Teksten stammer fra tidsskriftet Specialpædagogik, nr. 3, 2000, og er skrevet af Per Fabæch Knudsen og Tine Egebjerg
|
|
- Mathias Bak
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Page 1 of 11 Stammen Teksten stammer fra tidsskriftet Specialpædagogik, nr. 3, 2000, og er skrevet af Per Fabæch Knudsen og Tine Egebjerg Stammen anno 2000 Lidt historie Stammen har været kendt og beskrevet i årtusinder. Det siges, at Moses stammede, ligesom Demosthenes, den romerske kejser Claudius, Marilyn Monroe, Winston Churchill og talløse andre mere eller mindre kendte personligheder op igennem historien har stammet. I det 20. århundrede forøgedes interessen for stammen, og i dette århundrede er mange forskellige felter indenfor stammeområdet blevet udforsket. Fælles for alle anstrengelser har været, at man ville finde årsagerne til stammen, og man ville finde de behandlingsmetoder, der bedst kunne afhjælpe stammen. Forståelsen for stammen og opfattelsen af hvilke årsager, der er til stammen, har ændret og udviklet sig i forhold til det historiske og videnskabelige niveau de enkelte samfund har befundet sig på og den verdensanskuelse, der har været fremherskende på det givne tidspunkt. I middelalderen og begyndelsen af nyere tid mente man, at årsagerne til stammen skulle findes i de perifere taleorganer. I tallet begyndte der at dukke psykologiske forklaringer op, og i tallet var man optaget af nervesystemets rolle for stammens opståen. Ved overgangen til 1900-tallet blev stammen betragtet som en neurose, en hypotese der senere blev udbygget som følge af psykoanalysens fremkomst. Op igennem 1900-tallet blev yderligere årsagsfaktorer inddraget i forståelsen af stammens opståen, herunder hjernedominans og indlæringspsykologiske teorier. Behandlingsmetoderne har ligeledes afspejlet de forskellige perioders opfattelser af stammen. I middelalderen var medicinsk behandling mest udbredt. Man søgte at helbrede stammeren med lægende urter etc. I 1800 tallet mente en del læger, at stammen skyldtes en fejlfunktion i tale- eller åndedrætsorganerne, og en af metoderne var at operere et stykke af tungen bort. Den vigtigste
2 Page 2 of 11 retning i 1800-tallet var dog den klassiske øvelsesbehandling, som bestod af forskellige åndedræts-, rytme- og taleøvelser. Stammeren skulle ved hjælp af disse taleteknikker kontrollere sin tale og på denne måde opbygge sin evne til at tale normalt. I 1930 erne blev den klassiske øvelsesbehandling udsat for kritik og mere psykologisk orienterede metoder holdt deres indtog. Når man kigger tilbage i historien, kan de forskellige opfattelser overordnet samles i organiske teorier, udviklings- og indlæringspsykologiske teorier og psykodynamiske teorier. Denne tredeling har også været kendetegnende for opfattelsen indenfor stammeområdet i de sidste år. I dag er hovedinteressen forskningsmæssigt samlet omkring organiske teorier om stammen, mens forståelsen af problematikken og indsatsen mod stammen er bredere funderet i det hele menneske. I det følgende vil vi, her på tærsklen til det nye årtusinde, forsøge at gøre status over forståelsen af stammen, forskning i stammen og behandling af stammen i dag og samtidig forsøge at give et bud på, i hvilken retning stammeområdet vil udvikle sig fremover. Stammen i dag Stammen er i gennem tiderne primært blevet betragtet som en talelidelse. I dag er opfattelsen af stammen mere nuanceret. WHO definerer stammen som: en forstyrrelse i talerytmen, hvor personen præcist ved, hvad han vil sige, men i det givne øjeblik ikke er i stand til at sige det på grund af en ufrivillig, gentagende forlængelse eller blokering af en lyd. Hertil skal lægges den psykiske overbygning på det, at stammen opstår i kommunikationen, og således i mere eller mindre grad berører både taler og lytter. Som det fremgår af definitionen, er man i de senere år begyndt at se på stammen fra såvel et kommunikationsperspektiv som ud fra et socialt og psykologisk handicapmæssigt perspektiv. Denne tredeling følger WHO s beskrivelse af funktionsnedsættelse, impairment, der er det medfødte, organisk-somatiske element, funktionshæmning, disability, der betegner den funktionelle hæmning af problemet og handikap, handicap, der betegner konsekvenserne af problemet i forhold til omgivelserne. Årsagerne til stammen har man ikke fundet. Og man har nok også
3 Page 3 of 11 opgivet at finde årsagen, idet den fremherskende opfattelse i dag er, at stammen opstår og udvikler sig på baggrund af et samspil mellem flere faktorer i og udenfor den enkelte person. Først og fremmest genetiske, neurologiske, hormonelle og talemotoriske fakto-rer, men også udefra kommende faktorer som samspillet mellem barn og omgivel-ser og holdningen til stammen i samfundet. Stammen begynder som oftest i 2-5 års alderen. I mange tilfælde begynder stammen gradvist, men den kan også starte pludseligt fra den ene dag til den anden. Kun ca. 1/3 af de børn, der begynder at stamme, starter med lette gentagelser. Hos ca. 2/3 af børnene er de første symptomer mere spændte gentagelser, forlængelser og blokeringer (Alm, 1997). Undersøgelser viser, at 4-5% af en børneårgang begynder at stamme - dog viser nogle undersøgelser, at der kan være op imod 14%. Langt de fleste holder dog op med at stamme igen indenfor få måneder efter første udbrud. Det anslås at risikoen for at et 4-årigt barn stammer, når det er 16 år, vil være ca. 25%, mens den for 6- årige er 50%. Et barn på 10 år, der stammer, vil have 75% risiko for at stamme, når han er 16 år (Rustin, Botteril og Cook, 1991). Spontant ophør af stammen hos voksne, der har stammet i flere år, forekommer kun sjældent. Knap 1% af den voksne befolkning stammer. Undersøgelser har vist, at næsten lige så mange drenge som piger begynder at stamme. Men flere piger holder hurtigere op med at stamme, hvorfor kønsforskellen med udviklingen bliver skæv. Hos unge og voksne er kønsforskellen 3-5 mænd for hver 1 kvinde. De fleste er enige om, at stammen udvikler sig i barnets samspil med omgivelserne. En udbredt forklaringsmodel er Demands and Capacity modellen, der siger, at stammen fortsætter og udvikler sig, når der er et misforhold mellem barnets evner for at tale flydende, og de forventninger og krav, der er til barnet. Hvis barnets evner øges og/eller kravene til barnet mindskes, vil stammen ifølge Demands and Capacity modellen blive lettere eller i bedste fald ophøre. På trods af en større viden blandt fagfolk om stammen i dag og en større åbenhed om og accept af handicappede generelt, er den almene opfattelse af stammere stadig baseret på myter, fordomme og uvidenhed. Undersøgelser viser, at mennesker, der stammer,
4 Page 4 of 11 bedømmes fordomsfuldt og ikke sjældent negativt af deres omgivelser. Det betyder, at de fleste stammere er på vagt, så snart de kommer lidt udenfor de vante cirkler. Hvordan vil mine medmennesker mon reagere, vil de sige noget, vil de blive forlegne, og vil de møde mig som ligeværdigt menneske og lytte til det, jeg siger, eller vil de fokusere på min stammen? Mange stammere fortæller om problemer, om tavshedens sammensværgelse og om misforståelser, som har fået stor betydning for deres skolegang, valg af uddannelse, mulighed for at få lærerplads og deres besvær med, på trods af gode kvalifikationer, at komme ind på arbejdsmarkedet. Stammen er for ikke-stammere én ting - alle stammere er derfor ens og bliver behandlet ens! Kun de stærkeste markere sig og kæmper for deres ret til at være her på lige fod med mennesker, der ikke har et taleproblem/kommunikationsproblem. Forskning i stammen i dag Interessen for at forske i stammen er ikke blevet mindre i årenes løb. Der forskes stadig mest i USA. Også i Canada, Holland, Tyskland og Israel forskes der i et vist omfang. I de nordiske lande er den forskningsmæssige indsats pauver. I Danmark er der for tiden kun ét forskningsprojekt i gang, og det er der selvfølgelig mange grunde til. Én af grundene er holdningen til stammen og den danske humanistiske behandlingspraksis, der jo er interesseret i det hele menneske, og derfor ikke ønsker at måle og veje stammesymptomer. En anden er, at hverken vores uddannelsessteder eller vores behandlingsinstitutioner er gearet til at forske og ikke uddanner deres studerende og ansatte til at forske. Men der er ingen tvivl om, at det er forskning og forskningsresultater, der skal til, for at USA, Canada og de førende europæiske lande bliver interesserede i at høre mere om, hvad der foregår i Norden. Hovedinteressen i forskningen ligger i at kunne afklare, hvad der forårsager stam-men, og i hvad stammen er. Andre forskningsfelter er forskellige behandlingsmetoder og deres effekt, prevalens og incidens, sociale og psykiske konsekvenser af stammen, etc. I de seneste år har interessen for hjerneforskning været stor. Stammeforskere fra især USA og Canada forsøger at kortlægge, hvad der foregår i hjernen, når et menneske stammer. Ved at undersøge blodgennemstrømningsaktiviteten mener man at kunne
5 Page 5 of 11 pege på nogle mulige neurologiske dysfunktioner, der kan forklare, hvorfor man stammer. Undersøgelserne tyder på, at der er forskel på aktiviteten i højre og venstre hjernehalvdel hos henholdsvis ikke stammere og stammere. Problemet med forskningen er, at det er vanskeligt at vide, om det er effekten af personens mangeårige reaktioner på stammen, man har observeret, eller om det er mulige årsagssammenhænge for stammen. Et andet problem er, at hjerneforskning er meget kostbar, og at de forsøg, der indtil nu har været lavet, har meget få og kun voksne forsøgspersoner. Der kan således på ingen måde generaliseres udfra de enkelte forsøgsresultater. Der udføres også forskning i den genetiske basis i disse år. Traditionelt har hypoteser omkring genetiske faktorer været baseret på tvillingeundersøgelser, men i et aktuelt forskningsprojekt i USA (i samarbejde med forskere fra Israel og Sverige) undersøger man genetiske faktorer for stammen gennem blodprøver af stammere fra familier, hvor stammen er kendt i forvejen. Dette projekt adskiller sig fra flertallet af andre forskningsprojekter ved at have mange forsøgspersoner fra forskellige lande. Det er endnu for tidligt at sige noget om resultaterne af disse undersøgelser, men nogle af dem vil formodentlig blive fremlagt i forbindelse med afholdelsen af den 3. verdenskongres om stammen, som finder sted i Danmark i august Der forskes endvidere i medicinsk behandling af stammen. Udgangspunktet for denne forskning er, at stammen er et neurologisk problem, der vil kunne afhjælpes med forskellige typer af medicin som neuroleptika og betablokere. Problemerne ved den medicinske behandling er typisk forskellige bivirkninger og tab af mulig effekt af behandling over tid, hvis ikke dosis forøges. Der pågår også fortløbende forskning i stammen indenfor de traditionelle logopædiske områder som tale-motorisk kontrol, stammen og forsinket tale-sprogudvikling, dysfasi/fonologi, lingvistik etc. Og i såvel USA og Tyskland som i Danmark foregår der pt. længdesnitsundersøgelser, hvor man bl.a. undersøger hvor mange, der begynder at stamme, hvornår de begynder, og hvor mange der holder op igen, med eller uden logopædisk bistand. I de senere år har der også været interesse for at undersøge
6 Page 6 of 11 holdningsmæssige faktorer hos forskellige grupper og indenfor afgrænsede områder. I den forbindelse er der bl.a. lavet undersøgelser i England, Canada, USA og Danmark, som søger at analysere og kortlægge de problemer, som stammen og stammere kan have i forhold til arbejdsmarkedet. Sammenfattende viser disse undersøgelser, at fordomme og myter omkring stammen kan være en hindring for ansættelse af stammere i flere typer af erhverv, også selvom stammere i virkelighedens verden er ansat indenfor de selv samme erhverv. Behandling af stammen i dag Stammebehandling i dag er hovedsageligt domineret af 2 hovedretninger: Non-Avoidance og Fluency Shaping. Non-Avoidance som behandlingsform og ideologi kan føres tilbage til kredsen omkring amerikaneren Charles Van Riper ( ), en af de mest kendte stamme-forskere og -behandlere igennem tiderne. Charles Van Riper var som ung meget generet af en svær stammen. På det tidspunkt var den klassiske øvelsesbehandling fremtrædende, men Charles Van Riper og flere med ham havde dårlige erfaringer med denne form for behandling. Van Riper udviklede derfor, i samarbejde med andre, en behandlingsmetode, der sigtede på at mindske taleangsten og undgåelsen af stammen. Samtidig hermed skulle man analysere sin stammen og erstatte den hårde stammen med en lettere stammeform og arbejde med sine negative holdninger og følelser til stammen. Målet var således ikke at fjerne stammen eller tale flydende, men derimod at opnå en mere flydende form for stammen og i stedet for at kæmpe imod stammen, at acceptere sig selv, som stammer. Fluency-Shaping metoderne kan føres tilbage til 1960 erne og 70 erne, hvor stammebehandlere i USA og Australien igen begyndte at arbejde med delområder af den klassiske øvelsesbehandling, - denne gang i en indlæringsteoretisk og behavioristisk ramme. Man ville få stammeren til at ændre adfærd, ikke ved at fokusere på stammen, men ved at fokusere på, hvordan man taler flydende. Det med at arbejde med taleangsten og de negative følelser blev i denne sammenhæng ligegyldige, da disse ville forsvinde af sig selv, når stammeren mestrede den flydende tale. Denne opdeling af stammeområdet af tilhængere af hhv. Non-
7 Page 7 of 11 Avoidance behandling og Fluency-Shaping og deres indbyrdes kamp mod hinanden førte dog ikke særlig meget godt med sig. I gennem de seneste 10 år har flere behandlere derfor forsøgt at pege på, hvordan man kan kombinere de to behandlingsmetoder. Udover de to dominerende hovedretninger og kombinationen heraf, findes der også andre behandlingsformer indenfor stammeområdet. Medicinsk behandling er tidligere blevet nævnt, men denne behandlingsform anvendes - så vidt vi ved - almindeligvis kun på forsøgsbasis. Tekniske hjælpemidler bruges også i et vist omfang i behandling af stammen. Bl.a. har et amerikansk firma udviklet et slags høreapparat, som forsinker stammerens feedback af egen tale, hvilket fører til stammefri tale. Psykoterapi og egentlig psykoanalyse anvendes ligeledes i stammebehandling i et vist omfang - især i nogle lande (Frankrig, Argentina, Brasilien m.fl.). I England anvendes ofte familieorienteret behandling. Endelig ses alternative behandlingsformer som f.eks. kiropraktik, akupunktur, hypnose, kinesiologi og healing anvendt i stammebehandling. Det mest epokegørende i stammebehandlingen de sidste år er, at man er begyndt at behandle de helt små børn. Baggrunden for dette er, at undersøgelser viser, at tidlig indgriben har positiv effekt på stammens udvikling. I dag er tidlig indsats udbredt i store dele af den verden, vi plejer at sammenligne os med. Stammen i Danmark Stammebehandling i Danmark varetages primært af logopæder. I Danmark er der en lang logopædisk tradition, der igennem tiderne er blevet inspireret fra forskellige sider. I de seneste år har inspirationen primært været hentet i USA, som har været og stadig er dominerende indenfor forskning og behandling af stammen. De teoretiske ideer og de praktiske handleforslag har dog altid fået et dansk islæt. In-spirationen udefra er således blevet optaget i den danske humanistiske behand-lingspraksis, hvor det hele menneske er i centrum. Non-Avoidance behandling kom til Danmark i 1950 erne, hvor den kom til at hedde acceptbehandling. I flere år var Non-Avoidance behandlingen i kappestrid med accentbehandlingen om at være den mest udbredte behandlingsmetode. Accent-behandling er en
8 Page 8 of 11 stemmedannelsesmetode, som i stammeperspektiv har rod i den klassiske øvelsesbehandling med flydende tale som mål. Fra 1970 erne og frem til i dag har Non-Avoidance domineret stammebehandlingen i Danmark. Mange logopæder arbejder udfra Charles Van Ripers behandlingsprogram, som kan deles op i 5 faser: Motivation, Identifikation, Desensibilisering, Modi-fikation og Stabilisering - forkortet til MIDMS. Da der er metodefrihed i Danmark, er det dog op til hver enkelt logopæd at vælge og udvikle sin egen behandlingsform. Charles Van Riper s behandlingsmetode bliver derfor tolket og anvendt helt individuelt. Også andre og mindre udbredte metoder ses anvendt forskellige steder i landet. Enkelte steder tilbydes i dag en behandling, der bygger på en kombination af Non-Avoidance og Fluency-Shaping. Stammebehandlingen finder for børns vedkommende sted på kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivninger (PPR), og for unge og voksne på amternes taleinstitutter/kommunikationscentre. Den tidlige indsats overfor førskolebørn består fortrinsvis af vejledning og rådgivning af barnets omgivelser, hvor man sigter på at oplyse om og afdramatisere stammen samt på at forbedre barnets talemiljø ved at sænke de talesproglige krav til barnet. Er barnet lidt større, tilbydes direkte behandling, som oftest i form af leg i gruppe eller individuelt. Vuggestue og børnehave inddrages tidligt i forløbet. Tilbudet til de yngste skolebørn er hovedsagelig direkte behandling, hvilket betyder, at barnet individuelt eller i gruppe med andre stammere lærer noget om stammen og kommunikation. Forældrene inddrages i behandlingen, typisk med information om stammen, og om, hvordan man kan forholde sig hjemme. Det er ligeledes almindeligt at rådgive og vejlede skole og fritidsordninger. Behandling af unge og voksne stammere foregår stort set på samme måde som hos skolebørnsstammerne, blot med en mere målrettet analyse og bearbejdelse af egen stammen og stammeadfærd. Man arbejder med angsten, de følelsesmæssige reaktioner på stammen, med kamp og undgåelse og med at modificere den hårde stammen. Der er dog lavet en del udviklingsprojekter, bl.a. har Dansk Videnscenter for Stammen undersøgt vidensniveauet og behandlingssituationen i Danmark, set på stammen og
9 Page 9 of 11 arbejdsmarkedet og i samarbejde med logopæder fra PPR i Greve og taleinstituttet i Hellerup har man udviklet et stammevurderingsskema til småbørn. Foreningen for Stammere i Danmark har arbejdet aktivt for at synliggøre behovet for stammebehandling i to amter i Danmark. I Danmark varetages behandlingen af mennesker, der stammer, primært af logopæder uddannet på Danmarks Lærerhøjskole eller ved Københavns Universitet. Uddannelserne kritiseres for ikke at prioritere stammen højt nok. Der er ganske få timer afsat, og det er svært at få praktikken gennemført, hvilket medfører, at mange logopæder gennem deres uddannelse ikke føler sig rustet til at varetage stammebehandling på et tilstrækkeligt højt fagligt niveau. Dansk Videnscenter for Stammen har derfor i samarbejde med fagfolk, de faglige organisationer og Danmarks Lærerhøjskole i Haderslev taget initiativ til at oprette en efteruddannelse indenfor stammeområdet, som kan opkvalificere allerede uddannede logopæder og psykologer for herigennem at styrke stammebehandlingen i Danmark. Stammen fremover På et overordnet plan er der en udvikling i gang hen imod at anskue funktionsnedsættelser ud fra et funktionelt i stedet for et dysfunktionelt synspunkt. I stedet for at fokusere på handicappet, og det personen ikke kan, fokuseres der på, hvordan personen får de bedste muligheder for at være aktiv og deltagende. Det er vanskeligt at sige, hvilken vej interessen for forskning i og behandling af stammen vil tage i de kommende år. Vi tør dog godt vove det bud, at forskningen indenfor stammen på internationalt niveau vil fortsætte i de spor, der er lagt i 1990 erne. Interessen for hjerne- og genforskning er stigende indenfor den medicinske verden, og denne interesse vil smitte af på de psykologiske og logopædiske arbejdsfelter. Kigger vi på Norden og dermed Danmark, så har Non-Avoidance behandlingen i alle dens afskygninger overlevet i mange år og det tror vi fortsat den vil gøre. Det er klart at vægtningen af indholdet i behandlingen skifter med tiden, med de aktuelle behandlere og med den aktuelle faglige diskussion på området, men holdningen bag tror
10 Page 10 of 11 vi vil overleve, fordi den passer godt til den nordiske tradition og vores humanistiske holdning til mennesker, handicap og behandling. I Norden vil vi måske også se en stadig stigende interesse for Fluency Shaping eller lignende teknikker, da fremtiden tegner et billede af et avanceret videns- og kommunikationssamfund med store krav til hurtig og præcis formuleringsevne. I Sverige er et israelsk Fluency Shaping program til computer blevet oversat til svensk og anvendes i behandling af voksne stammere. I både Norge og Sverige er McGuire-metoden, der primært er en vejrtrækningsmetode, ved at blive populær især blandt unge stammere. Et andet alternativ kunne være at man går over i den helt anden grøft og presser samfundet til at acceptere stammen, og således på godt og ondt hærder stammerne til konfrontation med det omgivende samfund. Jeg stammer, og jeg har ret til at være her på lige fod med alle andre, og du er tvunget til at høre på mig! Vi forudser, at interessen for stammen vil øges blandt fagfolk i de kommende år, i takt med at flere og flere gennemgår efteruddannelsen indenfor stammeområdet. Det vil forhåbentlig styrke den faglige debat og det er vores håb, at den større viden vil kunne anvendes til at iværksætte udviklingsarbejde og projekter i lokalområderne. Flere vil måske også få mod på og ressourcer til at forske i stammen. Måske ikke grundforskning, men forskning i metoder, behandlingseffekt, konsekvenser og sociale forhold. Vores ønsker for fremtiden er, at det gode samarbejde med stammebehandlere og andre stammeinteresserede fortsætter og styrkes i de kommende år. Vi ønsker os også, at stammere uanset alder og bopæl vil få lige muligheder for behandling i de kommende år. Og så ønsker vi os en bedre grunduddannelse og mere forskning. Litteratur: Alm, Per: Stammen Om stammens årsager og behandling, Gyldendal, 1997 Bloodstein, Oliver: A Handbook On Stuttering, Chapman & Hall,
11 Page 11 of Egebjerg, Tine: Stammen, Månedsskrift for Praktisk Lægegerning, Årg. 76, 12, 1998 Christmann, Hermann & Knudsen, Per Fabæch: Forebyggelse af stammen, Speci-alpædagogisk forlag, 1991 Guitar, Barry: Stuttering - An Integrated Approach to Its Nature and Treatment (2nd edition), Williams & Wilkins, 1998 Hansen, Dorte: Stammen, Edelhøj forlag, 1987 Lundberg, Anders: Stamning - grundbök for behandlare, Lianen Konsult, 1999 Preus, Alf: Stamming og løpsk tale, Universitetsforlaget, Oslo, 1987 Rustin, Lena, Botteril, Willie and Cook, Francis: Intensive Management of the Adolescent Stutterer, I Rustin, Lena (ed.): Parents, Families and the Stuttering Child, Far Communications Disorders, Leichester, 1991 Starkweather, C. W. et al: Stuttering Prevention, Printice Hall, 1990 Yairi, Ehud: The onset of stuttering in two- and three-year old children: A preliminary report, i J. Speech Hearing Disorders, 1983
Stammen hos små børn: tidlig indsats
Stammen hos små børn: tidlig indsats af Per Fabæch Knudsen Artiklen er skrevet til Psykologisk Set nr. 21, oktober 1996 Indtil for ganske få år siden, var det meget almindeligt, at man som forælder fik
Læs mereStam en. - en introduktion
Stammen Af Per Fabæch Knudsen Stam en - en introduktion m Behandling af stammen er traditionelt et anliggende for talepædagoger og audiologopæder. Men stammen udvikler sig i mange tilfælde til også at
Læs mereStammeforeningen den 21. april 2018
Stammeforeningen den 21. april 2018 - Hvem er jeg. - Hvad tilbyder Varde kommune pt. - Kort gennemgang af teorier - Foredrag for de 14-18 årige - Filmen Jacob der går i 9 klasse Non -avoidance Den mest
Læs mereMit barnebarn stammer
Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle
Læs mereInformation. Stammeundervisning for førskolebørn
Information Stammeundervisning for førskolebørn HVAD ER STAMMEN? Stammen defineres som forstyrrelser i talerytmen, hvor personen præcist ved, hvad han/hun ønsker at sige, men i det givne øjeblik ikke er
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereHvordan arbejder vi med elever, der stammer? Vejledning til lærere
Hvordan arbejder vi med elever, der stammer? Vejledning til lærere 2 Årsagsforklaringer Oversigt over faktorer, som kan bidrage til stammeudvikling. Fysiske faktorer Genetik Køn Koordination Præmatur Sproglige
Læs mereStammer dit barn? Information om stammen og kommunens tilbud til børn og forældre. Udvikling og Rådgivning
Stammer dit barn? Information om stammen og kommunens tilbud til børn og forældre Udvikling og Rådgivning Hvad er stammen? Menneskets evne til at tale og forstå tale er et enestående system, som kræver
Læs mereIndledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...
Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter
Læs mereADHD i et socialt perspektiv
ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereForebyggelse af stammen
Forebyggelse af stammen Vejledning til forældre 2 Årsagsforklaringer Oversigt over faktorer, som kan bidrage til stammeudvikling. Fysiske forhold Familiehistorie/arvelighed Udvikling Koordination Taletempo
Læs mereStammen og skole. - en pjece for lærere i skolen og ved ungdomsuddannelserne
Stammen og skole - en pjece for lærere i skolen og ved ungdomsuddannelserne Indhold: Forord 5 Hvad er stammen? 7 Hvordan påvirker stammen eleven? 9 Myter om stammen 10 Fakta om stammen 11 Er det stammen?
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereForældrekompetenceundersøgelser i CAFA
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,
Læs mereAf Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT
Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge
Læs mereVejledning af forældre til børn med stammen / ikke flydende tale.
Stammen Vejledning af forældre til børn med stammen / ikke flydende tale. Det er vigtigt, at de nære personer omkring barnet vejledes, så de bedst muligt kan støtte barnet i forhold til stammen. Tag udgangspunkt
Læs mereOm løbsk tale - information om løbsk tale hos børn, unge og voksne Dorte Hansen Dansk Videnscenter for Stammen
Om løbsk tale - information om løbsk tale hos børn, unge og voksne Dorte Hansen 1 Dansk Videnscenter for Stammen Dorte Hansen Om løbsk tale - information om løbsk tale hos børn, unge og voksne Tegninger:
Læs merePsykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind
Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har
Læs mereEn pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet
En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling
Læs mereNiels Egelund (red.) Skolestart
Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................
Læs mereNÅR DIT BARN IKKE TALER
NÅR DIT BARN IKKE TALER HVORDAN SNAKKER I SÅ MED HINANDEN? Informationspjece til forældre om Alternativ og Supplerende Kommunikation - ASK Denne brochure er udarbejdet af: Anna Voss, IKT-gruppen, BUR,
Læs mereFAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL
FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle
Læs mereEn analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat
8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,
Læs mereFag: Specialpædagogik Dato: Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58
Fag: Specialpædagogik Dato: 11-04-2011 Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58 Specialpædagogik Dette er notater som jeg har foretaget på det modul som hedder Specialpædagogik. Der skal tages
Læs mereIb Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!
Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende
Læs mereGenerel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.
Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Adresse: Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 47 81 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Camilla
Læs mereForebyggelse af stammen
Forebyggelse af stammen Vejledning til pædagoger 2 Årsagsforklaringer Oversigt over faktorer, som kan bidrage til stammeudvikling. Fysiske faktorer Genetik Køn Koordination Præmatur Sproglige faktorer
Læs mereFra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet
Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden
Læs mereHandleplan. i forbindelse med SKILSMISSE
Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode
Læs mereVærd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen
Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent
Læs mereBørn skal favnes i fællesskab
Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,
Læs mereForebyggelse af stammen
Forebyggelse af stammen Vejledning til forældre 2 Årsagsforklaringer Oversigt over faktorer, som kan bidrage til stammeudvikling. Fysiske faktorer Genetik Køn Koordination Præmatur Sproglige faktorer Avanceret/enkelt
Læs mereKan børnehaven hjælpe udsatte børn?
Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion
Læs mereUdviklings risici ved at vokse op med Triple-X
Udviklings risici ved at vokse op med Triple-X På dansk ved Erik Frandsen, M. Sc. Human Biologi Hanna Swaab Sophie van Rijn Suus van Rijn Hannah, Sophie og Suus arbejder ved Department of Special Education
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs merehaft en traumatisk barndom og ungdom.
8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne
Læs mereHandleplan. i forbindelse med SKILSMISSE
Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en
Læs mereVi har behov for en diagnose
Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for
Læs mereOm to hovedtilgange til forståelse af handicap
Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative
Læs mereFå problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen
Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereStammegruppe for småbørn og skolebørn
Stammegruppe for småbørn og skolebørn En beskrivelse af tilbuddet på Taleinstituttet i Aalborg til småbørn og skolebørn der stammer med deltagelse af begge deres forældre Småbørnsgruppe Henvisning via
Læs mere1 S i Brøndum & Hansen (2010): Luk samfundet op! Forlaget Columbus. København. Se også
Som en del af Netwerk diskuterer eleverne emner som fællesskaber og social trivsel i klasserne og bruger Netwerks metoder til at styrke deres klassefællesskab. Med denne samfundsfagsopgave gøres det muligt,
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mereFamiliearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10
Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med
Læs mereAutisme og tilknytning. Psykologfagligt Selskab for Autisme 13. November 2017 Lennart Pedersen
Autisme og tilknytning Psykologfagligt Selskab for Autisme 13. November 2017 Lennart Pedersen Andres bidrag til bogen: Cathriona Cantio: tidlige tegn på autisme Sarah Palar: Tilknytningsforstyrrelser og
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40157 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse Tlf.: 58548048
Læs mereReaktioner fra omgivelserne
Stammeworkshop, Vingsted september 2015 Hvem er jeg? Videoklip Stammen og skolebørn Nyt fra Nordisk stammekonference, Uppsala maj 14 Løsningsfokuseret systematisk samtale (- terapi) Stammen og sårbarhed
Læs mereGruppeundervisning til
Specialpædagogik 6 2006 Helle Hardis, talepædagog Tale-Høre-Syn Vestsjællands Amt Gruppeundervisning til unge der stammer - Teori, overvejelser, logopædisk indsats og vurdering I de enkelte kommuner er
Læs mereADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner
ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /
Læs merePsykiatri. Information om TVANGSLIDELSER OCD hos voksne
Psykiatri Information om TVANGSLIDELSER OCD hos voksne 2 HVAD ER OCD? Mennesker med OCD har tvangstanker og tvangshandlinger. Tvangstanker er uønskede tanker, ideer og billeder, som presser sig på og vender
Læs mereKognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.
Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører
Læs mereTILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af
TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden
Læs mereWorkshop om kvalitet i legemiljøer
Workshop om kvalitet i legemiljøer Plan Hvorfor legen er så vigtig? Hvordan kan man forbedre børnenes legemiljøer i praksis? Kategorierne i KIDS En legende holdning og indstilling Teorien om løse genstande
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med
Læs merePårørende. Livet tæt på psykisk sygdom
Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk
Læs mereStammen hos børn med autisme
Ruth Birnbaum, Tale- hørelærer, p.t. ansat som Pædagogisk specialkonsulent i Basisteam Sundhed og trivsel, Aarhus Kommune Stammen hos børn med autisme I denne artikel vil jeg trække trådene fra en teoretisk
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereTinnitus. Hvad er tinnitus?
Tinnitus Hvad er tinnitus? Tinnitus er en oplevelse af indre lyd lokaliseret til ørerne eller mere diffust inde i hovedet. Lyden høres kun af personen selv og er ikke forårsaget af kilder fra omgivelserne
Læs mereMINDFULNESS FOR BØRN
MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere
Læs mereDet er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som
Læs mereProblemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.
1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.
Læs mereDe Utrolige År Fokus på det positive samvær
De Utrolige År Fokus på det positive samvær 1 Målgruppen Målgruppen for programserien De Utrolige År er: - Børn i alderen 0-3 år, hvor indsatsen kan fremme det positive forældreskab og forebygge adfærdsvanskeligheder
Læs mereHandleplan i forbindelse med skilsmisse.
Handleplan i forbindelse med skilsmisse. Udarbejdet i Rosenkilde Vuggestue og Børnehave 2016 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1)
Læs mereSeks artikler om stammen og psykologi
Per Fabæch Knudsen, Ruth Fredfeldt, Dorthe Bredesen Skøt, Henriette Riskær, Lone Thielke, Nette Nord og Dodo Astrup Seks artikler om stammen og psykologi Per Fabæch Knudsen, Ruth Fredfeldt, Dorthe Bredesen
Læs mereMINDFULNESS FOR BØRN
MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere
Læs mereForskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011 Svar på ofte stillede spørgsmål om HD - den første i en
Læs mereADD. Viden-Forståelse-Håndtering. Skrevet af: Jan og Rikke Have Odgaard
ADD Viden-Forståelse-Håndtering Skrevet af: Jan og Rikke Have Odgaard Titelblad ADD Viden Forståelse - Håndtering Skrevet af : Rikke og Jan Have Odgaard Forlag : JHOconsult 997731 ISBN: 978-87-997731-5-5
Læs mereEnsartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Ensartethed i HS-pleje:
Læs mereNr. 3 September 2013 25. årgang
KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn
Læs mereMed Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla
Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla Kort om Marte Meo som metode Marte Meo betyder ved egen kraft, begrebet refererer til og gengiver
Læs mereCutting - Det som ligger bag Handleguide
Cutting - Det som ligger bag Handleguide Teenagehjernen Teenageperioden er den periode, hvor hjernen fortsat vokser stærkt, og hvor de følelsesstyrede hjerneområder har mest at skulle have sagt. Balancen
Læs mereWorkshop: Unge og stammen
Workshop: Unge og stammen Vingsted 20. september 2017 Niels Thybæk-Hansen Logopæd Program! Velkommen til workshop med fokus på intervention! Udvikling i ungdommen! Lidt om mine erfaringer med unge og stammen!
Læs mere[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.
[ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi
Læs mereRosa Lund (Enhedslisten MF) 2014
Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor
Læs mere-et værktøj du kan bruge
Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.
Læs mereFremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse
Fremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse Professionshøjskolernes sigtelinjer for, hvad fremtidens pædagoger skal kunne, og hvordan pædagoguddannelsen kan styrkes for at understøtte det. Danmark
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereFORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ
16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs merePSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow
I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende
Læs mereSådan gennemfører du en advarselssamtale
Sådan gennemfører du en advarselssamtale 09.06.17 Heldigvis er advarselssamtalen en samtale, ledere sjældent har med medarbejderne. Men det betyder også, at få ledere ved, hvordan de skal gribe samtalen
Læs mereNår motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs merePsykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge
Psykiatri Information om AUTISME hos børn og unge 2 HVAD ER AUTISME hos børn og unge? Autisme er en arvelig udviklingsforstyrrelse, der kommer til udtryk ved, at barnet eller den unge har en begrænset
Læs mereADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.
Spil Løs! Af Natasha, Lukas, Shafee & Mads. Del 1. Vores målgruppe er 0-3 klasse med og uden diagnoser. Brainstorm: - Praksis/teoretisk brætspil. - Kortspil med skole-relaterede spørgsmål. - Idræts brætspil.
Læs mere280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen
280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan
Læs mereKrise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø
Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt
Læs mereINDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?
INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,
Læs mereBørn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov
Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:
Læs mereÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN
LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,
Læs mereLige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt. Jill Mehlbye AKF
Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt Jill Mehlbye AKF Hvorfor er styrkelsen af indsatsen nødvendig? Lige muligheder for alle børn Den sociale arv slår stadig stærkt igennem
Læs mereKemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs merePrincipper for støtte til børn og unge og deres familier
Principper for støtte til børn og unge og deres familier Indledning På de kommende sider kan du læse hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen yder støtte til
Læs mereEn bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos
En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mere