I ivs h i sto ri efo rta' I I i n g e r. RECOVERY gennem forandring af

Transkript

1 Ballerup Seminariet, fortr 2OO8 Synopsis far mundtlig eksamen i Kultur og Aktivitets fag: DANSK RECOVERY gennem forandring af I ivs h i sto ri efo rta' I I i n g e r Studerende: Preben Meilvang Hold: O4C - gruppe 2C Studienummer bso6273 Censor: Kirsten Scheel Nielsen Eksaminator: Birte Gudiksen

2 Indholdsfortegnelse side Forside Indholdsfortegnelse Indledning Problemstilling og problemformulering Emneafgrensning 3 Livshistorie: Genre, metode og formsl 4 Kort om recovery begrebet 4 Belysning af emnet/problemstillingerne i hovedpunkter 4 Praksiseksempel: En misbrugers historie 7 Sa mfu ndsmessige perspektiver 7 Pedagogens perspektiver, muligheder og begrensninger B Konklusion B Litteratu rliste 9 Bilag 1: Historien om en misbruger 10-11

3 Indledninq Liv, historie og fortallinger er tre ord som mere eller mindre bevidst betyder noget for alle mennesker. ru8r de tre ord settes sammen til livshistoriefortellinger, Sbner dette ord for en verden af spendende muligheder omkring udvikling for individer, grupper og samfund. Livshistoriefortellinger passer fint sammen med et absolut "plus ord" i psykiatrien i de senere 5r: RECOVERY (at komme sig efter alvorlig psykisk lidelse). Helt tilbage i starten af det 20. Srhundrede, arbejdede Freud med selvbiografier som led i psykoanalysen. I de seneste Srtier har livshistorie begrebet taget fart og omfang, og bruges nu pe forskellige m8der, bsoe terapeutisk og i hverdag fl, fx i socialpsykiatrien som forsag pe at skabe forandringer i livshistorier, og dermed styrke jeget og identiteten hos den enkelte bruger. Problemstilling og problemformulering Livshistoriefortellinger kan bringes i spil i mange (nesten alle) pedagogiske m8lgrupper, og medvirke til positive udviklinger, erkendelser og indsigter, ikke kun for brugerne, men ogs8 for medarbejdere. Indenfor livshistorie begreberne, taler man om "plottet". Plottet for denne synopsis kan opsummeres i folgende problemformulering: Hvordan kan vi som pedagoger gennem forandring af livshistoriefortellinger bidrage til at styrke recoveryprocesser blandt voksne, sindslidende misbrugere? Emneafgrensning MElgruppen er voksne, sindslidende misbrugere med dobbeltdiagnoserl. Selvom pressen, medierne og samfundet fokuserer meget p3 "h8rde stoffer", er det altoverskyggende misbrugsproblem i Danmark: alkohol. Mindst mennesker er alkoholikere og adskillige hundrede tusinde drikker mere alkohol end sundhedsstyrelsens anbefalinger, som er maksimum 2I genstande om ugen for mend, og L4 genstande om ugen for kvinder2. Som et led i en recovery-proces, er den forste fase at hjelpe misbrugeren den tunge vej fra benegtelse til erkendelse, og losning af de akutte misbrugsproblemer3. Den 3 'I psykiatrien bruges udtrykket "dobbeltdiagnoser" om mennesker, der b8de har en psykisk sygdom og et misbrugsproblem. ' Kilde til dette afsnit: Psykiater og misbrugsekspert Henrik Rindom, ved foredrag i ldretshuset for psykisk syge, Kobenhavn, 24. januar 2008 ' En narmere gennemgang af disse vanskelig emner, ligger uden for denne synopsis

4 neste fase i recovery-processen kunne netop vare at arbejde pa forskellige leder og kanter med livshistoriefortallingen, som det vil blive gennemg8et i det folgende. Livshistorie: Genre, metode og form8l Livshistorie begreberne har relation til udviklingspsykologiske teoriera. Der kan ogs8 n&vnes litteratur teoris. Elementer i faget dansk, er fortelling, eventyr, tekst i fortid, nutid og fremtid. Som det vil fremg8 af denne synopsis, er der mange metoder omkring livshistorie. FormSlene er beskrevet i emneafgrensning og i den folgende tekst. Kort om recovery begrebet Recovery i psykiatrien betyder at komme sig efter alvorlig psykisk lidelse (og ofte ogs8 misbrug). Recovery kan beskrives som en individuel og personlig proces, styrket af sammenfald af heldige omstandigheder. (Topor 2005). Recovery processen er forskellig fra person til person, og som andre livs processer, svinger den op og ned, men stadig mod mslet at f3 Oet bedre, og fe et bedre liv. Recovery begrebet har veret anvendt - og med stigende succes - i Danmark siden 3r Det gor op med forestillingen om, at sindslidende og misbrugere, har en kronisk lidelse. Det er veldokumenteret6 at ca. 60 o/o af alle sindslidende kommer sig helt eller delvist. Sammenhangen mellem recovery begreberne og livshistoriefortellingert, kan illustreres ved folgende citat: "OgsB Recovery-tenkningen har mange tigheder med Liv i Fokus og er p3 samme msde som Liv i Fokus ikke en metode, men et perspektiv (Jensen, P. 2002). Recovery-perspektivet lagger meget vegt p3 den enkeltes mutigheder for at fe magt over eget liv. Den tilsvarende holdning kan man finde i denne bog. Recovery-perspektivet retter sig meget mod den enkeltes muligheder, hvorimod Liv i Fokus er et fagligt perspektiv, der retter opmerksomheden p3 de professionelles muligheder for at stotte brugeren i denne proces" (G(stavsson & Ramian 2003, s. 56) Belvsnino af emnet/problemstillingerne i hovedpunkter Praksisforskningsprojektet LIFO 2000 (Liv i Fokus) arbejder med forslag til valg af en virkelighed. Livet som stssted for et samarbejde, fokus pe hvao brugeren o Bl.a. Daniel N. Stern (f. 1934), og hans narrative psykologi t Fx beskrevet af Marianne Horsdal 6 Bl.a. af Videncenter for Socialpsykiatri 7 Og projektet "Liv i Fokus" omtalt senere

5 5 kan, frem for det hun ikke kan. Det levede liv som grundlag for at arbejde med fortid, nutid, fremtid. Mennesker i kontekst, der med deres indre og ydre tanker og handlinger skaber det levede liv. At se p3 brud og vendepunkter, som ogss er centrale begreber i recovery-perspektiver. Sociale ressourcer og mestring. I stedet for at kigge pe sygdommen, handicappet eller diagnosen, ses snarere pe livsforlgbet og livsmonsteret (Gristavsson & Ramian 2003). Sindslidendes livshistorie bliver til i det primere og det sekundere netverk. Der skal arbejdes med at adskille den sindslidendesygdomsbillede, der ofte er adskilt fra omverdenen. Livshistorien kan blive noglen til oplevelse af mening og sammenheng. Det er verdifuldt at fokusere pe episodisk hukommelse, alts8 sammenstykke tilfeldige hendelser, der kan danne positive modbilleder, modhistorier. Fortolkning af fortiden vedrorer nutiden. Lever den sindslidende livet pe egne eller andres pramisser? I Socialpsykiatrien bruges b8de livshistoriefortalling og psykoterapi. Der skal evalueres p3, hvordan fortellinger om den sindslidend er i familie og slegt, og hvis muligt, kan man arbejde pe holdningsendringer. (G0stavsson& Ramian 2003). Der er markgrer pe Oe mundtlige fortellinger, som kan bevege os andre steder hen end her og nu. Konstruktionen af et tidsrum udgar sammenheng og mening, idet sammenhengen mellem foftid, nutid og fremtid er en narrativ konstruktion. (Horsdal 2003). Omkring arbejdet med livshistoriefortellinger, kommer pedagogen meget tet pe fortetlerens personlige og private forhold. Det me kreves af pedagogen, at hun har viden om livshistoriearbejdet, og har forholdt sig reflektorisk til de etiske overvejelser. Livshistoriefortellinger kan v re givende til mange mslgrupper. Fortelling i de senere 3r f8et en stigende betydning i samfundet. Narratologi bruges af psykologer, sociologer, teologer m.fl. Narrative tilgange er anvendelige som padagogiske metoder. Livshistorier er en serlig form for fortelling. En livshistorie kan sammenlignes med en selvbiografi. Biografi defineres som: "ordet kommer af "bio" (liv) og "grafi" (skritt) og betyder livsbeskrivelse eller livshistorie. En biografi er en beskrivelse af et menneskes liv, beskrevet af et andet menneske. I en selvbiografi beskriver man sit eget liv. Det er altss en erindring." (Sarensen 2007, s. 269). om faktion og narrative konstruktioner:. Egte fortellinger og collage-beretningen af billeder

6 6 og hendelser. Tidsdimensionen ggr fortejlingen narrativ. Episk over tid, lyrisk ofte i nutid (tidloshed). To former for Srsagssammenhenge, kausalitetu og narrativ konfiguratione. Der arbejdes med livshistoriens betydning, mening og sammenheng. Faktion, der er midt mellem fakta og fiktion. Pedagogik og terapi i blanding. Det kan siges at vere et basalt behov for mennesker, at identificere og fortelle sin livshistorie. Derfor er livshistoriearbejde som pedagogisk metode relevant for alle mslgrupper, m8ske undtaget sindslidende med psykoser og andre svere tilstande. (Sorensen 2007). Som grundlag for forandring af livshistoriefortellingen, kan man med brugeren lave en "fadebysudflugt", til der, hvor brugeren er fgdt og har haft sin opvekst. "Livshistorien kan netop vare en indfaldsvinkel til at skabe mening og sammenhang, en udvikling mod en mere sammenhangende selvopfattelse" (Gfstavsson & Ramian 2003, s ). Ref. ogs8 Antonovski SOC, Sense of Coherence = Fglelse af sammenheng. Antonovski taler om begribelighed, hendterbarhed og meningsfuldhed. 'Et anerkendende fa,tlesskab er ef fellesskab, hvor man befindet sig godt!" (Gristavsson & Ramian 2003, s. 74). I arbejdet med anerkendelse, er det vigtigt, at mennesket, brugeren bliver forst8et og men neskeliggjort. Miljodesign, det vil sige at arbejde med inklusion i stedet for integration. Personlig integritet. HSOet er en vigtig storrelse i arbejdet med livshistoriefortellinger, og isar i recovery. Den retrospektive tolkning, hvor nutidige hendelser ggr, at brugeren ser begivenheder ifortiden inyt lys. Positiv forforst8else kan fare til, at der andres p3 fordomme, tabuer og uvidenhed i omverdenen. Egen modhistorie som modstykke til masterfortallinger. Masterfortellinger i psykiatrien opst8r fx, n8r en paranoid skizofren narkoman slsr et andet menneske ihjel, hvorefter masterfortellingen godt hjulpet af medierne r, at ALLE psykisk syge er rene mordere! (Gristavsson& Ramian 2003). Livshistorier anvendes i s3 forskellige omr8der som undervisning, forskning, psykoterapi, eldreomr8det, karriereplanlegning, rsdgivningssammenheng, selvhjelpsgrupper, socialpsykiatrien mv. o Arsagssammenhreng ' Sammenstillins af enheder til et msnster

7 I (Gfstavsson & Ramian 2003, s. I37). -At erindre er ikke identisk med at huske. Man kan godt huske en begivenhed til punkt og prikke uden at erindre den... Erindringen vil hevde mennesket den evige kontinuitet i livet..." Soren Kierkegaard (Clausen& Lauritzen 1997, s. 10). erindringen trekker mennesker pe Oet evige. Praksiseksempel: En misbrugers historie Man kunne sige, at i Historien om en misbruger er skrevet af Anders, den 4. marts N3r man taler med Anders, pointerer han kraftigt, at han ikke har "brugt verktoj eller n3t og tr8d", hvilket er slang for sprojter, kanyler og intravenost misbrug. Sa han ser ikke slg selv som rigtig "Junkie", eller narkoman. Dette er hans selvbillede df, at han trods alt ikke har ligget helt i bunden af misbruger gruppen. I Anders historie er der klart en begyndelse, midte og en slutning, nemf ig "I tiden fgr", "I tiden op til misbrugets ophor" og "I tiden siden". I tiden far ser vi fortrengninger og klich6er, fx "leve sterkt og da ung" og "alle de andre store stjerner". Derefter bliver der stadigt lysere livssyn og til sidst helt poetisk "og tandt et lys af h8b hos andre" og til sidst: "Jeg nyder friheden og min evne til at hsndtere den..." Dette sidste udsagn synes at vare et stort "understatement" som udtryk for den intense glede, nermest jubel der er over den frihed og livsfylde, som Anders i de seneste 3r har fset lov til at opleve. Sa mfu ndsmessiqe perspektiver Citat af Karen Blixen: "Alle sorger kan bares, hvis de kan settes ind i en fortelling eller hvis man kan fortelle en historie om dem" (P6cseli red., 1996, s. 247). I et samfundsperspektiv skal vi alle ove os p3, at omkring sindslidende me vi hellere fortelle om mennesker frem for sygdomme og relationer frem for diagnoser. Livshistoriefortellinger kan bruges individuelt, socialt, kulturelt og i samfundet, og arbejdet med disse fortellinger kan bringe helt nyt liv til alle i samfundet, der interesserer sig herfor. Livshistorier fascinerer, og det er rart og vardifuldt at h@re om et andet menneskes liv, det giver forstselse og respekt. Selvom livshistoriefortellingen er dybt personlig, er den samtidig en oversigt over stromninger i tiden, holdninger mv. (Schwartz red., 2003) Citat af kunstneren Jurgen Nash: "Det er aldrig for sent at f3 en lykkelig barndom" (Pdcsef i red., 1996, s. 249). Samfundskritiskan nevnes, at der er tendenser til at alle, der har provet et eller andet svert pe egen krop, "straks" skal ud og

8 veere eksperter/terapeuterf "coaches" i emnet uddannelse og nogle 8rs erfaring var p3 sin plads. Pedagogens perspektiver, muligheder oq beqrensninqer det kunne tenkes, at Pedagogens naturlige begrensninger i livshistoriearbejdet kan fx ligge i, om der er afsat tid dertil, og om der er organisatorisk opbakning. Pedagogens kompetencer i livshistorie arbejdet kan vere: affektive, kognitive, moralske, sociale og almene kompetencer. Pedagogens praksis m3 vere: socia I iserende/da n nelsesmessi g, integrerende (eller endnu bedre: inkluderende), sundhedsfremmende og erkendelsesmessig. Padagogen m3 vere katalysator, organisator og forloser for livshistorie processen. Pedagogen me kunne "Assist to reframe", alts8 endre rammerne, der ofte er misvisende (og negative) for den enkeltes levnedsbeskrivelse i de retslige, medicinske, sociale, psykologiske og padagogiske felter. "Livshistorien kan danne udgangspunkt for en dialog om vardier og tilverelsestolkninger som forudsatning for at n3 til felles forstlelse" (Sarensen 2007, s. 284). '1/ores narrative kompetence - kan opoves, styrkes og udvikles, og den kan forfalde og odelegges. Det er en pedagogisk opgave at befordre det fgrste og forhindre det sidste" (Horsdal 2003, s. 262). Pedagogisk arbejde med livshistorier b6r understotte brugerens individuelle narrative kreativitet "- for rigtigt at kunne opleve, at det fortryllende sted kan vare lige her" (Horsdal 2003, s. 280). Citat af den norske antropolog og eventyrer, Thor Heyerdal: "Det er ikke sikkert, at man langere kan finde paradis pe jorden, men m1ske kan man finde det inden i sig selv". Konklusion Som pedagoger kan vi gennem forandring af livshistoriefortallinger ikke alene styrke mslgruppen for denne synopsis, men ogss for de fleste andre mslgrupper. Vi kan skabe udvikling, erkendelse, indsigt og give brugerne magten over livet tilbage. Vi kan arbejde med vendepunkter, livsforlob, livsmonstre og stgtte brugerne i modhistorier. Vi kan arbejde med episodisk hukommelse og narrative konstruktioner, der skaber sammenhang mellem fortid, nutid og fremtid. Livshistorie arbejdet stiller store krav til os som pedagoger, men n8r vi mestrer det, bliver det til stor glede for de fleste brugergrupper - og ikke mindst for os selv.

9 Anvendt litteratur og andre kilder Clausen, Birthe Juhl og Lauritzen, Jorgen (1997): LIVSHISTORIER i ped a gog isk a rbejde, Sem i-forlaget. Gristafsson, Jdnas & Ramian, Knud (2003): Livshistorien - en vej til det menneskelige. Systime Academic. Kapitel 1-5, s. 39-1BB Jensen, Pernille (2006): En helt anden hjelp den korte. LAP landsforeningen af nuverende og tidligere psykiatribrugere og Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI. (Bogen: "En helt anden hjelp" er udgivet i 2006 pe Rt<aOemisk Forlag) Jerlang, Espen (red.200b): Udviklingspsykologiske teorier, Hans Reitzels Forlag. Kapitel IL, s Artikel af Wedel-Brandt, Birte: Daniel Sterns teori om udvikling P6cseli, Benedicta (red.) (1996): Kultur og padagogik, MunksgSrd/Rosinante. Kapitel 14, s L:At fortalte sit liv Schwartz, Ida (red.2003): Fortallinger fra praksis. Hans Reitzels Forlag. Kapitel L, s , kapitel t2-i3, s BI (Kapitel 13: Artikel af Marianne Horsdal: En fortelling om narrativ kompetence og pedagogik) Sorensen, Mogens (red.) (2007): Dansk kultur og kommunikation, Akademisk Forlag. Kapitel 11, s Artikel af Mogens Sgrensen: Livshistorie som genre - i pedagogisk arbejde Topor, Alain (2005): Fra patient til person, Akademisk Forlag. Kapitel 1 s

10 Flistorien om en misbruger l0 I tiden fsr Historien starter jo helt tilbage fra de unge ir, hvor jeg mildt sagt folte mig udenfor og anderledes. Sandheden var at det var jeg osse, min skoletid husker jeg som om jeg var et stort mobbe offer. Resten har jeg glemt da alt det dirlige har overskygget det positive. Min mor og far var misbrugere osse, sa jeg har brugt meget af tiden pi at prove og skjule dette oveni, og skammet mig meget over dem. Ni men til historien om hvorn6r mit misbrug af stoffer startede. Jeg begyndte som alle andre at drikke og ge til fester. Det var en dejlig fialelse for fsrste gang at fole jeg var en del af noget og havde det godt i denne periode, senere omkring de 17 itr rag jegmin fsrste joint og var rimelig solgt fra starten, alt virkede overkommeligt og jeg levede i nu6t, og hyggede mig uden tanke pi fremtiden. Jeg har vreret meget rodlss og ensom altid, aldrig folt mig forstiet, hsrt eller set. Den eneste jeg fandt trsst i og hvor jeg blev accepteret udover misbrugsmiljoet var fodbold, hvor jeg var en habil spiller og pe den mide et omride hvor jeg havde selvtillid. Ellers frygtede jeg fremtiden og levede ansvarslsst uden lysten til at tenke fremad, jeg har altid vreret meget folsom og taget tigene tungt i livet. Misbruget har bragt mig mange forskellige steder hen og jeg har pi den konto oplevet en del, modt mange mennesker og levet livet i mine unge 6r. Dog vil jeg beskrive hvordan misbruget fulgte mig langt op i 2O'erne og langsomt fiemede mine drsmme, mit hib og lyst til livet. Det er jo svrert at beskrive, fordi at jeg ikke opdagede det imens det stod pi, jeg troede ligesom alle andre atjeg havde styr pi det og atjeg nok skulle stoppe nirjeg fik det rigtigejob eller fandt en krereste osv. Men fakta er at mit misbrug udviklede sig i takt med de problemer jeg opsogte, jeg har roget hash, drukket, taget speed og coke og supplerede det med svampe og noget metadon og beroligende piller i ny og nre, jo det udviklede sig og jeg havde ikke nogen kontrol over det, det havde kontrollen over mig. For at beskrive hvor syg jeg egentlig blev, og distanceret fra virkeligheden vil jeg komme med et par eksempler. En dag besluttede en dag at lade ver med at komme sengetoj p6, fordi det jo alligevel blev beskidt igen og skulle vaskes, si jeg sov med en nsgen dyne i over 1 ar. Jeg trenkte engang at, "jeg lader sku ver med at betale husleje sd har jeg rdd til stolfer", det havde jeg osse men efter 2 mineder slukkede de strsmmen, den regning havde jeg jo heller ikke betalt og si var det sku da osse ligemeget med at bo der, si efter 3 mdr. Stod jeg p6 gaden og mitte soge ly pi et herberg, fordi mine venner gad sku heller ikke at ha' mig boende. Jeg sansede ingenting og syntes at folk var nogle egoistiske svin, jeg var i det hele taget meget aggressiv, kortluntet og sur p& hele verdenen. Jeg endte med at tilbringe juleaften og nytirsaften alene, selvom jeg have en krereste pi det tidspunkt og var blevet inviteret med til hendes familie. fordi atjeg ikke kunne overskue at skulle vrere der en hel aften uden stoffer, sijeg sad i hendes lejlighed alene og rog fede begge aftener. Jeg mistede stille og roligt alt min verdighed og hadede livet og satsede alt p& at jeg skulle "leve sterkt og do ung".jeg havde sigar en forestilling om at jeg skulle do ligesom alle de andre store stjerner, da jeg var 27ir. Jeg endte med at skylde kiosk ejeren overfor 27o0kr for smoger og cola. Alt var ligegyldigt og jeg levede kun for at tage stoffer eller skaffe dem. Sad og spillede computer og dopede mig, og hibede at jeg ville ds. I tiden op til misbrugets ophor og i tiden lige efter Jeg havde giet i forbehandling pi amager, og egentlig var det kun mit motiv at komme, fordi jeg pa den mide kunne undg6 aktivering og stadig fi min kontanthjelp, ogsi 16 det dejligt i forhold til "staden" christiania. Jeg niede at vrere der i 3 ir, men kom sjreldent, kun nir der var snak om at tage min kontant hjrelp. Jeg havde fiet en smule tillid til nogen af de ansatte derude, selvom jeg bestemt ikke havde nogen tillid til noget eller nogen. Der var en dag en der trengte igennem min krmpemressige forsvarsmur og rent faktisk fik mig til at acceptere at tage i dognbehandling. Grunden til at jeg sagde ja var, at jeg var desperat og ikke si nogen anden udvej. Pi trods af det tog jeg frivilligt derned og sagde til mig selv den aftenfor, "At denne gang bliver det den sidstefed jeg

11 11 ryger ", jeg havde sagt det tusinde gange for, men denne gang virkede det for fsrste gang som om en smule af hib var tendt. Jeg havnede pi lolland og havde det totalt ad helvedes til, jeg fik en kort nedtrapning og den 25. April var si den fsrste dag jeg ikke var pivirket af nogen som helst former for stoffer eller medicin. De fsrste 3 uger svedte jeg s6 meget at jeg mitte skifte sengetoj hver dag og lregge et hindklede under mig, for ikke at blive syg af at vrere vid. Kort sagt begyndte jeg stille og roligt at komme til mig selv igen. Hold da kreft en ubehagelig folelse at skulle se alt det i ojnene, alt det jeg havde smadret, alle de mennesker jeg havde s6ret, ikke mindst mig selv. Men jeg holdt ud blev dernede og fik det bedre,jeg fik afvide atjeg "havde bygget lujikasteller ogvar flyttet ind i dem " jeg fattede ikke hvad manden talte om fsr 4 mdr. senere. Men jeg fik arbejdet med mig selv og fik sat mange ting pi plads og fik stille og roligt nogen sociale relationer og noget selvtillid. Jeg si 4 mennesker skride og horte at de var dsde efterfalgene. Det gik op for mig hvor syg jeg egentlig havde vrret og hvor mange mennesker der levede med de samme problemer som jeg havde. Det gjorde at jeg pludselig ikke fslte mig si ensom eller alene, men som en del af noget, hart og forstiet. Hvilket jeg aldrig havde oplevet. Jeg blev hrengende i 6 mdr. og havde oparbejdet nogen nye og sundere livsmsnstrer og havde fiet troen tilbage pt at der miske var en plads til mig et sted i denne verden. Jeg var stadig skrremt og pisse bange for at det ville ga galt nir jeg tridte ud i den virkelige verden igen, med fuld frihed, den som j eg for ikke kunne bruge fornuftigt. Jeg kom til ksbenhavn og flyttede ind i et s6kaldt halv-vejshus. For at fh ststte hele vejen, jeg ville ikke, men er utrolig glad for at jeg giorde det. Jeg fik en ny omgangskreds, nye muligheder og si meget lysere pi tilvrrelsen end nogensinde fsr. Nu forstod jeg. Alt det jeg havde sat spg.tegn ved for, forstod jeg nu. Jeg folte mig tilpas i andres selskab og begyndte at dyrke sport igen, alle de ting jeg havde glemt hvor dejlige var. Jeg havde ligepludselig lidt penge tilovers til at ksbe noget nyl taj engang imellem. Mildt sagt den bedste invistering jeg gforde i mit liv var de l3 mdr. det i alt tog for jeg flyttede hjem i min egen lejlighed igen. I tiden Siden Nu sidder jeg si her den 4. Mar 2008 og er stadig clean, har ikke rort nogen former for stemnings rndrende midler siden. Heller ikke alkohol. 180 grader, jeg vil sige 720 grader og et mirakel + en masse hirdt arbejde med mig selv. Ikke nok med at jeg nu er stoffri og lever livet i harmoni med mig selv og mine omgivelser. Si er mange af de tabte drsmme giet i opfyldelse eller pi vej til det. Og nye dore har frbnet sig, jeg har vreret ude og holde foredrag om mit vej igennem dette helvede og tendt et lys af h6b hos andre. Jeg har vendt mine svagheder til styrker, og lert at takle livets glreder og sorger pi en fornuftig mide. Jeg har fundet min indre kerne, ved hvilke vrerdier jeg piskonner og efterlever dem si godt jeg formir, hvilket er ganske godt efter min mening. Jeg har fundet mig en dejlig krereste som jeg formar at elske og blive elsket af. Jeg er igang med en legere videregiende uddannelse som jeg afslutter til sommer. Jeg er blevet grldsfri. Jeg har veret i new york for % Ar siden. Jeg har fundet mig nogle dejlige venner som jeg formir at have tillid og kerlighed til. Jeg syntes faktisk at mit liv er skont og jeg vil aldrig bytte med nogen andre. Jeg er positivt indstillet og gleder mig over de smi og store ting i livet. Kort sagt er det et mirakel. Alt fra nu af, er bare en bonus premie. Jeg nyder friheden og min evne til at hindtere den...