Ulvetider. Lægernes bijob boomer. Krigen sætter barske spor. Galehuset i Gaza-striben

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ulvetider. Lægernes bijob boomer. Krigen sætter barske spor. Galehuset i Gaza-striben"

Transkript

1 Bedst i det lange løb 49-årige Ann Dalby fra Hadsund løber i eftermiddag med over andre deltagere de meter gennem New Yorks gader. Side 18 SØNDAG 7. november 2010 Lægernes bijob boomer På tre år er lægernes aftaler med medicinalindustrien syvdoblet. Side Krigen sætter barske spor En portrætbog om de danske faldne i Afghanistan beskriver, hvor hårdt hjemmefronten rammes. Side Galehuset i Gaza-striben Jens Nauntofte beretter fra verdens tættest befolkede område, hvor alt fra fjernsyn til biler smugles ind gennem primitive tunneller. Side Ulvetider DYRERIGT: Danmark har plads til mange flere og større rovdyr Side 4-8

2 4 Indsigt NORDJYSKE Stiftstidende Søndag 7. november 2010 Af Søren Skov Måske sker det til vinter. Eller måske først om ti år, men det er kun et spørgsmål om tid, inden en vild ulv krydser den dansk-tyske grænse, og ulven igen vil være en del af den danske dyreverden. Det siger Jens- Christian Svenning, professor i biologi ved Aarhus Universitet. - I Tyskland vokser antallet af ulve. Dermed er det uundgåeligt, at ulven før eller siden også vil komme til Danmark, forklarer Jens-Christian Danmark er fra gammel tid et velkendt land for ulven. Den har været her i tusinder af år. Da isen for år siden trak sig tilbage, og de første rensdyr indvandrede til den jomfruelige tundralignende slette, fulgte ulvene - og de første stenalderjægere - i hælene på renerne. Ulven er som mennesket en opportunist. Da tundraen blev til skov og siden til hede, tilpassede ulven sig. Så sent som i midten af 1700-tallet var ulven almindelig på de jyske heder. Men det er længe siden, at man har kunnet opleve ulvens tuden i den danske natur. Ulven tog bøndernes husdyr og blev derfor jagtet skånselsløst. Danmarks sidste ulv blev skudt på Hjerl Hede ved Skive i I Tyskland blev den sidste ulv skudt først i 1900-tallet - men for få år siden vandrede nogle få polske ulve ind over grænsen. Da de tyske myndigheder sagde god for, at ulven skulle være en del af den tyske natur, er ulvene fredede. Siden da har det østlige Tyskland huset en lille, men støt stigende ulvebestand. Ulve kan strejfe vidt omkring, og i takt med at antallet af tyske ulve stiger, ses ulvene i stadig større dele af Tyskland. For nylig blev en ulv således kørt ned i Holsten godt 100 kilometer syd for den danske grænse. En afstand, som en ulv mageligt kan tilbagelægge på en enkelt nat. Muligvis har den første ulv allerede været her. I januar i år gik der således rygter om, at en ulv var set i Sønderjylland. Men man fandt ikke spor, der med sikkerhed kunne fastslå, at der ikke var tale om en stor hund. Jens-Christian Svenning er ikke i tvivl om, at det vil udløse stærke reaktioner hos danskerne, når de første danske ulve i næsten 200 år pludselig løber rundt i den jyske natur. - Der vil være mange, som vil være meget kritiske over for ulven. Men jeg tror faktisk, at flertallet af danskerne vil byde ulven velkommen. Der er i hvert fald mange, der vil finde det spændende, hvis vi igen kan huse et stort karismatisk rovdyr som ulven, siger Jens-Christian Ulven kan sagtens leve i den danske natur, hvis vi altså vil acceptere den, påpeger biologiprofessoren. Tyskland er ligesom os et intensivt dyrket land og tilmed med en højere befolkningstæthed end i Danmark. Modsat sit drabelige ry fra folkeeventyret om Den lille Rødhætte og Ulven er ulven normalt ikke farlig for mennesker. Siden Første Verdenskrig har der i Europa kun været et tilfælde af ulveangreb på mennesker, da en flok ulve for en halv snes år siden overfaldt en fårehyrde i de franske alper. Fårehyrden overlevede heldigvis angrebet. Men selv om nye ulve i Danmark hovedsageligt vil ernære sig af rådyr og krondyr, er der ingen tvivl om, at de indimellem også vil tage husdyr. Fårene i den sønderjyske marsk vil pludselig leve et noget mere udsat liv. Det samme vil løse hunde i skoven. - Ulven vil være et problematisk dyr i den danske natur. Men vi kan håndtere det, hvis vi beslutter os for det. Eksempelvis ved at give erstatning til ejerne af de husdyr, som bliver taget af ulven, siger Jens-Christian Det er ikke kun i Tyskland, at ulven i disse år har fået et comeback. I de fleste lande i Europa er der i dag langt større velvilje over for ulven og andre store dyr i naturen end tidligere. I Spanien er der i dag over 2000 ulve, og selv i det tæt befolkede Italien er der en voksende ulvebestand på omkring 500 dyr. I Østeuropa er der adskillige lande - bl.a. Polen og Rumænien - der huser talstærke ulvebestande på langt over 1000 ulve. Også i Sverige er ulven vendt tilbage. Her blev ulven udryddet så sent som i 1970'erne, men vendte kort efter tilbage, da en lille flok ulve - som de eneste i Skandinavien - havde overlevet i Trysil-området i Norge. I Sverige er der i dag 200 ulve, der fortrinsvis lever i Mellemsverige. Her har myndighederne fra i år genindført en kontrolleret jagt på ulvene for at fastholde bestanden på omkring 200 dyr. Ulve i Thy - eller på Læsø Men i stedet for passivt at vente på, at ulven dukker op af sig selv, kan vi også selv tage teten og sætte vilde ulve ud i den danske natur, mener Jens-Christian - Vores nye nationalparker ville være oplagte områder, hvor vi kun- Ulven

3 Søndag 7. november 2010 NORDJYSKE Stiftstidende Indsigt 5 ne genudsætte ulve og andre store dyr, som hører hjemme i den danske natur, men som i dag er udryddet af mennesket. Thy vil være et godt sted til at udsætte ulve - gerne sammen med andre store dyr som elge, europæisk bison og los. Det er alle dyr, som ville være her i dag, hvis vi ikke havde udryddet dem, påpeger Jens-Christian Hvis man gerne vil sætte dyrene ud i et afgrænset område, hvor man lettere kan styre udviklingen, kan man også vælge at sætte dyrene ud på en ø. - Skov- og Naturstyrelsen har for nylig lanceret et forslag om at sætte europæiske bisoner ud på Bornholm. Men her er Læsø også en oplagt mulighed. I givet fald kunne man endda udsætte bisoner på Læsø sammen med elge og en flok ulve, fortsætter Jens-Christian I hele Europa er der i disse år en trend, hvor mennesket sætter store dyr ud i naturen, som tidligere er blevet udryddet. Herhjemme er bæveren således blevet sat ud i Vestjylland. Da bæveren er en fredelig planteæder, der i sin tid blev udryddet som følge af en omfattende jagt på dens pels, er udsætningen af bævere sket helt uden dramatik. De store rovdyr er straks noget mere problematiske. Men det har ikke afholdt andre europæiske lande fra at sætte oprindeligt hjemmehørende rovdyr ud i naturen. Flere steder i Alperne er den brune bjørn således blevet genudsat, og i Harzen i Tyskland har man genudsat den europæiske los. Da lossen især lever af rådyr, har de lokale tyske rådyrjægere dermed fået en effektiv konkurrent. Op gennem menneskets historie er det ellers sjældent, at mennesket har forsøgt at hjælpe de store rovdyr. Tværtimod har menneskets gang på Jorden fra første færd været ødelæggende for andre store pattedyr. Menneskets fodspor er præget af en sand masseudryddelse på vores medskabninger. Elefanter og næsehorn I dag er det især i Afrika, at vi finder store vilde pattedyr. Men oprindeligt har alle Jordens kontinenter - med undtagelse af Antarktis - huset mængder af store vilde pattedyr, fortæller Jens- Christian Svenning, der er specialist i store dyr. Eller helt præcis i megafaunaen, som biologerne med en fælles betegnelse kalder dyr, der vejer mere end 45 kg. Den naturlige megafauna i Europa er næsten lige så rig som i Afrika. Men det er ukendt for næsten alle. Det vil Jens-Christian Svenning gerne ændre. - Ligesom de fleste af os tager det som en selvfølge, at vi lærer om kulturhistorien i Europa, bør vi også lære om vores europæiske naturhistorie, påpeger Jens-Christian Naturen i Europa er udviklet gennem millioner af år. Biologisk set er år derfor kun et kort øjeblik. Hvis man kunne rejse tilbage i tiden til sidste mellemistid for år siden, ville naturen i Centraleuropa og dermed også i det danske område ved første øjekast minde meget om naturen i dag. I skovene ville vi finde eg, bøg, avnbøg og rødgran iblandet skovfyr og birk. Vi ville finde de samme mus i skovene, som vi kender i dag, og her ville også være velkendte dyr som ræve, rådyr, dådyr og krondyr. Der ville også være store dyr, som vi ikke har i Danmark i dag, men som vi kender fra andre europæiske lande såsom brune bjørne, ulve, elge og losser. Men det mest overrumplende er uden tvivl, at her ville være en mængde store dyr, som vi i dag ikke forbinder med Europa - og da slet ikke med naturen i Danmark. Her ville være skovelefanter, skovnæsehorn, urokser og formentlig også leoparder og løver, som alle er kendt fra fossiler, der er fundet i England og Tyskland. Derudover ville her også være hulebjørne, krumsabelkatte og kæmpehjorte. I dag er de fleste store europæiske pattedyr for længst uddøde. Jens-Christian Svenning er ikke i tvivl om, hvem der står bag masseudryddelsen. - På Jordens kontinenter - med undtagelse af Afrika - ser vi det samme mønster. Når det moderne menneske indvandrer, sker der en masseuddøen af store dyr, påpeger Jens-Christian Vores primitive forfædre i stenalderen levede ikke i harmoni med den omgivende natur. Stenaldermenneskene var uhyre effektive jægere, som både udkonkurrerede andre store rovdyr - og andre menneskeformer såsom neanderthalere. Desuden lagde de et hidtil uset jagttryk på deres byttedyr. Mange dyr blev jagtet, til de var borte for altid. Kun i Afrika har den oprindelige mangfoldighed af store pattedyr overlevet nogenlunde frem til vo-... fortsættes næste side... JENS-CHRISTIAN SVENNING: Når man i dag taler om naturgenopretning og naturfredning, ser man ofte tilbage på, hvordan naturen så ud for år siden. Men dengang var naturen allerede forarmet i forhold til den naturlige biodiversitet. Hvis vi skal have et indtryk af den oprindelige danske natur, skal vi flere tusinde år tilbage i tiden. Til dengang Danmark havde en naturlig fauna med store vilde dyr. kommer NATUR: Det er kun et spørgsmål om tid, før den første vilde ulv løber ind over den tyske grænse. Men i stedet for at vente på, at ulven indvandrer af sig selv, bør vi allerede nu sætte ulve ud i Nationalpark Thy - gerne sammen med elge, bisoner og vildsvin,mener biologiprofessor med speciale i megafauna

4 6 Indsigt NORDJYSKE Stiftstidende Søndag 7. november 2010 Lossen: Den er helt ufarlig for mennesker - men den vil tage mange rådyr og dermed være en effektiv konkurrent til jægerne. Den findes i dag vildt i det meste af Skandinavien og Østeuropa. Derudover er den i de seneste 30 år blevet genudsat flere steder i Alperne og i Harzen, hvor den er blevet udryddet. Udsætningerne har været succesrige, og både i Alperne og i Harzen er der i dag vilde bestande af losser. Tjuren: Er Europas største hønsefugl. I dag forbindes den mest med nåleskove i Skandinavien og Rusland, men i lindetiden for år siden - hvor der ikke fandtes nåletræer - var den ganske almindelig i Danmark, og der findes stadig bestande i det nordlige Spanien, der er knyttet til bøgeskov. Den europæiske vildkat: Hører til de små og dermed uproblematiske rovdyr, som man nemt kan genudsætte i den danske natur. I dag findes den pletvis og fåtalligt i Europa - bl.a. i Skotland og i Harzen. Vores nulevende tamkatte nedstammer alle fra vildkatte, og en af de store trusler mod de sidste europæiske bestande af vildkatte er derfor, at de uden videre kan krydse sig med tamkatte. Leoparden: Har formentlig også levet i Danmark for år siden. Der er fundet flere fossile leoparder fra samme tid i England og i Tyskland. I Sibirien er der stadig en bestand af leoparder, der lever i et tempereret klima, der minder om det danske - men her er den stærkt truet, og der er nu under 50 dyr tilbage. Derudover findes leoparden i dag i små lommer i Asien, hvor den er i rivende tilbagegang, og i Afrika syd for Sahara, hvor den stadig er ret almindelig. Vildhesten: Det er 6000 år siden, at de vilde heste løb frit i Danmark. I Danmark kom der tamme heste sydfra med et folkeslag i yngre stenalder (3000 f.kr.), for hvem hest og vogn var almindelige transportmidler. Siden bronzealderen har hesten i Danmark været et almindeligt husdyr. Lige nu går der heste af racen konik frit omkring i Lille Vildmose. Disse heste stammer fra hesteracen tarpanen, der levede vildt i Østeuropa indtil 1900-tallet."Konik" er polsk og betyder lille hest. Den sidste vilde tarpan døde i 1919 i Ukraine. re dage. - Det skyldes, at det moderne menneske er udviklet i Afrika. Den afrikanske natur og dermed de store afrikanske dyr har langsomt kunnet tilpasse sig mennesket gennem tusinder af års evolution, siger Jens-Christian Vildkatte, vildheste og vildsvin Selv om elefanter og næsehorn blev udryddet i Europa, da det moderne menneske rykkede ind, var der dog en række store dyr, der overlevede frem mod vores dage. De sidste urokser blev dræbt ved en jagt i 1600-tallet i Polen. Godt 100 år senere forsvandt de sidste europæiske vildheste. Men som ved et mirakel overlevede den europæiske bison, selv om den var meget tæt på at dø ud. Ligesom uroksen fandtes bisonen til sidst kun i et skovområde i det østlige Polen. Her blev hele bisonbestanden dræbt af sultne soldater under Første Verdenskrig - men inden da var der indfanget en håndfuld dyr til zoologiske haver, og det er derfor kun takket være opdræt i zoologiske haver og efterfølgende genudsætning i de polske skove, at vi i dag igen kan opleve vilde bisoner i Europas natur. Også uroksen og vildhesten er - næsten da - genopstået fra udryddelsens rand. - Som arter er hverken uroksen eller vildhesten jo uddøde. Alt tamkvæg nedstammer jo fra uroksen, og en almindelig dansk malkeko er af samme art som uroksen. Tilsvarende nedstammer nutidens hesteracer alle fra vildhestene, siger Jens-Christian Uroksens gener er derfor ikke uddøde. De er blot lidt uens fordelt på nutidens forskellige kvægracer. Ved at krydse primitive kvægracer med hinanden lykkedes det allerede efter Første Verdenskrig for tyske biologer at fremavle en primitiv okserace, der kaldes heckkvæg, og som minder meget om fortidens urokser. Tilsvarende findes der primitive hesteracer, der er meget tæt på fortidens europæiske vildhest tarpanen. Det gælder eksempelvis den polske konikhest, som i dag er sat ud, så den lever vildt i flere skove i Polen. Både urokseagtigt kvæg og konikheste kan i dag ses i en stor indhegning ved Lille Vildmose. Men man bør overveje at sætte begge arter ud, så de lever helt frit i den danske natur, mener Jens Christian - De store dyr har en økologisk nøglerolle. Det har derfor en lang række negative konsekvenser for den danske natur, når de ikke er her. Der er eksempelvis mange planter og insekter, der forsvinder, når de store dyr mangler. Det prøver vi så at kompensere ved at bruge millioner af kroner i naturpleje, men den bedste løsning må da være, at naturen plejer sig selv. Og det kan den kun, hvis her igen er store vilde planteædere. Derfor bør vi seriøst overveje at sætte nogle af de store planteædere ud i den danske natur. Det gælder især arter, der er relativt uproblematiske som tilbageavlede vildheste og urokser, anfører Jens-Christian Også vildsvin bør udsættes i den danske natur, mener Jens-Christian Vildsvin er normalt helt ufarlige. Kun hvis de bliver anskudt under jagt, kan de finde på at gå til angreb. De er tilmed almindelige i det meste af Europa. I Sydsverige er der vildsvin, og i det nordlige Tyskland er vildsvinene også ganske almindelige. - Selv i Holland, hvor befolkningstætheden er tre gange større end i Danmark, er der vildsvin i skovene, siger Jens-Christian Til de uproblematiske dyr, som man bør overveje at sætte ud herhjemme, hører også den europæiske vildkat. Den ligner umiddelbart en stor gårdkat, og det er en lighed, som ikke er tilfældig. Vildkatten er nemlig vildformen til vore dages tamkat. - Den levede vildt i Danmark frem til jernalderen, og den findes stadig så tæt på os som i Harzen, oplyser Jens-Christian Oplevelser og jagt Flere vilde dyr i den danske natur vil ikke blot give et mere helstøbt økosystem. Det vil også give mulighed for mange flere naturoplevelser. Både for almindelige naturelskere og for jægere. - Bestandene skal jo forvaltes - bl.a. for at hindre konflikter med landbruget, og det vil indebære jagt. Naturligvis i en kontrolleret form, så der ikke skydes flere, end

5 Søndag 7. november 2010 NORDJYSKE Stiftstidende Indsigt 7 Ulven: Står på spring for at indtage den jyske natur. De kommer fra det østlige Tyskland, hvor der er en lille, men voksende bestand. Uroksen: I Lille Vildmose kan man i en indhegning se tilbageavlede urokser og vildheste. De kan sagtens leve helt frit i vores nye nationalparker i Thy og på Mols - og i store skove som Rold Skov. De oprindelige urokser og vildheste var udbredte i det meste af Europa, og de levede vildt i Danmark indtil for godt 2000 år siden. Elgen: Levede herhjemme indtil for et par tusinde år siden, da den blev udryddet af jagt. Selv i Sverige var den i 1800-tallet tæt på at blive udryddet. I dag har Sverige verdens tætteste elgbestand med over dyr, og hvis ikke man i isvintre holdt sejlrenderne åbne i Øresund, ville den for længst være genindvandret til Sjælland. Den kan sagtens leve i den danske natur, da den i Skåne lever i et kulturlandskab, der er meget lig det danske. Ud over Sverige lever der også elge i de øvrige nordiske lande og i Polen og Rusland. Tidligere har den også levet i Tyskland. Krondyret: Regnes i dag som et af den danske naturs flotteste dyr. Der er i dag en bestand på omkring krondyr i Danmark, men i 1800-tallet var den meget tæt på at blive udryddet og dermed blive et forsvundet mytisk dyr ligesom ulven. Ud over Danmark findes der krondyr i det meste af Europa. Kun i de nordlige nåleskove mangler den. Bæveren: Er i dag genudsat i Danmark og mange andre europæiske lande. Den blev førhen jagtet intensivt på grund af sin fine pels, og for 100 år siden var den tæt på at blive udryddet i Europa. Selv i Sverige, hvor der i dag er over bævere, blev den skudt helt bort. Alle nutidens svenske bævere er således efterkommere af 80 norske bævere, der blev sat ud i den svenske natur i 1920'erne. Skovnæsehornet: Levede også i Danmark i sidste mellemistid for år siden. Dengang var der to arter vilde næsehorn i Europa, og hvis mennesket ikke var ankommet til den europæiske natur, ville de stadig leve i de danske skove og klitheder. Den er uddød i dag, men har stadig en nær nulevende slægtning i sumatranæsehornet, som imidlertid er udryddelsestruet. Skovelefanten: Levede i Danmark i den sidste mellemistid for år siden. Dengang var den almindelig i alle de europæiske skove - og hvis ikke der var kommet mennesker til Europa, ville den være et karakterdyr i nutidens danske skove. De fleste former af skovelefanter var meget store - betydeligt større end nutidens afrikanske elefanter, men en dværgform overlevede i Grækenland indtil for 4000 år siden. Den nærmeste nulevende slægtning er den asiatiske elefant. GRAFIK: JETTE KLOKKERHOLM bestandene kan bære, siger Jens- Christian Såfremt ulven indvandrer til Danmark på ny, kan man vælge at frede den i de første år, indtil der er en bæredygtig bestand. Men med tiden bør der indføres jagt på ulve, så de bliver ved med at opfatte mennesker som farlige og derfor undgår mennesker. Uden jagt kan man risikere, at ulvene med tiden vil lære, at mennesker er ufarlige og dermed potentielle byttedyr. Selv om Jens-Christian Svenning ikke er i tvivl om, at de store pattedyr som europæiske bisoner, elge og vildheste sagtens kan leve frit i den danske natur, erkender han, at det i vore dage kniber med pladsen i den danske natur, da Danmark er det land i Europa, der har den største andel af arealet under plov. Men det har Jens-Christian Svenning også en løsning for: Vi skal give naturen mere plads. - Mange af vores marginale landbrugsjorder i vores ådale og sandede marker ved vestkysten ville ikke kunne dyrkes, hvis der ikke var EUtilskud. Det er derfor langt bedre for samfundsøkonomien at sløjfe nogle af de marginale landsbrugsjorder og lade dem udvikle sig til værdifulde naturområder, siger Jens Christian- Løver tilbage til Balkan Selv om andre europæiske lande allerede nu arbejder bevidst med at genudsætte flere vilde dyr i naturen, er det et arbejde, som man på EU-plan bør satse meget mere på, mener Jens-Christian - Vi har i nutidens Europa meget bedre plads til vilde dyr end i eksempelvis Indien, påpeger han. De fleste danskere opfatter Europa som et tætbefolket kontinent. Sådan var det også for 100 år siden, men siden da er Jordens befolkning vokset fra godt én milliard mennesker til næsten syv milliarder mennesker. Stort set hele befolkningstilvæksten har fundet sted i ulandene. I Asien og i Afrika. Indien er i dag langt tættere befolket end Europa. På trods af det har Indien valgt at give plads til flere storslåede nationalparker med noget af verdens fineste natur. Her er der store besværlige dyr som løver, tigre, næsehorn og elefanter. Men nationalparkerne ligger som isolerede øer i et menneskehav. - Mange ved, at der i antikkens tid for 2000 år siden var løver i Grækenland. Faktisk var der dengang løver i det meste af Balkan mod nord til Rumænien samt i hele Mellemøsten og Indien, fortæller Jens- Christian Der findes to former for løver - den afrikanske og den indiske. Antikkens græske løver var af samme art som nutidens indiske løver, der i dag kun findes i et naturreservat ved Gir-skoven i det nordvestlige Indien. - Det er ikke holdbart i det lange løb, at der kun findes én bestand i verden med i alt 300 indiske løver. Der bør etableres en reservebestand, og det kan eksempelvis ske på Balkan, der er en del af den indiske løves naturlige udbredelsesområde, og som i dag har en langt lavere befolkningstæthed end Indien, siger Jens-Christian Man bør også etablere en stor indhegnet naturpark, hvor man kan udsætte asiatiske elefanter, tilføjer han. Den asiatiske elefant har ganske vist aldrig levet vildt i Europa, men den er uhyre tæt beslægtet med skovelefanten, der levede i europæiske skove indtil for år siden - og i en dværgudgave på den græske ø Tilos indtil for blot 4000 år siden. Den asiatiske elefant vil derfor kunne udfylde den økologiske niche i den europæiske natur, som har stået tom, siden stenaldermenneskene udryddede skovelefanten. - Dertil kommer, at den asiatiske elefant er stærkt truet. Den er allerede uddød i det meste af sit naturlige udbredelsesområde, og bestanden nærmer sig foruroligende hurtigt den nedre grænse for dens overlevelse. Ligesom for den indiske løve er der derfor behov for en reservebestand, siger Jens-Christian Selv om det vil blive problematisk at etablere en naturpark i Europa med indiske løver og elefanter, vil alternativet være værre. Bestandene af mange af klodens sidste arter store vilde pattedyr er nærmest i frit fald, og hvis ikke udviklingen vendes, vil flere af dem snart dø ud. - Det vil være en fattig verden, når vi ikke mere har løver og elefanter i naturen, men må nøjes med at se dem i en zoologisk have eller som skeletter på et museum, siger Jens- Christian Læs mere næste side...

6 8 Indsigt NORDJYSKE Stiftstidende Søndag 7. november 2010 Bisoner og elefanter i Gudenådalen De første europæiske bisoner er allerede ankommet til Gudenådalen. Foto: Randers Regnskov VILDT: Til næste år kan man se bisoner fra motorvejen ved Randers - og om få år kan de få følge af elefanter Af Søren Skov Som en forpost for den europæiske bisons tilbagevenden til den danske natur står tre unge bisoner fredsommeligt i en indhegning og tygger drøv, mens de betragter udsigten over Gudenådalen, der er udset til at være det første sted i Danmark, hvor man igen kan opleve den europæiske bison - eller visenten, som den også kaldes - i næsten vild tilstand. De tre bisoner betragter rutinemæssigt de nysgerrige mennesker, der står på den anden side af hegnet. De ankom fra Ebeltoft Zoo for en måned siden og er derfor vant til publikum, men til næste år vil de få følge af en halv snes vilde bisoner fra Polen. Derfor er en 45 hektar stor indhegning med enge og en lille skov nu ved at blive gjort klar til den kommende bisonflok. - Indhegningen er så stor, at man vil opleve bisonerne, som om de er vilde dyr, fortæller Henrik Herold, direktør for Randers Regnskov, og Ole Bach, projektleder for Planet Randers, som er en storstilet vision, der er født i regi af Randers Regnskov. Tidsrejse i tidskuppel I Planet Randers-projektet bliver der tænkt store tanker i bogstaveligste forstand. På et otte kvadratkilometer stort område i Gudenådalen mellem Randers og Langå skal der ske en genopretning af svundne tiders danske natur- og kulturlandskaber. Her skal man fremover både kunne opleve jyske heste og elefanter i næsten fri natur. - Når man færdes på stierne eller sidder i toget, der kører mellem Randers og Langå, vil man få indtryk af store vidder med vilde dyr, selv om bisoner og elefanter vil være indhegnede, fortsætter Henrik Herold og Ole Bach. Centralt i projektet er en stor tidskuppel, der skal etableres nær Randers Regnskovs velkendte kupler. I tidskuplen skal der betales entre - men til resten af området vil der fortsat være fri adgang til stierne - akkurat som der er i dag. - Både i kuplen og i naturområderne i Gudenådalen vil de besøgende opleve en form for tidsrejse fra mellemistiden og frem til i dag, siger Henrik Herold og Ole Bach. En central del af projektet er derfor at vise, hvordan Danmark havde set ud, hvis naturen aldrig var blevet påvirket af mennesker, og dermed formidle, at uden mennesket ville der i dagens Danmark leve uddøde dyr som skovelefanter og europæiske vandbøfler. Da man i sagens natur ikke kan fremvise de uddøde dyr i levende live, vil man i Planet Randers benytte eksotiske vikarer. Derfor er det tanken, at der skal etableres store indhegninger med halvvilde asiatiske elefanter og asiatiske vandbøfler. Ved at sammenligne dna fra de uddøde skovelefanter med de nulevende asiatiske elefanter kan man nemlig se, at de to elefantarter har været meget tæt beslægtede. - De ville formentlig have kunnet få unger med hinanden, påpeger Ole Bach. Genetic Valley Etableringen af semivilde bestande af elefanter, bisoner og vandbøfler i Gudenådalen skal ikke ske for sjov. Det handler ikke kun om at fremvise eksotiske dyr og dermed skabe en ny turistattraktion - selv om det naturligvis også er en del af formålet. - En moderne zoologisk have formidler naturen, samtidig med at vi arbejder for at beskytte de truede arter. Vi bestyrer derfor gener. Planet Randers skal derfor også være en Genetic Valley, hvor vi beskytter truede arter. Det handler om at sikre den biologiske mangfoldighed, samtidig med at vi gennem udstillinger og indhegninger skaber større forståelse for naturen og de truede dyr, siger Henrik Herold og Ole Bach. Planen om at skabe indhegnet natur i stor skala med bisoner og elefanter er blevet mødt med både begejstring og modstand. Tanken om at have elefanter til at vandre rundt i Gudenådalen er så uvant, at de fleste skal have tid til at rumme den. - Alle synes, at det er helt naturligt at bruge store traktorer og andre store larmende maskiner til naturpleje. Men når der er behov for de store maskiner, er det jo, fordi vi mangler de store dyr - bl.a. elefanten - i den danske natur. Vi vil gerne skabe en tidslomme, hvor man kan opleve, hvordan Danmark har været - og måske kan blive i fremtiden, for vi håber, at Planet Randers kan give inspiration til eksempelvis at udsætte den europæiske bison i de danske skove, siger Henrik Herold og Ole Bach. Hele det storstilede projekt er beregnet til at koste over 1,6 milliarder kroner. Planet Randers støttes af Randers Kommune, Region Midtjylland og den naturbevarende Aage V. Jensens Naturfond, der ejer Vorup Enge og dermed en stor del af projektområdet i Gudenådalen. - Hvis vi havde alle pengene her og nu, ville vi kunne gennemføre det over en 12-årig periode. Men dels har vi ikke pengene, og dels vil vi løbende skulle evaluere projektet, så det eneste, vi kan sige, er, at det er et projekt, som vil kræve en lang årrække, inden det hele er blevet til virkelighed, siger Ole Bach.

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Fra istid til bøgetid Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit Fra istid til bøgetid Henrik Sell og Anne Rosendal, Naturhistorisk

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Ny viden om tamkattens oprindelse

Ny viden om tamkattens oprindelse Ny viden om tamkattens oprindelse Af Tommy Asferg Hvor stammer tamkatten fra? Det ligefremme svar er, at den stammer fra vildkatten. Men det er langtfra et udtømmende svar, for vildkatten findes i et antal

Læs mere

Spørgsmål Hvad kan ministeren oplyse om den kommende forvaltningsplan for ulve i Danmark

Spørgsmål Hvad kan ministeren oplyse om den kommende forvaltningsplan for ulve i Danmark Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 164 Offentligt J.nr. NST-4101-00479 25. juni 2013 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. R stillet af Folketingets Udvalg for landdistrikter

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

I denne tekst skal du lære om:

I denne tekst skal du lære om: TILBAGE TIL FORTIDEN Tekst, layout og opsætning: Tania Lundberg Lykkegaard Redigering: Karsten Elmose Vad Illustrationer: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Billede side 2: Birgitte Rubæk Billedserie

Læs mere

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen.

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Vi har fundet jernalderfolkenes grave og landsbyer. Vi har også fundet mange af deres ting og spor efter deres religion og deres krige.

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Den sidste del af jernalderen kaldes vikingetid. For 2500 til 1000 år siden var der

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Debatoplæg RASKnatur

Debatoplæg RASKnatur RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del

Læs mere

Moesgaards kulturarv. Moesgaard Museum har udover udstillinger også aktiviteter og events for publikum samt møde- og konferencefaciliteter

Moesgaards kulturarv. Moesgaard Museum har udover udstillinger også aktiviteter og events for publikum samt møde- og konferencefaciliteter Moesgaards kulturarv Moesgaard Museum er en kulturhistorisk museumsoplevelse i unikke rammer med enestående arkitektur midt i et skønt naturområde. Museet rummer arkæologiske og etnografiske udstillinger

Læs mere

Ansøgning om bevilling til naturskolen på Lille Vildmosecentret, 2016 Danmarks største højmose, naturgenopretning og elge

Ansøgning om bevilling til naturskolen på Lille Vildmosecentret, 2016 Danmarks største højmose, naturgenopretning og elge Ansøgning om bevilling til naturskolen på Lille Vildmosecentret, 2016 Danmarks største højmose, naturgenopretning og elge Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Formål... 2 Ansøgt beløb... 3 Lille Vildmosecentret...

Læs mere

Jagt på skovfugle med guide jagtkursus

Jagt på skovfugle med guide jagtkursus Jagt på skovfugle med guide jagtkursus - Dette kursus/ jagtrejse henvender sig til den kræse kvalitetsbeviste jæger, der vil finde tilbage til jagtens sjæl, - der hvor jagten ikke kan stå alene,- men blot

Læs mere

Ruhåren spænder vidt 29/03/04 14:23 Side 1

Ruhåren spænder vidt 29/03/04 14:23 Side 1 Ruhåren spænder vidt 29/03/04 14:23 Side 1 Ruhåren spænder vidt 29/03/04 14:23 Side 2 Ruhåren spænder vidt - Typen, den ruhårede hønsehund tilhører, stammer fra Spanien og Italien, fortæller Henning Gregersen,

Læs mere

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Her kan du se nogle af dem vi hjælper: Koala Elefanter Pandaerne Den røde panda Rød panda Rød Panda Rød Panda (Ailurus fulgens) er

Læs mere

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken.

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken. Anmeldelse af bogen Lyngheden gennem årtusinder Det europæiske hedelandskab. Af Svein Haaland. Stilhed. Larmende stilhed. For få øjeblikke siden var lyngheden et inferno af flammer og larm fra ilden. Når

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

Ulveudstilling. Ulveudstillingen indholder: 5 roll-up plancher á 85 x200 cm 1 plyfakasse med ulvelyd 1 plyfakasse med ulvespor

Ulveudstilling. Ulveudstillingen indholder: 5 roll-up plancher á 85 x200 cm 1 plyfakasse med ulvelyd 1 plyfakasse med ulvespor Ulveudstilling Ulveudstillingen indholder: 5 roll-up plancher á 85 x200 cm 1 plyfakasse med ulvelyd 1 plyfakasse med ulvespor Sammenpakket fylder udstillingen 105 x 38 x 26 cm og vejer 32 kg Plancherne

Læs mere

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Romaer Europas største etniske mindretal v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Sigøjnere - romaer Sigøjnere: - Eksotiske, farverige, fascinerende og skræmmende - Glade og frie musikere,

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

FOLKEMØDE OM NATUR I DANMARK. Idé og layout af Weltklasse reklame + pr

FOLKEMØDE OM NATUR I DANMARK. Idé og layout af Weltklasse reklame + pr FOLKEMØDE OM NATUR I DANMARK Vi danskere har brugt hundredvis af år på at tæmme og tøjle vores natur. Nu - i en urbaniseret virkelighed med stigende fokus på økologi og bæredygtighed vender vi igen blikket

Læs mere

Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 30.4.2013 Spørgsmål & svar. Hans Christian Petersen: De tidligste menneskeknogler i Danmark

Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 30.4.2013 Spørgsmål & svar. Hans Christian Petersen: De tidligste menneskeknogler i Danmark DE FØRSTE DANSKERE Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 30.4.2013 Spørgsmål & svar Hans Christian Petersen: De tidligste menneskeknogler i Danmark Ved man, hvorfor mænd havde bredere

Læs mere

VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September

VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September 2006 1 Et åndehul for natur og mennesker Midt mellem Kalundborg,

Læs mere

EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN. LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing

EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN. LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing JÆGERSTENALDEREN De første mennesker, vi kender til, levede i Afrika for næsten 2 millioner år siden. De levede af jagt, og

Læs mere

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014 Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik

Læs mere

Naturparkbegrebet i Danmark og udlandet

Naturparkbegrebet i Danmark og udlandet Naturparkbegrebet i Danmark og udlandet Anne-Marie C. Bürger, Biomedia Planlagte naturparker i Region Sjælland Naturparker der enten er etablerede, eller er på vej til at blive det Hvad er en naturpark?

Læs mere

Naturstyrelsen har sendt udkast til Forvaltningsplan for Ulv i Danmark offentlig høring med frist for bemærkninger den 26. maj 2014.

Naturstyrelsen har sendt udkast til Forvaltningsplan for Ulv i Danmark offentlig høring med frist for bemærkninger den 26. maj 2014. Dato 25. maj 2014 Side 1 af 5 Naturstyrelsen Biodiversitet og arter nst@nst.dk Kopi til soera@nst.dk Høring af Forvaltningsplan for ulv Naturstyrelsen har sendt udkast til Forvaltningsplan for Ulv i Danmark

Læs mere

Truede dyr. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Truede dyr. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro PRESSEMEDDELELSE 10. FEBRUAR 2011 Ringvej truer fredet natur ved Resenbro Silkeborg Kommune planlægger et nyt vejprojekt gennem det fredede og internationalt beskyttede landskab ved Resenbro. Danmarks

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

Sidste nyt fra den kommende formand

Sidste nyt fra den kommende formand Nyhedsbrev 16.11.2013 Sidste nyt fra den kommende formand På vores generalforsamling valgte vores gode formand Jens Østergård at gå af og der skal lyde en stor tak fra os alle for hans store arbejde for

Læs mere

FAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan

FAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan FAKTA ARK Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan Lang og farlig rejse Svalerne er indbegrebet af den danske sommer og deres ankomst i april varsler sommerens komme. Før i tiden troede man,

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Opstillinger på biblioteket for Forhistorisk Arkæologi

Opstillinger på biblioteket for Forhistorisk Arkæologi Opstillinger på biblioteket for Forhistorisk Arkæologi Danmark Danske Tidsskrifter (står til sidst i opstillingen) Skandinavien Danske Tidsskrifter (står til sidst i opstillingen) Sverige Svenske Tidsskrifter

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet marts 2016 Nyt fra rff TISFORBRUG OG ARBEJSTIMER Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet Andel, der spiser forskellige måltider som hovedaktivitet

Læs mere

Vilde katte. skrevet af: Thor og Emil 6. k l. julen 2005. De katte vi har valgt at skrive nærmere om er følgende:

Vilde katte. skrevet af: Thor og Emil 6. k l. julen 2005. De katte vi har valgt at skrive nærmere om er følgende: Vilde katte skrevet af: Thor og Emil 6. k l. julen 2005. De katte vi har valgt at skrive nærmere om er følgende: små katte: store katte: Ocelot Tigeren side 2 side 6 Margay Bengalsk tiger side 3 side 8

Læs mere

Historien i naturen. 3.- 4. klasse

Historien i naturen. 3.- 4. klasse Historien i naturen Sydvestsjællands Museum og Slagelse Naturskole 3.- 4. klasse INDHOLD Isbjørne, ulve, urokser og pelikaner 3 Naturen i forhistorisk tid hvem ved hvad? 4 Kronologi det handler om tid

Læs mere

Norge. Grænser Norge op til Tyskland? Svar: Nej. Ryk 4 felter frem. Ryk 2 felter tilbage. Norge. Grænser Norge op til Rusland?

Norge. Grænser Norge op til Tyskland? Svar: Nej. Ryk 4 felter frem. Ryk 2 felter tilbage. Norge. Grænser Norge op til Rusland? Hvad hedder det nordligste punkt i (og Europa)? Grænser op til Tyskland? Grænser op til Italien? Svar: Nordkap Grænser op til Finland? Grænser op til Rusland? Har en konge eller en præsident? Svar: En

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

De første mennesker. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

De første mennesker. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad

Læs mere

Hesten. Alt om. Susan McBane. Atelier. Alt om pasning og ridning af din hest

Hesten. Alt om. Susan McBane. Atelier. Alt om pasning og ridning af din hest Alt om Hesten Alt om Hesten Susan McBane Alt om pasning og ridning af din hest Atelier Først udgivet i 2005 af Hamlyn, a division of Octopus Publishing Group Ltd Copyright Octopus Publishing Group Ltd

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet

Læs mere

Supplerende materialer

Supplerende materialer Myrthuegård Natur- & Kulturformidlingscenter Supplerende materialer KLIMAREJSEN 2011 en rejse i tid Istiderne Danmark under sidste istid Weichsel-istiden Igennem de sidste 2 millioner år har klimaet skiftet

Læs mere

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg Hvor stammer Bisamrotten fra? 1. Asien 2. Nordamerika 3. Centraleuropa Du får et Forebyggelseskort, fordi der sættes fælder op i din by. Hvor høj en vægt kan en Bisamrotte opnå? (tre svarmuligheder) 1.

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

Hvordan er det gået til?

Hvordan er det gået til? Hvordan er det gået til? Der er både isbjørne og mennesker i Grønland. Hvordan passer de til deres omgivelser? Pingviner kan godt klare sig i zoologisk have i Danmark. Hvorfor lever der ikke pingviner

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Said Olfat. operatør på Pressalit

Said Olfat. operatør på Pressalit Said Olfat operatør på Pressalit 71 Said Olfat Said Olfat er 41 år og fra den afghanske by Herat. Drev en vekselervirksomhed, men flygtede fra Talebanstyret i 1998. Gift med Nilofar og far til tre drenge

Læs mere

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MPU-høring 6. maj 2015

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Jægerstenalder FAKTA STENALDEREN. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi?

Jægerstenalder FAKTA STENALDEREN. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Jægerstenalder Vidste du... at der levede ca. 1000 mennesker i Danmark begyndelsen af jægerstenalderen? I dag er vi 5,5 millioner mennesker i Danmark. I jægerstenalderen levede mennesket af at jage, fiske

Læs mere

Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jægerstenalder Vidste du... at der levede ca. 1000 mennesker i Danmark i begyndelsen af jægerstenalderen? I dag er vi 5,5 millioner mennesker i Danmark. I jægerstenalderen levede mennesket af at jage,

Læs mere

Udenlandske medarbejdere bliver stadig vigtigere

Udenlandske medarbejdere bliver stadig vigtigere Thomas Klintefelt Thok@di.dk, 3377 3367 NOVEMBER 2017 Udenlandske medarbejdere bliver stadig vigtigere Udenlandske medarbejdere udgør i dag ni pct. af lønmodtagerne i Danmark. Det er især de store og mellemstore

Læs mere

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen

Læs mere

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering.

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering. GEPARD-DRENGEN Opgaveark # Side /6 Dyrekort I dette opgaveark finder du dyrekort med fakta-oplysninger samt dyrebilleder, der hører til kortene. I lærervejledningen under vejledningen til natur/teknik-forløbet

Læs mere

MENNESKET er et dyr. - Jeg har ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR

MENNESKET er et dyr. - Jeg har ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR MENNESKET er et dyr At mennesket og de andre aber er i familie med hinanden, kan ses med det blotte øje. Antropologisk psykolog Jill Byrnit har arbejdet med slægtskabet i

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Jagt på skovfugle med guide

Jagt på skovfugle med guide Jagt på skovfugle med guide Jagtkursus Sveg 2010 Dette kursus/jagtrejse henvender sig til den kræsne kvalitetsbeviste jæger, der vil finde tilbage til jagtens sjæl - der hvor jagten ikke kan stå alene,

Læs mere

Gallup om danskernes paratviden

Gallup om danskernes paratviden TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Materialet er udviklet af Maritime Nyttehaver. Se mere på maritimenyttehaver.dk.

Materialet er udviklet af Maritime Nyttehaver. Se mere på maritimenyttehaver.dk. Under Bølgemarken I Københavns Havn hænger store net fyldt med én af verdens mest interessante fødevarer. Eftertragtet af nogle, frygtindgydende for andre. Det er østers, og i Maritime Nyttehaver eksperimenter

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark.

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. Skovens skrappeste jæger anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. 2 Bestanden af duehøge er i tilbagegang i Danmark. Her har en voksen duehøg slået en gråkrage. Duehøgen er

Læs mere

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4 Lærervejledning - samt svar på spørgsmålene i hæftet De dyrebare dyr Introduktion side 1 Undervisningsmaterialet side 2 Faktakortene side 2 Vedligeholdelse side 3 Kontaktadresser side 4 Svar på spørgsmål

Læs mere

Nordsjælland Nationalpark og Biosfære

Nordsjælland Nationalpark og Biosfære Forslag til Nordsjælland Nationalpark og Biosfære Redigeret af Kenneth Buk Januar 2005 Visioner for Nordsjælland Nationalpark: - at kunne vandre i sammenhængende, vild natur mellem Sjælsø, Øresund og Kattegat

Læs mere

Schweissudvalgets første tur til Tyskland 25. 26. Marts 2011

Schweissudvalgets første tur til Tyskland 25. 26. Marts 2011 Schweissudvalgets første tur til Tyskland 25. 26. Marts 2011 Af Lene Marie Seitzberg Som led i samarbejdet med andre udenlandske Beagle Klubber, har Kristian Paulsen, René Jensen og Brian Seitzberg fra

Læs mere

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet

Læs mere

Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge

Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Foto: Peter Bondo Christensen Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Temadag d. 3 marts 2012 Danmarks arter-arternes Danmark Dorte Krause-Jensen Institut for Bioscience Århus Universitet Foto: Peter

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Klokkefrøen i Slagelse Kommune Fra tidligere at have været vidt udbredt

Læs mere

På træk med ryleflokken

På træk med ryleflokken Cases til de forskellige lande Snak om svære ord undervejs. Namibia: Fugleflokken skal flyve over Sahara-ørkenen. Det har været et meget tørt år uden regn, så der er intet vand i vandhullerne. Flokken

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Allé mellem Vester Tostrup og Møldrup

Allé mellem Vester Tostrup og Møldrup Fredningsforslag i Viborg Kommune Allé mellem Vester Tostrup og Møldrup Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening december 2011 Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø Tlf.

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Bilag B. Udvalgte eksempler på områder, der ikke kan anvendes til økologisk biavl

Bilag B. Udvalgte eksempler på områder, der ikke kan anvendes til økologisk biavl 1 Bilag B Udvalgte eksempler på områder, der ikke kan anvendes til økologisk biavl 2 Det danske landskab er præget af landbrug. Områder med oprindelig natur er få og små, idet det i høj grad er et kulturlandskab.

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

Naturpleje. Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg

Naturpleje. Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg Naturpleje Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Læs mere