SMS MODUL SMS MODUL OM ALKOHOL OG HASH. i Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommuner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SMS MODUL SMS MODUL OM ALKOHOL OG HASH. i Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommuner"

Transkript

1 SMS MODUL SMS MODUL OM ALKOHOL OG HASH i Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommuner

2 INDHOLD 1. Hvor 1. Rusmidlernes gammel var du, virkning da du... begyndte at drikke alkohol? Hvor 2. Statistik mange... genstande drak du, sidste gang du var til fest? Hvor 3. Artikelsamling mange genstande rundt skal om der den til danske for at have rusmiddelkultur det sjovt? Hvordan 4. Ungdom har du og det festkultur med, at... nogle bliver meget fulde fx til fester? Hvorfor 5. Rygning drikker... du alkohol, hvis du drikker? Hvad 6. KRAM tror du på kunne erhvervsskoler medvirke... til, at unge ville drikke mindre? Hvad 7. Trafiksikkerhed tænker du om... unge, som ikke drikker? Hvor mange dødsfald blandt unge mænd (15-29 år), tror du, kan relateres til alkohol? Er Konkrete man ansvarlig forslag for til sine undervisningsforløb handlinger, hvis man er beruset? Drikker 1. Alkohol unge og i nerver dag mere... end for 5 år siden? Erstatter 1A. Praktisk hash forsøg alkohol?...17 med alkoholbriller Hvor 2. Holdninger mange unge og normer i alderen... mellem ryger hash dagligt? Forslag til film om Rusmidler

3 INDLEDNING Denne vejledning er til brug for underviseren, der skal gennemføre SMS modulet om alkohol og hash. SMS modulet kan bruges som en del af undervisningen i rusmidler. Tanken bag er, at de unge med mobilen stemmer sig igennem de 12 spørgsmål og på den måde deltager aktivt i undervisningen. På den måde kan SMS modulet medvirke til, at unge får et reflekteret og nuanceret syn på deres brug af rusmidler. Beskrivelse af vejledning Denne vejledning er delt op i de 12 spørgsmål, som eleverne skal svare på i SMS- modulet. Du kan se både spørgsmål og elevernes svarmuligheder øverst i boksen, der knytter sig til hvert spørgsmål. Under hvert spørgsmål følger der faktaviden, der knytter sig til sms spørgsmålet, som kan tages op i klassen. Derefter er der givet forslag til, hvad der kan tales om i klassen. Det kan være alt fra dialogspørgsmål til cases, eller citater som de unge kan forholde sig til. Faktaviden er også sat op i power point, så det nemt kan gennemgås i klassen sideløbende med, at sms modulet gennemføres. Sådan gennemfører du SMS modulet i praksis Selve afstemningen finder du på følgende link: Når du kommer ind på linket klikker du på ungdomsuddannelser, indtaster din mail og herefter start afstemning. Så kan I gå i gang. De unge kan nu svare på spørgsmålet ved at sende en sms med teksten god af (dit-svar fx 1) til 1272 (det står også på siden hvordan de gør). I nederste højre hjørne kan man se, hvor mange besvarelser der er kommet. Når du klikker på ikonet af grafen, kommer du ind på siden, hvor du kan se gruppens besvarelser. Du navigerer mellem spørgsmålene på pilene. Mens de unge taster deres svar ind, kan man evt. fortælle noget af den faktaviden, der står her i vejledningen eller power point præsentationen som knytter sig til spørgsmålet. Når I har set gruppens svar kan disse debatteres sammen med de forslag til dialog, der også findes her i vejledningen. SMS modulet er udviklet i samarbejde mellem projekt Ung & Rus og GODA. God Alkoholkultur 3

4 1. Hvor gammel var du, da du begyndte at drikke alkohol? 1. Jeg har aldrig drukket 2. Under eller ældre Alkoholdebut Udskydelse af alkoholdebut indgår i regeringens nationale mål for sundhed (mål nr. 5: alkoholdebuten skal udskydes blandt unge). Man ved, at jo længere man udskyder en alkoholdebut, des mindre vil den unge ende med at drikke. Derfor har der de senere år været øget fokus på, at unge skal begynde at drikke alkohol senere. Lovgivningen Lovgivningen siger, at man skal være 16 år for at købe alkohol (under 16,5 %), og man være 18 år for at købe stærkere spiritus. Det er ulovligt for butikker at sælge alkohol til unge under 16 år. Overtrædelse af loven straffes med bøde. Man skal være 18 for at købe alkohol på restauranter, cafeer mv. Man skal kunne fremvise gyldigt billede ID for at købe alkohol både i butikker og på udskænkningssteder. Overtrædelse straffes med bøde både til den, der serverer, og til den, der nyder, køber eller på anden måde skaffer sig drikkevarer. Restaurationerne har pligt til at skilte med forbuddet og har også pligt til at sørge for, at der er mulighed for at få serveret andet end stærke drikke (lyst øl, alkoholfrit øl og kaffe). Færdselsloven Det er strafbart at køre eller forsøge at køre bil efter at have indtaget alkohol, så promillen overstiger 0,5 promille. Den 1. september 2005 blev straffen for spritkørsel væsentligt strengere end tidligere, se mere på sikkertrafik.dk. Danmark og Albanien er de eneste lande, hvor man må købe alkohol, når man er under 18 år. Lovgivningen er lavet af sundhedsmæssige årsager, som beskrives i spm I hvilken situation prøvede I at drikke første gang? - Hvad tænker I om at, unge drikker, inden de bliver 16? - Hvad har haft indflydelse på, om du drak før eller ventede? - Hvad synes I om lovgivningen på området? 4

5 2. Hvor mange genstande drak du, sidste gang du var til fest? Over 10 1 alm. øl (33 cl., 4,6% vol) = 1 genstand 1 stærk øl (33 cl, 7-8% vol) = 1½ - 2 genstande 1 flaske vin (75 cl, 14% vol) = 7 genstande 1 stort glas spiritus (4 cl,38% vol) = 1 genstand 1 Sommersby / Mokai mf. (33 cl., 4,7% vol) = 1 genstand 1 gajol shot (2 cl., 30% vol) = ½ genstand 1 flaske spiritus (70 cl., 40 % vol) = 19 genstande Den danske alkoholkultur er en blanding af den nordiske (hvor man drikker fuldskabsorienteret) og den sydeuropæiske (hvor man drikker lidt men, ofte). Det har resulteret i, at vi i Danmark har et meget højt alkoholforbrug. I forhold til sundhedsrisici så er det, når man indtager mere end 5 genstande ved samme lejlighed, at alkohol er mest skadeligt. Sundhedsstyrelsen har i dag to gentandsgrænser: Den lave på hhv. 7 (for kvinder) og 14 (for mænd) genstande ved dette indtag har man lav risiko for at blive syg af alkohol. Den høje er på 14 / 21 genstande om ugen - her har man høj risiko for at blive syg af sit alkoholindtag. Hvad tænker I om det antal genstande I selv har drukket i forhold til spørgsmålet før om, at der kun skal 3-4 genstande til for at have det sjovt? Er der en tendens til at unge overdriver, når de fortæller om, hvor meget de drikker til fest? Hvad synes I forskellen er på at være beruset og fuld? 5

6 3. Hvor mange genstande skal der til for at have det sjovt? over 10 Unge oplever at blive i bedre humør, når de drikker, men kun op til et vist niveau. Alkohol har en tendens til at forstærke den følelse/stemning du oplever i forvejen. Er du fx. trist, bliver du mere trist. Er du glad, bliver du mere glad osv. Det bliver nemlig ikke sjovere, jo mere man drikker. (Graf næste side) - Hvad er jeres oplevelse af, hvornår man har det sjovt, når man har drukket? - Hvad synes I om undersøgelsens resultater? 6

7 GYMNASIEFESTER OG ALKOHOL En undersøgelse i forbindelse med gymnasiefester viser, at elever med en lav til moderat alkoholpromille er i bedre humør og har mere besvær med at fokusere. Ved høje promiller falder det gode humør igen, og besværet med at fokusere vokser. Undersøgelsen viser, at det gode humør stiger med stigende promille op til omkring 1,0 promille, hvorefter det begynder at falde igen jf. figur 1. En promille på omkring 1 opnås for eksempel, hvis en kvinde på 60 kg drikker tre øl ved samme lejlighed, eller en mand på 70 kg drikker fire øl ved samme lejlighed. Når unge drikker alkohol, gør de det ofte, fordi de forventer at få det sjovere. Studiet sætter fokus på disse forventninger og bekræfter dem delvist unge oplever at blive i bedre humør, når de drikker. Men kun op til et vist niveau det bliver altså ikke sjovere, desto mere man drikker. I forbyggende arbejde er det vigtigt at tage højde for unges oplevelser af alkohol og ikke ignorere, at de bliver i bedre humør af at drikke. Undersøgelsen konkluderer endvidere, at fokusbesværet fører til større risiko for ulykker. Figur 1 Sammenhæng mellem alkoholpromille og godt humør Højt Godt humør Godt humør Sikkerhedsinterval Lavt 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 1,4 1,6 Promille 7

8 4. Hvordan har du det med, at nogle bliver meget fulde fx til fester? 1. Det er sjovt 2. Det er jeg ligeglad med 3. Det er irriterende Når vi drikker alkohol, bliver det via mavesækken optaget i vores tarmsystem. Herfra optages det i blodet og føres op til hjernen. Det betyder, at hjernen begynder at fungere dårligere. Først bliver de mest avancerede funktioner i hjernen sat ud af kraft. Vores hjerner har evnen til at finjustere i sociale sammenhænge, så vi hele tiden ved, hvordan vi skal opføre os, når vi er sammen med andre. Den evne nedsættes, når vi drikker alkohol, og derfor bliver vi mere løsslupne. Hvis vi fortsætter med at drikke, starter problemerne. Følelserne begynder at tage over, og vi kan blive rigtig irriterede på de andre til festen. Vi kan fx begynde at græde helt uden grund eller erklære de store følelser over for nogen. Bliver vi meget fulde, er der ikke ret meget hjernefunktion tilbage. Så opfører vi os mere primitivt og dummere, end vi ellers ville have gjort. Vi kan finde på at hidse os op over ingenting, og det kan let blive farligt og ende med slagsmål. Vi tænker mere på sex og roder os måske ud i situationer, vi fortryder dagen efter. Fortsætter vi med at drikke alkohol, får vi svært ved at kontrollere kroppen og begynder at kaste op, tisse i bukserne eller ligefrem besvime. Især to ting er farlige ved alkohol: A) Udtrykket man mister hjerneceller, når man drikker, er ikke bare en myte. Alkohol forgifter hjernen og opløser fedt. Og da hjernen består af fedt, er det skadeligt at drikke meget alkohol. B) Vi får sværere ved at styre vores balance og kan falde og slå hovedet, hvilket kan være alvorligt. Jo mere vi drikker, jo større risiko er der for, at vi kommer til skade. Case I holder klassefest, og det er rigtig hyggeligt. Men endnu engang er det Josefine der, har drukket alt for meget. Hun bliver ked af det og låser sig inde på toilettet, hvor hun også kaster op. Hvad stiller I op? Skal I ringe til hendes forældre, så hun kan blive hentet? Eller er der nogle andre, der skal tage sig af hende, indtil hun er frisk nok til at være med til festen igen? Hvad er det rigtige at gøre? Hvad tænker I om, at 25 % af de unge i Nordvestsjælland har haft sex under fuldskab, som de efterfølgende har fortrudt? 8

9 9 SMS MODUL - ALKOHOL OG STOFFER

10 5. Hvorfor drikker du alkohol, hvis du drikker? 1. For at feste 2. Som belønning 3. Som noget socialt 4. Flugt fra problemer 5. For at slappe af Overgangen til alkoholmisbrug er flydende. Der er stor forskel på, hvor meget alkohol man kan klare, inden man bliver afhængig af stoffet. Det gør grænsen mellem forbrug og misbrug med afhængighed til et broget område, som man ikke kan sætte et antal genstande på. Overgangen fra at drikke socialt til at udvikle afhængighed er glidende og kan tage fra måneder til år. Ofte tænker man måske ikke over hvorfor, man drikker alkohol, man gør det bare fordi, sådan gør vi jo når vi er til fest eller lign. men hvad så, når man lige trænger til et par glas vin til aftensmaden?? Hvornår er det det okay, og hvornår er det for meget? Kriterier for afhængighed (efter ICD-10) Generelt gælder, at indtagelse af alkohol har meget højere prioritet for den alkoholafhængige end andre aktiviteter som, tidligere havde større værdi. Karakteristisk er også, at trangen til at indtage alkohol kan være meget stærk. Afhængighed defineres ved, at tre eller flere af de følgende punkter har været til stede indenfor det sidste år: - En stærk trang til at indtage alkohol (næsten uimodståelig lyst til alkohol). - Svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen. - Abstinenssymptomer eller alkoholindtagelse for at ophæve abstinenssymptomer. Abstinenser (ubehag, sved, uro, høj puls mv.). - Toleransudvikling, således at stigende mængder alkohol er nødvendigt for at opnå effekt som tidligere (svært alkoholafhængige kan indtage mængder, som ville være dødelig for andre). - Tiltagende forsømmelse af glæder eller interesser pga. alkoholindtagelse. Nedsat evne til at passe arbejde, familie mv. Stadig mere tid bruges på at skaffe eller indtage alkohol, eller på at komme sig efter virkningen. - Fortsat indtag på trods af klare tegn på skadelige virkninger. Desuden er et karakteristisk tegn på afhængighed, at man skal drikke om morgenen for at komme i gang. Man behandler dermed de abstinenser, som er opstået i løbet af natten, hvor man ikke har drukket alkohol pga. søvn. Kilde: sundhed.dk Hvem der ender i et misbrug er svært at forudsige, men man mener at, arv spiller en stor rolle. 10 Fortsættes næste side...

11 Har I før tænkt over, hvorfor I drikker alkohol, når I gør? Hvorfor, hvordan og hvornår kan man bruge alkohol i forskellige situationer? Hvornår er det afhængighed/misbrug? Hvad er overforbrug og skadeligt forbrug? Hvad betyder det når, man overskrider sundhedsstyrelsens genstandsgrænser? Eksempel Du har hjulpet din ven med at flytte. Da I er færdige, drikker I lige et par øl for at fejre flytningen. Det er fredag eftermiddag, og det har været en hård uge, så I drikker lige et par flasker vin til aftensmaden. De fleste unge svarer på spørgsmålet, at de bruger det som soc. samvær Hvordan kunne man fremme dette sociale samvær på andre måder? Hvorfor tror I at, vi i Danmark har tendens til at drikke os fulde i sociale sammenhænge, når de i andre lande opfatter det som upassende at blive fuld? Diskuter forbrug og misbrug/afhængighed. 11

12 6. Hvad tror du kunne medvirke til, at unge ville drikke mindre? 1. At de unge bliver bedre til at sige nej, når de ikke har lyst til at drikke 2. At de unge bliver bedre til at acceptere, når andre siger nej til alkohol 3. At forældre er mere strikse 4. At alkohol forbydes ved lov for unge under 21 Flere undersøgelser viser, at unge mister status på kontroltab (derfor er det ikke længere sejt at være meget fuld). Citat: Det er plat at være for fuld Frederik drikker indimellem til privatfester, men det skal være med måde, mener han. - Du behøver ikke at drikke, så du ikke kan tale eller gå. Det synes jeg er lidt plat, siger Frederik. Man kan drikke med stil Han har heller ikke høje tanker om dem, der faktisk drikker sig fra sans og samling. - Jeg tænker, at han er lidt en idiot. Du kan sagtens drikke med stil og styre dig lidt, siger Frederik, der tænker over, at det ikke er sundt at drikke for meget. Udklip fra en artikel i information: jeg startede på gymnasiet, sagde min far til mig, at det ville blive den bedste tid i mit liv, og at den aldrig kommer tilbage. Og så har jeg det bare sådan, at så skal den også virkelig bare nydes!«pigen kigger indforstået på mig som for at sige, at jeg vel nok kan regne ud, hvorfor hun drikker igennem til gymnasiefesterne. Hvad tænker I om de ovenstående citater? Eksempel: Tre piger er i byen og har drukket en del hjemmefra så, de er i forvejen ret fulde. I byen møder de en gruppe drenge, der køber en masse shots, som de giver til pigerne. Selvom pigerne egentligt ikke har lyst til mere at drikke, vil de ikke sige nej tak. Hvornår er det svært at sige nej? Her kan tales om gruppepres. Accepterer dine kammerater, når du siger fra? Hvorfor/hvorfor ikke? Mediernes rolle Kongerne i Marienlyst, Paradise Hotel mv. 12

13 7. Hvad tænker du om unge, som ikke drikker? 1. Ens eget valg 2. Respekt for dem 3. De er for kedelige 4. Synd for dem Der er 12 % af de unge, der ikke drikker alkohol. De fleste af dem siger, at de ikke gør det pga. manglende lyst, og fordi det er usundt. Der kan være forskellige grunde til, at unge ikke drikker alkohol som fx deres sport, religion, alkoholproblemer i nærmeste familie, dårlige oplevelser etc. (Ungeprofilen 2013) Hvordan tænker I, at venner har indflydelse på, hvor meget man drikker og ryger? Hvad tænker i om, at unge, der ikke drikker alkohol, ofte føler sig udenfor fællesskabet? Case en virkelig historie: Nikolaj dyrker meget sport og drikker derfor ikke alkohol, og selvom han har mange gode venner i klassen, så gider han ikke tage med, når de holder fest, for de andre prøver altid at få ham til at drikke. De siger f.eks.: vil du ikke bare have en enkelt øl? eller hvor er du bare kedelig!. Efter sidste klassefest, hvor han blev hjemme, spurgte han mandag morgen sin kammerat, om det havde været en god fest. Kammeraten svarede: det gider jeg da ikke fortælle dig om - du gad jo ikke komme!. Diskuter evt. hvorfor Nikolaj ikke gider komme til festen? Hvad tænker I om dette? Hvordan kan unge, der ikke drikker, være en del af en god fest? Debat om Alkoholkultur: Hvordan skaber man plads til begge kulturer til arrangementer? Hvordan tager man hensyn til dem, som ikke drikker? 13

14 8. Hvor mange dødsfald blandt unge mænd (15-29 år), tror du, kan relateres til alkohol? % % (dette er det rigtige svar) % Alene i løbet af 2008 var unge så berusede eller forgiftede af alkohol, at det krævede hospitalskontakt. I løbet af syv år har 25 unge mistet livet på grund af alkohol. Dermed dør hvert år 3-4 unge i alderen år som følge af alkoholindtag. (Sundhedsstyrelsen 2010). 2,5 millioner mennesker dør hvert år af alkoholmisbrug på verdensplan. I Danmark er det mindst 6300, der dør af alkoholrelaterede årsager om året. Dette gør alkohol til verdens største dræber - større end AIDS. Alkohol er relateret til 60 forskellige sygdomme. Hvis du drikker mere end Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænse på hhv. 7/14 genstande, har du høj risiko for at blive syg af alkohol. 17 % af de unge har været i slagsmål, været udsat for vold, udøvet vold mod andre og 25 % af de unge har fortrudt sex i forbindelse med fuldskab (Ungeprofilen 2013). Hvilke historier har I hørt/læst om unge, der er kommet galt afsted, eller som er døde i forbindelse med at have drukket? - Falder i søvn i frostvejr - Falder i havnen/vandet - Bliver påkørt tog/bil mv. - Spritkørsel - Selvmord Hvordan kunne det være undgået? Hvordan kan vi sammen blive bedre til at passe på, at der ikke sker ulykker? Evt. lave aftaler i klassen/med kammerater. Hvem har ansvaret for, at man ikke kommer galt afsted, når man er fuld: venner, forældre, en selv, dørmænd, udskænkningsstederne? Vil det være muligt at lave nogle aftaler, inden man går i byen? 14

15 9. Er man ansvarlig for sine handlinger, hvis man er beruset? 1. Ja, selvfølgelig 2. Nej, man er jo stiv Ifølge lovgivningen er man ansvarlig for sine handlinger, når man er påvirket i samme grad, som hvis man er ædru. Problemet er at, man ofte sætter sig selv i flere ulovlige situationer, når man er fuld/ påvirket, end når man er ædru. Er det en god undskyldning, at man ikke kunne styre sig, hvis man er fuld til en fest og gør dumme ting eller skade på andre? Case: Jonas og Casper har været i byen, og de er godt fulde, de skal sove hos Casper, der bor lige om hjørnet. Men da de går fra baren, har Casper smidt sine nøgler væk. De sætter sig derfor i Jonas bil for at sove, men da det er koldt udenfor, sidder de og fryser, så de vælger at køre de 15 km hjem til Jonas. På vejen falder Jonas i søvn bag rattet, men når lige at vågne op inden, han kører ind i en modkørende, men i det han rettet op kører han ind i en parkeret bil. De ringer til nogle venner, der kan hjælpe dem med at få bilen fjernet, så de ikke bliver opdaget af politiet. Kan I godt forstå, at de vælger at køre frem for at sove i bilen? Hvad tænker I om, at drengene stikker af? Hvad tænker I om folk, der gang på gang bliver så fulde, at de ikke kan styre sig? Er det fedt at fortælle om, at man har brækket sig, er kommet til skade eller har smadret noget ved et uheld? Diskuter etik og moral. 15

16 10. Drikker unge i dag mere end for 5 år siden? 1. Mere 2. Mindre (dette er det rigtige svar) 3. Det samme Unge i dag drikker mindre end for 5 år siden. Der er bl.a. sket en halvering af andelen af danske unge, der har været fulde mere end 1-2 gange sidste måned (fra 2007 til 2011 er der sket et fald fra 24 % blandt drengene og 16 % blandt pigerne til 12 % blandt drengene og 7,5 % blandt pigerne. ESPAD 2011). Man taler mere om de unges alkoholforbrug nu, dels fordi man ved man meget mere om sundhedsskaderne, og dels fordi man er mere opmærksom på de følgeskader, alkoholindtag medfører (ulykker, uønsket sex, vold, dødsfald). Unge bingedrikker (på dansk: rusdrikker) i dag, hvilket er en usund udvikling i kulturen omkring unges drikkeri. Hvis man indtager 5 genstande eller mere ved samme lejlighed, kaldes det rusdrikkeri/binge drinking. Bingedrinking er farlig, fordi en stor mængde alkohol virker bedøvende på den del af hjernen, der stadig er under udvikling. Det betyder, at de unge har sværere ved at vurdere risici og beregne konsekvensen af handlinger, hvilket øger risikoen for at komme ud for ulykker og forgiftninger. Man regner med, at hjernen er fuld færdigudviklet som 25 årig. Den nyeste viden viser at, 20 genstande om måneden i løbet af en periode på 1-2 år påvirker hjernen så, man kan se det på skanninger. Det drejer sig særligt om de områder, der har med indlæring og hukommelse at gøre. Hvorfor tror I, at unge i dag drikker mindre? - Lovgivning - Kultur - Viden - Normer 16

17 11. Erstatter hash alkohol? 1. Ja 2. Nej 3. Ved ikke Hash: Første skridt er den psykiske afhængighed: man kan lide rusen, har lyst til at prøve den igen. Man får det bedre, med at nogle af de ting man kæmper med. (Det, unge kæmper med, kan være mange forskellige ting, såsom forventningspres, sorg, tilpasningsproblemer osv. Efter en periode hvor, hashen får en plads i ens hverdag (flere joints om dagen), udvikler man tolerans over for hashen. Ved langvarigt og massivt hashmisbrug, udvikles der en FYSISK afhængighed, med abstinenser, som søvnbesvær, irritation, rystelser, diarre og mavesmerter. Når man skal holde op, skal der både kæmpes med de før nævnte bivirkninger, det psykiske velbefindende, hvor det er dejligt, man belønner sig selv, støtter sig selv når, det er svært og så er der også den sociale afhængighed, hvor det kan være svært at lade være med at ryge når man er sammen med de venner, som man plejer at ryge med. Hash er det stof der bliver længst tid i kroppen efter indtagelse (mellem 6 12 uger). Det kan spores i urinen i op til 12 uger. Hvis man ryger det to gange om ugen, vil du være kronisk påvirket. (dsv. at man stadig har det i kroppen ) Halveringstiden er 2-5 dage. Hash er i dag op til 10 gange stærkere end det var for 20 år siden. Det er ikke alle der er opmærksomme på dette, og mange voksne kan derfor finde på at negligere brugen af hash. Man kan høre dem sige det gjorde vi også, da vi var unge, og det skete der jo ikke noget ved. Men hash i dag forfines og koncentrationen af det aktive stof THC er højere. Case: Rasmus bruger hash i stedet for alkohol, fordi han synes, at der er rigtig sjovt og behageligt. Han elsker at ryge hash og vil helst gerne fortsætte. Rasmus ved meget om brug af hash og læner sig ofte op af research, der beviser at alkohol er mere skadeligt og farligt end hash, og at det farlige ved hash i realiteten ikke er hashen selv, men de hårdere stoffer som hash kan føre til, hvis du er inde i det forkerte miljø. Han synes, at det er en del sjovere at ryge hash end at drikke, og hvor farligt kan det være? Hashen har helt erstattet hans måde at feste på med alkohol. Han har ikke drukket alkohol i et halvt år og har slet ikke brug for at slå sig løs med sprut, da han kan hygge sig med en joint. Hvad tænker I om Rasmus oplevelse af at bruge hash? Hvad har påvirket jeres holdning til hash? 17

18 12. Hvor mange unge i alderen mellem ryger hash dagligt? 1. 3 % (dette er det rigtige svar) 2. 6 % 3. 12% 10 misforståelser om hash 1. Man bliver ikke afhængig af hash 2. Hash fører ikke til misbrug af andre narkotiske stoffer 3. Hash er ikke mere skadeligt end alkohol 4. Det kan sagtens lade sig gøre at have et fornuftigt forhold til hash, dvs. ryge hash som mange voksne drikker alkohol 5. Jeg føler mig normal og frisk, lige efter at jeg har røget hash 6. Jeg bliver ikke dum af at ryge hash 7. Som hashryger føler jeg mig ofte misforstået 8. Det er tilladt at have hash på sig til eget forbrug 9. Selvom jeg ryger hash, har jeg stadig ambitioner og planer for mit liv - jeg er faktisk altid i gang med et eller andet projekt 10 Hvis jeg fik en kæreste, der sagde at jeg skulle holde op med at ryge hash, ville jeg godt kunne stoppe Hvad tror I, det kan skyldes, hvis nogle vælger at ryge hash dagligt? Kan man nemt bare skifte sine venner ud, hvis det er det der er behov for, for at man kan stoppe med at ryge hash? Hvad tror I at kan skyldes, at nogen har hang til at ryge mere hash end andre? Hvad kan man som ung gøre for at få det, bedre, hvis man er nede? 18

19 19

20

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

Danske unges drikkekultur

Danske unges drikkekultur UNGES FORBRUG Danske unges drikkekultur Danske unges drikkekultur er præget af, at man drikker for at blive beruset. Når man drikker på denne måde, vil en del også opleve skader som følge af en høj promille.

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Hvis du har mulighed for at bestemme det, hvornår må dit barn så begynde at drikke alkohol? A 13 år B 14 år C 15 år D 16 år E 17 år F 18 år +

Hvis du har mulighed for at bestemme det, hvornår må dit barn så begynde at drikke alkohol? A 13 år B 14 år C 15 år D 16 år E 17 år F 18 år + ALKOHOLDNING Hvis du har mulighed for at bestemme det, hvornår må dit barn så begynde at drikke alkohol? A 13 år B 14 år C 15 år D 16 år E 17 år F 18 år + Må dit barn drikke alkohol? A Ja B Nej Målsætning:

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

ALKOHOL? suna nalunngiliuk? Hvad ved du om. aalakoornartortalik pillugu ALKOHOLPJECE FORÆLDRE

ALKOHOL? suna nalunngiliuk? Hvad ved du om. aalakoornartortalik pillugu ALKOHOLPJECE FORÆLDRE Departementet for Sundhed og Infrastruktur 204, Desværre har 24 % af grønlandske unge allerede drukket alkohol første gang inden deres 4 års fødselsdag. Dette på trods af at alt salg og udskænkning af

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Henriette Hørlucks Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk

Læs mere

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG

Læs mere

I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus.

I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus. Politik For Rusmidler Og Rygning 2016-2017 I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus. Det er ikke tilladt at indtage/medbringe

Læs mere

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Klasseaftaler og regler om alkohol

Klasseaftaler og regler om alkohol I en undersøgelse svarede 85% af de unge ja tak til regler for deres alkoholforbrug. De gav udtryk for, at det er nemmere at sige nej, hvis man har regler at henvise til Klasseaftaler og regler om alkohol

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin (8): Klassetrin (8) 2: Horsens - Klassetrin (9): Klassetrin (9)

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin (8): Klassetrin (8) 2: Horsens - Klassetrin (9): Klassetrin (9) RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym GRUNDLAG Horsens - Klassetrin (7) RESPONDENT

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24 Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem

Læs mere

Dialogkort 28 dialogkort Penge, Hjerne, Statistik Venner Gruppedialog om alle kort Tema-baseret Penge Venner

Dialogkort 28 dialogkort Penge, Hjerne, Statistik Venner Gruppedialog om alle kort Tema-baseret Penge Venner Dialogkort Spillet består af 28 dialogkort med spørgsmål, svar og perspektiverende spørgsmål i fire kategorier: Penge, Hjerne, Statistik og Venner. 7.-10. klasse / 15-60 min. Spillevejledning: Gruppedialog

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Unge og alkohol Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden kontakt m. alkohol Jeg drikker ikke alkohol endnu,

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer. Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU

Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer. Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Unge og alkohol Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden

Læs mere

1. Hvornår er du født? (dato og år) mand... 1 kvinde... 2

1. Hvornår er du født? (dato og år) mand... 1 kvinde... 2 ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMA / FAG / LEKTIONER ER DIN SUNDHED DIT EGET VALG? Kultur & Samfund s.4 Opgaver s.17 Samfundsfag Sundheds- og seksualundervisning 2 lektioner

Læs mere

BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Information til. forældre

BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Information til. forældre BØRN, UNGE OG ALKOHOL Information til forældre Din holdning er vigtigere, end du tror Forældre har stor indflydelse på, hvor tidligt og hvor meget deres børn kommer til at drikke. Derfor er det er vigtigt,

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering Rolf Krake Skolen 2006

Undervisningsmiljøvurdering Rolf Krake Skolen 2006 Undervisningsmiljøvurdering Rolf Krake Skolen 2006 Er du? Dreng 51,3 % Pige 48,7 % Klassen og kammeraterne. Hvor mange venner har du i din klasse? Ingen 0,6 % En enkelt 0,6 % 2-5 17,4 % Mere end 5 81,5

Læs mere

Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende

Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 12 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Indhold De unges forbrug Internationale perspektiver

Læs mere

Mødet mellem alkohol og hjerne

Mødet mellem alkohol og hjerne Mødet mellem alkohol og hjerne et interview med hjerneforsker Peter Lund Madsen Af Stine Reesen Hvis der kom nogen nu og havde opfundet alkohol, så ville det aldrig blive tilladt er du sindssyg, det ville

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: FRA PROCENTER TIL PROMILLER

MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: FRA PROCENTER TIL PROMILLER MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: FRA PROCENTER TIL PROMILLER Unge mennesker drikker - for meget - hører man ofte, og alkoholen ødelægger hjernen. Der kører gang på gang kampagner, der advarer mod at drikke,

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv SSP-årsmøde 17. marts 2015 Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv Det overordnede formål At forebygge alkoholrelaterede kræfttilfælde og at bidrage til skabelsen

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige.

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige. Køn (1) Pige (2) Dreng Hvilken klasse går du i? (1) 8. klasse (2) 9. klasse Hvor gammel er du? (3) 13 år (4) 14 år (5) 15 år (6) 16 år Hvad synes du om at gå i skole? (1) Vældig godt (2) Temmelig godt

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Introduktion Hvem er vi, og hvad er vores erfaring? Hvorfor er vi her i dag? Inviteret af Klubben. Rusmidler

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Få mere at vide om alkohol Fakta om alkohol

Få mere at vide om alkohol Fakta om alkohol Få mere at vide om alkohol Fakta om alkohol Der er meget at vinde ved at drikke med måde Alkohol er et risikabelt rusmiddel, som skal omgås med forsigtighed. Jo mindre du drikker jo bedre. Drikker du sjældent

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 09/10 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 09/10 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 09/10 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 09/10 er det første skoleår hvor selvevalueringsobjektet tager udgangspunkt i elevernes fysiske

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Unge under 16 må ikke købe øl og vin det gælder altså 8. klasse og de fleste 9. klasses elever

Unge under 16 må ikke købe øl og vin det gælder altså 8. klasse og de fleste 9. klasses elever Alkohol, tobak, stoffer Fakta om problemet Unge, der starter tidligt med at drikke, har relativt flere konflikter med venner og forældre, involveres i flere slagsmål, kommer ud for uønsket og usikker sex

Læs mere

Alkohol og festkultur i gymnasiet

Alkohol og festkultur i gymnasiet Alkohol og festkultur i gymnasiet 1 InFOrMATIOn til forældre Komiteen for Sundhedsoplysning Skal gymnasieelevers alkoholforbrug blokere for indlæring? 2 Allerede når de unge er 15-1 år, har de europarekord

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Referat af Forældreforeningens arrangement Unge og misbrug tirsdag d. 2. november 2010

Referat af Forældreforeningens arrangement Unge og misbrug tirsdag d. 2. november 2010 Referat af Forældreforeningens arrangement Unge og misbrug tirsdag d. 2. november 2010 Forældreforeningens havde inviteret Anne Bendtsen, forebyggelseskonsulent ved Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenter

Læs mere

Hvor, hvornår og hvorfor drikker danskerne? Temamøde om alkohol d. 4. december 2012

Hvor, hvornår og hvorfor drikker danskerne? Temamøde om alkohol d. 4. december 2012 Hvor, hvornår og hvorfor drikker danskerne? Temamøde om alkohol d. 4. december 2012 Mette Grønkjær, Sygeplejerske, Ph.d., Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje Oversigt Alkoholbrug i Danmark Historisk

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer

sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre med børn i grundskolen: Dit barns festkultur sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager Gode råd

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Unge og rusmidler. At balancere mellem fællesskab og mistrivsel. Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu.

Unge og rusmidler. At balancere mellem fællesskab og mistrivsel. Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu. Unge og rusmidler At balancere mellem fællesskab og mistrivsel Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu.dk Intet ungdomsliv uden rusmidler Umuligt at gennemleve teenageårene

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Den som flaskehalsen peger på...!"

Den som flaskehalsen peger på...! Den som flaskehalsen peger på...!" Filmen er bygget op omkring 5 små afsnit, som sker under den samme fest, hvor 14 unge deltager. De unge skuespillere har selv bidraget med egne og andres erfaringer til

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune.

Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune. Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune. I 2011 gennemførte vi i SSP samarbejdet i Hjørring Kommune en tilsvarende rusmiddelundersøgelse. Vi har derfor

Læs mere

2: Landsplan - Klassetrin (9) - Antal besvarelser: 8611

2: Landsplan - Klassetrin (9) - Antal besvarelser: 8611 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2016/2017 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen Skanderborg GRUNDLAG

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9.

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelse GRUNDLAG Glostrup - Klassetrin (7,8,9)

Læs mere

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Side 1 af 7 Forord Hvordan være sikker på, at en medarbejder har et problem med alkohol, medicin eller stoffer? Det kan være svært at vurdere,

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie.

Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie. Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) Af 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie. SC. 1 INT. S VÆRELSE [PLEASEINSERT\PRERENDERUNICODE{ÂĂŞ}INTOPREAMBLE]

Læs mere

OM ALKOHOL. Fakta om alkohol

OM ALKOHOL. Fakta om alkohol OM ALKOHOL Fakta om alkohol Der er meget at vinde ved at drikke med måde Vi drikker for meget i Danmark. Men vores alkoholkultur er under konstant forandring. Én ting har dog ikke ændret sig: Et væsentligt

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Ung i dag ung i Gentofte

Ung i dag ung i Gentofte Ung i dag ung i Gentofte Profil af unges trivsel i Gentofte kommune Netværkskonference på Center for Ungdomsforskning 30. marts 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Hovedspørgsmål Mit liv: Hvordan er

Læs mere

Referat fra mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Frances Emily O Donovan-Sadat (V) Susanne Eilersen (O)

Referat fra mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Frances Emily O Donovan-Sadat (V) Susanne Eilersen (O) Sundhedsudvalget, 09-05-2016 Referat fra mødet i Sundhedsudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 9. maj 2016 Mødested: Meldahls Rådhus Byens Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 18:00-18:45

Læs mere

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle

Læs mere

Juni 2012. Vejledende retningslinjer for eksterne elevfester med alkohol

Juni 2012. Vejledende retningslinjer for eksterne elevfester med alkohol Juni 2012 Vejledende retningslinjer for eksterne elevfester med alkohol Indhold Alkohol, tobak, stoffer Fakta om problemet... 3 Har efterskolerne en udfordring?... 3 Hvad siger loven... 3 Elevfester med

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 9. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 9. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 9. klasse GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

mutilation avenue Dvolako: remains of purple VOL/18

mutilation avenue Dvolako: remains of purple VOL/18 mutilation avenue Dvolako: remains of purple VOL/18 Der var engang. Det der skete husker vi. Bare fem drengen. Derude et sted. Det var også dengang, det var det. Her eller der, ingen hjemme, stemmer som

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere