At dyste med djævlen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At dyste med djævlen"

Transkript

1 Islandsk narkotikaprævention bygger, støttet af forskningen, på en dæmonisering af narkotika. Man forsøger at integrere ungdommen i et normsystem, hvor stofmisbrug fordømmes. Forfatteren argumenterer for, at forskningen i det senmoderne samfund bør have en mere refleksiv attitude. Den bør tage hensyn til, at rusen i protestantisk, nordisk kultur har skjulte betydninger hvor det har værdi i sig selv at tage en dyst med djævlen, mens man er ung. Gestur GuÐmundsson At dyste med djævlen Den sociale betydning af alkohol og narkotika i Island Når man taler om ungdom i Island i dag, taler man som regel også om prævention. Ideen om prævention hentede oprindelig sin styrke fra angsten for, at ungdommen ville forfalde til druk og stofmisbrug, men er blevet almengjort, således at generel prævention bliver forstået som alle tiltag, der minimerer faren for dårlig risikoadfærd og stimulerer sund og normal udvikling blandt ungdommen (Aðalbjarnardóttir et al. 1997). En af de præventive kampagner 1 bruger sloganet: Lad dig ikke lokke af narkodjævlen! I flere årtier har kun religiøse ekstremister advaret i så stærke vendinger mod den onde, men nu lyder advarslen fra det offent- lige skolevæsen og respektable firmaer og foreninger. Tror disse pæne mennesker, at der står et væsen med hale og klove og falbyder gift til børnene i skolegården, eller er Island så postmoderne, at man leger med symboler uden dybere betydning? I den mere kritiske diskussion om narkotika (Christie & Bruun 1985; Hakkarainen et al. 1996) advares der ofte mod en dæmonisering af narkobruget, som regel ud fra de farlige konsekvenser af en så drastisk stempling. Denne bekymring hviler i og for sig på solide argumenter, men de, som har rejst den, har dog ikke taget det logiske næste skridt: at undersøge om dæmoniseringen finder resonans 30

2 Sig nej til narkodjævlen! Prevention mod narkotika. i rusens dybere sociale betydning. Her peges der på en omfattende forskningsopgave, og i denne artikel kan jeg kun samle en del foreliggende brudstykker, fra egen forskning og andres, for at antyde nogle vigtige sammenhænge. Referencerne begrænser sig for det meste til Island, men peger dog på en bredere protestantisk, nordisk referenceramme. Ved første betragtning virker det postmodernistiske tab af dybde som en naturlig forklaringsramme understøttet af den kendsgerning, at Island hører til de lande hvor sekulariseringen foregik hurtigst og mest gnidningsfrit (Petursson 1990). Det indgår i islændingenes stærke historiebevidsthed, at både kristendommen og reformationen blev tilført udefra, af norske og danske kolonimagter. Derfor har historikere kunnet antage, uden særlig refleksion, at kirkens budskab aldrig er trængt dybt ind i folkesjælen, som derfor nemt har kunnet frigøre sig fra denne budskabs umoderne elementer såsom forestillingen om djævlen. Denne artikel vil derimod argumentere for, at detroniseringen af gud og djævlen foregik så hurtigt, at puritanismens skarpe distinktion mellem det gode og det onde levede videre under andre former. Den vil endvidere argumentere for, at denne manglende bearbejdning ikke mindst er et problem for den forskning, som i dag leverer det videnskabelige input til forståelse og politikudvikling angående stofmisbrug i Island. Den gode... Mønstret for forbrug af alkohol i Island (Guðmundsdóttir 1993) er kendetegnet af et lavt konsumtionsniveau, af at indtagelse af alkohol som regel er begrænset til weekender og festlige lejligheder, samt af at folk med stort forbrug eller problematisk drikkeadfærd 31

3 i stigende grad skilles ud til behandling. Et mellemlagsmønster med hyppigere men moderat indtagelse vinder kun langsomt frem (Ólafsdóttir et al. 1997), dog har ungdommen en tendens til at overskride normerne ved at drikke sig stærkt beruset offentligt og ved at eksperimentere med illegale stoffer (Þórólfur Þórlindsson et al. 1998). Jeg har i tre år sat mine studenter på et socialisationskursus i sociologi til at foretage interview med fortrinsvis unge i alderen om rusens betydning. 2 Forbrugsmønstret og den samlede konsumtion blandt respondenterne passer glimrende med det mønster, som repræsentative undersøgelser viser. Blandt de interessante tal er, at kun en tredjedel af respondenterne opgiver, at de bruger alkohol mindst en gang om ugen, mens omkring 8% har været i alkoholbehandling og en gruppe af lignende størrelsesorden udtrykker bekymringer om eget rusmiddelforbrug. Det store flertal siger gerne, at alkohol spiller en lille rolle i deres liv. De drikker sjældent, og kun når der er en festlig anledning. De fleste islændinge kan uden særlig tøven redegøre for de normer, som de og deres omgivelser har for indtagelse af alkohol og stoffer. Selvfølgelig kan disse udtalelser ikke tages som den endelige sandhed om normer, men først og fremmest som et udtryk for, at man har tænkt over dem. De allerfleste er ligeså parate til at nævne indikatorer for, at deres alkoholforbrug er i orden. Jeg drikker ikke hver weekend er en af de mest almindelige indikatorer, leveret med stolthed. Som et andet interessant bevis for at forbruget er i orden, fremhæver enkelte respondenter, at de aldrig drikker, mens børnene ser på. Der opstilles et billede af den lille familie, hvor man lørdag aften drikker kildevand eller cola til middagen. Bagefter læser mor godnathistorie for børnene, mens farmand mikser et par store drinks med vodka i colaen. I stedet for at generalisere fra almindelige udtalelser til et kollektivt betydningsmønster må vi med Sulkunen (1983) ikke kun skelne mellem rusens betydning for det enkelte individ og den kollektive betydning, men også mellem den udtalte eller den bevidste betydning og den skjulte eller den ubevidste. Hermed får vi et nyttigt fire-felts skema: Figur 1. Fire felter i rusens kulturelle betydning Individuel betydning Kollektiv betydning Den udtalte/den bevidste betydning 1. Eks. Det hører til at drikke når der er fest. 3. Eks. Narkotika er et fremmed element i vores kultur. (Inspireret af Sulkunen 1983) Den skjulte/den ubevidste betydning 2. Eks. It makes me feel like I m a man. (Lou Reed) 4. Eks. Det er en manddomsprøve at drikke sig fra sans og samling. Interview med enkelte forbrugere har først og fremmest direkte udsagnskraft om det første felt og delvis om felt tre, men de giver også indirekte vidnesbyrd om felt to og fire. Den normale mand i den lille familie, som blev tegnet ovenfor, forbinder rusmidler med festlige lejligheder, men betragter dem samtidig som så farlige, at børnene skal ane så lidt som muligt om forældrenes rusmiddelkonsum. Interviewene fortæller også om interessante forskelle på perspektiver inden for familien. Som forældre tegner man et billede af familien som et sted uden rus, men mange respondenter fortæller om egen barndom præget af problematisk alkoholforbrug. Barnet i historien ovenfor er på vej i seng, kigger under sofabordet og ser en flaske, som starter en frygt for 32

4 husspektakler om natten. Når barnet nærmer sig de voksnes rækker, udvikler det sin egen gemmeleg sammen med kammeraterne og drikker skjult over for forældrene, men synligt på gaderne. 3 Om sommeren drikker de unge sig fra sans og samling på campingture og om vinteren til fester hjemme hos de venner, hvis forældre er bortrejst, og denne gemmeleg foregår som regel i flere år, inden de for første gang drikker alkohol i forældrenes nærvær. Unge i 20erne har en stærk tendens til at placere problematisk drikkekultur i to båse: på den ene side forbinder de den med normal ungdom, og på den anden side med voksne alkoholikere, som adskiller sig stærkt fra andre, muligvis af genetiske årsager. Dette billede svarer ganske godt til det billede, som journalister og eksperter tegner i offentligheden, hvor det farlige ved alkohol forbindes med de unge og alkoholikerne. Grænserne kan nogle gange være svære at trække, men ikke når det gælder narkotika. Det forbindes ligeledes med unge og narkomaner, og der er ingen tvivl om dets farlighed. Skrækkampagner mod narkodjævlen ligger dermed i naturlig forlængelse af en almindelig dæmonisering af illegale stoffer. Når Island ved første blik er et sekulariseret moderne samfund, kan man foranlediges til at tro, at djævlebilledet blot er et stærkt udtryk, eventuelt med et vist ironisk islæt, og at man ikke skal se nogen dybere forbindelse med djævlebillederne i den kristne tradition. Min mistanke som forsker starter dog, når jeg oplever, hvor ivrige folk er efter at opstille et billede af eget alkoholindtag som normalt. Jeg begynder at spørge om forbindelsen til kristne traditioner, når jeg oplever protestantismens livssyn blive genopvækket af Minnesotamodellens og AA s triumftog i Island (Ólafsdóttir 1998). Her har erklærede ateister og ugudelige mennesker kunnet overgå til en selvforståelse, som indebærer en dyb respekt for de højere magter. Folkekirkens svage stilling og fraværet af dominerende kristne dogmer gør det lettere at udvikle en personlig forståelse af de højere magter samt af forholdet mellem godt og ondt. Religionens arv er åbenbart stærk og nærværende, men den kan formes. Det er en ofte overset pointe i både Webers og Durkheims religionssociologi, at sekularisering ikke blot betyder, at religionen bliver svækket, men at en række betydninger og integrationsmekanismer bliver overført fra religionens sfære til andre. Ikke mindst Freud har lært os, at det, vi benægter med al vores vilje styrke, uden omfattende bearbejdning, kan virke bag om ryggen på os som ubevidste og ofte traumatiske størrelser, der dukker op i nye forklædninger. Det er min mistanke, at netop dette er sket, da islændinge detroniserede djævlen... den onde... Det gode og det onde blev i vores verdensdel dikotomiseret på afgørende vis med reformationen og den efterfølgende puritanske bevægelse. Greil Marcus (1973, 19 35) har leveret en overbevisende fremstilling af transformationen fra de puritanske djævlebilleder til bluesmusikken som kulturelt udtryk: Når den amerikanske drøm ikke går i opfyldelse i dit liv, bliver djævlen nødvendigvis din følgesvend. Legenden om Robert Johnson beretter, at han solgte sin sjæl til djævlen for at beherske musik og kvinder, men Johnsons efterladte sange tyder snarere på, at han betragtede sine handlinger som bevis på, at hans sjæl tilhørte djævlen. Reformationen skærpede linjerne mellem det gode og det onde, mellem gud og djævlen, og forskerne (Hastrup 1985; Sæmundsson 1990) har peget på en forbindelse til bestræbelserne på at styrke statsmagten. På denne tid blev mange brudstykker af både hedenske og katolske verdensanskuelser stadigvæk overført fra generation til generation, men puri- 33

5 tanismen udråbte dem som kættersk, og enkelte praktikker blev stemplet som særligt farlige, som hekseri. Sæmundsson (1992) har påvist, hvordan hekseriet blev konstrueret og virkeliggjort som en stemplingsproces, der samlede gamle hedenske praktikker og alt muligt andet og transformerede det til en dyrkelse af djævlen. Det onde blev dermed samlet i bestemte praktikker og legemliggjort i bestemte personer, heksene, som man kunne skaffe sig af med ved at brænde dem. Men naturligvis kunne synden ikke forsvinde, og i de næste århundreder blev den primært forbundet med incest, uægte børn og andre sædelighedsspørgsmål (Hákonardóttir 1992). Denne forestillingsverden var tæt forbundet med en social struktur, hvor der ikke eksisterede fri arbejdskraft (Hálfdánarson 1993). Ejendom af jord gav ret til seksualliv, og de besiddelsesløse kunne holdes på plads med undertrykkelse af seksualiteten. Først i slutningen af 1800-tallet blev det accepteret, at folk bosatte sig ved kysten og ernærede sig ved fiskeri eller løsarbejde. Disse frie lønarbejdere kunne stifte familie ved giftermål eller papirløst samliv, og deres børn kunne bruges i det ekspanderende arbejdsliv. Dermed var utilstedeligt seksualliv ikke længere den store sociale trussel, og dets betydning som repræsentant for det onde blev hurtigt svækket. Rus havde ikke været den samme trussel mod den sociale orden som seksuallivet, ikke mindst fordi de bemidlede havde et effektivt monopol på rusmidlerne, da man behøvede importerede varer og dermed penge for at kunne drikke/ brygge. Der var status forbundet med adgang til alkohol. Med lønarbejdet trængte pøblen ind på dette område, og hurtigt havde rusen afløst seksualiteten som den primære omgang med det onde. Indflydelse fra Nordamerika og Norden var medvirkende til, at afholdsbevægelsen på blot 20 år kunne udvikles fra stort set ingenting til at føre blitzkrig for et alkoholforbud (Bergsveinsson 1998). Ikke kun kampen for alkoholforbuddet , men også den gradvise ophævelse (-89) er et interessant skuespil om moralske og religiøse definitioner af alkohol. Det onde kan aldrig være en entydig størrelse, og under den generelle sekulariseringsproces fik alkoholen en dobbeltrolle som noget helligt og noget fjendtligt. 4 Under forbudstiden fik alkohol en stigende betydning som et slags hemmeligt sakramente, hvilket blev befæstet, da forbuddet måtte vige for en accept af alkohol som en central del af festligheder. Det fortsatte forbud mod øl var et middel til/ symbol for at afvise alkoholforbrug i det daglige (Gunnlaugsson & Galliher 1987). Denne udvikling foregik samtidig med, at sekulariseringen som andre moderniseringsprocesser i Island skete meget hurtigt. I 1800-tallet var det såvel normen at gå i kirke om søndagen, som at voksne, myndige mænd drak sig fulde ved ekstraordinære lejligheder som de årlige købstadsbesøg. Man var ikke nået langt ind i det tyvende århundrede, før der var flere, både mænd og kvinder, pøbel som fine mennesker, der drak sig til ekstase lørdag aften, end der var kirkegæster søndag morgen. Den begrænsede adgang til alkohol havde en række manifeste formål, som gjaldt både helbred og moral, men den havde også latente funktioner ikke mindst ved at vogte adgangen til det hellige, som kun var tilladt ved visse lejligheder og i forbindelse med visse ritualer. Ingen tog skridtet fuldt ud og krævede, at alkohol kun blev indtaget i kirken. Man fik en lovmæssig regulering for eksempel statsmonopol og forbud mod øl og offentlig beruselse. Man fik en praktisk tillempning restriktiv udskænkning, politiet antastede ikke fulde bedre borgere, men derimod let berusede unge kvinder osv (Guðmundsson 1990, 33 36). Man udviklede normative påbud: kun at drikke dagen før en fridag, ikke drikke i nærvær af børn osv. Man fik en række ritualer: vennegruppen drikker tæt sammen, inden man går til fest, indvielsen til ungdomslivet 34

6 sker på en campingtur med brændevinsflasken skjult i soveposen osv. I 1600-tallet forsøgte man at sætte klare grænser for en blasfemisk omgang med det hellige, men i 1900-tallet måtte og kunne man acceptere en dobbeltmoral. Man har ofte fokuseret på modsætningerne i politik og normer for rusmiddelkonsum mellem de nordiske lande (Finland, Sverige, Norge, Island) og de katolske middelhavslande. Hvad angår seksualitet, har man nærmest et modsat billede. I de katolske lande har seksualiteten længere beholdt sin status som arvesynden, mens protestantismen har større tendens til at forbinde synden med rus samt til at foretage en skarp adskillelse mellem syndere og fromme.... og den voksne Sammenvævningen af det hellige og det forbudte i rusen bevirker, at den skal holdes væk fra de uskyldige børn, men samtidig spiller rusen en central rolle i indvielsen til voksensamfundet. Kirkens konfirmation har mistet betydning og er blevet et tomt ritual, og den virkelig signifikante overgang til voksenalderen markeres nu snarere af den seksuelle debut og alkoholdebuten. Den seksuelle debut er mere privat, men alkoholdebuten er et socialt og ritualiseret fænomen. I figur 1 foreslås et centralt element i rusens kollektive, dybere betydning (felt 4 på figur 1) i Island. Da rus både er synd og symbol på, at man er voksen, er det slået fast, at det onde ikke kan helt udelukkes fra vort liv. Man viser sin manddom ved at omgås det onde, lege med det og beherske det 5. Denne forestilling er gammel, og puritanismen har ikke bare formet dens gestalt i bluesmusikken, men også i den nordeuropæiske kultur. Samtidig med at protestantismen forsøgte at udskille det onde i skikkelse af djævlen, var der flere som følte sig fristet til at alliere sig med denne fyrste (Thomas 1971). I den islandske kultur fik Landmannabóks historier fra 1100-tallet om præsten Sæmund den Vise (formentlig levetid: ) og hans ekstraordinære visdom ny betydning. Ikke mindst under hekseprocessernes tid i 1600-tallet udviklede de sig til historier om at overskride grænsen mellem det onde og det gode ved list (Árnason 1964). Sæmund excellerede i at indgå pagter med djævlen, som skulle udføre det beskidte arbejde for Sæmund og få hans sjæl som belønning. Hver gang viste det sig, at Sæmund på forhånd havde udformet kontrakten med en snuhed, som gjorde, at djævlen blev snydt for sin løn. Den farlige leg med den onde er ofte blevet betegnet som en dans med djævlen. 6 I Island var et effektivt forbud mod dans en del af syttenhundredtallets bekæmpelse af seksualiteten. Favntagene med djævlen var snarere en kløgtighedens brydekamp. Man kan tale om at dyste med djævlen. Denne kamp blev ikke opfundet af kristendommen, men har rødder i det hedenske verdensbillede (Hastrup 1992), hvor de som var indenfor, udviklede sig til rigtige mænd ved at kæmpe med jætter og uhyrer, som levede udenfor. Dette verdensbillede kommer blandt andet til udtryk i Egils saga og andre islandske sagaer. I Island respekterer de fleste dem, som har dystet med djævlen, men beholdt deres sjæl. Da levevilkårene ændredes således, at unge mænd og om end i mindre grad kvinder kunne følge fiskeriet rundt i landet, arbejde hårdt og feste hårdt, blev dette liv også forstået som en dyst med djævlen. Rus fik efterhånden en central placering i denne forestilling, som godkendte, at mænd kunne have nogle vilde år i djævlens selskab. Det blev kaldt at løbe hornene af sig ( hlaupa af sér hornin ), og senere kunne de tage en dyst i ny og næ for at vise, at de stadigvæk havde ungdommen i sig. Den elskede fare ved rusen kom til udtryk i den islandske brændevins øgenavn, den Sorte Død, et navn, som ikke mindst blev brugt af 35

7 dem, der elskede snapsen. Forbindelsen til den onde fremgår af, at den klare væske i brændevin blev kaldt for grå ( aq fá sér einn gráan ), den farve, som den onde plejede at gestalte sig i i folkehistorierne (Schütz 1994). Fra ølhund til narkodjævel Dysten med djævlen bølger frem og tilbage, og der er et stærkt ønske om at få klare linjer: Mane djævlen i jorden eller i det mindste gøre ham synlig. I fyrre år efter ophævelsen af alkoholforbuddet i 1935 blev der ikke foretaget grundlæggende ændringer i alkoholpolitikken. Den var grundet på restriktioner og begrænset adgang til alkohol, men forøget købekraft, indflydelse fra engelske og amerikanske besættelsesmagter og en generel kulturel frigørelse udhulede efterhånden dette fundament. Med alkoholloven fra 1969 blev det slået fast, at oplysning skulle blive hovedmidlet mod alkoholmisbrug. I Sæmund den Vises bedste ånd forsøgte man at få kontrol over djævlen. Der var dog stort behov for fortsat at male fanden på væggen. Dæmoniseringen af øl blev efterhånden set som lidt latterlig, 7 men det tiltagende brug af hash og andre illegale rusmidler, som blev registreret blandt ungdommen fra ca. 1970, blev et kærkomment skudsmål (andre vil sige alibi). Der opstod en temmelig forvirret moralsk kampagne, som sandsynligvis var med til at forøge generationskløften i det mindste overfor den fjerdedel af ungdomsgenerationen, som i denne periode prøvede illegale stoffer. Denne kampagne eller panik ebbede dog ud i løbet af 1970 erne da prognoserne, om at hashrygerne ville blive sprøjtenarkomaner, ikke blev realiseret. Den dominerende holdning var fortsat ret negativ over for illegale rusmidler, men man kan ikke tale om en særlig hård stempling af forbrugerne. Siden omkring 1970 er der sket en vis ændring i mønstret for alkoholkonsumtionen i Island. Der drikkes mindre stærk alkohol, men voksende mængder vin, og især øl står bag en svag stigning i det totale forbrug (Helgason 1998). Konsumtionsmønstrene har til en vis grad ændret sig, karakteriseret af Ólafsdóttir o.a. (1997) som en art europæisering. Alkoholindtagelsen er stadigvæk primært reserveret til fredag og lørdag aften samt særlige festlige lejligheder, hvor der ofte konsumeres store mængder, men der er nye tendenser til, at unge f.eks. drikker et par øl midt på ugen, og at de bedre uddannede oftere drikker vin til maden. Europæiseringen betyder ikke mindst, at den sociale kontrol i stigende grad internaliseres i stedet for at overlades til eksterne instanser, primært statslige. Der skelnes ofte (f.eks. Gusfield 1987) mellem forskellige former for konsumtion af rusmidler afhengig af, om de indtages som en del af dagligdagen eller som en nøgle til at ændre sindstilstanden (figur 2). De islandske konsumtionsmønstre har ligget ganske langt til højre på denne figur, og forsøgene på at modernisere dem har kun trukket ganske få grupper til venstre, mens afholdsfolkene bliver færre, og stadig flere kvinder deltager i den tidligere så mandsdominerede alkoholkultur. Figur 2. Rus som del af hverdagen eller som afveksling fra den Rus som del af dagligdagen Rus som del af føden Rus som lidt friere tøjler Rus som en nøgle til ændret sindstilstand (Inspireret af Sulkunen 1983 og Gusfield 1987) Rus som ekstase Det er som regel overset, at illegale stoffer indtager en differentieret position på denne figur. En del af ungdommen bruger dem som led i et overdrevet forbrug (misbrug), andre som del af et varieret, men moderat forbrug, og endelig bruger den tredje gruppe stofferne som alterna- 36

8 tiv til alkohol i en alternativ kultur. 8 I slutningen af 1970 erne blev associationen til alkohol som det onde på få år afløst af forestillingen om alkoholisme som en sygdom, samtidig med at moderat forbrug 9 blev fredet som værende normalt. Efter en vis afdramatisering af den almene holdning til narkotika i har den overtaget rollen som bæreren af det onde. Frygten og dæmoniseringen eksploderede i offentligheden i efteråret 1995, da den offentlige debat gav indtryk af en ecstasy-epidemi blandt ungdommen, ikke mindst yngre gymnasieelever og endog folkeskoleelever. Der blev igangsat en række præventive kampagner, men både behandlingssteder og forskning har registreret en fortsat vækst i forbruget af illegale stoffer. Spørgeskemaundersøgelser (Þórlindsson 1998) tyder på, at den andel af gymnasieungdommen, som har prøvet hash, er vokset fra ca. 15% i 1990 til ca. 30% i Forbruget af andre illegale stoffer er også vokset, men omfatter dog kun få procent af gymnasieungdommen, og ecstasy-trenden er aldrig blevet til den epidemi, som man frygtede. I bogen Discussing Drugs and Control Policy (Hakkarainen et al. 1997) har Lau Laursen analyseret krigen mod narko i Norden og blandt andet leveret en overbevisende karakteristik af de nationalt forskellige kontekster for krigen. Den danske kamp mod narko har været kendetegnet af en pragmatisk og problemløsende fremgangsmåde. Den svenske har været kendetegnet af en tro på en kollektiviseret opdragelse af befolkningen til en narko-fri tilværelse igennem forskellige former for social engineering. Den norske er kendetegnet af en høj moralisme, og en militant kamp for gud, konge og fædreland mod narkotika som et fremmed element i den norske kultur. Dette er selvfølgelig tilspidsede formuleringer, tæt på en karikatur, og det er svært at sætte en så entydig etikette på den islandske narko-politik. Man kan dog sige, at retorikken og lovgivningen nærmer sig den norske, 10 men at befolkningens holdninger rummer både svenske ønsker om at opdrage hele befolkningen til et narkofrit liv og elementer af dansk pragmatisme. Den dominerende holdning i behandlingsapparatet (repræsenteret ved apparatets ypperstepræst Þórarinn Tyrfingsson) samt i den store kampagne Narkotikafrit Island år 2002 er tydelige tegn på den svenske holdning, men det er tegn på dansk liberalisme eller pragmatisme, at 30% af landets gymnasieelever kan eksperimentere med hash uden at udløse større reaktioner blandt forældrene, end tilfældet har været. Den liberale holdning er dog stort set tavs i offentligheden, hvor der kun er plads til én tale. Den indeholder ikke andre nuancer end gradbøjninger, og kampagnen mod narkodjævlen er langt fra en enlig svale. Der tegnes ofte et billede af de onde pushere, som står på lur ved skolerne for at lokke nye ofre ind i narkoens onde verden. Modvægten dannes først og fremmest som satire, blandt andet fremført af Islands mest populære komikere. 11 Her optræder politiet som ekstremt dumt, mens pusheren har et diabolsk udseende blandet med en enfoldig fremtoning. Pointen er som regel at vise, hvordan hans stikkervirksomhed først og fremmest bevirker at politiet beskytter ham, så han bliver landets største sælger af illegale stoffer. Satiren falder dermed ind i traditionen for historier om dumme, men dristige folk (politiet) som ville gøre som Sæmund den Vise og snyde djævlen (narkopusheren) gennem en snedig kontrakt, men som selv blev snydt. Man kan ikke forlange mere af satire, end at den viser et satirisk spejlbillede af de herskende opfattelser, men man bør stille større krav til videnskaben. Moralpanik eller anomi Kriminologen Helgi Gunnlaugsson (1998) 37

9 har leveret belæg for at narkotikaproblemet i Island er overdrevet. Kriminologiens moralpanik -begreb, som betegnelse for den offentlige debat er snublende nær. Det er nemt at placere moralpanik-argumenterne (Goode 1997; Christie & Bruun 1985) i islandsk sammenhæng: at dæmoniseringen af al narko har tvivlsom nytte i bekæmpelse af narkoproblemet, samt ikke mindst at den tjener andre formål: Politi og behandlingssystem ønsker større bevillinger, politikere fisker stemmer, forældre ønsker at komme af med en skyldfølelse, magthavere søger undskyldning for den manglende indsats mod ungdomsarbejdsløshed og de manglende reformer inden for uddannelsessystemet. Det er både et udtryk for generelt totalitære træk i det islandske samfund og for anti-narko kampagnens styrke, at moralpanik- argumenter aldrig er blevet fremsat på en slagfærdig måde i den islandske presse, selv om de ofte falder i forskellige diskussioner. Trods en vis forklaringsværdi er dette begreb dog uanvendeligt som en hovednøgle til alkohol- og narkotikadiskussionen, idet det er lige så ensidigt som den fordrejning, det er rettet imod. Det har for det første den uholdbare forudsætning, at analytikeren besidder en korrekt, objektiv viden. For det andet benytter denne teoretiske diskurs sig af modstanderens metoder ved at stemple fænomenet med en negativt ladet betegnelse som panik. I stedet for kritik får man en spejlrefleks, som nemt virker blokerende, hvor der er behov for at man søgende og spørgende nærmer sig den moralske krise i samfundet. En nærmest spejlvendt tilnærmelse findes i analyser af voksende anomi, Durkheims begreb for den normløshed, som følger med opløsningen af samfundets moralske integration. Sociologiprofessor Þórólfur Þórlindsson (Þórlindsson et al. 1998) har konsekvent analyseret selvmord, stigende narkoforbrug og vold på ortodoks durkheimiansk vis som udtryk for anomiske opløsningstendenser og har lige så konsekvent lagt vægt på at modarbejde disse tendenser i nærsamfundet, familien, idrætsorganisationerne og skolen. Foruden Þórlindssons durkheimianske projekt har Sigrún Aðalbjarnardóttir markeret sig stærkt i den islandske offentlighed med sine analyser af ungdommens risikoadfærd. Hendes handlingsanvisninger er på den ene side rettet mod opdragelsesformer og på den anden side mod tidlige præventive tiltag mod dårlige risici, specielt problematiske drikkemønstre og brug af illegale stoffer. Hendes teoretiske tilgang kobler en udviklingspsykologisk model for sund udvikling sammen med de aktuelle dominerende normer for ungdommens adfærd. Trods forskellige udgangspunkter går hun og Þórlindsson ud fra forestillingen om en moralintegration af ungdommen baseret på stabile fælles normer. Der er dog meget som tyder på att denne forestilling er en urealistisk nostalgi. Indflydelsesrige forskere (Ziehe 1989; Beck 1992; Giddens 1991) ser genetableringen af stabile normer som et stadig mere håbløst projekt i senmoderniteten, der tværtimod kræver en voksende evne til at navigere gennem omgivelser med forskellige og foranderlige normer. De fleste islændinge kan klart redegøre for deres normer angående ruskonsumtion, men normerne er meget forskellige. Der er ofte stor forskel på de normer som udtales, og de som regulerer praksis, og normbrud er hyppige. Det som sker, er nærmest det modsatte af, at normerne forsvinder. Der foregår en hektisk søgen efter stabile normer. Den er beslægtet med det moderne fænomen, som Ziehe (1989) kalder for potensering eller intensiveret betydningsladning. Narkotika bliver ladet med stærke betydninger, det normative forhold til narkotika er meget stærkt men det kan ændres således, at individet svinger frem og tilbage i et had-kærligheds-forhold. I Ziehes fremstilling ser det ud til at potenseringen ofte finder tilfældige kanaler, men jeg har her redegjort for stærke betydninger 38

10 med dybe kulturelle rødder, som vokser ud af det skjulte kollektive betydningsunivers og antager en senmoderne skikkelse. Risikoadfærd, moralintegration og videnskab: et eksempel Som nævnt drives der en række præventive kampagner mod forøget konsum af alkohol og illegale stoffer blandt ungdommen. Det sidste skud på stammen er præventive kampagner i de enkelte kommuner. I februar 1998 blev der lanceret en kampagne i en kommune (kommunen holdes her anonym) med ca indbyggere. På et borgermøde, som blev godt dækket af det landsdækkende tv og pressen (Morgunblaðið ), blev det slået fast at der var en epidemi af narkobrug blandt landsbyens unge piger. Landets føren de videnskabelige analyseinstitut på området havde taget oplysninger om landsbyens ungdom fra sin database, hvoraf det fremgik, at 12,5% af pigerne i 9. og 10. klasse havde prøvet hash, og at 9,4% havde prøvet amfetamin. Det videnskabelige fundament for kampagnen blev yderligere understreget af at billederne fra pressemødet viste en kendt psykolog, som skulle være rådgiver for kampagnen. Når man omregner procenterne til virkelige mennesker, viser det sig, at fire årige piger i landsbyen har prøvet hash, og at tre af dem også har prøvet amfetamin. Ondskaben skal altså uddrives fra denne landsby ved at identificere disse piger som symptom på problemet. Disse unge hekse er dog ikke blevet brændt så langt er vi altså nået siden 1600-tallet men de er blevet brændemærket. Med solid støtte fra videnskaben. Afslutning Island oplever for tiden en moderniserings- og globaliseringsbølge med stærke tegn på kulturel og moralsk opløsning. Der er dog ikke tale om den første bølge, og på mange måder var de tilsvarende bølger omkring århundredeskiftet (frigørelse fra landbrugssamfundet) og i 1940 erne (amerikanisering og fordobling af levestandarden) endnu mere voldsomme, og nationen landede dog med begge ben på jorden. Det er naturligt, at sådanne omvæltningsperioder fører til stærke ønsker om rene linjer, klare normer og utvetydige fjendebilleder. Selv om det giver et postmodernistisk skær at male fanden på væggen, har gennemgangen i denne artikel vist, at der er tale om en renæssance for forståelsesformer med dybe rødder i kulturen. I denne situation er det videnskabens ansvar at stille kritiske spørgsmål, reflektere modsætningerne i forestillingerne om rusen og forholde sig reflexivt over for den herskende moral. Hvad betyder rusen dybere set i den islandske kultur, og hvorfor bliver den så ofte omdrejningspunktet for forståelse af problemer? Hvorfor vælger befolkning og magthavere at samle det onde i ruskulturen i unge hekse? 39

11 FODNODER 1. Kørt af narkotikapolitiet i samarbejde med flere hundrede uddannelsesinstitutioner, virksomheder og foreninger, sponsoreret af store private og offentlige firmaer (se annonce i Morgunblaðið, s. 31, 31. december 1998). 2. Interviewene er primært led i studenternes træningsforløb og kan kun i begrænset omfang bruges i forskningssammenhænge, først og fremmest fordi interviewerne ikke er trænede, men også fordi de har en vis frihed i udformningen af spørgsmålene, og fordi udvalget er problematisk. Studenterne skal selv finde frem til deres respondenter. De bruger ofte venners venner, men finder også ofte frem til helt fremmede respondenter. Efterhånden som korpusset bliver større (242 nu) svarer det demografiske billede dog generelt bedre og bedre til befolkningsgruppen af årige, hvad angår køn, indtægt og forbrugsmønster af alkohol og stoffer, mens der er en svag overvægt af veluddannede og hovedstadsbeboere. Her vil dette materiale kun blive brugt i det begrænsede omfang, som dets svagheder tillader. For det første hvor der tegnes et meget dominerende billede i holdninger og adfærdsmønster. For det andet vil enkelte gode historier blive brugt som inspiration til at søge andre kildetyper. 3. Den islandske drikkekultur har mange fællestræk med Henriksen og Sandes beskrivelse af den norske industriby Oppmo (1995). 4. Ifølge blandt andet Bataille (1989) har det hellige altid en skyggeside, og tabuisering giver altid det onde et skær af noget helligt. 5. I puritanismens verdensbillede bestod taberne af fordømte mennesker, med borgerskabets socialisationskrav om det stærke ego blev de betragtet som svage. Minnesotamodellen ser dem som genetisk bestemte alkoholikere. I samtidens daglige liv blandes alle disse forestillinger sammen og de deler en grundlæggende opdeling i stærk og svag. 6. I de seneste årtier er denne mytologi ofte blevet associeret med Heavy Metal musik. Enkelte referencer til symboler om det gode og det onde, samt små og isolerede sekter af heavy metal satanister har været nok til at hele fænomenet bliver set som running with the devil ( Walser 1993). 7. I romanen Guds gode gaver (1972) beretter Halldór Laxness om en episode fra 1940 erne hvor en snes mænd enten døde eller blev blinde af at drikke træsprit. Diverse afholdsapostler så dette som guds revsende hånd, men en kvindelig afholdsforening sendte et telegram: gudskelov, at det ikke var øl. 8. Disse tre grupper træder klart frem i mine studenterinterview. 9. Mange udlændinge, som oplever de dionysiske drikkegilder i Island fredag og lørdag aften, har dog svært ved at se dem som moderate eller normale. 10. I sin nytårstale d. 1. januar 1998 lagde præsident Olafur Ragnar Grimsson særlig vægt på kampen mod narkotika og talte om, at landets geografiske isolation ikke længere yder beskyttelse mod narko. Helgi Gunnlaugssons undersøgelser (1998) viser at både befolkningen og ledere af politiet, fængslerne og justitsdepartementet mener, at narkotikamisbrug er den vigtigste grund til kriminalitet. 11. F.eks. Spaugstofan i ugentlige tv-revyer, som har haft rekordhøje seertal. REFERENCER Aðalbjarnardóttir, Sigrún & Daviðsdóttir, Sigurlína & Rúnarsdóttir, Eyrún M. (1997): Áhættuhegðun reykvískra unglinga. Reykjavík: Félagsvísindastofnun Háskóla Íslands Árnason, Jón (1964): Íslenskar Þjóðsögur og ævintýri. Reykjavík: Bókaútgáfan Þjóðsaga (orig. Leipzig 1862) Bataille, Georges (1989): The Tears of Eros. San Francisco: City Lights Books Beck, Ulrich (1992): Risk Society. Towards a New Modernity. London: Sage Bergsveinsson, Jóhannes (1998): Baráttan við Bakkus. Geðvernd 27 (1): Christie, Nils & Bruun, Kettil (1985): Den gode fiende. Oslo: Universitetsforlaget Giddens, Anthony (1991): Modernity and Self Identity. Self and Society in the Late Modern Age. Oxford: Polity Press Goode, Erich (1997): Between politics and reason: the drug legalization debate. New York: St. Martin s Guðmundsdóttir, Ása (1993): Hvernig drekka Íslendingar? In: Hörður Þorgilsson og Smári, Jakob: Íslenska sálfræðibókin. Reykjavík: Mál og menning, Guðmundsson, Gestur (1990): Rokksaga Íslands. Frá Sigga Johnnie til Sykurmolanna. Reykjavík: Forlagið Gunnlaugsson, Helgi & Galliher, John F. (1987): Om symbolsk politik og ølforbudet på 40

12 Island. Alkoholpolitik - Tidskrift för nordisk alkoholforskning 4 (2), Gunnlaugsson, Helgi (1998): Narkotikabruk, attityder och kontrollpolitik i Island. En jämförelse med det övriga Norden. Nordisk alkohol- & narkotikatidskrift 14 (5-6), Gusfield, Joseph (1987): Passage to Play. Rituals of Drinking Time in American Society: In: Douglas, Mary (Ed.): Constructive Drinking. Perspectives on Drink from Anthropology. Cambridge University Press, Hakkarainen, Pekka et al. (Eds.): Discussing Drugs and Control Policy. Comparative studies on four Nordic countries. Helsinki: NAD publication nr 31 Hákonardóttir, Inga Huld (1992): Fjarri hlýju hjónasængur. Reykjavík: Forlagið Hálfdánarson, Guðmundur (1983): Íslensk þjóðfélagsþróun á 19. öld. I: Hálfdánarson, Guðmundur & Kristjánsson, Svanur: Íslensk þjóðfélagsþróun Reykjavík: Félagsvísindastofnun og Sagnfræðistofnun Háskóla Íslands Hastrup, Kirsten (red.) (1992): Den nordiske verden I-II. København: Gyldendal Helgason, Tómas (1998): Forvarnir - orð og athafnir: Íslensk áfengismálastefna á 20. öld. Geðvernd 27 (1): 4-10 Henriksen, Øystein & Sande, Allan (1995): Skyggeliv i rampelys. Antropologisk perspektiv på ungdom, lokalsamfunn, ritualer og rus. Nordisk Alkoholtidskrift 12 (2): Laxness, Halldór (1972): Guðsgjafaþula (Guds gode gaver). Reykjavík: Helgafell Marcus, Greil (1976): Mystery Train. New York: Dutton Morgunblaðið og Ólafsdóttir, Hildigunnur & Guðmundsdóttir, Ása & Ásmundsson, Gylfi (1997): The Europeanization of Drinking Habits in Iceland after the Legalization of Beer. European Addiction Research 3:59-66 Ólafsdóttir, Hildigunnur (1998): Alcoholics Anonymous, alcoholism treatment and the Icelandic society: fluctuating boundaries. In: Eisenbach- Stangl, Irmgard & Rosenquist, Pia: Diversity in Unity. Helsinki: NAD publication no 33, Pétursson, Pétur (1990): Church and Social Change in Iceland. A Study of the Secularization Process in Iceland Reykjavík: Háskólaútgáfan. Schütz, István (1994): Hönd ein grá og loðin. Djöfullinn í þjóðsögum Jóns Árnasonar: rannsóknir og hugleiðingar. Reykjavík: B.Ph.Isl. opgave. Háskólabókasafn Sulkunen, Pekka (1983): Normer, betydelser, funktioner - tre ansatser till kulturella förklaringar av alkoholbruket. Sociologisk Forskning (1): Sæmundsson, Matthías Viðar (1990): Íslands er þjóð, öll sökkt í blóð. Tyrkjarán og Spánverjavíg. I: Skírnir vol 164, Sæmundsson, Matthías Viðar (1992): Galdrar á Íslandi. Reykjavík: Forlagið Thomas, Keith (1971): Religion and the Decline of Magic. Studies in popular beliefs in sixteenth-century England. Harmondsworth: Penguin Books Walser, Robert (1993): Running with the Devil. Hanover: Wesleyan University Press Ziehe, Thomas (1989): Ambivalenser og mangfoldighed. København: Politisk revy Þórlindsson, Þórólfur & Sigfúsdóttir, Inga Dóra, Bernburg, Jón Gunnar & Halldórsson, Viðar (1998): Vímuefnaneysla ungs fólks. Reykjavík: Rannsóknastofnun uppeldis- og menntamála. 41

13 Summary Gestur Guðmundsson: Wrestling with the devil. The social meaning of drugs and drug policy in Iceland During the 1990s Iceland has seen both an increased use of illegal substances and an intensified war against drugs. The accent in this war is on preventive measures implemented in a joint effort by the authorities and various voluntary organizations. Drawing on materials from interviews, public debate and historical research, the article discusses the social meaning of drugs in late modern Iceland in relation to world-views rooted in religion and premodern society. Secularization and the weakened position of the Church conceal the fact that drugs have largely replaced alcohol (which replaced sexuality, which replaced the witches and their pre-lutheran world-views) as the representative of Evil and Sin. However, in Iceland there is a strong tradition which views Wrestling with the Devil as an intrinsic part of the transition to adulthood. The ongoing war against drugs may consolidate their evil role and thus also experimenting with drugs as a part of growing up. The dominant scientific contributions are criticized for failing to reflect upon these ambiguities and the deeper meaning of drugs and alcohol, thus reproducing problematic labelling and even contributing to modern witch-hunting. Key words: drugs, social meaning, Iceland, late modernity, drug research Yhteenveto Gestur Guðmundsson: Painia paholaisen kanssa. Huumeiden ja huumepolitiikan sosiaalinen merkitys Islannissa Islannissa on 1990-luvulla koettu sekä huumeiden käytön kasvu että niiden vastaisen taistelun tehostuminen. Taistelun painopisteenä ovat ennalta ehkäisevät toimet, joita viranomaiset ja vapaaehtoisjärjestöt yhdessä toteuttavat. Tekijä käsittelee haastatteluaineistoon, yleiseen keskusteluun ja historiallisiin tutkimuksiin tukeutuen huumeiden sosiaalista merkitystä postmodernissa Islannissa suhteuttaen merkityksen maailmankatsomuksiin, joiden juuret ovat uskonnossa ja esimodernissa yhteiskunnassa. Nopeasti maallistuneessa Islannissa Pahan sosiaaliset merkitykset ovat muuttuneet ilman, että sitä on tiedostettu. Huumeet ovat suurelta osalta korvanneet alkoholin (joka korvasi seksuaalisuuden, joka korvasi noidat ja heidän luterilaisuutta edeltävän aikansa maailmankuvan) Pahan ja Synnin edustajana. Islannissa paini paholaisen kanssa nähdään vieläkin olennaisena osana aikuisuuteen siirtymistä. Käynnissä oleva huumeiden vastainen taistelu saattaakin vain vahvistaa huumeiden roolia Pahan vertauskuvana ja lisätä huumekokeiluja osana aikuistumista. Tekijä arvostelee valtavirtatutkimusta siitä, ettei se pohdi huumeiden ja alkoholin monitulkintaisuutta ja syvempiä merkityksiä. 42

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Unge og alkohol Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden kontakt m. alkohol Jeg drikker ikke alkohol endnu,

Læs mere

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik?

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Lau Laursen KOLUMN Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Det viser sig ret hurtigt, når man analyserer og komparerer de nordiske landes narkotikapolitik, at Danmark skiller

Læs mere

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

forandring uden behandling

forandring uden behandling 21 maj 2014 forandring uden behandling Anne-Sofie Christensen forandring uden behandling (definition) Målgruppe: Mennesker der i mindst 2 år har haft et problematisk og helbredstruende alkohol og som har

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer. Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU

Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer. Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Unge og alkohol Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER - mit liv med Jacob Haugaard Ilse Wilmot At overleve med en alkoholiker mit liv med Jacob Haugaard Bogen

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende

Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 12 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Indhold De unges forbrug Internationale perspektiver

Læs mere

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted.

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Philip, 17 år En ung mand Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Det er hans lærer, der kalder på ham, og Philip kommer imod mig fra det fjerneste hjørne i værkstedet, hvor der står en

Læs mere

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers

Læs mere

Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING! 1. Petersbrev 5:8-9! Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en! brølende løve og leder!efter nogen at sluge; tå ham

Læs mere

forandring uden behandling

forandring uden behandling 3. juni 2014 forandring uden behandling Anne-Sofie Christensen forandring uden behandling (kriterier) Inklusionskrieterier: Mennesker der i mindst 2 år har haft et problematisk og helbredstruende alkohol

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Indledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring

Indledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring Indledende niveau - ALKOHOL DIALOG SIGER.DK HVAD SIGE D OM DU ALKOHOL? Indledende niveau Indledende niveau Indledende niveau Vores klasse... 20 Festen... 24 Alkoholdialog.dk 1919 19 Alkoholdialog.dk Vores

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse.

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. 2.s.e.påske.B. 2016 Johs 10,22-30 Salmer: 754-448-674 342-482-233 Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. Hvis der er noget, der er svært, eller som jeg synes er umuligt

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens?

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? STOF nr. 3, 2004 Forandring Forandringscirklen Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? af Morten

Læs mere

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Unge og rusmidler. At balancere mellem fællesskab og mistrivsel. Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu.

Unge og rusmidler. At balancere mellem fællesskab og mistrivsel. Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu. Unge og rusmidler At balancere mellem fællesskab og mistrivsel Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu.dk Intet ungdomsliv uden rusmidler Umuligt at gennemleve teenageårene

Læs mere

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau. QUESTIONNAIRE DESIGN og betydningen heraf for datakvalitet Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.dk Center for OPinion & ANalyse (COPAN) 1 QUESTIONNAIRE DESIGN Design er her ikke lig layout

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Kristendom under forandring - et øjebliksbillede af religion på Færøerne

Kristendom under forandring - et øjebliksbillede af religion på Færøerne Kristendom under forandring - et øjebliksbillede af religion på Færøerne Af Janna Egholm Hansen, ph.d. Samtidsreligion på Færøerne er et emne og et felt, som der ikke forsket meget i, men som mange har

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet Argumenttyper I almindelig argumentation findes der en række typiske måder at argumentere på, som har at gøre med, hvilken hjemmel eller generel regel, der ligger bag belæggene. Vi kan f.eks. se noget

Læs mere

Danske unges drikkekultur

Danske unges drikkekultur UNGES FORBRUG Danske unges drikkekultur Danske unges drikkekultur er præget af, at man drikker for at blive beruset. Når man drikker på denne måde, vil en del også opleve skader som følge af en høj promille.

Læs mere

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller I 1992, da jeg var 5 år gammel, startede jeg til fodbold. Jeg havde spillet lidt i haven

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Den hemmelige identitet

Den hemmelige identitet 1 Den hemmelige identitet Materellel Tid Alder A6 2x40 min 10-12 Nøgleord: Mobning, normer, skolemiljø, LGBT Indhold En øvelse, der undersøger identitet og identitetsudtryk, og hvordan det er ikke at være

Læs mere

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har!

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! STOF nr. 20, 2012 Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! - Med mange års erfaring som ungebehandler er forfatteren overbevist om, at legalisering af hash ikke er vejen, vi skal gå. AF FLEMMING

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv SSP-årsmøde 17. marts 2015 Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv Det overordnede formål At forebygge alkoholrelaterede kræfttilfælde og at bidrage til skabelsen

Læs mere

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme?

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? En artikel fra KRITISK DEBAT Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? Skrevet af: Signild Vallgårda Offentliggjort: 29. oktober 2009 Regeringens Forebyggelseskommission, som kom med sin rapport

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

"Verdens bedste bilister": Spirituskørsel, risikoadfærd og selvfremstillinger. Lars Fynbo

Verdens bedste bilister: Spirituskørsel, risikoadfærd og selvfremstillinger. Lars Fynbo "Verdens bedste bilister": Spirituskørsel, risikoadfærd og selvfremstillinger Lars Fynbo Data og fokus Kvalitative interview med 25 dømte spiritusbilister Data og fokus Kvalitative interview med 25 dømte

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen.

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. STOF nr. 4, 2004 At sætte mål KUNSTEN AT SÆTTE MÅL Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. AF PER HOLTH I Norge har Social-

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Fører religion tl fanatsme og tl konfrontaton mellem os og de andre - og måske i sidste ende tl udøvelse

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

1. Ældregruppens omfang

1. Ældregruppens omfang 1. Ældregruppens omfang Gruppen af ældre på 60 år og derover stiger frem mod 2050, og samtidig lever vi danskere længere. I første kvartal 2015 var der 1.387.946 registrerede personer over 60 år i Danmark

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død

Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død Af Bill Muehlenberg I Romerbrevet 1 gøres det klart at homoseksualitet er den synd som udgør højdepunktet i menneskets oprør mod Gud. Der findes næppe en

Læs mere

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools ES Positive European Schools On-line-kursus Modul 5 Practice Engagement og mening This project has been funded with support from the European

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

9-12-2007 FJENDEBILLEDER DANSK. Theis Hansen 1.3

9-12-2007 FJENDEBILLEDER DANSK. Theis Hansen 1.3 9-12-2007 DANSK FJENDEBILLEDER Theis Hansen 1.3 Forord: Vi har i perioden uge 44-48 arbejdet med temaet fjendebilleder, som vi skal aflevere en projektopgave om. Vi har i både dansk, engelsk, samfundsfag

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013 Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Unge og mobning. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec

Unge og mobning. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 4 Unge og mobning Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 49 1. Indledning I dette kapitel fortsætter vi analysen af rapportens andet trivselsspor, hvor vi ser nærmere på de mange

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere