Bladet Kriminalforsorgen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bladet Kriminalforsorgen"

Transkript

1 NR 1 September 2009 Bladet Kriminalforsorgen Temaet Familien & Kriminalforsorgen Med Emma Gad på udgang Takt og tone er vigtige ingredienser på en ledsaget udgang. 10 Den svære sandhed Mød 13-årige Keven, hvis far sidder i fængsel. 12 Børn på besøg Gode råd til når børn kommer på besøg i fængslet. 14 At bevare familien hel I Horserød kan Melanie bo hos sin far hver eneste weekend. Nogle tier, andre taler Skal familien høre om voldsomme situationer på jobbet? Far har stuearrest Familie på syv kan blive sammen trods fængselsdom 8

2 Leder Udgives af Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade København K Telefon Telefax Ansvarshavende redaktør: Vicedirektør Annette Esdorf Redaktør: Kommunikationskonsulent Via Christensen Redaktion: Ole Hansen, Hannah Hagerup, Lars Erik Siegumfeldt, Karen Brygmann, Michael Koefoed Grafisk tilrettelæggelse: Ægir/Koefoed Tryk: Statsfængslet i Nyborg Oplag: eksemplarer Bladet kan også læses på Eftertryk er tilladt, når kilden angives Forsidefoto: Ricky Molloy ISSN Fokus på familien og på medarbejderen Jeg ved godt, det lyder som overskriften på en moralsk opbyggelig artikel i Familie Journalen engang i 50 erne. Men ikke desto mindre er det, det vi har i dette det første nummer af Bladet Kriminalforsorgen: vi sætter fokus på familien. Fordi vi ved, at kontakten til familien for mange indsatte måske er det allervigtigste, også når man efter endt straf skal etablere sig og finde nyt fodfæste. Og fordi vi også ved, hvor meget familien betyder for vores personale. Det er familien, man taler med efter en arbejdsdag med gode og dårlige oplevelser. Omkring børn har enten en far eller en mor i fængsel. Både vi og politikerne lægger vægt på, at den kontakt, disse børn har til deres forældre, skal være så god som muligt. Derfor har jeg taget initiativ til at etablere et Børneforum, der består af organisationer, myndigheder og foreninger med en særlig viden om børn. Forummet skal udvikle ideer, vejlede og rådgive i spørgsmål om børn og indsatte, men vi vil også kigge på, hvordan vi kan lave bedre besøgsfaciliteter, uddanne personale og tilbyde forældreuddannelse. Der bliver allerede gjort en stor indsats på det område, men kan det gøres bedre, skal det naturligvis gøres. Og bl.a. derfor er familien tema i det første, nye blad. SAGT OM KRIMINALFORSORGEN Normalise- ringsprincip- pet er det, der 14 adskiller dansk kriminalforsorg 18 fra andre Manfred Nowak, FN s specialrapportør vedr. tortur Bladet Kriminalforsorgen

3 Men for at vi i Kriminalforsorgen kan yde en professionel indsats for de indsatte og støtte op om forholdet til deres familier, skal vi selv have ordentlige rammer at arbejde inden for. Derfor arbejder vi konstant på at styrke og forbedre Kriminalforsorgen som arbejdsplads. Ikke mindst ved at sikre en løbende og relevant udvikling af medarbejdere og ledere, eller af vores Human Ressources, som man kalder det. Forkortet HR. I denne flerårsaftale er vi allerede gået i gang med nogle spændende HR-initiativer, og i de kommende år vil vi sætte massivt ind på områderne rolleklarhed, konflikthåndtering, mobning og tillid mellem ledelse og medarbejdere. Bl.a. vil vi i den kommende tid revidere bedømmelses- og forfremmelsessystemet, udarbejde otte medarbejderkrav og arbejde med branding af Kriminalforsorgen. Alt dette skal medvirke til, at den enkelte medarbejder oplever reelle forbedringer i hverdagen, så Kriminalforsorgen også som arbejdsplads kan blive verdens bedste. Derfor vil HR og uddannelse af personalet blive temaet for et af de kommende numre af det nye blad. William Rentzmann 04 Vias ord og Siden sidst Familien & Kriminalforsorgen Vi kan blive bedre! Far har stuearrest Emma Gad holder et stykke ad vejen Den svære sandhed Børn på besøg Særligt for indsatte med børn Forsøger at bevare familien hel Nogle tier, andre taler Info fra ledelsen Svanefamilie gør os bløde Medarbejdernes ord: Louise Faltum Morton Grafisk set Bladet Kriminalforsorgen September

4 Vias ord Siden sidst Velkommen til det nye blad Hen over sommeren har vi haft travlt i redaktionslokalet. Resultatet sidder du med i hænderne Bladet Kriminalforsorgen. Allerede forrige år lavede vi en læserundersøgelse af det gamle Nyt fra Kriminalforsorgen, som fortalte os, at der var basis for udvikling. Siden har mange forskellige mennesker været i gang med at drøfte og lægge planer for, hvordan vi kunne gøre bladet mere relevant og vedkommende for dig som læser. Både grafikere, analytikere, journalister og Kriminalforsorgens ledelse har været involveret i processen, og nu er vi meget spændte på, hvad du synes om det. Ud over navnet er der tre væsentlige ændringer i forhold til det gamle blad. Først og fremmest er hvert nummer bygget op om et tema. Det giver os mulighed for at gå i dybden med et emne og se det fra forskellige sider og fra vinkler, der kan interessere forskellige faggrupper. Dernæst er designet blevet ændret, så bladet har fået et mere moderne udseende. Og endelig har vi lagt produktionen om, så bladet udkommer hver tredje måned i stedet for hver anden. Hvis du har ris eller ros til det nye blad eller gode ideer til emner, vi kan tage op, er du meget velkommen til at skrive til Hvad skal betjenten kunne? 150 praktikvejledere fra fængslerne op i mindre grupper og fik til opgave mødtes midt i juni på Nyborg Strand at diskutere kompetencekort i for at udveksle erfaringer og høre den nye uddannelse til fængselsbetjent. Kompetencekort er præcise nyt om kompetenceudvikling og uddannelse. beskrivelser af betjentens opgaver Vicedirektør Annette Esdorf bød f.eks. at lave handleplaner eller velkommen og fortalte, hvorfor det undersøge indsattes rum. Med disse er vigtigt, at vi giver HR-området et beskrivelser får både praktikvejlederen og eleven et redskab til at stort løft. Udviklingschef Lars Thuesen holdt et oplæg om den nye kompetenceudviklingsstrategi og lagde hvordan det læres. Gruppediskussio- vurdere, hvad eleven skal kunne, og op til dialog om, hvordan strategien nerne afslørede, at praksis er meget skal få betydning for den enkelte forskellig på de forskellige tjenestesteder, og at kortene vil være en god medarbejder. For at sikre den bedste erfaringsudveksling blev alle vejledere hjælp i vejledningen. delt Ligesom i det gamle blad beder vi i hvert nummer en medarbejder fortælle om, hvordan hun eller han bruger vores værdi Kunsten at balancere mellem det hårde og det bløde i sit daglige arbejde. Hvis du har lyst til at medvirke i denne klumme eller kender en kollega, der har så skriv endelig til os. Beskæftigelse i ord og billeder God læselyst! Via Christensen, redaktør Kriminalforsorgen har opdateret sit profilmagasin, der fortæller om vores produktionsvirksomhed. I forhold til det gamle magasin rummer det nye også beskrivelser af Kriminalforsorgens beskæftigelses-, undervisnings- og behandlingstilbud. Magasinet er trykt i 2500 eksemplarer og kan bestilles hos Ressourcestyringskontoret i direktoratet. 4 Bladet Kriminalforsorgen September 2009

5 Kurser for forældre Det seneste år har Statsfængslet i Jyderup kørt et pilotprojekt med forældrekurser for de indsatte. Målet med projektet er at hjælpe indsatte og deres partnere med at være forældre sammen, når den ene part er i fængsel. Kurset blev forestået af Center for Familieudvikling, en nonprofit-organisation, der bl.a. støttes af Egmont-fonden. Kurset bestod af to fædre-aftener for de indsatte i Jyderup, en kursusweekend uden for fængslet for de indsatte og deres partnere, samt to opfølgningsaftener. Der deltog fire indsatte med deres partnere. Pilotprojektet er nu blevet evalueret, og resultatet er godt. Næste skridt er et pilotprojekt på Statsfængslet i Vridsløselille, så Kriminalforsorgen også kan samle erfaringer med forældrekursus i et lukket fængsel. Projektet går i gang i efteråret. Søbysøgård største producent af økologiske krydderurter I foråret gik Statsfængslet på Søbysøgård over til egenproduktion af økologiske krydderurter fængslets gartneri dyrker nu salvie, basilikum, oregano, koriander, timian og citronmelisse. Fængslet er godt på vej mod målet, planter om året, og er dermed landets største producent af økologisk kryddergrønt. Desuden fremstiller Direktoratet har bevilget penge, så krydderurterne kan pakkes i særlig emballage med et billede af Søbysøgård. Klichéen til farvebilledet på plastikken er for resten fremstillet på trykkeriet på Nyborg Statsfængsel. gartneriet økologiske skoleagurker, som de netop er begyndt at sælge til Odense Arresthus og det kan sagtens levere agurker til andre institutioner, hvis det skal være. Gartneriet beskæftiger indsatte, som tager sig af rengøring, lugning, insektbekæmpelse, påfyldning af jord på potter og meget mere. Nye møbler til cellerne Ungeafdeling åbner i Jyderup I efteråret 2009 åbner en særlig afdeling i Statsfængslet i Jyderup for unge, der skal afsone i åbent fængsel. Afdelingen, som rummer fem pladser, bliver isoleret fra de voksnes afdelinger og får sine egne aktivitetsrum. Den nye afdeling skal bemandes med bl.a. pædagogisk personale, psykolog, socialrådgiver, fængselsfunktionærer og andre relevante fagpersoner, som sammen kan yde en tværfaglig socialpædagogisk indsats i forhold til de unge. En serie helt nye, arkitekttegnede cellemøbler er klar til at blive prøvet af. Møblerne, der er tegnet af arkitekt Caroline Ulrikke Graae, skal nu testes i fem arresthuse. Selve produktudviklingen er sket i samarbejde med centrallageret på fængslet i Nr. Snede. Hvis testen forløber som planlagt, skal hele serien produceres på Statsfængslet Møgelkær. Det nye celleinventar er døbt kollegieserien, så den også kan forhandles til kollegier og andre institutioner. Arkitekt Caroline Ulrikke Graae har designet det nye celleinventar. Bladet Kriminalforsorgen September

6 Familien & Kriminalforsorgen Familien & Kriminalforsorgen En ny undersøgelse viser, at en nær kontakt til familien, mens man sidder inde, kan være med til at mindske risikoen for, at man begår kriminalitet og havner i fængsel igen senere hen. I Danmark har vi i mange år prøvet at gøre det muligt for indsatte at holde kontakt til deres nærmeste det er en del af den danske kriminalforsorgs princip om normalisering, som betyder, at opholdet i et fængsel skal ligne livet uden for fængslet så meget som muligt. På de følgende sider går vi tæt på dømte og deres familier for at se på, hvordan forholdet til familien er, når man afsoner en straf. Og vi følger ansatte, når de går med de indsatte på udgang, og når de gør sig overvejelser om deres egen familie. 6 Bladet Kriminalforsorgen September 2009

7 Tekst Via Christensen Foto Tom Schmucker Vi kan blive bedre! I Norden mener vi, at man skal have lov til at holde kontakten til sine nærmeste, selv om man sidder i fængsel. Men hensynet til sikkerhed og principper vejer ofte tungere end langsigtede mål og almindelig sund fornuft, mener den tidligere direktør for kriminalforsorgen i Norge, Kristin Bølgen Bronebakk. Når man sidder i fængsel, er det vigtigt, at man har god kontakt med sin familie. Det er Danmark og Norge enige om. Men er vi gode til at sikre den kontakt? Den tidligere direktør for kriminalforsorgen i Norge, Kristin Bølgen Bronebakk, mener, at vi kan blive meget bedre, både når det gælder regler og praksis. Hvis vi ser på den indsattes mulighed for kontakt med familien besøg i fængslet, telefonsamtaler og udgang fra fængslet så synes jeg stadig, at vi er vældig restriktive, siger hun. I Norge diskuteres det f.eks., hvad de besøgende må have med ind i fængslet. For mange er det en vigtig del af socialt samvær at spise sammen, men som hovedregel må man ikke have mad med ind, siger Kristin Bølgen Bronebakk. Selvfølgelig skal der være kontrol, men måske kan man tænke alternativt. Mange besøgsrum er stadig triste og ikke egnede til de ældre børn, selv om der måske står en kasse legoklodser til de yngre. Et alternativ er at gå ud på fængslets fodboldbane sammen med den indsatte og hans børn. Sådanne løsninger kan vi bruge mere. På det lukkede fængsel Ringerike i Norge er man begyndt at arrangere rundvisninger for børn, når deres far skal indsættes i fængslet, så de kan se, hvor far skal spise, arbejde, motionere osv. Det afdramatiserer børnenes oplevelse af fængslet, siger Kristin Bølgen Bronebakk. Forskelsbehandling Også udgange og god adgang til at telefonere er helt afgørende for at bibeholde en tæt relation til familien, siger den norske eksdirektør. Desværre synes hun ofte, at kriminalforsorgen såvel den danske som den norske er mere restriktiv, end godt er. Den begrænsende faktor er den tid, personalet skal bruge på kontrol, mener hun. På langt sigt er det, som er bedst for sikkerheden, ikke nødvendigvis bedst for samfundet. Måske er skaden større, hvis man er mere restriktiv. Ser vi f.eks. på narkotika i fængslerne, er det klart, at jo værre ens hverdag er, og jo mere ensom man føler sig, jo mere har man brug for stofferne. Efterspørgslen kan mindskes, ved at vi tilbyder de indsatte en meningsfuld hverdag. Farlig illusion Den virkelig alvorlige sikkerhedsrisiko begrænses ikke af, at vi opstiller restriktioner for indsattes kontakt med deres pårørende. De, der vil undvige, indsmugle narko eller holde kontakt til kriminelle uden for fængslet, vil gøre det alligevel, vurderer den tidligere norske direktør, som mener det er en farlig illusion at tro, at vi kan forhindre enhver risiko. Vi skal tage gode og velbegrundede beslutninger om, hvad de indsatte må og ikke må, siger hun. Så må vi stå ved vores beslutninger med oprejst pande, hvis der alligevel skulle gå noget galt. Kristin Bølgen Bronebakk var direktør for den norske kriminalforsorg fra 2003 til I dag bor hun i Danmark, hvor hendes mand er Norges ambassadør. Hun forbereder en ph.d.-afhandling om normaliseringsprincippet. Bladet Kriminalforsorgen September

8 Familien & Kriminalforsorgen Far har stuearrest Hverdagen bliver påvirket, men fordelene opvejer klart ulemperne ved at afsone med en elektronisk fodlænke, mener Thomas og Rikke, efter han har været under overvågning i hjemmet i 60 dage. Ulemperne var ikke større, end det lykkedes at holde dommen hemmelig for to af deres børn. Som fodlænkeafsoner må man ikke gå længere end ud på altanen eller terrassen ellers går alarmen. (Modelfoto) Vi kan ikke undvære dig herhjemme. Du må søge om en fodlænke. Rikke havde hørt om afsoning i hjemmet, så da Thomas blev idømt 60 dage for vold, anså hun den elektroniske fodlænke som den bedste løsning for familien med fem sammenbragte børn. Thomas foretrak også selv at afsone i parrets fireværelseslejlighed i Kolding, så han kunne være tæt på børnene. Økonomien spiller selvfølgelig også en rolle, så det betød meget, at jeg kunne passe mit arbejde imens, siger den 35-årige lagerarbejder, der kun havde haft jobbet i halvanden måned, da han fik lænken om anklen. Thomas arbejder om aftenen og måtte kun være hjemmefra mellem klokken og Derudover havde han udgang fire gange to timer om ugen. Det gav luft til, at han kunne hjælpe Rikke med at handle. Med fem børn skal der slæbes en del tunge indkøbsposer, men hvis vi pludselig manglede rugbrød, kunne jeg ikke sende ham ned efter det. Vi kunne heller ikke tage i svømmehallen med børnene. Vi ville knap være nået derned, før vi skulle op igen. Men Thomas havde altså kun fodlænke på i to måneder, og vi har et langt liv foran os, siger hun. Familielivet har fungeret Parret har hver anden weekend for sig selv og tager ofte i biografen eller går ud at spise. Det satte fodlænken en stopper for. I stedet gik de på café, når Thomas havde udgang. Også selv om tiden var knap. Thomas er et meget præcist menneske. Det lærte jeg hurtigt, da vi begyndte at se hinanden, så han har ikke haft problemer med at overholde tidsfristerne fra Kriminalforsorgen. Rikke er uddannet skrædder, men er sygemeldt på grund af et piskesmæld. Selv om dommen tvang parret til at være sammen en stor del af dagen, rev de ikke hovederne af hinanden, som de siger. Vi har kunnet opretholde familielivet, og jeg har haft min mand at putte mig ind til om aftenen. Men jeg kunne mærke, at Thomas nogle gange følte sig fanget. Han kan godt lide at køre ud til sin far og reparere biler, så det var træls for ham, at han ikke lige kunne smutte en tur, siger Rikke. I begyndelsen var det ikke så slemt, understreger Thomas. Men da foråret viste sig fra sin bedste side i de sidste tre uger af afsoningen, begyndte han nedtællingen. Vi havde lige købt en kolonihave, og da vejret blev godt, ville vi gerne i gang derude. Men jeg måtte kun komme ud på vores altan. Teenagedatteren ved ingenting Parret var enige om, at ikke alle fem børn skulle høre om fodlænken. Med Thomas søn på fem år gav det sig selv, og Rikkes 13-årige datter er i den grad teenager, som vil bestemme alt selv. Hun synes, vi er pinlige, og vi har en del konflikter med hende. Derfor sagde vi, at Thomas var med i et eksperiment på sit arbejde, som betød, at han skulle testes for alkohol herhjemme. Og alarmen var en telefon, så de kunne få fat på ham. Men der har ikke været så meget snak om det. Dagene er bare gået, og jeg har ikke følt, vi har skullet lyve hele tiden, fortæller Rikke. 8 Bladet Kriminalforsorgen September 2009

9 Tekst Henrik Stanek Foto Ricky Molloy Det er en straf at afsone med fodlænke, men straffen går ikke ud over familiens økonomi, har et ungt par fra Kolding erfaret. (Modelfoto) Hun har været alene med sine to børn i syv år, og især datteren har skullet vænne sig til Thomas. Derfor ville det have været svært at forklare hende, at hun skulle acceptere sin mors kæreste, men ikke hans voldshandling. Hvis hun havde vidst, jeg havde lænke på, ville hun uden tvivl have brugt det imod mig hver eneste dag, konstaterer Thomas, der gemte lænken under strømpen. De tre drenge på 10, 11 og 12 år fik til gengæld at vide, hvorfor Thomas ikke kunne tage med til sport eller gå med ud at lappe cykel. Til at begynde med spurgte de en del til, hvad Thomas havde gjort, men det ebbede hurtigt ud. Vi sagde, han havde gjort noget meget dumt, og at han havde fået stuearrest. Han havde begået en fejl, men han er ikke en ballademager, så han skulle ikke i fængsel, fortæller Rikke. Thomas overholdt sin dom til punkt og prikke. Thomas og Rikke foretrækker at være anonyme. Redaktionen kender deres rigtige navne. Billederne er modelfotos. Bladet Kriminalforsorgen September

10 Familien & Kriminalforsorgen Emma Gad holder et stykke ad vejen Opskriften på den gode udgang må man nødvendigvis selv udvikle hen ad vejen, mener fængselsfunktionærerne Anne-Linda Hansen og Elsebeth Kristensen. Men uden en fond af tillid og almindelig høflighed, et godt stænk empati og en sjat af årvågenhed over for det, der kan gå galt, går det ikke. Kort om udgang Formålet med udgang er, at det skal styrke de indsattes muligheder for at opretholde forbindelsen til pårørende og venner og til samfundet uden for fængslet. Om udgangen er ledsaget eller uledsaget, beror på sikkerhedsmæssige overvejelser. I særlige tilfælde følges en indsat af mere end én ansat under udgangen. En forudsætning for at få tilladelse til udgang er altid, at der ikke skønnes at være risiko for, at den indsatte misbruger udgangen. Hvis en indsat er dømt for farlig kriminalitet, skal politiet høres, inden der kan gives tilladelse til udgang. Politiet skal også høres, hvis den indsatte tidligere har begået kriminalitet under udgang, undvigelser eller ret hurtigt efter sidste løsladelse. Hvis en indsat misbruger udgangen, kan vedkommende frakendes retten til udgang og desuden idømmes disciplinærstraf eller overføres til lukket fængsel. I 2008 blev der givet ledsagede udgange til besøg hos familie. De indsatte overtrådte vilkårene i 0,8 % af disse, f.eks. ved at komme for sent tilbage til fængslet eller at undvige fra ledsageren. For at få weekend-udgang skal indsatte i de lukkede fængsler have afsonet mindst en fjerdedel af straffen. Er straffen på fem år eller mere, kan man dog tidligst få udgang, når en tredjedel af straffen er udstået. I de åbne fængsler får de indsatte efter et vist tidsrum som hovedregel udgang hver tredje weekend. 10 Bladet Kriminalforsorgen September 2009

11 Tekst Karen Brygmann Illustration Kresten Ivar Forsinkelse er en alvorlig streg i regningen, når tiden er kostbar. Og det er den uvægerligt, når man er på den månedlige, ledsagede udgang til familiebesøg. Hvert minut tæller næsten hørligt frem mod kl. 21, hvor porten igen smækker bag én, og der er uendelig længe til de næste timer i frihed. Men den indsatte fra Statsfængslet i Vridsløselille lægger bånd på sin rastløshed over, at toget lader vente længe på sig på Albertslund Station. Imens driller han og fængselsfunktionær Anne-Linda Hansen hinanden med, at det trods risikoen for, at hun igen overså en tæt parkering og kom til at lave en bule, måske havde været klogere at tage bilen. Og hun får spurgt til, hvordan det er gået med salg af en lejlighed, ferieplaner og andet, hun ved, har været under opsejling i den familie, de snart er hjemme hos sammen for 16. gang. Anne-Linda Hansen og hendes kollega Elsebeth Kristensen har tilsammen gået op mod 300 ledsagede udgange. Især når de på den måde har fulgt enkelte indsatte tæt over længere tid, har udgangene været et kærkomment krydderi i jobbet som fængselsfunktionær inden for murene. Jeg er på en gang gæst og prøver på samme tid især under de første besøg at invitere familien ind til mig. Af gode grunde kan både børn og ægtefælle særligt i begyndelsen se mig som en magtperson, og alle kan være lidt usikre, men det går som regel hurtigt over, fortæller Elsebeth Kristensen, som trives bedst i situationer, hvor forældrene som det naturligste lader hende overtage at give babyen mad, hvis telefonen ringer midt i måltidet. God kemi er afgørende Begge træder gerne i de høje hæle, når en indsat skal til familiefest. Nogle gange kan de være sig selv, andre gange accepterer de en dækhistorie, hvis den nærmeste familie ikke har fortalt alle gæsterne, at adressen midlertidigt er et fængsel. Det kan være lidt besværligt, fordi man så må opfinde nogle historier, men er det vigtigt for den indsatte, spiller jeg gerne en gammel kollega eller moderens kusine for en dag, smiler Anne-Linda Hansen. God kemi og gensidig tillid mellem dem og den indsatte er kodeord for en ledsaget udgang, slår de fast. Og begge siger nej til indsatte, når de på forhånd enten lugter flugtrisiko eller ikke kender vedkommende nok til at nære tilstrækkelig tillid. Alligevel kan de adskillige historier om akut krisestyring. En gang imellem er der en, som flipper ud, selv om man har kridtet banen tydeligt op for, hvad der er i orden. Han er på kant med alt og alle, fra vi træder ind ad døren, og pludselig står han bag en dør og drikker snaps af en flaske, han har fundet i skabet. Så træder Plan B i kraft, derfra handler det bare om at få ham ind i bilen og med hjem, fortæller Anne-Linda Hansen, som normalt klarer den slags situationer med sin erfaring og sit gode snakketøj. Efter sådan en episode er antennerne altid ekstra ude på de efterfølgende udgange, men heldigvis hører brud på reglerne til sjældenhederne, og de allerfleste udgange forløber hyggeligt. Rolle som sandhedsvidne Ofte oplever de to kvinder, at både den indsatte og familien har brug for dem som sandhedsvidne på, at den indsatte ikke stikker vigtige ting under stolen. Tit oplever familien sig svigtet og føler måske i en lang periode ikke tillid overhovedet til den indsatte. Måske tvivler ægtefællen eller forældrene på, at de får ordentlig besked om, hvordan den indsatte egentlig har det, og hvad han oplever i fængslet, ligesom børnene kan være usikre på, om deres far eller mor nogensinde kommer hjem igen. Så kan vi f.eks. bekræfte, at den indsatte trives nogenlunde godt. På samme måde stoler børnene mere på det, når vi siger, at de helt sikkert snart igen får besøg af deres far, end når han selv skal overbevise dem om, at han kommer igen, forklarer Elsebeth Kristensen. Jeg føler mig meget privilegeret over, at jeg har fået en fantastisk indsigt i andre landes kulturer og traditioner efter masser af besøg i familier med udenlandsk baggrund. Anne-Linda Hansen På stationen i Albertslund står parret fra Statsfængslet i Vridsløselille og falder i et med den utålmodige, voksende folkemængde, der stadig venter på toget. Han i hvid skjorte og nydeligt gråmeleret jakkesæt, hun i en glad, rød sommerkjole. Vejret må gerne holde, så de kan komme i gården og lege med børnene, er de enige om. Nu kommer toget endelig. Bladet Kriminalforsorgen September

12 Familien & Kriminalforsorgen Da Kevens far efter længere tid i varetægt endelig fik sin dom, tog Majken Kevens mor en beslutning, der siden har været guld værd for Kevin og hans to mindre brødre. Hun valgte at fortælle omgivelserne, hvad der var sket med Kevens far. Jeg skrev til forældrene til Kevens klassekammerater, at jeg og Keven næste dag ville fortælle, at hans far nu skulle sidde mange år i fængsel, og at Kevin havde brug for at kunne snakke om det. I klassen var det ham selv, der sagde det. Ingen af os synes det var sjovt, men han var ret modig, synes jeg, fortæller Majken. Alle børn ved, hvad det vil sige at savne én, de holder af. Og det var også savnet og ikke det tabubelagte omkring fængsel og kriminalitet, Kevens klassekammerater reagerede på. Jeg blev faktisk helt glad for de andres reaktioner. En fortalte om, at han savnede sin mormor, der var død. En anden, at hun savnede sin kat, der også var død. Men de stillede en masse spørgsmål om fængsler og hvordan der ser ud og den slags, fortæller Keven. Den svære sandhed Omkring danske børn har enten en mor eller far, der afsoner en dom i et fængsel. For mange er det et tabu, noget de helst ikke vil have, andre ved. Keven på 12 år valgte allerede i 1. klasse at fortælle skolekammeraterne, at hans var kommet i fængsel i lang tid. Det har han ikke fortrudt. Besøg betyder meget Keven, hans to mindre søskende og Kevins mor besøger deres far hver 14. dag i et af landets lukkede fængsler eller de gør hvad de kan, for at det skal lykkes. Majken og Kevens far er ikke kærester længere, men hun synes, det er meget vigtigt, at han er så meget en del af drengenes hverdag som muligt, og at han også er med til at tage beslutninger om drengenes liv. Selv om halvanden time ikke er lang tid, så betyder det rigtig meget for Keven, at han kan fortælle sin far om småt og stort i sin hverdag. Der går nogle år, før vi ser vores far herude, men det betyder rigtig meget for mig, at jeg har kontakt til ham. Jeg bliver også rigtigt glad, når han engang imellem ringer. Det værste er, hvis jeg ikke er hjemme, når han gør det, men så ved jeg, at vi snart skal besøge ham, siger Keven. Ondt i maven Selv om besøget er vigtigt for både drengene og deres far, er det ikke altid lige rart at være besøgende i et fængsel. Besøgsfaciliteterne er nogle steder ikke særligt børnevenlige, og ofte mangler betjentene forståelse for, at det er børn, der kommer på besøg. Kevens far har under hele forløbet været indsat i flere af Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse, og der er stor forskel på, hvor godt børn bliver modtaget, mener Majken. Nogle steder er det meget samlebåndsagtigt, når betjentene skal tage sig af besøget. Rigtig mange er søde og tager godt imod os, men når drengene og jeg møder en betjent, der ikke forstår, hvor svært det kan være for børn, bliver jeg rigtigt ked af det. Alene det at se sine børn blive kropsvisiteret kan godt give en helt ondt i maven. Det kan være meget ydmygende, for selv om far sidder i fængsel, kan han godt være drengenes helt, lige som alle fædre er for drenge, siger Majken. Ikke meget støtte Da faren i sin tid blev fængslet, tog Majken kontakt til pårørendeforeningen Savn, der hjælper familier til indsatte. Lige siden har hun været aktiv i foreningen og er på den måde med til at hjælpe andre med sine erfaringer. Familie og pårørende til folk, der er i fængsel, er blevet lidt glemt. Der er ikke meget støtte at hente, og næsten ingen ting fra det offentlige. Det kan være meget frustrerende at skulle forholde sig til den realitet, at en far eller mor, eller mand eller kone er i fængsel i kortere eller længere tid. Det bør man gøre noget ved, mener Majken. Det er jo ikke hele familien, der skal straffes, tilføjer hun. Du kan læse mere om Savn på 12 Bladet Kriminalforsorgen September 2009

13 Tekst Lars Erik Siegumfeldt Foto Christoffer Regild Majken synes, at det var modigt af Keven at stille sig op foran klassekammeraterne og fortælle, at hans far skulle mange år i fængsel. Bladet Kriminalforsorgen September

14 Familien & Kriminalforsorgen Tekst Hannah Hagerup og Via Christensen Børn på besøg Det er ikke altid nemt, når der kommer børn på besøg i fængslet. Socialfaglig konsulent Hannah Hagerup fra direktoratets straffuldbyrdelseskontor giver her 10 gode råd til, hvordan du kan komme børnene i møde på besøgsgangen. 10 gode råd om besøg Tal åbent og venligt med børnene, og forklar dem, hvordan besøget skal foregå. Sæt skilte op i børnehøjde, der fortæller om visitationsproceduren. Foretag visitationen så varsomt som muligt. Tag jer god tid, når børnene skal sige farvel til deres far, og hjælp dem med en venlig bemærkning. Lav information og fotomateriale til børnene om, hvordan deres far eller mor bor i fængslet, hvis de ikke kan besøge ham eller hende på cellen. Gør besøgsrummene hyggelige og indbydende med rar belysning og gerne lidt stueagtigt præg med mulighed for at sidde sammen og spise, spille spil mv. Undgå sofa med plastikbetræk. Lad ikke kondomer og lagner ligge synligt og tilgængeligt for børn. Hæng børne- og ungdomsvenlige billeder og plakater op på væggene. Sørg for, at der er legetøj og beskæftigelse i besøgslokalet, der passer til børn i forskellige aldre. Til de lidt større børn kan spillekonsoller, ungdomsmagasiner, quiz-bøger, brætspil mv. være en god idé. Byd børnene et bolsje eller en lille æske rosiner, og hæng de tegninger, de laver, op på en opslagstavle. Det kan være en meget anspændt situation, når pårørende til indsatte skal på besøg i et fængsel eller arresthus. Især kan det være svært for børn, der skal på besøg hos deres far eller mor. I 2008 holdt Kriminalforsorgen tre temadage for personale, der har med besøg at gøre i fængsler og arresthuse, og for socialrådgivere og kontaktpersoner fra fængslerne. På temadagene talte man om de problemstillinger og svære situationer, der kan opstå i forbindelse med besøg, og udvekslede viden, gode råd mv. Arbejdet med besøg i fængsler og arresthuse er et godt eksempel på balancen mellem det hårde og det bløde. På den ene side skal personalet tage pænt imod de besøgende ikke mindst børnene og på den anden side skal de visitere og håndtere de konflikter, der kan opstå med den indsatte og de besøgende. Der kan nemt opstå situationer, hvor personalet er i tvivl om, hvordan de skal reagere. Skal man f.eks. gribe ind, hvis man har en fornemmelse af, at der foregår ting i besøgsrummet, som ikke er gode for barnet? Hvor går grænsen? Og hvordan skal man reagere? Hvis du oplever svære situationer i forbindelse med besøg, er det vigtigt, at du drøfter dem med dine kolleger, ledelsen og kolleger i andre fængsler og arresthuse. Direktoratet kan også inddrages. Hørt på besøgsgangen Kennie: Jeg husker specielt en af dem (fængselsbetjentene) han var næsten lige så sød som morfar, bare med mere hår. Amalie: En af dem talte med mig, så jeg bedre kunne samle mod til at tale med min far. Jeg var jo lidt bange for, hvordan det skulle gå. Dannie: Jeg ved da godt, at der, hvor jeg sad med min slikpose, der var der nogen, der lige havde bollet. Shilas: Hvis jeg var statsminister, ville jeg bestemme, at vi skulle spise sammen i fængslet og lade som om, vi var en almindelig familie i et par timer. Dennis: Hvad skal vi dog lave her, tænkte jeg. Man har jo hurtigt spurgt, hvordan det går, og så sidder man der og kigger på sine sko og håber, at tiden vil gå hurtigt, selv om man har glædet sig hele ugen. Kilde: Rikke Betak interviews med indsattes børn. 14 Bladet Kriminalforsorgen September 2009

15 Særligt for indsatte med børn Kriminalforsorgens særlige tilbud Her er nogle eksempler på særlige muligheder for indsatte med børn. Statsfængslerne i Ringe og Møgelkær: Mulighed for at afsone sammen med børn på op til tre år. Statsfængslet Østjylland: To besøgslejligheder. Statsfængslet i Horserød: Familieafdeling (læs mere på side 16-17). Pensionen Engelsborg: Familiehus, hvor indsatte kan bo sammen med deres familier i den sidste del af afsoningen. Dvd om at have en far i fængsel Fangekoret ved Statsfængslet i Vridsløselille har udgivet en dvd Far i fængsel med information om de forskellige hjælpeorganisationer, der har tilbud til indsattes børn. Desuden er der musikvideoer med Fangekorets numre, som alle har tekster, der er relevante for de indsattes børn. Sangene og informationen på dvd en introduceres og bindes sammen af skuespiller Peter Mygind. Dvd en er finansieret af forskellige fonde og ligger i fængslernes besøgsafdelinger. Organisationer for pårørende og børn af indsatte Foreningen Savn, Balance i frihed, Dansk Røde Kors samtalegrupper for børn af indsatte, Børneforum Kriminalforsorgen har taget initiativ til et forum, der skal arbejde med de problemer, der kan ramme børn, hvis far eller mor sidder i fængsel. Formålet er at dele ny viden, drøfte idéer og løsningsmuligheder og give tilbagemeldinger på konkrete initiativer, som Kriminalforsorgen overvejer at sætte i gang. Bl.a. Børnerådet, Børns Vilkår og Foreningen Savn er inviteret til at være med i børneforummet, der træder sammen første gang i efteråret Bøger om forældre i fængsel Her er et par eksempler på bøger om det at have sin far eller mor siddende i fængsel. Lone Bjerg: Da min far kom i fængsel, Galkær Forlaget Marlene Grøftehauge: Fangebørn, CDR-Forlag 2004 Christine Tscherning: Når porten smækker i, Forlaget Crealife Bladet Kriminalforsorgen September

16 Familien & Kriminalforsorgen Forsøger at bevare familien hel Muligheden for at se sin far døgnet rundt hver eneste weekend har fået hans datter på højkant igen, selv om han stadig sidder inde, mener Niklas, som afsoner sin dom på en særlig familieafdeling i Statsfængslet ved Horserød. Familieafdelingen gør det muligt for Niklas at tilbringe hver eneste weekend sammen med sin treårige datter. Nogle kalder det Feriekolonien, og ved første øjekast kan Familieafdelingen i Statsfængslet ved Horserød godt tage sig sådan ud denne solskinssøndag: To mænd fylder den grønne gummibåd med veltempereret vand, så deres døtre under hvin og latter kan svale behageligt af. I den lille have er også et legehus og et gyngestativ plantet i en stor sandkasse. Og på havebordet på terrassen vidner kaffekopper om afslappende stunder i solen. Inden den første måned af hans afsoning var gået, søgte Niklas om at blive flyttet til Familieafdelingen. For det gik hurtigt op for ham, hvor meget hans treårige datter Melanie led under, at han pludselig var i fængsel. Hun trivedes slet ikke ved, at jeg var væk, og begyndte blandt andet at lave i bukserne og at slå andre børn i børnehaven. Nu er hun heldigvis blevet rigtig glad igen, fortæller han. Det tilskriver han alene, at de nu kan tilbringe hver eneste weekend sammen, enten hjemme når han har udgang, eller på Familieafdelingen. Ofte vælger han at blive på afdelingen i de weekender, hvor moderen arbejder. Her er Melanie og jeg mere intenst sammen. Telefonen ringer ikke hele tiden, og der er ikke andre til at forstyrre, fordi de lige ville kigge forbi. Niklas viser rundt og åbner døren til pinden, som er lidt større end de almindelige værelser i Horserød. Der er plads til en drømmeseng ved siden af hans egen briks. På hylden står børnebøger, og den film, Melanie lå i sengen og så, inden hun kom i tanke om, at hun måtte ud at klatre på sin far, kører stadig på tv-skærmen. Visiterer kritisk Personale ser man sjældent på afdelingen en dag som denne, hvor mange af de indsatte er hjemme på udgang. Det samme gælder i øvrigt til hverdag, hvor de fleste også er uden for fængslet for at passe deres job eller uddanne sig, fortæller fængselsfunktionær Frank Lindgaard Nielsen. Man tager gerne vagten på Familieafdelingen, fordi det er en meget velfungerende afdeling. Der er 16 Bladet Kriminalforsorgen September 2009

17 Tekst Karen Brygmann Foto Christoffer Regild Familieafdelingen i Horserød Familieafdelingen i Statsfængslet ved Horserød har 16 pladser. Indsatte, der har børn, som ikke vil være fyldt tre år ved løsladelsen, kan have børnene hos sig hele døgnet. En indsat kan også have sit barn på op til tre år i aflastning i f.eks. 14 dage, hvis den anden forælder har behov for det. Børn, der bor på afdelingen, kommer dagligt i vuggestue eller børnehave uden for fængslet. Fængslet visiterer aldrig direkte til afdelingen, man vil først have mulighed for at se den indsatte an en periode. Direktoratet visiterer fra andre fængsler til Familieafdelingen. Det er en såkaldt kontraktafdeling, hvor indsatte, der mistænkes for at have drukket eller indtaget stoffer, straks flyttes til en anden afdeling, indtil mistanken evt. er modbevist. Der er ikke tilknyttet særligt personale som f.eks. en socialpædagog. Flertallet af de indsatte får weekend-besøg af deres børn. Når børnene er under syv år, kan de overnatte og er ofte på besøg fra fredag eftermiddag til søndag eftermiddag. Børn over syv kan komme på fem timers besøg, ligesom den indsatte har ret til fem timers besøg om ugen af sin partner. Det svarer til besøgsvilkårene for andre indsatte i Horserød, og på dette område har man ønsket at ligestille Familieafdelingen med forholdene for indsatte i det øvrige fængsel. De indsatte bliver ikke låst inde kl , såfremt de har børn på afdelingen. I weekenden har de indsatte mulighed for at gå i skoven med børnene i alt tre timer om dagen, ligesom der lejlighedsvis sker både planlagte og spontane udflugter, hvor fængselspersonale følger med. Det vigtigste er, at der bliver gjort en stor indsats for, at børn undgælder mindst muligt for deres forældres dumheder. Niklas, indsat på Familieafdelingen Frank Lindgaard Nielsen kan godt lide vagterne på Familieafdelingen i Horserød, fordi afdelingen er velfungerende og tonen god. Ingen af fængslets øvrige indsatte har adgang til afdelingen. en god tone og en indbyrdes justits om, at tingene skal foregå på børnenes præmisser. Ingen skruer voldsomt op for musikanlægget eksempelvis, og der er meget sjældent konflikter mellem de indsatte, sådan som der kan være på andre afdelinger. Det skyldes blandt andet, at Horserød visiterer hårdt blandt ansøgerne og straks griber ind, hvis kontrakten for vilkårene på den særlige afdeling ikke overholdes. Forældrene skal selv have 100 procent opsyn med deres børn på arealet, for der kan sidde pædofilidømte på andre afdelinger. Er der mistanke om alkohol eller andet i blodet, bliver den indsatte flyttet med det samme. Hvis undersøgelsen viser, at vi gjorde uret, kommer han selvfølgelig tilbage, men vi retter med det samme blikket mod barnets tarv. Og bryder man reglerne, er der ikke en chance til, siger Frank Lindgaard Nielsen og uddyber: Det er de mest velfungerende indsatte, der typisk skal afsone mellem 6-12 måneder, der kommer her. De er generelt også lidt ældre og mere modne end gennemsnittet af indsatte. Meningen er, at afdelingen skal være selvkørende, og vi blander os kun, hvis det for eksempel undtagelsesvis viser sig, at en forælder sover dagen væk, mens barnet løber alene op og ned ad gangen. Ingen koloni Begge mener, at det lykkes at skabe overraskende gode rammer for et næsten normalt familieliv i den røde barak, der bevidst er placeret lidt afsides i Horserød. Jeg kunne da ønske mig, at min kæreste kunne være længere tid på afdelingen, så Melanie oplevede os som en hel familie både her og derhjemme. Og selvfølgelig registrerer hun nogle ting, som hun ikke formulerer nu, men som vi sikkert kommer til at snakke med hende om, når hun bliver lidt ældre. Det vigtigste er imidlertid, at der bliver gjort en stor indsats for, at børn undgælder mindst muligt for deres forældres dumheder. Og det gør man med Familieafdelingen,, siger Niklas og tilføjer: Det her er ikke en feriekoloni. Savnet, der nager én hele ugen, er en seriøs straf. Den indsattes fulde navn er redaktionen bekendt. Bladet Kriminalforsorgen September

18 Familien & Kriminalforsorgen Nogle tier, andre taler Børnene skal under ingen omstændigheder høre om det, men måske skal min kæreste? Sådanne afvejninger kender mange kolleger, der på en ellers fredelig vagt pludselig er blevet involveret i en voldsom magtanvendelse eller har bistået med førstehjælp, da et selvmordsforsøg blev opdaget. 18 Bladet Kriminalforsorgen September 2009

19 Tekst Karen Brygmann Foto Christoffer Regild Anne Lunøe fra Politigårdens Fængsel kan godt finde på at vende voldsomme begivenheder på jobbet med kæresten derhjemme. Der var tale om en fange med psykiske problemer, der egentlig burde sidde i Anstalten ved Herstedvester, men det sker, at indsatte som han havner hos os, konstaterer den 43-årige fængselsfunktionær om oplevelsen, som heldigvis langtfra er hverdag. Kort tid efter var sikkerhedschefen for Københavns Fængsler i telefonen for at sikre sig, at alle kollegerne mødte til en fælles debriefing, inden de gik hjem. Kollegerne er utroligt vigtige for én i sådanne situationer. Man har brug for at høre, hvordan de oplevede episoden måske har de set noget andet end jeg selv, så nye brikker falder på plads. Under alle omstændigheder er det vigtigt at få talt om det, der skete, ligesom det kan være vigtigt at vide, om alle har nogen at tale med derhjemme, hvis de skulle få brug for det. Som oftest vil hun efter en særlig begivenhed på jobbet lade et par ord falde til kæresten, der selv er brandmand og nu og da allerede fra sin egen vagt har fået nys om, at det har været en ekstraordinær dag på Politigården. Der er altid fire mandlige og kun én kvindelig kollega på vagt på den særlige afdeling af Københavns Fængsler på Politigården. Her åbner man aldrig døren til en celle alene. Det var på denne særafdeling for såkaldt stærkt negativt styrende fanger, Anne Lunøe for snart et år siden var involveret i en voldsom magtanvendelse. Alle vi fem, der var på vagt, sloges i ca. ti minutter med en indsat. Det var selvsagt meget voldsomt. Vil ikke bekymre familien I fængsler og arresthuse landet over kender medarbejdere til lejlighedsvise svære episoder som vold, trusler, magtanvendelse eller selvmordsforsøg blandt indsatte. Men det er ikke alle, der deler det med familien. Der er ikke noget ved at lufte ting for dem derhjemme, som de alligevel intet kan gøre ved. Det vil kun gøre dem bekymrede, siger Tage Ørsnes Christensen, Hobro Arrest, der har 30 år bag sig som fængselsfunktionær og helst tier over for såvel sin kone som sine voksne børn, når han f.eks. oplever trusler fra en indsat. Den slags kan komme lidt i byger, eller der kan gå år imellem, oplever både han og kollegaen Hans Jensen, der også arbejder i Hobro Arrest. Jeg føler, at jeg går ind i en helt anden verden, når jeg begynder min vagt. Folk udenfor selv mine nære venner kan have svært ved at sætte sig ind i, hvad det egentlig er, jeg laver, eller de kan have fordomme over for alle indsatte over én kam. Lader man et par ord falde, reagerer mange hurtigt med bemærkninger som: De fortjener da ikke bedre end vand og brød! Så kommer man ikke rigtig videre, mener Hans Jensen, der ligeledes for længst har valgt, at familien skal beskyttes mod bekymring. Begge har dog ligesom Anne Lunøe for år tilbage taget imod arbejdspladsens tilbud om, at børn, ægtefæller eller andre nært beslægtede kan komme med på job til en særlig familiedag og få et lille indblik i den ellers lukkede verden. Især børn gør sig mange forestillinger om, hvad der kan ske i et fængsel, og bliver urolige for én. Senest har jeg haft mit pap-barnebarn med, så han kun- Bladet Kriminalforsorgen September

20 Familien & Kriminalforsorgen Foto Lars Hom Hans Jensen og Tage Ørsnes Christensen fra Hobro Arrest er glade for, at Kriminalforsorgen i dag har en kultur, hvor man kan tale åbent med hinanden om vanskelige episoder på jobbet....nogle tier, andre taler ne se med egne øjne, at tingene ikke foregår som i de film, han ser i fjernsynet. Har han først set en indsat i færd med at vaske op og tale stille og roligt, bliver billederne nogle andre og ikke så farlige, glæder Tage Ørsnes Christensen sig. Mere omtanke, mindre John Wayne Også i Hobro fremhæves den kollegiale støtte som løsningen, når tingene brænder på. Både Tage Ørsnes og Hans Jensen stiller sig til rådighed som netværkspersoner (se boks), og de mener, at der i dag er en større bevidsthed om, at det er rigtigt at tale åbent om oplevelser på jobbet, som man tidligere skøjtede hurtigt hen over eller gerne tav om. John Wayne-kulturen er på vej ud, om end kolleger stadig kan brænde ud eller udvikle et misbrug, som ofte i nogen grad kan skyldes belastninger ved jobbet. Alt i alt er det lettere at anerkende, at man har brækket benet eksempelvis, end at man er udsat for psykiske belastninger. Og det kan af og til være svært at overbevise en kollega om, at han nok ville have godt af et par dage hjemme, lyder erfaringen fra Hobro. Der er bestemt sket en professionalisering af, hvordan belastende episoder bliver grebet an, nikker Anne Lunøe i København. Kort tid efter de voldsomme begivenheder på Politigården tog hun imod et tilbud om en opfølgende samtale hos en psykolog på Rigshospitalet, som skulle sikre, at hun og kollegerne ikke følte Kolleger vejleder om hjælp I bl.a. fængsler og arresthuse har der i en årrække eksisteret kolleganetværk. De består af en række frivillige netværkspersoner, som du kan komme til, hvis du oplever vanskeligheder på arbejdet eller privat, som du gerne vil tale fortroligt med nogen om. Netværkspersonerne kender de ressourcer, Kriminalforsorgen stiller til rådighed for sine medarbejdere, f.eks. tilbud om psykologhjælp, fysioterapi og andet. Kolleganetværkene er gradvist blevet udvidet og omfatter i dag hele Kriminalforsorgen. Især børn gør sig mange forestillinger om, hvad der kan ske i et fængsel, og bliver urolige for én. Tage Ørsnes Christensen sig mere belastede, end man rimeligvis kan forvente af episoden. Der hersker helt sikkert en anden ånd om disse ting, end da jeg startede i Vestre Fængsel for mere end 20 år siden. Da samledes vi ofte i kantinen til et pusterum og en indbyrdes snak over en øl. En hel del blev klaret ved at lytte til hinanden og med forløsende, sort humor. Det duer stadig, men professionalismen i systemet er bestemt også vigtig, mener Anne Lunøe. 20 Bladet Kriminalforsorgen September 2009

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT OKTOBER 2012 ER: Der er fortsat overbelæg i Kriminalforsorgen. Belægget ligger

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Anstalten Ved Herstedvester

Anstalten Ved Herstedvester Anstalten Ved Herstedvester Side 2 Fotograferet i 1950 Side 3 Anstaltens historie Anstalten ved Herstedvester blev opført i 1935 og var dengang ledelsesmæssigt underlagt Statsfængslet i Vridsløselille.

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Socialpædag oger får trusler og tæsk

Socialpædag oger får trusler og tæsk Politiken, 8. juni 2013 Socialpædag oger får trusler og tæsk Mens socialpædagogerne klager over vold på jobbet, er fagfolk bange for et stigende antal politianmeldelser af, hvad de ser som fejlbehandlede

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var Mor i krise Store kriser i privatlivet og på arbejdet var mere, end Iben kunne magte, så da hendes 16-årige søn blev smidt ud af skolen efter at have røget hash, gik hendes verden i spåner. Men efter hjælp

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie

Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Numselege - hvor går grænsen? Det er helt normalt, at børn mellem to og fem år undersøger hinandens kroppe og leger numselege. Men hvor går grænsen

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte Samfundstjeneste Samfundstjeneste er alternativ til en fængselsstraf. Cirka 4000 mennesker idømmes hvert år en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, og nogle bliver løsladt tidligere fra en fængselsstraf,

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det?

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det? Vejledning Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver eleverne mulighed for

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt indsatte på behandlingsafdelinger i Kriminalforsorgen

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt indsatte på behandlingsafdelinger i Kriminalforsorgen Resultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt indsatte på behandlingsafdelinger i Kriminalforsorgen Rapporten er udarbejdet af Susanne Clausen, Straffuldbyrdelseskontoret, Direktoratet for Kriminalforsorgen

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Vi er midt i en valgkamp. Og for mig betyder det hektisk aktivitet. Masser af møder, medrivende debatter, interviews og begivenhedsrige besøg i hele landet. Men selvom dagene

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Kriminalforsorgen i Grønland marts 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Typer af vold... 3 3. Definition af vold... 3 4. Forekomst... 4 5. Hvem har ansvaret?...

Læs mere

Med kurs mod kærligheden

Med kurs mod kærligheden Med kurs mod kærligheden Dating-junglen: Henrik Gehrt opgav de krævende danske kvinder og søgte i stedet en østeuropæisk. Hans nye kæreste er fra Ukraine, og alt virker bedre og nemmere Af Rikke Struck

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Som fængsels personale kan du hjælpe mennesker med spilleproblemer. Der spilles meget i fængslerne, og det kan føre til ludomani og andre

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej Hvidovre Kommune Rapport Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej september 2008 1 Læsevejledning Der redegøres i det følgende for resultatet af det uanmeldte tilsynsbesøg i bofællesskabet Holmelundsvej.

Læs mere

KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM

KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM Forord Københavns Fængsler arbejder efter Kriminalforsorgens overordnede principprogram og har på baggrund heraf udmøntet principperne

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har

Læs mere

Frugtbart arbejdsmiljø. En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel

Frugtbart arbejdsmiljø. En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel Frugtbart arbejdsmiljø En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel Indhold 3 Forord Frugtbart arbejdsmiljø 4 Hvad er AI? Anerkendende undersøgelse Faserne i AI 5 Sådan gjorde vi i Horserød

Læs mere

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er

Læs mere

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med?

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med? Modul 2 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct X 1. Hvor mange penge har Simon med? 387 kr. 300 kr. 298 kr. 2. Hvor meget vandt Fredericia? 31-26 29-28

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København StilladsInformation nr. 80 - august 2006 om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København Det lyder, som om det drejer sig om en sygdom men mine tanker går i helt andre retninger - nemlig at være

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Gode råd til kattens adfærd

Gode råd til kattens adfærd Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller

Læs mere