SMISO- Senter mot incest og seksuelle overgrep Traume og unge som krenker seksuelt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SMISO- Senter mot incest og seksuelle overgrep Traume og unge som krenker seksuelt"

Transkript

1 Konferense SMISO- Senter mot incest og seksuelle overgrep Traume og unge som krenker seksuelt

2 Søskenincest -Hvordan rammes familien og hva kan gjøres for å hjelpe? Mimi Strange, Direktør, JanusCentret Klinisk børnepsykolog, specialist i psykoterapi og supervision

3 1. Introduktion til JanusCentret 2. Myter og fakta om baggrunde for udvikling af seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd 3. Søskendeincest- JanusCentrets database Disclosure Agenda 4. Tilknytning og seksualitet 5. Søskendeincest- Viden om søskendeincest hos børn/unge og behandlingserfaringer 6. Mediation 7. Ødelæggelse af relationer Voksnes erfaringer med søskendeincest

4 1. Introduktion til JanusCentret 2. Myter og fakta om baggrunde for udvikling af seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd 3. Søskendeincest- JanusCentrets database Disclosure Agenda 4. Tilknytning og seksualitet 5. Søskendeincest- Viden om søskendeincest hos børn/unge og behandlingserfaringer 6. Mediation 7. Ødelæggelse af relationer Voksnes erfaringer med søskendeincest

5 JanusCentret er en klinik for psykologisk udredning, behandling, mediation og vidensindsamling Introduktion til JanusCentret Formålet er at forebygge seksuelle overgreb mod børn ved så tidligt som muligt at gribe ind i forhold til børn og unge, der udviser seksuelt bekymrende adfærd Centret blev etableret af Socialministeriet i 2003 som del af Regeringens Handlingsplan til bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, og centret har siden fungeret som udrednings-, behandlings-, og videncenterfunktion Landsdækkende videncenter fra 2014

6 1. Introduktion til JanusCentret 2. Myter og fakta om baggrunde for udvikling af seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd 3. Søskendeincest- JanusCentrets database Disclosure Agenda 4. Tilknytning og seksualitet 5. Søskendeincest- Viden om søskendeincest hos børn/unge og behandlingserfaringer 6. Mediation 7. Ødelæggelse af relationer Voksnes erfaringer med søskendeincest

7 Myter og fakta om baggrunde for udvikling af sexuelt bekymrende eller krænkende adfærd 1. Det er en myte, at børn med seksuelt bekymrende adfærd oftest selv har været udsat for seksuelle overgreb - Det er derimod et faktum, at mange børn med seksuelle adfærdsproblemer ikke selv har været ofre for overgreb - Men ca. en tredjedel af de børn, der visiteres til behandling (i JanusCentret) for seksuelt bekymrende/krænkende adfærd, har været udsat for overgreb, og jo yngre et barn med seksuelt bekymrende adfærd er, jo større sandsynlighed er der, for at barnet selv har været udsat for overgreb (svarende til international forskning)

8 Myter og fakta om baggrunde for udvikling af sexuelt bekymrende eller krænkende adfærd 2. Det er en myte, at børn, som har været ofre for seksuelle overgreb, senere selv vil forgribe sig på andre børn - Det er er derimod et faktum, at de fleste børn som har været udsat for overgreb, ikke udvikler seksuelle adfærdsproblemer senere - Men nogle gør!

9 Myter og fakta om baggrunde for udvikling af sexuelt bekymrende eller krænkende adfærd 3. Det er en myte, at børn med seksuelle adfærdsproblemer bliver seksuelle krænkere som voksne - De fleste børn med seksuelle adfærdsproblemer fortsætter ikke med krænkende adfærd i ungdom og voksenliv - Men nogle gør!

10 Vi er født med evnen til at ømme os, når andre slår sig (Suzanne Brøgger, Politiken, 2012) Hvad er der på spil, når børn og unge gør deres søskende fortræd på en sexuel måde? Hvad er der sket med børnenes empatiske evner, når de forgriber sig på deres ofte - småsøskende? Når børn forgriber sig sexuelt på andre børn, skyldes det ofte at de selv har været udsat for hårdhændet behandling og altså ikke selv er blevet mødt med tilstrækkelig empati Når søskende forgriber sig på søskende, er der meget på spil ikke kun for de to aktører, men osse for andre i familien

11 1. Introduktion til JanusCentret 2. Myter og fakta om baggrunde for udvikling af seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd 3. Søskendeincest- JanusCentrets database Disclosure Agenda 4. Tilknytning og seksualitet 5. Søskendeincest- Viden om søskendeincest hos børn/unge og behandlingserfaringer 6. Mediation 7. Ødelæggelse af relationer Voksnes erfaringer med søskendeincest

12 Søskendeincest - JanusCentrets database

13 Hvem er klienterne og ofrene? Kønsfordeling: Drenge: 90% Piger: 10% Klienter Alder: Gennemsnitsalder ved visitation til JanusCentret: 13 år Gennemsnitsalder ved første krænkelse: 12 år Ofre Kønsfordeling Drenge: 43% Piger: 57% Alder: Gennemsnitsalder på visitationstidspunktet: 9,4 år Gennemsnitsalder ved første krænkelse: 8,5 år

14 Relation mellem offer og klient (n=407) 28% Relation mellem offer og klient 17% 15% 10% 11% 27% af ofrene er søskende til klienten 7% 5% 3% 3%

15 Ca. en tredjedel af klienterne i JanusCentret har begået overgreb på en søskende Søskende incest Størstedelen af søskendeofrene er piger, mens kønsfordelingen blandt ikke-søskende-ofre er mere ligelig fordelt

16 Tendens i JanusCentrets søskendeincestsager: Søskende incest - Ofrene er yngre - Overgrebene starter tidligere - Overgrebene varer over længere tid/flere gange IKKE umiddelbart tegn på at overgreb er voldsommere end i det generelle sample (men i sager med mediation er der tendens til voldsommere overgreb) Søskendeincest har særlige konsekvenser for familielivet Mediation

17 Offers køn 61% 55% 45% Offers køn 39% SØSKENDEOFRE (N=113) IKKE-SØSKENDEOFRE (N=298) Dreng Pige

18 Antal krænkelser 60% Antal Krænkelser 31% 36% 25% 12% 8% 16% 4% 5% 2% 1% 1 KRÆNKELSE 2-5 KRÆNKELSER 6-10 KRÆNKELSERNE Søskendeofre (n=104) OVERGREB KRÆNKELSER Ikke-søskendeofre (n=281) 101 KRÆNKELSETR ELLER DEROVER

19 Krænkelsernes varighed 61% Krænkelsernes varighed 30% 34% 19% 20% 5% 1% 10% 11% 7% 1 DAG 2-6 DAGE UGER MÅNEDER ÅR Søskendeofre (n=105) Ikke-søskendeofre (n=275)

20 40% 35% Trusler og tvang i forbindelse med krænkelse 34% 34% 38% 37% 30% 29% 29% 27% Trusler og tvang 25% 20% 15% 13% 19% 10% 5% 6% 2% 0% Fysisk tvang Hemmeligholdelse Overtalelse Verbale trusler Andet Ingen trusler eller tvang Søskendeofre (n=86) Ikke-søskendeofre (n=220)

21 Disclosure Børn og unges afsløring af seksuelle overgreb begået af andre børn/unge

22 Definition af disclosure Internationale studier peger på, at begrebet disclosure i forbindelse med seksuelle overgreb skal forstås bredere end blot, at ofret betror sig til en anden person Studierne omhandler hovedsagligt disclosure efter seksuelle overgreb begået af en voksen krænker Disclosure i forbindelse med seksuelle overgreb børn og unge imellem er endnu ikke særlig belyst

23 Studier peger på at især de yngste børn foretager ubevidst disclosure gennem handlinger og/eller tale, som ikke har til hensigt at afsløre overgrebene Børns alder og disclosure Afslører ikke alderssvarende viden om seksuelle emner Udviser seksuelt bekymrende adfærd Stiller spørgsmål som vækker bekymring eller nysgerrighed

24 Ønske om at betro sig og angst for at gøre det Andre studier identificerer en gruppe af børn/unge, som har et ønske om at afsløre overgreb, men som ikke føler sig i stand til at betro sig til nogen direkte I stedet forsøger de sig med en mere indirekte form for disclosure ved at signalere, at noget er galt, typisk gennem handlinger. Disse forsøg på nonverbal disclosure lykkes dog ofte ikke Barnet er ofte afhængig af den voksnes kompetencer til at opfatte de indirekte signaler og reagere hensigtsmæssigt på dem

25 Seksuelt bekymrende adfærd og sexuelt bekymrende viden Ikke alderssvarende seksuel adfærd ses både hos seksuelt misbrugte og ikke misbrugte børn Adfærden ses også hos børn udsat for fysisk og psykisk omsorgssvigt Seksuelt misbrug kan uddanne børn i seksualitet og disponere dem for at agere seksuelt Ikke alderssvarende viden om seksuelle emner er et mere sikkert resultat af seksuelt overgreb end ikke aldersvarende seksuel adfærd

26 Disclosure er typisk forbundet med offeret- ikke med krænkeren Det er meget sjældent at krænkeren selv afslører hvad der foregår frivilligt og af egen drift For børn og unges vedkommende sker det oftere at omverden får en mistanke og/eller vished Da disclosure typisk er forbundet med ofret frem for krænkeren, har vi i databasen ikke oplysninger om disclosure for samtlige af klienternes overgreb Dette skyldes at ofrene sjældent kommer i JanusCentret Dette studie af disclosure er således baseret på de 319 ofre, hvor det har været muligt at fremskaffe oplysninger om, hvem der har afsløret overgrebet og hvordan. Disse sager udgør 78 % af det totale offersample på 411 ofre

27 Indsamling af oplysninger To kilder: kvantitativ analyse (database) og litteraturstudie JanusCentrets disclosure studie I JanusCentrets kvantitative studie forstås disclosure i bred forstand som måden, hvorpå der er fremkommet oplysninger om, at et seksuelt overgreb har fundet sted, og herunder hvem, der har været drivkraft i denne afsløring Kvantitative data er indsamlet af centrets psykologer i forbindelse med psykologisk udredning og behandling af klienterne Variablerne Hvem afslører overgrebet? og Hvordan afsløres overgrebet?

28 I de fleste tilfælde er det offeret selv, der afslører overgrebet Offeret afslører overgrebet: søskendeofre (59%) ikke-søskendeofre(57%) Disclosure Offeret fortæller sine forældre: søskendeofre (39%) ikke-søskendeofre (37%) I 24% af sagerne kendetegnet ved søskendeincest, er offer og klient blevet taget på fersk gerning af forældre (7% i sagerne uden søskendeincest)

29 1. Introduktion til JanusCentret 2. Myter og fakta om baggrunde for udviklinga af seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd 3. Søskendeincest- JanusCentrets database Disclosure Agenda 4. Tilknytning og seksualitet 5. Søskendeincest- Viden om søskendeincest hos børn/unge og behandlingserfaringer 6. Mediation 7. Ødelæggelse af relationer Voksnes erfaringer med søskendeincest

30 Tilknytning og seksualitet

31 Tilknytning og sexualitet De tilknytningsmønstre, som grundlægges tidligt i barndommen, tager form i puberteten og er af afgørende betydning for hvordan den unge er rustet til at møde voksenlivet. Tilknytningsstilen påvirker dermed kapaciteten til at tilfredsstille behov for nærhed, hvilket sammen med den sexuelle udvikling bidrager til at unge søger andre relationer end dem til forældrene (Tidefors,2010)

32 Tilknytningsstil/mønstre hos småbørn:ssp (Strange Situation) Adfærdsobservation Tilknytning Udvikling af indre arbejdsmodeller Tilknytningsstil hos voksne:aai (Adult Attachment Interview) - Interview:Sprog og repræsentationer (20 spørgsmål) Tilknytningsstil hos børn i skolealderen CAI (Child Attachment Interview) Sprog og repræsentationer (19 spørgsmål)

33 Genkalde sig tilknytning For både AAI og CAI gælder at spørgsmålene retter sig mod tilknytningsrelaterede erfaringer fra barndommen Generelle erfaringer & konkrete exempler

34 Tilknytningsteori er ikke en teori om sexualitet Tilknytningsteori og sexualitet Men i nyere tilknytningsforskning forsøges det at integrere og forstå den sexuelle dimension: Hvorfor og hvordan sexualiteten kan blive en arena hvor fundamentale relationsspørgsmål udkæmpes

35 Sexualitet er stærkt forbundet med krop/sanser som påminder mennesker om hvordan vi havde det i vores tidlige relationer Tilknytningsteori og sexualitet Disse erfaringer registreres og lagres i kroppen og dermed kommer barnets sensuelle bånd med tilknytningspersoner til at påvirke sexualiteten som voksen (Tidefors,2010)

36 Tilknytningssystem og sexuel udvikling Studier har påvist at børn, der afvises af deres forældre tidligt i livet, oftere udvikler en senere destruktiv sexualitet (Marshall& Mazucci) Mangler i den tidlige tilknytning kan forudsige en senere udvikling af tvingende sexualitet dvs overgreb på andre (Smallbone&Dads,2002)

37 Tilknytningssystem og sexuel udvikling Resultaterne tolkes af forskerne som at tilknytningssystemet og den sexuelle udvikling er nært sammenkoblede Denne sammenkobling kan dels lede til at sexualiteten senere i livet bliver en arena hvor tidligere dramaer udspiller sig og dels at sexualiteten bliver en kompensation for tidlige mangler i nærhed (mangelfuld tilknytning)

38 1. Introduktion til JanusCentret 2. Myter og fakta om baggrunde for udvikling af seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd 3. Søskendeincest- JanusCentrets database Disclosure Agenda 4. Tilknytning og seksualitet 5. Søskendeincest- Viden om søskendeincest hos børn/unge og behandlingserfaringer 6. Mediation 7. Ødelæggelse af relationer Voksnes erfaringer med søskendeincest

39 Søskendeincest Viden om søskendeincest hos børn/unge og behandlingserfaringer

40 Børn/unge med overgrebsadfærd søskendeincest Hvad ved vi fra udenlandske og skandinaviske studier? Indsatser og behandlingserfaringer et case- og metode exempel

41 Studier har påvist sammenhæng ml. oplevelser af manglende nærhed til primære tilknytnings- personer i barndommen og sexuelle overgreb mod børn senere i livet Tilknytning og sexuelle overgreb (Marshall,1995,Pitchers et al 1998) Hvis et barn tidligt har været afvist af sine forældre, kan dette i sig selv forudsige at den pågældende senere i livet udvikler sexuel overgrebsadfærd hvilket indikerer at tilknytningssystemet og den sexuelle udvikling er nært sammenkoblede (Marshall&Mazucco1995;Smallbone&Dads,2000)

42 Søskendeovergreb I et sammenlignende studie af unge, der havde forgrebet sig sexuelt på søskende, med en gruppe unge der havde forgrebet sig på ofre uden for familien, sås det at søskende-overgriberne i højere grad var vokset op med forældre med høj grad af indbyrdes konflikter, en negativ familieatmosfære, mere afvisende forældre og højere grad af fysisk afstraffelse (Worling 1995) En familiedynamik med afvisende forældre, misbrug og konflikter ml de voksne, spiller en hovedrolle i unges udvikling af sexuel overgrebsadfærd mod en søskende. Tidvist er grænsen mellem hvem der er offer og hvem der er krænker uklar (Schwartz et all 2006)

43 Nogle definerer søskendeincest som en sexuel relation ml individer som har en eller begge forældre fælles Definition af søskende incest (Smith&Israel 87) Andre finder det mere meningsfuldt at tale om psykologisk incest dvs overskridelse af sexuelle barrierer som existerer mellem mennesker som kalder sig selv en familie (Perlmutter et al,1982)

44 Utilgængelige forældre (fraværende, misbrug, psykisk sygdom) Studier har vist en række ens familiemønstre Hvis samboende forældre exponeres børnene for et sexualiserende klima samt udenomsægteskabelige relationer Fraværende fædre og kaotiske opvækstmiljøer kan føre til at piger udnyttes sexuelt af deres brødre

45 Søgen efter trøst og nærhed kan således føre til en gensidig sexualiserende adfærd som siden bliver til overgrebsadfærd, hvis den ene søskende (oftest den ældste) udvikler et større behov for sexuel stimulans (Svedin&Bank,2002) Søskendeincest Studier viser at en stor del af forældrene i familier hvor søskendeincest forekommer, selv har været ofre for sexuelle og/eller fysiske overgreb som børn (Adler&Schutz 1995;Cyr et al 2002) I Januscentret har ca. en tredjedel af klienternes mødre været udsat for seksuelle overgreb og ca. en fjerdedel af mødrene for fysisk vold Manglen på forældre engagement muliggør endvidere at overgrebene kan ske uden at de opdages (DiGiorgi-Miller,1998)

46 Unge der begår sexuelle overgreb har oftere end andre unge været udsat for sexuelle og fysiske overgreb, er opvokset med omsorgssvigt og social isolation, har dårlig impulskontrol og kognitive vanskeligheder (Camp et al 2005) Egen udsathed Ca. halvdelen af børn under 13, som begår overgreb, er selv sexuelt misbrugte (Svedin&Bank 2002) Ca. 1/3 af unge (over 13 år) der begår overgreb er selv misbrugte

47 Den tydeligste udviklingsrelaterede faktor som skiller de, som begår sexuelle overgreb mod børn fra andre lovovertrædere er at krænkerne selv i højere grad har været udsat for overgreb som børn (Systematisk litteraturoversigt. Statens beredning for medicinsk utvärdering, 2011,s.23)

48 Børn/unge som begår overgreb mod børn anvender mindre vold i forbindelse med overgrebene, er oftest i familie med ofret og har generelt svært ved at relatere til jævnaldrende (Hunter et all, 2003) Overgreb i familien Majoriteten af unge som begår sexuelle overgreb vælger sit første offer inden for familien Ca. en tredjedel af JanusCentrets klienter har selv været udsat for seksuelle overgreb (intrafamiliært eller ekstrafamiliært). Den hyppigste krænker er et andet barn/en anden ung.

49 Worlings Studie (2001) Shaws studie (2000) I Worlings studie (2001) havde 70 % begået overgreb mod søskende Dette kan betyde at offer-preference muligvis styres af andre faktorer end sexuelle interesser, exempelvis kompensation for manglende omsorg i kombination med tilgængelighed I studie af Shaw et all (2000) af børn der havde forgrebet sig på børn, var 51% søskende-incest

50 Overgreb Studier som fokuserer på selve overgrebshandlingen viser at samleje er hyppigere forekommende ved søskendeincest end ved overgreb begået uden for familien

51 Incesttabu og tilknytning Tilknytningen mellem børn som vokser op sammen fra de er helt små leder til sexuel hæmning, dvs de tænder ikke på hinanden sexuelt Bindingen ml børn der vokser op i samme familie under normale omstændigheder leder til sexuel hæmning, mens den binding, der sker mellem søskende, udsat for omsorgssvigt, i stedet leder til at sexualiteten vækkes (Tidefors,2010)

52 Søskendeincest kan forstås som en måde at kompensere for utilfredsstillede behov for omsorg og trøst Hans og Grete Det er rimeligt at antage at det i familier med en generel mangel på sexuelle grænser er sværere at etablere og opretholde et incesttabu og at dette tabu ikke er stærkt nok hos de der begår overgreb mod søskende De som begår søskendeovergreb er oftest børn/unge og har for nogens vedkommende endnu ikke har lært at tyde de sociale koder som omgiver sexualiteten (Caffaro&Con-Caffaro,2005)

53 For nogens vedkommende er denne manglende tydning af sociale koder bestemt af begavelseshandicap, neuropsykiatriske lidelser (ADHD, Autisme mv)

54 Tidligt omsorgssvigt spiller en rolle i udvikling af overgrebsadfærd Sammenfatning Omsorgssvigt giver dels ringere reflektions- og indlevelsesevne som nedsætter muligheden for at sætte sig ind i ofrets oplevelse og dels kan overgreb være en måde at kompensere for utilfredsstillede behov (for nærhed etc) Unge som begår overgreb vælger oftest sit første offer i familien Søskendeovergreb er oftest grovere og pågår i længere tid

55 Søskende-krænkere er oftere: Fysisk, sexuelt og psykisk misbrugte Sammenfatning Opvokset med afvisning fra forældre og højt konfliktniveau mellem forældre Familialt dysfunktionelt miljø, herunder sexuelt dysfunktionelt Familiedynamikker spiller en hovedrolle i skabelse af en kontext, hvor søskendeincest kan forekomme

56 Søskendeincest handler mere om tilfredsstillelse af emotionelle behov end sexuelle behov Sammenfatning Mange tidligere studier har fokuseret på den krænkende adfærd/overgrebskarakteristik mens få har haft fokus på relationen mellem søskende

57 Det antages at den omstændighed alene at være afvist af forældre tidligt i livet kan disponere den pågældende for sexuel krænkende adfærd og der ses således en nær sammenhæng mellem tilknytningssystem og sexuel udvikling Sammenfatning Tilknytning mellem søskende vil under normale omstændigheder føre til sexuel hæmning, mens tilknytning som resultat af uopfyldte behov kan vække sexualiteten Forældre der ikke er til rådighed øger behovet for kontakt mellem søskende for at tilfredsstille behov for nærhed/trøst som kan blive sexualiseret

58 Længsel efter kærlighed uden sex Teenagedreng som har begået et sexuelt overgreb, interviewet af Inga Tidefors, 2010 Sexualitet er klædt i en symbolsk dragt, som de fleste er enige om. For de drenge, som selv var udsat for forældreovergreb, opstår spørgsmål som hvad sker der med barnets tilknytning, symbolverden, mentaliserings- og følelsesmæssige evne, når det oplever sexualitet sammen med en forældre? Samme spørgsmål kan stilles om drengenes ofre, ikke mindst om de ofre som var søskende; hvad blev konsekvenserne af at være med til sexualitet sammen med en bror (Tidefors, 2010, p.156, min oversættelse)

59 Nu skal jeg bare vænne mig til ikke at have sex med ham Udtalelse fra 8 årig dårligt begavet pige, sexuelt misbrugt af sin storebror på 14, da hun skal begynde på at se ham igen på samvær - efter at overgrebene er opdaget og pigen har været i behandling

60 Tilknytningsvanskeligheder kan ikke forstås som en isoleret forklaring på udvikling af sexuel overgrebsadfærd ( faktor X ) Tilknytningsvanskeligheder en sårbarhedsfaktor Tilknytningsvanskeligheder er en sårbarhedsfaktor i mange sammenhænge - fx udvikling af anti-social adfærd/kriminalitet mv Tilknytningsvanskeligheder er en prædisponerende faktor i forhold til mange former for sårbarhed Tilknytningsvanskeligheder er en potentiel sårbarhedsfaktor i forhold til udvikling af sexuelt krænkende adfærd

61 Andre udviklings- og sårbarhedsfaktorer i forhold til udvikling af sexuelt krænkende adfærd end tilknytningsvanskeligheder Tilknytningsvanskeligheder versus andre sårbarhedsfaktorer Ikke alle personer med tilknytningsvanskeligheder udvikler en sexuelt krænkende adfærd Andre faktorer end tilknytningsvanskeligheder har betydning for udvikling af sexuelt krænkende adfærd Tilknytningsvanskeligheder kan forstås som en særlig faktor for udvikling af sexuelt krænkende adfærd

62 Udvikling af sexuelt krænkende adfærd starter i barndommen ofte med erfaringer præget af misbrug, omsorgssvigt og afvisning fra omsorgspersoner Sårbarheder Sådanne erfaringer kan udvikle sårbarheder hos barnet i form af lavt selvværd, svage sociale kompetencer, social isolation/ensomhed osv Akkumulation af sårbarheder øger risikoen for udvikling af krænkende adfærd

63 Tilknytning og søskendeincest Særligt i søskendeincest-sager er det på sin plads at antage at tilknytning spiller en central rolle

64 1. Introduktion til JanusCentret 2. Myter og fakta om baggrunde for udvikling af seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd 3. Søskendeincest- JanusCentrets database Disclosure Agenda 4. Tilknytning og seksualitet 5. Søskendeincest- Viden om søskendeincest hos børn/unge og behandlingserfaringer 6. Mediation 7. Ødelæggelse af relationer Voksnes erfaringer med søskendeincest

65 Mediation Møder mellem børn/unge, hvor der er sket sexuelle krænkelser - Et led i det relationsforbedrende behandlingsarbejde

66 At sætte bjælde på koen

67 Terapeutisk styret og struktureret møde mellem offer og krænker Er et led i det terapeutiske arbejde Mediation Primært fokus: ofret Oplagt i sager med meningsfuld relation mellem offer og krænker Sekundært fokus: Betydning for den krænkende part som led i erkendelse af sine handlinger, påtage sig ansvar og begyndende helingsproces

68 Offeret får bekræftet og anerkendt, at overgrebene fandt sted, og at offeret ikke har ansvaret for disse Formål Hemmeligheden ophæves Overgrebene sprogliggøres Tillid kan i nogle tilfælde genetableres

69 Krænkeren tager ansvar for sine handlinger og letter offerets lidelse Helingsproces i forhold til offer og familie Formål Formålet er ikke tilgivelse For nogle kan tilgivelse komme på et senere tidspunkt

70 Ofte er det vigtigste for ofre for søskendeovergreb at få stillet de spørgsmål de har og få svar på disse Ofte gør de sig bekymringer om hvorvidt de selv er skyld i overgrebene Og om deres søskende er vrede på dem eller om de selv er skyld i overgrebene Formål Hvor urimeligt det end kan lyde i voksnes ører, er det ofte tilfældet at ofre overvejer egen skyld Ved søskendeincest er der ofte en stærk relation, hvorfor de savner hinanden Også selvom der er sket overgreb

71 Det er af stor betydning for øvrige deltagere i mødet, særligt forældre, at bevidne og overvære, at børnene klarer den store udfordring, det er at deltage Formål I mødet og giver anledning til håbefuldhed i forhold til den fremtidige søskende relation

72 Et vægtigt argument for at lave mediationsmøder er at hvis vi voksne ikke sørger for at gøre det i strukturerede rammer, hvor vi har styr på processen, så vil børnene ofte selv handle det af på en mere eller mindre hensigtsmæssig måde Formål - Eller det vil ligge imellem dem som en hemmelighed hvor den ene part kan være bange for at det sker igen og den kan være skamfuld, vred mv. Børnene kan osse opleve at de voksne ikke tager det alvorligt nok og det kan måske opfattes som en accept fra de voksnes side af det, der er sket? - De voksne er forvirrede, taler ikke om det, er vrede, det splitter familien

73 Et mediationsmøde er en proces som ofte forudsætter at: - Der er en relation, som er væsentlig at bevare eller genetablere (gælder særligt familiære relationer) Forudsætning for mødet - Krænkeren vedkender sig overgreb - Ofret er klar til at deltage og har den nødvendige støtte fra forældre, psykolog mv - De voksne omkring offer og krænker er enige og støtter processen - Psykologerne er trænede i både mediation og i at gennemføre samtaler med børn om overgreb

74 Mediationsmøder forudsætter tid og ressourcer Forudsætning for mødet De er ikke en hurtig løsning, som kan anvendes i enhver sammenhæng Det er strukturerede møder med en grundig forberedelsesproces, hvor offer, krænker, forældre, søskende og øvrig familie får professionel assistance og støtte af psykologer

75 Indtil videre har der været afholdt mediation i 40 sager. Størstedelen med drengeklienter. Overblik I størstedelen af sagerne afholdes der et møde mellem klient (krænker) og offer, men i nogle tilfælde afholdes der to, tre eller fire mediationsmøder mellem forskellige parter involveret i samme sag Gennemsnitsalderen på klienter i sager med mediation er 13,4 år på visitationstidspunktet og 12,3 år ved første krænkelse Gennemsnitsalderen på ofre er 8,7 år (henvisning) og 7,4 år (ved første krænkelse )

76 - 67% af ofrene i mediationssager har været udsat for overgreb i form af penetration (53% øvrige ofre) Karakteristik - 64 % af ofrene i mediationssager har været udsat for beføling (46% øvrige ofre) - 63% af ofrene i mediationssager er søskende til klienten - Søskendeincest har særlige konsekvenser for familielivet Mediation

77 Offers relation til klienten i mediationssager (n=33) 39% 24% 15% 12% 3% 3% 3%

78 Arbejde med ofret identifikation af behov og hvordan disse bedst repræsenteres ved mødet Forberedelse af mødet mellem offer og krænker Arbejde med krænkeren påtage sig ansvaret, undskylde, tiltag for at undgå recidiv, gøres klar til at møde den store udfordring det er at skulle stå frem ved mødet som overgriber Arbejde med øvrige deltagere: forstå at mødet skal være konstruktivt og fremtidsfokuseret. Mødet er ikke et forum for angreb og marginalisering (forældre, stedforældre, søskende mm.)

79 Ofret udarbejder sine spørgsmål sammen med sin psykolog Spørgsmål og svar Krænkeren forbereder sine svar på spørgsmålene sammen med sin psykolog Krænkeren forbereder sin undskyldning krænkeren har skrevet breve fra ofret til sig selv og til ofret

80 Den afsluttende undskyldning består typisk i, at krænker påtager sig skylden for overgrebet og tilkendegiver, at det IKKE var ofrets skyld, samt at det ikke vil ske igen Undskyldningen Nogle krænkere undskylder desuden overfor hele familien/dele af familien, hvis den er til stede

81 Næsten alle ofre ønsker at vide: Spørgsmål fra ofret de oftest stillede spørgsmål 1. Hvorfor gjorde du det? 2. Hvorfor mod mig? Det er uforståeligt for den enkelte hvad baggrund og motiv for det, de har været udsat for, har været Børn der er ofre for overgreb, gør sig ofte mange tanker om at det var deres egen skyld og at de selv inviterede til det eller er en straf for noget de har gjort

82 Næsten alle ofre ønsker at vide: Spørgsmål fra ofret de oftest stillede spørgsmål 3.Hvorfor stoppede du ikke, da jeg bad dig om det eller Kunne du ikke mærke at jeg ikke kunne lide det? 4. Kunne du finde på at gøre det igen og er du sur over at overgrebene er blevet afsløret? Børn, særligt søskende, kan føle sig særligt ramt af at en storebror eller søster gør dem fortræd og udsætter dem for noget ubehageligt Særligt i familier hvor det ældre barn osse har haft en omsorgsrolle i forhold til yngre søskende Det er væsentligt for ofret at blive forsikret om at det ikke sker igen og at krænkeren ikke er vred over at det er kommet for dagens lys

83 CASE 1: SØSKENDEINCEST Lars 44 år Far til Victor, Peter, Sofus og Sarah Har begået psykisk vold mod Victor i dennes opvækst Skilt Begge forældre depressioner i forbindelse hermed Victor 12 år Anne 42 år Mor til Victor, Peter, Sofus og Sarah Mediation Har krænket sine tre yngre søskende (især lillesøsteren) Mediationer Peter 8 år Sofus 6 år Sarah 4 år

84 Farens undskyldning Det (jeg lagde vægt på) var at prøve at vise og fortælle Victor, at han er et godt menneske. At han har så mange kvaliteter, og at han altid er så positiv. At han er god nok. Og så det med, at han altid kan komme til mig. Jeg er der altid for ham. Så han føler, at han har begge sine forældre alt efter, hvem han nu har brug for at tage kontakt til. (Faren Lars)

85 Den dobbelte rolle: At modtage og give en undskyldning Bare det at tænke på, at du kommer en uge før, og først så mærker du at være den, der får en undskyldning, og så ved du så, hvordan det er, når det er din tur til en give en. Nu når jeg sidder og taler om det, så får jeg faktisk tårer i øjnene I starten, der sidder du og tænker Jeg vil ikke det her, og du prøver at trække dig væk fra det, og når du så endelig kommer ind og får en undskyldning, så kan du mærke, at det faktisk er bedre at gøre det. Fordi du kan mærke, at du får det bedre. Altså den der får undskyldningen. (Victor 12 år)

86 Den dobbelte rolle: At modtage og give en undskyldning Under møderne med de to mindre brødre og lillesøsteren giver Victor indtryk af at have en anderledes forståelse end tidligere af, hvad en undskyldning kan betyde. Efter mødet med far, hvor han selv fik en undskyldning, fremstår Victor mere nærværende og omsorgsfuld i kontakten end han gjorde ved de indledende møder, især i forhold til lillesøsteren. (De yngre søskendes psykolog)

87 De yngre søskendes reaktion på Victors undskyldning Den ældste lillebror Peter havde været meget bekymret for lillesøsteren Sarah, fordi hun er den mindste. Han ville gerne beskytte hende. Det bedste ved mediationen var ifølge Peter, at Victor sagde undskyld og sagde, at han ville lade være med krænkelserne fremover. Den yngste lillebror Sofus sagde efter mødet, at det var dejligt, at Victor sagde undskyld og Sofus gav udtryk for, at han troede på det, Victor sagde ( ) Lillesøsteren Sarah var også glad for at høre de ting, storebroderen sagde, og at han sagde undskyld. Sarah troede på det, Victor sagde til hende. (De yngre søskendes psykolog)

88 Effekten af mediationsmødet Jeg føler mig fri i forhold til Victor. Jeg har afleveret den undskyldning, der har ligget mig på sinde i så mange år. Den har jeg fået sagt nu. Så nu kan vi starte fra bunden af. Nu har vi et helt nyt grundniveau at starte og bygge vores fælles forhold og tillid til hinanden på. Det er dejligt og befriende. (Faren Lars)

89 Effekten af mediationsmøderne Ja jeg har det i hvert fald bedre ( ) og så går far ikke længere hele tiden og er nedtrykt, men er glad og har et smil på læben ( ). Da drengen bliver spurgt, om han kan fortælle mere om, hvordan han har fået det bedre, svarer han: ( ) Det er efter møderne i JanusCentret. Nu har jeg fået sagt undskyld og mine søskende ved, at jeg er ked af det, og så har jeg det bedre. Så går du ikke sådan hele tiden og tænker åh nej nu skal jeg op til det møde der. (Victor 12 år)

90 Opsamling Først og fremmest har mediationsforløbene gjort, at de tre søskende/ofrene i en vis grad har fået bearbejdet de seksuelle krænkelser De tre søskende føler lettelse efter mediationsmøderne Både Lars og Victor har påtaget sig ansvar for deres adfærd og har givet undskyldninger Derudover udtrykker begge lettelse over at være sluppet af med en følelse af dårlig samvittighed som en helt central effekt af mediationsmødet Med lindringen af den dårlige samvittighed oplever de at have fået et nyt udgangspunkt for familierelationerne og samværet

91 Refleksioner fra interviews med aktørerne i et offer-krænker møde

92 CASE 2: SØSKENDEINCEST Søren 17 år Har krænket sin sted-lillesøster Emilie Mediation Emilie 7 år Offer Preben Krænkers far Gift med Birgit Mor til offer Stedmor til krænker Lis Krænkers mor Skilt fra Preben Hanne Offers psykolog Extern Thomas Birgits søn Stedbror til offer Michael Birgits søn Stedbror til offer

93 Refleksioner over konsekvenser hvis mødet ikke var lykkedes Sørens mor: Så var det jo endt i lidt af en katastrofe ( ) Jeg tror ikke, tiden kan læge det, det tror jeg ikke på. Offerets psykolog påpeger konsekvenserne for Søren: Hvis ikke der havde været mediation, så var Søren ikke på vej til at blive genindlemmet i familien, det tror jeg ikke.

94 Refleksioner over konsekvenser hvis mødet ikke var lykkedes Emilie: Jeg ville slet ikke have haft det gode forhold til Søren, som jeg har. Emilie fortæller selv, at det bedste ved mediationen, det var: At jeg fik svar på de spørgsmål, som jeg havde haft i mit hoved i flere måneder. Endelig har det stor betydning for Emilie, at Søren igen kunne blive en del af familien. Hendes mor siger: Det var en kæmpe lettelse for Emilie, fordi hun savnede ham.

95 Offerets psykolog Offerets psykolog: Hun (Emilie)har især nydt, ja både at Søren kom i familien igen, og så at Preben (far til krænker) og Birgit (mor til offer) nu arbejdede meget med at få Søren til at komme (på besøg) igen og reparere på deres indbyrdes relationer og få familien til at fungere på en ny måde.

96 Krænkers far Preben pointerer: Altså der var slet ingen tvivl om, at mediation var den eneste vej frem. Der var ingen andre veje. Jeg prøvede at se, om jeg kunne lave et eller andet herhjemme, men det kunne bare ikke lade sig gøre. ( ) Følelserne hos de forskellige mennesker var så rå, at man blev nødt til at have en eller anden form for kontrolleret proces omkring det, det er der slet ingen tvivl om. Preben har gennem hele den svære proces været splittet mellem sin loyalitet over for sin hustru og sin loyalitet over for sin søn. Preben fortæller: Uden (mediation i) JANUS så er jeg ret sikker på, vi var gået fra hinanden.

97 Krænkers refleksioner over konsekvenser i familien hvis mødet ikke var lykkedes Søren : Det kan da godt være min far og Birgit var blevet skilt, og det kan også godt være, de var blevet sammen, men båndet ville aldrig nogensinde være oprettet på samme måde ( ) Jeg tror aldrig, jeg havde snakket med dem igen sådan for alvor.

98 Krænkeren om selve mødet Søren: At blive sat helt der for enden af bordet - det gav en samtale mellem mig og Emilie, og det var dét, jeg ville. At de andre hørte med, så de kunne få ro i sindet, var helt kanon, men det som det drejede sig om, var det et møde mellem mig og Emilie.

99 Krænkeren om effekten af mødet Søren: Jeg blev meget indelukket af det der, og altså det sætter stadig præg på mig, at det er sket. Jeg er stadig mere indelukket, end før det skete og holder mig mere til mig selv, men efter mediationen i forhold til lige før mediationen, der er der kæmpe forskel. ( ) Jeg har tidligere skrevet breve, som jeg aldrig har fået sendt, men bare for at få ordene ud, men det har aldrig rigtig virket før på samme måde som mediationen.

100 Effekt af mødet Ofrets mor, Birgit fortæller om den effekt, mediationen har haft for deres familie: Det har givet Søren velkommen adgang til os igen. Sørens far, Preben supplerer: Der er ikke blevet slået en streg over noget som helst, men han har haft mulighed for at komme med den undskyldning, og der ligger en forklaring på, hvad det er, der skete.

101 Effekt af mødet Søren nævner selv: Altså det har virkelig gjort mit liv meget mere positivt ( ) Jeg kan ikke rigtig lægge andre ord i det end bare at være meget gladere og ikke have den der sky af konstant tvivl. Endvidere: Jeg er kommet tættere på min far

102 Mediation synes ikke blot at have en effekt på selve ofret og klienten samt deres allernærmeste. Der sker endvidere relationsforbedrende arbejde i den øvrige familiekontekst Sekundær soning Ofrets mor, Birgit: Altså min ældste søn, han kunne slet ikke forestille sig, at han nogensinde kunne kigge Søren i øjnene igen, og efter mediationen var det helt anderledes. Ja, men han blødte helt op efter mediationen, og det er Emilies storebror, altså dét betyder meget!

103 Herudover sker der også en ændring imellem de to sammenbragte familier (her mellem mødrene) Sekundær soning Birgit (offers mor): Det var også vigtigt for mig at sidde over for Sørens mor (krænkers mor), det var det virkelig. ( ) Og jeg kan bare mærke altså, at der til sidst så kunne hun kigge mig i øjnene igen, og faktisk jeg kunne bare mærke, at hun rakte lidt ud igen ( ) Det var okay før, men altså jeg kan bare mærke, at det er blødt op igen, og hun kan måske bedre forstå mig, og jeg kan bedre forstå hende.

104 1. Introduktion til JanusCentret 2. Myter og fakta om baggrunde for udvikling af seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd Agenda 3. Søskendeincest- JanusCentrets database Disclosure 4. Tilknytning og seksualitet 5. Søskendeincest- Viden om søskendeincest hos børn/unge og behandlingserfaringer 6. Mediation 7. Ødelæggelse af relationer Voksnes erfaringer med søskendeincest

105 Ødelæggelse af relationer - voksnes erfaringer med søskendeincest DR 1.s Aftenshowet en mandag i 2012 Fortæller om JanusCentrets erfaringer med søskendeincest ml børn/unge Reaktioner fra voksne på chatten

106 Voksnes erfaringer med hemmeligholdelse af overgreb i barndommen En mandag aften i 2012 var JanusCentret inviteret i Aftenshowet i DR1 for at fortælle om JanusCentrets arbejde med søskende- incestsager og mediationsmøder Efter udsendelsen væltede det ind på chatten med personlige historier/beretninger og spørgsmål fra voksne som selv som børn var blevet seksuelt misbrugte af en ældre søskende

107 Citater fra chat

108 Jeg havde en storebror, han er desværre død for ca. 4 år siden. Jeg skal lige sige at jeg er 47 år. Overgrebene foregik, da vi var En 47 årig kvinde fortæller børn. Efter hans død, fandt jeg ud af at han også havde været efter min lillebror. Jeg har været vred på ham i mange år, og vi har ikke haft kontakt med hinanden i ca. 15(år), før han døde. Nu er der jo så ikke mulighed for at behandle problemet og jeg kan heller ikke forestille mig at skulle fortælle det til mine forældre..

109 ..Jeg er frustreret over at ha` oplevelsen og kan ikke gøre noget ved den. Egentlig havde jeg lagt det bag mig og den Den 47 årige kvinde fortæller videre kom først op igen efter hans død, og især efter at jeg fik snakket med min lillebror om det. Når det nu så kommer i medierne, popper det op igen. Den eneste ud over min lillebror der ved besked, er min nuværende mand gennem 6 år.

110 En 47 årig kvindes beskrivelse af sine oplevelser af søskendeincestoplevelser, som ikke er blevet afsløret i tide Hvad illustrerer denne historie? Det fremgår med al ønskelig tydelighed, hvor store omkostninger, det har haft for den pågældende: vrede, kontaktafbrydelse, hemmeligholdelse i forhold til forældre Smertefuld ødelæggelse af relationer, hemmeligheder og tavshed i familien Livslang smerte, som aktiveres hver gang talen falder på seksuelle overgreb i medier og/eller andre steder Det bedste forebyggelsesmiddel mod at kommende generationer af børn skal opleve noget lignende, er tidlig opsporing og afsløring af overgreb!

111 Skal der være en betydelig aldersforskel for at det kaldes et overgreb? Kan det, som måske var en lille smule experimenterende engang, ikke godt være et overgreb? En anden voksen kvinde skriver: Min bror og jeg er ret tæt aldersmæssigt, vi voksede op i et hjem, hvor vi var meget overladt til os selv og han kaldte mig ofte ind til sig, hvor han lagde sig ovenpå mig og pillede. Jeg sagde ikke fra, men i dag tænker jeg, at det ikke var okay Er det et overgreb? Eller er det bare to søskende, der ledte efter omsorg og grænser?

112 Citatet beskriver hvad der bl.a. er på spil ved seksuelle overgreb mellem søskende: Manglende forældreomsorg kan føre til at søskende søger hinanden for at få omsorg og nærhed Citatet Dette behov for nærhed kan typisk hos den ældste føre til en seksualisering af kontakten og af ønsket om nærhed Den yngste er forvirret og uklar på om der er tale om overgreb

113 Hans og Grete efterladt alene i skoven Dette kalder vi for Hans og Grete Syndromet. Søskendeparret er som i eventyret om Hans og Greteoverladt til sig selv og hinanden; uden fornøden forældreomsorg

114 Alvorligt omsorgssvigt som dynamo for seksuelle overgreb mellem søskende Endnu en voksen kvinde skriver: Jeg har i mange år forsøgt at fortrænge, at jeg nok selv har været udsat for incest af min fire år ældre bror. Dog i et mindre omfang, i hvert fald så vidt jeg husker det. Din beskrivelse af den dysfunktionelle familie, passer udmærket på min familie. Der var mange konflikter mellem mine forældre. Min far drak og min mor var i perioder psykisk ustabil og de var i perioder i hvert fald ikke mentalt til stede. Jeg synes, at det er meget svært at skelne. Specielt for et barn, som føler skyld og måske også tænker, at det selv var medspiller i legen. Jeg tænker, at det må være en helt naturlig reaktion og tanke. Hun spørger efterfølgende om hvilke andre aspekter man ser på i forhold til søskende udover alder.

115 Også dette eksempel viser Hans og Grete syndromet, men også en præcis beskrivelse af en dysfunktionel familie, som baggrund for at søskendeincest udvikler sig. Ligesom der også her er tale om at offeret er i tvivl om sin andel i overgrebene Vi ved i dag, at konflikter mellem forældre og psykisk fravær som følge af misbrug og psykisk sygdom, er tydelige markører og baggrundsfaktorer blandt søskende, som forgriber sig på deres (oftest) mindre søskende

116 Samtaler og rådgivning til forældre, hvis barn har begået seksuelle overgreb

117 Tilbud til forældre Forskning viser, at det har afgørende betydning for et barns behandlingsforløb, at forældre deltager aktivt i deres barns behandling Ved at deltage i forældresamtaler eller en rådgivningsgruppe signalerer forældrene over for barnet, at de tager medansvar for barnets og familiens trivsel

118 Individuelle forældre- og familiesamtaler Oftest har forældre brug for støttende samtaler i forbindelse med deres barns udrednings- og eller behandlingsforløb, idet mange spørgsmål og tanker melder sig. Forældresamtalerne er således til støtte for forældrene selv samtidig med, at det styrker samarbejdet omkring barnets forløb Tilbud til forældre Kriseintervention og krisesamtaler til forældre Kriseintervention og krisesamtaler til forældre, der oplever at være i krise som følge af deres barns overgrebsadfærd. Dette gør sig særligt gældende i søskendeincestsager, hvor en forælder står i en loyalitetskonflikt mellem offer og krænker Rådgivningsgruppe I en rådgivningsgruppe kan forældrene møde andre forældre i samme situation og vil opleve, at de ikke står alene med deres problematik. Gruppen ledes af en psykolog, der tilbyder viden og redskaber, så det er muligt at komme videre som familie

119 Forældre til børn med seksuelt grænseoverskridende adfærd er ofte optagede af skyld og skam og har mange tanker og spørgsmål, som det kan være svært at få talt om eller få svar på andre steder Spørgsmål I rådgivningsgruppen kan spørgsmål stilles og drøftes og erfaringer kan udveksles

120 Hvorfor har mit barn begået overgreb? Hvad vil det betyde for mit barns fremtidige seksualliv? Hvor meget skal jeg kontrollere mit barn? Hvordan får jeg tillid til mit barn igen? Hvad kan jeg som forældre gøre for, at det ikke sker igen? Hvordan håndterer jeg det internt i familien og over for omgivelserne?

121 Udtalelser fra forældre i tidligere rådgivningsforløb Det har bare været kanongodt at kunne snakke med andre og samtidig få nogle redskaber til at komme videre - Far til 12årig dreng Det har været rigtig godt. Jeg fik svar på mange ting og fik også luftet angsten for gør han det igen? -Far til 14årig dreng Det har været lærerigt at deltage og rart at tale med andre forældre i samme situation - Mor til 13årig dreng Det er rart at høre, at andre familier har samme problem. Man er ikke alene - Mor til 13årig dreng

122 Tak for opmærksomheden (

123 Bekymrings barometret

124 Normal Adfærd Bekymrings baromeret Bekymrende Adfærd Grænseoverskridende Adfærd

125

126

127

128 Eksempler på adfærd, der kræver skærpet opmærksomhed og indgriben 2-5 år Udviser ikke-alderssvarende viden om seksualitet, fx påfalden, fremmelig eller voksenagtig viden om sex 6-10 år Indgår i seksuelle aktiviteter, hvor der er betydelig forskel i alder, modenhed og intellekt mellem de børn, som indgår år Bestikker, truer eller tvinger andre børn for at få dem til at deltage i seksuelle aktiviteter

129

130

HINDSGAVL Forskningsnetværket om sexuelle overgreb mod børn. KONFERENCE 5. og 6. september Hindsgavl

HINDSGAVL Forskningsnetværket om sexuelle overgreb mod børn. KONFERENCE 5. og 6. september Hindsgavl HINDSGAVL Forskningsnetværket om sexuelle overgreb mod børn KONFERENCE 5. og 6. september Hindsgavl Tirsdag d.6.september Tema: Sexuelle overgreb og tilknytning Behandling af børn udsat for seksuelle overgreb

Læs mere

ANTOLOGI OM MØDER MELLEM OFFER OG KRÆNKER D.28/ : MEDIATIONSMØDER I INCESTSAGER, HVOR ET BARN HAR KRÆNKET EN SØSKENDE

ANTOLOGI OM MØDER MELLEM OFFER OG KRÆNKER D.28/ : MEDIATIONSMØDER I INCESTSAGER, HVOR ET BARN HAR KRÆNKET EN SØSKENDE ANTOLOGI OM MØDER MELLEM OFFER OG KRÆNKER D.28/11 2016: MEDIATIONSMØDER I INCESTSAGER, HVOR ET BARN HAR KRÆNKET EN SØSKENDE MIMI STRANGE, DIREKTØR, SPECIALIST I PSYKOTERAPI OG SUPERVISION, JANUSCENTRET

Læs mere

OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A.

OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A. OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A. SCHMIDT-RASMUSSEN JANUSCENTRET Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende JANUSCENTRETS FORMÅL Vidensformidling om børn og unge med bekymrende

Læs mere

Konference, Færøerne Barnabati. KONFERENCE 13. og 14. September 2011

Konference, Færøerne Barnabati. KONFERENCE 13. og 14. September 2011 Konference, Færøerne Barnabati KONFERENCE 13. og 14. September 2011 Børn og unge med sexuelt bekymrende eller krænkende adfærd Mimi Strange, centerchef, klinisk børnepsykolog, specialist i psykoterapi

Læs mere

Spædbarnsterapi anvendt i søskendeincestsag

Spædbarnsterapi anvendt i søskendeincestsag Spædbarnsterapi anvendt i søskendeincestsag Ved psykologerne Tove Weis & Stine Tofte fra BUPP Landsmøde Dansk Institut for Spædbarnsterapi Haraldskær 27. marts 2019 BUPP: Børne- og Ungepsykologisk Praksis

Læs mere

Mimi Strange, Centerchef i Januscentret, Klinisk børnepsykolog, specialist i psykoterapi og supervision

Mimi Strange, Centerchef i Januscentret, Klinisk børnepsykolog, specialist i psykoterapi og supervision , Centerchef i Januscentret, Klinisk børnepsykolog, specialist i psykoterapi og supervision Tilknytning, sexuelle overgreb og mediationsmøder/genoprettende møder Børn og unge med sexuel overgrebsadfærd

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

VISO KONFERENCE NYBORG STRAND DEN 6. DECEMBER 2016

VISO KONFERENCE NYBORG STRAND DEN 6. DECEMBER 2016 VISO KONFERENCE NYBORG STRAND DEN 6. DECEMBER 2016 TOVE WEIS, PSYKOLOG, SPECIALIST OG SUPERVISOR I BØRNEPSYKOLOGI, JANUSCENTRET Børn og unge med seksuelt bekymrende eller grænseoverskridende adfærd overfor

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

- Karakteristika - Signaler - Hvordan tager jeg hånd om et krænket barn/ung?

- Karakteristika - Signaler - Hvordan tager jeg hånd om et krænket barn/ung? PROGRAM 1. Hvornår er noget et seksuelt overgreb? 2. Grooming 3. Særligt udsatte børn/unge - Karakteristika - Signaler - Hvordan tager jeg hånd om et krænket barn/ung? 4. Børn/unge med krænkende adfærd

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

Konference, Færøerne Barnabati. KONFERENCE 13. og 14. September 2011

Konference, Færøerne Barnabati. KONFERENCE 13. og 14. September 2011 Konference, Færøerne Barnabati KONFERENCE 13. og 14. September 2011 Børn og unge med sexuelt bekymrende eller krænkende adfærd Mimi Strange, centerchef, klinisk børnepsykolog, specialist i psykoterapi

Læs mere

CENTER FOR BØRN OG UNGE MELLEM 4 OG 18 ÅR MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD. Status JanusCentret 2003-2012

CENTER FOR BØRN OG UNGE MELLEM 4 OG 18 ÅR MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD. Status JanusCentret 2003-2012 CENTER FOR BØRN OG UNGE MELLEM 4 OG 18 ÅR MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD Status JanusCentret 2003-2012 JanusCentret Vesterbrogade 35 A, 3. sal 1620 København V Tlf.: 33 69 03 69

Læs mere

Sexuel risikoadfærd hos børn og unge

Sexuel risikoadfærd hos børn og unge BØRNE- OG UNGEPOLITISK HØRING CHRISTIANSBORG 06.12.16 MIMI STRANGE, DIREKTØR, PSYKOLOG, SPECIALIST I PSYKOTERAPI OG SUPERVISION, JANUSCENTRET Sexuel risikoadfærd hos børn og unge SEXUEL ADFÆRD HOS ANBRAGTE

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte

Læs mere

- Forebyggelse og handlevejledning.

- Forebyggelse og handlevejledning. Børnehuset Karla Grøn Den 22.02.17 Vold og seksuelle overgreb af børn - Forebyggelse og handlevejledning. Med udgangspunkt i Vejle kommunes handleplan Forebyggelse og håndtering af overgreb mod børn og

Læs mere

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan

Læs mere

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele

Læs mere

OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Arbejde med børn, der kan være seksuelt grænseoverskridende 14 JANUAR 2017 VANESSA SCHMIDT-RASMUSSEN

OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Arbejde med børn, der kan være seksuelt grænseoverskridende 14 JANUAR 2017 VANESSA SCHMIDT-RASMUSSEN OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET 14 JANUAR 2017 VANESSA SCHMIDT-RASMUSSEN JANUSCENTRET Arbejde med børn, der kan være seksuelt grænseoverskridende DAGENS PROGRAM Præsentation af JanusCentret Karakteristik af børn

Læs mere

Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Daginstitutionen Møllehaven

Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Daginstitutionen Møllehaven Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Daginstitutionen Møllehaven Greve Kommune September 2015 Revideres september 2018 1 Indhold

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

#stopvoldmodbørn 11/2/2017

#stopvoldmodbørn 11/2/2017 Links til materiale fra Red Barnet Fakta og film om skærpet underretningspligt: redbarnet.dk/stopvold Fire film, bl.a. Den perfekte middag om vold i familien: redbarnet.dk/sigdet Kvinders vold og seksuelle

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af Hvad børn ikke ved... har de ondt af Landskonference for sundhedsplejersker 2017 Karen Glistrup www.familiesamtaler.dk / www.snak-om-det.dk Faglig bagrund: Socialrådgiver og familiebehandler i mindre kommuner

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af. PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP

Hvad børn ikke ved... har de ondt af. PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP Hvad børn ikke ved... har de ondt af PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP WWW.FAMILIESAMTALER.DK Når børn er pårørende Paradoks: Trods HØJ poli1sk prioritering gennem 20 år Der er fortsat ALT for

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn.

Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Den Integrerede Idrætsinstitutionen Lundebo Lundegårdshegnet 7 4030 Tune Greve Kommune September

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager 2011/1 BSF 4 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. oktober 2011 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE

HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE KÆRE VOKSEN Du er vigtig for børn og unges trivsel. Udover at være en faglig støtte i hverdagen er du også en voksen, som kan

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring

Læs mere

Familier bliver sårbare, når seksuelle overgreb i den nærmeste familie afsløres.

Familier bliver sårbare, når seksuelle overgreb i den nærmeste familie afsløres. Familier bliver sårbare, når seksuelle overgreb i den nærmeste familie afsløres. Behandlingsarbejdet i Børneteamet Korttidsterapi i hospitalsregi Overgrebsfokuseret Psykologbehandling til barnet Behandling

Læs mere

6 SOCIALPÆDAGOGEN. Tag nu den svære snak om sex

6 SOCIALPÆDAGOGEN. Tag nu den svære snak om sex 6 SOCIALPÆDAGOGEN UNGE KRÆNKERE Hvis børnene og de unge har ondt i maven over at snakke om det her, og de så skal snakke med nogle voksne, der også har ondt i maven over det, så kommer vi altså aldrig

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år

Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år Lis Sørensen psykolog, psykiatrisk afdeling, Dr. Ingrids Hospital, Nuuk Jeg

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Børnehaven Benediktevej politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn.

Børnehaven Benediktevej politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn. Børnehaven Benediktevej politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn. Børnehaven Benediktevej Benediktevej 1 4200 Slagelse Tlf. 58527578 benediktevej@slagelse.dk 1 Indledning: Alt for mange

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Junglen. Nørregade 23.A.

Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Junglen. Nørregade 23.A. Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Junglen Nørregade 23.A Greve Kommune September 2015 1 Indhold 1. Før Beskrivelser af det forebyggende

Læs mere

Det første overgreb er det vigtigste at forebygge

Det første overgreb er det vigtigste at forebygge Det første overgreb er det vigtigste at forebygge To år med landsdækkende hjælp til børn og unge med seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd - en del af Overgrebspakken 2013-2016 Udarbejdet af JanusCentret,

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

VISO konference 6.12.2011;Nyborg strand Centerchef Mimi Strange, JANUSCentret

VISO konference 6.12.2011;Nyborg strand Centerchef Mimi Strange, JANUSCentret VISO konference 6.12.2011;Nyborg strand Centerchef, JANUSCentret Hvad ved vi? Præsentation af det første danske sample (>200 børn ml. 4 og 18 år); Børns sexualitet; Hvordan skelner man mellem normal sexualitet

Læs mere

Snak om det... med børn i pleje. Familieplejen i Lollands Kommune og Karen Glistrup

Snak om det... med børn i pleje. Familieplejen i Lollands Kommune og Karen Glistrup Snak om det... med børn i pleje Familieplejen i Lollands Kommune og Karen Glistrup Om min faglige bagrund: FØR: Socialrådgiver i kommunal familiebehandling Socialrådgiver og behandler i psykiatrien Projektleder

Læs mere

Grooming processer online. Kuno Sørensen Psykolog Seniorrådgiver Gitte Jakobsen Seniorrådgiver

Grooming processer online. Kuno Sørensen Psykolog Seniorrådgiver Gitte Jakobsen Seniorrådgiver Grooming processer online Kuno Sørensen Psykolog Seniorrådgiver Gitte Jakobsen Seniorrådgiver Online krænker strategier lige på og hårdt typen: Chauvinistisk skyder med spredehagl Er der en pige her der

Læs mere

GÖR VI SKILLNAD FÖR UTSATTA BARN? ARE WE MAKING A DIFFERENCE FOR ABUSED CHILDREN?

GÖR VI SKILLNAD FÖR UTSATTA BARN? ARE WE MAKING A DIFFERENCE FOR ABUSED CHILDREN? DEN 9:E NORDISKE KONFERENSEN OM BARNMISHANDEL OCH OMSORGSSVIKT STOCKHOLM, 22-25 MAJ 2016 GÖR VI SKILLNAD FÖR UTSATTA BARN? ARE WE MAKING A DIFFERENCE FOR ABUSED CHILDREN? NFBO KONFERENCE STOCKHOLM, 23.MAJ

Læs mere

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse. Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. I forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser udgør beskrivelsen af forældrenes tilknytningsmønstre og tilknytningen mellem forældrene og deres børn vigtige

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Politik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold, samt psykisk og fysisk overgreb

Politik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold, samt psykisk og fysisk overgreb Politik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold, samt psykisk og fysisk overgreb I Børnegården ønsker vi at hindre og/eller mindske seksuelle overgreb og vold mod børn, via forebyggelse, synlighed

Læs mere

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno?

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno? Mariam på 14 år er anbragt uden for hjemmet. En dag fortæller hun dig, at Sara, som er en 13-årig pige, der også er anbragt på stedet, har fortalt hende, at hendes stedfar piller ved hende, når hun er

Læs mere

FAMILIENETVÆRK UNDERVISNINGSMODUL SÅRBARE BØRN & UNGE. RØDE KORS / Oktober 2016 / Familienetværk / Undervisningsmodul Sårbare børn & unge

FAMILIENETVÆRK UNDERVISNINGSMODUL SÅRBARE BØRN & UNGE. RØDE KORS / Oktober 2016 / Familienetværk / Undervisningsmodul Sårbare børn & unge FAMILIENETVÆRK UNDERVISNINGSMODUL SÅRBARE BØRN & UNGE RØDE KORS / Oktober 2016 / Familienetværk / Undervisningsmodul Sårbare børn & unge 1 I dag skal vi tale om Kendetegn ved sårbare børn og unge Sårbarhed

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode

Læs mere

Workshop 33. Søskende

Workshop 33. Søskende Workshop 33 Søskende Agenda: 09:20 09:30 Velkommen og præsentation 09:30 10:15 Oplæg om Søskende v/karin Kuld 10:15-10:30 Pause 10:30 11:15 Oplæg om at være søskende v/stine Bergnæs 11:15 11:30 Pause og

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Grooming processer online. Psykolog Kuno Sørensen

Grooming processer online. Psykolog Kuno Sørensen Grooming processer online Psykolog Kuno Sørensen Konvergens Voksne opsøgende online typer De venskabssøgende (Hvor det vigtige er at opbygge og opretholde venskaber, de føler sig på bølgelængde med børn.

Læs mere

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn 13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation

Læs mere

Samværspolitik. Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors

Samværspolitik. Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors Samværspolitik Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors Del II - retningslinier til forebyggelse af seksuelle overgreb på børn og unge

Læs mere

GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD

GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD Præsentationsrunde Beskriv med 3 stikord til hver: En voldsramte ung kvinde? En voldsudøvende ung mand? Fakta om vold Unge og kærestevold i Danmark Antal af unge udsat

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil! Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget

Læs mere

Mimi Strange, Direktør, Januscentret, Klinisk børnepsykolog, specialist i psykoterapi og supervision Signe Rakel Hein Klinisk børnepsykolog

Mimi Strange, Direktør, Januscentret, Klinisk børnepsykolog, specialist i psykoterapi og supervision Signe Rakel Hein Klinisk børnepsykolog , Direktør, Januscentret, Klinisk børnepsykolog, specialist i psykoterapi og supervision Signe Rakel Hein Klinisk børnepsykolog 9:00 10:15 Tilknytning og sexuelle overgreb v/ søskendeincest Mediationscase

Læs mere

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Evaluering af et rådgivningsprojekt for kræftramte familier Fokuseret kort-tids forebyggende familierådgivning for familier med en forældre med kræft. Kræftens Bekæmpelse i Århus Psykologisk Institut,

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

Selvværd - om selvværdets udviklingshistorie og om hvordan selvværdet kan blive ramt i voksenlivet

Selvværd - om selvværdets udviklingshistorie og om hvordan selvværdet kan blive ramt i voksenlivet Selvværd - om selvværdets udviklingshistorie og om hvordan selvværdet kan blive ramt i voksenlivet v/ Psykolog Ole Rabjerg Aleneforældreweekend Grejsdalens Efterskole 14. jan. 2012 Intet menneske er født

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010 Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser

Læs mere

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,

Læs mere

Kender du et barn, som nogen har gjort fortræd?

Kender du et barn, som nogen har gjort fortræd? Kender du et barn, som nogen har gjort fortræd? Nogle gange er man nødt til at snakke om ting, der gør ondt Debatten om seksuelle overgreb mod børn er svær. Dels er det et følsomt emne, og dels er det

Læs mere

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie Dagens læringsmål At deltagerne: Kan understøtte plejebarnets selvværd og trivsel ved, at barnet føler sig hørt, respekteret og anerkendt

Læs mere

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning... Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene!

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene! Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier også børnene! 1 D. Stern, hjerneforskningen og alle erfaringer siger: Måden mennesker bliver mødt på er afgørende for hvordan vi udvikler

Læs mere

Ungegrupper i Slagelse Kommune

Ungegrupper i Slagelse Kommune Unge konference 7-8 maj 2012 Ungegrupper i Slagelse Kommune v/ Lise Lotte Olesen og Lisbet Kimer Alkoholenheden Metodegrundlag Metode tilgang er den systemiske, med inddragelse af elementer fra den narrative

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Nordisk Familieterapikongres

Nordisk Familieterapikongres Nordisk Familieterapikongres Familieterapeutiske udfordringer i arbejde med børn og unge, der har seksuelt krænket et andet barn i familien. Børn og seksualitet Baggrundsfaktorer for krænkelser Reaktioner

Læs mere

Når børn og unge både er ofre, men også selv optræder krænkende overfor andre børn v./ Klinisk børnepsykolog Vanessa Schmidt-Rasmussen

Når børn og unge både er ofre, men også selv optræder krænkende overfor andre børn v./ Klinisk børnepsykolog Vanessa Schmidt-Rasmussen Når børn og unge både er ofre, men også selv optræder krænkende overfor andre børn v./ Klinisk børnepsykolog Vanessa Schmidt-Rasmussen DET DOBBELTE PERSPEKTIV: OFFER/KRÆNKER 1 KLINISK AKTIVITET I JANUSCENTRET

Læs mere

Sekundærtraumatisering

Sekundærtraumatisering Traumer Traumer forårsages af overvældende oplevelser, herunder: Alvorlige trusler mod ens liv eller fysiske integritet Alvorlige trusler mod familie og venner Pludselig ødelæggelse af ens hjem eller samfund

Læs mere