Spørgsmål ang. at være ung kunstner i Grønland
|
|
- Per Lassen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mail interview af Dy Plambeck 2009 Spørgsmål ang. din baggrund 1: Hvor er du vokset op og hvilket slags hjem kommer du fra? (fortæl gerne her om dine forældres arbejde, om du har søskende, om noget i din opvækst gjorde dig til kunstner og hvordan du blev til kunstner) - Jeg er født og opvokset i hovedstaden Nuuk. Min mor som var den næstældste af sin søskendeflok, fik mig som 19 årig, efter en kort affære med en ung dansker som var på arbejde i Grønland. De første 9 år af mit liv, boede vi hos mine bedsteforældre indtil hun mødte min danske stedfar, hvor de flyttede sammen. Der var trygt og hyggeligt hos mine bedsteforældre, hvor min mors yngre søskende også boede. Min mor arbejdede på institutioner, på børnehaver og børnehjem, som ufaglært. Min stedfar var selvstændig håndværker/elektriker, og det viste sig, at han var alkoholiseret og voldelig, og det kom frem efter de havde flyttet sammen. Jeg har en 3 år yngre lillesøster, samt 3 yngre brødre, som min stedfar er far til. Til spørgsmålet omkring hvor min interesse for kunst kom fra, er der tre mennesker der tilsammen har deres indflydelse. Min mor var et kreativt menneske, som lærte mig at tænke selvstændigt og alternativt. Min bedstefar lærte mig om rummelighed og storsindethed. Min onkel lærte mig at se kritisk på samfundet og stille spørgsmål ved alting. 2: Du har gået på kunstakademier i Norge, Finland og DK? Hvad har mødet med udlandet givet dig? Hvordan var det at gå på skolerne? - Jeg gik 2 år på en kunstskole i Kokkola, Finland, derefter gik jeg på Kunstakademiet i Trondheim, Norge. Til sidst tog jeg overbygningen, kunstteoriuddannelsen på Det Kongelige Danske Kunstakademi. De 2 år i Finland har været afgørende for min videre udviling, både som menneske og kunstner. Jeg kom til at studere sammen med en masse unge fra hele Norden. I Finland skulle jeg nødvendigvis ikke hele tiden forholde mig til det negative billede af Grønland, som præger mange af fordommene om vores land, i Danmark. Jeg fik også sat mig selv og min baggrund mere i perspektiv på den måde, uden at skulle forholde mig til forholdet mellem Danmark og Grønland. 3: Hvornår og hvorfor flyttede du tilbage til Nuuk efter din uddannelse? Ville det ikke være lettere at være praktiserende kunstner og være bosat i f.eks. Helsinki eller KBH? - Jo, det var ellers også den aftale jeg havde med min nuværende mand, at vi først skulle bo og arbejde i nogle år efter endt uddannelse, i Danmark eller et andet sted, men han fik et job tilbud, i Nuuk, som han ikke kunne sige nej til. Jeg flyttede sammen med ham, og beslutningen tog jeg kort efter jeg havde født vores ældste barn i Jeg flyttede inden jeg tog det sidste semester på overbygningen, men vi tog senere ned sammen til Kbh. i 9 måneder, så jeg kunne færdiggøre min uddannelse. Spørgsmål ang. at være ung kunstner i Grønland 1: Prøv at fortæl mig (den uvidende dansker, der ikke har været i Grønland) hvordan det er at være kunstner i Grønland, kan du søge arbejdslegater, hvad lever du af, hvor udstiller du, har du et tæt netværk med andre kunstnere i landet - du kan evt. sammenligne det med dine ophold som kunstner i Norge, Finland og DK. - Det har været ensomt og udfordrende at være kunstner i Grønland de sidste 9 år. Fordi det primære fokus og arbejde fra de andre kunstneres side tog udgangspunkt i de arketypiske forestillinger om kunst, kultur og nationalitet. For eks. er der en generel opfattelse og forventning til
2 grønlandske kunstnere om at repræsentere en form for etnicitet og autenticitet, med en synlig forbindelse hertil. Som kunstner og med en baggrund i Grønland, slæber du hele din kulturhistorie med dig, og du skuffer, hvis ikke det er synliggjort i dine værker. Forholdene rent finansielt er nogenlunde de samme som i Danmark, i det man som kunstner kan søge arbejdslegater, fonde m.v.. Men beløbene er noget mindre. Og der er et meget struktureret om omfattende dokumentationskrav til ansøgningerne, og ikke mindst den obligatoriske afrapportering af forløbet og beskrivelse af det endelige produkt/værk. Udfordringen er at holde motivationen, idet der i tillæg til ovennævnte ikke eksisterer nogen reel kulturinstitution, der udbreder kendskabet til samtidskunsten, samt løbende dokumenterer samme via opkøb m.v. 2: Som kunstner er du afhængig af udlandet til udstillinger etc. Hvordan bruger du udlandet? - Det er ikke nemt at sidde heroppe i Grønland og arbejde med sin kunst ud fra et internationalt sigte. Vi befinder os i periferien af kunstscenerne, og afstanden er stor. Eksempelvis når Grønlandsrepræsentationen eller andre institutioner med stærke relationer til landet afholder arrangementer eller udstillinger, så er det ofte personer med relationer til Grønland, men som er bosiddende i Danmark man benytter. Mit arbejde gennem mange år omhandler det postkoloniale, hvilket de nordiske lande/aktører først de senere år er blevet mere opmærksomme på at behandle. Men den fysiske afstand til Norden eller resten af verdenen, gør at det er svært at være med på de scener, hvilket giver sig udslag i de omkostninger der er forbundet med at sende og modtage værker over Atlanten, samt almindelige rejseaktiviteter det er dyrt. I tillæg hertil føler min mand og jeg en forpligtigede til at gøre noget ved- og for samfundet. Vi gør det også for vores børn, som skal vokse op her. Hvis ikke vi havde tænkt i de baner, havde vi været et helt andet sted i verden, for vi har muligheden for det. Men jeg bliver mere og mere glad for, at vi bor her, for der er nok at tage fat om. Det giver mening. En kurator fra New York sagde engang til mig: Lad være med at tage til New York, alt hvad der kan behandles, er allerede blevet vist. Tag hellere udgangspunkt i dét sted du er, og vis det så i New York. 3: Du fortalte, at der nærmest ikke findes nogle forfattere, der skriver på grønlandsk i din generation. Er det grønlandske sprog ved at dø lidt ud? (fortæl gerne her også om dit projekt med kun at tale grønlandsk - hvilke overvejelser, der lå bag det, og hvilke reaktioner du blev mødt med - og hvor det har bragt dig hen nu). - Man kan groft sagt sige, at der er hul i generationerne af læsere her i landet, fordi man i en periode primært fokuserede på det danske sprog, fra de ressourcestærke familier, som boede i Nuuk (hovedstaden). Og det har gjort, at der er færre unge/yngre læsere på det grønlandske sprog, end tidligere, og det påvirker salgstallene i negativ retning, for grønlandske bøger. Tendensen vender, men der går mange år, før indsatsen også slår igennem på det område. Med hensyn til mit sprogprojekt, så var motivationen for at iværksætte projektet, at personligt at undersøge sprogets betydning for identiteten og kulturen. Det var med andre ord et sprogligt, kulturelt, psykologisk eksperiment. En observation, jeg har gjort mig i forhold til sproglige færdigheder, er, at børn fra blandede ægteskaber, der egentlig har de bedste forudsætninger for at lære begge sprog, paradoksalt nok går hen og bliver dansksprogede. I hjemmet tales der nemlig dansk af hensyn den dansksprogede ægtefælle. De dobbeltsprogede omgås begge grupper, men socialt bliver det som regel på de dansksprogedes præmisser, fordi det ligger indkodet i kulturen (et
3 kolonialt levn), at du taler dansk af hensyn til den dansksprogede, også selvom at der er en klar overvægt at grønlandsksprogede. Det er stadig ikke velanset at tale grønlandsk overfor en person der ikke behersker sproget, selv ikke overfor personer der har boet i landet, de sidste år, eller for den sags skyld dansksprogede grønlændere, født og opvokset i landet. Det opfattes som uhøfligt at tale grønlandsk, overfor en dansksproget, når man alligevel behersker dansk. Man kan lige så godt spørge: Hvorfor taler du grønlandsk, når du kan tale dansk? Derfor bliver jeg nødt til hele tiden at huske mig selv på, at signalere en positiv tilgang til problematikken. Hvis man vil skabe en ligeværdighed i samfundet, må det gælde for alle, at man tilegner sig begge sprog. Jeg kan ikke se, hvorfor en bestemt sproggruppe skal have særlige privilegier, som at undlade sig at lære det grønlandske sprog. Det skaber en følelse af fremmedgjorthed, når man ikke får lov til at udtrykke sig på eget sprog i eget land. En observation går på den sproglige service i det offentlige rum: Som grønlandsksproget er du ikke sikker på at blive betjent på grønlandsk, men altid sikker på at blive betjent på dansk. Det er normalt her i Nuuk, på cafeer og i butikker, at de ansatte primært er dansksprogede eller er dobbeltsprogede. Aldrig alene grønlandsksprogede. I realiteten har en grønlandssproget, har mindre chance for ansættelse i et serviceerhverv end en dansksproget/engelsksproget udefra. Man kan spørge sig selv, om der ligger en ubevidst og/eller en skjult diskrimination i sådanne ansættelser. 4: Findes der nogle unge forfattere, der skriver på dansk? Eller er der ikke samme interesse for at være skrivende kunstner i Grønland - og kan det skyldes sproget, altså, at der ikke er ét sprog, der er de unges, men at de ofte er tosprogede? - Først skal man forholde sig til definationen af grønlandsk forfatter. Hvad forventer man af en grønlandsk forfatter? Som et eks. Kann jeg nævne Iben Mondrup Salto, som er opvokset i Grønland, efter at være flyttet dertil med sine danske forældre som to årig, men som vokset op i et dansk miljø i Grønland, og desuden er blevet bosiddende i Danmark efter endt uddannelse, Hun opfattes ikke udtalt som grønlandsk forfatter, nok fordi hun er skandinavisk i udseende, hun skriver på dansk, og har udgivet igennem et grønlandsk forlag som er ejet af en dansk herboende kvinde. Befolkningen i Grønland kan groft deles op i tre grupper : De primært grønlandsksprogede, de dobbeltsprogede og de dansksprogede. Så er der de forskellige grader af færdigheder - man kan fx. forstå sproget uden dog at tale det. Spørgsmål til dine projekter 1: Jeg er meget optaget af din fotobog "Den stille mangfoldighed," som du blev indstillet til NRL for. Fortæl om dine tanker bag dette projekt og også gerne, hvordan du har arbejdet med fotografierne (duarbejder jo i forskellige medier). - Idéen til bogen begyndte i mit møde med andre kulturer og deres opfattelse af Grønland repræsentationer og det, at man forventer et bestemt billede af en grønlænder. Jeg har altid haft en trang til at vise det autentiske Grønland, min hverdag som en modpol til de generelle fordomme om kultur og samfund. I udgangspunktet ville jeg gerne lave et produkt, der viste
4 forskelligartetheden i vores samfund. Efter endt studie i Norden og København, hvor jeg var vendt hjem og gået i gang med udformningen af bogen, begyndte jeg samtidig at synes, at de grønlandske politikere havde lidt for ekstreme budskaber omkring begreber som grønlandskhed. Bogen blev derfor en kommentar til begge poler : Den eksisterende fordom om grønlændere, samt den på det tidspunkt verserende debat om grønlandskhed og grønlandisering. Grønlandisering er et forsøg på at definere, konkretisere og dermed tydeliggøre grønlandskhed. Men det er min opfattelse, at det ikke umiddelbart kan det ikke lade sig gøre, fordi kultur og identitet ikke er absolutte størrelser, fordi de er flydende. Man kan jo stille sig spørgsmålene, hvad er danskhed, hvem er danskere, og hvordan ser en dansker ud? 2: Hvordan blev du optaget af identitet og mangfoldighed - og hvorfor er de to ord blevet "nøgleord" i din kunst? - Ataataqarpit (- har du en far)? Spørgsmålet kom pludseligt midt i en leg blandt andre grønlandske børn i 70- ernes Grønland. For man kunne jo ikke blive til, uden en far. Det var starten på min søgen efter den anden del af min identitet, den del jeg ikke kendte - min far var dansk, høj, blond og blåøjet og boede vist i Danmark. Jeg er grønlænder, høj, mørkhåret og med mørke øjne. Min datter er blond og blåøjet, og bliver også høj - et biologiske spor efter min far I ernes Grønland kom der flere hundrede unge danske mænd op til Grønland for at arbejde i kortere eller længere perioder. Nogle blev, mens andre rejste igen. Mange af dem som rejste, efterlod sig børn med videre. Jeg tog først kontakt med ham som 17 årig 3: Din bog "Move on" er jeg ved at skaffe og vil have læst til vi snakker sammen næste gang, men du må meget gerne fortælle om det at være en mønsterbryder selv og projektet - her har du fat i nogle af de arketypiske forestillinger mange danskere f.eks. har om grønlændere, nemlig som et fordrukkent og arbejdsløst folk, der svigter deres børn. Hvordan har det været at arbejde med denne problemstilling, som må være følsom i Grønland? - At arbejde med spændingsfelter kan være vanskeligt, men det hjælper hvis du har det samme udgangspunkt som alle dem du inviterer med ind i projektet. Jeg mener at det er vigtigt at bryde med tabuer, specielt hvis det kan medvirke til, at inspirere andre potentielle mønsterbrydere til også at bryde med deres sociale arv. Det handler om at hive de positive historier frem, selvom grundlaget for dem kan være nok så hårde. Det er med andre ord de gode eksempler der kan udgøre grundlaget for debat og adfærdsændringer, og ikke det som pressen som regel beskæftiger sig med de negative historier og de ting, der ikke lykkes. Move On er historier om mønsterbrydere. Den handler om mennesker der er opvokset i dysfunktionelle familier, med enten vold og alkoholisme og som har brudt med deres negative sociale arv. Jeg kommer selv fra sådan en familie, hvor tingene ikke har været helt trygge. På et tidspunkt, kendte jeg til så mange mønsterbrydere at jeg blev inspireret til at lade dem fortælle om deres egen historie. Det var på et tidspunkt, hvor der var stor omtale af sociale problemer, incest og alkohol både internt og eksternt. Den problemstilling har samfundet kendt til, så længe jeg husker. Det er som om, at det aldrig løser sig! Der er ingen, der kigger på succeshistorierne, selvom at det måske netop er det, der skal til for at inspirere - jeg tror at man må begynde at vinkle ting anderledes for at skabe noget som andre kan spejle sig i. Jeg mener at det er mere konstruktivt for samfundsudviklingen og passer mere til vores samfund. 4: Dit nye projekt , der handler om selvstyret virker virkelig interessant, her kunne det være interessant, hvis du vil fortælle om
5 nogle af de svar, du har fået, hvad folks drømme og håb er, hvad deres frygt er, og hvad dine egne drømme og håb er. Udstillingen og projektet har overgangen til Selvstyre som omdrejningspunkt. Projektet er en tidsdokumentar, hvor jeg inddrager personlige input fra borgere rundt omkring i landet. Jeg inviterede befolkningen, gamle som unge, i byer og bygder, til at fortælle hvad det betyder for dem at få Selvstyre. Hvad siger de forskellige generationer? Hvad har de af forventninger, håb, ønsker, bekymringer m.v. De indsamlede breve m.v. udstillede jeg i Kulturhuset Katuaq, samt som katalog. Der har været mange input, men særlig bliver sproget og anerkendelsen som et folk fremhævet af særlig betydning. Personligt, tror jeg også selv, at det har en stor og positiv effekt på folks selvværd som igen er godt for samfundets videre udvikling. Hvad bliver udfordringerne? Jeg går ud fra, at du går ind for selvstyret? Forstår du de grønlændere, som ikke gør? Bliver dette projekt til en big? (ved ikke hvad du spørger om med... til en big? ). - Jeg har været meget engageret i debatten omkring selvstyre, og går også ind for det. Jeg kan ikke sige, at jeg forstår dem, der er imod de fleste af dem havde et slogan: Mit hjerte siger ja, men min hjerne siger nej. Med klare referencer til at vi ikke kan klare yderligere ansvar m.v. Og det handler i bund og grund om manglende tillid til befolkningen, hvilket jeg ser som en kolonial arv. Udfordringen er at få skabt det grundlag for samfundet der gør, at vi selv kan finansiere overtagelsen af flere ansvarsområder. Bland andet gennem beslutninger som skal skabe grobund for større indtægter i samfundet, på baggrund af de allerede eksisterende ressourcer. I denne forbindelse må du gerne skrive om den "selvstyre- kjole," du havde på til fejringen, vakte den forargelse? - Min Selvstyrekjole er blevet rost meget af forskellige mennesker, primært de lokale. Der var en enkelt, som pr. mail, gav udtryk for at han synes at det var mangel på respekt at jeg brugte flaget i mine kunstprojekter. Men udover det, synetes han godt om mit arbejde. Jeg var lidt i tvivl om jeg skulle tage den på, netop på grund af de stærke assosiationer der er til processen. Men jeg besluttede mig netop for at tage den på, fordi jeg har arbejdet med emnerne kultur, sprog, identitet, det postkoloniale i så mange år. Netop for at markere på min personlige måde, at nu overgår vi til en tilstand med mulighed for større selvbestemmelse. Visualiseret gennem det nationale symbol flaget. En god bekendt af mig, var blevet meget rørt over at se mig i kjolen, vedkommende er også vidende om at jeg 5 år tidligere lavede en spændetrøje, bestående af det grønlandske og danske flag.
HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser
HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende
Læs mereMen lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.
Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder
Læs merePause fra mor. Kære Henny
Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs mereHVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser
HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereStudie. Den nye jord
Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent
Læs mereMåske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker
BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har
Læs mereDenne dagbog tilhører Max
Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter
Læs mere0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.
0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.
Læs mereDa vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter
Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning
Læs mereAnalyseresultater Graviditetsbesøg
Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereDen gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com
Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere
Læs mereInterview med LCK s videpræsident
Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg
Læs mereAnonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus
Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En
Læs mereJEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER
JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,
Læs mereBEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER
BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mere2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.
2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mere1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)
1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?
Læs mereDet her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.
Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden
Læs mereHER ER FAMILIEN DANMARK
HER ER FAMILIEN DANMARK Der er cirka 800.000 børnefamilier i Danmark, men en børnefamilie er faktisk et vidt begreb, og det kan man for alvor få syn for, hvis man dykker ned i Danmarks Statistiks tal om
Læs mereMellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne
1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at
Læs mereMit barnebarn stammer
Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle
Læs mereTine Olesen. Mor sidste udkald. 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina
Mor sidste udkald Tine Olesen Mor sidste udkald 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina Mor sidste udkald 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina og Tine Olesen,
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mereIsumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender
Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale
Læs mereLektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning
Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,
Læs mereKapitel 5. Noget om arbejde
Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,
Læs mereDen Internationale lærernes dag
Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere
Læs merePå www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.
Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,
Læs mereBilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole
Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereSebastian og Skytsånden
1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,
Læs mereJeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen
Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.
Læs mereLigestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den
Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI
Læs mereIdÉer til sundheds- og seksualundervisning
IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,
Læs mereOm et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra
Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe
Læs mereappendix Hvad er der i kassen?
appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan
Læs mereStudie. Ægteskab & familie
Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig
Læs mereEt hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten
Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten Problemheste efterlyses til Klaus Hempfling-aften i Herning. Klaus Hempfling, som
Læs mereSKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE
SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er
Læs mereSide 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.
Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der
Læs mereCoach dig selv til topresultater
Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,
Læs mereGirls Day in Science. Evalueringsrapport
Girls Day in Science Evalueringsrapport 2017 Baggrund Girls Day in Science 2017 blev afholdt den 30. august på 30 virksomheder, science centre og uddannelsesinstitutioner i hele Danmark. Derudover blev
Læs mereGrønlandske Hus d. 27. nov. 2014
Køb bøgerne i dag Grønlandske Hus d. 27. nov. 2014 V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration
Læs mereRapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012
Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Indledningsvis ønsker jeg at takke de mennesker, som tildelte mig opholdet i gæste-lejligheden i Koukaki, dette var en uforglemmelig oplevelse
Læs mereNutidens unge fremtidens sygeplejesker
Nutidens unge fremtidens sygeplejesker Af Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs merePrøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5
Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs merePsykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind
Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har
Læs mereDE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE
DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:
Læs mereIndhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.
August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt
Læs mereKultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt
Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt HR Uddannelse Etnicitet er noget man er født med, men den får først betydning når man præsenteres for andre etniske grupper. (Plum,
Læs mereBilag 3 Transskription af interview med Kenneth
Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.
Læs mereBrønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk
Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens
Læs mereMENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED
21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,
Læs mereIndeni mig... og i de andre
KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at
Læs mereDu færdiggjorde det sidste år af folkeskolen og startede på gymnasiet. Der har du gået i to år nu, og det har langt fra gjort dit liv lettere.
Drengen 1 Du blev født. Du voksede op. Du havde en lykkelig barndom i naiv forventning om, at hele verden ville dig det godt, og at livet altid ville forblive trygt og dejligt. Så blev dine forældre skilt,
Læs mereKort sagt: succes med netdating.
Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:
Læs mereARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE
ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE 1) SLÆGT OG FAMILIE 2) NORDEN OG DENS GEOGRAFI 3) MARGRETE 1.S LIV 4) PERSPEKTIVERING Indledende øvelse: Før I går i gang med at arbejde med Historiedystens
Læs mereStudie. De tusind år & syndens endeligt
Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel
Læs mereBilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.
Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten
Læs mereUndervisningsmaterialet er udviklet af Luna Christensen & Niels Erling. Med kyndig vejledning fra Mirjam Dyrgaard Hansen
Undervisningsmaterialet er udviklet af Luna Christensen & Niels Erling Med kyndig vejledning fra Mirjam Dyrgaard Hansen Layout & Tegninger: Kenneth Nytoft & Terese Skovhus www.teaterbloom.dk Dette materiale
Læs mereUDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM
EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det
Læs mereTransskribering af interview med Nanna
Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver
Læs mereFra delebørn til hele børn
Fra delebørn til hele børn Når far og mor bliver skilt kan verden gå i stå. Et væld af nye følelser og tanker overtager barnets verden, og somme tider er de r ikke plads til så meget andet. Projektet Delebørn
Læs mereMin blomst En blomst ved ikke, at den er en blomst, den folder sig bare ud.
Af Henrik Krog Nielsen Forlaget X www.forlagetx.dk Aftendigt Aften efter aften ligner aften. Dag efter dag ligner dag. Genkendelighedens kraft ligger bag. Aften efter aften skærer fra. Dag efter dag lægger
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereSvend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion
Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse Introduktion Svend Wiig Hansen er en dansk kunstner, som arbejdede med skulptur og maleri. Han blev født i 1922 og døde i 1997. I 1953 blev
Læs mereSorgen forsvinder aldrig
Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn
Læs mereDONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er
Læs mereBilag 1: Interviewguide:
Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker
Læs mereHusk i må meget gerne dele, indlægget med jeres omgangskreds, venner og familie.
Jeg er yngste barn i børneflokken, vi er 3 drenge, mine store brødre er henholdsvis 9 år og 12 år ældre end mig. Min far er fra 1934 og er 82 år, og min mor er fra 1937 og er 78 år, men lige om et par
Læs mereBørnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel
Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler
Læs mereHvis uddannelse er eneste vej frem?
Hvis uddannelse er eneste vej frem? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Generelle udfordringer til unge i dag Stadig større pres på unge til at tage en uddannelse og
Læs mereKVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre
KVINFOs MENTOR NETVÆRK KVINFOs MENTOR NETVÆRK åbner døre mentee Alle burde have en mentor! Sådan lyder rådet fra mentee Scholastique Nyiragwanesa. Scholastique har været i et mentorforløb med Britta i
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereEvaluering af Styr Livet Kursus
Evaluering af Styr Livet Kursus 1. Skriv på et blad, hvad du har fået ud af kurset sæt det på plakaten! Jeg synes kurset indeholder mange gode redskaber til at lære sig selv at kende Jeg er blevet mere
Læs mereEr det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men
Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor
Læs mere10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?
10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"
Læs merePå en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes
Læs mereModtog du vejledning fra Internationalt Center? Kun til det fælles orienteringsmøde, der blev afholdt for alle, der skulle afsted.
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: BA Fransk sprog, litteratur og kultur Navn på universitet i udlandet: Université de la Sorbonne Paris IV Land: Frankrig Periode: Fra: Januar
Læs mereMIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG
MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,
Læs merePassion For Unge! Første kapitel!
Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis
Læs mereVirkeligheden er klog?...
Virkeligheden er klog af Thomas Rosenstand Forord af Soulaima Gourani... 11 Mit eget forord... 12 Virkeligheden er klog?... 13 Nysgerrighed skabte mit livssyn... 13 Veninde Thomas... 14 Jeg har altid ret...
Læs mereForedrag for folkeskoler
Foredrag for folkeskoler Tina vil fortælle om, at hun som barn ikke vidste, vold ikke var normalt. Tina følte, hun fortjente volden og turde ikke fortælle om den. Tina vidste heller ikke, hvem hun skulle
Læs mereIndledning. Hej kære læser. Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog.
Indledning Hej kære læser Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog. Jeg hedder Kirsten og er en 24 årig blogger, som interesserer mig for selvkærlighed og personlig udvikling og det at få det bedste
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mere180 : Jeg er ikke vred mere
180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte
Læs mereProfessoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:
1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen
Læs mereVid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.
Kald 4: Hvad er dit behov lige nu. Nu er det tid til at ligge ønskerne lidt væk. Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Men i dag skal vi tale om dit behov.
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mere