Resiliente læringsmiljøer - bæredygtighed i praksis 1

Transkript

1 Resiliens hos børn et udbredt fænomen? Og Hvorfor både social arv og mønsterbrydere er vildledende og potentielt stigmatiserende betegnelser? Lektor v. Ålborg Universitet, Morten Ejrnæs. 1. Tilgange til resiliens 2. Begreber og teorier, der er blevet anvendt ved analysen af børn og unge med vanskeligheder 3. Social arv myte eller realitet 4. Social arv et dårligt redskab til at forstå og forklare børns problemer 5. Faglighed i socialt arbejde med udsatte børn Resiliente læringsmiljøer - bæredygtighed i praksis 1

2 1. Tilgange til begrebet resiliens Fokus på: Styrke, modstandsdygtighed, robusthed og mestring eller konstruktiv håndtering af problemer Kontekst (makro- og mikroforhold) Proces Forhold, der står i vejen for dette fokus Myter om hvorfor børn og unge pådrager sig sociale problemer Forsk i gsresultater, der doku e terer so ial arv Professionelle praktikeres anvendelse af begrebet social arv og mønsterbrydere samt opfattelser af risikoen for at pådrage sig alvorlige sociale problemer Nødvendigheden af et helhedssyn Resiliente læringsmiljøer - bæredygtighed i praksis 2

3 2. Begreber og teorier, der er blevet anvendt ved analysen af børn og unge med vanskeligheder Begreber, der forklarer eller angiver overhyppighed af problemer: Social arv Etnicitet, kultur og religion Risikobørn Risikofaktorer Begreber, der der forklarer eller angiver underhyppighed af problemer Mønsterbrydere Beskyttelsesfaktorer Modstandsdygtighed Resiliens Resiliente læringsmiljøer - bæredygtighed i praksis 3

4 3. Social arv myte eller realitet Social arv - et meget uklart begreb Det er således uklart: - Hvad der arves? - Fra hvem der arves? - Hvordan eller hvorfor der arves? (Hvilke faktorer eller processer er afgørende for hvordan arven foregår? Hvilken teori forklarer arven?) Resiliente læringsmiljøer - bæredygtighed i praksis 4

5 Social arvs-begrebet i forskning vedr. alvorlige problemer Et eks. På forskningsformidling om risiko, der understøtter en fejlagtige social arvsopfattelse Baseret på So ialforsk i gsi stituttets forlø su dersøgelse af ør født i 966 ka det l.a. ko stateres at: Risikoen for selvdestruktiv adfærd (narkomani, selvmordsforsøg) er mellem 2 og 3 gange større for børn af misbrugere. Risikoen for selvdestruktiv adfærd (narkomani, selvmordsforsøg) er dobbelt så stor for børn af forældre med mentale lidelser. Risikoen for selvdestruktiv adfærd (narkomani, selvmordsforsøg) er 10 gange større for børn, der har været udsat for vold i deres barndom. Budskabet med disse faktuelle oplysninger er, at der er meget langsigtede konsekvenser for børns liv og levevilkår af at være vokset op med de sociale elast i ger, der er u dersøgt i dette kapitel. (Kilde: Vidensopsamling om social arv 2003) Resiliente læringsmiljøer - bæredygtighed i praksis 5

6 Alternativ opgørelse af sandsynligheden for at pådrage sig sociale problemer på grundlag af de samme data. Sammenhæng mellem far eller mor ramt af min. ét egentligt problem og den unges problemer. (Unge i årgangen) Ung ramt af min. ét problem* Ung ikke ramt af problemer Unge i alt Opvækst i Problemfamilie Enten far el. mor ramt af problemer** 1203 (30%) 8 % (18%) 92 % (19%) 100 % Opvækst i Problemfri familie Hverken far el. mor ramt af problemer 2851 (70%) 4 % (82%) 96 % (81%) 100 % Unge i alt 4054 (100%) 5 % (100%) 95 % (100%) 100 % p<0,0001. RR = 1,83. OR = 1,90. Absolut risiko (positiv prediktiv værdi) 7,6%. Præventiv gennemslagskraft 13,5%. Kilde: Egne kørsler hos Danmarks Statistik på data fra registerundersøgelsen. *6 typer registrerede problemer: død, psykiske lidelser, voldskriminalitet, narkotikamisbrug, selvmord og selvmordsforsøg samt sædelighedsforbrydelser ** 5 typer registrerede problemer: psykiske lidelser, alkohol- og arkotika is rug, alvorlig kri i alitet, avesår, selv ord og selvmordsforsøg (Kilde: Nørrung, Per: Social arv regel eller undtagelse s. 43 I: Ejrnæs m.fl. Social opdrift social arv 2006 Resiliente læringsmiljøer - bæredygtighed i praksis 6

7 Alternativ opgørelse af sandsynligheden for at pådrage sig sociale problemer på grundlag af de samme data. Dobbeltramtes risiko og ikke ramtes risiko Ung ramt af min. ét problem* Ung ikke ramt af problemer Unge i alt Unge med opvækst i Problemfamilie Både far og mor ramt af problemer** 161 (5%) 12% 1130 (2%) 88%% 1291 (2%) 100 % Unge med opvækst i problemfri familie Hverken far el. mor ramt af problemer 2851 (95%) 4 % (98%) 96 % (98%) 100 % Unge (dobbeltramte + ikke ramte) 3012 (100%) 5 % (100%) 95 % (100%) 100 % Resiliente læringsmiljøer - bæredygtighed i praksis 7

8 Forskningsresultater vedr. børns og unges sociale problemer Traditionel forskning i børn og unges sociale problemer (specielt forskning i social arv) fokus på overhyppigheder af problemer fremstilles fremstilles og tolkes so evis på so ial arv Konsekvens urealistisk risikoopfattelse stig atiseri g so pote tiel ta er fejlagtig prioritering af forebyggende indsatser Realitet: unge arver ikke deres forældres alvorlige sociale problemer. Vigtig viden for at undgå stigmatisering Realitet: Ku e lille a del af de u ges pro le er ka forklares af so ial arv i for af forældre es pro le er Vigtig viden for at prioritere forebyggelse rigtigt Resiliente læringsmiljøer - bæredygtighed i praksis 8

9 Anvendelsen af begrebet social arv blandt pædagoger, socialrådgivere, pædagoger og lærere 85% af socialarbejderne anvender begrebet social arv Store andele (60% - 70%) af medarbejderne anfører social arv som årsag, når der i en case er oplysninger om forældrenes problemer (i deres egen barndom) Resiliente læringsmiljøer - bæredygtighed i praksis 9

10 Den altdominerende opfattelse af social arv overførsel af problemer fra forældre til børn 94% (80%) af socialarbejderne mener, at social arv (mest) dækkende betegner so iale pro le er, der overføres fra forældre til ør 6 % % af so ialar ejder e e er, at so ial arv est dække de eteg er at ør e e har e stor risiko for at få so iale pro le er 45% (8%) af socialarbejderne mener, at social arv (mest) dækkende betegner reproduktio af ulighede i sa fu det 4 % % af so ialar ejder e e er, at so ial arv est dække de eteg er at ør e es udda elses iveau lig er forældre es 27% (0%) af socialarbejderne mener, at social arv (mest) dækkende betegner hvorda fattigdo påvirker ør Resiliente læringsmiljøer - bæredygtighed i praksis 10

11 Social arv anvendes som et fagligt begreb 97% ( 89%) anvender (hyppigst) begrebet social arv i faglige diskussioner 62% (12%) anvender (hyppigst) begrebet social arv i almindelige samtaler 37% (2%) anvender (hyppigst) begrebet social arv i samtaler med klienter, brugere eller familier Resiliente læringsmiljøer - bæredygtighed i praksis 11

12 Stærk overvurdering af risikoen for at få sociale problemer Mange medarbejdere har en overdreven (og altså urealistisk) vurdering af risikoen for at unge får sociale problemer, hvis deres forældre har problemer Resiliente læringsmiljøer - bæredygtighed i praksis 12

13 4. Social arv et dårligt redskab til at forstå og forklare børns problemer Konsekvenser for praktikere Mangel på præcision, der gør det uegnet som fagligt begreb til beskrivelse og analyse Overdrevne risikovurderinger, Dårlige muligheder for prioritering af forebyggende indsatser, Stempling. Stigmatisering. Urealistisk lave forventninger til børn (og forældre), der er ramt af den sociale arv. Teoriløshed umuliggør handlingsanvisning Resiliente læringsmiljøer - bæredygtighed i praksis 13

14 Social arv et stigmatiserende begreb Stigmatisering Stempling (labelling) Dæmonisering Ansvarsfratagelse Resiliente læringsmiljøer - bæredygtighed i praksis 14

15 5. Faglighed i socialt arbejde med udsatte børn Helhedssyn Risiko (risikofaktorer på mikro-, meso- og makroniveau) Teori (årsagsanalyser) Empati på baggrund af Helhedssyn (risiko og teori) Kendskab til forskellige menneskers holdninger til problemet Resiliente læringsmiljøer - bæredygtighed i praksis 15

16 Litteratur Ejrnæs, Morten og Merete Monrad (2010): Enighed, uenighed og udvikling Pædagogisk faglighed i daginstitutioner, BUPL Ejrnæs, M og Guldager, Jens 2008 : Helhedssyn og forklaring, København, Akademisk Forlag Ejrnæs, Morten (2008): Pædagoger, forskere og diskursen om social arv. I: Tidsskrift for Socialpædagogik ; nr. 21, juni. Vejlø Print: s Ejrnæs, Morten (2008).: Social arv, chanceulighed og risiko : Myten om social arv og to alternative analysebegrber. I: Månedsskrift for praktisk lægegerning ; vol. 86, nr. 9, september. Viby J: s Ejrnæs, Morten, Gabrielsen, Gorm og Nørrung, Per (2007):Social opdrift social arv, 2. udgave, 2. oplag, Akademisk Forlag Ploug, Niels (2003): Vidensopsamling om social arv, Socialministeriet Ungar Michael (2008): Resilience across Cultures, British Journal of Social Work (2008) 38, Resiliente læringsmiljøer - bæredygtighed i praksis 16