Spørgsmål ang. at være ung kunstner i Grønland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spørgsmål ang. at være ung kunstner i Grønland"

Transkript

1 Mail interview af Dy Plambeck 2009 Spørgsmål ang. din baggrund 1: Hvor er du vokset op og hvilket slags hjem kommer du fra? (fortæl gerne her om dine forældres arbejde, om du har søskende, om noget i din opvækst gjorde dig til kunstner og hvordan du blev til kunstner) - Jeg er født og opvokset i hovedstaden Nuuk. Min mor som var den næstældste af sin søskendeflok, fik mig som 19 årig, efter en kort affære med en ung dansker som var på arbejde i Grønland. De første 9 år af mit liv, boede vi hos mine bedsteforældre indtil hun mødte min danske stedfar, hvor de flyttede sammen. Der var trygt og hyggeligt hos mine bedsteforældre, hvor min mors yngre søskende også boede. Min mor arbejdede på institutioner, på børnehaver og børnehjem, som ufaglært. Min stedfar var selvstændig håndværker/elektriker, og det viste sig, at han var alkoholiseret og voldelig, og det kom frem efter de havde flyttet sammen. Jeg har en 3 år yngre lillesøster, samt 3 yngre brødre, som min stedfar er far til. Til spørgsmålet omkring hvor min interesse for kunst kom fra, er der tre mennesker der tilsammen har deres indflydelse. Min mor var et kreativt menneske, som lærte mig at tænke selvstændigt og alternativt. Min bedstefar lærte mig om rummelighed og storsindethed. Min onkel lærte mig at se kritisk på samfundet og stille spørgsmål ved alting. 2: Du har gået på kunstakademier i Norge, Finland og DK? Hvad har mødet med udlandet givet dig? Hvordan var det at gå på skolerne? - Jeg gik 2 år på en kunstskole i Kokkola, Finland, derefter gik jeg på Kunstakademiet i Trondheim, Norge. Til sidst tog jeg overbygningen, kunstteoriuddannelsen på Det Kongelige Danske Kunstakademi. De 2 år i Finland har været afgørende for min videre udviling, både som menneske og kunstner. Jeg kom til at studere sammen med en masse unge fra hele Norden. I Finland skulle jeg nødvendigvis ikke hele tiden forholde mig til det negative billede af Grønland, som præger mange af fordommene om vores land, i Danmark. Jeg fik også sat mig selv og min baggrund mere i perspektiv på den måde, uden at skulle forholde mig til forholdet mellem Danmark og Grønland. 3: Hvornår og hvorfor flyttede du tilbage til Nuuk efter din uddannelse? Ville det ikke være lettere at være praktiserende kunstner og være bosat i f.eks. Helsinki eller KBH? - Jo, det var ellers også den aftale jeg havde med min nuværende mand, at vi først skulle bo og arbejde i nogle år efter endt uddannelse, i Danmark eller et andet sted, men han fik et job tilbud, i Nuuk, som han ikke kunne sige nej til. Jeg flyttede sammen med ham, og beslutningen tog jeg kort efter jeg havde født vores ældste barn i Jeg flyttede inden jeg tog det sidste semester på overbygningen, men vi tog senere ned sammen til Kbh. i 9 måneder, så jeg kunne færdiggøre min uddannelse. Spørgsmål ang. at være ung kunstner i Grønland 1: Prøv at fortæl mig (den uvidende dansker, der ikke har været i Grønland) hvordan det er at være kunstner i Grønland, kan du søge arbejdslegater, hvad lever du af, hvor udstiller du, har du et tæt netværk med andre kunstnere i landet - du kan evt. sammenligne det med dine ophold som kunstner i Norge, Finland og DK. - Det har været ensomt og udfordrende at være kunstner i Grønland de sidste 9 år. Fordi det primære fokus og arbejde fra de andre kunstneres side tog udgangspunkt i de arketypiske forestillinger om kunst, kultur og nationalitet. For eks. er der en generel opfattelse og forventning til

2 grønlandske kunstnere om at repræsentere en form for etnicitet og autenticitet, med en synlig forbindelse hertil. Som kunstner og med en baggrund i Grønland, slæber du hele din kulturhistorie med dig, og du skuffer, hvis ikke det er synliggjort i dine værker. Forholdene rent finansielt er nogenlunde de samme som i Danmark, i det man som kunstner kan søge arbejdslegater, fonde m.v.. Men beløbene er noget mindre. Og der er et meget struktureret om omfattende dokumentationskrav til ansøgningerne, og ikke mindst den obligatoriske afrapportering af forløbet og beskrivelse af det endelige produkt/værk. Udfordringen er at holde motivationen, idet der i tillæg til ovennævnte ikke eksisterer nogen reel kulturinstitution, der udbreder kendskabet til samtidskunsten, samt løbende dokumenterer samme via opkøb m.v. 2: Som kunstner er du afhængig af udlandet til udstillinger etc. Hvordan bruger du udlandet? - Det er ikke nemt at sidde heroppe i Grønland og arbejde med sin kunst ud fra et internationalt sigte. Vi befinder os i periferien af kunstscenerne, og afstanden er stor. Eksempelvis når Grønlandsrepræsentationen eller andre institutioner med stærke relationer til landet afholder arrangementer eller udstillinger, så er det ofte personer med relationer til Grønland, men som er bosiddende i Danmark man benytter. Mit arbejde gennem mange år omhandler det postkoloniale, hvilket de nordiske lande/aktører først de senere år er blevet mere opmærksomme på at behandle. Men den fysiske afstand til Norden eller resten af verdenen, gør at det er svært at være med på de scener, hvilket giver sig udslag i de omkostninger der er forbundet med at sende og modtage værker over Atlanten, samt almindelige rejseaktiviteter det er dyrt. I tillæg hertil føler min mand og jeg en forpligtigede til at gøre noget ved- og for samfundet. Vi gør det også for vores børn, som skal vokse op her. Hvis ikke vi havde tænkt i de baner, havde vi været et helt andet sted i verden, for vi har muligheden for det. Men jeg bliver mere og mere glad for, at vi bor her, for der er nok at tage fat om. Det giver mening. En kurator fra New York sagde engang til mig: Lad være med at tage til New York, alt hvad der kan behandles, er allerede blevet vist. Tag hellere udgangspunkt i dét sted du er, og vis det så i New York. 3: Du fortalte, at der nærmest ikke findes nogle forfattere, der skriver på grønlandsk i din generation. Er det grønlandske sprog ved at dø lidt ud? (fortæl gerne her også om dit projekt med kun at tale grønlandsk - hvilke overvejelser, der lå bag det, og hvilke reaktioner du blev mødt med - og hvor det har bragt dig hen nu). - Man kan groft sagt sige, at der er hul i generationerne af læsere her i landet, fordi man i en periode primært fokuserede på det danske sprog, fra de ressourcestærke familier, som boede i Nuuk (hovedstaden). Og det har gjort, at der er færre unge/yngre læsere på det grønlandske sprog, end tidligere, og det påvirker salgstallene i negativ retning, for grønlandske bøger. Tendensen vender, men der går mange år, før indsatsen også slår igennem på det område. Med hensyn til mit sprogprojekt, så var motivationen for at iværksætte projektet, at personligt at undersøge sprogets betydning for identiteten og kulturen. Det var med andre ord et sprogligt, kulturelt, psykologisk eksperiment. En observation, jeg har gjort mig i forhold til sproglige færdigheder, er, at børn fra blandede ægteskaber, der egentlig har de bedste forudsætninger for at lære begge sprog, paradoksalt nok går hen og bliver dansksprogede. I hjemmet tales der nemlig dansk af hensyn den dansksprogede ægtefælle. De dobbeltsprogede omgås begge grupper, men socialt bliver det som regel på de dansksprogedes præmisser, fordi det ligger indkodet i kulturen (et

3 kolonialt levn), at du taler dansk af hensyn til den dansksprogede, også selvom at der er en klar overvægt at grønlandsksprogede. Det er stadig ikke velanset at tale grønlandsk overfor en person der ikke behersker sproget, selv ikke overfor personer der har boet i landet, de sidste år, eller for den sags skyld dansksprogede grønlændere, født og opvokset i landet. Det opfattes som uhøfligt at tale grønlandsk, overfor en dansksproget, når man alligevel behersker dansk. Man kan lige så godt spørge: Hvorfor taler du grønlandsk, når du kan tale dansk? Derfor bliver jeg nødt til hele tiden at huske mig selv på, at signalere en positiv tilgang til problematikken. Hvis man vil skabe en ligeværdighed i samfundet, må det gælde for alle, at man tilegner sig begge sprog. Jeg kan ikke se, hvorfor en bestemt sproggruppe skal have særlige privilegier, som at undlade sig at lære det grønlandske sprog. Det skaber en følelse af fremmedgjorthed, når man ikke får lov til at udtrykke sig på eget sprog i eget land. En observation går på den sproglige service i det offentlige rum: Som grønlandsksproget er du ikke sikker på at blive betjent på grønlandsk, men altid sikker på at blive betjent på dansk. Det er normalt her i Nuuk, på cafeer og i butikker, at de ansatte primært er dansksprogede eller er dobbeltsprogede. Aldrig alene grønlandsksprogede. I realiteten har en grønlandssproget, har mindre chance for ansættelse i et serviceerhverv end en dansksproget/engelsksproget udefra. Man kan spørge sig selv, om der ligger en ubevidst og/eller en skjult diskrimination i sådanne ansættelser. 4: Findes der nogle unge forfattere, der skriver på dansk? Eller er der ikke samme interesse for at være skrivende kunstner i Grønland - og kan det skyldes sproget, altså, at der ikke er ét sprog, der er de unges, men at de ofte er tosprogede? - Først skal man forholde sig til definationen af grønlandsk forfatter. Hvad forventer man af en grønlandsk forfatter? Som et eks. Kann jeg nævne Iben Mondrup Salto, som er opvokset i Grønland, efter at være flyttet dertil med sine danske forældre som to årig, men som vokset op i et dansk miljø i Grønland, og desuden er blevet bosiddende i Danmark efter endt uddannelse, Hun opfattes ikke udtalt som grønlandsk forfatter, nok fordi hun er skandinavisk i udseende, hun skriver på dansk, og har udgivet igennem et grønlandsk forlag som er ejet af en dansk herboende kvinde. Befolkningen i Grønland kan groft deles op i tre grupper : De primært grønlandsksprogede, de dobbeltsprogede og de dansksprogede. Så er der de forskellige grader af færdigheder - man kan fx. forstå sproget uden dog at tale det. Spørgsmål til dine projekter 1: Jeg er meget optaget af din fotobog "Den stille mangfoldighed," som du blev indstillet til NRL for. Fortæl om dine tanker bag dette projekt og også gerne, hvordan du har arbejdet med fotografierne (duarbejder jo i forskellige medier). - Idéen til bogen begyndte i mit møde med andre kulturer og deres opfattelse af Grønland repræsentationer og det, at man forventer et bestemt billede af en grønlænder. Jeg har altid haft en trang til at vise det autentiske Grønland, min hverdag som en modpol til de generelle fordomme om kultur og samfund. I udgangspunktet ville jeg gerne lave et produkt, der viste

4 forskelligartetheden i vores samfund. Efter endt studie i Norden og København, hvor jeg var vendt hjem og gået i gang med udformningen af bogen, begyndte jeg samtidig at synes, at de grønlandske politikere havde lidt for ekstreme budskaber omkring begreber som grønlandskhed. Bogen blev derfor en kommentar til begge poler : Den eksisterende fordom om grønlændere, samt den på det tidspunkt verserende debat om grønlandskhed og grønlandisering. Grønlandisering er et forsøg på at definere, konkretisere og dermed tydeliggøre grønlandskhed. Men det er min opfattelse, at det ikke umiddelbart kan det ikke lade sig gøre, fordi kultur og identitet ikke er absolutte størrelser, fordi de er flydende. Man kan jo stille sig spørgsmålene, hvad er danskhed, hvem er danskere, og hvordan ser en dansker ud? 2: Hvordan blev du optaget af identitet og mangfoldighed - og hvorfor er de to ord blevet "nøgleord" i din kunst? - Ataataqarpit (- har du en far)? Spørgsmålet kom pludseligt midt i en leg blandt andre grønlandske børn i 70- ernes Grønland. For man kunne jo ikke blive til, uden en far. Det var starten på min søgen efter den anden del af min identitet, den del jeg ikke kendte - min far var dansk, høj, blond og blåøjet og boede vist i Danmark. Jeg er grønlænder, høj, mørkhåret og med mørke øjne. Min datter er blond og blåøjet, og bliver også høj - et biologiske spor efter min far I ernes Grønland kom der flere hundrede unge danske mænd op til Grønland for at arbejde i kortere eller længere perioder. Nogle blev, mens andre rejste igen. Mange af dem som rejste, efterlod sig børn med videre. Jeg tog først kontakt med ham som 17 årig 3: Din bog "Move on" er jeg ved at skaffe og vil have læst til vi snakker sammen næste gang, men du må meget gerne fortælle om det at være en mønsterbryder selv og projektet - her har du fat i nogle af de arketypiske forestillinger mange danskere f.eks. har om grønlændere, nemlig som et fordrukkent og arbejdsløst folk, der svigter deres børn. Hvordan har det været at arbejde med denne problemstilling, som må være følsom i Grønland? - At arbejde med spændingsfelter kan være vanskeligt, men det hjælper hvis du har det samme udgangspunkt som alle dem du inviterer med ind i projektet. Jeg mener at det er vigtigt at bryde med tabuer, specielt hvis det kan medvirke til, at inspirere andre potentielle mønsterbrydere til også at bryde med deres sociale arv. Det handler om at hive de positive historier frem, selvom grundlaget for dem kan være nok så hårde. Det er med andre ord de gode eksempler der kan udgøre grundlaget for debat og adfærdsændringer, og ikke det som pressen som regel beskæftiger sig med de negative historier og de ting, der ikke lykkes. Move On er historier om mønsterbrydere. Den handler om mennesker der er opvokset i dysfunktionelle familier, med enten vold og alkoholisme og som har brudt med deres negative sociale arv. Jeg kommer selv fra sådan en familie, hvor tingene ikke har været helt trygge. På et tidspunkt, kendte jeg til så mange mønsterbrydere at jeg blev inspireret til at lade dem fortælle om deres egen historie. Det var på et tidspunkt, hvor der var stor omtale af sociale problemer, incest og alkohol både internt og eksternt. Den problemstilling har samfundet kendt til, så længe jeg husker. Det er som om, at det aldrig løser sig! Der er ingen, der kigger på succeshistorierne, selvom at det måske netop er det, der skal til for at inspirere - jeg tror at man må begynde at vinkle ting anderledes for at skabe noget som andre kan spejle sig i. Jeg mener at det er mere konstruktivt for samfundsudviklingen og passer mere til vores samfund. 4: Dit nye projekt , der handler om selvstyret virker virkelig interessant, her kunne det være interessant, hvis du vil fortælle om

5 nogle af de svar, du har fået, hvad folks drømme og håb er, hvad deres frygt er, og hvad dine egne drømme og håb er. Udstillingen og projektet har overgangen til Selvstyre som omdrejningspunkt. Projektet er en tidsdokumentar, hvor jeg inddrager personlige input fra borgere rundt omkring i landet. Jeg inviterede befolkningen, gamle som unge, i byer og bygder, til at fortælle hvad det betyder for dem at få Selvstyre. Hvad siger de forskellige generationer? Hvad har de af forventninger, håb, ønsker, bekymringer m.v. De indsamlede breve m.v. udstillede jeg i Kulturhuset Katuaq, samt som katalog. Der har været mange input, men særlig bliver sproget og anerkendelsen som et folk fremhævet af særlig betydning. Personligt, tror jeg også selv, at det har en stor og positiv effekt på folks selvværd som igen er godt for samfundets videre udvikling. Hvad bliver udfordringerne? Jeg går ud fra, at du går ind for selvstyret? Forstår du de grønlændere, som ikke gør? Bliver dette projekt til en big? (ved ikke hvad du spørger om med... til en big? ). - Jeg har været meget engageret i debatten omkring selvstyre, og går også ind for det. Jeg kan ikke sige, at jeg forstår dem, der er imod de fleste af dem havde et slogan: Mit hjerte siger ja, men min hjerne siger nej. Med klare referencer til at vi ikke kan klare yderligere ansvar m.v. Og det handler i bund og grund om manglende tillid til befolkningen, hvilket jeg ser som en kolonial arv. Udfordringen er at få skabt det grundlag for samfundet der gør, at vi selv kan finansiere overtagelsen af flere ansvarsområder. Bland andet gennem beslutninger som skal skabe grobund for større indtægter i samfundet, på baggrund af de allerede eksisterende ressourcer. I denne forbindelse må du gerne skrive om den "selvstyre- kjole," du havde på til fejringen, vakte den forargelse? - Min Selvstyrekjole er blevet rost meget af forskellige mennesker, primært de lokale. Der var en enkelt, som pr. mail, gav udtryk for at han synes at det var mangel på respekt at jeg brugte flaget i mine kunstprojekter. Men udover det, synetes han godt om mit arbejde. Jeg var lidt i tvivl om jeg skulle tage den på, netop på grund af de stærke assosiationer der er til processen. Men jeg besluttede mig netop for at tage den på, fordi jeg har arbejdet med emnerne kultur, sprog, identitet, det postkoloniale i så mange år. Netop for at markere på min personlige måde, at nu overgår vi til en tilstand med mulighed for større selvbestemmelse. Visualiseret gennem det nationale symbol flaget. En god bekendt af mig, var blevet meget rørt over at se mig i kjolen, vedkommende er også vidende om at jeg 5 år tidligere lavede en spændetrøje, bestående af det grønlandske og danske flag.

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Familiesammenføring til flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens 7, stk. 3

Familiesammenføring til flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens 7, stk. 3 Familiesammenføring til flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens 7, stk. 3 Advokatforum, den 9. maj 2016 Kontorchef Lone Zeuner Ægtefæller og Børn, 2. kontor Familiesammenføring, når den

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

Du færdiggjorde det sidste år af folkeskolen og startede på gymnasiet. Der har du gået i to år nu, og det har langt fra gjort dit liv lettere.

Du færdiggjorde det sidste år af folkeskolen og startede på gymnasiet. Der har du gået i to år nu, og det har langt fra gjort dit liv lettere. Drengen 1 Du blev født. Du voksede op. Du havde en lykkelig barndom i naiv forventning om, at hele verden ville dig det godt, og at livet altid ville forblive trygt og dejligt. Så blev dine forældre skilt,

Læs mere

ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE

ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE 1) SLÆGT OG FAMILIE 2) NORDEN OG DENS GEOGRAFI 3) MARGRETE 1.S LIV 4) PERSPEKTIVERING Indledende øvelse: Før I går i gang med at arbejde med Historiedystens

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem:

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem: UNGESTRATEGI FOR SVENDBORG KOMMUNE: SPEAK UP Visionen er at skabe rammer for et godt ungeliv. Det betyder: I Svendborg Kommune har alle unge mulighed for at være en del af et eller flere sociale fællesskaber.

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

1 I 1 1 1 I ddffe996-789b-434f-a637-8722ae46a1f2

1 I 1 1 1 I ddffe996-789b-434f-a637-8722ae46a1f2 Ansøgningsskema til udviklingspuljen I Il 01 I Il I Il Il 11111 III Il II III Il II 1 I 1 1 1 I ddffe996-789b-434f-a637-8722ae46a1f2 Dato 10-03-2015 22:35:19 Blanket ID F0907_766 KLE 18.14.00G01 (ddffe996-7891,434f-a637-8722ae46a1f2)

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012

Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Indledningsvis ønsker jeg at takke de mennesker, som tildelte mig opholdet i gæste-lejligheden i Koukaki, dette var en uforglemmelig oplevelse

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Tine Olesen. Mor sidste udkald. 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina

Tine Olesen. Mor sidste udkald. 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina Mor sidste udkald Tine Olesen Mor sidste udkald 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina Mor sidste udkald 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina og Tine Olesen,

Læs mere

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse Introduktion Svend Wiig Hansen er en dansk kunstner, som arbejdede med skulptur og maleri. Han blev født i 1922 og døde i 1997. I 1953 blev

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2010

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2010 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S December

Læs mere

Grønlandske Hus d. 27. nov. 2014

Grønlandske Hus d. 27. nov. 2014 Køb bøgerne i dag Grønlandske Hus d. 27. nov. 2014 V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

CENTER FOR KULTUR OG UDVIKLING IMAGES UNG 2015 AYA LEE AL@CKU.DK TLF. 33 38 97 35 WWW.CKU.DK

CENTER FOR KULTUR OG UDVIKLING IMAGES UNG 2015 AYA LEE AL@CKU.DK TLF. 33 38 97 35 WWW.CKU.DK CENTER FOR KULTUR OG UDVIKLING IMAGES UNG 2015 AYA LEE AL@CKU.DK TLF. 33 38 97 35 WWW.CKU.DK WORKSHOPS OG UNDERVISNING FOR UNGE I DK FOKUS PÅ KUNST OG KULTUR, KREATIVT SAMARBEJDE OG GLOBALE PROBLEMSTILLINGER

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Billeder. psykiatri. på fremtidens. Verdens Mentale Sundhedsdag 10.10.2013. Rønnebæksholm

Billeder. psykiatri. på fremtidens. Verdens Mentale Sundhedsdag 10.10.2013. Rønnebæksholm Billeder på fremtidens psykiatri Verdens Mentale Sundhedsdag 10.10.2013 Rønnebæksholm Du står med et kunstkatalog i hånden! Kataloget er udgivet i forbindelse med kunstudstillingen på Verdens Mentale Sundhedsdag

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

Fonden En god start i livet har fået lov til at genoptrykke bogen såvel af forlaget som af forfatteren.

Fonden En god start i livet har fået lov til at genoptrykke bogen såvel af forlaget som af forfatteren. KROGHS FORLAG A/S eksisterer ikke mere. Fonden En god start i livet har fået lov til at genoptrykke bogen såvel af forlaget som af forfatteren. FORORD En kombination af to ting er årsagen til denne bog.

Læs mere

Nutidens unge fremtidens sygeplejesker

Nutidens unge fremtidens sygeplejesker Nutidens unge fremtidens sygeplejesker Af Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen

Læs mere

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast 1 Bilag 1.1 Vignet 1. udkast Case Fase 1: Forventninger Yousef er 17 år gammel og er uledsaget mindreårig flygtning fra Irak. Yousef har netop fået asyl i Danmark og kommunen skal nu finde et sted, hvor

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt HR Uddannelse Etnicitet er noget man er født med, men den får først betydning når man præsenteres for andre etniske grupper. (Plum,

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted.

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Philip, 17 år En ung mand Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Det er hans lærer, der kalder på ham, og Philip kommer imod mig fra det fjerneste hjørne i værkstedet, hvor der står en

Læs mere

Hvad er det vi vil med projekt Grønland i Aalborg?

Hvad er det vi vil med projekt Grønland i Aalborg? 21. august 2009 Hvad er det vi vil med projekt Grønland i Aalborg? To hovedvinkler 1) Erhverv 2) Mennesker og kulturmøde Formål med projektet: Give et dækkende billede af Grønland i Aalborg, fordi det

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem Tak fordi du har taget dig tid til at downloade de 10 datingfælder, og hvordan du undgår dem. Datingfælder er forskellige måder, du opfører dig på, når du involverer

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Undervisningsmaterialet er udviklet af Luna Christensen & Niels Erling. Med kyndig vejledning fra Mirjam Dyrgaard Hansen

Undervisningsmaterialet er udviklet af Luna Christensen & Niels Erling. Med kyndig vejledning fra Mirjam Dyrgaard Hansen Undervisningsmaterialet er udviklet af Luna Christensen & Niels Erling Med kyndig vejledning fra Mirjam Dyrgaard Hansen Layout & Tegninger: Kenneth Nytoft & Terese Skovhus www.teaterbloom.dk Dette materiale

Læs mere

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H Jeppe Hein 2.0 Vendepunkt. Et af dansk nutidskunsts største navne er ved at restaurere sig selv. Den nye udgave af Jeppe Hein bruger sin tid nidkært og vil arbejde mere sammen med andre kunstnere for at

Læs mere

Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt

Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt Deepak arbejder på PKM Deepak arbejder på PKM. Det er Danmarks største blomster-gartneri og ligger i Søhus lidt uden for Odense.

Læs mere

Vedr. Sennels Børnehave

Vedr. Sennels Børnehave Vedr Sennels Børnehave Plads til forskelle Jeg er mor til to tvillingepiger på 5 år, som går i Sennels børnehave Da jeg i december 2008 gik i fødsel var det ikke en glædelig begivenhed, da det var 13 uger

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

Udlandssemester på The University of Queensland

Udlandssemester på The University of Queensland Udlandssemester på The University of Queensland Info: Alex Amâsa Olsen 23 år Studieretning: Maskin Ingeniør på DTU Bor: Kgs. Lyngby, Danmark ( skrivende stund i praktik I Sydney, Australien) Hvad: Udvekslingssemester

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening 1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

DAGPLEJEN BARNETS BOG

DAGPLEJEN BARNETS BOG DAGPLEJEN BARNETS BOG I Odsherred Kommune arbejder vi med dokumentation af barnets liv i dagplejen. Metoden er Barnets bog. Når barnet starter i dagplejen Ved opstart af dagpleje tilbydes et hjemmebesøg

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. 2,1-14 I går kunne man som overskrift læse i en avis, at julen giver danskernes

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Rejsebrev: At være barn på Filippinerne.

Rejsebrev: At være barn på Filippinerne. Rejsebrev: Maayong pasko! Dette betyder glædelig jul på Cebuano, den filippinske dialekt de taler i Cebu. Dette udtryk blev vi især mødt med, den sidste tid vi tilbragte på Filippinerne. At gå på gaden

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

LIVTAG #3 2011. Jeg kom ude fra landet i Finland, så det var jo helt fantastisk med alt det jazz og rock, som vi kunne gå ud og høre i København

LIVTAG #3 2011. Jeg kom ude fra landet i Finland, så det var jo helt fantastisk med alt det jazz og rock, som vi kunne gå ud og høre i København 34 Jeg kom ude fra landet i Finland, så det var jo helt fantastisk med alt det jazz og rock, som vi kunne gå ud og høre i København Når hjælperen bliver en ven Af Merete Rømer Engel, journalist FOTO Christian

Læs mere

Galleri KALAK. Maria Panínguak` Kjærulff

Galleri KALAK. Maria Panínguak` Kjærulff Galleri KALAK Maria Panínguak` Kjærulff Maria Panínguak` Kjærulff F. 1980 Den grønlandske multikunstner Maria Panínguak` Kjærulff er født i 1980 og opvokset i Nuuk. Hun blev Bachelor of Fine Arts fra Nova

Læs mere

WHAT IS YOUR DREAM Konceptbeskrivelse 2015

WHAT IS YOUR DREAM Konceptbeskrivelse 2015 WHAT IS YOUR DREAM Konceptbeskrivelse 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Præsentation Indledning Budskab Formål Projektets indhold Projektets produkter Eksempel på udstilling i byrum Sociale og kulturelle aftryk

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere