NYHEDSBLADET for Stærmosegården. Årgang 4. Nr. 1. Januar 2015.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NYHEDSBLADET for Stærmosegården. Årgang 4. Nr. 1. Januar 2015."

Transkript

1 NYHEDSBLADET - for Stærmosegården Årgang 4. Nr. 1. Januar

2 Hvorfor dette blad? Vi har lavet denne særudgave af nyhedsbladet for at give jer et indblik i, hvordan trivslen er i jeres boligområde lige nu, og hvilken forandring I har været med til at skabe i området de seneste 4 år. Bladet indgår i den samlede evaluering af den nuværende helhedsplan. Denne evaluering er alene blevet til i kraft af interviews med beboere i slutefteråret Det har været en stor fornøjelse og meget indbringende at få indsigt i jeres forskellige meninger om og oplevelser af at bo i Stærmosegården anno Jeg har også været glad for den store tillid, I har vist mig med jeres meget personlige beretninger på godt og ondt og ikke mindst jeres store velvilje til at deltage i et interview ofte uden helt at kende præmisserne på forhånd. En kæmpe tak til alle jer 44 beboere, som jeg nåede at tale med i processen. Havde det været muligt, ville jeg naturligvis gerne have hørt eller muliggjort inputs fra alle ca. 865 beboere, men jeg håber, at I i stedet fremover vil give jeres meninger og ønsker til kende på anden vis via deltagelse i beboerdemokratiet og besøg i huset og hos os på kontoret. Interviewpersonerne er blevet udvalgt således, at der både er børn og unge fra 6-18 år, unge voksne fra år, voksne mellem 31 og 64 år (opdelt i forældre med børn til mindreårige og de øvrige) samt ældre 65+. Endvidere er der blevet lagt vægt på, at der i evalueringen både er beboere, der bruger Aktivitetshuset meget, lidt og slet ikke. I naboskabsundersøgelsen i 2011 fik I stillet spørgsmål inden for en række temaer blandt andet: generel tilfredshed, ressourcer, naboskab, accept af forskellighed og tryghed. Disse temaer er med til at sige noget om områdets sociale kapital - dvs. det sociale liv i området og de ressourcer, der er til stede, når alle beboere indgår i en samlet pulje. Spørgsmålene i interviewene er ligeledes stillet under disse overskrifter. Vi har lavet interviewene for at give jer mulighed for at uddybe jeres svar og som et supplement til den naboskabsundersøgelse, som vi forventer skal gennemføres i foråret De mange citater og eksempler er plukket direkte fra interviewene, men er af både praktiske og personlige grunde delvist anonymiseret. Interviewene er gennemført på tomandshånd (enkelte i par eller i gruppe) og har i gennemsnit været af en times varighed (børnene dog noget kortere). Det betyder, at jeg har fået rigtig mange informationer og gode pointer, som det desværre ikke er muligt at videregive i dette nyhedsblad eller formidle i en sådan form. Jeres inputs er dog hverken glemt eller spildt, da de vil blive brugt i det videres bestyrelsesarbejde og den kommende helhedsplan med mere. Bemærk: En mere nuanceret og uddybende version af denne evaluering, bl.a. med inputs fra ansatte og samarbejdspartnere, er undervejs. I vil kunne finde et eksemplar af denne i Aktivitetshuset eller på hjemmesiden inden for nærmeste fremtid. Rigtig god fornøjelse med bladet og tillykke med den store indsats i boligområdet i de seneste 4 år. Henriette 2

3 Ressourcer Hvad kan, vil og ønsker beboerne at bidrage med til fællesskabet? Målet for helhedsplanen var at få beboerne til at bruge deres ressourcer på at øge fællesskabet i boligområdet og give dem øgede kompetencer til at være aktive medborgere. Resultaterne fra naboskabsundersøgelsen i 2011 viste, at det dengang var et stort mindretal af de voksne 11 %, der ofte deltog i fælles aktiviteter i boligområdet. Samtidig viste det sig, at halvdelen gerne eller måske ville deltage i noget, hvis de blev opfordret til det. Det var et godt udgangspunkt i forhold til at arbejde med fælles aktiviteter og at engagere beboere til at stå for aktiviteterne. Interviewene med beboere viser da også, at faktisk alle på den ene eller den anden måde opfatter Aktivitetshuset og helhedsplanen som positive tiltag i boligområdet, som allerede har kommet eller kan komme nogen til gode hvis ikke dem selv. Hvad synes I om de forskellige tilbud, der har været under helhedsplanen? Der er blandt interviewpersonerne en gennemgående tilfredshed med eksistensen af de tilbud, som findes, dog har nogen fra starten haft en forventning om flere børn og ungeaktiviteter. Huset konkret betragtes som omdrejningspunkt for den evt. forandring eller forandringsproces, der har fundet sted i området, og personalet i helhedsplanen med fysisk placering i Aktivitetshuset vurderes som uundværligt i den henseende. Kvinde: Der skal ikke laves så meget om noget for enhver, ikke noget jeg mangler Ægtepar: De ting der er her kører fint og spændende ting, hele tiden noget nyt kun godt Kvinde: Der er ikke nogen steder at sætte nogen finger på, det synes jeg faktisk ikke, alt kan blive bedre, men jeg kan bare ikke lige se hvad der kan blive bedre lige nu, flere kunder i caféen Mand: Ved fra andre, at de har meget glæde af huset, synes det er en god ting, at der er sådan et tilbud til menneskene herude, det skal fortsat være sådan Kvinde Helhedsplanen og vores tanker med huset har spillet godt sammen Jeg er optimistisk ift. aktivitet i fremtiden, men huset uden helhedsplan havde betydet kun udlejningshus, der havde været banko og spilleaften måske.. Mand: Uden huset heller ingen helhedsplan hænger ligesom sammen. Lejligheden ikke samme evne som huset til at samle folk og hjælpe, at gå ind på et kontor føles som at gå ind på kommunen alligevel Personale betragtes som hjælpere og er personificeret. Kvinde: Annette gør bare alt. Hun er min højre hånd, dem jeg ikke selv kan henvende mig til af offentlige steder, der hjælper hun mig. Det er jeg rigtig glad for, for jeg tør ikke selv, har ikke selvtillid til det nu 3

4 Ressourcer Hvad kan, vil og ønsker beboerne at bidrage med til fællesskabet? Når det kommer til aktiviteter, tales der særligt varmt om dem, der er beboerdrevne som maddagen, banko, petanque og caféen. De betegnes som succeser, fordi der er stort eller stigende deltagertal også med gæster udefra, og fordi de tiltrækker en bred målgruppe. Kvinde: Her kan alle være med på tværs sikkert et plus Ældre mand: I starten negativ over for petanquen, men må erkende, at det er største succes sammen med banko, må hænge sammen med interessen hos dem, der startede det op. Mand: Der er taget mange tiltag, men ud af hvor mange der bor her, for få der benytter det ærgerligt...der må være 100 ud af de 800, der godt kunne tænke sig en anden hverdag engang imellem Børnene (7-12-årige) stiller adspurgt ikke selv de store krav til aktiviteter, men udviser taknemmelighed ift. den voksenkontakt med de ansatte, der har været. Mand: lidt synd at børn-ungeaktiviteter ikke er kommet op at køre som tanken var fra starten af måske nemmere hvis familien er med inde over. Allan forsøgte med arrangementer, hvor børn ikke bakkede op Yngre mand: Meget mere livligt herude for børnene. De plejede at løbe og skrige mellem blokkene, men er nu forsvundet efter huset er kommet holder til heroppe efter skole. Pige: Kunne godt tænke mig en fodboldbane udenfor, for elsker at spille fodbold det er nok det eneste, der mangler Allan var sjov og en sød voksen, god til børn, venlig og hjælpsom. Pige: Ved der er mange, der godt kan li at komme heroppe, jeg kan selv godt li at komme heroppe Hvis bare man har tid, tror jeg, der er en masse sjovt at lave heroppe, nu er skoletiden blevet lidt længere, men hvis bare man kom, kunne man godt lave en masse hygge. Pige: Kommer an på hvilken dag, der kommer aktivitet, om vi kan deltage. Jeg har brugt huset meget...også aktiviteter sammen med Allan kan dog ikke huske hvilke rigtig sjovt at være her. Det frivillige og spontane initiativ er sjældent, men noget, der huskes og sættes pris på hos især børnene. Pige: Pludselig sidste sommer blev der arrangeret rundbold henne på sportspladsen kan ikke huske hvem der stod bag, men det var Klingstrupvænget mod Rødegårdsvej meget sjovt kunne godt tænke mig det igen om sommeren Hos de unge er det, der tales varmest og mest succesfuldt om, de tidskrævende én-til énfunktioner, hvor der selvsagt ikke med én ansat / to ansatte har været tid til at nå alle eller ret mange. Ung pige: Allan og Annette har hjulpet med ansøgninger. De var søde at snakke med, meget forstående ift. andre voksne, min far er jo bare min far, lettere at få hjælp andre steder end derhjemme... Ung mand: Mig og Allan har været oppe og træne sammen, vist i sommers, i et fitnesscenter herovre, sjovt nok, det var det, savner det engang imellem vi snakkede om skole og mit liv, det var godt jo.. Allan har hjulpet mig, for havde det ikke været for hans skyld, havde jeg været et dumt sted nu. Yngre mand: Værkstedet kunnet godt være dedikeret noget mere ift. de unge...mere struktur, gider ikke vente i 20 min. på hjælp. 4

5 Ressourcer Hvad kan, vil og ønsker beboerne at bidrage med til fællesskabet? Hvad hindrer brug af tilbuddene? Der er den udbredte holdning blandt beboerne, at det bliver svært for ikke at sige umuligt at nå en hel del, fordi de simpelthen ikke har lyst. Der er der også nogle stykker, der proklamerer, at de for en stor del trives i eget selskab, men meget få afviser totalt at benytte sig af tilbud af en eller anden art. Grundene kan være: manglende tid, manglende tilbud der passer til mig, manglende kendskab til tilbuddene, de øvrige brugere, manglende tro på virkningen af tilbuddet Kvinde: Kom i så mange foreninger, før det her kom, i Bolbro, at det skipper man ikke sådan lige gymnastik, fredagscafé i Ansgar Kirke foredrag og stolegymnastik, Søjlehusets pensionistklub Yngre mand: Kunne godt tænke mig at fortsætte i værkstedet, men pt. ikke tid...min mor sidder i kørestol og har brug for hjælp Ung pige; Jeg dækkede op til møder, hentede mad, lavede mad var rimelig glad for det, men fik så mit eget job, så ikke rigtig haft tid til at komme her mere Yngre kvinde Har ikke tid til at deltage i mere for skal hente søn kl. 4 og lave mad Yngre mand: Kliken været oppe til et møde en gang, men intet for unge mellem år. Gider ikke banko, dart, pool, petanque for ældre fyre værkstedet ikke for biler, kun knallerter. Det jeg gerne vil, koster penge. Yngre kvinde: Ved ikke, hvad jeg skal bruge huset til. Ikke aktiviteter for os unge. Vil deltage, hvis kurser og foredrag er relevante for mig Mand: Jeg læser aldrig nyhedsbladet, ryger i skraldespanden med reklamer. Jeg har ikke lyst til at kigge i det, er ikke så god til at læse, men læser billeder Kvinde Jeg har aldrig kigget på opslag i opgangen tidligere, gad ikke, havde ikke tænkt, at man kunne bruge beboerhuset sådan til at snakke etc., men nu hvor jeg er begyndt at komme her, synes jeg, det er et rigtig dejligt sted...hvis folk kom her, ville de forstå, hvad der sker her, for de ved ikke, hvordan det fungerer, og hvordan de kan få hjælp.. Enkelte interviewpersoner problematiserer, at huset og mange af aktiviteterne er åbne for alle, idet der er bestemte persongrupper, man ikke har lyst til at omgås. Det er endvidere en hindring for personer med social fobi og angst, at en del aktiviteter lægger op til stort deltagerantal. Kvinde: Jeg bruger ikke huset pga., at jeg ikke kan magte så mange mennesker, specielt når dem på Klippen er med Kvinde: Man kan jo ikke forbyde nogen at komme i huset, men sådan en som X det er ikke en type, man har lyst til at være i selskab med Kvinde: Jeg kan jo ikke sige til dem deroppe, at de bliver nødt til at gå hjem, fordi jeg ikke har det så godt med mange mennesker 5

6 Ressourcer Hvad kan, vil og ønsker beboerne at bidrage med til fællesskabet? Udover deltagelse i de faste aktiviteter fortæller en del beboere om, hvad de personligt og specifikt har fået ud af helhedsplanens tilstedeværelse i området i den 4-årige periode håndgribeliggjort vha. opførslen af Aktivitetshuset og det ansatte personale i huset. Patrick, 19 år, går på Teknisk Skole grundforløb til smed, næsten lige flyttet til Hjallese til sin kæreste, har ellers boet i området siden 2000 med mor og søster, har meldt sig ind i boligforeningen mhp. at vende tilbage Jeg har ikke selv deltaget i aktiviteter, ikke haft tid I starten sagde huset mig ikke noget, kan ikke helt huske, hvordan jeg blev obs på det, måske noget med min mors kæreste at gøre, som var i bestyrelsen. Jeg havde kontakt med Allan via noget skoleværk min mor havde sagt, jeg skulle gå herop og pga. værkstedet. I starten var mig og min kammerat meget heroppe og lave knallerter, så begyndte han at snakke med os enkeltvis, og fordi jeg skulle starte på Teknisk Skole sidste år, tog han med mig ud til UUO-vejlederen.. og med ude og søge lærepladser, hvor sat en hel dag af til det sust rundt, og så fordi han går op i motorcykler, så har vi lavet et eller andet på hans motorcykel eller min eller Mikkis knallert, tog også med mig i retten, da jeg skulle det sidste gang...det var fedt nok at have en at tage med der Monika, 41 år, kontanthjælpsmodtager, har boet i boligområdet i snart 10 år, bor alene Det var først petanque, der fik mig til at ændre mening (om huset red.). Jeg stod jo bare derovre på den anden side og drak nogle bajere, og så ser jeg alligevel nogle mennesker over hækken, der hygger sig gevaldigt ved at gå og trille nogle kugler, og stille og roligt kommer jeg ind på den måde, fordi det ser sgu skide hyggeligt ud, så var der lige pludselig noget banko, nej hvor sjovt mand, hvor man den første aften vinder 3 præmier, og så begyndte der at komme det der mad om mandagen, rigtig rigtig dejligt efter en weekend, nogle gange er mandag altså en stresset dag, ej hvor dejligt at man kan lægge en 20er og gå op og få en portion mad, så har der været nogle ture, sommerture vi har været på, udflugter, man lærer også andre mennesker...lige nu er jeg bare så glad for caféen, det der med at man er en del af det, man føler når man kommer her, at man er en del af huset fuldstændig...og så får man det jo godt. Jens, 33 år, ledig og skal til at studere, har boet i boligområdet i 5 år, bor med bofælle Jeg bruger ikke som person huset voldsomt meget, men er stadigvæk frivillig herovre og nyder at være det, men er her som bruger ikke særligt meget.. Mest af alt er der faktisk en ret selvisk grund til, at jeg er frivillig herovre, altid været ret social, ikke et problem at få kontakt til mennesker og snakke med dem, men tålmodighed er mig ekstremt svært, min fars temperament og en kort lunte. Hvis jeg føler folk ikke lytter efter, hvad jeg siger, bliver jeg meget frustreret og egentlig sur, så en personlig træning for mig at sidde på huset og være med til at gentage for de ældre kan hurtigt glemme hvis jeg går 2 skridt frem. I starten skulle jeg sidde og tælle til 10, men meget et spørgsmål om personlig udvikling, og det at lære fra sig er den bedste måde at lære nye ting på - ser egne fejl, hvad jeg ikke havde tænkt på. Jeg lærer nye ting om det medie, jeg sidder og arbejder med på 16. år, og hvad folk tænker ved det, jeg siger til dem.. Synes i hvert fald, at det personligt har udviklet mig meget at tale med mange forskellige mennesker fra forskellige baggrunde, samfundslag nogen med sprogbarrierer, nogen med aldersbarrierer, nogen der bare er stædige fundet ekstremt spændende. 6

7 Ressourcer Hvad kan, vil og ønsker beboerne at bidrage med til fællesskabet? Barbara, pensionist, af polsk oprindelse, har boet i området i 10 år, bor alene Jeg kom til huset pga. nysgerrighed, var blevet spurgt om, hvad vi ville bruge huset til, så ville se, hvordan det fungerede spændende. Kendte kun Annette før kvindeklubben, sagde hej til hende og engang imellem brugte jeg deres kopimaskine eller Allan hjalp med min private computer.i kvindeklubben kom vi kvinder til at kende hinanden, tænker at mange er ensomme, også hvis de bor med en mand og kommer her til DK. Da vi lavede konfekt, grinte vi det var meget hyggeligt, havde ikke andet fællesskab med kvinder tidligere i huset. Godt at man kan sy på maskiner.. Vil fortsat gerne komme i systuen, men nu kommer der bare nogen enkeltvis og beder om hjælp, har det fint med at hjælpe.. Kommer også for at snakke med jer i huset Annette, Henriette savner at snakke med flere og søger selskab, men ved godt, at jeg forstyrrer, når jeg henter computer.. Peter, 38 år, chauffør, har boet i området i 10 år, bor med sin datter Jeg var med fra starten til møder ovre i Klingstrupvænget. Jeg kommer i huset, dels fordi jeg altid har haft det sådan, at jeg gerne vil hjælpe der, hvor der er brug for det. Jeg var fodboldtræner for drenge og piger i B Jeg er meget sådan at se andre mennesker være glæde og så samtidig få en anerkendelse og et skulderklap, det er noget jeg personligt godt kan li og føler,at jeg udvikler mig som menneske ved at være med i nogle forskellige projekter Synes selv jeg har gjort et stort stykke arbejde heroppe i huset med mange forskellige ting lige fra at bestille øl og sodavand fra Albani til sommerfest til at lave aktiviteter i huset for voksne og børn Freja, 11 år, elev på Rosengårdskolen, har boet i området i ca. 5 1/2 år, bor med sin mor Jeg har ikke været så meget i huset fornylig, men førhen temmelig tit. Var med til overnatning, men sov her godt nok ikke, da jeg var syg, var nogle gange med i pigeklubben når jeg kunne. Mig og Uyenmi har tit været oppe og bage pandekager sammen med Allan, engang med Annettes niece Allan har hjulpet med at finde en voksenven, ved ikke hvordan vi tænkte på det, men min mor og Allan talte om det og så har jeg fået en der hedder Anders, han er rigtig flink.. Zakira, 39 år, af pakistansk oprindelse, læser til socialrådgiver, har boet i området i 13 år, bor med sin mand og to børn Jeg har brugt huset til at få hjælp til uddannelse, kan ikke søge hjælp til det hos hvem som helst. Jeg har brugt huset til at få hjælp til at forstå ord hos Henriette og Annette, fået hjælp til at skrive ansøgning og rette min opgave, hjælp til at forklare noget i mine bøger. I starten var jeg meget nervøs, når jeg kom her. Vidste ikke i hvor høj grad, jeg kunne få hjælp, er ikke så åben, men kiggede på de andre, der kom her og drak kaffe og spurgte om mange ting. Så efterhånden begyndte jeg også at spørge og gik videre og videre, lidt et varsomt mennesker og i tvivl ift. kultur, hvad jeres grænser er. Lige nu meget målrettet ift. fremtiden kommer her for at se, hvordan I arbejder med andre folk, ikke kun fagligt, bliver nok mere interesseret i det fremover, fordi det er relevant for min fremtid 7

8 Ressourcer Hvad kan, vil og ønsker beboerne at bidrage med til fællesskabet? Lyst / behov for at engagere sig i boligområdet? Ganske som naboskabsundersøgelsen viste, giver rigtig mange beboere direkte forespurgt fortsat udtryk for, at de gerne vil engagere sig, men den enkeltes livssituation er afgørende for, om man griber muligheden, ligesom det betyder noget, at man bliver anerkendt for sin indsats, og hvordan man oplever samværet med de øvrige beboere, frivillige og ansatte Kvinde: Jeg er ikke så obs på ændringer, for før havde jeg fokus på arbejde og en syg mor, har mere fokus i området som sygemeldt mere tid til at engagere mig nu Ung kvinde: Jeg begyndte først at bruge huset, da jeg var højgravid Kvinde: Når man er kontanthjælpsmodtager, skal de følge op og så kunne jeg godt mærke at de ville have mig i gang, og jeg følte mig absolut ikke klar til det, så får jeg pludselig en idé og siger:.. Vi har et Aktivitetshus og der er jeg nede som frivillig. Det startede med en time om ugen, og jeg er her stadigvæk Mand (aktuelt ledig): Jeg er frivillig herovre, ikke en del af min eller husets plan men blev en del af begge to, fordi nu var huset der,og jeg kunne hjælpe, og så gjorde man jo det Ældre mand: Før kunne jeg godt få tiden til at gå, havde en kolonihave dengang, men ikke siden min samlever døde. Jeg startede med at gå med sedler, da A og A var i lejligheden. Annette spurgte mig.. Yngre mand: Jeg hjælper, hvor jeg kan, har gjort klar til maddag og hjulpet med at vaske op, været med i værkstedet.. Kunne ringe hvis brug for hjælp. Kvinde: Jeg har svært ved at deltage i mere, for jeg er ikke rask, kroppen er træt, derfor kan jeg ikke komme fast i huset og hjælpe mere, selvom jeg gerne ville. Mand: Hagen er, at når man engagerer sig meget og gerne vil hjælpe til, så er der den forventning, at næste gang der er noget, så kommer jeg og hjælper til, men det gør jeg ikke, for du er også nødt til at sige fra folk kræver bare ind, mens mange af dem sidder på deres flade røv og laver ikke en skid og har fri til hverdag Bliver så irriteret over, at man ikke lige kan komme ned og give et nap med der føler jeg lidt, at det er Tordenskjolds soldater, der skal gøre tingene altid Ældre Mand: Jeg skal ud med sedler det er der jo ingen andre, der gør. 8

9 Ressourcer Hvad kan, vil og ønsker beboerne at bidrage med til fællesskabet? Mand: Jeg har været i bestyrelsen i næsten 5 år altid syntes, at hvis man gerne vil have ændret nogle ting, så må man hen, hvor man kan få indflydelse. Man kan kun brokke sig, hvis man vil gøre noget ved det. Jeg er ikke blevet træt af det, vanvittig spændt på hvad der skal ske nu med sammenlægningen Har startet vores petanqueklub op, nu caféen, og jeg går lidt til hånde i værkstedet lidt hyggeligt.. Det der i højeste grad kan få de frivillige til at miste gejsten er kritik og manglende anerkendelse fra de øvrige beboere. Mand: Får kun ubehageligheder ud af det, folk tager sedlerne ned, bliver mut over det, når jeg bare passer mit arbejde Kvinde: Vi mangler at få bredt ud, hvad vi egentlig går og laver, tit negligeret Mand: nogle siger, at de ikke vil blande sig i det, fordi de ikke vil hakkes ned ved at bestemme Yngre mand: tidligere selv frivillig i bankogruppen, men blev mødt med dårlig stemning og bebrejdelser, når jeg ikke kom, selvom jeg havde meldt fra på forhånd, fik dårlig samvittighed, og det gad jeg ikke Fastholdelse af de frivillige: Umiddelbart er man på bar bund, når det gælder midler til aktivt at fastholde de frivillige. Mand: De fleste vil rigtig gerne være med til det og springer så fra, den samme lille håndfuld der skal trække læsset. Vi kunne sagtens bruge flere hænder til at deles om det. Ved ikke, hvordan man kan holde på dem, for vi får den opbakning, vi skal bruge fra huset. Kvinde Der er mange årsager til at springe fra: ikke overskud, sygdom, bare nok i sig selv, ikke lige magte Af interviewene fremgår det, at den mest udbredte grund til at fortsætte det frivillige engagement er, at det er hyggeligt at være med, og at man kommer til at kende flere ligesom ved deltagelse i aktiviteter. Først herefter kommer indholdet i den pågældende aktivitet. Nogle oplever som bonus, at de får det bedre med sig selv. For den frivillige er det dog også tilfredsstillelsen ved at sætte sit præg og gøre en forskel, der er det afgørende og så til dels en ansvarsfølelse for det opnåede. Kvinde Jeg har fået det bedre helt sikkert, blevet mere udadvendt igen, caféen har absolut givet det sidste boost... når det kører får man en større vennekreds, møder fantastiske mennesker. Det er rart, at der er brug for en, når man har overskuddet til det, at kunne glæde andre også, for får lige så meget tilbage igen - for det meste i hvert fald.. selvom det også er hårdt 9

10 Ressourcer Hvad kan, vil og ønsker beboerne at bidrage med til fællesskabet? Enkelte interviewpersoner er af den opfattelse, at de ingen forskel kan gøre og ingen indflydelse kan få, hvorfor de ikke eller ikke længere forsøger på det. Kvinde: Jeg har været til afdelingsmøder, men ikke de sidste år, for gider ikke spilde min tid på det. Jeg har aldrig selv haft lyst til at stille op til afd. bestyrelsen, dels er jeg for syg, dels for gammel, orker ikke alt det der. Kan godt se, at det er svært at få nogle ordentlige folk ind, for det er ikke andet end ævl, bøvl og vrøvl og ballade, så er der jo ikke nogen, der gider Ældre kvinde og ældre mand: Vil ikke deltage i fællesspisning ude, hvis det kom nu, fordi blevet ældre, harmonerer jo ikke sammen med de unge...tror de er ligeglade med de par ældre, der er tilbage her.. Kvinde: Jeg har ikke været til afdelingsmøder tænker ikke en skid indflydelse alligevel, der sker ikke en skid, også hørt fra andre. Petanqueklubben har fået i hoved og røv bænke, rygepavillon, rækværk etc. undrer mig at det hele ser så fint og flot ud heroppe men ingen andre steder Vi har (også) bidraget til evalueringen via interview! 10

11 Vi har (også) bidraget til evalueringen via interview! Samt yderligere 2 drenge, 3 kvinder, 1 yngre kvinde, 2 ældre kvinder, 1 mand, 1 ældre mand, som ikke er at finde på foto! 11

12 Naboskab Hvordan er forholdet til dine naboer? Naboskabet er interessant i forhold til helhedsplanens mål om at styrke fælleskabet i området og bryde isolation og ensomhed. Naboskabsundersøgelsen fra 2011 viser, at lidt over 50% hilser på de fleste, og at en meget stor del i nogen grad føler sig respekteret af sine naboer. Hvad er vigtigt for et godt naboskab? Respekt Et af de afgørende begreber, som går igen i interviewpersonernes beskrivelser, er respekt. Det defineres nærmere ved den adfærd, som er udpræget i området som f.eks. høflig hilsen. Yngre kvinde: Vi kender hinandens grænser ved hvem man ikke skal træde på.. Blev klaget over efter den første uge pga. at jeg hørte musik, begyndte så at lære naboernes grænser at kende og har indordnet mig efter det, vil ikke træde nogen over tæerne Yngre kvinde: bedre at snakke med nogen for at være flink end slet ikke Kvinde: har mange jeg snakker med i området, bl.a. møder i kraft af traveture med hunden, oplever mange positive glade mennesker, en tur på 10 min. kan let blive til en tur på en 1 time for får lige vendt dagens nyheder.. En hundelufterven har jeg fået, snakker godt sammen hun var ellers en man bare sagde hej til 12 Mand: Går tur med hunden 4-6 gange om dagen og kommer så i snak med naboer, så står vi lige og snakker 5-10 minutter og går videre måske til den næste, nogle gange må jeg bede dem holde kæft. Vi snakker om alt muligt mellem himmel og jord ofte om de forskellige beboere herude, eller hvis der er sket et eller andet, hvis en er blevet syg, meget sladder, men ikke ondsindet.. Ægtepar: uddyber flere måder succesfuldt at komme til at kende andre beboere på: via huset, Klippen, bare ved at være i området, gå hen og sige dav, når man her en hund falder man i snak en del betydning, via banko også efterhånden fået et stort netværk Yngre kvinde:...alle snakker med alle næsten, man skal selv gøre noget for at komme ind, ikke som andre boligkomplekser herude helt vildt lækkert, man er søde og flinke, passer på hinanden hjælper hinanden det kan jeg godt lide.. Mand: Naboskabet er godt, men folk har en forpligtelse selv til at dyrke naboskabet, sige hej hvordan går det, være sød og rar, hjælpe hinanden, holde døren etc. Kvinde: Nemt at komme i kontakt med andre når åben, siger hej selv, så er andre også imødekommende.. Kvinde: Der er også meget mere ro nu, måske også fordi folk, der bor i området er begyndt at snakke med mig og hilse på mig, før i tiden tog de lidt afstand, fordi jeg ikke kendte nogen Jeg er blevet lidt forandret, mere åben over for folk..

13 Naboskab Hvordan er forholdet til dine naboer? Hjælpsomhed: Der findes i interviewene utallige konkrete eksempler på udfoldet betænksomhed og hjælpsomhed blandt naboer og på tværs af generationer især i opgangene, hvilket positivt kan tolkes som kendetegnende for området. Det gælder bredt i naboskaren ift. foræring af brugt tøj og tilbehør og smagsprøver og deciderede tjenester og indgåede aftaler blandt mindre grupper (opgange) eller enkelte personer. Yngre kvinde: havde lidt frygtet at flytte herud, hvis ikke man kunne snakke med sine naboer, men synes vi er kommet godt ud af det. Folk var flinke til at hjælpe med at flytte ind, fik jakke til min hund benovet over at få noget gratis.. ik- Yngre mand: Vi holder døren, hjælper hinanden f.eks. hvis man ke kan åbne egen dør, når man er beruset og hjælper X med hendes scooter hyggeligt Pige: Jeg er særligt glad for X og Y, fordi min far kendte dem, og så lærte jeg dem automatisk at kende. Jeg er altid kommet til X, når min mor og jeg har skændtes, en morgen løb jeg i sne i strømpesokker hen X, kan altid komme til hende, hvis der er noget Kvinde: Naboen kom med en fødselsdagsgave til min søn, fordi vi havde flag på døren Kvinde: En udenlandsk familie gav jeg en dag noget drengetøj, som min var vokset fra.. Kvinde:.. Tager gratis hundemad med fra varmestuen til min underbo, vil også tage med til hende næste gang, for hun er også en ældre kvinde, mener ikke at jeg skal være sød, ikke grund til det, men hun er jo bare min nabo, så hvorfor ikke tage det, når det er gratis.. Kvinde Vi hjælper hinanden i går da jeg var stresset og ikke havde fået købt ind, så kom naboen med en portion millionbøf.. Ægtepar: Når lige bagt boller kommer vi ned med nogle til naboen eller omvendt, lægger presenning på kørestol, når hun kommer hjem og hvis de kommer med ilt, kan de bare ringe på hos os.. Mand: handler for nabo af og til Kvinde: I vores opgang hjælper vi hinanden. Da naboen havde dårlig ryg, vaskede jeg for ham i 5 uger Kvinde: Fantastisk naboskab i opgangen gode bekendte, hvis der er noget, ringer man, råber eller banker i loftet betryggende Mand: Den ældre dame kender mig, kommer ikke så meget ud og er gangbesværet nogen snød sig ind i hendes lejlighed 2 gange og lavede røveri, så der blev skabt et naboværn, blev lidt selvjustits, vi lovede at stille alle gutter, hvis der sker noget med hende hun har været udsat nok Ældre kvinde: Har aftale med naboen om at skulle lukke vinduet op, så man kan se, om der er liv i os, her om vinteren ringer vi i stedet. Brug for aftalen med naboen, da jeg brækkede mit ben (mine børn var rejst på ferie) og skulle passe kaniner, måtte ringe efter naboen til at hente mad til dem; vi snakker meget sammen, men ikke så tætte at vi har nøgler, drikker ikke engang kaffe sammen.. Kvinde: Hvis en person ikke er blevet set et døgn eller to, og du er vant til at se vedkommende, tro mig, de er nede og ringe på for at se, om vedkommende ligger syg eller er taget på ferie. Det er den der opmærksomhed den har bredt sig lidt ud i området nu til 13

14 Naboskab Hvordan er forholdet til dine naboer? Hvad kan modarbejde det gode naboskab? Tætte venskaber Dårlige erfaringer med at have etableret venskaber i boligområdet, eftersom de kan blive konfliktfyldte og gå i stykker og dermed skabe en decideret akavet og belastende stemning efterfølgende, ligesom der kan være angst og forbehold for, at tættere relationer kan afstedkomme uønsket sladder. Mand: Det er så mærkeligt, man prøver på at hjælpe folk, og så bliver det misforstået den anden vej, man skal passe på ikke at trække hånden frem, jeg har hjulpet ham med både penge, og alt det der er jo sådan noget, man ikke ser igen, så må man jo bare lære at lade være med at hjælpe folk åbenbart Siden dengang har jeg ikke snakket med ham.. Ældre kvinde: Jeg taler med alle heroppe men aldrig kommet sammen med nogen privat, for så kunne 1 fjer blive til 5 høns, hvis snakket om noget. Kunne ikke ønske mig det anderledes end at snakke fra køkkenvinduet Kvinde: Man kan ikke have tillid til de typer, der bor herude (generelt) - der er for meget nysgerrighed og sladder Mand: Ved godt der er nogen, der er skide uvenner, ikke noget at gøre ved, så må man gå hver til sit og lukke sin dør, at de så bliver skide ensomme, det må de jo om Yngre mand: Jeg trives for mig selv og sammen med andre, låser hoveddøren for at få lov at være mig selv Yngre mand Jeg har gode venskaber og gode hej-personer, har ikke lyst til mere åbent naboskab, så aldrig fred og egenrum. Mand: Man skal ikke undervurdere, hvor grænseoverskridende det er at invitere folk ind i egen intimsfære, de 4 vægge, min personlige boble, især for folk der ikke er specielt sociale. Huset er mere neutralt at invitere til og drikke en kop kaffe sammen i en fælles intimsfære.. Sprogbarrierer og kulturelle forskellige kan give udfordringer i naboskabet Ældre kvinde En lørdag eftermiddag 20 kinesere der griller på terrassen nedenunder og snakker, så man bliver nødt til at lukke døren og holde sig inde ved jo med de der, at de holder sammen, men skal alligevel tage hensyn til andre, frygteligt at høre på det der yin yin yin en hel eftermiddag. De vil ikke forstå, når vi siger noget til dem, og det kan jeg godt forstå, for de taler deres sprog indbyrdes og lærer aldrig dansk så har opgivet og siger nu bare goddag Yngre kvinde: Mad stinker helt op i min lejlighed indvolde og friture Mand og kvinde: Snakker ikke meget med folk med anden etnisk baggrund, deler ikke deres omverden, kan lige sige hej Mand: Der skete ændringer, da fremmede fra Vollsmose flyttede herud. Vi kan jo ikke tale med dem 14

15 Naboskab Hvordan er forholdet til dine naboer? Svært at være ny det kan tage tid at komme inden for i varmen som ny beboer Kvinde I starten vi boede her, fik vi 2 klager pga. børnene, larm op ad trappen...pludselig havde alle skrevet under på papirer, og de kendte os ikke (kun boet heri 2-3 måneder) - var chokeret over ikke at have fået besked først Måske i starten kendte de os ikke og var derfor hurtige til at sige fra.. Måske har der aldrig boet nogen med små børn selv i denne opgang.. Vant til ro og måske bange for nu at skulle opleve larm Kvinde: Jo længere tid man bor her, jo mere kendskab, og så kan man hilse man skal bo her et stykke tid før accept. Tidligere var mine børn meget larmende, og vi fik tilråb gennem vinduerne Kvinde: Tager tid at lære nogen at kende, men ikke noget, der har ændret sig. Mand: Sagde selv bare hej til mine naboer og spurgte til dem fra start, hvis ikke så åben kan man godt komme til at gå lidt for sig selv. Mand: De første år jeg boede i lejlighed, gik jeg over og bankede på og sagde, at jeg lige var flyttet ind i opgangen, og de gloede bare dumt på mig, så nu gider jeg slet ikke, nu må de banke på, hvis de vil noget. Misundelse blandt beboerne kan give skår i naboskabet Mand Der er noget misundelse og altid nogen, der har en anden mening, det er svært herude, og det er svært at gøre alle tilfredse hvis den ene gruppe får ret, bliver den anden gruppe sur.. Ældre mand: Meget mere sammenhold herovre pga. petanqueklubben stor klike for dem selv, men de øvrige frivillige holder ikke sammen, mangler fællesskab Kvinde: Åbenheden kunne godt være bedre i petanque, for tror mange har det som jeg havde i starten, at det var deres, det er jo helt forkert opfattelse, for der skal være plads til alle Yngre mand: opdelt i kliker huset / skuret Petanquebanen, skuret, multibanen alt sammen for andre Mand: Ikke en klike, for kun hvis der er 5 ud af en gruppe på 25, der kun taler med hinanden.. Ældre mand: Misundelig på dem, der har fået terrasser for tidligere stemt om at få altaner kan lukke hunden derud, men nu ud at gå med hunden hele tiden Ældre kvinde. de kan kræve ind og kræve ind og får honoreret alle deres krav de har både fået drikkeskur, rygesalon, petanquebaner, hundelund etc. der bliver ikke lavet noget over hos os. Trappen til kælderen er ved at smuldre væk.. 15

16 Accept af forskellighed Er det ok, naboen ikke lever som mig? Manglende accept af forskelligheder kan være hindrende for at opnå et godt naboskab. Naboskabsundersøgelsen i 2011 viser rimelig rummelighed overfor forskelligheder. Narkomaner var den mindst accepterede gruppe. Interviewene giver indtryk af, at der generelt er stor rummelighed ift. forskellighed og en glæde over, at det er sådan, men at rummeligheden også har sine begrænsninger. Der er en vis sammenhæng mellem brug af huset og frivillig aktivitet og nedbrudte fordomme, men det er naturligvis på det individuelle plan /koncentreret om enkeltpersoner, og dem, der har haft den største succesoplevelse, er selvsagt de marginaliserede, som har oplevet, at andre har ændret syn på dem. Yngre mand: førhen var der ikke nogen, der gad tale med junkierne og spritterne, meget skilt ad. Vi kendte dem og hilste på dem, nu nogle af dem fået større indflydelse på huset, begyndt at snakke med dem, fordi de er begyndt at komme i huset hele tiden giver et andet sammenhold. Det føles i hvert fald sådan. Kvinde: Ja, jeg har ændret syn på nogle naboer, men ikke pga. helhedsplanen, men det kursus (kursus i kommunikation og konflikthåndtering for de frivillige red:) jeg har været på, at man er begyndt at tænke over den jargon, man bruger, at man skal passe lidt på, at folk faktisk kan blive skræmt.. Yngre kvinde: Synes man er rimelige til at tage alle ind har f.eks. polakkere, indvandrere, en gammel dame og en enlig far og en enlig mor i vores opgang Udenlandsk kvinde: Føler os ikke fremmede ift. danskerne, et sted åbent for udlændinge.. jeg har oplevet at blive diskrimineret i andre områder også lidt på studiet, deres kropssprog og talemåde siger det Yngre kvinde: Oplever ellers at der er nogen, der peger fingre hårdt at være ung mor, man bliver kigget på med piercinger, tatoveringer og cigaret, men ikke herude Kvinde: Godt at der er så mange forskellige ting: alkoholikere, hashmisbrugere, etniciteter viser mangfoldigheden i samfundet og en fin ting at kunne vise sine børn Yngre mand: Det må ikke være sådan nogle fintfølende mennesker, der skal flytte herud nogen fra et meget fint kvarter ville gå helt i panik Folk herude klager ikke på samme måde, har holdt fest 4 dage i træk uden klager. Når man bor så tæt sammen, som man gør, er der nogle ting, man bare må acceptere Yngre mand: hvis 3 i opgangen sælger hash, er der ikke så meget at gøre. Du kan ikke bede dem om at holde op, kun være flinke over for dem. Kvinde: Der er nogle konger, der styrer det hele har boet her i mange år. De gør som det passer dem Jeg passer mig selv omgås ikke de personer. 16

17 Accept af forskellighed Er det ok, naboen ikke lever som mig? Hvad / hvem har man fordomme over for og hvorfor? Tonen over for og omtalen af folk, der er anderledes end én selv kan være overraskende hård, fordomsfuld og afstandtagende. Det forklares i høj grad med tidligere negative oplevelser og erfaringer med enkelte personer. Ung mand: Ikke racistisk (er selv kammerat med nogen), men kan bare ikke snuppe sådan nogle tossede aber tror det er fordi jeg tit har set episoder i byen og selv er blevet overfaldet af 7-8 stykker. Mand: Meget konfliktskabende at gå hen og kommentere andres afhængighed, men hvis det påvirkede mig eller mine børn, ville jeg nok påpege det alligevel Aldrig forstået at Klippen er blevet en accepteret del af kulturen herude, hver gang jeg har kommenteret på det, er jeg blevet mødt med afvisning, himmelvendte øjne eller den her: de skal også have lov at være her...ingen god måde at løse det på, for skal fokusere på de folk, der har et problem, og bare ikke sjovt for dem, der skal tage sig af det og dem, der har et problem, for de bliver mindet om det. Lige nu en glidende accept. Yngre kvinde: Hvis man laver noget forkert, er sammen med de forkerte, går det ud over ens ry, vil undgå at folk kender min historie været i et meget forkert miljø, vil helst lægge det bag mig.. Vil ikke selv have det ry at sidde deroppe (på Klippen) - ikke behov for det, men lært at leve med at de er her, skal ikke pege fingre af det, ikke gøre sig uvenner med nogen.. Yngre mand: Du kan komme til at gå ind til nogen forkerte, et dårligt selskab uden at vide det, nogle du lukker ind og andre ikke, bange for at blive taget af politiet Pga. både alkoholikere, stofmisbrugere, transvestitter, pyromaner, indbrudstyve, voldsforbrydere, perkere, indvandrere, konger herude ved aldrig hvem, du kommer ind til Yngre kvinde: Jeg er hurtig til at dømme folk pga. tidligere venner, som har været dårlige over for én og svigtet, så blevet meget påpasselig ift. at blive skuffet igen. F.eks. hvis nogen drikker meget, for været i et forhold, hvor det påvirkede mig skidt. Kan godt snakke med alle, men meget til at lukke dem helt ind.. for enten drikker de, tager stoffer eller har gjort og bliver ved med at bruge det som undskyldning dømmer ingen på fortid, men hvad de viser mig.. Kvinde: Nogle typer menneske har jeg ikke lyst til at være sammen med offertyper Min egen far var alkoholiker hele barndommen, derfor afstand og væmmelse til alt det 17

18 Tryghed Tryghed er et interessant emne i forhold til det overordnede mål i helhedsplanen om at styrke området, så det bliver et attraktivt sted at bo, da tryghed for de fleste er altafgørende, hvis man skal være tilfreds med at bo et sted. I naboskabsundersøgelsen i 2011 svarede blot 10 % af de voksne beboere positivt eller bekræftende, at de følte sig trygge, 62 % var neutrale og 28 % svarede negativt ift. trygheden. Overordnet må man sige, at utryghed ikke er det, der fylder mest i interviewpersonernes verdensbillede. Ingen af dem kommer ind på begrebet utryghed af sig selv. Ud fra interviewene er det i høj grad i voksengruppen, at man optimistisk kan tolke, at der er kommet en øget tryghedsfølelse. Begrundelserne herfor er, at man har lært hinanden bedre at kende, og at man har fået dørtelefon. En del har rent faktisk indrettet sig med naboværnslignende aftaler. Modsat er der ikke noget, der tyder på, at der er blevet færre misbrugere eller kriminelle i området, men det er især utrygheden ift. de psykisk syge, der påtales. Pige: Min mor fik stjålet sin cykel, men X så, hvem det var skrev nummerpladen på et stykke papir, men personen var væk. Så blev jeg bange for, at den person ville komme igen Så bagefter begyndte jeg at blive sent oppe og kigge ud af vinduet for at se, om der var nogen, så blev jeg utryg ved at sove inde på mit værelse.. Pige: Ovre hos os er der en psykisk syg mand, han er lidt spooky, råber hele tiden ud af vinduet, og det må han ikke. Politiet har været der mange gange Jeg bliver sådan forskrækket, for tænker: åh ved ikke hvad han vil nu, nogle siger at han har fået et barn med op i sin lejlighed, men jeg tror ikke på det Teenager: Jeg er tryg i det omfang, at jeg ved, at jeg kan passe på mig selv, men der har jo været rigtig mange episoder herude, bl.a. på Klingstrupvænget, hvor en blev voldtaget, og det var jeg ikke særlig glad for, da jeg var mindre, så fik altid nogle til at følge mig Ældre kvinde: Jeg er ikke tryg, når døren ikke er låst Er kommet ind, hvor der har stået en fuld mand på trappen. Naboen troede, at det var nogen, der var kommet for at ordne ham, da han havde fået mange trusler Ældre kvinde: Mere hvis der kommer nogen, der har fået lidt rigeligt eller har røget tossetobak, så kan jeg godt føle mig utryg går over på den anden side af gaden, jeg har ikke fysisk styrke til at forsvare mig længere. Ældre kvinde: Jeg har altid følt mig tryg ved at være her er vokset op med at man ikke skal være bange Kvinde: Der bør tages hånd om de psykisk syge, der er flyttet ind i en ny kasse. Har hørt fæle ting.. Utilfreds med ting i systemet.. Ikke enige med det offentlige på mange punkter.. Synd for dem, at de ikke får den rette hjælp.. 18

19 Tilfredshed Hvor glad er du for at bo i området, hvad kunne få dig til at flytte? Et af helhedsplanens succeskriterier er, at området er attraktivt at bo i, hvilket bl.a. måles på antallet, der fraflytter området. Derfor er der i interviewene blevet spurgt ind til den generelle tilfredshed ved at bo i området. I naboskabsundersøgelsen fra 2011 svarede 51 %, at de var glade og 20 %, at de endog var meget glade for at bo her. Samtidig svarede over halvdelen (53%), at de gerne blev boende. Den overordnede udmelding fra interviewpersonerne er, at de fortsat er tilfredse med at bo her. Yngre kvinde synes det er et fint område herude, Yngre mand: kan godt li at være her kanon at bo her, Dreng: det er sjovt at bo her, Dreng: det er fuldstændig fantastisk med mig at bo herude, Søskende par : vi er glade for at bo her, Ægtepar Vi har ikke noget at være utilfredse med, Kvinde: umiddelbart vil jeg ikke bo andre steder, Mand.: Jeg er udmærket tilfreds, Ægtepar: tilfredshed i top, Ældre mand: Det er godt nok at bo herude har boet mange steder, men vil nu ikke flytte mere Det er således faktisk kun omkring en håndfuld, der har eller har haft et forbehold: Kvinde: Meget tilfreds nu, Kvinde: Det hjælper på det, og en enkelt person, der erklærer, at hun tidligere var glad for at bo her, men ikke mere (Ældre kvinde) I den modsatte skala er der flere, der er ret skråsikre i deres tilfredshed. Det udtrykkes vha. udtalelser som: Mand: Tror nok, at selv om jeg vandt 10 mill., ville jeg stadig bo her.., Mand: Jeg bliver boende til den dag, jeg skal køres væk, Yngre mand: Solgt efter et par uger følte at her skulle jeg bo, Ældre kvinde: Er blevet tilbudt lejlighed hvor i byen, jeg ville bo, men takkede nej tak og har ikke fortrudt Hvorfor er I flyttet til Stærmosegården? Der er tre store væsensgrunde, der nævnes igen og igen fra person til person og på tværs af aldre ofte i kombination, nemlig: Økonomi, netværk i boligområdet og beliggenhed Yngre kvinde: Det er billigt ift. andre steder, Yngre kvinde: Flyttet hertil, fordi jeg har familie, der har boet herude, da jeg var yngre bor tæt på alle ting kan lige cykle til arbejde og skole, Yngre mand: flyttet til, fordi min søster har boet herude før og var glad for det, og det er en billig husleje, Kvinde: Jeg havde en kæreste på Rødegårdsvej fik anbefalet en bolig, Kvinde: Vi er glade for at bo tæt på skolen dejligt nemt. Tidligere et problem at få drengene med skolebus.., Kvinde: Flyttet herud pga. at det er billigt og kendte området og lejlighederne...flyttede hertil midt i 20 erne og boede her i 5-6 år, Kvinde: Flyttede til som studerende, havde en veninde herude, det var billigt og man kan komme langt med maling trods gammelt lort Endvidere er der enkelte supplerende grunde, der har med selve lejlighederne og pladsen at gøre: Ægtepar: Flyttede herud for at få mere plads så børnene kunne få hver deres værelse. Prisniveauet ift. kvadratmeter ville have kostet 1500 kr. mere i anden boligforening, Ældre kvinde: Vi flyttede herud fordi der var bad, Ældre mand: Det var fine lejligheder, da vi flyttede herud og relativt dyre i husleje dengang, Mand: Skulle have et værelse til min datter i weekenderne, og var så heldig at få den lejlighed her gik til kommunen 19

20 Tilfredshed Hvor glad er du for at bo i området, hvad kunne få dig til at flytte? Hvad kan være medvirkende til, at man ønsker at flytte Interviewene peger på diverse fysiske mangler, image og naboer som de 3 væsentligste årsager til, at man kunne ønske at flytte. Af de fysiske ting, der nævnes er dårlige og ulækre legepladser til de mindste, fældning af træer og fravær af haver og hyggelige udeområder. Der er ligeledes frustration over manglende løbende vedligeholdelse af området af såvel beboere som ejendomsfunktionærer. Kvinde: Der er noget klientel herude nu, der er lidt hårdere og virker lidt mere ligeglade ift. noget basalt som at rydde op efter sin hund,og meget skrald bliver smidt Kvinde:.. en vicevært skal gerne være lidt beboerplejer og være til stede.. Kvinde. Kun gjort rent på trapperne hvert 3. år, aldrig fejet i kælderen Hvor dybt bunder utilfredsheden? Der synes endvidere at være en udbredt tendens til brok i området, om end interviewpersonerne forespurgt ikke mener, at der ligger en større alvor bag. De, som for eksempel er utilfredse med indflydelsen, søger den ikke aktivt ved søgning af information og evt. opstilling til bestyrelse etc. Yngre kvinde: Personer møder ikke selv op til møder etc., hvor der stemmes om forslag, selvom de brokker sig Ældre mand: Kunne godt tænke mig, at folk på 1. og 2. sal fik altan på, men 2 flere nej-stemmer til afstemningen de gamle brokker sig over, at det igen vil give huslejestigninger.. Kvinde: Selvfølgelig ville jeg sikkert også være glad hvis jeg boede et andet sted, bare ikke Vollsmose og Bolbro der sker altid noget i de der områder ift. her. Her er der mere ro på Kvinde: Ikke sådan at jeg går og siger at jeg bor i Klingstrup, og det er rigtig godt Hvis fremhæve for nogen.. Ikke så meget hærværk og tyveri som man hører andre steder Kvinde: Ikke ligesom Jacob Hansens Vej eller Vollsmose, men det er der mange der tror skyderier og brand nægter at tage til møde i Vollsmose. Mere børnevenligt her Teenager: Et ok sted, ikke så meget larm og slåskampe.. Stille og roligt sted. Tidligere boet i Svendborg, noget andet, mere larm, et dårligt sted Voksen: Lidt àlà Vollsmose et dårligt ry og meget udskiftning i visse dele for ikke der man har planen om at bo, men kom til at bo. Klippen er blevet vores flagstang, hvor jeg gerne vil have flagstangen flyttet over i huset området er jo meget mere end Klippen Yngre kvinde: Overvejede på et tidspunkt at flytte fra lejligheden, gør faktisk stadig pga. de 2 på 1. sal. Overvejer at skrive mig på listen igen til en anden lejlighed, vil blive boende herude. Min mor og bror bor her...hvis skulle flytte herudefra er det pga. legepladserne 20

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE, HPD. Hvordan er det at bo i Ishøj? Hvad er så ikke så godt ved at bo i Ishøj

Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE, HPD. Hvordan er det at bo i Ishøj? Hvad er så ikke så godt ved at bo i Ishøj Mødereferat Titel Byer for Alle Dato 2. juli 2003 Sted Deltagere Fokusgruppeinterview i Ishøj Ishøj Rådhus Referent HPD, 3. juli 2003 Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE,

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon:

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer1: Vil du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Jon: Hvad er det jeg skal fortælle om min baggrund? Interviewer2: Du kan fortælle os lige det du har lyst til, om dig og dit liv. Jon: Jeg

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Hilsen fra redaktionen

Hilsen fra redaktionen NYHEDSBLADET - for Klingstrupvænget & Rødegårdsvej Hilsen fra redaktionen Kære beboer, Du sidder nu med årets første udgave af vores nyhedsblad; rigtig mange gange velkommen. I dette nyhedsblad skal vi

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted.

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Philip, 17 år En ung mand Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Det er hans lærer, der kalder på ham, og Philip kommer imod mig fra det fjerneste hjørne i værkstedet, hvor der står en

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot bruge

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan Bilag 7. Transskription af interview. Interview gennemført d. 8. Maj 2014, via Skype Beskrivelse af interview med Jonathan Interviewet med Jonathan blev udført den 09. Maj 2014, som et Skype-interview.

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

Bondebjerget 8. apr, 2013 by Maybritt 00:00 00:00 Bondebjerget er et bofællesskab.

Bondebjerget 8. apr, 2013 by Maybritt 00:00 00:00 Bondebjerget er et bofællesskab. Bondebjerget 8. apr, 2013 by Maybritt Bondebjerget er et bofællesskab. Det ligger i Bellinge i Odense, cirka 9 km fra centrum. Her bor unge og gamle, små børn og pensionister. De bor her, fordi de godt

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk)

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk) Spørgeskema Unge 16-18 år (Dansk) Kære 16-18- årige din opfattelse, Godt at vide: Hvordan gør du? Eksempel: 15. Hvor stor en del af året bor du i dit boligområde? Hvad får du ud af det? 1 Først et par

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel.

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel. Bilag 2 Fase 1, Mjølnerparken D 24/9 2014, KL 13:30-14:00. Observationer og feltnoter skrevet ned af Ralf Jensen. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Forældre og børn sommer 2011

Forældre og børn sommer 2011 Forældre og børn sommer 2011 1. Hvilken aktivitet har du deltaget i? Djursland-lejr 23,5% 8 Falster-lejr 38,2% 13 Dagtur med Agape 28. maj 0,0% 0 Dagtur med Agape 29. maj 0,0% 0 Døgntur med Agape primo

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Speedy 27/06/06 12:57 Side 1. Historien om. Speedy. En beretning om hunden der ikke ville sidde stille

Speedy 27/06/06 12:57 Side 1. Historien om. Speedy. En beretning om hunden der ikke ville sidde stille Speedy 27/06/06 12:57 Side 1 Historien om Speedy En beretning om hunden der ikke ville sidde stille Speedy 27/06/06 12:57 Side 2 Hejsa Tamara. Ja, jeg synes lige jeg ville skrive og fortælle dig lidt om

Læs mere

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det?

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det? Vejledning Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver eleverne mulighed for

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg C Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt 19.09.12 kl.16.50. Hvem har aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Red Barnets Venskabsfamilier - Dokumentation og evaluering 2008 Bilag 2.3: Interview med xxx Foretaget 26. november 2008 af Mille Buch-Andersen

Red Barnets Venskabsfamilier - Dokumentation og evaluering 2008 Bilag 2.3: Interview med xxx Foretaget 26. november 2008 af Mille Buch-Andersen xxx er 22 år og bor i Ringsted. Han er bror til yyy, som blev interviewet umiddelbart før xxx. De bor 5 minutters gang fra hinanden. xxx bor alene, hans kæreste er flyttet en måneds tid før. Jeg kontaktede

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Moderator kursus. En grooming chat

Moderator kursus. En grooming chat Moderator kursus En grooming chat Nuller17: Jeg sys bare Justin er viiildt lækker. Hans nye nummer sparker røv! Dansk musik stinker. Sultan: Klam fyr men fedt nummer ;-) men intet slår Barry White! Sweetleg:

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 51% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 09/10 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 09/10 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 09/10 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 09/10 er det første skoleår hvor selvevalueringsobjektet tager udgangspunkt i elevernes fysiske

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Ensomhed i egen bolig hvordan oplever borgerne det?

Ensomhed i egen bolig hvordan oplever borgerne det? Ensomhed i egen bolig hvordan oplever borgerne det? Lars Benjaminsen 09-09-2014 1 Ensomhedens årsager og mekanismer Misbrug langvarig nedslidning af relationer til både familie og gamle venner erstatning

Læs mere

Spørgeskema. Voksne 19-100 år. (Dansk)

Spørgeskema. Voksne 19-100 år. (Dansk) Spørgeskema Voksne 19-100 (Dansk) Kære beboer Eksempel: 15. Hvor stor en del af et bor du i dit boligområde? Hele et Over halvdelen af et Under halvdelen af et 1 måned eller mindre www.naboskabet.dk

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere