Bladet Kriminalforsorgen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bladet Kriminalforsorgen"

Transkript

1 NR 1 September 2009 Bladet Kriminalforsorgen Temaet Familien & Kriminalforsorgen Med Emma Gad på udgang Takt og tone er vigtige ingredienser på en ledsaget udgang. 10 Den svære sandhed Mød 13-årige Keven, hvis far sidder i fængsel. 12 Børn på besøg Gode råd til når børn kommer på besøg i fængslet. 14 At bevare familien hel I Horserød kan Melanie bo hos sin far hver eneste weekend. Nogle tier, andre taler Skal familien høre om voldsomme situationer på jobbet? Far har stuearrest Familie på syv kan blive sammen trods fængselsdom 8

2 Leder Udgives af Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade København K Telefon Telefax Ansvarshavende redaktør: Vicedirektør Annette Esdorf Redaktør: Kommunikationskonsulent Via Christensen Redaktion: Ole Hansen, Hannah Hagerup, Lars Erik Siegumfeldt, Karen Brygmann, Michael Koefoed Grafisk tilrettelæggelse: Ægir/Koefoed Tryk: Statsfængslet i Nyborg Oplag: eksemplarer Bladet kan også læses på Eftertryk er tilladt, når kilden angives Forsidefoto: Ricky Molloy ISSN Fokus på familien og på medarbejderen Jeg ved godt, det lyder som overskriften på en moralsk opbyggelig artikel i Familie Journalen engang i 50 erne. Men ikke desto mindre er det, det vi har i dette det første nummer af Bladet Kriminalforsorgen: vi sætter fokus på familien. Fordi vi ved, at kontakten til familien for mange indsatte måske er det allervigtigste, også når man efter endt straf skal etablere sig og finde nyt fodfæste. Og fordi vi også ved, hvor meget familien betyder for vores personale. Det er familien, man taler med efter en arbejdsdag med gode og dårlige oplevelser. Omkring børn har enten en far eller en mor i fængsel. Både vi og politikerne lægger vægt på, at den kontakt, disse børn har til deres forældre, skal være så god som muligt. Derfor har jeg taget initiativ til at etablere et Børneforum, der består af organisationer, myndigheder og foreninger med en særlig viden om børn. Forummet skal udvikle ideer, vejlede og rådgive i spørgsmål om børn og indsatte, men vi vil også kigge på, hvordan vi kan lave bedre besøgsfaciliteter, uddanne personale og tilbyde forældreuddannelse. Der bliver allerede gjort en stor indsats på det område, men kan det gøres bedre, skal det naturligvis gøres. Og bl.a. derfor er familien tema i det første, nye blad. SAGT OM KRIMINALFORSORGEN Normalise- ringsprincip- pet er det, der 14 adskiller dansk kriminalforsorg 18 fra andre Manfred Nowak, FN s specialrapportør vedr. tortur Bladet Kriminalforsorgen

3 Men for at vi i Kriminalforsorgen kan yde en professionel indsats for de indsatte og støtte op om forholdet til deres familier, skal vi selv have ordentlige rammer at arbejde inden for. Derfor arbejder vi konstant på at styrke og forbedre Kriminalforsorgen som arbejdsplads. Ikke mindst ved at sikre en løbende og relevant udvikling af medarbejdere og ledere, eller af vores Human Ressources, som man kalder det. Forkortet HR. I denne flerårsaftale er vi allerede gået i gang med nogle spændende HR-initiativer, og i de kommende år vil vi sætte massivt ind på områderne rolleklarhed, konflikthåndtering, mobning og tillid mellem ledelse og medarbejdere. Bl.a. vil vi i den kommende tid revidere bedømmelses- og forfremmelsessystemet, udarbejde otte medarbejderkrav og arbejde med branding af Kriminalforsorgen. Alt dette skal medvirke til, at den enkelte medarbejder oplever reelle forbedringer i hverdagen, så Kriminalforsorgen også som arbejdsplads kan blive verdens bedste. Derfor vil HR og uddannelse af personalet blive temaet for et af de kommende numre af det nye blad. William Rentzmann 04 Vias ord og Siden sidst Familien & Kriminalforsorgen Vi kan blive bedre! Far har stuearrest Emma Gad holder et stykke ad vejen Den svære sandhed Børn på besøg Særligt for indsatte med børn Forsøger at bevare familien hel Nogle tier, andre taler Info fra ledelsen Svanefamilie gør os bløde Medarbejdernes ord: Louise Faltum Morton Grafisk set Bladet Kriminalforsorgen September

4 Vias ord Siden sidst Velkommen til det nye blad Hen over sommeren har vi haft travlt i redaktionslokalet. Resultatet sidder du med i hænderne Bladet Kriminalforsorgen. Allerede forrige år lavede vi en læserundersøgelse af det gamle Nyt fra Kriminalforsorgen, som fortalte os, at der var basis for udvikling. Siden har mange forskellige mennesker været i gang med at drøfte og lægge planer for, hvordan vi kunne gøre bladet mere relevant og vedkommende for dig som læser. Både grafikere, analytikere, journalister og Kriminalforsorgens ledelse har været involveret i processen, og nu er vi meget spændte på, hvad du synes om det. Ud over navnet er der tre væsentlige ændringer i forhold til det gamle blad. Først og fremmest er hvert nummer bygget op om et tema. Det giver os mulighed for at gå i dybden med et emne og se det fra forskellige sider og fra vinkler, der kan interessere forskellige faggrupper. Dernæst er designet blevet ændret, så bladet har fået et mere moderne udseende. Og endelig har vi lagt produktionen om, så bladet udkommer hver tredje måned i stedet for hver anden. Hvis du har ris eller ros til det nye blad eller gode ideer til emner, vi kan tage op, er du meget velkommen til at skrive til Hvad skal betjenten kunne? 150 praktikvejledere fra fængslerne op i mindre grupper og fik til opgave mødtes midt i juni på Nyborg Strand at diskutere kompetencekort i for at udveksle erfaringer og høre den nye uddannelse til fængselsbetjent. Kompetencekort er præcise nyt om kompetenceudvikling og uddannelse. beskrivelser af betjentens opgaver Vicedirektør Annette Esdorf bød f.eks. at lave handleplaner eller velkommen og fortalte, hvorfor det undersøge indsattes rum. Med disse er vigtigt, at vi giver HR-området et beskrivelser får både praktikvejlederen og eleven et redskab til at stort løft. Udviklingschef Lars Thuesen holdt et oplæg om den nye kompetenceudviklingsstrategi og lagde hvordan det læres. Gruppediskussio- vurdere, hvad eleven skal kunne, og op til dialog om, hvordan strategien nerne afslørede, at praksis er meget skal få betydning for den enkelte forskellig på de forskellige tjenestesteder, og at kortene vil være en god medarbejder. For at sikre den bedste erfaringsudveksling blev alle vejledere hjælp i vejledningen. delt Ligesom i det gamle blad beder vi i hvert nummer en medarbejder fortælle om, hvordan hun eller han bruger vores værdi Kunsten at balancere mellem det hårde og det bløde i sit daglige arbejde. Hvis du har lyst til at medvirke i denne klumme eller kender en kollega, der har så skriv endelig til os. Beskæftigelse i ord og billeder God læselyst! Via Christensen, redaktør Kriminalforsorgen har opdateret sit profilmagasin, der fortæller om vores produktionsvirksomhed. I forhold til det gamle magasin rummer det nye også beskrivelser af Kriminalforsorgens beskæftigelses-, undervisnings- og behandlingstilbud. Magasinet er trykt i 2500 eksemplarer og kan bestilles hos Ressourcestyringskontoret i direktoratet. 4 Bladet Kriminalforsorgen September 2009

5 Kurser for forældre Det seneste år har Statsfængslet i Jyderup kørt et pilotprojekt med forældrekurser for de indsatte. Målet med projektet er at hjælpe indsatte og deres partnere med at være forældre sammen, når den ene part er i fængsel. Kurset blev forestået af Center for Familieudvikling, en nonprofit-organisation, der bl.a. støttes af Egmont-fonden. Kurset bestod af to fædre-aftener for de indsatte i Jyderup, en kursusweekend uden for fængslet for de indsatte og deres partnere, samt to opfølgningsaftener. Der deltog fire indsatte med deres partnere. Pilotprojektet er nu blevet evalueret, og resultatet er godt. Næste skridt er et pilotprojekt på Statsfængslet i Vridsløselille, så Kriminalforsorgen også kan samle erfaringer med forældrekursus i et lukket fængsel. Projektet går i gang i efteråret. Søbysøgård største producent af økologiske krydderurter I foråret gik Statsfængslet på Søbysøgård over til egenproduktion af økologiske krydderurter fængslets gartneri dyrker nu salvie, basilikum, oregano, koriander, timian og citronmelisse. Fængslet er godt på vej mod målet, planter om året, og er dermed landets største producent af økologisk kryddergrønt. Desuden fremstiller Direktoratet har bevilget penge, så krydderurterne kan pakkes i særlig emballage med et billede af Søbysøgård. Klichéen til farvebilledet på plastikken er for resten fremstillet på trykkeriet på Nyborg Statsfængsel. gartneriet økologiske skoleagurker, som de netop er begyndt at sælge til Odense Arresthus og det kan sagtens levere agurker til andre institutioner, hvis det skal være. Gartneriet beskæftiger indsatte, som tager sig af rengøring, lugning, insektbekæmpelse, påfyldning af jord på potter og meget mere. Nye møbler til cellerne Ungeafdeling åbner i Jyderup I efteråret 2009 åbner en særlig afdeling i Statsfængslet i Jyderup for unge, der skal afsone i åbent fængsel. Afdelingen, som rummer fem pladser, bliver isoleret fra de voksnes afdelinger og får sine egne aktivitetsrum. Den nye afdeling skal bemandes med bl.a. pædagogisk personale, psykolog, socialrådgiver, fængselsfunktionærer og andre relevante fagpersoner, som sammen kan yde en tværfaglig socialpædagogisk indsats i forhold til de unge. En serie helt nye, arkitekttegnede cellemøbler er klar til at blive prøvet af. Møblerne, der er tegnet af arkitekt Caroline Ulrikke Graae, skal nu testes i fem arresthuse. Selve produktudviklingen er sket i samarbejde med centrallageret på fængslet i Nr. Snede. Hvis testen forløber som planlagt, skal hele serien produceres på Statsfængslet Møgelkær. Det nye celleinventar er døbt kollegieserien, så den også kan forhandles til kollegier og andre institutioner. Arkitekt Caroline Ulrikke Graae har designet det nye celleinventar. Bladet Kriminalforsorgen September

6 Familien & Kriminalforsorgen Familien & Kriminalforsorgen En ny undersøgelse viser, at en nær kontakt til familien, mens man sidder inde, kan være med til at mindske risikoen for, at man begår kriminalitet og havner i fængsel igen senere hen. I Danmark har vi i mange år prøvet at gøre det muligt for indsatte at holde kontakt til deres nærmeste det er en del af den danske kriminalforsorgs princip om normalisering, som betyder, at opholdet i et fængsel skal ligne livet uden for fængslet så meget som muligt. På de følgende sider går vi tæt på dømte og deres familier for at se på, hvordan forholdet til familien er, når man afsoner en straf. Og vi følger ansatte, når de går med de indsatte på udgang, og når de gør sig overvejelser om deres egen familie. 6 Bladet Kriminalforsorgen September 2009

7 Tekst Via Christensen Foto Tom Schmucker Vi kan blive bedre! I Norden mener vi, at man skal have lov til at holde kontakten til sine nærmeste, selv om man sidder i fængsel. Men hensynet til sikkerhed og principper vejer ofte tungere end langsigtede mål og almindelig sund fornuft, mener den tidligere direktør for kriminalforsorgen i Norge, Kristin Bølgen Bronebakk. Når man sidder i fængsel, er det vigtigt, at man har god kontakt med sin familie. Det er Danmark og Norge enige om. Men er vi gode til at sikre den kontakt? Den tidligere direktør for kriminalforsorgen i Norge, Kristin Bølgen Bronebakk, mener, at vi kan blive meget bedre, både når det gælder regler og praksis. Hvis vi ser på den indsattes mulighed for kontakt med familien besøg i fængslet, telefonsamtaler og udgang fra fængslet så synes jeg stadig, at vi er vældig restriktive, siger hun. I Norge diskuteres det f.eks., hvad de besøgende må have med ind i fængslet. For mange er det en vigtig del af socialt samvær at spise sammen, men som hovedregel må man ikke have mad med ind, siger Kristin Bølgen Bronebakk. Selvfølgelig skal der være kontrol, men måske kan man tænke alternativt. Mange besøgsrum er stadig triste og ikke egnede til de ældre børn, selv om der måske står en kasse legoklodser til de yngre. Et alternativ er at gå ud på fængslets fodboldbane sammen med den indsatte og hans børn. Sådanne løsninger kan vi bruge mere. På det lukkede fængsel Ringerike i Norge er man begyndt at arrangere rundvisninger for børn, når deres far skal indsættes i fængslet, så de kan se, hvor far skal spise, arbejde, motionere osv. Det afdramatiserer børnenes oplevelse af fængslet, siger Kristin Bølgen Bronebakk. Forskelsbehandling Også udgange og god adgang til at telefonere er helt afgørende for at bibeholde en tæt relation til familien, siger den norske eksdirektør. Desværre synes hun ofte, at kriminalforsorgen såvel den danske som den norske er mere restriktiv, end godt er. Den begrænsende faktor er den tid, personalet skal bruge på kontrol, mener hun. På langt sigt er det, som er bedst for sikkerheden, ikke nødvendigvis bedst for samfundet. Måske er skaden større, hvis man er mere restriktiv. Ser vi f.eks. på narkotika i fængslerne, er det klart, at jo værre ens hverdag er, og jo mere ensom man føler sig, jo mere har man brug for stofferne. Efterspørgslen kan mindskes, ved at vi tilbyder de indsatte en meningsfuld hverdag. Farlig illusion Den virkelig alvorlige sikkerhedsrisiko begrænses ikke af, at vi opstiller restriktioner for indsattes kontakt med deres pårørende. De, der vil undvige, indsmugle narko eller holde kontakt til kriminelle uden for fængslet, vil gøre det alligevel, vurderer den tidligere norske direktør, som mener det er en farlig illusion at tro, at vi kan forhindre enhver risiko. Vi skal tage gode og velbegrundede beslutninger om, hvad de indsatte må og ikke må, siger hun. Så må vi stå ved vores beslutninger med oprejst pande, hvis der alligevel skulle gå noget galt. Kristin Bølgen Bronebakk var direktør for den norske kriminalforsorg fra 2003 til I dag bor hun i Danmark, hvor hendes mand er Norges ambassadør. Hun forbereder en ph.d.-afhandling om normaliseringsprincippet. Bladet Kriminalforsorgen September

8 Familien & Kriminalforsorgen Far har stuearrest Hverdagen bliver påvirket, men fordelene opvejer klart ulemperne ved at afsone med en elektronisk fodlænke, mener Thomas og Rikke, efter han har været under overvågning i hjemmet i 60 dage. Ulemperne var ikke større, end det lykkedes at holde dommen hemmelig for to af deres børn. Som fodlænkeafsoner må man ikke gå længere end ud på altanen eller terrassen ellers går alarmen. (Modelfoto) Vi kan ikke undvære dig herhjemme. Du må søge om en fodlænke. Rikke havde hørt om afsoning i hjemmet, så da Thomas blev idømt 60 dage for vold, anså hun den elektroniske fodlænke som den bedste løsning for familien med fem sammenbragte børn. Thomas foretrak også selv at afsone i parrets fireværelseslejlighed i Kolding, så han kunne være tæt på børnene. Økonomien spiller selvfølgelig også en rolle, så det betød meget, at jeg kunne passe mit arbejde imens, siger den 35-årige lagerarbejder, der kun havde haft jobbet i halvanden måned, da han fik lænken om anklen. Thomas arbejder om aftenen og måtte kun være hjemmefra mellem klokken og Derudover havde han udgang fire gange to timer om ugen. Det gav luft til, at han kunne hjælpe Rikke med at handle. Med fem børn skal der slæbes en del tunge indkøbsposer, men hvis vi pludselig manglede rugbrød, kunne jeg ikke sende ham ned efter det. Vi kunne heller ikke tage i svømmehallen med børnene. Vi ville knap være nået derned, før vi skulle op igen. Men Thomas havde altså kun fodlænke på i to måneder, og vi har et langt liv foran os, siger hun. Familielivet har fungeret Parret har hver anden weekend for sig selv og tager ofte i biografen eller går ud at spise. Det satte fodlænken en stopper for. I stedet gik de på café, når Thomas havde udgang. Også selv om tiden var knap. Thomas er et meget præcist menneske. Det lærte jeg hurtigt, da vi begyndte at se hinanden, så han har ikke haft problemer med at overholde tidsfristerne fra Kriminalforsorgen. Rikke er uddannet skrædder, men er sygemeldt på grund af et piskesmæld. Selv om dommen tvang parret til at være sammen en stor del af dagen, rev de ikke hovederne af hinanden, som de siger. Vi har kunnet opretholde familielivet, og jeg har haft min mand at putte mig ind til om aftenen. Men jeg kunne mærke, at Thomas nogle gange følte sig fanget. Han kan godt lide at køre ud til sin far og reparere biler, så det var træls for ham, at han ikke lige kunne smutte en tur, siger Rikke. I begyndelsen var det ikke så slemt, understreger Thomas. Men da foråret viste sig fra sin bedste side i de sidste tre uger af afsoningen, begyndte han nedtællingen. Vi havde lige købt en kolonihave, og da vejret blev godt, ville vi gerne i gang derude. Men jeg måtte kun komme ud på vores altan. Teenagedatteren ved ingenting Parret var enige om, at ikke alle fem børn skulle høre om fodlænken. Med Thomas søn på fem år gav det sig selv, og Rikkes 13-årige datter er i den grad teenager, som vil bestemme alt selv. Hun synes, vi er pinlige, og vi har en del konflikter med hende. Derfor sagde vi, at Thomas var med i et eksperiment på sit arbejde, som betød, at han skulle testes for alkohol herhjemme. Og alarmen var en telefon, så de kunne få fat på ham. Men der har ikke været så meget snak om det. Dagene er bare gået, og jeg har ikke følt, vi har skullet lyve hele tiden, fortæller Rikke. 8 Bladet Kriminalforsorgen September 2009

9 Tekst Henrik Stanek Foto Ricky Molloy Det er en straf at afsone med fodlænke, men straffen går ikke ud over familiens økonomi, har et ungt par fra Kolding erfaret. (Modelfoto) Hun har været alene med sine to børn i syv år, og især datteren har skullet vænne sig til Thomas. Derfor ville det have været svært at forklare hende, at hun skulle acceptere sin mors kæreste, men ikke hans voldshandling. Hvis hun havde vidst, jeg havde lænke på, ville hun uden tvivl have brugt det imod mig hver eneste dag, konstaterer Thomas, der gemte lænken under strømpen. De tre drenge på 10, 11 og 12 år fik til gengæld at vide, hvorfor Thomas ikke kunne tage med til sport eller gå med ud at lappe cykel. Til at begynde med spurgte de en del til, hvad Thomas havde gjort, men det ebbede hurtigt ud. Vi sagde, han havde gjort noget meget dumt, og at han havde fået stuearrest. Han havde begået en fejl, men han er ikke en ballademager, så han skulle ikke i fængsel, fortæller Rikke. Thomas overholdt sin dom til punkt og prikke. Thomas og Rikke foretrækker at være anonyme. Redaktionen kender deres rigtige navne. Billederne er modelfotos. Bladet Kriminalforsorgen September

10 Familien & Kriminalforsorgen Emma Gad holder et stykke ad vejen Opskriften på den gode udgang må man nødvendigvis selv udvikle hen ad vejen, mener fængselsfunktionærerne Anne-Linda Hansen og Elsebeth Kristensen. Men uden en fond af tillid og almindelig høflighed, et godt stænk empati og en sjat af årvågenhed over for det, der kan gå galt, går det ikke. Kort om udgang Formålet med udgang er, at det skal styrke de indsattes muligheder for at opretholde forbindelsen til pårørende og venner og til samfundet uden for fængslet. Om udgangen er ledsaget eller uledsaget, beror på sikkerhedsmæssige overvejelser. I særlige tilfælde følges en indsat af mere end én ansat under udgangen. En forudsætning for at få tilladelse til udgang er altid, at der ikke skønnes at være risiko for, at den indsatte misbruger udgangen. Hvis en indsat er dømt for farlig kriminalitet, skal politiet høres, inden der kan gives tilladelse til udgang. Politiet skal også høres, hvis den indsatte tidligere har begået kriminalitet under udgang, undvigelser eller ret hurtigt efter sidste løsladelse. Hvis en indsat misbruger udgangen, kan vedkommende frakendes retten til udgang og desuden idømmes disciplinærstraf eller overføres til lukket fængsel. I 2008 blev der givet ledsagede udgange til besøg hos familie. De indsatte overtrådte vilkårene i 0,8 % af disse, f.eks. ved at komme for sent tilbage til fængslet eller at undvige fra ledsageren. For at få weekend-udgang skal indsatte i de lukkede fængsler have afsonet mindst en fjerdedel af straffen. Er straffen på fem år eller mere, kan man dog tidligst få udgang, når en tredjedel af straffen er udstået. I de åbne fængsler får de indsatte efter et vist tidsrum som hovedregel udgang hver tredje weekend. 10 Bladet Kriminalforsorgen September 2009

11 Tekst Karen Brygmann Illustration Kresten Ivar Forsinkelse er en alvorlig streg i regningen, når tiden er kostbar. Og det er den uvægerligt, når man er på den månedlige, ledsagede udgang til familiebesøg. Hvert minut tæller næsten hørligt frem mod kl. 21, hvor porten igen smækker bag én, og der er uendelig længe til de næste timer i frihed. Men den indsatte fra Statsfængslet i Vridsløselille lægger bånd på sin rastløshed over, at toget lader vente længe på sig på Albertslund Station. Imens driller han og fængselsfunktionær Anne-Linda Hansen hinanden med, at det trods risikoen for, at hun igen overså en tæt parkering og kom til at lave en bule, måske havde været klogere at tage bilen. Og hun får spurgt til, hvordan det er gået med salg af en lejlighed, ferieplaner og andet, hun ved, har været under opsejling i den familie, de snart er hjemme hos sammen for 16. gang. Anne-Linda Hansen og hendes kollega Elsebeth Kristensen har tilsammen gået op mod 300 ledsagede udgange. Især når de på den måde har fulgt enkelte indsatte tæt over længere tid, har udgangene været et kærkomment krydderi i jobbet som fængselsfunktionær inden for murene. Jeg er på en gang gæst og prøver på samme tid især under de første besøg at invitere familien ind til mig. Af gode grunde kan både børn og ægtefælle særligt i begyndelsen se mig som en magtperson, og alle kan være lidt usikre, men det går som regel hurtigt over, fortæller Elsebeth Kristensen, som trives bedst i situationer, hvor forældrene som det naturligste lader hende overtage at give babyen mad, hvis telefonen ringer midt i måltidet. God kemi er afgørende Begge træder gerne i de høje hæle, når en indsat skal til familiefest. Nogle gange kan de være sig selv, andre gange accepterer de en dækhistorie, hvis den nærmeste familie ikke har fortalt alle gæsterne, at adressen midlertidigt er et fængsel. Det kan være lidt besværligt, fordi man så må opfinde nogle historier, men er det vigtigt for den indsatte, spiller jeg gerne en gammel kollega eller moderens kusine for en dag, smiler Anne-Linda Hansen. God kemi og gensidig tillid mellem dem og den indsatte er kodeord for en ledsaget udgang, slår de fast. Og begge siger nej til indsatte, når de på forhånd enten lugter flugtrisiko eller ikke kender vedkommende nok til at nære tilstrækkelig tillid. Alligevel kan de adskillige historier om akut krisestyring. En gang imellem er der en, som flipper ud, selv om man har kridtet banen tydeligt op for, hvad der er i orden. Han er på kant med alt og alle, fra vi træder ind ad døren, og pludselig står han bag en dør og drikker snaps af en flaske, han har fundet i skabet. Så træder Plan B i kraft, derfra handler det bare om at få ham ind i bilen og med hjem, fortæller Anne-Linda Hansen, som normalt klarer den slags situationer med sin erfaring og sit gode snakketøj. Efter sådan en episode er antennerne altid ekstra ude på de efterfølgende udgange, men heldigvis hører brud på reglerne til sjældenhederne, og de allerfleste udgange forløber hyggeligt. Rolle som sandhedsvidne Ofte oplever de to kvinder, at både den indsatte og familien har brug for dem som sandhedsvidne på, at den indsatte ikke stikker vigtige ting under stolen. Tit oplever familien sig svigtet og føler måske i en lang periode ikke tillid overhovedet til den indsatte. Måske tvivler ægtefællen eller forældrene på, at de får ordentlig besked om, hvordan den indsatte egentlig har det, og hvad han oplever i fængslet, ligesom børnene kan være usikre på, om deres far eller mor nogensinde kommer hjem igen. Så kan vi f.eks. bekræfte, at den indsatte trives nogenlunde godt. På samme måde stoler børnene mere på det, når vi siger, at de helt sikkert snart igen får besøg af deres far, end når han selv skal overbevise dem om, at han kommer igen, forklarer Elsebeth Kristensen. Jeg føler mig meget privilegeret over, at jeg har fået en fantastisk indsigt i andre landes kulturer og traditioner efter masser af besøg i familier med udenlandsk baggrund. Anne-Linda Hansen På stationen i Albertslund står parret fra Statsfængslet i Vridsløselille og falder i et med den utålmodige, voksende folkemængde, der stadig venter på toget. Han i hvid skjorte og nydeligt gråmeleret jakkesæt, hun i en glad, rød sommerkjole. Vejret må gerne holde, så de kan komme i gården og lege med børnene, er de enige om. Nu kommer toget endelig. Bladet Kriminalforsorgen September

12 Familien & Kriminalforsorgen Da Kevens far efter længere tid i varetægt endelig fik sin dom, tog Majken Kevens mor en beslutning, der siden har været guld værd for Kevin og hans to mindre brødre. Hun valgte at fortælle omgivelserne, hvad der var sket med Kevens far. Jeg skrev til forældrene til Kevens klassekammerater, at jeg og Keven næste dag ville fortælle, at hans far nu skulle sidde mange år i fængsel, og at Kevin havde brug for at kunne snakke om det. I klassen var det ham selv, der sagde det. Ingen af os synes det var sjovt, men han var ret modig, synes jeg, fortæller Majken. Alle børn ved, hvad det vil sige at savne én, de holder af. Og det var også savnet og ikke det tabubelagte omkring fængsel og kriminalitet, Kevens klassekammerater reagerede på. Jeg blev faktisk helt glad for de andres reaktioner. En fortalte om, at han savnede sin mormor, der var død. En anden, at hun savnede sin kat, der også var død. Men de stillede en masse spørgsmål om fængsler og hvordan der ser ud og den slags, fortæller Keven. Den svære sandhed Omkring danske børn har enten en mor eller far, der afsoner en dom i et fængsel. For mange er det et tabu, noget de helst ikke vil have, andre ved. Keven på 12 år valgte allerede i 1. klasse at fortælle skolekammeraterne, at hans var kommet i fængsel i lang tid. Det har han ikke fortrudt. Besøg betyder meget Keven, hans to mindre søskende og Kevins mor besøger deres far hver 14. dag i et af landets lukkede fængsler eller de gør hvad de kan, for at det skal lykkes. Majken og Kevens far er ikke kærester længere, men hun synes, det er meget vigtigt, at han er så meget en del af drengenes hverdag som muligt, og at han også er med til at tage beslutninger om drengenes liv. Selv om halvanden time ikke er lang tid, så betyder det rigtig meget for Keven, at han kan fortælle sin far om småt og stort i sin hverdag. Der går nogle år, før vi ser vores far herude, men det betyder rigtig meget for mig, at jeg har kontakt til ham. Jeg bliver også rigtigt glad, når han engang imellem ringer. Det værste er, hvis jeg ikke er hjemme, når han gør det, men så ved jeg, at vi snart skal besøge ham, siger Keven. Ondt i maven Selv om besøget er vigtigt for både drengene og deres far, er det ikke altid lige rart at være besøgende i et fængsel. Besøgsfaciliteterne er nogle steder ikke særligt børnevenlige, og ofte mangler betjentene forståelse for, at det er børn, der kommer på besøg. Kevens far har under hele forløbet været indsat i flere af Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse, og der er stor forskel på, hvor godt børn bliver modtaget, mener Majken. Nogle steder er det meget samlebåndsagtigt, når betjentene skal tage sig af besøget. Rigtig mange er søde og tager godt imod os, men når drengene og jeg møder en betjent, der ikke forstår, hvor svært det kan være for børn, bliver jeg rigtigt ked af det. Alene det at se sine børn blive kropsvisiteret kan godt give en helt ondt i maven. Det kan være meget ydmygende, for selv om far sidder i fængsel, kan han godt være drengenes helt, lige som alle fædre er for drenge, siger Majken. Ikke meget støtte Da faren i sin tid blev fængslet, tog Majken kontakt til pårørendeforeningen Savn, der hjælper familier til indsatte. Lige siden har hun været aktiv i foreningen og er på den måde med til at hjælpe andre med sine erfaringer. Familie og pårørende til folk, der er i fængsel, er blevet lidt glemt. Der er ikke meget støtte at hente, og næsten ingen ting fra det offentlige. Det kan være meget frustrerende at skulle forholde sig til den realitet, at en far eller mor, eller mand eller kone er i fængsel i kortere eller længere tid. Det bør man gøre noget ved, mener Majken. Det er jo ikke hele familien, der skal straffes, tilføjer hun. Du kan læse mere om Savn på 12 Bladet Kriminalforsorgen September 2009

13 Tekst Lars Erik Siegumfeldt Foto Christoffer Regild Majken synes, at det var modigt af Keven at stille sig op foran klassekammeraterne og fortælle, at hans far skulle mange år i fængsel. Bladet Kriminalforsorgen September

14 Familien & Kriminalforsorgen Tekst Hannah Hagerup og Via Christensen Børn på besøg Det er ikke altid nemt, når der kommer børn på besøg i fængslet. Socialfaglig konsulent Hannah Hagerup fra direktoratets straffuldbyrdelseskontor giver her 10 gode råd til, hvordan du kan komme børnene i møde på besøgsgangen. 10 gode råd om besøg Tal åbent og venligt med børnene, og forklar dem, hvordan besøget skal foregå. Sæt skilte op i børnehøjde, der fortæller om visitationsproceduren. Foretag visitationen så varsomt som muligt. Tag jer god tid, når børnene skal sige farvel til deres far, og hjælp dem med en venlig bemærkning. Lav information og fotomateriale til børnene om, hvordan deres far eller mor bor i fængslet, hvis de ikke kan besøge ham eller hende på cellen. Gør besøgsrummene hyggelige og indbydende med rar belysning og gerne lidt stueagtigt præg med mulighed for at sidde sammen og spise, spille spil mv. Undgå sofa med plastikbetræk. Lad ikke kondomer og lagner ligge synligt og tilgængeligt for børn. Hæng børne- og ungdomsvenlige billeder og plakater op på væggene. Sørg for, at der er legetøj og beskæftigelse i besøgslokalet, der passer til børn i forskellige aldre. Til de lidt større børn kan spillekonsoller, ungdomsmagasiner, quiz-bøger, brætspil mv. være en god idé. Byd børnene et bolsje eller en lille æske rosiner, og hæng de tegninger, de laver, op på en opslagstavle. Det kan være en meget anspændt situation, når pårørende til indsatte skal på besøg i et fængsel eller arresthus. Især kan det være svært for børn, der skal på besøg hos deres far eller mor. I 2008 holdt Kriminalforsorgen tre temadage for personale, der har med besøg at gøre i fængsler og arresthuse, og for socialrådgivere og kontaktpersoner fra fængslerne. På temadagene talte man om de problemstillinger og svære situationer, der kan opstå i forbindelse med besøg, og udvekslede viden, gode råd mv. Arbejdet med besøg i fængsler og arresthuse er et godt eksempel på balancen mellem det hårde og det bløde. På den ene side skal personalet tage pænt imod de besøgende ikke mindst børnene og på den anden side skal de visitere og håndtere de konflikter, der kan opstå med den indsatte og de besøgende. Der kan nemt opstå situationer, hvor personalet er i tvivl om, hvordan de skal reagere. Skal man f.eks. gribe ind, hvis man har en fornemmelse af, at der foregår ting i besøgsrummet, som ikke er gode for barnet? Hvor går grænsen? Og hvordan skal man reagere? Hvis du oplever svære situationer i forbindelse med besøg, er det vigtigt, at du drøfter dem med dine kolleger, ledelsen og kolleger i andre fængsler og arresthuse. Direktoratet kan også inddrages. Hørt på besøgsgangen Kennie: Jeg husker specielt en af dem (fængselsbetjentene) han var næsten lige så sød som morfar, bare med mere hår. Amalie: En af dem talte med mig, så jeg bedre kunne samle mod til at tale med min far. Jeg var jo lidt bange for, hvordan det skulle gå. Dannie: Jeg ved da godt, at der, hvor jeg sad med min slikpose, der var der nogen, der lige havde bollet. Shilas: Hvis jeg var statsminister, ville jeg bestemme, at vi skulle spise sammen i fængslet og lade som om, vi var en almindelig familie i et par timer. Dennis: Hvad skal vi dog lave her, tænkte jeg. Man har jo hurtigt spurgt, hvordan det går, og så sidder man der og kigger på sine sko og håber, at tiden vil gå hurtigt, selv om man har glædet sig hele ugen. Kilde: Rikke Betak interviews med indsattes børn. 14 Bladet Kriminalforsorgen September 2009

15 Særligt for indsatte med børn Kriminalforsorgens særlige tilbud Her er nogle eksempler på særlige muligheder for indsatte med børn. Statsfængslerne i Ringe og Møgelkær: Mulighed for at afsone sammen med børn på op til tre år. Statsfængslet Østjylland: To besøgslejligheder. Statsfængslet i Horserød: Familieafdeling (læs mere på side 16-17). Pensionen Engelsborg: Familiehus, hvor indsatte kan bo sammen med deres familier i den sidste del af afsoningen. Dvd om at have en far i fængsel Fangekoret ved Statsfængslet i Vridsløselille har udgivet en dvd Far i fængsel med information om de forskellige hjælpeorganisationer, der har tilbud til indsattes børn. Desuden er der musikvideoer med Fangekorets numre, som alle har tekster, der er relevante for de indsattes børn. Sangene og informationen på dvd en introduceres og bindes sammen af skuespiller Peter Mygind. Dvd en er finansieret af forskellige fonde og ligger i fængslernes besøgsafdelinger. Organisationer for pårørende og børn af indsatte Foreningen Savn, Balance i frihed, Dansk Røde Kors samtalegrupper for børn af indsatte, Børneforum Kriminalforsorgen har taget initiativ til et forum, der skal arbejde med de problemer, der kan ramme børn, hvis far eller mor sidder i fængsel. Formålet er at dele ny viden, drøfte idéer og løsningsmuligheder og give tilbagemeldinger på konkrete initiativer, som Kriminalforsorgen overvejer at sætte i gang. Bl.a. Børnerådet, Børns Vilkår og Foreningen Savn er inviteret til at være med i børneforummet, der træder sammen første gang i efteråret Bøger om forældre i fængsel Her er et par eksempler på bøger om det at have sin far eller mor siddende i fængsel. Lone Bjerg: Da min far kom i fængsel, Galkær Forlaget Marlene Grøftehauge: Fangebørn, CDR-Forlag 2004 Christine Tscherning: Når porten smækker i, Forlaget Crealife Bladet Kriminalforsorgen September

16 Familien & Kriminalforsorgen Forsøger at bevare familien hel Muligheden for at se sin far døgnet rundt hver eneste weekend har fået hans datter på højkant igen, selv om han stadig sidder inde, mener Niklas, som afsoner sin dom på en særlig familieafdeling i Statsfængslet ved Horserød. Familieafdelingen gør det muligt for Niklas at tilbringe hver eneste weekend sammen med sin treårige datter. Nogle kalder det Feriekolonien, og ved første øjekast kan Familieafdelingen i Statsfængslet ved Horserød godt tage sig sådan ud denne solskinssøndag: To mænd fylder den grønne gummibåd med veltempereret vand, så deres døtre under hvin og latter kan svale behageligt af. I den lille have er også et legehus og et gyngestativ plantet i en stor sandkasse. Og på havebordet på terrassen vidner kaffekopper om afslappende stunder i solen. Inden den første måned af hans afsoning var gået, søgte Niklas om at blive flyttet til Familieafdelingen. For det gik hurtigt op for ham, hvor meget hans treårige datter Melanie led under, at han pludselig var i fængsel. Hun trivedes slet ikke ved, at jeg var væk, og begyndte blandt andet at lave i bukserne og at slå andre børn i børnehaven. Nu er hun heldigvis blevet rigtig glad igen, fortæller han. Det tilskriver han alene, at de nu kan tilbringe hver eneste weekend sammen, enten hjemme når han har udgang, eller på Familieafdelingen. Ofte vælger han at blive på afdelingen i de weekender, hvor moderen arbejder. Her er Melanie og jeg mere intenst sammen. Telefonen ringer ikke hele tiden, og der er ikke andre til at forstyrre, fordi de lige ville kigge forbi. Niklas viser rundt og åbner døren til pinden, som er lidt større end de almindelige værelser i Horserød. Der er plads til en drømmeseng ved siden af hans egen briks. På hylden står børnebøger, og den film, Melanie lå i sengen og så, inden hun kom i tanke om, at hun måtte ud at klatre på sin far, kører stadig på tv-skærmen. Visiterer kritisk Personale ser man sjældent på afdelingen en dag som denne, hvor mange af de indsatte er hjemme på udgang. Det samme gælder i øvrigt til hverdag, hvor de fleste også er uden for fængslet for at passe deres job eller uddanne sig, fortæller fængselsfunktionær Frank Lindgaard Nielsen. Man tager gerne vagten på Familieafdelingen, fordi det er en meget velfungerende afdeling. Der er 16 Bladet Kriminalforsorgen September 2009

17 Tekst Karen Brygmann Foto Christoffer Regild Familieafdelingen i Horserød Familieafdelingen i Statsfængslet ved Horserød har 16 pladser. Indsatte, der har børn, som ikke vil være fyldt tre år ved løsladelsen, kan have børnene hos sig hele døgnet. En indsat kan også have sit barn på op til tre år i aflastning i f.eks. 14 dage, hvis den anden forælder har behov for det. Børn, der bor på afdelingen, kommer dagligt i vuggestue eller børnehave uden for fængslet. Fængslet visiterer aldrig direkte til afdelingen, man vil først have mulighed for at se den indsatte an en periode. Direktoratet visiterer fra andre fængsler til Familieafdelingen. Det er en såkaldt kontraktafdeling, hvor indsatte, der mistænkes for at have drukket eller indtaget stoffer, straks flyttes til en anden afdeling, indtil mistanken evt. er modbevist. Der er ikke tilknyttet særligt personale som f.eks. en socialpædagog. Flertallet af de indsatte får weekend-besøg af deres børn. Når børnene er under syv år, kan de overnatte og er ofte på besøg fra fredag eftermiddag til søndag eftermiddag. Børn over syv kan komme på fem timers besøg, ligesom den indsatte har ret til fem timers besøg om ugen af sin partner. Det svarer til besøgsvilkårene for andre indsatte i Horserød, og på dette område har man ønsket at ligestille Familieafdelingen med forholdene for indsatte i det øvrige fængsel. De indsatte bliver ikke låst inde kl , såfremt de har børn på afdelingen. I weekenden har de indsatte mulighed for at gå i skoven med børnene i alt tre timer om dagen, ligesom der lejlighedsvis sker både planlagte og spontane udflugter, hvor fængselspersonale følger med. Det vigtigste er, at der bliver gjort en stor indsats for, at børn undgælder mindst muligt for deres forældres dumheder. Niklas, indsat på Familieafdelingen Frank Lindgaard Nielsen kan godt lide vagterne på Familieafdelingen i Horserød, fordi afdelingen er velfungerende og tonen god. Ingen af fængslets øvrige indsatte har adgang til afdelingen. en god tone og en indbyrdes justits om, at tingene skal foregå på børnenes præmisser. Ingen skruer voldsomt op for musikanlægget eksempelvis, og der er meget sjældent konflikter mellem de indsatte, sådan som der kan være på andre afdelinger. Det skyldes blandt andet, at Horserød visiterer hårdt blandt ansøgerne og straks griber ind, hvis kontrakten for vilkårene på den særlige afdeling ikke overholdes. Forældrene skal selv have 100 procent opsyn med deres børn på arealet, for der kan sidde pædofilidømte på andre afdelinger. Er der mistanke om alkohol eller andet i blodet, bliver den indsatte flyttet med det samme. Hvis undersøgelsen viser, at vi gjorde uret, kommer han selvfølgelig tilbage, men vi retter med det samme blikket mod barnets tarv. Og bryder man reglerne, er der ikke en chance til, siger Frank Lindgaard Nielsen og uddyber: Det er de mest velfungerende indsatte, der typisk skal afsone mellem 6-12 måneder, der kommer her. De er generelt også lidt ældre og mere modne end gennemsnittet af indsatte. Meningen er, at afdelingen skal være selvkørende, og vi blander os kun, hvis det for eksempel undtagelsesvis viser sig, at en forælder sover dagen væk, mens barnet løber alene op og ned ad gangen. Ingen koloni Begge mener, at det lykkes at skabe overraskende gode rammer for et næsten normalt familieliv i den røde barak, der bevidst er placeret lidt afsides i Horserød. Jeg kunne da ønske mig, at min kæreste kunne være længere tid på afdelingen, så Melanie oplevede os som en hel familie både her og derhjemme. Og selvfølgelig registrerer hun nogle ting, som hun ikke formulerer nu, men som vi sikkert kommer til at snakke med hende om, når hun bliver lidt ældre. Det vigtigste er imidlertid, at der bliver gjort en stor indsats for, at børn undgælder mindst muligt for deres forældres dumheder. Og det gør man med Familieafdelingen,, siger Niklas og tilføjer: Det her er ikke en feriekoloni. Savnet, der nager én hele ugen, er en seriøs straf. Den indsattes fulde navn er redaktionen bekendt. Bladet Kriminalforsorgen September

18 Familien & Kriminalforsorgen Nogle tier, andre taler Børnene skal under ingen omstændigheder høre om det, men måske skal min kæreste? Sådanne afvejninger kender mange kolleger, der på en ellers fredelig vagt pludselig er blevet involveret i en voldsom magtanvendelse eller har bistået med førstehjælp, da et selvmordsforsøg blev opdaget. 18 Bladet Kriminalforsorgen September 2009

19 Tekst Karen Brygmann Foto Christoffer Regild Anne Lunøe fra Politigårdens Fængsel kan godt finde på at vende voldsomme begivenheder på jobbet med kæresten derhjemme. Der var tale om en fange med psykiske problemer, der egentlig burde sidde i Anstalten ved Herstedvester, men det sker, at indsatte som han havner hos os, konstaterer den 43-årige fængselsfunktionær om oplevelsen, som heldigvis langtfra er hverdag. Kort tid efter var sikkerhedschefen for Københavns Fængsler i telefonen for at sikre sig, at alle kollegerne mødte til en fælles debriefing, inden de gik hjem. Kollegerne er utroligt vigtige for én i sådanne situationer. Man har brug for at høre, hvordan de oplevede episoden måske har de set noget andet end jeg selv, så nye brikker falder på plads. Under alle omstændigheder er det vigtigt at få talt om det, der skete, ligesom det kan være vigtigt at vide, om alle har nogen at tale med derhjemme, hvis de skulle få brug for det. Som oftest vil hun efter en særlig begivenhed på jobbet lade et par ord falde til kæresten, der selv er brandmand og nu og da allerede fra sin egen vagt har fået nys om, at det har været en ekstraordinær dag på Politigården. Der er altid fire mandlige og kun én kvindelig kollega på vagt på den særlige afdeling af Københavns Fængsler på Politigården. Her åbner man aldrig døren til en celle alene. Det var på denne særafdeling for såkaldt stærkt negativt styrende fanger, Anne Lunøe for snart et år siden var involveret i en voldsom magtanvendelse. Alle vi fem, der var på vagt, sloges i ca. ti minutter med en indsat. Det var selvsagt meget voldsomt. Vil ikke bekymre familien I fængsler og arresthuse landet over kender medarbejdere til lejlighedsvise svære episoder som vold, trusler, magtanvendelse eller selvmordsforsøg blandt indsatte. Men det er ikke alle, der deler det med familien. Der er ikke noget ved at lufte ting for dem derhjemme, som de alligevel intet kan gøre ved. Det vil kun gøre dem bekymrede, siger Tage Ørsnes Christensen, Hobro Arrest, der har 30 år bag sig som fængselsfunktionær og helst tier over for såvel sin kone som sine voksne børn, når han f.eks. oplever trusler fra en indsat. Den slags kan komme lidt i byger, eller der kan gå år imellem, oplever både han og kollegaen Hans Jensen, der også arbejder i Hobro Arrest. Jeg føler, at jeg går ind i en helt anden verden, når jeg begynder min vagt. Folk udenfor selv mine nære venner kan have svært ved at sætte sig ind i, hvad det egentlig er, jeg laver, eller de kan have fordomme over for alle indsatte over én kam. Lader man et par ord falde, reagerer mange hurtigt med bemærkninger som: De fortjener da ikke bedre end vand og brød! Så kommer man ikke rigtig videre, mener Hans Jensen, der ligeledes for længst har valgt, at familien skal beskyttes mod bekymring. Begge har dog ligesom Anne Lunøe for år tilbage taget imod arbejdspladsens tilbud om, at børn, ægtefæller eller andre nært beslægtede kan komme med på job til en særlig familiedag og få et lille indblik i den ellers lukkede verden. Især børn gør sig mange forestillinger om, hvad der kan ske i et fængsel, og bliver urolige for én. Senest har jeg haft mit pap-barnebarn med, så han kun- Bladet Kriminalforsorgen September

20 Familien & Kriminalforsorgen Foto Lars Hom Hans Jensen og Tage Ørsnes Christensen fra Hobro Arrest er glade for, at Kriminalforsorgen i dag har en kultur, hvor man kan tale åbent med hinanden om vanskelige episoder på jobbet....nogle tier, andre taler ne se med egne øjne, at tingene ikke foregår som i de film, han ser i fjernsynet. Har han først set en indsat i færd med at vaske op og tale stille og roligt, bliver billederne nogle andre og ikke så farlige, glæder Tage Ørsnes Christensen sig. Mere omtanke, mindre John Wayne Også i Hobro fremhæves den kollegiale støtte som løsningen, når tingene brænder på. Både Tage Ørsnes og Hans Jensen stiller sig til rådighed som netværkspersoner (se boks), og de mener, at der i dag er en større bevidsthed om, at det er rigtigt at tale åbent om oplevelser på jobbet, som man tidligere skøjtede hurtigt hen over eller gerne tav om. John Wayne-kulturen er på vej ud, om end kolleger stadig kan brænde ud eller udvikle et misbrug, som ofte i nogen grad kan skyldes belastninger ved jobbet. Alt i alt er det lettere at anerkende, at man har brækket benet eksempelvis, end at man er udsat for psykiske belastninger. Og det kan af og til være svært at overbevise en kollega om, at han nok ville have godt af et par dage hjemme, lyder erfaringen fra Hobro. Der er bestemt sket en professionalisering af, hvordan belastende episoder bliver grebet an, nikker Anne Lunøe i København. Kort tid efter de voldsomme begivenheder på Politigården tog hun imod et tilbud om en opfølgende samtale hos en psykolog på Rigshospitalet, som skulle sikre, at hun og kollegerne ikke følte Kolleger vejleder om hjælp I bl.a. fængsler og arresthuse har der i en årrække eksisteret kolleganetværk. De består af en række frivillige netværkspersoner, som du kan komme til, hvis du oplever vanskeligheder på arbejdet eller privat, som du gerne vil tale fortroligt med nogen om. Netværkspersonerne kender de ressourcer, Kriminalforsorgen stiller til rådighed for sine medarbejdere, f.eks. tilbud om psykologhjælp, fysioterapi og andet. Kolleganetværkene er gradvist blevet udvidet og omfatter i dag hele Kriminalforsorgen. Især børn gør sig mange forestillinger om, hvad der kan ske i et fængsel, og bliver urolige for én. Tage Ørsnes Christensen sig mere belastede, end man rimeligvis kan forvente af episoden. Der hersker helt sikkert en anden ånd om disse ting, end da jeg startede i Vestre Fængsel for mere end 20 år siden. Da samledes vi ofte i kantinen til et pusterum og en indbyrdes snak over en øl. En hel del blev klaret ved at lytte til hinanden og med forløsende, sort humor. Det duer stadig, men professionalismen i systemet er bestemt også vigtig, mener Anne Lunøe. 20 Bladet Kriminalforsorgen September 2009

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Den fængselsindsattes identitet vil blive holdt anonym, derfor vil der i transskriberingen blive henvist til informanten med bogstavet F og intervieweren

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

MURENE. Uden for. - Disse PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER

MURENE. Uden for. - Disse PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER Uden for MURENE At være pårørende til en indsat er problematisk man er splittet mellem savn og kærlighed på den ene side og sorg, skam og vrede på den anden. Alligevel

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Professionel vovsemor

Professionel vovsemor Professionel vovsemor Det gør ondt i mit bankende hundehjerte, at så mange hunde keder sig hjemme, siger Nini Karpatoff I flok. Jeg er hundenes vovsemor og deres flokfører, siger Nini Karpatoff, der lufter

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv.

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. 1 Du har modtaget en underretning vedr. Frederikke på 7 år. I den forbindelse

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Fra delebørn til hele børn

Fra delebørn til hele børn Fra delebørn til hele børn Når far og mor bliver skilt kan verden gå i stå. Et væld af nye følelser og tanker overtager barnets verden, og somme tider er de r ikke plads til så meget andet. Projektet Delebørn

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Daginstitution. Seksuelle overgreb

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Daginstitution. Seksuelle overgreb DIALOGKORT Daginstitution Seksuelle overgreb SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Daginstitution-Sex.indd 1 15/01/13 11.15 Du har en samtale

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24 Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT OKTOBER 2012 ER: Der er fortsat overbelæg i Kriminalforsorgen. Belægget ligger

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

at barnet forstår at: - man selv lærer mest, når man har det godt med andre - man selv kan gøre noget for at være en ven og for at få venner

at barnet forstår at: - man selv lærer mest, når man har det godt med andre - man selv kan gøre noget for at være en ven og for at få venner 30 Tema Rut råber og raser og kaster med sand Hun sprutter og taler så grimt som man kan Alle de griner og råber at Rut Er skolens trold og den sureste prut Når alle de leger, går Rut for sig selv For

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Artikel fra Muskelkraft nr. 3, 2004 Sproget er en hæmsko Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Af

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Vi er midt i en valgkamp. Og for mig betyder det hektisk aktivitet. Masser af møder, medrivende debatter, interviews og begivenhedsrige besøg i hele landet. Men selvom dagene

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Kriminalforsorgen Kort og godt

Kriminalforsorgen Kort og godt Kriminalforsorgen Kort og godt 1 Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie

Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Numselege - hvor går grænsen? Det er helt normalt, at børn mellem to og fem år undersøger hinandens kroppe og leger numselege. Men hvor går grænsen

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT JUNI 2013 ER: Belægget er fortsat højt i Kriminalforsorgen. Det ligger på 96,1

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 41 2013. Efterårsferie!

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 41 2013. Efterårsferie! Fælles info Efterårsferie! Vi har åbent i efterårsferien fra kl. 06.30 til 16.00. Bemærk venligst at vi lukker 1 time tidligere end til daglig! Tilmelding ikke nødvendig (se forklaring om dette i de sidste

Læs mere

Et rigtigt familieliv

Et rigtigt familieliv For et år siden fik jeg en mail fra en gammel kæreste, hvor der stod, at jeg var far til en pige på ti. Nå ja, Nando, men du er jo også latino, siger jeg drillende. Ja, lidt cucaracha kakerlak er jeg.

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast 1 Bilag 1.1 Vignet 1. udkast Case Fase 1: Forventninger Yousef er 17 år gammel og er uledsaget mindreårig flygtning fra Irak. Yousef har netop fået asyl i Danmark og kommunen skal nu finde et sted, hvor

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by.

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. "Du kan ikke forhindre sorgens fugl i, at flyve over dit hoved - du kan forhindre den i at bygge rede i dit hår." - Kinesisk ordsprog Omsorg og omsorgshandleplan

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev

Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev Generelle informationer om praktikstedet kan findes i mit 1. rejsebrev. Den pædagogiske opgave Min opgave i praktikken består som regel af at lave aktiviteter

Læs mere

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013.

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Jørgen og Fie - et makkerpar 17. august 2013 Jørgen Madsen elsker hunde og kan slet ikke få nok. Halvdelen af hans liv har han arbejdet med hunde, og hans passion for at træne

Læs mere

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno?

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno? Mariam på 14 år er anbragt uden for hjemmet. En dag fortæller hun dig, at Sara, som er en 13-årig pige, der også er anbragt på stedet, har fortalt hende, at hendes stedfar piller ved hende, når hun er

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere