FÆDRE, SØNNER, ÆGTEMÆND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FÆDRE, SØNNER, ÆGTEMÆND"

Transkript

1 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 07:28 Tina Gudrun Jensen Anika Liversage FÆDRE, SØNNER, ÆGTEMÆND OM MASKULINITET OG MANDEROLLER BLANDT ETNISKE MINORITETSMÆND

2

3 07:28 FÆDRE, SØNNER, ÆGTEMÆND OM MASKULINITET OG MANDEROLLER BLANDT ETNISKE MINORITETSMÆND Tina Gudrun Jensen Anika Liversage KØBENHAVN 2007 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

4 FÆDRE, SØNNER, ÆGTEMÆND. OM MASKULINITET OG MANDEROLLER BLANDT ETNISKE MINORITETSMÆND Afdelingsleder: Ivan Thaulow Afdelingen for børn, integration og ligestilling Undersøgelsens følgegruppe: Nader Arian, Københavns Kommune Sine Rønberg Hansen, Minister for Ligestilling Bente Marianne Olsen, SFI Katrine Stenild Petersen, Integrationsministeriet ISSN: ISBN: Layout: Hedda Bank SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade København K Tlf SFI s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver SFI s publikationer, bedes sendt til centret.

5 INDHOLD FORORD 5 RESUMÉ 7 1 INTRODUKTION 11 Rapportens tilgang 11 Maskulinitets- og etnicitetsforsking 12 Metodiske overvejelser 15 Rapportens opbygning 18 2 OM FÆDRE OG SØNNER 20 Migrationsbaggrunden opvækst under andre vilkår 21 Vigtigheden af børns uddannelse 25 Støtte til børns studier 26 Ægteskab hvem skal bestemme? 30 Netværk blandt etniske minoriteter 32 Sammenfatning 35 3 OM AT VÆRE ÆGTEMÆND OG ÆGTE MÆND 37 Migration og forandringer i økonomi og kønsroller 38 3

6 Forskellige idealer om kønsroller og maskuliniteter 41 Familiesammenførte mænd på hjemmefronten 44 Sammenfatning 47 4 HYBRIDER OG NYE MASKULINE KONSTRUKTIONER 49 Forskellige måder at leve på i anden generation 49 Normative nyfortolkninger af respekt 54 Forandringer i idealer om maskulinitet 57 Sammenfatning 59 5 DISKUSSION 61 Kønskamp blandt unge? 61 Mænds deltagelse i arbejdet på hjemmefronten 62 Svækkelse af maskuline magtpositioner? 63 Muligheder for forandringer 64 REFERENCER 69 SFI-RAPPORTER SIDEN

7 FORORD Denne rapport handler om maskulinitetsopfattelser blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Ønsket med rapporten er at forøge den eksisterende viden om etniske minoritetsmænd, set ud fra et kønsperspektiv. Rapporten er baseret på interview med 16 mænd med etnisk minoritetsbaggrund samt nyere litteratur på området og er tænkt som en introduktion til nogle af de temaer og problemstillinger, der knytter sig til det at være mand og tilhøre en etnisk minoritet. Rapporten er finansieret af Minister for Ligestilling og er udarbejdet af forsker Tina Gudrun Jensen, forsker Anika Liversage samt praktikant Gry Ellegaard Thorsen, alle tilknyttet SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. København, oktober 2007 Jørgen Søndergaard 5

8 6

9 RESUMÉ Denne rapport handler om opfattelser af maskulinitet og manderoller blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Begrebet maskulinitet dækker over de forestillinger og normer, som er forbundet med det at være mand. Det har ikke en universel og uforanderlig betydning, men afhænger i høj grad af historisk, social og kulturel kontekst. Der er med andre ord mange forskellige måder at være mand på. Køn og identitet er dog knyttet så tæt sammen, at kønsrollemønstrene ikke automatisk ændrer sig, selvom konteksten gør det. Formålet med denne rapport er via kvalitative interview at undersøge, hvordan etniske minoritetsmænd udtrykker maskulinitetsforståelser, og hvordan de konkret udfylder rollen som mænd i Danmark. I rapporten har vi valgt at fokusere på forvaltningen af maskulinitet i mændenes nære relationer, dvs. i forholdet til deres far og børn og til deres hustru eller kæreste. Hybrider og nye maskuliniteter Undersøgelsen viser, at etniske minoritetsmænd opfatter og udfylder rollen som mand på vidt forskellige måder. Der er dog nogle træk, som går igen i respondenternes beretninger, fx giver de stort set alle udtryk for, at migrationskonteksten har udfordret deres maskulinitetsforståelse. 7

10 Og en del mænd giver også udtryk for, at de til tider har svært ved at navigere mellem de forskellige kontekster, som de må forholde sig til. Alle mændene i undersøgelsen udtrykker, at de er prægede af deres dobbelte kulturelle tilhørsforhold, men vægtningen af dem varierer. Uanset om respondenterne opbløder hierarkier mellem generationerne og mellem kønnene eller i højere grad bibeholder traditionelle normer, fremgår påvirkningen fra både oprindelsesland og fra majoritetssamfund af interviewene. Dermed skaber mændene nye, hybride måder at gøre maskulinitet og familie på, hvor traditionelle og moderne elementer sammenblandes på nye måder. Relationen mellem fædre og sønner Mændene lægger generelt stor vægt på deres rolle som far, og det er tydeligt, at migrationen kan udfordre relationen mellem far og søn. For eksempel kan det forhold, at en del førstegenerationsmænd sprogligt og arbejdsmæssigt er svagt stillet i det danske samfund, gøre det vanskeligt for dem at udfylde den rolle som autoritet, de forventer af sig selv. Tilsvarende kan det være vanskeligt for sønnerne at vise sådanne fædre den respekt, som traditionelt definerer relationen mellem generationerne i oprindelseslandet. Samtidig kan sønnerne være præget af de danske samfundsnormer, hvor unge traditionelt har en høj grad af selvbestemmelse. Når fædre af første generation ønsker indflydelse på deres børns liv fx deres valg af uddannelse og hustru kan de derfor meget nemt komme i konflikt med sønnernes ønsker om individuel frihed, som de har tilegnet sig i en dansk kontekst. Generelt observerer vi en opblødning i faderrollen, idet flere fædre giver udtryk for, at de gerne vil rådgive deres børn, men at det ikke vil få konsekvenser for deres relation, hvis børnene vælger ikke at følge rådene. Relationen mellem mænd og kvinder De interviewede førstegenerationsindvandrere kommer generelt fra såkaldt patriarkalske samfund og er vokset op med en klar kønsmæssig arbejdsdeling, hvor manden er forsørger, og kvinden tager sig af hjem og børn. I deres liv i Danmark har de mødt et samfund, der er anderledes indrettet og blandt andet er karakteriseret ved en høj grad af kvindelig erhvervsdeltagelse. 8

11 Nogle af respondenterne udtrykker, at de i den forbindelse har oplevet et tab af maskulinitet og af de privilegier, dette traditionelt har indebåret. En svag position på arbejdsmarkedet og kvinders lige ret til offentlig forsørgelse har reduceret mændenes forsørgerstatus, hvilket har svækket deres position i parforholdet. Andre har i højere grad tilpasset sig kønsrollemønstret i Danmark og lever i familier, hvor begge parter er udearbejdende, og hvor manden deltager i det huslige arbejde. Disse mænd betragter ikke de ændrede forhold som et tab af maskulinitet, men ser tværtimod den øgede grad af ligestilling mellem kønnene som en ansvarsfuld og moderne måde at være mand på. Rapportens grundlag Rapporten er dels baseret på nyere litteratur om køn og etniske minoriteter, dels på interview med 16 mænd med indvandrer- eller flygtningebaggrund. Mændene er alle imellem 20 og 44 år og er udvalgt, så de viser spændvidden i gruppen. I undersøgelsen indgår således både flygtninge og indvandrere af første og anden generation. Desuden er mændene generelt forskelligt stillet i forhold til deres arbejds- og familiesituation. Vores ambition er at gå bag om den stereotype forestilling om maskulinitet, som majoriteten ifølge litteraturen på området ofte tillægger mænd af anden etnisk baggrund end dansk. 9

12

13 KAPITEL 1 INTRODUKTION Denne rapport handler om mænd, der tilhører etniske minoriteter. Den er bestilt af Minister for Ligestilling og er en del af regeringens handlingsplan Beskæftigelse, deltagelse og lige muligheder til alle. Ønsket med rapporten er at forøge den eksisterende viden om etniske minoritetsmænd, set ud fra et kønsperspektiv. Rapporten er baseret på interview med 16 mænd med etnisk minoritetsbaggrund samt nyere litteratur på området og er tænkt som en introduktion til nogle af de temaer og problemstillinger, der knytter sig til det at være mand og tilhøre en etnisk minoritet. RAPPORTENS TILGANG I rapporten betragter vi maskulinitet som et dynamisk og relationelt fænomen. Hvad der anses for maskulint afhænger i høj grad af konteksten, og der vil derfor også være forskellige forventninger til og vurderinger af, hvad der er maskulint alt afhængigt af mandens alder, og alt afhængig af om man fokuserer på en mands rolle som fx søn, far, ægtemand eller kollega. Dette gælder selvfølgelig generelt såvel for danske mænd som for mænd fra etniske minoriteter. For mænd med etnisk minoritetsbaggrund er der nogle yderligere faktorer, som spiller ind på deres maskulinitetsforståelse: 11

14 den nationale og sociale baggrund migrationshistorien om de er flygtet eller indvandret til Danmark som voksne, eller om de har boet i Danmark, siden de var børn relationen til majoritetssamfundet om de mest har overfladiske kontakter til danskere eller har danske hustruer eller kærester den økonomiske situation og mandens position på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt at være opmærksom på alle disse faktorer og samspillet mellem disse, når man skal forsøge at indkredse maskulinitetsforståelsen blandt etniske minoritetsmænd. I det efterfølgende gennemgår vi kort dele af den nyere forskning om etniske minoritetsmænd og maskulinitet. Herefter opridser vi valget af informanter og vores interviewmetode, før vi runder kapitlet af med et overblik over rapportens opbygning. MASKULINITETS- OG ETNICITETSFORSKING Maskulinitet handler overordnet om de forestillinger og normer, der i en given kultur og et givent samfund er forbundet med det at være mand (Reinicke, 2002). I forskningen betragtes køn generelt som noget, der konstrueres. Det vil sige, at køn gøres på forskellige måder. Det er en diskursiv og kropslig praksis det er ikke noget, man er født med, men noget, man lærer (Søndergaard, 1996; Staunæs, 2004). Der er derfor også mangfoldige måder at være mand på, og i litteraturen taler man generelt om maskulinitet i flertalsform, dvs. om maskuliniteter. Er det fx mest maskulint at få børn og deltage i deres opvækst eller er det mere maskulint at bevare sin frihed ved ikke at få børn? Er det mest maskulint at gå i dialog med sin hustru, eller er det mere maskulint at bestemme, hvor skabet skal stå? Det afhænger i høj grad af øjnene, der ser. Ifølge denne tilgang kan forskellige og modsætningsfyldte former for maskulinitet endvidere rummes i de samme mænd, blandt andet afhængig af, hvilke kontekster de indgår i (Cornwall & Lindisfarne, 1994; Petersen, 2003). Derfor er det også en central pointe i litteraturen, at maskulinitet dels konstrueres kulturelt forskelligt, dels ikke konstrueres entydigt (Beynon, 2002; Seidler, 2006). Samtidig er det dog vigtigt at fastholde, at selvom såvel det mandlige som det kvindelige er skabt i sociale processer, så er kønsopfattelsen så nært knyttet til den enkeltes 12

15 identitet, at den kommer til at besidde en træghed, der kan gøre den vanskelig at ændre (Prieur, 2004). Maskulinitetsforskning i forskellige nationale kontekster Maskulinitetsforskning har i de senere år set på maskulinitetens betydninger i forskellige nationale kontekster (Kimmel et al., 2005; Whitehead, 2006). Her har studier af mænd med baggrund i fx Mellemøsten og dele af Asien fokuseret på betydningen af patriarkalsk magt og patriarkalske familiestrukturer. En patriarkalsk familiestruktur er kendetegnet ved en hierarkisk opbygning, hvor mænd besidder større myndighed end kvinder, og hvor familiens ældre har mere magt end de yngre (Kandiyoti, 1988; Pessar, 1999). Patriarkalsk magt knyttes generelt til mere traditionelle samfundsformer, hvor familien i høj grad kan være en betingelse for at overleve og derfor også er mere bestemmende for enkeltindividers status og muligheder. Samtidig må man dog ikke overse, at der kan være markante forskelle på familiekultur inden for det samme land. Her vil livet ofte leves meget forskelligt på landet og i byerne og imellem befolkningsgrupper, der henholdsvis har megen og lidt uddannelse. Kommer man fra en stærkt patriarkalsk baggrund, kan det give konflikter, hvis man emigrerer til lande som de skandinaviske, hvor man i langt mindre grad er afhængig af familien, idet samfundet her som et historisk forholdsvis nyt fænomen har overtaget mange funktioner fra familien. Det drejer sig om områder som uddannelse, omsorg for børn, ældre og syge og økonomisk støtte fx ved arbejdsledighed. Fremvæksten af sådanne strukturer har i Skandinavien blandt andet haft stor betydning for kvinders stilling og muligheder (Ellingsæter, 1999; Hernes, 1987). Den mindskede afhængighed af familien har også givet unge en højere grad af selvbestemmelse. Begge dele kan opfattes som undergravende for den voksne mands autoritet, som er af stor betydning i patriarkalske samfund. Forholdet imellem minoritet og majoritet Det er dog langtfra kun den kontekst, mændene oprindeligt kommer fra, som har betydning for, hvad der sker for dem og deres børn, når de emigrerer til et andet land i dette tilfælde Danmark. Den kontekst, de ankommer til, er også meget væsentlig. Som det ligger i begrebet etnisk minoritet, er de netop en gruppe, der afgrænses fra det danske flertal. Denne minoritetsposition bestemmes ikke kun af, hvad de har med sig 13

16 fra deres oprindelige hjemlande, men også af, hvordan de bliver mødt og kategoriseret i Danmark (Jenkins, 1997; Jenkins, 2004). I modsætning til lande med længere indvandringshistorier end den danske virker det, som om det her i landet er relativt svært at blive accepteret som fuldgyldigt medlem af samfundet, også selvom man er født og opvokset på dansk grund (Hervik, 2004). Generelt viser forskning, at majoriteten ofte kategoriserer mænd med etnisk minoritetsbaggrund på stereotype måder. For eksempel bliver sydøstasiatiske mænd tit opfattet som feminine (Mirza 1992 i Archer, 2005), mens sorte mænd ofte forbindes med en særlig viril form for maskulinitet (Ross, 1998). Tilsvarende argumenterer den norske forsker Thomas Walle for, at muslimske mænd i en europæisk kontekst ofte bliver opfattet som maskuline på en mere hård og undertiden mere voldelig måde end hvide majoritetsmænd. Derved bliver den farvede maskulinitet reduceret til en entydig størrelse, som hvide maskuliniteter kan definere sig i modsætning til (Walle, 2004). Et sådan behov for et maskulint modbillede i form af den farvede maskulinitet opstår måske, fordi det i dag kan være vanskeligt at indkredse, hvad hvid maskulinitet egentlig er, idet den fremstår som diffus, fragmenteret og i krise (Alexander, 2004; Beynon, 2002). Når man reducerer muslimsk maskulinitet til et stereotypt og todimensionalt billede, glemmer man, at også etniske minoritetsmænd kan have forskellige og modstridende måder at gøre maskulinitet på. Samspil imellem forskellige kategoriseringssystemer En væsentlig grund til sameksistensen af forskellige former for maskulinitet er, at maskulinitet spiller sammen med andre kategoriseringssystemer. Den enkelte mands liv er ikke kun influeret af fx køn og etnicitet, men også af hans placering i andre kategoriseringssystemer, fx generationssystemer og socioøkonomiske systemer. Et begreb, der henleder opmærksomheden på det komplekse og til tider modsætningsfyldte samspil imellem sådanne kategoriseringssystemer, er intersektionalitet (Brah & Phoenix, 2004; Mørck, 2003; Yuval-Davis, 2006). Udgangspunktet for intersektionalitetsstudier er, at forskellige kategoriseringssystemer er med til at konstituere hinanden, og at man derfor ikke kan analysere kategoriernes betydninger enkeltvis og uafhængigt af konteksten. 14

17 Intersektionalitetsstudier peger på, at køn, etnicitet, alder og socioøkonomisk position er vævet tæt sammen i den enkeltes liv: For eksempel kan immigration hvorved man bliver etnisk minoritet i et nyt land medvirke til, at man får en svag position på arbejdsmarkedet. Denne svage position kan vanskeliggøre mulighederne for at være familieforsørger og dermed forhindre mænd i at opfylde deres forventninger til at være ægtemænd og fædre. Tilsvarende påvirkes generationsrelationen imellem fx fædre og sønner også af migrationsbaggrunden. For førstegenerationsindvandrere kan det være en udfordring at skulle være fædre under meget ændrede vilkår. For sønnerne i anden generation kan det tilsvarende være en udfordring at skulle forholde sig til sådanne fædre, samtidig med at de selv skal finde et ståsted i Danmark som etnisk minoritet. Dette samspil imellem forskellige kategoriseringssystemer kan bidrage til en stor kompleksitet og foranderlighed i opfattelsen af maskulinitet blandt etniske minoritetsmænd. Vi har i dette studie bevidst fokuseret på at få forskelligheder, forhandlinger og forandringer frem. Dette har vi gjort, fordi der ellers, som nævnt, kan være en tendens til at essentialisere etniske minoritetsmænds maskulinitet at gøre denne til noget uforanderligt, som disse mænd er født med. Vores mål er altså ikke at komme frem til en grundlæggende definition af begrebet maskulinitet hos etniske minoritetsmænd, idet vi ikke mener, at en sådan entydigt kan formuleres. Vi ønsker i stedet at se på, hvordan (maskulint) køn og etnicitet spiller sammen, og hvordan maskulinitet og etnicitet spiller sammen med andre kategoriseringssystemer som generation og social status. Derved håber vi at kunne bidrage til en bedre forståelse af kompleksitet og foranderlighed i maskuliniteter hos etniske minoritetsmænd i Danmark i dag. METODISKE OVERVEJELSER Der foreligger endnu kun få undersøgelser om maskulinitetsopfattelser blandt etniske minoriteter, og vi har derfor valgt at forholde os eksplorativt til området. Mændene, der indgår i undersøgelsen, er derfor også udvalgt med henblik på at vise bredden inden for gruppen. Rapporten er baseret på interview med 16 mænd med etnisk minoritetsbaggrund. 15

18 Udvælgelseskriterier Overordnet afgrænsede vi os først til mænd med rødder i ikke-vestlige lande. Ud fra et ønske om at undgå stereotype generaliseringer brugte vi ikke etnicitet som udvælgelseskriterium, da etnicitet og kultur ikke kan anvendes som entydigt forklaringsgrundlag, fordi sociale og strukturelle forklaringer ofte må prioriteres over kulturelle forklaringer (Prieur, 1999a). For at undgå at overbetone betydningen af den enkelte informants nationalitet refererer vi ligeledes til mændenes oprindelse på et geografisk mere overordnet niveau. Således har vi interviewet mænd med rødder i tre geografiske regioner, nemlig Afrika (fra landene Somalia, Sudan og Elfenbenskysten), Mellemøsten (fra landene Tyrkiet og Irak) og Fjernøsten (fra landene Pakistan, Sri Lanka og Afghanistan). Derudover har vi valgt mænd med tre forskellige migrationshistorier. Det drejer sig om: indvandrere af første generation, primært ægteskabssammenførte mænd flygtninge af første generation andengenerationsindvandrere. 1 Aldersmæssigt er mændene imellem 20 og 44 år med en gennemsnitsalder på 34 år. Vi fokuserer således på mænd i en alder, hvor familiedannelse og børn for de fleste er af stor betydning., mens vi ikke beskæftiger os med forholdene for helt unge eller ældre mænd. Med afsæt i de tre ovennævnte grupper tilstræbte vi også at få variation på en række andre parametre. Dette gjaldt dels socioøkonomisk status, hvor vi interviewede mænd, som klarede sig godt såvel som mindre godt på det danske arbejdsmarked. Her kunne vi imidlertid ikke lave en skarp inddeling af alle mændene, idet der over tid forekom glidende overgange mellem at være henholdsvis godt og dårligt stillet på arbejdsmarkedet. Konkret var nogle mænd på interviewtidspunktet arbejdsløse, mens andre var i job. Med hensyn til uddannelse havde interviewpersonerne fra fem års skolegang til videregående uddannelser. 1. Vi har valgt at bruge betegnelsen andengenerationsindvandrer for unge med såvel flygtningesom indvandrerforældre, der enten er født i Danmark eller kom til Danmark som børn. Det skyldes såvel rapportens fokus på intergenerationelle relationer, som at denne betegnelse er den mest udbredte (Mørck, 1998, p.11). Andre mulige betegnelser havde været nydanskere, efterkommere eller unge med etnisk minoritetsbaggrund. 16

19 Endvidere tilstræbte vi variation i forhold til relationer i den nære familie. Her var der hos interviewpersonerne et spænd fra ugifte over gifte til fraskilte mænd. Ligeledes havde nogle mænd børn og andre ikke. Disse familiemæssige forskelle gik på tværs af andre inddelinger som socioøkonomisk status og indvandringsmæssig baggrund. Endelig adskilte mændene sig med hensyn til, hvor længe de havde været i Danmark. Hvor andengenerationsindvandrerne naturligvis har levet hovedparten af deres liv her i landet, er der forskelle inden for gruppen af indvandrere og flygtninge: Nogle har levet årtier i Danmark, mens andre kun har været i landet i en kortere årrække. Her interviewede vi blandt andet fem forholdsvis nyankomne familiesammenførte indvandrere fra Mellemøsten på deres modersmål. Vi gjorde dette, for at disse mænds fortællinger om at være (forholdsvis nyankommen) mand i Danmark kunne blive en del af materialet, selvom de endnu ikke var ret gode til dansk. Vi rekrutterede interviewpersonerne via socialcentre, sprogcentre, indvandrerprojekter, uddannelsesinstitutioner og via vores egne netværk. Fem interview blev som nævnt udført på informanternes modersmål, ét interview blev udført på engelsk, og de resterende interview blev udført på dansk. Vi har oversat alle citater til dansk og rettet mangelfuld grammatik af hensyn til læsbarhed. En anonymiseret oversigt over interviewpersonerne findes bagerst i rapporten. Selvfortællinger og tematiske spørgsmål Vores interviewform tog udgangspunkt i at få mændene til at fortælle frit om deres liv. Dernæst spurgte vi ind til deres erfaringer i forskellige relationer. Vi fokuserede på: relationer mellem fædre og børn relationer mellem ægtemænd og hustruer relationer til netværk i oprindelseslandet og i Danmark relationen mellem etnisk minoritet og majoriteten. Emner som maskulinitet og kønsroller kan være svære at indfange. Vi lagde derfor vægt på at få mændene til at fortælle åbent og konkret om deres eget liv, for at undgå, at interviewsituationen udelukkende skulle bestå af spørgsmål og svar, hvor interviewpersonen i højere grad kan føle sig tilskyndet til at svare det, som de mener, vil være det mest politisk 17

20 korrekte. Da vi i undersøgelsen fokuserer på de nære relationer i familien, spurgte vi primært ind til disse. Derfor indeholder vores materiale ikke mange oplysninger om maskuline fællesskaber i det offentlige rum, som også er af central betydning for forståelsen af maskulinitet. Interviewsituationen var naturligvis præget af, at vi dels var kvinder, dels var veluddannede forskere fra en national forskningsinstitution og dermed repræsenterede majoritetssamfundet. De fleste af mændene var i høj grad bevidste om de generelle fordomme, der eksisterer om mænd som dem i det danske samfund fx i spørgsmålet om kvindeundertrykkelse. Den danske kontekst, hvor ligestilling mellem kønnene har høj prioritet, forholdt mændene sig tydeligt til i interviewsituationen, enten ved at bevise, at de kunne leve op til danske forventninger eller ved at udfordre disse. De svar, de dermed gav os danske kvindelige forskere fx om fordeling af husarbejdet i deres familier, skal derfor også læses i denne kontekst. Forskellene imellem os selv og informanterne var også medvirkende til, at nogle interview blev oplevet som møder mellem meget forskellige verdener. Denne forskellighed var dog overvejende positiv, idet mændene måtte forklare sig mere eksplicit over for os, også i nogle tilfælde på grund af sproglige vanskeligheder. Andre interview gik glat, og generelt oplevede vi, at mændene var nysgerrige og positive over for projektet, og at interviewene tilsammen kom til at udgøre et omfangsrigt og mangefacetteret materiale. RAPPORTENS OPBYGNING Eftersom vi betragter maskulinitet som et kontekstuelt og relationelt fænomen, har vi valgt at bygge rapporten op om to centrale relationer, nemlig relationen mellem generationer og relationen mellem køn. Rapporten vil være struktureret på følgende måde I kapitel 2 behandler vi relationen imellem generationer primært imellem fædre og sønner. Denne relation er central i maskulinitetsforskningen, fordi mænd implicit eller eksplicit forholder sig til deres egne fædre, når de selv får børn. Vi ser derfor her på, hvordan mænd fortæller om deres egne fædre, og på, hvordan de selv opdra- 18

21 ger deres børn, samt hvilken rolle migrationen spiller i denne forbindelse. I kapitel 3 ser vi på relationen imellem mænd og kvinder i ægteskabet. Hvad der er maskulint, konstitueres netop ofte i sammenligning med, hvad der er feminint. Derfor ser vi på, hvordan mændene lever sammen i familier, og hvordan arbejdet både husarbejdet og lønarbejdet uden for hjemmet fordeles imellem mand og kvinde, samt hvordan dette knyttes an til det at være mand. I kapitel 4 skitserer vi to vidt forskellige måder at være mand på. Igennem en sammenstilling af to mænd med etnisk minoritetsbaggrund, som begge er vokset op i Danmark, ser vi på forskelligartede måder at kombinere elementer med udspring dels i forældrenes hjemlande, dels i den danske kontekst. Vi afslutter kapitlet med at berøre forskellige maskuline forbilleder, som rapportens informanter fortalte om. I kapitel 5 runder vi af med at diskutere etniske minoritetsmænds maskuliniteter imellem statustab og forandringer. 19

22 KAPITEL 2 OM FÆDRE OG SØNNER Interviewene med de 16 mænd med etnisk minoritetsbaggrund giver et varieret billede af, hvad det vil sige at være etnisk minoritetsmand i dagens Danmark. I dette kapitel tager vi udgangspunkt i, hvilken betydning migrationskonteksten har for måden at være familie på, særligt for de mænd, der repræsenterer den første generation af indvandrere. Generationsperspektivet er dermed vigtigt i dette kapitel. For førstegenerationen har migrationskonteksten påvirket rollen som far. På tværs af interviewene går forskellige temaer igen, når mændene taler om det at være gode fædre, som er et centralt aspekt af deres maskulinitet. Mændene ønsker at være rollemodeller for deres sønner og opretholde en vis autoritet som familiefædre. De ønsker også at støtte deres børn i uddannelse med henblik på, at de skal få bedre muligheder, end de selv har haft. Det handler også om omsorg, nemlig om at passe på sine børn. Her er et tilbagevendende tema spændingsfeltet mellem kontrol og frihed, fx i forhold til børnenes fremtid og familiens kontinuitet. Fædrenes håndtering af dette spændingsfelt såvel som deres muligheder i det danske samfund er således af central betydning for sønnerne i anden generation. 20

23 MIGRATIONSBAGGRUNDEN OPVÆKST UNDER ANDRE VILKÅR Migration medfører, at køn, klasse og etniske relationer omskabes og forandres over tid (Abraham, 2005). Migrationskonteksten hvad enten man er indvandret på grund af arbejde eller ægteskab, eller man er flygtet til Danmark på grund af krig spiller en central rolle for, hvordan man kommer til at organisere hele sit liv i Danmark. Migrationen kan udfordre og forandre måden at leve på, herunder måden køn og alder spiller sammen i familiens fordeling af pligter og privilegier. Dette kan indebære forandringer i såvel familie- og kønsrollemønstre som i arbejdsliv. De interviewede mænd fra første generation kommer både fra lavere sociale klasser og især for flygtningenes vedkommende fra middelklassen. Fælles for de fleste mænds beretninger om familien i oprindelseslandet er, at de er vokset op med forældre, der levede efter et traditionelt kønsrollemønster, hvor faderen var udearbejdende og havde forsørgerrollen, og moderen var hjemmegående. Faderen spillede her en vigtig rolle som den, der havde det økonomiske ansvar og holdt familien sammen. De personlige relationer i familien var karakteriseret ved respekt for forældrene, især faderen, idet han havde det økonomiske ansvar for familiens fysiske overlevelse. Et eksempel på en mand med en sådan familiebaggrund er Khalid. Han kom sammen med sin kone og to børn som flygtning i 2000: [I mit hjemland] skal man vise stor respekt for vores forældre, det er normalt. Hvorfor? Det er økonomi. Når der er økonomiske problemer, er det familien, der hjælper. Det er faderen, der altid arbejder, mens resten af familien spiser, drikker og hygger sig. Derfor viser de respekt til far, og de hører mere efter far end mor, også selvom hun arbejder hårdere end far. Konen hører mere efter sin mand end her. Det er fordi, hendes mand går ud og arbejder, tjener penge og bestemmer hvis konen ikke arbejder, skal hun altid høre efter sin mand (Khalid, 41 år, Fjernøsten). Khalids fortælling om sit barndomshjem er en klassisk fortælling om et hjem med en patriarkalsk magtstruktur, som blandt andet er baseret på mandens økonomisk stærke position i familien. Dog kan hans påpegning 21

24 af, at moderen muligvis arbejder hårdere end faderen ses som en genfortolkning af hendes indsats, som er præget af hans møde med det danske samfund. Muligvis har den store fokus på ligestilling imellem mænd og kvinder i Danmark gjort, at familiefaderens ret til at bestemme som det var tilfældet i oprindelseslandet ikke er så selvindlysende for ham, som den var engang. Igennem citatet fortæller Khalid om et opvækstmiljø, der var meget anderledes end det danske. Khalids historie er typisk, og de fleste første generationsmænd kommer fra tilsvarende opvækstmiljøer. I Danmark er betingelserne anderledes. Og det kan derfor være en stor udfordring for disse mænd at gøre familie i Danmark. Ringere muligheder på arbejdsmarkedet efter migrationen Migrationen til Danmark fordrer nye måder at være familie på. Mændene fra første generation beskriver deres egne måder at gøre familie på i Danmark som helt anderledes i forhold til deres forældres måder. De påpeger især, at de har færre børn i forhold til deres forældre, og at de i højere grad lever i kernefamilier, baseret på færre relationer i forhold til i oprindelseslandet. Endvidere påpeger de, at deres måde at være familie på er anderledes end deres forældres, fordi deres koner i Danmark enten har, eller tilskyndes til at tage, uddannelse og arbejde. Dette påvirker deres position som eneforsørgere. I nogle tilfælde har de arbejde, men deler forsørgeransvaret med deres hustruer. I andre har de problemer med at komme ind på det danske arbejdsmarked. Flere af mændene har længerevarende uddannelser bag sig og har forladt gode stillinger i oprindelseslandet, men har selv efter mange år i Danmark ikke opnået nogen tilsvarende status på det danske arbejdsmarked. Dette stiller mændene over for udfordringer i forhold til at udfylde den maskuline rolle, de selv er vokset op med. Dette har blandt andet relevans for forholdet til deres børn. Kunsten at bevare respekten Fortællinger om forandrede vilkår i familien og på arbejdsmarkedet efter migrationen er tilbagevendende i litteraturen om etniske minoritetsmænd. Migration indebærer ofte en risiko for, at fædrene lider tab af autoritet (Mortensen, 1996; Prieur, 1999b). Ud over begrænsninger i mulighederne på arbejdsmarkedet kan dette tab af autoritet også ud- 22

FÆDRE, SØNNER, ÆGTEMÆND

FÆDRE, SØNNER, ÆGTEMÆND SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 07:28 Tina Gudrun Jensen Anika Liversage FÆDRE, SØNNER, ÆGTEMÆND OM MASKULINITET OG MANDEROLLER BLANDT ETNISKE MINORITETSMÆND 07:28 FÆDRE, SØNNER, ÆGTEMÆND

Læs mere

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke?

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke? En kampagne der skal nedbryde kønsbestemte barrierer til uddannelse, arbejde og foreningsliv blandt kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk Hvorfor ikke? Hvis du vil vide mere - se www.hvorfor-ikke.dk

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om? Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

06:31. Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV

06:31. Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV 06:31 Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV 06:31 INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV Mette Deding Vibeke Jakobsen KØBENHAVN 2006 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET INDVANDRERES

Læs mere

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

m IKK MEN JEG F DFTI" SFl INTERVIEWUNDERSØGELSE MED ETNISKE MINORITETSKVINDER OM UDDANNELSE Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 161 Offentligt

m IKK MEN JEG F DFTI SFl INTERVIEWUNDERSØGELSE MED ETNISKE MINORITETSKVINDER OM UDDANNELSE Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 161 Offentligt Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 161 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD m IKK MEN JEG F DFTI" INTERVIEWUNDERSØGELSE MED ETNISKE MINORITETSKVINDER OM UDDANNELSE 1] ANIKA

Læs mere

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD OMSORG OG E T

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Rum. Interview situation X

Rum. Interview situation X Familiesammenført til hvad? Anika Liversage Forsker, PhD. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd To studier: Store forskelle imellem familiesammenførte kvinder PhD studie: Højtuddannede østeuropæere

Læs mere

Er den svære ungdom særlig svær for unge med minoritetsbaggrund? Fastholdelseskaravanen Netværksmøde den 15. september 2010

Er den svære ungdom særlig svær for unge med minoritetsbaggrund? Fastholdelseskaravanen Netværksmøde den 15. september 2010 Er den svære ungdom særlig svær for unge med minoritets? Fastholdelseskaravanen Netværksmøde den 15. september 2010 Den skizofrene tidsånd De to poler: Individualiseringen De unge frisættes: de skal drømme

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN EN SAMMENLIGNING AF INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FRA IKKE-VESTLIGE LANDE OG ETNISKE DANSKERE 15:17 VIBEKE JAKOBSEN 15:17 UDDANNELSES- OG

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

dit liv. dine muligheder to kulturer

dit liv. dine muligheder to kulturer dit liv. dine muligheder Ung i to kulturer hvad vælger du? At være ung handler bl.a. om at vælge. At vælge til og vælge fra og at finde svar på et uendeligt antal spørgsmål. Med valg følger nye muligheder,

Læs mere

Heldagsseminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed Statens Institut for Folkesundhed, d. 7. maj 2012

Heldagsseminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed Statens Institut for Folkesundhed, d. 7. maj 2012 Heldagsseminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed Statens Institut for Folkesundhed, d. 7. maj 2012 Annemette Nielsen anmn@foi.ku.dk Viden og praksis omkring småbørnsmad Centrale sundhedsfaglige

Læs mere

SFi RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 5 Offentligt DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

SFi RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 5 Offentligt DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 5 Offentligt SFi DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER.-.', :':-r-' '' ': ': ';.":?: :.!-;' Stei i^åis ^ TIDLIG IDENTIFIKATION

Læs mere

Forældres roller i forhold til unge etniske minoriteters kærester, ægteskaber og skilsmisser

Forældres roller i forhold til unge etniske minoriteters kærester, ægteskaber og skilsmisser Forældres roller i forhold til unge etniske minoriteters kærester, ægteskaber og skilsmisser Anika Liversage Seniorforsker SFI det Nationale Forskningscenter for Velfærd LOKKs årskonference, november 2012

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

I Danmark Er Jeg Født Etniske minoritetsunge i bevægelse

I Danmark Er Jeg Født Etniske minoritetsunge i bevægelse I Danmark Er Jeg Født Etniske minoritetsunge i bevægelse Flemming Mikkelsen, Malene Fenger-Grøndahl & Tallat Shakoor Kapitel 1 Dansk på nye måder Kapitel 2 Indvandrere, flygtninge og efterkommere i Danmark

Læs mere

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Af Maria Kristiansen Cand.scient.san.publ., ph.d.-studerende Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Familie på mange måde opsamling fra Temadag. FIU-ligstilling 2011

Familie på mange måde opsamling fra Temadag. FIU-ligstilling 2011 Familie på mange måde opsamling fra Temadag. FIU-ligstilling 2011 I arbejdslivet antager vi ofte en enshed vi antager implicit, at alle har de samme behov, arbejder ens og skal behandles på samme måde.

Læs mere

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag

Læs mere

Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V

Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V 3F, Fagpolitisk Center for Arbejdsliv September 2010 Materialet er baseret

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT

VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 106 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT ÅRBOG 2010 DERIKTHUI HELLE HOLT SØREN JENSEN LARS BRINK THOMSEN

Læs mere

Filmprojekt. - Undervisningsfilm til indvandringsprøven

Filmprojekt. - Undervisningsfilm til indvandringsprøven Filmprojekt - Undervisningsfilm til indvandringsprøven Indvandringsprøven Folketinget vedtog i april 2007, at der skal etableres en indvandringsprøve for udlændinge, der søger ægtefællesammenføring til

Læs mere

SOCIAL KONTROL UD FRA ET NORSK PERSPEKTIV

SOCIAL KONTROL UD FRA ET NORSK PERSPEKTIV SOCIAL KONTROL UD FRA ET NORSK PERSPEKTIV Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 57 Offentligt INDBLIK I NORSK FORSKNING OG PRAKSIS Halima EL Abassi Socialrådgiver og cand.soc. Adjunkt VIA University

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

KERNEFAMILIENS AF- OG OPBLOMSTRING

KERNEFAMILIENS AF- OG OPBLOMSTRING KERNEFAMILIENS AF- OG OPBLOMSTRING Om 50 års forskning i den vigtigste socialiseringsarena Interview med seniorforsker Mai Heide Ottosen Af Mads Andersen Høg Kernefamilien har levet en omskiftelig tilværelse

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Teenagere fra familier med tætte bånd og faste regler skejer mindst ud

Teenagere fra familier med tætte bånd og faste regler skejer mindst ud Teenagere fra familier med tætte bånd og faste regler skejer mindst ud Gå-hjem-møde om familie og opdragelse 24. juni 2014 Karen Margrethe Dahl, forsker i børn, unge og familier ved SFI En undersøgelse

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

etniske minoriteter i Danmark

etniske minoriteter i Danmark Selvmordsadfærd blandt etniske minoriteter i Danmark (pilotprojekt) oje t) Baggrund Marlene Harpsøe CFS Faktahæfte nr. 22 Unni Bille-Brahes Brahes undersøgelse Velfærdsministerens svar Pilotprojekt til

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Tal og fakta om social kontrol i Danmark. Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre

Tal og fakta om social kontrol i Danmark. Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 57 Offentligt Tal og fakta om social kontrol i Danmark Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre Kort om LOKK LOKKs formål:

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016 Analyse 20. september 2016 Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? Af Kristine Vasiljeva, Nicolai Kaarsen, Laurids Leo Münier og Kathrine Bonde I marts 2016 har Regeringen, DF, LA og K indgået

Læs mere

HeForShe, Ankestyrelsen 16. november 2016 Flygtninge, integration og ligestilling Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge

HeForShe, Ankestyrelsen 16. november 2016 Flygtninge, integration og ligestilling Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge HeForShe, Ankestyrelsen 16. november 2016 Flygtninge, integration og ligestilling 17-11-2016 DFH Integration 17-11-2016 Side 2 Når ligestilling bliver et spørgsmål om integration Når integration bliver

Læs mere

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012 Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk Vejle, 10.11.2012 Etniske minoriteter Vi mener ikke-vestlige minoritetsgrupper Vi mener grupper, hvis sprog, kultur og religion adskiller sig

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre?

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? PROGRAM Unge og kærestevold Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne Grader, typer og distinktioner Kønsforskelle Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? (Ungdoms)arbejdspladsen

Læs mere

Etnohomoerne på spring og på vej

Etnohomoerne på spring og på vej Etnohomoerne på spring og på vej Det kan godt være hårdt at være både homoseksuel og etnisk minoritet. Men etnohomoerne vil ikke have medlidenhed. De vil bare have plads til at være sig selv. Af Marianne

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Skilsmisser blandt tyrkere i Danmark. Dansk demografisk forening, 22.april, 2010 Anika Liversage, Seniorforsker, SFI

Skilsmisser blandt tyrkere i Danmark. Dansk demografisk forening, 22.april, 2010 Anika Liversage, Seniorforsker, SFI Skilsmisser blandt tyrkere i Danmark Dansk demografisk forening, 22.april, 2010 Anika Liversage, Seniorforsker, SFI Studie FSE 2-årig post doc. Denne præsentation: Kapitel til Routledge antologi Artikel,

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Ali 2. omgang, Svend Omar og Hvad vil du være, Bülent Özdemir? Det går fremad

Ali 2. omgang, Svend Omar og Hvad vil du være, Bülent Özdemir? Det går fremad 16 Til læreren om arbejdet med filmene Ali 2. omgang, Til De unge, vi typisk omtaler som unge med etnisk minoritetsbaggrund, tilhører både 2., 3. og 4. generation. Tal fra uddannelser og arbejdsmarked

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT 14 marts 2013 PRÆSENTATION Professionshøjskolen UCC, University

Læs mere

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra v. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Baggrund / erfaringer Forskning i sundhed blandt

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne

Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne NOTAT Dato: 25. marts 2008 Kontor: Økonomi- og Analyse J.nr.: 2008/1176-31 Sagsbeh.: KPN Fil-navn: Kravspecifikation Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne

Læs mere

Forløbskoordinator under konstruktion

Forløbskoordinator under konstruktion Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Integrationspolitik. Furesø Kommune Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Kortlægning af vejledning af etniske minoriteter

Kortlægning af vejledning af etniske minoriteter Kortlægning af vejledning af etniske minoriteter Kortlægning af vejledning af etniske minoriteter Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende vejledning af etniske minoriteter

Læs mere

Ikke-vestlige børn i tandplejen

Ikke-vestlige børn i tandplejen Ikke-vestlige børn i tandplejen HK Kommunals fagkonference Klinikassistent 2.0. v/ Integrationsinfo, Henrik Kokborg Integrationsinfo Integrationsinfo har en specialiseret faglig viden, om den gruppe af

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

EN KVALITATIV UNDERSØGELSE. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 6 Offentligt ZJ^ I Z^JZ~7ZZ~Z~^

EN KVALITATIV UNDERSØGELSE. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 6 Offentligt ZJ^ I Z^JZ~7ZZ~Z~^ Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 6 Offentligt ZJ^ I Z^JZ~7ZZ~Z~^ SF EN KVALITATIV UNDERSØGELSE DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD usmuei&mnbb.:^^^^:.-w>..:..::;^.^;. BØRN I DELEO

Læs mere