HASH AFHÆNGIGHED Brugere, pårørende og behandlingsmuligheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HASH AFHÆNGIGHED Brugere, pårørende og behandlingsmuligheder"

Transkript

1 HASH AFHÆNGIGHED Brugere, pårørende og behandlingsmuligheder

2 HASH Brugere, pårørende og behandlingsmuligheder Copyright DCAA DCAA 2009 v/ Dennis Vejlgaard Narkotikakonsulent Revideret 2012 Udgivet/revideret med støtte fra: Foreningen Østifterne f.m.b.a./ Aase og Ejnar Danielsens Fond Side 2

3 Indhold DCAA's formål 4 Hvad er hash/cannabis? 5 Hashrusen 6 Hashens virkning på de kognitive evner 9 Cannabismønstret 17 Behandling 18 Hvad er Marijuana Anonymous? 19 Hashrygning og abstinenser 21 Til pårørende og venner til hashbrugere 23 En hashafhængigs historie 27 Litteraturliste 33 Side 3

4 DCAA s formål At oplyse om afhængighedssygdomme - alkoholisme, stofmisbrug, medafhængighed, ludomani, spiseforstyrrelser m.fl. og muligheder inden for behandlingen af disse. At udbrede kendskabet til afhængighedssygdomme, forebyggelse og behandling via oprettelse af informationscentre, foredrag og møder, kursusvirksomhed, kontakter til arbejdspladser, myndigheder, hospitaler mv. At henvise til selvhjælpsgrupper, således at DCAA og de pågældende selvhjælpsgrupper kan supplere hinanden, uden dog at være i et afhængighedsforhold til hinanden. Foreningen er upolitisk og uden tilknytning til nogen trosretning eller religiøs bevægelse. Alle interesserede kan optages som medlemmer i DCAA - både private, andre foreninger, erhvervsvirksomheder, faglige organisationer m.fl. Side 4

5 Hvad er hash / cannabis Cannabis er en fælles betegnelse for marihuana (pot), hash, hasholie (nol) og skunk. Hash og hasholie (nol) udvindes af hampplanten Cannabis Sativa, marihuana (pot) og skunk er plantens topskud, som tørres og ryges i knust form. Cannabis indeholder ca. 420 kemiske stoffer, hvoraf de 60 påvirker psyken. Til sammenligning indeholder alkohol kun ét giftstof ethylalkohol. Den stærkeste påvirkning af psyken kommer fra THC delta-9- tetrahydrocannabinal. Styrken i de enkelte produkter angives i vægtandele af THC-indholdet i cannabis: Marihuana (pot) svagest fra 0,35 til 12 % Hash og skunk fra 4 til 12 % Hasholie (nol) fra 4 til 60 % Cannabis indtages typisk ved rygning, men kan også indtages oralt. Når disse cannabis-produkter indtages ved rygning, passerer det aktive stof hurtigt fra den indåndede røg via lungerne over i blodet. I modsætning til alkohol, som er vandbindende, er cannabis fedtbindende grundet THC s høje fedtopløselighed og binder derfor til kroppens og hjernens fedtvæv. Da THC har en halveringstid på 6 dage, tager det 6-10 uger, før stoffet helt har forladt kroppen igen. Da THC formentlig ikke mister sin virkning i den periode, det befinder sig i kroppen (fedtvævet), påvirkes tankeprocesserne, når det udskilles fra fedtvævet, og derfor giver cannabis både en akut rus og en langsigtet påvirkning af psyken. Side 5

6 Hashrusen Rusen kan opdeles i 2 kategorier, den 1. kaldes den akutte rus, og den 2. den kroniske tilstand/påvirkning. Den akutte rus består af 2 faser: 1. fase Den akutte rus Rusen indtræder ca. 10 min. efter indtagelse af hashen og varer min. De fysiske symptomer, der indtræder i denne fase, kan beskrives som følger: Hjertebanken, tørhed i mund og svælg, svimmelhed, følelsespåvirkninger i ekstremiteterne (fx myrekryb i arme og ben), rysten, overfølsomhed over for lys, røde øjne og blussende hud i ansigtet. De psykiske symptomer kan beskrives som en let indre uro, rastløshed med let til fnisen, overvældende snakkesalighed, en følelse af at være mentalt aktiv og udadvendt. 2. fase 2. fase, som varer 3 4 timer, og karakteriseres af psykologiske fænomener som lykke, velbehag, afslappelse og opstemthed. Omverdenens betydning mindskes, og brugeren fordyber sig i egne indre oplevelser. Tankerne præges af associationer, tidligere oplevelser gennemleves med stor følelsestyngde, og brugeren har ofte svært ved at sætte ord på disse følelser. Årsagssammenhænge synes pludselig krystalklare, og der spekuleres over livets gåder. Udpræget tankeflugt, utallige associationer, hvor der skiftes mellem indre oplevelser og ydre faktiske oplevelser. Brugeren oplever ofte, at sanserne skærpes, farver ændres, forstærkes eller bleg- Side 6

7 ner. Lugte er mere fremtrædende, kantede ting afrundes, ting mindskes, forstørres, tidsfornemmelsen ændres, tiden går meget langsomt. Brugeren er meget let påvirkelig under 2. fase og derfor afhænger rusen af følgende: 1. Hashens farmakologiske virkning. 2. Personligheden hos brugeren, følsomhed, påvirkelighed og fantasirigdom. 3. Det psykologiske beredskab hos brugeren. 4. Omgivelserne, hvori stoffet indtages. Den akutte rus påvirker det tredimensionale syn, og brugeren får svært ved at fokusere og stille skarpt (tunnelsyn). Afslutningen på den akutte rus resulterer ofte i, at brugeren bliver meget slikken og spiser uden mæthedsfornemmelse (ædeflip). Den akutte rus er den rus, brugeren selv forbinder med hashrygningen. I starten er den akutte rus ofte af en stærk hallucinogen/ sansebedragende karakter. Ved jævnligt brug er den akutte rus der, hvor brugeren føler sig normal. Efter ca. 4 timer indtræder der en passiv tilstand. Styrken af denne tilstand afhænger af, hvor meget og hvor ofte der ryges. Hashbrugeren føler sig ofte sløv og uengageret i et par dage efter rygning, men forbinder sjældent dette med hashrygningen. Den kroniske rus Tilstanden varierer meget, alt efter hvor meget der ryges og hvor ofte. Det er svært at fastslå, hvornår den kronisk påvirkede tilstand indtræder, men det vil typisk være efter et par års regelmæssig indtagelse af hash. Tilstanden afhænger også af brugerens personlighed og udviklingstrin på det tidspunkt, hvor han/hun begyndte at ryge oftere end hver 6. uge. Side 7

8 Ved rygning én gang indtages THC. Denne dosis sættes til 100%. Efter en uge er den 50 %, og efter 6 10 uger er resten blevet udskilt fra fedtvævet. Ved rygning mere end hver 6. uge vil mængden af THC i fedtvævet i og omkring hjernen gradvist stige, og dette medfører den kroniske påvirkning. Udskillelsen af THC kan illustreres således: Kronisk påvirkning karakteriseres ved: 1. Efter en tid, hvor der oplagres mere og mere THC i fedtvævet, bliver misbrugeren sløv og passiv. 2. Gennemgående sløv og passiv tilstand giver den akutte rus ny funktion. 3. Kronisk påvirkning øger behovet for hashindtagelse - akut rus = aktiv og kvik. Oplevelse af, at hash giver energi. 4. Dårligere funktion i dagligdagen. Når brugere er kronisk påvirket, vil behovet for at ryge hash øges, da det jo er i den akutte rus, at brugeren føler sig kvik og aktiv. Det står i modsætning til den megen information om at hash er sløvende, samt at man bliver træt og passiv af at ryge hash. Brugeren får opfattelsen af, at denne beskrivelse ikke passer, og kan derfor i ro og mag fortsætte brugen af hash. Den kroniske påvirkning er nu en ny normaltilstand. Denne forandring er sket snigende, og brugeren har derfor ikke bemærket Side 8

9 det. Grunden til, at de fleste brugere opfatter hash som et energitilskud er, at de ikke forbinder den kronisk påvirkede tilstand med hashen. Brugeren forbinder kun hashens virkning med den akutte rus. Illustration af kronisk påvirket tilstand kontra tidligere normaltilstand: Grundet den nedsatte tankefunktion oplever brugeren under den akutte rus et stort tilskud af kapacitet og energi. Årsagen til dette fænomen er, at regelmæssig brug af hash over en årrække forårsager en nedsat funktion i hjernens forreste del, frontallappen. Her foregår de psykiske processer i forhold til hverdagssituationer, såsom planlægning og beslutningstagning. Den akutte rus udvider blodkarrene og giver en oplevelse af at kunne mere. Brugeren oplever derfor, at hashen giver ny energi, men bemærker ikke, at selv under den akutte rus ligger det psykiske energimæssige niveau under den tidligere normaltilstand. Hashens virkning på de kognitive evner I dette afsnit beskrives, hvordan hash forringer evnen til at kunne håndtere et dagligt liv. Udgangspunktet for denne beskrivelse vil være den kronisk påvirkede tilstand, som opstår ved et dagligt eller næsten Side 9

10 dagligt forbrug af hash. Vores måde at tænke og handle på i dagligdagen, styres af 7 kognitive evner. Det er de evner, der som et hele udgør vores evne til at forstå og erkende. De enkelte evner vil blive gennemgået i det følgende. Gennemgangen vil beskrive evnerne i relation til en ikke-hashryger og en kronisk påvirket bruger. Evnerne beskrives i vilkårlig rækkefølge og fungerer i høj grad i en kompleks sammenhæng. Der er valgt at generalisere for at tydeliggøre eksemplerne. Normalt har vi en evne til: Sproglig formåen/evne Kvantitativt at kunne forstå mange ord. Kvalitativt at finde ord, der kan beskrive tanker og følelser. Disse to dimensioner sætter os i stand til at kunne beskrive tanker og følelser, så andre forstår, hvad vi mener, og ordene får en følelsesmæssig mening for os selv. Når man ryger hash: 1. Bliver det sværere at finde ord for det, man vil beskrive, og det bliver derfor svært for andre at forstå det, man beskriver. 2. Får man sværere ved at forstå, hvad andre mener, ordene mister det kvalitative indhold. 3. Er det som om, at man får en glasklokke ned over hovedet, man bliver afskærmet. 4. Tænker man konkret. Dette skaber følelsen af at være misforstået og ensom. Disse negative følelser fjernes midlertidigt ved hashens dæmpende effekt. Side 10

11 Evnen til problemløsning reduceres, og brugeren får svært ved, ud fra antagelser og hypoteser at tænke sig frem til problemløsninger. Tænkeevnen bliver som før det 12. år. Evne til at drage rigtige konklusioner/ evne til refleksion Normalt hjælper denne evne os til: 1. Kritisk at kunne analysere de erfaringer, vi gør os, at få øje på fejltagelser. 2. At kunne finde frem til, hvorfor man har begået en fejltagelse og lære af den erfaring. 3. At kunne tænke i logiske baner. Denne evne gør, at man er i stand til at reflektere over det skete, og at man er i stand til at ændre/forandre uhensigtsmæssig adfærd. Når man ryger hash: 1. Reduceres refleksionsevnen langsomt. 2. Mærker man at man begår fejl, men kan ikke analysere sig frem til, hvordan og hvorfor, og kan derfor ikke ændre på sin tilgang til situationen. Brugeren sætter ikke den reducerede evne til refleksion i forbindelse med hashrygningen. Den reducerede evne medfører, at brugeren isolerer sig. Ved denne isolation stopper den dialog, som er så vigtig for personlighedens udvikling/modning. Brugeren føler sig misforstået og opfattes som passiv, evnen til at deltage i social omgang forringes. Da brugeren ikke kan reflektere, kan han ikke konkludere, at det skyldes hashen, og han mær- Side 11

12 ker kun, at omgivelserne ikke forstår ham. Han forstår ikke omgivelserne og føler ikke at slå til, hvilket fører til lavt selvværd. Manglen på sproglig formåen og evnen til at reflektere over fejltagelser samt at lære af erfaringer betyder, at han ikke modnes som person/individ. Denne evne indebærer normalt: Tankefleksibilitet 1. At man kan være opmærksom og koncentreret. 2. At man kan gøre flere ting på en gang uden at miste tråden. 3. At man kan føre en dialog. 4. At man kan systematisere flere forskellige indtryk. Når man snakker med flere personer på en gang, bør man kunne svare dækkende på de forskellige personers spørgsmål. Det indebærer at man er i stand til at tænke efter: er dette min mening? At man er i stand til at sammenligne erfaringer (andres og egne) og lægge mærke til om de er forskellige/anderledes. Når man ryger hash: 1. Får man svært ved at rette opmærksomheden det rigtige sted hen og være koncentreret. Det kan være svært at skelne nuancer i de meddelelser, man får. 2. Bliver man mere og mere ensidig. 3. Har man færdigpakkede holdninger, man kan ikke nuancere. 4. Lytter man ikke ret meget til, hvad andre mener. 5. Har man svært ved både at lytte og reflektere samtidig. 6. Er man ofte dårlig til at diskutere på en frugtbar måde. 7. Foretrækker man monolog frem for dialog. Side 12

13 Nedsat tankefleksibilitet kommer ikke på en gang, men snigende, hvilket betyder at brugeren ikke selv opdager, at personligheden ændres. Det giver til gengæld brugeren en oplevelse af at være anderledes og uden for fællesskabet, når han ikke er sammen med andre brugere. Hukommelsen Hukommelsen deles i de 2 hukommelsesområder: korttidshukommelsen og langtidshukommelsen. Korttidshukommelsen giver os tidsfornemmelse og evnen til at holde den røde tråd i samtaler, samt at kunne læse bøger og huske hovedbudskaberne. Langtidshukommelse anvendes til lagring og giver muligheden for at kunne huske tidligere hændelser. Når man ryger hash: 1. Glemmer man tit, hvad man taler om. 2. Taber man tråden. 3. Glemmer man aftaler, tidspunkter, møder, etc. 4. Får man svært ved at vurdere tid. 5. Er det svært at forestille sig længere tidsintervaller. 6. Lever man her og nu. Når man ryger hash, mister man evnen til at hente informationer fra korttidshukommelsen ret hurtigt. Denne reduktion er ofte så voldsom, at brugeren selv lægger mærke til det og derfor ønsker at holde op med at ryge hash. Hashbrugeren mener, hvad han lover, men grundet den nedsatte funktion af korttidshukommelsen glemmer han løfterne, inden dagen er omme. Brugeren er også ude af stand til at argumentere sammenhængende, da han ofte glemmer udgangspunktet. Det bli- Side 13

14 ver usammenhængende, og han modargumenterer ofte sig selv. På grund af den nedsatte korttidshukommelse og reduktionen af de andre evner vil brugeren ofte føle, at han ikke kan følge med i diskussioner. Han starter på at leve her og nu, og følelsesmæssigt har han ingen tålmodighed. Evne til helhedstænkning/kombinationsevne (vores bevidsthed/identitet) Denne evne bygger på kombinationer af de 4 tidligere skitserede evner: sproglig formåen, konklusionsevne/evne til refleksion, tankefleksibilitet og korttidshukommelse. For at danne sig et indtryk af noget er det nødvendigt: 1. At man får en nuanceret og alsidig information. 2. At man forholder sig til tidligere erfaringer. 3. At man sætter information og erfaringer ind i en struktureret sammenhæng. Når man ryger hash, kan man ikke: 1. Sortere den tilstrømmende information på en korrekt måde. 2. Få udskilt den væsentlige information. 3. Få indkredset de kvalitative aspekter i sproget det vil sige at føle jeg synes, det er sådan. 4. Forstå nuancer i informationen. Reduktionerne gør, at man ser tilværelsen med skyklapper på, så tingene opfattes ikke som dele af en helhed i en kontinuerlig sammenhæng. Følelsen, der svarer til denne reducerede evne, er: jeg er enestående. Side 14

15 Situationsfornemmelse/orienteringssans Denne evne hjælper os med at: 1. Aflæse omgivelsernes reaktioner/udtryk. 2. Bevare dags- og ugerutiner. 3. Skelne mellem årstiderne og tidspunkterne på døgnet. 4. Huske og aflæse menneskers indbyrdes relationer. Når man ryger hash: 1. Blegner omgivelserne, og man er ikke interesseret i, hvad der sker omkring en. 2. Lever man i sin egen verden, men er ikke selv klar over, at man gør det. 3. Ser man, at det bliver vinter, forår osv., men ikke mere. 4. Er man ligeglad med relationer mellem mennesker. 5. Planlægger man ikke sin dag. 6. Planlægger man ikke fremtiden realistisk. Det psykologiske aspekt af dette er en falsk oplevelse af frihed. Denne evne hjælper os med at: Gestalthukommelsen 1. Skabe mønstre og billeder på det, man er og oplever. 2. Kunne lagre/huske disse mønstre og billeder. 3. Bibeholde dags- og ugerutiner. 4. Kunne huske, hvad folk hedder. 5. Have orienteringssans i lokalområdet. Side 15

16 Når man ryger hash: 1. Får man svært ved at genskabe sig et orienteringsmønster, fx kan man fare vild i sin egen by. 2. Får man svært ved at huske rutiner. 3. Ved man ikke, hvordan man skal agere i sociale sammenhænge. 4. Har man sjældent vedvarende personlige relationer. 5. Lader man sig styre af de her og nu gældende situationer. Redegørelsen for vore 7 evner forklarer vores måde at tænke og handle på, både i clean og kronisk påvirket tilstand. Evnerne svinger fra person til person. Side 16

17 Cannabismønstret Ved reduktion af evnerne 1 5 dannes en ny identitet: Denne identitet kaldes cannabismønstret. Brugeren er fanget i en fælde, som han ikke selv er i stand til at gennemskue. Han kan ikke sætte spørgsmålstegn ved sin opfattelse af virkeligheden. Identiteten er dannet på basis af den dårligt fungerende tænkeevne og brugerens manglende evne til at konkludere og lære af erfaringer. Gradvist vokser der en ny identitet frem. Jo mere der ryges, jo mere reduceres de kognitive evner. Ens identitet ændres mere og mere til et cannabismønster, som virker som et filter. Gennem dette filter skabes nye vurderinger og forestillinger, som er markant anderledes end den måde, brugeren ellers ville have opfattet og vurderet forholdene på, hvis han ikke havde røget hash. Dette bemærkes ikke af brugeren. Det antages, at visse karakteristiske træk hos brugeren rendyrkes. Der resterer så meget af den gamle identitet, at brugeren lige akkurat genkender sig selv, og omgivelserne genkender brugeren. Det er vigtigt at vide, at det er cannabismønstret vi møder, når vi diskuterer med brugeren. Cannabismønstret indebærer en masse færdige svar og floskler. Hvis hashbrugeren skal tænke sig om, fx huske et spørgsmål, kan han let tabe tråden. Med cannabismønstrets reducerede evne til at nuancere og analysere er det, man først har lært, rigtigt og ændres kun, hvis det er absolut nødvendigt eller slet ikke. Man taler til andre og ikke med andre. Hash er godt, og alt negativt, der bliver sagt om hash, er forkert, lige med undtagelse af det med korttidshukommelsen. Al indsigt, alle forestillinger, opfattelser og interesseområder, der Side 17

18 skabes, er overfladiske. Når man holder op med at ryge hash, forsvinder cannabismønstret ofte først efter lang tid. Ved kortere pauser i rygningen opleves der ingen positiv forandring, hvilket bekræfter hashbrugeren i, at han lige så godt kan fortsætte sit misbrug. Behandling Det er desværre en udbredt misforståelse i store kredse, at brugen af hash er rimelig harmløs. Men et længerevarende og hyppigt forbrug af hash ender oftest med afhængighed af stoffet med de dermed forbundne problemer af fysisk, psykisk og social karakter. Ganske ofte er situationen hos hashbrugeren, og dennes netværk, blevet så uoverskuelig, at professionel behandling er den eneste udvej. Heldigvis findes der i dagens Danmark et rimeligt udbud af behandlingstiltag for hashafhængige. Både fra det offentlige og fra private misbrugsklinikker. Tilbud, som er gearet direkte til at tage sig af denne særlige og desværre voksende gruppe af misbrugere. Der er flere muligheder for behandling, såsom de gængse Minnesota døgn- og dagbehandlingsinstitutioner, for dem der har brug for en intensiv behandling. Derudover findes der tiltag i form af forskellige dagbehandlingsprojekter, såsom Rusnavigatørerne, Stofgruppen ved Henrik Rindom og regionernes misbrugs- og rådgivningscentre. Man kan enten henvende sig til sin kommune, hvor man har ret til at få behandling, eller til DCAA for flere oplysninger om behandling og rettigheder. Desuden tilbyder DCAA bisidder-hjælp, hvis man har brug for støtte til at tale med sagsbehandlere og andre myndighedspersoner. Side 18

19 Der findes desuden et 12-trinsfællesskab for hashafhængige MA (Marijuana Anonymous Anonyme Hashafhængige), som er en selvhjælpsgruppe, der er baseret på AA s (Anonyme Alkoholikeres) tolv trin og traditioner. Læs mere om selvhjælpsgrupperne herunder eller se mere på ma-danmark.dk. Hvad er Marijuana Anonymous (Anonyme Hashafhængige)? MA, for anonyme hashafhængige, er et fællesskab af mænd og kvinder, som deler erfaringer, styrke og håb med hinanden, for at løse fælles problemer og hjælpe andre væk fra aktiv afhængighed af hash. Den eneste betingelse for at blive medlem er et ønske om at holde op med at indtage hash. Der er intet indmeldelsesgebyr eller kontingent. Grupperne er selvforsynende gennem egne bidrag. MA er ikke medlem af nogen religiøs gruppe, sekt eller organisation og har ingen mening om noget uden for MA. Hovedformålet er at forblive fri fra hash og at hjælpe den hashafhængige, der stadig lider, med at opnå den samme frihed. Dette kan gøres ved at praktisere de 12 trin og som gruppe ved at praktisere de 12 traditioner. Håbet for helbredelse ligger i den afhængiges evne til at indse, at han/hun har et problem og behøver hjælp. Dette er at nå sin bund. Den afhængige må have et ærligt ønske om at stoppe misbruget og villigheden til at indrømme, at problemet ikke kan løses uden hjælp fra andre. Det er derfor MA eksisterer. Vi er selv hashafhængige, og dette er vores budskab: Enhver afhængig, der ønsker det, kan holde Side 19

20 op med at ryge hash, komme af med besættelsen og opdage en langt bedre måde at leve livet på. Dette opnås ved at følge de åndelige principper som 12-trinsprogrammet bygger på, og leve efter dem en dag ad gangen. MA s 12 Trin 1. Vi indrømmede, at vi var magtesløse over for hash, og at vores liv var blevet uhåndterligt. 2. Vi kom til at tro, at en magt større end os selv kunne give os vor sunde fornuft tilbage. 3. Vi besluttede at lægge vores vilje og vores liv over i Guds varetægt, sådan som vi opfattede Gud. 4. Vi lavede en søgende og frygtløs liste over os selv. 5. Vi indrømmede over for Gud, for os selv og for et andet menneske, nøjagtigt hvordan det forholdt sig med vores fejl. 6. Vi var helt indstillet på at lade Gud fjerne alle disse karakterbrister. 7. Vi bad ydmygt Gud fjerne alle vores fejl. 8. Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og vi var villige til at gøre det godt igen. 9. Vi gik direkte til disse mennesker, såfremt vi ikke derved ville såre dem eller andre. 10. Vi fortsatte med vores selvransagelse, og når vi havde fejlet, indrømmede vi det straks. 11. Vi søgte gennem bøn og meditation at forbedre vor bevidste kontakt med Gud, sådan som vi opfattede Gud, idet vi bad om at få at vide, hvad der var Guds mening med os, og om at få styrke til at udføre den. 12. Når vi som følge af disse trin havde haft en åndelig opvågning, forsøgte vi at bringe dette budskab videre til hashafhængige og at praktisere disse principper i alt, hvad vi foretog os. Side 20

21 Hvad er NA (Anonyme Narkomaner)? Narcotics Anonymous er for mennesker, der har problemer med stoffer og gerne vil holde op. Det fungerer som et fællesskab baseret på selvstyrende og økonomisk uafhængige møder, der er en form for selvhjælpsgrupper. Gennem disse møder hjælper man hinanden til et stoffrit liv ved at dele styrke, håb og erfaring. NA er opbygget omkring nogle principper og traditioner, lånt og tilpasset efter AA s (Anonyme Alkoholikeres) program, som er forslag til, hvordan man kan holde op med at tage stoffer og forblive clean fremover. Narcotics Anonymous forholder sig til det at blive clean gennem NA's 12-trinsprogram, samt de fælles anliggender for NA grupperne, men har ellers ingen mening om andre spørgsmål, heller ikke sociale spørgsmål vedrørende rusmiddel problematik, lovgivning, behandling osv. Det eneste siger er, at vi har en løsning, der fungerer for os, og vores målsætning er intet andet end så vidt muligt at være til stede for personer, som ønsker at holde op med at tage stoffer. Erfaringer fra vores grupper viser, at de, der bliver ved med at gå til NA-møder, har en særdeles god mulighed for at forblive clean og reetablere et liv med en ny frihed. Hashrygning og abstinenser Hvis man igennem længere tid har røget hash dagligt, kan der, når misbruget stoppes, opstå abstinenser. Hvor kraftige disse optræder, vil være meget individuelt, svingende fra næsten ingen til meget kraftige. Side 21

22 De mest kendte fysiske abstinenser er: 1. Hovedpine, der kan vare fra få uger op til et par måneder, hvor de første par dage kan være meget heftige. 2. Nattesved, der kan være så kraftig, at man er nød til at skifte nat- og sengetøj. Dette varer typisk fra nogle få nætter til en måned. 3. Svedige hænder er meget normalt og kan medføre en meget ubehagelig lugt fra hænderne. 4. At hoste slim op er en af kroppens måder at rense sig for giftstoffer på, og dette kan vare fra få uger til over et halvt år. 5. Der kan opleves spiseproblemer de første par dage, og dette kan for nogle få vare i op til 6 uger. Hovedsymptomet er appetitløshed, som nogle gange kan føre til et mindre midlertidigt vægttab. 6. Fordøjelsesproblemer eller kramper efter måltider. Kvalme, nogle gange så meget, at det medfører opkastning (kun i en til to dage). 7. Der kan også opleves sitren, rystelser og svimmelhed. De mest kendte Psykiske abstinenser er: 1. Det mest almindelige er søvnløshed, der varierer fra nogle få nætter med total mangel på søvn til nogle få måneder med søvnløshed af og til. 2. Depression (hvis man da ikke bliver helt euforisk). 3. Natlige mareridt og livagtige drømme. Brug af hash har en evne til at dæmpe drømmemekanismen, så når du bliver clean, kommer drømmene tilbage med et brag. De kan være i livagtige farver, meget følelsesbetonede og mareridtsagtige. Disse meget livagtige drømme, der kommer hver nat, starter som regel først efter en uges tid. De varer i omkring en måneds tid, hvorefter de så aftager. 4. Vrede. Denne kan variere fra et langsomt brændende raseri til Side 22

23 konstant irritabilitet til pludselige udbrud af vrede, når det mindst forventes. 5. Følelsesbetonede anfald er meget almindelige med følelser, der skifter mellem depression, vrede og eufori. Af og til kan man opleve følelser af frygt og bekymring, tab af ens humoristiske sans, nedsat eller forøget lyst til sex. Næsten alle disse følelser svinder til normale størrelser i løbet af 3 måneder. 6. Tab af koncentrationsevnen i den første uge eller måned er også meget almindeligt, og dette kan i kortere tid påvirke indlæringsevnen. Til pårørende og venner til hashbrugere Hvem er hashafhængig? En hashafhængigs liv er kontrolleret af hash, så han/hun taber interesse for alt andet, og deres drømme går op i røg. Hashafhængighed er et progressivt problem, der ofte leder til afhængighed af andre stoffer, inklusiv alkohol. Livet, tankerne og ønskerne hos en hashafhængig drejer sig om hash at skaffe det, sælge det og metoder til at forblive skæv. Afhængighed er et progressivt og fortsættende problem. Når en afhængig prøver at stoppe sit misbrug, men fejler fordi livet uden hash er for svært, er det en afhængighed. Når en afhængig er overbevist om, at han/hun ikke kan leve uden hash, bliver afhængigheden til en besættelse. Når en afhængig ryger hash, selv om han/hun har lovet sig selv ikke at ryge mere, er dette tvangsmæssigt. Det ligger i afhængighedens natur, at afhængige ikke tror, at de har et problem. Især hashafhængige er tilbøjelige til at tro, at de er helt normalt fungerende, da der jo findes meget værre stoffer, Side 23

24 og der er folk, hvis liv ser meget værre ud på grund af deres brug af disse stoffer. Det er benægtelse. Afhængighed er et fysisk, mentalt og åndeligt problem. Det fysiske aspekt er den tvangsmæssige brug den manglende evne til at holde op, når vi er startet. Det mentale aspekt er besættelsen, eller den overvældende trang til at ryge, selvom vi ødelægger vores liv og livet for dem, vi elsker. Det åndelige aspekt af problemet er vores totale selvcentrering. Forslag til familiemedlemmer og venner af hashafhængige Det er vigtigt at holde fast i, at den hashafhængige er ansvarlig for sig selv og sine handlinger. Hvis en pårørende eller ven hjælper en afhængig til at undgå en krise, tager de muligheden for, at den afhængige selv løser krisen væk, hvilket vil gøre det sværere for den afhængige at erkende problemet og søge løsningen på det. Efterhånden som den afhængige nærmer sig sin bund, og problemet forværres, har familiemedlemmer og venner en tendens til at sætte den afhængige i stand til at udskyde den uundgåelige konsekvens af sit misbrug. Forståeligt nok ønsker den pårørende at lindre den smerte, den afhængige oplever, eventuelt ved at give penge (som sikkert går til at købe hash), købe mad, betale husleje og regninger samt betale eventuelle bøder osv. Ved at prøve på at redde den afhængige fra sig selv gør man både sig selv og den afhængige en bjørnetjeneste. Afhængige prøver ofte at manipulere familie og venner gennem brug af skyld, frygt og vrede. Det er meget almindeligt, at den afhængige (både bevidst og ubevidst) bruger denne taktik for at opnå det, han eller hun ønsker, ved at udnytte disse følelser hos dem, der står ham eller hende nærmest. Side 24

25 Når misbruget stopper, bør du/i: 1. Opmuntre den afhængige ved at ændre din/jeres holdning og indstilling til problemet. 2. Fokusere på dig selv og dit liv. Den nyligt clean hashafhængige vil gøre det samme. At leve med en afhængig påvirker alle, der er involveret. 3. Frigøre dig/jer fra den afhængiges adfærd. Frigørelse er ikke uvenligt. Frigørelse gør det lettere at se realistisk og objektivt på situationer, hvilket gør det muligt at træffe fornuftige beslutninger. 4. Være støttende. Der vil måske være en tid, hvor både du/i og den afhængige skal vænne jer til en ny måde at leve på. Prøv at pleje harmoni og balance i denne nye måde at leve på. Når misbruget stopper, bør du/i undgå: 1. At prøve at tilfredsstille eller beskytte den afhængige. 2. At checke, om den afhængige er påvirket eller i besiddelse af hash eller alkohol, dog uden at den afhængige drager fordel af dig eller snyder dig (denne kan være rigtig svær). 3. At skælde ud, plage eller bebrejde den afhængige omkring tidligere brug eller nyfunden afholdenhed. 4. At bruge trusler, især hvis du/i ikke er parate til at efterleve dem. Undgå falske forhåbninger og søg forståelse Når den afhængige holder op med at ryge og begynder sin helbredelsesproces, forvent da ikke, at hans/hendes fejl og alle problemerne i jeres fælles liv forsvinder. Du/I vil måske til at begynde med opleve det stik modsatte. Brugen af hash er en metode til at klare Side 25

26 problemerne på for den afhængige. Uden hashen kan vi ikke flygte fra problemerne, så forvent ikke de store positive personlighedsændringer før efter afgiftningen. Hvis en hashafhængig begynder at gå til møder I MA, kan der opstå forstyrrelser og konflikter i forhold til jeres normale planlægning, daglige rutiner og familieforpligtelser. Det er her, at din medfølelse, tålmodighed og støtte er nødvendig. Den tid, den afhængige før brugte på at skaffe hashen, til at kunne blive og forblive skæv, kan meget vel blive brugt til at gå til møder, læse litteratur fra MA, tale i telefon med andre MA-medlemmer, skrive, meditere og bede. Disse aktiviteter er af meget stor betydning for den nyligt clean afhængige, og din støtte vil have stor værdi. Du vil måske blive forbavset over, at den afhængige nu insisterer på at tage sig af visse opgaver og ansvarsområder, som du følte dig tvunget til at tage dig af før i tiden. Dette er ikke tiden til at fordømme tidligere adfærd, men snarere en mulighed for at praktisere tillid og velvilje. Resultatet vil være belønningen ved at pleje et nyt og sundt forhold. Vi kan som individer kun være ansvarlige for os selv og vore egne handlinger. Dette gælder både den afhængige og dig/jer. Klar hver dag, en ad gangen. Vær ikke bange, men glade. Prøv at forholde dig/jer til det, der er i dag. Hjælp til dig/jer Hashafhængighed hos dine/jeres børn, ægtefælle eller andre, der står dig/jer nær, kan være svært at leve med på en sund måde. Du har sikkert også brug for hjælp. Nogle muligheder er 12- trinsprogrammerne CoDA og Nar-Anon for pårørende, men også kirkesamfund og terapi kan være en hjælp. Disse tilbud kan hjælpe dig med at leve et liv uden hensyn til, hvad dem der står dig nær gør ved deres. Du får muligheden for at diskutere det unikke problem det er at leve med en misbruger. Side 26

27 Det er vigtigt at huske på, at afhængighed er et problem, som har stor effekt på misbrugeren og dem, der elsker den afhængige. En hashafhængigs historie Jeg blev skilsmissebarn som 11-årig, og da min far kørte taxa aften/nat, var det svært for ham at holde styr på min søster og mig. Vi begyndte at hænge ud med rødderne, og jeg drak mig fuld hver week-end. Havde svært ved at styre mig, og blev ofte så fuld, at jeg ikke kunne huske noget dagen efter. Jeg var 13 da jeg prøvede at ryge hash første gang, og vidste hurtigt at jeg havde fundet mit foretrukne stof. At kunne ryge sig skæv og blive klar i hovedet få timer efter var fantastisk! Min søster, mig og et par veninder røg os skæve hver week-end. Vi havde de vildeste grine- og ædeflip og levede i vores egen lille verden. Det var fedt, at man ikke fik tømmermænd, og snart røg vi også på mange hverdage. Rusen blev hurtigt kortere, og vi måtte ryge flere gange for at opretholde det sjove plan. Vi stenede snart mere end vi grinede! Mit energiniveau har altid været højt, så jeg følte ofte, at jeg forspildte min tid, men jeg kunne ikke tage mig sammen til at finde på andet. Min far protesterede mod vores omgangskreds, så jeg valgte at flytte op til min mor. Tænkte indeni, at jeg nu kunne starte på en frisk. Få ført mine drømme om fritidsinteresser ud i livet og være lidt mere seriøs i skolen. Jeg fik en god start og fik hurtigt arbejde i et cafeteria. Her hang byens rødder ud, så der gik ikke meget mere end en uge, inden jeg røg mig skæv igen. Min søster flyttede også inden for et år, og min mor fik en større lejlighed. Hun var ikke glad for, at vi røg, men ville hellere have, at vi røg hjemme end på gadehjørnerne, så inden længe blev vores lejlighed Side 27

28 en større hashbule. Jeg solgte hash fra værelset til vennerne, mens min mor solgte til byens sutter inde fra stuen. Vi røg dagen lang, og det er utroligt, at jeg formåede at følge med i skolen, hvor jeg fik en rigtig god afgangseksamen. Som 16-årig følte jeg mig alt for voksen til at være blandt mine jævnaldrende, så jeg fik igennem at starte på HF på voksenskolen, hvor jeg også afsluttede med flot resultat. Jeg isolerede mig med mine hashrygende venner og deltog aldrig i skolens sociale aktiviteter. Syntes at det var for kedeligt, og al min tid blev brugt på rårygerne. Jeg vidste, det var helt galt at ryge så meget, og tænkte hele tiden på, at jeg burde stoppe. Begyndte at snakke om, at vi var misbrugere, men okay jeg var jo ikke afhængig! Jeg kunne stoppe når jeg ville, men fandt bare hele tiden på undskyldninger for at ryge. Misbruget voksede efterhånden til, at jeg måtte have et mix stående, til når jeg vågnede om natten. Hver aften tænkte jeg at nu var det nok, men røg alligevel den følgende dag. Det var et helvede, men udadtil så jeg ud til at fungere. Jeg havde mange drømme og fik en del af dem opfyldt. En af dem var at rejse til Kina med den transsibiriske jernbane, og tiden op til afrejsen besluttede jeg mig for, at jeg ville stoppe mit hashmisbrug. Jeg var kun 19 år og følte, at mit liv var bedre værd! Jeg rejste af sted i 9 uger og røg ikke, men drak en del alkohol, som for mig var ganske socialt og medhørende til det at rejse. Jeg kom hjem fuld af oplevelser, liv og energi og var stolt af ikke at ryge længere. Det var hårdt at komme hjem til et stillestående miljø, og jeg tænkte kun på at komme af sted igen. Der gik ikke mange uger, før jeg røg dagligt igen.. Fik en ny kæreste, og dermed udviklede jeg et blandingsmisbrug af alkohol og hash. Vi gik til mange rockkoncerter og supplerede med speed, som jeg ellers syntes kun hørte til helt specielle lejligheder. Min opfattelse af specielle lejligheder rykkede sig med tiden, og vi snakkede meget om Lev stærkt, Dø ung. Inderst inde ønskede jeg at stoppe, men kunne ikke i det miljø, jeg færdedes i. Vi planlagde at rejse til Brasilien sammen, og det var vores begges Side 28

29 ønske at stoppe med at ryge her. Vi kom af sted og røg ikke i 3 måneder, men drak os stive hver dag. Husker, at jeg nogle dage i træk, kort før hjemrejsen, rystede rigtig meget på hænderne. Tænkte, at det var lidt vildt, og trængte efterhånden til at komme hjem og slappe af fra alt det alkohol. Da vi kom hjem, skulle jeg læse op til en reeksamen. Var nærmest helt clean et par måneder, men efter eksamen begyndte jeg at drikke igen, og blackouts blev almindeligt for mig. Røg mig skæv med store mellemrum, men efter ½ år var det på daglig basis igen. Mit liv var et helvede, og jeg kæmpede for at holde modet oppe. Var god til at skjule mine følelser og narrede størstedelen af tiden også mig selv. Jeg ville bruge mine gode skoleevner, så jeg søgte ind på biologistudiet. Jeg blev optaget og så frem til, at starte en ny tilværelse i nye omgivelser. Besluttede, at jeg nu for alvor ville skabe mig et liv uden hash. Fik bolig lige ved siden af universitetet og tog atter kampen op. Det var jo kun de første dage, der ville være svære, jeg havde jo prøvet det før, og rigtig nok gik der ikke længe, førend jeg var glad og fuld af energi. Men det holdt kun et par måneder, så begyndte jeg at ryge jævnligt igen. Havde hele tiden dårlig samvittighed, og pensum var hårdt at komme igennem. Til et studiemiljø hører jo også en fredagsbar, og den var ikke for svagdrikkere! Den stod på guldbajere og blackouts hver gang, og jeg husker i dag tilbage på en masse pinlige episoder. Jeg bestod alle eksamener, men følte ikke for studiet og stoppede midt i 4. semester. Jeg rejste til Thailand for at få en dykkeruddannelse og stoppede igen med at ryge, men holdt kun en uge. Havnede i et technoparadis, hvor man kunne købe speedpiller i håndkøb, og en flaske whisky kostede kun 30 kr. Der var fester hele tiden, og jeg blev introduceret for ecstasy. De næste 2½ måned kørte det hele meget stærkt, og jeg havde konstant op- og nedture. Alt var fantastisk, når vi festede, men dagene imellem havde jeg svært ved at håndtere, så jeg isolerede mig ofte skæv i min bungalow. Jeg Side 29

30 havde heldigvis mine pusterum, hvor jeg dykkede, som gav mig en stor følelse af frihed, og blev utroligt nok certificeret divemaster. Jeg rejste kun hjem for at finde en måde at komme tilbage på, men fik en kæreste, jeg blev rigtig glad for. Vi røg hash hver dag, og i weekenderne stod den på technofest og ecstasy. Min rejselyst var stadig stor, så jeg begyndte at sælge hash igen. Vi rejste til Thailand, hvor vi for ingen penge købte en kæmpe bunke pot, og de næste 3 måneder var vi konstant skæve. Vi var alt for sløve til at bevæge os ud til fester, så alkohol- og pillemisbruget stilnede af. Da vi kom hjem, vågnede jeg lidt op, tænkte, at det her snart ikke kunne gå mere. Jeg ønskede så inderligt at stoppe med at ryge, men alligevel gik det næste år med at arbejde, ryge og sove. Jeg mistede appetitten og tabte mig voldsomt. Jeg vidste, at jeg måtte gøre noget, og forsøgte igen. Faldt i efter 2 måneder, men røg nu kun joints, som i min verden var en kraftig nedgang. Vi ville rejse igen, så min kæreste begyndte at sælge speed, og inden jeg fik set mig omkring, havde vi været weekendnarkomaner i et år. Vi rejste i 3 måneder, hvor vi igen var konstant skæve. Da vi kom hjem, fortsatte jeg min facadetilværelse og fortrængte alle inderste ønsker og behov Jeg blev træt af ufaglært arbejde, så jeg søgte ind på datamatikerstudiet og blev optaget. Nu skulle livet ændre sig, og jeg ville tage mig sammen. Min kæreste ønskede ikke at stoppe, og da forholdet gik dårligere og dårligere, fandt jeg hele tiden nye undskyldninger for at udsætte rygestop. Mine indre kampe var nu så store, at jeg måtte gøre forholdet forbi, for mit største ønske var at få mig et liv uden hash. Jeg havde et rygestop på et par uger, men efter en bytur med ecstasy blev nedturen klaret med en joint, og jeg var på igen! Af økonomiske årsager måtte jeg tage orlov fra studiet. Havde ikke været single længe, så fyrede jeg den igen af med speed og ecstasy i weekenderne. Jeg var ofte nedtrykt, og det blev efterhånden normalt at drikke alkohol på hverdage. Jeg drev rovdrift på mig selv, forsøgte at nå derud, hvor det hele kunne være nok. Jeg Side 30

31 ville tage mig sammen på 2. semester, for med mine gode evner ville alt andet være for dumt. Tænkte, at jeg da i det mindste kunne stoppe i studietiden. Det drejede sig jo kun om 2 år ud af et helt liv. Semesteret startede, og min vilje var stærkere end før. Som ugerne gik, voksede min livsglæde, og jeg troede virkelig på, at jeg denne gang ville klare den. Jeg var så overbevist, at jeg efter 5 uger troede, jeg liiiiige ville kunne ta en enkelt bytur med ecstasy, og så nøjes med et par joints dagen derpå. Selvfølgelig kunne jeg ikke det, og efter nogle måneder med sådanne on og off-perioder gik det for alvor op for mig at jeg var afhængig. Det næste år undskyldte jeg mig med, at jeg jo kun røg minimalt om aftenen, og at jeg jo i øvrigt klarede studiet flot. Indeni havde jeg det ad helvede til, ønskede hver aften, at det skulle stoppe, men kunne bare ikke. Jeg orkede ikke at kæmpe mere, så jeg måtte acceptere min tilstand. I sommerferien fik den igen fuld gas med de hurtige stoffer, og jeg blev meget paranoid. Havde ofte følelsen af, at mine ben ikke ville bære mig, og følte det svært med mange mennesker. Jeg fik mange angstanfald og måtte på 4. semester vælge nogle fag fra. Jeg følte, der var ved at ske en kortslutning i hovedet på mig, og var bange for at have fået en hjernesvulst. Kom til lægen og blev henvist til neurolog og psykolog. Jeg blev langtidssygemeldt med diagnosen stress og valgte at afbryde uddannelsen. Jeg fyldte samtidig 30 år, og et eller andet skete indeni mig. Jeg vidste, at det var NU eller aldrig, og at det gjaldt alle stofferne! Til stor forundring formåede jeg denne gang at holde det. Jeg havde hele mit liv flygtet fra mine følelser, og det gik pludselig op for mig, at jeg på mange områder var sat tilbage til en teenagers måde at reagere på. Jeg havde ikke lært at håndtere mine følelser, og det virkede meget overvældende pludselig at komme i kontakt med dem. Jeg havde en svær depression, og det var svært at holde modet oppe. Mit alkoholforbrug steg, og efter nogle måneder gik det op for mig, at jeg måtte gøre noget, hvis ikke jeg ville ende som alkoholiker. Jeg formåede kun at drikke i weekenderne, Side 31

32 og jeg fik det bedre. Fik mere energi og mærkede livsglæden komme tilbage. Alligevel var det, som om jeg manglede noget, og vidste inderst inde, at det optimale for mig var slet ikke at drikke. Men gjorde det jo kun ved særlige lejligheder og følte ikke, at det var et problem. Efter 1½ år præsenterede en god ven mig for NA, og jeg lærte her, at alkohol også er et stof. Jeg blev bevidst om sygdommen afhængighed og kan nu tydeligt se i bakspejlet, at jeg hele tiden har skiftet mit stof ud med et andet. Vejen frem for mig er total afholdenhed, og jeg har lige fejret 10 måneders afholdenhed. Jeg ville aldrig have klaret det alene, så jeg takker 12-trinsprogrammet og fællesskaberne. At komme til møderne og høre om andres erfaringer giver mig styrke til at fortsætte min egen personlige udvikling. Arbejdet med trinene giver mig stor selvindsigt, hvilket selvfølgelig ikke altid er lige nemt. Selv når det hele virker allermest håbløst, er jeg dog ikke i tvivl om, at jeg har truffet det bedste valg i livet, og oplever nu endelig den frihed, jeg hele mit liv har ønsket mig. Jeg kan stadig have svært ved at acceptere, at jeg ikke kan drikke alkohol, men ved at konsekvenserne vil være for store. Jeg takker i dag mine venner i AA for at påminde mig om alkoholismens elendigheder og er dybt taknemmelig for, at jeg ikke nåede min bund med dette stof. Jeg har svært ved at beskrive den proces jeg gennemgår, og forstår det i virkeligheden ikke helt selv. Jeg er pludselig blevet i stand til at tage hånd om mit liv og gøre de ting, der er gode for mig. Jeg kan være i mine følelser og rækker ud, hvis jeg har brug for hjælp. Jeg føler overskud, og jeg når de mål, jeg sætter mig. Jeg mærker en indre ro, som jeg aldrig har troet mulig, og der er i dag balance i min tilværelse. Jeg har i dag et fantastisk liv og er dybt taknemmelig for alt. Side 32

33 Litteraturliste Ud af hashmisbrug, af Thomas Lundquist og Dan Ericsson Oversat og bearbejdet af Hanne Juel Jensen og Jacob May. Life with hope - a return to living through the Twelve Steps and Twelve Traditions, af Marijuana Anonymous. Diverse foldere fra Marijuana Anonymous. Side 33

34 Marijuana Anonymous Anonyme Hashafhængige MA (Marijuana Anonymous) er et fællesskab for folk, der ikke kan kontrollere deres forbrug af hash. Det er baseret på AA s (Alcoholics Anonymous) trin og traditioner, udelukkende fordi de virker! Tirsdag kl Torsdag kl Søndagsmødet i Hotellet Valdemarsgade 47 Valdemarsgade 47 Oehlenschlægersgade Kbh. V 1665 Kbh. V 1665 Kbh. V Er du i tvivl, om du har et problem med hash, er her tolv spørgsmål, som måske kan hjælpe dig til at afgøre om du har et problem med hash: 1. Er det at ryge hash holdt op med at være sjovt? 2. Ryger du sommetider alene? 3. Er det svært for dig at forestille dig et liv uden hash? 4. Består din vennekreds af folk der ryger hash? 5. Ryger du hash for at undgå at tage stilling til dine problemer? 6. Ryger du hash for at kunne klare dine følelser? 7. Får din hashrygning dig til at leve i din egen afgrænsede verden? 8. Har du nogensinde været ude af stand til at holde dine aftaler om at skære ned på eller kontrollere dit hashforbrug? 9. Har dit hashforbrug givet dig problemer med hukommelse, koncentration eller din motivation? 10. Når din hash er ved at slippe op, bliver du så bekymret eller nervøs over, hvordan du skal kunne skaffe noget mere? 11. Planlægger du dit liv ud fra din hashrygning? 12. Har venner eller familie nogensinde beklaget sig over, at din hashrygning skader jeres indbyrdes forhold? Side 34

Supplerende materiale om brugen af hash

Supplerende materiale om brugen af hash Supplerende materiale om brugen af hash Om hash 66 Den konstante påvirkethed THC, det aktive stof i cannabis, binder sig til hjernens fedtvæv og påvirker psyken i løbet af udskillelsesprocessen på ca.

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Dialog nr. 1 Erkendelsen

Dialog nr. 1 Erkendelsen Dialog nr. 1 Erkendelsen Nærværende materiale er kun nogle hovedtræk af erkendelses fasen i programmet, og dets intention er hverken at erstatte eller stå i stedet for: a. omhyggelig læsning og genlæsning

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91 OTTENDE TRIN: Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og blev villige til at gøre det godt igen over for dem alle. 6. Kapitel Handling Læs fra sidste afsnit på side 90 til første

Læs mere

for FORÆLDRE om hash

for FORÆLDRE om hash for FORÆLDRE om hash HASH er mange ting Hash fremstilles af hampplanten Cannabis Sativa, hvis harpiks, blade og blomster indeholder stoffet THC, som ved rygning eller spisning giver en rus. Fra planten

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin

Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin Side 1 af 6 Til Al-Anon Familiegrupperne v. grupperepræsentanterne Al-Anons litteraturudvalg Den 6. januar 2013 Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin I litteraturudvalget

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Hvordan holder man op med at ryge hash? - en gør det selv guide til at holde op med at ryge hash

Hvordan holder man op med at ryge hash? - en gør det selv guide til at holde op med at ryge hash Hvordan holder man op med at ryge hash? - en gør det selv guide til at holde op med at ryge hash Indhold Introduktion 3 Har jeg et problem med hash 4 SDS skala 5 Hvordan ændrer jeg det 6 Skriv din beslutning

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Glæden ved at kvitte cannabis

Glæden ved at kvitte cannabis Glæden ved at kvitte cannabis Af Chris Sullivan www.quitcannabis.net 1 Bag om forfatteren Som ung levede Chris Sullivan det hårde liv, hvor han indtog stort set hvilket som helst stof han kunne få fat

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Når vi rammes af en voldsom hændelse

Når vi rammes af en voldsom hændelse Når vi rammes af en voldsom hændelse Håndbogen er udarbejdet som hjælp til dig, din famile og kollegaer. Når vi rammes af en voldsom hændelse En traumatisk hændelse er enhver begivenhed, der kan anses

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Belønnings centeret Tilbagefaldshyppighed ved alkoholafhængighed og andre kroniske sygdomme 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50 til 70 % Alkohol Sukkersyge Hjerte

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler?

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? På den følgende liste skal du finde de emotionelle sætninger og udsagn,

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Al-Anon - er det noget for dig? Pris: kr. 2,00 Vare nr. 01 Produktkode: S-17. Blot for i dag. Pris: kr. 3,00 Vare nr. 02 Produktkode: M-10

Al-Anon - er det noget for dig? Pris: kr. 2,00 Vare nr. 01 Produktkode: S-17. Blot for i dag. Pris: kr. 3,00 Vare nr. 02 Produktkode: M-10 Foldere på dansk Al-Anon - er det noget for dig? Tyve personlige spørgsmål, som kan hjælpe dig til at finde ud af, om du har brug for Al-Anon. For eksempel: er du såret eller bekymret over en andens drikkeri?

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

At leve med ædruelighed - en ny begyndelse. Pris: kr. 35,00. Vare nr. 22. Produktkode: P-49. Alkoholisme en karrusel ved navn.

At leve med ædruelighed - en ny begyndelse. Pris: kr. 35,00. Vare nr. 22. Produktkode: P-49. Alkoholisme en karrusel ved navn. Hæfter på dansk At leve med ædruelighed - en ny begyndelse Vores bekymringer holder ikke op, blot fordi drikkeriet holder op. Læs om de nye udfordringer vi møder, når vores kære bliver ædru. Hvordan vi

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING En samling af resultater og udsagn fra Mindful Leadership MANDRUP og Mindful & Company CO 2010-2013 BAG OM TALLENE Siden 2006 har Mandrup & Co gennemført mindfulnesstræning

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Sådan lærer du den unge at sige nej 3. Hash og motivation 5. Hash og afhængighed 6. Hash og abstinenser 8. Hashsbstinens-skala 10. Hash og de unge 11

Sådan lærer du den unge at sige nej 3. Hash og motivation 5. Hash og afhængighed 6. Hash og abstinenser 8. Hashsbstinens-skala 10. Hash og de unge 11 Faktaark vedr. hash Indhold Sådan lærer du den unge at sige nej 3 Rollespil 4 Hash og motivation 5 Hash og afhængighed 6 Hash og abstinenser 8 Hashsbstinens-skala 10 Hash og de unge 11 SÅDAN LÆRER DU DEN

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER - mit liv med Jacob Haugaard Ilse Wilmot At overleve med en alkoholiker mit liv med Jacob Haugaard Bogen

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Rådet for Større Badesikkerhed

Rådet for Større Badesikkerhed Rådet for Større Badesikkerhed BAD SIKKERT uden alkohol og stoffer Rådet for Større Badesikkerhed FORORD Det er sommer, og det betyder strandfester! Fester betyder også gerne alkohol og for nogle, betyder

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var Mor i krise Store kriser i privatlivet og på arbejdet var mere, end Iben kunne magte, så da hendes 16-årige søn blev smidt ud af skolen efter at have røget hash, gik hendes verden i spåner. Men efter hjælp

Læs mere