I ivs h i sto ri efo rta' I I i n g e r. RECOVERY gennem forandring af

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I ivs h i sto ri efo rta' I I i n g e r. RECOVERY gennem forandring af"

Transkript

1 Ballerup Seminariet, fortr 2OO8 Synopsis far mundtlig eksamen i Kultur og Aktivitets fag: DANSK RECOVERY gennem forandring af I ivs h i sto ri efo rta' I I i n g e r Studerende: Preben Meilvang Hold: O4C - gruppe 2C Studienummer bso6273 Censor: Kirsten Scheel Nielsen Eksaminator: Birte Gudiksen

2 Indholdsfortegnelse side Forside Indholdsfortegnelse Indledning Problemstilling og problemformulering Emneafgrensning 3 Livshistorie: Genre, metode og formsl 4 Kort om recovery begrebet 4 Belysning af emnet/problemstillingerne i hovedpunkter 4 Praksiseksempel: En misbrugers historie 7 Sa mfu ndsmessige perspektiver 7 Pedagogens perspektiver, muligheder og begrensninger B Konklusion B Litteratu rliste 9 Bilag 1: Historien om en misbruger 10-11

3 Indledninq Liv, historie og fortallinger er tre ord som mere eller mindre bevidst betyder noget for alle mennesker. ru8r de tre ord settes sammen til livshistoriefortellinger, Sbner dette ord for en verden af spendende muligheder omkring udvikling for individer, grupper og samfund. Livshistoriefortellinger passer fint sammen med et absolut "plus ord" i psykiatrien i de senere 5r: RECOVERY (at komme sig efter alvorlig psykisk lidelse). Helt tilbage i starten af det 20. Srhundrede, arbejdede Freud med selvbiografier som led i psykoanalysen. I de seneste Srtier har livshistorie begrebet taget fart og omfang, og bruges nu pe forskellige m8der, bsoe terapeutisk og i hverdag fl, fx i socialpsykiatrien som forsag pe at skabe forandringer i livshistorier, og dermed styrke jeget og identiteten hos den enkelte bruger. Problemstilling og problemformulering Livshistoriefortellinger kan bringes i spil i mange (nesten alle) pedagogiske m8lgrupper, og medvirke til positive udviklinger, erkendelser og indsigter, ikke kun for brugerne, men ogs8 for medarbejdere. Indenfor livshistorie begreberne, taler man om "plottet". Plottet for denne synopsis kan opsummeres i folgende problemformulering: Hvordan kan vi som pedagoger gennem forandring af livshistoriefortellinger bidrage til at styrke recoveryprocesser blandt voksne, sindslidende misbrugere? Emneafgrensning MElgruppen er voksne, sindslidende misbrugere med dobbeltdiagnoserl. Selvom pressen, medierne og samfundet fokuserer meget p3 "h8rde stoffer", er det altoverskyggende misbrugsproblem i Danmark: alkohol. Mindst mennesker er alkoholikere og adskillige hundrede tusinde drikker mere alkohol end sundhedsstyrelsens anbefalinger, som er maksimum 2I genstande om ugen for mend, og L4 genstande om ugen for kvinder2. Som et led i en recovery-proces, er den forste fase at hjelpe misbrugeren den tunge vej fra benegtelse til erkendelse, og losning af de akutte misbrugsproblemer3. Den 3 'I psykiatrien bruges udtrykket "dobbeltdiagnoser" om mennesker, der b8de har en psykisk sygdom og et misbrugsproblem. ' Kilde til dette afsnit: Psykiater og misbrugsekspert Henrik Rindom, ved foredrag i ldretshuset for psykisk syge, Kobenhavn, 24. januar 2008 ' En narmere gennemgang af disse vanskelig emner, ligger uden for denne synopsis

4 neste fase i recovery-processen kunne netop vare at arbejde pa forskellige leder og kanter med livshistoriefortallingen, som det vil blive gennemg8et i det folgende. Livshistorie: Genre, metode og form8l Livshistorie begreberne har relation til udviklingspsykologiske teoriera. Der kan ogs8 n&vnes litteratur teoris. Elementer i faget dansk, er fortelling, eventyr, tekst i fortid, nutid og fremtid. Som det vil fremg8 af denne synopsis, er der mange metoder omkring livshistorie. FormSlene er beskrevet i emneafgrensning og i den folgende tekst. Kort om recovery begrebet Recovery i psykiatrien betyder at komme sig efter alvorlig psykisk lidelse (og ofte ogs8 misbrug). Recovery kan beskrives som en individuel og personlig proces, styrket af sammenfald af heldige omstandigheder. (Topor 2005). Recovery processen er forskellig fra person til person, og som andre livs processer, svinger den op og ned, men stadig mod mslet at f3 Oet bedre, og fe et bedre liv. Recovery begrebet har veret anvendt - og med stigende succes - i Danmark siden 3r Det gor op med forestillingen om, at sindslidende og misbrugere, har en kronisk lidelse. Det er veldokumenteret6 at ca. 60 o/o af alle sindslidende kommer sig helt eller delvist. Sammenhangen mellem recovery begreberne og livshistoriefortellingert, kan illustreres ved folgende citat: "OgsB Recovery-tenkningen har mange tigheder med Liv i Fokus og er p3 samme msde som Liv i Fokus ikke en metode, men et perspektiv (Jensen, P. 2002). Recovery-perspektivet lagger meget vegt p3 den enkeltes mutigheder for at fe magt over eget liv. Den tilsvarende holdning kan man finde i denne bog. Recovery-perspektivet retter sig meget mod den enkeltes muligheder, hvorimod Liv i Fokus er et fagligt perspektiv, der retter opmerksomheden p3 de professionelles muligheder for at stotte brugeren i denne proces" (G(stavsson & Ramian 2003, s. 56) Belvsnino af emnet/problemstillingerne i hovedpunkter Praksisforskningsprojektet LIFO 2000 (Liv i Fokus) arbejder med forslag til valg af en virkelighed. Livet som stssted for et samarbejde, fokus pe hvao brugeren o Bl.a. Daniel N. Stern (f. 1934), og hans narrative psykologi t Fx beskrevet af Marianne Horsdal 6 Bl.a. af Videncenter for Socialpsykiatri 7 Og projektet "Liv i Fokus" omtalt senere

5 5 kan, frem for det hun ikke kan. Det levede liv som grundlag for at arbejde med fortid, nutid, fremtid. Mennesker i kontekst, der med deres indre og ydre tanker og handlinger skaber det levede liv. At se p3 brud og vendepunkter, som ogss er centrale begreber i recovery-perspektiver. Sociale ressourcer og mestring. I stedet for at kigge pe sygdommen, handicappet eller diagnosen, ses snarere pe livsforlgbet og livsmonsteret (Gristavsson & Ramian 2003). Sindslidendes livshistorie bliver til i det primere og det sekundere netverk. Der skal arbejdes med at adskille den sindslidendesygdomsbillede, der ofte er adskilt fra omverdenen. Livshistorien kan blive noglen til oplevelse af mening og sammenheng. Det er verdifuldt at fokusere pe episodisk hukommelse, alts8 sammenstykke tilfeldige hendelser, der kan danne positive modbilleder, modhistorier. Fortolkning af fortiden vedrorer nutiden. Lever den sindslidende livet pe egne eller andres pramisser? I Socialpsykiatrien bruges b8de livshistoriefortalling og psykoterapi. Der skal evalueres p3, hvordan fortellinger om den sindslidend er i familie og slegt, og hvis muligt, kan man arbejde pe holdningsendringer. (G0stavsson& Ramian 2003). Der er markgrer pe Oe mundtlige fortellinger, som kan bevege os andre steder hen end her og nu. Konstruktionen af et tidsrum udgar sammenheng og mening, idet sammenhengen mellem foftid, nutid og fremtid er en narrativ konstruktion. (Horsdal 2003). Omkring arbejdet med livshistoriefortellinger, kommer pedagogen meget tet pe fortetlerens personlige og private forhold. Det me kreves af pedagogen, at hun har viden om livshistoriearbejdet, og har forholdt sig reflektorisk til de etiske overvejelser. Livshistoriefortellinger kan v re givende til mange mslgrupper. Fortelling i de senere 3r f8et en stigende betydning i samfundet. Narratologi bruges af psykologer, sociologer, teologer m.fl. Narrative tilgange er anvendelige som padagogiske metoder. Livshistorier er en serlig form for fortelling. En livshistorie kan sammenlignes med en selvbiografi. Biografi defineres som: "ordet kommer af "bio" (liv) og "grafi" (skritt) og betyder livsbeskrivelse eller livshistorie. En biografi er en beskrivelse af et menneskes liv, beskrevet af et andet menneske. I en selvbiografi beskriver man sit eget liv. Det er altss en erindring." (Sarensen 2007, s. 269). om faktion og narrative konstruktioner:. Egte fortellinger og collage-beretningen af billeder

6 6 og hendelser. Tidsdimensionen ggr fortejlingen narrativ. Episk over tid, lyrisk ofte i nutid (tidloshed). To former for Srsagssammenhenge, kausalitetu og narrativ konfiguratione. Der arbejdes med livshistoriens betydning, mening og sammenheng. Faktion, der er midt mellem fakta og fiktion. Pedagogik og terapi i blanding. Det kan siges at vere et basalt behov for mennesker, at identificere og fortelle sin livshistorie. Derfor er livshistoriearbejde som pedagogisk metode relevant for alle mslgrupper, m8ske undtaget sindslidende med psykoser og andre svere tilstande. (Sorensen 2007). Som grundlag for forandring af livshistoriefortellingen, kan man med brugeren lave en "fadebysudflugt", til der, hvor brugeren er fgdt og har haft sin opvekst. "Livshistorien kan netop vare en indfaldsvinkel til at skabe mening og sammenhang, en udvikling mod en mere sammenhangende selvopfattelse" (Gfstavsson & Ramian 2003, s ). Ref. ogs8 Antonovski SOC, Sense of Coherence = Fglelse af sammenheng. Antonovski taler om begribelighed, hendterbarhed og meningsfuldhed. 'Et anerkendende fa,tlesskab er ef fellesskab, hvor man befindet sig godt!" (Gristavsson & Ramian 2003, s. 74). I arbejdet med anerkendelse, er det vigtigt, at mennesket, brugeren bliver forst8et og men neskeliggjort. Miljodesign, det vil sige at arbejde med inklusion i stedet for integration. Personlig integritet. HSOet er en vigtig storrelse i arbejdet med livshistoriefortellinger, og isar i recovery. Den retrospektive tolkning, hvor nutidige hendelser ggr, at brugeren ser begivenheder ifortiden inyt lys. Positiv forforst8else kan fare til, at der andres p3 fordomme, tabuer og uvidenhed i omverdenen. Egen modhistorie som modstykke til masterfortallinger. Masterfortellinger i psykiatrien opst8r fx, n8r en paranoid skizofren narkoman slsr et andet menneske ihjel, hvorefter masterfortellingen godt hjulpet af medierne r, at ALLE psykisk syge er rene mordere! (Gristavsson& Ramian 2003). Livshistorier anvendes i s3 forskellige omr8der som undervisning, forskning, psykoterapi, eldreomr8det, karriereplanlegning, rsdgivningssammenheng, selvhjelpsgrupper, socialpsykiatrien mv. o Arsagssammenhreng ' Sammenstillins af enheder til et msnster

7 I (Gfstavsson & Ramian 2003, s. I37). -At erindre er ikke identisk med at huske. Man kan godt huske en begivenhed til punkt og prikke uden at erindre den... Erindringen vil hevde mennesket den evige kontinuitet i livet..." Soren Kierkegaard (Clausen& Lauritzen 1997, s. 10). erindringen trekker mennesker pe Oet evige. Praksiseksempel: En misbrugers historie Man kunne sige, at i Historien om en misbruger er skrevet af Anders, den 4. marts N3r man taler med Anders, pointerer han kraftigt, at han ikke har "brugt verktoj eller n3t og tr8d", hvilket er slang for sprojter, kanyler og intravenost misbrug. Sa han ser ikke slg selv som rigtig "Junkie", eller narkoman. Dette er hans selvbillede df, at han trods alt ikke har ligget helt i bunden af misbruger gruppen. I Anders historie er der klart en begyndelse, midte og en slutning, nemf ig "I tiden fgr", "I tiden op til misbrugets ophor" og "I tiden siden". I tiden far ser vi fortrengninger og klich6er, fx "leve sterkt og da ung" og "alle de andre store stjerner". Derefter bliver der stadigt lysere livssyn og til sidst helt poetisk "og tandt et lys af h8b hos andre" og til sidst: "Jeg nyder friheden og min evne til at hsndtere den..." Dette sidste udsagn synes at vare et stort "understatement" som udtryk for den intense glede, nermest jubel der er over den frihed og livsfylde, som Anders i de seneste 3r har fset lov til at opleve. Sa mfu ndsmessiqe perspektiver Citat af Karen Blixen: "Alle sorger kan bares, hvis de kan settes ind i en fortelling eller hvis man kan fortelle en historie om dem" (P6cseli red., 1996, s. 247). I et samfundsperspektiv skal vi alle ove os p3, at omkring sindslidende me vi hellere fortelle om mennesker frem for sygdomme og relationer frem for diagnoser. Livshistoriefortellinger kan bruges individuelt, socialt, kulturelt og i samfundet, og arbejdet med disse fortellinger kan bringe helt nyt liv til alle i samfundet, der interesserer sig herfor. Livshistorier fascinerer, og det er rart og vardifuldt at om et andet menneskes liv, det giver forstselse og respekt. Selvom livshistoriefortellingen er dybt personlig, er den samtidig en oversigt over stromninger i tiden, holdninger mv. (Schwartz red., 2003) Citat af kunstneren Jurgen Nash: "Det er aldrig for sent at f3 en lykkelig barndom" (Pdcsef i red., 1996, s. 249). Samfundskritiskan nevnes, at der er tendenser til at alle, der har provet et eller andet svert pe egen krop, "straks" skal ud og

8 veere eksperter/terapeuterf "coaches" i emnet uddannelse og nogle 8rs erfaring var p3 sin plads. Pedagogens perspektiver, muligheder oq beqrensninqer det kunne tenkes, at Pedagogens naturlige begrensninger i livshistoriearbejdet kan fx ligge i, om der er afsat tid dertil, og om der er organisatorisk opbakning. Pedagogens kompetencer i livshistorie arbejdet kan vere: affektive, kognitive, moralske, sociale og almene kompetencer. Pedagogens praksis m3 vere: socia I iserende/da n nelsesmessi g, integrerende (eller endnu bedre: inkluderende), sundhedsfremmende og erkendelsesmessig. Padagogen m3 vere katalysator, organisator og forloser for livshistorie processen. Pedagogen me kunne "Assist to reframe", alts8 endre rammerne, der ofte er misvisende (og negative) for den enkeltes levnedsbeskrivelse i de retslige, medicinske, sociale, psykologiske og padagogiske felter. "Livshistorien kan danne udgangspunkt for en dialog om vardier og tilverelsestolkninger som forudsatning for at n3 til felles forstlelse" (Sarensen 2007, s. 284). '1/ores narrative kompetence - kan opoves, styrkes og udvikles, og den kan forfalde og odelegges. Det er en pedagogisk opgave at befordre det fgrste og forhindre det sidste" (Horsdal 2003, s. 262). Pedagogisk arbejde med livshistorier b6r understotte brugerens individuelle narrative kreativitet "- for rigtigt at kunne opleve, at det fortryllende sted kan vare lige her" (Horsdal 2003, s. 280). Citat af den norske antropolog og eventyrer, Thor Heyerdal: "Det er ikke sikkert, at man langere kan finde paradis pe jorden, men m1ske kan man finde det inden i sig selv". Konklusion Som pedagoger kan vi gennem forandring af livshistoriefortallinger ikke alene styrke mslgruppen for denne synopsis, men ogss for de fleste andre mslgrupper. Vi kan skabe udvikling, erkendelse, indsigt og give brugerne magten over livet tilbage. Vi kan arbejde med vendepunkter, livsforlob, livsmonstre og stgtte brugerne i modhistorier. Vi kan arbejde med episodisk hukommelse og narrative konstruktioner, der skaber sammenhang mellem fortid, nutid og fremtid. Livshistorie arbejdet stiller store krav til os som pedagoger, men n8r vi mestrer det, bliver det til stor glede for de fleste brugergrupper - og ikke mindst for os selv.

9 Anvendt litteratur og andre kilder Clausen, Birthe Juhl og Lauritzen, Jorgen (1997): LIVSHISTORIER i ped a gog isk a rbejde, Sem i-forlaget. Gristafsson, Jdnas & Ramian, Knud (2003): Livshistorien - en vej til det menneskelige. Systime Academic. Kapitel 1-5, s. 39-1BB Jensen, Pernille (2006): En helt anden hjelp den korte. LAP landsforeningen af nuverende og tidligere psykiatribrugere og Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI. (Bogen: "En helt anden hjelp" er udgivet i 2006 pe Rt<aOemisk Forlag) Jerlang, Espen (red.200b): Udviklingspsykologiske teorier, Hans Reitzels Forlag. Kapitel IL, s Artikel af Wedel-Brandt, Birte: Daniel Sterns teori om udvikling P6cseli, Benedicta (red.) (1996): Kultur og padagogik, MunksgSrd/Rosinante. Kapitel 14, s L:At fortalte sit liv Schwartz, Ida (red.2003): Fortallinger fra praksis. Hans Reitzels Forlag. Kapitel L, s , kapitel t2-i3, s BI (Kapitel 13: Artikel af Marianne Horsdal: En fortelling om narrativ kompetence og pedagogik) Sorensen, Mogens (red.) (2007): Dansk kultur og kommunikation, Akademisk Forlag. Kapitel 11, s Artikel af Mogens Sgrensen: Livshistorie som genre - i pedagogisk arbejde Topor, Alain (2005): Fra patient til person, Akademisk Forlag. Kapitel 1 s

10 Flistorien om en misbruger l0 I tiden fsr Historien starter jo helt tilbage fra de unge ir, hvor jeg mildt sagt folte mig udenfor og anderledes. Sandheden var at det var jeg osse, min skoletid husker jeg som om jeg var et stort mobbe offer. Resten har jeg glemt da alt det dirlige har overskygget det positive. Min mor og far var misbrugere osse, sa jeg har brugt meget af tiden pi at prove og skjule dette oveni, og skammet mig meget over dem. Ni men til historien om hvorn6r mit misbrug af stoffer startede. Jeg begyndte som alle andre at drikke og ge til fester. Det var en dejlig fialelse for fsrste gang at fole jeg var en del af noget og havde det godt i denne periode, senere omkring de 17 itr rag jegmin fsrste joint og var rimelig solgt fra starten, alt virkede overkommeligt og jeg levede i nu6t, og hyggede mig uden tanke pi fremtiden. Jeg har vreret meget rodlss og ensom altid, aldrig folt mig forstiet, hsrt eller set. Den eneste jeg fandt trsst i og hvor jeg blev accepteret udover misbrugsmiljoet var fodbold, hvor jeg var en habil spiller og pe den mide et omride hvor jeg havde selvtillid. Ellers frygtede jeg fremtiden og levede ansvarslsst uden lysten til at tenke fremad, jeg har altid vreret meget folsom og taget tigene tungt i livet. Misbruget har bragt mig mange forskellige steder hen og jeg har pi den konto oplevet en del, modt mange mennesker og levet livet i mine unge 6r. Dog vil jeg beskrive hvordan misbruget fulgte mig langt op i 2O'erne og langsomt fiemede mine drsmme, mit hib og lyst til livet. Det er jo svrert at beskrive, fordi at jeg ikke opdagede det imens det stod pi, jeg troede ligesom alle andre atjeg havde styr pi det og atjeg nok skulle stoppe nirjeg fik det rigtigejob eller fandt en krereste osv. Men fakta er at mit misbrug udviklede sig i takt med de problemer jeg opsogte, jeg har roget hash, drukket, taget speed og coke og supplerede det med svampe og noget metadon og beroligende piller i ny og nre, jo det udviklede sig og jeg havde ikke nogen kontrol over det, det havde kontrollen over mig. For at beskrive hvor syg jeg egentlig blev, og distanceret fra virkeligheden vil jeg komme med et par eksempler. En dag besluttede en dag at lade ver med at komme sengetoj p6, fordi det jo alligevel blev beskidt igen og skulle vaskes, si jeg sov med en nsgen dyne i over 1 ar. Jeg trenkte engang at, "jeg lader sku ver med at betale husleje sd har jeg rdd til stolfer", det havde jeg osse men efter 2 mineder slukkede de strsmmen, den regning havde jeg jo heller ikke betalt og si var det sku da osse ligemeget med at bo der, si efter 3 mdr. Stod jeg p6 gaden og mitte soge ly pi et herberg, fordi mine venner gad sku heller ikke at ha' mig boende. Jeg sansede ingenting og syntes at folk var nogle egoistiske svin, jeg var i det hele taget meget aggressiv, kortluntet og sur p& hele verdenen. Jeg endte med at tilbringe juleaften og nytirsaften alene, selvom jeg have en krereste pi det tidspunkt og var blevet inviteret med til hendes familie. fordi atjeg ikke kunne overskue at skulle vrere der en hel aften uden stoffer, sijeg sad i hendes lejlighed alene og rog fede begge aftener. Jeg mistede stille og roligt alt min verdighed og hadede livet og satsede alt p& at jeg skulle "leve sterkt og do ung".jeg havde sigar en forestilling om at jeg skulle do ligesom alle de andre store stjerner, da jeg var 27ir. Jeg endte med at skylde kiosk ejeren overfor 27o0kr for smoger og cola. Alt var ligegyldigt og jeg levede kun for at tage stoffer eller skaffe dem. Sad og spillede computer og dopede mig, og hibede at jeg ville ds. I tiden op til misbrugets ophor og i tiden lige efter Jeg havde giet i forbehandling pi amager, og egentlig var det kun mit motiv at komme, fordi jeg pa den mide kunne undg6 aktivering og stadig fi min kontanthjelp, ogsi 16 det dejligt i forhold til "staden" christiania. Jeg niede at vrere der i 3 ir, men kom sjreldent, kun nir der var snak om at tage min kontant hjrelp. Jeg havde fiet en smule tillid til nogen af de ansatte derude, selvom jeg bestemt ikke havde nogen tillid til noget eller nogen. Der var en dag en der trengte igennem min krmpemressige forsvarsmur og rent faktisk fik mig til at acceptere at tage i dognbehandling. Grunden til at jeg sagde ja var, at jeg var desperat og ikke si nogen anden udvej. Pi trods af det tog jeg frivilligt derned og sagde til mig selv den aftenfor, "At denne gang bliver det den sidstefed jeg

11 11 ryger ", jeg havde sagt det tusinde gange for, men denne gang virkede det for fsrste gang som om en smule af hib var tendt. Jeg havnede pi lolland og havde det totalt ad helvedes til, jeg fik en kort nedtrapning og den 25. April var si den fsrste dag jeg ikke var pivirket af nogen som helst former for stoffer eller medicin. De fsrste 3 uger svedte jeg s6 meget at jeg mitte skifte sengetoj hver dag og lregge et hindklede under mig, for ikke at blive syg af at vrere vid. Kort sagt begyndte jeg stille og roligt at komme til mig selv igen. Hold da kreft en ubehagelig folelse at skulle se alt det i ojnene, alt det jeg havde smadret, alle de mennesker jeg havde s6ret, ikke mindst mig selv. Men jeg holdt ud blev dernede og fik det bedre,jeg fik afvide atjeg "havde bygget lujikasteller ogvar flyttet ind i dem " jeg fattede ikke hvad manden talte om fsr 4 mdr. senere. Men jeg fik arbejdet med mig selv og fik sat mange ting pi plads og fik stille og roligt nogen sociale relationer og noget selvtillid. Jeg si 4 mennesker skride og horte at de var dsde efterfalgene. Det gik op for mig hvor syg jeg egentlig havde vrret og hvor mange mennesker der levede med de samme problemer som jeg havde. Det gjorde at jeg pludselig ikke fslte mig si ensom eller alene, men som en del af noget, hart og forstiet. Hvilket jeg aldrig havde oplevet. Jeg blev hrengende i 6 mdr. og havde oparbejdet nogen nye og sundere livsmsnstrer og havde fiet troen tilbage pt at der miske var en plads til mig et sted i denne verden. Jeg var stadig skrremt og pisse bange for at det ville ga galt nir jeg tridte ud i den virkelige verden igen, med fuld frihed, den som j eg for ikke kunne bruge fornuftigt. Jeg kom til ksbenhavn og flyttede ind i et s6kaldt halv-vejshus. For at fh ststte hele vejen, jeg ville ikke, men er utrolig glad for at jeg giorde det. Jeg fik en ny omgangskreds, nye muligheder og si meget lysere pi tilvrrelsen end nogensinde fsr. Nu forstod jeg. Alt det jeg havde sat spg.tegn ved for, forstod jeg nu. Jeg folte mig tilpas i andres selskab og begyndte at dyrke sport igen, alle de ting jeg havde glemt hvor dejlige var. Jeg havde ligepludselig lidt penge tilovers til at ksbe noget nyl taj engang imellem. Mildt sagt den bedste invistering jeg gforde i mit liv var de l3 mdr. det i alt tog for jeg flyttede hjem i min egen lejlighed igen. I tiden Siden Nu sidder jeg si her den 4. Mar 2008 og er stadig clean, har ikke rort nogen former for stemnings rndrende midler siden. Heller ikke alkohol. 180 grader, jeg vil sige 720 grader og et mirakel + en masse hirdt arbejde med mig selv. Ikke nok med at jeg nu er stoffri og lever livet i harmoni med mig selv og mine omgivelser. Si er mange af de tabte drsmme giet i opfyldelse eller pi vej til det. Og nye dore har frbnet sig, jeg har vreret ude og holde foredrag om mit vej igennem dette helvede og tendt et lys af h6b hos andre. Jeg har vendt mine svagheder til styrker, og lert at takle livets glreder og sorger pi en fornuftig mide. Jeg har fundet min indre kerne, ved hvilke vrerdier jeg piskonner og efterlever dem si godt jeg formir, hvilket er ganske godt efter min mening. Jeg har fundet mig en dejlig krereste som jeg formar at elske og blive elsket af. Jeg er igang med en legere videregiende uddannelse som jeg afslutter til sommer. Jeg er blevet grldsfri. Jeg har veret i new york for % Ar siden. Jeg har fundet mig nogle dejlige venner som jeg formir at have tillid og kerlighed til. Jeg syntes faktisk at mit liv er skont og jeg vil aldrig bytte med nogen andre. Jeg er positivt indstillet og gleder mig over de smi og store ting i livet. Kort sagt er det et mirakel. Alt fra nu af, er bare en bonus premie. Jeg nyder friheden og min evne til at hindtere den...

Ballerup Seminariet, forår 2008 Synopsis før mundtlig eksamen i Social- og sundhedsfag. Recovery:

Ballerup Seminariet, forår 2008 Synopsis før mundtlig eksamen i Social- og sundhedsfag. Recovery: 1 Ballerup Seminariet, forår 2008 Synopsis før mundtlig eksamen i Social- og sundhedsfag Recovery: Fra eksklusion og stigmatisering til Inklusion og sundhedsfremme Censorer: 7632 Palle friis 7848 Lisbet

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Gal og Normal. Psykisk sårbar - men et helt menneske. HR-psykolog Frederick Juliussen. Socialpsykiatrisk Center Slagelse

Gal og Normal. Psykisk sårbar - men et helt menneske. HR-psykolog Frederick Juliussen. Socialpsykiatrisk Center Slagelse Gal og Normal Psykisk sårbar - men et helt menneske HR-psykolog Frederick Juliussen Gal?? Normale?? Normal Gal + Hvad skal der til for, at vi opfatter folk som psykisk syge? Stress, Fobier, Tvangsprægede

Læs mere

Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark

Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark `Problemer har der været nok af i mit liv, men de fleste af dem blev ikke til noget`. Mark Twain Livshistorie kan skabe forståelse

Læs mere

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen Dialogguide til recovery-orientering Modelfoto Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen 2 Baggrund I Region Hovedstadens Psykiatriplan 2007 har regionsrådet meldt følgende politiske hensigtserklæring

Læs mere

Borgeren skal opleve reel involvering!

Borgeren skal opleve reel involvering! Borgeren skal opleve reel involvering! Borgeren skal opleve at blive mødt, hørt og lyttet til! KL s Social- og Sundhedspolitiske Forum Camilla Krogh MANGE FORTÆLLINGER OM MIG... 10 år siden Studerende

Læs mere

At genfinde sig selv & håbet...

At genfinde sig selv & håbet... At genfinde sig selv & håbet... DET LÅ IKKE I KORTENE... Glad og harmonisk barn... Min Far - min helt... En helt almindelig familie Glad og ubekymret 12 år og 215 dage = 4. marts 1994 Min far dør! VERDENEN

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

DE AFGØRENDE RELATIONER RETNING & RELATION

DE AFGØRENDE RELATIONER RETNING & RELATION DE AFGØRENDE RELATIONER RETNING & RELATION AT VÆRE PÅ VEJ...!! FULD FART FREM...! EN SKYGGESIDE...MEN PÅ VEJ...!! Men hvad jeg kun viste få... DEPRESSION Men hvad jeg kun viste få... SPISEFORSTYRRELSE

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Personlig stof- og alkoholpolitik

Personlig stof- og alkoholpolitik Recke & Hesse 2003 c Kapitel 2 Personlig stof- og alkoholpolitik Tvivl, muligheder og ambivalens Et menneske som anvender rusmidler, og som oplever at der er problemer forbundet hermed, kan sagtens være

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Lifo-netværk på Ishøj Strand Vandrehjem Mandag 29. september 2014. Rapport fra en klassisk Maniodepressiv : som en del af egen recoveryproces

Lifo-netværk på Ishøj Strand Vandrehjem Mandag 29. september 2014. Rapport fra en klassisk Maniodepressiv : som en del af egen recoveryproces Lifo-netværk på Ishøj Strand Vandrehjem Mandag 29. september 2014 Rapport fra en klassisk Maniodepressiv : - Livshistoriefortællingen som en del af egen recoveryproces Preben Meilvang Pædagog & MB er Underviser

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af 106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter

Læs mere

Relation og nærvær om at gå over broen. Relationspsykologi i praksis Roslev Maj 2014 Per Schultz Jørgensen

Relation og nærvær om at gå over broen. Relationspsykologi i praksis Roslev Maj 2014 Per Schultz Jørgensen Relation og nærvær om at gå over broen Relationspsykologi i praksis Roslev Maj 2014 Per Schultz Jørgensen dagsorden Hvordan har børn og unge det? Nye opvækstvilkår Risikogruppen Selvlidelsen Relationstilgangen

Læs mere

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted.

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Philip, 17 år En ung mand Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Det er hans lærer, der kalder på ham, og Philip kommer imod mig fra det fjerneste hjørne i værkstedet, hvor der står en

Læs mere

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Hvem er du? Køn, alder, beskæftigelse: 1. kvinde, 63, sekretariatschef udsatte børn og unge 2. mand, 55, præst/revisor 3. pige, 20, sabbath år, arbejde 4. mand,

Læs mere

Af ANNETTE AGGERBECK soendag@soendag.dk Foto: CHRISTINA HAUSCILDT. Nedturen,

Af ANNETTE AGGERBECK soendag@soendag.dk Foto: CHRISTINA HAUSCILDT. Nedturen, Af ANNETTE AGGERBECK soendag@soendag.dk Foto: CHRISTINA HAUSCILDT Nedturen, der rammer alt for mange Det er vigtigt at dele sine erfaringer om depression med hinanden, mener Dorthe Kreutzfeldt og Christina

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen

Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen Set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur & Læring, PD.

Læs mere

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015 Miljøterapi og emotioner II Schizofrenidagene 2015 2 Et terapeutisk miljø for mennesker med psykose 3 Miljøterapi er aldrig blot miljøterapi men altid miljøterapi for bestemte mennesker med særlige behandlingsbehov

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

At genfinde sig selv & håbet...

At genfinde sig selv & håbet... At genfinde sig selv & håbet... DET LÅ IKKE I KORTENE... Glad og harmonisk barn... Min Far - min helt... En helt almindelig familie Glad og ubekymret 12 år og 215 dage = 4. marts 1994 Min far dør! VERDENEN

Læs mere

Lysten til. livet. Det er fem

Lysten til. livet. Det er fem Psykiatri Af Eva Nitschke Lysten til På Glim Refugium har en gruppe sindslidende med misbrug mulighed for at skabe sig en anderledes hverdag langt væk fra det gængse hospitalsmiljø. Egen permanent bolig

Læs mere

Hvad gov Tesus nu, S0ndag: Mandag: Lad barnet. Torsdag: Lag frem et stykke papir, hvorpä

Hvad gov Tesus nu, S0ndag: Mandag: Lad barnet. Torsdag: Lag frem et stykke papir, hvorpä Hvad gov Tesus nu, a Skriftsteder: Ap.G. 7,31; 4b.20, 12;22, 11. 12; Mal. 3, 16; Prad. 12, 14; Matt. 10, 32.33; Ab. 3, 5. Hjelp tit studiet: Den store strid, s. 424-435. 482-485. Lektiens hovedtanke: At

Læs mere

Hvem er jeg nu...!? CAMILLA KROGH - Et brugerperspektiv på afstigmatisering

Hvem er jeg nu...!? CAMILLA KROGH - Et brugerperspektiv på afstigmatisering UDENFOR-INDENFOR-INDENI NORDISK PSYKIATRITOPMØDE 2015 Søges: Robuste & normale Farlig? Hvem er jeg nu...!? Skizofren? Mærkelig? Tosse? PSYKIATRIEN ARBEJDSMARKED Syg..hm..?!??? Diagnoser! For syge til at

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejde med sindslidende med misbrug 40599 Udviklet af: Claus Lundholm Social

Læs mere

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom!

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Fortællinger skaber en ramme at forstå både fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder i. Vi skal starte med at arbejde med sprogets delelementer.

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

BLIV BRUGERLÆRER. og få indsigt i dit liv!

BLIV BRUGERLÆRER. og få indsigt i dit liv! BLIV BRUGERLÆRER og få indsigt i dit liv! En brugerlærer fortæller, inspirerer og motiverer Nu har du chancen for at blive brugerlærer. Det er et godt tilbud til dig, der gerne vil hjælpe andre og ikke

Læs mere

PSYKOTERAPEUT METTE BANG. fra. til TRAUME RECOVERY FORLAGET BRINCH

PSYKOTERAPEUT METTE BANG. fra. til TRAUME RECOVERY FORLAGET BRINCH PSYKOTERAPEUT METTE BANG fra til TRAUME RECOVERY FORLAGET BRINCH Psykoterapeut Mette Bang fra til TRAUME RECOVERY FORLAGET BRINCH Fra traume til recovery Copyright FORLAGET BRINCH Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008 Velkommen Team børn af psykisk syge Temadag mandag den 10. november 2008 Præsentation af teamet Sekretær Helle Pedersen Psykolog Louise Holm Socialrådgiver Lene Madsen Pædagog Jan Sandberg www.boernafpsykisksyge.dk

Læs mere

Undervisning i form af. halve og hele. temadage. og lejlighedsvis konsulentarbejde. i DET PSYKIATRISKE FELT. Om RECOVERY, DISCOVERY og

Undervisning i form af. halve og hele. temadage. og lejlighedsvis konsulentarbejde. i DET PSYKIATRISKE FELT. Om RECOVERY, DISCOVERY og 1 Undervisning i form af halve og hele temadage og lejlighedsvis konsulentarbejde i DET PSYKIATRISKE FELT Om RECOVERY, DISCOVERY og Beslægtede emner. Oplæg fra: 2 Sommer 2009 Indholdsfortegnelse: Side

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Foredrag. Der er en mening med galskaben. En personlig beretning med almengyldige sandheder. om Paranoid skizofreni - og at komme sig

Foredrag. Der er en mening med galskaben. En personlig beretning med almengyldige sandheder. om Paranoid skizofreni - og at komme sig Foredrag om Paranoid skizofreni - og at komme sig Der er en mening med galskaben En personlig beretning med almengyldige sandheder Man skal leve i lyset af sig selv, ikke i skyggen af andre Jeg tilbyder

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

EtIamgt[[v '' I, ; = Af Ssren Beilman, skolelerer

EtIamgt[[v '' I, ; = Af Ssren Beilman, skolelerer '' I, T EtIamgt[[v Af Ssren Beilman, skolelerer s z U Y ; = lad mig straks afslore hvor langt mit liv i skolen har varet:41 6r. Det lyder i arbejdssammenhang af voldsomt mange 6r, men pi det niveau, hvor

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Revideret 23.06.2015 Hold:bosF14 1 Indhold Studieaktivitetsmodel... 3 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Fastelavns søndag II 2016 Strellev 9.00 745 46 696 164-217

Fastelavns søndag II 2016 Strellev 9.00 745 46 696 164-217 Vi har taget en masse bøger med i dag. Det er meget forskellige bøger. Der er bøger, som er brugs-bøger; det er umiddelbart indlysende, hvad funktionen af dem er. Andre er mere udfordrende for læseren,

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Den 12. maj 2012. Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Tilbudstype og form Adresse Telefonnummer E-mail adresse

Læs mere

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Aggression eller Misforståelser?

Aggression eller Misforståelser? Aggression eller Misforståelser? Min hund er pludselig blevet aggressiv! Min hund knurrede ad mig, og bed ud efter mig! Min hund gik til angreb på et barn! Dette er bare noget af det jeg syntes at kunne

Læs mere

En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering

En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering Fortællinger om personlige, fag-personlige og organisatoriske erfaringer med recovery og recovery-orientering Internationalt og nationalt Vidensmæssig

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich DEDIKATION Denne bog er dedikeret til min mor og min far, hvem jeg elsker så usigeligt højt og for hvem min respekt og kærlighed kun er vokset med den indsigt jeg har opnået, gennem min egen personlige

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Evaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid

Evaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid Evaluering af Evaluering af projekt Aktiv Fritid projekt Aktiv Fritid Opfølgning på børn fra de to første - Opfølgning på børn fra de to første projektår projektår Lilhauge Lilhauge Svarrer Svarrer 01-08-2014

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Syv tegn på at du får for lidt søvn

Syv tegn på at du får for lidt søvn Syv tegn på at du får for lidt søvn 1. Du er afhængig af et vækkeur. 2. Du bliver døsig og træt når du kører bil. 3. Du er afhængig af kaffe. 4. Du laver fejl. 5. Du er glemsom. 6. Du er i dårligt humør

Læs mere

Sproget skaber verden

Sproget skaber verden Sproget skaber verden Gennem den måde, vi taler om og med børn og unge, er vi med til at skabe de fortællinger, de lever deres liv igennem Sproget skaber verden Hvorfor fokus på D I S P U K fortællinger?

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde

Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde Et VISO-forløb med antropologisk og psykologisk fokus har givet Grønlænderenheden i Aalborg nye indsigter i, hvordan en gruppe unge grønlændere

Læs mere

Undervisning af sårbare unge

Undervisning af sårbare unge Undervisning af sårbare unge Vagn Mørch Sørensen Mit forhold til mit eget selvværd, troen på om jeg er god nok, troen på om jeg kan klare gymnasiet og om der egentlig er nogen der elsker mig? det Ensom,

Læs mere

,, Kalitetsreformen lagger op til et milesystem, som passer til en produktionsfabrik og er derved fremmedgjort fra praksis.'

,, Kalitetsreformen lagger op til et milesystem, som passer til en produktionsfabrik og er derved fremmedgjort fra praksis.' ,, Kalitetsreformen lagger op til et milesystem, som passer til en produktionsfabrik og er derved fremmedgjort fra praksis.' rindelige form og navngivning et sterkt fokus mslopfyldelse, indebarer, at flere

Læs mere

PERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR 8.-10. KLASSETRIN

PERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR 8.-10. KLASSETRIN PERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR 8.-10. KLASSETRIN Uge Sex, Temamateriale 8. - 10. klasse 18 AT VÆRE LESBISK OG LIDT TIL Navn: Sarah Alder: 25 Beskæftigelse: Studerer medievidenskab, ansat

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

Psykiatri Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser. Psykiatribrugere med misbrug

Psykiatri Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser. Psykiatribrugere med misbrug Psykiatribrugere med misbrug Socialpædagogik i psykiatrien Katrine Schepelern Johansen 1 Lille, selvstændig forsknings- og udviklingsenhed under centerledelsen på PC Sct. Hans Arbejder med rådgivning,

Læs mere

Livshistorie arbejde med anbragte børn og unge

Livshistorie arbejde med anbragte børn og unge Livshistorie arbejde med anbragte børn og unge Inde i hvert eneste barn er der en historie der bør fortælles en historie, som ingen har haft tid til at lytte til - Kari Killén B a c h e l o r A n s l a

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011

OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011 OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011 Af: Tore Neergaard Kjellow Farrevej 33, 8464 Galten tlf: 20 33 13 37 mail: tore@oaf.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Problemformulering...

Læs mere

Kære 9. klasse kære dimittender.

Kære 9. klasse kære dimittender. 1 Kære 9. klasse kære dimittender. Vores dimissionsfest i eftermiddag blev indledt med den LIP DUP, som I fornylig har en stor del af æren for, og som jeg tror på en eller anden måde vil minde jer om Th.

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Oversigt over temaer. Undervisningsbeskrivelse. Termin Sommer 2015. VUC Vestegnen. Institution. FLEX hf. Uddannelse. Psykologi C hold.

Oversigt over temaer. Undervisningsbeskrivelse. Termin Sommer 2015. VUC Vestegnen. Institution. FLEX hf. Uddannelse. Psykologi C hold. Undervisningsbeskrivelse Termin Sommer 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Flex hold VUC Vestegnen FLEX hf Psykologi C hold Kursisterne et såkaldt flex-hold. Holdet har ikke fulgt undervisning, men

Læs mere

Hvis man for eksempel får ALS

Hvis man for eksempel får ALS Artikel fra Muskelkraft nr. 2, 1993 Hvis man for eksempel får ALS Ser man bort fra det fysiske, tror jeg faktisk, at jeg i dag har det bedre, end hvis jeg ikke havde sygdommen. Det lyder mærkeligt, men

Læs mere

FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE

FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE OVERBLIK OVER TEKSTEN PRÆSENTATION Analyse af Henning Mortensens novelle Miraklet fra novellesamlingen Ofelia skal ikke være fed. Historier fra sindets hundehuller. Gyldendal,

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2014 Strandmarkshave

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2014 Strandmarkshave Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2014 Strandmarkshave 1. Fakta om boenheden Boenhed Plejecenter Strandmarkshave Inkl. Bofællesskabet Torndalshave Adresse Tavlekærsvej 164 Tilsynsdato 28.oktober 2014

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Hanne Hegers bog er en gave til alle vi, der på et tidspunkt har gjort noget i vores liv, der var dårligt for os. Været i de forkerte parforhold.

Hanne Hegers bog er en gave til alle vi, der på et tidspunkt har gjort noget i vores liv, der var dårligt for os. Været i de forkerte parforhold. Min vej ud af medmisbruget af Hanne Heger En bog om misbrug for os alle... Hanne Heger Min vej ud af medmisbruget 20 år med en alkoholiker 142 sider Kr. 199 Borgens Forlag Hanne Hegers bog er en gave til

Læs mere

Ensomhed i egen bolig hvordan oplever borgerne det?

Ensomhed i egen bolig hvordan oplever borgerne det? Ensomhed i egen bolig hvordan oplever borgerne det? Lars Benjaminsen 09-09-2014 1 Ensomhedens årsager og mekanismer Misbrug langvarig nedslidning af relationer til både familie og gamle venner erstatning

Læs mere

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Artikel fra Muskelkraft nr. 3, 2004 Sproget er en hæmsko Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Af

Læs mere

Behandling af. set fra brugerperspektiv. gør ikke?

Behandling af. set fra brugerperspektiv. gør ikke? Behandling af dobbeltdiagnoser set fra brugerperspektiv - hvad motiverer og hvad gør ikke? Kort om dobbeltdiagnoser 41 65.5% af langtids stofmisbrugere har mindst én psykisk forstyrrelse (NCS, 1996) 50.9%

Læs mere

Børn og unge med problemer hvordan støtter vi dem? Lige muligheder for alle Hjørring Kommune 21. Januar 2016 Per Schultz Jørgensen

Børn og unge med problemer hvordan støtter vi dem? Lige muligheder for alle Hjørring Kommune 21. Januar 2016 Per Schultz Jørgensen Børn og unge med problemer hvordan støtter vi dem? Lige muligheder for alle Hjørring Kommune 21. Januar 2016 Per Schultz Jørgensen Hvordan har de store skolebørn og unge det? De fleste store skolebørn

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere