Familievold Psykologien bag og Børnekonventionens rolle Konference: Vold er ikke løsningen Katuaq, Nuuk 25. og 26.november 2009

Transkript

1 Familievold Psykologien bag og Børnekonventionens rolle Konference: Vold er ikke løsningen Katuaq, Nuuk 25. og 26.november 2009 Lektor, cand. psych. Ingrid Leth Institut for Psykologi, Københavns Universitet Medlem af UNICEF Danmarks Børneekspertpanel

2 Personlig indledning Jeg har som ansat i FN organisationen UNICEF rejst i over 50 lande med ansvarsområdet: Vold mod børn Alle problemer jeg der stødte på, har eksisteret eller eksisterer i Danmark Ingen nation har noget at lade den anden høre Jeg har forsket i vold mod børn og behandlet børn udsat for vold i ca. 25 år

3 Hvad skal vi nå i dag? Præsentation af voldens mange facetter Særlig vægt på den passive vold, Dens årsager og konsekvenser Børnekonvention i Grønland Den fortsatte udvikling og anbefalinger

4 Kategorier & dimension er Kategorier FYSISK VOLD PSYKISK VOLD OG PSYKISK FORSØMMELSE VANRØGT, FYSISK FORSØMMELSE SEKSUEL VOLD AKTIV Udsætte børn for fysisk vold, tilfældigt eller som fysisk afstraffelse Verbalt /skælde ud, udsætte for ydmygende behandling, trusler, løgne, vrangforestillinger Yde fejlagtig omsorg, udsætte et barn for livsfare etc. Seksuelle overgreb. Seksuel udnyttelse af børn PASSI V Lade børn overvære vold i familien, såsom hustruvold Forhindre børns skolegang eller fritidsinteresser. Manglende stimulering FTT (failure to thrive) Uden pasning eller fysisk omsorg, undlade vaccinationer og sundhedsplejersk e-besøg Vise pornografi for børn, lade børn overvære sex.

5 Ingen løsning at slå børn fordi: Fysisk afstraffelse skaber angst og usikkerhed Fysisk afstraffelse hæmmer indlæring Fysisk afstraffelse lærer børnene at blive aggressive Fysisk afstraffelse lærer børnene, at konflikter skal løses med vold.

6 Fysisk vold Aktiv fysisk vold mod børn synes ikke at forekomme så ofte i Grønland. Opdragelsesvold at slå børn for at opdrage dem er ikke udbredt som tiligere Passiv fysisk vold: Hustruvold er også børnemishandling Børn ser og hører når der forekommer partnervold Forherlige vold Tillade/opfordre til at børn slår hinanden Se voldelige film på TV sammen med børnene

7 PSYKISK VOLD OG PSYKISK FORSØMMELSE Ledsager alle andre former for omsorgssvigt/vold mod børn Er den eneste form for omsorgssvigt som kan optræde alene Kan give de længstvarende konsekvenser set i et livsperspektiv Udvikles i en tæt relation

8 Definition (Barnett, Manly and Cicchetti 1991) Forældreadfærd karakteriseret af trusler der truer barnets basale behov som psykologisk tryghed, behovet for familiære omgivelser uden risiko for vold, behovet for en stabil og tilgængelig omsorgsgiver og behovet for en god selvfølelse /selvtillid.

9 Eksempler på aktiv og passiv psykisk vold Verbal fjendtlighed og modvillige holdninger At kritisere, udskamme, skælde voldsomt ud, true, latterliggøre, ydmyge, nedgøre, intimidere At lægge afstand til barnet, at undlade kærlig fysisk og emotionel kontakt At ignorere tegn på mistrivsel hos barnet At afslå at yde hjælp, at vise opmærksomhed, trøste, opmuntre, stimulere og anerkende barnet

10 Eksempler på passiv psykisk vold Glemme at melde børn i skole -følge op på skolearbejde Undlade at opmuntre til fritidsinteresser Forsømme at give børn moralsk dømmekraft Særlige behov hos spæd- og småbørn angående den sunde tilknytning mellem mor og barn Manglende stimulering FTT (failure to thrive)

11 Aktiv fysisk vanrøgt, omsorgsforsømmelse Vanrøgt: ordet bruges mest om pasning af dyr (at man ikke fodrer dem eller sørger for renholdelse og fysisk pleje) Yde fejlagtig omsorg mod bedre vidende Kun købe mangelfuld eller usund mad udsætte et barn for livsfare etc. Ex. Nægte blodtransfusion til barnet

12 Passiv fysisk vanrøgt, omsorgsforsømmelse Glemme børnene, så de er uden pasning eller voksenovervågning Gå fra børn om aftenen og efterlade dem alene Undlade fysisk omsorg og personlig hygiejne, undlade vaccinationer og lægebesøg

13 Om at forstå kvaliteten i forældrebarn tilknytningen Disse oversigter over vold mod børn kan jo give alle forældre også jer her i salen en dårlig samvittighed Tag det roligt

14 Emotionelt omsorgssvigt refererer til en relation mellem barn og forældre snarere en til en enkeltstående handling eller begivenhed. De fleste (alle?) forældre vil fra tid til anden have behandlet deres børn som illustreret fra eksemplerne, men det er den fortsatte uhensigtsmæssige omsorgsrelation, der kan blive emotionelt omsorgssvigt Grænsen for følelsesmæssigt omsorgssvigt nås, når denne adfærd bliver typisk og vedvarende i relationen til barnet

15 Undersøgelse af følelsesmæssigt omsorgssvigt Glaser & Prior 1997 Udviklingsmæssigt uafstemt adfærd med barnet Gentagne adskillelser og flytninger At bruge barnet til at tilfredsstille den voksnes følelsesmæssige behov At oplære et barn til antisocial/kriminel adfærd

16 SEKSUEL VOLD mod børn (kort oversigt) Forekomsten af seksuelle overgreb på Grønland er langt højere end i Syddanmark: 28 % piger og 9 % drenge (Unges trivsel i Grønland, 2004 ) Ung grønlænder: Jeg har oplevet at blive befølt og det var meget ubehageligt for mig. Jeg er nu begyndt at kunne snakke om det. I dag er jeg gladere. Jeg håber at børn som har oplevet at være misbrugt kan begynde at tale om det

17 SEKSUEL VOLD mod børn: Der er flere definitioner på seksuelle overgreb mod børn og unge, såsom: At inddrage børn og unge i seksuelle aktiviteter, som de ikke forstår, og som de ikke kan give informeret samtykke til, og som strider imod sociale tabuer omkring familiemedlemmernes indbyrdes roller (Schechter & Roberge, 1976).

18 Eksempler på seksuelle overgreb Ekshibitionisme (en voksen, der blotter sine kønsdele foran barnet) Seksuel berøring af barnet (i straffeloven kaldt anden kønslig omgang) Forsøg på eller gennemført voldtægt

19 Børn, der er i særlig risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb Forsømte og svigtede børn er mere tilbøjelige til at tage imod denne slags kontakttilbud end velstimulerede børn med gode sociale relationer. Børn anbragt uden for hjemmet Børn med handicaps

20 Sociologisk forståelse af vold mod børn i Grønland To forklaringer: Den hurtige samfundsudvikling Alkoholindtagelsens betydning

21 En ung grønlænder fortæller Når mine forældre drikker er jeg bange Min far bliver gal og overfalder min mor Vi flygter ud af huset. En gang tilbød et andet menneske at vi måtte sove hos ham. Nu drikker de ikke mere. (Fra : Unge grønlænderes trivsel 2004)

22 Hvorfor findes vold i familien? Hvordan kan man slå et menneske som man elsker så høj? Tradition et par flade stopper en uønsket situation Udleve frustration Afmagt

23 Den glidende overgang fra opdragelse til vold? I Forældre kan ikke komme igennem med hvad de mener er rimelige krav over for børnene, de vil ofte have prøvet flere ting de er impulsive eller påvirket af alkohol eller stoffer,

24 Den glidende overgang fra opdragelse til vold? II Forældre eller omsorgsgivere vil skabe en egen indre accept af, at børnene er umulige Børnene gør forældrene magtesløse og, at Forældrene er i deres gode ret til at bruge voldelig adfærd til at stoppe børnene. Børn kan blive syndebukke. De tillægges skylden for, at forældrene ikke kan gøre, hvad de vil, eller Et enkelt barn kan tillægges særlige personlighedstræk, der legitimerer, at det skældes mere ud og straffes hårdere end de andre børn i familien.

25 Stressfaktorer, der kan føre til vold mod børn Arbejdsløshed Økonomiske problemer At være enlig forsørger Opvokset i voldelige familier Psykisk sygdom Misbrug af stimulanser

26 De psykisk syge forældre: Den psykisk syge mor inddrager børnene i sine vrangforestillinger og begår i praksis en voldelig handling, selvom hun ikke vil det (Glaser & Prior, 2002). Børnene får et stort ansvar for forældrene, fordi de ser, at den syge af forældrene har det dårligt og børnene derfor må tage voksenansvaret.

27 Forældre med et misbrug af stimulerende stoffer, sedativa, alkohol, eller et blandingsmisbrug: børnene bliver hyppigt konfronteret med, at forældrene prioriterer deres adgang til stimulanser over børnenes behov.

28 Alkoholiserede voksne som Tab af hæmninger forældre Manglende evne til fokusering Forvrænget virkelighedsopfattelse Proportionsforvrængning : at drikke bliver det vigtigste

29 Psykisk vold kan påvirke Barnets selvværd og sindstilstand (tristhed, depressive tendenser) Adfærd (adfærdsvanskeligheder, småbarnlig adfærd) Udviklings- og skolemæssige færdigheder Sociale relationer i forhold til jævnaldrende

30 Konsekvenser for svigtede børn? De påtager sig voksenansvaret De finder på uhensigtsmæssige måder at påkalde sig forældrenes opmærksomhed De får en uhensigtsmæssig rollemodel De lærer misbrugsadfærd (brug af stimulanser) De lærer at kompensere for manglende omsorg f.eks. gennem fejlernæring

31 Vigtige forudsætninger i bekæmpelsen af vold mod børn I Tradition for uddannelse af både piger og drenge - Ligestilling mellem kønnene Fri adgang til seksualundervisning Politisk og økonomisk stabilitet

32 Vigtige forudsætninger i bekæmpelsen af vold mod børn II Velfungerende social omsorg og helbredsservice Underretningspligt for alle og især for professionelle Lovgivning og retshåndhævelse Børnekonventionen

33 Vold mod børn set fra et overordnet plan Vi vil nu forlade den psykologiske vinkel og se på vold mod børn ud fra forebyggelse Primær Sekundær Tertiær

34 Primær forebyggelse er for alle:

35 Primær forebyggelse sker gennem: Social omsorg og helbredsservice for alle Oplysningskampagner Awareness raising Lovgivning Børnekonventionen

36 Sekundær forebyggelse Foranstaltninger er rettet mod udvalgte (evt. nødlidende) grupper i samfundet

37 Sekundær forebyggelse Tidlig opsporing af særligt udsatte grupper Psykologisk undersøgelse /vurdering Tidlig intervention Fortsat uddannelse og supervision af de professionelle der har med børn at gøre I det daglige.

38 Tertiær forebyggelse er behandling således at man forhindrer at de opståede problemer forværres Er specialiseret behandling

39 Tertiær forebyggelse Omfatter den specialiserede behandling/ intervention såsom : Rådgivning Psykoedukation af forældre Familiebehandling /-terapi Gruppebehandling af børn Individuel behandling

40 Børnekonventionens artikler under indarbejdelse i al lovgivning på børne- og ungeområdet i Grønland Til barnets bedste* 3 1. I alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal barnets tarv komme i første række. *Oprindeligt formuleret af Anna Freud

41 Til barnets bedste 3 (fortsat) 2. Deltagerstaterne påtager sig at sikre barnet den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for dettes trivsel under hensyntagen til de rettigheder og pligter, der gælder for barnets forældre, værge eller andre personer med juridisk ansvar for barnet, og skal med henblik herpå træffe alle passende lovgivningsmæssige og administrative forholdsregler. 3. Deltagerstaterne skal sikre, at institutioner, tjenester og organer med ansvar for omsorg for eller beskyttelse af børn skal være i overensstemmelse med de standarder, der er fastsat af kompetente myndigheder, særligt med hensyn til sikkerhed, sundhed, personalets antal og egnethed samt sagkyndigt tilsyn.

42 Med særligt henblik på beskyttelse barnets til ytringsfrihed Artikel Deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed. 2. Med henblik herpå skal barnet især gives mulighed for at udtale sig i enhver behandling ved dømmende myndighed eller forvaltningsmyndighed af sager, der vedrører barnet, enten direkte eller gennem en repræsentant eller et passende organ i overensstemmelse med de i national ret foreskrevne fremgangsmåder.

43 Med særligt henblik på ret til information Artikel Barnet skal have ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til uanset territoriale grænser at søge, modtage og videregive oplysninger og tanker af enhver art, enten mundtligt, skriftligt eller på tryk i form af kunst eller gennem en hvilken som helst anden udtryksmåde, barnet måtte vælge.

44 Med særligt henblik på værn af barnets privatliv Artikel Intet barn må udsættes for vilkårlig eller ulovlig indblanding i sit privat- og familieliv, sit hjem eller brevveksling, eller ulovlig angreb på sin ære eller omdømme. 2. Barnet har ret til lovens beskyttelse mod sådan indblanding eller sådanne angreb

45 Om forældres ansvar for børn Artikel Deltagerstaterne skal bestræbe sig på at sikre anerkendelse af princippet om, at begge forældre har fælles ansvar for barnets opdragelse og udvikling. Forældrene, eller i givet fald værgen, har hovedansvaret for barnets opdragelse og udvikling. Barnets tarv skal for dem komme i første række. 2. Med henblik på at sikre og fremme de rettigheder, der er indeholdt i denne konvention, skal deltagerstaterne yde passende bistand til forældre og værger ved disses udførelse af deres pligter som opdragere af børn og skal sikre udviklingen af institutioner, ordninger og tjenesteydelser til omsorg for børn.

46 Med særligt henblik på beskyttelse af børn mod fysisk og psykisk vold Artikel Deltagerstaterne skal træffe alle passende lovgivningsmæssige, administrative, sociale og uddannelsesmæssige forholdsregler til beskyttelse af barnet mod alle former for fysisk eller psykisk vold, skade eller misbrug, vanrøgt eller forsømmelig behandling, mishandling eller udnyttelse, herunder seksuelt misbrug

47 Beskyttelse mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug Artikel 34 Deltagerstaterne påtager sig at beskytte barnet mod alle former for seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug. Med henblik herpå skal deltagerstaterne især tage alle passende nationale, bilaterale og multilaterale forholdsregler for at forhindre: (a) at et barn overtales eller tvinges til at deltage i nogen form for ulovlig seksuel aktivitet; (b) at børn udnyttes til prostitution eller andre former for ulovlig seksuel aktivitet; (c) at børn udnyttes i pornografiske forestillinger og materialer.

48 Børnekonventionens rolle Altid at sætte barnets tarv øverst At bidrage til at sikre og højne standarder for hvordan vi behandler børn At kunne inspirere til løsning af konflikter hvor omsorgen for børns tarv er i fare. At tjene som guideline til lovgivning der skal beskytte børn, som det er tilfældet i Grønland

49 Sammenfattende om Børnekonventionen Børnekonventionens artikler skal bruges på alle niveauer Børnekonventionens artikler skal være kendt af alle Børnekonventionen er fortsat en udfordring og inspiration for os alle.

50 Anbefalinger I Det er nærmiljøet der skal forebygge og rapportere bekæmpe familievolden Udvalget for Sociale Anliggender kan stå parat og lytte til hvad der sker i nærmiljøerne, men det kan ikke forhindre volden Styrk nærmiljøerne!

51 Anbefalinger II Nærmiljøet skal forebygge, rapportere, være med til at stoppe og derved forhindre familievolden Skabe øget bevidsthed om problemet i nærmiljøet Forudsætning er, at man tør være sit ansvar bevidst Væk med tabu og tavshed Tværfagligt samarbejde Kortlæg nærmiljøet : hvem kan være medspillere? Kirkens rolle PÅ længere sigt: Et børneombud i Grønland?

52 Tillykke med Børnekonventionens 20 års dag d. 20. november

53 Tak for opmærksomheden Spørgsmål? Kommentarer?