STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I MUSIK SOM CENTRALT FAG OG BACHELOR- OG KANDIDAT- TILVALGENE I MUSIK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I MUSIK SOM CENTRALT FAG OG BACHELOR- OG KANDIDAT- TILVALGENE I MUSIK"

Transkript

1 STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I MUSIK SOM CENTRALT FAG OG BACHELOR- OG KANDIDAT- TILVALGENE I MUSIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2 Bacheloruddannelsens mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Varighed, struktur mv. 6 Adgangsbetingelser og forudsætninger 7 Generelle prøvebestemmelser Kapitel 3 Uddannelsens tilrettelæggelse, indhold og prøver 8 Uddannelsens tilrettelæggelse 9 Modulet Problembaseret læring 10 Modulet Historie, teori og analyse 11 Modulet Arrangementsteknik, sammenspil og musikteori 12 Modulet Musik, medier og teknologi 13 Modulet Projekt 14 Modulet Musik og kultur 15 Modulet Bachelorprojekt 16 Modulet Brugsklaver, brugssang og stemmeteori 17 Modulet Musikvidenskabeligt emnestudium og analyse 18 Modulet Videregående satsteknik 19 Modulet Videregående brugsklaver og brugssang 20 Modulet Musikledelse og korsang 21 Modulet Lydproduktion og sonologi 22 Modulet Arrangement, komposition og lydproduktion 23 Modulet Sammenspil og performance 24 Modulet Solofag B 25 Modulet Solofag A 26 Modulet Solofag U 27 Modulet Musikæstetik 28 Modulet Grundlæggende indspilnings- og lydstudieteknik 29 Modulet Videregående satsteknik 2 Kapitel 4 Bachelortilvalgets tilrettelæggelse og indhold 30 Adgangsbetingelser til Bachelortilvalget i Musik 31 Bachelortilvalgets mål og indhold 2

3 32 Bachelortilvalgets tilrettelæggelse 33 Modulet Historie, teori og analyse 34 Modulet Arrangementsteknik, sammenspil og musikteori 35 Modulet Brugsklaver, brugssang og stemmeteori 36 Modulet Musikvidenskabeligt emnestudium og analyse Kapitel 5 Kandidattilvalgets tilrettelæggelse og indhold 37 Adgangsbetingelser til kandidattilvalget i Musik 38 Kandidattilvalgets mål og indhold 39 Kandidattilvalgets tilrettelæggelse 40 Modulet Musik, medier og teknologi 41 Modulet Projekt 42 Modulet Musik og kultur 43 Modulet Videregående satsteknik 1 44 Modulet Videregående brugsklaver og brugssang 45 Modulet Musikledelse og korsang 46 Oversigt over obligatoriske prøver, det centrale fag i Musik 47 Oversigt over prøver i obligatoriske linjemoduler: Almen linje 48 Oversigt over prøver i obligatoriske linjemoduler: Populærmusik og Lydproduktionslinjen 49 Oversigt over prøver i valgfag 50 Oversigt over obligatoriske prøver, Bachelortilvalget i Musik 51 Oversigt over obligatoriske prøver, Kandidattilvalget i Musik 52 Omprøve Kapitel 6 Øvrige bestemmelser 53 Dispensation 54 Uddybende information 55 Ikrafttrædelse 3

4 STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN MED MUSIK SOM CENTRALT FAG OG FOR BACHELOR- OG KANDIDATTILVALGENE I MUSIK VED AALBORG UNIVERSITET I medfør af lov nr. 403 af 28. maj 2003 om universiteter (universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for bacheloruddannelsen i Musik og et andet fag samt Bachelortilvalg i Musik og Kandidattilvalg i Musik. 1 Bekendtgørelsesgrundlag KAPITEL 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER Bacheloruddannelsen i Musik og et andet fag samt Bachelortilvalget i Musik og Kandidattilvalget i Musik er tilrettelagt i henhold til Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises i øvrigt til karakterbekendtgørelsen, censorbekendtgørelsen og adgangsbekendtgørelsen. 2 Fakultetstilhørsforhold Bacheloruddannelsen i Musik og et andet fag samt Bachelortilvalget i Musik og Kandidattilvalget i Musik hører under Det Humanistiske Fakultet. 3 Studienævnstilhørsforhold Bacheloruddannelsen i Musik og et andet fag samt Bachelortilvalget i Musik og Kandidattilvalget i Musik hører under Studienævnet for Sprog, Kultur og Formidling. KAPITEL 2 BACHELORUDDANNELSENS MÅL, VARIGHED, STRUKTUR MV. 4 Uddannelsens formål Bacheloruddannelsen i Musik og et andet fag er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, som skal give studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på en kandidatuddannelse. Stk. 2 Det overordnede formål med bacheloruddannelsen i Musik og et andet fag er, at den studerende skal erhverve sig den nødvendige viden samt de nødvendige færdigheder og kompetencer til at kunne arbejde selvstændigt inden for fagets rammer på et niveau, der lever op til internationale standarder. Stk. 3 Bacheloruddannelsens opbygning, moduler og valgfag giver den studerende mulighed for dels at vælge mellem to studielinjer, Almen linje og Populærmusik og Lydproduktionslinje, dels at opnå individuel prægning af uddannelsen inden for de to linjer. 4

5 Stk. 4 De overordnede intellektuelle læringsmål er, at den studerende skal blive i stand til: selvstændigt, systematisk og kritisk gennem anvendelse af videnskabelige metoder at kunne formulere og analysere videnskabelige problemstillinger i relation til musik selvstændigt, systematisk og kritisk at kunne vurdere og bearbejde videnskabelige teorier og metoder knyttet til musikforskning at kunne kommunikere med såvel forskellige faggrupper som lægfolk om faglige problemer i relation til musik at kunne videreføre egen kompetenceudvikling inden for fagområdet. Stk. 5 Uddannelsens overordnede specifikke musikfaglige læringsmål er, at den studerende opnår: Viden om og forståelse af: Færdighed i: musikvidenskabelige problemstillinger herunder deres erkendelsesmæssige og videnskabsteoretiske grundlag musikhistoriske hovedlinjer og musikhistoriografiske teorier musikanalytiske teorier og metoder satstekniske principper og musikteoretiske forhold musikalske fænomener i musikteoretisk, kritisk og konstruktiv belysning musikvidenskabelige aspekter af tværfaglige problemstillinger musik i kulturelle, mediemæssige, sociologiske og teknologiske kontekster. at analysere og beskrive musikalske fænomener i kulturel og historisk kontekst at formidle viden om og forståelse af musikalske fænomener at anvende musikanalytiske teorier og metoder at udarbejde satser og arrangementer på afgrænsede stilgrundlag at anvende digital teknologi i musikalske, musikfaglige, medierelaterede og formidlingsmæssige kontekster. Kompetence til: at afgrænse musikvidenskabelige og musikfaglige problemstillinger samt systematisk at opsøge, indsamle og organisere informationer og kilder til sådanne problemstillinger at reflektere over metodeproblemer og i et velfungerende og korrekt sprog at fremstille og formidle indsigter på baggrund heraf at forholde sig til musik og medier at profilere sin egen uddannelse gennem de valgmuligheder og emnekurser, som er indeholdt i uddannelsen. Særskilt for Almen linjen gælder desuden følgende overordnede færdighedsmæssige læringsmål: at tilrettelægge, indgå i og lede praktisk musikalske og musikformidlende forløb at demonstrere og formidle musikteoretiske, musikhistoriske og musikanalytiske emner og problemstillinger at deltage i tilrettelæggelse og realisering af tværfaglige forløb og projekter. 5

6 Særskilt for Populærmusik- og Lydproduktionslinjen gælder desuden følgende overordnede færdighedsmæssige læringsmål: at udføre solospil og ensemblespil på et selvvalgt instrument eller vokalt at tilrettelægge, udføre, indgå i og lede praktisk musikalske forløb og lydproduktioner i alle faser at anvende IKT-baserede redskaber til arrangering, komposition og produktion af populærmusik samt til generering og bearbejdning af lyd. 5 Varighed, struktur mv. Bacheloruddannelsen i Musik og et andet fag varer 3 år, svarende til 180 ECTS-point. Stk. 2 Uddannelsen består af et centralt fag med et omfang på 135 ECTS-point (4½ semesters studier) og et BA-tilvalg i et andet fag på 45 ECTS-point (1½ semesters studier). I det centrale fag indgår valgfag på 10 ECTS-point på linjen Populærmusik og Lydproduktion eller 15 ECTS-point på Almen linjen og et bachelorprojekt på 15 ECTS-point. Bachelorprojektet afsluttes på uddannelsens 5. semester. Stk. 3 I enten det centrale fag eller BA-tilvalget kan efter studienævnets godkendelse indgå et studieophold i udlandet; studieaktiviteterne ved det udenlandske universitet træder da i stedet for studieaktiviteter inden for enten det centrale fag eller BA-tilvalget. Stk. 4 Gennemført bacheloruddannelse giver ret til betegnelsen BA i Musik og et andet fag. På engelsk anvendes betegnelsen Bachelor of Arts (BA) in Music and (Another subject). 6 Adgangsbetingelser og forudsætninger Inden påbegyndelsen af bacheloruddannelsen skal den studerende have bestået en optagelsesprøve, der afholdes af universitetet. Der henvises til særskilte regler herom, der oplyses på studiets hjemmeside. 7 Generelle prøvebestemmelser Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trinsskalaen eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Stk. 2 Prøverne er enten interne eller eksterne. Hvor intet andet er anført, bedømmes prøverne af eksaminator og en intern eller ekstern censor. Stk. 3 Alle prøver er individuelle. Projekter, emnestudier mv. kan udarbejdes i fællesskab af indtil 5 studerende. Bachelorprojekter kan udarbejdes i fællesskab af indtil 3 studerende. Selve prøven er individuel. Ved prøver i projekter, emnestudier mv. gælder normalt en af følgende tre prøveformer: a) En mundtlig prøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er lavet individuelt eller i samarbejde med andre. Hvor det skriftlige arbejde er lavet i samarbejde med andre, skal det ikke angives, hvem der er ansvarlig for de enkelte dele af arbejdet. Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele det skriftlige arbejde. Der gives 6

7 en karakter for den mundtlige præstation. Det skriftlige arbejde indgår således kun indirekte i bedømmelsen. b) En kombineret skriftlig og mundtlig prøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er lavet individuelt eller i samarbejde med andre. Hvor det skriftlige arbejde er lavet i samarbejde med andre, skal det for hvert af de individuelle afsnit angives, hvem der er ansvarlig for det pågældende afsnit. De øvrige afsnit betragtes som gruppens fælles ansvar. Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele det skriftlige arbejde. Der gives en samlet karakter for den mundtlige og den skriftlige præstation (den studerendes bidrag hertil); vægtningen af de to elementer ift. hinanden anføres under den enkelte prøve. c) En skriftlig prøve. Hvor det skriftlige arbejde er lavet i samarbejde med andre, skal det angives, hvem der er ansvarlig for de enkelte dele af arbejdet. Der gives en karakter for den skriftlige præstation (den studerendes bidrag hertil). Stk. 4 Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 tegn med mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resume og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal anføres enten på forsiden eller i et forord. Stk. 5 De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet. Stk. 6 I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk korrekthed og overensstemmelse med normerne for formelt, akademisk skriftsprog samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig faktor i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Stk. 7 Uddannelsen skal være afsluttet senest fire år efter, at den er påbegyndt. Orlov medregnes ikke i de fire år. Stk. 8 Den studerende skal inden udgangen af 2. semester deltage i de obligatoriske prøver på 1. og 2. semester for at kunne fortsætte uddannelsen. Disse prøver skal være bestået inden udgangen af 4. semester, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Stk. 9 De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år inklusiv ferie. Et årsværk er lig 60 ECTS-point. Stk.10 For at bestå uddannelsen skal alle prøver være bestået med mindst karakteren 02 eller bedømmelsen Bestået. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret 7

8 med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet. Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal. KAPITEL 3 UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE, INDHOLD OG PRØVER 8 Uddannelsens tilrettelæggelse Uddannelsens 1.-4 semester studeres inden for Musik, 5. semester studeres inden for både Musik og det pågældende BA-tilvalg, og 6. semester studeres inden for BA-tilvalget. Uddannelsen er modulopbygget og består inden for det centrale fag af obligatoriske basismoduler og obligatoriske linjemoduler. Desuden indgår valgfrie moduler. Den studerende følger ud over de obligatoriske basismoduler de obligatoriske linjemoduler på Almen linjen eller de obligatoriske linjemoduler på Populærmusik og Lydproduktionslinjen. Desuden vælger den studerende valgfrie moduler på tilsammen 15 ECTS-point på Almen linjen eller 10 ECTS-point på Populærmusik og Lydproduktionslinjen. For at få den fulde specialisering skal den studerende vælge valgfag fra sin valgte specialiseringslinje. Obligatoriske basismoduler Problembaseret læring 1. sem. 5 ECTS-point Historie, teori og analyse 1. sem. 20 ECTS-point Arrangementsteknik, sammenspil og musikteori sem. 20 ECTS-point Musik, medier og teknologi 3. sem. 5 ECTS-point Projekt 3. sem. 10 ECTS-point Musik og kultur 4. sem. 5 ECTS-point Bachelorprojekt 5. sem. 15 ECTS-point Obligatoriske linjemoduler: Almen linje Brugsklaver, brugssang og stemmeteori sem 5 ECTS-point Musikvidenskabeligt emnestudium og analyse 2. sem. 10 ECTS-point Videregående satsteknik 1 3. sem. 5 ECTS-point Videregående brugsklaver og brugssang sem. 10 ECTS-point Musikledelse og korsang sem. 10 ECTS-point Obligatoriske linjemoduler: Populærmusik og Lydproduktionslinje Lydproduktion og sonologi 2. sem. 10 ECTS-point Arrangement, komposition og lydproduktion 3. sem 10 ECTS-point Sammenspil og performance 4. sem. 10 ECTS-point Solofag B sem. 15 ECTS-point Valgfrie moduler ** Solofag U sem. 5 ECTS-point Musikæstetik 3. sem. 5 ECTS-point Grundlæggende indspilnings- og lydstudieteknik 4. sem. 5 ECTS-point Solofag A sem. 5 ECTS-point Videregående satsteknik 2 4. sem. 5 ECTS-point Studerende på Almen linje vælger valgfag svarende til 15 ECTS-point og kan ikke vælge Solofag A. 8

9 Studerende på Populærmusik og Lydproduktionslinje vælger valgfag svarende til 10 ECTSpoint og kan ikke vælge Solofag U. ** Den studerende kan søge studienævnet om tilladelse til at erstatte et eller begge valgfrie moduler fra ovenstående liste med valgfag udbudt af andre studienævn ved Aalborg Universitet eller andre universiteter. Valgfag/valgfrie moduler skal under alle omstændigheder tilsammen udgøre 15 ECTS-point hhv. 10 ECTS-point. De angivne valgfrie moduler oprettes i det omfang studienævnet vurderer, at der er tilstrækkelig tilmelding til dem. Stk. 2 Uddannelsens 1. semester omfatter studier inden for musikhistorie, musikteori, videnskabsteori, problembaseret læring og projekt samt i arrangementsteknik, sammenspil og musikteknologi. For Almen linjen indgår endvidere brugsklaver, brugssang, korsang og musikledelse samt evt. et solofag og for Populærmusik og Lydproduktionslinjen indgår valgfaget Solofag A eller andre valgfag godkendt af Studienævnet for Sprog, Kultur og Formidling. Stk. 3 Uddannelsens 2. semester omfatter fortsatte studier i musikteori, arrangementsteknik og sammenspil. For Almen linjen indgår desuden kurser i analyse og stemmeteori samt et emnestudium og dertil fortsatte studier i brugsklaver, brugssang, korsang og musikledelse. For Populærmusik og Lydproduktionslinjen indgår kurser i akustik, psykoakustik, lydstudieteknik og musikteknologi samt et projektarbejde samt fortsatte studier i Solofag A. Stk. 4 På uddannelsens 3. semester arbejdes med to obligatoriske moduler, Musik, medier og teknologi og Projekt. For Almen linjen indgår desuden de obligatoriske moduler Videregående brugssang og brugsklaver og Videregående satsteknik 1 samt et valgfag og fortsatte studier i korsang og musikledelse. For Populærmusik og Lydproduktionslinjen indgår desuden det obligatoriske modul Arrangement, komposition og lydproduktion samt Solofag B og valgfaget Musikæstetik. Stk. 5 På uddannelsens 4. semester arbejdes med det obligatoriske modul Emnestudium 2. For Almen linjen indgår desuden et valgfag og fortsatte studier i Modulet Videregående brugssang og brugsklaver samt i korsang og musikledelse. For Populærmusik og Lydproduktionslinjen indgår desuden det obligatoriske modul Sammenspil og performance samt fortsatte studier i Solofag B. Stk. 6 Uddannelsens 5. semester omfatter bachelorprojektet samt studieaktiviteter inden for BAtilvalget. For Populærmusik og Lydproduktionslinjen indgår afsluttende studier i Solofag B. Stk. 7 På uddannelsens 6. semester indgår alene studieaktiviteter inden for BA-tilvalget. Følgende moduler er obligatoriske basismoduler: 9 Modulet Problembaseret læring Modulets placering: 1. semester Modulets omfang: 5 ECTS-point. 9

10 Modulet omfatter en introduktion til problembaseret læring og projektarbejde, herunder problemformulering, akademisk skriftlig fremstilling, informationssøgning og behandling, vejledning og gruppearbejde. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om og forståelse af grundlæggende viden om problembaseret læring grundlæggende viden om metodevalg. Færdighed i at identificere og formulere et problem inden for det humanistiske område at beskrive og begrunde metodevalg med henblik på det valgte problem at indsamle og anvende relevant materiale i forhold til det valgte problem. Kompetencer til at designe og reflektere over et problembaseret projektforløb at indgå i fagligt samarbejde om at løse et valgt problem. Modulet tilrettelægges som en forelæsningsrække, der afholdes parallelt med semestrets projektarbejde. Modulet afsluttes på 1. semester med: Prøve 1 En intern mundtlig prøve i: Problembaseret læring (Problem Based Learning). Prøven aflægges samtidig med prøve 5. Bedømmelsesform: Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Omfang: 5 ECTS-point. Den mundtlige samtale skal demonstrere de læringsmål, som er angivet ovenfor. Ved omprøve har prøven form af en mundtlig samtale mellem eksaminator, censor og den studerende med udgangspunkt i semestrets projektenhed Historie, teori og analyse. Normeret prøvetid ved omprøve: 20 minutter. 10 Modulet Historie, teori og analyse Modulets placering: 1. semester. Modulets omfang: 20 ECTS-point. Modulet omfatter undervisning i musikhistorie, videnskabsteori, problembaseret læring og musikteknologi samt et projektarbejde i relation til modulets tema. Der undervises således i: Mål: hovedlinjer, sammenhænge og brudflader i den vestlige musikhistorie grundlæggende videnskabsteori og projektorienteret metode grundlæggende musikteknologi og IKT. Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: Viden om og forståelse af: 10

11 Færdighed i: den vestlige musiks historie, herunder perioder, genrer, stilarter, komponister, repertoirer og kronologi på et grundlæggende niveau videnskabsteoretiske og metodiske problemstillinger, der eksplicit eller implicit er forbundet med givne musikvidenskabelige og musikhistoriske fremstillinger grundlæggende principper for brug af IKT-redskaber mhp. praktisk og teoretisk arbejde moderne musikteknologiers og IKT s funktionsformer og samspil inden for moderne musikproduktion. at beskrive og diskutere den vestlige musiks historie at reflektere over videnskabsteoretiske og metodiske problemstillinger at anvende IKT-redskaber mhp. praktisk og teoretisk arbejde. Kompetence til: at strukturere egen læring i relation til en given opgave at demonstrere grundlæggende viden om og færdigheder i brugen af IKT-redskaber selvstændigt at indgå i (tvær)fagligt samarbejde med en professionel tilgang. Modulet afsluttes på 1. semester med: Prøve 2 En intern bunden skriftlig stedprøve i: Musikhistorisk oversigt (Introduction to the History of Music). Prøven har form af en individuel bunden 3-timers opgave under tilsyn, hvor den studerende på baggrund af et pensum på ca. 600 sider musikhistorisk oversigtslitteratur, leksikonartikler og et bredt udvalg af musikeksempler etc. skal demonstrere fortrolighed med hovedlinjerne i den vestlige kunstmusiks og populærmusiks historie samt færdighed i at placere forelagte klingende og evt. noterede musikstykker i deres historiske og kronologiske sammenhæng. Prøven skal dokumentere, at den studerende har overblik over pensummet og kan udvise sikkerhed i besvarelsen af den stillede opgave. Alle hjælpemidler må anvendes. Bedømmelsesform: Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Besvarelsen bedømmes af eksaminator; besvarelser, som eksaminator vurderer til ikke bestået, bedømmes tillige af en censor. Afløsning: Prøven kan afløses ved tilfredsstillende, aktiv deltagelse i kurset i Musikhistorisk oversigt, dvs. mindst 80 % tilstedeværelse samt indløsning af samtlige de opgaver, som stilles i løbet af kurset. Omfang: 5 ECTS-point. Prøve 3 En intern skriftlig prøve i: Videnskabsteori og metode (Epistemology and Methodology). Prøveform: c. Prøven har form af en fri skriftlig hjemmeopgave i et emne inden for et pensum på ca. 400 sider videnskabsteoretisk og metodisk litteratur. Emnet skal give den studerende mulighed for at drøfte videnskabsteoretiske og metodiske problemstillinger i forbindelse med en eller flere musikvidenskabelige fremstillinger og godtgøre, at den studerende har opnået grundlæggende viden om humanvidenskabelige forskningsparadigmer, -emner og - traditioner og deres grundlag; om vigtige positioner og problemstillinger inden for musikvidenskaben; udblik til samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige forskningsparadigmer af relevans for musikvidenskaben samt viden om og indsigt i forskellige musikvidenskabelige positioners praktisk metodiske konsekvenser. 11

12 Fremstillingen må højst være på 6 sider for en studerende med tillæg af 3 sider for hver yderligere studerende. Fremstillingen skal dokumentere, at den studerende dels kan fokusere på centrale videnskabsteoretiske problemstillinger i et konkret materiale, herunder med drøftelse af evt. divergenser i materialet, dels kan formulere sig præcist og nuanceret. Bedømmelsesform: Der gives en karakter efter 7-trinsskalaen. Fremstillingen bedømmes af eksaminator; fremstillinger, som eksaminator vurderer til ikke bestået, bedømmes tillige af en censor. Omfang: 5 ECTS-point. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Den skriftlige prøve i Videnskabsteori og metode integreres normalt i projektenheden Historie, teori og analyse, hvorved bedømmelsen finder sted som del af prøven i projektenheden, jf. 10, Prøve 5. Prøve 4 En intern skriftlig prøve i: Grundlæggende musikteknologi og IKT (Music Technology and IT). Prøven har form af en individuel eksamensportefølje bestående af følgende bidrag: Et antal øvelsesopgaver og/eller arbejdspapirer, som dokumenterer den studerendes arbejde inden for områderne a) digital kontrol af musikalske processer, b) musikteknologiske redskaber og c) musik og IT. Den studerendes redegørelse for porteføljens indhold. Porteføljens præcise indhold fastlægges ved semestrets start. Prøven skal dokumentere, at den studerende dels har opnået grundlæggende viden om og færdigheder i brugen af elektronisk og digital musikteknologi, dels kan forholde sig kritisk til grænseflader mellem musik og IT og endelig har opnået forståelse af relevante kommunikationsprotokoller. Porteføljen bedømmes af eksaminator; porteføljer, som eksaminator vurderer til ikke bestået, bedømmes tillige af en censor. Bedømmelsesform: Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Omfang: 5 ECTS-point. Omprøve afholdes efter ovenstående retningslinjer med udgangspunkt i den reviderede portefølje. Prøve 5 En intern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i projektenheden: Historie, teori og analyse (History, Theory and Analysis). Prøveform: b. Prøven foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i en af den/de studerende udarbejdet projektrapport, som analyserer en afgrænset problemstilling, et fænomen, en genre eller lignende inden for Historie, teori og analyse. Ved prøven skal det dokumenteres, at den studerende har tilegnet sig grundlæggende færdigheder i at analysere og beskrive musikalske fænomener i historisk belysning samt elementær viden om videnskabelig metode og teori i relation til musikfaget og færdighed i at opbygge og udforme et problemorienteret projektarbejde. 12

13 Projektrapporten må højst være på 15 sider pr. studerende, højst 20 sider ved individuelle projektrapporter. Normeret prøvetid: 30 min. Vægtning: Der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten (den enkelte studerendes bidrag hertil) og den mundtlige præstation. Hovedvægten lægges på den skriftlige præstation. Bedømmelsesform: Der gives en karakter efter 7-trinsskalaen. Omfang: 5 ECTS-point. Hvis den studerende vælger at integrere den skriftlige prøve i Videnskabsteori og metode, jf. 10, Prøve 3, i projektenheden, kan projektrapporten forøges til højst at være på 20 sider pr. studerende, højst 25 sider ved individuelle projektrapporter. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Omprøve afholdes efter ovenstående retningslinjer med udgangspunkt i den reviderede projektrapport. 11 Modulet Arrangementsteknik, sammenspil og musikteori Modulets placering: 1. og 2. semester. Modulets omfang: 20 ECTS-point. Modulet omfatter undervisning i musikteori, hørelære, arrangementsteknik, fremførelse og sammenspil, og der undervises i: Mål: den vestlige musiks elementer (rytme, linearitet, samklang), dens former og dens repræsentations- og notationsformer grundlæggende analyse og beskrivelse af musikalske fænomener harmonisering, dur-mol tonal sats og ensemblesats pop- og rockarrangement transskription sammenspil. Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: Viden om og forståelse af: Færdighed i: den vestlige musiks elementer, dens former og dens repræsentations- og notationsformer grundlæggende musikteoretiske metoder og redskaber til beskrivelse af musikalske udtryk og stilgrundlag sammenhængen mellem sådanne udtryk og stilgrundlag og udarbejdelsen af arrangementer på et grundlæggende niveau fremførelsesmæssige implikationer i udførelsen af satser og arrangementer. at analysere og transskribere musik at harmonisere og arrangere musik på et grundlæggende niveau at notere musik og udarbejde partiturer grundlæggende spille- og fremførelsesteknik 13

14 at instruere og lede populærmusikalske ensembler udføre enkle forlæg på trommer, bas, guitar og keyboards. Kompetence til: at beskæftige sig analytisk, konstruktivt og formidlingsrettet med musikalske udtryksformer at tilrettelægge, lede og realisere ensemblespil på et grundlæggende niveau at demonstrere fremførelsestekniske færdigheder inden for trommer, bas, guitar og keyboards. Modulet afsluttes på 2. semester med: Prøve 6 En intern bunden skriftlig stedprøve i: Musikteori (Theory of Music). Prøven omfatter en række spørgsmål inden for vestlig kunstmusiks og populærmusiks naturgrundlag (svingninger, lyd, lydperception), dens elementer (rytme, linearitet, samklang), dens former og dens repræsentations- og notationsformer. Den studerende skal kunne demonstrere færdighed i at anvende musikteoretisk viden på forelagte noterede og klingende musikalske eksempler og sikkerhed i anvendelsen af grundlæggende musikteoretiske begreber og redskaber. Desuden skal den studerende demonstrere færdighed i bestemmelse og notation af klingende musik. Prøven skal dokumentere, at den studerende kan inddrage og anvende relevante musikteoretiske begreber i forhold til beskrivelse af musikalske elementer og forhold. Normeret prøvetid: 5 timer. Den studerende har et klaver til rådighed og kan selv medbringe andre ikke digitale instrumenter samt hjælpemidler. Der opgives et pensum på sider musikteoretisk oversigtslitteratur, kompendier eller tilsvarende. Bedømmelsesform: Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Besvarelsen bedømmes af eksaminator; besvarelser, som eksaminator vurderer til ikke bestået, bedømmes tillige af en censor. Omfang: 4 ECTS-point. Prøve 7 En intern bunden skriftlig stedprøve i: Transskription (Transcription). Prøven omfatter nedskrift af en populærmusikalsk indspilning, der udleveres på fonogram. Det angives i en medfølgende opgaveformulering, hvilke elementer (melodiske, rytmiske og harmoniske) der skal transskriberes. Prøven skal dokumentere, at den studerende har opnået færdighed i at aflytte populærmusikalske indspilninger og at notere disse i en klar og hensigtsmæssig notation. Normeret prøvetid: 4 timer. Den studerende har et klaver til rådighed og kan selv medbringe andre ikke digitale instrumenter og hjælpemidler. Bedømmelsesform: Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Besvarelsen bedømmes af eksaminator; besvarelser, som eksaminator vurderer til ikke bestået, bedømmes tillige af en censor. Afløsning: Prøven kan afløses ved tilfredsstillende, aktiv deltagelse i kurset i Transskription, dvs. mindst 80 % tilstedeværelse samt indløsning af samtlige de transskriptionsopgaver, som stilles i løbet af kurset. Omfang: 1 ECTS-point. Prøve 8 En intern skriftlig prøve i: Stemmeføring og harmonisering (Voice Leading and Harmony). Prøven har form af en individuel eksamensportefølje bestående af følgende bidrag: 14

15 Et antal øvelsesopgaver og/eller satser, som dokumenterer den studerendes arbejder inden for stemmeføring og harmonisering inden for den vestlige musiktradition Den studerendes redegørelse for porteføljens indhold. Porteføljens præcise indhold fastlægges ved semestrets start. Prøven skal dokumentere, at den studerende har opnået forståelse af principper for stemmeføring og harmonisering inden for den vestlige musiktradition samt kan udvise stilsikkerhed i harmoniseringen, hensigtsmæssig beliggenheds- og fordoblingsvalg og korrekt stemmeføring og dissonansbehandling i udarbejdelsen af enklere satser. Endvidere skal prøven dokumentere færdigheder i at udarbejde en adækvat notation, samt at den studerende har erhvervet grundlæggende musikteoretiske redskaber til beskrivelse af musikalske udtryk og stilgrundlag og grundlæggende indsigt i sammenhængen mellem sådanne udtryk/stilgrundlag og udarbejdelsen af satser og arrangementer. Bedømmelsesform: Der gives en karakter efter 7-trinsskalaen. Porteføljen bedømmes af eksaminator; porteføljer, som eksaminator vurderer til ikke bestået, bedømmes tillige af en censor. Omfang: 5 ECTS-point. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Omprøve afholdes efter ovenstående retningslinjer med udgangspunkt i den reviderede portefølje. Prøve 9 En ekstern kombineret skriftlig og praktisk prøve i: Rytmisk arrangement og musikledelse (Popular Music Arrangement and Conducting). Den skriftlige del af prøven omfatter en individuel hjemmeopgave, hvor den studerende ud fra et antal forelagte noterede forlæg (tekst, melodi, becifring) udarbejder et arrangement over et af disse forlæg efter eget valg inden for de arrangements- og harmoniseringsformer, der har været inddraget i undervisningen. Den skriftlige del af prøven skal dokumentere, at den studerende har opnået færdighed i at udarbejde populærmusikalske arrangementer. Arrangementet skal være konsekvent med hensyn til disponering for den pågældende besætning og med hensyn til normer inden for det pågældende udtryk/stilgrundlag. Arrangementet skal foreligge i en adækvat og konsekvent notation, der muliggør dets udførelse. Der gives tre dage til udarbejdelse af arrangementet. Den praktiske del af prøven omfatter en indstudering og udførelse af arrangementet ledet af den studerende. Den praktiske del af prøven skal dokumentere, at den studerende har tilegnet sig grundlæggende færdigheder i instruktion og ensembleledelse. Normeret prøvetid for den praktiske del af prøven: 60 minutter. Vægtning: Ved bedømmelsen vægtes den skriftlige del med 2/3, den praktiske med 1/3. Bedømmelsesform: Der gives en samlet karakter efter 7-trinsskalaen. Omfang: 10 ECTS-point. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. 12 Modulet Musik, medier og teknologi Modulets placering: 3. semester. 15

16 Modulets omfang: 5 ECTS-point. Modulet omfatter undervisning i musikteknologiteori, teknologikritik, medieteori og praktisk musikteknologi. Der undervises således i: Mål: teori og analyse vedrørende musik, teknologi og medier sammenhænge mellem konkrete musikalske udtryksformer og teknologi digitale notations- og klangredskaber it-baseret formidling af musik og musikanalyse samspil mellem musik og formidlings- og distributionsmedier. Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: Viden om og forståelse af: Færdighed i: fundamentale musikteknologiske og mediemæssige forhold og deres betydning for og sammenhænge med musikalske former og fænomener samspillet mellem musik, medier og teknologi mediers betydning for moderne kultur- og samfundsformer anvendelse af moderne teknologi formidling ved hjælp af digital teknologi. at analysere samspillet mellem musik, medier og teknologi at fremstille denne indsigt mundtligt og skriftligt at løse opgaver inden for bl.a. musikformidling ved hjælp af digital teknologi at bruge musikteknologiske redskaber med henblik på analyse, eksemplificering og formidling af musik at arbejde med musik og lyd i sammenhæng med andre medie- og udtryksformer. Kompetence til: at forholde sig til musik, lyd og mediers betydning for moderne kultur- og samfundsformer at deltage i og bidrage til tværfaglige samarbejder, der beskæftiger sig med moderne medieformer at tilrettelægge mediebaserede undervisningsforløb. Modulet afsluttes på 3. semester med: Prøve 10 En intern praktisk og skriftlig prøve i: Musik, medier og teknologi (Music, Media and Technology). Prøven omfatter løsning af praktiske opgaver samt et skriftligt arbejde, der behandler en eller flere teoretiske problemstillinger i relation til det gennemgåede pensum. Opgaverne stilles af faglærer. Prøven skal dokumentere, at den studerende har opnået færdigheder i at anvende digital musikteknologi og apparatur samt kompetencer til at beskrive, analysere og diskutere problemstillinger inden for feltet musik, medier og teknologi. Prøven har form af en bunden 3-dages hjemmeopgave. Besvarelsen skal være på mindst 3 og højst 5 sider. Bedømmelsesform: Der gives en karakter efter 7-trinsskalaen. Opgaven bedømmes af eksaminator; opgaver, som eksaminator vurderer til ikke bestået, bedømmes tillige af en censor. 16

17 Omfang: 5 ECTS-point. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. 13 Modulet Projekt Modulets placering: 3. semester. Modulets omfang: 10 ECTS-point. Modulet omfatter vejledte studier i et afgrænset emne samt et skriftligt arbejde i relation til emnet. Der vejledes og undervises således i: Mål: analytiske teorier og metoder kildekritik afgrænsning af projektemne udarbejdelse af problemformulering tilrettelæggelse af projektarbejde disponering af skriftlige fremstillinger. Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: Viden om og forståelse af: teoretiske og metodiske problemer inden for analyse af musik eller musikrelaterede forhold musikalske fænomeners samspil med historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold. Færdighed i: at afgrænse og fokusere musikvidenskabelige emner og problemstillinger at opstille en problemformulering at vælge og diskutere teoretiske og metodiske tilgange at gennemføre et projektarbejde inden for en afgrænset tidsramme at disponere og fremstille et tekstligt arbejde i en sikker udformning mht. sprogtighed og terminologi. Kompetence til: at træffe, reflektere over og begrunde valg af teori, metode og forståelsesramme for behandlingen af afgrænsede musikalske eller musikrelaterede forhold og fænomener at beskæftige sig med genremæssige, stilistiske, receptionsmæssige og formidlingsmæssige implikationer at redegøre for og drøfte det skriftlige arbejde mundtligt. Modulet afsluttes på 3. semester med: Prøve 11 En ekstern individuel kombineret skriftlig og mundtlig prøve i: Projekt (Project). Prøveform: b. Prøven foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i en af den/de studerende udarbejdet projektrapport. Projektet skal behandle og analysere en afgrænset problemstilling. Ved prøven skal det 17

18 dokumenteres, at den studerende har tilegnet sig videregående indsigt og færdighed i at behandle, analysere og beskrive emner inden for det musikvidenskabelige genstandsfelt; at udvælge og anvende relevante videnskabelige metoder og teorier samt færdighed i at udarbejde og formidle et problemorienteret projektarbejde. Projektrapporten må højst være på 15 sider pr. studerende, højst 20 sider ved individuelle projektrapporter. Normeret prøvetid: 25 min. Vægtning: Der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten (den enkelte studerendes bidrag hertil), det praktiske arbejde og den mundtlige præstation. Hovedvægten lægges på den skriftlige præstation. Bedømmelsesform: Der gives en karakter efter 7-trinsskalaen. Omfang: 10 ECTS-point Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Omprøve afholdes efter ovenstående retningslinjer med udgangspunkt i den reviderede projektrapport. 14 Modulet Musik og kultur Modulets placering: 4. semester. Modulets omfang: 5 ECTS-point. Modulet omfatter undervisning i afgrænsede emner samt et skriftligt arbejde i relation hertil. Der undervises således i: Mål: afgrænsede musikrelaterede emner inden for musik og kultur kilder, teori og metode i henhold til de afgrænsede emner. Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: Viden om og forståelse af: Færdighed i: kulturteoretiske og metodiske problemer relateret til analyse af musik afgrænsede musikalske fænomener i deres kulturelle, historiske og samfundsmæssige kontekst. at afgrænse og fokusere musikalske fænomener i deres tekstuelle og kontekstuelle relationer at vælge og anvende relevante analytiske og kulturteoretiske tilgange at fremstille den opnåede viden skriftligt i en sproglig udformning, der har sikkerhed både i det sprogligt formelle og i det sprogstilistiske, og mundtligt i en drøftelse af det skriftlige arbejde. Kompetence til: at analysere musikalske fænomener i kulturteoretisk belysning at beskæftige sig med genremæssige, stilistiske, receptionsmæssige og formidlingsmæssige implikationer i kulturteoretisk kontekst at redegøre for og drøfte det skriftlige arbejde mundtligt. 18

19 Modulet afsluttes på 4. semester med: Prøve 12 En intern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i: Musik og kultur (Music and Culture). Prøveform: b. Prøven foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i en af den/de studerende udarbejdet projektrapport. Prøven skal dokumentere, at den studerende skriftligt kan fokusere, behandle og analysere det studerede stof dybtgående og metoderefleksivt. Ved bedømmelsen lægges der endvidere vægt på den skriftlige fremstillings sproglige præcision og nuancering og på den studerendes evne til mundtligt at indgå i en drøftelse af fremstillingens problemstillinger og resultater. Fremstillingen må højst være på 10 sider pr. studerende, højst 15 sider ved individuelle skriftlige fremstillinger. Normeret prøvetid: 25 min. Vægtning: Der foretages en samlet bedømmelse af fremstillingen (den enkelte studerendes bidrag hertil) og den mundtlige præstation. Hovedvægten lægges på den skriftlige præstation. Bedømmelsesform: Der gives en karakter efter 7-trinsskalaen. Omfang: 5 ECTS-point. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Omprøve afholdes efter ovenstående retningslinjer med udgangspunkt i den reviderede projektrapport. 15 Modulet Bachelorprojekt Modulets placering: 5. semester. Modulets omfang: 15 ECTS-point. Gennem arbejdet med bachelorprojektet skal den studerende kunne demonstrere færdighed i på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne. Emnet for bachelorprojektet i Musik godkendes af studienævnet. Emnet forelægges studienævnet i form af en kort problemformulering. Ved godkendelsen fastsættes en frist for afleveringen af projektet. For sen aflevering tæller som et eksamensforsøg. Projektarbejdet skal være et problemorienteret arbejde, der beskæftiger sig med musikalske fænomener i vid forstand. I projektarbejdet lægges der vægt på kritisk refleksion over empiri og kilder samt på metodebevidst og sprogligt korrekt, præcis og nuanceret fremstilling af de undersøgte fænomener. Der afholdes et introducerende projektkollokvium som forum for drøftelser af afgrænsning, emnevalg, problemorientering og gruppedannelse i løbet af uddannelsens 4. semester. Når studieaktiviteten er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere færdigheder i at afgrænse, behandle og i et velfungerende og korrekt sprog at fremstille projektets problemstilling og genstandsområde at anvende fagets teorier og metoder og de/n for emnet relevante kilder/empiri ud fra et fastlagt og fastholdt sigte. Modulet afsluttes på 5. semester med: 19

20 Prøve 13 En ekstern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i: Bachelorprojekt (Bachelor Project). Prøveform: b. Prøven foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i en af den/de studerende udarbejdet projektrapport. Projektrapporten skal være på mindst 15 og højst 20 sider pr. studerende i projektgruppen, højst 30 sider ved individuelt udarbejdede projektrapporter. Resume: Der udarbejdes et resume på engelsk. Resumeet skal være på mindst én og må højst være på to sider. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet. Prøven skal dokumentere, at den studerende har opnået kompetencer til at forholde sig kritisk-refleksivt over for empiri, teori og kilder og til at udarbejde en metodebevidst og sprogligt korrekt, præcis og nuanceret fremstilling af de undersøgte fænomener. Normeret prøvetid: 30 min. Vægtning: Der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten (den enkelte studerendes bidrag hertil) og den mundtlige præstation. Hovedvægten lægges på den skriftlige præstation. Bedømmelsesform: Der gives en karakter efter 7-trinsskalaen. Omfang: 15 ECTS-point. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Omprøve afholdes efter ovenstående retningslinjer med udgangspunkt i den reviderede projektrapport. Følgende moduler er obligatoriske linjemoduler på Almen linje, jf. 8: 16 Modulet Brugsklaver, brugssang og stemmeteori Modulets placering: semester. Modulets omfang: 5 ECTS-point. Modulet omfatter undervisning i brugsklaver og brugssang samt stemmeteori. Der undervises i: Mål: brugsklaver brugssang grundlæggende sangteknik, kropslig fundering af sangstemmen stemmeteori. Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: Viden om og forståelse af: Færdighed i: teknik og metode til indstudering, udførelse og ledsagelse af musikalske forlæg stemmeteoretiske og sangpædagogiske principper grundlæggende klavertekniske praksisformer, deres brug og udførelse grundlæggende principper for secunda vista udførelse af musikalske forlæg. 20

21 at udføre enkle indstuderede og secunda vista klaversatser at udføre enkle indstuderede sange at udføre enkle sange secunda vista elementær sangstemmeanalyse og typebestemmelse. Kompetence til: at indstudere og udføre enkle satser i klaver og sang at vælge og anvende relevante akkompagnementsteknikker at vælge og anvende relevante secunda vista-teknikker at vælge og anvende relevante sangpædagogiske metoder at analysere og typebestemme sangstemmer. Modulet afsluttes på 2. semester med: Prøve 14 En intern individuel praktisk prøve i: Brugsklaver (Piano Laboratory). Den studerende spiller én selvvalgt sats samt to satser, der vælges af censor fra en opgiven liste på fem mindre satser, der omfatter nodenoterede og becifringsnoterede satser. Prøven skal dokumentere, at den studerende har opnået elementære færdigheder i at bruge instrumentet funktionsdygtigt i praktisk pædagogiske sammenhænge og som støtteinstrument for uddannelsens øvrige studieaktiviteter. Ved bedømmelsen lægges der vægt på, at satserne udføres i konsekvent gennemførte tempi, og at instrumentet behandles hensigtsmæssigt med hensyn til klang og teknik. Afløsning: Prøven kan afløses ved tilfredsstillende, aktiv deltagelse i undervisningen i Brugsklaver, dvs. mindst 80 % tilstedeværelse samt en tilfredsstillende og stabil deltagelse i og forberedelse til undervisningen. Normeret prøvetid: 20 min. Bedømmelsesform: Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Omfang: 1 ECTS-point. Prøve 15 En intern individuel praktisk prøve i: Brugssang (Voice Laboratory). Den studerende synger én selvvalgt sang, samt to sange, der vælges af censor fra en liste på fem sange (danske sange, salmer, viser). Prøven skal dokumentere, at den studerende har opnået elementære færdigheder i grundlæggende sangteknik og stemmebeherskelse. Ved bedømmelsen lægges der vægt på, at opgaverne udføres musikalsk sammenhængende og med tydelig tekst, og at stemmen behandles og fungerer hensigtsmæssigt. Afløsning: Prøven kan afløses ved tilfredsstillende, aktiv deltagelse i undervisningen i Brugssang, dvs. mindst 80 % tilstedeværelse samt en tilfredsstillende og stabil deltagelse i og forberedelse til undervisningen. Normeret prøvetid: 20 min. Bedømmelsesform: Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Omfang: 1 ECTS-point. Prøve 16 En intern individuel mundtlig prøve i: Stemmeteori (Voice Theory). Den studerende forelægges et stemmediagnostisk problem og indgår i en dialog med eksaminator herom. I dialogen inddrages relevant stemmeteoretisk baggrundsviden. Prøven skal dokumentere, at den studerende har opnået kompetencer med hensyn til stemmeteori, stemmeanalyse og -typebestemmelse. Ved bedømmelsen lægges der vægt på den studerendes indsigt i stemmens grundlæggende funktioner. Der gives 40 min. forberedelsestid. 21

22 Normeret prøvetid: 20 min. Afløsning: Prøven kan afløses ved tilfredsstillende, aktiv deltagelse, dvs. mindst 80 % tilstedeværelse, i undervisningen i stemmeteori. Bedømmelsesform: Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Omfang: 3 ECTS-point. 17 Modulet Musikvidenskabeligt emnestudium og analyse Modulets placering: 2. semester. Modulets omfang: 10 ECTS-point. Modulet omfatter undervisning i et afgrænset emne, i musikanalyse og analyseteori samt et skriftligt arbejde i relation til emnestudiets afgrænsning. Der undervises således i: Mål: et afgrænset studium af musik af enhver art (vestlig, ikke vestlig, kunstmusik, populærmusik) kilder, teori og metode i henhold til det afgrænsede emne musikanalytiske teorier og metoder musikanalyse. Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: Viden om og forståelse af: Færdighed i: afgrænsede musikalske fænomener mht. bl.a. strukturelle, stilistiske, værk-, genreog periodespecifikke implikationer teoretiske og metodiske problemer inden for analyse af musik musikalske fænomeners samspil med historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold. at afgrænse og fokusere et emne at vælge, reflektere og begrunde relevante analytiske tilgange at bestemme musikalske fænomeners tekstuelle og kontekstuelle relationer at analysere musikalske fænomener dybtgående at fremstille den opnåede viden skriftligt i en sproglig udformning, der har sikkerhed både i det sprogligt formelle og i det sprogstilistiske, og mundtligt i en drøftelse af det skriftlige arbejde. Kompetence til: at tage stilling til teoretiske og metodiske problemer at forholde sig refleksivt til genremæssige, stilistiske, receptionsmæssige og formidlingsmæssige implikationer i beskæftigelsen med musikalske fænomener. Modulet afsluttes på 2. semester med: Prøve 17 En intern individuel skriftlig prøve i: Analyse (Analysis). Prøven har form af en eksamensportefølje bestående af følgende bidrag: et antal øvelsesopgaver og/eller arbejdspapirer, som dokumenterer den studerendes analysearbejde 22

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I MUSIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I MUSIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I MUSIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2013 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1: INDLEDENDE BESTEMMELSER 4 1 Bekendtgørelsesgrundlag 4 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I MUSIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I MUSIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I MUSIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2014 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1: INDLEDENDE BESTEMMELSER 4 1 Bekendtgørelsesgrundlag 4 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I MUSIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I MUSIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I MUSIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2016 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1: INDLEDENDE BESTEMMELSER 4 1 Bekendtgørelsesgrundlag 4 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I MUSIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I MUSIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I MUSIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2016 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1: INDLEDENDE BESTEMMELSER 4 1 Bekendtgørelsesgrundlag 4 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSUDDANNELSEN I MUSIK (BACHELOR- OG KANDIDATSIDEFAGENE I MUSIK) DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSUDDANNELSEN I MUSIK (BACHELOR- OG KANDIDATSIDEFAGENE I MUSIK) DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSUDDANNELSEN I MUSIK (BACHELOR- OG KANDIDATSIDEFAGENE I MUSIK) DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1: INDLEDENDE BESTEMMELSER

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I MUSIK SAMT BA-TILVALGET I MUSIK, LYDDESIGN OG ENTREPRENØRSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I MUSIK SAMT BA-TILVALGET I MUSIK, LYDDESIGN OG ENTREPRENØRSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I MUSIK SAMT BA-TILVALGET I MUSIK, LYDDESIGN OG ENTREPRENØRSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2018 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1: INDLEDENDE

Læs mere

STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSUDDANNELSEN I MUSIK (BACHELOR- OG KANDIDATSIDEFAGENE I MUSIK) DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSUDDANNELSEN I MUSIK (BACHELOR- OG KANDIDATSIDEFAGENE I MUSIK) DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSUDDANNELSEN I MUSIK (BACHELOR- OG KANDIDATSIDEFAGENE I MUSIK) DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1: INDLEDENDE BESTEMMELSER

Læs mere

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSUDDANNELSEN I MUSIK (BACHELOR- OG KANDIDATSIDEFAGENE I MUSIK) DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSUDDANNELSEN I MUSIK (BACHELOR- OG KANDIDATSIDEFAGENE I MUSIK) DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSUDDANNELSEN I MUSIK (BACHELOR- OG KANDIDATSIDEFAGENE I MUSIK) DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1: INDLEDENDE BESTEMMELSER...

Læs mere

STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSUDDANNELSEN I MUSIK (BACHELOR- OG KANDIDATSIDEFAGENE I MUSIK) DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSUDDANNELSEN I MUSIK (BACHELOR- OG KANDIDATSIDEFAGENE I MUSIK) DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSUDDANNELSEN I MUSIK (BACHELOR- OG KANDIDATSIDEFAGENE I MUSIK) DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1: INDLEDENDE BESTEMMELSER...

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2 Mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Varighed,

Læs mere

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? Bacheloruddannelsen i Musik (Almen) - Aalborg Studienævnet for Musik 4 respondenter 9 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 44% Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? I hvilken

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATTILVALGENE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATTILVALGENE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATTILVALGENE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2009 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Kapitel 2 Bacheloruddannelsens mål, varighed, struktur mv. 4 Mål 5 Varighed, struktur, betegnelse, adgangsbetingelser mm

Kapitel 2 Bacheloruddannelsens mål, varighed, struktur mv. 4 Mål 5 Varighed, struktur, betegnelse, adgangsbetingelser mm INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2 Bacheloruddannelsens mål, varighed, struktur mv. 4 Mål 5

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I DANSK SOM CENTRALT FAG DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I DANSK SOM CENTRALT FAG DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I DANSK SOM CENTRALT FAG DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2009 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse

Læs mere

Mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Uddannelsens varighed, struktur, adgangsbetingelser mv.

Mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Uddannelsens varighed, struktur, adgangsbetingelser mv. INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2 Mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATTILVALGENE I KULTURFORSTÅELSE DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATTILVALGENE I KULTURFORSTÅELSE DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATTILVALGENE I KULTURFORSTÅELSE DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2009 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IKT OG LÆRING (MIL) VED AALBORG UNIVERSITET, IT-VESTSAMARBEJDET DELTIDSUDDANNELSE

STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IKT OG LÆRING (MIL) VED AALBORG UNIVERSITET, IT-VESTSAMARBEJDET DELTIDSUDDANNELSE STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IKT OG LÆRING (MIL) VED AALBORG UNIVERSITET, IT-VESTSAMARBEJDET DELTIDSUDDANNELSE DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (musikpædagogik)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (musikpædagogik) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (musikpædagogik) Danmarks Pædagogiske Universitet December 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1: Forord..............................................................................................

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K September 1998 Senest revideret juli 2007 1 Indholdsfortegnelse 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I DANSK SOM CENTRALT FAG DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I DANSK SOM CENTRALT FAG DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I DANSK SOM CENTRALT FAG DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Evaluering af forårssemestret 2012 på musikuddannelsen

Evaluering af forårssemestret 2012 på musikuddannelsen Studienævnet for musik Kroghstræde 6 9220 Aalborg Ø Evaluering af forårssemestret 2012 på musikuddannelsen Generelt Nogle tal for Musikuddannelsen i foråret 2012 11 aktive studerende på første studieår,

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDAT- SIDEFAGENE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDAT- SIDEFAGENE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDAT- SIDEFAGENE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Hvilken uddannelse er du i færd med at afslutte / har du afsluttet?

Hvilken uddannelse er du i færd med at afslutte / har du afsluttet? Uddannelsesevaluering Musikuddannelsen 2013 Bachelor (almen) 2 respondent Bachelor (POPLYD) 4 respondenter Hvilken uddannelse er du i færd med at afslutte / har du afsluttet? Forventer du at afslutte uddannelsen

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E September 1998 Senest revideret september 2007 1-årig suppleringsuddannelse i Billedanalyse

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019 Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATSIDEFAGENE I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATSIDEFAGENE I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATSIDEFAGENE I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016 Skabelon for Studieordning for tværhumanistisk tilvalgsstudium på BA-niveau i Music/Arts Management 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I MUSIK OG FOR KANDIDATUDDANNELSEN MED MUSIK SOM CENTRALT FAG DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I MUSIK OG FOR KANDIDATUDDANNELSEN MED MUSIK SOM CENTRALT FAG DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I MUSIK OG FOR KANDIDATUDDANNELSEN MED MUSIK SOM CENTRALT FAG DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2018 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1: INDLEDENDE

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER:

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet 1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I T Y S K September 1998 Senest revideret juni 2007 2 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i tysk ved Aarhus Universitet

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for Historie

FAGMODULBESKRIVELSE for Historie 0 FAGMODULBESKRIVELSE for Historie ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Historie... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet opbygning...

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E September 1996 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2011 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2 Mål, varighed, struktur m.v. 4 Uddannelsens formål 5 Varighed,

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I ENGELSK, FRANSK, TYSK SPROG OG INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I ENGELSK, FRANSK, TYSK SPROG OG INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I ENGELSK, FRANSK, TYSK SPROG OG INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2009 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I MUSIK OG FOR KANDIDATUDDANNELSE MED MUSIK SOM CENTRALT FAG DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I MUSIK OG FOR KANDIDATUDDANNELSE MED MUSIK SOM CENTRALT FAG DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I MUSIK OG FOR KANDIDATUDDANNELSE MED MUSIK SOM CENTRALT FAG DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2016 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1: INDLEDENDE

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche Fagbeskrivelser 1. Hovedfagskompleks 1.1.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2 Mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Varighed,

Læs mere

KAPITEL 1: INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 KAPITEL 2: MÅL, VARIGHED OG STRUKTUR 1 KAPITEL 3: UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE OG INDHOLD 3

KAPITEL 1: INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 KAPITEL 2: MÅL, VARIGHED OG STRUKTUR 1 KAPITEL 3: UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE OG INDHOLD 3 KAPITEL 1: INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 1 Bekendtgørelsesgrundlag 1 2 Fakultetstilhørsforhold 1 3 Studienævnstilhørsforhold 1 KAPITEL 2: MÅL, VARIGHED OG STRUKTUR 1 4 Uddannelsens formål 1 5 Varighed og struktur

Læs mere

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Mellemøstens litteraturer i oversættelse 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i kinesisk ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 2001 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATSIDEFAGET I KULTURFORSTÅELSE DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATSIDEFAGET I KULTURFORSTÅELSE DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATSIDEFAGET I KULTURFORSTÅELSE DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse

Læs mere

Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008

Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008 Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008 Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I DANSK SOM CENTRALT FAG DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I DANSK SOM CENTRALT FAG DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I DANSK SOM CENTRALT FAG DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET September 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I September 1998 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Indhold: INDHOLDSFORTEGNELSE

Indhold: INDHOLDSFORTEGNELSE STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2012 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED AARHUS UNIVERSITET, BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES

Læs mere

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi Udkast til foreløbig studieordning for Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi 1. 4. semester De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet August 2008 Forord I medfør af

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i musikvidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004

Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i musikvidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i musikvidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Musicology The 2007 Curriculum

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

Studieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008 Studieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008 1 Bekendtgørelsesgrundlag Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen)

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019 Justeret 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttrædelse: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Studieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006

Studieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 Studieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i spansk sprog og kultur 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i spansk sprog og kultur 2019 Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i spansk sprog og kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...

Læs mere