FÆDRE, SØNNER, ÆGTEMÆND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FÆDRE, SØNNER, ÆGTEMÆND"

Transkript

1 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 07:28 Tina Gudrun Jensen Anika Liversage FÆDRE, SØNNER, ÆGTEMÆND OM MASKULINITET OG MANDEROLLER BLANDT ETNISKE MINORITETSMÆND

2

3 07:28 FÆDRE, SØNNER, ÆGTEMÆND OM MASKULINITET OG MANDEROLLER BLANDT ETNISKE MINORITETSMÆND Tina Gudrun Jensen Anika Liversage KØBENHAVN 2007 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

4 FÆDRE, SØNNER, ÆGTEMÆND. OM MASKULINITET OG MANDEROLLER BLANDT ETNISKE MINORITETSMÆND Afdelingsleder: Ivan Thaulow Afdelingen for børn, integration og ligestilling Undersøgelsens følgegruppe: Nader Arian, Københavns Kommune Sine Rønberg Hansen, Minister for Ligestilling Bente Marianne Olsen, SFI Katrine Stenild Petersen, Integrationsministeriet ISSN: ISBN: Layout: Hedda Bank SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade København K Tlf SFI s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver SFI s publikationer, bedes sendt til centret.

5 INDHOLD FORORD 5 RESUMÉ 7 1 INTRODUKTION 11 Rapportens tilgang 11 Maskulinitets- og etnicitetsforsking 12 Metodiske overvejelser 15 Rapportens opbygning 18 2 OM FÆDRE OG SØNNER 20 Migrationsbaggrunden opvækst under andre vilkår 21 Vigtigheden af børns uddannelse 25 Støtte til børns studier 26 Ægteskab hvem skal bestemme? 30 Netværk blandt etniske minoriteter 32 Sammenfatning 35 3 OM AT VÆRE ÆGTEMÆND OG ÆGTE MÆND 37 Migration og forandringer i økonomi og kønsroller 38 3

6 Forskellige idealer om kønsroller og maskuliniteter 41 Familiesammenførte mænd på hjemmefronten 44 Sammenfatning 47 4 HYBRIDER OG NYE MASKULINE KONSTRUKTIONER 49 Forskellige måder at leve på i anden generation 49 Normative nyfortolkninger af respekt 54 Forandringer i idealer om maskulinitet 57 Sammenfatning 59 5 DISKUSSION 61 Kønskamp blandt unge? 61 Mænds deltagelse i arbejdet på hjemmefronten 62 Svækkelse af maskuline magtpositioner? 63 Muligheder for forandringer 64 REFERENCER 69 SFI-RAPPORTER SIDEN

7 FORORD Denne rapport handler om maskulinitetsopfattelser blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Ønsket med rapporten er at forøge den eksisterende viden om etniske minoritetsmænd, set ud fra et kønsperspektiv. Rapporten er baseret på interview med 16 mænd med etnisk minoritetsbaggrund samt nyere litteratur på området og er tænkt som en introduktion til nogle af de temaer og problemstillinger, der knytter sig til det at være mand og tilhøre en etnisk minoritet. Rapporten er finansieret af Minister for Ligestilling og er udarbejdet af forsker Tina Gudrun Jensen, forsker Anika Liversage samt praktikant Gry Ellegaard Thorsen, alle tilknyttet SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. København, oktober 2007 Jørgen Søndergaard 5

8 6

9 RESUMÉ Denne rapport handler om opfattelser af maskulinitet og manderoller blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Begrebet maskulinitet dækker over de forestillinger og normer, som er forbundet med det at være mand. Det har ikke en universel og uforanderlig betydning, men afhænger i høj grad af historisk, social og kulturel kontekst. Der er med andre ord mange forskellige måder at være mand på. Køn og identitet er dog knyttet så tæt sammen, at kønsrollemønstrene ikke automatisk ændrer sig, selvom konteksten gør det. Formålet med denne rapport er via kvalitative interview at undersøge, hvordan etniske minoritetsmænd udtrykker maskulinitetsforståelser, og hvordan de konkret udfylder rollen som mænd i Danmark. I rapporten har vi valgt at fokusere på forvaltningen af maskulinitet i mændenes nære relationer, dvs. i forholdet til deres far og børn og til deres hustru eller kæreste. Hybrider og nye maskuliniteter Undersøgelsen viser, at etniske minoritetsmænd opfatter og udfylder rollen som mand på vidt forskellige måder. Der er dog nogle træk, som går igen i respondenternes beretninger, fx giver de stort set alle udtryk for, at migrationskonteksten har udfordret deres maskulinitetsforståelse. 7

10 Og en del mænd giver også udtryk for, at de til tider har svært ved at navigere mellem de forskellige kontekster, som de må forholde sig til. Alle mændene i undersøgelsen udtrykker, at de er prægede af deres dobbelte kulturelle tilhørsforhold, men vægtningen af dem varierer. Uanset om respondenterne opbløder hierarkier mellem generationerne og mellem kønnene eller i højere grad bibeholder traditionelle normer, fremgår påvirkningen fra både oprindelsesland og fra majoritetssamfund af interviewene. Dermed skaber mændene nye, hybride måder at gøre maskulinitet og familie på, hvor traditionelle og moderne elementer sammenblandes på nye måder. Relationen mellem fædre og sønner Mændene lægger generelt stor vægt på deres rolle som far, og det er tydeligt, at migrationen kan udfordre relationen mellem far og søn. For eksempel kan det forhold, at en del førstegenerationsmænd sprogligt og arbejdsmæssigt er svagt stillet i det danske samfund, gøre det vanskeligt for dem at udfylde den rolle som autoritet, de forventer af sig selv. Tilsvarende kan det være vanskeligt for sønnerne at vise sådanne fædre den respekt, som traditionelt definerer relationen mellem generationerne i oprindelseslandet. Samtidig kan sønnerne være præget af de danske samfundsnormer, hvor unge traditionelt har en høj grad af selvbestemmelse. Når fædre af første generation ønsker indflydelse på deres børns liv fx deres valg af uddannelse og hustru kan de derfor meget nemt komme i konflikt med sønnernes ønsker om individuel frihed, som de har tilegnet sig i en dansk kontekst. Generelt observerer vi en opblødning i faderrollen, idet flere fædre giver udtryk for, at de gerne vil rådgive deres børn, men at det ikke vil få konsekvenser for deres relation, hvis børnene vælger ikke at følge rådene. Relationen mellem mænd og kvinder De interviewede førstegenerationsindvandrere kommer generelt fra såkaldt patriarkalske samfund og er vokset op med en klar kønsmæssig arbejdsdeling, hvor manden er forsørger, og kvinden tager sig af hjem og børn. I deres liv i Danmark har de mødt et samfund, der er anderledes indrettet og blandt andet er karakteriseret ved en høj grad af kvindelig erhvervsdeltagelse. 8

11 Nogle af respondenterne udtrykker, at de i den forbindelse har oplevet et tab af maskulinitet og af de privilegier, dette traditionelt har indebåret. En svag position på arbejdsmarkedet og kvinders lige ret til offentlig forsørgelse har reduceret mændenes forsørgerstatus, hvilket har svækket deres position i parforholdet. Andre har i højere grad tilpasset sig kønsrollemønstret i Danmark og lever i familier, hvor begge parter er udearbejdende, og hvor manden deltager i det huslige arbejde. Disse mænd betragter ikke de ændrede forhold som et tab af maskulinitet, men ser tværtimod den øgede grad af ligestilling mellem kønnene som en ansvarsfuld og moderne måde at være mand på. Rapportens grundlag Rapporten er dels baseret på nyere litteratur om køn og etniske minoriteter, dels på interview med 16 mænd med indvandrer- eller flygtningebaggrund. Mændene er alle imellem 20 og 44 år og er udvalgt, så de viser spændvidden i gruppen. I undersøgelsen indgår således både flygtninge og indvandrere af første og anden generation. Desuden er mændene generelt forskelligt stillet i forhold til deres arbejds- og familiesituation. Vores ambition er at gå bag om den stereotype forestilling om maskulinitet, som majoriteten ifølge litteraturen på området ofte tillægger mænd af anden etnisk baggrund end dansk. 9

12

13 KAPITEL 1 INTRODUKTION Denne rapport handler om mænd, der tilhører etniske minoriteter. Den er bestilt af Minister for Ligestilling og er en del af regeringens handlingsplan Beskæftigelse, deltagelse og lige muligheder til alle. Ønsket med rapporten er at forøge den eksisterende viden om etniske minoritetsmænd, set ud fra et kønsperspektiv. Rapporten er baseret på interview med 16 mænd med etnisk minoritetsbaggrund samt nyere litteratur på området og er tænkt som en introduktion til nogle af de temaer og problemstillinger, der knytter sig til det at være mand og tilhøre en etnisk minoritet. RAPPORTENS TILGANG I rapporten betragter vi maskulinitet som et dynamisk og relationelt fænomen. Hvad der anses for maskulint afhænger i høj grad af konteksten, og der vil derfor også være forskellige forventninger til og vurderinger af, hvad der er maskulint alt afhængigt af mandens alder, og alt afhængig af om man fokuserer på en mands rolle som fx søn, far, ægtemand eller kollega. Dette gælder selvfølgelig generelt såvel for danske mænd som for mænd fra etniske minoriteter. For mænd med etnisk minoritetsbaggrund er der nogle yderligere faktorer, som spiller ind på deres maskulinitetsforståelse: 11

14 den nationale og sociale baggrund migrationshistorien om de er flygtet eller indvandret til Danmark som voksne, eller om de har boet i Danmark, siden de var børn relationen til majoritetssamfundet om de mest har overfladiske kontakter til danskere eller har danske hustruer eller kærester den økonomiske situation og mandens position på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt at være opmærksom på alle disse faktorer og samspillet mellem disse, når man skal forsøge at indkredse maskulinitetsforståelsen blandt etniske minoritetsmænd. I det efterfølgende gennemgår vi kort dele af den nyere forskning om etniske minoritetsmænd og maskulinitet. Herefter opridser vi valget af informanter og vores interviewmetode, før vi runder kapitlet af med et overblik over rapportens opbygning. MASKULINITETS- OG ETNICITETSFORSKING Maskulinitet handler overordnet om de forestillinger og normer, der i en given kultur og et givent samfund er forbundet med det at være mand (Reinicke, 2002). I forskningen betragtes køn generelt som noget, der konstrueres. Det vil sige, at køn gøres på forskellige måder. Det er en diskursiv og kropslig praksis det er ikke noget, man er født med, men noget, man lærer (Søndergaard, 1996; Staunæs, 2004). Der er derfor også mangfoldige måder at være mand på, og i litteraturen taler man generelt om maskulinitet i flertalsform, dvs. om maskuliniteter. Er det fx mest maskulint at få børn og deltage i deres opvækst eller er det mere maskulint at bevare sin frihed ved ikke at få børn? Er det mest maskulint at gå i dialog med sin hustru, eller er det mere maskulint at bestemme, hvor skabet skal stå? Det afhænger i høj grad af øjnene, der ser. Ifølge denne tilgang kan forskellige og modsætningsfyldte former for maskulinitet endvidere rummes i de samme mænd, blandt andet afhængig af, hvilke kontekster de indgår i (Cornwall & Lindisfarne, 1994; Petersen, 2003). Derfor er det også en central pointe i litteraturen, at maskulinitet dels konstrueres kulturelt forskelligt, dels ikke konstrueres entydigt (Beynon, 2002; Seidler, 2006). Samtidig er det dog vigtigt at fastholde, at selvom såvel det mandlige som det kvindelige er skabt i sociale processer, så er kønsopfattelsen så nært knyttet til den enkeltes 12

15 identitet, at den kommer til at besidde en træghed, der kan gøre den vanskelig at ændre (Prieur, 2004). Maskulinitetsforskning i forskellige nationale kontekster Maskulinitetsforskning har i de senere år set på maskulinitetens betydninger i forskellige nationale kontekster (Kimmel et al., 2005; Whitehead, 2006). Her har studier af mænd med baggrund i fx Mellemøsten og dele af Asien fokuseret på betydningen af patriarkalsk magt og patriarkalske familiestrukturer. En patriarkalsk familiestruktur er kendetegnet ved en hierarkisk opbygning, hvor mænd besidder større myndighed end kvinder, og hvor familiens ældre har mere magt end de yngre (Kandiyoti, 1988; Pessar, 1999). Patriarkalsk magt knyttes generelt til mere traditionelle samfundsformer, hvor familien i høj grad kan være en betingelse for at overleve og derfor også er mere bestemmende for enkeltindividers status og muligheder. Samtidig må man dog ikke overse, at der kan være markante forskelle på familiekultur inden for det samme land. Her vil livet ofte leves meget forskelligt på landet og i byerne og imellem befolkningsgrupper, der henholdsvis har megen og lidt uddannelse. Kommer man fra en stærkt patriarkalsk baggrund, kan det give konflikter, hvis man emigrerer til lande som de skandinaviske, hvor man i langt mindre grad er afhængig af familien, idet samfundet her som et historisk forholdsvis nyt fænomen har overtaget mange funktioner fra familien. Det drejer sig om områder som uddannelse, omsorg for børn, ældre og syge og økonomisk støtte fx ved arbejdsledighed. Fremvæksten af sådanne strukturer har i Skandinavien blandt andet haft stor betydning for kvinders stilling og muligheder (Ellingsæter, 1999; Hernes, 1987). Den mindskede afhængighed af familien har også givet unge en højere grad af selvbestemmelse. Begge dele kan opfattes som undergravende for den voksne mands autoritet, som er af stor betydning i patriarkalske samfund. Forholdet imellem minoritet og majoritet Det er dog langtfra kun den kontekst, mændene oprindeligt kommer fra, som har betydning for, hvad der sker for dem og deres børn, når de emigrerer til et andet land i dette tilfælde Danmark. Den kontekst, de ankommer til, er også meget væsentlig. Som det ligger i begrebet etnisk minoritet, er de netop en gruppe, der afgrænses fra det danske flertal. Denne minoritetsposition bestemmes ikke kun af, hvad de har med sig 13

16 fra deres oprindelige hjemlande, men også af, hvordan de bliver mødt og kategoriseret i Danmark (Jenkins, 1997; Jenkins, 2004). I modsætning til lande med længere indvandringshistorier end den danske virker det, som om det her i landet er relativt svært at blive accepteret som fuldgyldigt medlem af samfundet, også selvom man er født og opvokset på dansk grund (Hervik, 2004). Generelt viser forskning, at majoriteten ofte kategoriserer mænd med etnisk minoritetsbaggrund på stereotype måder. For eksempel bliver sydøstasiatiske mænd tit opfattet som feminine (Mirza 1992 i Archer, 2005), mens sorte mænd ofte forbindes med en særlig viril form for maskulinitet (Ross, 1998). Tilsvarende argumenterer den norske forsker Thomas Walle for, at muslimske mænd i en europæisk kontekst ofte bliver opfattet som maskuline på en mere hård og undertiden mere voldelig måde end hvide majoritetsmænd. Derved bliver den farvede maskulinitet reduceret til en entydig størrelse, som hvide maskuliniteter kan definere sig i modsætning til (Walle, 2004). Et sådan behov for et maskulint modbillede i form af den farvede maskulinitet opstår måske, fordi det i dag kan være vanskeligt at indkredse, hvad hvid maskulinitet egentlig er, idet den fremstår som diffus, fragmenteret og i krise (Alexander, 2004; Beynon, 2002). Når man reducerer muslimsk maskulinitet til et stereotypt og todimensionalt billede, glemmer man, at også etniske minoritetsmænd kan have forskellige og modstridende måder at gøre maskulinitet på. Samspil imellem forskellige kategoriseringssystemer En væsentlig grund til sameksistensen af forskellige former for maskulinitet er, at maskulinitet spiller sammen med andre kategoriseringssystemer. Den enkelte mands liv er ikke kun influeret af fx køn og etnicitet, men også af hans placering i andre kategoriseringssystemer, fx generationssystemer og socioøkonomiske systemer. Et begreb, der henleder opmærksomheden på det komplekse og til tider modsætningsfyldte samspil imellem sådanne kategoriseringssystemer, er intersektionalitet (Brah & Phoenix, 2004; Mørck, 2003; Yuval-Davis, 2006). Udgangspunktet for intersektionalitetsstudier er, at forskellige kategoriseringssystemer er med til at konstituere hinanden, og at man derfor ikke kan analysere kategoriernes betydninger enkeltvis og uafhængigt af konteksten. 14

17 Intersektionalitetsstudier peger på, at køn, etnicitet, alder og socioøkonomisk position er vævet tæt sammen i den enkeltes liv: For eksempel kan immigration hvorved man bliver etnisk minoritet i et nyt land medvirke til, at man får en svag position på arbejdsmarkedet. Denne svage position kan vanskeliggøre mulighederne for at være familieforsørger og dermed forhindre mænd i at opfylde deres forventninger til at være ægtemænd og fædre. Tilsvarende påvirkes generationsrelationen imellem fx fædre og sønner også af migrationsbaggrunden. For førstegenerationsindvandrere kan det være en udfordring at skulle være fædre under meget ændrede vilkår. For sønnerne i anden generation kan det tilsvarende være en udfordring at skulle forholde sig til sådanne fædre, samtidig med at de selv skal finde et ståsted i Danmark som etnisk minoritet. Dette samspil imellem forskellige kategoriseringssystemer kan bidrage til en stor kompleksitet og foranderlighed i opfattelsen af maskulinitet blandt etniske minoritetsmænd. Vi har i dette studie bevidst fokuseret på at få forskelligheder, forhandlinger og forandringer frem. Dette har vi gjort, fordi der ellers, som nævnt, kan være en tendens til at essentialisere etniske minoritetsmænds maskulinitet at gøre denne til noget uforanderligt, som disse mænd er født med. Vores mål er altså ikke at komme frem til en grundlæggende definition af begrebet maskulinitet hos etniske minoritetsmænd, idet vi ikke mener, at en sådan entydigt kan formuleres. Vi ønsker i stedet at se på, hvordan (maskulint) køn og etnicitet spiller sammen, og hvordan maskulinitet og etnicitet spiller sammen med andre kategoriseringssystemer som generation og social status. Derved håber vi at kunne bidrage til en bedre forståelse af kompleksitet og foranderlighed i maskuliniteter hos etniske minoritetsmænd i Danmark i dag. METODISKE OVERVEJELSER Der foreligger endnu kun få undersøgelser om maskulinitetsopfattelser blandt etniske minoriteter, og vi har derfor valgt at forholde os eksplorativt til området. Mændene, der indgår i undersøgelsen, er derfor også udvalgt med henblik på at vise bredden inden for gruppen. Rapporten er baseret på interview med 16 mænd med etnisk minoritetsbaggrund. 15

18 Udvælgelseskriterier Overordnet afgrænsede vi os først til mænd med rødder i ikke-vestlige lande. Ud fra et ønske om at undgå stereotype generaliseringer brugte vi ikke etnicitet som udvælgelseskriterium, da etnicitet og kultur ikke kan anvendes som entydigt forklaringsgrundlag, fordi sociale og strukturelle forklaringer ofte må prioriteres over kulturelle forklaringer (Prieur, 1999a). For at undgå at overbetone betydningen af den enkelte informants nationalitet refererer vi ligeledes til mændenes oprindelse på et geografisk mere overordnet niveau. Således har vi interviewet mænd med rødder i tre geografiske regioner, nemlig Afrika (fra landene Somalia, Sudan og Elfenbenskysten), Mellemøsten (fra landene Tyrkiet og Irak) og Fjernøsten (fra landene Pakistan, Sri Lanka og Afghanistan). Derudover har vi valgt mænd med tre forskellige migrationshistorier. Det drejer sig om: indvandrere af første generation, primært ægteskabssammenførte mænd flygtninge af første generation andengenerationsindvandrere. 1 Aldersmæssigt er mændene imellem 20 og 44 år med en gennemsnitsalder på 34 år. Vi fokuserer således på mænd i en alder, hvor familiedannelse og børn for de fleste er af stor betydning., mens vi ikke beskæftiger os med forholdene for helt unge eller ældre mænd. Med afsæt i de tre ovennævnte grupper tilstræbte vi også at få variation på en række andre parametre. Dette gjaldt dels socioøkonomisk status, hvor vi interviewede mænd, som klarede sig godt såvel som mindre godt på det danske arbejdsmarked. Her kunne vi imidlertid ikke lave en skarp inddeling af alle mændene, idet der over tid forekom glidende overgange mellem at være henholdsvis godt og dårligt stillet på arbejdsmarkedet. Konkret var nogle mænd på interviewtidspunktet arbejdsløse, mens andre var i job. Med hensyn til uddannelse havde interviewpersonerne fra fem års skolegang til videregående uddannelser. 1. Vi har valgt at bruge betegnelsen andengenerationsindvandrer for unge med såvel flygtningesom indvandrerforældre, der enten er født i Danmark eller kom til Danmark som børn. Det skyldes såvel rapportens fokus på intergenerationelle relationer, som at denne betegnelse er den mest udbredte (Mørck, 1998, p.11). Andre mulige betegnelser havde været nydanskere, efterkommere eller unge med etnisk minoritetsbaggrund. 16

19 Endvidere tilstræbte vi variation i forhold til relationer i den nære familie. Her var der hos interviewpersonerne et spænd fra ugifte over gifte til fraskilte mænd. Ligeledes havde nogle mænd børn og andre ikke. Disse familiemæssige forskelle gik på tværs af andre inddelinger som socioøkonomisk status og indvandringsmæssig baggrund. Endelig adskilte mændene sig med hensyn til, hvor længe de havde været i Danmark. Hvor andengenerationsindvandrerne naturligvis har levet hovedparten af deres liv her i landet, er der forskelle inden for gruppen af indvandrere og flygtninge: Nogle har levet årtier i Danmark, mens andre kun har været i landet i en kortere årrække. Her interviewede vi blandt andet fem forholdsvis nyankomne familiesammenførte indvandrere fra Mellemøsten på deres modersmål. Vi gjorde dette, for at disse mænds fortællinger om at være (forholdsvis nyankommen) mand i Danmark kunne blive en del af materialet, selvom de endnu ikke var ret gode til dansk. Vi rekrutterede interviewpersonerne via socialcentre, sprogcentre, indvandrerprojekter, uddannelsesinstitutioner og via vores egne netværk. Fem interview blev som nævnt udført på informanternes modersmål, ét interview blev udført på engelsk, og de resterende interview blev udført på dansk. Vi har oversat alle citater til dansk og rettet mangelfuld grammatik af hensyn til læsbarhed. En anonymiseret oversigt over interviewpersonerne findes bagerst i rapporten. Selvfortællinger og tematiske spørgsmål Vores interviewform tog udgangspunkt i at få mændene til at fortælle frit om deres liv. Dernæst spurgte vi ind til deres erfaringer i forskellige relationer. Vi fokuserede på: relationer mellem fædre og børn relationer mellem ægtemænd og hustruer relationer til netværk i oprindelseslandet og i Danmark relationen mellem etnisk minoritet og majoriteten. Emner som maskulinitet og kønsroller kan være svære at indfange. Vi lagde derfor vægt på at få mændene til at fortælle åbent og konkret om deres eget liv, for at undgå, at interviewsituationen udelukkende skulle bestå af spørgsmål og svar, hvor interviewpersonen i højere grad kan føle sig tilskyndet til at svare det, som de mener, vil være det mest politisk 17

20 korrekte. Da vi i undersøgelsen fokuserer på de nære relationer i familien, spurgte vi primært ind til disse. Derfor indeholder vores materiale ikke mange oplysninger om maskuline fællesskaber i det offentlige rum, som også er af central betydning for forståelsen af maskulinitet. Interviewsituationen var naturligvis præget af, at vi dels var kvinder, dels var veluddannede forskere fra en national forskningsinstitution og dermed repræsenterede majoritetssamfundet. De fleste af mændene var i høj grad bevidste om de generelle fordomme, der eksisterer om mænd som dem i det danske samfund fx i spørgsmålet om kvindeundertrykkelse. Den danske kontekst, hvor ligestilling mellem kønnene har høj prioritet, forholdt mændene sig tydeligt til i interviewsituationen, enten ved at bevise, at de kunne leve op til danske forventninger eller ved at udfordre disse. De svar, de dermed gav os danske kvindelige forskere fx om fordeling af husarbejdet i deres familier, skal derfor også læses i denne kontekst. Forskellene imellem os selv og informanterne var også medvirkende til, at nogle interview blev oplevet som møder mellem meget forskellige verdener. Denne forskellighed var dog overvejende positiv, idet mændene måtte forklare sig mere eksplicit over for os, også i nogle tilfælde på grund af sproglige vanskeligheder. Andre interview gik glat, og generelt oplevede vi, at mændene var nysgerrige og positive over for projektet, og at interviewene tilsammen kom til at udgøre et omfangsrigt og mangefacetteret materiale. RAPPORTENS OPBYGNING Eftersom vi betragter maskulinitet som et kontekstuelt og relationelt fænomen, har vi valgt at bygge rapporten op om to centrale relationer, nemlig relationen mellem generationer og relationen mellem køn. Rapporten vil være struktureret på følgende måde I kapitel 2 behandler vi relationen imellem generationer primært imellem fædre og sønner. Denne relation er central i maskulinitetsforskningen, fordi mænd implicit eller eksplicit forholder sig til deres egne fædre, når de selv får børn. Vi ser derfor her på, hvordan mænd fortæller om deres egne fædre, og på, hvordan de selv opdra- 18

21 ger deres børn, samt hvilken rolle migrationen spiller i denne forbindelse. I kapitel 3 ser vi på relationen imellem mænd og kvinder i ægteskabet. Hvad der er maskulint, konstitueres netop ofte i sammenligning med, hvad der er feminint. Derfor ser vi på, hvordan mændene lever sammen i familier, og hvordan arbejdet både husarbejdet og lønarbejdet uden for hjemmet fordeles imellem mand og kvinde, samt hvordan dette knyttes an til det at være mand. I kapitel 4 skitserer vi to vidt forskellige måder at være mand på. Igennem en sammenstilling af to mænd med etnisk minoritetsbaggrund, som begge er vokset op i Danmark, ser vi på forskelligartede måder at kombinere elementer med udspring dels i forældrenes hjemlande, dels i den danske kontekst. Vi afslutter kapitlet med at berøre forskellige maskuline forbilleder, som rapportens informanter fortalte om. I kapitel 5 runder vi af med at diskutere etniske minoritetsmænds maskuliniteter imellem statustab og forandringer. 19

22 KAPITEL 2 OM FÆDRE OG SØNNER Interviewene med de 16 mænd med etnisk minoritetsbaggrund giver et varieret billede af, hvad det vil sige at være etnisk minoritetsmand i dagens Danmark. I dette kapitel tager vi udgangspunkt i, hvilken betydning migrationskonteksten har for måden at være familie på, særligt for de mænd, der repræsenterer den første generation af indvandrere. Generationsperspektivet er dermed vigtigt i dette kapitel. For førstegenerationen har migrationskonteksten påvirket rollen som far. På tværs af interviewene går forskellige temaer igen, når mændene taler om det at være gode fædre, som er et centralt aspekt af deres maskulinitet. Mændene ønsker at være rollemodeller for deres sønner og opretholde en vis autoritet som familiefædre. De ønsker også at støtte deres børn i uddannelse med henblik på, at de skal få bedre muligheder, end de selv har haft. Det handler også om omsorg, nemlig om at passe på sine børn. Her er et tilbagevendende tema spændingsfeltet mellem kontrol og frihed, fx i forhold til børnenes fremtid og familiens kontinuitet. Fædrenes håndtering af dette spændingsfelt såvel som deres muligheder i det danske samfund er således af central betydning for sønnerne i anden generation. 20

23 MIGRATIONSBAGGRUNDEN OPVÆKST UNDER ANDRE VILKÅR Migration medfører, at køn, klasse og etniske relationer omskabes og forandres over tid (Abraham, 2005). Migrationskonteksten hvad enten man er indvandret på grund af arbejde eller ægteskab, eller man er flygtet til Danmark på grund af krig spiller en central rolle for, hvordan man kommer til at organisere hele sit liv i Danmark. Migrationen kan udfordre og forandre måden at leve på, herunder måden køn og alder spiller sammen i familiens fordeling af pligter og privilegier. Dette kan indebære forandringer i såvel familie- og kønsrollemønstre som i arbejdsliv. De interviewede mænd fra første generation kommer både fra lavere sociale klasser og især for flygtningenes vedkommende fra middelklassen. Fælles for de fleste mænds beretninger om familien i oprindelseslandet er, at de er vokset op med forældre, der levede efter et traditionelt kønsrollemønster, hvor faderen var udearbejdende og havde forsørgerrollen, og moderen var hjemmegående. Faderen spillede her en vigtig rolle som den, der havde det økonomiske ansvar og holdt familien sammen. De personlige relationer i familien var karakteriseret ved respekt for forældrene, især faderen, idet han havde det økonomiske ansvar for familiens fysiske overlevelse. Et eksempel på en mand med en sådan familiebaggrund er Khalid. Han kom sammen med sin kone og to børn som flygtning i 2000: [I mit hjemland] skal man vise stor respekt for vores forældre, det er normalt. Hvorfor? Det er økonomi. Når der er økonomiske problemer, er det familien, der hjælper. Det er faderen, der altid arbejder, mens resten af familien spiser, drikker og hygger sig. Derfor viser de respekt til far, og de hører mere efter far end mor, også selvom hun arbejder hårdere end far. Konen hører mere efter sin mand end her. Det er fordi, hendes mand går ud og arbejder, tjener penge og bestemmer hvis konen ikke arbejder, skal hun altid høre efter sin mand (Khalid, 41 år, Fjernøsten). Khalids fortælling om sit barndomshjem er en klassisk fortælling om et hjem med en patriarkalsk magtstruktur, som blandt andet er baseret på mandens økonomisk stærke position i familien. Dog kan hans påpegning 21

24 af, at moderen muligvis arbejder hårdere end faderen ses som en genfortolkning af hendes indsats, som er præget af hans møde med det danske samfund. Muligvis har den store fokus på ligestilling imellem mænd og kvinder i Danmark gjort, at familiefaderens ret til at bestemme som det var tilfældet i oprindelseslandet ikke er så selvindlysende for ham, som den var engang. Igennem citatet fortæller Khalid om et opvækstmiljø, der var meget anderledes end det danske. Khalids historie er typisk, og de fleste første generationsmænd kommer fra tilsvarende opvækstmiljøer. I Danmark er betingelserne anderledes. Og det kan derfor være en stor udfordring for disse mænd at gøre familie i Danmark. Ringere muligheder på arbejdsmarkedet efter migrationen Migrationen til Danmark fordrer nye måder at være familie på. Mændene fra første generation beskriver deres egne måder at gøre familie på i Danmark som helt anderledes i forhold til deres forældres måder. De påpeger især, at de har færre børn i forhold til deres forældre, og at de i højere grad lever i kernefamilier, baseret på færre relationer i forhold til i oprindelseslandet. Endvidere påpeger de, at deres måde at være familie på er anderledes end deres forældres, fordi deres koner i Danmark enten har, eller tilskyndes til at tage, uddannelse og arbejde. Dette påvirker deres position som eneforsørgere. I nogle tilfælde har de arbejde, men deler forsørgeransvaret med deres hustruer. I andre har de problemer med at komme ind på det danske arbejdsmarked. Flere af mændene har længerevarende uddannelser bag sig og har forladt gode stillinger i oprindelseslandet, men har selv efter mange år i Danmark ikke opnået nogen tilsvarende status på det danske arbejdsmarked. Dette stiller mændene over for udfordringer i forhold til at udfylde den maskuline rolle, de selv er vokset op med. Dette har blandt andet relevans for forholdet til deres børn. Kunsten at bevare respekten Fortællinger om forandrede vilkår i familien og på arbejdsmarkedet efter migrationen er tilbagevendende i litteraturen om etniske minoritetsmænd. Migration indebærer ofte en risiko for, at fædrene lider tab af autoritet (Mortensen, 1996; Prieur, 1999b). Ud over begrænsninger i mulighederne på arbejdsmarkedet kan dette tab af autoritet også ud- 22

FÆDRE, SØNNER, ÆGTEMÆND

FÆDRE, SØNNER, ÆGTEMÆND SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 07:28 Tina Gudrun Jensen Anika Liversage FÆDRE, SØNNER, ÆGTEMÆND OM MASKULINITET OG MANDEROLLER BLANDT ETNISKE MINORITETSMÆND 07:28 FÆDRE, SØNNER, ÆGTEMÆND

Læs mere

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD OMSORG OG E T

Læs mere

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN EN SAMMENLIGNING AF INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FRA IKKE-VESTLIGE LANDE OG ETNISKE DANSKERE 15:17 VIBEKE JAKOBSEN 15:17 UDDANNELSES- OG

Læs mere

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra v. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Baggrund / erfaringer Forskning i sundhed blandt

Læs mere

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet,

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

Forældre og vejledning

Forældre og vejledning Undervisningsministeriet Integrationsministeriet Forældre og vejledning Forældre til tosprogede børn Maj 2005 Undervisningsministeriet Integrationsministeriet Undersøgelse af forældre og vejledning Forældre

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

PARDANNELSE BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

PARDANNELSE BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK PARDANNELSE BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK G A R BI SCHMIDT / V IBEK E JA KOBSEN K Ø B E N H AV N 2 0 0 4 S O C I A L F O R S K N I N G S I N S T I T U T T E T 0 4 : 0 9 F O RO R D Der findes familier

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen.

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen. 1. Hansen, Jensen og Sørensen er enten læge, advokat eller skolelærer. Skolelæreren, der er enebarn, tjener færrest penge. Sørensen, der er gift Hansen's søster, tjener mere end advokaten. Hvilket arbejde

Læs mere

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten SYV Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup Forlaget Vandkunsten Smertegrænsen Kirsten Thorup Der foregår noget uhyggeligt og gruopvækkende

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen?

Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Workshop i Undervisningsministeriet 24. juni 2010 Formål med workshop Workshopdeltagerne skulle sammen se

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

DEBAT-ANALYSE August 2014. Gæt Hvem Der Kommer til Middag Pardannelse mellem Gammel- og Nydanskere Mehmet Ümit Necef

DEBAT-ANALYSE August 2014. Gæt Hvem Der Kommer til Middag Pardannelse mellem Gammel- og Nydanskere Mehmet Ümit Necef DEBAT-ANALYSE August 2014 Gæt Hvem Der Kommer til Middag Pardannelse mellem Gammel- og Nydanskere Mehmet Ümit Necef. Nøgleord: Tarek Omar, interetniske ægteskaber, interetniske kæresterier, fordom. Opsummering:

Læs mere

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi Den postmoderne psykologi Ifølge den postmoderne tænkning var dannelsen af identitet frem til omkring midten af det 20. århundrede noget Traditioner i opløsning forholdsvist ukompliceret. I hvert fald

Læs mere

anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund en forskningsoversigt

anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund en forskningsoversigt anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund en forskningsoversigt anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund en forskningsoversigt Af Ida Hammen og Tina Gudrun Jensen Udgivet af Servicestyrelsen

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Reflektioner over vores sprogbrug

Reflektioner over vores sprogbrug Reflektioner over vores sprogbrug Der er en enorm magt i de begreber, vi bruger om andre mennesker... Anne Britt Djube, forsker Af Mik Aidt og Peter Hervik Kulturel mangfoldighed, interkultur, flerkultur,

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Integrations- og medborgerskabspolitik

Integrations- og medborgerskabspolitik Integrations- og medborgerskabspolitik Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 31. januar 2015 Integrations- og medborgerskabspolitik Radikale Venstre har en vision om en

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Fædre med anden etnisk baggrund end dansk - mellem tradition og modernitet -

Fædre med anden etnisk baggrund end dansk - mellem tradition og modernitet - Fædre med anden etnisk baggrund end dansk - mellem tradition og modernitet - Forfatter: Lektor, Ph.d., Kenneth Reinicke, Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitetscenter Udgivet af Ligestillingsafdelingen

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

"I Danmark er jeg født"

I Danmark er jeg født "I Danmark er jeg født" Myten om den fejlslagne integration Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 1. november 2010 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Med denne konference

Læs mere

UNG I 2011 NYDANSKE UNGES OPLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, FRIHED OG GRÆNSER ILAG 3 4 NG I 2011 NYDANSKE UNGES PLEVELSE AF SOCIAL KONTROL,

UNG I 2011 NYDANSKE UNGES OPLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, FRIHED OG GRÆNSER ILAG 3 4 NG I 2011 NYDANSKE UNGES PLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, Research APS oktober 2011 Als Research APS oktober 2011 UNG I 2011 NYDANSKE UNGES NG I 2011 NYDANSKE UNGES OPLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, PLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, FRIHED OG GRÆNSER RIHED OG GRÆNSER ILAG

Læs mere

Ulf Lindow. B.A. i samfundsfag, PD i karriereudvikling

Ulf Lindow. B.A. i samfundsfag, PD i karriereudvikling Ulf Lindow B.A. i samfundsfag, PD i karriereudvikling - Etnisk europæer af svensk og polsk afstamning, dansker, sjællænder, forbruger, ægtemand, far (to sønner på 19 og 37), farfar (til endnu to drenge),

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Hvilken betydning har det at have en guide? En interviewundersøgelse blandt brugerne af GuideProjektet

Hvilken betydning har det at have en guide? En interviewundersøgelse blandt brugerne af GuideProjektet Hvilken betydning har det at have en guide? En interviewundersøgelse blandt brugerne af GuideProjektet Udarbejdet af Majken Gøtske Marts 2005 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Fremgangsmåde...2 Kommentarer

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Sociale og kulturelle koder er svære at knække

Sociale og kulturelle koder er svære at knække Godt nok er jeg født her, men i mange situationer er det svært både for mig selv og andre at finde ud af, om min adfærd afviger fra normen på grund af noget kulturelt eller min funktionsnedsættelse. Sociale

Læs mere

TILBUD PÅ UNDERSØGELSE AF FAMILIESAMMENFØRINGSREGLERNES BETYDNING FOR NYDANSKERNES PARDANNELSESMØNSTRE

TILBUD PÅ UNDERSØGELSE AF FAMILIESAMMENFØRINGSREGLERNES BETYDNING FOR NYDANSKERNES PARDANNELSESMØNSTRE TILBUD PÅ UNDERSØGELSE AF FAMILIESAMMENFØRINGSREGLERNES BETYDNING FOR NYDANSKERNES PARDANNELSESMØNSTRE INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion 2 2. Afgrænsning af undersøgelsens målgruppe 2 3. Data 4 3.1.

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

AMID Working Paper Series 10/2002

AMID Working Paper Series 10/2002 AMID Working Paper Series 10/2002 Uddannelse og danskkundskaber. Om uddannelse og danskkundskabers betydning for etniske minoriteters integration i det danske samfund 1 Vibeke Jakobsen Socialforskningsinstituttet

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

DINE BØRN. DERES MULIGHEDER EN GUIDE TIL FORÆLDRE OM UNGES LIV I DANMARK

DINE BØRN. DERES MULIGHEDER EN GUIDE TIL FORÆLDRE OM UNGES LIV I DANMARK DINE BØRN. DERES MULIGHEDER EN GUIDE TIL FORÆLDRE OM UNGES LIV I DANMARK 1 2 Khadija Y. H. Abdi er social- og sundhedshjælper og mor til tre. Hun er født i Somalia og kom til Danmark som 35-årig. Khadija

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Opfølgning på Årsmødet 2006. den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp

Opfølgning på Årsmødet 2006. den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp Opfølgning på Årsmødet 2006 den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde December 2006 DEN MANGFOLDIGE FRIVILLIGE ELLER MANGLEN PÅ EN STEREOTYP Hvorfor

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Why Diversity Matters!

Why Diversity Matters! Etnisk X-Faktor Why Diversity Matters! 25. Maj 2010 Mette Skovbjerg msk@cifs cifs.dk Mangfoldighed Mangfoldighed handler om at se det enkelte menneske som unikt, og om at betragte forskelle mellem mennesker

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand 2. VALGDELTAGELSEN Ved kommunalvalget den 18. november 1997 var der i alt 222.182 stemmeberettigede i Århus Kommune. Af disse afgav de 157.055 deres stemme svarende til en stemmeprocent på 70,7. Til sammenligning

Læs mere

Dobbeltliv. En rapport om baggrunden for og konsekvenserne af at leve et dobbeltliv for unge med æresrelaterede problemer

Dobbeltliv. En rapport om baggrunden for og konsekvenserne af at leve et dobbeltliv for unge med æresrelaterede problemer Dobbeltliv En rapport om baggrunden for og konsekvenserne af at leve et dobbeltliv for unge med æresrelaterede problemer Dobbeltliv En rapport om baggrunden for og konsekvenserne af at leve et dobbeltliv

Læs mere

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd September 2009 Notat Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Risikoen for at flygtninge og indvandrere sættes ud af deres bolig Flygtninge og indvandrere lever

Læs mere

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold 1 Et skridt fremad Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17 Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer Indhold En refleksionsøvelse, hvor eleverne skal forestille sig at være en anden person og derigennem

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE. Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt

MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE. Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt 1 MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt 2 INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE 3 --- Blik for mangfoldighed i jeres interessepolitiske arbejde

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013 Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

04:28 7-ÅRIGE BØRN MED ANDEN ETNISK BAGGRUND. Forældrenes ressourcer, børnenes udvikling, skolestart og kontakt med socialforvaltningen

04:28 7-ÅRIGE BØRN MED ANDEN ETNISK BAGGRUND. Forældrenes ressourcer, børnenes udvikling, skolestart og kontakt med socialforvaltningen 7-ÅRIGE BØRN MED ANDEN ETNISK BAGGRUND Forældrenes ressourcer, børnenes udvikling, skolestart og kontakt med socialforvaltningen ELSE CHRISTENSEN 04:28 7-ÅRIGE BØRN MED ANDEN ETNISK BAGGRUND Forældrenes

Læs mere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Indvandrere med ikke-vestlig baggrund er sygemeldt længere og oftere end deres etnisk danske kolleger. Og når de raskmeldes,

Læs mere