Anbragt og uddannet. Socialpædagogen. Fra han var 10 boede Thomas på døgninstitution og uden den havde han aldrig fået en uddannelse, siger han i dag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anbragt og uddannet. Socialpædagogen. Fra han var 10 boede Thomas på døgninstitution og uden den havde han aldrig fået en uddannelse, siger han i dag"

Transkript

1 15. februar 70. årgang Socialpædagogen Anbragt og uddannet Fra han var 10 boede Thomas på døgninstitution og uden den havde han aldrig fået en uddannelse, siger han i dag

2 2 Socialpædagogen 04/ februar ISSN Ligesom med så mange andre forhold her i verden kommer kvalitet ikke af sig selv. Det kræver konstant bevågenhed og initiativ Ansvarshavende Forbundsformand Benny Andersen Redaktion Jens Nielsen (redaktør), Lone Marie Pedersen, Maria Rørbæk, Steven Leweson (layout), Prik, læserindlæg, artikler og anmeldel ser er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens eller organisationens mening. Redaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret indsendt stof. Kommentar Kvalitet er ikke en metervare Af Benny Andersen Forbundsformand Alle artikler fra Socialpædagogen tilbage til 1999 kan findes på Adresse Socialpædagogen Brolæggerstræde København K Tlf Fax Åbningstid: mandag-onsdag 9-15, torsdag 9-17, fredag Læserbreve og kronikker Socialpædagogen er forpligtet til at optage læserbreve fra medlemmer. De må højst fylde anslag. Læserbreve med injurierende indhold kan afvises. Kronikker bringes efter en redaktionel vurdering og må højst fylde anslag. Læserbreve og kronikker, der bringes i bladet, offentliggøres også på internettet. Indlæg sendes til Annoncer Sendes til Se priser, formater, deadlines osv. på Kommende deadlines Deadline for læserbreve og stillingsannoncer til 05/13, der udkommer den 1. marts, er mandag den 18. februar kl. 12. Deadline for stillingsannoncer til 06/13 er den 4. marts kl. 12. For tekstsideannoncer er deadline til 06/13 onsdag den 27. februar. Redaktionen af 04/13 er afsluttet den Abonnement Abonnementspris 2013: 940,00 kr. inkl. moms (24 numre) Løssalg: 45,00 kr. + porto Oplag i perioden Tryk og produktion Datagraf Communications A/S, Aarhus Forsidefoto Ricky John Molloy Medlem af Danske Specialmedier Foto: Ricky John Molloy Regeringen er i gang med en større evaluering af kommunalreformen: Bliver opgaverne løst optimalt og af de rigtige, er de to store spørgsmål. Vi regner med, at resultatet bliver offentliggjort inden for få uger. En af de ting, vi forventer af evalueringen, er, at den forholder sig til det manglende fælles ansvar for den specialiserede indsats. I dag ligger ansvaret decentralt i hver af de 98 kommuner. Men kvaliteten på de specialiserede tilbud bør være et nationalt ansvar. Og det bør være et nationalt ansvar at sikre, at der er de nødvendige højt specialiserede tilbud til borgere med særlige behov. Vi har brug for på landsplan at finde ud af, hvilke og hvor mange fælles tilbud, der skal være og i hvilke regi, de skal drives. For at minde de involverede parter om, hvem og hvad vi har med at gøre på vores område, udgiver vi nu en pjece med en række fortællinger, der giver et unikt indblik i seks menneskers liv. Emilie, Silke Erik, Kaj, Danny og Mohammed har helt forskellige udfordringer, men en ting har de til fælles: De har alle brug for en hjælp, der er tilrettelagt nøjagtigt til deres behov. Her duer hjælpen ikke, hvis den kommer som metervare. For Emilie og de andre gælder det, at deres udviklingsmuligheder på afgørende vis er afhængig af den hjælp, de mødes med i hverdagen. Det kræver en fagligt kompetent indsats. Uden den nødvendige faglighed og ekspertviden går livskvalitet og udviklingsmuligheder tabt. Heldigvis har vi i dag noget af det mest kompetente socialpædagogiske personale og kan tilbyde behandling i verdensklasse, når det kommer til det specialiserede socialområde. Det afspejler fortællingerne også at det rent faktisk virker. Men ligesom med så mange andre forhold her i verden kommer kvalitet ikke af sig selv. Det kræver konstant bevågenhed og initiativ. Derfor har vi i Socialpædagogerne udstukket en række ambitiøse fremtidsscenarier for, hvordan den socialpædagogiske faglighed skal udvikles. Med visions- og strategipapiret Socialpædagogerne i fremtiden byder vi ind på, hvordan en højt specialiseret indsats for de borgere, som har brug for hjælp, sikres i fremtiden. Grundpillerne i fremtidens indsats er et stærkt forskningsmiljø, en socialpædagogisk uddannelse og et nationalt ansvar. Senere på året er der kommunalvalg. Også i den forbindelse vil vi skabe opmærksomhed omkring specialiseringens betydning. Men først og fremmest er det nødvendigt, at kommunalpolitikerne, forvaltningscheferne og andre beslutningstagerne på området lærer de mennesker, vi arbejder med, at kende. De seks portrætter af Danny og de andre er livsbekræftende fortællinger om, hvordan mennesker med komplekse vanskeligheder kan udvikle sig, når de kommer i de rette faglige eksperthænder. Den udvikling skal vi værne om. Den må aldrig blive til afvikling. Find pjecen på

3 Socialpædagogen 3 Indhold Foto: Ricky John Molloy Illustration: Allan Stochholm 04 Anbragte børn Thomas voksede op hos sin alkoholiserede mor, og først som 10-årige blev han anbragt på døgninstitutionen Orø Strand. Der mødte han den tryghed og den empati, han ikke havde haft hjemme, og det er den direkte årsag til, at han fik først sin folkeskoleeksamen, senere en HF og i dag som 32-årig har afsluttet sin pædagoguddannelse, fortæller han i historien om sin opvækst. Kontaktpersonen var en uvurderlig støtte uden ham, havde jeg næppe klaret at gennemføre 10 klasse på en almindelig folkeskole i Holbæk, siger han. 04 Det var aldrig gået uden en anbringelse 14 Tværfaglighed Man kan ikke forstå det, den anden forstår. Man kan kun forstå det, man forstår, den anden forstår. Sådan sagde den tyske filosof Niclas Luhmann, og det er en af forklaringerne på, hvorfor tværfaglig kommunikation nogle gange har så svære betingelser. Tag med konsulent Peter Byrgesen og en gruppe socialpædagoger på rundtur mellem diskurser, perspektiver og metakommunikation 14 Det jeg hører dig sige 18 Familieplejere En værre gang vås 11 Udviklingshæmmede Spædbarnsterapien er et godt redskab til at øge livskvaliteten hos udviklingshæmmede. Det siger Susanne Hollund, som har 40 års erfaring som socialpædagog og er uddannet spædbarnsterapeut. Ved at bruge spædbarnsterapi kan mange udviklingshæmmede trappe deres medicin ned, og nogle slipper for sovemedicin eller behøver ikke lykkepiller. For andre bliver de selvskadende handlinger færre med terapien. Også for voksne udviklingshæmmede kan det være forløsende, når det usagte bliver sagt 11 Spædbarnsterapi for voksne 19 Ansvarsforsikring DF ind i sag om forsikring 20 Læserbrev 21 OK 2013 Forhandlinger med små skridt 24 Synspunkt Et bedre liv til borgere på bosteder 13 Theodora fik spædbarnsterapi

4 Det var aldrig gået uden en anbringelse Jeg ved godt, at diverse undersøgelser viser, at anbragte børn klarer sig dårligere end ikkeanbragte børn på masser af parametre, fx skolepræstation, helbred og trivsel. Og at de har langt større risiko for at ende som lavt uddannede eller ufaglærte voksne. Men jeg er sikker på, at jeg aldrig ville have fået en uddannelse, hvis jeg var blevet hjemme hos min mor Thomas, nyuddannet pædagog og tidligere anbragt

5

6 6 Socialpædagogen Anbragte børn Det endte med, at jeg faktisk helst ikke ville hjem til min mor på weekendbesøg. Jeg kunne finde på at gemme mig for at slippe. Så selvom jeg kun var 10 år, må jeg ubevidst have anet, at jeg stod mig bedre ved at blive på skolehjemmet, hvor der var struktur på dagene Diskuter på facebook Thomas mor var alkoholiker, og som 10-årig blev han anbragt på døgninstitutionen Orø Strand. Her fortæller han historien om hvordan han på grund af anbringelsen fik både stabilt privatliv og eksamensbevis som socialpædagog Af Marie Skoven, Foto: Ricky John Molloy En veltrænet ung mand sidder i en hyggelig hjørnesofa i sin 2. sals lejlighed i Brønshøj. Han er moderigtigt klædt blikket er direkte og venligt. Han byder på kaffe og småkager. Nede på gaden er et par alkoholikere i gang med et skænderi i det cykelskur, de bruger som værested, men inde i lejligheden er der renskurede trægulve, friske blomster, fyldte bogreoler og et keyboard med nodehæftet slået op på Beethovens Für Elise. Thomas er 32 år og nyuddannet pædagog. Han bor sammen med sin kæreste, der foruden at læse til socialrådgiver har en passioneret interesse for klassisk musik. Det hele virker Hvordan kan flere anbragte få en uddannelse? Thomas fik sin uddannelse, men kun 83 pct. af tidligere anbragte får en folkeskoleeksamen hvad skal der til for at få det tal op? Deltag i debatten på facebook / se hvordan på imødekommende, stabilt og rart. Men det måske vigtigste springer ikke i øjnene: På overfladen har jeg aldrig været flov over, at jeg voksede op på en døgninstitution, men selvfølgelig har det styret mit følelsesliv i rigtigt mange år, fortæller Thomas, mens han lukker altandøren for at slippe for alkoholikernes stadigt mere højrøstede skænderi nede på gaden. Min mor drak, siger han. Det var hendes arv det eneste, hun havde fået med hjemmefra den eneste anvisning på livet, hun nogen sinde var blevet præsenteret for. Begge hendes forældre drak, hendes søster døde af druk, en anden søster er også alkoholiker. Som ung forelskede hun sig selvfølgelig i en alkoholiker; min far der forsvandt ud af billedet få år efter min fødsel. Vi rakkede lidt rundt mellem forskellige belastede kvarterer i København; blandt andet Tingbjerg og Sydhavnen, hvor jeg kom i børnehave. Det gik fint nok med at få mig afleveret i børnehaven om formiddagen men ikke så godt med at få mig hentet igen om eftermiddagen. Min mor glemte det simpelthen. Ikke én gang og heller ikke et par gange, men mange gange. Tit og ofte. Så måtte pædagogerne ud og lede efter hende på de nærmeste værtshuse. Allerede dengang strømmede der bekymrede underretninger ind til kommunen, men selv opfattede jeg selvfølgelig ikke hverdagen som oprørende på nogen måde. Min mor slog mig aldrig og selvfølgelig elskede jeg hende; hvad ellers? Traditioner og tryghed Men da jeg startede i skolen, stod det hurtigt klart, at jeg ikke var alderssvarende udviklet hverken sprogligt eller socialt. Jeg var urolig, støjende og ude af stand til at koncentrere mig. Min mor var ikke i stand til at støtte mig i min skolegang. Foruden hendes problemer med alkohol var hun stærkt ordblind. Hun havde ikke selv nogen uddannelser og ingen stabil eller langva-

7 Socialpædagogen 7 rig tilknytning til arbejdsmarkedet. Hendes forsørgelsesgrundlag var kontanthjælp eller førtidspension. Man kan sige, at hun lagde al sin energi i sin meget store vennekreds blandt andre alkoholikere. Omsider reagerede forvaltningen på den efterhånden store stak af bekymrede underretninger, der havde hobet sig op både fra sundhedsplejersker, læger, pædagoger, lærere, naboer og kammeraters forældre. Thomas henter mere kaffe i køkkenet og åbner vinduet ned til baggården, hvor boligselskabets håndværkere er i gang med en renovering. Der bliver både anlagt plæner og plantet frugttræer og oven i købet kommer der en lille sø et lækkert sted for børnefamilier, siger han. At få sit barn anbragt uden for hjemmet er selvfølgelig meget følelsesladet og forbundet med sorg, skam og skyldfølelse. Min mor forstod ikke, at det skulle være nødvendigt. Hun mente, at hun var en god mor og kunne ikke se, at hun gjorde noget anderledes, end hvad hendes mange venner gjorde. Hun benægtede, at der var problemer. Der er en stor fornægtelse af virkeligheden forbundet med at være alkoholiker, men det endte med, at hun accepterede, at jeg blev anbragt på et skoleog behandlingshjem på Orø i Isefjorden mellem Hornsherred og Nordvestsjælland. Jeg kan huske første gang, jeg så de store hvide bygninger, stranden og havet. Det var fantastisk smukt og flot, men jeg havde ingen klar fornemmelse af, at jeg skulle blive der. Den første uge boede min mor i et forældrehus på institutionen. Da hun fortalte mig, at hun skulle rejse hjem uden mig følte jeg mig uhyggeligt ensom. Den første nat græd jeg mig i søvn, men egentlig gik det ret hurtigt med at falde til, fordi de voksne var oprigtigt empatiske også langt ud over, hvad deres professionelle rolle måtte tilsige dem at være. Der var omkring 24 børn på Orø Strand og foruden venner fik jeg traditioner, tøj, stabilitet og tryghed. Det endte med, at jeg faktisk helst ikke ville hjem til min mor på weekendbesøg. Jeg kunne finde på at gemme mig for at slippe. Så selvom jeg kun var 10 år, må jeg ubevidst have anet, at jeg stod mig bedre ved at blive på skolehjemmet, hvor der var struktur på dagene. Den første sejr Jeg ved godt, at diverse undersøgelser viser, at anbragte børn klarer sig dårligere end ikke anbragte børn på masser af parametre, fx skolepræstation, helbred og trivsel. Og at de har langt større risiko for at ende som lavt uddannede eller På overfladen har jeg aldrig været flov over, at jeg voksede op på en døgninstitution, men selvfølgelig har det styret mit følelsesliv i rigtigt mange år

8 8 Socialpædagogen Det er let nok at have overskud, hvis man har en ressourcestærk baggrund. Men at give styrke videre når man selv er i underskud er måske en endnu større bedrift. Det lykkedes min mor med et langt stykke hen af vejen Om Orø Strand ufaglærte voksne. Men jeg er sikker på, at jeg aldrig ville have fået en uddannelse, hvis jeg var blevet hjemme hos min mor. På døgninstitutionen startede jeg med at blive undervist i den naturskole, som er oprettet i tilknytning til en dyrepark med alt fra kænguruer, lamaer og vaskebjørne til høns, geder og grise. Det gav konkret og jordnær mening. Jeg tror, det var første gang i mit liv, jeg oplevede noget, jeg kunne opfatte som en sejr og hurtigt fik jeg blod på tanden for at komme i rigtig skole og lære at læse, skrive og regne. Jeg startede derfor i den lokale folkeskole Orø Skole hvor jeg hurtigt lærte at stave til ord med flere end to-tre bogstaver. Jeg var langt bagud i forhold til de andre, men det lykkedes mig at indhente dem, og jeg var fuldt på faglig højde med mine jævnaldrende, da jeg flyttede ind i Orø Strands såkaldte efterværnshus sammen med tre andre unge. Der var tilknyttet en kontaktperson, men de praktiske ting inklusive madlavning og rengøring stod vi selv for. Kontaktpersonen var en uvurderlig støtte uden ham, havde jeg næppe klaret at gennemføre 10 klasse på en almindelig folkeskole i Holbæk. Vi Skole- og behandlingshjemmet Orø Strand blev grundlagt i 1901 af fængselspræsten Siegfried Nissen, der var oprørt over sin samtid, der satte børn helt ned til 10 års alderen i fængsel. Præsten er citeret for at sige: Det var især skrigene, som plagede. Skrigene fra børnene, når de blev pryglet. Orø Strand er i dag normeret til 24 børn og unge og driver desuden omfattende efterværn for alle elever. Orø Strand er en foreningsejet institution under Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge, KFBU. Se mere: tog færgen til og fra Orø hver dag, og skolehjemmet søgte sponsorer og fonde, så vi kunne komme med på sprogrejser til England ja, de sørgede endda for at finansiere, at jeg kunne tage kørekort. Det kunne nemt være gået mig helt, helt anderledes hvis ikke det havde været for de professionelle, der lige var villige til at gå et ekstra skridt for mig. Nægtede at give op Efter 10. klasse have jeg diverse småjobs og en tid var jeg au pair i Oslo, fordi jeg var nysgerrig efter at komme til udlandet og få en oplevelse men også for at se, hvordan en helt almindelig familie fungerer. Der var far og mor og to børn. Forældrene var i arbejde og havde respektfulde relationer til hinanden og til deres børn. Der var hverken misbrug eller anden ustabilitet, men masser af glæde og arbejdsomhed. At være en del af det, vendte helt op og ned på mit liv; Sådan en tilværelse ville jeg gerne have. Det blev min ønskedrøm. Jeg mødte også en masse andre danske au pairs, der kom fra lignende middelklassemiljøer det var faktisk dem, der skubbede på, for at jeg skulle se og få taget mig en studentereksamen. Det tvivlede jeg på, at jeg kunne klare, men de støttede mig og sagde at, selvfølgelig kunne jeg det. Der var lige oprettet en forsøgsordning i Odense med en 3-årig HF uddannelse og som sagt, så gjort: Jeg søgte ind, blev optaget og flyttede på kollegium i Odense. Som anbragt barn kan man godt komme til at mangle en helt basal form for selvtillid. Når den primære omsorgsperson har svigtet, kan det være svært at føle sig værdifuld. Det var ikke let for mig, at få den HF eksamen, men jeg ville ikke give op. Det havde altid ligget i luften, at jeg nok ikke skulle stile efter en boglig uddannelse, men jeg fik en trang til at modbevise de negative prognoser og det lykkedes! Jeg var så stolt, da jeg bestod den afsluttende eksamen og kunne kalde mig student. Jeg invite-

9 Socialpædagogen 9 rede både min mor og min mormor til at komme og se, når jeg skulle have huen på. De tog toget til Odense og jeg gik glad ned for at hente dem på banegården. De var begge to så pløre fulde, at de dårligt kunne stå på benene, og jeg måtte sende dem hjem igen. Styrken, hun ikke selv havde Kort efter studentereksamen døde min mormor, som jeg var tæt knyttet til. Jeg tog derfor tilbage til Norge, hvor jeg havde fået gode venner, men vendte efter knapt et år tilbage til København, hvor jeg havde forskellige småjobs, bl.a. i Tivoli. Jeg sad en aften og passede en forlystelse, da min chef kom hen til mig og bad mig om at slukke karrusellen. Ved siden af chefen stod to af mine venner; de havde ikke kunne få fat i mig, fordi min mobil var slukket. De rakte mig et brev, hvori der stod, at min mor var død. Hun var blevet indlagt på hospitalet nogle dage før i koma, sandsynligvis på grund af leversvigt. Hun havde drukket sig selv ihjel. Jeg så hende i kapellet, hvor hun så meget lille og skrøbelig ud. Det er vigtigt for mig, at gøre opmærksom på, at min mor ikke var en dårlig person. Hun gjorde sit bedste ud fra de forudsætninger, hun havde. Det er let nok at have overskud, hvis man har en ressourcestærk baggrund. Men at give styrke videre når man selv er i underskud er måske en endnu større bedrift. Det lykkedes min mor med et langt stykke hen af vejen. Bl.a. var hun medvirkende til, at jeg et par år inde i anbringelsen holdt hver anden weekend hos en slags aflastningsfamilie ; en veninde af min mor, der har to børn. Disse to børn kalder jeg i dag bror og søster. Til begravelsen fik jeg mig noget af en overraskelse. Pludselig stod der en fremmed mand foran mig og sagde, at han ville give mig sine kontaktoplysninger; hvis jeg skulle få lyst til at snakke. Manden var min far og kontaktoplysningerne var adressen på en bodega i Københavns nordvestkvarter. Det varede lige nogle år, før jeg var klar til det. Men for nylig var min kæreste og jeg henne og spise til middag hos mine svigerforældre. Vi kom til at snakke om min far, og min svigermor foreslog, at vi sammen forsøgte at tage kontakt til ham. Samme aften lagde vi så vejen forbi den bodega, han havde angivet som sit opholdssted. Vi satte os ved et bord og bestilte en øl. Han var der ikke. Jeg var både skuffet og lettet. Da vi skulle til at gå, spurgte min kæreste bartenderen, om hun kendte ham. Det viste sig, at bartenderen kendte min far endda særdeles godt. Men lige nu holder han pause, sagde hun. HJEM Jeg kan huske første gang, jeg så de store hvide bygninger, stranden og havet. Det var fantastisk smukt og flot, siger Thomas om mødet med Orø Strand, hvor han hurtigt følte sig hjemme og ikke var meget for at tage hjem på weekendbesøg. Selvom jeg kun var 10 år, må jeg ubevidst have anet, at jeg stod mig bedre ved at blive på skolehjemmet, hvor der var struktur på dagene.

10 10 Socialpædagogen Jeg føler det som om jeg har fået mit kald. At jeg skulle arbejde med udsatte børn dét havde jeg aldrig forestillet mig, da jeg selv boede på Orø Strand. Men nu ser jeg det som en mulighed for at give noget tilbage af alt det gode, jeg selv har modtaget Han kommer hos Kirkens Korshær, der har en varmestue lige om hjørnet. I kan finde ham der hver dag mellem klokken 11 og 15. Jeg har fået mit kald Næste dag mødte vi så i varmestuen; der sad han ganske rigtigt og drak kaffe. Han fik tårer i øjnene, da han så mig og gav mig en ordentlig bjørnekrammer. Vi snakkede en halv times tid, og jeg var meget glad, men også meget forvirret. Et par dage senere ringede han og inviterede mig og min kæreste ud og spise på en kinesisk restaurant det var super hyggeligt. Vi ser hinanden regelmæssigt nu og diskuterer både politik og film, men han vil ikke invitere mig hjem til sig selv. Han siger, det er fordi, han bor så skrabet. I det mindste indrømmer han, at han har et problem med at styre alkohol. Det er vigtigt, fordi det første skridt til at løse et problem er at erkende, at der overhovedet er et problem. I sommers blev jeg færdig med min pædagoguddannelse fra Frøbel. Jeg har været i praktik på en døgninstitution, og vil rigtigt gerne arbejde med udsatte børn ud fra en betragtning om, at det ligesom er præcis dét, jeg har indsigt i og forudsætninger for. Den første til at ønske mig tillykke var min gamle kontaktperson fra Orø Strand, som har fulgt mig hele vejen. Det har været fuldstændig altafgørende, at han til en vis grad har udfyldt den rolle, som mine forældre ikke magtede at udfylde. Jeg leder med lys og lygte efter et job, og jeg glæder mig til at komme til at arbejde med udsatte børn og unge. Børn, der er omsorgssvigtede af deres forældre, står følelsesmæssigt meget alene. Jeg føler det som om jeg har fået mit kald. At jeg skulle arbejde med udsatte børn dét havde jeg aldrig forestillet mig, da jeg selv boede på Orø Strand. Men nu ser jeg det som en mulighed for at give noget tilbage af alt det gode, jeg selv har modtaget. Ud over selve det faglige og professionelle er det også, at give de udsatte børn noget af det, som de ikke er i stand til at bede om: Støtten til at kunne leve et meningsfuldt og selvstændigt liv med gode relationer til andre mennesker. Efter min mors død fik jeg tilsendt hendes smykker. Det vakte blandede følelser i mig. Jeg solgte dem og købte et armbåndsur for pengene. Jeg går med uret hver eneste dag. Så på den måde er det min mors, men det er også mit. Det synes jeg er passende. Uret er blevet et symbol på, at jeg har styr på tilværelsen. Men uden anbringelsen var det ikke gået det turde være indlysende for enhver. Thomas fulde navn og identitet er redaktionen bekendt. Marie Skoven er journalist i Børnesagens Fællesråd.

11 Socialpædagogen 11 Udviklingshæmmede Spædbarnsterapi for voksne De bruger mindre medicin, nogle undgår sovepiller og bliver mere rolige den erfarne socialpædagog Susanne Hollund ser fordele både for borgerne og personalet ved brug af spædbarnsterapi og dens metode over for udviklingshæmmede Af Sanne Berglund Thor, Spædbarnsterapien er et godt redskab til at øge livskvaliteten hos udviklingshæmmede. Terapien giver lindring til et hårdt liv uden optimal opvækst og sætter ord på det usagte. En af grundpillerne i spædbarnsterapien er livshistorien, for vi er nødt til at kende barnets smerte. Sådan forklarer Susanne Hollund, som har 40 års erfaring som socialpædagog og er uddannet spædbarnsterapeut. De seneste 12 år af sit arbejde var hun leder af bo-enhed 1+2 og pædagogisk konsulent i Landsbyen Sølund. I dag er hun tilknyttet som underviser, seniormedlem af SL og gået på efterløn. Hendes arbejdsområde har især været voksne udviklingshæmmede i alderen år. Ofte personer med mange handicap, en del uden talesprog, men med et aktivt kropssprog. Og det er her, Susanne Hollund ser, at spædbarnsterapien kan gøre en stor forskel: Resultat af spædbarnsterapien er, at udviklingshæmmede med medicin kan trappes ned i medicin, fordi de får det bedre. Nogle slipper for sovemedicin eller behøver ikke lykkepiller. Blandt de udviklingshæmmede er der nogle, der har psykiske diagnoser som depression, autisme, bulimi, selvskadende handlinger med mere. De selvskadende handlinger bliver færre med terapien, idet reaktionerne på livet blev mindre, da det usagte blev sagt. To sværvægtere indenfor spædbarnsterapi sammenfatter det således: Lad aldrig barnets smerte blive glemt ifølge den franske børnelæge og psykoanalytiker Francoise Dolto, mens børnepsykiater, psykoanalytiker og læge Caroline Eliacheff, elev af Francoise Dolto, udtrykker det sådan her: Al usagt binder energi. Livets puslespil Før en spædbarnsterapi kan sættes i værk, må den udviklingshæmmedes liv kortlægges. Det er et omfattende arbejde, idet en del årige udviklingshæmmede i dag kan være historieløse kronologisk set. Når personalet erfarer, hvilket liv de udviklingshæmmede har haft, forstår de langt bedre deres reaktioner, og hvad de har brug for af støtte i livet. En del i års alderen er flyttet mere end 10 gange, og så skal der lægges interne flytninger oveni. Nogle flytninger er sket uden, at de udviklingshæmmede er blevet forberedt eller har set det sted, hvor de nu skal bo. Som en anden porcelænsfigur på en reol er nogle blevet flyttet uden at få en forklaring. En del har ingen historie med sig, den må personalet grave frem fra f.eks. Landsarkivet i Viborg i form af tilsendte kopier, hvis de har boet på institution før Her kan personalet få oplysninger om den udviklingshæmmedes liv, fødselssted, fødselsvægt og -længde, hvornår blev det opdaget, at barnet var udviklingshæmmet, hvad personen fejler og har fejlet, hvad har han eller hun været udsat for,

12 12 Socialpædagogen Nogle gange har de haft det så svært, at vi næsten ikke kan rumme det. Især i starten af arbejdet med de udviklingshæmmede i vores to huse skulle vi arbejde med vores egen angst for at tale om de ting, man normalt ikke taler om Vi skal ikke beskytte de udviklingshæmmede mod tab, men trøste dem, og her kommer spædbarnsterapien ind igen. Forstå deres reaktioner og hjælpe dem med både de store og små tab ved at sætte ord på det usagte Susanne Hollund hvad det kan give af sår på sjælen, hvilke reaktioner har der været, har der været en tilknytning og så videre. Brikker til at samle livets puslespil. Det indebærer et omhyggeligt forarbejde, men det skal kun gøres én gang og bare fyldes op med oplysninger derfra, fortæller Susanne Hollund. Selve terapien Rent praktisk foregår spædbarnsterapien på den måde, at manuskript for terapien godkendes af de pårørende (hvis de er tilgængelige), primærpædagogen og psykologen eller psykiateren. Den udviklingshæmmede sidder på en stol, og pædagogen sidder tæt ved terapeuten. Selve ordene siges af spædbarnsterapeuten, og der må kun siges det, man ved. Er man i tvivl, kan man bruge formuleringen, jeg tænker, du er ked af det, fordi I manuskriptet er der også et håb, som man slutter af med. Terapien varer 5-15 minutter, og primærpædagogen gentager terapien de næste dage efter nærmere aftale. I forbindelse med livshistoriearbejdet på Sølund bliver der også udarbejdet en billedbog, så den udviklingshæmmede kan se sig selv som lille, sin mor og far, huset han eller hun boede i, tidligere bosteder, hvis personalet kan få samlet de ting. Er den indvendige alder et år, forstår den udviklingshæmmede umiddelbart ikke, hvad bogen fortæller. Selve arbejdet med at kortlægge den enkeltes livshistorie giver også personalet stor forståelse, tolerance og rummelighed overfor deres reaktioner. Den udviklingshæmmede har måske haft et utrygt liv uden tilknytning til nogen. De slår sig selv, er urenlige, selvskadende og har haft et hårdt liv. Nogle gange har de haft det så svært, at vi næsten ikke kan rumme det. Især i starten af arbejdet med de udviklingshæmmede i vores to huse skulle vi arbejde med vores egen angst for at tale om de ting, man normalt ikke taler om, uddyber Susanne Hollund. Det er angsten for ikke at være elsket, at blive forladt, at være udstødt, at leve uden fysisk kontakt, ikke at blive respekteret med mere. Næsten ubærlige emner at tale om, men nødvendigt at komme igennem for at kunne hjælpe de udviklingshæmmede ved at arbejde respektfyldt og ydmygt. Engageret personale Susanne Hollund har den holdning, at personalet gerne må engagere sig og knytte sig til de udviklingshæmmede, som måske ikke har andre. Måske kommer der besøg til jul eller påske, måske ikke. Men det er vigtigt for den udviklingshæmmede at vide, hvem passer mest på mig, hvis man på stedet arbejder som team. Vi skal ikke beskytte de udviklingshæmmede mod tab, men trøste dem, og her kommer spædbarnsterapien ind igen. Forstå deres reaktioner og hjælpe dem med både de store og små tab ved at sætte ord på det usagte, mener Susanne Hollund. Et eksempel på et lille tab kan være, at den udviklingshæmmede har været ude at ride. Det har været dejligt, men når han eller hun kommer hjem, er det med råb og skrig på grund af tabet af det gode, der er slut. Den udviklingshæmmede har måske et sparsomt talesprog, men kan hjælpes ved, at pædagogen står i døren og italesætter det: Jeg ved, du har været glad for at ride. Jeg kan godt forstå, du reagerer. Nu hænger vi tøjet på knagen og får en kop kaffe, mens vi taler om rideturen. Forbilledet Thormann Susanne Hollund blev i maj måned færdig med sin uddannelse til spædbarnsterapeut, men har brugt Skodsborg-modellen siden 1993 som et eksempel at stile efter, idet der ingen bøger er om terapiformens anvendelse i arbejdet med udviklingshæmmede. Men med tre bevillinger fra det daværende amt fik Susanne Hollund og bo-enhed 1+2 mulighed

13 Socialpædagogen 13 for at undersøge, om spædbarnsterapien og Skodsborgmodellen kunne bruges til gavn for de udviklingshæmmede. Hver medarbejder fik bogen Med hjerte og forstand, skrevet af cand.psych. Inger Thormann og forstander Charlotte Guldberg fra det nu lukkede Skodsborg Observations- og Behandlingshjem. Via bevillingen kom der tid til faglige møder, hvor udvalgte kapitler af bogen blev gennemgået for at se, hvordan det kunne bruges i hverdagen og så prøve det af i praksis. Inger Thormann er mit forbillede, og det er et held, vi har fået kendskab til deres store arbejde på Skodsborg Observations- og Behandlingshjem. Det er fagligt underbygget, mener Susanne Hollund. På Skodsborg Observations- og Behandlingshjem fik hvert barn fra dag et en mor-erstatning i form af en primærpædagog. Susanne Hollund mener, at hvis man er usikker i sin tilknytning, er det aldrig for sent at styrke denne ved netop at gøre det tydeligt for den udviklingshæmmede, hvem der er deres primærpædagog. Inger Thormann og psykoterapeut MPF Inger Poulsen, begge undervisere på uddannelsen til spædbarnsterapeut, har holdt flere foredrag for medarbejdere i Landsbyen Sølund, og hvert hus har bogen Med hjerte og forstand liggende. Susanne Hollund har desuden deltaget på mange personalemøder i Landsbyen for at fortælle om værdien af og det praktiske i at bruge spædbarnsterapien overfor udviklingshæmmede. Læs mere om Susanne Hollund på hendes faglige hjemmeside Læs mere om uddannelsen på Udviklingshæmmede Theodora fik spædbarnsterapi Susanne Hollund fortæller her om 70-årige Theodora som eksempel på et spædbarnsterapeutisk forløb Af Sanne Berglund Thor, Theodora havde en helt forandret ansigtskulør bleg og farveløs. Tungen hang ud af munden, og der var mistanke om depression. Derfor overvejede vi at kontakte lægen og få lykkepiller. Inden vi ville gøre det, tænkte vi over, om der var en historie, hun havde brug for at høre? En udviklingshæmmet mand, Thomas, var død, og Theodora og Thomas havde i mange år boet sammen i bofællesskab. Havde vi snakket nok med hende om, hvad vi troede, det betød for hende? Vi ville så prøve at sætte ord på betydningen for hende. Vi mødtes efter frokost, tændte stearinlys og bød Theodora hen til bordet. Vi har set, at din kulør ikke er, som den plejer at være, tungen hænger ud af mundvigen, og du virker ked af det. Vi tænker, du savner Thomas, sagde vi til hende. Vi kunne se på hendes blik, at vi havde fået fat i den rigtige historie. Vi fandt mindebogen frem om Thomas. Så på billeder i bogen og satte ord på. Fortalte historier også om Thomas begravelse, at vi fik lagkagen bagefter, som vi altid gør efter begravelser Theodora tog sin malebog frem det betyder, hun holder pause. Talte lidt igen. I alt 15 minutter. Hver dag det næste stykke tid vil vi gerne snakke med dig om det her fortalte vi hende. Så pustede vi lyset ud og markerede, at denne stund var slut. De næste dage efter frokost tog Theodora selv lyset hen på bordet og gjorde sig klar. I starten var det lidt kunstigt for pædagogen, men hun kunne se, det hjalp, og efter en måned var Theodoras kulør fin og tungen på plads. Hun behøvede ikke lykkepiller, men trængte til at få sat ord på den sorg, hun bar på. I dag har Theodora fået en stor dukke, som hun taler med, også når de sammen venter på pædagogen.

14 14 Socialpædagogen Tværfaglighed Det jeg hører dig sige Små nuancer forsvinder, når budskabet refereres. Hvad har jeg sagt, og hvad bliver opfattet? Det er en faldgrube bare at tro, at man forstår og derfor ikke tjekker efter Deltager på misbrugsnetværkets årsmøde Tværfaglig kommunikation er en svær øvelse, for hvordan kan man være sikker på, at det, man siger, også bliver forstået præcis, som det var ment? Har du styr på diskurser, perspektiver og metakommunikationen? Af Marianne Bækbøl, Illustration: Allan Stochholm Man kan ikke forstå det, den anden forstår. Man kan kun forstå det, man forstår, den anden forstår. Stop og tænk et øjeblik over det citat. Ordene er sagt af den tyske filosof Niclas Luhmann. Og tolket af konsulent Peter Byrgesen som nøglen til at forstå, hvorfor der så tit går koks i kommunikationen til tværfaglige møder. Peter Byrgesen er indehaver af firmaet Causa Socialis og lever af at supervisere, undervise og yde konsulenthjælp til organisationer og kommuner. Han er blandt andet grundigt uddannet inden for systemisk tænkning og ledelse. Han har tidligere bl.a. holdt sit oplæg om Kommunikationens veje og vildveje Misbrugsnetværkets årsmøde i juni 2012, hvorfra citaterne i denne artikel stammer. Målet med oplægget var at skabe kommunikation om kommunikation altså skabe mulighed for at deltagerne kan talen om kommunikation i en systemisk forståelsesramme. Når vi taler systemisk tænkning, kommer vi naturligt ind på begrebet diskurs, siger han. Diskurs i betydningen en institutionelt funderet måde at tænke på. Det ligger i diskursbegrebet, at vi altid taler ud fra bestemte positioner, der er givet på forhånd af de institutionelle rammer. Herunder den dominerende diskurs, vi er underlagt på vores arbejdsplads, sagde han til mødedeltagerne. Ingen forbindelse Når man som Peter Byrgesen, bevæger sig i en systemteoretisk ramme, taler man om kommuni- kation, som en syntese af information, meddelelse og forståelse. Kommunikationen flytter ud af den konkrete handling og giver hvert element egen betydning: Afsenderens tanker transmitteres over i lydbølger, lyden rammer modtageren, meddelelsen leveres og forståelse skabes. De to bevidsthedssystemer, henholdsvis afsender og modtager, er afkoblet. Der er ingen direkte forbindelse i mellem dem. Den, der siger noget, ved ikke, hvad der bliver forstået. Det, dér forstås, er afhængig af både den, der hører det, og af situationen. Det vil sige at kommunikation først opstår, i det øjeblik modtageren markerer, at vedkommende har forstået. Men der er stadig ingen garanti for en sammenhæng mellem det, der bliver afleveret, og det, der bliver forstået. Det er kun det, der foregår imellem os det sociale vi kan forholde os til sammen. Og for at vi kan få indflydelse på, hvad der sker i det sociale imellem os, må vi gøre det til genstand for undersøgelse. Mange vinkler på Louise Når man sidder til et tværfagligt møde eller et andet tværfagligt forum, er der lige så mange diskurser i spil som antallet af organisationer og systemer, der er repræsenteret på mødet. Fordi disse forskellige diskurser er i spil i det tværfaglige samarbejde, er det nødvendigt, at deltagerne har en høj grad af diskursforståelse. Altså indsigt og bevidsthed om diskursers referenceramme og deres indflydelse på kommunikationsmulighederne. Jo mere forståelse for både egne og andres rammer, jo større mulighed for succes i kommunikationen. Til at illustrere begreberne bruger Peter Byrgesen denne case om en ung kvinde, Louise: Louise 16 år, og nu er der tværfagligt møde mellem Louise, hendes forældre, en misbrugskonsulent og en sagsbehandler på grund af mistanke om, at Louise har et problematisk forbrug af bl.a. hash. Følgende tre perspektiver og fire diskurser sætter rammerne for kommunikationen mellem deltagerne på mødet:

15 Socialpædagogen 15 Det voksne perspektiv: Egne erfaringer (evt. også med afhængighed), gode intentioner, omsorg, langt perspektiv på nuet konsekvenstænkning, tvivl og usikkerhed og meget andet, for vi ved godt, vi ikke er unge længere, så hvordan er det egentlig i dag? Det professionelle perspektiv: Fagligt forankret i sin professionelle opgave større end den enkelte unge. Er forpligtet til at handle på mistrivsel. Skal kunne begrunde sine valg og fravalg i funktionen både i forhold til arbejdsgiver og den unge. Det unge perspektiv: Kort perspektiv på nuet udødelighed. Ny-orientering blot på vej væk Handler på umiddelbare impulser. Begrænset konsekvenstænkning. Er risikovillig. Der er også fire diskurser i spil i forhold til, hvad der er godt for Louise: Myndighedsdiskursen: Har behov for, at der handles i henhold til loven. Omsorgs-/forældrediskursen: Har behov for, at der handles i henhold til vores viden om Louises bedste Behandlerdiskursen: Har behov for handling i forhold til at nedbringe Louises misbrug. Det er usundt for unge at tage stoffer, så derfor en udpræget ophørsdiskurs på ungeområdet. Autonomidiskursen/brugerdiskursen: Har behov for at opleve sig i centrum i eget liv. Gør hvad I vil jeg styrer alligevel selv biksen. Og tænk, hvis der også er politi, lærer, sundhedspersoner eller andre til stede I andre sager, med andre problemer og aktører, vil der naturligt kunne være flere og andre perspektiver og diskurser i spil. Kamp om domænet Når så de forskellige dagsordener de forskellige diskursive behov begynder at krydse hinanden på mødet, og realiteten på den måde ikke længere er en fast størrelse, begynder det at blive vanskeligt at se den rigtige historie. Deltagerne bliver nødt til at forhandle sig frem til fælles forståelse af, hvad det så er vi gør, men den forhandling bliver ofte til en kampsituation i stedet, siger Peter Byrgesen. Diskurserne begynder at kæmpe om domænet, om at være dem, der ved mest, har størst indsigt. Og det levner ikke meget plads til klienten!

16 16 Socialpædagogen Når referenten er optaget af emnet, kommer referentens egen virkelighed og perception også i sving. Der kan blive både lagt til og trukket fra ud fra egne tanker, opfattelser, meninger osv. Det blev tydeligt for mig med denne øvelse Deltager på misbrugsnetværkets årsmøde Ifølge Peter Byrgesen er dette den største kommunikative udfordring, man står med som professionelle. Men hvorfor er det så svært? Det er svært at tale om det, vi taler om, fordi vi både skal tale og analysere vores kommunikation med det samme sprog. Med andre ord benytter vi os af sprogets såkaldte første-orden, der beskriver virkeligheden/realiteten, og hvor vi samtidig forudsætter, at der er en klar sammenhæng mellem, det vi hører, og det vi forstår, forklarer Peter Byrgesen. Nogle gange når vi at opdage, at vi har forstået det talte anderledes, end det var ment. Men ofte opdager vi det ikke, og bliver i stedet voldsomt overrasket, når vi læser referatet fra det fælles tværfaglige møde, konstaterer han. Det er Peter Byrgesens påstand, at for at minimere risikoen for misforståelser om fx fastsættelse af udviklingsmål eller igangsættelse af indsatser, er det nødvendigt at foretage det, han kalder en meta-refleksion om kommunikationen på mødet. Med andre ord afklare, hvordan de forskellige deltagere forstår det, der lige er blevet sagt. For at sprogliggøre sproget må man gennemføre en proces, hvor sproget beskriver sprogets beskrivelse af realiteten, som Peter Byrgesen formulerer det. Luhmann ind fra højre Her er det så Luhmann-citatet fra artiklens start kommer ind. Forstået på den måde, at hvis læresætningen om, at man kun kan forstå det, man forstår, at den anden forstår, er i ens baghoved, så er man nødt til at stille sig på en ydmyg position. Være nysgerrig, brugerorienteret og anerkendende. Man må være alt det, som i praksis forsvinder ud i horisonten, når man først går i gang med møderne. Når man befinder sig i en sammenhæng, som er dialogorienteret, er det nødvendigt med en grundlæggende forståelse af, at det, jeg arbejder med nu, udelukkende er #hypoteser# om den andens realitet. Jeg kan gøre alt for at lære den anden at kende, men jeg kan stadig kun have hypoteser om den anden. Det er helt centralt at have øje for det, understreger Peter Byrgesen. Og han går videre til at definere forskellene mellem dialoger og diskussioner: Det kendetegner at være i dialog: - At kunne se helheden mellem bestanddelene - At se på forbindelserne mellem delene - At undersøge antagelser - Læring gennem undersøgelse og opdagelse - At skabe fælles forståelse blandt mange - Anerkendende Det kendetegner at være i diskussion/debat: - At bryde emner/problemer ned til dets bestanddele - At fokusere på forskellen mellem delene. - At retfærdiggøre eller forsvare antagelser. - At overtale, sælge, fortælle overbevise - At opnå enighed om én forståelse - Bedrevidende Det er Peter Byrgesens påstand, at de fleste af os under tværfaglige møder havner i diskussions/ debat-feltet i stedet for dialogfeltet. Der er ikke fokus på at skabe udvikling eller forståelse, men på at få ret. I diskussionen bryder kommunikationen umiddelbart sammen, fordi vi er mere eller mindre ligeglade med, om den anden forstår det, vi forstår. Bare de gør det, vi vil have, de skal gøre. Det er fx meget svært ikke at begynde at overtale, når man møder unge, der bare ligger på køjen hele dagen. Men i diskussionen giver vi altså både afkald på at forstå og på at blive forstået. Vi har et magtgrundlag, som vi etablerer benhårdt i situationen, siger han. Afprøvning i trialoger Netop denne sidste bemærkning fik gang i debatten blandt deltagerne på det nævnte netværksårsmøde, da Peter Byrgesen holdt oplæg: Hvad så når unge slet ikke kan tænke i konsekvenser, fordi de er for unge? Det gør jo, at vi per definition er ulige, og at dialogen derfor tit ender i bedrevidenhed, fordi vi har livserfaringen i modsætning til den unge, lød et spørgsmål fra salen. Svaret fra Peter Byrgesen varer, at man skal blive i sit eget felt. Ikke lægge samfundsrammen (normer og regler) ned over de unge, men relationsrammen (sammen med mig kan du blive klogere på dine valg). Man skal tilbyde den unge nogle relevante refleksionsmuligheder, men ikke hævde at have ret. Man skal danne effektive billeder og hypoteser af, hvad der er vigtigt at arbejde videre med/ændre på/forholde sig til. Vi kan kun lægge hypoteser ud om, hvad der kan ske, hvis den unge gør sådan eller sådan, men det er den unge, der bestemmer rammen. Kun det, der skaber genklang i den unge, er relevant, lød svaret. Efter den smøre var det på årsmødet på tide at få afprøvet påstandene i en lille deltagerøvelse. Der foregik i grupper af tre personer, kaldet A, B

17 Socialpædagogen 17 og C. Øvelsen går ud på, at A skal interviewe B om en reel episode, mens C lytter og noterer, hvad B siger. Bagefter spørger A til C, om hvad han har hørt, at B har fortalt. Til sidst giver B feedback til A på, hvad han har hørt, at C har hørt og forstået, af det B tidligere fortalte til A. Efter øvelsen er der livlig gang i tilbagemeldingerne om oplevede fordrejninger, nuancer, der forsvinder og andre faldgruber undervejs i trialogerne. Vi ved så meget Peter Byrgesens oplæg på årsmødet blev i sandhed dilemmaernes holdeplads, og sidste stop i paradoksafdelingen handlede om de dilemmaer, der udløses af de enorme mængder af information, vi har om de mennesker, vi har med at gøre. Informationsmængder er interessante. Alt kan ikke beskrives, og jo flere huller, der er, jo mere skal vi hver især fylde ud. Og det gør vi ud fra vores eget personlige verdensbillede, fortalte Peter Byrgesen. På den anden side er det sådan, at hver gang vi kommunikerer et eller andet, knyttes der ny kommunikation til, og jo mere information, der er, jo flere nye tolkningsmuligheder fremkommer der. Her står vi i endnu et kommunikationsparadoks: På den ene side har vi behov for information for at kunne handle. På den anden side gælder det samtidig, at jo mere information vi har, desto mere komplekst bliver vores handlingsfelt. Og jo større er behovet for udvidet diskursforståelse i de tværfaglige sammenhænge, afsluttede Peter Byrgesen dagens oplæg.

18 18 Socialpædagogen Familieplejere noter Sårbare unge skal hjælpes af frivillige Børn og unge med ondt i livet har brug for hjælp på et langt tidligere tidspunkt, end velfærdssamfundet er i stand til at yde. Det er tankegangen bag et helt nyt og landsdækkende privat initiativ, Headspace, der til september åbner seks centre i seks kommuner fordelt over hele landet. I København, Odense, Aalborg, Horsens, Roskilde og Rødovre kan børn og unge mellem 12 og 24 år komme ind direkte fra gaden og få hjælp, støtte eller rådgivning uden ventetid og visiteringer. Centrene skal bemandes af både professionelle i form af psykologer og sagsbehandlere og en stor gruppe af frivillige, fx unge pædagogstuderende, psykologistuderende og pensionerede sagsbehandlere. Bag initiativet står foreningen Det Sociale Netværk med bestyrelsesformand Poul Nyrup Rasmussen i spidsen, og den tidligere socialrådgiverformand Bettina Post er udpeget til ny direktør. lmp Voldsramte kvinder skal have lov til at blive Justitsminister Morten Bødskov (S) fremsætter et lovforslag, der skal sikre familiesammeførte, voldsramte kvinder ret til fortsat ophold i Danmark. Det sker, fordi mange udenlandske kvinder bliver i voldelige parforhold af frygt for at blive vist ud af landet. Hvis kvinderne har boet i Danmark i mindre end to år, risikerer de nemlig at miste deres opholdstilladelse. Landsforeningen af Kvindekrisecentre (LOKK) hilser forslaget velkommen: I bedste fald vil lovforslaget betyde, at de voldsramte kvinder bliver udfriet fra det fængsel, de lever i. Vi har mange af dem siddende på krisecentrene, og vi oplever mange gange, at det kan være forbundet med fare for deres liv eller med social udstødelse, hvis de skal rejse tilbage til deres hjemland, siger formanden for LOKK Birgit Søderberg til Politiken. lmp Handicappede i Rebild skal ikke splittes 18 handicappede borgere i Rebild har nu fået et løfte fra kommunens byrådspolitikere om, at de også i fremtiden kan blive boende sammen. Det besluttede byrådet på sit møde den 31. januar og droppede dermed sine tidligere planer om at splitte de handicappede borgere. Hos Socialpædagogerne i Nordjylland er man behersket optimistiske, fremgår det af en pressemeddelelse. kredsformand Peter Kristensen. Politikerne i Rebild har desværre ikke valgt den bedste løsning. Men det er trods alt glædeligt, at politikerne nu har lovet, at alle 18 handicappede borgere kan få lov til at blive boende sammen. Læs pressemeddelelsen på lmp Præcisering I artiklen i Socialpædagogen nr. 3/2013 om de studerendes tilfredshed med det faglige niveau på landets pædagoguddannelser er den første sætning i artiklen forkert formuleret. Den giver indtryk af, at man i de undersøgelser, der omtalt i artiklen, har undersøgt det faglige niveau på uddannelserne men det er ikke tilfældet. Vi skal præcisere, at det som det også fremgår i artiklen i øvrigt kun er de studerendes tilfredshed med det faglige niveau, der er undersøgt. Den korrekte formulering af sætningen er derfor: Der er markante forskelle på de studerendes tilfredshed med det faglige niveau på pædagoguddannelserne forskellige steder i landet. Redaktionen En værre gang vås KL s modstand mod en overenskomst til familieplejere får en hård medfart i Socialpædagogens Facebookgruppe. Af Maria En overenskomst til familieplejere står i modstrid med at skabe nære, trygge og familiemæssige rammer, mener Jane Findahl fra KL. Hvad mener du? Sådan lød spørgsmålet i Socialpædagogens facebookgruppe efter at formanden for KL s børne- og kulturudvalg Jane Findahl var blevet interviewet til nærværende blad (nr. 2/2013). Føj, vås og tosset, lød nogle af reaktionerne i de mere end 100 indlæg, der kom som svar. Rikke Petersen, der på facebook præsenterer sig som familieplejer, skriver: Det er en værre gang vås. Andre faggrupper bliver vel heller ikke fjerne og utrygge forældre, fordi de i deres job har en overenskomst. Man kan sagtens være rummelig, empatisk, kærlig etc. og professionel samtidig. Det er vi allerede nu, hvor vi bruger uanede mængder af energi på alt det praktiske. Jeg tror jo netop, at de fleste af os med en overenskomst og ordnede forhold ville finde en ro, som i den grad ville komme de børn, vi tager hånd om, til gode. Kærlighed fremfor penge Kim Jochumsen ligger på linje: Der er vel ingen der tror på, at plejefamilierne vil begynde at gå i uniform eller opføre sig mere formelt over for deres børn på grund af en overenskomst? Og Bodil Neujahr følger op med modspørgsmålet: Så må en ansættelse aflønning, kurser og alt andet, som andre faggrupper har vel også være imod barnets tarv, eller hvad? Der kom dog også et indlæg, der retter skytset væk fra Jane Findahl. Louise Larsen skriver: Jeg har nu læst artiklen, og jeg må indrømme, at det der ramte mig, var, at det går op i penge. Vi skal hjælpe et udsat barn, fordi vi har kærligheden og trygheden at tilbyde. Ikke på grund af pengene der følger med. Den kommentar fik Lene Fredeløkke til tasterne med budskabet: Ja ja, Louise Larsen. Man kan ikke leve af kærlighed og kildevand alene. Rækker din fantasi til at forestille dig, at en kombination ville være godt, både for plejebørn og plejefamilier? Altså at man havde tryghed i ansættelsen, ordnede arbejds- og aflønningsvilkår? Kærligheden til plejebarnet har vi alle, tror jeg den er gratis. Facebook-debatten flyttede sig også til en diskussion af, hvad der skal til for at ændre familieplejernes arbejdsvilkår. Marie Busch Nielsen skriver blandt andet: Grunden til, at vi ikke har ordnede arbejdsforhold eller overenskomst er den simple, at vi ikke har noget at kæmpe med. Tavshedspligten gør det mere end svært, for vore forhold er ikke interessante for folk, hvis der ikke er et lille barneansigt med. Vi har heller ikke nogle magtmidler i en faglig kamp, da alle familieplejere jo er ansat på grund af deres empati og evne til at rumme og give omsorg, og der derfor ikke er nogen, som vil aflevere børnene på kommunen, hvis kravene om overenskomst ikke mødes. Jeg tror det er tid til at tænke nye tanker i retning af, hvad man kan gøre. Har du en idé til, hvad familieplejerne kan gøre? Deltag i debatten via

19 Socialpædagogen 19 Ansvarsforsikring DF ind i sag om forsikring Socialpædagoger, der bliver slået af en beboer, skal kunne få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og svie og smerte, mener Dansk Folkeparti Af Lone Marie Pedersen, Socialpædagog Irene Thestrup-Hansen blev slået af en voksen autist, og blev så invalid, at hun måtte forlade det socialpædagogiske område. Hun fik ingen erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og svie og smerte, fordi beboeren ikke havde en ansvarsforsikring. Socialpædagogerne anlagde på hendes vegne en sag ved domstolene for at få dækket hendes økonomiske tab, men retten afgjorde, at kommunen ikke er forpligtet til at forsikre deres beboere og dermed sikre deres ansatte. Var det derimod Irenes briller, beboeren havde slået itu, skulle kommunen betale hende et par nye (Irenes sag er beskrevet i nr. 22/2012). Det skal der laves om på, mener Dansk Folkeparti, og derfor har Peter Skaarup bedt justitsminister Morten Bødskov (S) bekræfte, at det er rigtigt, at medarbejdere i en situation, som den Irene Thestrup-Hansen har været ude for, ikke kan få dækket tabt arbejdsfortjeneste og svie og smerte. Desuden vil Peter Skaarup også have justitsministeren til at svare på, hvilke initiativer, ministeren vil tage, så medarbejdere fremover kan få erstatning. Desuden skal Morten Bødskov også svare på, om ministeren vil overveje at forpligte kommunerne til at ansvarsforsikre borgere, der kan være til fare for deres omgivelser?. Hvad med kommunalfuldmagten Dansk Folkepartis spørgsmål til ministeren kommer efter, at Irene Thestrup-Hansen og Socialpædagogernes arbejdsskadekonsulent Tine Maj Holm havde fortalt om sagen i DR s program Aftenshowet. Retten slog fast i sin afgørelse, at det ville være i strid med kommunalfuldmagten, hvis kommunen havde tegnet en ansvarsforsikring for den beboer, som slog Irene Thustrup- Hansen. Den afgørelse ønsker Peter Skaarup nu justitsministerens svar på: Ministeren bedes redegøre for, om det er i strid med kommunalfuldmagten, hvis en kommune tegner en kollektiv ansvarsforsikring for skadegørende handlinger i forhold til eksempelvis borgere (psykisk udviklingshæmmede), som er visiteret til et tilbud i henhold til Servicelovens 85, 107 og 108. Godt initiativ Peter Skaarup vil også gerne vide, hvorfor kommunerne kan tegne ansvarsforsikring for børn og unges uagtsomme skadevoldende adfærd, når kommunerne ikke må for voksne: Ministeren bedes endvidere redegøre for, hvorfor en tilsvarende anbefaling ikke er gentaget i Vejledning om særlig støtte til voksne. Den manglede anbefaling er særlig problematisk, når det handler om psykisk syge, der er visiteret til et kommunalt tilbud, fordi de ikke kan tage vare på sig selv. Socialpædagogerne har sammen med andre organisationer peget på, at det er et stort problem, at offentligt ansatte ikke kan få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, hvis de bliver udsat for vold. Flere politikere på Christiansborg har tilkendegivet, at de deler Socialpædagogernes bekymring, men nu griber DF altså til konkret handling, og det bliver hilst velkommen af Socialpædagogernes formand Benny Andersen: Jeg er glad for, at der reageres hurtigt på den åbenlyse urimelighed vores medlemmer udsættes for. Så nu venter vi spændt på justitsministerens svar, og jeg forventer, at ministeren kommer med en løsning på problemet, sådan at vores medlemmer er forsikret, når de gør det, de er ansat til, og passer deres arbejde. Benny Andersen håber, at Christiansborg-politikerne vil presse kommunerne til at ændre praksis, så de bliver forpligtet til at forsikre borgerne i de kommunale botilbud. Landsmøde i netværket for familieplejekonsulenter 6. og 7. juni 2013 på Hotel Christiansminde i Svendborg Temaet er Evidens Eksperiment Eksistens Hvad bliver vores fremtid som familieplejekonsulenter? Organisatorisk behandlingsmæssigt konsulentrolle eller hvad? Tilmeldingsfrist: 3. april 2013 Yderligere oplysninger og tilmelding:

20 20 Socialpædagogen Læserbreve En tilsynsreform uden tillid bliver dyr og dårlig Af ledersektionsbestyrelsen i Kreds Storkøbenhavn v. Kenneth Øgendahl Oxenbøll Den nye regering afgav ved sin start, et løfte om en Tillidsreform. En reform af den offentlige sektor med fokus på tillid, ledelse, faglighed og afbureaukratisering. Socialpædagogerne hilste, sammen med LO og FTF, tillidsreformen velkommen. Selv om tillidsreformen ikke skaber de store overskrifter, lever den. Der er løbende møder imellem indenrigsminister Margrethe Vestager og de kommunale parter, og tillidsreformen indgår i Københavns Kommunes budgetaftale for Tillid er en væsentlig faktor, når der skal skabes bedre og billigere kommunale ydelser, og når dem der skal levere disse ydelser arbejder i et tillidsbaseret arbejdsmiljø. Samtidig har regeringen for Socialpædagogernes område aftalt en Tilsynsreform. Som begrundelse siger Socialminister Karen Hækkerup: Vi har stillet for få og for uklare krav til tilbuddene, og vi har været for dårlige til at sikre at kvaliteten har været i orden. Der skal derfor, etableres et tilsyn der kan udfordre tilbuddene på deres pædagogiske tilgang og på deres behandling af borgerne. Det nye tilsyn skal både føre tilsyn i traditionel forstand og udvikle kvaliteten af tilbuddene. Tilsynets drift finansieres af tilbuddene. I Hovedstadsområdet varetages tilsynet af Frederiksberg Kommune, som efter det oplyste ansætter 40 personer til opgaven. Det kræver nogen fantasi og vilje at se Tilsynsreformen som led i en Tillidsreform. Det er ikke desto mindre opgaven. Et tilsyn baseret på kontrol og mistillid bidrager ikke til læring og udvikling af tilbuddene. Det skaber usikkerhed, hvor formel efterlevelse dækker over uændret praksis. Det nye tilsyn risikerer at blive lagt oven på eksisterende forvaltningers tilsyn, og dermed øge tilbuddenes omkostninger. En udgift, der formentlig kun kan hentes fra kerneydelsen: Det direkte arbejde med brugerne! Socialpædagogerne spurgte i maj medlemmer om de oplevede, at den tid der bruges på dokumentation er godt anvendt. En tredjedel svarede, at den enten i mindre grad, eller slet ikke var godt anvendt. Hvis denne udvikling skal vendes, skal det kommende tilsyn tilrettelægges i tæt samarbejde med lederne af tilbuddene. Lederen står i det daglige til ansvar overfor brugere, medarbejdere, den nye tilsynsmyndighed og forvaltningen. Opgaven, at arbejdspladsen oplever Tilsynsreformen som et led i Tillidsreformen, er betydelig. Der er en reel risiko Formanden på facebook Bliv ven med Benny Andersen for, at Tilsynsreformen ender i en omkostningstung overstyring, der flytter ressourcer fra kerneydelsen. Der er derfor brug for, at lederne indgår i de forhandlinger som skal give tilsynsreformen sin endelige udformning, inden den i marts foreligges Folketinget som lovforslag. Tilsvarende er der brug for at de lokale ledersektioner indleder dialogen med de sociale tilsyn. Lederlandudvalget har en påtrængende opgave for Landskonference i netværket for socialpædagoger, der arbejder med ældre udviklingshæmmede 14. og 15. maj 2013 på Strandhotellet, Vejers Strand Afvikling, udvikling og humor i alderdommen Oplæg v. Rose Marie Olsen: Livslang læring en udfordring og en nødvendighed og Per Ryt Hansen: Øget trivsel og bedre kommunikation med humor og en optimistisk tilgang for medarbejdere og brugere Tilmeldingsfrist: 13. marts 2013 Yderligere oplysninger og tilmelding:

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6

Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6 Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6 Spædbarnsterapi kan anvendes både til spædbørn, større børn og voksne med traumer i det før sproglige. Med start den 3. og 4. september 2015 Kolding Vandrerhjem, Ørnsborgvej

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ansattes mulighed for fuld erstatning, når de har været udsat for vold på arbejdet

Forslag til folketingsbeslutning om ansattes mulighed for fuld erstatning, når de har været udsat for vold på arbejdet Beslutningsforslag nr. B 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 25. februar 2015 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Eigil Andersen (SF), Holger K. Nielsen (SF), Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Pernille Skipper

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Socialpædag oger får trusler og tæsk

Socialpædag oger får trusler og tæsk Politiken, 8. juni 2013 Socialpædag oger får trusler og tæsk Mens socialpædagogerne klager over vold på jobbet, er fagfolk bange for et stigende antal politianmeldelser af, hvad de ser som fejlbehandlede

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Bilag 1: Interview med Søren

Bilag 1: Interview med Søren 1 0 1 0 1 Bilag 1: Interview med Søren Søren, år. Søren er en dreng på år, som har boet på Birkedalen i to og et halv år. Søren oplevede, ligesom sin lillebror, at være i klemme mellem forældrene efter

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGEN. Tema om fremtidens døgninstitution

SOCIALPÆDAGOGEN. Tema om fremtidens døgninstitution 3. SEPTEMBER 67. ÅRGANG SOCIALPÆDAGOGEN 18 09 10 Det største problem med døgninstitutioner er, at der ikke er nok af dem. Der er mange unge, der ikke får den hjælp, de har brug for SARAH, 23 ÅR, TIDLIGERE

Læs mere

Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael

Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael En voksen for tidligt født, Louise, omtaler et terapiforløb, når hun bl.a. skriver sådan i et tidligere nummer af Livsbladet : - Jeg oplevede

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det?

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det? Vejledning Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver eleverne mulighed for

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

EFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT

EFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER EFTERVÆRN Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT EFTERVÆRN 3 NÅR DU FYLDER 18 ÅR 6 FACTS OM EFTERVÆRN 10 CASE: SIMONE FIK HJÆLP, DA HUN VAR FLYTTET

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK til handling fra fratanke tanke til handling I DANMARK BOR 10-12.000 GRØNLÆNDERE. Ud af dem er der 7-900 mennesker, som befinder sig på samfundets bund.

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi tror på, at forandring er muligt for alle For at skabe en forandring i et liv præget af massivt misbrug har

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Spørgeguide. I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer

Spørgeguide. I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer Spørgeguide I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer Forudsætninger Fortæl kort om, hvad du har lavet før du startede her - fritidsaktiviteter, job, højskoleophold - opgaver

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel Ilse Sand Sig ordentligt farvel 1 Sig ordentligt farvel! Denne vejledning må gerne kopieres og foræres til familie og venner. Forord Mange problemer skyldes brudte relationer, som man ikke har fået sagt

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 OM DE VOKSNE, DER KAN HJÆLPE DIG 12 OM AT SIGE SIN MENING OG FÅ AT VIDE, HVAD DER SKAL

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion

Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion Over 150 helt almindelige danskere har taget det 8-ugers MBSR forløb og evaluerer afslutningsvis deres udbytte, og det rører mit hjerte

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere