Spørgsmål ang. at være ung kunstner i Grønland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spørgsmål ang. at være ung kunstner i Grønland"

Transkript

1 Mail interview af Dy Plambeck 2009 Spørgsmål ang. din baggrund 1: Hvor er du vokset op og hvilket slags hjem kommer du fra? (fortæl gerne her om dine forældres arbejde, om du har søskende, om noget i din opvækst gjorde dig til kunstner og hvordan du blev til kunstner) - Jeg er født og opvokset i hovedstaden Nuuk. Min mor som var den næstældste af sin søskendeflok, fik mig som 19 årig, efter en kort affære med en ung dansker som var på arbejde i Grønland. De første 9 år af mit liv, boede vi hos mine bedsteforældre indtil hun mødte min danske stedfar, hvor de flyttede sammen. Der var trygt og hyggeligt hos mine bedsteforældre, hvor min mors yngre søskende også boede. Min mor arbejdede på institutioner, på børnehaver og børnehjem, som ufaglært. Min stedfar var selvstændig håndværker/elektriker, og det viste sig, at han var alkoholiseret og voldelig, og det kom frem efter de havde flyttet sammen. Jeg har en 3 år yngre lillesøster, samt 3 yngre brødre, som min stedfar er far til. Til spørgsmålet omkring hvor min interesse for kunst kom fra, er der tre mennesker der tilsammen har deres indflydelse. Min mor var et kreativt menneske, som lærte mig at tænke selvstændigt og alternativt. Min bedstefar lærte mig om rummelighed og storsindethed. Min onkel lærte mig at se kritisk på samfundet og stille spørgsmål ved alting. 2: Du har gået på kunstakademier i Norge, Finland og DK? Hvad har mødet med udlandet givet dig? Hvordan var det at gå på skolerne? - Jeg gik 2 år på en kunstskole i Kokkola, Finland, derefter gik jeg på Kunstakademiet i Trondheim, Norge. Til sidst tog jeg overbygningen, kunstteoriuddannelsen på Det Kongelige Danske Kunstakademi. De 2 år i Finland har været afgørende for min videre udviling, både som menneske og kunstner. Jeg kom til at studere sammen med en masse unge fra hele Norden. I Finland skulle jeg nødvendigvis ikke hele tiden forholde mig til det negative billede af Grønland, som præger mange af fordommene om vores land, i Danmark. Jeg fik også sat mig selv og min baggrund mere i perspektiv på den måde, uden at skulle forholde mig til forholdet mellem Danmark og Grønland. 3: Hvornår og hvorfor flyttede du tilbage til Nuuk efter din uddannelse? Ville det ikke være lettere at være praktiserende kunstner og være bosat i f.eks. Helsinki eller KBH? - Jo, det var ellers også den aftale jeg havde med min nuværende mand, at vi først skulle bo og arbejde i nogle år efter endt uddannelse, i Danmark eller et andet sted, men han fik et job tilbud, i Nuuk, som han ikke kunne sige nej til. Jeg flyttede sammen med ham, og beslutningen tog jeg kort efter jeg havde født vores ældste barn i Jeg flyttede inden jeg tog det sidste semester på overbygningen, men vi tog senere ned sammen til Kbh. i 9 måneder, så jeg kunne færdiggøre min uddannelse. Spørgsmål ang. at være ung kunstner i Grønland 1: Prøv at fortæl mig (den uvidende dansker, der ikke har været i Grønland) hvordan det er at være kunstner i Grønland, kan du søge arbejdslegater, hvad lever du af, hvor udstiller du, har du et tæt netværk med andre kunstnere i landet - du kan evt. sammenligne det med dine ophold som kunstner i Norge, Finland og DK. - Det har været ensomt og udfordrende at være kunstner i Grønland de sidste 9 år. Fordi det primære fokus og arbejde fra de andre kunstneres side tog udgangspunkt i de arketypiske forestillinger om kunst, kultur og nationalitet. For eks. er der en generel opfattelse og forventning til

2 grønlandske kunstnere om at repræsentere en form for etnicitet og autenticitet, med en synlig forbindelse hertil. Som kunstner og med en baggrund i Grønland, slæber du hele din kulturhistorie med dig, og du skuffer, hvis ikke det er synliggjort i dine værker. Forholdene rent finansielt er nogenlunde de samme som i Danmark, i det man som kunstner kan søge arbejdslegater, fonde m.v.. Men beløbene er noget mindre. Og der er et meget struktureret om omfattende dokumentationskrav til ansøgningerne, og ikke mindst den obligatoriske afrapportering af forløbet og beskrivelse af det endelige produkt/værk. Udfordringen er at holde motivationen, idet der i tillæg til ovennævnte ikke eksisterer nogen reel kulturinstitution, der udbreder kendskabet til samtidskunsten, samt løbende dokumenterer samme via opkøb m.v. 2: Som kunstner er du afhængig af udlandet til udstillinger etc. Hvordan bruger du udlandet? - Det er ikke nemt at sidde heroppe i Grønland og arbejde med sin kunst ud fra et internationalt sigte. Vi befinder os i periferien af kunstscenerne, og afstanden er stor. Eksempelvis når Grønlandsrepræsentationen eller andre institutioner med stærke relationer til landet afholder arrangementer eller udstillinger, så er det ofte personer med relationer til Grønland, men som er bosiddende i Danmark man benytter. Mit arbejde gennem mange år omhandler det postkoloniale, hvilket de nordiske lande/aktører først de senere år er blevet mere opmærksomme på at behandle. Men den fysiske afstand til Norden eller resten af verdenen, gør at det er svært at være med på de scener, hvilket giver sig udslag i de omkostninger der er forbundet med at sende og modtage værker over Atlanten, samt almindelige rejseaktiviteter det er dyrt. I tillæg hertil føler min mand og jeg en forpligtigede til at gøre noget ved- og for samfundet. Vi gør det også for vores børn, som skal vokse op her. Hvis ikke vi havde tænkt i de baner, havde vi været et helt andet sted i verden, for vi har muligheden for det. Men jeg bliver mere og mere glad for, at vi bor her, for der er nok at tage fat om. Det giver mening. En kurator fra New York sagde engang til mig: Lad være med at tage til New York, alt hvad der kan behandles, er allerede blevet vist. Tag hellere udgangspunkt i dét sted du er, og vis det så i New York. 3: Du fortalte, at der nærmest ikke findes nogle forfattere, der skriver på grønlandsk i din generation. Er det grønlandske sprog ved at dø lidt ud? (fortæl gerne her også om dit projekt med kun at tale grønlandsk - hvilke overvejelser, der lå bag det, og hvilke reaktioner du blev mødt med - og hvor det har bragt dig hen nu). - Man kan groft sagt sige, at der er hul i generationerne af læsere her i landet, fordi man i en periode primært fokuserede på det danske sprog, fra de ressourcestærke familier, som boede i Nuuk (hovedstaden). Og det har gjort, at der er færre unge/yngre læsere på det grønlandske sprog, end tidligere, og det påvirker salgstallene i negativ retning, for grønlandske bøger. Tendensen vender, men der går mange år, før indsatsen også slår igennem på det område. Med hensyn til mit sprogprojekt, så var motivationen for at iværksætte projektet, at personligt at undersøge sprogets betydning for identiteten og kulturen. Det var med andre ord et sprogligt, kulturelt, psykologisk eksperiment. En observation, jeg har gjort mig i forhold til sproglige færdigheder, er, at børn fra blandede ægteskaber, der egentlig har de bedste forudsætninger for at lære begge sprog, paradoksalt nok går hen og bliver dansksprogede. I hjemmet tales der nemlig dansk af hensyn den dansksprogede ægtefælle. De dobbeltsprogede omgås begge grupper, men socialt bliver det som regel på de dansksprogedes præmisser, fordi det ligger indkodet i kulturen (et

3 kolonialt levn), at du taler dansk af hensyn til den dansksprogede, også selvom at der er en klar overvægt at grønlandsksprogede. Det er stadig ikke velanset at tale grønlandsk overfor en person der ikke behersker sproget, selv ikke overfor personer der har boet i landet, de sidste år, eller for den sags skyld dansksprogede grønlændere, født og opvokset i landet. Det opfattes som uhøfligt at tale grønlandsk, overfor en dansksproget, når man alligevel behersker dansk. Man kan lige så godt spørge: Hvorfor taler du grønlandsk, når du kan tale dansk? Derfor bliver jeg nødt til hele tiden at huske mig selv på, at signalere en positiv tilgang til problematikken. Hvis man vil skabe en ligeværdighed i samfundet, må det gælde for alle, at man tilegner sig begge sprog. Jeg kan ikke se, hvorfor en bestemt sproggruppe skal have særlige privilegier, som at undlade sig at lære det grønlandske sprog. Det skaber en følelse af fremmedgjorthed, når man ikke får lov til at udtrykke sig på eget sprog i eget land. En observation går på den sproglige service i det offentlige rum: Som grønlandsksproget er du ikke sikker på at blive betjent på grønlandsk, men altid sikker på at blive betjent på dansk. Det er normalt her i Nuuk, på cafeer og i butikker, at de ansatte primært er dansksprogede eller er dobbeltsprogede. Aldrig alene grønlandsksprogede. I realiteten har en grønlandssproget, har mindre chance for ansættelse i et serviceerhverv end en dansksproget/engelsksproget udefra. Man kan spørge sig selv, om der ligger en ubevidst og/eller en skjult diskrimination i sådanne ansættelser. 4: Findes der nogle unge forfattere, der skriver på dansk? Eller er der ikke samme interesse for at være skrivende kunstner i Grønland - og kan det skyldes sproget, altså, at der ikke er ét sprog, der er de unges, men at de ofte er tosprogede? - Først skal man forholde sig til definationen af grønlandsk forfatter. Hvad forventer man af en grønlandsk forfatter? Som et eks. Kann jeg nævne Iben Mondrup Salto, som er opvokset i Grønland, efter at være flyttet dertil med sine danske forældre som to årig, men som vokset op i et dansk miljø i Grønland, og desuden er blevet bosiddende i Danmark efter endt uddannelse, Hun opfattes ikke udtalt som grønlandsk forfatter, nok fordi hun er skandinavisk i udseende, hun skriver på dansk, og har udgivet igennem et grønlandsk forlag som er ejet af en dansk herboende kvinde. Befolkningen i Grønland kan groft deles op i tre grupper : De primært grønlandsksprogede, de dobbeltsprogede og de dansksprogede. Så er der de forskellige grader af færdigheder - man kan fx. forstå sproget uden dog at tale det. Spørgsmål til dine projekter 1: Jeg er meget optaget af din fotobog "Den stille mangfoldighed," som du blev indstillet til NRL for. Fortæl om dine tanker bag dette projekt og også gerne, hvordan du har arbejdet med fotografierne (duarbejder jo i forskellige medier). - Idéen til bogen begyndte i mit møde med andre kulturer og deres opfattelse af Grønland repræsentationer og det, at man forventer et bestemt billede af en grønlænder. Jeg har altid haft en trang til at vise det autentiske Grønland, min hverdag som en modpol til de generelle fordomme om kultur og samfund. I udgangspunktet ville jeg gerne lave et produkt, der viste

4 forskelligartetheden i vores samfund. Efter endt studie i Norden og København, hvor jeg var vendt hjem og gået i gang med udformningen af bogen, begyndte jeg samtidig at synes, at de grønlandske politikere havde lidt for ekstreme budskaber omkring begreber som grønlandskhed. Bogen blev derfor en kommentar til begge poler : Den eksisterende fordom om grønlændere, samt den på det tidspunkt verserende debat om grønlandskhed og grønlandisering. Grønlandisering er et forsøg på at definere, konkretisere og dermed tydeliggøre grønlandskhed. Men det er min opfattelse, at det ikke umiddelbart kan det ikke lade sig gøre, fordi kultur og identitet ikke er absolutte størrelser, fordi de er flydende. Man kan jo stille sig spørgsmålene, hvad er danskhed, hvem er danskere, og hvordan ser en dansker ud? 2: Hvordan blev du optaget af identitet og mangfoldighed - og hvorfor er de to ord blevet "nøgleord" i din kunst? - Ataataqarpit (- har du en far)? Spørgsmålet kom pludseligt midt i en leg blandt andre grønlandske børn i 70- ernes Grønland. For man kunne jo ikke blive til, uden en far. Det var starten på min søgen efter den anden del af min identitet, den del jeg ikke kendte - min far var dansk, høj, blond og blåøjet og boede vist i Danmark. Jeg er grønlænder, høj, mørkhåret og med mørke øjne. Min datter er blond og blåøjet, og bliver også høj - et biologiske spor efter min far I ernes Grønland kom der flere hundrede unge danske mænd op til Grønland for at arbejde i kortere eller længere perioder. Nogle blev, mens andre rejste igen. Mange af dem som rejste, efterlod sig børn med videre. Jeg tog først kontakt med ham som 17 årig 3: Din bog "Move on" er jeg ved at skaffe og vil have læst til vi snakker sammen næste gang, men du må meget gerne fortælle om det at være en mønsterbryder selv og projektet - her har du fat i nogle af de arketypiske forestillinger mange danskere f.eks. har om grønlændere, nemlig som et fordrukkent og arbejdsløst folk, der svigter deres børn. Hvordan har det været at arbejde med denne problemstilling, som må være følsom i Grønland? - At arbejde med spændingsfelter kan være vanskeligt, men det hjælper hvis du har det samme udgangspunkt som alle dem du inviterer med ind i projektet. Jeg mener at det er vigtigt at bryde med tabuer, specielt hvis det kan medvirke til, at inspirere andre potentielle mønsterbrydere til også at bryde med deres sociale arv. Det handler om at hive de positive historier frem, selvom grundlaget for dem kan være nok så hårde. Det er med andre ord de gode eksempler der kan udgøre grundlaget for debat og adfærdsændringer, og ikke det som pressen som regel beskæftiger sig med de negative historier og de ting, der ikke lykkes. Move On er historier om mønsterbrydere. Den handler om mennesker der er opvokset i dysfunktionelle familier, med enten vold og alkoholisme og som har brudt med deres negative sociale arv. Jeg kommer selv fra sådan en familie, hvor tingene ikke har været helt trygge. På et tidspunkt, kendte jeg til så mange mønsterbrydere at jeg blev inspireret til at lade dem fortælle om deres egen historie. Det var på et tidspunkt, hvor der var stor omtale af sociale problemer, incest og alkohol både internt og eksternt. Den problemstilling har samfundet kendt til, så længe jeg husker. Det er som om, at det aldrig løser sig! Der er ingen, der kigger på succeshistorierne, selvom at det måske netop er det, der skal til for at inspirere - jeg tror at man må begynde at vinkle ting anderledes for at skabe noget som andre kan spejle sig i. Jeg mener at det er mere konstruktivt for samfundsudviklingen og passer mere til vores samfund. 4: Dit nye projekt , der handler om selvstyret virker virkelig interessant, her kunne det være interessant, hvis du vil fortælle om

5 nogle af de svar, du har fået, hvad folks drømme og håb er, hvad deres frygt er, og hvad dine egne drømme og håb er. Udstillingen og projektet har overgangen til Selvstyre som omdrejningspunkt. Projektet er en tidsdokumentar, hvor jeg inddrager personlige input fra borgere rundt omkring i landet. Jeg inviterede befolkningen, gamle som unge, i byer og bygder, til at fortælle hvad det betyder for dem at få Selvstyre. Hvad siger de forskellige generationer? Hvad har de af forventninger, håb, ønsker, bekymringer m.v. De indsamlede breve m.v. udstillede jeg i Kulturhuset Katuaq, samt som katalog. Der har været mange input, men særlig bliver sproget og anerkendelsen som et folk fremhævet af særlig betydning. Personligt, tror jeg også selv, at det har en stor og positiv effekt på folks selvværd som igen er godt for samfundets videre udvikling. Hvad bliver udfordringerne? Jeg går ud fra, at du går ind for selvstyret? Forstår du de grønlændere, som ikke gør? Bliver dette projekt til en big? (ved ikke hvad du spørger om med... til en big? ). - Jeg har været meget engageret i debatten omkring selvstyre, og går også ind for det. Jeg kan ikke sige, at jeg forstår dem, der er imod de fleste af dem havde et slogan: Mit hjerte siger ja, men min hjerne siger nej. Med klare referencer til at vi ikke kan klare yderligere ansvar m.v. Og det handler i bund og grund om manglende tillid til befolkningen, hvilket jeg ser som en kolonial arv. Udfordringen er at få skabt det grundlag for samfundet der gør, at vi selv kan finansiere overtagelsen af flere ansvarsområder. Bland andet gennem beslutninger som skal skabe grobund for større indtægter i samfundet, på baggrund af de allerede eksisterende ressourcer. I denne forbindelse må du gerne skrive om den "selvstyre- kjole," du havde på til fejringen, vakte den forargelse? - Min Selvstyrekjole er blevet rost meget af forskellige mennesker, primært de lokale. Der var en enkelt, som pr. mail, gav udtryk for at han synes at det var mangel på respekt at jeg brugte flaget i mine kunstprojekter. Men udover det, synetes han godt om mit arbejde. Jeg var lidt i tvivl om jeg skulle tage den på, netop på grund af de stærke assosiationer der er til processen. Men jeg besluttede mig netop for at tage den på, fordi jeg har arbejdet med emnerne kultur, sprog, identitet, det postkoloniale i så mange år. Netop for at markere på min personlige måde, at nu overgår vi til en tilstand med mulighed for større selvbestemmelse. Visualiseret gennem det nationale symbol flaget. En god bekendt af mig, var blevet meget rørt over at se mig i kjolen, vedkommende er også vidende om at jeg 5 år tidligere lavede en spændetrøje, bestående af det grønlandske og danske flag.

Galleri KALAK. Maria Panínguak` Kjærulff

Galleri KALAK. Maria Panínguak` Kjærulff Galleri KALAK Maria Panínguak` Kjærulff Maria Panínguak` Kjærulff F. 1980 Den grønlandske multikunstner Maria Panínguak` Kjærulff er født i 1980 og opvokset i Nuuk. Hun blev Bachelor of Fine Arts fra Nova

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor STOF nr. 23, 2014 SÅ VENDER VI KAJAKKEN Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor Paradoks: Fordi grønlændere indgår i rigsfællesskabet, bliver de tilbudt mindre hjælp til at integrere sig i Danmark

Læs mere

CENTER FOR KULTUR OG UDVIKLING IMAGES UNG 2015 AYA LEE AL@CKU.DK TLF. 33 38 97 35 WWW.CKU.DK

CENTER FOR KULTUR OG UDVIKLING IMAGES UNG 2015 AYA LEE AL@CKU.DK TLF. 33 38 97 35 WWW.CKU.DK CENTER FOR KULTUR OG UDVIKLING IMAGES UNG 2015 AYA LEE AL@CKU.DK TLF. 33 38 97 35 WWW.CKU.DK WORKSHOPS OG UNDERVISNING FOR UNGE I DK FOKUS PÅ KUNST OG KULTUR, KREATIVT SAMARBEJDE OG GLOBALE PROBLEMSTILLINGER

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

ASSAK. Jessie Kleemann

ASSAK. Jessie Kleemann ASSAK Jessie Kleemann Rummet er fyldt med grønlandske symboler - det er ikke til at tage fejl af, mens man bevæger sig rundt. Men det er alt sammen lidt i overkanten. Den traditionelle grønlandske perlekrave

Læs mere

1 I 1 1 1 I ddffe996-789b-434f-a637-8722ae46a1f2

1 I 1 1 1 I ddffe996-789b-434f-a637-8722ae46a1f2 Ansøgningsskema til udviklingspuljen I Il 01 I Il I Il Il 11111 III Il II III Il II 1 I 1 1 1 I ddffe996-789b-434f-a637-8722ae46a1f2 Dato 10-03-2015 22:35:19 Blanket ID F0907_766 KLE 18.14.00G01 (ddffe996-7891,434f-a637-8722ae46a1f2)

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse Introduktion Svend Wiig Hansen er en dansk kunstner, som arbejdede med skulptur og maleri. Han blev født i 1922 og døde i 1997. I 1953 blev

Læs mere

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H Jeppe Hein 2.0 Vendepunkt. Et af dansk nutidskunsts største navne er ved at restaurere sig selv. Den nye udgave af Jeppe Hein bruger sin tid nidkært og vil arbejde mere sammen med andre kunstnere for at

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Sådan blev jeg: Ida Auken

Sådan blev jeg: Ida Auken Sådan blev jeg: Ida Auken Sorgløs - privilegeret - og med Auken i bagagen. Her fortæller Ida Auken om livet privat og den politiske tilværelse. Af Peter Brüchmann, 14. oktober 2012 03 Stort personligt

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Kære medlem Hvem er vi egentlig? Er det kun det grå guld, der tror på en nordisk identitet? Ser ungdommen et fællesskab? Hvad med vores nye

Læs mere

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret

Læs mere

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft!

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! v/ Adm.Dir. Anne-Mette Ravn Hartmanns A/S KORT OM HARTMANNS Primære aktiviteter: Rekruttering til faste stillinger, Vikarassistance, Rådgivning af ledige, Karriererådgivning/Newplacement

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK til handling fra fratanke tanke til handling I DANMARK BOR 10-12.000 GRØNLÆNDERE. Ud af dem er der 7-900 mennesker, som befinder sig på samfundets bund.

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg

Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg Det Grønlandske Hus i Aalborg er et hus, som er åbent for alle med relationer til og interesse for Grønland og grønlandske forhold. Vores formål er at

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark.

Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark. September 2014 Fra gade til galleri Interview & Portræt Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark. FRA GADE TIL GALLERI Interview af Louise Jørgensen Graffiti,

Læs mere

Børn i familier med alkoholproblemer

Børn i familier med alkoholproblemer Der findes en masse teoretisk viden om hvad der ikke er godt for børn! Men hvad er det egentlig vi gerne vil hjælpe dem med? steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk) Børn

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det?

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det? Vejledning Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver eleverne mulighed for

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

S: Den nuværende uddannelse(pædagog) JA, men den jeg oprindeligt flyttede for (psykolog) var ikke muligt. Dog frygtede jeg meget for kvaliteten af

S: Den nuværende uddannelse(pædagog) JA, men den jeg oprindeligt flyttede for (psykolog) var ikke muligt. Dog frygtede jeg meget for kvaliteten af Interviewguide til Stine Hyllegaard Munkeboe Interviewet vil omhandle Stines egne erfaringer og erindringer fra Lolland. Interviewet skal belyse Stines erfaringer ud fra Floridas udsagn om centralisering

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Det Jyske kunstakademi i u.n k J D

Det Jyske kunstakademi i u.n k J D Det Jyske Kunstakademi i djk.nu ? Søger du et kunstakademi med : et internationalt netværk af kunstnere, undervisere og institutioner? en åben studiestruktur med individuel specialisering? de studerende

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem Tak fordi du har taget dig tid til at downloade de 10 datingfælder, og hvordan du undgår dem. Datingfælder er forskellige måder, du opfører dig på, når du involverer

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

NORDATLANTISK MANGFOLDIGHED. St. Torv. 9500 Hobro

NORDATLANTISK MANGFOLDIGHED. St. Torv. 9500 Hobro NORDATLANTISK MANGFOLDIGHED St. Torv. 9500 Hobro 11. januar - 28. februar 2014 Tidligere udstillinger med kunst fra Grønland 1996 Grønlandske Billeder med fotografen Queernesseq Rosing 1998 kom at skue

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv.

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Faglige begreber til Sociale og kulturelle forhold i samfundsfag Påvirkning fra barn til voksen spæd forældre barn venner voksen medier Arv: de biologiske

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på

Læs mere

Hvem får en uddannelse?

Hvem får en uddannelse? HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Hvem får en uddannelse? - En undersøgelse af de forhold, der er bestemmende for unges påbegyndelse og gennemførelse af uddannelser Undersøgelsen

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

DAGPLEJEN BARNETS BOG

DAGPLEJEN BARNETS BOG DAGPLEJEN BARNETS BOG I Odsherred Kommune arbejder vi med dokumentation af barnets liv i dagplejen. Metoden er Barnets bog. Når barnet starter i dagplejen Ved opstart af dagpleje tilbydes et hjemmebesøg

Læs mere

Information til ansøgere vedr. stillingen som arrangementschef i Katuaq

Information til ansøgere vedr. stillingen som arrangementschef i Katuaq Information til ansøgere vedr. stillingen som arrangementschef i Katuaq Om virksomheden Katuaq er Grønlands Kulturhus. Vores aktiviteter spænder vidt fra biografforestillinger, teaterstykker, koncerter,

Læs mere

Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011

Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011 Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011 Jeg hedder Charlotte Jeg er fra Aage-grenen - I kan læse mere om mig på side 346 Jeg hedder Camilla Jeg er også fra Aage-grenen, men jeg er også fra Ludvig-grenen

Læs mere

Opgavehæfte. Marie Louise Lund Henriksen

Opgavehæfte. Marie Louise Lund Henriksen Opgavehæfte Marie Louise Lund Henriksen Indholdsfortegnelse Opgave 1: Grønlandsquizzen... 2 Opgave 2: Brev til Grønland... 5 Opgave 3: Tro kan flytte bjerge... 7 a) Mine egenskaber... 7 b) Den varme stol...

Læs mere

Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år.

Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år. Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år. En nat måske en martsnat Så mild af regn og tø. Skal jeg gå bort i mørket og holde op at dø. Digt af Grethe Risbjerg

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmaterialet tager udgangspunkt i Fotografisk Centers aktuelle udstilling Jette Bang i dialog. Der er en beskrivelse alle de deltagende fotografer,

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Udlandssemester på The University of Queensland

Udlandssemester på The University of Queensland Udlandssemester på The University of Queensland Info: Alex Amâsa Olsen 23 år Studieretning: Maskin Ingeniør på DTU Bor: Kgs. Lyngby, Danmark ( skrivende stund i praktik I Sydney, Australien) Hvad: Udvekslingssemester

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab. Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab. Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales Land: Australien Periode: Fra: juli 2012 Til: november 2012 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Fremtidens Danmark - at åbne punkter og bryde linjer

Fremtidens Danmark - at åbne punkter og bryde linjer [ 11120 ] Fremtidens Danmark - at åbne punkter og bryde linjer MANIFEST Fremtidens Danmark opstår ikke på bar mark eller i et tomt byggefelt Fremtiden opstår indimellem alt det eksisterende, de bevaringsværdige

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk Medlemmerne i panelet i Annes Atelier www.annes-atelier.dk Peter Rasmus Lind Peter Rasmus Lind åbnede i 1990 Gallerie Rasmus i Odense. I 1997 udvidede han galleriet, med en afdeling i København. Desuden

Læs mere