Nye begyndelser. bekendelsesformer i dokumentarfi lm og tv. Af Britta Timm Knudsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye begyndelser. bekendelsesformer i dokumentarfi lm og tv. Af Britta Timm Knudsen"

Transkript

1 Nye begyndelser bekendelsesformer i dokumentarfi lm og tv Af Britta Timm Knudsen Kapitlet beskæftiger sig med bekendelsesformer indenfor dokumentarfilm og tv, og karakteriserer disse dels som relationelle, dels som følelsesmæssige og inderligheds-kommunikerende. Med udgangspunkt i en konstruktivistisk identitetsforståelse, hentet hos bl.a. Michel Foucault og Richard Jenkins, samt i Jon Doveys bekendelsestyper, defineres tre bekendende dokumentarformer: selv-afsløringen, selvdefinitionen, og vidnesbyrdet. Ved hjælp af disse fremanalyseres det, hvilke subjektformer en række dokumentarfilm og tv-udsendelser som Sidste omgang, Spøgelsesbilisten, Alt om min far og Sig det ikke til nogen konstruerer til beskuerne. De relationer, som bekendelsesformerne etablerer mellem de bekendende og beskuerne, er vigtige for at de, som bekender deres synder, deres hemmeligholdte fortid eller deres uforskyldte ulykke kan definere nye sociale roller og dermed nye begyndelser for sig selv. Indledning En god dokumentarfilm kan virkelig forandre verden siger Niels Erik Bay, hovedperson i René Bo Hansens dokumentarfilm Pas på nerverne om Degnestavnens legeplads i Københavns socialt belastede Nordvestkvarter. Udsagnet peger på, at dokumentarfilm og dokumentarudsendelser i løbet af de senere år er blevet en vigtig platform både for politisk agenda-setting og for emotionel berøring af beskueren. Det autentisk virkelige er fascinerende, og hvis det er muligt, at det griber ind i vores liv både diskursivt og direkte kropsligt, er det endnu mere fascinerende. Måske er det dette direkte intervenerende element, der gør, at dokumentarfilm er populære som aldrig før. På den internationale dokumentarfilm-festival CPH:DOX blev der i 2006 præsenteret 31 danske dokumentarfilm, hvilket viser, at Det Danske Filminstituts nye talentordning Talentdok har været i stand til at give nye talenter gode vækstmuligheder. Således blev der alene i 2006 produceret 11 nye danske 11

2 Visuel kultur viden, liv, politik dokumentarfilm. Ti film deltog i konkurrencen om CPH:DOX Award 2006 og blandt disse film var hele 4 danske bidrag. Pernille Rose Grønkjærs meget omtalte The Monastery, Eva Mulvad og Judith Lansades Kolonien, Michael Noers Jorden under mine fødder og Asger Leths Ghosts of Cité Soleil. På Amsterdams internationale dokumentarfilmfestival, IDFA, en af verdens vigtigste festivaler for dokumentarfilm, vandt hele tre danske dokumentarfilm fornemme priser. På tv s sendeflade er dokumentarfilm og tv, der tager seeren med ud i verden og i livet, som det leves, ikke kun i Danmark, men på hele kloden meget populære. Hvad enten programmet følger en almindelig dansk hverdag på en arbejdsplads eller i en familie, et usædvanligt liv med et svært handicap, eller det drejer sig om gadebørn i Brasilien, kendte menneskers op- og især nedture, almindelige menneskers drømme om forandring eller deres betroelser om uret begået mod dem, så opfylder disse formater dokumentarens væsentligste mission: at åbne op for nye verdener, vi som beskuere ellers ikke ville have fået adgang til. Britisk og canadisk dokumentar films far John Griersons oprindelige tænkning omkring de dokumentariske genrer var at Film was to be used as part of the mission to explain one part of the society for another with the aim of binding the viewer within the terms of social democratic consent (Dovey 2000: 131). I denne formulering ligger klart, at dokumentargenrene i udgangspunktet ofte udøver social kritik. Når man anvender et begreb som vindue mod verden om dokumentar-formaterne, kunne det lyde som et udsagn fra svundne teoretiske positioner. Vindue mod verden-metaforen markerer i den forbindelse et slægtskab med realismen i en transparent version (Bolter og Grusin 1999: 21), hvor realismen som stiludtryk netop undlader eller værre endnu ikke ved at den er et stiludtryk med retoriske og æstetiske strategier, der gør udtrykket til en repræsentation af verden. Teoriudviklingen på dokumentarfilmområdet viser med al tydelighed, at dokumentariske former skal læses og forstås som kulturelle og æstetiske ytringer, og at deres virkninger på os som seere, udover deres umiddelbare virkelighedsforankring, også skyldes den retoriske henvendelsesform, de betjener sig af (Nichols 1991, 1994, 2001, Renov 1993, Bruzzi, 2000, Beattie, 2004). På TV er de nye realityformater er med til at udvide dokumentarformernes ressort, dog med den vigtige tilføjelse, at virkeligheden ikke længere blot dokumen- 12

3 Nye begyndelser teres, endsige stilistisk formgives, men at den dokumenterede verden allerede er et resultat af en iscenesættelse i mere eller mindre grad (Jerslev 2004). Den anonyme borger er stjerne i disse formater, og henvendelses-formen er alt overvejende patetisk; der appelleres direkte til affekterne. Indlevelses-tv skaber en sensibilitet i stedet for at teoretisere og komme med doktriner (Mehl 1996: 191). Følelsesorienteringen eller intimiseringen breder sig til dokumentargenrerne, som vi med Boltanski kan kalde inderlighedsmetafysiske (Boltanski 1999:81). Jeg vil i dette kapitel beskæftige mig med beskæftige mig med konfessionelle dokumentarformer på film og tv, hvor det bekendende er i fokus, og her gælder det, at produktionen af bestemte subjektformer er et krav indad mod dokumentarens aktører, mens der udadtil kræves bestemte typer af følelsesmæssig respons fra de seere, som udtrykkene forsøger at etablere relationer til. Vi har således ofte at gøre med den direkte kommunikation mellem hjerter : In a topic of sentiment the relationship of spectator and unfortunate is real, authentic and thereby touching, not when it is established superficially with regard to appearances, but when it is heart to heart, going from interiority to interiority. (Boltanski 1999: 81) Jeg vil foretage emblematiske læsninger af tre bekendelsestyper for at forfølge især to aspekter af disse: det identitets-transformative aspekt for aktørerne i dokumentaren, og det relationelle aspekt i forhold til dokumentarens seere. Det er kapitlets tese, at nøglen til at forstå disse bekendelsesformer ligger i de relationer, der etableres via bekendelser. Bekendelser er med andre ord ikke blot interessante ved deres særlige disciplinerende subjektformer, men ved de relationer, de etablerer. Konfessionen som identitets-produktion Michel Foucaults tekst Viljen til viden (1976/1994) med de skarpe udmeldinger om, at i Vesten er mennesket blevet et bekendende dyr (Foucault 1994: 67) og formuleringen om, at bekendelsen både producerer og disciplinerer subjektet, har åbnet muligheden for en grundlæggende konstruktivistisk forståelse af inderligheds-metafysikken. I konfessionelle dokumentarfilm og tv-udsendelser iscenesættes 13

4 Visuel kultur viden, liv, politik en bestemt bekendende social subjektivitets- og dialogform: Nu er bekendelsen et diskursens ritual, hvori det talende subjekt er det samme som udsagnets subjekt; det er tillige et ritual, som udspilles inden for et magtforhold, for man bekender ikke uden, at en samtale-partner er i det mindste virtuelt til stede, en partner som ikke slet og ret er samtalepartneren, men den instans som forlanger, pålægger, værdsætter, bekendelsen, og som træder ind for at dømme, straffe, tilgive, trøste, gen forene; (Foucault 1994:69) Før vi ser på de helt specifikke subjekt- og relationsformer, der etableres i konkrete udsendelser og film, skal vi se på den konstruktivistiske identitetsteori, der forstår identitet som relationel og processuel. I den konstruktivistiske identitetsforståelse er identitet ikke en iboende essens ved eller i et subjekt, men noget, der hele tiden går for sig i selvforholdet og i forholdet til andre mennesker. For at blive nogen, må man fremstille sig selv som nogen. I konstruktivistisk identitetsteori forstås identitet som identifikation, der kan foregå på forskellige niveauer af subjektiviteten: på den biologiske kerne, på kropsbilledet og på det sociale køn, og den foregår altid på visse scener eller arenaer rettet mod nogen og noget (Goffmann 1959). Det væsentlige i en konstruktivistisk identitetsforståelse er altså ikke at sige, at identitet er en fiktion, eller at man kan skifte den ud, som man skifter sokker. Man kan altså ikke bare vælge ikke at være engelsk litteraturprofessor, hvis nu man (også) er det. Det væsentlige er derimod dels at pege på de rammer for subjektivitet ( framings ), som bestemte kontekster, situationer, medieformater m.v. installerer, dels at påpege, at vi er nødt til at have nogen til at anerkende og sanktionere vore identifikationer, for at de kan være virksomme. Både Judith Butler (1993) og Erving Goffmann (1959) taler om, at identiteten er et resultat af selvfremstillingen (og ikke omvendt), hvilket betyder, at vi er henvist til repræsentationen for at være nogen, men også at vi er henviste til resultatet af det forhandlingsudspil, som selvfremstillingen er. Richard Jenkins (2004) har introduceret en række konkrete begreber i forhold til disse problemstillinger, som det er værd at dvæle ved. Jenkins udgangspunkt er, at identitet altid bliver til i en uendelig forhandlingsproces mellem den måde, vi 14

5 Nye begyndelser forstår os selv på, de rammer vi agerer i, og de reaktioner, vi får på vores selvfremstilling. Jenkins betragter identitet som en dynamisk relation mellem et selvbillede ( sådan forstår jeg mig selv ) og et officielt billede ( hvordan de andre ser mig ). Han anskuer identiteten som et interaktionsforhold, en ekstern-intern trialektik, vil jeg kalde det, mellem selvbilledet, selvfremstillingen og en hele tiden pågående internalisering af de andres billede af mig. Identitetsopbygning foregår således ifølge Jenkins ved at individet hele tiden forsøger at få de andre til at bekræfte sit eget selvbillede, eller kaste andre billeder tilbage, hvorefter man så formulerer andre udkast. Hvis vi taler om den sceniske ramme om selvfremstillingen, er der forskellige måder, hvorpå jeg kan påvirke de andres opfattelse af mig: jeg kan fx dramatisere, idealisere eller mystificere mit eget udtryk. Pointen er, at vi er afhængige af de andres sanktioner af os. De andres billede af mig er en del af mit selvbillede, også selv om jeg forkaster det. De andre kan endvidere deles yderligere op: Signifikante andre er betydningsfulde institutioner som politi, jura, sociale myndigheder, skolevæsen, lægevæsen m.v., altså andre, der har særlig myndighed til at interpellere mig som noget særligt. Jenkins anvender begrebet nominel identifikation (hans begreb for interpellation) om den magt som institutioner og diskurser har til at tiltale og udpege andre som noget, fx indsat, kontanthjælpsmodtager eller patient, men også med skældsord som perker. I en synsoptik (Lacan 1973) kan vi sige, at de signifikante andre kaster et gaze på mig, dvs. et blik, der bedømmer, hierarkiserer og indplacerer. Bekendelsesformerne henvender sig ikke til de anonyme andre som signifikante andre. Bekendelsesformerne appellerer til de andre for at få et andet blik, et look der kan hjælpe med at etablere en ny selvforståelse. Til en nominel identifikation hører altså en vifte af virtuelle identifikationer, forstået som mulige subjektive praksisformer og strategier i forhold til en nominel udpegning. At identificere sig med den nominelle udpegning er blot én af adskillelige mulige subjektivitets-strategier. 15

6 Visuel kultur viden, liv, politik Bekendende dokumentarer som eksplicit relationelle Konfessioner er relationelle: her etableres en relation mellem den, der bekender og de anonyme andre, der bekendes til. Der etableres en dialog, hvori beskueren påkaldes som den Anden, der bevidnes noget for. Bekendelser er netop situerede, kontekstbestemte, produktive og disciplinerende konstruktioner af subjektivitet. De selvbiografiske genrers enorme udbredelse siden midten af 90 erne i mange forskellige medier og genrer, har fået mange forskere til at reflektere over fænomenet. Tv-medierede bekendelser indgår i en type intim-tv, som bliver kaldt følelses-tv (Jerslev 2004), tv s intimitetsteater (Dovey 2000) eller intim-tv ets interpersonelle modus (Mehl 1996). Jeg vil her forfølge og føje noget til den interpersonelle modus, hvori feed back og emotionel udveksling er grundtræk. Bekendelsesformerne revitaliserer samtalens terapeutiske behandlerfunktion, og det vigtige i de konfessionelle typer er at differentiere mellem bekendelserne og bestemme arten af relationen til den anonyme Anden. De dokumentarfilm og tv-udsendelser, jeg behandler i dette kapitel, benytter sig af stiltræk fra flere af Nichols seks modi: den poetiske, den didaktiske, den observerende, den interaktive, den refleksive og den performative (Nichols 2001: 138). Det er ikke mit ærinde at føre en diskussion af dokumentargenrer, men mere at undersøge hvilke subjektformer og hvilke relationer de konfessionelle dokumentartyper etablerer. Overordnet set knytter jeg disse dokumentarformer an til intim-tvgenren. Følgende etableres en overordnet forståelsesramme omkring de konfessionelle dokumentar-typer:!" De konfessionelle dokumentartyper er eksplicit relationelle, fordi de medierer en relation mellem én, der bekender og nogle, der bekendes til.!" I de konfessionelle dokumentartyper er de eksplicitte relationer, der etableres, en forudsætning for og en sanktion af en genindtræden i det sociale for de bekendende. Slavoj Zizek har i forbindelse med reality-konceptet Big Brother sagt, at blikket fra den Anden igennem kameraernes konstante tilstedeværelse bliver en ontologisk garanti for deltagernes væren (Zizek 2002: 225). Zizeks analyse af medieformatets 16

7 Nye begyndelser eksistentielle effekter beror på formatets statiske karakter af at være panoptisk maskine. En sådan læsning er blot ikke tilstrækkelig dækkende i forhold til de konfessionelle dokumentar-former, fordi de netop er interpersonelle. Så når en stor mængde af det dokumentar-tv, der laves, baserer sig på bekendelser, drejer det sig ikke blot om et individcentreret behov for at være i rampelyset, og om at opnå de berømte 15 minutters fame, men om, at relationerne til de anonyme andre er forudsætningerne for nye begyndelser for de bekendende. Bekendelsesformerne foranstalter medierede møder mellem de, som bekender, og de anonyme andre. Møderne afstedkommer en form for katharsis, og de fritager derigennem den, der bekender, fra en inautentisk modus. (Mehl 1996: 98). Bekendelserne optræder i mange medier. Selvbiografien er her et ganske oplagt genrevalg. Man kan her nævne følgende selvbiografiske tekster: Den dansende dæmon (1999) af Ole Michelsen og Michael Falchs Hjemveje (2002), som begge er historier om forfatternes alkoholisme; Alting har sin pris (2002) og Livet bliver ikke genudsendt (2006) af Diana Benneweis, hvori hun fortæller om i mange år at have levet med en psykisk sygdom og sin aktive dødshjælp til sin far Eli Benneweis; Maria Hirses Bag facaden (2004), der fortæller om forfatterens anoreksi og lave selvværd og endelig Jørgen Leths kraftigt debatterede udgivelse Det uperfekte menneske (2006), hvori forfatterens livshistorie, inklusiv hashsmugling og seksuelle eskapader, berettes, samt Jesper Skibbys selvbiografi, bl.a. om sit dopingmisbrug, i Forstå mig ret (2006). Bekendelsen er én af de diskursive og disciplinerende subjektformer, samfundet tilbyder os. Den indebærer en indlemmelse i institutionaliserede bekendelsesrelationer, der har tendens til at eviggøre sig selv. Vi kan fremanalysere de specifikke former, som bekendelsen antager og de dertil hørende subjektformer og diskutere genrens sociale og demokratiske effekter, samt dens konservative versus dens progressive potentialer. Næranalyser af de enkelte medieudtryk må nærmere bestemme de enkelte udsendelsers potentiale og effekter. Er intim-tvgenren normativt disciplinerende eller egentlig demokratisk inkluderende? Den kan være begge dele, men det interessante er, at genren giver mulighed for dannelse af emotionelle fællesskaber. Er det sådan, at alle slags mindretal, ikke mindst marginaliserede individer eller grupper, der befinder sig på grænsen mellem 17

8 Visuel kultur viden, liv, politik det normale og det patologiske, fx voldelige ægtemænd, pædofile, amerikanske fanger på dødsgangen, psykisk syge osv., inviteres indenfor i et..idealtypesamfund, hvor der ikke er nogen udgrænsning? (Mehl 1996: 147). Eller kan vi med kultur- og medieforskeren John Dovey tale om et liberal, tolerant, emotionally democratic public space (Dovey 2000: 117), hvor forskelle og afvigelser ikke ses som problemer, og hvor integration ikke handler om disciplinering i forhold til majoritetens norm, men om fællesskabet som et sted, hvor man passer på hinanden? Det er her interessant at tematisere og diskutere hvilket blik, der kastes på de bekendende af mediet selv. Er det et gaze, der interpellerer og identificerer nominelt, eller kan der være tale om andre blikfuntioner? Dovey plæderer for en superpanoptikon-forståelse af overvågningselementet, hvor det at overvåge betyder at passe på og kigge efter nogen som en nødvendig og frivillig del af det at dele samfund med hinanden. I de fællesskaber, som de bekendende genrer installerer, er forskel et kodeord. Derved ligger der et socialt dannende element i de dokumentariske genrer, der opdrager til tolerance overfor forskelle. Jeg vil i det følgende anvende Doveys tre bekendelsestyper selv-afsløringen, selvdefinitionsprojektet og vidnesbyrdet som indgang til en nærlæsning af de bekendende dokumentarformer. De subjektformer, som jeg har fremlæst af mit materiale, og som tilsvarer de tre bekendelsestyper, er det uperfekte menneske (der har begået en brøde, eller som har levet inautentisk), minoriteterne (de seksuelle, raceog etniske andre set fra majoritetskulturens synspunkt), og offeret. Intentionen er at fremanalysere og karakterisere, hvilke beskuerpositioner og relationer, der etableres mellem bekendelsernes subjektformer og beskueren. Jeg skelner ikke her mellem dokumentarfilm og dokumentarisk tv, da denne skelnen ikke er væsentlig for bekendelsens subjektive og relationelle karakter. Jeg vil især forfølge, hvorledes seeren moralsk og etisk involveres Første bekendelsesform: selvafsløringen I modsætning til selvbiografierne, hvor kun kendte og semikendte afslører noget, er selvafsløringerne på tv forbeholdt af offentligheden ukendte personer. Her afsløres noget hidtil hemmeligholdt, noget der berører de involveredes selvforståelse, om- 18

9 Nye begyndelser dømme og sociale position. Dokumentarfilmen Dømt til at være far (2001) lavet af Thomas Heurlin er en performativ dokumentarfilm (Nichols 1991, 1994, 2001, Bruzzi 2000, Beattie 2004, Jerslev 2005), hvor dokumentarfilmskaberen, der i offentligheden er kendt som en velanskrevet dokumentarfilmproducent, vender kameraet mod sig selv med et åbenlyst selvkritisk sigte. Anledningen til filmen er, at Heuerlins hidtil uerkendte datter nu selv skal have et barn og at instruktøren således skal være morfar. I filmens indgangsscene ser vi, hvorledes Heuerlin i retten bliver dømt til at være far blandt fire mulige fædre. Først 10 år efter dommen begynder Heurlin at se datteren, og det er først langt senere, at han for alvor træder i karakter som Christinas far. Processen og transformationen, vi følger, er således Thomas Heurlins bliven-far. Filmen følger denne proces gennem samtaler med psykologer, møder med Christinas mor, samtaler med Christina, hendes morfar, samtaler med Christinas nye kæreste og venner. Den skildrer præcist og hjerteskærende Christinas længsel efter en far, der anerkender hende, som hun er, og Heurlins seje kamp for at nå dertil på grund af Christinas, i Heurlins øjne, dårlige økonomiske og kulturelle kapital. Vi følger Thomas Heurlins kamp for at få interpellationen far til at blive en integreret del af hans selvbillede. I realitydokumentar-udsendelserne Sidste omgang (om alkoholisme) (TV 2, 2003), og i Livet er fedt (DR, 2002) følger vi en institutionel behandlingsproces. Sidste omgang fremstår som en observerende og interaktiv dokumentar, hvor vi følger en gruppe alkoholikere på et behandlingshjem på Fyn. De fortæller selv deres historier, og vi følger dem i kampen mod trangen til at drikke, tilbagefaldene og sejrene. Det er klart et risikabelt foretagende, for mens selvafsløringer i bogform angår et overstået kapitel i den bekendendes liv, er Sidste omgang en skildring af en proces. Det processuelle i denne forbindelse er deltagernes kamp dels for at anerkende interpellationen alkoholiker, dels for at blive noget andet end det. Sidste omgang er, ligesom Livet er fedt, et koncept om en lidelse/last i behandling. Alkoholisme eller fedme/overspisning er godt nok lidelser, som overgår én (og i en af de sidste udsendelser af Livet er fedt foregår en diskussion mellem eksperter og patienter om fedme kan diagnosticeres som en livsstilssygdom, der kræver behandling), men de betragtes ikke som kræft, sclerose eller allehånde fødselsdefekter, 19

10 Visuel kultur viden, liv, politik der med ét slag rammer én, og som gør én til offer. Alkoholisme og fedme forløber ofte over rigtig lang tid, og for nogen er disse lidelser indgroede subjektformer. Det interessante er her, at effekten af disse udsendelser synes at være dobbelt: på den ene side drejer de sig om de impliceredes selvbilleder, på den anden side om den nominelle identifikation eller interpellation, som klassifikationen udgør. Man kan sige, at udsendelseskoncepter, der enten selv iscenesætter en behandling, eller som blot dokumenterer en igangværende behandling, netop fokuserer på et statusskifte for den interpellerede: Den fede skal blive slank, bistandsklienten få job, narkomanen blive afvænnet og den syge og drankeren blive rask og afgiftet. Det er ikke mange af disse udsendelser, der stiller sig kritisk overfor interpellationen i sig selv. Man vil naturligvis altid kunne og bør også anstille et kritisk perspektiv og påpege, hvorledes udsendelserne, stik imod deres sigte om at normalisere afvigerne påpege, hvorledes interpellationen i sig selv er rammesættende for den adfærd, som så udfolder sig. Afvigere er ikke blot nogen som findes; det er også nogen som produceres, fordi de udnævnes og rammesættes som sådanne. Men indimellem er det kritiske blik på interpellationerne en del af selve udsendelseskonceptet, og beskueren inviteres således til at forholde sig kritisk til forsøgene på normalisering. Et eksempel herpå er dokumentarserien Forbandede Barndom (TV 2, 2003), hvor vi følger en gruppe unge og deres pædagoger på døgninstitutionen Bøgeholt lige udenfor Århus. Vi ser de ofte omsorgssvigtede unges normale liv på institutionen, deres op- og nedture, deres flugtforsøg, deres (voldelige) oprør og vi følger pædagogernes kamp for at lave stabile regler og rammer for disse unge, med andre ord deres forsøg på samfundsmæssig disciplinering. Serien er uhyre interessant, fordi den så tydeligt viser, at de unges kamp ikke blot handler om et opgør med det, de er (social arveligt belastede og stigmatiserede), men også med et opgør mod den interpellation og den ramme, behandlerne sætter dem ind i. I Forbandede Barndom kan man lave et nærstudie i, hvorledes de unge i deres kamp for selvstændighed forsøger at undvige interpellationen. Her inviteres beskueren til at forholde sig kritisk til en etableret ramme. Men det er sjældent. Som oftest vil disse udsendelser både bekræfte interpellationerne men også etablere andre mere inklusive relationer til de bekendende. 20

11 Nye begyndelser I Sidste omgang ser vi de medvirkende på den anden side af en ekstern identifikation med interpellationen: i denne udsendelse har alkoholikerne erkendt, at de er alkoholikere, og er gået ind i et behandlingsforløb. En del af de personlige beretninger handler om, at det tog mange år om at komme dertil. Forholdet mellem interpellationerne og den enkeltes eksterne identifikationer er et forhold, der konstant er til forhandling så at sige. At lave denne opdeling tydeliggør to forhold: dels at forholdet mellem interpellationerne og de enkelte individer er et identifikationsforhold, og dels at denne identifikation er til forhandling. Hvis forhandlingen ender med at interpellationen accepteres, kan vi sige, at der er sket en disciplinering. I DR 1 dokumentaren Spøgelsesbilisten (DR, 2008) er hovedpersonen en spøgelsesbilist, der i maj 2007 var skyld i en ulykke, der forårsagede fire menneskers død,. Hans offentlige bekendelse op til og efter domsafsigelsen, der gav ham fire års fængsel drejer sig ligesom i Sidste omgang for hovedpersonen om at tage interpellationen på sig. Men til forskel fra de andre dokumentarudsendelser inkorporeres billeder af og udtalelser fra ofrenes familier i selve udsendelsen, således at karakteren af social tribunal bliver lysende klar. Tilgivelsen eller (gen)indlemmelsen i fællesskabet er her en eksplicit del af udsendelsens form. Rent visuelt er billedudsnittet halv nært (som meget ofte i disse bekendende former) og ofrenes familier er ind imellem iscenesatte i karakteristiske forbryder-foto opstillinger fra siden. Et metarefleksivt træk, der påpeger at seeren ikke kun dømmer den skyldige, men også de selvbestaltede dommere over spøgelsesbilistens ugerning. I selvafsløringerne som bekendelsesform involveres beskueren som en instans, der skal tilgive og genindlemme den bekendende i det sociale fællesskab. Beskuerens empati med den, som bekender noget selvafslørende, afhænger af to ting, der nøje hænger sammen: dels af den bekendendes anger og kval, dels af den bekendendes vilje til transformation. Med andre ord dels af en anerkendelse fra den bekendende af interpellationen, dels af en vilje til at komme et andet sted hen. Disse to forhold betinger tilgivelsen og anerkendelsen fra beskueren som anonym anden. 21

12 Visuel kultur viden, liv, politik Anden bekendelsesform: selvdefi nitionsprojektet Den anden bekendelses-form er at komme ud af skabet, at springe ud i et selvdefinitionsprojekt, der ses som et opgør med en interpellation, der opleves som undertrykkende, eller som en måde, hvorpå man kan definere sig selv på ny. Her vil typisk befinde sig en del postkoloniale selv-definitionsprojekter, hvor det drejer sig om seksuelle, kulturelle eller etniske minoriteters krav om ret til at definere sig selv. I denne kategori finder vi dokumentarfilmene Alt om min far (Even Benestad, 2003), dokumentarudsendelsen m/k Anette En sømand skifter køn (DR, 2003), Made in Denmark (Kaywan Mohsen, 2003), dokumentarfilmserien 5 Hjerteslag (May el-toukhy: Min velsignede bror, Manyar I. Parwani & Faisel N. Butt: Aviation, Mahi Rahgozar: It s all good, Paula Oropeza: Bela s dukkehus, Arun Sharma: Det ulogiske instrument, 2003) om 2. generations indvandrere i Danmark, og tvdokumentarserien Ouafas fredsmission på (DR 2, 2006), en art metarefleksiv satirisk dokumentar om integration. I Alt om min far, en portrætfilm, møder vi Esben Benestad, en gift mand med to voksne børn fra tidligere ægteskab og læge i en mindre provinsby i Norge. Ind imellem transformeres Benestad imidlertid til Esther Pirelli, en smuk farvestrålende kvinde, den anden halvdel af hans transseksuelle jeg. Faderen Esbens og sønnen Evens perspektiver er til stede parallelt i filmen. Esben har et klart kønspolitisk sigte med sin optræden både på dokumentarens scene og udenfor, og han gør sig til udtrykkelig talsmand for en kønskonstruktivistisk position, der drejer sig om, at det kropsbillede, man anvender til at forhandle med sin omverden med, ikke nødvendigvis behøver at svare til ens biologiske køn. Esbens selvdefinitionsprojekt udtrykker et krav om anerkendelse fra seerne af sin egen hybride kønsidentitet. Evens perspektiv stilles derimod overfor barnets, der affektivt gerne ser faderen holde fast i en klassisk, konservativ enhed mellem biologisk køn, identifikatorisk køn og socialt køn. De to perspektiver er dømt til at være parallelle, og aldrig mødes, hvad der gør dokumentaren tragisk. I m/k Anette En sømand skifter køn følger vi den fysisk meget maskuline Hugo Holms transformation via en kønsskifte operation i Thailand til kvinden Anette Egelund. I denne dokumentarserie foretages en fysisk transformationsproces, der har til formål at bringe overensstemmelse mellem interne sekundære identifika- 22

13 Nye begyndelser tioner (sådan forstår og ser jeg mig selv) og anatomisk køn. Hugo Holm bliver til Anette Egelund og får dermed en ny identitet i de officielle institutioners øjne. Tragikken ligger i, at endskønt der med operationen er bragt overensstemmelse mellem selvbillede og kropsbillede på et vitalt punkt (kønsorganerne), så følger alle de andre sekundære kønstegn som statur, knoglestruktur, ansigtstræk, gang, osv. ikke med: Anette Egelund er ekstrem maskulin, hvilket gør, at der aldrig vil blive bragt overensstemmelse mellem den måde, hun ser sig selv på, og den måde, andre ser hende på. Hun føler sig som kvinde, mens vi andre ser en mand i kvindeklæder. Ved CPH:DOX 2006 kunne man se paralleller til den intime dokumentarfilm, der især var fremherskende i slutningen af 90 erne, som f.eks. Sami Saifs og Phie Ambos Family (2001). I Family tager Sami kontakt til og opsøger den fædrene del af sin familie i Yemen, som han ikke har set siden sine spæde år, og Phie Ambo, kæreste og medinstruktør, filmer dette eksistentielle-performative projekt. Dokumentarfilmen Family er blevet en slags eksponent for den intime dokumentar, hvor fokus er på backstage-eksponering og produktion af autenticitet, og den er endvidere i højeste grad eksponent for den inderlighedssøgende metafysiske hjerte-tilhjerte kommunikation mellem aktører, skærm og beskuere. I Lars Movins Hae-Jin (2006) følger vi instruktørens dansk-koreanske kæreste Liselotte på sin rejse tilbage til Korea og den biologiske familie, som hun siden adoptionen som syv måneder gammel baby aldrig har mødt. Både i Familys og Hae- Jins søgning efter det biologiske ophav drejer det sig om den biologiske identitet, men det drejer sig i allerhøjeste grad om et til- eller fravalg af denne del af identiteten. Der er store stilistiske forskelle og forskelle i kommunikations-strategi mellem Family og Hae-Jin. Family tryllebinder seeren ved hjælp af sin inderlighedsmetafysiske visuelle fremstilling af Samis ansigt i close-up, mens Hae-Jin snarere fortæller historien om en moden voksen kvinde, der distanceret-nysgerrigt forfølger sine biologiske rødder. I Hae-Jin er der egentlig ikke tale om at lede efter sine rødder til fastlæggelse af en identitet men om, at den biologiske familie repræsenterer en eksotisk udvidelse af den eksisterende familie. Hae-Jin forsøger at få noget viden omkring omstændighederne ved adoptionen og sin allertidligste barndom på plads, men det er vanskeligt. Ved filmens slutning foreligger der en del brudstykker af 23

14 Visuel kultur viden, liv, politik information (en handicappet og uarbejdsdygtig far, nogle bedsteforældre, der tager sig af Hae-Jin og de to ældre søstre, det faktum at Hae-Jin var svagelig som baby og at bedsteforældrene var bange for at hun skulle dø), men slet ingen samlet fortælling. Til gengæld er der kommet en del flere personer til (en biologisk mor, to søstre, onkler, tanter, fætre og kusiner) som Hae-Jin kan udvide sin horisont med. I selvdefinitions-bekendelserne repræsenterer viljen til forandring en forhandling med interpellationen, og i den forstand bliver beskueren vægtig som én, der skal sanktionere og billige den nye status. Her er der ofte tale om, at beskueren inviteres til empatisk at føle med den inderligheds-kommunikerende anden hinsides al fornuft og om, at det emotionelle demokrati omfatter individer og skæbner, som ligger ud over hvad vi umiddelbart kan forstå og sætte os ind i, men som vi må anerkende eksistensen af. Som tilskuer til selv-definitionsbekendelserne opøves evnen til at anerkende det forskellige via inderligheds-kommunikationen. Tredje bekendelsesform: vidnesbyrdet Den tredje form vidnesbyrdet repræsenterer en offentliggørelse af en uret begået mod én selv, eller er beretningen om en form for katastrofe, der er overgået én. I vidnesbyrdet sættes det rene offer i scene. Hvad enten det drejer sig om katastrofer i form af naturkatastrofer, overgreb, pludselig sygdom eller om pårørendes dødsfald. Vidnesbyrdet kan fremføres af offeret selv eller af et øjenvidne. I dokumentarserierne Rigets Børn (TV 2, 2003,) og Sig det ikke til nogen (DR, 2004) sættes fokus på traumet dels i form af forældres reaktioner på en kræftdiagnose på deres mindre børn dels i form af beretninger fra mandlige incestofre om overgrebene i barndommen og i Når de voksne slår (DR, 2006) laves nære portrætter af børn udsat for vold i hjemmet. I vidnesbyrdet har vi det reneste eksempel på, at den type tv netop er interpersonel og at selve relationen, der etableres til de anonyme seere, er den ontologiske garanti for de bekendendes eksistens. I vidnesbyrdet som bekendelsesform drejer det sig om det uafvendelige i form af død, sygdom, magtudøvelse og fundamentalt svigt. På grund af de teknologiske og digitale medier kan det 20. århundrede betegnes som vidnets århundrede (Ellis 2000). Både fordi vi ved mere om andre steder, mennesker og begivenheder end nogensinde før, og fordi internettets udbredelse 24

15 Nye begyndelser har givet mulighed for demokratisk udbredelse af kommunikationen. Vidnekategorien er central, fordi den bliver prototypen på den interpersonelle relation i det medierede møde. Den, der bevidner, er et vidne og den, der bevidnes til, er ligeledes et vidne. Det, at vi anvender samme ord til at betegne de to led i relationen, er et emblematisk udtryk for det demokratiske islæt i relationen. Vidnesbyrdet fra et offer det traumatiske vidnesbyrd er centralt, fordi det som vidnesbyrdet reparerer i vidnesituationen er, at den Anden svigter eller momentant er forsvundet. Anerkendelsen fra den Anden som symbolsk instans er den, der garanterer min eksistens. Et meget fundamentalt du, der garanterer, at man er til stede som menneske. I ekstreme situationer (i udryddelses- og fangelejre) er den instans væk, og det bliver umuligt at opretholde sin selvforståelse som menneske i en verden af umenneskeliggørelse. Vidnesbyrdet udstikker da en vej tilbage fra eller hinsides det uafvendelige. Som en udløber af især den amerikanske traumeforskning i 90 erne er vidnelitteraturen ganske omfattende. En af dens vigtige teoretikere Dori Laub påpeger tre niveauer af vidnesbyrd: 1) man er vidne til sig selv i selve fortællingen af begivenheden. Her er dikotomien mellem det udsagte selv (dengang) og udsigelsen (nu) 2) man bliver vidne til de andres vidnesbyrd, både udenfor og indenfor rammen (intervieweren, de andre vidner, beskueren) 3) man bliver vidne til selve det at vidne (man træder et skridt tilbage som beskuer og ser på hele vidnesituationen). Vidnesbyrdaflæggelsen er lutrende i sig selv, og den, der aflægger vidnesbyrd, genetablerer et du, og geninstallerer muligheden for et indre vidne eller en indre lytter (Laub 1995: 70). Den, der lytter til eller overværer vidnesbyrdet, bliver den Anden, som garanterer den bekendendes genkomst til verden. Den anden er altså ikke blot en anden, men netop den symbolske garant og forudsætning for at den bekendende kan komme til verden på ny. Her kan det ses, at selve genren i yderste forstand er interpersonel. Og denne gen-etablering tilvejebringes gennem affektpåvirkning fra det sindsbevægede vidne til recipienten. I Sig det ikke til nogen er der sådan set ingen voldsomme affektudbrud, ingen tårer, men de ofte lidt tørre beretninger om overgrebene omkranses gestisk af kroppene, der fortæller og her er en lidt overdreven blinken med øjet, en stammen, et suk, og pausering effektive virkemidler til at lade såret ane. 25

16 Visuel kultur viden, liv, politik Afslutning Jeg har i denne artikel forfulgt to væsentlige træk ved bekendende former for dokumentarfilm og tv, nemlig det træk, at de er relationelle og formulerer nye begyndelser for specifikke personer eller grupper, og det træk, at de træder i emotionel relation til beskueren. Ved et nærmere studie af den konfessionelle dokumentarfilms- og udsendelses bekendelsesformer, selv-afsløringen, selvdefinitionen, og vidnesbyrdet, har tre beskuerpositioner vist sig i forhold til formernes subjektformer (det uperfekte menneske, minoriteterne og offeret). I selvafsløringen tilbydes beskueren muligheden for at tilgive det uperfekte menneske hinsides interpellationerne. I selvdefinitions-bekendelserne drejer det sig om at anerkende den bekendende som forskellig fra mig. I vidnesbyrdet giver beskueren den bekendende mulighed for at genetablere det ødelagte forhold til verden. I alle tre relationer etableres relationerne via inderligheds-kommunikation og alle tre relationer præsenterer inklusive alternativer til interpellationerne. Hvad er det, der får kendte som ukendte mennesker til at fortælle om og delagtiggøre os anonyme andre i svig, svigt, og sorg? Svaret er ifølge dette kapitels perspektiv ikke, at eksponeringen i medierne i første omgang er et godt eksempel på individualisme, selvoptagethed og umættelig eksponeringstrang. Det synes heller ikke at være for at generere medfølelse. Svaret er snarere, at bekendelsestyperne skaber eller genskaber det sociale bånd, som momentant er beskadiget eller skåret over. Det at bekende til alle og enhver uagtet medium er måske heller ikke først og fremmest et udtryk for en utidig privatisering af det offentlige rum, eftersom en del af forklaringen på fænomenet handler om, at den relation, der etableres mellem de bekendende og de anonyme andre, netop er anonym. Resultatet synes at blive at bekendelsesformerne genererer nye former som både er offentlige og private. Den offentlige bekendelses-trang kan ikke erstattes af et besøg i vennekredsen eller hos nabokonen. Bekendelserne synes at være udtryk for viljen til socialitet, og for anerkendelsen af at de nye begyndelser, de nye sociale roller kun bliver mulige gennem de andres anerkendende blikke. Spørgsmålet er så om de bekendende former snarere er konservative end progressive? Svaret er nok, at de kan være begge dele. Der synes dog at være en tendens til, at bekendelsesformerne egentlig udvider og gør det sociale fællesskab mere inklusivt og rummeligt. 26

17 Nye begyndelser Litteratur Beattie, Keith (2004): Documentary Screens, Nonfiction Film and Television. York: Palgrave Macmillan. Boltanski, Luc (1999) [1993]: Distant Suffering, Morality, Media and Politics, USA, Australien: Cambridge University Press, Bolter, Jay David and Grusin, Richard (1999): Remediation, Understanding New Media,, Cambridge, Massachusetts, London, England: MIT Press. Bruzzi, Stella (2000): New Documentary: A Critical Introduction, London and New York: Routledge Butler, Judith (1993): Bodies that matter, On the discursive limits of»sex«. New York & London: Routledge. Dovey, Jon (2000): Freakshow: First Person Media and Factual Television, London: Pluto Press. Ellis, John (2002): Seeing Things, Television in the Age of Uncertainty. London and New York: I.B.Tauris Publishers. Foucault, Michel (1994)[1976]: Viljen til viden, Seksualitetens historie 1, København: Det lille forlag. Gade, Rune & Jerslev, Anne (eds.) (2005): Performative Realism, Interdisciplinary Studies in Art and Media, København: Museum Tusculanum Press. Goffman, Erving (1992) [1959]: Vårt rollespil til daglig, en studie i hverdagslivetsdramatikk, Oslo: Pax Forlag. Jenkins, Richard (2004): Social Identity, London and New York: Routledge: Jerslev, Anne (2004): Vi ses på tv, medier og intimitet. København: Gyldendal. Lacan, Jacques (1973): Les quatre concepts fondamentaux de la psychanalyse. Paris: Seuil. Laub, Dori (1995):»Truth and Testimony: The Process and the Struggle«in Caruth, Cathy (ed.) Trauma, Explorations in Memory, Baltimore and London: The Johns Hopkins University Press. s Mehl, Dominique (1996): La Télévision de l Intimité, Paris: Seuil. Nichols, Bill (1991) : Representing Reality, Issues and Concepts in Documentary, Bloomington and Indianapolis: Indiana University Press. Nichols Bill (1994): Blurred Boundaries, Questions of meaning in Contemporary Culture, Bloomington and Indianapolis: Indiana University Press. Nichols, Bill (2001): Introduction to Documentary, Blomington and Indiapolis: Indiana University Press. Renov, Michael, ed. (1993): Theorizing Documentary, New York and London: Routledge. Zizek, Slavoj (2002):»Big Brother, or, the Triumph of the Gaze over the Eye«in Levin, Thomas, Y. Frohne, Ursula ad Weibel, Peter (eds.) CTRL Space, Rhetorics 27

18 Visuel kultur viden, liv, politik of Surveillance from Bentham to Big Brother, Cambridge, Massachusetts, London, England: MIT Press. s MATERIALER Bøger Ole Michelsen (1999): Den dansende dæmon, København: Lindhardt og Ringhof. Michael Falch (2002): Hjemveje, København: Gyldendal. Diana Benneweis (2002): Alting har sin pris, København: Elkjaeroghansen. Diana Benneweis (2006): Livet bliver ikke genudsendt, København: Pretty Ink. Maria Hirse (2004): Bag facaden, København: Lindhardt og Ringhof. Jørgen Leth (2006): Det uperfekte menneske, København: Gyldendal. Jesper Skibby (2006): Forstå mig ret, København: Ekstra Bladet. Dokumentarfi lm: Sami Saif & Phie Ambo (2001): Family Thomas Heurlin (2001): Dømt til at være far Even Benestad (2003): Alt om min far Kaywan Mohsen (2003): Made in Denmark May el-toukhy (2003): Min velsignede bror Manyar I. Parwani & Faisel N. Butt (2003): Aviation Mahi Rahgozar (2003): It s all good Paula Oropeza (2003): Bela s dukkehus Arun Sharma (2003): Det ulogiske instrument Lars Movin (2006): Hae-Jin Reality-dokumentar udsendelser og dokumentarudsendelser Livet er fedt (2002) Rigets børn (2003) Sidste omgang (2003) Forbandede barndom (2003) Sig det ikke til nogen (2004) m/k Anette. En sømand skifter køn (2003) Ouafas fredsmission (2006) Når de voksne slår (2006) Spøgelsesbilisten (2008) 28

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer Titel Castet og berømt Stjerner i børnehøjde Hvor langt vil du gå for at blive stjerne? Denne vejledning bringer debatten ind i dit klasseværelse. Hvad vil det sige at være stjerne, og hvilke konsekvenser

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Jeg er ikke en særlig god underviser!!! Historier eller hændelser der understøtter den historie om mig selv. Min egen fortælling og andres

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi Den postmoderne psykologi Ifølge den postmoderne tænkning var dannelsen af identitet frem til omkring midten af det 20. århundrede noget Traditioner i opløsning forholdsvist ukompliceret. I hvert fald

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Børn i familier med alkoholproblemer

Børn i familier med alkoholproblemer Der findes en masse teoretisk viden om hvad der ikke er godt for børn! Men hvad er det egentlig vi gerne vil hjælpe dem med? steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk) Børn

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Pige med mobil. Introduktion

Pige med mobil. Introduktion Titel: Pige med mobil Instruktion: Anja Kvistgaard Produktionsår: 2005 Længde: 38 min. Målgruppe: Folkeskolens mellemtrin Undervisningstimer: 2 3 Pige med mobil Af Bettina Buch Introduktion Pige med Mobil

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 14/15 Institution IBC Kolding Uddannelse Hhx Fag og niveau Psykologi B Lærer(e) Teddy Barrett & Marianne

Læs mere

Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2

Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2 Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2 Dette notat beskriver retningslinjerne for journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2. Dokumentarudsendelser på TV 2 efterlever desuden de

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard Psykiatriugen 2014 Birgitte Bjerregaard Præsentation Hvorfor arbejde med stemmer? Hvordan arbejde med stemmer? Lene Mike Spørgsmål Relationen. Eks Johns historie. Tale om det, som er vigtigt! Fra fejlfinding

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Side 1. Rettelser foretaget fredag 13. apr 2012. Uge 16, mandag 16. apr 2012 17/04/2012 10:24. 21:25 Horisont: De virtuelle massemordere Ny tekst

Side 1. Rettelser foretaget fredag 13. apr 2012. Uge 16, mandag 16. apr 2012 17/04/2012 10:24. 21:25 Horisont: De virtuelle massemordere Ny tekst Side 1 Uge 16, mandag 16. apr 2012 21:25 Horisont: De virtuelle massemordere Ny tekst Når sagen mod norske Anders Breivik begynder mandag, vil der være fokus på hans syn på indvandrere og højreekstremisme.

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Nedenstående program- og presseetiske emner er at betragte som retningslinier for det redaktionelle

Nedenstående program- og presseetiske emner er at betragte som retningslinier for det redaktionelle KNR's programetik KNRs programetik - retningslinier for programetik og god presseskik Det er grundlæggende, at KNR som led i sin public service forpligtelse tager et afgørende hensyn, der underbygger ytrings-

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet,

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene: Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

III. Politik/Dogmatik/Samfundslære/Pragmatik. med i en arbejdsgruppe, som søgte Filminstituttet om støtte til at udvikle projektet.

III. Politik/Dogmatik/Samfundslære/Pragmatik. med i en arbejdsgruppe, som søgte Filminstituttet om støtte til at udvikle projektet. Politik/Dogmatik/Samfundslære/Pragmatik Af Jakob Høgel og Allan Berg Nielsen I Det handlede om politik, det begyndte med politikerne, stedet var Folketinget, hvor det blev vedtaget at lade magtforholdene

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages?

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Karriereafklaring - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Af Cecilie Cornett, Villa Venire A/S marts 2009 At undersøge sin tvivl sammen med andre Karriereafklaringen

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere