Psykisk syg og isoleret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Psykisk syg og isoleret"

Transkript

1 Psykisk syg og isoleret Isolationens betydning - udstødelse eller fravalg? Et praksisforskningsprojekt. Støtte- og kontaktpersonordningen Odense Ole Traun Larsen og Birgitte Bjerregaard Nielsen Side 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Præsentation af SKP-ordningen i Odense Formål Beskrivelse af målgruppen Tilrettelæggelse af undersøgelsen Afklaring af forskningsemne Design/strategi Udvælgelse af interviewpersoner Strategi vedr. interview Etiske overvejelser Forskningsspørgsmål Hypoteser Resultater Metode til databearbejdning Resultat 1 - Sammenfatning af interview med Susanne Hypoteserne afprøves Forskningsspørgsmål Resultat 2 - Sammenfatning af interview med Gerda Hypoteserne afprøves Forskningsspørgsmål Resultat 3 - Sammenfatning af interview med Dorthe Hypoteserne afprøves Forskningsspørgsmål Isolationens betydning i de enkelte cases Svar på forskningsspørgsmål Konklusion...43 Litteraturliste...45 Bilag, som forefindes på diskette: Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Spørgeguide Forventede svar på spørgeguiden Samtykkeerklæring

3 1. Indledning Denne rapport er en af syv delrapporter i praksisforskningsprojektet, Rummelighed i bostøtten, til daglig kaldet RUMBO-projektet. Rapportens titel er Psykisk syg og isoleret. Rapporten beskriver tre brugere af Støtte-kontaktpersonordningen i Odense og deres liv, set i forhold til en isolationsproblematik. Rumbo-projektets formål er at indsamle erfaringer og ny viden om udstødelses-mekanismer i bostøttetilbud til sindslidende. Rumbo-projektet er ledet af center for evaluering, Psykiatrisk hospital i Århus, v. Knud Ramian. Det støttes økonomisk af Socialministeriet Præsentation af SKP-ordningen i Odense Støtte og kontaktpersonordningen (i det følgende SKP-ordningen) har eksisteret i 5 år i Odense kommune. Den startede som et projekt, støttet af midler fra Socialministeriet, og siden juni 1996 har SKP-ordningen været et permanent tilbud forankret i sociallovens 80. Målgruppen er iflg. vejledningen: "Den sociale indsats for de mest udsatte voksne" - kap Isolerede sindslidende, dvs. personer der bor i eget hjem, og som ikke almindeligvis gør brug af de allerede eksisterende tilbud. Tilbudet går ud på at opnå og bevare sociale kontakter, der derved kan bryde den sindslidendes isolation. Tilbudet skal gives i dialog med den sindslidende og på dennes præmisser. På sigt kan vi i nogle tilfælde arbejde hen imod, at den sindslidende kan benytte de almindelige behandlingstilbud og sociale tilbud. Alle kan henvende sig til SKP-ordningen, også folk uden faglig ekspertise, f.eks. varmemestre, kioskejere, naboer etc.. Dvs. at vi får en del henvendelser på personer, der ikke hører ind under målgruppen. Det kan bl.a. være alkoholikere, demente og psykisk udviklingshæmmede. Vi tager altid ud for at afklare de henvendelser, vi får. I tilfælde, hvor personen ikke hører ind under målgruppen, overgiver vi sagen til rette instans efter aftale med den enkelte. De personer, vi indvisiterer i ordningen, er som tidligere nævnt personer med en sindslidelse, og som lever et isoleret liv, tilsyneladende uden den store kontakt til omverdenen. Side 3

4 SKP-ordningen har en meget hurtig og uformel visitation, hvor man egentlig kan sige, at SKP erne selv foretager den egentlige indvisitering efter at have været ude og afklare indholdet i henvendelsen. Kontakt er typisk etableret (eller forsøgt etableret) indenfor 14 dage. Der er p.t. (nov.99) 8 personer ansat i SKP-ordningen. De dækker faggrupper som pædagog, socialrådgiver, plejer, sygeplejerske, social- og sundhedsassistent. I Odense kommune bor der ca personer. Over en periode på 2½ år, fra september 96 - april 99, er der kommet 226 henvendelser til SKP-ordningen. Vi har ca. 70 personer indvisiteret konstant. Over 90% af de indvisiterede klienter er diagnosticeret som skizofrene. SKP- ordningens opgaver er: S S S S S At lave opsøgende arbejde med udgangspunkt i henvendelser fra samarbejdspartnere, der allerede kender vores eksistens. At lave opsøgende arbejde i boligområder. Ved at kontakte varmemestre, købmænd og andre i nærmiljøet opnås kendskab til mennesker med aparte adfærd. Med denne viden opsøges de pågældende med henblik på hjælp. At lave opsøgende arbejde på gadeplan for at få kontakt til de brugere, der enten er boligløse eller ikke bruger deres bolig. At opbygge og sikre en kontakt ud fra den sindslidendes egne ønsker. At afdække brugerens behov for støtte i egen bolig. Støtte i egen bolig kan være: Oprydning, rengøring, indkøb, tøjvask, madlavning. Støttende samtaler/konfliktbearbejdning. Hjælp til at træffe beslutninger om eget liv. Støtte til at gennemføre aktiviteter og ture, f.eks. til stranden eller i biografen. Det kan også være endagsture til København eller Tyskland. Støtte til at have samvær med andre. Kontakt til div. systemer f.eks. sagsbehandler, pengeinstitut, læge m.m. Kontakt til pårørende. Tilbud om en støtte-kontaktperson gives i dialog med den sindslidende og på den sindslidendes præmisser. Den sindslidende kan afslå at tage imod tilbudet om en støtte-kontaktperson. I nogle tilfælde er støtte-kontaktpersonen den eneste, der kommer i brugerens hjem. Støttekontaktpersonen vil over en årrække være den eneste bæredygtige kontakt, vedkommende Side 4

5 bruger har til omverdenen. I andre tilfælde vil det være muligt ret hurtigt at få skabt kontakt til andre sociale tilbud, som vedkommende kan begynde at gøre brug af Formål Formålet med projektet er at forske i fænomenet isolation. Isolation definerer vi som en tilstand præget af negative forventninger til omverdenen og med sporadisk kontakt med andre mennesker, inklusive familien. Vi oplever, at vi ind i mellem går ud til vore brugere med det mål at bryde deres isolation - men det lykkes ikke, lige meget hvor meget vi prøver. Af og til kan det betyde, at kontakten mister sin værdi både for bruger og SKP er - måske, tror vi, fordi vi ikke har undersøgt og gjort os klart, hvilken betydning og måske også hvilke årsager isolationen har for netop denne person. At miste sin værdi betyder her, at kontakten udvikler sig til at blive stillestående for SKP eren, således at der ikke er udvikling i samtalen, det bliver mest klichésnak, og der er ingen plan for, hvorfor man egentlig kommer. For brugeren kan det blive en kontakt uden den store lyst til samtale, og for begges vedkommende bliver det lettere at aflyse. Der er ikke så meget indhold, at man vil tilsidesætte noget andet og tilsyneladende vigtigere for aftalen Beskrivelse af målgruppen Socialt udsatte og svært sindslidende borgere i Odense Kommune, som ikke almindeligvis gør brug af - eller kan gøre brug af - de etablerede tilbud. Set udefra er det indlysende, at disse personer stikker ud fra normen. De lever, ser ud og agerer anderledes end det forventede. Der er alle steder en norm for, hvad der er god skik, og hvad der er tilladeligt i følge skrevne og måske navnlig uskrevne regler. I Odense er et område som Vollsmose nemmere at gemme sig i. Det er socialt boligbyggeri med store sociale problemer. Tolerancen overfor personer, der lever anderledes, er større der end den er i forstæder med kun få udlejningsejendomme. Kendetegnende for SKP-målgruppen er, at det er personer, der lever deres liv meget alene. Når de selv skal beskrive det, ser vi et nuanceret billede. Det kan i nogle tilfælde handle om mistro og angst i forhold til omverdenen. Andre beskriver, at de ikke har lyst til at omgås andre, og egentlig har det godt nok som de har det. I de sidste år er der oprettet en del forskellige tilbud til personer med sindslidelser, det være sig væresteder, aktivitetshuse, undervisningstilbud o.lign. Det er steder med relevante og differentierede tilbud, som har god søgning. SKP-målgruppen kan ikke, eller kun i ringe grad, bruge disse tilbud. Vi står altså med en gruppe personer, der er meget præget af deres sygdom. Som ikke Side 5

6 magter eller ønsker at benytte de tilbud, der er etableret. De dyrker kun i ringe grad sociale kontakter, så de bliver meget set som enspændertyper. De kan for eksempel se meget aparte ud, lugte og fremtræde meget sky. Måske bliver personen aggressiv, hvis naboen forsøger at komme i kontakt med vedkommende. Personen kan støje, og gerne på uacceptable tider (om natten). Der kan være lugtgener, som stammer fra, at der er opmagasineret store mængder affald i lejligheden. Deres bolig har de svært ved at holde. Det betyder, at den kommer til at flyde, rode og lugte, og vinduerne er næsten uigennemsigtige af skidt. Det vil være lejligheder, som selv på afstand stikker ud fra de fleste. Det medfører på sigt, at der bliver klaget til boligforeningen, og vi oplever flere, der er truet med opsigelse, eller ligefrem bliver opsagt af lejemålet p.gr.a. misligholdelse. Det er ikke kun i forhold til misligholdelse af lejligheden at der er problemer. Det forekommer ofte, at nogle af klienterne er paranoide i forhold til omgivelserne. Nogle gange er det en følelse af at blive påvirket, og det foregår for det meste i det stille. Andre gange er det mere dramatisk med verbale beskyldninger om diverse forhold, og trusler på livet. Selv om vi i flere tilfælde har oplevet endog særdeles tolerante naboer, er der grænser for hvor meget de kan bære. Det vil med tiden også ende med klagesager. Hvis personen ikke tidligere har været stemplet, så er det sikkert at vedkommende bliver det nu. Naboerne undgår helst kontakt med vedkommende, og isolationen forstærkes. Kortfattet kan vi sige, at det at leve i et samfund stiller nogle krav, som går begge veje. De personer vi har i SKP-ordningen er kendetegnet ved, at de har været syge i mange år. De har oftest adskillige indlæggelser bag sig. De er, for langt de flestes vedkommende diagnosticeret som skizofrene. Det giver dem ofte store problemer at leve i egen bolig. De er alle modtagere af førtidspension. En del får udbetalt deres pension over flere gange på en måned, for at pengene kan slå til. Det der karakteriserer den typiske bruger af SKP-ordningen er, at vedkommende har været syg i mange år. Sygdommen er debuteret i de unge år og har medført talrige indlæggelser på psykiatrisk afdeling. Over 90% af de indvisiterede i SKP-ordningen er diagnosticeret som skizofrene. I løbet af få år fra sygdomsdebut er vedkommende blevet tilkendt førtidspension. Aldersmæssigt ligger de mellem 30 og 50 år. I takt med, at de sociale tilbud til mennesker med en psykisk lidelse er blevet udbygget, har disse personer været visiteret hertil. Nogle har prøvet næsten alt, og der er ikke rigtigt noget af det, der er lykkedes. Hos en del af brugerne er isolationen kommet med årene. Andre har meget tidligt i deres sygdomsforløb haft en tendens til isolation. Fælles for dem er at de lever et liv i markant isolation, når vi møder dem. Det er ikke ualmindeligt at der er et vist misbrug, som oftest er det spiritus, eller hash der er tale om. Hårdere stoffer er der kun sjældent tale om. Deres bolig er, på nær en enkelt undtagelse, en lejlighed i socialt boligbyggeri. Side 6

7 2. Tilrettelæggelse af undersøgelsen 2.1. Afklaring af forskningsemne I begyndelsen af projektet skulle vi formulere, hvad det var vi ville forske i. Det stod hurtigt klart, at det var de stille, isolerede sindslidende, der ville blive vores målgruppe i projektet Hvis vi ser på de personer vi konstant har indvisiteret i SKP-ordningen, så er det ca. 70 personer. Sat op på en skala udgør den gruppe, vi vil forske i, måske 5-10 personer. De tilhører den del af målgruppen, der er sværest tilgængelig Det er en gruppe mennesker, som lever og overlever, men ikke gør meget opmærksom på sig selv. Det er den gruppe, vi har nogle meget lange forløb med, og som er svære at flytte, set i forhold til den situation de sidder i, og har siddet i i årevis. Vi kunne også for denne gruppe se, at isolationen ikke er nogen entydig størrelse, men er tilstede i disse menneskers liv, og den bliver "brugt" meget forskelligt. Da vi fik sat nogle ord på projektet, dukkede der også det forhold op, at vi nogle gange får henvist personer fra "professionelle henvisere", d.v.s. folk der arbejder indenfor psykiatrien, og hvor det viste sig, at når de beskrev det liv, den syge levede, så vi et markant anderledes liv, når vi kom ud til vedkommende. Der var med andre ord en betydelig forskel på det liv henviser troede brugeren levede, og det liv brugeren levede Design / strategi Vi har valgt at arbejde med embedded casestudie. I modsætning til et holistisk casestudie som er kendetegnet ved at man undersøger en række delfænomener med den hensigt at forstå hele casen - f.eks. et menneske, er et embedded eller indlejret casestudie en undersøgelse af en case, hvor målet er at se nærmere på et bestemt aspekt i casen. Vi ser godt nok på personens livshistorie og hverdagsliv, men fokus er på isolationen i personens liv. Casestudiet er meget anvendt i praksisforskningen, fordi det er et velegnet instrument til at se nærmere på fænomener, som man ikke har så megen kontrol over, at man kan lave eksperimenter. Man kan næsten sammenligne casestudiet med politiets opklaringsarbejde, hvor man dykker ned i et bestemt fænomen (person, situation etc.) og betragter det fra så mange vinkler som muligt med det formål at kende så mange aspekter ved fænomenet som muligt. Isolationen, som vi ser den hos vores svært sindslidende brugere, er, i hvert fald tilsyneladende, ikke ens; forskellige personer takler isolationen forskelligt. De kan f.eks. nødtvungent underlægge sig den - eller trække sig ind i den som en overlevelsesstrategi. Vi har i vores undersøgelse ingen mulighed for at ændre på forskellige faktorer i deres liv - ikke i nutiden og slet ikke i fremtiden. Derfor ser vi casestudiet med fokus på personernes livshistorie og hverdagsliv som en mulighed for at opspore og beskrive isolationen, samt den enkeltes måde at leve med den på. Vi har valgt at se på flere cases (3) - hvilket i praksisforskningens terminologi kaldes et multiple casestudie - ikke fordi den mængde af data, vi på denne måde får indsamlet, kan Side 7

8 fungere som et bevis på samme måde som f.eks. en meningsmåling eller anden registerundersøgelse, men fordi vi håber på, at de forskellige synsvinkler vi får ved at tale om isolation med flere sindslidende, alligevel vil vise en tendens, nogle sammenfald som kan sandsynliggøre vores be- eller afkræftelse af hypoteser og forskningsspørgsmål. Efter det første seminar i februar 1999 gik vi i gang med at planlægge, hvordan vi ville gribe hele forløbet an. Vi fik lavet en aftale med vores ledelse om, at vi kunne bruge en dag om ugen til projektarbejde. Det var der også opbakning i hele personalegruppen til. Derefter gik der en del tid med få udformet spørgsmål og hypoteser og få fundet relevant litteratur. Det sidste viste sig at være sværere, end vi havde troet. I meget af den traditionelle litteratur omkring sindslidelser, er isolation eller isolationstendens konstateret, men ikke nærmere beskrevet. Efterhånden fik vi os arbejdet ind på, hvad det var vi skulle spørge om, og hvor meget vi skulle have med. Vi nåede frem til en model med hverdagslivsbeskrivelser ud fra en spørgeguide. Det var meningen, at vi ville bruge en båndoptager til interviewene. Derefter gik vi tilbage til vore kolleger for at finde frem til nogle personer i brugergruppen, der både ville og kunne deltage i et interview, hvor vi går ret så tæt på. Det var tanken at starte med et pilotinterview for at få prøvet spørgeguiden af, og for at se, om vi fik de svar vi skulle have i forhold til hypoteser og spørgsmål. Derefter havde vi planlagt 2-3 interviews. Efter sommerferien var vi ved at være klar til at gå i gang med at lave interviews efter spørgeskemaet. Der skete da det uheldige, at Astrid Jensen, som var med fra projektstart og i den indledende fase, måtte trække sig fra projektet p.g.a. sygdom. Birgitte Bjerregaard stod for at skulle starte arbejde igen efter en orlovsperiode. Hun havde mod på at springe på projektet, men havde ikke været på arbejdspladsen i år, hvilket betød, at hun stort set intet kendte til projektet og derfor skulle starte på bar bund. Så med Birgittes indtræden i projektet, måtte vi naturligt nok bruge en del tid på introduktion. Som udgangspunkt havde vi valgt at satse på at lave hverdagslivsbeskrivelser ud fra det liv, som de personer, vi besøger i Støtte- og kontaktpersonordningen, lever her og nu med hensyn til sygdoms- og isolationsproblematik. I de forskningsspørgsmål og hypoteser, vi lavede, kredsede vi bl.a. en del om udvikling af isolation, og derfor var det ikke nok at lave hverdagslivsbeskrivelser, og vi endte med egentlige livshistoriefortællinger, hvor vi fik fortalt 3 personers historie fra den tidlige barndom og til nu, for at kunne spore isolation tilbage til sin oprindelse. En livshistoriefortælling giver et mere helt billede af en persons liv, og hvorfor det er blevet sådan. Spørgeguiden er primært benyttet til interview ene. For bedre at kunne holde svarene op imod vores hypoteser, udarbejdede vi også en liste over forventede svar på spørgeguiden Udvælgelse af interviewpersoner De mennesker, som vi har valgt at interviewe, er alle brugere af SKP-ordningen i Odense. De har alle været det gennem længere tid. Helst havde vi interviewet de absolut dårligste og mest isolerede brugere af SKP-ordningen. Her løb vi dog ind i nogle vanskeligheder, da det (ikke overraskende) viste sig, at de absolut Side 8

9 ikke ønskede at deltage. Som en af dem udtrykte det: Jeg vil have mit privatliv i fred!. Derfor har vi måttet vælge brugere, som er knap så mistroiske overfor verden omkring dem - kort sagt nogle, som nok er svært sindslidende og også lever isoleret, men som trods alt har kunnet motiveres for at deltage. En enkelt af interview-personerne (Susanne), har vi nøje overvejet om vi skulle medtage i projektet, da hun i hvert fald overfladisk set er ret velfungerende. Hun klarer sig f.eks. fuldstændig med hensyn til at holde både sin lejlighed og sig selv, får hjælp af eks-mand til indkøb, og har jævnlig, men ikke hyppig, kontakt med enkelte veninder - kontakten er dog oftest telefonisk. Imidlertid opfatter Susanne sig som værende isoleret og meget begrænset i sine udfoldelser af sin sygdom; derfor har vi medtaget hende i projektet. At vore tre interview-personer alle er kvinder er ikke et valg vi har gjort, men skyldes, at de, som har tilhørt den gruppe som vi ønskede at interviewe OG som ville deltage, tilfældigvis alle er kvinder. Sandsynligvis hænger det sammen med, at kvinder generelt har lettere ved at tale om følelser og nære ting end mænd. To mænd havde rent faktisk sagt ja til at deltage, men sprang fra i sidste øjeblik Strategi vedrørende interview For at strukturere interviewet omkring livshistorie og dagliglivsbeskrivelse har vi udarbejdet en spørgeguide (se bilag). Selve interviewet har vi ladet forløbe som en samtale med mulighed for at forfølge de spor, som måtte dukke op i løbet af samtalen. Dels fordi vi jo rent faktisk ikke kunne vide på forhånd, hvor isolationen eller dele af den gemmer sig i et menneskes liv, dels for at give interviewpersonen mulighed for at fortælle det, som hun nu synes er relevant. For at give plads til størst mulig fortrolighed ved at lade følsomme emner blive taget op efterhånden som tilliden opstår i samtalen, at lade interviewpersonen få en pause fra f.eks. smertelige erindringer, som vi så lidt senere har kunnet vende tilbage til. Vi har brugt 2 gange 1½ time på hvert interview. Først og fremmest for ikke at presse interview-personerne for meget, men også for at finde ud af om der var noget vi gerne ville have uddybet. Vi har benyttet os af en ganske almindelig kassettebåndoptager med en rigtig god, lille mikrofon. Interviewene er foregået i personernes egne hjem, hvor den ene af os har været primær interviewer, mens den anden har passet teknikken og fungeret som observatør, og som sådan ind i mellem har stillet enkelte, supplerende spørgsmål Etiske overvejelser For virkelig at gå i dybden med vores brugeres isolation, måtte vi stille nogle til tider meget nærgående spørgmål. Dette har affødt nogle etiske overvjelser. Først har vi henvendt os hos Registertilsynet og Etisk Råd. Ingen af stederne fandt man det nødvendigt med en anmeldelse, da der ingen registrering finder sted, og da alle offentliggjorte data bliver anonymiseret. For vores interview-personer har deltagelsen været frivillig. De er blevet introduceret til projektet, først af deres egen SKP er, og dernæst, efter at have givet et foreløbigt tilsagn om deltagelse, af os. Det har hele tiden været muligt for dem at bakke ud, hvilket to da også har Side 9

10 gjort, ligesom det selvfølgelig ingen konsekvenser har haft for dem, hvis de valgte ikke at deltage. De som har valgt at deltage, har gjort det for at hjælpe os - og i sidste ende for at hjælpe andre i samme situation som dem selv - ud fra den tankegang, at hvis vi bliver klogere på vores arbejde, vil vi også blive bedre til at udføre det. Vi har indhentet samtykkeerklæringer fra vores interview-personer (se bilag). Herudover har vi gjort os nogle overvejelser m.h.t. det forsvarlige i at gå så tæt på personerne, som vi gør. I selve interviewsituationen har vi været opmærksomme på deres reaktioner, og de har et stående tilbud om at kunne kontakte os efterfølgende, enten telefonisk eller via deres faste SKP er, hvis der dukker noget op som de gerne vil tale med os om. I og med at de alle har en SKP er tilknyttet og er i gode, lange forløb med dem, har vi skønnet at dette er tilstrækkeligt sikkerhedsnet. 3. Forskningsspørgsmål A. Kan der have været forhold i opvæksten, som har haft betydning for udviklingen af isolation? B. Hvilke elementer i dagligdagen fastholder personen i isolationen? Her tænker vi f.eks. på personens fysiske fremtoning, de reaktionsmønstre hos personen, som kan føre til isolation, om vedkommende er i stand til at følge de skrevne og uskrevne spilleregler i f.eks. boligforeningen etc.. C. Hvordan kan vi få afklaret fænomenet isolation hos den enkelte, med hensyn til hvilken betydning den har for vedkommende, hvordan han eller hun selv opfatter den og lever med den? 4. Hypoteser 1) Personen er vokset op i en familie med begrænsede følelsesmæssige ressourcer. D.v.s. at børnene i familien ikke har fået den psykiske omsorg de havde behov for - fordi der er noget andet der fyldte for meget, eller fordi der ikke var noget overskud at give af. 2) Personen havde en følelse af utryghed i barndommen. 3) Personen har ikke oplevet nærhed til forældrene. 4) Skoletiden var præget af mangel på kammeratskaber. 5) Personen har aldrig haft et tilhørsforhold til en gruppe af andre unge. 6) Personen har kun haft få og ofte mislykkede forsøg på kæresteforhold. Side 10

11 7) Personen har ikke haft stabile arbejdsforløb og/eller uddannelsesforløb efter folkeskolen. 8) Sygdommen debuterede oftest i puberteten eller den tidlige ungdom. 9) Personen har indrettet sig med et liv med et minimum af sociale kontakter. 10) Personen har en ujævn døgnrytme, hvor meget af dagen går med at sove. 11) Indkøb foregår i nærmeste, mindre døgnbutik eller lignende. 12) Personen har svært ved at klare rengøring og oprydning i lejligheden. 13) Personerne har oftest ikke kontakt med deres familie. 14) Personerne lever her og nu, og gør sig ikke de store tanker om fremtiden. 15) Personerne har både drømme og ønsker for fremtiden, men magter ikke at realisere dem. 5. Resultater 5.1. Metode til databearbejdning Databearbejdningen har vi grebet ret systematisk an. Interviewene er, som tidligere nævnt, optaget på bånd, og derefter skrevet ud af en sekretær. Derefter har vi pillet udskriftet fra hinanden, sorteret det ud efter temaer, så bekræftelsen (eller det modsatte) på hypoteserne blev klare, og det blev muligt at besvare forskningsspørgsmålene. Af hensyn til forståelsen og læsevenligheden har vi skrevet sammenfatninger af de tre interviews og derefter gennemgået hypoteser og forskningsspørgsmål. Alle navne er ændret, og historierne er ligeledes anonymiserede Resultat 1 - Sammenfatning af interview med Susanne Susanne er en kvinde midt i 40'erne, som bor alene i et lejet rækkehus i en forstad til Odense. Hun modtager pension, har ingen erhvervsuddannelse, men har efter endt skolegang haft forskellige ufaglærte jobs. Hun er fraskilt for et par år siden og har aldrig tidligere boet alene. Susanne er en velplejet, velklædt kvinde, som tydeligvis sætter pris på - og magter - at holde sit hjem. Der er rent og pænt, med møbler og farver der passer sammen, mange pynteting. Side 11

12 Hverdagsliv. Ang. sin dagligdag fortæller Susanne at hendes døgnrytme er almindelig, sover om natten, hun holder selv sin lejlighed og har styr på økonomien. Hun laver selv mad, men sjældent varm mad. Derimod er det svært at købe ind, hun får hjælp til dette af sin eks-mand, som handler for hende en gang om ugen. Susanne lider meget af angst, som forhindrer hende i at gå ud - så kontakten med venner og bekendte foregår mest via telefonen. Susanne har det svært med kontakten med andre mennesker, hun synes hun kan mærke hvordan de har det - især hvis de har det skidt - så hun kan næsten ikke høre hvad de siger. Hun føler sig ofte utryg og anspændt i selskab med andre. Flere af hendes venner er psykisk syge, en gammel veninde er begyndt at drikke en del, hvilket gør det svært for Susanne at være sammen med dem. Helst skal samværet foregå hjemme hos hende. Susanne er henvist til Aktivitetshuset, men har svært ved at komme i gang. M.h.t. familie er begge Susannes forældre døde, hun har søskende, men har ikke kontakt med dem. Susannes hverdag er præget af angst, især i forhold til kontakt med andre mennesker og det at bevæge sig udenfor hjemmet. For alligevel at kunne gennemføre f.eks. at tage på apoteket, har hun nogle strategier, f.eks. en ekstra pille ½ time før, en fadøl på en bestemt café inde i byen, efter busturen etc.. Barndom. Barndommen var præget af moderens svære sindslidelse - hun var, som Susanne, skizofren. Der var ofte husspektakler, hvor politiet blev tilkaldt. Hun var den midterste af en søskendeflok, og moderens foretrukne, fordi hun forstod moderen og hendes problemer. De andre søskende brød sig ikke om moderen. Forældrenes forhold var præget af jalousi, moderen kom fra en rig familie, mens faderen var en hård mand, som havde haft en barsk barndom med tæsk. Han var en stolt mand, som ikke ville modtage hjælp fra det offentlige, heller ikke da han var blevet alene med børnene. Susannes opgave i familien var at støtte moderen, bl.a. skulle hun tage hjem fra skole for at støtte moderen, da denne første gang skulle tvangsindlægges. Da Susanne var 9 år blev forældrene skilt, faderen fik forældremyndigheden, og i en periode så Susanne ikke sin mor. Hendes forhold til faderen var ikke godt, hun syntes, han forlangte for meget, havde ikke tillid til ham, følte ikke at hun hørte til i familien. Ungdom. Susannes skolegang gik godt. Hun var dygtig og vellidt, men havde sjældent kammerater med hjem - hun skammede sig over hjemmet. Far var meget politisk engageret og gik ikke meget op i hjemmets indretning. 8. kl. tog hun på efterskole, da faderen ikke kunne styre hende - i puberteten var Susanne ret vild og gjorde stort set hvad der passede hende - og derfra flyttede hun hjem til moderen. Hurtigt efter efterskoleopholdet blev hun forlovet, og da moderen kort efter atter blev syg, flyttede hun sammen med sin forlovede i hans fars villa. Voksenliv. På daværende tidspunkt havde hun et kontorjob, som hun beholdt i 6 år - indtil forlovelsen gik i stykker, og Susanne måtte flytte hjem til sin far. Her oplevede hun et nervesammenbrud med voldsom angst, vejrtrækningsbesvær og fysiske smerter. Hun kom Side 12

13 ikke til læge, og faderen sendte hende alligevel på arbejde med det resultat, at hun blev bedt om at rejse. Herefter havde hun skiftende jobs og svært ved at klare dem, indtil hun - da hun var sidst i 20'erne - pensioneres umiddelbart efter faderens død, efter lang tids kontakt til det psykiatriske system. Hun er da blevet gift med sin mand, med hvem hun lever sammen i næsten 20 år. Ægteskabet er præget af mandens tiltagende alkoholmisbrug, hvor Susanne dels er bekymret for, at han skal komme til skade, dels ikke synes han tager hensyn til, at hun ikke er rask. Der er dog også gode oplevelser, f.eks. rejser de en del sammen. I ægteskabet er der ikke mange venner - manden er jaloux overfor Susannes venner fra tidligere, og har ikke selv energi til selskabelighed. Til slut opløses ægteskabet, da ægtefællen i forbindelse med en periode, hvor Susanne er indlagt, ønsker skilsmisse. Susanne har kontakt med privatpraktiserende psykiater en gang om måneden og får besøg af støtte-kontaktperson en gang om ugen. Susanne har en del ønsker for fremtiden. Især vil hun gerne have mere styr på sin angst og på det at være sammen med andre. Derefter har hun lyst til nogle kreative aktiviteter, vil i denne forbindelse gerne starte på Aktivitetshuset, men angsten holder hende tilbage. M.h.t. den hjælp hun har fået tidligere og får i dag, så er hun nogenlunde tilfreds, kunne dog godt have ønsket nogle samtaler med psykolog, og vil gerne have lidt mere hjælp til at komme ud af lejligheden, end der er mulighed for i dag Hypoteserne afprøves 1. Personen er vokset op i en familie med begrænsede følelsesmæssige ressourcer. 2. Personen havde en følelse af utryghed i barndommen. 3. Personen har ikke oplevet nærhed til forældrene. Susannes familie havde lige fra starten store problemer at slås med. Faderen beskyldte moderen for utroskab, noget som Susanne ikke tror er sandt. Moderen var skizofren, og var ofte temmelig dårlig - og kunne så være ret voldsom overfor faderen. Så hvor Susanne havde brug for tillid og tryghed, var det i stedet hende, der måtte støtte sin mor. Hun var den i familien, der påtog sig at forstå denne meget syge mor, samtidig med at hun også var bange for moderen: Lige siden jeg var 4 år, hvor polititet kom, hvor hun var skizofren og tævede min far, og der var masser af ballade. Da blev jeg bange for hende. Hun holdt så meget af mig, og derfor var det mig, hun altid tyede til. Jeg forstod min mor efterhånden, jo ældre jeg blev, og jeg forstod også på det tidspunkt, da jeg var barn, hvad problemet var, inden hun blev syg. Hun manglede selvtillid og tillid, det var hvad jeg kunne vurdere. Senere, efter forældrenes skilsmisse, kommer moderen ind i mellem hjem når hun er psykotisk: Hun kom sommetider farende om aftenen og bankede på døren og var helt tosset. Jeg var ikke bange for min mor som sådan, jo, det var jeg som lille, men vi blev da lidt utrygge, når hun kom farende. Side 13

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Opgave 5. Bostedet Egely, case

Opgave 5. Bostedet Egely, case Opgave 5. Bostedet Egely, case I arbejder som social- og sundhedsassistentelever i socialpsykiatrien på bostedet Egely, hvor I kommer hos borgere, der har brug for støtte til at klare hverdagens gøremål.

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Personlige erfaringer med kræft

Personlige erfaringer med kræft August 2003 29-årig kvinde fortæller om, hvordan hun som 19-årig mistede sin mor på grund af kræft i lungerne og hjernen. Jeg begyndte, at blive væk fra skole, men ikke for at passe min mor. Jeg tog af

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN Alma 78 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan?

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan? Bilag E Transskribering af interview med Poul I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? Poul: Jeg tror jeg har været her i ét år nu. I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende.

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Lige lidt om mit liv før d 6.10-08, jeg bor sammen med min mand, har to dejlige drenge en på 20 og en

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskende til børn med epilepsi 1 Emner Information Samtale Følelser Opmærksomhed Aflastning 2 At håndtere sygdom Stille Talende Usynlig Hjælper Flygter Nedtoner osv. 3

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse Velkommen til undersøgelsen og tak fordi du vil svare på spørgeskemaet! Spørgeskemaet vil tage dig 10-15 minutter at besvare. Dine besvarelser vil blive behandlet med fortrolighed,

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

"Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning".

Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning. Selvevaluering 2012 Sammenfatning og konklusion. Bestyrelsen for Skanderup Efterskole og skolens ledelse har i år besluttet at spørge forældregruppen om deres tilfredshed med skoleåret. Vi finder det meget

Læs mere

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Lisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården

Lisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården Lisegården En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser Efter din første behandling på Lisegården Efter din første behandling på Lisegården Har du fået: Samtaleterapi. Øvelser og metoder, som

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

At tænke sig at det kun er et år siden at jeg blev klar

At tænke sig at det kun er et år siden at jeg blev klar At tænke sig at det kun er et år siden at jeg blev klar over at der var noget andet galt med mig, at tænke over at Klinefelter Syndromet ikke blot er et syndrom men også bar på noget Autisme er for mig

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats. Partnerskabsnetværket i Vejle

Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats. Partnerskabsnetværket i Vejle Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats Partnerskabsnetværket i Vejle Præsentation Socialstyrelsen Chefkonsulent i Børn, Unge og Familier Adam Paaby Konsulent i VISO Dorte Brandt Hansen

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Palle alene i verden. Seminar: Ensomhed tidligt og midt i livet Forstå ensomhed, 20. maj 2015

Palle alene i verden. Seminar: Ensomhed tidligt og midt i livet Forstå ensomhed, 20. maj 2015 Palle alene i verden Seminar: Ensomhed tidligt og midt i livet Forstå ensomhed, 20. maj 2015 Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d., direktør i Ensomme Gamles Værn 1 Kvalitativt studie 20 personer 30

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere