FOR UNGE. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FOR UNGE. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar."

Transkript

1 FOR UNGE Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar.

2 TIL DIG! Denne Rusmiddelguide for unge handler ikke så meget om alkohol og hash, amfetamin, ecstasy osv. men om dig og dine venner!!! Guiden er ikke lavet for at fortælle de historier, man hører om unge, der drikker for vildt, fyrer fede eller er kriminelle. Rusmidler er en del af alle unges virkelighed men det er dig, der bestemmer. Guiden sætter focus på nogle af de ting, der er med til at påvirke dine beslutninger om rusmidler. Vi synes, det er vigtigt, du selv bestemmer, hvad du vil og ikke vil. Vi håber, guiden kan give dig facts og gode grunde til at have styr på det med rusmidlerne. Undervisning: Rusmiddelguide for unge kan anvendes i undervisningen på klasses niveau. Ud over boxene: DISKUSSION findes der på en lærervejledning med yderligere forslag til diskussion. Klik på ikonet: Ungeguide-lærerværelset. Vejledningen vil være fuldt udbygget inden udgangen af I hvert afsnit er der en box DISKUSSI- ON som du kan drøfte med dig selv og / eller dine venner. Bagest i hæftet er der fakta om rusmidlerne. Hvis du vil søge flere oplysninger, kan du tjekke ind på eller Her er også henvisninger til andre links. Hvis du undervejs skulle få lyst til at stille spørgsmål om rusmidler enten fordi du gerne vil vide mere om rusmidler, eller fordi du har vanskeligheder med rusmidler, kan du maile til en ekspert på området, på Her vil du kunne få hjælp til at finde den kontakt, der kan hjælpe dig, der hvor du bor. Du kan være anonym. 2

3 Indholdsfortegnelse 2. oplag april 2004 Udgivet med økonomisk støtte fra Sundhedsstyrelsen. Udgivet og udarbejdet af: Kaj Frost, Odense Kommune Steen Bach, Ribe Amt Stoffakta udarbejdet af: Erik Jagd, Odense Kommune ( 2001) Steen Bach, Ribe Amt Flertalsmisforståelsen & mandagsløgnen Fester Bliv din egen partyguide! Hvorfor er nogle rusmidler forbudt? Skal jeg blande mig? Narkotikalovgivningen Brug eller misbrug Nogle råd om førstehjælp Kan man blive afhængig af HASH? Indledning til stoffakta Stoffakta Udgiver kontaktadresse: Steen Bach Center for Misbrug i Ribe Amt Bakkevej 6, 6700 Esbjerg Tlf

4 Flertalsmisforståelsen & mandagsløgnen Flertalsmisforståelsen handler om, hvor meget du tror andre drikker og hvor meget de i virkeligheden drikker. Det har vist sig, at mange unge tror deres venner drikker det dobbelte af, hvad de i virkeligheden gør. Mandagsløgnen når man i skolen eller på uddannelsesstedet hører en person fortælle om en fest i weekenden. Han/hun drak faktisk ikke 10 shots og 15 bajere og scorede i virkeligheden ikke nogen tværtimod vedkommende blev syg af sprutten brækkede sig og der var en anden, der løb med fyren eller pigen. Disse historier handler oftest om det, man kunne tænke sig, der var sket! Hvis man lægger flertalsmisforståelsen sammen med mandagsløgnen, kan man tale om et indirekte gruppepres. Det vil sige, at man ikke presser hinanden direkte, men man bliver måske påvirket af sine egne forestillinger, om hvad de andre drikker, og historierne man hører om, hvad der er sker til festerne. Diskussion: Er mandagsløgnen og flertalsmisforståelsen noget, man påvirkes af? Kan det være med til, at man drikker mere? Hvad med dem, der ikke har lyst til at drikke, er presset større på dem? Har du selv været i en situation, hvor du ikke har haft lyst til at drikke, men har følt, at du var nødt til det? Hvorfor det? Drikker du lige meget, uanset hvem du er sammen med eller er der forskel på dit forbrug, når du er sammen med forskellige af dine venner? Folketinget har besluttet, at man ikke må købe alkohol, når man er under 16 år. Dette skyldes, at danske unge er de unge i Europa, der oftest er fulde. Det er også sådan, at unge, der starter tidligt med at drikke, er de unge, der drikker mest, når de bliver voksne. Er reglen OK? 4

5 Fester En naturlig del af ungdomslivet er at gå til fester. Det er også en del af voksenlivet. Man vurderer altid en fest bagefter enten synes man, at den var kedelig eller god. Hvis du tænker på den sidste fest, du var til var den så kedelig eller god? Hvad mener du havde betydning for om den var kedelig eller god? Fester findes altid i 3 udgaver: 1. Det, der i virkeligheden skete. 2. Det, man fortæller sine venner. 3. Det, man fortæller sine forældre. Undersøgelser viser, at næsten 1/3 af alle unge prøver at ryge hash, inden de bliver 18 år, så det er højst sandsynligt, at du vil få tilbudt hash eller andre illegale rusmidler til en fest! Det kan være én, man ikke kender, der lader en joint (hash-smøg) gå rundt, det kan være ens venner eller kunne det være det dig? Diskussion: Er der forskel på, hvad fyre og piger synes er en god fest? Er det OK at gå til fest, uden at man drikker? Bliver man behandlet anderledes? Hvad vil du gøre, hvis du bliver tilbudt at ryge hash eller tage amfetamin, kokain eller ecstasy til en fest? Vil der være forskel på, om det er hash eller amfetamin? Vil der være forskel på, om det er amfetamin og ecstasy? Ville din beslutning påvirkes af, om du var sammen med nogle, du ikke kendte, eller sammen med venner? Vil din beslutning være den samme, uanset om du var fuld eller ædru? Undersøgelser viser, at mange unge bliver præsenteret for illegale rusmidler ved fester, oftest er det hash men det kan også være amfetamin eller ecstasy. 5

6 Bliv din egen partyguide! Kan man gå til en fest uden at være påvirket? Kan man komme i festhumør, uden at drikke? Hvad med den næste fest, du skal til kan man være til forfest uden at drikke? Det er jo dig, der bestemmer! Og det er klogt at have en partystrategi, det vil sige have en plan. Hvis du føler dig godt tilpas og drikker kontrolleret, kan du populært sagt styre din brandert. Det betyder, at du ikke drikker mere, end du hele tiden har det godt. For at kunne kontrollere dig selv, må du hele tiden mærke, hvordan du har det. Hvis du synes, der er kommet for meget knald på, er det klogt lige at springe et par genstande over drik vand til du synes, du har det fint igen. Det er jo OK at sige: Nej tak, du jeg ta r den lige med ro et øjeblik. Diskussion: Har du/i været til en fest, hvor der kom nogen udefra, som ingen kendte? Blev det en god fest? Kan man opføre sig så tåbeligt, at man ikke bliver inviteret med til fester? Hvordan tror du, de andre opfatter dig, når du er til fest? Er du klar til næste fest? Har du en plan for, om du vil drikke, og hvis, hvor meget? Har du en plan for, hvordan du vil opføre dig? Hvis man styrer sin brandert, vil man også kunne undgå at ryge i slagsmål, tossede diskussioner eller få andre ubehagelige oplevelser. Mange unge oplever, at fester bliver ødelagt, fordi nogle drikker hjernen ud. Fester drejer sig om dig og dig sammen med andre. Det handler om at få erfaringer med: hvor meget kan jeg tåle at drikke? (din vægt og humør har indflydelse på det) hvor hurtigt kan man drikke? hvordan skal jeg opfører mig, så jeg ikke skaber problemer til festen? 6 Hvis du tager det med ro, finder du nemmere din egen grænse. Hvis du bare hælder på, finder du også grænsen men for sent. Hvilken fest vil du have?

7 Hvorfor er nogle rusmidler forbudt? I alle former for samfund findes der forskellige former for rusmidler, som bruges af befolkningen ved forskellige lejligheder, f.eks. ved religiøse ceremonier, fester o.s.v. Men der er altid forbundet nogle både formelle og uformelle regler hertil. F.eks. at det er forbudt for børn, unge og kvinder i den fødedygtige alder at bruger rusmidlet. At det ikke bruges i hverdagen. At man ikke må gøre det for tit og for meget, simpelthen for at beskytte forbrugerne. I Danmark er det blandt andre Sundhedsstyrelsen, der har ansvaret for at følge narkoområdet. De skal nøje følge udviklingen i forhold til nye stoffer, der kommer til landet. Holde øje med udbredelsen og brugen, analysere og vurdere de forskellige stoffers farlighed og give politikerne råd og anbefalinger i forhold til lovgivning. (Se mere om narkotikalovgivning side 9). En af statens opgaver er at beskytte befolkningen mod rusmidler, som kan give store skader og bivirkninger. Forbud handler i høj grad om at BESKYTTE befolkningen imod de rusmidler, som er både usunde, skadelige og farlige til tider dødsens farlige. Det er umuligt for den enkelte borger selv at finde ud af farligheden af et givet rusmiddel. Der findes mange forskellige stoffer på det illegale marked, og der kommer hele tiden nye kemiske sammensætninger til. Nogle af de negative konsekvenser ved brugen af rusmidler viser sig først efter længere tids forbrug. Derfor har staten påtaget sig opgaven med og ansvaret for at undersøge og vurdere de forskellige stoffers farlighed. Gennem lovgivning og oplysningsvirksomhed videregives informationerne herom til befolkningen. Der er meget, man ikke ved om de forskellige rusmidler, og mennesker reagerer meget forskelligt. Selv de, der kaldes eksperter på rusmiddelområdet, ved IKKE alt om alle rusmidler. Derfor samarbejdes der også meget med andre lande verden over, så man kan lære af hinandens erfaringer og på denne måde forsøge at være på forkant med udviklingen. Diskussion: 1: På Sundhedsstyrelsens hjemmeside findes, artikler om legalisering og lovgivning, under afsnittet stof-lex. 2: Hvad er din / jeres holdning til, at stoffer som hash, amfetamin og ecstasy er forbudt? 3: I bogen Om hash, Christiania og hashens bagmænd af Jørgen Green, forlaget Grifo, er der flere gode artikler om dette emne. 7

8 8 Skal jeg blande mig? Storesøster Anni og lillebror Max fortæller: Anni: Det hele startede med, at vores far døde. Max var ca. 15 år og prøvede sammen med sine brødre at give far førstehjælp, men han døde alligevel. Det var virkelig hårdt, specielt for Max. Max: Jeg havde prøvet at ryge hash nogle gange kort tid før, min far døde. Jeg syntes, det var mega sjovt og begyndte at ryge den fede en gang imellem. Men så var det, at min far døde, og jeg fik det meget skidt. Jeg følte, det var min skyld og ville bare væk fra det hele. Så jeg begyndte at ryge fede et par gange hver dag. Når jeg var skæv, tænkte jeg ikke på nogen eller noget. Anni: Max fik nye venner, ældre venner, var mere og mere hjemmefra. Begyndte at lyve overfor vores mor, om hvor han var, og hvem han var sammen med. Efter nogen tid betroede han sig til mig og fortalte alt, jeg troede, jeg hjalp ham ved at dække over ham og løj også overfor min mor. Jeg var i et stor dilemma: Skulle jeg fortælle mor sandheden. Hvis jeg gjorde det, var jeg bange for, at Max ikke ville stole på mig mere, og hvad ville der så ske? Tankerne fløj rund i hovedet på mig, hvad skulle jeg gøre? Max: Da jeg røg hash, prøvede Anni at fortælle mig, hvor farligt og skadeligt det var, men jeg hørte ikke så meget på hende. Da jeg senere begyndte at tage amfetamin, coke og andre stoffer, begyndte hun virkelig at presse mig. Hun ved jo, hvor meget jeg holder af hende, og hvad hun betyder for mig. Anni: Jeg havde en aftale med Max om, at jeg holdt mund i forhold til mor, hvis han altid fortalte mig om, hvor han var, og hvornår der blev røget hash. Ligesom han havde lovet mig at fortælle mig, hvis der kom andre stoffer ind i billedet. Selvfølgelig var jeg nødt til at snakke med min mor, trods mine løfter til Max. Min mor var på det tidspunkt parat til at låse Max inde. Hun ville beskytte ham mod det, han gjorde. Min mor og jeg kontaktede en gadeplansmedarbejder fra kommunen. Han gav os nogle gode råd til at holde fast i Max og fortælle ham om det, vi var bekymrede over. Han gjorde os også opmærksom på ikke at støde Max endnu længere væk, samtidig med, at vi hastholdt vores grænser. Han sagde, at vi og Max ALTID var velkomne til at kontakte ham. Max: En dag tog min storesøster fat i mig og sagde meget bestemt: Max, NU stopper du det, du har gang i. Jeg spurgte hende, hvorfor hun sagde det, og hun sagde, at hun og mor elskede mig og ikke kunne klare at se mig gå mere og mere ned. Da fandt jeg ud af, hvor meget hun holdt af mig, og jeg lovede hende at stoppe. Anni foreslog, at vi sammen fik en snak med en gadeplansmedarbejder, som hun kendte. Han hjalp mig virkelig meget i tiden, der kom. Det tog lang tid, inden jeg var trappet helt ned, særlig var det svært med hash og pot. Anni: Andre, der oplever, at en bror, ven eller kæreste ryger i misbrug, skal huske at stole på sit hjerte, aldrig give op, ikke være utålelig. I KAN gøre en forskel. I kan få hjælp og støtte hos en voksen, I har tillid til. Max: Da jeg kom ud af mit misbrug, var det fedt, at mange af mine gamle kammerater ville have kontakt igen. Jeg var så glad for, at de stadig ville tale med mig. Jeg havde jo selv vendt dem ryggen, da jeg fik mine rygevenner. I dag er jeg 17 år og stoffri. Jeg har også endelig fundet ud af, det ikke var min skyld, min far døde! Uden min søsters støtte og hjælp var jeg aldrig kommet hertil,- TAK KÆRE SØSTER!- DU gjorde en afgørende forskel. Diskussion: 1: Hvor i din / jeres by / lokalområde kan man få råd og vejledning, hvis man er i tvivl om, hvordan man kan støtte og hjælpe en, man er bekymret for i forhold til misbrug af rusmidler. 2: På hjemmesiden kan du/i, under hvem står bag, finde kontaktpersonerne i dit amt / kommune.

9 Narkotikalovgivningen I dette afsnit citeres og kommenteres uddrag af Lov om euforiserende stoffer. Kort sagt Det er ulovligt at købe, sælge, indføre, udføre, udlevere, overdrage, modtage, fremstille, besidde og bruge narkotika (herunder også hash). Hash med aktivt indhold af THC må ikke dyrkes i Danmark. Div. dopingmidler må ikke fremstilles, indføres, udføres, forhandles, udleveres, fordeles eller besiddes uden speciel tilladelse. Strafferammer Rigsadvokaten har henstillet til politiet om at give advarsler og bøder i gentagelsestilfælde, når det drejer sig om meget små mængder illegale stoffer. Drejer det sig om små mængder illegale stoffer, kan det give op til 2 års fængsel. Drejer det sig om handel med større mængder illegale stoffer, kan det give op til 10 års fængsel og i visse særligt grove tilfælde mere. Besiddelse af stoffer med henblik på salg straffes som forsøg på handel, idet det bemærkes, at loven taler om gentagne tilfælde af salg. Hvis sælgeren er udlænding, og han/ hun idømmes frihedsstraf (hæfte eller fængsel), vil udlændingen kunne udvises, uanset hvor lang tid vedkommende har opholdt sig her i landet. Mange tror, at man må gå med hash til eget forbrug på sig. Det er ikke lovligt Mange tror, at der ikke sker noget, hvis man kun har lidt med stoffer at gøre. Det er ikke lovligt, og man kan i sidste konsekvens få en dom for besiddelse af stoffer. En sådan dom vil blive registreret på ens straffeattest med de følger, dette har. Nogle mener, at det ikke er ulovligt at sælge medicin, hvis man har fået det af sin læge. Det er ikke lovligt, da medicinen er ordineret til en bestemt person og kun må bruges af denne. En sådan illegal handel med medicin er det samme som narkohandel. Hvis du ønsker at se loven, skal du have fat i: Sundhedsministeriets bekendtgørelse, nr. 698 af august 1993 og af 13. december HUSK: Det værste, du kan gøre, er ikke at gøre noget. Hvis du ikke reagerer, legaliserer du et forbrug. Praktiske eksempler: Mange unge tror, det er lovligt at ryge hash, da det at ryge ikke direkte er nævnt i lovgivningen. Det er ikke lovligt, for hvordan vil man bære sig ad med at ryge noget, man ikke besidder, og når man ryger hash, bruger man det vel også? 9

10 Brug eller misbrug hvor er grænsen? Jeg har IKKE et misbrug, jeg er bruger, jeg har fuldstændig kontrol over det!. En typisk sætning taget fra en ung s samtale med en, som er bekymret for personens forbrug af et rusmiddel. En typisk forsvarssituation, hvor den unge med næb og klør forsvarer egne, og ofte også venners, handlinger. Når man ønsker at konfrontere en person med sin bekymring, skal man være opmærksom på: at han/hun oplever rusmidlet som noget positivt og behageligt (særlig i starten af et brug). at han/hun ofte oplever rusmidlet som et vigtigt element i samværet med vennerne. at han/hun selv oplever at have styr på sit forbrug. at en misbruger hurtigt bliver dygtig til at bortforklare egen skyld. at en misbruger ofte vil forsøge at bortforklare og underdrive negative oplevelser og konsekvenser. WHO ( Verdens Sundhedsorganisationen ) har følgende definition på, hvornår et brug bliver til misbrug: Forbrug bliver til MISBRUG, når forbruget har et sådant omfang og sker på en sådan måde, at det medfører legemlig, psykologisk og / eller sociale skader for personen og / eller vedkommendes omverden. Diskussion: 1:På hjemmesiden findes under test dig selv en HASHog AMFETAMIN- test. Prøv for sjov at udfylde en af dem med de svar, I nu finder på. Prøv at være rimelig realistiske og print jeres svar ud. 2: Overvej / diskuter, hvad du / I vil gøre, hvis en ven / veninde drak eller røg for meget? Overvej, hvilken voksen i din nærhed, du kunne hente hjælp / støtte hos. 3: Hvor syntes du grænsen går mellem brug og misbrug? Fasthold det DU ser og oplever. Konfronter ham/hende når du oplever, at det han/hun siger, ikke passer med det, han/hun gør. 10 HUSK: Det er ikke din skyld eller ansvar, hvis en person vælger ikke at stoppe sit misbrug, på trods af dine anstrengelser på det modsatte.

11 Nogle råd om førstehjælp Hvis du oplever uhensigtsmæssige virkninger hos en person efter indtagelse af rusmidler, skal du huske: Ikke at gå i panik. Spørg evt. venner og bekendte til personen, hvad og hvor meget der er indtaget. Vurder situationen og følg evt. nedenstående råd. Hvis han/hun er panisk og meget forvirret. Kan forekomme ved indtagelse af svampe, LSD, amfetamin, ecstasy o.l. og / eller hvis der indtages store mængder hash. Prøv at berolige ham/hende og gør personen forståeligt, at du vil hjælpe. Tag ham/hende væk fra støj og kraftigt lys, som kan forstærke panikfølelsen. Hvis han/hun har unaturlig hurtig vejrtrækning (hyperventilerer), skal du forsøge at få ham / hende til at følge din vejrtrækningsrytme. Forklar stille og rolig, hvad der sker, og hvad du gør for at hjælpe. Hvis han/hun er forvirret og overophedet. Kan skyldes indtagelse af speed (amfetamin og ecstasy). Specielt, hvis der danses ekstremt længe og meget under varme forhold. Disse stoffer gør, at man har energi, og at man ikke mærker kroppens alarmsignaler. Flyt vedkommende til et køligt sted. Køl ned med koldt vand på kroppen, evt. underarmen i beholdere med koldt vand. Vurder situationen og ring 112 (alarmcentralen), hvis der er brug for det. En voksen kan være en god hjælp ved en sådan vurdering. Hvis han/hun er fraværende og virker bedøvet Kan skyldes indtagelse af bedøvende rusmidler som alkohol, nerve- og sovemedicin, heroin og til tider ved snifning af lim, gas eller lignende. Forsøg at holde ham/hende ved bevidsthed. Undgå væske og føde, da personen kan blive kvalt i det. Vurder situationen og ring 112 (alarmcentralen), hvis der er brug for det. En voksen kan være en god hjælp ved en sådan vurdering. Hvis han/hun besvimer eller er bevidstløs Ring 112 (Alarmcentralen) og sæt dem grundigt ind i situationen. Kontroller hans/hendes vejrtrækning. Giv evt. kunstig åndedræt. Læg ham/hende på siden, stramtsiddende tøj løsnes. Hold ham/hende varm med tæppe eller lignende, men vær opmærksom på overophedning. Forlad ikke personen før andre har taget over! Diskussion: 1:På hjemmesiden findes, under narkotika, en artikel med titlen 3 løgne om ecstasy 2: Hvorledes man kan passe på hinanden, når man er til fest. Hvornår er det OK at blande sig? Hvad kan man gøre? Hvad skal man IKKE gøre? 11

12 Kan man blive afhængig af HASH? 12 Hvis Martin på 16 år skulle svare på spørgsmålet, ville han helt sikkert svare et rungende: JA. Martin kontaktede et misbrugscenter for at få hjælp med et hashmisbrug, som han i lang tid forgæves selv havde forsøgt at få styr på. Martin: I starten syntes jeg bare, det var sjovt, og syntes, rusen var behagelig. I starten røg jeg udelukkende til fester. Ganske langsomt blev der røget oftere og oftere. De regler og aftaler, jeg havde med mig selv og andre, om kun at ryge til fester og aldrig til hverdag, blev langsomt udhulet. I fagsprog kaldes det psykisk afhængighed, når man kan lide rusvirkningen og derfor har lyst til at gentage den. (se side 13) Martin: Det jeg troede, jeg havde styr på, var ganske langsomt og ubemærket kommet ud af kontrol. Der blev røget til hverdag, en morgenjoint, et natpibe, en afslapningspibe, en hyggepibe, en tænkepibe, en det er svært -pibe. Der var mange undskyldninger for at ryge. Lige så stille, og uden jeg lagde mærke til det, havde jeg fået et misbrugsproblem. Martin: Jo mere jeg røg, jo dårligere fungerede jeg. Jo dårligere jeg havde det, jo mere røg jeg. Jeg var kommet ind i en ond cirkel, hvor jeg i lang tid bildte mig selv ind, at det IKKE var hashen, der var problemet, men alle andre og alt andet. Jeg oplevede det hele som gråt og meningsløst og havde svært ved at blive rigtig skæv mere. Jeg huskede de gode og sjove skæverter, som jeg sjældnere og sjældnere oplevede. Når man har røget i nogen tid, vænner kroppen sig til hashen. Der udvikles det, som kaldes tolerans overfor hash. Det betyder, at der skal mere og mere til for at få samme virkning. Ved langvarigt og massivt hashmisbrug, udvikles der en FYSISK AFHÆNGIGHED, med abstinenser, som søvnbesvær, irritation, rystelser, diarré og mavesmerter. De fleste har, inden de søger hjælp i misbrugscentret, forsøgt at holde op mange gange. De har forsøgt at holde pauser, sætte forbruget ned. Men de har også oplevet ikke at kunne styre, hvor tit de røg. De har oplevet, at de ikke kan lade være med at ryge hash, når de er sammen med de venner, de plejer at ryge med. De har oplevet at komme til at ryge, for at komme i gang med dagen, for at trøste eller belønne sig selv. I fagsprog kaldes det social afhængighed, hvis man ikke kan lade være med at ryge, når andre gør det. (se side 13) Martin: Til sidst måtte jeg overfor mig selv indrømme, at jeg IKKE havde styr på hashen, og at jeg ikke selv magtede at bryde det mønster, som jeg heller ikke kunne holde ud at fortsætte. Nogle søger selv hjælp i det kommunale eller amtslige misbrugscenter. Andre får støtte og hjælp gennem venner, familie, kæreste eller andre, de har tillid til. Diskussion: 1: På hjemmesiden under test dig selv finder du en HASH selvtest. Hvis du ærligt svarer på de stillede spørgsmål, får du nogle gode råd. 2: På samme hjemmeside er der mange andre gode artikler om HASH.

13 Indledning til stoffakta Indholdet af stoffakta-siderne bygger på oplysninger udsendt af Sundhedsstyrelsen. Det er et opslagsværk, hvor der er oplysninger om de forskellige stoffers virkning og udseende. Det skrevne om, hvordan det kan ses er en ledetråd til videre undersøgelse. Der er så mange forskellige faktorer, der spiller ind, og så mange stoffer, der overlapper hinanden, at et endegyldigt svar ikke er muligt. Mange stoffer blandes i brug og virker forskelligt fra person til person. Virkningen er afhængig af indtagelsesmåde, mængde og styrke. Stoffernes virkning er afhængig af den enkelte persons forventninger til stoffet, den enkeltes psykiske tilstand og ikke mindst de sociale sammenhænge, hvori stoffet bruges. Piller og blandingsmisbrug Der findes en mængde håndkøbsmedicin og et utal af lægeordineret medicin, nerve-, sove-, og smertestillende piller. Dette er lægeordineret medicin og er til for at afhjælpe specielle sygdomme. Disse piller er også til salg på det illegale marked. Mange misbrugere er blandingsmisbrugere, der bruger flere forskellige stoffer og kan derfor være afhængige af mere end et stof. Psykisk afhængighed At man kan lide stoffets virkning, at man har trangen og hungrer efter virkningen (som at være sliksyg eller have lysten til at ryge). Vanen, bestemte situationer man plejer at gøre det i. Man kan blive rastløs, irritabel, deprimeret og få søvnbesvær, hvis man ikke får stoffet. Fysisk afhængighed Kroppen er tilvænnet stoffet, man bliver syg (får abstinenser), hvis stoffet ikke indtages jævnligt. Man er tilvænnet (er hooked) og skal have mere og mere stof for at opnå samme virkning. Social afhængighed Hvis indtagelse af stoffet bliver en stor del af samværsformen, måske hovedformålet med vennekredsens sammenkomst, kan det være utrolig svært at sige fra. 13

14 14 Alkohol Alkohol

15 Alkohol Alkohol KALDES OGSÅ: Alle de forskellige navne, som øl, vin og spiritus har. KOMMER FRA: Fremstilles af frugt, sukker, vand og gær, der ved gæring bliver til kuldioxid plus alkohol. Det kan herefter blive destilleret, og man har en ren alkohol, der kan være op til 98%. UDSEENDE: Som i Rusmiddelguiden. Ren alkohol: Klart som vand, indeholder ca. 98% alkohol og 2% vand. Bruges til at blande i anden spiritus for at øge indholdet af alkohol (gøre den stærkere), eller for at lave likører og anden spiritus. Spiritus: Whisky, cognac, gin, snaps osv. er fra 30% til 80% alt efter fabrikation. Hedvine: Er op til 22%, forskellige farver alt efter navn og smag. Vine: Er op til 14%, rød, hvid og rosé farvet, alt efter produkt. Øl: Er op til 10-11% alt efter fabrikation og mærke. INDTAGELSESMÅDE: Drikkes. HVORDAN KAN DET SES: Kommer an på forbrugets størrelse, personens vægt, personens tilstand og i hvilken forbindelse, det indtages. Kan være sløret stemme, motoriske forstyrrelser, usikker gang (man kan ikke styre sine lemmer), rødsprængte øjne. VIRKNING: Meget afhængig af forudgående humør, hvor meget man har drukket, hæmninger forsvinder, aggression, afslappelse, man har det sjovt m.m. NEGATIVE KONSEKVENSER: Ved overforbrug ødelæggelse af kroppens indre organer, fysisk og psykisk afhængighed. ABSTINENSER: Ved overforbrug fremkommer abstinenser. Søvnløshed, irritabilitet, ondt i kroppen, svedeture, rysten på hænderne. LOVGIVNING: Et legalt rusmiddel i Danmark. Der må ikke udskænkes alkohol til unge under 18 år. Der må ikke sælges alkohol fra butikker til unge under 16 år. 15

16 Hash Hash pot, marihuana, skunk, hasholie, canabinol Hash Hash (salgspakker) Hash Skunk Pot, Marihuana 16

17 Hash Hash pot, marihuana, skunk, hasholie, canabinol KALDES OGSÅ: Galare, pot, hamp, grass, shit, sjov tobak, cirkus tobak, skunk o.m.a. KOMMER FRA: Udvindes af hampplanten Cannabis sativa. UDSEENDE: Se tavlen Hash: Pressede klumper af rødlig/brun/sort farve. En blanding af harpiks og plantedele fra hampplanten. THC indholdet er gennemsnitlig 6-12%. Pot, Marihuana: Tørrede blade og topskud fra hampplanten. THC-indholdet er gennemsnitlig 1-3%. Skunk: Let sammenpressede mindre topskud og plantedele, fedtede. En speciel forædlet og dyrket hampplante. THC-indholdet kan være på højde med hash og stærkere. Hasholie, Cannabinol: Sort klæbrig substans udtrukket af hampplanten ved en raffinering. THC-indholdet er gennemsnitlig 20-50%. Hampplanten: Indeholder flere hundrede aktive stoffer. Rusvirkningen skyldes især stoffet THC (Tetrahydra cannabinol). THC optages i fedtvæv og kan spores i kroppen 3-5 uger efter sidste indtagelse, hvorfor der sker ophobning af THC, hvis man ryger jævnligt. INDTAGELSESMÅDE: Ryges, spises eller drikkes. Ved rygning kommer virkningen næsten med det samme. Ved de andre indtagelsesmåder kan der gå op til en time, før rusen indtræder. Rusen er ofte stærkere og er sværere at styre. Man er påvirket i 1 /2-5 timer. HVORDAN KAN MAN SE DET: Rødsprængte øjne, øjenlågene falder ned, grødet tale, umotiveret fnisen. Fysisk giver hash tørhed i munden, forøget puls og hjertebanken. - Fortsættes næste side! 17

18 Hash Hash pot, marihuana, skunk, hasholie, canabinol 18

19 Hash Hash pot, marihuana, skunk, hasholie, canabinol VIRKNING: At være påvirket kaldes at være skæv. Jo mere indtagelse af THC, jo mere påvirket bliver man. Rusen varer fra 1 /2 til 5 timer og kan opleves som afspændthed og ændrede sanseindtryk, følelse af bedre kontakt med sig selv og andre. Selve rusen er dog meget afhængig af ens eget humør og forventninger, hvem man er sammen med, og hvor det foregår. NEGATIVE KONSEKVENSER: Ved stor ophobning af THC vil der opstå en kronisk rus, som vil gøre det svært at fastholde de ideer og mål, man har sat sig, ligesom det vil nedsætte evner som koncentration, korttidshukommelse, orientering, refleksion m.v. Når man er kronisk påvirket, er der fare for, at man isolerer sig socialt og kun er sammen med dem, der er og gør som en selv. ABSTINENSER: Der kan ved længerevarende indtagelse opstå både fysiske og psykiske abstinenser, såsom depression, irritation, søvnløshed og rastløshed. Det er ofte svært at stoppe et misbrug. Samværet og vanerne er det svært at sige farvel til, og dette kan gøre, at man starter igen, hvis man ikke får hjælp og støtte. Man kan blive både psykisk-, social og fysisk afhængig af hash LOVGIVNING: Er et illegalt stof, der er underlagt loven om euforiserende stoffer. 19

20 20 Amfetamin Amfetamin

21 Amfetamin Amfetamin KALDES OGSÅ: Speed, fattigmandscoke, ferietabletter, splat. Man snakker om at sniffe en bane eller tage en streg. KOMMER FRA: Kemisk fremstillet. Tilhører gruppen af stimulerende stoffer. UDSEENDE: Hvidt pulver, ofte meget krystalliseret, kapsler og piller. INDTAGELSESMÅDE: Sniffes, spises, opløses og drikkes eller indsprøjtes. HVORDAN KAN DET SES: Giver store pupiller, tørst (tørre slimhinder), svedighed, rastløshed, kan ikke sidde stille, meget snakkende. VIRKNING: Rusen varer fra 4 til 12 timer alt efter stoffets styrke, renhed og mængde. Rusen er en følelse af godt humør, glæde og en fornemmelse af at kunne klare det hele. Samtidig rastløs, selvcentreret og snakkende. Stoffet virker opkvikkende og dæmper søvntrang. Fortrænger kroppens alarmsignaler som sult, smerter og træthed. NEGATIVE KONSEKVENSER: Øget hjerteaktivitet, forhøjet puls og blodtryk. Eftervirkningerne kan være udmattelse, modløshed, depression, angst og vægttab. Kroppen vænner sig til amfetamin, udvikler tolerance, man kan blive afhængig. Med amfetamin er der risiko for at udvikle alvorlige sindslidelser, en psykose. Amfetamin kan give en forgiftning, som kan være dødelig. ABSTINENSER: Man får abstinenssymptomer, når man ikke tager stoffet. Fysiske med ondt i leddene og søvnbesvær. Psykiske som angst, rastløshed, uro, nedtrykthed, mistænksomhed og jeg dur ikke til noget -følelser. LOVGIVNING: Er et illegalt stof, der er underlagt loven om euforiserende stoffer. Bliver i nogle tilfælde brugt lægeligt. 21

F o r u n g e. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar.

F o r u n g e. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. F o r u n g e Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. TIL DIG! Denne Rusmiddelguide for unge handler ikke så meget om alkohol og hash, amfetamin, ecstasy osv. men om dig

Læs mere

Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar.

Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. 2 Forord Denne rusmiddelguide er skrevet til forældre. Mange forældre har en indre angst for, at deres børn skal komme ud i et

Læs mere

For forældre til teenagere. Stor er den som ved, men større den som ved, hvor han skal finde svar.

For forældre til teenagere. Stor er den som ved, men større den som ved, hvor han skal finde svar. For forældre til teenagere Stor er den som ved, men større den som ved, hvor han skal finde svar. Forord Denne rusmiddelguide er skrevet til forældre. Mange forældre har en indre angst for, at deres børn

Læs mere

For forældre til teenagere. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar.

For forældre til teenagere. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. For forældre til teenagere Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. Forord Denne rusmiddelguide er skrevet til forældre. Mange forældre har en indre angst for, at deres

Læs mere

For voksne, der arbejder med unge. Stor er den som ved, men større den som ved, hvor han skal finde svar.

For voksne, der arbejder med unge. Stor er den som ved, men større den som ved, hvor han skal finde svar. For voksne, der arbejder med unge Stor er den som ved, men større den som ved, hvor han skal finde svar. Forord Denne rusmiddelguide er skrevet til landets klubmedarbejdere. Klubmedarbejdere er nogle af

Læs mere

LÆS HER OG TAG STILLING FAKTA OM STOFFER

LÆS HER OG TAG STILLING FAKTA OM STOFFER LÆS HER OG TAG STILLING FAKTA OM STOFFER STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer? Mange unge bliver tilbudt stoffer, men langt fra alle siger ja. Det er godt 30% af unge mellem 16-20 år, der

Læs mere

FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER

FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer? Mange unge bliver tilbudt stoffer, men langt fra alle siger ja. Det er 40% af unge mellem 16-24 år, der har prøvet

Læs mere

Stof-fakta. I THINK you should put me in your pocket when you ve finished reading. I prefer darkness

Stof-fakta. I THINK you should put me in your pocket when you ve finished reading. I prefer darkness Stof-fakta I THINK you should put me in your pocket when you ve finished reading. I prefer darkness STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer? Mange unge bliver tilbudt stoffer, men langt fra

Læs mere

STOFFER HVOR MEGET VED DU

STOFFER HVOR MEGET VED DU STOFFER HVOR MEGET VED DU Hvor mange prøver stoffer Mange unge får tilbudt stoffer, men langt fra alle takker ja. Der er ca. 30% af danske unge på 16-20 år, der har prøvet at ryge hash og ca. 10%, der

Læs mere

for FORÆLDRE om hash

for FORÆLDRE om hash for FORÆLDRE om hash HASH er mange ting Hash fremstilles af hampplanten Cannabis Sativa, hvis harpiks, blade og blomster indeholder stoffet THC, som ved rygning eller spisning giver en rus. Fra planten

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug

Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug æ æ å Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug å æ 50 40 Underordnet Dominant 30 20 * * 10 0 S.003.01.03.1 Cocaine (mg/kg/) Morgan, D. et al., Nature Neuroscience, 2002. Posttraumatisk

Læs mere

Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri

Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Belønningscenteret

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet?

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Neuroleptica bloker afgiften af DOPAMIN 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Belønningscenteret % of Basal DA

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

Rådet for Større Badesikkerhed

Rådet for Større Badesikkerhed Rådet for Større Badesikkerhed BAD SIKKERT uden alkohol og stoffer Rådet for Større Badesikkerhed FORORD Det er sommer, og det betyder strandfester! Fester betyder også gerne alkohol og for nogle, betyder

Læs mere

Rusmidlerne og konsekvenserne

Rusmidlerne og konsekvenserne Rusmidlerne og konsekvenserne Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Stofrådgivningen Kriminalforsorgen rindom@dadlnet.dk Afhængighed Aktiv dosis / dødelig dosis Hvor skadelige er stofferne 40 L

Læs mere

Indhold. 3 Stof person miljø 5 Rusen i hjernen 8 Mini-ordbog 9 Lovgivning 10 Typer af stoffer

Indhold. 3 Stof person miljø 5 Rusen i hjernen 8 Mini-ordbog 9 Lovgivning 10 Typer af stoffer stoflex stoflex Indhold 3 Stof person miljø 5 Rusen i hjernen 8 Mini-ordbog 9 Lovgivning 10 Typer af stoffer Sløvende stoffer 12 Cannabis (hash, marihuana, pot ) 14 Benzodiazepiner (Rohypnol, Stesolid

Læs mere

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Side 1 af 7 Forord Hvordan være sikker på, at en medarbejder har et problem med alkohol, medicin eller stoffer? Det kan være svært at vurdere,

Læs mere

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Belønnings centeret Tilbagefaldshyppighed ved alkoholafhængighed og andre kroniske sygdomme 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50 til 70 % Alkohol Sukkersyge Hjerte

Læs mere

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og

Læs mere

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes)

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes) Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: Dansk: Andet 4. Sprog / / 5. Alder. OBS! Kontaktperson: Tlf.: Dato:.. 6. Samlivssituation

Læs mere

Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder.

Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder. Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder. 6. Samlivssituation Enlig Samlevende Gift 7. Samlet doms

Læs mere

Danske unges drikkekultur

Danske unges drikkekultur UNGES FORBRUG Danske unges drikkekultur Danske unges drikkekultur er præget af, at man drikker for at blive beruset. Når man drikker på denne måde, vil en del også opleve skader som følge af en høj promille.

Læs mere

AARS KOMMUNE. Vejledning: Unge og Rusmidler

AARS KOMMUNE. Vejledning: Unge og Rusmidler AARS KOMMUNE Vejledning: Unge og Rusmidler 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 De unge hvad ved de?...4 Alkohol...5 Rygning...5 Rusmidler...6 Hash og vennepusheri...7 Snifning...8 Pusheri...9 Lovgivningen...10

Læs mere

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Redegørelse vedrørende fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain

Redegørelse vedrørende fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 473 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Sendt per e-mail Redegørelse vedrørende fordele og ulemper

Læs mere

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Misbrug Fysioterapiuddannelsen Forår 2011 PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Rusmidler generelt En urgammel tradition alkohol, opium, svampe De seneste 100 år syntetiske stoffer Prisen på designerdrugs

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Ullerupbækskolen Er du glad for at gå i skole? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Hvor ofte er du blevet væk fra skole uden lovlig grund (har pjækket) indenfor de sidste

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 4. januar 2012

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 4. januar 2012 Lovtidende A 2011 Udgivet den 4. januar 2012 28. november 2011. Nr. 1420. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til motorcykel (kategori A) 1 I bekendtgørelse

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Psykiatrisk center Hvidovre Stofrådgivningen rindom@dadlnet.dk Sociale stressfaktorer ændre hjernens dopamin funktion

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Jeppe drikker og vi ved hvorfor - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Psykiatrisk Center Hvidovre Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen

Jeppe drikker og vi ved hvorfor - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Psykiatrisk Center Hvidovre Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen Jeppe drikker og vi ved hvorfor - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Psykiatrisk Center Hvidovre Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen æ å 50 40 Underordnet Dominant 30 20 * * 10 0 S.003.01.03.1

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Brug lægen SEX OG SUNDHED 4

Brug lægen SEX OG SUNDHED 4 SEX OG SUNDHED 4 Brug lægen Når du er fyldt 16 år, kan du tale med lægen, uden at dine forældre behøver at få det at vide, og når du er fyldt 18 år, har lægen tavshedspligt. Hvis der er noget, du gerne

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Glæden ved at kvitte cannabis

Glæden ved at kvitte cannabis Glæden ved at kvitte cannabis Af Chris Sullivan www.quitcannabis.net 1 Bag om forfatteren Som ung levede Chris Sullivan det hårde liv, hvor han indtog stort set hvilket som helst stof han kunne få fat

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Det skal sidde i tapetet!

Det skal sidde i tapetet! Det skal sidde i tapetet! Kompetenceudvikling af medarbejdere på Børne- og ungeinstitutioner ift. rusmiddelhåndtering. Netværkskonference for cannabisbehandlere: Lund d. 12-13. oktober 2006 Unge-teamet

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

Undervisningsforslag til Rusmiddelguide for unge - supplement til lærerværelset på www.netstof.dk

Undervisningsforslag til Rusmiddelguide for unge - supplement til lærerværelset på www.netstof.dk FLERTALSMISFORSTÅELSE & MANDAGSLØGNEN: Flertalsmisforståelse forholdsvis let undersøges og tydeliggøres. Nordjyllands Amt har udarbejdet en vejledning til undervisning om begrebet flertalsmisforståelse.

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom og colitis ulcerosa med lægemidlet Prednisolon

Behandling af Crohn s sygdom og colitis ulcerosa med lægemidlet Prednisolon Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom og colitis ulcerosa med lægemidlet Prednisolon Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium I Hillerød Hospital

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

August 2003 CRF. EuropASI. (European Addiction Severity Index) Det europæiske misbrugs-belastnings-index inklusiv tillæg

August 2003 CRF. EuropASI. (European Addiction Severity Index) Det europæiske misbrugs-belastnings-index inklusiv tillæg August 2003 CRF EuropASI (European Addiction Severity Index) Det europæiske misbrugs-belastnings-index inklusiv tillæg 2 Kommer fra JA NEJ 1. Fængsel 2. Somatisk hospital 3. Psykiatrisk hospital 4. Ambulant

Læs mere

Cannabis i et biologisk perspektiv. Henrik Rindom overlæge i psykiatri

Cannabis i et biologisk perspektiv. Henrik Rindom overlæge i psykiatri Cannabis i et biologisk perspektiv Henrik Rindom overlæge i psykiatri Cannabinol Cannabinol I Cannabinol er der fundet mindst 60 forskellige cannabinoler, hvor de to vigtigste er: 1. THC = Tetra-hydro-cannabinol

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T Bilag B 1 A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Januar 2008 EuropASI (European Addiction Severity Index) Det europæiske misbrugs-belastnings-index inklusiv tillæg Benyttet af

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4.

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4. Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Retsudvalget (L 175 - bilag 9) (Offentligt) Besvarelse af spørgsmål nr. 3-11 af 13. og 16. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

Læs mere

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne.

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. STOF nr. 4, 2004 Rekreativt brug Rekreativt stofbrug Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. AF JOHANNE KORSDAL

Læs mere

Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer

Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer Til grundskolens lærere, ledelse og skolebestyrelse: Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Danske børn starter for tidligt med at drikke alkohol og de drikker sig ofte fulde Der er også stadig

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer

sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre med børn i grundskolen: Dit barns festkultur sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager Gode råd

Læs mere

SMS MODUL SMS MODUL OM ALKOHOL OG HASH. i Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommuner

SMS MODUL SMS MODUL OM ALKOHOL OG HASH. i Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommuner SMS MODUL SMS MODUL OM ALKOHOL OG HASH i Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommuner INDHOLD 1. Hvor 1. Rusmidlernes gammel var du, virkning da du... begyndte at drikke alkohol?...4 5 2. Hvor 2. Statistik

Læs mere

Vejledning i udfyldning af EuropASI skemaet

Vejledning i udfyldning af EuropASI skemaet September 2007 Vejledning i udfyldning af EuropASI skemaet Center for Rusmiddelforskning 1. Stofferne 1. Alkohol-forbrug Forbrug af alkohol de sidste 30 dage inden indskrivning på institution. Alkoholforbrug

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse

Rusmiddelundersøgelse Rusmiddelundersøgelse 7. til 10. klasse i Jammerbugt Kommune 2013 Indhold Indledning... 3 Metode og Validitet... 4 Databearbejdningsmetode... 4 Fejlkilder... 4 Rygning:... 5 Alkohol:... 8 Energidrikke...

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

FORSKNINGSNYT AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP. Stof 22 www.stofbladet.dk

FORSKNINGSNYT AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP. Stof 22 www.stofbladet.dk FORSKNINGSNYT Får man abstinenser af at holde op med at ryge hash? AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP For ikke så mange år siden betragtede mange hash og pot som stoffer, man ikke kunne blive afhængig

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere