Millionarv årsag til drab Foto: fra Nordisk Kriminalreportage 2007

Transkript

1 Foto: Millionarv årsag til drab november 2012

2 Millionarv årsag til drab Af kriminalassistent Hans Ole Andersen, Odense. Det at arve kan være en lykkelig ting, men i dette tilfælde medførte det døden. Henrik Nordstrøm Hansen, 51 år, der havde arvet omkring to millioner efter sin stedfar, blev fundet død i kælderen til et et-familie hus på adressen Irisvej 6 i Odense. Forinden var brandvæsenet blevet tilkaldt i forbindelse med en brand i huset. Obduktionen viste, at han var død forud for branden, og at han havde læsioner efter stump vold. Efterforskningen pegede hurtigt mod, at arvesagen var den direkte årsag til døden. Anmeldelsen Mandag den 22. marts 2004 klokken anmeldte en beboer på Irisvej i Odense, at der var brand i kælderen til huset Irisvej 6, og at branden formentlig var forårsaget af en eksplosion. Da politiet ankom til stedet tre minutter senere, var brandvæsenet allerede ankommet. Der konstateres kraftig røgudvikling fra kælderen og et orange ildskær fra stueetagen. Da husets beboer Henrik Nordstrøm Hansen kunne være i huset, blev der tilkaldt en ambulance og klokken fandt røgdykkere en død mand på gulvet i en vaskekælder. Afdødes beklædning var delvist bortbrændt, og der løb blod fra en flænge i mandens baghoved og ved højre øre. Der havde ikke været andre personer til stede i huset. Brandvæsnet havde opbrudt såvel hoveddør som kælderdør for at komme ind i huset. Afdøde blev på stedet af anmelderen genkendt som værende husets beboer, Henrik Nordstrøm Hansen. På gulvet i husets vaskekælder blev den dræbte fundet liggende på ryggen.

3 I et blomsterbed foran huset blev der fundet friske sålaftryk med retning væk fra huset. Under og efter slukningsarbejdet konstaterede brandfolkene, at der i kælderen var en kraftig lugt af brændbar væske, at der var flere arnesteder i stue og kælderetagen, ligesom afdøde også havde lugtet kraftigt af benzin. Der var tydeligvis tale om et mistænkeligt dødsfald, hvorfor kriminalpolitiet klokken blev tilkaldt til sagsbehandling, Kriminalteknisk Afdeling blev tilkaldt, og en retsmediciner blev tilkaldt. Retsmediciner Jørgen Thomsen fra Odense Universitets Hospital foretog undersøgelse af afdøde på findestedet. Der blev konstateret udtalt dødsstivhed, talrige dybe kvæstningssår i hovedet, hvilket var påført ved stump vold. Afdøde blev herefter bragt til Retsmedicinsk Institut i Odense med henblik på obduktion. Der blev etableret afspærring af huset/grunden, hvor Kriminalteknisk Afdeling ved de første undersøgelser havde fundet friske sålaftryk med retning væk fra huset i et blomsterbed foran huset, ligesom der blev etableret afspærring ved de samme sålaftryk, som blev fundet på en jordskrænt ved en nærliggende Q8 servicestation, hvorfra et vidne havde set en hvid stationcar eller varebil af ældre årgang køre fra stedet umiddelbart efter, at der havde lydt eksplosioner fra huset. Anmelderen blev afhørt klokken og han oplyste, at han cirka ti minutter før klokken 00.25, hvor han anmeldte branden, havde hørt eksplosionsagtige lyde fra huset på Irisvej 6, og derfor var han løbet ud af sit hus for at se og høre, hvad der foregik. Han havde set, at der lå glasskår ved huset, og at der kom et orange skær fra husets kælder. Herefter alarmerede han brandvæsenet. Anmelderen oplyste supplerende, at husets beboer boede alene i huset, han var lettere alkoholiseret, og at der dagligt kom mange typer mennesker på besøg hos denne. Anmelderen oplyste sluttelig, at afdøde i den sidste tid havde været meget åbenmundet over for kvarterets beboer, idet han havde fortalt, at han havde arvet tre millioner efter sin far, som døde i februar En vicekriminalkommissær og tre kriminalassistenter var blevet tilkaldt til at foretage de første afhøringer og forhøringer omkring gerningsstedet, ligesom der skulle foretages underretning af pårørende til afdøde. Efterfølgende blev der oprettet en større efterforskningsgruppe, hvori jeg indgik. De første døgn i en drabsefterforskning er altid

4 ekstremt vigtige. Der skal arbejdes hårdt og hurtigt for at få indsamlet så mange værdifulde oplysninger som muligt. Et vigtigt vidne Ved forhøring omkring drabsstedet samme nat blev der truffet et vidne, der bor skråt overfor huset på Irisvej 6. Vidnet kunne fortælle, at han og hans samlever kort tid forud for eksplosionen i huset på Irisvej 6 havde siddet og set en film i TV. Filmen stoppede klokken 00.10, og derefter var vidnet gået ud for samtidig at få luftet ud i huset. Vidnet havde stået på et trappeafsats foran huset og havde bemærket, at der var fuldt blus på huset Irisvej 6. Der havde været tændt lys i såvel kælderen, stuen og på 1. sal. Dette havde undret vidnet lidt, men vidnet var gået ind igen, men lod dog hoveddøren stå åben. Pludselig, mens vidnet stod i køkkenet, lød der et kraftigt brag, som om at to biler stødte sammen. Vidnet gik ud på trappeafsatsen for at se, hvad der kunne være sket. Herunder så vidnet, at en mand kom løbende ud gennem forhaven fra huset på Irisvej 6. Manden bar på en sort plastsæk, der havde været fyldt cirka halvt op. Manden løb skråt gennem et blomsterbed og ud på fortovet på Irisvej, hvor han løb til højre mod Isgårdsvej og mod nord mod en Q8 servicestation og en rundkørsel i Kochsgade. Vidnet troede, at han havde været vidne til en indbrudstyvs flugt fra Irisvej 6. Umiddelbart efter hørte vidnet, at en bil blev startet på området ved Q8 servicestationen. Vidnet hørte en bildør blive smækket i, og at en bil startede voldsomt op. Det var vidnets tanke, at det var den løbende mand, der kørte væk i en bil. Umiddelbart efter, at bilen var startet, så vidnet en større ældre hvid eller beigefarvet caravan, år gammel, køre ud på Kochsgade fra Q8 servicestationen og med retning mod Odense Centrum. Vidnet gav også en god beskrivelse af den løbende mand, som blev beskrevet som: mand, år, kraftig til tyk, 175 centimeter høj, iført mørk tophue, mørk kedeldragt med logo/skrift på ryggen. Vidnet kunne supplere sine oplysninger med, at afdøde formentlig var alkoholiker, snakkede meget til alle, især når han var fuld. Han gik meget på værtshus, hang med de lokale alkoholikere ved det nærliggende Aldi, og endelig kunne vidnet oplyse, at afdødes stedfar for cirka tre uger siden døde og ef- Et vidne så en hvid eller beigefarvet caravan køre ud på Kochsgade fra Q8 servicestationen og køre i retning mod Odense Centrum.

5 terlod sig en stor formue til afdøde, der selv overfor vidnet havde fortalt, at han havde fået lavet en kassekredit som forskud på arven. En hvid Caravan Opel Omega Ved den første efterforskning blev der også søgt efter pårørende til afdøde, hvilket medførte, at man fandt frem til afdødes datter Hanne, der boede i Middelfart sammen med en tre-årig datter, som Kenneth fra Fredericia var far til. Via Centralregistret for køretøjer fandt man frem til, at Kenneth var ejer af en ældre Caravan Opel Omega med registreringsnummer PB Politiet forsøgte samme nat at få kontakt med Kenneth, men denne blev ikke truffet på bopælen i Fredericia, og bilen blev ikke set ved bopælen. Derefter henvendte man sig ved afdødes datter i Middelfart, hvor Kenneths Caravan Opel Omega holdt parkeret. Der var tale om en hvid caravan af ældre årgang. Dette blev konstateret klokken 04.37, og bilens motor var kold. Underretning om drabet Samme nat klokken blev Hanne og Kenneth truffet på Hannes bopæl, og de blev orienteret om dødsfaldet. Hanne forklarede kort, at hun og Kenneth om søndag den 21. marts havde besøgt hendes far, og at de havde været hos faderen fra cirka klokken De havde været kørende til og fra stedet i Kenneths hvide Opel Omega Caravan. Faderen havde haft flere sår og rifter i ansigtet. Hanne og Kenneth havde haft problemer med at starte bilen, da de skulle køre derfra, og det endte med, at Kenneth måtte hælde benzin på bilen fra en reservedunk. Hanne fortalte, at en af afdødes bekendte Per, som er en af faderens drukkammerater, havde stået ved den nærliggende Aldi og havde set, at de kørte fra stedet. Hanne havde virket overrasket, men ellers ikke særlig påvirket af underretningen om hendes fars død. I løbet af det første døgn efter anmeldelsen blev der foretaget mange forhøringer omkring drabsstedet og i dræbtes omgangskreds. Det viste sig hurtigt, at dræbte vidt omkring havde fortalt, at han få uger forinden havde arvet en formue efter sin afdøde stedfar. Der var tale om et kontant beløb på omkring to millioner samt et gældfrit hus. Dræbte havde også fortalt, at han havde fået et arveforskud på kroner. Ved forhøringerne kom det også frem, at dræbte til mange personer i sin omgangskreds, som fortrinsvis skulle findes på lokale værtshuse og blandt de lokale alkoholikere, havde givet udtryk for, at han var træt af sin datter, som rendte ham på dørene for at låne penge, og at han af samme grund havde tænkt sig at gøre hende arveløs i forhold til ham og den formue, han havde arvet. Samtidig havde dræbte også givet udtryk for, at han havde en god veninde, som han påtænkte at indsætte som sin arving. Via forhøringer i hans omgangskreds kom det også frem, at dræbte havde homoseksuelle tendenser, uden at der dog forelå noget konkret om denne påstand. De første afhøringer De første afhøringer af Hanne og Kenneth blev foretaget allerede om morgenen, dels af Hanne på hendes bopæl og dels af Kenneth på Middelfart Politistation. Afhøringerne blev foretaget uden, at der blev rejst sigtelse. De oplyste begge, at de havde besøgt dræbte om søndagen den 21. marts om eftermiddagen. De ankom cirka klokken og kørte igen omkring klokken De havde hjulpet dræbte med at skille nogle trækasser ad nede i kælderen. Dræbte havde haft nogle skrammer i hovedet. Dræbte havde drukket en del rødvin, mens de snakkede. Hanne var bekendt med, at dræbte havde fået en større kassekredit i forventning om en større arv fra dræbtes far, der døde tre uger forinden. Hanne havde hørt, at det drejede sig om millioner, som dræbte ville arve. Hanne vidste, at dræbte havde et forhold til en kvinde, som tidligere havde virket som rengøringshjælp i huset, da dræbtes far levede. Hanne oplyste videre, at dræbtes far i november 2004 var kommet på hospitalet efter at være blevet slået i hovedet med et spækbrædt af dræbte. Dræbtes far havde på hospitalet udstedt en fuldmagt, som Hanne skulle afleverer i banken, hvorefter dræbte ikke skulle have adgang til faderens penge. Disse oplysninger blev senere afkræftet, idet hospitalet ikke kendte noget til, at dræbtes far skulle have været udsat for vold, og banken oplyste, at der aldrig havde været givet dræbte fuldmagt til at råde over faderens formue. Banken bekræftede dog, at Hanne havde været i banken med en sådan fuldmagt,

6 Fra en hylde i skunkrummet på første sal var der tydeligvis fjernet en firkantet genstand. men at banken havde krævet mere dokumentation for ønsket. Kenneth bekræftede det meste af Hannes forklaring og oplyste, at dræbte havde fortalt, at han havde stødt sit hoved mod et skur i haven, hvorved han havde fået de pågældende skader. Kenneth fortalte, at han havde en god økonomi indestående cirka kroner og en gæld på cirka kroner. De forklarede begge, at da de kørte fra dræbtes bopæl Irisvej 6, var han i live. Da de skulle starte deres bil, kunne den ikke starte, og Kenneth måtte hælde benzin på bilen fra en reservedunk, han havde i bilens bagagerum. De gav begge tilladelse til teleoplysninger fra deres telefoner. Anholdelse af Hanne og Kenneth Mandag den 22. marts om formiddagen blev alle de foreliggende oplysninger til sagen gennemgået, og fra ledelsens side var man enig i, at der var begrundet mistanke om, at Hanne og Kenneth havde slået Henrik Nordstrøm Hansen ihjel og sat ild til hans hus. Hanne og Kenneth blev anholdt henholdsvis klokken og klokken og sigtet for drab og brandstiftelse. Begge nægtede sig skyldig i de påsigtede forhold. Der blev foretaget ransagning på de sigtedes bopæle samt i deres biler. Under ransagning hos Hanne blev der fundet en del kontanter. Der blev igen foretaget afhøring af begge de anholdte. De nægtede et hvert kendskab til drabet på Henrik Nordstrøm Hansen. De forklarede samstemmende, at de allerede om fredagen den 19. marts havde afleveret deres datter til farmoderen, idet de i weekenden ville besøge en messe i Tyskland. Dette besøg droppede de dog, fordi de havde problemer med deres bil. Om lørdagen den 20. marts kørte de ind til Odense for at besøge Hannes far. Han var ikke hjemme, og de kørte lidt rundt for at se, om de kunne finde ham, og herunder besøgte de en bekendt til faderen for at høre, om denne havde en nøgle til faderens hus det havde han ikke. Under dette besøg havde den bekendte fortalt, at der lå en grøn pengekasse på første sal muligt i skunken i faderens hus. Det skal i den forbindelse oplyses, at Kriminalteknisk Afdeling havde konsta-

7 teret, at der fra en hylde i skunkrummet på første sal i dræbtes hus tydeligvis var fjernet en firkantet genstand. De kørte herefter tilbage til Middelfart, og næste dag den 21. marts ringede Hanne til sin far klokken for at aftale, at hun og Kenneth kom ud til ham om eftermiddagen for at hjælpe med at skille nogle kasser ad. Hannes far havde fortalt, at han var en holden mand, og at der ville gå en million kroner ind på hans bankkonto. Hanne oplyste, at det var almindelig kendt i familien, at hendes far var homoseksuel. Kenneth bekræftede kendskab til en fuldmagt, hvorefter Hanne fik adgang til hendes farfars formue, men at Hanne aldrig havde gjort brug af denne fuldmagt. Kenneth oplyste også, at Hannes far under deres møde søndag eftermiddag havde været på loftet, hvorfra han kom ned med en attachetaske, hvori der lå en del dokumenter vedrørende hans adoption, ligesom der lå et testamente. Under besøget havde de siddet ved et bord i stuen, hvor de fik noget at drikke, hvorefter de alle tre gik i kælderen, hvor de skulle skille nogle trækasser ad. De var kommet til huset cirka klokken og kørte igen cirka klokken Hannes far var i live, da de kørte. Forhøring Ved de forhøringer, der pågik fra dag et i denne efterforskning, tegnede der sig hurtigt det billede af de sigtede, at efter, at dræbtes stedfar var død, blev besøgene hos dræbte hyppigere. Tidligere kunne der gå måneder imellem besøgene, men efter, at dræbtes stedfar var død, kom de nærmest på besøg en gang i ugen. I forbindelse med disse besøg bad Hanne altid om penge, og det var dræbte så træt af, at han påtænkte at gøre Hanne arveløs. Dræbte havde et venskabeligt forhold til en kvinde, som tidligere havde passet dræbtes far. Denne kvinde kom hos dræbte, og han var blevet meget glad for hende. Så glad, at han forærede hende mange kostbare ting fra huset, som han havde arvet, og han ville indsætte hende som sin arving af den formue, der måtte være tilbage, når han engang døde. Et af Hannes familiemedlemmer oplyste, at man havde undret sig over, at Hanne pludselig skulle besøge sin fars stedfar i tide og utide, mens denne lå på hospitalet. Hanne havde ellers aldrig besøgt ham tidligere. Man var ikke i tvivl om, at det var hans penge, der trak hende på disse besøg. Man havde kendskab til, at Hanne havde fået ham til at lave en fuldmagt, hvorefter Hanne fik adgang til hans penge, mens dræbte blev afskåret fra dette. Hanne havde givet udtryk for, at det var noget pjat, at dræbte skulle arve alle faderens penge, når han bare drak dem op. Endelig kaldte man i familien, som en spøgefuldhed, Hanne og Kenneth for Gribbene. Hanne er 31 år og er på kontanthjælp. Hun har gæld og et studielån og har været kæreste med Kenneth i fem til seks år. Sammen har de en datter på fire år. Kenneth er 36 år og er uden uddannelse, men han har blandt andet ernæret sig ved kræmmervirksomhed. Han har gæld, hvoraf noget skyldes køb af en motorcykel. Han bor i Fredericia, men han opholder sig mest hos Hanne i Middelfart. Fremstilling i grundlovsforhør Hanne og Kenneth blev fremstillet i grundlovsforhør den 23. marts, og retsmødet foregik for lukkede døre. De nægtede sig begge skyldige i drab og brandstiftelse. De fik begge anholdelsen opretholdt i 3x24 timer, hvilket betød, at politiet skulle arbejde hårdt og hurtigt for at skaffe nye oplysninger, der bestyrkede mistanken mod de sigtede. Nye forhøringer og undersøgelser bestyrkede mistanken mod de anholdte således: Ingen havde set dræbte, efter at Hanne og Kenneth havde forladt ham den 21. marts klokken cirka Teleoplysninger dokumenterer, at dræbte ikke har brugt sin telefon efter, at Hanne og Kenneth havde forladt ham. Der blev i dræbtes hus ikke fundet tegn på, at der havde været gjort anstalter til aftensmad. Der blev i dræbtes stue fundet en næsten tom rødvinsflaske og en afproppet men fuld rødvinsflaske samt et tomt vinglas. Disse flasker stod der også, da Hanne og Kenneth forlod dræbte, og det må anses for usandsynligt, at dræbte, hvis han havde været i live, ikke ville have drukket af rødvinen. Bagboen til dræbte konstaterede, at der den 21. marts klokken kun var lys i dræbtes kælder, hvilket var unormalt, idet der normalt var lys i hele huset. Den veludtalte dødsstivhed, som konstateredes af statsobducenten klokken samt af flere brandfra Nordisk Kriminalreportage 2007

8 På spisebordet stod en tømt rødvinsflaske, en åben fyldt rødvinsflaske, et vinglas og en øl. folk klokken 00.35, viser, at døden angiveligt var indtrådt mange timer før, at dræbte blev fundet. Der er fundet friske sålaftryk i jorden ved dræbtes ejendom ud mod Irisvej og på en lille skråning bagved en Q8 servicestation tæt på gerningsstedet. Disse sålaftryk var af størrelse 44 og Kenneth bruger størrelse i sko. Kenneth er ejer af en hvid Opel Omega varebil årgang Teknikkerne har fundet dækaftryk, hvor gerningsmanden hvide varebil angiveligt har holdt ved Q8 stationen, og disse aftryk svarer efter de foreløbige undersøgelser i mønster og bredde til dækkene, der er monteret på Kenneths bil. Der er ikke monteret kørelys i Kenneths hvide varebil, hvilket gør det muligt at køre, uden at bilens lygter er tændt. Den formodede gerningsmand kørte fra Q8 stationen i en hvid varebil med slukkede lygter. Et vidne har oplyst, at Hanne var sur, gal og frustreret over, at dræbte bortødslede arven efter hendes farfar. Andre vidner er kommet med lignende udtalelser. Teleoplysninger viser, at Hanne ringede til dræbte den 21. marts klokken 22.37, efter eget udsagn for at lave ny aftale om hjælp i dræbtes hus. Ny afhøring af Hanne 25. marts foretog jeg en ny afhøring af Hanne. Der var tale om en meget lang afhøring, der strakte sig over syv timer, afbrudt af en frokostpause. Hanne blev afhørt grundigt om hendes og Kenneths færden i dagene op til den 21. marts, og i den forbindelse blev hun også foreholdt alle de nye oplysninger, som politiet var kommet i besiddelse af, herunder at politiet jævnfør teleoplysninger finder det mærkeligt, at hun ringer til afdøde om søndagen klokken 22.37, på hvilket tidspunkt afdøde ligger i kælderen, som er det eneste sted, hvor der er lys i huset. Endvidere at politiet har en formodning om, at hun foretog dette opkald for at sikre sig, at der ikke var kommet personer til stede i huset, og at det var hendes og Kenneths hensigt at vende tilbage til huset om natten. Dette benægtede Hanne og nægtede fortsat kendskab til drabet. Hun oplyste i øvrigt indledningsvis ved denne afhøring, at hun i forbindelse med sin anholdelse havde set sit snit til at gemme fire bundter pengesedler bag en radiator i køkkenet. Det var hendes og Kenneths penge, men hun var bange for, at politiet skulle tro, at det var penge, der var fjernet fra afdødes hus.

9 På et tidspunkt langt henne i afhøringen bekræftede Hanne, at der havde været en fuld flaske rødvin og en flaske rødvin med lidt i på stuebordet i Henriks hus. Hun blev i den forbindelse gjort bekendt med, at hun tidligere havde forklaret, at når Henrik havde trukket en flaske rødvin op, så drak han, til flasken var tom. I dette tilfælde var der ikke blevet drukket af de to rødvinsflasker efter, at Hanne, Kenneth og dræbte var gået i kælderen. Hun er gjort bekendt med, at dette indikerer, at Henrik blev slået ihjel, mens hun og Kenneth var i huset. På dette tidspunkt brød Hanne sammen og ønskede ikke at udtale sig yderligere. Ny afhøring af Kenneth 25. marts foretog kriminalassistent Leon Hedegaard afhøring af Kenneth. Der var ligeledes tale om en meget lang afhøring af cirka syv timers varighed. Kenneth blev foreholdt, hvad politiet havde fundet ud af, men han nægtede kendskab til drabet på Henrik. Kenneth havde bekræftet, at han og Hanne om lørdagen den 20. marts havde været i Odense for at besøge Henrik, som dog ikke var hjemme. I den forbindelse havde de ledt efter Henrik forskellige steder, blandt andet hos en Jens, som var en god ven af Henrik. Under dette besøg havde de talt om Henriks kæreste, som de mente havde fået i hoved og røv af Henrik, og at hun kom rendende hele tiden, ligesom hun ringede konstant til Henrik. Kenneth bekræftede, at han og Hanne havde været på Henriks bopæl den 21. marts for at hjælpe Henrik med at skille nogle trækasser ad nede i husets kælder. De var kommet omkring klokken og kørte igen cirka klokken Da de ankom fik de lidt at drikke, hvorpå de gik i kælderen for at skille nogle trækasser ad. Hanne gik ret hurtigt op i køkkenet, mens Kenneth og Henrik blev i kælderen for at arbejde. Da de var ved at forlade huset, sagde de farvel til Henrik, mens de stod i hoveddøren. Henrik var blevet inde i stuen. Da de skulle køre fra stedet, kunne Kenneth ikke starte bilen, og han måtte hælde benzin på fra en reservedunk. Herunder havde Kenneth set Henrik stå i vinduet inde i stuen. Kenneth og Hanne var klar over, at et vidne havde set dem hælde benzin på bilen, og at de kørte fra stedet. Kenneth nægtede kendskab til drabet. I kælderen var der en del trækasser, som Kenneth skulle hjælpe med at skille ad.

10 Varetægtsfængslet og nye afhøringer Den 26. marts 2004 blev der afholdt nyt grundlovsforhør for lukkede døre, og retten fandt nu, at der forelå tilstrækkelig begrundet mistanke om, at de sigtede er skyldige i de rejste sigtelser, og derfor blev Hanne og Kenneth varetægtsfængslet frem til den 16. april. Denne kendelse blev senere stadfæstet i Landsretten. Den 6. april meddelte Hanne via sin forsvarer, at hun ønskede sig afhørt af politiet. Afhøringen, der blev foretaget af kriminalassistent Leon Hedegaard, blev påbegyndt samme dag, og herunder erkendte Hanne, at hun havde været til stede på Irisvej 6, da hendes far Henrik Nordstrøm Hansen blev slået ihjel. Mens hun havde været oppe i køkkenet, opstod der tumult i kælderen, hvor Kenneth og Henrik var i gang med noget arbejde. Der blev råbt højt, og Kenneth havde råbt noget om, at Henrik skulle lade være med at røre ved ham, og at Henrik skulle holde sig fra ham, Hanne og datteren. Hanne løb ned i kælderen, hvor hun så, at Kenneth slog Henrik mange gange i hovedet med en Maglite lygte. På et tidspunkt lå Henrik på ryggen på gulvet, og der var blod over alt. Kenneth sad overskrævs på Henrik og rakte begge hænder frem, som om han havde fat om halsen på Henrik. Kenneth var i en helt anden verden. Kenneth havde blod i ansigtet, på hænderne og på tøjet. Hanne var gået hen til sin far, som lå helt stille på gulvet i kælderen. Hun havde mærket efter puls og hjerteslag, men ikke registreret noget. Det skal her bemærkes, at Kenneth senere oplyste, at hverken han eller Hanne havde forsøgt at finde ud af, om Henrik var død, idet hverken Kenneth eller Hanne vidste, hvordan de skulle gøre dette. På et tidspunkt gik Kenneth hen til vasken, som var placeret ved siden af den dræbte. Her havde Kenneth vasket sig på hænder og i hovedet og havde tørret sig på et håndklæde, der hang i kælderen. Herefter havde Kenneth taget noget af sin blodplettede beklædning og sko af og lagt det i en sæk. Hanne havde fisket drabsvåbnet maglite-lygten, som var smurt ind i blod, og lagt den i sækken sammen med det blodplettede tøj. De havde talt om at melde drabet til politiet, men opgav det, da Kenneth ikke mente, at politiet ville tro på hans udlægning af sagen. Da de forlod huset, lånte Kenneth dræbtes sko, og de forlod stedet ad hoveddøren, som ikke blev låst. Da de skulle køre fra stedet, kunne de ikke starte bilen på grund af manglende benzin. En lokal alkoholiker så dette optrin. De kørte direkte til Hannes lejlighed i Middelfart, hvor Kenneth tog alt sit tøj af og kom det i en sort sæk, hvorpå han tog et bad. Hanne skiftede også tøj, men undlod badet. På vej til Middelfart senere på aftenen kørte de til Erritsø Centret, hvor de skaffede sig af med Hannes tøj, som blev kastet i en tøjcontainer. Kenneths tøj blev sammen med drabsvåbnet kastet i Lillebælt fra den gamle Lillebæltsbro. Klokken (jævnfør teleoplysningerne) ringede Hanne til sin dræbte far. Adspurgt hvorfor oplyste hun, at hun havde glemt, at han var død. Hanne nægtede, at de tog noget af værdi med fra huset. En delvis tilståelse Den 6. april foretog jeg en ny afhøring af Kenneth sammen med dennes advokat. Allerede efter 20 minutter meddelte Kenneth, at han ikke ønskede at lade sig afhøre yderligere, og at han ville have mere tid til at tænke sig om. Han ville kende Hannes forklaring, før han udtalte sig yderligere. Da politiet ikke ønskede en forklaring, der var rettet ind efter Hannes forklaring, fik forsvareren på dette tidspunkt pålæg jævnfør Retsplejelovens 745a om ikke at delagtiggøre Kenneth om indholdet af den forklaring, Hanne havde afgivet. Kenneth forklarede herefter, at nede i kælderen havde Henrik, efter at Hanne var gået op i køkkenet, stillet pinlige spørgsmål om Kenneths og Hannes sexliv, ligesom der blev talt om noget, der havde med homoseksualitet at gøre. Kenneth blev sur over de stillede spørgsmål og over, at Henrik indicerede, at Kenneth måske var mere til mænd end til kvinder. Kenneth ville op fra kælderen, hvorfor han gik til en håndvask i kælderen for at vaske hænder. Herunder kom Henrik helt hen bag Kenneth og foretog samlejelignende bevægelser mod Kenneths bagdel. Kenneth skubbede Henrik væk to gange og tredje gang væltede Kenneth Henrik om på gulvet. Imens Kenneth gjorde sig færdig ved håndvasken, mærkede han et hårdt slag i hovedet, og det sortnede for hans øjne. Han så, at Henrik stod med en hammer i den ene hånd og så helt vild ud. Det skal her bemærkes, at der ved personundersøgelse af Kenneth ikke blev fundet tegn på, at han havde fået et slag i hovedet, hvilket ville have været tilfældet, hvis han var blevet slået i hovedet med en hammer eller et andet stumpt instrument.

11 Fra denne kælderskakt kastede Kenneth en brændende klud ind i vaskerummet. Det skal bemærkes, at Kenneth var dybt berørt under denne afhøring, og at han græd flere gange. Kenneth erkendte herefter, at han tog et jernrør eller et stykke rundjern og slog Henrik i hovedet mange gange. Kenneth slog kun efter Henriks hoved, og der kom meget blod. På et tidspunkt væltede Henrik om på gulvet, og Kenneth havde sat sig oven på Henrik og taget fat om halsen med den ene hånd, mens han fortsatte med at slå Henrik i hovedet med det rundjern eller rør, han havde i den anden hånd. På et tidspunkt havde han taget fat om halsen på Henrik med begge hænder. Hanne var kommet ned i kælderen, men ingen af dem havde foretaget sig noget for at finde ud af, om Henrik var død, idet han nu lå helt stille. Herefter begyndte Kenneth at samle det, han havde slået Henrik med, sammen, ligesom han tog sko og en trøje af og lagde det i samme sæk. Da Kenneth og Hanne forlod huset, tog de sækken med de indsamlede effekter med, ligesom Kenneth tog Henriks indesko på. Inden de forlod huset, havde de fjernet den øl og den sodavand, de havde drukket af, inden de gik ned i kælderen sammen med Henrik. Da de forlod huset ad hoveddøren, låste de ikke efter sig. De kørte herefter til Hannes lejlighed i Middelfart, hvor Kenneth gik i bad og kom alt sit tøj i en sæk. Hanne tog også sit tøj af og lagde det i en sæk. De var bange for, at der var blod på deres tøj, og at de ad den vej skulle blive sat i forbindelse med drabet. Kenneth benægter, at de tog noget af værdi med fra huset. I Hannes lejlighed undlod Kenneth at komme en sort jakke i sækken. Den nævnte jakke blev sikret af politiet, og i ærmegabet på den fandt Retsgenetisk Institut blod, der hidrørte fra dræbte. I lejligheden havde de talt om, hvad de skulle sige

12 til politiet, og i den forbindelse havde de også talt om, at de måske havde efterladt sig spor i huset på Irisvej 6, hvor dræbte lå i kælderen. Derfor besluttede Kenneth, at han ville køre tilbage til huset senere på aftenen for at slette eventuelle spor. Hannes tøj blev kastet i en UFF container i Erritsø, mens Kenneths beklædning sammen med drabsvåbnet blev kastet i Lillebælt fra den gamle Lillebæltsbro. Senere på aftenen efter klokken 22.37, hvor Hanne ringede til sin far, kørte Kenneth til sin lejlighed i Fredericia, hvor han fra et kælderrum hentede en jerrytank indeholdende 20 liter benzin. Derefter kørte han til Odense, hvor han parkerede sin hvide Opel Omega Carvane på et parkeringsareal, der vender ned mod Irisvej. Kenneth gemte jerrytanken i en sort plastsæk og tog den med til huset på Irisvej 6. Her gik han ind ad hoveddøren og derfra ned i kælderen for at se, om Henrik lå der endnu. Henrik lå stadig på gulvet, og Kenneth stablede forhåndenværende materialer op over dræbte og hældte derefter benzin ud over ham. Kenneth hældte også benzin i de andre rum i kælderen, ligesom han hældte benzin op ad trappen til køkkenet og derfra videre ud i entreen og op ad trappen til første sal. Derpå gik Kenneth ned i kælderen medbringende den tomme jerrytank, og fra vaskerummet, hvor dræbte lå på gulvet, gik Kenneth ud i en kælderhals, hvorfra en trappe førte op til baghaven. Fra kælderhalsen kastede Kenneth en antændt brændende klud ind ovenpå dræbte. Dette medførte, at der kom en gigantisk eksplosion, og kælderdøren blev smækket i med et brag. Kenneth blev meget forskrækket og dybt rystet. Eksplosionen var så kraftig, at der dels blæste tagsten af husets tag og dels havde første sal løftet sig lidt fra stueetagen, idet der sås revner rundt langs loftkanten i rummene i stueetagen. Kenneth løb fra stedet med den tomme tank i en sort plastpose og videre til sin bil, som han kørte fra stedet i mod Middelfart. Undervejs til Middelfart ad den gamle hovedvej A1 kastede Kenneth sine sokker og sko ud ad vinduet, og han kørte tilbage til Fredericia, hvor han stillede jerrytanken tilbage i kælderrummet. Derefter kørte Kenneth til Middelfart, hvor han lagde sig til at sove sammen med Hanne. Et planlagt drab Det var min politiets helt klare opfattelse, at der var tale om et planlagt drab på Hannes far, mens Kenneth og Hanne kun havde erkendt at have forvoldt Henriks død, men at dette dels var et uheld og dels var en fremprovokeret hændelse, og at de var bange for, at politiet ikke ville tro på deres udlægning af sagen at Henrik havde gjort seksuelle tilnærmelser til Kenneth og at de derfor havde talt om at slette eventuelle spor ved at foretage en afbrænding af dræbte og dennes hus. Der blev i forbindelse med sagen foretaget mange forskellige undersøgelser, hvoraf en hel del bestyrkede opfattelsen af, at der var tale om et planlagt drab på Henrik Nordstrøm Hansen, og at drabet havde et økonomisk motiv. Da dræbtes stedfar der var en meget velhavende mand døde i februar 2004, begyndte Hanne og Kenneth, i modsætning til tidligere, ofte at komme på besøg hos dræbte. Hanne og Kenneth havde været meget flittige til at besøge stedfaderen under dennes indlæggelse på Odense Universitets Hospital i november/december Tidligere besøgte de han kun sjældent. Under indlæggelse på Odense Universitets Hospital havde Hanne og Kenneth fået ham til at skrive under på en generalfuldmagt, som gav Hanne ret til at disponerer over hans økonomiske midler i banken, og samtidig ville hendes far, dræbte, blive frataget retten til denne rådighed. Ved undersøgelse af Hannes og Kenneths computer, blev det konstateret, at der fra Hanne og Kenneth var blevet stillet spørgsmål til Familieadvokaten vedrørende arverettigheder, herunder om Hanne kunne gøres arveløs. Der var også foretaget forespørgsler om dødsmetoder, blandt andet om giftmord, medicin og lignende, og der var foretaget forespørgsler på huse, der var til salg, uagtet deres økonomi ikke umiddelbart indikerede, at der var råd til dette. De boede begge i små lejligheder, der begge fremstod som ubeskriveligt rodet. Den omstændighed, at Hanne den 21. marts fra sin lejlighed i Middelfart foretog et telefonopkald til Irisvej 6 i Odense, hvor hendes far lå dræbt i kælderen, indikerede, at Hanne og Kenneth havde aftalt, at de ville brænde dræbte og hans hus af, men at de ville være sikre på, at drabet ikke var opdaget, før Kenneth kørte til Odense. Det blev efter politiets bedste overbevisning dokumenteret, at Hanne og Kenneth var sammen i Hannes lejlighed, da Hanne ringede til Irisvej 6 i Odense, og at dette dokumenterer, at afbrændingen var en fælles planlagt handling.

13 Der er af politiet foretaget to prøvekørsler fra Hannes lejlighed til Kenneths lejlighed og derfra til Irisvej 6 i Odense, hvor under der ved Kenneths lejlighed er indlagt et kort stop, mens Kenneth henter benzin i sit kælderrum, samt et kort stop mens Kenneth på Irisvej 6 dels går i kælderen for at konstaterer, om dræbte ligger der endnu, og dels dækker ham til med diverse effekter fra kælderen, hvorpå han igen gik til entreen i stueetagen, hvor han begyndte at hælde benzin ud på trappen til første sal og dels hældte benzin efter sig i entreen til køkkenet og derfra ned ad kældertrappe og rundt i forskellige kælderrum, hvorefter han antændte den udhældte benzin fra en kælderdør. Tidsforbruget til denne kørsel og handlinger var 1 time og 20 minutter, og når man forudsætter, at der er gået nogle minutter efter klokken 22.37, før Kenneth kørte fra Middelfart, vil der fra klokken til klokken 00.15, hvor eksplosionen skete, være et tidsforløb på 1 time og 25 minutter, hvilket stort set er det samme tidsforbrug, som politiet havde ved prøvekørslerne. Altså Hanne og Kenneth var sammen, da de planlagde afbrændingen. Kenneth har til rapport nægtet drab men erkendt vold med døden til følge, idet han påstod, at Henrik slog ham i hovedet med en stor hammer, før Kenneth slog igen og dræbte ham. Ved den personundersøgelse, der blev foretaget kort tid efter anholdelsen af Kenneth, blev der ikke fundet tegn på, at Kenneth var blevet ramt i hovedet af en hammer eller andet stumpt instrument, der fandtes ikke mærker eller buler i Kenneths hoved. Kenneth hældte benzin ud på trappen til første sal, i entreen til køkkenet og ned ad kældertrappen.

14 Erkender at have været til stede Den 13. maj 2004 foretog jeg atter en afhøring af Hanne, som nægter drab i forening med Kenneth, men erkender, at have været til stede, da Henrik blev slået ihjel. Hun gentog den forklaring, hun havde afgivet den 6. april, men supplerede med, at hendes og Kenneths besøg hos Henrik var intensiveret efter, at hendes fars stedfar var død, men at det var på Henriks opfordring. Hun kunne ikke forstå, at Henrik over for flere forskellige personer havde givet udtryk for det modsatte, nemlig, at han var træt af hendes og Kenneths besøg, og at de kun kom for at få penge. Besøget den 21. marts var efter aftale. De havde siddet i stuen og havde fået noget at drikke, og de havde talt om testamente og lignende. Herefter var de gået i kælderen, og hun forklarede det samme som tidligere omkring drabet på Henrik, og at hun havde hjulpet til med at samle blodplettet tøj og drabsvåben sammen for senere at dumpe det i Lillebælt. Hun kunne supplere forklaringen med, at hun havde taget noget slik og nogle kager, der stod på spisebordet i stuen, idet Henrik havde sagt, at det var til datteren. Hanne er forevist fotos, der indikerer, at der i huset har fundet en gennemsøgning sted. Hun medgiver, at det ser sådan ud, men at det hverken er hende eller Kenneth, der har gjort det. Hun oplyser videre, at hun havde vasket to glas, som hun og Kenneth havde brugt i stuen, da de fik noget at drikke. Hanne gentog, at hun og Kenneth havde kastet hendes beklædning i en UFF container, mens to sække med drabsvåbnet og noget blodplettet beklædning var kastet i Lillebælt fra den gamle Lillebæltsbro. Med hensyn til opringningen om aftenen, efter at Henrik var blevet dræbt, kunne hun fortsat ikke oplyse nærmere, end at hun havde glemt, at Henrik var slået ihjel. Hun er gjort bekendt med, at dette ikke hænger sammen i og med, at hun kort tid forinden denne opringning havde været med til at bortskaffe dels drabsvåbnet og dels alt det blodplettede tøj inklusive hendes eget tøj. Hun blev gjort bekendt med, at politiet tror, at hun ringede for at sikre sig, at der var fri bane for Kenneth, som efter aftale mellem dem skulle køre tilbage til Irisvej 6 i Odense og brænde dræbte og huset af. Hun blev i den forbindelse gjort bekendt med, at hun nu også sigtes for medvirket til forsætlig brandstiftelse. Hanne meddelte herefter, at hun ikke ønskede at udtale sig yderligere. Kenneth fastholder sin forklaring Den 3. juni 2004 foretog jeg atter en afhøring af Kenneth, som erkendte at have forvoldt Henriks død, ligesom han erkendte at have påsat branden i huset. Foreholdt, at det kunne se ud som om, at drabet og branden var planlagt blandt andet ved, at han og Hanne meget belejligt havde sørget for, at deres datter blev passet hele weekenden, benægter Kenneth, at det hænger sådan sammen. Kenneth oplyser, at han aldrig har fortalt Hanne, at Henrik flere gange har forulempet ham med seksuelle tilnærmelser. Han fastholder, at Henrik forud for drabet havde gjort seksuelle tilnærmelser til ham, og at han flere gange havde skubbet Henrik væk. Kenneth oplyser, at på et tidspunkt fik han et hårdt slag i hovedet, og da han vendte sig om, stod Henrik med en hammer i den ene hånd, hævet til slag mod ham. Kenneth er gjort bekendt med, at denne forklaring ikke kan passe i og med, at der ved personundersøgelse af ham ikke fandtes tegn på slag mod hans hoved. Kenneth fastholder dog sin forklaring. Foreholdt, at der er indikation på, at der er foretaget gennemrodning af huset, oplyser Kenneth, at dette kender han ikke noget til. Kenneth benægter, at Hanne har noget med drabet at gøre, men erkender, at han, efter at Hanne havde ringet om aftenen, alene kørte hjem til sin lejlighed i Fredericia, hvor han hentede en dunk benzin, ligesom han tog en kedeldragt, en tophue og nogle arbejdshandsker med. Derpå kørte han til Odense og parkerede sin bil på parkeringspladsen ved en Q8 servicestation tæt ved Irisvej og gik til Henriks hus. Kenneth overvejede, om han kunne fjerne fingeraftryk fra Henrik, men opgav dette, hvorpå han gik op i entreen for at hente benzindunken. Her begyndte han at hælde benzin ud på gulvet og videre ned at trappen til kælderen, hvor han hældte benzin ud over dræbte og rundt i kælderrummene. Herpå antændte han benzinen med en brændende klud, som han kastede ind på dræbte fra kælderhalsen. dette medførte en kæmpe eksplosion, som rystede Kenneth. Han løb fra stedet medbringende benzindunken. Derefter kørte han med slukkede lygter fra stedet og videre til Fredericia, hvor han gemte benzindunfra Nordisk Kriminalreportage 2007

15 ken, mens han bortkastede kedeldragt, hue og handsker i en container. Den 26. august 2004 gøres Hannes advokat bekendt med, at Hanne ønskes afhørt til oplysninger, der er sikret på hendes og Kenneths computer, og at der er tale om spørgsmål til Familieadvokaten om arverettigheder med videre, huskøb, dødsmetoder og lignende. Hanne ønsker ikke at deltage i en sådan afhøring. Det har været et ønske fra politiets side, at Kenneth deltog i en gennemkørsel af ruten, som han kørte, da han satte ild på huset. Dels for at få kommentarer under køreturen, og dels for at han kunne vise den nøjagtige vej for sin kørsel. Den 8. juli meddelte Kenneth via sin forsvarer, at han ikke ville deltage i denne tur, da den ville være for belastende for ham. Køreturen blev gennemført på en søndag som drabsdagen og på samme tidspunkt. Køreturen blev foretaget for at dokumenterer, at Hanne vidste, hvad der skulle foregå, og at hun havde været med i planlægningen af brandstiftelsen. Spørgsmål til Familieadvokaten Den 9. september blev der foretaget supplerende afhøring af Kenneth, som foreholdes, at der på hans og Hannes computer ses foretaget forskellige forespørgsler, herunder spørgsmål til Familieadvokaten, hvor temaet var arv, arveret, børns arveret, skifteret, dødsfald, boligafgift med videre. Der er foretaget søgninger på ordet dead, forgiftning, dødelig gift, giftmord og lignende. Der fandtes også nogle tekststrenge med forespørgsler som Kan min far gøre mig arveløs ved testamente Hvem er tvangsarvinger Er det korrekt, at min søster og jeg ikke arver noget efter vores afdøde far Kan børn gøres arveløse ved testamente. Kenneth oplyser til dette, at det er Hanne, der har foretaget disse søgninger. Vedrørende søgninger på dead, forgiftning, giftmord, dødelig gift oplyser Kenneth, at Hanne havde tænkt på at skrive en kriminalroman. Hanne ses dog ikke at have lavet noget skriftligt overhovedet i den forbindelse. Kenneth er gjort bekendt med, at der på computeren er fundet et word-dokument, hvor Hanne søger fonde og legater om økonomisk hjælp, og at hun i den forbindelse betegner sit liv som dårligt dårlig økonomi, dårlig bolig, dårligt helbred, har en datter og har i det hele taget svært ved at få det til at løbe rundt. Kenneth bekræfter, at det er Hanne, der har skrevet disse ansøgninger, men at det bare var et forsøg på at lave lette penge og ikke udtryk for reel dårlig økonomi. Begge dømt Efter at have modtaget alle de tekniske erklæringer, resultat af personundersøgelse, mentalundersøgelse og foretaget de afhøringer/forhøringer, der skulle foretages, kunne sagen færdiggøres den 11. oktober 2004, og der blev mod begge rejst tiltale for drab, brandstiftelse og usømmelig omgang. Der faldt dom i sagen ved Østre Landsret den 24. juni 2005, hvor begge de tiltalte blev dømt efter anklageskriftet og idømt 16 års fængsel, begge blev frakendt retten til arv, der er afhængig af Henrik Nordstrøm Hansens død, ligesom de tiltaltes arv efter en anden person ikke må forøges som følge af lovovertrædelsen. Af dommen fremgår det, at der var tale om et kynisk drab på Henrik Nordstrøm Hansen, og at drabet havde været planlagt gennem længere tid af de tiltalte med det formål at opnå arv efter dræbte, og at de tiltalte efterfølgende ved ildspåsættelse havde forsøgt at skjule drabet. For mig, der er en rutineret efterforsker 34 år i etaten 24 år i kriminalpolitiet, hvor jeg har behandlet alle typer sager, herunder flere drabssager, blev det hurtigt klart, at der her var tale om to personer, som skulle presses gennem lange seje afhøringer, hvor de hele tiden blev holdt op imod, hvad den anden havde sagt, og at der hele tiden dukkede uoverensstemmelser op i deres forklaringer. Ved de første afhøringer virkede de begge upåvirkede af situationen og svarede beredvilligt på de stillede spørgsmål. De fremstillede sig begge som uskyldige, men var på samme tid ret afklaret med at sidde i varetægtsfængsel. Først da det kunne dokumenteres, at deres forklaringer ikke hang sammen, begyndte de at gå i stykker, og der faldt delvise tilståelser. Det var dog helt tydeligt, at de havde besluttet, at hvis de blev tiltalt i sagen, så skulle Kenneth påtage sig hele skylden, således at Hanne kunne gå fri og være sammen med deres fælles barn og arve sin far. Dette troede Landsretten dog ikke på, og de blev begge dømt.