Anbragt og uddannet. Socialpædagogen. Fra han var 10 boede Thomas på døgninstitution og uden den havde han aldrig fået en uddannelse, siger han i dag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anbragt og uddannet. Socialpædagogen. Fra han var 10 boede Thomas på døgninstitution og uden den havde han aldrig fået en uddannelse, siger han i dag"

Transkript

1 15. februar 70. årgang Socialpædagogen Anbragt og uddannet Fra han var 10 boede Thomas på døgninstitution og uden den havde han aldrig fået en uddannelse, siger han i dag

2 2 Socialpædagogen 04/ februar ISSN Ligesom med så mange andre forhold her i verden kommer kvalitet ikke af sig selv. Det kræver konstant bevågenhed og initiativ Ansvarshavende Forbundsformand Benny Andersen Redaktion Jens Nielsen (redaktør), Lone Marie Pedersen, Maria Rørbæk, Steven Leweson (layout), Prik, læserindlæg, artikler og anmeldel ser er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens eller organisationens mening. Redaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret indsendt stof. Kommentar Kvalitet er ikke en metervare Af Benny Andersen Forbundsformand Alle artikler fra Socialpædagogen tilbage til 1999 kan findes på Adresse Socialpædagogen Brolæggerstræde København K Tlf Fax Åbningstid: mandag-onsdag 9-15, torsdag 9-17, fredag Læserbreve og kronikker Socialpædagogen er forpligtet til at optage læserbreve fra medlemmer. De må højst fylde anslag. Læserbreve med injurierende indhold kan afvises. Kronikker bringes efter en redaktionel vurdering og må højst fylde anslag. Læserbreve og kronikker, der bringes i bladet, offentliggøres også på internettet. Indlæg sendes til Annoncer Sendes til Se priser, formater, deadlines osv. på Kommende deadlines Deadline for læserbreve og stillingsannoncer til 05/13, der udkommer den 1. marts, er mandag den 18. februar kl. 12. Deadline for stillingsannoncer til 06/13 er den 4. marts kl. 12. For tekstsideannoncer er deadline til 06/13 onsdag den 27. februar. Redaktionen af 04/13 er afsluttet den Abonnement Abonnementspris 2013: 940,00 kr. inkl. moms (24 numre) Løssalg: 45,00 kr. + porto Oplag i perioden Tryk og produktion Datagraf Communications A/S, Aarhus Forsidefoto Ricky John Molloy Medlem af Danske Specialmedier Foto: Ricky John Molloy Regeringen er i gang med en større evaluering af kommunalreformen: Bliver opgaverne løst optimalt og af de rigtige, er de to store spørgsmål. Vi regner med, at resultatet bliver offentliggjort inden for få uger. En af de ting, vi forventer af evalueringen, er, at den forholder sig til det manglende fælles ansvar for den specialiserede indsats. I dag ligger ansvaret decentralt i hver af de 98 kommuner. Men kvaliteten på de specialiserede tilbud bør være et nationalt ansvar. Og det bør være et nationalt ansvar at sikre, at der er de nødvendige højt specialiserede tilbud til borgere med særlige behov. Vi har brug for på landsplan at finde ud af, hvilke og hvor mange fælles tilbud, der skal være og i hvilke regi, de skal drives. For at minde de involverede parter om, hvem og hvad vi har med at gøre på vores område, udgiver vi nu en pjece med en række fortællinger, der giver et unikt indblik i seks menneskers liv. Emilie, Silke Erik, Kaj, Danny og Mohammed har helt forskellige udfordringer, men en ting har de til fælles: De har alle brug for en hjælp, der er tilrettelagt nøjagtigt til deres behov. Her duer hjælpen ikke, hvis den kommer som metervare. For Emilie og de andre gælder det, at deres udviklingsmuligheder på afgørende vis er afhængig af den hjælp, de mødes med i hverdagen. Det kræver en fagligt kompetent indsats. Uden den nødvendige faglighed og ekspertviden går livskvalitet og udviklingsmuligheder tabt. Heldigvis har vi i dag noget af det mest kompetente socialpædagogiske personale og kan tilbyde behandling i verdensklasse, når det kommer til det specialiserede socialområde. Det afspejler fortællingerne også at det rent faktisk virker. Men ligesom med så mange andre forhold her i verden kommer kvalitet ikke af sig selv. Det kræver konstant bevågenhed og initiativ. Derfor har vi i Socialpædagogerne udstukket en række ambitiøse fremtidsscenarier for, hvordan den socialpædagogiske faglighed skal udvikles. Med visions- og strategipapiret Socialpædagogerne i fremtiden byder vi ind på, hvordan en højt specialiseret indsats for de borgere, som har brug for hjælp, sikres i fremtiden. Grundpillerne i fremtidens indsats er et stærkt forskningsmiljø, en socialpædagogisk uddannelse og et nationalt ansvar. Senere på året er der kommunalvalg. Også i den forbindelse vil vi skabe opmærksomhed omkring specialiseringens betydning. Men først og fremmest er det nødvendigt, at kommunalpolitikerne, forvaltningscheferne og andre beslutningstagerne på området lærer de mennesker, vi arbejder med, at kende. De seks portrætter af Danny og de andre er livsbekræftende fortællinger om, hvordan mennesker med komplekse vanskeligheder kan udvikle sig, når de kommer i de rette faglige eksperthænder. Den udvikling skal vi værne om. Den må aldrig blive til afvikling. Find pjecen på

3 Socialpædagogen 3 Indhold Foto: Ricky John Molloy Illustration: Allan Stochholm 04 Anbragte børn Thomas voksede op hos sin alkoholiserede mor, og først som 10-årige blev han anbragt på døgninstitutionen Orø Strand. Der mødte han den tryghed og den empati, han ikke havde haft hjemme, og det er den direkte årsag til, at han fik først sin folkeskoleeksamen, senere en HF og i dag som 32-årig har afsluttet sin pædagoguddannelse, fortæller han i historien om sin opvækst. Kontaktpersonen var en uvurderlig støtte uden ham, havde jeg næppe klaret at gennemføre 10 klasse på en almindelig folkeskole i Holbæk, siger han. 04 Det var aldrig gået uden en anbringelse 14 Tværfaglighed Man kan ikke forstå det, den anden forstår. Man kan kun forstå det, man forstår, den anden forstår. Sådan sagde den tyske filosof Niclas Luhmann, og det er en af forklaringerne på, hvorfor tværfaglig kommunikation nogle gange har så svære betingelser. Tag med konsulent Peter Byrgesen og en gruppe socialpædagoger på rundtur mellem diskurser, perspektiver og metakommunikation 14 Det jeg hører dig sige 18 Familieplejere En værre gang vås 11 Udviklingshæmmede Spædbarnsterapien er et godt redskab til at øge livskvaliteten hos udviklingshæmmede. Det siger Susanne Hollund, som har 40 års erfaring som socialpædagog og er uddannet spædbarnsterapeut. Ved at bruge spædbarnsterapi kan mange udviklingshæmmede trappe deres medicin ned, og nogle slipper for sovemedicin eller behøver ikke lykkepiller. For andre bliver de selvskadende handlinger færre med terapien. Også for voksne udviklingshæmmede kan det være forløsende, når det usagte bliver sagt 11 Spædbarnsterapi for voksne 19 Ansvarsforsikring DF ind i sag om forsikring 20 Læserbrev 21 OK 2013 Forhandlinger med små skridt 24 Synspunkt Et bedre liv til borgere på bosteder 13 Theodora fik spædbarnsterapi

4 Det var aldrig gået uden en anbringelse Jeg ved godt, at diverse undersøgelser viser, at anbragte børn klarer sig dårligere end ikkeanbragte børn på masser af parametre, fx skolepræstation, helbred og trivsel. Og at de har langt større risiko for at ende som lavt uddannede eller ufaglærte voksne. Men jeg er sikker på, at jeg aldrig ville have fået en uddannelse, hvis jeg var blevet hjemme hos min mor Thomas, nyuddannet pædagog og tidligere anbragt

5

6 6 Socialpædagogen Anbragte børn Det endte med, at jeg faktisk helst ikke ville hjem til min mor på weekendbesøg. Jeg kunne finde på at gemme mig for at slippe. Så selvom jeg kun var 10 år, må jeg ubevidst have anet, at jeg stod mig bedre ved at blive på skolehjemmet, hvor der var struktur på dagene Diskuter på facebook Thomas mor var alkoholiker, og som 10-årig blev han anbragt på døgninstitutionen Orø Strand. Her fortæller han historien om hvordan han på grund af anbringelsen fik både stabilt privatliv og eksamensbevis som socialpædagog Af Marie Skoven, Foto: Ricky John Molloy En veltrænet ung mand sidder i en hyggelig hjørnesofa i sin 2. sals lejlighed i Brønshøj. Han er moderigtigt klædt blikket er direkte og venligt. Han byder på kaffe og småkager. Nede på gaden er et par alkoholikere i gang med et skænderi i det cykelskur, de bruger som værested, men inde i lejligheden er der renskurede trægulve, friske blomster, fyldte bogreoler og et keyboard med nodehæftet slået op på Beethovens Für Elise. Thomas er 32 år og nyuddannet pædagog. Han bor sammen med sin kæreste, der foruden at læse til socialrådgiver har en passioneret interesse for klassisk musik. Det hele virker Hvordan kan flere anbragte få en uddannelse? Thomas fik sin uddannelse, men kun 83 pct. af tidligere anbragte får en folkeskoleeksamen hvad skal der til for at få det tal op? Deltag i debatten på facebook / se hvordan på imødekommende, stabilt og rart. Men det måske vigtigste springer ikke i øjnene: På overfladen har jeg aldrig været flov over, at jeg voksede op på en døgninstitution, men selvfølgelig har det styret mit følelsesliv i rigtigt mange år, fortæller Thomas, mens han lukker altandøren for at slippe for alkoholikernes stadigt mere højrøstede skænderi nede på gaden. Min mor drak, siger han. Det var hendes arv det eneste, hun havde fået med hjemmefra den eneste anvisning på livet, hun nogen sinde var blevet præsenteret for. Begge hendes forældre drak, hendes søster døde af druk, en anden søster er også alkoholiker. Som ung forelskede hun sig selvfølgelig i en alkoholiker; min far der forsvandt ud af billedet få år efter min fødsel. Vi rakkede lidt rundt mellem forskellige belastede kvarterer i København; blandt andet Tingbjerg og Sydhavnen, hvor jeg kom i børnehave. Det gik fint nok med at få mig afleveret i børnehaven om formiddagen men ikke så godt med at få mig hentet igen om eftermiddagen. Min mor glemte det simpelthen. Ikke én gang og heller ikke et par gange, men mange gange. Tit og ofte. Så måtte pædagogerne ud og lede efter hende på de nærmeste værtshuse. Allerede dengang strømmede der bekymrede underretninger ind til kommunen, men selv opfattede jeg selvfølgelig ikke hverdagen som oprørende på nogen måde. Min mor slog mig aldrig og selvfølgelig elskede jeg hende; hvad ellers? Traditioner og tryghed Men da jeg startede i skolen, stod det hurtigt klart, at jeg ikke var alderssvarende udviklet hverken sprogligt eller socialt. Jeg var urolig, støjende og ude af stand til at koncentrere mig. Min mor var ikke i stand til at støtte mig i min skolegang. Foruden hendes problemer med alkohol var hun stærkt ordblind. Hun havde ikke selv nogen uddannelser og ingen stabil eller langva-

7 Socialpædagogen 7 rig tilknytning til arbejdsmarkedet. Hendes forsørgelsesgrundlag var kontanthjælp eller førtidspension. Man kan sige, at hun lagde al sin energi i sin meget store vennekreds blandt andre alkoholikere. Omsider reagerede forvaltningen på den efterhånden store stak af bekymrede underretninger, der havde hobet sig op både fra sundhedsplejersker, læger, pædagoger, lærere, naboer og kammeraters forældre. Thomas henter mere kaffe i køkkenet og åbner vinduet ned til baggården, hvor boligselskabets håndværkere er i gang med en renovering. Der bliver både anlagt plæner og plantet frugttræer og oven i købet kommer der en lille sø et lækkert sted for børnefamilier, siger han. At få sit barn anbragt uden for hjemmet er selvfølgelig meget følelsesladet og forbundet med sorg, skam og skyldfølelse. Min mor forstod ikke, at det skulle være nødvendigt. Hun mente, at hun var en god mor og kunne ikke se, at hun gjorde noget anderledes, end hvad hendes mange venner gjorde. Hun benægtede, at der var problemer. Der er en stor fornægtelse af virkeligheden forbundet med at være alkoholiker, men det endte med, at hun accepterede, at jeg blev anbragt på et skoleog behandlingshjem på Orø i Isefjorden mellem Hornsherred og Nordvestsjælland. Jeg kan huske første gang, jeg så de store hvide bygninger, stranden og havet. Det var fantastisk smukt og flot, men jeg havde ingen klar fornemmelse af, at jeg skulle blive der. Den første uge boede min mor i et forældrehus på institutionen. Da hun fortalte mig, at hun skulle rejse hjem uden mig følte jeg mig uhyggeligt ensom. Den første nat græd jeg mig i søvn, men egentlig gik det ret hurtigt med at falde til, fordi de voksne var oprigtigt empatiske også langt ud over, hvad deres professionelle rolle måtte tilsige dem at være. Der var omkring 24 børn på Orø Strand og foruden venner fik jeg traditioner, tøj, stabilitet og tryghed. Det endte med, at jeg faktisk helst ikke ville hjem til min mor på weekendbesøg. Jeg kunne finde på at gemme mig for at slippe. Så selvom jeg kun var 10 år, må jeg ubevidst have anet, at jeg stod mig bedre ved at blive på skolehjemmet, hvor der var struktur på dagene. Den første sejr Jeg ved godt, at diverse undersøgelser viser, at anbragte børn klarer sig dårligere end ikke anbragte børn på masser af parametre, fx skolepræstation, helbred og trivsel. Og at de har langt større risiko for at ende som lavt uddannede eller På overfladen har jeg aldrig været flov over, at jeg voksede op på en døgninstitution, men selvfølgelig har det styret mit følelsesliv i rigtigt mange år

8 8 Socialpædagogen Det er let nok at have overskud, hvis man har en ressourcestærk baggrund. Men at give styrke videre når man selv er i underskud er måske en endnu større bedrift. Det lykkedes min mor med et langt stykke hen af vejen Om Orø Strand ufaglærte voksne. Men jeg er sikker på, at jeg aldrig ville have fået en uddannelse, hvis jeg var blevet hjemme hos min mor. På døgninstitutionen startede jeg med at blive undervist i den naturskole, som er oprettet i tilknytning til en dyrepark med alt fra kænguruer, lamaer og vaskebjørne til høns, geder og grise. Det gav konkret og jordnær mening. Jeg tror, det var første gang i mit liv, jeg oplevede noget, jeg kunne opfatte som en sejr og hurtigt fik jeg blod på tanden for at komme i rigtig skole og lære at læse, skrive og regne. Jeg startede derfor i den lokale folkeskole Orø Skole hvor jeg hurtigt lærte at stave til ord med flere end to-tre bogstaver. Jeg var langt bagud i forhold til de andre, men det lykkedes mig at indhente dem, og jeg var fuldt på faglig højde med mine jævnaldrende, da jeg flyttede ind i Orø Strands såkaldte efterværnshus sammen med tre andre unge. Der var tilknyttet en kontaktperson, men de praktiske ting inklusive madlavning og rengøring stod vi selv for. Kontaktpersonen var en uvurderlig støtte uden ham, havde jeg næppe klaret at gennemføre 10 klasse på en almindelig folkeskole i Holbæk. Vi Skole- og behandlingshjemmet Orø Strand blev grundlagt i 1901 af fængselspræsten Siegfried Nissen, der var oprørt over sin samtid, der satte børn helt ned til 10 års alderen i fængsel. Præsten er citeret for at sige: Det var især skrigene, som plagede. Skrigene fra børnene, når de blev pryglet. Orø Strand er i dag normeret til 24 børn og unge og driver desuden omfattende efterværn for alle elever. Orø Strand er en foreningsejet institution under Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge, KFBU. Se mere: tog færgen til og fra Orø hver dag, og skolehjemmet søgte sponsorer og fonde, så vi kunne komme med på sprogrejser til England ja, de sørgede endda for at finansiere, at jeg kunne tage kørekort. Det kunne nemt være gået mig helt, helt anderledes hvis ikke det havde været for de professionelle, der lige var villige til at gå et ekstra skridt for mig. Nægtede at give op Efter 10. klasse have jeg diverse småjobs og en tid var jeg au pair i Oslo, fordi jeg var nysgerrig efter at komme til udlandet og få en oplevelse men også for at se, hvordan en helt almindelig familie fungerer. Der var far og mor og to børn. Forældrene var i arbejde og havde respektfulde relationer til hinanden og til deres børn. Der var hverken misbrug eller anden ustabilitet, men masser af glæde og arbejdsomhed. At være en del af det, vendte helt op og ned på mit liv; Sådan en tilværelse ville jeg gerne have. Det blev min ønskedrøm. Jeg mødte også en masse andre danske au pairs, der kom fra lignende middelklassemiljøer det var faktisk dem, der skubbede på, for at jeg skulle se og få taget mig en studentereksamen. Det tvivlede jeg på, at jeg kunne klare, men de støttede mig og sagde at, selvfølgelig kunne jeg det. Der var lige oprettet en forsøgsordning i Odense med en 3-årig HF uddannelse og som sagt, så gjort: Jeg søgte ind, blev optaget og flyttede på kollegium i Odense. Som anbragt barn kan man godt komme til at mangle en helt basal form for selvtillid. Når den primære omsorgsperson har svigtet, kan det være svært at føle sig værdifuld. Det var ikke let for mig, at få den HF eksamen, men jeg ville ikke give op. Det havde altid ligget i luften, at jeg nok ikke skulle stile efter en boglig uddannelse, men jeg fik en trang til at modbevise de negative prognoser og det lykkedes! Jeg var så stolt, da jeg bestod den afsluttende eksamen og kunne kalde mig student. Jeg invite-

9 Socialpædagogen 9 rede både min mor og min mormor til at komme og se, når jeg skulle have huen på. De tog toget til Odense og jeg gik glad ned for at hente dem på banegården. De var begge to så pløre fulde, at de dårligt kunne stå på benene, og jeg måtte sende dem hjem igen. Styrken, hun ikke selv havde Kort efter studentereksamen døde min mormor, som jeg var tæt knyttet til. Jeg tog derfor tilbage til Norge, hvor jeg havde fået gode venner, men vendte efter knapt et år tilbage til København, hvor jeg havde forskellige småjobs, bl.a. i Tivoli. Jeg sad en aften og passede en forlystelse, da min chef kom hen til mig og bad mig om at slukke karrusellen. Ved siden af chefen stod to af mine venner; de havde ikke kunne få fat i mig, fordi min mobil var slukket. De rakte mig et brev, hvori der stod, at min mor var død. Hun var blevet indlagt på hospitalet nogle dage før i koma, sandsynligvis på grund af leversvigt. Hun havde drukket sig selv ihjel. Jeg så hende i kapellet, hvor hun så meget lille og skrøbelig ud. Det er vigtigt for mig, at gøre opmærksom på, at min mor ikke var en dårlig person. Hun gjorde sit bedste ud fra de forudsætninger, hun havde. Det er let nok at have overskud, hvis man har en ressourcestærk baggrund. Men at give styrke videre når man selv er i underskud er måske en endnu større bedrift. Det lykkedes min mor med et langt stykke hen af vejen. Bl.a. var hun medvirkende til, at jeg et par år inde i anbringelsen holdt hver anden weekend hos en slags aflastningsfamilie ; en veninde af min mor, der har to børn. Disse to børn kalder jeg i dag bror og søster. Til begravelsen fik jeg mig noget af en overraskelse. Pludselig stod der en fremmed mand foran mig og sagde, at han ville give mig sine kontaktoplysninger; hvis jeg skulle få lyst til at snakke. Manden var min far og kontaktoplysningerne var adressen på en bodega i Københavns nordvestkvarter. Det varede lige nogle år, før jeg var klar til det. Men for nylig var min kæreste og jeg henne og spise til middag hos mine svigerforældre. Vi kom til at snakke om min far, og min svigermor foreslog, at vi sammen forsøgte at tage kontakt til ham. Samme aften lagde vi så vejen forbi den bodega, han havde angivet som sit opholdssted. Vi satte os ved et bord og bestilte en øl. Han var der ikke. Jeg var både skuffet og lettet. Da vi skulle til at gå, spurgte min kæreste bartenderen, om hun kendte ham. Det viste sig, at bartenderen kendte min far endda særdeles godt. Men lige nu holder han pause, sagde hun. HJEM Jeg kan huske første gang, jeg så de store hvide bygninger, stranden og havet. Det var fantastisk smukt og flot, siger Thomas om mødet med Orø Strand, hvor han hurtigt følte sig hjemme og ikke var meget for at tage hjem på weekendbesøg. Selvom jeg kun var 10 år, må jeg ubevidst have anet, at jeg stod mig bedre ved at blive på skolehjemmet, hvor der var struktur på dagene.

10 10 Socialpædagogen Jeg føler det som om jeg har fået mit kald. At jeg skulle arbejde med udsatte børn dét havde jeg aldrig forestillet mig, da jeg selv boede på Orø Strand. Men nu ser jeg det som en mulighed for at give noget tilbage af alt det gode, jeg selv har modtaget Han kommer hos Kirkens Korshær, der har en varmestue lige om hjørnet. I kan finde ham der hver dag mellem klokken 11 og 15. Jeg har fået mit kald Næste dag mødte vi så i varmestuen; der sad han ganske rigtigt og drak kaffe. Han fik tårer i øjnene, da han så mig og gav mig en ordentlig bjørnekrammer. Vi snakkede en halv times tid, og jeg var meget glad, men også meget forvirret. Et par dage senere ringede han og inviterede mig og min kæreste ud og spise på en kinesisk restaurant det var super hyggeligt. Vi ser hinanden regelmæssigt nu og diskuterer både politik og film, men han vil ikke invitere mig hjem til sig selv. Han siger, det er fordi, han bor så skrabet. I det mindste indrømmer han, at han har et problem med at styre alkohol. Det er vigtigt, fordi det første skridt til at løse et problem er at erkende, at der overhovedet er et problem. I sommers blev jeg færdig med min pædagoguddannelse fra Frøbel. Jeg har været i praktik på en døgninstitution, og vil rigtigt gerne arbejde med udsatte børn ud fra en betragtning om, at det ligesom er præcis dét, jeg har indsigt i og forudsætninger for. Den første til at ønske mig tillykke var min gamle kontaktperson fra Orø Strand, som har fulgt mig hele vejen. Det har været fuldstændig altafgørende, at han til en vis grad har udfyldt den rolle, som mine forældre ikke magtede at udfylde. Jeg leder med lys og lygte efter et job, og jeg glæder mig til at komme til at arbejde med udsatte børn og unge. Børn, der er omsorgssvigtede af deres forældre, står følelsesmæssigt meget alene. Jeg føler det som om jeg har fået mit kald. At jeg skulle arbejde med udsatte børn dét havde jeg aldrig forestillet mig, da jeg selv boede på Orø Strand. Men nu ser jeg det som en mulighed for at give noget tilbage af alt det gode, jeg selv har modtaget. Ud over selve det faglige og professionelle er det også, at give de udsatte børn noget af det, som de ikke er i stand til at bede om: Støtten til at kunne leve et meningsfuldt og selvstændigt liv med gode relationer til andre mennesker. Efter min mors død fik jeg tilsendt hendes smykker. Det vakte blandede følelser i mig. Jeg solgte dem og købte et armbåndsur for pengene. Jeg går med uret hver eneste dag. Så på den måde er det min mors, men det er også mit. Det synes jeg er passende. Uret er blevet et symbol på, at jeg har styr på tilværelsen. Men uden anbringelsen var det ikke gået det turde være indlysende for enhver. Thomas fulde navn og identitet er redaktionen bekendt. Marie Skoven er journalist i Børnesagens Fællesråd.

11 Socialpædagogen 11 Udviklingshæmmede Spædbarnsterapi for voksne De bruger mindre medicin, nogle undgår sovepiller og bliver mere rolige den erfarne socialpædagog Susanne Hollund ser fordele både for borgerne og personalet ved brug af spædbarnsterapi og dens metode over for udviklingshæmmede Af Sanne Berglund Thor, Spædbarnsterapien er et godt redskab til at øge livskvaliteten hos udviklingshæmmede. Terapien giver lindring til et hårdt liv uden optimal opvækst og sætter ord på det usagte. En af grundpillerne i spædbarnsterapien er livshistorien, for vi er nødt til at kende barnets smerte. Sådan forklarer Susanne Hollund, som har 40 års erfaring som socialpædagog og er uddannet spædbarnsterapeut. De seneste 12 år af sit arbejde var hun leder af bo-enhed 1+2 og pædagogisk konsulent i Landsbyen Sølund. I dag er hun tilknyttet som underviser, seniormedlem af SL og gået på efterløn. Hendes arbejdsområde har især været voksne udviklingshæmmede i alderen år. Ofte personer med mange handicap, en del uden talesprog, men med et aktivt kropssprog. Og det er her, Susanne Hollund ser, at spædbarnsterapien kan gøre en stor forskel: Resultat af spædbarnsterapien er, at udviklingshæmmede med medicin kan trappes ned i medicin, fordi de får det bedre. Nogle slipper for sovemedicin eller behøver ikke lykkepiller. Blandt de udviklingshæmmede er der nogle, der har psykiske diagnoser som depression, autisme, bulimi, selvskadende handlinger med mere. De selvskadende handlinger bliver færre med terapien, idet reaktionerne på livet blev mindre, da det usagte blev sagt. To sværvægtere indenfor spædbarnsterapi sammenfatter det således: Lad aldrig barnets smerte blive glemt ifølge den franske børnelæge og psykoanalytiker Francoise Dolto, mens børnepsykiater, psykoanalytiker og læge Caroline Eliacheff, elev af Francoise Dolto, udtrykker det sådan her: Al usagt binder energi. Livets puslespil Før en spædbarnsterapi kan sættes i værk, må den udviklingshæmmedes liv kortlægges. Det er et omfattende arbejde, idet en del årige udviklingshæmmede i dag kan være historieløse kronologisk set. Når personalet erfarer, hvilket liv de udviklingshæmmede har haft, forstår de langt bedre deres reaktioner, og hvad de har brug for af støtte i livet. En del i års alderen er flyttet mere end 10 gange, og så skal der lægges interne flytninger oveni. Nogle flytninger er sket uden, at de udviklingshæmmede er blevet forberedt eller har set det sted, hvor de nu skal bo. Som en anden porcelænsfigur på en reol er nogle blevet flyttet uden at få en forklaring. En del har ingen historie med sig, den må personalet grave frem fra f.eks. Landsarkivet i Viborg i form af tilsendte kopier, hvis de har boet på institution før Her kan personalet få oplysninger om den udviklingshæmmedes liv, fødselssted, fødselsvægt og -længde, hvornår blev det opdaget, at barnet var udviklingshæmmet, hvad personen fejler og har fejlet, hvad har han eller hun været udsat for,

12 12 Socialpædagogen Nogle gange har de haft det så svært, at vi næsten ikke kan rumme det. Især i starten af arbejdet med de udviklingshæmmede i vores to huse skulle vi arbejde med vores egen angst for at tale om de ting, man normalt ikke taler om Vi skal ikke beskytte de udviklingshæmmede mod tab, men trøste dem, og her kommer spædbarnsterapien ind igen. Forstå deres reaktioner og hjælpe dem med både de store og små tab ved at sætte ord på det usagte Susanne Hollund hvad det kan give af sår på sjælen, hvilke reaktioner har der været, har der været en tilknytning og så videre. Brikker til at samle livets puslespil. Det indebærer et omhyggeligt forarbejde, men det skal kun gøres én gang og bare fyldes op med oplysninger derfra, fortæller Susanne Hollund. Selve terapien Rent praktisk foregår spædbarnsterapien på den måde, at manuskript for terapien godkendes af de pårørende (hvis de er tilgængelige), primærpædagogen og psykologen eller psykiateren. Den udviklingshæmmede sidder på en stol, og pædagogen sidder tæt ved terapeuten. Selve ordene siges af spædbarnsterapeuten, og der må kun siges det, man ved. Er man i tvivl, kan man bruge formuleringen, jeg tænker, du er ked af det, fordi I manuskriptet er der også et håb, som man slutter af med. Terapien varer 5-15 minutter, og primærpædagogen gentager terapien de næste dage efter nærmere aftale. I forbindelse med livshistoriearbejdet på Sølund bliver der også udarbejdet en billedbog, så den udviklingshæmmede kan se sig selv som lille, sin mor og far, huset han eller hun boede i, tidligere bosteder, hvis personalet kan få samlet de ting. Er den indvendige alder et år, forstår den udviklingshæmmede umiddelbart ikke, hvad bogen fortæller. Selve arbejdet med at kortlægge den enkeltes livshistorie giver også personalet stor forståelse, tolerance og rummelighed overfor deres reaktioner. Den udviklingshæmmede har måske haft et utrygt liv uden tilknytning til nogen. De slår sig selv, er urenlige, selvskadende og har haft et hårdt liv. Nogle gange har de haft det så svært, at vi næsten ikke kan rumme det. Især i starten af arbejdet med de udviklingshæmmede i vores to huse skulle vi arbejde med vores egen angst for at tale om de ting, man normalt ikke taler om, uddyber Susanne Hollund. Det er angsten for ikke at være elsket, at blive forladt, at være udstødt, at leve uden fysisk kontakt, ikke at blive respekteret med mere. Næsten ubærlige emner at tale om, men nødvendigt at komme igennem for at kunne hjælpe de udviklingshæmmede ved at arbejde respektfyldt og ydmygt. Engageret personale Susanne Hollund har den holdning, at personalet gerne må engagere sig og knytte sig til de udviklingshæmmede, som måske ikke har andre. Måske kommer der besøg til jul eller påske, måske ikke. Men det er vigtigt for den udviklingshæmmede at vide, hvem passer mest på mig, hvis man på stedet arbejder som team. Vi skal ikke beskytte de udviklingshæmmede mod tab, men trøste dem, og her kommer spædbarnsterapien ind igen. Forstå deres reaktioner og hjælpe dem med både de store og små tab ved at sætte ord på det usagte, mener Susanne Hollund. Et eksempel på et lille tab kan være, at den udviklingshæmmede har været ude at ride. Det har været dejligt, men når han eller hun kommer hjem, er det med råb og skrig på grund af tabet af det gode, der er slut. Den udviklingshæmmede har måske et sparsomt talesprog, men kan hjælpes ved, at pædagogen står i døren og italesætter det: Jeg ved, du har været glad for at ride. Jeg kan godt forstå, du reagerer. Nu hænger vi tøjet på knagen og får en kop kaffe, mens vi taler om rideturen. Forbilledet Thormann Susanne Hollund blev i maj måned færdig med sin uddannelse til spædbarnsterapeut, men har brugt Skodsborg-modellen siden 1993 som et eksempel at stile efter, idet der ingen bøger er om terapiformens anvendelse i arbejdet med udviklingshæmmede. Men med tre bevillinger fra det daværende amt fik Susanne Hollund og bo-enhed 1+2 mulighed

13 Socialpædagogen 13 for at undersøge, om spædbarnsterapien og Skodsborgmodellen kunne bruges til gavn for de udviklingshæmmede. Hver medarbejder fik bogen Med hjerte og forstand, skrevet af cand.psych. Inger Thormann og forstander Charlotte Guldberg fra det nu lukkede Skodsborg Observations- og Behandlingshjem. Via bevillingen kom der tid til faglige møder, hvor udvalgte kapitler af bogen blev gennemgået for at se, hvordan det kunne bruges i hverdagen og så prøve det af i praksis. Inger Thormann er mit forbillede, og det er et held, vi har fået kendskab til deres store arbejde på Skodsborg Observations- og Behandlingshjem. Det er fagligt underbygget, mener Susanne Hollund. På Skodsborg Observations- og Behandlingshjem fik hvert barn fra dag et en mor-erstatning i form af en primærpædagog. Susanne Hollund mener, at hvis man er usikker i sin tilknytning, er det aldrig for sent at styrke denne ved netop at gøre det tydeligt for den udviklingshæmmede, hvem der er deres primærpædagog. Inger Thormann og psykoterapeut MPF Inger Poulsen, begge undervisere på uddannelsen til spædbarnsterapeut, har holdt flere foredrag for medarbejdere i Landsbyen Sølund, og hvert hus har bogen Med hjerte og forstand liggende. Susanne Hollund har desuden deltaget på mange personalemøder i Landsbyen for at fortælle om værdien af og det praktiske i at bruge spædbarnsterapien overfor udviklingshæmmede. Læs mere om Susanne Hollund på hendes faglige hjemmeside Læs mere om uddannelsen på Udviklingshæmmede Theodora fik spædbarnsterapi Susanne Hollund fortæller her om 70-årige Theodora som eksempel på et spædbarnsterapeutisk forløb Af Sanne Berglund Thor, Theodora havde en helt forandret ansigtskulør bleg og farveløs. Tungen hang ud af munden, og der var mistanke om depression. Derfor overvejede vi at kontakte lægen og få lykkepiller. Inden vi ville gøre det, tænkte vi over, om der var en historie, hun havde brug for at høre? En udviklingshæmmet mand, Thomas, var død, og Theodora og Thomas havde i mange år boet sammen i bofællesskab. Havde vi snakket nok med hende om, hvad vi troede, det betød for hende? Vi ville så prøve at sætte ord på betydningen for hende. Vi mødtes efter frokost, tændte stearinlys og bød Theodora hen til bordet. Vi har set, at din kulør ikke er, som den plejer at være, tungen hænger ud af mundvigen, og du virker ked af det. Vi tænker, du savner Thomas, sagde vi til hende. Vi kunne se på hendes blik, at vi havde fået fat i den rigtige historie. Vi fandt mindebogen frem om Thomas. Så på billeder i bogen og satte ord på. Fortalte historier også om Thomas begravelse, at vi fik lagkagen bagefter, som vi altid gør efter begravelser Theodora tog sin malebog frem det betyder, hun holder pause. Talte lidt igen. I alt 15 minutter. Hver dag det næste stykke tid vil vi gerne snakke med dig om det her fortalte vi hende. Så pustede vi lyset ud og markerede, at denne stund var slut. De næste dage efter frokost tog Theodora selv lyset hen på bordet og gjorde sig klar. I starten var det lidt kunstigt for pædagogen, men hun kunne se, det hjalp, og efter en måned var Theodoras kulør fin og tungen på plads. Hun behøvede ikke lykkepiller, men trængte til at få sat ord på den sorg, hun bar på. I dag har Theodora fået en stor dukke, som hun taler med, også når de sammen venter på pædagogen.

14 14 Socialpædagogen Tværfaglighed Det jeg hører dig sige Små nuancer forsvinder, når budskabet refereres. Hvad har jeg sagt, og hvad bliver opfattet? Det er en faldgrube bare at tro, at man forstår og derfor ikke tjekker efter Deltager på misbrugsnetværkets årsmøde Tværfaglig kommunikation er en svær øvelse, for hvordan kan man være sikker på, at det, man siger, også bliver forstået præcis, som det var ment? Har du styr på diskurser, perspektiver og metakommunikationen? Af Marianne Bækbøl, Illustration: Allan Stochholm Man kan ikke forstå det, den anden forstår. Man kan kun forstå det, man forstår, den anden forstår. Stop og tænk et øjeblik over det citat. Ordene er sagt af den tyske filosof Niclas Luhmann. Og tolket af konsulent Peter Byrgesen som nøglen til at forstå, hvorfor der så tit går koks i kommunikationen til tværfaglige møder. Peter Byrgesen er indehaver af firmaet Causa Socialis og lever af at supervisere, undervise og yde konsulenthjælp til organisationer og kommuner. Han er blandt andet grundigt uddannet inden for systemisk tænkning og ledelse. Han har tidligere bl.a. holdt sit oplæg om Kommunikationens veje og vildveje Misbrugsnetværkets årsmøde i juni 2012, hvorfra citaterne i denne artikel stammer. Målet med oplægget var at skabe kommunikation om kommunikation altså skabe mulighed for at deltagerne kan talen om kommunikation i en systemisk forståelsesramme. Når vi taler systemisk tænkning, kommer vi naturligt ind på begrebet diskurs, siger han. Diskurs i betydningen en institutionelt funderet måde at tænke på. Det ligger i diskursbegrebet, at vi altid taler ud fra bestemte positioner, der er givet på forhånd af de institutionelle rammer. Herunder den dominerende diskurs, vi er underlagt på vores arbejdsplads, sagde han til mødedeltagerne. Ingen forbindelse Når man som Peter Byrgesen, bevæger sig i en systemteoretisk ramme, taler man om kommuni- kation, som en syntese af information, meddelelse og forståelse. Kommunikationen flytter ud af den konkrete handling og giver hvert element egen betydning: Afsenderens tanker transmitteres over i lydbølger, lyden rammer modtageren, meddelelsen leveres og forståelse skabes. De to bevidsthedssystemer, henholdsvis afsender og modtager, er afkoblet. Der er ingen direkte forbindelse i mellem dem. Den, der siger noget, ved ikke, hvad der bliver forstået. Det, dér forstås, er afhængig af både den, der hører det, og af situationen. Det vil sige at kommunikation først opstår, i det øjeblik modtageren markerer, at vedkommende har forstået. Men der er stadig ingen garanti for en sammenhæng mellem det, der bliver afleveret, og det, der bliver forstået. Det er kun det, der foregår imellem os det sociale vi kan forholde os til sammen. Og for at vi kan få indflydelse på, hvad der sker i det sociale imellem os, må vi gøre det til genstand for undersøgelse. Mange vinkler på Louise Når man sidder til et tværfagligt møde eller et andet tværfagligt forum, er der lige så mange diskurser i spil som antallet af organisationer og systemer, der er repræsenteret på mødet. Fordi disse forskellige diskurser er i spil i det tværfaglige samarbejde, er det nødvendigt, at deltagerne har en høj grad af diskursforståelse. Altså indsigt og bevidsthed om diskursers referenceramme og deres indflydelse på kommunikationsmulighederne. Jo mere forståelse for både egne og andres rammer, jo større mulighed for succes i kommunikationen. Til at illustrere begreberne bruger Peter Byrgesen denne case om en ung kvinde, Louise: Louise 16 år, og nu er der tværfagligt møde mellem Louise, hendes forældre, en misbrugskonsulent og en sagsbehandler på grund af mistanke om, at Louise har et problematisk forbrug af bl.a. hash. Følgende tre perspektiver og fire diskurser sætter rammerne for kommunikationen mellem deltagerne på mødet:

15 Socialpædagogen 15 Det voksne perspektiv: Egne erfaringer (evt. også med afhængighed), gode intentioner, omsorg, langt perspektiv på nuet konsekvenstænkning, tvivl og usikkerhed og meget andet, for vi ved godt, vi ikke er unge længere, så hvordan er det egentlig i dag? Det professionelle perspektiv: Fagligt forankret i sin professionelle opgave større end den enkelte unge. Er forpligtet til at handle på mistrivsel. Skal kunne begrunde sine valg og fravalg i funktionen både i forhold til arbejdsgiver og den unge. Det unge perspektiv: Kort perspektiv på nuet udødelighed. Ny-orientering blot på vej væk Handler på umiddelbare impulser. Begrænset konsekvenstænkning. Er risikovillig. Der er også fire diskurser i spil i forhold til, hvad der er godt for Louise: Myndighedsdiskursen: Har behov for, at der handles i henhold til loven. Omsorgs-/forældrediskursen: Har behov for, at der handles i henhold til vores viden om Louises bedste Behandlerdiskursen: Har behov for handling i forhold til at nedbringe Louises misbrug. Det er usundt for unge at tage stoffer, så derfor en udpræget ophørsdiskurs på ungeområdet. Autonomidiskursen/brugerdiskursen: Har behov for at opleve sig i centrum i eget liv. Gør hvad I vil jeg styrer alligevel selv biksen. Og tænk, hvis der også er politi, lærer, sundhedspersoner eller andre til stede I andre sager, med andre problemer og aktører, vil der naturligt kunne være flere og andre perspektiver og diskurser i spil. Kamp om domænet Når så de forskellige dagsordener de forskellige diskursive behov begynder at krydse hinanden på mødet, og realiteten på den måde ikke længere er en fast størrelse, begynder det at blive vanskeligt at se den rigtige historie. Deltagerne bliver nødt til at forhandle sig frem til fælles forståelse af, hvad det så er vi gør, men den forhandling bliver ofte til en kampsituation i stedet, siger Peter Byrgesen. Diskurserne begynder at kæmpe om domænet, om at være dem, der ved mest, har størst indsigt. Og det levner ikke meget plads til klienten!

16 16 Socialpædagogen Når referenten er optaget af emnet, kommer referentens egen virkelighed og perception også i sving. Der kan blive både lagt til og trukket fra ud fra egne tanker, opfattelser, meninger osv. Det blev tydeligt for mig med denne øvelse Deltager på misbrugsnetværkets årsmøde Ifølge Peter Byrgesen er dette den største kommunikative udfordring, man står med som professionelle. Men hvorfor er det så svært? Det er svært at tale om det, vi taler om, fordi vi både skal tale og analysere vores kommunikation med det samme sprog. Med andre ord benytter vi os af sprogets såkaldte første-orden, der beskriver virkeligheden/realiteten, og hvor vi samtidig forudsætter, at der er en klar sammenhæng mellem, det vi hører, og det vi forstår, forklarer Peter Byrgesen. Nogle gange når vi at opdage, at vi har forstået det talte anderledes, end det var ment. Men ofte opdager vi det ikke, og bliver i stedet voldsomt overrasket, når vi læser referatet fra det fælles tværfaglige møde, konstaterer han. Det er Peter Byrgesens påstand, at for at minimere risikoen for misforståelser om fx fastsættelse af udviklingsmål eller igangsættelse af indsatser, er det nødvendigt at foretage det, han kalder en meta-refleksion om kommunikationen på mødet. Med andre ord afklare, hvordan de forskellige deltagere forstår det, der lige er blevet sagt. For at sprogliggøre sproget må man gennemføre en proces, hvor sproget beskriver sprogets beskrivelse af realiteten, som Peter Byrgesen formulerer det. Luhmann ind fra højre Her er det så Luhmann-citatet fra artiklens start kommer ind. Forstået på den måde, at hvis læresætningen om, at man kun kan forstå det, man forstår, at den anden forstår, er i ens baghoved, så er man nødt til at stille sig på en ydmyg position. Være nysgerrig, brugerorienteret og anerkendende. Man må være alt det, som i praksis forsvinder ud i horisonten, når man først går i gang med møderne. Når man befinder sig i en sammenhæng, som er dialogorienteret, er det nødvendigt med en grundlæggende forståelse af, at det, jeg arbejder med nu, udelukkende er #hypoteser# om den andens realitet. Jeg kan gøre alt for at lære den anden at kende, men jeg kan stadig kun have hypoteser om den anden. Det er helt centralt at have øje for det, understreger Peter Byrgesen. Og han går videre til at definere forskellene mellem dialoger og diskussioner: Det kendetegner at være i dialog: - At kunne se helheden mellem bestanddelene - At se på forbindelserne mellem delene - At undersøge antagelser - Læring gennem undersøgelse og opdagelse - At skabe fælles forståelse blandt mange - Anerkendende Det kendetegner at være i diskussion/debat: - At bryde emner/problemer ned til dets bestanddele - At fokusere på forskellen mellem delene. - At retfærdiggøre eller forsvare antagelser. - At overtale, sælge, fortælle overbevise - At opnå enighed om én forståelse - Bedrevidende Det er Peter Byrgesens påstand, at de fleste af os under tværfaglige møder havner i diskussions/ debat-feltet i stedet for dialogfeltet. Der er ikke fokus på at skabe udvikling eller forståelse, men på at få ret. I diskussionen bryder kommunikationen umiddelbart sammen, fordi vi er mere eller mindre ligeglade med, om den anden forstår det, vi forstår. Bare de gør det, vi vil have, de skal gøre. Det er fx meget svært ikke at begynde at overtale, når man møder unge, der bare ligger på køjen hele dagen. Men i diskussionen giver vi altså både afkald på at forstå og på at blive forstået. Vi har et magtgrundlag, som vi etablerer benhårdt i situationen, siger han. Afprøvning i trialoger Netop denne sidste bemærkning fik gang i debatten blandt deltagerne på det nævnte netværksårsmøde, da Peter Byrgesen holdt oplæg: Hvad så når unge slet ikke kan tænke i konsekvenser, fordi de er for unge? Det gør jo, at vi per definition er ulige, og at dialogen derfor tit ender i bedrevidenhed, fordi vi har livserfaringen i modsætning til den unge, lød et spørgsmål fra salen. Svaret fra Peter Byrgesen varer, at man skal blive i sit eget felt. Ikke lægge samfundsrammen (normer og regler) ned over de unge, men relationsrammen (sammen med mig kan du blive klogere på dine valg). Man skal tilbyde den unge nogle relevante refleksionsmuligheder, men ikke hævde at have ret. Man skal danne effektive billeder og hypoteser af, hvad der er vigtigt at arbejde videre med/ændre på/forholde sig til. Vi kan kun lægge hypoteser ud om, hvad der kan ske, hvis den unge gør sådan eller sådan, men det er den unge, der bestemmer rammen. Kun det, der skaber genklang i den unge, er relevant, lød svaret. Efter den smøre var det på årsmødet på tide at få afprøvet påstandene i en lille deltagerøvelse. Der foregik i grupper af tre personer, kaldet A, B

17 Socialpædagogen 17 og C. Øvelsen går ud på, at A skal interviewe B om en reel episode, mens C lytter og noterer, hvad B siger. Bagefter spørger A til C, om hvad han har hørt, at B har fortalt. Til sidst giver B feedback til A på, hvad han har hørt, at C har hørt og forstået, af det B tidligere fortalte til A. Efter øvelsen er der livlig gang i tilbagemeldingerne om oplevede fordrejninger, nuancer, der forsvinder og andre faldgruber undervejs i trialogerne. Vi ved så meget Peter Byrgesens oplæg på årsmødet blev i sandhed dilemmaernes holdeplads, og sidste stop i paradoksafdelingen handlede om de dilemmaer, der udløses af de enorme mængder af information, vi har om de mennesker, vi har med at gøre. Informationsmængder er interessante. Alt kan ikke beskrives, og jo flere huller, der er, jo mere skal vi hver især fylde ud. Og det gør vi ud fra vores eget personlige verdensbillede, fortalte Peter Byrgesen. På den anden side er det sådan, at hver gang vi kommunikerer et eller andet, knyttes der ny kommunikation til, og jo mere information, der er, jo flere nye tolkningsmuligheder fremkommer der. Her står vi i endnu et kommunikationsparadoks: På den ene side har vi behov for information for at kunne handle. På den anden side gælder det samtidig, at jo mere information vi har, desto mere komplekst bliver vores handlingsfelt. Og jo større er behovet for udvidet diskursforståelse i de tværfaglige sammenhænge, afsluttede Peter Byrgesen dagens oplæg.

18 18 Socialpædagogen Familieplejere noter Sårbare unge skal hjælpes af frivillige Børn og unge med ondt i livet har brug for hjælp på et langt tidligere tidspunkt, end velfærdssamfundet er i stand til at yde. Det er tankegangen bag et helt nyt og landsdækkende privat initiativ, Headspace, der til september åbner seks centre i seks kommuner fordelt over hele landet. I København, Odense, Aalborg, Horsens, Roskilde og Rødovre kan børn og unge mellem 12 og 24 år komme ind direkte fra gaden og få hjælp, støtte eller rådgivning uden ventetid og visiteringer. Centrene skal bemandes af både professionelle i form af psykologer og sagsbehandlere og en stor gruppe af frivillige, fx unge pædagogstuderende, psykologistuderende og pensionerede sagsbehandlere. Bag initiativet står foreningen Det Sociale Netværk med bestyrelsesformand Poul Nyrup Rasmussen i spidsen, og den tidligere socialrådgiverformand Bettina Post er udpeget til ny direktør. lmp Voldsramte kvinder skal have lov til at blive Justitsminister Morten Bødskov (S) fremsætter et lovforslag, der skal sikre familiesammeførte, voldsramte kvinder ret til fortsat ophold i Danmark. Det sker, fordi mange udenlandske kvinder bliver i voldelige parforhold af frygt for at blive vist ud af landet. Hvis kvinderne har boet i Danmark i mindre end to år, risikerer de nemlig at miste deres opholdstilladelse. Landsforeningen af Kvindekrisecentre (LOKK) hilser forslaget velkommen: I bedste fald vil lovforslaget betyde, at de voldsramte kvinder bliver udfriet fra det fængsel, de lever i. Vi har mange af dem siddende på krisecentrene, og vi oplever mange gange, at det kan være forbundet med fare for deres liv eller med social udstødelse, hvis de skal rejse tilbage til deres hjemland, siger formanden for LOKK Birgit Søderberg til Politiken. lmp Handicappede i Rebild skal ikke splittes 18 handicappede borgere i Rebild har nu fået et løfte fra kommunens byrådspolitikere om, at de også i fremtiden kan blive boende sammen. Det besluttede byrådet på sit møde den 31. januar og droppede dermed sine tidligere planer om at splitte de handicappede borgere. Hos Socialpædagogerne i Nordjylland er man behersket optimistiske, fremgår det af en pressemeddelelse. kredsformand Peter Kristensen. Politikerne i Rebild har desværre ikke valgt den bedste løsning. Men det er trods alt glædeligt, at politikerne nu har lovet, at alle 18 handicappede borgere kan få lov til at blive boende sammen. Læs pressemeddelelsen på lmp Præcisering I artiklen i Socialpædagogen nr. 3/2013 om de studerendes tilfredshed med det faglige niveau på landets pædagoguddannelser er den første sætning i artiklen forkert formuleret. Den giver indtryk af, at man i de undersøgelser, der omtalt i artiklen, har undersøgt det faglige niveau på uddannelserne men det er ikke tilfældet. Vi skal præcisere, at det som det også fremgår i artiklen i øvrigt kun er de studerendes tilfredshed med det faglige niveau, der er undersøgt. Den korrekte formulering af sætningen er derfor: Der er markante forskelle på de studerendes tilfredshed med det faglige niveau på pædagoguddannelserne forskellige steder i landet. Redaktionen En værre gang vås KL s modstand mod en overenskomst til familieplejere får en hård medfart i Socialpædagogens Facebookgruppe. Af Maria En overenskomst til familieplejere står i modstrid med at skabe nære, trygge og familiemæssige rammer, mener Jane Findahl fra KL. Hvad mener du? Sådan lød spørgsmålet i Socialpædagogens facebookgruppe efter at formanden for KL s børne- og kulturudvalg Jane Findahl var blevet interviewet til nærværende blad (nr. 2/2013). Føj, vås og tosset, lød nogle af reaktionerne i de mere end 100 indlæg, der kom som svar. Rikke Petersen, der på facebook præsenterer sig som familieplejer, skriver: Det er en værre gang vås. Andre faggrupper bliver vel heller ikke fjerne og utrygge forældre, fordi de i deres job har en overenskomst. Man kan sagtens være rummelig, empatisk, kærlig etc. og professionel samtidig. Det er vi allerede nu, hvor vi bruger uanede mængder af energi på alt det praktiske. Jeg tror jo netop, at de fleste af os med en overenskomst og ordnede forhold ville finde en ro, som i den grad ville komme de børn, vi tager hånd om, til gode. Kærlighed fremfor penge Kim Jochumsen ligger på linje: Der er vel ingen der tror på, at plejefamilierne vil begynde at gå i uniform eller opføre sig mere formelt over for deres børn på grund af en overenskomst? Og Bodil Neujahr følger op med modspørgsmålet: Så må en ansættelse aflønning, kurser og alt andet, som andre faggrupper har vel også være imod barnets tarv, eller hvad? Der kom dog også et indlæg, der retter skytset væk fra Jane Findahl. Louise Larsen skriver: Jeg har nu læst artiklen, og jeg må indrømme, at det der ramte mig, var, at det går op i penge. Vi skal hjælpe et udsat barn, fordi vi har kærligheden og trygheden at tilbyde. Ikke på grund af pengene der følger med. Den kommentar fik Lene Fredeløkke til tasterne med budskabet: Ja ja, Louise Larsen. Man kan ikke leve af kærlighed og kildevand alene. Rækker din fantasi til at forestille dig, at en kombination ville være godt, både for plejebørn og plejefamilier? Altså at man havde tryghed i ansættelsen, ordnede arbejds- og aflønningsvilkår? Kærligheden til plejebarnet har vi alle, tror jeg den er gratis. Facebook-debatten flyttede sig også til en diskussion af, hvad der skal til for at ændre familieplejernes arbejdsvilkår. Marie Busch Nielsen skriver blandt andet: Grunden til, at vi ikke har ordnede arbejdsforhold eller overenskomst er den simple, at vi ikke har noget at kæmpe med. Tavshedspligten gør det mere end svært, for vore forhold er ikke interessante for folk, hvis der ikke er et lille barneansigt med. Vi har heller ikke nogle magtmidler i en faglig kamp, da alle familieplejere jo er ansat på grund af deres empati og evne til at rumme og give omsorg, og der derfor ikke er nogen, som vil aflevere børnene på kommunen, hvis kravene om overenskomst ikke mødes. Jeg tror det er tid til at tænke nye tanker i retning af, hvad man kan gøre. Har du en idé til, hvad familieplejerne kan gøre? Deltag i debatten via

19 Socialpædagogen 19 Ansvarsforsikring DF ind i sag om forsikring Socialpædagoger, der bliver slået af en beboer, skal kunne få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og svie og smerte, mener Dansk Folkeparti Af Lone Marie Pedersen, Socialpædagog Irene Thestrup-Hansen blev slået af en voksen autist, og blev så invalid, at hun måtte forlade det socialpædagogiske område. Hun fik ingen erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og svie og smerte, fordi beboeren ikke havde en ansvarsforsikring. Socialpædagogerne anlagde på hendes vegne en sag ved domstolene for at få dækket hendes økonomiske tab, men retten afgjorde, at kommunen ikke er forpligtet til at forsikre deres beboere og dermed sikre deres ansatte. Var det derimod Irenes briller, beboeren havde slået itu, skulle kommunen betale hende et par nye (Irenes sag er beskrevet i nr. 22/2012). Det skal der laves om på, mener Dansk Folkeparti, og derfor har Peter Skaarup bedt justitsminister Morten Bødskov (S) bekræfte, at det er rigtigt, at medarbejdere i en situation, som den Irene Thestrup-Hansen har været ude for, ikke kan få dækket tabt arbejdsfortjeneste og svie og smerte. Desuden vil Peter Skaarup også have justitsministeren til at svare på, hvilke initiativer, ministeren vil tage, så medarbejdere fremover kan få erstatning. Desuden skal Morten Bødskov også svare på, om ministeren vil overveje at forpligte kommunerne til at ansvarsforsikre borgere, der kan være til fare for deres omgivelser?. Hvad med kommunalfuldmagten Dansk Folkepartis spørgsmål til ministeren kommer efter, at Irene Thestrup-Hansen og Socialpædagogernes arbejdsskadekonsulent Tine Maj Holm havde fortalt om sagen i DR s program Aftenshowet. Retten slog fast i sin afgørelse, at det ville være i strid med kommunalfuldmagten, hvis kommunen havde tegnet en ansvarsforsikring for den beboer, som slog Irene Thustrup- Hansen. Den afgørelse ønsker Peter Skaarup nu justitsministerens svar på: Ministeren bedes redegøre for, om det er i strid med kommunalfuldmagten, hvis en kommune tegner en kollektiv ansvarsforsikring for skadegørende handlinger i forhold til eksempelvis borgere (psykisk udviklingshæmmede), som er visiteret til et tilbud i henhold til Servicelovens 85, 107 og 108. Godt initiativ Peter Skaarup vil også gerne vide, hvorfor kommunerne kan tegne ansvarsforsikring for børn og unges uagtsomme skadevoldende adfærd, når kommunerne ikke må for voksne: Ministeren bedes endvidere redegøre for, hvorfor en tilsvarende anbefaling ikke er gentaget i Vejledning om særlig støtte til voksne. Den manglede anbefaling er særlig problematisk, når det handler om psykisk syge, der er visiteret til et kommunalt tilbud, fordi de ikke kan tage vare på sig selv. Socialpædagogerne har sammen med andre organisationer peget på, at det er et stort problem, at offentligt ansatte ikke kan få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, hvis de bliver udsat for vold. Flere politikere på Christiansborg har tilkendegivet, at de deler Socialpædagogernes bekymring, men nu griber DF altså til konkret handling, og det bliver hilst velkommen af Socialpædagogernes formand Benny Andersen: Jeg er glad for, at der reageres hurtigt på den åbenlyse urimelighed vores medlemmer udsættes for. Så nu venter vi spændt på justitsministerens svar, og jeg forventer, at ministeren kommer med en løsning på problemet, sådan at vores medlemmer er forsikret, når de gør det, de er ansat til, og passer deres arbejde. Benny Andersen håber, at Christiansborg-politikerne vil presse kommunerne til at ændre praksis, så de bliver forpligtet til at forsikre borgerne i de kommunale botilbud. Landsmøde i netværket for familieplejekonsulenter 6. og 7. juni 2013 på Hotel Christiansminde i Svendborg Temaet er Evidens Eksperiment Eksistens Hvad bliver vores fremtid som familieplejekonsulenter? Organisatorisk behandlingsmæssigt konsulentrolle eller hvad? Tilmeldingsfrist: 3. april 2013 Yderligere oplysninger og tilmelding:

20 20 Socialpædagogen Læserbreve En tilsynsreform uden tillid bliver dyr og dårlig Af ledersektionsbestyrelsen i Kreds Storkøbenhavn v. Kenneth Øgendahl Oxenbøll Den nye regering afgav ved sin start, et løfte om en Tillidsreform. En reform af den offentlige sektor med fokus på tillid, ledelse, faglighed og afbureaukratisering. Socialpædagogerne hilste, sammen med LO og FTF, tillidsreformen velkommen. Selv om tillidsreformen ikke skaber de store overskrifter, lever den. Der er løbende møder imellem indenrigsminister Margrethe Vestager og de kommunale parter, og tillidsreformen indgår i Københavns Kommunes budgetaftale for Tillid er en væsentlig faktor, når der skal skabes bedre og billigere kommunale ydelser, og når dem der skal levere disse ydelser arbejder i et tillidsbaseret arbejdsmiljø. Samtidig har regeringen for Socialpædagogernes område aftalt en Tilsynsreform. Som begrundelse siger Socialminister Karen Hækkerup: Vi har stillet for få og for uklare krav til tilbuddene, og vi har været for dårlige til at sikre at kvaliteten har været i orden. Der skal derfor, etableres et tilsyn der kan udfordre tilbuddene på deres pædagogiske tilgang og på deres behandling af borgerne. Det nye tilsyn skal både føre tilsyn i traditionel forstand og udvikle kvaliteten af tilbuddene. Tilsynets drift finansieres af tilbuddene. I Hovedstadsområdet varetages tilsynet af Frederiksberg Kommune, som efter det oplyste ansætter 40 personer til opgaven. Det kræver nogen fantasi og vilje at se Tilsynsreformen som led i en Tillidsreform. Det er ikke desto mindre opgaven. Et tilsyn baseret på kontrol og mistillid bidrager ikke til læring og udvikling af tilbuddene. Det skaber usikkerhed, hvor formel efterlevelse dækker over uændret praksis. Det nye tilsyn risikerer at blive lagt oven på eksisterende forvaltningers tilsyn, og dermed øge tilbuddenes omkostninger. En udgift, der formentlig kun kan hentes fra kerneydelsen: Det direkte arbejde med brugerne! Socialpædagogerne spurgte i maj medlemmer om de oplevede, at den tid der bruges på dokumentation er godt anvendt. En tredjedel svarede, at den enten i mindre grad, eller slet ikke var godt anvendt. Hvis denne udvikling skal vendes, skal det kommende tilsyn tilrettelægges i tæt samarbejde med lederne af tilbuddene. Lederen står i det daglige til ansvar overfor brugere, medarbejdere, den nye tilsynsmyndighed og forvaltningen. Opgaven, at arbejdspladsen oplever Tilsynsreformen som et led i Tillidsreformen, er betydelig. Der er en reel risiko Formanden på facebook Bliv ven med Benny Andersen for, at Tilsynsreformen ender i en omkostningstung overstyring, der flytter ressourcer fra kerneydelsen. Der er derfor brug for, at lederne indgår i de forhandlinger som skal give tilsynsreformen sin endelige udformning, inden den i marts foreligges Folketinget som lovforslag. Tilsvarende er der brug for at de lokale ledersektioner indleder dialogen med de sociale tilsyn. Lederlandudvalget har en påtrængende opgave for Landskonference i netværket for socialpædagoger, der arbejder med ældre udviklingshæmmede 14. og 15. maj 2013 på Strandhotellet, Vejers Strand Afvikling, udvikling og humor i alderdommen Oplæg v. Rose Marie Olsen: Livslang læring en udfordring og en nødvendighed og Per Ryt Hansen: Øget trivsel og bedre kommunikation med humor og en optimistisk tilgang for medarbejdere og brugere Tilmeldingsfrist: 13. marts 2013 Yderligere oplysninger og tilmelding:

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

André fik vendt sit liv hos Headspace AF: ANNETTE BRUUN JARL, Publiceret 06. oktober 2016 kl. 12:30

André fik vendt sit liv hos Headspace AF: ANNETTE BRUUN JARL, Publiceret 06. oktober 2016 kl. 12:30 Side 1 af 7 KØB ABONNEMENT Lån penge, 5.000-400.000 Unde Nem udbe Lån u BILLUND André fik vendt sit liv hos Headspace AF: ANNETTE BRUUN JARL, ABJ@JV.DK Publiceret 06. oktober 2016 kl. 12:30 ME 1 2 André

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Anvendelse af Spædbarnsterapiens metode, i pædagogisk og behandlingsmæssig praksis.

Anvendelse af Spædbarnsterapiens metode, i pædagogisk og behandlingsmæssig praksis. Anvendelse af Spædbarnsterapiens metode, i pædagogisk og behandlingsmæssig praksis. Spædbarnsterapien kan anvendes på mange måder. Den kan væsentligst anvendes i terapi, hvor vi arbejder med tidlige traumer,

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Kilde: Kristeligt Dagblad den 13.juli 2017 Web: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/byg-en-boernebro-af-sammenhaeng-og-forudsigelighed

Kilde: Kristeligt Dagblad den 13.juli 2017 Web: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/byg-en-boernebro-af-sammenhaeng-og-forudsigelighed Det er vigtigt at beskytte udsatte børn, der skal flyttes fra én livsverden til en anden. Alt for ofte går det så stærkt, at barnet ikke kan nå at forberede sig. Men midt i krisen skal barnet have en oplevelse

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

Når udviklingshæmmede sørger

Når udviklingshæmmede sørger Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Koblingspunkter. Sammenhænge og samarbejde mellem skole og praksis. Charlotte Wegener, nov Fotos: Lisbeth Barfoed

Koblingspunkter. Sammenhænge og samarbejde mellem skole og praksis. Charlotte Wegener, nov Fotos: Lisbeth Barfoed Koblingspunkter Sammenhænge og samarbejde mellem skole og praksis Charlotte Wegener, nov. 2012 Fotos: Lisbeth Barfoed Vertikal læring Horisontal læring - Skabe koblingspunkter - Binde knuder Forebyggelse

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Referat af Pårørenderådsmødet på Bostedet Vinklen - CSB den 4/12 2012.

Referat af Pårørenderådsmødet på Bostedet Vinklen - CSB den 4/12 2012. Referat af Pårørenderådsmødet på Bostedet Vinklen - CSB den 4/12 2012. Tilstede: Susanne Wolfsberg, Carsten Hansen, Natacha Soelberg, Bente Holm, Anne Quitzau og Twiggy Liljehult. Forslag til Møderække

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted.

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Philip, 17 år En ung mand Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Det er hans lærer, der kalder på ham, og Philip kommer imod mig fra det fjerneste hjørne i værkstedet, hvor der står en

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Allerførst så er dette indlæg jagt efter systemet og ikke mine sagsbehandlere og min støtte person.

Allerførst så er dette indlæg jagt efter systemet og ikke mine sagsbehandlere og min støtte person. Allerførst så er dette indlæg jagt efter systemet og ikke mine sagsbehandlere og min støtte person. Til at starte med her i indlægget kommer jeg med de anbefalinger der er kommet ud af en VISO rapport,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg Se, nu stiger solen, 754 I døden Jesus blunded, 221 Stat op, min sjæl, i morgengry, 224 En liden stund, 540 Nu takker alle Gud, 11 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Mailene. Præsentation 13. april 12:47. DIT LIV C side 16

Mailene. Præsentation 13. april 12:47. DIT LIV C side 16 Mailene DIT LIV C side 16 En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

Mit liv som plejebarn

Mit liv som plejebarn Ea Krassél 35 år, gift med Karl og har 2 børn Anbragt i 11 år - 2 år på døgninstitution - 9 år i plejefamilie Ea Krassel Mors baggrund Dysfunktionel familie gennem flere generationer Mors opvækst - Fattige

Læs mere

Sårbarhedsundersøgelse 2017

Sårbarhedsundersøgelse 2017 Sårbarhedsundersøgelse 2017 En spørgeskemaundersøgelse blandt 1.030 forældre til børn med autisme Maj 2017 Indledning: Når børn får diagnosen autisme, så kommer forældrene ind i det offentlige system og

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6

Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6 Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6 Spædbarnsterapi kan anvendes både til spædbørn, større børn og voksne med traumer i det før sproglige. Med start den 3. og 4. september 2015 Kolding Vandrerhjem, Ørnsborgvej

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere