I ivs h i sto ri efo rta' I I i n g e r. RECOVERY gennem forandring af

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I ivs h i sto ri efo rta' I I i n g e r. RECOVERY gennem forandring af"

Transkript

1 Ballerup Seminariet, fortr 2OO8 Synopsis far mundtlig eksamen i Kultur og Aktivitets fag: DANSK RECOVERY gennem forandring af I ivs h i sto ri efo rta' I I i n g e r Studerende: Preben Meilvang Hold: O4C - gruppe 2C Studienummer bso6273 Censor: Kirsten Scheel Nielsen Eksaminator: Birte Gudiksen

2 Indholdsfortegnelse side Forside Indholdsfortegnelse Indledning Problemstilling og problemformulering Emneafgrensning 3 Livshistorie: Genre, metode og formsl 4 Kort om recovery begrebet 4 Belysning af emnet/problemstillingerne i hovedpunkter 4 Praksiseksempel: En misbrugers historie 7 Sa mfu ndsmessige perspektiver 7 Pedagogens perspektiver, muligheder og begrensninger B Konklusion B Litteratu rliste 9 Bilag 1: Historien om en misbruger 10-11

3 Indledninq Liv, historie og fortallinger er tre ord som mere eller mindre bevidst betyder noget for alle mennesker. ru8r de tre ord settes sammen til livshistoriefortellinger, Sbner dette ord for en verden af spendende muligheder omkring udvikling for individer, grupper og samfund. Livshistoriefortellinger passer fint sammen med et absolut "plus ord" i psykiatrien i de senere 5r: RECOVERY (at komme sig efter alvorlig psykisk lidelse). Helt tilbage i starten af det 20. Srhundrede, arbejdede Freud med selvbiografier som led i psykoanalysen. I de seneste Srtier har livshistorie begrebet taget fart og omfang, og bruges nu pe forskellige m8der, bsoe terapeutisk og i hverdag fl, fx i socialpsykiatrien som forsag pe at skabe forandringer i livshistorier, og dermed styrke jeget og identiteten hos den enkelte bruger. Problemstilling og problemformulering Livshistoriefortellinger kan bringes i spil i mange (nesten alle) pedagogiske m8lgrupper, og medvirke til positive udviklinger, erkendelser og indsigter, ikke kun for brugerne, men ogs8 for medarbejdere. Indenfor livshistorie begreberne, taler man om "plottet". Plottet for denne synopsis kan opsummeres i folgende problemformulering: Hvordan kan vi som pedagoger gennem forandring af livshistoriefortellinger bidrage til at styrke recoveryprocesser blandt voksne, sindslidende misbrugere? Emneafgrensning MElgruppen er voksne, sindslidende misbrugere med dobbeltdiagnoserl. Selvom pressen, medierne og samfundet fokuserer meget p3 "h8rde stoffer", er det altoverskyggende misbrugsproblem i Danmark: alkohol. Mindst mennesker er alkoholikere og adskillige hundrede tusinde drikker mere alkohol end sundhedsstyrelsens anbefalinger, som er maksimum 2I genstande om ugen for mend, og L4 genstande om ugen for kvinder2. Som et led i en recovery-proces, er den forste fase at hjelpe misbrugeren den tunge vej fra benegtelse til erkendelse, og losning af de akutte misbrugsproblemer3. Den 3 'I psykiatrien bruges udtrykket "dobbeltdiagnoser" om mennesker, der b8de har en psykisk sygdom og et misbrugsproblem. ' Kilde til dette afsnit: Psykiater og misbrugsekspert Henrik Rindom, ved foredrag i ldretshuset for psykisk syge, Kobenhavn, 24. januar 2008 ' En narmere gennemgang af disse vanskelig emner, ligger uden for denne synopsis

4 neste fase i recovery-processen kunne netop vare at arbejde pa forskellige leder og kanter med livshistoriefortallingen, som det vil blive gennemg8et i det folgende. Livshistorie: Genre, metode og form8l Livshistorie begreberne har relation til udviklingspsykologiske teoriera. Der kan ogs8 n&vnes litteratur teoris. Elementer i faget dansk, er fortelling, eventyr, tekst i fortid, nutid og fremtid. Som det vil fremg8 af denne synopsis, er der mange metoder omkring livshistorie. FormSlene er beskrevet i emneafgrensning og i den folgende tekst. Kort om recovery begrebet Recovery i psykiatrien betyder at komme sig efter alvorlig psykisk lidelse (og ofte ogs8 misbrug). Recovery kan beskrives som en individuel og personlig proces, styrket af sammenfald af heldige omstandigheder. (Topor 2005). Recovery processen er forskellig fra person til person, og som andre livs processer, svinger den op og ned, men stadig mod mslet at f3 Oet bedre, og fe et bedre liv. Recovery begrebet har veret anvendt - og med stigende succes - i Danmark siden 3r Det gor op med forestillingen om, at sindslidende og misbrugere, har en kronisk lidelse. Det er veldokumenteret6 at ca. 60 o/o af alle sindslidende kommer sig helt eller delvist. Sammenhangen mellem recovery begreberne og livshistoriefortellingert, kan illustreres ved folgende citat: "OgsB Recovery-tenkningen har mange tigheder med Liv i Fokus og er p3 samme msde som Liv i Fokus ikke en metode, men et perspektiv (Jensen, P. 2002). Recovery-perspektivet lagger meget vegt p3 den enkeltes mutigheder for at fe magt over eget liv. Den tilsvarende holdning kan man finde i denne bog. Recovery-perspektivet retter sig meget mod den enkeltes muligheder, hvorimod Liv i Fokus er et fagligt perspektiv, der retter opmerksomheden p3 de professionelles muligheder for at stotte brugeren i denne proces" (G(stavsson & Ramian 2003, s. 56) Belvsnino af emnet/problemstillingerne i hovedpunkter Praksisforskningsprojektet LIFO 2000 (Liv i Fokus) arbejder med forslag til valg af en virkelighed. Livet som stssted for et samarbejde, fokus pe hvao brugeren o Bl.a. Daniel N. Stern (f. 1934), og hans narrative psykologi t Fx beskrevet af Marianne Horsdal 6 Bl.a. af Videncenter for Socialpsykiatri 7 Og projektet "Liv i Fokus" omtalt senere

5 5 kan, frem for det hun ikke kan. Det levede liv som grundlag for at arbejde med fortid, nutid, fremtid. Mennesker i kontekst, der med deres indre og ydre tanker og handlinger skaber det levede liv. At se p3 brud og vendepunkter, som ogss er centrale begreber i recovery-perspektiver. Sociale ressourcer og mestring. I stedet for at kigge pe sygdommen, handicappet eller diagnosen, ses snarere pe livsforlgbet og livsmonsteret (Gristavsson & Ramian 2003). Sindslidendes livshistorie bliver til i det primere og det sekundere netverk. Der skal arbejdes med at adskille den sindslidendesygdomsbillede, der ofte er adskilt fra omverdenen. Livshistorien kan blive noglen til oplevelse af mening og sammenheng. Det er verdifuldt at fokusere pe episodisk hukommelse, alts8 sammenstykke tilfeldige hendelser, der kan danne positive modbilleder, modhistorier. Fortolkning af fortiden vedrorer nutiden. Lever den sindslidende livet pe egne eller andres pramisser? I Socialpsykiatrien bruges b8de livshistoriefortalling og psykoterapi. Der skal evalueres p3, hvordan fortellinger om den sindslidend er i familie og slegt, og hvis muligt, kan man arbejde pe holdningsendringer. (G0stavsson& Ramian 2003). Der er markgrer pe Oe mundtlige fortellinger, som kan bevege os andre steder hen end her og nu. Konstruktionen af et tidsrum udgar sammenheng og mening, idet sammenhengen mellem foftid, nutid og fremtid er en narrativ konstruktion. (Horsdal 2003). Omkring arbejdet med livshistoriefortellinger, kommer pedagogen meget tet pe fortetlerens personlige og private forhold. Det me kreves af pedagogen, at hun har viden om livshistoriearbejdet, og har forholdt sig reflektorisk til de etiske overvejelser. Livshistoriefortellinger kan v re givende til mange mslgrupper. Fortelling i de senere 3r f8et en stigende betydning i samfundet. Narratologi bruges af psykologer, sociologer, teologer m.fl. Narrative tilgange er anvendelige som padagogiske metoder. Livshistorier er en serlig form for fortelling. En livshistorie kan sammenlignes med en selvbiografi. Biografi defineres som: "ordet kommer af "bio" (liv) og "grafi" (skritt) og betyder livsbeskrivelse eller livshistorie. En biografi er en beskrivelse af et menneskes liv, beskrevet af et andet menneske. I en selvbiografi beskriver man sit eget liv. Det er altss en erindring." (Sarensen 2007, s. 269). om faktion og narrative konstruktioner:. Egte fortellinger og collage-beretningen af billeder

6 6 og hendelser. Tidsdimensionen ggr fortejlingen narrativ. Episk over tid, lyrisk ofte i nutid (tidloshed). To former for Srsagssammenhenge, kausalitetu og narrativ konfiguratione. Der arbejdes med livshistoriens betydning, mening og sammenheng. Faktion, der er midt mellem fakta og fiktion. Pedagogik og terapi i blanding. Det kan siges at vere et basalt behov for mennesker, at identificere og fortelle sin livshistorie. Derfor er livshistoriearbejde som pedagogisk metode relevant for alle mslgrupper, m8ske undtaget sindslidende med psykoser og andre svere tilstande. (Sorensen 2007). Som grundlag for forandring af livshistoriefortellingen, kan man med brugeren lave en "fadebysudflugt", til der, hvor brugeren er fgdt og har haft sin opvekst. "Livshistorien kan netop vare en indfaldsvinkel til at skabe mening og sammenhang, en udvikling mod en mere sammenhangende selvopfattelse" (Gfstavsson & Ramian 2003, s ). Ref. ogs8 Antonovski SOC, Sense of Coherence = Fglelse af sammenheng. Antonovski taler om begribelighed, hendterbarhed og meningsfuldhed. 'Et anerkendende fa,tlesskab er ef fellesskab, hvor man befindet sig godt!" (Gristavsson & Ramian 2003, s. 74). I arbejdet med anerkendelse, er det vigtigt, at mennesket, brugeren bliver forst8et og men neskeliggjort. Miljodesign, det vil sige at arbejde med inklusion i stedet for integration. Personlig integritet. HSOet er en vigtig storrelse i arbejdet med livshistoriefortellinger, og isar i recovery. Den retrospektive tolkning, hvor nutidige hendelser ggr, at brugeren ser begivenheder ifortiden inyt lys. Positiv forforst8else kan fare til, at der andres p3 fordomme, tabuer og uvidenhed i omverdenen. Egen modhistorie som modstykke til masterfortallinger. Masterfortellinger i psykiatrien opst8r fx, n8r en paranoid skizofren narkoman slsr et andet menneske ihjel, hvorefter masterfortellingen godt hjulpet af medierne r, at ALLE psykisk syge er rene mordere! (Gristavsson& Ramian 2003). Livshistorier anvendes i s3 forskellige omr8der som undervisning, forskning, psykoterapi, eldreomr8det, karriereplanlegning, rsdgivningssammenheng, selvhjelpsgrupper, socialpsykiatrien mv. o Arsagssammenhreng ' Sammenstillins af enheder til et msnster

7 I (Gfstavsson & Ramian 2003, s. I37). -At erindre er ikke identisk med at huske. Man kan godt huske en begivenhed til punkt og prikke uden at erindre den... Erindringen vil hevde mennesket den evige kontinuitet i livet..." Soren Kierkegaard (Clausen& Lauritzen 1997, s. 10). erindringen trekker mennesker pe Oet evige. Praksiseksempel: En misbrugers historie Man kunne sige, at i Historien om en misbruger er skrevet af Anders, den 4. marts N3r man taler med Anders, pointerer han kraftigt, at han ikke har "brugt verktoj eller n3t og tr8d", hvilket er slang for sprojter, kanyler og intravenost misbrug. Sa han ser ikke slg selv som rigtig "Junkie", eller narkoman. Dette er hans selvbillede df, at han trods alt ikke har ligget helt i bunden af misbruger gruppen. I Anders historie er der klart en begyndelse, midte og en slutning, nemf ig "I tiden fgr", "I tiden op til misbrugets ophor" og "I tiden siden". I tiden far ser vi fortrengninger og klich6er, fx "leve sterkt og da ung" og "alle de andre store stjerner". Derefter bliver der stadigt lysere livssyn og til sidst helt poetisk "og tandt et lys af h8b hos andre" og til sidst: "Jeg nyder friheden og min evne til at hsndtere den..." Dette sidste udsagn synes at vare et stort "understatement" som udtryk for den intense glede, nermest jubel der er over den frihed og livsfylde, som Anders i de seneste 3r har fset lov til at opleve. Sa mfu ndsmessiqe perspektiver Citat af Karen Blixen: "Alle sorger kan bares, hvis de kan settes ind i en fortelling eller hvis man kan fortelle en historie om dem" (P6cseli red., 1996, s. 247). I et samfundsperspektiv skal vi alle ove os p3, at omkring sindslidende me vi hellere fortelle om mennesker frem for sygdomme og relationer frem for diagnoser. Livshistoriefortellinger kan bruges individuelt, socialt, kulturelt og i samfundet, og arbejdet med disse fortellinger kan bringe helt nyt liv til alle i samfundet, der interesserer sig herfor. Livshistorier fascinerer, og det er rart og vardifuldt at om et andet menneskes liv, det giver forstselse og respekt. Selvom livshistoriefortellingen er dybt personlig, er den samtidig en oversigt over stromninger i tiden, holdninger mv. (Schwartz red., 2003) Citat af kunstneren Jurgen Nash: "Det er aldrig for sent at f3 en lykkelig barndom" (Pdcsef i red., 1996, s. 249). Samfundskritiskan nevnes, at der er tendenser til at alle, der har provet et eller andet svert pe egen krop, "straks" skal ud og

8 veere eksperter/terapeuterf "coaches" i emnet uddannelse og nogle 8rs erfaring var p3 sin plads. Pedagogens perspektiver, muligheder oq beqrensninqer det kunne tenkes, at Pedagogens naturlige begrensninger i livshistoriearbejdet kan fx ligge i, om der er afsat tid dertil, og om der er organisatorisk opbakning. Pedagogens kompetencer i livshistorie arbejdet kan vere: affektive, kognitive, moralske, sociale og almene kompetencer. Pedagogens praksis m3 vere: socia I iserende/da n nelsesmessi g, integrerende (eller endnu bedre: inkluderende), sundhedsfremmende og erkendelsesmessig. Padagogen m3 vere katalysator, organisator og forloser for livshistorie processen. Pedagogen me kunne "Assist to reframe", alts8 endre rammerne, der ofte er misvisende (og negative) for den enkeltes levnedsbeskrivelse i de retslige, medicinske, sociale, psykologiske og padagogiske felter. "Livshistorien kan danne udgangspunkt for en dialog om vardier og tilverelsestolkninger som forudsatning for at n3 til felles forstlelse" (Sarensen 2007, s. 284). '1/ores narrative kompetence - kan opoves, styrkes og udvikles, og den kan forfalde og odelegges. Det er en pedagogisk opgave at befordre det fgrste og forhindre det sidste" (Horsdal 2003, s. 262). Pedagogisk arbejde med livshistorier b6r understotte brugerens individuelle narrative kreativitet "- for rigtigt at kunne opleve, at det fortryllende sted kan vare lige her" (Horsdal 2003, s. 280). Citat af den norske antropolog og eventyrer, Thor Heyerdal: "Det er ikke sikkert, at man langere kan finde paradis pe jorden, men m1ske kan man finde det inden i sig selv". Konklusion Som pedagoger kan vi gennem forandring af livshistoriefortallinger ikke alene styrke mslgruppen for denne synopsis, men ogss for de fleste andre mslgrupper. Vi kan skabe udvikling, erkendelse, indsigt og give brugerne magten over livet tilbage. Vi kan arbejde med vendepunkter, livsforlob, livsmonstre og stgtte brugerne i modhistorier. Vi kan arbejde med episodisk hukommelse og narrative konstruktioner, der skaber sammenhang mellem fortid, nutid og fremtid. Livshistorie arbejdet stiller store krav til os som pedagoger, men n8r vi mestrer det, bliver det til stor glede for de fleste brugergrupper - og ikke mindst for os selv.

9 Anvendt litteratur og andre kilder Clausen, Birthe Juhl og Lauritzen, Jorgen (1997): LIVSHISTORIER i ped a gog isk a rbejde, Sem i-forlaget. Gristafsson, Jdnas & Ramian, Knud (2003): Livshistorien - en vej til det menneskelige. Systime Academic. Kapitel 1-5, s. 39-1BB Jensen, Pernille (2006): En helt anden hjelp den korte. LAP landsforeningen af nuverende og tidligere psykiatribrugere og Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI. (Bogen: "En helt anden hjelp" er udgivet i 2006 pe Rt<aOemisk Forlag) Jerlang, Espen (red.200b): Udviklingspsykologiske teorier, Hans Reitzels Forlag. Kapitel IL, s Artikel af Wedel-Brandt, Birte: Daniel Sterns teori om udvikling P6cseli, Benedicta (red.) (1996): Kultur og padagogik, MunksgSrd/Rosinante. Kapitel 14, s L:At fortalte sit liv Schwartz, Ida (red.2003): Fortallinger fra praksis. Hans Reitzels Forlag. Kapitel L, s , kapitel t2-i3, s BI (Kapitel 13: Artikel af Marianne Horsdal: En fortelling om narrativ kompetence og pedagogik) Sorensen, Mogens (red.) (2007): Dansk kultur og kommunikation, Akademisk Forlag. Kapitel 11, s Artikel af Mogens Sgrensen: Livshistorie som genre - i pedagogisk arbejde Topor, Alain (2005): Fra patient til person, Akademisk Forlag. Kapitel 1 s

10 Flistorien om en misbruger l0 I tiden fsr Historien starter jo helt tilbage fra de unge ir, hvor jeg mildt sagt folte mig udenfor og anderledes. Sandheden var at det var jeg osse, min skoletid husker jeg som om jeg var et stort mobbe offer. Resten har jeg glemt da alt det dirlige har overskygget det positive. Min mor og far var misbrugere osse, sa jeg har brugt meget af tiden pi at prove og skjule dette oveni, og skammet mig meget over dem. Ni men til historien om hvorn6r mit misbrug af stoffer startede. Jeg begyndte som alle andre at drikke og ge til fester. Det var en dejlig fialelse for fsrste gang at fole jeg var en del af noget og havde det godt i denne periode, senere omkring de 17 itr rag jegmin fsrste joint og var rimelig solgt fra starten, alt virkede overkommeligt og jeg levede i nu6t, og hyggede mig uden tanke pi fremtiden. Jeg har vreret meget rodlss og ensom altid, aldrig folt mig forstiet, hsrt eller set. Den eneste jeg fandt trsst i og hvor jeg blev accepteret udover misbrugsmiljoet var fodbold, hvor jeg var en habil spiller og pe den mide et omride hvor jeg havde selvtillid. Ellers frygtede jeg fremtiden og levede ansvarslsst uden lysten til at tenke fremad, jeg har altid vreret meget folsom og taget tigene tungt i livet. Misbruget har bragt mig mange forskellige steder hen og jeg har pi den konto oplevet en del, modt mange mennesker og levet livet i mine unge 6r. Dog vil jeg beskrive hvordan misbruget fulgte mig langt op i 2O'erne og langsomt fiemede mine drsmme, mit hib og lyst til livet. Det er jo svrert at beskrive, fordi at jeg ikke opdagede det imens det stod pi, jeg troede ligesom alle andre atjeg havde styr pi det og atjeg nok skulle stoppe nirjeg fik det rigtigejob eller fandt en krereste osv. Men fakta er at mit misbrug udviklede sig i takt med de problemer jeg opsogte, jeg har roget hash, drukket, taget speed og coke og supplerede det med svampe og noget metadon og beroligende piller i ny og nre, jo det udviklede sig og jeg havde ikke nogen kontrol over det, det havde kontrollen over mig. For at beskrive hvor syg jeg egentlig blev, og distanceret fra virkeligheden vil jeg komme med et par eksempler. En dag besluttede en dag at lade ver med at komme sengetoj p6, fordi det jo alligevel blev beskidt igen og skulle vaskes, si jeg sov med en nsgen dyne i over 1 ar. Jeg trenkte engang at, "jeg lader sku ver med at betale husleje sd har jeg rdd til stolfer", det havde jeg osse men efter 2 mineder slukkede de strsmmen, den regning havde jeg jo heller ikke betalt og si var det sku da osse ligemeget med at bo der, si efter 3 mdr. Stod jeg p6 gaden og mitte soge ly pi et herberg, fordi mine venner gad sku heller ikke at ha' mig boende. Jeg sansede ingenting og syntes at folk var nogle egoistiske svin, jeg var i det hele taget meget aggressiv, kortluntet og sur p& hele verdenen. Jeg endte med at tilbringe juleaften og nytirsaften alene, selvom jeg have en krereste pi det tidspunkt og var blevet inviteret med til hendes familie. fordi atjeg ikke kunne overskue at skulle vrere der en hel aften uden stoffer, sijeg sad i hendes lejlighed alene og rog fede begge aftener. Jeg mistede stille og roligt alt min verdighed og hadede livet og satsede alt p& at jeg skulle "leve sterkt og do ung".jeg havde sigar en forestilling om at jeg skulle do ligesom alle de andre store stjerner, da jeg var 27ir. Jeg endte med at skylde kiosk ejeren overfor 27o0kr for smoger og cola. Alt var ligegyldigt og jeg levede kun for at tage stoffer eller skaffe dem. Sad og spillede computer og dopede mig, og hibede at jeg ville ds. I tiden op til misbrugets ophor og i tiden lige efter Jeg havde giet i forbehandling pi amager, og egentlig var det kun mit motiv at komme, fordi jeg pa den mide kunne undg6 aktivering og stadig fi min kontanthjelp, ogsi 16 det dejligt i forhold til "staden" christiania. Jeg niede at vrere der i 3 ir, men kom sjreldent, kun nir der var snak om at tage min kontant hjrelp. Jeg havde fiet en smule tillid til nogen af de ansatte derude, selvom jeg bestemt ikke havde nogen tillid til noget eller nogen. Der var en dag en der trengte igennem min krmpemressige forsvarsmur og rent faktisk fik mig til at acceptere at tage i dognbehandling. Grunden til at jeg sagde ja var, at jeg var desperat og ikke si nogen anden udvej. Pi trods af det tog jeg frivilligt derned og sagde til mig selv den aftenfor, "At denne gang bliver det den sidstefed jeg

11 11 ryger ", jeg havde sagt det tusinde gange for, men denne gang virkede det for fsrste gang som om en smule af hib var tendt. Jeg havnede pi lolland og havde det totalt ad helvedes til, jeg fik en kort nedtrapning og den 25. April var si den fsrste dag jeg ikke var pivirket af nogen som helst former for stoffer eller medicin. De fsrste 3 uger svedte jeg s6 meget at jeg mitte skifte sengetoj hver dag og lregge et hindklede under mig, for ikke at blive syg af at vrere vid. Kort sagt begyndte jeg stille og roligt at komme til mig selv igen. Hold da kreft en ubehagelig folelse at skulle se alt det i ojnene, alt det jeg havde smadret, alle de mennesker jeg havde s6ret, ikke mindst mig selv. Men jeg holdt ud blev dernede og fik det bedre,jeg fik afvide atjeg "havde bygget lujikasteller ogvar flyttet ind i dem " jeg fattede ikke hvad manden talte om fsr 4 mdr. senere. Men jeg fik arbejdet med mig selv og fik sat mange ting pi plads og fik stille og roligt nogen sociale relationer og noget selvtillid. Jeg si 4 mennesker skride og horte at de var dsde efterfalgene. Det gik op for mig hvor syg jeg egentlig havde vrret og hvor mange mennesker der levede med de samme problemer som jeg havde. Det gjorde at jeg pludselig ikke fslte mig si ensom eller alene, men som en del af noget, hart og forstiet. Hvilket jeg aldrig havde oplevet. Jeg blev hrengende i 6 mdr. og havde oparbejdet nogen nye og sundere livsmsnstrer og havde fiet troen tilbage pt at der miske var en plads til mig et sted i denne verden. Jeg var stadig skrremt og pisse bange for at det ville ga galt nir jeg tridte ud i den virkelige verden igen, med fuld frihed, den som j eg for ikke kunne bruge fornuftigt. Jeg kom til ksbenhavn og flyttede ind i et s6kaldt halv-vejshus. For at fh ststte hele vejen, jeg ville ikke, men er utrolig glad for at jeg giorde det. Jeg fik en ny omgangskreds, nye muligheder og si meget lysere pi tilvrrelsen end nogensinde fsr. Nu forstod jeg. Alt det jeg havde sat spg.tegn ved for, forstod jeg nu. Jeg folte mig tilpas i andres selskab og begyndte at dyrke sport igen, alle de ting jeg havde glemt hvor dejlige var. Jeg havde ligepludselig lidt penge tilovers til at ksbe noget nyl taj engang imellem. Mildt sagt den bedste invistering jeg gforde i mit liv var de l3 mdr. det i alt tog for jeg flyttede hjem i min egen lejlighed igen. I tiden Siden Nu sidder jeg si her den 4. Mar 2008 og er stadig clean, har ikke rort nogen former for stemnings rndrende midler siden. Heller ikke alkohol. 180 grader, jeg vil sige 720 grader og et mirakel + en masse hirdt arbejde med mig selv. Ikke nok med at jeg nu er stoffri og lever livet i harmoni med mig selv og mine omgivelser. Si er mange af de tabte drsmme giet i opfyldelse eller pi vej til det. Og nye dore har frbnet sig, jeg har vreret ude og holde foredrag om mit vej igennem dette helvede og tendt et lys af h6b hos andre. Jeg har vendt mine svagheder til styrker, og lert at takle livets glreder og sorger pi en fornuftig mide. Jeg har fundet min indre kerne, ved hvilke vrerdier jeg piskonner og efterlever dem si godt jeg formir, hvilket er ganske godt efter min mening. Jeg har fundet mig en dejlig krereste som jeg formar at elske og blive elsket af. Jeg er igang med en legere videregiende uddannelse som jeg afslutter til sommer. Jeg er blevet grldsfri. Jeg har veret i new york for % Ar siden. Jeg har fundet mig nogle dejlige venner som jeg formir at have tillid og kerlighed til. Jeg syntes faktisk at mit liv er skont og jeg vil aldrig bytte med nogen andre. Jeg er positivt indstillet og gleder mig over de smi og store ting i livet. Kort sagt er det et mirakel. Alt fra nu af, er bare en bonus premie. Jeg nyder friheden og min evne til at hindtere den...

Ballerup Seminariet, forår 2008 Synopsis før mundtlig eksamen i Social- og sundhedsfag. Recovery:

Ballerup Seminariet, forår 2008 Synopsis før mundtlig eksamen i Social- og sundhedsfag. Recovery: 1 Ballerup Seminariet, forår 2008 Synopsis før mundtlig eksamen i Social- og sundhedsfag Recovery: Fra eksklusion og stigmatisering til Inklusion og sundhedsfremme Censorer: 7632 Palle friis 7848 Lisbet

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Lifo-netværk på Ishøj Strand Vandrehjem Mandag 29. september 2014. Rapport fra en klassisk Maniodepressiv : som en del af egen recoveryproces

Lifo-netværk på Ishøj Strand Vandrehjem Mandag 29. september 2014. Rapport fra en klassisk Maniodepressiv : som en del af egen recoveryproces Lifo-netværk på Ishøj Strand Vandrehjem Mandag 29. september 2014 Rapport fra en klassisk Maniodepressiv : - Livshistoriefortællingen som en del af egen recoveryproces Preben Meilvang Pædagog & MB er Underviser

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejde med sindslidende med misbrug 40599 Udviklet af: Claus Lundholm Social

Læs mere

Oversigt over temaer. Undervisningsbeskrivelse. Termin Sommer 2015. VUC Vestegnen. Institution. FLEX hf. Uddannelse. Psykologi C hold.

Oversigt over temaer. Undervisningsbeskrivelse. Termin Sommer 2015. VUC Vestegnen. Institution. FLEX hf. Uddannelse. Psykologi C hold. Undervisningsbeskrivelse Termin Sommer 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Flex hold VUC Vestegnen FLEX hf Psykologi C hold Kursisterne et såkaldt flex-hold. Holdet har ikke fulgt undervisning, men

Læs mere

Foredrag. Der er en mening med galskaben. En personlig beretning med almengyldige sandheder. om Paranoid skizofreni - og at komme sig

Foredrag. Der er en mening med galskaben. En personlig beretning med almengyldige sandheder. om Paranoid skizofreni - og at komme sig Foredrag om Paranoid skizofreni - og at komme sig Der er en mening med galskaben En personlig beretning med almengyldige sandheder Man skal leve i lyset af sig selv, ikke i skyggen af andre Jeg tilbyder

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

20 KOMMUNALVALG 2(lO9

20 KOMMUNALVALG 2(lO9 De fsrste to Srtier af sit Li var han pirorende til psykisk syge. De neste tre var han setv sinds- Lidende med utal.lige indtaggel.ser, misbrug og setvmordsforsog. I dag er Preben Meitvang ude af misbruget,

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

inden dsre. Om aftenenspiservi Ellens lune frikadeller med kartofler og guleroddertil. Vi velger at sove i

inden dsre. Om aftenenspiservi Ellens lune frikadeller med kartofler og guleroddertil. Vi velger at sove i N R.I 6 Fra Karen Maries dagbogsnotater Atter en gang havde vore sejlervenner fra Fljarbek Sjrgtelaug lagt sig i selen og tilrettelagt en dejlig tur for sjrgter og smakker med telt, mend og koner - en

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Fra antikkens smukke atleter til vor tids gipsfigurer

Fra antikkens smukke atleter til vor tids gipsfigurer Fra antikkens smukke atleter til vor tids gipsfigurer Otte eksempler pi billedanalyse (- af Alena Marchwinski MUSEUM TUSCULANUMS FORLAG KOBENHAVNS UNIVERSITET 1996 INDLEDNING Billedanal2sens aesen Billedanalysen

Læs mere

MANEDSBLADET. SiD Kastrup i 100 ir. Nr.2 Marts 1,996 Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling

MANEDSBLADET. SiD Kastrup i 100 ir. Nr.2 Marts 1,996 Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling MANEDSBLADET SiD Kastrup i 100 ir Nr.2 Marts 1,996 Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling SiD Kastrup 100 ir SiD Kastrup kan i ir fejre 100 Ars jubihum, og i den anledning har afdelingen udgivet et hrfte

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Undervisning af sårbare unge

Undervisning af sårbare unge Undervisning af sårbare unge Vagn Mørch Sørensen Mit forhold til mit eget selvværd, troen på om jeg er god nok, troen på om jeg kan klare gymnasiet og om der egentlig er nogen der elsker mig? det Ensom,

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Idræt i Socialpsykiatrien

Idræt i Socialpsykiatrien Idræt i Socialpsykiatrien Projekt Bevægelse, Krop & Sind 4 partnere: Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune og Regionsjælland Bevægelse, Krop & Sind 1. Forankring af forståelse for idrættens muligheder som

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Recovery fortalt gennem livshistorier

Recovery fortalt gennem livshistorier fra TRAUME til RECOVERY Recovery fortalt gennem livshistorier ALICIA: Alt dette er sket, fordi jeg tog et valg! Jeg er en pige på 27 år. Jeg blev indlagt første gang i 2001. De følgende 6 år tilbragte

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

RECOVERY gennem kognitiv teori og metode

RECOVERY gennem kognitiv teori og metode 1 Ballerup Seminariet, forår 2008 Skriftlig eksamen i Pædagogik og psykologi RECOVERY gennem kognitiv teori og metode Studerende Preben Meilvang Hold: 04C Studienummer: bs06273 Censorer: Jannik Mai Mogens

Læs mere

Ensomhed i egen bolig hvordan oplever borgerne det?

Ensomhed i egen bolig hvordan oplever borgerne det? Ensomhed i egen bolig hvordan oplever borgerne det? Lars Benjaminsen 09-09-2014 1 Ensomhedens årsager og mekanismer Misbrug langvarig nedslidning af relationer til både familie og gamle venner erstatning

Læs mere

At skabe en meningsfuld dialog!

At skabe en meningsfuld dialog! Uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelsen modul 1 Eksamen CVU Vest (Haderslev) Maj 2005 Vejleder: Lisbeth Kabell Nissen At skabe en meningsfuld dialog! Rut Rahbek von Qualen UEV050112 1 Indholdsfortegnelse.

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE OG HANDICAPPEDE I MIDTJYLLAND 1 Rollen som pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus nummer 3 Nyhedsbrev September 2013 Kristian Buhr Formand Nu må vi nok erkende, at sommeren er ovre for i år. Vi kan se tilbage en rigtig dejlig sommer med megen sol og kun meget lidt regn. I august og

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008 Vejleder Bente Maribo Margit Houmøller Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Begrebsafklaring

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Unge-Teamet. Venner? hvem er jeg? stoffer? ner. Morten Sophus Clausen. en institution under

Unge-Teamet. Venner? hvem er jeg? stoffer? ner. Morten Sophus Clausen. en institution under Venner? hvem er jeg? stoffer? ner Morten Sophus Clausen Brug af tegning sammen med den unge. Stofedukation - at undervise den unge i emner, der er relateret til den unges rusmiddelbrug Hvorfor bruge tegning

Læs mere

Socialrådgiveren l2 NØDPLAN HOLD FINGRENE PIONERER I ÅRHUS FRA HENDE IVELFÆRD

Socialrådgiveren l2 NØDPLAN HOLD FINGRENE PIONERER I ÅRHUS FRA HENDE IVELFÆRD Socialrådgiveren l2 NØDPLAN HOLD FINGRENE PIONERER I ÅRHUS FRA HENDE IVELFÆRD 16 EKSTRA SOCIAL PAS PÅ NÅR DU NY BOG RÅDGIVERE 4 SKIFTER JOB 16 OM RØDDERNE 8 KONFLIKTEN OM GADERUMMET Konflikten mellem

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Beskrivelser af medlemmerne i foredragsgruppen Michael Martin

Beskrivelser af medlemmerne i foredragsgruppen Michael Martin Beskrivelser af medlemmerne i foredragsgruppen Michael Jeg er 37 år, uddannet pædagog i sommeren 2006 og arbejder lige nu på et socialpsykiatrisk botilbud. I efteråret 2004 gik jeg ned med en svær depression,

Læs mere

IUniversitätsklinikum I

IUniversitätsklinikum I IUniversitätsklinikum I Hamburg-Eppendorf I Spørgeskema vedrørende patientens sundhedstilstand (SF-36) I dette spørgeskema drejer det sig om din vurdering af din egen sundhedstilstand. Skemaet gør det

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Samsignal (Norddjurs a nten neforsyn ing A.M.B,A.)

Samsignal (Norddjurs a nten neforsyn ing A.M.B,A.) Samsignal (Norddjurs a nten neforsyn ing A.M.B,A.) Ordiner generalforsamling Tirsdag den 14. april 2015 - Kl. 19:OO ikystveiens Hotel og Konferencecenter Referat: Formanden, Anders Lisvad bgd velkommen

Læs mere

MANEDSBLADET. Kastrup Broforening en udstilling. Nr.4 Maj 1996 Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling

MANEDSBLADET. Kastrup Broforening en udstilling. Nr.4 Maj 1996 Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling MANEDSBLADET Kastrup Broforening en udstilling Nr.4 Maj 1996 Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling Kastrupfiskerne og havnen Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling viser fra den 1. juni og frem til

Læs mere

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53 Bog 1 af 3 Forfattere : Casper Blom og journalist Carsten Lorenzen Udgiver, salg og distribution: Casperblom.dk Forlag: Video2web.dk Korrekturlæsning: Maria Jensen Sat med The Serif 10/14 pt Trykt hos:

Læs mere

I Minibo får du en ny chance

I Minibo får du en ny chance I Minibo får du en ny chance Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler, og hvis hverdag er præget af psykiske lidelser. Behov for ro og tryghed Minibo er

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Glæden ved at kvitte cannabis

Glæden ved at kvitte cannabis Glæden ved at kvitte cannabis Af Chris Sullivan www.quitcannabis.net 1 Bag om forfatteren Som ung levede Chris Sullivan det hårde liv, hvor han indtog stort set hvilket som helst stof han kunne få fat

Læs mere

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!!

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Hvad definerer mig? Står på 4 søjler Illeris Modkvalificeringens pædagogik Spillerummet Empowerment Fremtidsværkstedsmodel Ung til ung

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VAF Psykologi B Johan Poulsen

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91 OTTENDE TRIN: Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og blev villige til at gøre det godt igen over for dem alle. 6. Kapitel Handling Læs fra sidste afsnit på side 90 til første

Læs mere

599 n" Golf. f!-.41. t!,e] Lis vil spille golf. Det koster 750 kr. i kontingent pr. halvir. Beregn Lis' irlige kontingent. ti,il

599 n Golf. f!-.41. t!,e] Lis vil spille golf. Det koster 750 kr. i kontingent pr. halvir. Beregn Lis' irlige kontingent. ti,il Golf Lis vil spille golf. Det koster 750 kr. i kontingent pr. halvir. ti,il Beregn Lis' irlige kontingent. l.-7.2 ) Beregn den minedlige udgift til kontingent. 599 n" Priser i Golfshoppen. Lis skal bruge

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

Mennesker med alvorlige psykiske problemer kan komme sig Hvordan kan det gå til?

Mennesker med alvorlige psykiske problemer kan komme sig Hvordan kan det gå til? Mennesker med alvorlige psykiske problemer kan komme sig Hvordan kan det gå til? Af Alain Topor Mennesker kommer sig Psykiatrien har længe formidlet en vis håbløshed når det gælder muligheden for at komme

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Dansk selskab for neurorehabilitering

Dansk selskab for neurorehabilitering Dansk selskab for neurorehabilitering DNSR d. 17. september 2015 BENTE JUUL SUSANNE BOMMELUND Case Bo er diagnos,ceret apopleksi og deraf frontale svækkelser. Bo har afasi og et meget sparsomt sprog. Det

Læs mere

Mental Sundhed. Set i et eksistentielt og salutogent perspektiv - Et resumé - Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune

Mental Sundhed. Set i et eksistentielt og salutogent perspektiv - Et resumé - Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Mental Sundhed Set i et eksistentielt og salutogent perspektiv - Et resumé - Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur & Læring,

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter Et tilbud til stofmisbrugere Social- og sundhedsservice - Specialområdet Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde KRB: Rådgivning og ambulant behandling på Egøjevej 34 2

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Valgfrie Specialefag. På de næste sider er der en uddybelse af indholdet i fagene

Valgfrie Specialefag. På de næste sider er der en uddybelse af indholdet i fagene Valgfrie Specialefag På trin 1 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme anbefales især på T1 Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Socialpædagogik anbefales især på T3 Ældrepædagogik Psykiatri På trin

Læs mere

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER - mit liv med Jacob Haugaard Ilse Wilmot At overleve med en alkoholiker mit liv med Jacob Haugaard Bogen

Læs mere

Ungegrupper i Slagelse Kommune

Ungegrupper i Slagelse Kommune Unge konference 7-8 maj 2012 Ungegrupper i Slagelse Kommune v/ Lise Lotte Olesen og Lisbet Kimer Alkoholenheden Metodegrundlag Metode tilgang er den systemiske, med inddragelse af elementer fra den narrative

Læs mere

Fordomme og negative tanker

Fordomme og negative tanker En kæmpe lettelse Både Bjørn, Sara og Pernille har børn, der bruger rusmidler og går i behandling i U-turns daggruppe for unge. De sagde derfor ja til at deltage i et kursus for forældre i U-turn. Kurset

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 14 Institution Uddannelse Fag og niveau Selvstuderende Eksaminator VUC Vestegnen Hf

Læs mere

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 Spørgsmål: Hvorfor er din krop (form, vægt, udseende, almen sundhed

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg Jeg havde det ad helvede til. PROCES FØR SITUATION / HANDLING Laila er 55 år og bor i en mindre by på Sjælland. Hun er på førtidspension og har været det

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Valgfrie Specialefag. Folkesundhed og sundhedsfremme. På trin 1 udbydes: Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen. Socialpædagogik.

Valgfrie Specialefag. Folkesundhed og sundhedsfremme. På trin 1 udbydes: Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen. Socialpædagogik. Valgfrie Specialefag På trin 1 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Socialpædagogik Ældrepædagogik Psykiatri På trin 2 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere