 2 Mødet med plejebarnet Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før. 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje. 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde 10.45 11.15 Opsamling

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Når et barn eller en ung har brug for særlig støtte og behov for hjælp, kan kommunen iværksætte en anbringelse uden for hjemmet. En anbringelse i en plejefamilie

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Kognitiv sagsformulering

Kognitiv sagsformulering 116 Kognitiv sagsformulering Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Helene M. Poulsen og pædagog Nina Sørensen, Præstbro Børnehave, Morsø kommune BAGGRUND Kort om metoden Kognitiv sagsformulering kan

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE

Læs mere

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06.

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Netværkspleje En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket Om begrebet netværkspleje Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Først lidt om ordet netværkspleje. Netvækspleje har indtil anbringelsesreformen

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Eksempel på Interviewguide plejefamilier

Eksempel på Interviewguide plejefamilier Eksempel på Interviewguide plejefamilier Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 6 i kvalitetsmodellen på plejefamilieområdet.

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie.

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie. Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie. Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40157 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse Tlf.: 58548048

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til

Læs mere

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

Barnets reform med Socialpædagogisk perspektiv

Barnets reform med Socialpædagogisk perspektiv Barnets reform med Socialpædagogisk perspektiv To centrale diskussioner -Barnet i centrum -Økonomi og faglighed Barnets reform og Socialpædagogerne Udfordringer for tilbud og medarbejdere Barnet Reform

Læs mere

Kvalitet i socialpædagogisk arbejde set fra medarbejderes og anbragte unges synspunkt

Kvalitet i socialpædagogisk arbejde set fra medarbejderes og anbragte unges synspunkt Kvalitet i socialpædagogisk arbejde set fra medarbejderes og anbragte unges synspunkt Lektor Ph.d. University College Sjælland 1 Præsentation af mig Tak! Socialpædagog 1977 Børnepsykiatri m.m. Uddannelsesverden

Læs mere

Vesthimmerlands Ungeteam

Vesthimmerlands Ungeteam Vesthimmerlands Ungeteam Ungeteamet er et gratis tilbud til børn/unge og deres forældre, hvor barnet/den unge som udgangspunkt ikke allerede er i kontakt med socialforvaltningen. Ungeteamets arbejdsområde

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Følelser og magt i myndighedsarbejdet Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Forskningsprojektet Professionelles praksis i socialt arbejde med børn og unge Igangværende 5 årigt

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Bisidderordningen for børn og unge

Bisidderordningen for børn og unge Ankestyrelsens undersøgelse af Bisidderordningen for børn og unge Juli 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Undersøgelse af bisidderordningen for børn og unge Udgiver Ankestyrelsen, maj 2009

Læs mere

Mentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth

Mentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth Mentorgruppe har positiv effekt Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth CAFA kort fortalt Alle opgaver med udsatte børn og unge i fokus Samarbejdspartner:

Læs mere

Tidligere anbragte unges forberedelse til et selvstændigt voksenliv The preparation for an independent adult life of previously placed young people

Tidligere anbragte unges forberedelse til et selvstændigt voksenliv The preparation for an independent adult life of previously placed young people Tidligere anbragte unges forberedelse til et selvstændigt voksenliv The preparation for an independent adult life of previously placed young people En kvalitativ undersøgelse af tidligere anbragte unges

Læs mere

Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv.

Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv. Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv. 1. Indledende bemærkninger Børns Vilkår er meget positive overfor lovforslagets overordnede

Læs mere

Åbenhed i adoptions- og plejeforhold samt plejeforældres motivation for at adoptere deres plejebarn

Åbenhed i adoptions- og plejeforhold samt plejeforældres motivation for at adoptere deres plejebarn Ankestyrelsens undersøgelse af Åbenhed i adoptions- og plejeforhold samt plejeforældres motivation for at adoptere deres plejebarn Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Begrebsafklaring

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder NOTAT Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder Af Mathilde Sederberg Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Borgerrådgiverens beretning 2013

Borgerrådgiverens beretning 2013 Borgerrådgiverens beretning 203 Beretningen er baseret på henvendelserne til Borgerrådgiveren. januar 3. december 203 September 204 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 2 HENVENDELSER TIL BORGERRÅDGIVEREN...

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune.

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune. Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune. SERVICENIVEAUET FOR BØRN OG UNGE I UDSATTE POSITIONER I TØNDER KOMMUNE.... 1 Serviceniveau et vigtigt redskab på børn- og ungeområdet...

Læs mere

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning.

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning. KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen NOTAT Til Socialudvalget Anbringelsessager i København Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag

koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag KOV1_Kvadrat_RØD Fa m i li e rå d g i v n i n g e n s a n b ri n g e ls

Læs mere

Inddragelse af udsatte børn og unge i socialt arbejde reel inddragelse eller symbolsk retorik?

Inddragelse af udsatte børn og unge i socialt arbejde reel inddragelse eller symbolsk retorik? Inddragelse af udsatte børn og unge i socialt arbejde reel inddragelse eller symbolsk retorik? Resumé af ph.d. afhandling. Afhandlingen handler om myndighedernes inddragelse af udsatte børn og unge. Der

Læs mere

Er dit barn anbragt uden for hjemmet?

Er dit barn anbragt uden for hjemmet? Når jeg går ud herfra efter et møde med min støtteperson, så svæver jeg. Det her sted er guld værd. ForældreStøtten Klerkegade 19, st. tv. 1308 København K Telefon: 70 26 24 70 E-mail: foraeldrestoetten@sof.kk.dk

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 11. oktober 2012 Acadre dok.: 141148-12 INDHOLD INDLEDNING 3 SERVICELOVENS

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Interviewguide til den 21. februar 2008

Interviewguide til den 21. februar 2008 Bilag H Interviewguide til den 21. februar 2008 Interview skal vare 1-1,5. Der vil muligvis blive indlagt en pause. Interviewer: Claire Facilitator: Samia Dikatafon: Johan Alle tager noter undervejs Samtykke:

Læs mere

Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager?

Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager? Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager? Oplæg i Nuuk november 2016 Helle Tilburg Johnsen, vicedirektør i Børns Vilkår Program» Hvorfor inddrage børn?» Hvad er børneinddragelse?»

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse

Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse Marts 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Hovedresultater 2 1.1.1 Profilen

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere