master projek workshop

Transkript

1 FORÅR 2013 Kom godt i mål med masterprojektrapporten master projek workshop

2 OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Formidling - vi skriver og samler trykte og netbaserede ressourcer om akademisk fremstilling. Læs mere om os på vores hjemmeside: edu.au.dk/skrivecenter 2

3 PROGRAM FOR MASTERPROJEKTWORKSHOPS, FORÅR 2013 Den 1. workshop (5. februar) har overskriften Kom godt fra start og handler bl.a. om: rapportgenren og dens kvalitetskriterier (herunder normer for sprog) problemformulering undersøgelsens grundlæggende elementer (pentagon-modellen) introduktion til struktur Den 2. workshop (22. marts) har overskriften Kom godt i mål" og handler bl.a. om: rapporten som ét argument (argument-modellen) analyse og dens funktion i masterprojektrapporten teorier, begreber og metoders funktion i masterprojektrapporten opfølgning på struktur 3

4 DAGENS PROGRAM Tider (ca.) 10:00-11:00 11:00-11:30 11:30-12:00 12:30-14:30 14:30-15:00 Centrale emner Rapporten som ét argument Opsamling fra sidst samt introduktion til argumentmodel Konklusion i rapporten som ét argument oplæg, individuelt arbejde, sidemandssnakke og evt. fælles diskussioner Analyse i rapporten som ét argument oplæg, individuelt arbejde, sidemandssnakke og evt. fælles diskussioner Teorier, begreber og metoders funktion i rapporten som ét argument Rapporten som ét argument fortsat oplæg, individuelt arbejde, sidemandssnakke og evt. fælles diskussioner Opfølgning på rapportens struktur Fra problemformulering og argumentation til disposition oplæg, individuelt arbejde, sidemandssnakke og fælles diskussioner 4

5 EN GOD WORKSHOP KRÆVER EN AKTIV SIDEMAND I er alle meget velkomne! Men dagen i dag er en workshop med masser af aktiviteter. Den er lagt an på at du er i gang med din masterprojektrapport og indstillet på at arbejde på den, individuelt og sammen med sidemanden. Du og din sidemand får mest ud af dagen hvis I er cirka lige langt i rapportskrivningen og nogenlunde lige forberedte til i dag. 5

6 AKTIVITET: STATUS PÅ DIN RAPPORTSKRIVNING D.D. Fortæl kort sidemanden hvad status er på din masterprojektrapport som proces og produkt: Hvor langt er du? I processen? Med teksten? Hvor forberedt er du til i dag? (Har du 1) formuleret og medbragt en foreløbig problemformulering og 2) udfyldt og medbragt en pentagon for dit masterprojekt?) Råb op hvis du og sidemanden vurderer at I er for forskellige steder i jeres rapportskrivning, og derfor har brug for at finde nye makkere. Så finder vi ud af det i fællesskab. 6

7 UNDERSØGELSENS FEM GRUNDLÆGGENDE SPØRGSMÅL 1. Undersøgelsens spørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? 5. Undersøgelsens fremgangsmåde: Hvordan spørger du? 2. Undersøgelsens faglige formål, evt. brug: Hvorfor spørger du? 4. Undersøgelsens redskaber: teori, faglige metoder, begreber: Hvad spørger du med? 3. Undersøgelsens genstand: empiri, stof, data, fænomen: Hvad spørger du til? (Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 29) 7

8 AKTIVITET: STATUS PÅ DIN RAPPORTS PENTAGON Som forberedelse til i dag har du udfyldt en pentagon for din masterprojektrapport. Præsenter den kort for sidemanden, og fortæl: Hvilke aha-oplevelser har du haft i arbejdet med pentagonen? Hvilke uha-oplevelser har du haft? Hvad har de oplevelser betydet for dit arbejde med masterprojektrapporten? 8

9 POINTE #1 Tænk og tjek din masterprojektrapport som ét argument i en fortsat samtale mellem fagfæller om din undersøgelses emne. 9

10 RAPPORTEN SOM ET ARGUMENT Tænk dit speciale som ét argument i en fortsat samtale mellem fagfæller om din undersøgelses emne 10

11 HVAD ER ET ARGUMENT? Et argument er et begrundet synspunkt, et ræsonnement, hvor der indgår mindst to informationer, hvoraf den ene begrunder den anden. Eksempel Information 1: Alle deltagere i denne workshop skriver et godt masterprojekt Information 2: Alle deltagere i denne workshop er dygtige og flittige (Bearbejdet efter: Jørgensen og Onsberg 1999 s. 9) 11

12 RAPPORTEN I EN SAMTALE MELLEM FAGFÆLLER? 1/3 Eksempel - sundhedspædagogik: Studerende: Hvis apopleksiramte og deres pårørende oplever at de deltager i målsætningsarbejdet under et rehabiliteringsforløb, så får de en større oplevelse af at kunne mestre deres hverdagsliv Fagfæller: Ja, det tror vi at du har ret i 12

13 RAPPORTEN I EN SAMTALE MELLEM FAGFÆLLER? 2/3 Studerende: Hvis apopleksiramte og deres pårørende oplever at de deltager i målsætningsarbejdet under et rehabiliteringsforløb, så får de en større oplevelse af at kunne mestre deres hverdagsliv. Fagfællerne: Er du sikker på det? Studerende: Ja for det har jeg undersøgt ved at interviewe to apopleksiramte og deres pårørende og analyseret mine interviews med teori om mestring Fagfællerne: Nåh okay, så ved du hvad du taler om 13

14 RAPPORTEN I EN SAMTALE MELLEM FAGFÆLLER? 3/3 Studerende: Hvis apopleksiramte og deres pårørende oplever at de deltager i målsætningsarbejdet under et rehabiliteringsforløb, så får de en større oplevelse af at kunne mestre deres hverdagsliv. Fagfællerne: Er du sikker på det? Studerende: Ja for det har jeg undersøgt ved at interviewe to apopleksiramte og deres pårørende og analyseret mine interviews med teori om mestring Fagfællerne: Det er da ikke nødvendigvis sådan at alle apopleksiramte og deres pårørende oplever det samme som de apopleksiramte med pårørende som du har interviewet Studerende: Nej jeg er godt klar over at der er usikkerhedsmomenter ved min undersøgelse, jeg kunne med fordel have suppleret mine forskningsinterviews med observationsstudier, men jeg mener alligevel at der er sandsynlighed for at hvis apopleksiramte og deres pårørende oplever så 14

15 RAPPORTEN SOM ÉT ARGUMENT ET FØRSTE OVERBLIK Faglig kontekst for rapportens argumentation Dokumentation Konklusion Fagligt fundament og fremgangsmåde (teori og metode) Diskussion og metodekritik (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 303) 15

16 ET ARGUMENT Belæg Information som afsender fremsætter som direkte støtte for påstanden. Påstand Udsagn som afsender søger modtagers tilslutning til. Fælles antagelse Antagelse som afsender og modtager i forvejen er enige om, og som betyder at modtager kan acceptere påstanden på baggrund af belægget. (Bearbejdet efter: Jørgensen og Onsberg 1999 s modellen er oprindelig udarbejdet af Stephen Toulmin i 1958) 16

17 EKSEMPEL: ET HVERDAGSARGUMENT Belæg Jeg tog en kæmpe opvask i går Påstand Det er din tur til at vaske op Fælles antagelse Man bør skiftes til at vaske op ) 17

18 EKSEMPEL: ET OPGAVEARGUMENT Belæg Der mangler en undersøgelse af hvorvidt Studievalg Østjylland lever op til definitionen af, hvad god vejledning er Fælles antagelse Påstand Jeg skriver rapport om hvorvidt Studievalg Østjylland lever op til definitionen af, hvad god vejledning er Man bør skrive rapport om en mangel 18

19 EKSEMPEL: ET OPGAVEARGUMENT Belæg Han indkredser kompleksiteten ved det senmoderne samfund Påstand Vi vil karakterisere det senmoderne samfund ved hjælp af Anthony Giddens Fælles antagelse Man bør bruge Anthony Giddens, når man vil indkredse kompleksiteten ved det senmoderne samfund 19

20 EKSEMPEL: ET OPGAVEARGUMENT Belæg Det siger de to studerende på bioanalytikeruddannelsen som jeg har interviewet Fælles antagelse Påstand Der er ikke sammenhæng mellem teori og praksis på bioanalytikeruddannelsen Når to repræsentanter for en gruppe siger noget, så gælder det for hele gruppen 20

21 EKSEMPEL: RAPPORTEN SOM ET ARGUMENT Belæg Det viser mine analyser af 165 gymnasieelevers svar på spørgeskemaundersøgelse Fælles antagelse Påstand Studievalg Østjylland lever op til definitionen af hvad god vejledning er både i teori og praksis Korrekt udførte analyser og spørgeskemaundersøgelser er fagligt acceptable metoder 21

22 RAPPORTEN SOM ÉT ARGUMENT DE TRE GRUNDELEMENTER Dokumentation Underbygger konklusionen, typisk analyser og brug af fx: observationer kilder citater autoritetsudsagn, teorier statistikker forsøg eksempler argumenter og ræsonnementer Fagligt fundament og fremgangsmåde Sikrer sammenhæng mellem konklusion og dokumentation, sammensat af fx: metode(r) teorier og begreber fagets vedtagne praksis og normer fagets antagelser Konklusion Påstanden som er svaret på problemformuleringen med evt. forbehold, fx: resultat(er) af analyse(r) og/eller diskussion be- eller afkræftelse af hypotese fortolkning vurdering handleanvisning (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 306) 22

23 SKRIV I RAPPORTENS KONKLUSION Skriv svaret/konklusionen/pointen (kort og i store træk). Relatér konklusionen til problemformuleringen/tesen Relatér din konklusion til dit/dine formål Skriv hvad svaret hviler på (dokumentation, analyser). Repeter kort pointer i din metodediskussion og metodekritik, og vurder din konklusions gyldighedsområde. Kommenter/vurder/foreslå alternativer mht. de anvendte metoders/teoriers/begrebers brugbarhed. Perspektivér til større/fremtidige faglige kontekster, brug, bidrag, betydning, konsekvenser eller gør det i et separat perspektiveringsafsnit. (Kilde: Stray Jørgensen og Rienecker 2012 s. 292 ) 23

24 AKTIVITET: SKRIV ET UDKAST TIL DIN KONKLUSION Skriv et foreløbigt udkast til din rapports konklusion: Hvis du skulle aflevere din rapport i morgen hvad skulle så med i din konklusion? Præsenter nu din foreløbige konklusion for sidemanden, og fortæl hvordan den hænger sammen med din problemformulering. 24

25 POINTE #2 Sørg for at der er analyse i din masterprojektrapport, og at den danner grundlag for fx fortolkning, diskussion, vurdering, handleanvisning osv. NB! Vi er ikke færdige med POINTE #1: I rapporten som ét argument er din(e) analyse(r) oftest den vigtigste dokumentation du fremfører for din konklusion. 25

26 RAPPORTEN SOM ÉT ARGUMENT DE TRE GRUNDELEMENTER Dokumentation Underbygger konklusionen, typisk analyser og brug af fx: observationer kilder citater autoritetsudsagn, teorier statistikker forsøg eksempler argumenter og ræsonnementer Fagligt fundament og fremgangsmåde Konklusion Påstanden som er svaret på problemformuleringen med evt. forbehold, fx: resultat(er) af analyse(r) og/eller diskussion be- eller afkræftelse af hypotese fortolkning vurdering handleanvisning (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 306) 26

27 UNDERSØGELSENS FEM GRUNDLÆGGENDE SPØRGSMÅL 1. Undersøgelsens spørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? 5. Undersøgelsens fremgangsmåde: Hvordan spørger du? 2. Undersøgelsens faglige formål, evt. brug: Hvorfor spørger du? 4. Undersøgelsens redskaber: teori, faglige metoder, begreber: Hvad spørger du med? Analyse 3. Undersøgelsens genstand: empiri, stof, data, fænomen: Hvad spørger du til? (Stray Jørgensen og Rienecker 2006 s. 31) 27

28 RAPPORTENS ANALYSE ER SJÆLDENT ET MÅL I SIG SELV Færdighed Fremstillingsformer Forklaring Bruge og producere viden Bearbejde (systematisk) Forstå (reflektere) Reproducere teoretisere, argumentere, fortolke, diskutere, evaluere, perspektivere, vejlede klassificere, kategorisere, sammenligne, analysere definere, forklare, karakterisere, overføre, eksemplificere, identificere citere, parafrasere, referere, beskrive, redegøre Komplekse fremstillingsformer der forudsætter mindre komplekse fremstillingsformer. Kræver indsigt, færdigheder og selvstændighed. Enkle fremstillingsformer der ikke forudsætter beherskelse af andre fremstillingsformer. Kræver begrænset færdighed og kan udføres ret mekanisk. (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 177 læs også s om Blooms taksonomi) 28

29 ANALYSEN GØR SÅDAN (MEN SPØRG OGSÅ DIN VEJLEDER!) 1) Analysens indledning 2) Selve analysen 3) Fortolkning, konklusion Skriv hvad analysen skal bruges til, fx grundlag for fortolkning eller diskussion, og hvordan den er relateret til din problemformulering. Ekspliciter analysens grundlag, fx en teori, en analysemodel eller et sæt af begreber. Skriv hvordan analysen er bygget op, og hvis din rapport indeholder flere analyser, så hvordan de forholder sig til hinanden. Marker analysekriterierne, dvs. de synsvinkler, begreber eller kategorier du analyserer ud fra. Veksl mellem citat/referat og analyse/kategorisering, dvs. mellem fag og fænomen. Giv en samlet forståelse af teksten/materialet/casen/sekvensen på baggrund af en sammenfatning af dine analyseresultater. 4) Analysens afrunding Skriv hvordan konklusionen på din analyse skal sammenkædes med rapportens fokus, problemformulering og formål. (Skov 2008 s. 35; Stray Jørgensen og Rienecker 2009 s. 66) 29

30 AKTIVITET: SKRIV I ANALYSEN 1) Udfyld skemaet Skriv i analysen så langt du kan, så godt du kan. 2) Præsenter skemaet for sidemanden, og fortæl hvordan analysen hænger sammen med din konklusion 30

31 POINTE #3 Betragt, brug og begrund teorier, begreber og metoder som redskaber der er styret af din problemformulering, og som derfor har en eksplicitérbar funktion i din masterprojektrapport. NB! Vi er stadig ikke færdige med POINTE #1: I rapporten som ét argument er teorier, begreber og metoder med til at sikre sammenhæng mellem din konklusion og dokumentation. 31

32 RAPPORTEN SOM ÉT ARGUMENT DE TRE GRUNDELEMENTER Dokumentation Underbygger konklusionen, typisk analyser og brug af fx: observationer kilder citater autoritetsudsagn, teorier statistikker forsøg eksempler argumenter og ræsonnementer Fagligt fundament og fremgangsmåde Sikrer sammenhæng mellem konklusion og dokumentation, sammensat af fx: metode(r) teorier og begreber fagets vedtagne praksis og normer fagets antagelser Konklusion Påstanden som er svaret på problemformuleringen med evt. forbehold, fx: resultat(er) af analyse(r) og/eller diskussion be- eller afkræftelse af hypotese fortolkning vurdering handleanvisning (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 306) 32

33 TEORI, BEGREB, METODE DEFINITIONER Teori System af læresætninger (eller antagelser) inden for et fagområde som kan beskrive, forklare og forudsige fagets fænomener, og som danner forståelsesramme(r) for faget. Begreb Nøgleord (ofte hentet fra teori) som man bruger til at analysere og organisere sine informationer med. Metode Planmæssig fremgangsmåde til at indsamle og/eller bearbejde informationer (for at nå frem til et svar på et spørgsmål/en løsning på et problem). (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 268) 33

34 TEORIERS MULIGE FUNKTIONER I RAPPORTEN teori som grundlag for metode (analyse, kategorisering, vurdering) teori som forklaring på undersøgelsesresultater (fortolkning, legitimering) teori som baggrund, værdigrundlag (videnskabsteoretisk retning, skole ) teori som empiri (objekt for undersøgelse) en teoretisk undersøgelse kan dog ikke stå alene i et masterprojekt; praksis skal inddrages teori som grundlag for diskussion, sammenstilling, modstilling teori som autoritet i sig selv (støtteargument). (Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 269) 34

35 METODERS MULIGE FUNKTIONER I RAPPORTEN Hvert fagområde tilbyder metoder (redskaber) til alle dele af undersøgelsens faser: til at samle informationer til analyse og faglig beskrivelse af informationerne til fortolkning af analyseresultaterne til at vurdere fortolkningen til at handle fagligt ud fra. (Stray Jørgensen og Rienecker 2006 s. 96) 35

36 METODEAFSNIT HVAD SKAL DET INDEHOLDE? Nævn undersøgelsens metode(r) hvordan du kommer fra problemformulering til konklusion. Redegør for sammenhængen mellem teori(er) og metode(r). Begrund: Hvorfor lige den/dem, set ud fra dit materiale, problemformulering, tid og andre ressourcer? Skriv hvordan du anvender metoden/metoderne i din sammenhæng. Hvis flere metoder: Hvordan forholder de sig til hinanden? Metodekritik indgår normalt ikke i metodeafsnittet, men evt. i et selvstændigt metodekritikafsnit sidst i rapporten forvarsl evt. om en sådan metodekritik. (Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 288; Stray Jørgensen og Rienecker 2006 s. 96) 36

37 AKTIVITET: SIDEMANDSSNAK OM TEORI OG METODE Fortæl din sidemand: Hvilke teorier, begreber og metoder bruger du i din masterprojektrapport? Og hvilke funktioner har de i forhold til din problemformulering? 37

38 OPSAMLING: DINE SPØRGSMÅL OM TEORI OG METODE Noter individuelt: Hvilke spørgsmål om din masterprojektrapports teorier, begreber og/eller metoder savner du (stadig) svar på efter i dag? Hvad kan du selv gøre for at få svar på dem? Og hvad skal du evt. spørge din vejleder om for at få det? 38

39 AKTIVITET: UDFYLD EN ARGUMENTMODEL FOR DIN RAPPORT (1/2) Udfyld (med udgangspunkt i dagens forrige øvelser) de tre første elementer i argumentmodellen så langt du kan, så godt du kan: Hvad vil du argumentere for - hvad er din rapports konklusion? Hvilken dokumentation fremfører du for din konklusion? Hvad er din rapports faglige fundament og fremgangsmåde? (herunder de teorier, begreber og metoder som du bruger som redskaber til at gennemføre din undersøgelse) 39

40 RAPPORTEN SOM ÉT ARGUMENT EKSEMPLER Faglig kontekst for specialets argumentation Dokumentation Konklusion Fagligt fundament og fremgangsmåde (teori og metode) Diskussion og metodekritik (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 303) 40

41 DISKUSSION OG METODEKRITIK I RAPPORTEN SOM ÉT ARGUMENT Dokumentation Konklusion Fagligt fundament og fremgangsmåde (teori og metode) Diskussion og metodekritik vurdering og kritik af rapportens faglige fundament og fremgangsmåde legitimering og teoretisk back up af samme fundament og fremgangsmåde argumenternes omfang og styrke andre usikkerheder (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 306) 41

42 DISKUSSION OG METODEKRITIK (1/2) Diskussionen og metodekritikken består typisk af to elementer: Kritik af rapportens fundament og fremgangsmåde, dvs. vurdering af og evt. forbehold for dets og dens brugbarhed til den konkrete undersøgelse Og en særlig argumentation for hvorfor man har valgt det fundament og den fremgangsmåde på trods af at man kan forudse kritik (back up, legitimering). (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 314) 42

43 DISKUSSION OG METODEKRITIK (2/2) I metodekritikken specifikt ekspliciterer man typisk: Hvilke forbehold eller usikkerheder der er forbundet med metoderne, fx: Fagligt velkendte generelle problemer ved den anvendte fremgangsmåde. Autoritetsudsagn i form af teorier der peger på metodens begrænsning. Specifikke problemer med metodens anvendelighed i det konkrete, foreliggende tilfælde. Helt praktiske problemer der har været med at gennemføre undersøgelsen optimalt i forhold til de metodiske forskrifter/idealer. Hvori der kan hentes understøttelse og opbakning af metoderne, fx: Autoritetsudsagn, hvilket i praksis ofte vil sige teorier der legitimerer eller foreskriver metoden. Andre undersøgelser hvor den samme metode har været anvendt med succes. Gode argumenter for metodens anvendelighed som man selv fremfører. (Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s ) 43

44 FAGLIG KONTEKST FOR RAPPORTEN SOM ÉT ARGUMENT Faglig kontekst for rapportens argumentation forudsætninger og antagelser (udgangspunkt for argumentationen) problemformulering og -kompleks (igangsætter for argumentationen) formål, brugbarhed (relevans af argumentationen) faglig baggrund og/eller diskurs (sammenhæng for argumentationen) perspektiver (fortsættelse af argumentationen) Dokumentation Konklusion Fagligt fundament og fremgangsmåde (teori og metode) Diskussion og metodekritik (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 306) 44

45 RAPPORTEN SOM ÉT ARGUMENT EKSEMPLER Faglig kontekst for rapportens argumentation Dokumentation Konklusion Fagligt fundament og fremgangsmåde (teori og metode) Diskussion og metodekritik (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 303) 45

46 AKTIVITET: (EVT. HJEMMEOPGAVE) UDFYLD EN ARGUMENTMODEL FOR DIN RAPPORT (2/2) Udfyld de to sidste elementer i argumentmodellen så langt du kan, så godt du kan: Hvordan lyder din rapports diskussion og metodekritik? (Og herunder: Hvilke forbehold eller usikkerheder er der forbundet med din(e) metode(r)? Hvilken understøttelse og opbakning af den/dem kan du fremføre?) Hvilken faglig kontekst er din masterprojektrapports argumentation indlejret i? 46

47 TJEKLISTE TIL RAPPORTEN SOM ÉT ARGUMENT Er der sammenhæng mellem problemformuleringen og konklusionen, dvs. er det spørgsmål du stiller, afstemt med det svar du giver? Er argumentet begrundet, dvs. fremfører du dokumentation for hovedpointerne i din konklusion? Er argumentet pålideligt, dvs. har du med udgangspunkt i teorier og metoder udført analysen således at de analyseresultater du kommer frem til, er sandsynlige? Er argumentet troværdigt, dvs. er rapportens faglige fundament og fremgangsmåde (teori og metode) alment accepteret på dit fag? Er argumentet (og dets dele) relevant(e), dvs. er konklusionen svar på en faglig mangel på viden, og fungerer rapportens dokumentation samt faglige fundament og fremgangsmåde som støtte for konklusionen? Er diskussionen og metodekritikken kritisk både i forhold til din undersøgelses metode(r) og dens indhold, dvs. resultater? Er argumentet afbalanceret, dvs. er konklusionen afstemt i forhold til omfanget/arten af dokumentationen samt den kritik og de forbehold som diskussionen og metodekritikken rejser? (Bearbejdet efter: Skema fra Akademisk Skrivecenter, KU.) 47

48 POINTE #4 Tag udgangspunkt i den videnskabelige standardstruktur når du strukturerer din masterprojektrapport, og tilpas den evt. ud fra din problemformulering. 48

49 AKTIVITET: FRA PROBLEMFORMULERING TIL DISPOSITION Notér din problemformulering på et stykke papir, og lav med den i tankerne et foreløbigt udkast til din rapports disposition: Hvilke afsnit skal (nødvendigvis) med for at svare på din problemformulering? Hvor meget skal de fylde (ca.)? Og hvilken rækkefølge skal de komme i? (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 1999 s. 239) 49

50 DEN VIDENSKABELIGE AFHANDLINGS STANDARDSTRUKTUR observation af et problem i verden" problemformulering, et relevant fagligt spørgsmål metode, fremgangsmåde til løsning teori (forklaringsmodel) som kan forklare og begrunde metode indsamling af data behandling, analyse af data resultat(er), løsning(sforsøg) vurdering, diskussion af metoden og resultater (løsning) konklusion i forhold til problemformuleringen perspektivering, relevans i faget og i verden. (Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s ) 50

51 SAMMENHÆNG MELLEM STRUKTUR OG ARGUMENTATION Struktur Indledning, opgavespørgsmål Teori og metode Undersøgelse Diskussion Konklusion, opgavesvar Perspektivering Argumentation Faglig kontekst Fagligt fundament og fremgangsmåde Dokumentation Diskussion og metodekritik Konklusion (med forbehold) Faglig kontekst Rapportens strukturelementer udfyldes altså af argumentmodellens elementer og omvendt. Det betyder at dit stofs placering i argumentmodellen svarer til en placering i standardstrukturen. (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s ; Stray Jørgensen og Rienecker 2006 s ) 51

52 AKTIVITET: DIN RAPPORTS STRUKTUR VS. STANDARDSTRUKTUREN (UDFYLD ET STRUKTURSKEMA) Sammenhold dit udkast til en disposition for din rapport med den videnskabelige standardstruktur som den fremgår af strukturskemaet: Hvilke punkter i standardstrukturen er evt. ikke med i din disposition? Skal de tilføjes, eller kan du begrunde hvorfor de ikke skal med ud fra din rapports fokus og formål? Hvilke punkter i din disposition er evt. ikke med i standardstrukturen? Skal de udelades, eller kan du begrunde hvorfor de skal med ud fra din rapports fokus og formål? Er der overensstemmelse mellem den funktion i argumentmodellen du har tildelt de forskellige dele af dit stof, og den placering du har givet dem i din struktur? 52

53 AKTIVITET: INDHOLDSFORTEGNELSEN I DIN RAPPORT D.D. Præsenter dit strukturskema/dit udkast til en struktur for sidemanden, og få en tilbagemelding på om der i forhold til at svare på din problemformulering er: nødvendige afsnit der bør tilføjes, eller unødvendige afsnit der bør udelades? afsnit der skal fylde mere eller mindre? afsnit der skal flyttes? 53

54 OPSUMMERING: DAGENS FIRE VIGTIGSTE POINTER 1. Tænk og tjek din masterprojektrapport som ét argument i en fortsat samtale mellem fagfæller om din undersøgelses emne. I dette samlede argument har din konklusion, analyse samt teorier, begreber og metoder nogle helt grundlæggende funktioner. 2. Sørg for at der er analyse i din masterprojektrapport, og at den danner grundlag for fx fortolkning, diskussion, vurdering, handleanvisning osv. 3. Betragt, brug og begrund teorier, begreber og metoder som redskaber der er styret af din problemformulering, og som derfor har en eksplicitérbar funktion i din masterprojektrapport. 4. Tag udgangspunkt i den videnskabelige standardstruktur når du strukturerer din masterprojektrapport, og tilpas den evt. ud fra din problemformulering. 54

55 KONTAKT AKADEMISK SKRIVECENTER Kontakt os hvis du har spørgsmål til dagens workshop eller vores workshops i øvrigt hvis du har brug for individuel skrivevejledning for at komme videre i din rapportskrivning hvis du er interesseret i de ressourcer - opgaveeksempler, bøger, hæfter og lignende - som vi skriver og samler om akademisk fremstilling. Skriv til: skrivecenter@dpu.dk Ring på: Eller kig forbi: lokale A406a (på DPU i København) Åbningstider: mandag, tirsdag, torsdag kl. 9-14, fredag

56 ANVENDT LITTERATUR Jørgensen, Charlotte; Onsberg, Merete (1999): Praktisk argumentation. København: Ingeniøren bøger. Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2012): Den gode opgave. 4. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2006): Den gode opgave. 3. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (1999): Opgaveskrivning på videregående uddannelser en lærerbog. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Skov, Signe (2008): Bundne opgaver hjemmeopgaver og eksamensopgaver på videregående uddannelser. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Stray Jørgensen, Peter; Rienecker, Lotte (2009): Studiehåndbogen for studiestartere på videregående uddannelser. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Stray Jørgensen, Peter; Rienecker, Lotte (2006): Specielt om specialer hovedsageligt om hovedopgaver koncentreret om kandidatafhandlinger. 3. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Stray Jørgensen, Peter; Rienecker, Lotte; Skov, Signe (2011): Specielt om specialer. 4. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. 56