Ulvetider. Lægernes bijob boomer. Krigen sætter barske spor. Galehuset i Gaza-striben

Transkript

1 Bedst i det lange løb 49-årige Ann Dalby fra Hadsund løber i eftermiddag med over andre deltagere de meter gennem New Yorks gader. Side 18 SØNDAG 7. november 2010 Lægernes bijob boomer På tre år er lægernes aftaler med medicinalindustrien syvdoblet. Side Krigen sætter barske spor En portrætbog om de danske faldne i Afghanistan beskriver, hvor hårdt hjemmefronten rammes. Side Galehuset i Gaza-striben Jens Nauntofte beretter fra verdens tættest befolkede område, hvor alt fra fjernsyn til biler smugles ind gennem primitive tunneller. Side Ulvetider DYRERIGT: Danmark har plads til mange flere og større rovdyr Side 4-8

2 4 Indsigt NORDJYSKE Stiftstidende Søndag 7. november 2010 Af Søren Skov Måske sker det til vinter. Eller måske først om ti år, men det er kun et spørgsmål om tid, inden en vild ulv krydser den dansk-tyske grænse, og ulven igen vil være en del af den danske dyreverden. Det siger Jens- Christian Svenning, professor i biologi ved Aarhus Universitet. - I Tyskland vokser antallet af ulve. Dermed er det uundgåeligt, at ulven før eller siden også vil komme til Danmark, forklarer Jens-Christian Danmark er fra gammel tid et velkendt land for ulven. Den har været her i tusinder af år. Da isen for år siden trak sig tilbage, og de første rensdyr indvandrede til den jomfruelige tundralignende slette, fulgte ulvene - og de første stenalderjægere - i hælene på renerne. Ulven er som mennesket en opportunist. Da tundraen blev til skov og siden til hede, tilpassede ulven sig. Så sent som i midten af 1700-tallet var ulven almindelig på de jyske heder. Men det er længe siden, at man har kunnet opleve ulvens tuden i den danske natur. Ulven tog bøndernes husdyr og blev derfor jagtet skånselsløst. Danmarks sidste ulv blev skudt på Hjerl Hede ved Skive i I Tyskland blev den sidste ulv skudt først i 1900-tallet - men for få år siden vandrede nogle få polske ulve ind over grænsen. Da de tyske myndigheder sagde god for, at ulven skulle være en del af den tyske natur, er ulvene fredede. Siden da har det østlige Tyskland huset en lille, men støt stigende ulvebestand. Ulve kan strejfe vidt omkring, og i takt med at antallet af tyske ulve stiger, ses ulvene i stadig større dele af Tyskland. For nylig blev en ulv således kørt ned i Holsten godt 100 kilometer syd for den danske grænse. En afstand, som en ulv mageligt kan tilbagelægge på en enkelt nat. Muligvis har den første ulv allerede været her. I januar i år gik der således rygter om, at en ulv var set i Sønderjylland. Men man fandt ikke spor, der med sikkerhed kunne fastslå, at der ikke var tale om en stor hund. Jens-Christian Svenning er ikke i tvivl om, at det vil udløse stærke reaktioner hos danskerne, når de første danske ulve i næsten 200 år pludselig løber rundt i den jyske natur. - Der vil være mange, som vil være meget kritiske over for ulven. Men jeg tror faktisk, at flertallet af danskerne vil byde ulven velkommen. Der er i hvert fald mange, der vil finde det spændende, hvis vi igen kan huse et stort karismatisk rovdyr som ulven, siger Jens-Christian Ulven kan sagtens leve i den danske natur, hvis vi altså vil acceptere den, påpeger biologiprofessoren. Tyskland er ligesom os et intensivt dyrket land og tilmed med en højere befolkningstæthed end i Danmark. Modsat sit drabelige ry fra folkeeventyret om Den lille Rødhætte og Ulven er ulven normalt ikke farlig for mennesker. Siden Første Verdenskrig har der i Europa kun været et tilfælde af ulveangreb på mennesker, da en flok ulve for en halv snes år siden overfaldt en fårehyrde i de franske alper. Fårehyrden overlevede heldigvis angrebet. Men selv om nye ulve i Danmark hovedsageligt vil ernære sig af rådyr og krondyr, er der ingen tvivl om, at de indimellem også vil tage husdyr. Fårene i den sønderjyske marsk vil pludselig leve et noget mere udsat liv. Det samme vil løse hunde i skoven. - Ulven vil være et problematisk dyr i den danske natur. Men vi kan håndtere det, hvis vi beslutter os for det. Eksempelvis ved at give erstatning til ejerne af de husdyr, som bliver taget af ulven, siger Jens-Christian Det er ikke kun i Tyskland, at ulven i disse år har fået et comeback. I de fleste lande i Europa er der i dag langt større velvilje over for ulven og andre store dyr i naturen end tidligere. I Spanien er der i dag over 2000 ulve, og selv i det tæt befolkede Italien er der en voksende ulvebestand på omkring 500 dyr. I Østeuropa er der adskillige lande - bl.a. Polen og Rumænien - der huser talstærke ulvebestande på langt over 1000 ulve. Også i Sverige er ulven vendt tilbage. Her blev ulven udryddet så sent som i 1970'erne, men vendte kort efter tilbage, da en lille flok ulve - som de eneste i Skandinavien - havde overlevet i Trysil-området i Norge. I Sverige er der i dag 200 ulve, der fortrinsvis lever i Mellemsverige. Her har myndighederne fra i år genindført en kontrolleret jagt på ulvene for at fastholde bestanden på omkring 200 dyr. Ulve i Thy - eller på Læsø Men i stedet for passivt at vente på, at ulven dukker op af sig selv, kan vi også selv tage teten og sætte vilde ulve ud i den danske natur, mener Jens-Christian - Vores nye nationalparker ville være oplagte områder, hvor vi kun- Ulven

3 Søndag 7. november 2010 NORDJYSKE Stiftstidende Indsigt 5 ne genudsætte ulve og andre store dyr, som hører hjemme i den danske natur, men som i dag er udryddet af mennesket. Thy vil være et godt sted til at udsætte ulve - gerne sammen med andre store dyr som elge, europæisk bison og los. Det er alle dyr, som ville være her i dag, hvis vi ikke havde udryddet dem, påpeger Jens-Christian Hvis man gerne vil sætte dyrene ud i et afgrænset område, hvor man lettere kan styre udviklingen, kan man også vælge at sætte dyrene ud på en ø. - Skov- og Naturstyrelsen har for nylig lanceret et forslag om at sætte europæiske bisoner ud på Bornholm. Men her er Læsø også en oplagt mulighed. I givet fald kunne man endda udsætte bisoner på Læsø sammen med elge og en flok ulve, fortsætter Jens-Christian I hele Europa er der i disse år en trend, hvor mennesket sætter store dyr ud i naturen, som tidligere er blevet udryddet. Herhjemme er bæveren således blevet sat ud i Vestjylland. Da bæveren er en fredelig planteæder, der i sin tid blev udryddet som følge af en omfattende jagt på dens pels, er udsætningen af bævere sket helt uden dramatik. De store rovdyr er straks noget mere problematiske. Men det har ikke afholdt andre europæiske lande fra at sætte oprindeligt hjemmehørende rovdyr ud i naturen. Flere steder i Alperne er den brune bjørn således blevet genudsat, og i Harzen i Tyskland har man genudsat den europæiske los. Da lossen især lever af rådyr, har de lokale tyske rådyrjægere dermed fået en effektiv konkurrent. Op gennem menneskets historie er det ellers sjældent, at mennesket har forsøgt at hjælpe de store rovdyr. Tværtimod har menneskets gang på Jorden fra første færd været ødelæggende for andre store pattedyr. Menneskets fodspor er præget af en sand masseudryddelse på vores medskabninger. Elefanter og næsehorn I dag er det især i Afrika, at vi finder store vilde pattedyr. Men oprindeligt har alle Jordens kontinenter - med undtagelse af Antarktis - huset mængder af store vilde pattedyr, fortæller Jens- Christian Svenning, der er specialist i store dyr. Eller helt præcis i megafaunaen, som biologerne med en fælles betegnelse kalder dyr, der vejer mere end 45 kg. Den naturlige megafauna i Europa er næsten lige så rig som i Afrika. Men det er ukendt for næsten alle. Det vil Jens-Christian Svenning gerne ændre. - Ligesom de fleste af os tager det som en selvfølge, at vi lærer om kulturhistorien i Europa, bør vi også lære om vores europæiske naturhistorie, påpeger Jens-Christian Naturen i Europa er udviklet gennem millioner af år. Biologisk set er år derfor kun et kort øjeblik. Hvis man kunne rejse tilbage i tiden til sidste mellemistid for år siden, ville naturen i Centraleuropa og dermed også i det danske område ved første øjekast minde meget om naturen i dag. I skovene ville vi finde eg, bøg, avnbøg og rødgran iblandet skovfyr og birk. Vi ville finde de samme mus i skovene, som vi kender i dag, og her ville også være velkendte dyr som ræve, rådyr, dådyr og krondyr. Der ville også være store dyr, som vi ikke har i Danmark i dag, men som vi kender fra andre europæiske lande såsom brune bjørne, ulve, elge og losser. Men det mest overrumplende er uden tvivl, at her ville være en mængde store dyr, som vi i dag ikke forbinder med Europa - og da slet ikke med naturen i Danmark. Her ville være skovelefanter, skovnæsehorn, urokser og formentlig også leoparder og løver, som alle er kendt fra fossiler, der er fundet i England og Tyskland. Derudover ville her også være hulebjørne, krumsabelkatte og kæmpehjorte. I dag er de fleste store europæiske pattedyr for længst uddøde. Jens-Christian Svenning er ikke i tvivl om, hvem der står bag masseudryddelsen. - På Jordens kontinenter - med undtagelse af Afrika - ser vi det samme mønster. Når det moderne menneske indvandrer, sker der en masseuddøen af store dyr, påpeger Jens-Christian Vores primitive forfædre i stenalderen levede ikke i harmoni med den omgivende natur. Stenaldermenneskene var uhyre effektive jægere, som både udkonkurrerede andre store rovdyr - og andre menneskeformer såsom neanderthalere. Desuden lagde de et hidtil uset jagttryk på deres byttedyr. Mange dyr blev jagtet, til de var borte for altid. Kun i Afrika har den oprindelige mangfoldighed af store pattedyr overlevet nogenlunde frem til vo-... fortsættes næste side... JENS-CHRISTIAN SVENNING: Når man i dag taler om naturgenopretning og naturfredning, ser man ofte tilbage på, hvordan naturen så ud for år siden. Men dengang var naturen allerede forarmet i forhold til den naturlige biodiversitet. Hvis vi skal have et indtryk af den oprindelige danske natur, skal vi flere tusinde år tilbage i tiden. Til dengang Danmark havde en naturlig fauna med store vilde dyr. kommer NATUR: Det er kun et spørgsmål om tid, før den første vilde ulv løber ind over den tyske grænse. Men i stedet for at vente på, at ulven indvandrer af sig selv, bør vi allerede nu sætte ulve ud i Nationalpark Thy - gerne sammen med elge, bisoner og vildsvin,mener biologiprofessor med speciale i megafauna

4 6 Indsigt NORDJYSKE Stiftstidende Søndag 7. november 2010 Lossen: Den er helt ufarlig for mennesker - men den vil tage mange rådyr og dermed være en effektiv konkurrent til jægerne. Den findes i dag vildt i det meste af Skandinavien og Østeuropa. Derudover er den i de seneste 30 år blevet genudsat flere steder i Alperne og i Harzen, hvor den er blevet udryddet. Udsætningerne har været succesrige, og både i Alperne og i Harzen er der i dag vilde bestande af losser. Tjuren: Er Europas største hønsefugl. I dag forbindes den mest med nåleskove i Skandinavien og Rusland, men i lindetiden for år siden - hvor der ikke fandtes nåletræer - var den ganske almindelig i Danmark, og der findes stadig bestande i det nordlige Spanien, der er knyttet til bøgeskov. Den europæiske vildkat: Hører til de små og dermed uproblematiske rovdyr, som man nemt kan genudsætte i den danske natur. I dag findes den pletvis og fåtalligt i Europa - bl.a. i Skotland og i Harzen. Vores nulevende tamkatte nedstammer alle fra vildkatte, og en af de store trusler mod de sidste europæiske bestande af vildkatte er derfor, at de uden videre kan krydse sig med tamkatte. Leoparden: Har formentlig også levet i Danmark for år siden. Der er fundet flere fossile leoparder fra samme tid i England og i Tyskland. I Sibirien er der stadig en bestand af leoparder, der lever i et tempereret klima, der minder om det danske - men her er den stærkt truet, og der er nu under 50 dyr tilbage. Derudover findes leoparden i dag i små lommer i Asien, hvor den er i rivende tilbagegang, og i Afrika syd for Sahara, hvor den stadig er ret almindelig. Vildhesten: Det er 6000 år siden, at de vilde heste løb frit i Danmark. I Danmark kom der tamme heste sydfra med et folkeslag i yngre stenalder (3000 f.kr.), for hvem hest og vogn var almindelige transportmidler. Siden bronzealderen har hesten i Danmark været et almindeligt husdyr. Lige nu går der heste af racen konik frit omkring i Lille Vildmose. Disse heste stammer fra hesteracen tarpanen, der levede vildt i Østeuropa indtil 1900-tallet."Konik" er polsk og betyder lille hest. Den sidste vilde tarpan døde i 1919 i Ukraine. re dage. - Det skyldes, at det moderne menneske er udviklet i Afrika. Den afrikanske natur og dermed de store afrikanske dyr har langsomt kunnet tilpasse sig mennesket gennem tusinder af års evolution, siger Jens-Christian Vildkatte, vildheste og vildsvin Selv om elefanter og næsehorn blev udryddet i Europa, da det moderne menneske rykkede ind, var der dog en række store dyr, der overlevede frem mod vores dage. De sidste urokser blev dræbt ved en jagt i 1600-tallet i Polen. Godt 100 år senere forsvandt de sidste europæiske vildheste. Men som ved et mirakel overlevede den europæiske bison, selv om den var meget tæt på at dø ud. Ligesom uroksen fandtes bisonen til sidst kun i et skovområde i det østlige Polen. Her blev hele bisonbestanden dræbt af sultne soldater under Første Verdenskrig - men inden da var der indfanget en håndfuld dyr til zoologiske haver, og det er derfor kun takket være opdræt i zoologiske haver og efterfølgende genudsætning i de polske skove, at vi i dag igen kan opleve vilde bisoner i Europas natur. Også uroksen og vildhesten er - næsten da - genopstået fra udryddelsens rand. - Som arter er hverken uroksen eller vildhesten jo uddøde. Alt tamkvæg nedstammer jo fra uroksen, og en almindelig dansk malkeko er af samme art som uroksen. Tilsvarende nedstammer nutidens hesteracer alle fra vildhestene, siger Jens-Christian Uroksens gener er derfor ikke uddøde. De er blot lidt uens fordelt på nutidens forskellige kvægracer. Ved at krydse primitive kvægracer med hinanden lykkedes det allerede efter Første Verdenskrig for tyske biologer at fremavle en primitiv okserace, der kaldes heckkvæg, og som minder meget om fortidens urokser. Tilsvarende findes der primitive hesteracer, der er meget tæt på fortidens europæiske vildhest tarpanen. Det gælder eksempelvis den polske konikhest, som i dag er sat ud, så den lever vildt i flere skove i Polen. Både urokseagtigt kvæg og konikheste kan i dag ses i en stor indhegning ved Lille Vildmose. Men man bør overveje at sætte begge arter ud, så de lever helt frit i den danske natur, mener Jens Christian - De store dyr har en økologisk nøglerolle. Det har derfor en lang række negative konsekvenser for den danske natur, når de ikke er her. Der er eksempelvis mange planter og insekter, der forsvinder, når de store dyr mangler. Det prøver vi så at kompensere ved at bruge millioner af kroner i naturpleje, men den bedste løsning må da være, at naturen plejer sig selv. Og det kan den kun, hvis her igen er store vilde planteædere. Derfor bør vi seriøst overveje at sætte nogle af de store planteædere ud i den danske natur. Det gælder især arter, der er relativt uproblematiske som tilbageavlede vildheste og urokser, anfører Jens-Christian Også vildsvin bør udsættes i den danske natur, mener Jens-Christian Vildsvin er normalt helt ufarlige. Kun hvis de bliver anskudt under jagt, kan de finde på at gå til angreb. De er tilmed almindelige i det meste af Europa. I Sydsverige er der vildsvin, og i det nordlige Tyskland er vildsvinene også ganske almindelige. - Selv i Holland, hvor befolkningstætheden er tre gange større end i Danmark, er der vildsvin i skovene, siger Jens-Christian Til de uproblematiske dyr, som man bør overveje at sætte ud herhjemme, hører også den europæiske vildkat. Den ligner umiddelbart en stor gårdkat, og det er en lighed, som ikke er tilfældig. Vildkatten er nemlig vildformen til vore dages tamkat. - Den levede vildt i Danmark frem til jernalderen, og den findes stadig så tæt på os som i Harzen, oplyser Jens-Christian Oplevelser og jagt Flere vilde dyr i den danske natur vil ikke blot give et mere helstøbt økosystem. Det vil også give mulighed for mange flere naturoplevelser. Både for almindelige naturelskere og for jægere. - Bestandene skal jo forvaltes - bl.a. for at hindre konflikter med landbruget, og det vil indebære jagt. Naturligvis i en kontrolleret form, så der ikke skydes flere, end

5 Søndag 7. november 2010 NORDJYSKE Stiftstidende Indsigt 7 Ulven: Står på spring for at indtage den jyske natur. De kommer fra det østlige Tyskland, hvor der er en lille, men voksende bestand. Uroksen: I Lille Vildmose kan man i en indhegning se tilbageavlede urokser og vildheste. De kan sagtens leve helt frit i vores nye nationalparker i Thy og på Mols - og i store skove som Rold Skov. De oprindelige urokser og vildheste var udbredte i det meste af Europa, og de levede vildt i Danmark indtil for godt 2000 år siden. Elgen: Levede herhjemme indtil for et par tusinde år siden, da den blev udryddet af jagt. Selv i Sverige var den i 1800-tallet tæt på at blive udryddet. I dag har Sverige verdens tætteste elgbestand med over dyr, og hvis ikke man i isvintre holdt sejlrenderne åbne i Øresund, ville den for længst være genindvandret til Sjælland. Den kan sagtens leve i den danske natur, da den i Skåne lever i et kulturlandskab, der er meget lig det danske. Ud over Sverige lever der også elge i de øvrige nordiske lande og i Polen og Rusland. Tidligere har den også levet i Tyskland. Krondyret: Regnes i dag som et af den danske naturs flotteste dyr. Der er i dag en bestand på omkring krondyr i Danmark, men i 1800-tallet var den meget tæt på at blive udryddet og dermed blive et forsvundet mytisk dyr ligesom ulven. Ud over Danmark findes der krondyr i det meste af Europa. Kun i de nordlige nåleskove mangler den. Bæveren: Er i dag genudsat i Danmark og mange andre europæiske lande. Den blev førhen jagtet intensivt på grund af sin fine pels, og for 100 år siden var den tæt på at blive udryddet i Europa. Selv i Sverige, hvor der i dag er over bævere, blev den skudt helt bort. Alle nutidens svenske bævere er således efterkommere af 80 norske bævere, der blev sat ud i den svenske natur i 1920'erne. Skovnæsehornet: Levede også i Danmark i sidste mellemistid for år siden. Dengang var der to arter vilde næsehorn i Europa, og hvis mennesket ikke var ankommet til den europæiske natur, ville de stadig leve i de danske skove og klitheder. Den er uddød i dag, men har stadig en nær nulevende slægtning i sumatranæsehornet, som imidlertid er udryddelsestruet. Skovelefanten: Levede i Danmark i den sidste mellemistid for år siden. Dengang var den almindelig i alle de europæiske skove - og hvis ikke der var kommet mennesker til Europa, ville den være et karakterdyr i nutidens danske skove. De fleste former af skovelefanter var meget store - betydeligt større end nutidens afrikanske elefanter, men en dværgform overlevede i Grækenland indtil for 4000 år siden. Den nærmeste nulevende slægtning er den asiatiske elefant. GRAFIK: JETTE KLOKKERHOLM bestandene kan bære, siger Jens- Christian Såfremt ulven indvandrer til Danmark på ny, kan man vælge at frede den i de første år, indtil der er en bæredygtig bestand. Men med tiden bør der indføres jagt på ulve, så de bliver ved med at opfatte mennesker som farlige og derfor undgår mennesker. Uden jagt kan man risikere, at ulvene med tiden vil lære, at mennesker er ufarlige og dermed potentielle byttedyr. Selv om Jens-Christian Svenning ikke er i tvivl om, at de store pattedyr som europæiske bisoner, elge og vildheste sagtens kan leve frit i den danske natur, erkender han, at det i vore dage kniber med pladsen i den danske natur, da Danmark er det land i Europa, der har den største andel af arealet under plov. Men det har Jens-Christian Svenning også en løsning for: Vi skal give naturen mere plads. - Mange af vores marginale landbrugsjorder i vores ådale og sandede marker ved vestkysten ville ikke kunne dyrkes, hvis der ikke var EUtilskud. Det er derfor langt bedre for samfundsøkonomien at sløjfe nogle af de marginale landsbrugsjorder og lade dem udvikle sig til værdifulde naturområder, siger Jens Christian- Løver tilbage til Balkan Selv om andre europæiske lande allerede nu arbejder bevidst med at genudsætte flere vilde dyr i naturen, er det et arbejde, som man på EU-plan bør satse meget mere på, mener Jens-Christian - Vi har i nutidens Europa meget bedre plads til vilde dyr end i eksempelvis Indien, påpeger han. De fleste danskere opfatter Europa som et tætbefolket kontinent. Sådan var det også for 100 år siden, men siden da er Jordens befolkning vokset fra godt én milliard mennesker til næsten syv milliarder mennesker. Stort set hele befolkningstilvæksten har fundet sted i ulandene. I Asien og i Afrika. Indien er i dag langt tættere befolket end Europa. På trods af det har Indien valgt at give plads til flere storslåede nationalparker med noget af verdens fineste natur. Her er der store besværlige dyr som løver, tigre, næsehorn og elefanter. Men nationalparkerne ligger som isolerede øer i et menneskehav. - Mange ved, at der i antikkens tid for 2000 år siden var løver i Grækenland. Faktisk var der dengang løver i det meste af Balkan mod nord til Rumænien samt i hele Mellemøsten og Indien, fortæller Jens- Christian Der findes to former for løver - den afrikanske og den indiske. Antikkens græske løver var af samme art som nutidens indiske løver, der i dag kun findes i et naturreservat ved Gir-skoven i det nordvestlige Indien. - Det er ikke holdbart i det lange løb, at der kun findes én bestand i verden med i alt 300 indiske løver. Der bør etableres en reservebestand, og det kan eksempelvis ske på Balkan, der er en del af den indiske løves naturlige udbredelsesområde, og som i dag har en langt lavere befolkningstæthed end Indien, siger Jens-Christian Man bør også etablere en stor indhegnet naturpark, hvor man kan udsætte asiatiske elefanter, tilføjer han. Den asiatiske elefant har ganske vist aldrig levet vildt i Europa, men den er uhyre tæt beslægtet med skovelefanten, der levede i europæiske skove indtil for år siden - og i en dværgudgave på den græske ø Tilos indtil for blot 4000 år siden. Den asiatiske elefant vil derfor kunne udfylde den økologiske niche i den europæiske natur, som har stået tom, siden stenaldermenneskene udryddede skovelefanten. - Dertil kommer, at den asiatiske elefant er stærkt truet. Den er allerede uddød i det meste af sit naturlige udbredelsesområde, og bestanden nærmer sig foruroligende hurtigt den nedre grænse for dens overlevelse. Ligesom for den indiske løve er der derfor behov for en reservebestand, siger Jens-Christian Selv om det vil blive problematisk at etablere en naturpark i Europa med indiske løver og elefanter, vil alternativet være værre. Bestandene af mange af klodens sidste arter store vilde pattedyr er nærmest i frit fald, og hvis ikke udviklingen vendes, vil flere af dem snart dø ud. - Det vil være en fattig verden, når vi ikke mere har løver og elefanter i naturen, men må nøjes med at se dem i en zoologisk have eller som skeletter på et museum, siger Jens- Christian Læs mere næste side...

6 8 Indsigt NORDJYSKE Stiftstidende Søndag 7. november 2010 Bisoner og elefanter i Gudenådalen De første europæiske bisoner er allerede ankommet til Gudenådalen. Foto: Randers Regnskov VILDT: Til næste år kan man se bisoner fra motorvejen ved Randers - og om få år kan de få følge af elefanter Af Søren Skov soeren.skov@nordjyske.dk Som en forpost for den europæiske bisons tilbagevenden til den danske natur står tre unge bisoner fredsommeligt i en indhegning og tygger drøv, mens de betragter udsigten over Gudenådalen, der er udset til at være det første sted i Danmark, hvor man igen kan opleve den europæiske bison - eller visenten, som den også kaldes - i næsten vild tilstand. De tre bisoner betragter rutinemæssigt de nysgerrige mennesker, der står på den anden side af hegnet. De ankom fra Ebeltoft Zoo for en måned siden og er derfor vant til publikum, men til næste år vil de få følge af en halv snes vilde bisoner fra Polen. Derfor er en 45 hektar stor indhegning med enge og en lille skov nu ved at blive gjort klar til den kommende bisonflok. - Indhegningen er så stor, at man vil opleve bisonerne, som om de er vilde dyr, fortæller Henrik Herold, direktør for Randers Regnskov, og Ole Bach, projektleder for Planet Randers, som er en storstilet vision, der er født i regi af Randers Regnskov. Tidsrejse i tidskuppel I Planet Randers-projektet bliver der tænkt store tanker i bogstaveligste forstand. På et otte kvadratkilometer stort område i Gudenådalen mellem Randers og Langå skal der ske en genopretning af svundne tiders danske natur- og kulturlandskaber. Her skal man fremover både kunne opleve jyske heste og elefanter i næsten fri natur. - Når man færdes på stierne eller sidder i toget, der kører mellem Randers og Langå, vil man få indtryk af store vidder med vilde dyr, selv om bisoner og elefanter vil være indhegnede, fortsætter Henrik Herold og Ole Bach. Centralt i projektet er en stor tidskuppel, der skal etableres nær Randers Regnskovs velkendte kupler. I tidskuplen skal der betales entre - men til resten af området vil der fortsat være fri adgang til stierne - akkurat som der er i dag. - Både i kuplen og i naturområderne i Gudenådalen vil de besøgende opleve en form for tidsrejse fra mellemistiden og frem til i dag, siger Henrik Herold og Ole Bach. En central del af projektet er derfor at vise, hvordan Danmark havde set ud, hvis naturen aldrig var blevet påvirket af mennesker, og dermed formidle, at uden mennesket ville der i dagens Danmark leve uddøde dyr som skovelefanter og europæiske vandbøfler. Da man i sagens natur ikke kan fremvise de uddøde dyr i levende live, vil man i Planet Randers benytte eksotiske vikarer. Derfor er det tanken, at der skal etableres store indhegninger med halvvilde asiatiske elefanter og asiatiske vandbøfler. Ved at sammenligne dna fra de uddøde skovelefanter med de nulevende asiatiske elefanter kan man nemlig se, at de to elefantarter har været meget tæt beslægtede. - De ville formentlig have kunnet få unger med hinanden, påpeger Ole Bach. Genetic Valley Etableringen af semivilde bestande af elefanter, bisoner og vandbøfler i Gudenådalen skal ikke ske for sjov. Det handler ikke kun om at fremvise eksotiske dyr og dermed skabe en ny turistattraktion - selv om det naturligvis også er en del af formålet. - En moderne zoologisk have formidler naturen, samtidig med at vi arbejder for at beskytte de truede arter. Vi bestyrer derfor gener. Planet Randers skal derfor også være en Genetic Valley, hvor vi beskytter truede arter. Det handler om at sikre den biologiske mangfoldighed, samtidig med at vi gennem udstillinger og indhegninger skaber større forståelse for naturen og de truede dyr, siger Henrik Herold og Ole Bach. Planen om at skabe indhegnet natur i stor skala med bisoner og elefanter er blevet mødt med både begejstring og modstand. Tanken om at have elefanter til at vandre rundt i Gudenådalen er så uvant, at de fleste skal have tid til at rumme den. - Alle synes, at det er helt naturligt at bruge store traktorer og andre store larmende maskiner til naturpleje. Men når der er behov for de store maskiner, er det jo, fordi vi mangler de store dyr - bl.a. elefanten - i den danske natur. Vi vil gerne skabe en tidslomme, hvor man kan opleve, hvordan Danmark har været - og måske kan blive i fremtiden, for vi håber, at Planet Randers kan give inspiration til eksempelvis at udsætte den europæiske bison i de danske skove, siger Henrik Herold og Ole Bach. Hele det storstilede projekt er beregnet til at koste over 1,6 milliarder kroner. Planet Randers støttes af Randers Kommune, Region Midtjylland og den naturbevarende Aage V. Jensens Naturfond, der ejer Vorup Enge og dermed en stor del af projektområdet i Gudenådalen. - Hvis vi havde alle pengene her og nu, ville vi kunne gennemføre det over en 12-årig periode. Men dels har vi ikke pengene, og dels vil vi løbende skulle evaluere projektet, så det eneste, vi kan sige, er, at det er et projekt, som vil kræve en lang årrække, inden det hele er blevet til virkelighed, siger Ole Bach.