IMPEDANSBEGREBET - KONDENSATOREN. Faseforskydning mellem I og U Eksempel: R, X og Z I og U P, Q og S. Diagrammer
|
|
|
- Agnete Nøhr
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AC IMPEDANSBEGREBET - KONDENSATOREN Faseforskydning mellem I og U Eksempel: R, X og Z I og U P, Q og S Diagrammer
2 Kondensatorens faseforskydning: En kondensator består alene af ideel reaktiv del (X C ), og derfor vil strømmen altid faseforskydes 90 forud for spændingen. Side 1
3 Kondensatorens faseforskydning: En kondensator består alene af ideel reaktiv del (X C ), og derfor vil strømmen altid faseforskydes 90 forud for spændingen. Årsagen er at umiddelbar efter vi har sluttet kontakten i DC kredsløbet her til højre, vil der ingen ladningsforskel være på de to kondensatorplader, og derfor må spændingen over kondensatoren være 0 V. Hele klemspændingen må i starten derfor ligge over den resistans der nu måtte være i kredsen, og strømmen må altså her være maksimal. Efterhånden som spændingen over kondensatoren stiger mod maksimum, falder strømmen modsat mod 0 A. Side 2
4 Kondensatorens faseforskydning: Hvis vi nu overfører dette princip til en kondensator påtrykt en AC spænding, Side 3
5 Kondensatorens faseforskydning: Hvis vi nu overfører dette princip til en kondensator påtrykt en AC spænding, og slutter kontakten, må sinuskurven se ud som her til højre for den ideelle kreds. Strømmen i en kondensatorkreds er maksimal når spændingen over den er 0 V Spændingen over kondensatoren vil herefter vokse (den lader op) og være maksimal når strømmen i kredsen er 0 A Side 4
6 Kondensatorens faseforskydning: Hvis vi nu overfører dette princip til en kondensator påtrykt en AC spænding, og slutter kontakten, må sinuskurven se ud som her til højre for den ideelle kreds. Strømmen i en kondensatorkreds er maksimal når spændingen over den er 0 V Spændingen over kondensatoren vil herefter vokse (den lader op) og være maksimal når strømmen i kredsen er 0 A Strøm og spænding i et kredsløb illustreres ofte med et vektordiagram, hvori strømvektorens placering altid er ift. spændingsvektoren. En strøm der er 90 grader forud (som her), skal altså vises som her til højre: Side 5
7 Kondensatorens reaktans (X C ): Efterhånden som elektronerne flyder til en af kondensatorpladerne, vil de elektriske felt herpå stige. Dette medfører at de tilflydende elektroner oplever en stigende modstand pga. dette felt. Denne modstand udgør kondensatorens reaktans (X C ), og er årsagen til faseforskydningen. Reaktansen bestemmes af to ting: Kondensatorens kapacitans (C) Spændingens frekvens (f) Side 6
8 Kondensatorens reaktans (X C ): Efterhånden som elektronerne flyder til en af kondensatorpladerne, vil de elektriske felt herpå stige. Dette medfører at de tilflydende elektroner oplever en stigende modstand pga. dette felt. Denne modstand udgør kondensatorens reaktans (X C ), og er årsagen til faseforskydningen. Reaktansen bestemmes af to ting: Kondensatorens kapacitans (C) Spændingens frekvens (f) På formel kan en kondensators reaktans (kapacitiv reaktans) beskrives ved følgende sammenhæng: X C = 1 2π f C Ω Side 7
9 Kondensatorens reaktans (X C ): Side 8 Efterhånden som elektronerne flyder til en af kondensatorpladerne, vil de elektriske felt herpå stige. Dette medfører at de tilflydende elektroner oplever en stigende modstand pga. dette felt. Denne modstand udgør kondensatorens reaktans (X C ), og er årsagen til faseforskydningen. Reaktansen bestemmes af to ting: Kondensatorens kapacitans (C) Spændingens frekvens (f) På formel kan en kondensators reaktans (kapacitiv reaktans) beskrives ved følgende sammenhæng: X C = 1 2π f C Ω Jo større f og C, jo mindre ladningsforskel på plader og jo mindre modstand (reaktans) møder elektroner.
10 Kondensatorens reaktans (X C ): Efterhånden som elektronerne flyder til en af kondensatorpladerne, vil de elektriske felt herpå stige. Dette medfører at de tilflydende elektroner oplever en stigende modstand pga. dette felt. Denne modstand udgør kondensatorens reaktans (X C ), og er årsagen til faseforskydningen. Reaktansen bestemmes af to ting: Kondensatorens kapacitans (C) Spændingens frekvens (f) Kondensators reaktans: X C = 1 2π f C Ω Strømmen i den ideelle kreds: I = U XC X C A Side 9
11 Kondensatoren i RC-led eksemplificeret: U AC = 230 V f = 50 Hz R = 82 Ω C = 68 μf Side 10
12 Kondensatoren i RC-led eksemplificeret: U AC = 230 V f = 50 Hz R = 82 Ω C = 68 μf Kondensatorens reaktans beregnes: X C = 1 2π f C Side 11
13 Kondensatoren i RC-led eksemplificeret: U AC = 230 V f = 50 Hz R = 82 Ω C = 68 μf Kondensatorens reaktans beregnes: X C = 1 2π f C X C = 46, 8 Ω X C = 1 2π 50 0, Side 12
14 X C = 46, 8 Ω, R = 82 Ω RC-leddets impedans kan nu beregnes på flere måder: Side 13
15 X C = 46, 8 Ω, R = 82 Ω RC-leddets impedans kan nu beregnes på flere måder: Som vektorer: Z φ = R 0 + X C 90 Side 14
16 X C = 46, 8 Ω, R = 82 Ω RC-leddets impedans kan nu beregnes på flere måder: Som vektorer: Z φ = R 0 + X C 90 Z φ = ,8 90 Z φ = 94, 4 Ω 29, 7 kompleks polær form Side 15
17 X C = 46, 8 Ω, R = 82 Ω RC-leddets impedans kan nu beregnes på flere måder: Som vektorer: Z φ = R 0 + X C 90 Z φ = ,8 90 Z φ = 94, 4 Ω 29, 7 kompleks polær form Kompleks rektangulær form: Z φ = R ix C Side 16
18 X C = 46, 8 Ω, R = 82 Ω RC-leddets impedans kan nu beregnes på flere måder: Som vektorer: Z φ = R 0 + X C 90 Z φ = ,8 90 Z φ = 94, 4 Ω 29, 7 kompleks polær form Kompleks rektangulær form: Z φ = R ix C Z φ = 82 i46,8 Z φ = 94, 4 Ω 29, 7 Side 17
19 X C = 46, 8 Ω, R = 82 Ω RC-leddets impedans kan nu beregnes på flere måder: Som vektorer: Z φ = R 0 + X C 90 Z φ = ,8 90 Z φ = 94, 4 Ω 29, 7 kompleks polær form Kompleks rektangulær form: Z φ = R ix C Z φ = 82 i46,8 Z φ = 94, 4 Ω 29, 7 Trigonometrisk (Pythagoras): Z = R 2 + X C 2 Z = ,8 2 Z = 94, 4 Ω Side 18
20 X C = 46, 8 Ω, R = 82 Ω RC-leddets impedans kan nu beregnes på flere måder: Som vektorer: Z φ = R 0 + X C 90 Z φ = ,8 90 Z φ = 94, 4 Ω 29, 7 kompleks polær form Kompleks rektangulær form: Z φ = R ix C Z φ = 82 i46,8 Z φ = 94, 4 Ω 29, 7 Trigonometrisk (Pythagoras): Z = R 2 + X C 2 Z = ,8 2 Z = 94, 4 Ω φ = tan 1 Side 19 X C R φ = tan φ = 29, 7
21 X C = 46, 8 Ω, R = 82 Ω, Z φ = 94, 4 Ω 29, 7 Hvis kredsen sluttes vil der løbe en strøm i kredsen, som er faseforskudt med netop samme vinkel φ ift. den på kredsen påtrykte spænding. Side 20
22 X C = 46, 8 Ω, R = 82 Ω, Z φ = 94, 4 Ω 29, 7 Hvis kredsen sluttes vil der løbe en strøm i kredsen, som er faseforskudt med netop samme vinkel φ ift. den på kredsen påtrykte spænding. Side 21
23 X C = 46, 8 Ω, R = 82 Ω, Z φ = 94, 4 Ω 29, 7 Hvis kredsen sluttes vil der løbe en strøm i kredsen, som er faseforskudt med netop samme vinkel φ ift. den på kredsen påtrykte spænding. Strømmens størrelse: I = U AC Z I = ,4 I = 2, 44 A Side 22
24 X C = 46, 8 Ω, R = 82 Ω, Z φ = 94, 4 Ω 29, 7 Hvis kredsen sluttes vil der løbe en strøm i kredsen, som er faseforskudt med netop samme vinkel φ ift. den på kredsen påtrykte spænding. Strømmens størrelse: I = U AC Z I = ,4 I = 2, 44 A Strømmen kunne man også have beregnet komplekst: I φ = U AC 0 Z φ I φ = ,4 29,7 I φ = 2, 44 A 29, 7 Side 23
25 X C = 46, 8 Ω, R = 82 Ω, Z φ = 94, 4 Ω 29, 7 I φ = 2, 44 A 29, 7 Denne strøm (I) kan opdeles i to komposanter, idet resistansen del optager en wattstrøm (I W ), mens kondensatoren optager en wattløs strøm (I WL ) I = IW + IWL Side 24
26 X C = 46, 8 Ω, R = 82 Ω, Z φ = 94, 4 Ω 29, 7 I φ = 2, 44 A 29, 7 Spændingerne over hhv. resistans (R) og kondensatorens reaktans (X L ) kan beregnes med Ohms lov: U R = I R U R = 2,44 82 U R = 200 V Side 25
27 X C = 46, 8 Ω, R = 82 Ω, Z φ = 94, 4 Ω 29, 7 I φ = 2, 44 A 29, 7 Spændingerne over hhv. resistans (R) og kondensatorens reaktans (X L ) kan beregnes med Ohms lov: U R = I R U R = 2,44 82 U R = 200 V U XC = I X C U XC = 2,44 46,8 U XC = 114 V U Z = U R + U XC = 230 V Side 26
28 X C = 46, 8 Ω, R = 82 Ω, Z φ = 94, 4 Ω 29, 7 I φ = 2, 44 A 29, 7 De i kredsen afsatte effekter: S = U I S = 230 2,44 = 561 VA P = U I cos φ P = 230 2,44 cos 29,7 Q = U I sin φ Q = 230 2,44 sin 29,7 = 487 W = 278 var Side 27
29 X C = 46, 8 Ω, R = 82 Ω, Z φ = 94, 4 Ω 29, 7 I φ = 2, 44 A 29, 7 De i kredsen afsatte effekter: S = U I S = 230 2,44 = 561 VA P = U I cos φ P = 230 2,44 cos 29,7 Q = U I sin φ Q = 230 2,44 sin 29,7 = 487 W = 278 var Side 28
30 X C = 46, 8 Ω, R = 82 Ω, Z φ = 94, 4 Ω 29, 7 I φ = 2, 44 A 29, 7 Eksempler på alternative effektberegningsmetoder: ❶ S = I 2 Z = 2, ,4 = 562 VA ❷ P = I 2 R = 2, = 488 W (meget brugt!) S = 561 VA P = 487 W Q = 278 var Side 29
31 X C = 46, 8 Ω, R = 82 Ω, Z φ = 94, 4 Ω 29, 7 I φ = 2, 44 A 29, 7 Eksempler på alternative effektberegningsmetoder: ❸ Q = I 2 X C = 2, ,8 = 279 var ❹ P = U R 2 = 2002 R 82 = 488 W S = 561 VA P = 487 W Q = 278 var Side 30
32 X C = 46, 8 Ω, R = 82 Ω, Z φ = 94, 4 Ω 29, 7 I φ = 2, 44 A 29, 7 Eksempler på alternative effektberegningsmetoder: ❺ Q = U 2 XC = 1142 X C 46,8 = 278 var S = 561 VA P = 487 W Q = 278 var Side 31
IMPEDANSBEGREBET - SPOLEN. Faseforskydning mellem I og U Eksempel: R, X og Z I og U P, Q og S. Diagrammer
AC IMPEDANSBEGREBET - SPOLEN Faseforskydning mellem I og U Eksempel: R, X og Z I og U P, Q og S Diagrammer Spolens faseforskydning: En spole består egentlig af en resistiv del (R) og en ideel reaktiv del
ELEKTRISKE KREDSLØB (DC)
ELEKTRISKE KREDSLØB (DC) Kredsløbstyper: Serieforbindelser Parallelforbindelser Blandede forbindelser Central lovmæssigheder Ohms lov, effektformel, Kirchhoffs 1. & 2. lov DC kredsløb DC står for direct
Kompendie Slukkespoler og STAT COM anlæg
Kompendie Slukkespoler og STAT COM anlæg Indhold Slukkespoler... 3 Diagram over 60-10 kv station... 3 Grundlæggene vekselspændingsteori... 4 Jordingsformer...12 Direkte jordet nulpunkt...12 Slukkespolejordet
Facit 12. Opgave 1. Dansk El-Forbund sikre din uddannelse R1 = 5 Ω R2 = 10 Ω R4 = 20 Ω ΣR = 50 Ω. a) Beregn U1 U2 U3 U4 U 300 I = = = 6A
Facit 12 Opgave 1 R1 = 5 Ω R2 = 10 Ω R4 = 20 Ω ΣR = 50 Ω a) Beregn U1 U2 U3 U4 I = = = 6A R 50 U 1 = I x R 1 = 5 x 6 = 30V U 2 = I x R 2 = 6 x 10 = 60V U 4 = I x R 4 = 6 x 20 = 120V U 3 = U - U 1 + U 2
KONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning
KONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning Side 1 Side 2 Princippet: Coulombs lov: = k Q 1 Q 2 r 2 Side 3 Princippet: Coulombs lov: = k Q 1 Q 2 r 2 Ladningerne
KONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning
KONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning Dagsorden: Opladningens principielle forløb En matematisk tilgang til opladning (og kort om afladning afslutningsvis)
ELEKTRISKE KREDSLØB (DC)
ELEKTRISKE KREDSLØB (DC) Kredsløbstyper: Serieforbindelser Parallelforbindelser Blandede forbindelser Central lovmæssigheder Ohms lov, effektformel, Kirchhoffs 1. & 2. lov Serieforbindelser Men lad os
TRANSFORMEREN SPÆNDINGSFALD OG VIRKNINGSGRAD. Spændingsfald Virkningsgrad
TRANSFORMEREN SPÆNDINGSFALD OG VIRKNINGSGRAD Spændingsfald Virkningsgrad Spændingsfald: Spændingsfald over en transformer beregnes helt som spændingsfald over enhver anden impedans! Man er dog nødt til
THEVENIN'S REGEL (DC) Eksempel
THEVENIN'S REGEL (DC) Eksempel (teorem) kan formuleres således: Et aktivt kredsløb, som er tilgængeligt i to punkter, kan erstattes af en enkelt ideel spændingskilde med konstant elektromotorisk kraft,
VEKSELSPÆNDINGENS VÆRDIER. Frekvens Middelværdi & peak værdi (max) Effektiv værdi (RMS) Mere om effektiv værdi!
AC VEKSELSPÆNDINGENS VÆRDIER Frekvens Middelværdi & peak værdi (max) Effektiv værdi (RMS) Mere om effektiv værdi! Frekvens: Frekvensen (f) af et system er antallet af svingninger eller rotationer pr. sekund:
Elektronikkens grundbegreber 1
Elektronikkens grundbegreber 1 B/D certifikatkursus 2016 Efterår 2016 OZ7SKB EDR Skanderborg afdeling Lektions overblik 1. Det mest basale stof 2. Både B- og D-stof 3. VTS side 21-28 4. Det meste B-stof
MASKELIGNINGER - KIRCHHOFFS LOVE (DC) Eksempel
MASKELIGNINGER - KIRCHHOFFS LOVE (DC) Eksempel Ved beregning af kredsløb med flere masker og flere elektromotoriske kræfter (E), er det ofte ret besværligt at løse for ubekendte uden hjælpeværktøjer. Side
Lektionsantal: Uddannelsesmål: Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 11. Underviser: EST/JBS. Efterår 2011
Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 11 Lektionsantal: Modulet tilrettelægges med i alt 136 lektioner Uddannelsesmål: Den studerende skal have en elektroteknisk viden inden for områderne
Noter til Komplekse tal i elektronik. Højtaler Bas, lavpasled, Mellemtone, Diskant
Noter til Komplekse tal i elektronik. Eksempler på steder, hvor der bruges kondensatorer og spoler i elektronik: Equalizer Højtaler Bas, lavpasled, Mellemtone, Diskant Selektive forstærkere. Når der er
Udarbejdet af: RA/ SLI/KW/
Side 1 af 7 1. Formål. Den studerende skal have en elektroteknisk viden inden for områderne kredsløbsteori og almen elektroteknik i et sådant omfang, at forudsætninger for at udføre afprøvning, fejlfinding
ELEKTRISKE KREDSLØB (DC)
ELEKTRISKE KREDSLØB (DC) Kredsløbstyper: Serieforbindelser Parallelforbindelser Blandede forbindelser Central lovmæssigheder Ohms lov, effektformel, Kirchhoffs 1. & 2. lov Lad os se nærmere på det blandede
til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk
Frembringelse af vekselstrøm Når en ledersløjfe drejes i et homogent (ensartet) magnetfelt, opstår der i ledersløjfen en sinusformet vekselspænding. Denne ændrer under drejningen ikke kun sin størrelse,
Fredericia Maskinmesterskole Afleverings opgave nr 5
Afleverings opgave nr 5 Tilladte hjælpemidler: Formelsamling,lærebøger(med evt. egne notater), regnemaskine og PC som opslagsværk (dvs. opgaven afleveres håndskrevet) opgave 1: Serieforbindelse af impedanser:
Komplekse tal i elektronik
Januar 5 Komplekse tal i elektronik KOMPLEKSE tal er ideelle til beregning på elektriske og elektroniske kredsløb hvori der indgår komponenter, der ved vekselspændinger fase-forskyder strømme og spændinger,
Matematik 1 Semesteruge 5 6 (30. september oktober 2002) side 1. Komplekse tal Arbejdsplan
Matematik Semesteruge 5 6 (30. september -. oktober 2002) side Komplekse tal Arbejdsplan I semesterugerne 5 og 6 erstattes den regulære undervisning (forelæsninger og fællestimer) af selvstudium med opgaveregning
MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber
1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning
Fasedrejning i RC / CR led og betragtninger vedrørende spoler
Fasedrejning i en kondensator og betragtninger vedrørende RC-led. Følgende er nogle betragtninger, der gerne skulle føre frem til en forståelse af forholdene omkring kondensatorers og spolers frekvensafhængighed,
Fasedrejning. Fasedrejning i en kondensator og betragtninger vedrørende RC-led.
Fasedrejning Fasedrejning i en kondensator og betragtninger vedrørende RC-led. Følgende er nogle betragtninger, der gerne skulle føre frem til en forståelse af forholdene omkring kondensatorers og spolers
ELEKTRISKE KREDSLØB OG DYNAMISKE SYSTEMER
EE Basis, foråret 2009 ELEKTRISKE KREDSLØB OG DYNAMISKE SYSTEMER Jan H. Mikkelsen EKDS6, F09 1 Emner for idag Komplekse tal sådan helt fra bunden DefiniHoner og regneregler Lidt flere definihoner og lidt
Fasedrejning og komplekse tal i elektronik Version
9/-8 KOMPLEKSE tal er ideelle til beregning på elektriske og elektroniske kredsløb hvori der indgår komponenter, der ved vekselspændinger fase -forskyder strømme og spændinger, og hvis ohmske værdier afhænger
KONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning
KONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning Parallel kobling af kondensatorer: Side 1 DC Kondensatoren - parallelkobling Parallel kobling af kondensatorer: Hvis
TRANSFORMEREN - PARALLELDRIFT
TRANSFORMEREN - PARALLELDRIFT Dagsorden: https://c.deic.dk/kdy/ Gennemgang af de overvejelser der er ved overvejelse af transformere i paralleldrift Overvejelser ifm. Paralleldrift: Transformeren - Paralleldrift
Matematik 1 Semesteruge 5 6 (1. oktober oktober 2001) side 1 Komplekse tal Arbejdsplan
Matematik 1 Semesteruge 5 6 (1. oktober - 12. oktober 2001) side 1 Komplekse tal Arbejdsplan I semesterugerne 5 og 6 erstattes den regulære undervisning (forelæsninger og fællestimer) af selvstudium med
Abstract. Mikael Westermann, 3x 23 Midtfyns Gymnasium Studieretningsprojekt 2010 Fysik A, Matematik A
Abstract This paper describes waves in electrical AC-circuits, and how the voltage drop over reactive components varies with the frequency of the waves. The voltage drops over capacitors, inductors and
Fysik rapport. Elektricitet. Emil, Tim, Lasse og Kim
Fysik rapport Elektricitet Emil, Tim, Lasse og Kim Indhold Fysikøvelse: Ohms lov... 2 Opgave 1... 2 Opgave 2... 2 Opgave 3... 2 Opgave 4... 3 Opgave 5... 3 Opgave 6... 3 Opgave 7... 4 Opgave 8... 4 Opgave
Spørgsmål Emne Afsnit (vejledende) Øvelse Emner, der ønskes behandlet ved eksaminationen 1 Elektriske grundbegreber og jævnstrømskredsløb
M4EAU1. Eksamensspørgsmål juni 2015 Spørgsmål Emne Afsnit (vejledende) Øvelse Emner, der ønskes behandlet ved eksaminationen 1 Elektriske grundbegreber og jævnstrømskredsløb 1+2+3 (på nær afsnit 3.3) i
Komplekse tal i elektronik
3/-8 Komplekse tal i elektronik KOMPLEKSE tal er ideelle til beregning på elektriske og elektroniske kredsløb hvori der indgår komponenter, der ved vekselspændinger fase -forskyder strømme og spændinger,
Analog Øvelser. Version. A.1 Afladning af kondensator. Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 %
A.1 Afladning af kondensator Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 % Når knappen har været aktiveret, ønskes lys i D1 i 30 sekunder. Brug formlen U C U start e t RC Beskriv kredsløbet Find komponenter.
En sumformel eller to - om interferens
En sumformel eller to - om interferens - fra borgeleo.dk Vi ønsker - af en eller anden grund - at beregne summen og A x = cos(0) + cos(φ) + cos(φ) + + cos ((n 1)φ) A y = sin (0) + sin(φ) + sin(φ) + + sin
Studieretningsprojekt 2013/14 Elevens navn: Helena Clara Eiken Klasse: 3x 08
Frederiksborg Gymnasium og HF Studieretningsprojekt 2013/14 Elevens navn: Helena Clara Eiken Klasse: 3x 08 Fag: Vejleder: Studieretningsfag på A-niveau MA GS Gert Schomacker Fag på mindst B-niveau FY GS
Elektroteknik 3 semester foråret 2009
Side 1/1 Elektroteknik 3 semester foråret 2009 Uge nr. Ugedag Dato Lektions nr 6 mandag 02.02.09 1 2 Gennemgang af opgaver fra sidst: Gennemgang af afleveringsopgaver fra sidst Nyt stof(vejledende): bog
EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus. Afsnit 9-9B-10. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand
Afsnit 9-9B-10 EDR Frederikssund Afdelings Joakim Soya OZ1DUG Formand 1 Opgaver fra sidste gang Pico, nano, micro, milli,, kilo, mega Farvekode for modstande og kondensatorer. 10 k 10 k m A Modstanden
Impedans. I = C du dt (1) og en spole med selvinduktionen L
Impedans I et kredsløb, der består af andre netværkselementer end blot lække (modstande) og kilder vil der ikke i almindelighed være en simpel proportional, tidslig sammenhæng mellem strøm og spænding,
KREDSLØBSTEORI 10 FORELÆSNINGER OM ELEKTRISKEKREDSLØB
EE Basis, foråret 2010 KREDSLØBSTEORI 10 FORELÆSNINGER OM ELEKTRISKEKREDSLØB Jan H. Mikkelsen EE- Basis, Kredsløbsteori, F10, KRT4 1 Emner for idag Kondensatorer Spoler TidsaGængige kredsløb Universalformlen
Lasse F Jørgensen BM5A-2017 Gul farve = facit. Der tages udgangs punkt i højeste potentiale A 400 V 0 deg 400 V 3
S.114 S L 1.5 mm l 40 m r L 1.10 R L r L l = 0.484 I 0 10 A 10 deg Der tages udgangs punkt i højeste potentiale A U 10A U 1A 0 deg U 0A -10 deg U 0A 10 deg 0 deg -90 deg 150 deg U A U 1A U 10B =- I0 R
EL 1 formelsamling 2015 version 20 Side 1 af 19
EL 1 formelsamling 015 version 0 Side 1 af 19 Ohm DC lov U = I Ohm AC lov U = I, hvor Z = + X Joule lov P = U I Effekttab P = I Indhold SI systemet, de syv grundenheder ( Système International d Uniés
Kenneth Wosylus Opgaver og Vejledende løsninger
9.3 To transformere A og B, begge for 10/0,4 kv er parallelt forbundne. Den fælles belastning på sekundærsiden er symmetrisk og udgør i alt 900 kva ved en induktiv effektfaktor på 0,80. På primærsiden
Grundlæggende. Elektriske målinger
Grundlæggende Elektriske målinger Hvad er jeres forventninger til kurset? Hvad er vores forventninger til jer 2 Målbeskrivelse - Deltageren kan: - kan foretage simple kontrolmålinger på svagstrømstekniske
SPOLER (DC) Princippet (magnetiske felter) Induktion og selvinduktion Induktans (selvinduktionskoefficient)
SPOLER (DC) Princippet (magnetiske felter) Induktion og selvinduktion Induktans (selvinduktionskoefficient) Princippet Hvis vi betragter kredsskemaet her til højre, og fokuserer på delen med sort stregfarve,
til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn
Flerfaset belastning 3-faset vekselstrøm Mindre belastninger tilsluttes normalt 230 V, hvorimod større belastninger, for at begrænse strømmen mest muligt, tilsluttes 2 eller 3 faser med eller uden nul.
Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =
E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også
1 Løsningsforslag til årsprøve 2009
1 Løsningsforslag til årsprøve 009 Opgave 1 Figur 1 viser en tegning af en person der står på en skrænt og smider en sten ud over vandet. Vandet har overflade i t-aksen. Stenen følger grafen for funktionen
Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse.
Elektricitet Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I forløbet Elektricitet arbejdes med grundlæggende begreber indenfor elektricitet herunder strømkilder, elektriske kredsløb, elektrisk
Theory Danish (Denmark) Ikke-lineær dynamik i elektriske kredsløb (10 point)
Q2-1 Ikke-lineær dynamik i elektriske kredsløb (10 point) Læs venligst de generelle instruktioner i den separate konvolut før du starter på opgaven. Introduktion Bi-stabile ikke-lineære halvlederkomponenter
ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt
ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt Atomets partikler: Elektrisk ladning Lad os se på et fysisk stof som kobber: Side 1 Atomets
Hvorfor bevæger lyset sig langsommere i fx glas og vand end i det tomme rum?
Hvorfor bevæger lyset sig langsommere i fx glas og vand end i det tomme rum? - om fysikken bag til brydningsindekset Artiklen er udarbejdet/oversat ud fra især ref. 1 - fra borgeleo.dk Det korte svar:
til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn
Lysrørs faktorer For at et lysstofrør kan tænde, er der to faktorer, som skal opfyldes: 1. Varme glødetråde 2. Høj tændspænding Disse to faktorer opnås på forskellig vis, alt efter hvilken lysstofrørs-koblingsmetode,
Installations-/betjeningsvejledning. Isolationsmonitor type SIM-Q/SIM-Q LF D (DK) Arbejdsfrekvens ned til 5Hz (SIM-Q LF)
Installations-/betjeningsvejledning Isolationsmonitor type SIM-Q/SIM-Q LF Overvågning af isolationsmodstand på et AC net Arbejdsspænding op til 690V AC, modstår op til 1000V DC Arbejdsfrekvens ned til
Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand.
Ellære Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Spænding [V] Strømstyrke [A] Modstand [W] kan bruge følgende måde til at huske hvordan i regner de forskellige værdier.
Materialer: Strømforsyningen Ledninger. 2 fatninger med pære. 1 multimeter. Forsøg del 1: Serieforbindelsen. Serie forbindelse
Formål: Vi skal undersøge de egenskaber de 2 former for elektriske forbindelser har specielt med hensyn til strømstyrken (Ampere) og spændingen (Volt). Forsøg del 1: Serieforbindelsen Materialer: Strømforsyningen
Måleteknik Effektmåling
Måleteknik Effektmåling Formål: Formålet med øvelsen er at indøve brugen af wattmetre til enfasede og trefasede målinger. Der omtales såvel analog som digitale wattmeter, men der foretages kun målinger
Matematik 1 Semesteruge 4 5 (25. september - 6. oktober 2006) side 1 Komplekse tal Arbejdsplan
Matematik 1 Semesteruge 4 5 (25. september - 6. oktober 2006 side 1 Komplekse tal Arbejdsplan I semesterugerne 4 og 5 erstattes den regulære undervisning (forelæsninger og fællestimer af selvstudium med
Preben Holm - Copyright 2002
9 > : > > Preben Holm - Copyright 2002! " $# %& Katode: minuspol Anode: pluspol ')(*+(,.-0/1*32546-728,,/1* Pilen over tegnet for spændingskilden på nedenstående tegning angiver at spændingen kan varieres.
Teori om lysberegning
Indhold Teori om lysberegning... 1 Afstandsreglen (lysudbredelse)... 2 Lysfordelingskurve... 4 Lyspunktberegning... 5 Forskellige typer belysningsstyrke... 10 Beregning af belysningsstyrken fra flere lyskilder...
U Efter E12 rækken da dette er den nærmeste I
Transistorteknik ved D & A forold. 4--3 Afkoblet Jordet mitter: Opbygning og beregning af transistorkobling af typen Jordet mitter ud fra følgende parameter erunder. Alle modstande vælges / beregnes ud
Betjeningsvejledning Dansk/Norsk Elma 2600
Betjeningsvejledning Dansk/Norsk Elma 2600 DK: 63 98 562 128 NO: 80 223 38 INDHOLDFORTEGELSE SIDE SIKKERHEDS INFORMATION....... SYMBOLFORKLARINGER SIKKERHEDSFORANSTALTNNGER.. VEDLIGEHOLDELSE. GENEREL BESKRIVELSE...
Ordliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter
Ordliste Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Afladning Atom B-felt Dielektrika Dipol Dosimeter E-felt Eksponering Elektricitetsmængde Elektrisk elementarladning Elektrisk felt Elektrisk
EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus
Afsnit 4-5-6 EDR Frederikssund Afdelings Joakim Soya OZ1DUG Formand http://en.wikipedia.org/wiki/index_of_electronics_articles http://openbookproject.net/electriccircuits/ 2012-09-13 OZ1DUG 4-5-6 1 Repetition
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Jan.-jun. 2010 Institution Grenaa Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Matematik A Michael
HF Sender & Modtager.
HF Sender & Modtager. HF Valgfag. Rapport. Udarbejdet af: Klaus Jørgensen. Gruppe: Klaus Jørgensen Og Morten From Jacobsen. It og Elektronikteknolog. Erhvervsakademiet Fyn Udarbejdet i perioden: /- 7/-
Grundlæggende elektroteknik
indføring i den fysik og matematik, der udgør den teoretiske basis for arbejdet med elektriske energiinstallationer. Målgruppen er primært studerende ved erhvervsakademierne og maskinmesterskolerne. Bogen
FYSIK RAPPORT. Fysiske Kræfter. Tim, Emil, Lasse & Kim
FYSIK RAPPORT Fysiske Kræfter Tim, Emil, Lasse & Kim Indhold Indledning... 2 Newtons love... 3 1. Lov: Inertiloven... 3 2. Lov: Kraftloven... 3 3. Lov: Loven om aktion/reaktion... 3 Kræfter... 4 Formler:...
VUC Vestsjælland Syd, Slagelse Nr. 1 Institution: Projekt Trigonometri
VUC Vestsjælland Syd, Slagelse Nr. 1 Institution: 333247 2015 Anders Jørgensen, Mark Kddafi, David Jensen, Kourosh Abady og Nikolaj Eriksen 1. Indledning I dette projekt, vil man kunne se definitioner
Metal Detektor. HF Valgfag. Rapport.
Metal Detektor. HF Valgfag. Rapport. Udarbejdet af: Klaus Jørgensen. Gruppe: Klaus Jørgensen Og Morten From Jacobsen. It- og Elektronikteknolog. Erhvervsakademiet Fyn Udarbejdet i perioden: 9/- /- Vejledere:
Formålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold.
Formål Formålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold. Teori Et batteri opfører sig som en model bestående af en ideel spændingskilde og en indre
til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn
Beregning af kortslutningsstrømme Forudsætninger for beregninger af kortslutningsstrømme. Størrelsen af den kortslutningsstrøm, der i tilfælde af en kortslutning i en lavspændingsinstallation vil gennemløbe
i(t) = 1 L v( τ)dτ + i(0)
EE Basis - 2010 2/22/10/JHM PE-Kursus: Kredsløbseori (KRT): ECTS: 5 TID: Mandag d. 22/2 LØSNINGSFORSLAG: Opgave 1: Vi ser sraks, a der er ale om en enkel spole, hvor vi direke pårykker en kend spænding.
Fredericia Maskinmesterskole
Tilladte hjælpemidler: Formelsamling,lærebøger(med evt. egne notater), regnemaskine og PC som opslagsværk (dvs. opgaven afleveres håndskrevet) Opgave 1: Spoler med jernkerne I en spole med jernkerne er
Teknologi & kommunikation
Elektricitet Elektricitet, ordet stammer fra det græske ord elektron, der betyder rav. Elektricitet er et fysisk fænomen, der knytter sig til elektriske ladninger i hvile (elektrostatik) eller i bevægelse
Elektromagnetisme 7 Side 1 af 12 Elektrisk strøm. Elektrisk strøm
Elektromagnetisme 7 Side 1 af 12 Med dette emne overgås fra elektrostatikken, som beskriver stationære ladninger, til elektrodynamikken, som beskriver ladninger i bevægelse (elektriske strømme, magnetfelter,
Grundlæggende El-varmeteknik
AB&CO Gruppens Grundlæggende El-varmeteknik Verdens hurtigste introduktion til elektrisk opvarmning er Dansk. Side 1 af 18 1. Elektricitet og Haveslangen Der er skrevet meget om grundlæggende el-teknik.
Kenneth Wosylus opg 1.xmcd 1/3
1. I en spole med jernkerne er viklingens resistans 45 Ω. Spolen serieforbindes med en resistans R. Serieforbindelsen tilsluttes en vekselspænding på 230 V, 50 Hz. Herved bliver spændingen over resistansen
BRUGSANVISNING MODEL
BRUGSANVISNING MODEL Tillykke med Deres nye multimeter, før De går igang med at bruge produktet, bedes De læse denne brugsanvisning grundigt. I. ANVENDELSE Dette kategori III multimeter kan anvendes til
Betjeningsvejledning Elma 3055 Digital Tangamperemeter
Betjeningsvejledning Elma 3055 Digital Tangamperemeter El.nr. 63 98 204 635 Elma 3055 side 3 1. Spændingsterminal 2. COM terminal (fælles) 3. Hz,F,Ω, -terminal 4. Display 5. Manuel områdevælger 6. Funktionsomskifter
C R. Figur 1 Figur 2. er eksempler på kredsløbsfunktioner. Derimod er f.eks. indgangsimpedansen
Kredsløbsfunktioner Lad os i det følgende betragte kredsløb, der er i hvile til t = 0. Det vil sige, at alle selvinduktionsstrømme og alle kondensatorspændinger er nul til t = 0. I de Laplace-transformerede
Technote. Aktuator Frese OPTIMA. Anvendelse. Funktioner aktuator DN15-DN32. Funktioner aktuator DN40-DN50. Normer og Standarder.
Side 1 af 7 Anvendelse Proportional eller 3-punkt modulerende kontrol af Frese OPTIMA ventiler i varme-, køle-, ventilations- og aircondition Funktioner aktuator D-DN32 Nominel slaglængde 2.0... mm. 3-punkt
Interferens og optisk gitter
Interferens optisk gitter eller vidste du, at coscos cos Børge Nielsen, Egedal Gymnasium HF, x x 1 x 305 cos x1? 05, Vi ønsker af en endnu ubegribelig grund at beregne summen A x cos0 cos coscos n1 Ay
ELT2 ØVELSESVEJLEDNING. Fasekompensering af lysstofarmatur
ELT2 Fasekompensering af lysstofarmatur ELT2 ØVELSESVEJLEDNING Fasekompensering af lysstofarmatur Advarsel! Vi skal udtrykkelig gøre opmærksom på, at en vekselspænding på 230 V eller derover er forbundet
M4EAU1. Eksamensspørgsmål juni-juli 2016
M4EAU1. Eksamensspørgsmål juni-juli 2016 Spørgsmål Emne Afsnit (vejledende) Øvelse Emner, der skal behandles ved eksaminationen 1 Elektriske grundbegreber og jævnstrømskredsløb 1+2+3 (på nær afsnit 3.3)
Operationsforstærkere
OPamps 1/12215 Kompendium / noter til: Operationsforstærkere Links til afsnit: Generelt, Splitsupply, Impedanskonverter, Delta_Ui_Fejl, Noninverting_Amp, Inverting_Amp, Summationsforstærker, Single_Supply,
DETTE OPGAVESÆT INDEHOLDER 5 OPGAVER MED IALT 11 SPØRGSMÅL. VED BEDØMMELSEN VÆGTES DE ENKELTE
DETTE OPGAVESÆT INDEHOLDER 5 OPGAVER MED IALT 11 SPØRGSMÅL. VED BEDØMMELSEN VÆGTES DE ENKELTE SPØRGSMÅL ENS. SPØRGSMÅLENE I DE ENKELTE OPGAVER KAN LØSES UAFHÆNGIGT AF HINANDEN. 1 Opgave 1 En massiv metalkugle
- Henføring af impedanser fra sekundærside til primærside og omvendt - Vektordiagram
1. Enfasede transformeres virkemåde a) Virkemåde, herunder bestemmelse af: - Induceret elektromotorisk kraft - Amperevindingstal - Omsætningsforhold b) Vektordiagram ved: - Tomgang - Induktiv og kapacitiv
Elektronikken bag medicinsk måleudstyr
Elektronikken bag medicinsk måleudstyr Måling af svage elektriske signaler Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 1 Grundlæggende kredsløbteknik... 2 Ohms lov... 2 Strøm- og spændingsdeling...
El-Teknik A. Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen & Jonas Pedersen. Klasse 3.4
El-Teknik A Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen & Jonas Pedersen Klasse 3.4 12-08-2011 Strømstyrke i kredsløbet. Til at måle strømstyrken vil jeg bruge Ohms lov. I kredsløbet kender vi resistansen og spændingen.
MATEMATIK 11 Eksamensopgaver Juni 1995 Juni 2001, 4. fjerdedel
Juni 2000 MATEMATIK 11 Eksamensopgaver Juni 1995 Juni 2001, 4. fjerdedel Opgave 1. (a) Find den fuldstændige løsning til differentialligningen y 8y + 16y = 0. (b) Find den fuldstændige løsning til differentialligningen
Tillæg til CMOS Integrated Circuit Simulation with LTspice IV vedrørende kursus 31001,
Tillæg til CMOS Integrated Circuit Simulation with LTspice IV vedrørende kursus 31001, Elektriske Kredsløb 1 1. Oversigt over komponentudvalg i kursus 31001, Elektriske Kredsløb 1. På de følgende sider
FORMELSAMLING. Indholdsfortegnelse
FOMELSAMLNG ndholdsfortegnelse ndholdsfortegnelse... EL-LÆE...3 Ohm s lov:...3 Effekt lov:...3 egler ved måling:...3 egler ved serieforbindelser:...3 egler ved prllelforbindelser:...4 egler ved blndede
Laboratorieøvelse Kvantefysik
Formålet med øvelsen er at studere nogle aspekter af kvantefysik. Øvelse A: Heisenbergs ubestemthedsrelationer En af Heisenbergs ubestemthedsrelationer handler om sted og impuls, nemlig at (1) Der gælder
8. Jævn- og vekselstrømsmotorer
Grundlæggende elektroteknisk teori Side 43 8. Jævn- og vekselstrømsmotorer 8.1. Jævnstrømsmotorer 8.1.1. Motorprincippet og generatorprincippet I afsnit 5.2 blev motorprincippet gennemgået, men her repeteres
Projekt. Analog Effektforstærker.
Projekt. Analog Effektforstærker. Udarbejdet af: Klaus Jørgensen. Gruppe: Klaus Jørgensen Og Morten From Jacobsen. It og Elektronikteknolog. Erhvervsakademiet Fyn Udarbejdet i perioden: 7/0-03 /-03 Vejledere:
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Htx Fysik
Den ideelle operationsforstærker.
ELA Den ideelle operationsforstærker. Symbol e - e + v o Differensforstærker v o A OL (e + - e - ) - A OL e ε e ε e - - e + (se nedenstående figur) e - e ε e + v o AOL e - Z in (i in 0) e + i in i in v
Betjeningsvejledning ElmaCheck 682 Automatisk multimeter. El.nr. 63 98 910 945
Betjeningsvejledning ElmaCheck 682 Automatisk multimeter El.nr. 63 98 910 945 Elma 682/685 side 2 BRUGER MANUAL ELMA BM682 & ELMA BM685 Elma 682/685 side 3 1) PRODUKTBESKRIVELSE 1) 3-5/6 digit 6000 ciffer
DIGITAL MULTIMETER MED AC/DC STRØMTANG KEW MATE MODEL 2000 / El-Nr: / 685
DIGITAL MULTIMETER MED AC/DC STRØMTANG KEW MATE MODEL 2000 / 2001 El-Nr: 63 98 720 520 / 685 KEW MATE 2000 / 2001 side 2 1. Sikkerhed... 3 2. Funktioner... 4 3. Specifikationer... 5 AC Strøm... 5 DC Strøm...
KREDSLØBSTEORI 10 FORELÆSNINGER OM ELEKTRISKEKREDSLØB
EE Basis, foråret 2010 KREDSLØBSTEORI 10 FORELÆSNINGER OM ELEKTRISKEKREDSLØB Jan H. Mikkelsen EE- Basis, Kredsløbsteori, F10, KRT1 1 Emner for idag IntrodukEon El kurset Kredsløbsteori Formål og indhold