At dyste med djævlen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At dyste med djævlen"

Transkript

1 Islandsk narkotikaprævention bygger, støttet af forskningen, på en dæmonisering af narkotika. Man forsøger at integrere ungdommen i et normsystem, hvor stofmisbrug fordømmes. Forfatteren argumenterer for, at forskningen i det senmoderne samfund bør have en mere refleksiv attitude. Den bør tage hensyn til, at rusen i protestantisk, nordisk kultur har skjulte betydninger hvor det har værdi i sig selv at tage en dyst med djævlen, mens man er ung. Gestur GuÐmundsson At dyste med djævlen Den sociale betydning af alkohol og narkotika i Island Når man taler om ungdom i Island i dag, taler man som regel også om prævention. Ideen om prævention hentede oprindelig sin styrke fra angsten for, at ungdommen ville forfalde til druk og stofmisbrug, men er blevet almengjort, således at generel prævention bliver forstået som alle tiltag, der minimerer faren for dårlig risikoadfærd og stimulerer sund og normal udvikling blandt ungdommen (Aðalbjarnardóttir et al. 1997). En af de præventive kampagner 1 bruger sloganet: Lad dig ikke lokke af narkodjævlen! I flere årtier har kun religiøse ekstremister advaret i så stærke vendinger mod den onde, men nu lyder advarslen fra det offent- lige skolevæsen og respektable firmaer og foreninger. Tror disse pæne mennesker, at der står et væsen med hale og klove og falbyder gift til børnene i skolegården, eller er Island så postmoderne, at man leger med symboler uden dybere betydning? I den mere kritiske diskussion om narkotika (Christie & Bruun 1985; Hakkarainen et al. 1996) advares der ofte mod en dæmonisering af narkobruget, som regel ud fra de farlige konsekvenser af en så drastisk stempling. Denne bekymring hviler i og for sig på solide argumenter, men de, som har rejst den, har dog ikke taget det logiske næste skridt: at undersøge om dæmoniseringen finder resonans 30

2 Sig nej til narkodjævlen! Prevention mod narkotika. i rusens dybere sociale betydning. Her peges der på en omfattende forskningsopgave, og i denne artikel kan jeg kun samle en del foreliggende brudstykker, fra egen forskning og andres, for at antyde nogle vigtige sammenhænge. Referencerne begrænser sig for det meste til Island, men peger dog på en bredere protestantisk, nordisk referenceramme. Ved første betragtning virker det postmodernistiske tab af dybde som en naturlig forklaringsramme understøttet af den kendsgerning, at Island hører til de lande hvor sekulariseringen foregik hurtigst og mest gnidningsfrit (Petursson 1990). Det indgår i islændingenes stærke historiebevidsthed, at både kristendommen og reformationen blev tilført udefra, af norske og danske kolonimagter. Derfor har historikere kunnet antage, uden særlig refleksion, at kirkens budskab aldrig er trængt dybt ind i folkesjælen, som derfor nemt har kunnet frigøre sig fra denne budskabs umoderne elementer såsom forestillingen om djævlen. Denne artikel vil derimod argumentere for, at detroniseringen af gud og djævlen foregik så hurtigt, at puritanismens skarpe distinktion mellem det gode og det onde levede videre under andre former. Den vil endvidere argumentere for, at denne manglende bearbejdning ikke mindst er et problem for den forskning, som i dag leverer det videnskabelige input til forståelse og politikudvikling angående stofmisbrug i Island. Den gode... Mønstret for forbrug af alkohol i Island (Guðmundsdóttir 1993) er kendetegnet af et lavt konsumtionsniveau, af at indtagelse af alkohol som regel er begrænset til weekender og festlige lejligheder, samt af at folk med stort forbrug eller problematisk drikkeadfærd 31

3 i stigende grad skilles ud til behandling. Et mellemlagsmønster med hyppigere men moderat indtagelse vinder kun langsomt frem (Ólafsdóttir et al. 1997), dog har ungdommen en tendens til at overskride normerne ved at drikke sig stærkt beruset offentligt og ved at eksperimentere med illegale stoffer (Þórólfur Þórlindsson et al. 1998). Jeg har i tre år sat mine studenter på et socialisationskursus i sociologi til at foretage interview med fortrinsvis unge i alderen om rusens betydning. 2 Forbrugsmønstret og den samlede konsumtion blandt respondenterne passer glimrende med det mønster, som repræsentative undersøgelser viser. Blandt de interessante tal er, at kun en tredjedel af respondenterne opgiver, at de bruger alkohol mindst en gang om ugen, mens omkring 8% har været i alkoholbehandling og en gruppe af lignende størrelsesorden udtrykker bekymringer om eget rusmiddelforbrug. Det store flertal siger gerne, at alkohol spiller en lille rolle i deres liv. De drikker sjældent, og kun når der er en festlig anledning. De fleste islændinge kan uden særlig tøven redegøre for de normer, som de og deres omgivelser har for indtagelse af alkohol og stoffer. Selvfølgelig kan disse udtalelser ikke tages som den endelige sandhed om normer, men først og fremmest som et udtryk for, at man har tænkt over dem. De allerfleste er ligeså parate til at nævne indikatorer for, at deres alkoholforbrug er i orden. Jeg drikker ikke hver weekend er en af de mest almindelige indikatorer, leveret med stolthed. Som et andet interessant bevis for at forbruget er i orden, fremhæver enkelte respondenter, at de aldrig drikker, mens børnene ser på. Der opstilles et billede af den lille familie, hvor man lørdag aften drikker kildevand eller cola til middagen. Bagefter læser mor godnathistorie for børnene, mens farmand mikser et par store drinks med vodka i colaen. I stedet for at generalisere fra almindelige udtalelser til et kollektivt betydningsmønster må vi med Sulkunen (1983) ikke kun skelne mellem rusens betydning for det enkelte individ og den kollektive betydning, men også mellem den udtalte eller den bevidste betydning og den skjulte eller den ubevidste. Hermed får vi et nyttigt fire-felts skema: Figur 1. Fire felter i rusens kulturelle betydning Individuel betydning Kollektiv betydning Den udtalte/den bevidste betydning 1. Eks. Det hører til at drikke når der er fest. 3. Eks. Narkotika er et fremmed element i vores kultur. (Inspireret af Sulkunen 1983) Den skjulte/den ubevidste betydning 2. Eks. It makes me feel like I m a man. (Lou Reed) 4. Eks. Det er en manddomsprøve at drikke sig fra sans og samling. Interview med enkelte forbrugere har først og fremmest direkte udsagnskraft om det første felt og delvis om felt tre, men de giver også indirekte vidnesbyrd om felt to og fire. Den normale mand i den lille familie, som blev tegnet ovenfor, forbinder rusmidler med festlige lejligheder, men betragter dem samtidig som så farlige, at børnene skal ane så lidt som muligt om forældrenes rusmiddelkonsum. Interviewene fortæller også om interessante forskelle på perspektiver inden for familien. Som forældre tegner man et billede af familien som et sted uden rus, men mange respondenter fortæller om egen barndom præget af problematisk alkoholforbrug. Barnet i historien ovenfor er på vej i seng, kigger under sofabordet og ser en flaske, som starter en frygt for 32

4 husspektakler om natten. Når barnet nærmer sig de voksnes rækker, udvikler det sin egen gemmeleg sammen med kammeraterne og drikker skjult over for forældrene, men synligt på gaderne. 3 Om sommeren drikker de unge sig fra sans og samling på campingture og om vinteren til fester hjemme hos de venner, hvis forældre er bortrejst, og denne gemmeleg foregår som regel i flere år, inden de for første gang drikker alkohol i forældrenes nærvær. Unge i 20erne har en stærk tendens til at placere problematisk drikkekultur i to båse: på den ene side forbinder de den med normal ungdom, og på den anden side med voksne alkoholikere, som adskiller sig stærkt fra andre, muligvis af genetiske årsager. Dette billede svarer ganske godt til det billede, som journalister og eksperter tegner i offentligheden, hvor det farlige ved alkohol forbindes med de unge og alkoholikerne. Grænserne kan nogle gange være svære at trække, men ikke når det gælder narkotika. Det forbindes ligeledes med unge og narkomaner, og der er ingen tvivl om dets farlighed. Skrækkampagner mod narkodjævlen ligger dermed i naturlig forlængelse af en almindelig dæmonisering af illegale stoffer. Når Island ved første blik er et sekulariseret moderne samfund, kan man foranlediges til at tro, at djævlebilledet blot er et stærkt udtryk, eventuelt med et vist ironisk islæt, og at man ikke skal se nogen dybere forbindelse med djævlebillederne i den kristne tradition. Min mistanke som forsker starter dog, når jeg oplever, hvor ivrige folk er efter at opstille et billede af eget alkoholindtag som normalt. Jeg begynder at spørge om forbindelsen til kristne traditioner, når jeg oplever protestantismens livssyn blive genopvækket af Minnesotamodellens og AA s triumftog i Island (Ólafsdóttir 1998). Her har erklærede ateister og ugudelige mennesker kunnet overgå til en selvforståelse, som indebærer en dyb respekt for de højere magter. Folkekirkens svage stilling og fraværet af dominerende kristne dogmer gør det lettere at udvikle en personlig forståelse af de højere magter samt af forholdet mellem godt og ondt. Religionens arv er åbenbart stærk og nærværende, men den kan formes. Det er en ofte overset pointe i både Webers og Durkheims religionssociologi, at sekularisering ikke blot betyder, at religionen bliver svækket, men at en række betydninger og integrationsmekanismer bliver overført fra religionens sfære til andre. Ikke mindst Freud har lært os, at det, vi benægter med al vores vilje styrke, uden omfattende bearbejdning, kan virke bag om ryggen på os som ubevidste og ofte traumatiske størrelser, der dukker op i nye forklædninger. Det er min mistanke, at netop dette er sket, da islændinge detroniserede djævlen... den onde... Det gode og det onde blev i vores verdensdel dikotomiseret på afgørende vis med reformationen og den efterfølgende puritanske bevægelse. Greil Marcus (1973, 19 35) har leveret en overbevisende fremstilling af transformationen fra de puritanske djævlebilleder til bluesmusikken som kulturelt udtryk: Når den amerikanske drøm ikke går i opfyldelse i dit liv, bliver djævlen nødvendigvis din følgesvend. Legenden om Robert Johnson beretter, at han solgte sin sjæl til djævlen for at beherske musik og kvinder, men Johnsons efterladte sange tyder snarere på, at han betragtede sine handlinger som bevis på, at hans sjæl tilhørte djævlen. Reformationen skærpede linjerne mellem det gode og det onde, mellem gud og djævlen, og forskerne (Hastrup 1985; Sæmundsson 1990) har peget på en forbindelse til bestræbelserne på at styrke statsmagten. På denne tid blev mange brudstykker af både hedenske og katolske verdensanskuelser stadigvæk overført fra generation til generation, men puri- 33

5 tanismen udråbte dem som kættersk, og enkelte praktikker blev stemplet som særligt farlige, som hekseri. Sæmundsson (1992) har påvist, hvordan hekseriet blev konstrueret og virkeliggjort som en stemplingsproces, der samlede gamle hedenske praktikker og alt muligt andet og transformerede det til en dyrkelse af djævlen. Det onde blev dermed samlet i bestemte praktikker og legemliggjort i bestemte personer, heksene, som man kunne skaffe sig af med ved at brænde dem. Men naturligvis kunne synden ikke forsvinde, og i de næste århundreder blev den primært forbundet med incest, uægte børn og andre sædelighedsspørgsmål (Hákonardóttir 1992). Denne forestillingsverden var tæt forbundet med en social struktur, hvor der ikke eksisterede fri arbejdskraft (Hálfdánarson 1993). Ejendom af jord gav ret til seksualliv, og de besiddelsesløse kunne holdes på plads med undertrykkelse af seksualiteten. Først i slutningen af 1800-tallet blev det accepteret, at folk bosatte sig ved kysten og ernærede sig ved fiskeri eller løsarbejde. Disse frie lønarbejdere kunne stifte familie ved giftermål eller papirløst samliv, og deres børn kunne bruges i det ekspanderende arbejdsliv. Dermed var utilstedeligt seksualliv ikke længere den store sociale trussel, og dets betydning som repræsentant for det onde blev hurtigt svækket. Rus havde ikke været den samme trussel mod den sociale orden som seksuallivet, ikke mindst fordi de bemidlede havde et effektivt monopol på rusmidlerne, da man behøvede importerede varer og dermed penge for at kunne drikke/ brygge. Der var status forbundet med adgang til alkohol. Med lønarbejdet trængte pøblen ind på dette område, og hurtigt havde rusen afløst seksualiteten som den primære omgang med det onde. Indflydelse fra Nordamerika og Norden var medvirkende til, at afholdsbevægelsen på blot 20 år kunne udvikles fra stort set ingenting til at føre blitzkrig for et alkoholforbud (Bergsveinsson 1998). Ikke kun kampen for alkoholforbuddet , men også den gradvise ophævelse (-89) er et interessant skuespil om moralske og religiøse definitioner af alkohol. Det onde kan aldrig være en entydig størrelse, og under den generelle sekulariseringsproces fik alkoholen en dobbeltrolle som noget helligt og noget fjendtligt. 4 Under forbudstiden fik alkohol en stigende betydning som et slags hemmeligt sakramente, hvilket blev befæstet, da forbuddet måtte vige for en accept af alkohol som en central del af festligheder. Det fortsatte forbud mod øl var et middel til/ symbol for at afvise alkoholforbrug i det daglige (Gunnlaugsson & Galliher 1987). Denne udvikling foregik samtidig med, at sekulariseringen som andre moderniseringsprocesser i Island skete meget hurtigt. I 1800-tallet var det såvel normen at gå i kirke om søndagen, som at voksne, myndige mænd drak sig fulde ved ekstraordinære lejligheder som de årlige købstadsbesøg. Man var ikke nået langt ind i det tyvende århundrede, før der var flere, både mænd og kvinder, pøbel som fine mennesker, der drak sig til ekstase lørdag aften, end der var kirkegæster søndag morgen. Den begrænsede adgang til alkohol havde en række manifeste formål, som gjaldt både helbred og moral, men den havde også latente funktioner ikke mindst ved at vogte adgangen til det hellige, som kun var tilladt ved visse lejligheder og i forbindelse med visse ritualer. Ingen tog skridtet fuldt ud og krævede, at alkohol kun blev indtaget i kirken. Man fik en lovmæssig regulering for eksempel statsmonopol og forbud mod øl og offentlig beruselse. Man fik en praktisk tillempning restriktiv udskænkning, politiet antastede ikke fulde bedre borgere, men derimod let berusede unge kvinder osv (Guðmundsson 1990, 33 36). Man udviklede normative påbud: kun at drikke dagen før en fridag, ikke drikke i nærvær af børn osv. Man fik en række ritualer: vennegruppen drikker tæt sammen, inden man går til fest, indvielsen til ungdomslivet 34

6 sker på en campingtur med brændevinsflasken skjult i soveposen osv. I 1600-tallet forsøgte man at sætte klare grænser for en blasfemisk omgang med det hellige, men i 1900-tallet måtte og kunne man acceptere en dobbeltmoral. Man har ofte fokuseret på modsætningerne i politik og normer for rusmiddelkonsum mellem de nordiske lande (Finland, Sverige, Norge, Island) og de katolske middelhavslande. Hvad angår seksualitet, har man nærmest et modsat billede. I de katolske lande har seksualiteten længere beholdt sin status som arvesynden, mens protestantismen har større tendens til at forbinde synden med rus samt til at foretage en skarp adskillelse mellem syndere og fromme.... og den voksne Sammenvævningen af det hellige og det forbudte i rusen bevirker, at den skal holdes væk fra de uskyldige børn, men samtidig spiller rusen en central rolle i indvielsen til voksensamfundet. Kirkens konfirmation har mistet betydning og er blevet et tomt ritual, og den virkelig signifikante overgang til voksenalderen markeres nu snarere af den seksuelle debut og alkoholdebuten. Den seksuelle debut er mere privat, men alkoholdebuten er et socialt og ritualiseret fænomen. I figur 1 foreslås et centralt element i rusens kollektive, dybere betydning (felt 4 på figur 1) i Island. Da rus både er synd og symbol på, at man er voksen, er det slået fast, at det onde ikke kan helt udelukkes fra vort liv. Man viser sin manddom ved at omgås det onde, lege med det og beherske det 5. Denne forestilling er gammel, og puritanismen har ikke bare formet dens gestalt i bluesmusikken, men også i den nordeuropæiske kultur. Samtidig med at protestantismen forsøgte at udskille det onde i skikkelse af djævlen, var der flere som følte sig fristet til at alliere sig med denne fyrste (Thomas 1971). I den islandske kultur fik Landmannabóks historier fra 1100-tallet om præsten Sæmund den Vise (formentlig levetid: ) og hans ekstraordinære visdom ny betydning. Ikke mindst under hekseprocessernes tid i 1600-tallet udviklede de sig til historier om at overskride grænsen mellem det onde og det gode ved list (Árnason 1964). Sæmund excellerede i at indgå pagter med djævlen, som skulle udføre det beskidte arbejde for Sæmund og få hans sjæl som belønning. Hver gang viste det sig, at Sæmund på forhånd havde udformet kontrakten med en snuhed, som gjorde, at djævlen blev snydt for sin løn. Den farlige leg med den onde er ofte blevet betegnet som en dans med djævlen. 6 I Island var et effektivt forbud mod dans en del af syttenhundredtallets bekæmpelse af seksualiteten. Favntagene med djævlen var snarere en kløgtighedens brydekamp. Man kan tale om at dyste med djævlen. Denne kamp blev ikke opfundet af kristendommen, men har rødder i det hedenske verdensbillede (Hastrup 1992), hvor de som var indenfor, udviklede sig til rigtige mænd ved at kæmpe med jætter og uhyrer, som levede udenfor. Dette verdensbillede kommer blandt andet til udtryk i Egils saga og andre islandske sagaer. I Island respekterer de fleste dem, som har dystet med djævlen, men beholdt deres sjæl. Da levevilkårene ændredes således, at unge mænd og om end i mindre grad kvinder kunne følge fiskeriet rundt i landet, arbejde hårdt og feste hårdt, blev dette liv også forstået som en dyst med djævlen. Rus fik efterhånden en central placering i denne forestilling, som godkendte, at mænd kunne have nogle vilde år i djævlens selskab. Det blev kaldt at løbe hornene af sig ( hlaupa af sér hornin ), og senere kunne de tage en dyst i ny og næ for at vise, at de stadigvæk havde ungdommen i sig. Den elskede fare ved rusen kom til udtryk i den islandske brændevins øgenavn, den Sorte Død, et navn, som ikke mindst blev brugt af 35

7 dem, der elskede snapsen. Forbindelsen til den onde fremgår af, at den klare væske i brændevin blev kaldt for grå ( aq fá sér einn gráan ), den farve, som den onde plejede at gestalte sig i i folkehistorierne (Schütz 1994). Fra ølhund til narkodjævel Dysten med djævlen bølger frem og tilbage, og der er et stærkt ønske om at få klare linjer: Mane djævlen i jorden eller i det mindste gøre ham synlig. I fyrre år efter ophævelsen af alkoholforbuddet i 1935 blev der ikke foretaget grundlæggende ændringer i alkoholpolitikken. Den var grundet på restriktioner og begrænset adgang til alkohol, men forøget købekraft, indflydelse fra engelske og amerikanske besættelsesmagter og en generel kulturel frigørelse udhulede efterhånden dette fundament. Med alkoholloven fra 1969 blev det slået fast, at oplysning skulle blive hovedmidlet mod alkoholmisbrug. I Sæmund den Vises bedste ånd forsøgte man at få kontrol over djævlen. Der var dog stort behov for fortsat at male fanden på væggen. Dæmoniseringen af øl blev efterhånden set som lidt latterlig, 7 men det tiltagende brug af hash og andre illegale rusmidler, som blev registreret blandt ungdommen fra ca. 1970, blev et kærkomment skudsmål (andre vil sige alibi). Der opstod en temmelig forvirret moralsk kampagne, som sandsynligvis var med til at forøge generationskløften i det mindste overfor den fjerdedel af ungdomsgenerationen, som i denne periode prøvede illegale stoffer. Denne kampagne eller panik ebbede dog ud i løbet af 1970 erne da prognoserne, om at hashrygerne ville blive sprøjtenarkomaner, ikke blev realiseret. Den dominerende holdning var fortsat ret negativ over for illegale rusmidler, men man kan ikke tale om en særlig hård stempling af forbrugerne. Siden omkring 1970 er der sket en vis ændring i mønstret for alkoholkonsumtionen i Island. Der drikkes mindre stærk alkohol, men voksende mængder vin, og især øl står bag en svag stigning i det totale forbrug (Helgason 1998). Konsumtionsmønstrene har til en vis grad ændret sig, karakteriseret af Ólafsdóttir o.a. (1997) som en art europæisering. Alkoholindtagelsen er stadigvæk primært reserveret til fredag og lørdag aften samt særlige festlige lejligheder, hvor der ofte konsumeres store mængder, men der er nye tendenser til, at unge f.eks. drikker et par øl midt på ugen, og at de bedre uddannede oftere drikker vin til maden. Europæiseringen betyder ikke mindst, at den sociale kontrol i stigende grad internaliseres i stedet for at overlades til eksterne instanser, primært statslige. Der skelnes ofte (f.eks. Gusfield 1987) mellem forskellige former for konsumtion af rusmidler afhengig af, om de indtages som en del af dagligdagen eller som en nøgle til at ændre sindstilstanden (figur 2). De islandske konsumtionsmønstre har ligget ganske langt til højre på denne figur, og forsøgene på at modernisere dem har kun trukket ganske få grupper til venstre, mens afholdsfolkene bliver færre, og stadig flere kvinder deltager i den tidligere så mandsdominerede alkoholkultur. Figur 2. Rus som del af hverdagen eller som afveksling fra den Rus som del af dagligdagen Rus som del af føden Rus som lidt friere tøjler Rus som en nøgle til ændret sindstilstand (Inspireret af Sulkunen 1983 og Gusfield 1987) Rus som ekstase Det er som regel overset, at illegale stoffer indtager en differentieret position på denne figur. En del af ungdommen bruger dem som led i et overdrevet forbrug (misbrug), andre som del af et varieret, men moderat forbrug, og endelig bruger den tredje gruppe stofferne som alterna- 36

8 tiv til alkohol i en alternativ kultur. 8 I slutningen af 1970 erne blev associationen til alkohol som det onde på få år afløst af forestillingen om alkoholisme som en sygdom, samtidig med at moderat forbrug 9 blev fredet som værende normalt. Efter en vis afdramatisering af den almene holdning til narkotika i har den overtaget rollen som bæreren af det onde. Frygten og dæmoniseringen eksploderede i offentligheden i efteråret 1995, da den offentlige debat gav indtryk af en ecstasy-epidemi blandt ungdommen, ikke mindst yngre gymnasieelever og endog folkeskoleelever. Der blev igangsat en række præventive kampagner, men både behandlingssteder og forskning har registreret en fortsat vækst i forbruget af illegale stoffer. Spørgeskemaundersøgelser (Þórlindsson 1998) tyder på, at den andel af gymnasieungdommen, som har prøvet hash, er vokset fra ca. 15% i 1990 til ca. 30% i Forbruget af andre illegale stoffer er også vokset, men omfatter dog kun få procent af gymnasieungdommen, og ecstasy-trenden er aldrig blevet til den epidemi, som man frygtede. I bogen Discussing Drugs and Control Policy (Hakkarainen et al. 1997) har Lau Laursen analyseret krigen mod narko i Norden og blandt andet leveret en overbevisende karakteristik af de nationalt forskellige kontekster for krigen. Den danske kamp mod narko har været kendetegnet af en pragmatisk og problemløsende fremgangsmåde. Den svenske har været kendetegnet af en tro på en kollektiviseret opdragelse af befolkningen til en narko-fri tilværelse igennem forskellige former for social engineering. Den norske er kendetegnet af en høj moralisme, og en militant kamp for gud, konge og fædreland mod narkotika som et fremmed element i den norske kultur. Dette er selvfølgelig tilspidsede formuleringer, tæt på en karikatur, og det er svært at sætte en så entydig etikette på den islandske narko-politik. Man kan dog sige, at retorikken og lovgivningen nærmer sig den norske, 10 men at befolkningens holdninger rummer både svenske ønsker om at opdrage hele befolkningen til et narkofrit liv og elementer af dansk pragmatisme. Den dominerende holdning i behandlingsapparatet (repræsenteret ved apparatets ypperstepræst Þórarinn Tyrfingsson) samt i den store kampagne Narkotikafrit Island år 2002 er tydelige tegn på den svenske holdning, men det er tegn på dansk liberalisme eller pragmatisme, at 30% af landets gymnasieelever kan eksperimentere med hash uden at udløse større reaktioner blandt forældrene, end tilfældet har været. Den liberale holdning er dog stort set tavs i offentligheden, hvor der kun er plads til én tale. Den indeholder ikke andre nuancer end gradbøjninger, og kampagnen mod narkodjævlen er langt fra en enlig svale. Der tegnes ofte et billede af de onde pushere, som står på lur ved skolerne for at lokke nye ofre ind i narkoens onde verden. Modvægten dannes først og fremmest som satire, blandt andet fremført af Islands mest populære komikere. 11 Her optræder politiet som ekstremt dumt, mens pusheren har et diabolsk udseende blandet med en enfoldig fremtoning. Pointen er som regel at vise, hvordan hans stikkervirksomhed først og fremmest bevirker at politiet beskytter ham, så han bliver landets største sælger af illegale stoffer. Satiren falder dermed ind i traditionen for historier om dumme, men dristige folk (politiet) som ville gøre som Sæmund den Vise og snyde djævlen (narkopusheren) gennem en snedig kontrakt, men som selv blev snydt. Man kan ikke forlange mere af satire, end at den viser et satirisk spejlbillede af de herskende opfattelser, men man bør stille større krav til videnskaben. Moralpanik eller anomi Kriminologen Helgi Gunnlaugsson (1998) 37

9 har leveret belæg for at narkotikaproblemet i Island er overdrevet. Kriminologiens moralpanik -begreb, som betegnelse for den offentlige debat er snublende nær. Det er nemt at placere moralpanik-argumenterne (Goode 1997; Christie & Bruun 1985) i islandsk sammenhæng: at dæmoniseringen af al narko har tvivlsom nytte i bekæmpelse af narkoproblemet, samt ikke mindst at den tjener andre formål: Politi og behandlingssystem ønsker større bevillinger, politikere fisker stemmer, forældre ønsker at komme af med en skyldfølelse, magthavere søger undskyldning for den manglende indsats mod ungdomsarbejdsløshed og de manglende reformer inden for uddannelsessystemet. Det er både et udtryk for generelt totalitære træk i det islandske samfund og for anti-narko kampagnens styrke, at moralpanik- argumenter aldrig er blevet fremsat på en slagfærdig måde i den islandske presse, selv om de ofte falder i forskellige diskussioner. Trods en vis forklaringsværdi er dette begreb dog uanvendeligt som en hovednøgle til alkohol- og narkotikadiskussionen, idet det er lige så ensidigt som den fordrejning, det er rettet imod. Det har for det første den uholdbare forudsætning, at analytikeren besidder en korrekt, objektiv viden. For det andet benytter denne teoretiske diskurs sig af modstanderens metoder ved at stemple fænomenet med en negativt ladet betegnelse som panik. I stedet for kritik får man en spejlrefleks, som nemt virker blokerende, hvor der er behov for at man søgende og spørgende nærmer sig den moralske krise i samfundet. En nærmest spejlvendt tilnærmelse findes i analyser af voksende anomi, Durkheims begreb for den normløshed, som følger med opløsningen af samfundets moralske integration. Sociologiprofessor Þórólfur Þórlindsson (Þórlindsson et al. 1998) har konsekvent analyseret selvmord, stigende narkoforbrug og vold på ortodoks durkheimiansk vis som udtryk for anomiske opløsningstendenser og har lige så konsekvent lagt vægt på at modarbejde disse tendenser i nærsamfundet, familien, idrætsorganisationerne og skolen. Foruden Þórlindssons durkheimianske projekt har Sigrún Aðalbjarnardóttir markeret sig stærkt i den islandske offentlighed med sine analyser af ungdommens risikoadfærd. Hendes handlingsanvisninger er på den ene side rettet mod opdragelsesformer og på den anden side mod tidlige præventive tiltag mod dårlige risici, specielt problematiske drikkemønstre og brug af illegale stoffer. Hendes teoretiske tilgang kobler en udviklingspsykologisk model for sund udvikling sammen med de aktuelle dominerende normer for ungdommens adfærd. Trods forskellige udgangspunkter går hun og Þórlindsson ud fra forestillingen om en moralintegration af ungdommen baseret på stabile fælles normer. Der er dog meget som tyder på att denne forestilling er en urealistisk nostalgi. Indflydelsesrige forskere (Ziehe 1989; Beck 1992; Giddens 1991) ser genetableringen af stabile normer som et stadig mere håbløst projekt i senmoderniteten, der tværtimod kræver en voksende evne til at navigere gennem omgivelser med forskellige og foranderlige normer. De fleste islændinge kan klart redegøre for deres normer angående ruskonsumtion, men normerne er meget forskellige. Der er ofte stor forskel på de normer som udtales, og de som regulerer praksis, og normbrud er hyppige. Det som sker, er nærmest det modsatte af, at normerne forsvinder. Der foregår en hektisk søgen efter stabile normer. Den er beslægtet med det moderne fænomen, som Ziehe (1989) kalder for potensering eller intensiveret betydningsladning. Narkotika bliver ladet med stærke betydninger, det normative forhold til narkotika er meget stærkt men det kan ændres således, at individet svinger frem og tilbage i et had-kærligheds-forhold. I Ziehes fremstilling ser det ud til at potenseringen ofte finder tilfældige kanaler, men jeg har her redegjort for stærke betydninger 38

10 med dybe kulturelle rødder, som vokser ud af det skjulte kollektive betydningsunivers og antager en senmoderne skikkelse. Risikoadfærd, moralintegration og videnskab: et eksempel Som nævnt drives der en række præventive kampagner mod forøget konsum af alkohol og illegale stoffer blandt ungdommen. Det sidste skud på stammen er præventive kampagner i de enkelte kommuner. I februar 1998 blev der lanceret en kampagne i en kommune (kommunen holdes her anonym) med ca indbyggere. På et borgermøde, som blev godt dækket af det landsdækkende tv og pressen (Morgunblaðið ), blev det slået fast at der var en epidemi af narkobrug blandt landsbyens unge piger. Landets føren de videnskabelige analyseinstitut på området havde taget oplysninger om landsbyens ungdom fra sin database, hvoraf det fremgik, at 12,5% af pigerne i 9. og 10. klasse havde prøvet hash, og at 9,4% havde prøvet amfetamin. Det videnskabelige fundament for kampagnen blev yderligere understreget af at billederne fra pressemødet viste en kendt psykolog, som skulle være rådgiver for kampagnen. Når man omregner procenterne til virkelige mennesker, viser det sig, at fire årige piger i landsbyen har prøvet hash, og at tre af dem også har prøvet amfetamin. Ondskaben skal altså uddrives fra denne landsby ved at identificere disse piger som symptom på problemet. Disse unge hekse er dog ikke blevet brændt så langt er vi altså nået siden 1600-tallet men de er blevet brændemærket. Med solid støtte fra videnskaben. Afslutning Island oplever for tiden en moderniserings- og globaliseringsbølge med stærke tegn på kulturel og moralsk opløsning. Der er dog ikke tale om den første bølge, og på mange måder var de tilsvarende bølger omkring århundredeskiftet (frigørelse fra landbrugssamfundet) og i 1940 erne (amerikanisering og fordobling af levestandarden) endnu mere voldsomme, og nationen landede dog med begge ben på jorden. Det er naturligt, at sådanne omvæltningsperioder fører til stærke ønsker om rene linjer, klare normer og utvetydige fjendebilleder. Selv om det giver et postmodernistisk skær at male fanden på væggen, har gennemgangen i denne artikel vist, at der er tale om en renæssance for forståelsesformer med dybe rødder i kulturen. I denne situation er det videnskabens ansvar at stille kritiske spørgsmål, reflektere modsætningerne i forestillingerne om rusen og forholde sig reflexivt over for den herskende moral. Hvad betyder rusen dybere set i den islandske kultur, og hvorfor bliver den så ofte omdrejningspunktet for forståelse af problemer? Hvorfor vælger befolkning og magthavere at samle det onde i ruskulturen i unge hekse? 39

11 FODNODER 1. Kørt af narkotikapolitiet i samarbejde med flere hundrede uddannelsesinstitutioner, virksomheder og foreninger, sponsoreret af store private og offentlige firmaer (se annonce i Morgunblaðið, s. 31, 31. december 1998). 2. Interviewene er primært led i studenternes træningsforløb og kan kun i begrænset omfang bruges i forskningssammenhænge, først og fremmest fordi interviewerne ikke er trænede, men også fordi de har en vis frihed i udformningen af spørgsmålene, og fordi udvalget er problematisk. Studenterne skal selv finde frem til deres respondenter. De bruger ofte venners venner, men finder også ofte frem til helt fremmede respondenter. Efterhånden som korpusset bliver større (242 nu) svarer det demografiske billede dog generelt bedre og bedre til befolkningsgruppen af årige, hvad angår køn, indtægt og forbrugsmønster af alkohol og stoffer, mens der er en svag overvægt af veluddannede og hovedstadsbeboere. Her vil dette materiale kun blive brugt i det begrænsede omfang, som dets svagheder tillader. For det første hvor der tegnes et meget dominerende billede i holdninger og adfærdsmønster. For det andet vil enkelte gode historier blive brugt som inspiration til at søge andre kildetyper. 3. Den islandske drikkekultur har mange fællestræk med Henriksen og Sandes beskrivelse af den norske industriby Oppmo (1995). 4. Ifølge blandt andet Bataille (1989) har det hellige altid en skyggeside, og tabuisering giver altid det onde et skær af noget helligt. 5. I puritanismens verdensbillede bestod taberne af fordømte mennesker, med borgerskabets socialisationskrav om det stærke ego blev de betragtet som svage. Minnesotamodellen ser dem som genetisk bestemte alkoholikere. I samtidens daglige liv blandes alle disse forestillinger sammen og de deler en grundlæggende opdeling i stærk og svag. 6. I de seneste årtier er denne mytologi ofte blevet associeret med Heavy Metal musik. Enkelte referencer til symboler om det gode og det onde, samt små og isolerede sekter af heavy metal satanister har været nok til at hele fænomenet bliver set som running with the devil ( Walser 1993). 7. I romanen Guds gode gaver (1972) beretter Halldór Laxness om en episode fra 1940 erne hvor en snes mænd enten døde eller blev blinde af at drikke træsprit. Diverse afholdsapostler så dette som guds revsende hånd, men en kvindelig afholdsforening sendte et telegram: gudskelov, at det ikke var øl. 8. Disse tre grupper træder klart frem i mine studenterinterview. 9. Mange udlændinge, som oplever de dionysiske drikkegilder i Island fredag og lørdag aften, har dog svært ved at se dem som moderate eller normale. 10. I sin nytårstale d. 1. januar 1998 lagde præsident Olafur Ragnar Grimsson særlig vægt på kampen mod narkotika og talte om, at landets geografiske isolation ikke længere yder beskyttelse mod narko. Helgi Gunnlaugssons undersøgelser (1998) viser at både befolkningen og ledere af politiet, fængslerne og justitsdepartementet mener, at narkotikamisbrug er den vigtigste grund til kriminalitet. 11. F.eks. Spaugstofan i ugentlige tv-revyer, som har haft rekordhøje seertal. REFERENCER Aðalbjarnardóttir, Sigrún & Daviðsdóttir, Sigurlína & Rúnarsdóttir, Eyrún M. (1997): Áhættuhegðun reykvískra unglinga. Reykjavík: Félagsvísindastofnun Háskóla Íslands Árnason, Jón (1964): Íslenskar Þjóðsögur og ævintýri. Reykjavík: Bókaútgáfan Þjóðsaga (orig. Leipzig 1862) Bataille, Georges (1989): The Tears of Eros. San Francisco: City Lights Books Beck, Ulrich (1992): Risk Society. Towards a New Modernity. London: Sage Bergsveinsson, Jóhannes (1998): Baráttan við Bakkus. Geðvernd 27 (1): Christie, Nils & Bruun, Kettil (1985): Den gode fiende. Oslo: Universitetsforlaget Giddens, Anthony (1991): Modernity and Self Identity. Self and Society in the Late Modern Age. Oxford: Polity Press Goode, Erich (1997): Between politics and reason: the drug legalization debate. New York: St. Martin s Guðmundsdóttir, Ása (1993): Hvernig drekka Íslendingar? In: Hörður Þorgilsson og Smári, Jakob: Íslenska sálfræðibókin. Reykjavík: Mál og menning, Guðmundsson, Gestur (1990): Rokksaga Íslands. Frá Sigga Johnnie til Sykurmolanna. Reykjavík: Forlagið Gunnlaugsson, Helgi & Galliher, John F. (1987): Om symbolsk politik og ølforbudet på 40

12 Island. Alkoholpolitik - Tidskrift för nordisk alkoholforskning 4 (2), Gunnlaugsson, Helgi (1998): Narkotikabruk, attityder och kontrollpolitik i Island. En jämförelse med det övriga Norden. Nordisk alkohol- & narkotikatidskrift 14 (5-6), Gusfield, Joseph (1987): Passage to Play. Rituals of Drinking Time in American Society: In: Douglas, Mary (Ed.): Constructive Drinking. Perspectives on Drink from Anthropology. Cambridge University Press, Hakkarainen, Pekka et al. (Eds.): Discussing Drugs and Control Policy. Comparative studies on four Nordic countries. Helsinki: NAD publication nr 31 Hákonardóttir, Inga Huld (1992): Fjarri hlýju hjónasængur. Reykjavík: Forlagið Hálfdánarson, Guðmundur (1983): Íslensk þjóðfélagsþróun á 19. öld. I: Hálfdánarson, Guðmundur & Kristjánsson, Svanur: Íslensk þjóðfélagsþróun Reykjavík: Félagsvísindastofnun og Sagnfræðistofnun Háskóla Íslands Hastrup, Kirsten (red.) (1992): Den nordiske verden I-II. København: Gyldendal Helgason, Tómas (1998): Forvarnir - orð og athafnir: Íslensk áfengismálastefna á 20. öld. Geðvernd 27 (1): 4-10 Henriksen, Øystein & Sande, Allan (1995): Skyggeliv i rampelys. Antropologisk perspektiv på ungdom, lokalsamfunn, ritualer og rus. Nordisk Alkoholtidskrift 12 (2): Laxness, Halldór (1972): Guðsgjafaþula (Guds gode gaver). Reykjavík: Helgafell Marcus, Greil (1976): Mystery Train. New York: Dutton Morgunblaðið og Ólafsdóttir, Hildigunnur & Guðmundsdóttir, Ása & Ásmundsson, Gylfi (1997): The Europeanization of Drinking Habits in Iceland after the Legalization of Beer. European Addiction Research 3:59-66 Ólafsdóttir, Hildigunnur (1998): Alcoholics Anonymous, alcoholism treatment and the Icelandic society: fluctuating boundaries. In: Eisenbach- Stangl, Irmgard & Rosenquist, Pia: Diversity in Unity. Helsinki: NAD publication no 33, Pétursson, Pétur (1990): Church and Social Change in Iceland. A Study of the Secularization Process in Iceland Reykjavík: Háskólaútgáfan. Schütz, István (1994): Hönd ein grá og loðin. Djöfullinn í þjóðsögum Jóns Árnasonar: rannsóknir og hugleiðingar. Reykjavík: B.Ph.Isl. opgave. Háskólabókasafn Sulkunen, Pekka (1983): Normer, betydelser, funktioner - tre ansatser till kulturella förklaringar av alkoholbruket. Sociologisk Forskning (1): Sæmundsson, Matthías Viðar (1990): Íslands er þjóð, öll sökkt í blóð. Tyrkjarán og Spánverjavíg. I: Skírnir vol 164, Sæmundsson, Matthías Viðar (1992): Galdrar á Íslandi. Reykjavík: Forlagið Thomas, Keith (1971): Religion and the Decline of Magic. Studies in popular beliefs in sixteenth-century England. Harmondsworth: Penguin Books Walser, Robert (1993): Running with the Devil. Hanover: Wesleyan University Press Ziehe, Thomas (1989): Ambivalenser og mangfoldighed. København: Politisk revy Þórlindsson, Þórólfur & Sigfúsdóttir, Inga Dóra, Bernburg, Jón Gunnar & Halldórsson, Viðar (1998): Vímuefnaneysla ungs fólks. Reykjavík: Rannsóknastofnun uppeldis- og menntamála. 41

13 Summary Gestur Guðmundsson: Wrestling with the devil. The social meaning of drugs and drug policy in Iceland During the 1990s Iceland has seen both an increased use of illegal substances and an intensified war against drugs. The accent in this war is on preventive measures implemented in a joint effort by the authorities and various voluntary organizations. Drawing on materials from interviews, public debate and historical research, the article discusses the social meaning of drugs in late modern Iceland in relation to world-views rooted in religion and premodern society. Secularization and the weakened position of the Church conceal the fact that drugs have largely replaced alcohol (which replaced sexuality, which replaced the witches and their pre-lutheran world-views) as the representative of Evil and Sin. However, in Iceland there is a strong tradition which views Wrestling with the Devil as an intrinsic part of the transition to adulthood. The ongoing war against drugs may consolidate their evil role and thus also experimenting with drugs as a part of growing up. The dominant scientific contributions are criticized for failing to reflect upon these ambiguities and the deeper meaning of drugs and alcohol, thus reproducing problematic labelling and even contributing to modern witch-hunting. Key words: drugs, social meaning, Iceland, late modernity, drug research Yhteenveto Gestur Guðmundsson: Painia paholaisen kanssa. Huumeiden ja huumepolitiikan sosiaalinen merkitys Islannissa Islannissa on 1990-luvulla koettu sekä huumeiden käytön kasvu että niiden vastaisen taistelun tehostuminen. Taistelun painopisteenä ovat ennalta ehkäisevät toimet, joita viranomaiset ja vapaaehtoisjärjestöt yhdessä toteuttavat. Tekijä käsittelee haastatteluaineistoon, yleiseen keskusteluun ja historiallisiin tutkimuksiin tukeutuen huumeiden sosiaalista merkitystä postmodernissa Islannissa suhteuttaen merkityksen maailmankatsomuksiin, joiden juuret ovat uskonnossa ja esimodernissa yhteiskunnassa. Nopeasti maallistuneessa Islannissa Pahan sosiaaliset merkitykset ovat muuttuneet ilman, että sitä on tiedostettu. Huumeet ovat suurelta osalta korvanneet alkoholin (joka korvasi seksuaalisuuden, joka korvasi noidat ja heidän luterilaisuutta edeltävän aikansa maailmankuvan) Pahan ja Synnin edustajana. Islannissa paini paholaisen kanssa nähdään vieläkin olennaisena osana aikuisuuteen siirtymistä. Käynnissä oleva huumeiden vastainen taistelu saattaakin vain vahvistaa huumeiden roolia Pahan vertauskuvana ja lisätä huumekokeiluja osana aikuistumista. Tekijä arvostelee valtavirtatutkimusta siitä, ettei se pohdi huumeiden ja alkoholin monitulkintaisuutta ja syvempiä merkityksiä. 42

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik?

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Lau Laursen KOLUMN Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Det viser sig ret hurtigt, når man analyserer og komparerer de nordiske landes narkotikapolitik, at Danmark skiller

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Unge og alkohol Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden kontakt m. alkohol Jeg drikker ikke alkohol endnu,

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har!

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! STOF nr. 20, 2012 Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! - Med mange års erfaring som ungebehandler er forfatteren overbevist om, at legalisering af hash ikke er vejen, vi skal gå. AF FLEMMING

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Tómas Helgasons karriere er imponerende. I slutningen. Tómas Helgason aktiv islandsk frontkæmper. Intervju

Tómas Helgasons karriere er imponerende. I slutningen. Tómas Helgason aktiv islandsk frontkæmper. Intervju Intervju ÞRÖSTUR HARALDSSON Tómas Helgason Lidt modstræbende indrømmer Tómas Helgason at han nok kan betegnes som the grand old man indenfor islandsk psykiatri og alkoholforskning. Tómas Helgasons karriere

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Demant J. HVORDAN VORES ALKOHOLKULTUR SPÆNDER BEN FOR KAMPEN MOD SPRITKØRSEL JAKOB DEMANT, PH.D.., ADJUNKT SEVERIN LILLEBÆLT SIKKER TRAFIK

Demant J. HVORDAN VORES ALKOHOLKULTUR SPÆNDER BEN FOR KAMPEN MOD SPRITKØRSEL JAKOB DEMANT, PH.D.., ADJUNKT SEVERIN LILLEBÆLT SIKKER TRAFIK 7. MARTS. 2011 HVORDAN VORES ALKOHOLKULTUR SPÆNDER BEN FOR KAMPEN MOD SPRITKØRSEL JAKOB DEMANT, PH.D.., ADJUNKT SEVERIN LILLEBÆLT SIKKER TRAFIK Demant J. 1 AFHOLDNE DANSKERE: FINDES DE? Problematisk at

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? STOF nr. 23, 2014 Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Selfchange Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne.

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. STOF nr. 4, 2004 Rekreativt brug Rekreativt stofbrug Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. AF JOHANNE KORSDAL

Læs mere

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER - mit liv med Jacob Haugaard Ilse Wilmot At overleve med en alkoholiker mit liv med Jacob Haugaard Bogen

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Danske unges drikkekultur

Danske unges drikkekultur UNGES FORBRUG Danske unges drikkekultur Danske unges drikkekultur er præget af, at man drikker for at blive beruset. Når man drikker på denne måde, vil en del også opleve skader som følge af en høj promille.

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

15-årige køber alkohol i stor stil

15-årige køber alkohol i stor stil 1 2 15-årige køber alkohol istor stil 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 Af Kasper Frandsen, Søndag den 24. oktober 2010, 22:01 Det er mere reglen end undtagelsen, at butikker lader unge under 16 år

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 11 Unge og kriminalitet Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 195 1. Indledning Dette kapitel belyser endnu et område, der har stor bevågenhed i offentligheden: unges kriminalitet.

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Side 1 af 7 Forord Hvordan være sikker på, at en medarbejder har et problem med alkohol, medicin eller stoffer? Det kan være svært at vurdere,

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Støtte til manden i krise

Støtte til manden i krise Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

Anna Marie Aggerholm Addiction Counselor. Marco Guarino Alkolog Dansk Misbrugsbehandling

Anna Marie Aggerholm Addiction Counselor. Marco Guarino Alkolog Dansk Misbrugsbehandling Anna Marie Aggerholm Addiction Counselor Marco Guarino Alkolog Dansk Misbrugsbehandling Program for dagen Misbrugsberedskab hvorfor? Former for misbrug Typiske profiler Misforstået omsorg (medafhængighed)

Læs mere

NGE OG ALKOHOL. fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011

NGE OG ALKOHOL. fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011 NGE OG ALKOHOL fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011 UNGE OG ALKOHOL - fest eller misbrug? På Center for Ungdomsforsknings årlige majkonference, som afholdes d. 18. maj 2011, er fokus denne gang

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013 Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv SSP-årsmøde 17. marts 2015 Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv Det overordnede formål At forebygge alkoholrelaterede kræfttilfælde og at bidrage til skabelsen

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6.

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. marts 2013 I rusens konsekvens-skygge hvordan træde ud? Det er kun den, der drikker/tager rusmidler, der har ansvar for at

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Sidste skoledag. En festlig dag

Sidste skoledag. En festlig dag Sidste skoledag En festlig dag Sidste skoledag Et vellykket initiativ på sidste skoledag Flere kommuner har gjort et stort stykke arbejde i forbindelse med sidste skoledag. Fx har man i Esbjerg, gennem

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Beroligende middel: Cannabis

Beroligende middel: Cannabis Beroligende middel: Cannabis Sammenfatning Nuværende hollandsk Cannabis Politik Hvad sker der af nyt inden for forebyggelse og behandling Generelle bemærkninger om legalisering Nyere brugere, daglige

Læs mere

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMA / FAG / LEKTIONER ER DIN SUNDHED DIT EGET VALG? Kultur & Samfund s.4 Opgaver s.17 Samfundsfag Sundheds- og seksualundervisning 2 lektioner

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere