Psykisk syg og isoleret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Psykisk syg og isoleret"

Transkript

1 Psykisk syg og isoleret Isolationens betydning - udstødelse eller fravalg? Et praksisforskningsprojekt. Støtte- og kontaktpersonordningen Odense Ole Traun Larsen og Birgitte Bjerregaard Nielsen Side 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Præsentation af SKP-ordningen i Odense Formål Beskrivelse af målgruppen Tilrettelæggelse af undersøgelsen Afklaring af forskningsemne Design/strategi Udvælgelse af interviewpersoner Strategi vedr. interview Etiske overvejelser Forskningsspørgsmål Hypoteser Resultater Metode til databearbejdning Resultat 1 - Sammenfatning af interview med Susanne Hypoteserne afprøves Forskningsspørgsmål Resultat 2 - Sammenfatning af interview med Gerda Hypoteserne afprøves Forskningsspørgsmål Resultat 3 - Sammenfatning af interview med Dorthe Hypoteserne afprøves Forskningsspørgsmål Isolationens betydning i de enkelte cases Svar på forskningsspørgsmål Konklusion...43 Litteraturliste...45 Bilag, som forefindes på diskette: Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Spørgeguide Forventede svar på spørgeguiden Samtykkeerklæring

3 1. Indledning Denne rapport er en af syv delrapporter i praksisforskningsprojektet, Rummelighed i bostøtten, til daglig kaldet RUMBO-projektet. Rapportens titel er Psykisk syg og isoleret. Rapporten beskriver tre brugere af Støtte-kontaktpersonordningen i Odense og deres liv, set i forhold til en isolationsproblematik. Rumbo-projektets formål er at indsamle erfaringer og ny viden om udstødelses-mekanismer i bostøttetilbud til sindslidende. Rumbo-projektet er ledet af center for evaluering, Psykiatrisk hospital i Århus, v. Knud Ramian. Det støttes økonomisk af Socialministeriet Præsentation af SKP-ordningen i Odense Støtte og kontaktpersonordningen (i det følgende SKP-ordningen) har eksisteret i 5 år i Odense kommune. Den startede som et projekt, støttet af midler fra Socialministeriet, og siden juni 1996 har SKP-ordningen været et permanent tilbud forankret i sociallovens 80. Målgruppen er iflg. vejledningen: "Den sociale indsats for de mest udsatte voksne" - kap Isolerede sindslidende, dvs. personer der bor i eget hjem, og som ikke almindeligvis gør brug af de allerede eksisterende tilbud. Tilbudet går ud på at opnå og bevare sociale kontakter, der derved kan bryde den sindslidendes isolation. Tilbudet skal gives i dialog med den sindslidende og på dennes præmisser. På sigt kan vi i nogle tilfælde arbejde hen imod, at den sindslidende kan benytte de almindelige behandlingstilbud og sociale tilbud. Alle kan henvende sig til SKP-ordningen, også folk uden faglig ekspertise, f.eks. varmemestre, kioskejere, naboer etc.. Dvs. at vi får en del henvendelser på personer, der ikke hører ind under målgruppen. Det kan bl.a. være alkoholikere, demente og psykisk udviklingshæmmede. Vi tager altid ud for at afklare de henvendelser, vi får. I tilfælde, hvor personen ikke hører ind under målgruppen, overgiver vi sagen til rette instans efter aftale med den enkelte. De personer, vi indvisiterer i ordningen, er som tidligere nævnt personer med en sindslidelse, og som lever et isoleret liv, tilsyneladende uden den store kontakt til omverdenen. Side 3

4 SKP-ordningen har en meget hurtig og uformel visitation, hvor man egentlig kan sige, at SKP erne selv foretager den egentlige indvisitering efter at have været ude og afklare indholdet i henvendelsen. Kontakt er typisk etableret (eller forsøgt etableret) indenfor 14 dage. Der er p.t. (nov.99) 8 personer ansat i SKP-ordningen. De dækker faggrupper som pædagog, socialrådgiver, plejer, sygeplejerske, social- og sundhedsassistent. I Odense kommune bor der ca personer. Over en periode på 2½ år, fra september 96 - april 99, er der kommet 226 henvendelser til SKP-ordningen. Vi har ca. 70 personer indvisiteret konstant. Over 90% af de indvisiterede klienter er diagnosticeret som skizofrene. SKP- ordningens opgaver er: S S S S S At lave opsøgende arbejde med udgangspunkt i henvendelser fra samarbejdspartnere, der allerede kender vores eksistens. At lave opsøgende arbejde i boligområder. Ved at kontakte varmemestre, købmænd og andre i nærmiljøet opnås kendskab til mennesker med aparte adfærd. Med denne viden opsøges de pågældende med henblik på hjælp. At lave opsøgende arbejde på gadeplan for at få kontakt til de brugere, der enten er boligløse eller ikke bruger deres bolig. At opbygge og sikre en kontakt ud fra den sindslidendes egne ønsker. At afdække brugerens behov for støtte i egen bolig. Støtte i egen bolig kan være: Oprydning, rengøring, indkøb, tøjvask, madlavning. Støttende samtaler/konfliktbearbejdning. Hjælp til at træffe beslutninger om eget liv. Støtte til at gennemføre aktiviteter og ture, f.eks. til stranden eller i biografen. Det kan også være endagsture til København eller Tyskland. Støtte til at have samvær med andre. Kontakt til div. systemer f.eks. sagsbehandler, pengeinstitut, læge m.m. Kontakt til pårørende. Tilbud om en støtte-kontaktperson gives i dialog med den sindslidende og på den sindslidendes præmisser. Den sindslidende kan afslå at tage imod tilbudet om en støtte-kontaktperson. I nogle tilfælde er støtte-kontaktpersonen den eneste, der kommer i brugerens hjem. Støttekontaktpersonen vil over en årrække være den eneste bæredygtige kontakt, vedkommende Side 4

5 bruger har til omverdenen. I andre tilfælde vil det være muligt ret hurtigt at få skabt kontakt til andre sociale tilbud, som vedkommende kan begynde at gøre brug af Formål Formålet med projektet er at forske i fænomenet isolation. Isolation definerer vi som en tilstand præget af negative forventninger til omverdenen og med sporadisk kontakt med andre mennesker, inklusive familien. Vi oplever, at vi ind i mellem går ud til vore brugere med det mål at bryde deres isolation - men det lykkes ikke, lige meget hvor meget vi prøver. Af og til kan det betyde, at kontakten mister sin værdi både for bruger og SKP er - måske, tror vi, fordi vi ikke har undersøgt og gjort os klart, hvilken betydning og måske også hvilke årsager isolationen har for netop denne person. At miste sin værdi betyder her, at kontakten udvikler sig til at blive stillestående for SKP eren, således at der ikke er udvikling i samtalen, det bliver mest klichésnak, og der er ingen plan for, hvorfor man egentlig kommer. For brugeren kan det blive en kontakt uden den store lyst til samtale, og for begges vedkommende bliver det lettere at aflyse. Der er ikke så meget indhold, at man vil tilsidesætte noget andet og tilsyneladende vigtigere for aftalen Beskrivelse af målgruppen Socialt udsatte og svært sindslidende borgere i Odense Kommune, som ikke almindeligvis gør brug af - eller kan gøre brug af - de etablerede tilbud. Set udefra er det indlysende, at disse personer stikker ud fra normen. De lever, ser ud og agerer anderledes end det forventede. Der er alle steder en norm for, hvad der er god skik, og hvad der er tilladeligt i følge skrevne og måske navnlig uskrevne regler. I Odense er et område som Vollsmose nemmere at gemme sig i. Det er socialt boligbyggeri med store sociale problemer. Tolerancen overfor personer, der lever anderledes, er større der end den er i forstæder med kun få udlejningsejendomme. Kendetegnende for SKP-målgruppen er, at det er personer, der lever deres liv meget alene. Når de selv skal beskrive det, ser vi et nuanceret billede. Det kan i nogle tilfælde handle om mistro og angst i forhold til omverdenen. Andre beskriver, at de ikke har lyst til at omgås andre, og egentlig har det godt nok som de har det. I de sidste år er der oprettet en del forskellige tilbud til personer med sindslidelser, det være sig væresteder, aktivitetshuse, undervisningstilbud o.lign. Det er steder med relevante og differentierede tilbud, som har god søgning. SKP-målgruppen kan ikke, eller kun i ringe grad, bruge disse tilbud. Vi står altså med en gruppe personer, der er meget præget af deres sygdom. Som ikke Side 5

6 magter eller ønsker at benytte de tilbud, der er etableret. De dyrker kun i ringe grad sociale kontakter, så de bliver meget set som enspændertyper. De kan for eksempel se meget aparte ud, lugte og fremtræde meget sky. Måske bliver personen aggressiv, hvis naboen forsøger at komme i kontakt med vedkommende. Personen kan støje, og gerne på uacceptable tider (om natten). Der kan være lugtgener, som stammer fra, at der er opmagasineret store mængder affald i lejligheden. Deres bolig har de svært ved at holde. Det betyder, at den kommer til at flyde, rode og lugte, og vinduerne er næsten uigennemsigtige af skidt. Det vil være lejligheder, som selv på afstand stikker ud fra de fleste. Det medfører på sigt, at der bliver klaget til boligforeningen, og vi oplever flere, der er truet med opsigelse, eller ligefrem bliver opsagt af lejemålet p.gr.a. misligholdelse. Det er ikke kun i forhold til misligholdelse af lejligheden at der er problemer. Det forekommer ofte, at nogle af klienterne er paranoide i forhold til omgivelserne. Nogle gange er det en følelse af at blive påvirket, og det foregår for det meste i det stille. Andre gange er det mere dramatisk med verbale beskyldninger om diverse forhold, og trusler på livet. Selv om vi i flere tilfælde har oplevet endog særdeles tolerante naboer, er der grænser for hvor meget de kan bære. Det vil med tiden også ende med klagesager. Hvis personen ikke tidligere har været stemplet, så er det sikkert at vedkommende bliver det nu. Naboerne undgår helst kontakt med vedkommende, og isolationen forstærkes. Kortfattet kan vi sige, at det at leve i et samfund stiller nogle krav, som går begge veje. De personer vi har i SKP-ordningen er kendetegnet ved, at de har været syge i mange år. De har oftest adskillige indlæggelser bag sig. De er, for langt de flestes vedkommende diagnosticeret som skizofrene. Det giver dem ofte store problemer at leve i egen bolig. De er alle modtagere af førtidspension. En del får udbetalt deres pension over flere gange på en måned, for at pengene kan slå til. Det der karakteriserer den typiske bruger af SKP-ordningen er, at vedkommende har været syg i mange år. Sygdommen er debuteret i de unge år og har medført talrige indlæggelser på psykiatrisk afdeling. Over 90% af de indvisiterede i SKP-ordningen er diagnosticeret som skizofrene. I løbet af få år fra sygdomsdebut er vedkommende blevet tilkendt førtidspension. Aldersmæssigt ligger de mellem 30 og 50 år. I takt med, at de sociale tilbud til mennesker med en psykisk lidelse er blevet udbygget, har disse personer været visiteret hertil. Nogle har prøvet næsten alt, og der er ikke rigtigt noget af det, der er lykkedes. Hos en del af brugerne er isolationen kommet med årene. Andre har meget tidligt i deres sygdomsforløb haft en tendens til isolation. Fælles for dem er at de lever et liv i markant isolation, når vi møder dem. Det er ikke ualmindeligt at der er et vist misbrug, som oftest er det spiritus, eller hash der er tale om. Hårdere stoffer er der kun sjældent tale om. Deres bolig er, på nær en enkelt undtagelse, en lejlighed i socialt boligbyggeri. Side 6

7 2. Tilrettelæggelse af undersøgelsen 2.1. Afklaring af forskningsemne I begyndelsen af projektet skulle vi formulere, hvad det var vi ville forske i. Det stod hurtigt klart, at det var de stille, isolerede sindslidende, der ville blive vores målgruppe i projektet Hvis vi ser på de personer vi konstant har indvisiteret i SKP-ordningen, så er det ca. 70 personer. Sat op på en skala udgør den gruppe, vi vil forske i, måske 5-10 personer. De tilhører den del af målgruppen, der er sværest tilgængelig Det er en gruppe mennesker, som lever og overlever, men ikke gør meget opmærksom på sig selv. Det er den gruppe, vi har nogle meget lange forløb med, og som er svære at flytte, set i forhold til den situation de sidder i, og har siddet i i årevis. Vi kunne også for denne gruppe se, at isolationen ikke er nogen entydig størrelse, men er tilstede i disse menneskers liv, og den bliver "brugt" meget forskelligt. Da vi fik sat nogle ord på projektet, dukkede der også det forhold op, at vi nogle gange får henvist personer fra "professionelle henvisere", d.v.s. folk der arbejder indenfor psykiatrien, og hvor det viste sig, at når de beskrev det liv, den syge levede, så vi et markant anderledes liv, når vi kom ud til vedkommende. Der var med andre ord en betydelig forskel på det liv henviser troede brugeren levede, og det liv brugeren levede Design / strategi Vi har valgt at arbejde med embedded casestudie. I modsætning til et holistisk casestudie som er kendetegnet ved at man undersøger en række delfænomener med den hensigt at forstå hele casen - f.eks. et menneske, er et embedded eller indlejret casestudie en undersøgelse af en case, hvor målet er at se nærmere på et bestemt aspekt i casen. Vi ser godt nok på personens livshistorie og hverdagsliv, men fokus er på isolationen i personens liv. Casestudiet er meget anvendt i praksisforskningen, fordi det er et velegnet instrument til at se nærmere på fænomener, som man ikke har så megen kontrol over, at man kan lave eksperimenter. Man kan næsten sammenligne casestudiet med politiets opklaringsarbejde, hvor man dykker ned i et bestemt fænomen (person, situation etc.) og betragter det fra så mange vinkler som muligt med det formål at kende så mange aspekter ved fænomenet som muligt. Isolationen, som vi ser den hos vores svært sindslidende brugere, er, i hvert fald tilsyneladende, ikke ens; forskellige personer takler isolationen forskelligt. De kan f.eks. nødtvungent underlægge sig den - eller trække sig ind i den som en overlevelsesstrategi. Vi har i vores undersøgelse ingen mulighed for at ændre på forskellige faktorer i deres liv - ikke i nutiden og slet ikke i fremtiden. Derfor ser vi casestudiet med fokus på personernes livshistorie og hverdagsliv som en mulighed for at opspore og beskrive isolationen, samt den enkeltes måde at leve med den på. Vi har valgt at se på flere cases (3) - hvilket i praksisforskningens terminologi kaldes et multiple casestudie - ikke fordi den mængde af data, vi på denne måde får indsamlet, kan Side 7

8 fungere som et bevis på samme måde som f.eks. en meningsmåling eller anden registerundersøgelse, men fordi vi håber på, at de forskellige synsvinkler vi får ved at tale om isolation med flere sindslidende, alligevel vil vise en tendens, nogle sammenfald som kan sandsynliggøre vores be- eller afkræftelse af hypoteser og forskningsspørgsmål. Efter det første seminar i februar 1999 gik vi i gang med at planlægge, hvordan vi ville gribe hele forløbet an. Vi fik lavet en aftale med vores ledelse om, at vi kunne bruge en dag om ugen til projektarbejde. Det var der også opbakning i hele personalegruppen til. Derefter gik der en del tid med få udformet spørgsmål og hypoteser og få fundet relevant litteratur. Det sidste viste sig at være sværere, end vi havde troet. I meget af den traditionelle litteratur omkring sindslidelser, er isolation eller isolationstendens konstateret, men ikke nærmere beskrevet. Efterhånden fik vi os arbejdet ind på, hvad det var vi skulle spørge om, og hvor meget vi skulle have med. Vi nåede frem til en model med hverdagslivsbeskrivelser ud fra en spørgeguide. Det var meningen, at vi ville bruge en båndoptager til interviewene. Derefter gik vi tilbage til vore kolleger for at finde frem til nogle personer i brugergruppen, der både ville og kunne deltage i et interview, hvor vi går ret så tæt på. Det var tanken at starte med et pilotinterview for at få prøvet spørgeguiden af, og for at se, om vi fik de svar vi skulle have i forhold til hypoteser og spørgsmål. Derefter havde vi planlagt 2-3 interviews. Efter sommerferien var vi ved at være klar til at gå i gang med at lave interviews efter spørgeskemaet. Der skete da det uheldige, at Astrid Jensen, som var med fra projektstart og i den indledende fase, måtte trække sig fra projektet p.g.a. sygdom. Birgitte Bjerregaard stod for at skulle starte arbejde igen efter en orlovsperiode. Hun havde mod på at springe på projektet, men havde ikke været på arbejdspladsen i år, hvilket betød, at hun stort set intet kendte til projektet og derfor skulle starte på bar bund. Så med Birgittes indtræden i projektet, måtte vi naturligt nok bruge en del tid på introduktion. Som udgangspunkt havde vi valgt at satse på at lave hverdagslivsbeskrivelser ud fra det liv, som de personer, vi besøger i Støtte- og kontaktpersonordningen, lever her og nu med hensyn til sygdoms- og isolationsproblematik. I de forskningsspørgsmål og hypoteser, vi lavede, kredsede vi bl.a. en del om udvikling af isolation, og derfor var det ikke nok at lave hverdagslivsbeskrivelser, og vi endte med egentlige livshistoriefortællinger, hvor vi fik fortalt 3 personers historie fra den tidlige barndom og til nu, for at kunne spore isolation tilbage til sin oprindelse. En livshistoriefortælling giver et mere helt billede af en persons liv, og hvorfor det er blevet sådan. Spørgeguiden er primært benyttet til interview ene. For bedre at kunne holde svarene op imod vores hypoteser, udarbejdede vi også en liste over forventede svar på spørgeguiden Udvælgelse af interviewpersoner De mennesker, som vi har valgt at interviewe, er alle brugere af SKP-ordningen i Odense. De har alle været det gennem længere tid. Helst havde vi interviewet de absolut dårligste og mest isolerede brugere af SKP-ordningen. Her løb vi dog ind i nogle vanskeligheder, da det (ikke overraskende) viste sig, at de absolut Side 8

9 ikke ønskede at deltage. Som en af dem udtrykte det: Jeg vil have mit privatliv i fred!. Derfor har vi måttet vælge brugere, som er knap så mistroiske overfor verden omkring dem - kort sagt nogle, som nok er svært sindslidende og også lever isoleret, men som trods alt har kunnet motiveres for at deltage. En enkelt af interview-personerne (Susanne), har vi nøje overvejet om vi skulle medtage i projektet, da hun i hvert fald overfladisk set er ret velfungerende. Hun klarer sig f.eks. fuldstændig med hensyn til at holde både sin lejlighed og sig selv, får hjælp af eks-mand til indkøb, og har jævnlig, men ikke hyppig, kontakt med enkelte veninder - kontakten er dog oftest telefonisk. Imidlertid opfatter Susanne sig som værende isoleret og meget begrænset i sine udfoldelser af sin sygdom; derfor har vi medtaget hende i projektet. At vore tre interview-personer alle er kvinder er ikke et valg vi har gjort, men skyldes, at de, som har tilhørt den gruppe som vi ønskede at interviewe OG som ville deltage, tilfældigvis alle er kvinder. Sandsynligvis hænger det sammen med, at kvinder generelt har lettere ved at tale om følelser og nære ting end mænd. To mænd havde rent faktisk sagt ja til at deltage, men sprang fra i sidste øjeblik Strategi vedrørende interview For at strukturere interviewet omkring livshistorie og dagliglivsbeskrivelse har vi udarbejdet en spørgeguide (se bilag). Selve interviewet har vi ladet forløbe som en samtale med mulighed for at forfølge de spor, som måtte dukke op i løbet af samtalen. Dels fordi vi jo rent faktisk ikke kunne vide på forhånd, hvor isolationen eller dele af den gemmer sig i et menneskes liv, dels for at give interviewpersonen mulighed for at fortælle det, som hun nu synes er relevant. For at give plads til størst mulig fortrolighed ved at lade følsomme emner blive taget op efterhånden som tilliden opstår i samtalen, at lade interviewpersonen få en pause fra f.eks. smertelige erindringer, som vi så lidt senere har kunnet vende tilbage til. Vi har brugt 2 gange 1½ time på hvert interview. Først og fremmest for ikke at presse interview-personerne for meget, men også for at finde ud af om der var noget vi gerne ville have uddybet. Vi har benyttet os af en ganske almindelig kassettebåndoptager med en rigtig god, lille mikrofon. Interviewene er foregået i personernes egne hjem, hvor den ene af os har været primær interviewer, mens den anden har passet teknikken og fungeret som observatør, og som sådan ind i mellem har stillet enkelte, supplerende spørgsmål Etiske overvejelser For virkelig at gå i dybden med vores brugeres isolation, måtte vi stille nogle til tider meget nærgående spørgmål. Dette har affødt nogle etiske overvjelser. Først har vi henvendt os hos Registertilsynet og Etisk Råd. Ingen af stederne fandt man det nødvendigt med en anmeldelse, da der ingen registrering finder sted, og da alle offentliggjorte data bliver anonymiseret. For vores interview-personer har deltagelsen været frivillig. De er blevet introduceret til projektet, først af deres egen SKP er, og dernæst, efter at have givet et foreløbigt tilsagn om deltagelse, af os. Det har hele tiden været muligt for dem at bakke ud, hvilket to da også har Side 9

10 gjort, ligesom det selvfølgelig ingen konsekvenser har haft for dem, hvis de valgte ikke at deltage. De som har valgt at deltage, har gjort det for at hjælpe os - og i sidste ende for at hjælpe andre i samme situation som dem selv - ud fra den tankegang, at hvis vi bliver klogere på vores arbejde, vil vi også blive bedre til at udføre det. Vi har indhentet samtykkeerklæringer fra vores interview-personer (se bilag). Herudover har vi gjort os nogle overvejelser m.h.t. det forsvarlige i at gå så tæt på personerne, som vi gør. I selve interviewsituationen har vi været opmærksomme på deres reaktioner, og de har et stående tilbud om at kunne kontakte os efterfølgende, enten telefonisk eller via deres faste SKP er, hvis der dukker noget op som de gerne vil tale med os om. I og med at de alle har en SKP er tilknyttet og er i gode, lange forløb med dem, har vi skønnet at dette er tilstrækkeligt sikkerhedsnet. 3. Forskningsspørgsmål A. Kan der have været forhold i opvæksten, som har haft betydning for udviklingen af isolation? B. Hvilke elementer i dagligdagen fastholder personen i isolationen? Her tænker vi f.eks. på personens fysiske fremtoning, de reaktionsmønstre hos personen, som kan føre til isolation, om vedkommende er i stand til at følge de skrevne og uskrevne spilleregler i f.eks. boligforeningen etc.. C. Hvordan kan vi få afklaret fænomenet isolation hos den enkelte, med hensyn til hvilken betydning den har for vedkommende, hvordan han eller hun selv opfatter den og lever med den? 4. Hypoteser 1) Personen er vokset op i en familie med begrænsede følelsesmæssige ressourcer. D.v.s. at børnene i familien ikke har fået den psykiske omsorg de havde behov for - fordi der er noget andet der fyldte for meget, eller fordi der ikke var noget overskud at give af. 2) Personen havde en følelse af utryghed i barndommen. 3) Personen har ikke oplevet nærhed til forældrene. 4) Skoletiden var præget af mangel på kammeratskaber. 5) Personen har aldrig haft et tilhørsforhold til en gruppe af andre unge. 6) Personen har kun haft få og ofte mislykkede forsøg på kæresteforhold. Side 10

11 7) Personen har ikke haft stabile arbejdsforløb og/eller uddannelsesforløb efter folkeskolen. 8) Sygdommen debuterede oftest i puberteten eller den tidlige ungdom. 9) Personen har indrettet sig med et liv med et minimum af sociale kontakter. 10) Personen har en ujævn døgnrytme, hvor meget af dagen går med at sove. 11) Indkøb foregår i nærmeste, mindre døgnbutik eller lignende. 12) Personen har svært ved at klare rengøring og oprydning i lejligheden. 13) Personerne har oftest ikke kontakt med deres familie. 14) Personerne lever her og nu, og gør sig ikke de store tanker om fremtiden. 15) Personerne har både drømme og ønsker for fremtiden, men magter ikke at realisere dem. 5. Resultater 5.1. Metode til databearbejdning Databearbejdningen har vi grebet ret systematisk an. Interviewene er, som tidligere nævnt, optaget på bånd, og derefter skrevet ud af en sekretær. Derefter har vi pillet udskriftet fra hinanden, sorteret det ud efter temaer, så bekræftelsen (eller det modsatte) på hypoteserne blev klare, og det blev muligt at besvare forskningsspørgsmålene. Af hensyn til forståelsen og læsevenligheden har vi skrevet sammenfatninger af de tre interviews og derefter gennemgået hypoteser og forskningsspørgsmål. Alle navne er ændret, og historierne er ligeledes anonymiserede Resultat 1 - Sammenfatning af interview med Susanne Susanne er en kvinde midt i 40'erne, som bor alene i et lejet rækkehus i en forstad til Odense. Hun modtager pension, har ingen erhvervsuddannelse, men har efter endt skolegang haft forskellige ufaglærte jobs. Hun er fraskilt for et par år siden og har aldrig tidligere boet alene. Susanne er en velplejet, velklædt kvinde, som tydeligvis sætter pris på - og magter - at holde sit hjem. Der er rent og pænt, med møbler og farver der passer sammen, mange pynteting. Side 11

12 Hverdagsliv. Ang. sin dagligdag fortæller Susanne at hendes døgnrytme er almindelig, sover om natten, hun holder selv sin lejlighed og har styr på økonomien. Hun laver selv mad, men sjældent varm mad. Derimod er det svært at købe ind, hun får hjælp til dette af sin eks-mand, som handler for hende en gang om ugen. Susanne lider meget af angst, som forhindrer hende i at gå ud - så kontakten med venner og bekendte foregår mest via telefonen. Susanne har det svært med kontakten med andre mennesker, hun synes hun kan mærke hvordan de har det - især hvis de har det skidt - så hun kan næsten ikke høre hvad de siger. Hun føler sig ofte utryg og anspændt i selskab med andre. Flere af hendes venner er psykisk syge, en gammel veninde er begyndt at drikke en del, hvilket gør det svært for Susanne at være sammen med dem. Helst skal samværet foregå hjemme hos hende. Susanne er henvist til Aktivitetshuset, men har svært ved at komme i gang. M.h.t. familie er begge Susannes forældre døde, hun har søskende, men har ikke kontakt med dem. Susannes hverdag er præget af angst, især i forhold til kontakt med andre mennesker og det at bevæge sig udenfor hjemmet. For alligevel at kunne gennemføre f.eks. at tage på apoteket, har hun nogle strategier, f.eks. en ekstra pille ½ time før, en fadøl på en bestemt café inde i byen, efter busturen etc.. Barndom. Barndommen var præget af moderens svære sindslidelse - hun var, som Susanne, skizofren. Der var ofte husspektakler, hvor politiet blev tilkaldt. Hun var den midterste af en søskendeflok, og moderens foretrukne, fordi hun forstod moderen og hendes problemer. De andre søskende brød sig ikke om moderen. Forældrenes forhold var præget af jalousi, moderen kom fra en rig familie, mens faderen var en hård mand, som havde haft en barsk barndom med tæsk. Han var en stolt mand, som ikke ville modtage hjælp fra det offentlige, heller ikke da han var blevet alene med børnene. Susannes opgave i familien var at støtte moderen, bl.a. skulle hun tage hjem fra skole for at støtte moderen, da denne første gang skulle tvangsindlægges. Da Susanne var 9 år blev forældrene skilt, faderen fik forældremyndigheden, og i en periode så Susanne ikke sin mor. Hendes forhold til faderen var ikke godt, hun syntes, han forlangte for meget, havde ikke tillid til ham, følte ikke at hun hørte til i familien. Ungdom. Susannes skolegang gik godt. Hun var dygtig og vellidt, men havde sjældent kammerater med hjem - hun skammede sig over hjemmet. Far var meget politisk engageret og gik ikke meget op i hjemmets indretning. 8. kl. tog hun på efterskole, da faderen ikke kunne styre hende - i puberteten var Susanne ret vild og gjorde stort set hvad der passede hende - og derfra flyttede hun hjem til moderen. Hurtigt efter efterskoleopholdet blev hun forlovet, og da moderen kort efter atter blev syg, flyttede hun sammen med sin forlovede i hans fars villa. Voksenliv. På daværende tidspunkt havde hun et kontorjob, som hun beholdt i 6 år - indtil forlovelsen gik i stykker, og Susanne måtte flytte hjem til sin far. Her oplevede hun et nervesammenbrud med voldsom angst, vejrtrækningsbesvær og fysiske smerter. Hun kom Side 12

13 ikke til læge, og faderen sendte hende alligevel på arbejde med det resultat, at hun blev bedt om at rejse. Herefter havde hun skiftende jobs og svært ved at klare dem, indtil hun - da hun var sidst i 20'erne - pensioneres umiddelbart efter faderens død, efter lang tids kontakt til det psykiatriske system. Hun er da blevet gift med sin mand, med hvem hun lever sammen i næsten 20 år. Ægteskabet er præget af mandens tiltagende alkoholmisbrug, hvor Susanne dels er bekymret for, at han skal komme til skade, dels ikke synes han tager hensyn til, at hun ikke er rask. Der er dog også gode oplevelser, f.eks. rejser de en del sammen. I ægteskabet er der ikke mange venner - manden er jaloux overfor Susannes venner fra tidligere, og har ikke selv energi til selskabelighed. Til slut opløses ægteskabet, da ægtefællen i forbindelse med en periode, hvor Susanne er indlagt, ønsker skilsmisse. Susanne har kontakt med privatpraktiserende psykiater en gang om måneden og får besøg af støtte-kontaktperson en gang om ugen. Susanne har en del ønsker for fremtiden. Især vil hun gerne have mere styr på sin angst og på det at være sammen med andre. Derefter har hun lyst til nogle kreative aktiviteter, vil i denne forbindelse gerne starte på Aktivitetshuset, men angsten holder hende tilbage. M.h.t. den hjælp hun har fået tidligere og får i dag, så er hun nogenlunde tilfreds, kunne dog godt have ønsket nogle samtaler med psykolog, og vil gerne have lidt mere hjælp til at komme ud af lejligheden, end der er mulighed for i dag Hypoteserne afprøves 1. Personen er vokset op i en familie med begrænsede følelsesmæssige ressourcer. 2. Personen havde en følelse af utryghed i barndommen. 3. Personen har ikke oplevet nærhed til forældrene. Susannes familie havde lige fra starten store problemer at slås med. Faderen beskyldte moderen for utroskab, noget som Susanne ikke tror er sandt. Moderen var skizofren, og var ofte temmelig dårlig - og kunne så være ret voldsom overfor faderen. Så hvor Susanne havde brug for tillid og tryghed, var det i stedet hende, der måtte støtte sin mor. Hun var den i familien, der påtog sig at forstå denne meget syge mor, samtidig med at hun også var bange for moderen: Lige siden jeg var 4 år, hvor polititet kom, hvor hun var skizofren og tævede min far, og der var masser af ballade. Da blev jeg bange for hende. Hun holdt så meget af mig, og derfor var det mig, hun altid tyede til. Jeg forstod min mor efterhånden, jo ældre jeg blev, og jeg forstod også på det tidspunkt, da jeg var barn, hvad problemet var, inden hun blev syg. Hun manglede selvtillid og tillid, det var hvad jeg kunne vurdere. Senere, efter forældrenes skilsmisse, kommer moderen ind i mellem hjem når hun er psykotisk: Hun kom sommetider farende om aftenen og bankede på døren og var helt tosset. Jeg var ikke bange for min mor som sådan, jo, det var jeg som lille, men vi blev da lidt utrygge, når hun kom farende. Side 13

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Jeg blev meget, meget stille

Jeg blev meget, meget stille Artikel, Sophia og Phillip, Familier med kræftramte børn, familieportræt, søskendevinkel Rettet Jeg blev meget, meget stille Søskende til børn der har fået kræft kan ende med at gøre sig selv usynlige.

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

IUniversitätsklinikum I

IUniversitätsklinikum I IUniversitätsklinikum I Hamburg-Eppendorf I Spørgeskema vedrørende patientens sundhedstilstand (SF-36) I dette spørgeskema drejer det sig om din vurdering af din egen sundhedstilstand. Skemaet gør det

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Bilag 1: Interview med Søren

Bilag 1: Interview med Søren 1 0 1 0 1 Bilag 1: Interview med Søren Søren, år. Søren er en dreng på år, som har boet på Birkedalen i to og et halv år. Søren oplevede, ligesom sin lillebror, at være i klemme mellem forældrene efter

Læs mere

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI Konferencen Barnfattigdom Radisson Blu Hotel, Stockholm, 19.3.2014 Konsekvenser af fattigdom for børn

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Det sidste der er sket er at hun siger hun tager antabus indtil efter deres sommerferie og så vil hun gå i behandling. (det gør hun ikke)

Det sidste der er sket er at hun siger hun tager antabus indtil efter deres sommerferie og så vil hun gå i behandling. (det gør hun ikke) Charlotte: Jeg er en kvinde på 31 år, jeg vil fortælle om mit liv i en misbrugsfamilie. Jeg er vokset op i en kernefamilie med far, mor og storesøster. Vi har i altid boet i en villa med vovse og bil.

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud. Program Metodologiske udfordringer

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Man bliver syg af det!

Man bliver syg af det! Man bliver syg af det! Survey om sårbarhed hos forældre til børn med autisme. Af: Heidi Thamestrup Det er ikke vores børn med autisme, der gør os syge; det er de evindelige kampe med systemet om at få

Læs mere

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Behandling af børn der er gået for tidligt i pubertet Børneambulatoriet 643 Tidlig pubertet kan behandles Puberteten kan stoppes ved, at barnet hver 3. - 4. uge får en indsprøjtning,

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

Kære borger. På forhånd tusind tak for din deltagelse. Venlig hilsen. Direktør Kjeld Berthelsen

Kære borger. På forhånd tusind tak for din deltagelse. Venlig hilsen. Direktør Kjeld Berthelsen Kære borger Struer Kommune har valgt at sætte fokus på kvaliteten af de sociale være- og cafetilbud Parasollen og Værestedet TROIA, som i dag tilbydes borgere med social, fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse

Læs mere

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Psykiatrisk Center Stolpegård REFERAT Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Referent Line Hammer

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland SAYLE Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 på gymnasiale uddannelser i regionerne Syddanmark og Midtjylland Center for Selvmordsforskning - www.selvmordsforskning.dk Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 Center for

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Retningsgivende dokument Retningslinje for individuelle planer: Overordnet Udarbejdelse af den individuelle plan skal som minimum omfatte: 1. Udredning

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Ny udgave TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGEN. Tema om fremtidens døgninstitution

SOCIALPÆDAGOGEN. Tema om fremtidens døgninstitution 3. SEPTEMBER 67. ÅRGANG SOCIALPÆDAGOGEN 18 09 10 Det største problem med døgninstitutioner er, at der ikke er nok af dem. Der er mange unge, der ikke får den hjælp, de har brug for SARAH, 23 ÅR, TIDLIGERE

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Hvad forstår vi ved sundhed og forebyggelse på ældreområdet? Kan det defineres?

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse

Virksomhedsbeskrivelse Virksomhedsbeskrivelse Indhold 1. Virksomhedsbeskrivelse... Side 3 2. Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... Side 4 3. Institutionens grundlæggende opgaver... Side 4 - Formål - Målgruppe 4. Institutionens

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Recovery fortalt gennem livshistorier

Recovery fortalt gennem livshistorier fra TRAUME til RECOVERY Recovery fortalt gennem livshistorier ALICIA: Alt dette er sket, fordi jeg tog et valg! Jeg er en pige på 27 år. Jeg blev indlagt første gang i 2001. De følgende 6 år tilbragte

Læs mere

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var Mor i krise Store kriser i privatlivet og på arbejdet var mere, end Iben kunne magte, så da hendes 16-årige søn blev smidt ud af skolen efter at have røget hash, gik hendes verden i spåner. Men efter hjælp

Læs mere