HASH AFHÆNGIGHED Brugere, pårørende og behandlingsmuligheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HASH AFHÆNGIGHED Brugere, pårørende og behandlingsmuligheder"

Transkript

1 HASH AFHÆNGIGHED Brugere, pårørende og behandlingsmuligheder

2 HASH Brugere, pårørende og behandlingsmuligheder Copyright DCAA DCAA 2009 v/ Dennis Vejlgaard Narkotikakonsulent Revideret 2012 Udgivet/revideret med støtte fra: Foreningen Østifterne f.m.b.a./ Aase og Ejnar Danielsens Fond Side 2

3 Indhold DCAA's formål 4 Hvad er hash/cannabis? 5 Hashrusen 6 Hashens virkning på de kognitive evner 9 Cannabismønstret 17 Behandling 18 Hvad er Marijuana Anonymous? 19 Hashrygning og abstinenser 21 Til pårørende og venner til hashbrugere 23 En hashafhængigs historie 27 Litteraturliste 33 Side 3

4 DCAA s formål At oplyse om afhængighedssygdomme - alkoholisme, stofmisbrug, medafhængighed, ludomani, spiseforstyrrelser m.fl. og muligheder inden for behandlingen af disse. At udbrede kendskabet til afhængighedssygdomme, forebyggelse og behandling via oprettelse af informationscentre, foredrag og møder, kursusvirksomhed, kontakter til arbejdspladser, myndigheder, hospitaler mv. At henvise til selvhjælpsgrupper, således at DCAA og de pågældende selvhjælpsgrupper kan supplere hinanden, uden dog at være i et afhængighedsforhold til hinanden. Foreningen er upolitisk og uden tilknytning til nogen trosretning eller religiøs bevægelse. Alle interesserede kan optages som medlemmer i DCAA - både private, andre foreninger, erhvervsvirksomheder, faglige organisationer m.fl. Side 4

5 Hvad er hash / cannabis Cannabis er en fælles betegnelse for marihuana (pot), hash, hasholie (nol) og skunk. Hash og hasholie (nol) udvindes af hampplanten Cannabis Sativa, marihuana (pot) og skunk er plantens topskud, som tørres og ryges i knust form. Cannabis indeholder ca. 420 kemiske stoffer, hvoraf de 60 påvirker psyken. Til sammenligning indeholder alkohol kun ét giftstof ethylalkohol. Den stærkeste påvirkning af psyken kommer fra THC delta-9- tetrahydrocannabinal. Styrken i de enkelte produkter angives i vægtandele af THC-indholdet i cannabis: Marihuana (pot) svagest fra 0,35 til 12 % Hash og skunk fra 4 til 12 % Hasholie (nol) fra 4 til 60 % Cannabis indtages typisk ved rygning, men kan også indtages oralt. Når disse cannabis-produkter indtages ved rygning, passerer det aktive stof hurtigt fra den indåndede røg via lungerne over i blodet. I modsætning til alkohol, som er vandbindende, er cannabis fedtbindende grundet THC s høje fedtopløselighed og binder derfor til kroppens og hjernens fedtvæv. Da THC har en halveringstid på 6 dage, tager det 6-10 uger, før stoffet helt har forladt kroppen igen. Da THC formentlig ikke mister sin virkning i den periode, det befinder sig i kroppen (fedtvævet), påvirkes tankeprocesserne, når det udskilles fra fedtvævet, og derfor giver cannabis både en akut rus og en langsigtet påvirkning af psyken. Side 5

6 Hashrusen Rusen kan opdeles i 2 kategorier, den 1. kaldes den akutte rus, og den 2. den kroniske tilstand/påvirkning. Den akutte rus består af 2 faser: 1. fase Den akutte rus Rusen indtræder ca. 10 min. efter indtagelse af hashen og varer min. De fysiske symptomer, der indtræder i denne fase, kan beskrives som følger: Hjertebanken, tørhed i mund og svælg, svimmelhed, følelsespåvirkninger i ekstremiteterne (fx myrekryb i arme og ben), rysten, overfølsomhed over for lys, røde øjne og blussende hud i ansigtet. De psykiske symptomer kan beskrives som en let indre uro, rastløshed med let til fnisen, overvældende snakkesalighed, en følelse af at være mentalt aktiv og udadvendt. 2. fase 2. fase, som varer 3 4 timer, og karakteriseres af psykologiske fænomener som lykke, velbehag, afslappelse og opstemthed. Omverdenens betydning mindskes, og brugeren fordyber sig i egne indre oplevelser. Tankerne præges af associationer, tidligere oplevelser gennemleves med stor følelsestyngde, og brugeren har ofte svært ved at sætte ord på disse følelser. Årsagssammenhænge synes pludselig krystalklare, og der spekuleres over livets gåder. Udpræget tankeflugt, utallige associationer, hvor der skiftes mellem indre oplevelser og ydre faktiske oplevelser. Brugeren oplever ofte, at sanserne skærpes, farver ændres, forstærkes eller bleg- Side 6

7 ner. Lugte er mere fremtrædende, kantede ting afrundes, ting mindskes, forstørres, tidsfornemmelsen ændres, tiden går meget langsomt. Brugeren er meget let påvirkelig under 2. fase og derfor afhænger rusen af følgende: 1. Hashens farmakologiske virkning. 2. Personligheden hos brugeren, følsomhed, påvirkelighed og fantasirigdom. 3. Det psykologiske beredskab hos brugeren. 4. Omgivelserne, hvori stoffet indtages. Den akutte rus påvirker det tredimensionale syn, og brugeren får svært ved at fokusere og stille skarpt (tunnelsyn). Afslutningen på den akutte rus resulterer ofte i, at brugeren bliver meget slikken og spiser uden mæthedsfornemmelse (ædeflip). Den akutte rus er den rus, brugeren selv forbinder med hashrygningen. I starten er den akutte rus ofte af en stærk hallucinogen/ sansebedragende karakter. Ved jævnligt brug er den akutte rus der, hvor brugeren føler sig normal. Efter ca. 4 timer indtræder der en passiv tilstand. Styrken af denne tilstand afhænger af, hvor meget og hvor ofte der ryges. Hashbrugeren føler sig ofte sløv og uengageret i et par dage efter rygning, men forbinder sjældent dette med hashrygningen. Den kroniske rus Tilstanden varierer meget, alt efter hvor meget der ryges og hvor ofte. Det er svært at fastslå, hvornår den kronisk påvirkede tilstand indtræder, men det vil typisk være efter et par års regelmæssig indtagelse af hash. Tilstanden afhænger også af brugerens personlighed og udviklingstrin på det tidspunkt, hvor han/hun begyndte at ryge oftere end hver 6. uge. Side 7

8 Ved rygning én gang indtages THC. Denne dosis sættes til 100%. Efter en uge er den 50 %, og efter 6 10 uger er resten blevet udskilt fra fedtvævet. Ved rygning mere end hver 6. uge vil mængden af THC i fedtvævet i og omkring hjernen gradvist stige, og dette medfører den kroniske påvirkning. Udskillelsen af THC kan illustreres således: Kronisk påvirkning karakteriseres ved: 1. Efter en tid, hvor der oplagres mere og mere THC i fedtvævet, bliver misbrugeren sløv og passiv. 2. Gennemgående sløv og passiv tilstand giver den akutte rus ny funktion. 3. Kronisk påvirkning øger behovet for hashindtagelse - akut rus = aktiv og kvik. Oplevelse af, at hash giver energi. 4. Dårligere funktion i dagligdagen. Når brugere er kronisk påvirket, vil behovet for at ryge hash øges, da det jo er i den akutte rus, at brugeren føler sig kvik og aktiv. Det står i modsætning til den megen information om at hash er sløvende, samt at man bliver træt og passiv af at ryge hash. Brugeren får opfattelsen af, at denne beskrivelse ikke passer, og kan derfor i ro og mag fortsætte brugen af hash. Den kroniske påvirkning er nu en ny normaltilstand. Denne forandring er sket snigende, og brugeren har derfor ikke bemærket Side 8

9 det. Grunden til, at de fleste brugere opfatter hash som et energitilskud er, at de ikke forbinder den kronisk påvirkede tilstand med hashen. Brugeren forbinder kun hashens virkning med den akutte rus. Illustration af kronisk påvirket tilstand kontra tidligere normaltilstand: Grundet den nedsatte tankefunktion oplever brugeren under den akutte rus et stort tilskud af kapacitet og energi. Årsagen til dette fænomen er, at regelmæssig brug af hash over en årrække forårsager en nedsat funktion i hjernens forreste del, frontallappen. Her foregår de psykiske processer i forhold til hverdagssituationer, såsom planlægning og beslutningstagning. Den akutte rus udvider blodkarrene og giver en oplevelse af at kunne mere. Brugeren oplever derfor, at hashen giver ny energi, men bemærker ikke, at selv under den akutte rus ligger det psykiske energimæssige niveau under den tidligere normaltilstand. Hashens virkning på de kognitive evner I dette afsnit beskrives, hvordan hash forringer evnen til at kunne håndtere et dagligt liv. Udgangspunktet for denne beskrivelse vil være den kronisk påvirkede tilstand, som opstår ved et dagligt eller næsten Side 9

10 dagligt forbrug af hash. Vores måde at tænke og handle på i dagligdagen, styres af 7 kognitive evner. Det er de evner, der som et hele udgør vores evne til at forstå og erkende. De enkelte evner vil blive gennemgået i det følgende. Gennemgangen vil beskrive evnerne i relation til en ikke-hashryger og en kronisk påvirket bruger. Evnerne beskrives i vilkårlig rækkefølge og fungerer i høj grad i en kompleks sammenhæng. Der er valgt at generalisere for at tydeliggøre eksemplerne. Normalt har vi en evne til: Sproglig formåen/evne Kvantitativt at kunne forstå mange ord. Kvalitativt at finde ord, der kan beskrive tanker og følelser. Disse to dimensioner sætter os i stand til at kunne beskrive tanker og følelser, så andre forstår, hvad vi mener, og ordene får en følelsesmæssig mening for os selv. Når man ryger hash: 1. Bliver det sværere at finde ord for det, man vil beskrive, og det bliver derfor svært for andre at forstå det, man beskriver. 2. Får man sværere ved at forstå, hvad andre mener, ordene mister det kvalitative indhold. 3. Er det som om, at man får en glasklokke ned over hovedet, man bliver afskærmet. 4. Tænker man konkret. Dette skaber følelsen af at være misforstået og ensom. Disse negative følelser fjernes midlertidigt ved hashens dæmpende effekt. Side 10

11 Evnen til problemløsning reduceres, og brugeren får svært ved, ud fra antagelser og hypoteser at tænke sig frem til problemløsninger. Tænkeevnen bliver som før det 12. år. Evne til at drage rigtige konklusioner/ evne til refleksion Normalt hjælper denne evne os til: 1. Kritisk at kunne analysere de erfaringer, vi gør os, at få øje på fejltagelser. 2. At kunne finde frem til, hvorfor man har begået en fejltagelse og lære af den erfaring. 3. At kunne tænke i logiske baner. Denne evne gør, at man er i stand til at reflektere over det skete, og at man er i stand til at ændre/forandre uhensigtsmæssig adfærd. Når man ryger hash: 1. Reduceres refleksionsevnen langsomt. 2. Mærker man at man begår fejl, men kan ikke analysere sig frem til, hvordan og hvorfor, og kan derfor ikke ændre på sin tilgang til situationen. Brugeren sætter ikke den reducerede evne til refleksion i forbindelse med hashrygningen. Den reducerede evne medfører, at brugeren isolerer sig. Ved denne isolation stopper den dialog, som er så vigtig for personlighedens udvikling/modning. Brugeren føler sig misforstået og opfattes som passiv, evnen til at deltage i social omgang forringes. Da brugeren ikke kan reflektere, kan han ikke konkludere, at det skyldes hashen, og han mær- Side 11

12 ker kun, at omgivelserne ikke forstår ham. Han forstår ikke omgivelserne og føler ikke at slå til, hvilket fører til lavt selvværd. Manglen på sproglig formåen og evnen til at reflektere over fejltagelser samt at lære af erfaringer betyder, at han ikke modnes som person/individ. Denne evne indebærer normalt: Tankefleksibilitet 1. At man kan være opmærksom og koncentreret. 2. At man kan gøre flere ting på en gang uden at miste tråden. 3. At man kan føre en dialog. 4. At man kan systematisere flere forskellige indtryk. Når man snakker med flere personer på en gang, bør man kunne svare dækkende på de forskellige personers spørgsmål. Det indebærer at man er i stand til at tænke efter: er dette min mening? At man er i stand til at sammenligne erfaringer (andres og egne) og lægge mærke til om de er forskellige/anderledes. Når man ryger hash: 1. Får man svært ved at rette opmærksomheden det rigtige sted hen og være koncentreret. Det kan være svært at skelne nuancer i de meddelelser, man får. 2. Bliver man mere og mere ensidig. 3. Har man færdigpakkede holdninger, man kan ikke nuancere. 4. Lytter man ikke ret meget til, hvad andre mener. 5. Har man svært ved både at lytte og reflektere samtidig. 6. Er man ofte dårlig til at diskutere på en frugtbar måde. 7. Foretrækker man monolog frem for dialog. Side 12

13 Nedsat tankefleksibilitet kommer ikke på en gang, men snigende, hvilket betyder at brugeren ikke selv opdager, at personligheden ændres. Det giver til gengæld brugeren en oplevelse af at være anderledes og uden for fællesskabet, når han ikke er sammen med andre brugere. Hukommelsen Hukommelsen deles i de 2 hukommelsesområder: korttidshukommelsen og langtidshukommelsen. Korttidshukommelsen giver os tidsfornemmelse og evnen til at holde den røde tråd i samtaler, samt at kunne læse bøger og huske hovedbudskaberne. Langtidshukommelse anvendes til lagring og giver muligheden for at kunne huske tidligere hændelser. Når man ryger hash: 1. Glemmer man tit, hvad man taler om. 2. Taber man tråden. 3. Glemmer man aftaler, tidspunkter, møder, etc. 4. Får man svært ved at vurdere tid. 5. Er det svært at forestille sig længere tidsintervaller. 6. Lever man her og nu. Når man ryger hash, mister man evnen til at hente informationer fra korttidshukommelsen ret hurtigt. Denne reduktion er ofte så voldsom, at brugeren selv lægger mærke til det og derfor ønsker at holde op med at ryge hash. Hashbrugeren mener, hvad han lover, men grundet den nedsatte funktion af korttidshukommelsen glemmer han løfterne, inden dagen er omme. Brugeren er også ude af stand til at argumentere sammenhængende, da han ofte glemmer udgangspunktet. Det bli- Side 13

14 ver usammenhængende, og han modargumenterer ofte sig selv. På grund af den nedsatte korttidshukommelse og reduktionen af de andre evner vil brugeren ofte føle, at han ikke kan følge med i diskussioner. Han starter på at leve her og nu, og følelsesmæssigt har han ingen tålmodighed. Evne til helhedstænkning/kombinationsevne (vores bevidsthed/identitet) Denne evne bygger på kombinationer af de 4 tidligere skitserede evner: sproglig formåen, konklusionsevne/evne til refleksion, tankefleksibilitet og korttidshukommelse. For at danne sig et indtryk af noget er det nødvendigt: 1. At man får en nuanceret og alsidig information. 2. At man forholder sig til tidligere erfaringer. 3. At man sætter information og erfaringer ind i en struktureret sammenhæng. Når man ryger hash, kan man ikke: 1. Sortere den tilstrømmende information på en korrekt måde. 2. Få udskilt den væsentlige information. 3. Få indkredset de kvalitative aspekter i sproget det vil sige at føle jeg synes, det er sådan. 4. Forstå nuancer i informationen. Reduktionerne gør, at man ser tilværelsen med skyklapper på, så tingene opfattes ikke som dele af en helhed i en kontinuerlig sammenhæng. Følelsen, der svarer til denne reducerede evne, er: jeg er enestående. Side 14

15 Situationsfornemmelse/orienteringssans Denne evne hjælper os med at: 1. Aflæse omgivelsernes reaktioner/udtryk. 2. Bevare dags- og ugerutiner. 3. Skelne mellem årstiderne og tidspunkterne på døgnet. 4. Huske og aflæse menneskers indbyrdes relationer. Når man ryger hash: 1. Blegner omgivelserne, og man er ikke interesseret i, hvad der sker omkring en. 2. Lever man i sin egen verden, men er ikke selv klar over, at man gør det. 3. Ser man, at det bliver vinter, forår osv., men ikke mere. 4. Er man ligeglad med relationer mellem mennesker. 5. Planlægger man ikke sin dag. 6. Planlægger man ikke fremtiden realistisk. Det psykologiske aspekt af dette er en falsk oplevelse af frihed. Denne evne hjælper os med at: Gestalthukommelsen 1. Skabe mønstre og billeder på det, man er og oplever. 2. Kunne lagre/huske disse mønstre og billeder. 3. Bibeholde dags- og ugerutiner. 4. Kunne huske, hvad folk hedder. 5. Have orienteringssans i lokalområdet. Side 15

16 Når man ryger hash: 1. Får man svært ved at genskabe sig et orienteringsmønster, fx kan man fare vild i sin egen by. 2. Får man svært ved at huske rutiner. 3. Ved man ikke, hvordan man skal agere i sociale sammenhænge. 4. Har man sjældent vedvarende personlige relationer. 5. Lader man sig styre af de her og nu gældende situationer. Redegørelsen for vore 7 evner forklarer vores måde at tænke og handle på, både i clean og kronisk påvirket tilstand. Evnerne svinger fra person til person. Side 16

17 Cannabismønstret Ved reduktion af evnerne 1 5 dannes en ny identitet: Denne identitet kaldes cannabismønstret. Brugeren er fanget i en fælde, som han ikke selv er i stand til at gennemskue. Han kan ikke sætte spørgsmålstegn ved sin opfattelse af virkeligheden. Identiteten er dannet på basis af den dårligt fungerende tænkeevne og brugerens manglende evne til at konkludere og lære af erfaringer. Gradvist vokser der en ny identitet frem. Jo mere der ryges, jo mere reduceres de kognitive evner. Ens identitet ændres mere og mere til et cannabismønster, som virker som et filter. Gennem dette filter skabes nye vurderinger og forestillinger, som er markant anderledes end den måde, brugeren ellers ville have opfattet og vurderet forholdene på, hvis han ikke havde røget hash. Dette bemærkes ikke af brugeren. Det antages, at visse karakteristiske træk hos brugeren rendyrkes. Der resterer så meget af den gamle identitet, at brugeren lige akkurat genkender sig selv, og omgivelserne genkender brugeren. Det er vigtigt at vide, at det er cannabismønstret vi møder, når vi diskuterer med brugeren. Cannabismønstret indebærer en masse færdige svar og floskler. Hvis hashbrugeren skal tænke sig om, fx huske et spørgsmål, kan han let tabe tråden. Med cannabismønstrets reducerede evne til at nuancere og analysere er det, man først har lært, rigtigt og ændres kun, hvis det er absolut nødvendigt eller slet ikke. Man taler til andre og ikke med andre. Hash er godt, og alt negativt, der bliver sagt om hash, er forkert, lige med undtagelse af det med korttidshukommelsen. Al indsigt, alle forestillinger, opfattelser og interesseområder, der Side 17

18 skabes, er overfladiske. Når man holder op med at ryge hash, forsvinder cannabismønstret ofte først efter lang tid. Ved kortere pauser i rygningen opleves der ingen positiv forandring, hvilket bekræfter hashbrugeren i, at han lige så godt kan fortsætte sit misbrug. Behandling Det er desværre en udbredt misforståelse i store kredse, at brugen af hash er rimelig harmløs. Men et længerevarende og hyppigt forbrug af hash ender oftest med afhængighed af stoffet med de dermed forbundne problemer af fysisk, psykisk og social karakter. Ganske ofte er situationen hos hashbrugeren, og dennes netværk, blevet så uoverskuelig, at professionel behandling er den eneste udvej. Heldigvis findes der i dagens Danmark et rimeligt udbud af behandlingstiltag for hashafhængige. Både fra det offentlige og fra private misbrugsklinikker. Tilbud, som er gearet direkte til at tage sig af denne særlige og desværre voksende gruppe af misbrugere. Der er flere muligheder for behandling, såsom de gængse Minnesota døgn- og dagbehandlingsinstitutioner, for dem der har brug for en intensiv behandling. Derudover findes der tiltag i form af forskellige dagbehandlingsprojekter, såsom Rusnavigatørerne, Stofgruppen ved Henrik Rindom og regionernes misbrugs- og rådgivningscentre. Man kan enten henvende sig til sin kommune, hvor man har ret til at få behandling, eller til DCAA for flere oplysninger om behandling og rettigheder. Desuden tilbyder DCAA bisidder-hjælp, hvis man har brug for støtte til at tale med sagsbehandlere og andre myndighedspersoner. Side 18

19 Der findes desuden et 12-trinsfællesskab for hashafhængige MA (Marijuana Anonymous Anonyme Hashafhængige), som er en selvhjælpsgruppe, der er baseret på AA s (Anonyme Alkoholikeres) tolv trin og traditioner. Læs mere om selvhjælpsgrupperne herunder eller se mere på ma-danmark.dk. Hvad er Marijuana Anonymous (Anonyme Hashafhængige)? MA, for anonyme hashafhængige, er et fællesskab af mænd og kvinder, som deler erfaringer, styrke og håb med hinanden, for at løse fælles problemer og hjælpe andre væk fra aktiv afhængighed af hash. Den eneste betingelse for at blive medlem er et ønske om at holde op med at indtage hash. Der er intet indmeldelsesgebyr eller kontingent. Grupperne er selvforsynende gennem egne bidrag. MA er ikke medlem af nogen religiøs gruppe, sekt eller organisation og har ingen mening om noget uden for MA. Hovedformålet er at forblive fri fra hash og at hjælpe den hashafhængige, der stadig lider, med at opnå den samme frihed. Dette kan gøres ved at praktisere de 12 trin og som gruppe ved at praktisere de 12 traditioner. Håbet for helbredelse ligger i den afhængiges evne til at indse, at han/hun har et problem og behøver hjælp. Dette er at nå sin bund. Den afhængige må have et ærligt ønske om at stoppe misbruget og villigheden til at indrømme, at problemet ikke kan løses uden hjælp fra andre. Det er derfor MA eksisterer. Vi er selv hashafhængige, og dette er vores budskab: Enhver afhængig, der ønsker det, kan holde Side 19

20 op med at ryge hash, komme af med besættelsen og opdage en langt bedre måde at leve livet på. Dette opnås ved at følge de åndelige principper som 12-trinsprogrammet bygger på, og leve efter dem en dag ad gangen. MA s 12 Trin 1. Vi indrømmede, at vi var magtesløse over for hash, og at vores liv var blevet uhåndterligt. 2. Vi kom til at tro, at en magt større end os selv kunne give os vor sunde fornuft tilbage. 3. Vi besluttede at lægge vores vilje og vores liv over i Guds varetægt, sådan som vi opfattede Gud. 4. Vi lavede en søgende og frygtløs liste over os selv. 5. Vi indrømmede over for Gud, for os selv og for et andet menneske, nøjagtigt hvordan det forholdt sig med vores fejl. 6. Vi var helt indstillet på at lade Gud fjerne alle disse karakterbrister. 7. Vi bad ydmygt Gud fjerne alle vores fejl. 8. Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og vi var villige til at gøre det godt igen. 9. Vi gik direkte til disse mennesker, såfremt vi ikke derved ville såre dem eller andre. 10. Vi fortsatte med vores selvransagelse, og når vi havde fejlet, indrømmede vi det straks. 11. Vi søgte gennem bøn og meditation at forbedre vor bevidste kontakt med Gud, sådan som vi opfattede Gud, idet vi bad om at få at vide, hvad der var Guds mening med os, og om at få styrke til at udføre den. 12. Når vi som følge af disse trin havde haft en åndelig opvågning, forsøgte vi at bringe dette budskab videre til hashafhængige og at praktisere disse principper i alt, hvad vi foretog os. Side 20

21 Hvad er NA (Anonyme Narkomaner)? Narcotics Anonymous er for mennesker, der har problemer med stoffer og gerne vil holde op. Det fungerer som et fællesskab baseret på selvstyrende og økonomisk uafhængige møder, der er en form for selvhjælpsgrupper. Gennem disse møder hjælper man hinanden til et stoffrit liv ved at dele styrke, håb og erfaring. NA er opbygget omkring nogle principper og traditioner, lånt og tilpasset efter AA s (Anonyme Alkoholikeres) program, som er forslag til, hvordan man kan holde op med at tage stoffer og forblive clean fremover. Narcotics Anonymous forholder sig til det at blive clean gennem NA's 12-trinsprogram, samt de fælles anliggender for NA grupperne, men har ellers ingen mening om andre spørgsmål, heller ikke sociale spørgsmål vedrørende rusmiddel problematik, lovgivning, behandling osv. Det eneste siger er, at vi har en løsning, der fungerer for os, og vores målsætning er intet andet end så vidt muligt at være til stede for personer, som ønsker at holde op med at tage stoffer. Erfaringer fra vores grupper viser, at de, der bliver ved med at gå til NA-møder, har en særdeles god mulighed for at forblive clean og reetablere et liv med en ny frihed. Hashrygning og abstinenser Hvis man igennem længere tid har røget hash dagligt, kan der, når misbruget stoppes, opstå abstinenser. Hvor kraftige disse optræder, vil være meget individuelt, svingende fra næsten ingen til meget kraftige. Side 21

22 De mest kendte fysiske abstinenser er: 1. Hovedpine, der kan vare fra få uger op til et par måneder, hvor de første par dage kan være meget heftige. 2. Nattesved, der kan være så kraftig, at man er nød til at skifte nat- og sengetøj. Dette varer typisk fra nogle få nætter til en måned. 3. Svedige hænder er meget normalt og kan medføre en meget ubehagelig lugt fra hænderne. 4. At hoste slim op er en af kroppens måder at rense sig for giftstoffer på, og dette kan vare fra få uger til over et halvt år. 5. Der kan opleves spiseproblemer de første par dage, og dette kan for nogle få vare i op til 6 uger. Hovedsymptomet er appetitløshed, som nogle gange kan føre til et mindre midlertidigt vægttab. 6. Fordøjelsesproblemer eller kramper efter måltider. Kvalme, nogle gange så meget, at det medfører opkastning (kun i en til to dage). 7. Der kan også opleves sitren, rystelser og svimmelhed. De mest kendte Psykiske abstinenser er: 1. Det mest almindelige er søvnløshed, der varierer fra nogle få nætter med total mangel på søvn til nogle få måneder med søvnløshed af og til. 2. Depression (hvis man da ikke bliver helt euforisk). 3. Natlige mareridt og livagtige drømme. Brug af hash har en evne til at dæmpe drømmemekanismen, så når du bliver clean, kommer drømmene tilbage med et brag. De kan være i livagtige farver, meget følelsesbetonede og mareridtsagtige. Disse meget livagtige drømme, der kommer hver nat, starter som regel først efter en uges tid. De varer i omkring en måneds tid, hvorefter de så aftager. 4. Vrede. Denne kan variere fra et langsomt brændende raseri til Side 22

23 konstant irritabilitet til pludselige udbrud af vrede, når det mindst forventes. 5. Følelsesbetonede anfald er meget almindelige med følelser, der skifter mellem depression, vrede og eufori. Af og til kan man opleve følelser af frygt og bekymring, tab af ens humoristiske sans, nedsat eller forøget lyst til sex. Næsten alle disse følelser svinder til normale størrelser i løbet af 3 måneder. 6. Tab af koncentrationsevnen i den første uge eller måned er også meget almindeligt, og dette kan i kortere tid påvirke indlæringsevnen. Til pårørende og venner til hashbrugere Hvem er hashafhængig? En hashafhængigs liv er kontrolleret af hash, så han/hun taber interesse for alt andet, og deres drømme går op i røg. Hashafhængighed er et progressivt problem, der ofte leder til afhængighed af andre stoffer, inklusiv alkohol. Livet, tankerne og ønskerne hos en hashafhængig drejer sig om hash at skaffe det, sælge det og metoder til at forblive skæv. Afhængighed er et progressivt og fortsættende problem. Når en afhængig prøver at stoppe sit misbrug, men fejler fordi livet uden hash er for svært, er det en afhængighed. Når en afhængig er overbevist om, at han/hun ikke kan leve uden hash, bliver afhængigheden til en besættelse. Når en afhængig ryger hash, selv om han/hun har lovet sig selv ikke at ryge mere, er dette tvangsmæssigt. Det ligger i afhængighedens natur, at afhængige ikke tror, at de har et problem. Især hashafhængige er tilbøjelige til at tro, at de er helt normalt fungerende, da der jo findes meget værre stoffer, Side 23

24 og der er folk, hvis liv ser meget værre ud på grund af deres brug af disse stoffer. Det er benægtelse. Afhængighed er et fysisk, mentalt og åndeligt problem. Det fysiske aspekt er den tvangsmæssige brug den manglende evne til at holde op, når vi er startet. Det mentale aspekt er besættelsen, eller den overvældende trang til at ryge, selvom vi ødelægger vores liv og livet for dem, vi elsker. Det åndelige aspekt af problemet er vores totale selvcentrering. Forslag til familiemedlemmer og venner af hashafhængige Det er vigtigt at holde fast i, at den hashafhængige er ansvarlig for sig selv og sine handlinger. Hvis en pårørende eller ven hjælper en afhængig til at undgå en krise, tager de muligheden for, at den afhængige selv løser krisen væk, hvilket vil gøre det sværere for den afhængige at erkende problemet og søge løsningen på det. Efterhånden som den afhængige nærmer sig sin bund, og problemet forværres, har familiemedlemmer og venner en tendens til at sætte den afhængige i stand til at udskyde den uundgåelige konsekvens af sit misbrug. Forståeligt nok ønsker den pårørende at lindre den smerte, den afhængige oplever, eventuelt ved at give penge (som sikkert går til at købe hash), købe mad, betale husleje og regninger samt betale eventuelle bøder osv. Ved at prøve på at redde den afhængige fra sig selv gør man både sig selv og den afhængige en bjørnetjeneste. Afhængige prøver ofte at manipulere familie og venner gennem brug af skyld, frygt og vrede. Det er meget almindeligt, at den afhængige (både bevidst og ubevidst) bruger denne taktik for at opnå det, han eller hun ønsker, ved at udnytte disse følelser hos dem, der står ham eller hende nærmest. Side 24

25 Når misbruget stopper, bør du/i: 1. Opmuntre den afhængige ved at ændre din/jeres holdning og indstilling til problemet. 2. Fokusere på dig selv og dit liv. Den nyligt clean hashafhængige vil gøre det samme. At leve med en afhængig påvirker alle, der er involveret. 3. Frigøre dig/jer fra den afhængiges adfærd. Frigørelse er ikke uvenligt. Frigørelse gør det lettere at se realistisk og objektivt på situationer, hvilket gør det muligt at træffe fornuftige beslutninger. 4. Være støttende. Der vil måske være en tid, hvor både du/i og den afhængige skal vænne jer til en ny måde at leve på. Prøv at pleje harmoni og balance i denne nye måde at leve på. Når misbruget stopper, bør du/i undgå: 1. At prøve at tilfredsstille eller beskytte den afhængige. 2. At checke, om den afhængige er påvirket eller i besiddelse af hash eller alkohol, dog uden at den afhængige drager fordel af dig eller snyder dig (denne kan være rigtig svær). 3. At skælde ud, plage eller bebrejde den afhængige omkring tidligere brug eller nyfunden afholdenhed. 4. At bruge trusler, især hvis du/i ikke er parate til at efterleve dem. Undgå falske forhåbninger og søg forståelse Når den afhængige holder op med at ryge og begynder sin helbredelsesproces, forvent da ikke, at hans/hendes fejl og alle problemerne i jeres fælles liv forsvinder. Du/I vil måske til at begynde med opleve det stik modsatte. Brugen af hash er en metode til at klare Side 25

26 problemerne på for den afhængige. Uden hashen kan vi ikke flygte fra problemerne, så forvent ikke de store positive personlighedsændringer før efter afgiftningen. Hvis en hashafhængig begynder at gå til møder I MA, kan der opstå forstyrrelser og konflikter i forhold til jeres normale planlægning, daglige rutiner og familieforpligtelser. Det er her, at din medfølelse, tålmodighed og støtte er nødvendig. Den tid, den afhængige før brugte på at skaffe hashen, til at kunne blive og forblive skæv, kan meget vel blive brugt til at gå til møder, læse litteratur fra MA, tale i telefon med andre MA-medlemmer, skrive, meditere og bede. Disse aktiviteter er af meget stor betydning for den nyligt clean afhængige, og din støtte vil have stor værdi. Du vil måske blive forbavset over, at den afhængige nu insisterer på at tage sig af visse opgaver og ansvarsområder, som du følte dig tvunget til at tage dig af før i tiden. Dette er ikke tiden til at fordømme tidligere adfærd, men snarere en mulighed for at praktisere tillid og velvilje. Resultatet vil være belønningen ved at pleje et nyt og sundt forhold. Vi kan som individer kun være ansvarlige for os selv og vore egne handlinger. Dette gælder både den afhængige og dig/jer. Klar hver dag, en ad gangen. Vær ikke bange, men glade. Prøv at forholde dig/jer til det, der er i dag. Hjælp til dig/jer Hashafhængighed hos dine/jeres børn, ægtefælle eller andre, der står dig/jer nær, kan være svært at leve med på en sund måde. Du har sikkert også brug for hjælp. Nogle muligheder er 12- trinsprogrammerne CoDA og Nar-Anon for pårørende, men også kirkesamfund og terapi kan være en hjælp. Disse tilbud kan hjælpe dig med at leve et liv uden hensyn til, hvad dem der står dig nær gør ved deres. Du får muligheden for at diskutere det unikke problem det er at leve med en misbruger. Side 26

27 Det er vigtigt at huske på, at afhængighed er et problem, som har stor effekt på misbrugeren og dem, der elsker den afhængige. En hashafhængigs historie Jeg blev skilsmissebarn som 11-årig, og da min far kørte taxa aften/nat, var det svært for ham at holde styr på min søster og mig. Vi begyndte at hænge ud med rødderne, og jeg drak mig fuld hver week-end. Havde svært ved at styre mig, og blev ofte så fuld, at jeg ikke kunne huske noget dagen efter. Jeg var 13 da jeg prøvede at ryge hash første gang, og vidste hurtigt at jeg havde fundet mit foretrukne stof. At kunne ryge sig skæv og blive klar i hovedet få timer efter var fantastisk! Min søster, mig og et par veninder røg os skæve hver week-end. Vi havde de vildeste grine- og ædeflip og levede i vores egen lille verden. Det var fedt, at man ikke fik tømmermænd, og snart røg vi også på mange hverdage. Rusen blev hurtigt kortere, og vi måtte ryge flere gange for at opretholde det sjove plan. Vi stenede snart mere end vi grinede! Mit energiniveau har altid været højt, så jeg følte ofte, at jeg forspildte min tid, men jeg kunne ikke tage mig sammen til at finde på andet. Min far protesterede mod vores omgangskreds, så jeg valgte at flytte op til min mor. Tænkte indeni, at jeg nu kunne starte på en frisk. Få ført mine drømme om fritidsinteresser ud i livet og være lidt mere seriøs i skolen. Jeg fik en god start og fik hurtigt arbejde i et cafeteria. Her hang byens rødder ud, så der gik ikke meget mere end en uge, inden jeg røg mig skæv igen. Min søster flyttede også inden for et år, og min mor fik en større lejlighed. Hun var ikke glad for, at vi røg, men ville hellere have, at vi røg hjemme end på gadehjørnerne, så inden længe blev vores lejlighed Side 27

28 en større hashbule. Jeg solgte hash fra værelset til vennerne, mens min mor solgte til byens sutter inde fra stuen. Vi røg dagen lang, og det er utroligt, at jeg formåede at følge med i skolen, hvor jeg fik en rigtig god afgangseksamen. Som 16-årig følte jeg mig alt for voksen til at være blandt mine jævnaldrende, så jeg fik igennem at starte på HF på voksenskolen, hvor jeg også afsluttede med flot resultat. Jeg isolerede mig med mine hashrygende venner og deltog aldrig i skolens sociale aktiviteter. Syntes at det var for kedeligt, og al min tid blev brugt på rårygerne. Jeg vidste, det var helt galt at ryge så meget, og tænkte hele tiden på, at jeg burde stoppe. Begyndte at snakke om, at vi var misbrugere, men okay jeg var jo ikke afhængig! Jeg kunne stoppe når jeg ville, men fandt bare hele tiden på undskyldninger for at ryge. Misbruget voksede efterhånden til, at jeg måtte have et mix stående, til når jeg vågnede om natten. Hver aften tænkte jeg at nu var det nok, men røg alligevel den følgende dag. Det var et helvede, men udadtil så jeg ud til at fungere. Jeg havde mange drømme og fik en del af dem opfyldt. En af dem var at rejse til Kina med den transsibiriske jernbane, og tiden op til afrejsen besluttede jeg mig for, at jeg ville stoppe mit hashmisbrug. Jeg var kun 19 år og følte, at mit liv var bedre værd! Jeg rejste af sted i 9 uger og røg ikke, men drak en del alkohol, som for mig var ganske socialt og medhørende til det at rejse. Jeg kom hjem fuld af oplevelser, liv og energi og var stolt af ikke at ryge længere. Det var hårdt at komme hjem til et stillestående miljø, og jeg tænkte kun på at komme af sted igen. Der gik ikke mange uger, før jeg røg dagligt igen.. Fik en ny kæreste, og dermed udviklede jeg et blandingsmisbrug af alkohol og hash. Vi gik til mange rockkoncerter og supplerede med speed, som jeg ellers syntes kun hørte til helt specielle lejligheder. Min opfattelse af specielle lejligheder rykkede sig med tiden, og vi snakkede meget om Lev stærkt, Dø ung. Inderst inde ønskede jeg at stoppe, men kunne ikke i det miljø, jeg færdedes i. Vi planlagde at rejse til Brasilien sammen, og det var vores begges Side 28

29 ønske at stoppe med at ryge her. Vi kom af sted og røg ikke i 3 måneder, men drak os stive hver dag. Husker, at jeg nogle dage i træk, kort før hjemrejsen, rystede rigtig meget på hænderne. Tænkte, at det var lidt vildt, og trængte efterhånden til at komme hjem og slappe af fra alt det alkohol. Da vi kom hjem, skulle jeg læse op til en reeksamen. Var nærmest helt clean et par måneder, men efter eksamen begyndte jeg at drikke igen, og blackouts blev almindeligt for mig. Røg mig skæv med store mellemrum, men efter ½ år var det på daglig basis igen. Mit liv var et helvede, og jeg kæmpede for at holde modet oppe. Var god til at skjule mine følelser og narrede størstedelen af tiden også mig selv. Jeg ville bruge mine gode skoleevner, så jeg søgte ind på biologistudiet. Jeg blev optaget og så frem til, at starte en ny tilværelse i nye omgivelser. Besluttede, at jeg nu for alvor ville skabe mig et liv uden hash. Fik bolig lige ved siden af universitetet og tog atter kampen op. Det var jo kun de første dage, der ville være svære, jeg havde jo prøvet det før, og rigtig nok gik der ikke længe, førend jeg var glad og fuld af energi. Men det holdt kun et par måneder, så begyndte jeg at ryge jævnligt igen. Havde hele tiden dårlig samvittighed, og pensum var hårdt at komme igennem. Til et studiemiljø hører jo også en fredagsbar, og den var ikke for svagdrikkere! Den stod på guldbajere og blackouts hver gang, og jeg husker i dag tilbage på en masse pinlige episoder. Jeg bestod alle eksamener, men følte ikke for studiet og stoppede midt i 4. semester. Jeg rejste til Thailand for at få en dykkeruddannelse og stoppede igen med at ryge, men holdt kun en uge. Havnede i et technoparadis, hvor man kunne købe speedpiller i håndkøb, og en flaske whisky kostede kun 30 kr. Der var fester hele tiden, og jeg blev introduceret for ecstasy. De næste 2½ måned kørte det hele meget stærkt, og jeg havde konstant op- og nedture. Alt var fantastisk, når vi festede, men dagene imellem havde jeg svært ved at håndtere, så jeg isolerede mig ofte skæv i min bungalow. Jeg Side 29

30 havde heldigvis mine pusterum, hvor jeg dykkede, som gav mig en stor følelse af frihed, og blev utroligt nok certificeret divemaster. Jeg rejste kun hjem for at finde en måde at komme tilbage på, men fik en kæreste, jeg blev rigtig glad for. Vi røg hash hver dag, og i weekenderne stod den på technofest og ecstasy. Min rejselyst var stadig stor, så jeg begyndte at sælge hash igen. Vi rejste til Thailand, hvor vi for ingen penge købte en kæmpe bunke pot, og de næste 3 måneder var vi konstant skæve. Vi var alt for sløve til at bevæge os ud til fester, så alkohol- og pillemisbruget stilnede af. Da vi kom hjem, vågnede jeg lidt op, tænkte, at det her snart ikke kunne gå mere. Jeg ønskede så inderligt at stoppe med at ryge, men alligevel gik det næste år med at arbejde, ryge og sove. Jeg mistede appetitten og tabte mig voldsomt. Jeg vidste, at jeg måtte gøre noget, og forsøgte igen. Faldt i efter 2 måneder, men røg nu kun joints, som i min verden var en kraftig nedgang. Vi ville rejse igen, så min kæreste begyndte at sælge speed, og inden jeg fik set mig omkring, havde vi været weekendnarkomaner i et år. Vi rejste i 3 måneder, hvor vi igen var konstant skæve. Da vi kom hjem, fortsatte jeg min facadetilværelse og fortrængte alle inderste ønsker og behov Jeg blev træt af ufaglært arbejde, så jeg søgte ind på datamatikerstudiet og blev optaget. Nu skulle livet ændre sig, og jeg ville tage mig sammen. Min kæreste ønskede ikke at stoppe, og da forholdet gik dårligere og dårligere, fandt jeg hele tiden nye undskyldninger for at udsætte rygestop. Mine indre kampe var nu så store, at jeg måtte gøre forholdet forbi, for mit største ønske var at få mig et liv uden hash. Jeg havde et rygestop på et par uger, men efter en bytur med ecstasy blev nedturen klaret med en joint, og jeg var på igen! Af økonomiske årsager måtte jeg tage orlov fra studiet. Havde ikke været single længe, så fyrede jeg den igen af med speed og ecstasy i weekenderne. Jeg var ofte nedtrykt, og det blev efterhånden normalt at drikke alkohol på hverdage. Jeg drev rovdrift på mig selv, forsøgte at nå derud, hvor det hele kunne være nok. Jeg Side 30

31 ville tage mig sammen på 2. semester, for med mine gode evner ville alt andet være for dumt. Tænkte, at jeg da i det mindste kunne stoppe i studietiden. Det drejede sig jo kun om 2 år ud af et helt liv. Semesteret startede, og min vilje var stærkere end før. Som ugerne gik, voksede min livsglæde, og jeg troede virkelig på, at jeg denne gang ville klare den. Jeg var så overbevist, at jeg efter 5 uger troede, jeg liiiiige ville kunne ta en enkelt bytur med ecstasy, og så nøjes med et par joints dagen derpå. Selvfølgelig kunne jeg ikke det, og efter nogle måneder med sådanne on og off-perioder gik det for alvor op for mig at jeg var afhængig. Det næste år undskyldte jeg mig med, at jeg jo kun røg minimalt om aftenen, og at jeg jo i øvrigt klarede studiet flot. Indeni havde jeg det ad helvede til, ønskede hver aften, at det skulle stoppe, men kunne bare ikke. Jeg orkede ikke at kæmpe mere, så jeg måtte acceptere min tilstand. I sommerferien fik den igen fuld gas med de hurtige stoffer, og jeg blev meget paranoid. Havde ofte følelsen af, at mine ben ikke ville bære mig, og følte det svært med mange mennesker. Jeg fik mange angstanfald og måtte på 4. semester vælge nogle fag fra. Jeg følte, der var ved at ske en kortslutning i hovedet på mig, og var bange for at have fået en hjernesvulst. Kom til lægen og blev henvist til neurolog og psykolog. Jeg blev langtidssygemeldt med diagnosen stress og valgte at afbryde uddannelsen. Jeg fyldte samtidig 30 år, og et eller andet skete indeni mig. Jeg vidste, at det var NU eller aldrig, og at det gjaldt alle stofferne! Til stor forundring formåede jeg denne gang at holde det. Jeg havde hele mit liv flygtet fra mine følelser, og det gik pludselig op for mig, at jeg på mange områder var sat tilbage til en teenagers måde at reagere på. Jeg havde ikke lært at håndtere mine følelser, og det virkede meget overvældende pludselig at komme i kontakt med dem. Jeg havde en svær depression, og det var svært at holde modet oppe. Mit alkoholforbrug steg, og efter nogle måneder gik det op for mig, at jeg måtte gøre noget, hvis ikke jeg ville ende som alkoholiker. Jeg formåede kun at drikke i weekenderne, Side 31

32 og jeg fik det bedre. Fik mere energi og mærkede livsglæden komme tilbage. Alligevel var det, som om jeg manglede noget, og vidste inderst inde, at det optimale for mig var slet ikke at drikke. Men gjorde det jo kun ved særlige lejligheder og følte ikke, at det var et problem. Efter 1½ år præsenterede en god ven mig for NA, og jeg lærte her, at alkohol også er et stof. Jeg blev bevidst om sygdommen afhængighed og kan nu tydeligt se i bakspejlet, at jeg hele tiden har skiftet mit stof ud med et andet. Vejen frem for mig er total afholdenhed, og jeg har lige fejret 10 måneders afholdenhed. Jeg ville aldrig have klaret det alene, så jeg takker 12-trinsprogrammet og fællesskaberne. At komme til møderne og høre om andres erfaringer giver mig styrke til at fortsætte min egen personlige udvikling. Arbejdet med trinene giver mig stor selvindsigt, hvilket selvfølgelig ikke altid er lige nemt. Selv når det hele virker allermest håbløst, er jeg dog ikke i tvivl om, at jeg har truffet det bedste valg i livet, og oplever nu endelig den frihed, jeg hele mit liv har ønsket mig. Jeg kan stadig have svært ved at acceptere, at jeg ikke kan drikke alkohol, men ved at konsekvenserne vil være for store. Jeg takker i dag mine venner i AA for at påminde mig om alkoholismens elendigheder og er dybt taknemmelig for, at jeg ikke nåede min bund med dette stof. Jeg har svært ved at beskrive den proces jeg gennemgår, og forstår det i virkeligheden ikke helt selv. Jeg er pludselig blevet i stand til at tage hånd om mit liv og gøre de ting, der er gode for mig. Jeg kan være i mine følelser og rækker ud, hvis jeg har brug for hjælp. Jeg føler overskud, og jeg når de mål, jeg sætter mig. Jeg mærker en indre ro, som jeg aldrig har troet mulig, og der er i dag balance i min tilværelse. Jeg har i dag et fantastisk liv og er dybt taknemmelig for alt. Side 32

33 Litteraturliste Ud af hashmisbrug, af Thomas Lundquist og Dan Ericsson Oversat og bearbejdet af Hanne Juel Jensen og Jacob May. Life with hope - a return to living through the Twelve Steps and Twelve Traditions, af Marijuana Anonymous. Diverse foldere fra Marijuana Anonymous. Side 33

34 Marijuana Anonymous Anonyme Hashafhængige MA (Marijuana Anonymous) er et fællesskab for folk, der ikke kan kontrollere deres forbrug af hash. Det er baseret på AA s (Alcoholics Anonymous) trin og traditioner, udelukkende fordi de virker! Tirsdag kl Torsdag kl Søndagsmødet i Hotellet Valdemarsgade 47 Valdemarsgade 47 Oehlenschlægersgade Kbh. V 1665 Kbh. V 1665 Kbh. V Er du i tvivl, om du har et problem med hash, er her tolv spørgsmål, som måske kan hjælpe dig til at afgøre om du har et problem med hash: 1. Er det at ryge hash holdt op med at være sjovt? 2. Ryger du sommetider alene? 3. Er det svært for dig at forestille dig et liv uden hash? 4. Består din vennekreds af folk der ryger hash? 5. Ryger du hash for at undgå at tage stilling til dine problemer? 6. Ryger du hash for at kunne klare dine følelser? 7. Får din hashrygning dig til at leve i din egen afgrænsede verden? 8. Har du nogensinde været ude af stand til at holde dine aftaler om at skære ned på eller kontrollere dit hashforbrug? 9. Har dit hashforbrug givet dig problemer med hukommelse, koncentration eller din motivation? 10. Når din hash er ved at slippe op, bliver du så bekymret eller nervøs over, hvordan du skal kunne skaffe noget mere? 11. Planlægger du dit liv ud fra din hashrygning? 12. Har venner eller familie nogensinde beklaget sig over, at din hashrygning skader jeres indbyrdes forhold? Side 34

En forklaringsmodel V/ Thomas Lundquist & Dan Ericsson

En forklaringsmodel V/ Thomas Lundquist & Dan Ericsson 1 En forklaringsmodel V/ Thomas Lundquist & Dan Ericsson 3 Dette hæfte indeholder udvalgte afsnit fra Hashmappen oprindelig fremstillet af SSP i Odense. Som supplement til dette hæfte anbefaler vi: Bøgerne:

Læs mere

Unge, rusmidler og psykiske problemer

Unge, rusmidler og psykiske problemer Unge, rusmidler og psykiske problemer SSP Konference d. 18 november 2010 PsykiatriFondens UngdomsProjekt 2010 www.tabu.dk PsykiatriFonden Fonden er en privat humanitær organisation Formål PsykiatriFonden

Læs mere

Uge 5+6: TRIN 3 Session Socialt fokus, - indtil den unge kan stå på egne ben

Uge 5+6: TRIN 3 Session Socialt fokus, - indtil den unge kan stå på egne ben Samtalens indhold Oversigt: Uge 1+2: TRIN 1 Session 1-6. Medicinsk fokus, 0-12 dage efter ophør Uge 3+4: TRIN 2 Session 7-12. Psykologisk fokus, -21 dage efter ophør Uge 5+6: TRIN 3 Session 13-18. Socialt

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Supplerende materiale om brugen af hash

Supplerende materiale om brugen af hash Supplerende materiale om brugen af hash Om hash 66 Den konstante påvirkethed THC, det aktive stof i cannabis, binder sig til hjernens fedtvæv og påvirker psyken i løbet af udskillelsesprocessen på ca.

Læs mere

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot bruge

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Historien om Tankernes Hus

Historien om Tankernes Hus Historien om Tankernes Hus På en måde kan man godt sige, at tankerne bor inde i hovedet. Forestil dig, at tankerne bor i et hus med mange rum, hvor du kan bevæge dig rundt og opdage dem. Når du skal opdage

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91 OTTENDE TRIN: Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og blev villige til at gøre det godt igen over for dem alle. 6. Kapitel Handling Læs fra sidste afsnit på side 90 til første

Læs mere

kognitiv center Misbrug

kognitiv center Misbrug Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer Kriseberedskab Hos Falck Healthcare sidder døgnet rundt medarbejdere, der er særligt uddannet til at tage imod henvendelser om krisehjælp. Du kan ringe til os på telefonnummer: 7010 2012 010. 0305. FALCK

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Råd til håndteringen af stress.

Råd til håndteringen af stress. Råd til håndteringen af stress. Af cand. Psych. Tue Isaksen I forhold til stress skal du overveje mange aspekter. Stress er ikke kun et spørgsmål om krav/forventninger kontra ressourcer, men i højere grad

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

At tale om det svære

At tale om det svære At tale om det svære Parkinsonforeningen Viborg, d. 22.5. 2015 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut krise: Uvirkeligt, osteklokke,

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer Kriseberedskab Hos Falck Healthcare sidder medarbejdere særligt uddannede til at tage imod henvendelser om krisehjælp døgnet rundt ring på: tlf. 7010 2012 Vi afdækker, om du har abonnement på Psykologisk

Læs mere

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Introduktion Hvem er vi, og hvad er vores erfaring? Hvorfor er vi her i dag? Inviteret af Klubben. Rusmidler

Læs mere

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin

Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin Side 1 af 6 Til Al-Anon Familiegrupperne v. grupperepræsentanterne Al-Anons litteraturudvalg Den 6. januar 2013 Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin I litteraturudvalget

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Svært ved at holde fokus?

Svært ved at holde fokus? Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem Tak fordi du har taget dig tid til at downloade de 10 datingfælder, og hvordan du undgår dem. Datingfælder er forskellige måder, du opfører dig på, når du involverer

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest. Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest. Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Vest Psykiatrisk akutmodtagelse Slagelse: 12 sengepladser Sengeafsnit V1

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

Dialog nr. 1 Erkendelsen

Dialog nr. 1 Erkendelsen Dialog nr. 1 Erkendelsen Nærværende materiale er kun nogle hovedtræk af erkendelses fasen i programmet, og dets intention er hverken at erstatte eller stå i stedet for: a. omhyggelig læsning og genlæsning

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen Det er vigtigt, at vi som trænere fuldstændig forstår vores opgave og således har de bedst mulige forudsætninger

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Når psykisk sygdom rammer parforholdet

Når psykisk sygdom rammer parforholdet Når psykisk sygdom rammer parforholdet I Danmark får hver tredje af os på et eller andet tidspunkt en psykisk sygdom. Næsten 700.000 danskere har ifølge Psykiatrifonden psykiske problemer. Det betyder

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Efter dette oplæg vil du vide:

Efter dette oplæg vil du vide: Efter dette oplæg vil du vide: Hvilken indflydelse hashen har på det kognitive system i et lærings- og udviklingsperspektiv Hvilke skadevirkninger der er af hashmisbrug Hvilke klassiske myter eller flertalsmisforståelser

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER - mit liv med Jacob Haugaard Ilse Wilmot At overleve med en alkoholiker mit liv med Jacob Haugaard Bogen

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Selvsikkerhed, evaluering efter kamp

Selvsikkerhed, evaluering efter kamp Selvsikkerhed, evaluering efter kamp -5 Spørgsmål Når jeg har vundet et point, tænker jeg at det er mest på grund af mine tekniske og taktiske færdigheder. Når jeg har vundet et point, tænker jeg at det

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Når ulykken pludselig rammer. Psykologisk krisehjælp

Når ulykken pludselig rammer. Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer Psykologisk krisehjælp Indholdsfortegnelse Når ulykken pludselig rammer...3 Det er naturligt at reagere...3 Del tanker og følelser med andre...3 Hvad har du brug for?...4 Overvej,

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere