Vold blandt unge mænd i nattelivet En interviewundersøgelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vold blandt unge mænd i nattelivet En interviewundersøgelse"

Transkript

1 Vold blandt unge mænd i nattelivet En interviewundersøgelse Finansieret af Trygfonden I samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd 2009

2 1 Indhold Resumé 3 Analysens hovedpointer 3 Kapitel 1 4 Introduktion 4 Formål 4 Problemets omfang 5 Voldsdefinitioner 6 Kapitel 2 8 Metode 8 Rekruttering 8 Metodisk ramme 10 Anonymitet og fortrolighed 11 Overvejelser i forbindelse med interviewene 11 Betaling for interviews 12 Interviewenes forløb 12 Kapitel 3 14 Udgangspunkt 14 Subkultur og gadekapital 14 Kapitel 4 16 Analyse 16 De unge mænd 16 Uddannelse og arbejde 16 Fritid 17 Alkohol og stoffer 18 Kriminalitet 18 Familiebaggrund 18 Italesættelser af vold 19 Direkte årsager til vold 20 Andres territorier 20 Koder 21 Udfordringen 22 Modstanderens styrke 23 Uskrevne regler 24 Voldens forførende egenskaber 26 Respekt og anerkendelse 27 Subkulturel kapital 28 Ambivalens 28 Politiet 30

3 2 Våben 31 Alkohol og stoffers betydning 32 Konklusion og perspektivering 34 De voldelige unge mænd 34 Litteratur 36 Anvendte referencer 36

4 3 Resumé Analysens hovedpointer Rapporten bygger på kvalitative interview med 10 unge mænd i alderen år, som ikke er hårde kriminelle, men alle har personlige erfaringer med vold i nattelivet. Interviewene er analyseret med henblik på at få indblik i de situationer, hvor volden opstår, og i de unge mænds egen forståelse af de voldelige episoder. Analysen af interviewmaterialet viser, at: De unge mænd kommer fra forskellige baggrunde. Nogle har erfaringer med andre former for kriminalitet. De opfatter sig selv som almindelige unge. Volden opstår ikke tilfældigt, men tillægges derimod mening af de unge mænd. Vennerne er vigtige for de unge, som i høj grad orienterer sig efter de normer og værdier, der gælder i deres primære vennekreds. De voldelige unge mænd færdes i kredse, hvor vold tillægges positiv værdi, idet volden binder vennegrupper sammen og giver respekt internt og eksternt. De unge har dog samtidig et ambivalent forhold til volden og er godt klar over, at vold ikke giver anerkendelse uden for deres egne snævre grupper. Det forførende ved volden hænger sammen med det adrenalinkick, de unge mænd oplever, når de slås. De voldelige situationer går sjældent ud over sagesløse, men følger et forholdsvist fast mønster eller regelsæt, som de involverede parter er bekendte med. Voldsepisoderne trækker fx på kendte koder i form af provokationer med blik, skub og ord. Når alkohol og stoffer er involveret, kan der opstå situationer, som ikke kan rummes inden for voldens spilleregler.

5 4 Kapitel 1 Introduktion Vold i nattelivet er et emne, der med mellemrum kommer op i medierne, hvor man kan få det indtryk, at helt almindelige unge er bange for at blive udsat for vold, fordi vold mod sagesløse snarere er reglen end undtagelsen i nattelivet. Af en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse som Rådgivende Sociologer gennemførte i 2008 med deltagelse af 1218 unge mellem 14 og 26 år, viste det sig imidlertid, at unge generelt set er trygge, når de går i byen, og at flertallet af de unge ikke er involveret i vold. Undersøgelsen viste, at der var et ganske lille segment af unge mænd, der var involveret i vold i nattelivet. Det var en gruppe af unge mænd, der både havde været udsat for vold og som samtidig var udøvere af vold. Vi kunne se, at der var tale om unge mænd, der dels drak mere og tog flere stoffer end gennemsnittet af de unge, dels at de udmærkede sig ved aldrig at være bange for at blive udsat for vold. Denne undersøgelse omhandler, hvad der får disse unge mænd til at benytte vold i nattelivet. I denne rapport vil vi gå mere i dybden med, hvilke rationaler, der gør sig gældende for de unge mænd, der benytter vold i nattelivet 1. Formål I og med at vold i nattelivet, trods sin reelt lille udbredelse, er et fænomen, der optager mange danskere, er der behov for se nærmere på voldens væsen og kultur. Idet volden nok er koncentreret i en lille gruppe, er den ikke desto mindre til stede i nattelivet. En større forståelse for, i hvilke situationer volden finder sted kan skabe en større viden og dermed være med til at øge trygheden i nattelivet. 1 Undersøgelsen har desuden dannet udgangspunkt for et speciale på Sociologisk Institut, der forventes færdigt ultimo 2010

6 5 Projektets formål er at få viden om de unge mænds kultur og identitet og kortlægge deres rationaler bag at bruge vold i nattelivet. Formålet har tillige været at se på de unge mænd, der ikke er hårde kriminelle, dvs. helst unge uden voldsdomme eller fængselsstraf, idet en viden om denne gruppe kan anvendes i det kriminalpræventive arbejde. Der er dog enkelte af vores informanter, der har fået en enkelt voldsdom, hvilket dog ikke betyder, at de er hærdede kriminelle. Problemets omfang Det er svært at vide præcis, hvor stort omfanget af vold i nattelivet egentlig er. Man kan ikke nøjes med at benytte sig af de tilgængelige opgørelser af den registrerede kriminalitet, idet der i disse opgørelser ikke figurerer den vold, der ikke er blevet anmeldt, eller hvor der ikke er faldet dom. I denne undersøgelse har vi at gøre med den vold, der netop er i gråzonen, og som ikke (nødvendigvis) er at finde i kriminalitetsstatistikkerne. Det kan derfor være mere interessant at se på det man kalder den selvrapporterede kriminalitet, dvs. hvor den enkelte selv har oplyst, om man er blevet udsat for vold eller har udsat andre for vold. Et andet problem er, at man i de fleste opgørelser over kriminalitet ikke har specifikke opgørelser over nattelivsvold. Vores egen undersøgelse fra 2008, viser at det er omkring 4% af de unge mellem 14 og 26 år, der svarer at de har slået eller sparket nogen inde for den seneste måned i nattelivet, men at der er nogle kønsforskelle. Knap 2% af de unge kvinder har slået eller sparket nogen, hvorimod knap 7% af de unge mænd har slået eller sparket nogen 2 (Rådgivende Sociologer 2008). I perioden gennemførtes Ringstedforsøget, en stor undersøgelse af unges risikoadfærd i forhold til livsstil, livsbetingelser og levemåder. Ringstedforsøget inkluderede en kvantitativ optælling af voldsudviklingen for de unge mellem 11 og 24 år. Voldudviklingen opgøres ved at spørge til fysiske aggressioner, hvorfor det ikke kan afgøres om der er tale om at de fysiske aggressioner blev oplevet som vold, eller om de kan kategoriseres under straffelovens bestemmelser for vold (Balvig, Holmberg & Sørensen 2005). Som figuren herunder illustrerer finder Ringstedforsøget en markant kønsforskel, idet drengene har flere erfaringer end 2 Tallene er forbundet med nogen usikkerhed, idet det er op til den enkelte at vurdere, hvornår de vil definere noget som vold.

7 6 pigerne med at bruge fysiske aggressioner over for andre, og derudover at andelen med disse erfaringer er mindre for de årige end for de årige. Andel af unge, der inden for det seneste år angiver, at have slået eller tævet andre (procenter) Som det fremgår, er der tale om et noget højere antal af unge, der angiver at have slået eller tævet andre end vores undersøgelse viser. En af grundene er, at der i Ringstedforsøget er tale om vold generelt, og ikke kun vold i nattelivet. Samtidig har man i Ringstedforsøget spurgt et år tilbage, hvor vi i vores undersøgelse har koncentreret spørgsmålene om den seneste måned. Det er derfor svært at give nagelfaste svar på, præcis, hvor meget vold, der er i nattelivet. Vores egen undersøgelse peger på, at den hårdere vold er koncentreret om en ganske lille gruppe på omkring 2-3% af de unge, men i forbindelse med vold er vi: på et meget mere elastisk område, fordi vi i særdeleshed for drenge har at gøre med en måde at omgås hinanden på, hvor afgrænsningen er svær i forhold til traditionelle fysiske udtryksformer, som de unge ikke selv oplever eller opfatter som vold: tjatte, skubbe, rykke, klaske, sparke i r..., dunke i ryggen osv (Kyvsgård 1992) Voldsdefinitioner Som vi allerede har været inde på, er definition af vold ikke uden problemer. Betydningsindholdet af voldsbegrebet varierer alt efter i hvilken kontekst det anvendes, og en indledende begrebsafklaring er derfor nødvendig.

8 7 Juridisk kan vold blandt unge drenge i nattelivet afgrænses med henvisning til straffelovens bestemmelser i 237 og Her anføres vold som legemsangreb eller legemsbeskadigelse. Straffelovens bestemmelser fokuserer således på voldens fysiske karakter, og karakteren af de fysiske skader som påføres offeret. Da den juridiske afgrænsning udelukkende forholder sig til voldens strafbarhed efter fastsatte bestemmelser, har vi fundet det relevant at inddrage informanternes forståelse af voldsbegrebet. Hermed foretages en intern validering af begrebets betydningsindhold som det anvendes i interviewsituationen, samtidig med at det lukker op for nuanceringer af den juridiske voldsafgrænsning, og giver indblik i voldsforståelsen blandt informanterne. Vi har under interviewene spurgt informanter, hvordan de definerer vold. Som det fremgår af et interview med en ung mand på 17 år, så er vold: det er så snart det bliver fysisk..., jeg vil stadig definere det som vold, når det bliver fysisk. Fordi trusler de kan jo også godt være tomme. Men trusler, det er jo mere en optakt til vold. Hvis du har truet nogen, så er der jo større chance for at du kommer op og slås med ham, og så, hvis du truer ham, så er det jo fordi du gerne vil op og slås med ham, og så er det sådan en optakt (17 årig) En anden ung mand, der er 15 år, har en bredere forståelse af vold: Vold det kan være alt muligt, det kan også være at jeg spytter dig i hovedet, eller at jeg begynder at skubbe til dig, eller begynder at vælte dig ned, det er også vold... Informanternes udtalelser illustrerer, hvorledes der eksisterer forskellige voldsforståelser, og understreger dermed nødvendigheden af en begrebsafklaring i interviewsituation, og en efterfølgende stillingtagen til hvilken forståelse som anvendes i fremstillingen. Voldsbegrebet som anvendes i denne rapport afspejler den juridiske afgrænsning til fysisk vold, som også er den forståelse som gør sig gældende i størstedelen af interviewene. Vi vælger således at holde os til at tale om vold i betydningen fysisk vold, eftersom det for det første er denne afgrænsning, som finder størst støtte i empirien, og for det andet er meget konkret og dermed skaber klarhed omkring betydningsindholdet.

9 8 Kapitel 2 Metode Rekruttering Idet det er en meget lille andel af unge mænd, som har erfaringer med voldsepisoder, kan det ikke forventes, at det er muligt at rekruttere disse fra en hvilken som helst folkeskole eller videregående uddannelse. For en målrettet/fokuseret rekruttering af informanter, som har erfaring med voldsepisoder, har det derfor været nødvendigt at lokalisere de institutioner og fora hvor det er muligt at komme i kontakt med de unge mænd. Informanterne er rekrutteret gennem en ungdomsskole, en fritidsklub og gennem personlig kontakt. De første informanter blev rekrutteret gennem en ungdomsskole i en forstad til København. Ungdomsskolen havde et særligt samarbejde omkring unge, som af den ene eller anden årsag, var på kant med loven/havde behov for ekstra tilsyn, eller ikke var i stand til at gennemføre et normalt folkeskoleforløb. Her fik vi kontakt til den ansvarshavende afdelingsleder, som efter en grundig indføring i opgavens problemstillinger selv kontaktede de respektive/relevante unge, og henviste dem til os. At vi fik kontakt til de unge mænd gennem en gatekeeper og inden for konteksten af en velkendt institution, betød blandt andet at rammerne for interviewet var meget tydelige, hvilket som udgangspunkt skabte en meget tryg situation. Men samtidig satte ungdomsskolen også nogle meget specifikke rammer for interviewet, hvilke muligvis kan have haft en effekt på de unges lyst til at udtale sig 3. Derudover kontaktede vi en ungdomsklub i et område med en høj koncentration af beboere med anden etnisk-baggrund end dansk. Dette skyldtes ønsket om at inddrage unge med anden etnisk baggrund end dansk. Research af klubben viste endvidere, at enkelte tidligere straffede og unge med en høj grad af involvering i de 3 Vi fremhævede, at hverken gatekeeper eller nogen andre ville have adgang til interviewet, og at vi ville sørge for fuld anonymitet. Samtidig kan det også tænkes at ungdomsskolen som ramme fordrede en fri og åben kommunikation i interviewsituationen, idet skolen i de fleste tilfælde havde kendskab til de unges affærer, og indgik i en åben dialog med de unge.

10 9 kriminelle miljøer var blandt medlemmerne, og vi formodede derfor, at det var muligt at rekruttere unge med voldserfaringer der. Vi kontaktede lederen fra Ungdomsklubben, der bekræftede, at unge fra målgruppen frekventerede klubben jævnligt. Vi fik derefter lov til at komme ud og besøge klubben af flere omgange samtidig med, at vi lavede opslag til klubben, hvor vi søgte informanter til undersøgelsen. Besøgene i klubben vakte umiddelbart meget opsigt, og de unge i klubben rettede en stor del af deres opmærksomhed mod os. Dette betød også, at det var vanskeligt at henvende sig direkte til enkelte unge, uden at alle andre overhørte samtalen, og når emnet så blev introduceret, var der ingen, som ville tilkendegive, at de havde kendskab til og erfaring med vold i nattelivet 4. Et andet forhold som skabte en vis forbehold overfor at lade sig interviewe var, at der samtidig med at vi kontaktede klubben, var en gruppe specialestuderende, som også forsøgte at komme i kontakt med de unge. Derudover havde de for nylig oplevet, at en journalist skulle lave en reportage fra klubben, hvor anonymiteten ikke var blevet overholdt i journalistens artikel, og både klubben og den enkelte informant følte sig hængt ud i medierne. Dette skabte selvfølgeligt en stor mistro over for vore hensigter med interviewene, og en frygt for at fortroligheden skulle blive misbrugt. En enkelt informant valgte dog at henvende sig til os per telefon, hvorefter vi aftalte et interview, men ingen andre var interesserede i at deltage. Endelig fik vi kontakt til informanter gennem en gatekeeper som tidligere var blevet anvendt i regi af Rådgivende Sociologer. I forbindelse med en kvantitativ undersøgelse af trygheden i nattelivet havde Rådgivende Sociologer haft kontakt til en enkelt ung, som tidligere havde været involveret i voldelige episoder i nattelivet. Ham interviewede vi, og med ham som gatekeeper fik vi ved snowball-effekten kontakt til tre andre unge, som indvilligede i at deltage. Det var helt tydeligt for denne informantgruppe, at de havde en anderledes tilknytning og forhold til voldelige episoder, da de, modsat de andre drenge, ikke var rekrutteret fra en institutionel sammenhæng. Dette kan endvidere også have betydet at drengene fra denne 4 Efter interviewet var afsluttet og diktafonen var slukket, forsøgte intervieweren at få informanten til at hjælpe med at rekruttere flere informanter fra den ungdomsklub han gik. Hans svar var i denne forbindelse, at vi aldrig ville få andre til at fortælle det han lige havde fortalt, og han afviste derefter umiddelbart at det var muligt at rekruttere andre derfra. Denne afvisning kan også ses i lyset af hans manglende lyst til at tilkendegive overfor relationer i klubben at han havde kendskab til vold i nattelivet, og at han havde valgt at fortælle os om det.

11 10 gruppe, havde en mindre udviklet forståelse af sig selv som tilhørende en gruppe af potentielle voldsudøvere. Derudover fik vi via kontakter i Det Kriminalpræventive Råd kontakt til yderligere to informanter. I rekrutteringen af de unge mænd viste det sig hurtigt, at de unge, som opfyldte inklusionskriterierne var i alderen Det var ikke muligt for os at finde nogen, der var i alderen I og med at et af vores inklusionskriterier var, at de unge mænd ikke skulle være hærdede kriminelle, spille dette givetvis ind på, at vi ikke finder unge, der er ældre i vores målgruppe. Man kan formode at de unge enten holder op med at bruge vold efter en periode i ungdomsårene, og dermed ikke længere er i målgruppen, eller at de unge fortsætter deres kriminelle løbebane og bliver hårde kriminelle med voldsdomme og fængselsstraffe, som også falder uden for vores målgruppe 5. Det skal dog også understreges, at vores informanter ikke kun er involveret i vold i nattelivet, men at mange af dem også har været involveret i andre former for kriminalitet såsom biltyveri. I undersøgelsen indgår derfor 10 unge mænd i alderen år med forskellig etnisk baggrund. Det er vores vurdering, at vi i virkeligheden får et stærkere og mere validt billede af gruppen af unge i grænselandet ved at fokusere på denne aldersgruppe frem for hele gruppen af unge mænd mellem 14 og 26 år. Metodisk ramme Vi har valgt at anlægge en interaktionistisk forståelse som ramme for interviewsituationen hvorved de epistemologiske og analytiske implikationer af interviewet udvides, idet der ikke længere kun fokuseres på meningsindholdet af interviewet, men også på den meningsproduktion som pågår løbende (Gubrium og Holstein i Järvinen 2005). Dermed betones kontekst, form og funktion af de fortællinger som videregives under interviewet fordi udgangspunktet er, at sproget både reflekterer og skaber den sociale virkelighed. Mening er således en social proces situeret i en specifik kulturel kontekst snarere end stabile udtryk som overleveres fra interviewperson til interviewer (Järvinen 2005). 5 Se også Rådgivende sociologers rapport: Unges sociale overdrivelser om vold i nattelivet, for en underbygning af denne antagelse

12 11 Ambitionen er, at få en dybere indsigt i det komplekse samspil som eksisterer mellem de unges forskellige bevæggrunde for voldsanvendelse, og den specifikke situation hvori volden udfolder sig. Denne indsigt opnås gennem et fokus på de erfaringer, opfattelser og interaktionsmønstre som aktiveres i en given situation(staunæs & Søndergaard 2005). Anonymitet og fortrolighed Alle informanter er sikret fuld anonymitet og fortrolighed. Informanterne udtaler sig om episoder, hvor de har været på kant med loven, og det er derfor vigtigt, at der er en høj grad af anonymitet og fortrolighed mellem interviewer og informant. Alle navne og steder er derfor udeladt, således at det ikke er muligt at spore den enkelte informant. Samtidig er informanterne dog gjort opmærksomme på, at vi også er underlagt straffeloven, og er derfor forpligtiget til at informere de relevante personer, hvis vi får oplysninger som kan gøre os i stand til at forhindre en fremtidig handling til skade for anden person ( 253). Vi er dog ikke kommet i besiddelse af sådanne oplysninger. Overvejelser i forbindelse med interviewene Informanternes omdømme blandt familie, venner og deres omgangskreds sættes på spil idet øjeblik, informanterne vælger at deltage i interviewet. Med mindre informanterne vælger at holde deres deltagelse i interviewet eller interviewemnet hemmeligt overfor familie og venner vil deltagelse også signalere, at de på den ene eller anden måde har kendskab til emnet vold i nattelivet. Idet den offentlige debat synes kendetegnet ved en stærk afstandtagen overfor voldsanvendelse, og udøvelse af vold over for andet part i udpræget grad betragtes som afvigende, vil det, at man vedkender sig et personligt kendskab til emnet, også potentielt kunne medføre en stigmatisering af informanten. Endelig berettes der i alle interviewene om handlinger, som er strafbare ifølge dansk lovgivning, hvilket betyder, at en manglende overholdelse af aftalen om anonymitet og tavshedspligt i behandlingen af interviewene kan have store konsekvenser for informanterne. Informanterne er jævnfør den indledende afgrænsning

13 12 ikke nødvendigvis dømt for voldsforbrydelser eller anden kriminalitet og de fleste af de ulovligheder, som de har begået, er således ikke kendt af politiet. Betaling for interviews Informanterne har ved deltagelse i interview modtaget et gavekort på 300 kr. Dette er primært besluttet for at mindske rekrutteringsvanskelighederne. Derudover anvendtes gavekort for at understøtte etableringen af et mere lige magtforhold imellem informant og interviewer, idet intervieweren i højere grad gennem betalingen køber sig adgang til den viden som informanten besidder. Anvendelse af betaling for interview medfører dog en række problemstillinger, som vi i det følgende kort vil berøre. Der kan således argumenteres for, at betaling for interview kan forstærke den autoritære rolle, som intervieweren potentielt kan få, og dermed øge oplevelsen af ulighed i interviewsituationen (Yancey & Rainwater i Adler & Adler 2002). Betalingen kan samtidig også medføre, at intervieweren og interviewet i højere grad kommer til at repræsentere den økonomiske gevinst, som informanten modtager, snarere end at fremtræde som et møde kendetegnet ved gensidig anerkendelse mellem informanten og intervieweren. Når vi alligevel har valgt at give informanterne et gavekort for interviewdeltagelsen, skyldes det hensynet til rekrutteringen og et ønske om at demonstrere anerkendelse for den indsats, informanterne leverer. Interviewenes forløb I de spørgsmål, som spørger direkte ind til kriminelle og voldelige erfaringer og aktiviteter, har de unge som udgangspunkt ofte svaret afvigende eller benægtende. Dette har medført at vi i interviewsituationen skulle foretage en afvejning af, hvorvidt det var etisk forsvarligt at forsøge at opnå adgang til disse oplysninger ved hjælp af interviewtekniske greb. I denne afvejning har vi medtaget hensynet til informantens skrøbelighed, den etablerede relation i interviewet, fortrolighedsniveauet, oplysningernes potentielle følsomme karakter og graden af modvillighed fra informanten. I disse situationer har vi som udgangspunkt valgt at anvende interviewtekniske greb til at afsøge problemstillingen på andre måder. Således har vi enten forsøgt at omformulere spørgsmålet, så det var mindre konfronterende,

14 13 spurgt ind til andre forhold vedrørende den samme situation, eller vendt tilbage til problemstillingen på et senere tidspunkt i interviewet. Dette har i de fleste tilfælde betydet, at vi har fået adgang til nogle beretninger fra informanten, som i udgangspunktet var svært tilgængelige. I de tilfælde, hvor informanten har vedholdt en afvigende og benægtende position, har vi respekteret det, og koncentreret os om de andre relevante problemstillinger, som vi kunne få adgang til. Interviewene har været præget af fortrolighed og for nogen af informanterne måske endda et frirum, hvor de har følt, at der var nogen, der hørte på dem, og de kunne få lov til at fortælle, uden at det var politiet, SSP, lærere eller pædagoger, der udspurgte dem: Jeg synes det er meget rart at få snakket med en voksen egentlig om det fx. Det har man aldrig rigtig gjort før. Det er bare at fortælle alt. I stedet for at det altid er til vennerne fx (17 årig). Alle interviews er med informanternes samtykke blevet optaget på diktafon Af de 10 interviews indgår de 8 i et speciale og er blevet fuldt transskriberet. De resterende 2 er blevet udskrevet i referatform.

15 14 Kapitel 3 Udgangspunkt Hvad er det der er på spil, når unge mænd bruger vold mod hinanden i nattelivet? Gruppen af unge mænd, der benytter vold i nattelivet, er en gruppe, som der oftere tales om end med. Det har derfor været vigtigt for os i dette projekt at tale med de unge mænd og at give dem en stemme, uanset at deres handlinger afviger fra normalen. Subkultur og gadekapital For at forstå voldsanvendelse blandt unge mænd på gaden kan det altså vise sig nødvendigt med et blik for det alternative værdisystem, som anvendes i denne sammenhæng, og for at dette værdi- og normsystem har sin egen logik; forstået på den måde, at voldsanvendelsen i nogle af disse sammenhænge på gaden vil betyde øget magt og respekt på gaden, hvor den i andre miljøer vil have den modsatte effekt. Gadekapitalen er feltspecifik, forstået på den måde at den gadekapital, som er akkumuleret indenfor gadekulturen, ikke kan overføres til andre sociale felter (ligesom f.eks. kulturel og økonomisk kapital), den vil derimod svække den enkeltes sociale position heri, hvis den forsøges overført (Sandberg & Pedersen 2007) 6. Ungdomsforskere som fx Sernhede (1984,1999) og Willis (1977) har lavet omfattende feltarbejder blandt drenge i henholdsvis de svenske forstæder og i den engelske arbejderklasse. I følge Sernhede knytter det at have gadekapital sig til de unge mænds kulturelle identitet, hvor det ofte handler om at være street wise og nyde de andres respekt 7. Fænomenet er undersøgt blandt unge utilpassede mænd opvokset i forstadsmiljøer med sociale problemer. Disse unge udvikler et alternativ 6 Gaden som et sted for udvikling af en særlig kultur blev introduceret som et sociologisk interessefelt allerede i 1920 erne6. Senere i 1943 udgav William F. Whyte Street Corner Society, som senere skulle blive en klassiker inden for studiet af gadekulturer. Heri viser Whyte hvordan der i de gadekulturer som udvikles mellem de unge, eksisterede interne hierarkier, som Whyte anskuede som en slags modreaktion på vanskelige sociale forhold (Whyte 1943:, Sandberg & Pedersen 2007:55)6. Gadekulturen, og her også ghettoen, var kendetegnet ved en organisering og nogle normer, der ikke svarede til dem som eksisterede i det omgivende dominerende samfund, og var ligeså vel som det omgivende samfund, et samfund i konstant bevægelse og udvikling (Whyte 1943: ). Disse pointer har siden hen har fundet sin relevans i mange empiriske studier, og har haft en stor betydning for eftertidens anerkendelse af Whytes studie (Blandt andet anvendes perspektivet i Willis Learning to Labour fra 1977). 7 Willis: Learning to labour 1977

16 15 af meritter og kompetencer til det etablerede uddannelsessystem, som de ofte er på kant med 8. 8 Ove Semhede: Forstadens truende unge mænd. Social Kritik, marts 2007

17 16 Kapitel 4 Analyse Analysen er fænomenologisk orienteret, således at der opnås indsigt i drengenes erfarede livsverden, som den dannes gennem intentionelle aktiviteter, meningsdannelse og sociale processer. I den følgende analyse beskrives voldelige situationer, hvor den enkelte informant har deltaget aktivt. Formålet er at opnå indsigt i, hvordan situationen blev oplevet af informanten, og herigennem at kunne fremdrage erfaringsverdenen, som den tager sig ud for informanten. Men inden vi kommer dertil, vil vi kort beskrive de unge mænd i undersøgelsen. De unge mænd Der er tale om 10 unge mænd i alderen år. De fleste bor stadig hjemme hos deres forældre, går i skole eller gymnasiet. 6 af de unge mænd har dansk baggrund, og de resterende 4 har en anden etnisk oprindelse. Uddannelse og arbejde De fleste unge går enten i grundskole, gymnasiet, er i lære eller på teknisk skole. Flere af de unge angiver, at de har haft nogle problemer i skolen, og et par af dem har skiftet skole af den samme årsag. De fleste er glade for deres uddannelse og har planer for fremtiden. Spurgt til, hvad de forestiller sig, at de vil lave om fem år, har de helt klart nogle forventninger om, at der arbejder, uddanner sig eller er i gang med at stifte familie: jeg skal have et dejligt langt sabbatår, og så skal jeg nok begynde og læse på universitetet tror jeg man bliver nødt til det, hvis man gerne vil have en god uddannelse (17årig). Informanten pointerer dog, at det kun skal være et et år: For ellers kan jeg ikke komme i gang igen. Men jeg vil meget gerne ud og rejse. Jeg tror, jeg tager ud og rejser i et år (17 årig).

18 17 Eller som en anden siger: Jeg er i lære. Som mekaniker tror jeg jeg er glad for at bruge hænderne, det synes jeg er lidt bedre end det faglige (15 årig). Generelt må man sige, at de unge mænds ønsker og håb for fremtiden ikke adskiller sig væsentligt fra andre unges. Det er planer om uddannelse og familie, der fylder i de unges bevidsthed. Kun en enkelt har ikke rigtigt så mange planer: Det ved jeg ikke helt endnu, det er bare sådan lidt, jeg tager det som det kommer (18 årig). Fritid De unge mænd er meget nært knyttet til en gruppe af andre unge mænd, som de bruger meget tid sammen med og går i byen med: Som altid er der. Dem har jeg kendt hele livet fx sådan ti stykker eller sådan noget (17 årig). Det er kendetegnene for alle de unge, at de har den her gruppe af andre unge mænd, der er deres rigtig gode venner og som udgør nærmest en slags familie, og de er sammen hver dag og laver alting sammen: vi har en hel masse projekter kørende. Vi er meget ude, vi spiller fodbold, vi laver bare en hel masse sådan nogle sjove ting (17 årig). Vi er altid sammen jeg er altid sammen med dem (16 årig). Stort set hver dag efter skole. Og så går man lige hjem og laver lektier eller et eller andet. Og så også om aftenen (18 årig). En del af deres tid bruger de unge og deres venner på at gå i byen: Sådan en til tre gange om ugen (17 årig). De unge går i byen forskellige steder, men det er sjældent på de dyre steder, men steder, hvor man betaler for at komme ind, og så er der fri bar: Om torsdagen der er der fri bare fra ti til to i øl. Og vi kommer gratis ind, så man kan bare, vi kan faktisk bare gå ind og drikke gratis øl (17 årig) De unge vælger de steder, hvor der er fri bar, på grund af en kombination af hyppige byture og et stort alkoholindtag. Det ville blive for dyrt, hvis man skulle komme de steder, hvor der både skulle betales entré og betales for alkohol.

19 18 Alkohol og stoffer De unge mænd drikker (med en enkelt undtagelse) alle sammen, når de går ud, og de drikker en del. Samtidig har flere af dem erfaring med stoffer, som nogle af dem tager jævnligt, mens andre blot har prøvet det, og andre aldrig har taget noget. De adskiller stoffer fra hash, som de unge ikke anser for at være noget særligt. Flere af dem mødes med deres venner i hverdagene for at ryge hash og bruger det til at slappe af sammen om. Kriminalitet De unge har de ofte erfaring med andre former for kriminalitet end vold. Flere af dem har lavet indbrud, har erfaring med fx biltyveri og butikstyveri. Familiebaggrund Der er stor forskel på, hvilken baggrund der unge har med i bagagen. I gruppen finder vi både de unge, som alle undersøgelser peger på risikerer at få en kriminel løbebane: dårlige familierelationer, og forældre, der selv har forskellige problemer: Altså, min rigtige far har en voldsdom (18 årig), men der er også unge, der ikke umiddelbart falder i kategorien af udsatte unge: unge mænd, som kommer fra almindelige velfungerende hjem. At vi har fået begge grupper repræsenteret skyldes givetvis, at vi har benyttet os af forskellige rekrutteringsstrategier. I de unge mænds fortællinger fremstiller de sig selv, deres liv og dagligdag som ganske almindelig og beskriver sig selv som almindelige unge med almindelige problemer og med de samme drømme for fremtiden som alle andre. Som man vil se i analysen, adskiller de sig dog på en mængde områder fra de fleste unge, men det vigtigste er, at de egentlig ikke ser sig selv som værende meget anderledes eller specielt problematiske.

20 19 Italesættelser af vold I interviewene med de unge mænd har vi bedt dem om at fortælle om en voldsepisode, som de kan komme i tanke om. Det er tydeligt, at beskrivelserne af de voldelige episoder beskrives i et kortfattet og hverdagsagtigt sprog, hvor voldelige episoder fortælles som så meget andet. En af informanterne fortæller, at han og hans venner kørte forbi nogle andre på en knallert og blev verbalt antastet af en gruppe på fire: Så siger de: kom tilbage. Så kørte vi tilbage til dem. Så sagde vi hvad er det. Så sagde de hvorfor følger I efter os. Så siger vi, hvad snakker i om. Og så siger de I følger efter os og så siger vi nej. og så siger den ene lad være med at spille dum eller et eller andet Så går han over og skubber til mig. Så siger jeg hvad laver du og sådan noget. Og så slog han bare. Og så bliver jeg selvfølgelig sur (17 årig). Herefter udvikler situationen sig, hvor informanten kommer i håndgemæng med de fire uden at hans egne venner blander sig, fordi: Altså de slog ikke sådan der rigtig hårdt, altså. Jeg havde ikke problemer Jeg tror bare jeg tror bare ikke, at de havde så meget kropsvægt. Altså, jeg kunne hurtig vælte dem eller hive dem væk De sagde smut med jer. Så sagde jeg smut hjem med jer. Så gik de (17 årig). Episoden slutter ligeså hurtigt, som den er opstået, og i den beskrives helt hverdagsagtig og uden nogen form for drama, som en naturlig situation. Umiddelbart indgår der meget få komponenter i den enkelte situation, og hændelsesforløbet er meget konkret og simpelt. Når informanterne således bliver bedt om at fortælle om de voldelige episoder, er det forholdsvis udramatisk og hverdagsagtigt. Informanterne har svært ved at forklare, hvorfor disse episoder egentlig opstår. En enkelt siger dog: jeg var også sur den dag. Jeg ved det ikke. Jeg var sur på noget tror jeg (15 årig). Som vi beskrev indledningsvis, så er vold ikke et emne, som de unge er vant til at skulle artikulere uden for en meget snæver kreds af egne venner, og at de løber en

21 20 risiko ved at fortælle om volden, fordi de på en eller anden måde blotter sig overfor en person, som de ikke ved, om de kan stole på. Når man ser på den måde som de unge fortæller om de voldelige episoder på, er det tydeligt, at de er ikke i udgangspunktet er vant til eller føler sig trygge ved at skulle fortælle om de voldelige episoder uden for en snæver kreds. I interviewene har vi derfor lagt vægt på at opbygge tillid og vise, at vi tog de unge alvorligt, og tillagde deres overvejelser betydning, hvilket har betydet, at de unge har fortalt os ting, som de ellers ikke fortæller til andre jf. hvad den unge mand sagde tidligere om, at det egentlig var rart at få lov til at fortælle om det. Direkte årsager til vold Man kunne formode at volden udløses af en uoverensstemmelse eller at nogen har gjort noget særlig, der har generet andre som fx lægge an på en andens kæreste, men man må konstatere, at volden sjældent handler om jalousi eller slagsmål omkring kærester eller lignende. Der er kun en enkelt af vores informanter, der decideret nævner jalousi som årsag til vold: jeg har jo også prøvet den der før med at, der var nogle der lagde an på en eller andens kæreste, og så udvikler det sig (18 årig) Dette er dog en undtagelse, idet det ofte er meget mere uklart, hvad der ligger til grund for de voldelige optrin. Det er som regel ikke en enkeltstående episode, der forklarer volden, men et spil mellem de unge mænd, der nærmere handler om, at volden er målet, og at årsagen i virkeligheden træder i baggrunden. Volden opstår dog dermed ikke tilfældigt og er ikke uden mening for de unge mænd, hvilket vi vil se nærmere på i det følgende. Andres territorier I informanternes beskrivelse af, hvad der kan være med til at udløse voldepisoderne beskrives det, at det kan være, at man i flok bevæger sig uden for sit eget område. Der kan fx være nogle grupperinger i forskellige byer eller af forskellig etnicitet, der har ejerskab over et bestemt område, og man risikerer at får tæsk, hvis man har bevæget sig ind på deres område:

22 21 så er der nogen, der kommer over og begynder at spørge hvor er I fra og hvad hedder I og hvor gamle er I. Og sådan noget der. Bare nogen I slet ikke kender. Bare nogle andre drenge Bare begynder at stille alle mulige spørgsmål og sådan gå lidt efter jer og sådan noget Jamen så ved man, at så får man tæsk. At så vil de prøve og give en tæsk De har det sådan der, at det er deres by (16 årig). En af de ting der kan udløse vold er således overskridelse af territorier, og det handler ofte om nogle grupperinger, der spotter hinanden. Med det menes, at det ikke bare er tilfældige personer, der overfaldes, fordi de tager til en anden by. Det er særlige typer, der ankommer i flok og signalerer, at de bevæger sig ind på andres domæne. De unge har lidt svært ved at forklare, hvordan man ved, om det er nogen, som er potentielle modstandere, men at det hænger sammen med attitude fx måden man bevæger sig på, eller måden man kigger på andre på, hvilket vi vil kigge nærmere på i det følgende. Koder De voldelige situationer følger et forholdsvist fast mønster eller regelsæt, som de involverede parter er bekendte med. De voldelige situationer kan betegnes som møder, hvor to eller flere personer retter deres visuelle og kognitive opmærksomhed mod hinanden (Goffman 1964). Disse møder synes reguleret gennem en interaktionsform, som består af nogle for informanterne velkendte elementer. Vi vil i det følgende fremdrage disse organiserende elementer. I beskrivelser af optakten til den voldelige situation nævnes tre væsentlige temaer for interaktionsritualerne i den voldelige situation. Et af de væsentlige temaer er den måde, hvorpå deltagerne taler til hinanden, og hvad de siger til hinanden. Informanterne nævner tre centrale signaler, som ofte optræder i konstitueringen af en voldelig situation: Ordene Blikket Skubbet Disse tre elementer udgør tilsammen provokationen, og udfaldet er afhængigt af, om modparten svarer igen på udfordringen.

23 22 Udfordringen Den indledende verbale udveksling udgør en væsentlig komponent i optakten til den voldelige situation. Det faktum, at den verbale udveksling mellem parterne huskes meget tydeligt, antyder, at den fremstår som væsentlig for informanterne. I det følgende følger et eksempel på, hvordan et slagsmål som regel starter, når man er i byen: Som nu hvis folk kommer hen og siger et eller andet lort, så gider man ikke rigtig bare ja, det må du undskylde, så vil man jo hellere give lidt igen (17 årig). I informantens beskrivelse af, hvordan et slagsmål i byen indledes, fremhæver han, at det i den indledende verbale duel er muligt at afværge et eventuelt voldeligt sammenstød ved at sige undskyld, men at man ofte vælger ikke at trække sig, da man hellere vil gå ind i konflikten. Det handler om, at man ikke vil være den, der bøjer nakken og finde sig i, at andre taler nedladende til en. Det er generelt for de unge, at man udmærket godt er klar over, at man ved at bruge ord og ved at lade sig provokere af andre ord, er på vej ind i et voldeligt sammenstød. Den indledende verbale duel kan, som informanten beskriver, således bruges meget aktivt til at etablere potentialet for et voldeligt udfald af situationen. En anden informant forklarer hvorledes der normalt lægges op til et slagsmål: Det er nemt så går du bare op til én og så begynder du at provokere ham. Til sidst så koger han over Begynde at skubbe til ham genere ham, kalde ham en masse grimme ord sige hans mor var en luder, og at han var grim at se på en bøsserøv, og et eller andet (15 årig). Udover den nedladende kan man lægge yderligere pres på modstanderen ved at skubbe. Kombinationen anvendes til at provokere modparten, og formålet med provokationerne er at få modparten til at reagere, så man kan få et slagsmål i gang. I det følgende vil vi se nærmere på forståelser af blikket, som også er centralt i forståelsen af den voldelige situation..

24 23 Hvis du begynder at stirre på ham bare stirre i 5-10 minutter, og han stirrer også på dig og sådan og så bliver han nødt til at sige: hvad kigger du på. Eller hvad glor du på. Og så siger du hvad rager det dig. Så lige pludselig begynder de at slås (15 årig). Det ser ud til, at der er nogle forholdsvis faste koder, hvormed man finder hinanden. Og det drejer sig om at benytte blikket og dialogen som en provokation og at afvente, om provokationen bliver taget op. Det kan næsten minde om en udfordring til duel, hvor blikkene og dialogen er handsken, der kastes foran en modstander. Tager han den op, starter duellen. Modstanderens styrke De unge kaster sig dog ikke ud i voldsepisoder uden at have gjort sig nogle rationelle overvejelser omkring deres chancer. Som en informant siger: så kigger du ham i øjnene, så kigger han dig i øjnene. Den der først kigger væk er ligesom svansen jeg har jo også kigget væk nogle gange hvis jeg så har gået alene på strøget og jeg lige har kigget over på en, og han stod sammen med sine fem venner. Så siger jeg okay, fuck det. Jeg lader den være (18 årig). Som man kan se, så overvejer man, om man har en fair chance for at vinde, inden man vælger at tage handsken op, og det lader til, at det er muligt at undgå konfrontationen ved ikke at lade sig provokere. Som en anden informant siger: Men fx hvis jeg stod i en situation, hvor jeg var fem og de var femten, der ville jeg så altså selv om hvor fuld jeg var, tror jeg, men det er svært at sige der ville jeg nok prøve at være lidt fornuftig, prøve at tale mig ud af den okay, prøv at høre, skal vi ikke bare droppe det her og blablabla (18 årig). Volden er således ikke tilfældig, som man måske kunne foranlediges til at tro, men bygger på i forvejen kendte koder i form af provokationer med blik, skub og ord. Samtidig er der en vis form for kalkulation i forhold til ens egne chancer. Der ligger altså også nogle nøgterne kalkulationer omkring antallet af tilstedeværende og en vurdering af modstanderens samledes styrke, inden man giver sig til at slås. I interviewsituationerne og i gennemgangen af interviewene fremgår det tydeligt, at der i de voldelige situationer ofte indgår overvejelser omkring antallet af personer

25 24 til stede i situationen og styrkeforholdet mellem de involverede parter. Disse overvejelser er vigtige, fordi de i mange af tilfældene tilsyneladende spiller en afgørende rolle for, hvorvidt informanterne eller deres venner vælger at involvere sig i et slagsmål, og hvilken karakter deres involvering får. Samtidig er det en pointe, at man kan vælge ikke at provokere eller ikke at lade sig provokere af andres provokationer. For de unge mænd der tale om at man på en eller anden måde vælger at være en del af det spil, der omhandler at være villig til at indgå i voldsepisoder og at det dermed er muligt at holde sig udenfor. Som vist i undersøgelsen Unge, vold og utryghed i nattelivet (Rådgivende Sociologer 2008) og undersøgelsen Unges sociale overdrivelser blandt unge i nattelivet (Rådgivende Sociologer 2009) ved de fleste unge, der bevæger sig i nattelivet også udmærket at man ikke skal gå fra situationer, der kan udvikle sig og at man på den måde kan undgå at blive involveret i vold. Uskrevne regler Ud over de koderne, der er med til at definere voldens opståen, er voldsepisoderne også forbundet med nogle moralbegreber omkring, hvem man slår på og hvem man ikke slår på, hvornår man blander sig, og hvornår det ikke er i orden at slå. Hvis der to der er oppe og slås, så går man jo ikke ind og blander sig. Altså, hvis nu en af mine venner var ved at få tæsk af to personer, så ville jeg jo godt, så ville jeg nok blande mig (15 årig). Man finder lignende betragtninger hos andre informanter, idet de også forklarer, hvordan det er en selvfølge, at hvis det er to personer, som er kommet i konflikt med hinanden, så blander resten af gruppen sig ikke, men at hvis magtforholdet er ulige, så blander de sig. Internt i de grupper som drengene færdes i, er der således nogle regler for indblanding, og disse regler er med til at regulere den adfærd, som udvises i de potentielt voldelige situationer. En informant forklarer i det følgende, hvorfor han ofte bliver involveret i slagsmål, fordi han gerne vil hjælpe sin ven, som ofte kommer i problemer.

26 25 Det har han prøvet et par gange efterhånden. Og han lærer det ikke. At han bare skal holde sin kæft i nogle situationer. Altså mange af gangene jeg har været oppe og slås har det været pga, at han ligesom skulle svare igen. Og jeg har jo ligesom set ham som en bror. Og hvis der så kommer der nogen og slår ham i hovedet, så kommer jeg over og hjælper ham (18 årig). Informanten føler sig forpligtet til at involvere sig i slåskampe, fordi hans ven er en lille fyr, som ikke kan klare sig alene. Hans involvering kan således forstås som resultatet af en solidaritetsfølelse over for en ven efter en vurdering af balancen eller styrkeforholdet i situationen. Der er også nogle regler for, hvornår det ikke er i orden at bruge vold, der handler om at man ikke slår på folk, når de ikke kan forsvare sig: jeg har mange af mine venner som tramper på én, der ligger ned altså tramper ham i hovedet, og sådan noget. Det kunne jeg aldrig nogen sinde finde på. Jeg har det sådan, at når først en person ligger ned okay, hvis du sparker ham en gang i maven eller i ryggen, okay, og han bliver liggende. Men det der med virkelig og gennemtæske en person, så han bare ligger og ikke kan mere, det det er sådan lidt.. (18 årig). Man slår heller ikke på piger: jeg har aldrig slået på en pige har prøvet at få nogle på hovedet af en pige, men ikke slået igen (15 årig). Selv om grænserne er flydende for, hvornår det ikke længere er i orden at blive ved med at slå, ligger der ikke desto mindre nogle overvejelser omkring, hvornår det kommer ud over grænsen, og det ikke længere er i orden at bruge vold. Desuden synes det at være en helt fast norm, at piger ikke er del af volden, men at det i udpræget grad er et opgør mellem mænd. I det følgende vil vi se lidt nærmere på, hvordan man kan forklare, at de unge mænd lader sig involvere i vold. Det handler om voldens forførende egenskaber og om at opnå respekt og anerkendelse.

27 26 Voldens forførende egenskaber Man kan undre sig over, hvorfor disse unge mænd bevidst søger at slå og blive slået på med de skader og de risici, som dette medfører. En del af forklaringen kan man finde ved at se på begrebet kriminalitetens forførelser (Katz 1988). En informant beskriver i det følgende, hvad der er det spændende ved slåskampe: altså spændingen i det, adrenalinen altså, du får jo kæmpe adrenalinkick, der bare siger spar to og så udfordringen i det (18 årig). Informanten fremhæver, at der i en slåskamp opstår en spænding omkring det element af usikkerhed, som der altid vil være, fordi det ikke er muligt på forhånd at forudsige udfaldet. Dette skyldes dels ens egne evner og hvordan man reagerer i den specifikke situation, dels den usikkerhed, der altid vil være knyttet til ens læsning af modstanderens evner og reaktion. Kombinationen af disse usikre elementer skaber en udfordring, som giver et adrenalinkick, og altså en kropslig og følelsesmæssig oplevelse af den voldelige situation. Dette kick nævnes også af en anden informant. Situationen afviger fra den foregående episode ved, at informanten i denne situation deltager i et off mellem to fodbold-supportgrupper 9. Dette betyder, at slåskampen er arrangeret, og informanten derfor er bekendt med det kommende hændelsesforløb og de foreskrevne regler for slåskampen. du får bare sådan et sus, hvor du bare slår løs og sådan. Det er lidt svært at forklare, men... hvor du ikke rigtig har nogle hæmninger, eller du kan ikke rigtig mærke noget selv. Så slår du bare løs (17 årig). Informanten beskriver, at det tiltrækkende for ham er oplevelsen af ikke at have nogen hæmninger, og ikke at kunne mærke noget selv, samtidig med at man slår løs på sin modstander, hvilket går igen i følgende udsagn: jeg har aldrig rigtig synes, det var sjovt at slås du får sådan et adrenalinkick af det. Hvor du bare, du kommer helt op og køre (18 årig). 9 Et off er ifølge informanten en arrangeret slåskamp mellem to fodbold supportgrupper som finder sted inden en fodboldkamp. Slåskampen er arrangeret af nogle ledende personer fra de to supportgrupper, og består af to grupper på 15 personer indenfor et fastlagt aldersinterval. Slåskampen består af to halvleje hvor deltagerne slås indtil alle deltagere på ét af holdende ligger ned.

28 27 Samtidig med at informanten fortæller, at han ikke synes, at det er sjovt at være i en slåskamp, fremhæver han på samme måde som de to andre informanter alligevel også adrenalin-kicket som en væsentlig del af oplevelsen. Adrenalinkicket overtager ifølge informanten i situationen, også selvom den ikke er sjov. Dermed understreges den kropslige og følelsesmæssige oplevelse, og det Katz beskriver som at situationens dynamikker styrer træder tydeligt frem. Det er det forførende og spændende ved situationen, som beskrives, en oplevelse som er kropslig, og som overskrider den bevidste og kontrollerede deltagelse i et slagsmål. Mange af de unge har været involveret i andre former for kriminalitet, og ofte optræder de samme beskrivelser af en form for kick, de oplever, når de bevæger sig derude, hvor det er potentielt farligt. De fleste af vores informanter beskriver især oplevelsen ved at stjæle en bil og køre hurtigt i den som en oplevelse, der giver et adrenalinsus, fordi man bevæger sig på grænsen af det farlige og lovlige. Respekt og anerkendelse Som de foregående afsnit har vist, er der i de grupper, hvor de unge drenge færdes, tydelige regler for den adfærd, som forventes i forskellige situationer. Undervejs i det følgende afsnit forsøger vi at indkredse, hvilken form for respekt eller anerkendelse, informanterne opnår i kraft af deres adfærd. Når det handler om respekt og anerkendelse, er det tydeligt, at respekten og anerkendelsen søges blandt vennerne. En af de unge fortæller, at hans venner altid er der for ham, når han har brug for det: Hvis der er sket et eller andet i ens liv eller et eller andet jeg har haft nogle episoder med min far at han ikke ringede til min attenårs fødselsdag og sådan noget. Det er heller ikke noget jeg går og fortæller til alle vel. Det er kun til mine personlige venner og så bare med piger generelt, og så hvis der er et eller andet (18 årig). Som vi har været inde på tidligere, er vennerne meget centrale personer i de unges liv, og man kan nærmest se dem som en slags udvidet familie. I de unges venne-

29 28 kredse er der normer og værdier, der er anderledes fra det omkringliggende samfunds, og volden spiller en væsentlig rolle som noget, der binder dem sammen og giver respekt internt. Subkulturel kapital I og med, at vennerne udgør så stor en del af de unges liv, er det også dem, de søger respekt og anerkendelse fra, og i disse vennekredse er udøvelsen af vold en af de ting, der aftvinger respekt og anerkendelse. En informant forklarer i det følgende: Ja, du ved. De begynder at give dig ros, som om du er syg nok, mand og Sådan man og sådan noget. Du skal bare tæske ham, Han er bare en lille bøsse ham der. Så når en bakker dig op jo, så føler du dig også stor jo. Så tænker man lige åh, helt sikkert, jeg gør det igen (15 årig) Gruppen udtrykker umiddelbart stor anerkendelse for informantens handling og understøtter ham i, at voldsanvendelsen er legitim. Som beskrevet i vores afsnit om, hvor vi tager afsæt, så kan man se de unges kultur som en subkultur, hvor det at kunne slås medfører kapital, en form for respekt, der kun anerkendes i særlige grupperinger. Informanten forklarer, hvordan vennernes respekt øger hans incitament til at gøre det igen. Voldsanvendelsen figurerer således tilsyneladende som en adfærdsform, som giver anerkendelse i omgangskredsen, og anerkendelsen øger samtidig incitamentet til voldsanvendelsen. Ambivalens De unge har dog samtidig et ambivalent forhold til volden, som om de godt er klar over, at det måske i virkeligheden ikke er så godt. Det kommer blandt andet til udtryk i det følgende, hvor en af informanterne fortæller om, at en af hans venner er ved at minde om de andre hvilket han egentlig ikke synes er så godt, fordi vennen aldrig før har været sådan: Jeg har faktisk, en af mine bedste venner, han har aldrig rigtig været sådan dér lige så meget som alle os, han har altid været lidt mere fornuftig. Fordi han bare er sammen med os, tror jeg, så han vil også gerne lige vise, at ja, okay, jeg kan

30 29 også godt hvis det er, Jeg har det faktisk lidt dårligt med det. Fordi han er begyndt at blive sådan der. Han er også begyndt at tage stoffer og sådan. Det har han ikke gjort før. Så der, der han jeg fx fået dårlig samvittighed der. Fordi han altid har været den mest fornuftige og sådan noget der, i gruppen så. Og så er han bare blevet sådan der, som os andre (18 årig). Den unge mand har dårlig samvittighed over, at han på en eller anden måde har været medvirkende til, at hans ven er blevet, som han er, og at det måske ikke er det bedste i verden. Den unge mand fortsætter også med at forklare, at han godt er klar over, at det ikke er normen blandt unge at tage stoffer og bruge vold, men at det hænger sammen med, at ens opvækst og de miljøer, man færdes i: Jeg tror måske, at det også har noget med familien at gøre. Og noget med hvor man bor henne og naboerne. Hvis det er man vokser op fx i et stille og roligt kvarter og sådan noget (18 årig). Miljøet og opvæksten er således en forklaringsramme, som de unge selv sætter deres adfærd ind i, og der kan spores en dobbelthed i på den ene side de unges ønske om anerkendelse blandt vennerne ved at bruge vold for på den måde at være en del af gruppen, og på den anden side en erkendelse af, at de godt er klar over, at det ikke er den mest ønskværdige adfærd. De unge mænd er udmærket klar over, at udøvelse af vold ikke heller ikke er noget, der giver respekt i andre kredse: Fx hvis man sidder og drikker med nogle piger, så bliver det ikke bare lagt frem på bordet, som hvis man gør, hvis man kun er drenge Fordi pigerne, de kan ikke lide det (17 årig). Samtidig med, at de unge har volden som et udtryksmiddel, der giver respekt og sammenhold, er de dog også godt klar over, at det kan være problematisk for dem at finde andre veje eller at lægge distance til den omgangskreds, hvor der er nogle normer og værdier, som de måske ikke ønsker at dele: Jeg prøver ligesom at fade dem out. Men det er, altså det er svært når du er venner med nogen i så lang tid, selv om du syntes at de laver noget lort, så er det bare svært at lukke dem ude (18 årig).

31 30 Som man kan se af den unge mands udtalelse, så er der en meget nær tilknytning til vennerne, og man udelukker ikke bare nogen, fordi de har rodet sig ud i noget uheldigt, selvom man måske ikke selv ønsker at være en del af det længere. Politiet De fleste af vores informanter har været involveret i forskellige former for kriminalitet og har derfor meget blandede erfaringer med og holdninger til politiet. De føler sig mistænkeliggjort og føler, at politiet ikke tror på deres udlægning af historien. En af de unge fortæller, at han som 14-årig stjal noget, mens han var sammen med en ven på 15. Det var ikke vennen, der stjal, men politiet troede, at vores informant blot tog skylden på sig, fordi han var under den kriminelle lavalder: De troede jeg tog skylden fordi jeg var fjorten jeg blev bare kørt hjem, mens ham der, han fik så en plet på sin straffeattest (17 årig). Det er i det hele taget gennemgående, at politiet ikke er særlig populære blandt de unge, selv om de egentlig ikke har nogen specifikke dårlige oplevelser med dem: så er de bare nogle gange så dumme, fordi de de ødelægger lidt det sjove nogle gange (17 årig). Eller som en anden siger: Det ved jeg ikke, det er bare, det er bare noget med miljø, kultur. Jeg kan bare ikke lide politiet jeg synes heller aldrig, at de gør noget godt (17 årig). En af de meget unge informanter har haft nogle samtaler med en SSP mand, fordi han var kommet i dårligt selskab, men vores informant giver ikke meget for det, fordi: De finder på sådan nogle mærkelige ting (15 årig). Informanten hentyder til, at de beskylder ham for ting, han ikke har gjort, hvorfor han mener, at de ikke er til at stole på eller vil ham noget godt: Dem bryder jeg mig ikke om fleste af dem, de er godt nok irriterende og høre på (15 årig). Informanten kom til alle samtaler, men det har ifølge ham selv ikke haft nogen indflydelse på, hvordan han opfører sig

32 31 Selvom det ikke kommer så tydeligt frem hos de unge, kan man alligevel se, at det måske handler om en grundlæggende mistillid, og at de føler, at de er fra to forskellige miljøer, og hvor forståelsen er meget lille på begge sider. De unge ser politiet som endnu en gruppe af voksne, der forsøger at få dem på rette spor, men som ikke har den store forståelse eller interesse for den verden, som de unge lever i. Våben Våben ser ud til at spille en rolle, men også her ser vi at de unge har et ambivalent forhold til det at gå med våben. Der er ikke nogen af dem, der ser sig selv som nogen der går med våben: Jeg har næverne (15 årig). De synes på linje med de fleste andre unge, at det er usmart at gå med våben. En af informanterne synes, at dem der går med kniv i nattelivet er tåbelige, og at det overhovedet ikke er smart: jeg synes, at man er en tåbe, men at det kan skyldes at: de føler sig bare måske mere trygge hvis de har et våben i hånden (17 årig). Selvom de unge umiddelbart lægger sig på linje med den herskende holdning blandt unge generelt, har de dog alligevel en lidt større forståelse og fascination af våben end flertallet af unge. En af informanterne fortæller om nogle venner, der har gået med våben: Knive og nogle af dem har også gået med pistol Fordi de er utrygge at blive slået ned og skudt og sådan noget (15 årig). I og med at de unge mænd har volden tættere inde på livet end de fleste unge, ligger tanken om våben dem heller ikke så fjernt. Så selv om de i udgangspunktet tager afstand fra våben så: Jeg vil godt prøve og skaffe en skudsikker vest. Bare fordi, hvis jeg lige pludselig bliver skudt så kan den måske redde mig (15 årig) Våben eller, som i det ovennævnte citat, en skudsikker vest kan skabe tryghed i et miljø, hvor vold og våben spiller en rolle som en del af kulturen. Som vi før har

33 32 været inde på, så spiller volden en rolle som en form at skabe respekt blandt de unge mænd. Våben tilskrives på samme måde en rolle som noget smart: Det er også tit, hvor man lige har siddet med en kniv oppe på værelset, eller et eller andet, og bare siddet og kigget på den. Og så lige kommet til at proppe den i lommen hvis man går, eller et eller andet. Det var ikke engang meningen, at man skulle have den med Men så kommer den i lommen alligevel jeg tror drenge de kan godt lide at have våben (16 årig). Der er således et ambivalent forhold til våben, idet de unge på den ene side afviser våben, fordi det er usmart, men på den anden sider godt kan forstå fascinationen ved våben, fordi det kan skabe tryghed og alligevel er en smule smart blandt drenge. Som vi også har været inde på før, så er de unge udmærket klar over, at den kapital, der giver respekt i deres subkultur ikke er anerkendt udenfor. Deres umiddelbare afstandtagen fra våben kan derfor forstås som en tilkendegivelse af, at de ved, at det ikke anses som smart, og at de derfor uden for kredsen ikke umiddelbart tilkendegiver deres holdninger til våben. Alkohol og stoffers betydning Som vi har været inde på indledningsvis, så er alkohol og stoffer en del af de unges kultur, og det er da også tydeligt, at det som oftest er stoffer og alkohol, der får tingene til at eskalere og komme ud af kontrol. Selv om voldsepisoderne er bygget op omkring et mønster, der har nogle spilleregler, som de enkelte parter skal være indforstået med, så er det alkohol og stoffer, der er med til, at ting sker, som bryder med regler og koder. Der skal ikke, altså der skal ikke så meget til, det kan være der er en lille dum kommentar, som ikke er ment på nogen måde, fordi der er en eller anden dreng der står og er alt for fuld og bare lukker lort ud ik (18 årig) Som en af de andre også kommer ind på, så er det ikke sådan, at man egentlig, inden man går i byen, har besluttet sig for, at man skal ud og slås, det kan også bare være en måde, tingene udvikler sig på, fordi der er alkohol eller stoffer involveret:

34 33 hvis de får for meget at drikke, så går det hurtigere for dem med at de dér, der er nogle der har sådan jeg har én, der bare bliver mega aggressiv, når han bliver fuld. Så bare alt skal bare have slag næsten, hvis han får for meget. Og så har jeg også én, når han er fuld, han vil gå rundt og irritere alle og gør sådan nogle underlige ting nogle gange (17 årig) Eller som en anden siger kan du godt rende rundt eller møde en eller anden tosse, der er påvirket af stoffer, og gerne vil slås (17 årig). Så selv om vi tidligere har set, at volden i og for sig følger nogle koder, og at der er nogle regler for hvornår og hvordan, man involverer sig i vold, så er alkohol og stoffer med til at gøre, at der opstår situationer, hvor ting bare sker. Alkohol og stoffer er derfor ofte den faktor, der betyder, at spillets regler brydes og at en situation udvikler sig på en måde, som de unge egentlig ikke havde ønsket.

35 34 Konklusion og perspektivering De voldelige unge mænd De unge mænd i undersøgelsen er på den ene side unge med de samme drømme og håb for fremtiden som de fleste andre unge. På den anden side bevæger de sig i en kultur, hvor vold er en måde at opnå status på, og de befinder sig i et miljø, hvor kriminalitet og vold anses for at være normen. De har for de fleste vedkommende erfaringer med flere former for kriminalitet, deriblandt vold i nattelivet. Volden er dog ikke tilfældig eller irrationel, som man ellers godt kunne foranlediges til at tro. De unge mænd beskriver, hvordan voldsepisoderne følger nogle helt fastlagte regler, og minder på en måde om en duel. Blikke, ord og skub er den handske, der kastes foran modstanderen, der kan vælge at tage handsken op men lige så vigtigt kan lade være med at tage op. De unge mænd overvejer altid, om handsken er værd at tage op ved en vurdering af, hvorvidt det vil blive en fair kamp. Overvejelserne går på modstanderens størrelse og antallet af modstandere. De unge mænd har også en slags moralsk kodeks for, hvornår man ikke bruger vold: man bruger ikke vold, hvis ikke begge parter er indforståede; man bruger ikke vold mod kvinder; og man fortsætter ikke med at slå eller sparke, hvis modstanderen ligger ned. I og med, at alkohol og stoffer er en del af de unges byliv, så kender de dog alle til episoder, hvor tingene er gået over gevind. Pointen er imidlertid, at den vold som de unge bruger i nattelivet nok er synlig, men den (i hovedsagen) er ikke rettet mod fuldstændig tilfældige forbipasserende, der blot bevæger sig rundt på gader og stræder. Man søger efter nogen, der går ind på spillets regler, og ifølge de unge er der i virkeligheden ganske få regler, man kan følge, hvis ikke man vil involveres i vold: lad være at tage imod provokationer eller sig undskyld, selvom man ikke synes, at man har gjort noget. Langt de fleste unge, der færdes i nattelivet, er udmærket godt klar over, at man ikke skal tage imod en provokation, hvis man bliver provokeret Jf Unge, vold og utryghed i nattelivet (Rådgivende Sociologer 2008), og Unges sociale overdrivelser om vold i nattelivet (Rådgivende Sociologer 2009).

36 35 Mange af de unge beskriver, hvordan volden er forbundet med et adrenalinsus og at volden er en måde at opnå respekt hos vennerne på. I de kredse, hvor de unge færdes, giver det respekt at kunne slå fra sig og være god til at slås. Vennerne betyder meget for de unge og udgør på det nærmeste en ekstra familie for dem. Det må også konstateres, at nogle af de unge på mange måder har andre problemer enten med skolen eller familien, og at deres forhold til forskellige myndighedspersoner er en smule anstrengt. Samtidig er de unge mænd dog klar over, at vold ikke er en anerkendt udtryksform i andre kredse, hvorfor de heller ikke gerne omtaler brugen af vold uden for en lukket kreds. De unge mænd synes dog at leve i en subkultur, hvor det omkringliggende samfunds værdier og normer kun spiller en perifer rolle i deres færden i nattelivet. Vi ved fra undersøgelsen: Unge, vold og utryghed i nattelivet (2008), at noget at det, der er med til at skabe utryghed i nattelivet er unge, der slås, og unge på stoffer. Der er således ingen tvivl om, at disse voldelige unge mænd er med til at få andre unge til at føle sig utrygge, men med baggrund i analysen kan vi samtidig konstatere, at volden ikke er rettet mod tilfældige, men er koncentreret inden for en særlig subkultur, hvor udøvelsen af vold giver respekt. Man kan som helt almindelig ung derfor forholdsvis enkelt undgå at blive udsat for vold. Det allervigtigste er, at man ikke lader sig provokere af unge, der er ude på at slås.

37 36 Litteratur Anvendte referencer Adler, Patricia A. & Adler, Peter 2002: The Reluctant Respondent i Gubrium, Jaber F. & Holstein, James A. (red.) 2002: Handbook of Interview Research: Context and Method. Thousand Oaks, Ca: Sage Publications s Balvig, Flemming, Holmberg, Lars & Sørensen, Anne Stina 2005: Ringstedforsøget. Livsstil og forebyggelse i lokalsamfundet. København: Jurist- og Økonomforbundets forlag Goffman, Erving 1964: The Neglected Situation i American Anthropologists Vol.66, no.6, Part 2. s Järvinen, Margaretha 2005: Interview i en interaktionistisk begrebsramme i: Järvinen, Margaretha & Mik-Meyer, Nanna 2005: Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv. København: Hans Reitzels Forlag s Katz, Jack 1988: Seductions of Crime. Moral and Sensual Attractions in Doing Evil. Basic Books, Inc., Publishers: New York Kyvsgaard, Britta 1992: Ny ungdom? Om familie, skole, fritid, lovlydighed og kriminalitet. København: Jurist- og økonomforbundets forlag Rådgivende Sociologer 2009: Unges sociale overdrivelser om vold i nattelivet. Rådgivende Sociologer 2008: Unge, vold og utryghed i nattelivet. En spørgeskemaundersøgelse blandt unge mellem 14 og 26 år. Sernhede, Ove 2007: Forstadens truende unge mænd. i: Social Kritik 108/2007. s Sandberg, Sveinung & Pedersen, Willy 2007: Gatekapital. Universitetsforlaget: Oslo Sandberg, Sveinung & Pedersen, Willy 2008: Gatekapital, Ungdomsforskning. Nr.1&2. Maj 2008, s

38 37 Staunæs, Dorthe & Søndergaard, Dorte Marie 2005: Interview i en tangotid i: Järvinen, Margaretha & Mik-Meyer, Nanna 2005: Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv. København: Hans Reitzels Forlag s Whyte, William F. 1943: Street Corner Society. The Social Structure of an Italian Slum. University of Chicago Press. Willis, Paul 1977: Learning to Labour. How Working Class Kids Get Working Class Jobs. England: Saxon House

39

Risikoungdom. v/rådgivende Sociologer

Risikoungdom. v/rådgivende Sociologer Risikoungdom v/rådgivende Sociologer SSP samarbejdet og social kapital SSP-samarbejdet er et samarbejde mellem forvaltningsområdet for børn & unge med særligebehov, skole og politiet. Formålet med SSP-samarbejdet

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

FØRSTE LED I FØDEKÆDEN?

FØRSTE LED I FØDEKÆDEN? FØRSTE LED I FØDEKÆDEN? En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper Maria Libak Pedersen & Jonas Markus Lindstad Justitsministeriets Forskningskontor Juni 2011 Første led i fødekæden? En undersøgelse

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning... Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Nærværende notat skal forud for DKR s knivkampagne 2012-13 præsentere den foreliggende viden om knive i nattelivet. For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

MARGINALISEREDE UNGES FORTÆLLINGER OM SKOLE OG HVERDAG

MARGINALISEREDE UNGES FORTÆLLINGER OM SKOLE OG HVERDAG MARGINALISEREDE UNGES FORTÆLLINGER OM SKOLE OG HVERDAG Lærere, pædagoger og marginaliserede unge muligheder og udfordringer i arbejdet med marginaliserede unges sociale kapital Oplæggets indhold En kort

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Ung i dag ung i Gentofte

Ung i dag ung i Gentofte Ung i dag ung i Gentofte Profil af unges trivsel i Gentofte kommune Netværkskonference på Center for Ungdomsforskning 30. marts 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Hovedspørgsmål Mit liv: Hvordan er

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Protection Training Academy. Kvinder, hverken spørger efter, inviterer til eller fortjener, at blive overfaldet og voldtaget.

Protection Training Academy. Kvinder, hverken spørger efter, inviterer til eller fortjener, at blive overfaldet og voldtaget. Protection Training Academy SAFE INSTINCT Selvforsvar for Kvinder Kvinder, hverken spørger efter, inviterer til eller fortjener, at blive overfaldet og voldtaget. Langt de fleste kvinder er sjældent bevidste

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00-17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk)

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk) Spørgeskema Unge 16-18 år (Dansk) Kære 16-18- årige din opfattelse, Godt at vide: Hvordan gør du? Eksempel: 15. Hvor stor en del af året bor du i dit boligområde? Hvad får du ud af det? 1 Først et par

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...

Læs mere

Om eleverne på Læringslokomotivet

Om eleverne på Læringslokomotivet Om eleverne på Læringslokomotivet LÆRINGS- LOKOMOTIVET Intensive læringsforløb Indhold Forord 5 Om at føle sig privilegeret... 6 Om at have faglige udfordringer... 8 Om at have personlige og sociale udfordringer...

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag H - Søren 00.06 Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.11 Søren: En ganske almindelig hverdag? 0014

Læs mere

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere

Interviews i forbindelse med observationer:

Interviews i forbindelse med observationer: Interviews i forbindelse med observationer: Lørdag d. 10. maj 2014 Alle interviews er foretaget på hjørnet mellem Istedgade og Viktoriagade og er foretaget af én interviewer, Mennan. Interview 1: Interviewpersonerne

Læs mere

Gadeliv blandt unge mænd fra Nørrebro

Gadeliv blandt unge mænd fra Nørrebro Gadeliv blandt unge mænd fra Nørrebro En historie om respekt Hakan Kalkan, Ph.d. stipendiat Sociologisk Institut, Københavns Universitet . Hvad driver de unge mænd fra udsatte boligområder ind i gadekulturen?

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 19.00 19.45 Oplæg g ved Charlie Lywood. 19.45 20.25 Gruppearbejde klassevis. 20.25 21.00 Opsamling i plenum. ldremøde.

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Nogle få input omkring unge, foreningsliv og udviklingspuljer! DUF 6.oktober 2011 Victor s

Læs mere

MENTORVÆRKTØJER ONLINE

MENTORVÆRKTØJER ONLINE S T O R I E S HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER ONLINE 12 ONLINE LÆRINGSFILM Mentorværktøjer har udviklet 12 onlinelæringsfilm, som trin for trin underviser i det at være mentor. Filmene gør mentor

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Der er nogle gode ting at vende tilbage til!

Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Artikel af Janick og Gitte Janick og jeg sidder over frokosten og taler, han fortæller lidt om, hvad hans tid på Parkvænget går med og hvordan han selv har

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood 17.00-17.45 Gruppearbejde klassevis 17.45 18.20 Opsamling i plenum. 18.20 19.00 SSP Furesø

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige.

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige. Køn (1) Pige (2) Dreng Hvilken klasse går du i? (1) 8. klasse (2) 9. klasse Hvor gammel er du? (3) 13 år (4) 14 år (5) 15 år (6) 16 år Hvad synes du om at gå i skole? (1) Vældig godt (2) Temmelig godt

Læs mere

Første led i fødekæden En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper

Første led i fødekæden En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper Første led i fødekæden En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper SSP konference d. 22. november 2012 Maria Libak Pedersen Baggrund Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet: Efter kommissionens

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler.

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. Bilag 2 T=Thomas A= Anders K= Kristian Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. K: Som sagt så kommer det til at handle om at være ung i Danmark

Læs mere

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 I: Hvilke nogle lektioner har I haft i dag? L: Hvilke nogle lektioner vi har haft i dag, vi har haft engelsk og samfundsfag.

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Hvad jeg tror om andre

Hvad jeg tror om andre Hvad jeg tror om andre Aftenens program - del 1 1. Hvad er SSP? 2. Hvordan ser virkeligheden ud? Medierne Din forestilling - Undersøgelserne 3. Ringstedsforsøget Skanderborg modellen 3. Sundhedsplejerskens

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015 Fællesskab Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2015 1. Indledning hvad er fællesskab? En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens selvforståelse

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Det er godt at man ikke kan komme for sent! Fragmentariske perspektiver på klubben som et frirum med struktur

Det er godt at man ikke kan komme for sent! Fragmentariske perspektiver på klubben som et frirum med struktur Center for Ungdomsstudier (CUR) Det er godt at man ikke kan komme for sent! Fragmentariske perspektiver på klubben som et frirum med struktur KL 18.april 2012 Center for Ungdomsstudier (CUR) Hvad er der

Læs mere

DEN SYNLIGE MOBNING DEN SKJULTE MOBNING

DEN SYNLIGE MOBNING DEN SKJULTE MOBNING Katrine rækker hånden op i dansktimen og får ordet. De andre i klassen vender øjne til hinanden og sukker højlydt. Nu igen er der en der siger, de andre griner. Katrine går tit rundt for sig selv i frikvartererne.

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort? Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

DIALOG ANBRINGELSESSTED

DIALOG ANBRINGELSESSTED DIALOG ANBRINGELSESSTED ANBRINGELSESSTED: Seksuelle overgreb Børn har ofte en god og livlig fantasi. De fortæller ofte i brudstykker om det, de har oplevet, set eller hørt. Børn tester de voksne, bl.a.

Læs mere

Dilemmakort. Sådan bruger I kortene

Dilemmakort. Sådan bruger I kortene kort Kortene er udviklet som en støtte til, at borgere, pårørende og medarbejdere på botilbud og boformer for hjemløse sammen kan tale om nogle af de dilemmaer og konflikter, der nogen gange opstår i samarbejdet.

Læs mere

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast 1 Bilag 1.1 Vignet 1. udkast Case Fase 1: Forventninger Yousef er 17 år gammel og er uledsaget mindreårig flygtning fra Irak. Yousef har netop fået asyl i Danmark og kommunen skal nu finde et sted, hvor

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

UNGE KVINDERS FORTÆLLINGER OM KÆRESTEVOLD INGER GLAVIND BO LEKTOR, PH.D. AALBORG UNIVERSITET

UNGE KVINDERS FORTÆLLINGER OM KÆRESTEVOLD INGER GLAVIND BO LEKTOR, PH.D. AALBORG UNIVERSITET UNGE KVINDERS FORTÆLLINGER OM KÆRESTEVOLD INGER GLAVIND BO LEKTOR, PH.D. AALBORG UNIVERSITET DET SKER IKKE FOR MIG når man snakker om voldelige forhold, så er det meget den der med, jamen hvorfor gjorde

Læs mere

Gadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014

Gadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014 Gadeplansarbejde hvad vil man med det? Marts 2014 Gadeplansarbejde er forskelligt fra kommune til kommune og har ofte flere dagsordner afhængig af hvem man spørger. I denne workshop vil du blive bragt

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

OM GRÆNSER TIL KLASSE

OM GRÆNSER TIL KLASSE UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN 1 OM TIL 0. 3. KLASSE 2 3 Hvad er grænser? Modulet indledes med en snak om ordet grænser. Her arbejdes med elevernes forforståelse af arbejdet med at mærke sine egne grænser. Bed

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere