D O M. afsagt den 21. maj Rettens nr. 1A-1218/2014. Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 (T1) og Tiltalte 2 (T2)

Transkript

1 D O M afsagt den 21. maj 2014 Rettens nr. 1A-1218/2014 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 (T1) og Tiltalte 2 (T2) Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 11. februar T1 og T2 er tiltalt for overtrædelse af T2 1. overtrædelse af straffelovens 119, stk. 1, ved den 17. december 2013 kl. ca i Havdrup, med vold eller trussel om vold at have overfaldet tjenestegørende politibetjent A, idet T2 med begge hænder skubbede A hårdt i brystet, således at han mistede balancen. T2 2. overtrædelse af straffelovens 119, stk. 3, ved i umiddelbar forlængelse af det i forhold 1 passerede, at have lagt hindringer i vejen for udførelsen af politibetjent A s tjeneste eller hverv, idet T2, da A ville anholde ham, modsatte sig dette, idet han vristede sig løs af A s greb og forsøge at undløbe fra stedet, hvilket imidlertid mislykkedes, idet A indhentede ham. T2 3. overtrædelse af straffelovens 121, ved i umiddelbar forlængelse af det i forhold 2 passerede, med hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale, at have overfaldet tjenestegørende politibetjent, idet T2 da han blev anholdt og ilagt håndjern kaldte A for blandt andet "bøsserøv" og "pansersvin" eller lignende. 4.

2 T1 overtrædelse af straffelovens 119, stk. 3, ved den 17. december 2013 kl. ca i Havdrup, at have lagt hindringer i vejen for udførelsen af politibetjent A s tjeneste eller hverv, idet T1 forsøgte at hindre anholdelsen af T2, idet T1 skubbede T2 væk fra A, hvorved A mistede grebet om T2, hvorpå T2 forsøgte at undløbe fra stedet. T1 5. overtrædelse af straffelovens 121, ved i umiddelbar forlængelse af forhold 4 passerede, med hån, skældsord eller anden fornærmelig T1, at have overfaldet de tjenestegørende politibetjente A, B og C, idet T1, i forbindelse med at han blev anholdt, kaldte betjentene for blandt andet "bøsserøve" og "pansersvin" eller lignende, ligesom han efterfølgende under kørsel i uniformeret patruljevogn til Roskilde Politigård kaldte betjentene "fucking bøsserøve" eller lignende. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf. De tiltalte har nægtet sig skyldige. Sagens oplysninger Der er under hovedforhandlingen i sagen afgivet forklaring af de tiltalte og af vidnerne D, E, politibetjent A, politibetjent C, politibetjent B. Tiltalte T2 har forklaret, "at han kom kørende sammen med sin bror, D, i en BMW. Der var ikke andre i bilen. De havde været i skole, og der var politikontrol. Der kom en betjent i uniform og trådte ud, og de stoppede. D sagde til T2, om han lige skulle tage hans kørekort, men det var der ikke. D havde glemt kørekortet. Betjenten slog op og konstaterede, at D havde kørekort, og der blev ringet til D s kæreste, så hun kunne komme med det. Betjenten var grov i munden og nedladende overfor dem og kaldte dem snothvalpe, og at de skulle tage bilen og fise hjem. De sagde, at de kunne ikke forlade stedet, da D jo ikke havde kørekort, og betjenten ville ikke svare på, om de ville få en bøde ved at køre videre. Det var både T2 og D, der havde talt med betjenten, som var grov og vendte ryggen til og gik. T2 ringede til T1, som han havde en aftale med om at skulle mødes, og sagde, at han skulle lade være med at komme. Deres møde var udskudt, da D havde glemt sit kørekort. T1 bor ikke langt fra stedet, som blev udpeget på et rids. Betjenten var noget frustreret over, at T2 havde sagt, at T1 ikke skulle komme, og betjenten gik over til politibetjent A, og de stod og talte om noget og pegede på T2. De gik så hvert til sit de to betjente, men A gik over på modsat side og kiggede hen mod T2 og kom nærmere. De havde øjenkontakt. Han kom så tæt på T2, at de stod bryst mod bryst, og lige da skubbede han til T2 med begge hænder. D var på venstre side af T2. A havde ikke sagt noget. T2 sagde: Hvad laver du? og A sagde: Luk røven, din snothvalp. T2 svarede: Sut min pik. A prøvede at slå T2. Han bøjede sig ligesom ned og knyttede hænderne, og T2 satte sine arme op i

3 afværgeposition. A ramte ikke, da T2 trak sig tilbage. De havde holdt i hinandens ærmer. T1 kom da og sagde: Slap af og Hvad sker der? To sekunder efter tog A hænderne op og skubbede dem begge i brystet. A skubbede T2 op mod bilen ved førerdøren til venstre, og han prøvede at slå T2. T2 holdt sine hænder op og parerede, men han blev ramt på armen. A tog fat i T2 s hånd, men T2 fik sig drejet ud af grebet og løb fem-seks meter, og A løb efter. A sagde, at han kom på peber, hvis han ikke lagde sig ned. Herefter lagde T2 sig stille og roligt ned. De eneste ord, der var blevet udvekslet mellem de to, var de ord, som T2 tidligere har gengivet. Anholdelsens skete, da de havde løbet de fem-seks meter. T2 svarede ikke noget på, at han var blevet anholdt. T2 blev fastholdt. Han havde ikke gjort noget. En betjent kom bagfra og tog fat i T1, som ikke havde gjort noget. T1 fik håndjern på. T2 har ikke sagt bøsserøv, og han har heller ikke hørt andre sige det. Adspurgt af forsvareren forklarede T2, at videoen starter lige efter der, hvor T2 var ved førerdøren, og da han havde fået armene ud af A s hænder. Slagene er ikke med, men det er dem, der gør, at videoen blev startet. Forespurgt, hvordan det kan være, at A siger, at T2 har skubbet, forklarede T2, at det kan være på de to tidspunkter, hvor han parerede, fordi han har rørt ved A. Det er sandsynligvis ovre ved døren, hvor A har skubbet ham op og lægger an til slag, for der har han rørt ved A s bryst. T1 og T2 havde talt sammen tidligere på dagen, og T2 ringede og sagde, at når de var færdige med politiforretningen, så kunne de mødes, men T1 og E havde stået lidt længere væk. T1 havde selv tilbudt at komme. Det kan T2 godt huske, men han sagde, at det behøvede han ikke. Det var det, der gjorde betjenten sur, for T2 havde brugt udtrykket panserne. Han sagde, at han stod med panserne, og at de spildte deres tid. Han har ikke sagt noget, der var værre. Da han startede sit løb på de fem-seks meter, havde han ikke fået at vide, at han var anholdt. T1 var kommet lige før det, der skete henne ved bilen. T1 havde prøvet at trække dem fra hinanden, forstået på den måde, at han havde rørt ved deres hænder, men han har ikke skubbet. Herefter blev de begge to skubbet i brystet, og så kom der en betjent, vist nok C, og tog fat i T1." Tiltalte T1 har forklaret, "at det er rigtigt, at han blev ringet op af T2. På det tidspunkt var han meter væk fra stedet. T2 sagde, at de var blevet stoppet. De havde haft en aftale om at skulle ses. Han spurgte, om han skulle komme, og det sagde T2 nej til. T1 var sammen med E. Han ville godt hen til T2, fordi han er hans ven, og han har før oplevet, at de er blevet generet af politiet. T1 løb. E gik, så de var ikke sammen. Da T1 kom ud fra gyden, gik han, og der så han to betjente. Han så T2 og betjenten A stå ved bilen. De holdt hinanden i ærmerne. T1 sagde: Hvad sker der? og lagde hånden på deres hænder. Det er rigtigt, at betjenten så skubbede til T1 og T2 med flad hånd i brystet. Herefter kom der en anden betjent bagfra og tog rundt om T1. Han vidste, at T2 ikke kunne finde på at slå en betjent, og han ville aldrig selv røre en betjent. Han ville ikke blande sig, men sagde blot: Hvad sker der? Det så voldsomt ud, og en betjent havde rusket lidt i T2. Ham, der tog fat i T1, var skaldet. Han fik T1 s arme om på ryggen, og T1 blev presset hen over bagruden ved bilen. Han sagde, at han ikke havde gjort noget. Han havde ikke råbt. Han havde ikke sagt grimme ord. Han blev ligesom visiteret af betjenten, men han havde lige givet betjenten sin anden arm. Der blev ikke sagt noget om, at han var blevet anholdt. Så kom der en civil borger og talte med T1 og sagde, at han skulle slappe af, så ville han prøve at få håndjernene af T1, men betjentene rystede bare på hovedet, og borgeren gik. T1 kender godt den pågældendes navn. Så kom der en mand, der hedder F, og han råbte af T1 og T2, og råbte: Hvorfor går I ikke ned og spiller fodbold? T1 sagde:

4 Hvem fuck er du? F havde provokeret T1. Han havde jo ikke set situationen. T1 sagde ikke noget til politiet, før han var i bilen. Da de var i bilen, kørte de forbi T1 s far, og T1 ville have dem til at stoppe og sige, at T1 var blevet anholdt. T1 sagde bøsserøv. Betjenten A tog fat i T1 s nakke og hev ham op mellem de to forsæder. En af de andre betjente gjorde ligesom en attitude om, at A skulle slappe af. I bilen var der A, B og C, tre i alt. Da T1 havde bedt dem om at stoppe, da de havde passeret faderen, tilkendegav de, at det ville de ikke, og det fik han ikke lov til. Ham, der i første omgang havde taget fat i T1, havde også prøvet at sparke til T1 s ben og tage fat i kæbe/hals på T1. Adspurgt af forsvareren forklarede T1, at han ikke kan huske, at T2 i telefonsamtalen sagde "panserne", men T2 var ikke begejstret for at være blevet stoppet. Han har ikke forhindret nogen anholdelse af T2, men han gik derhen for at få ham til at slappe af. Han har ikke rørt T2 eller skubbet ham væk. T1 har på intet tidspunkt fået at vide, at han var anholdt. Han har ikke set betjenten slå T2. På det tidspunkt var han selv ved bilen og kunne ikke se noget. Han opfattede betjenten som den aggressive part i forhold til T2. Han hørte ikke, at de sagde noget. Det ville han have lagt mærke til. Foreholdt sagens bilag 18-1, side 2, 2. afsnit, forklarede T1, at han ikke har sagt sådan til politiet. Han fik at vide, at det var lige meget, om han skrev under, for han ville blive afhørt på ny. Derfor skrev han bare under. Han har forklaret til politiet, således som han har forklaret i dag. Foreholdt 3. afsnit, forklarede T1, at han heller ikke har sagt sådan til politiet. T1 havde forstået det som om, at det var ugyldigt. Betjenten havde sagt, at han ikke behøvede at skrive under." Der er under sagen forevist video, som er fremlagt af de tiltalte. Tiltalte T2 har forklaret supplerende til den foreviste video, "at han sagde til betjenten, da han lå ind over bilen, at han havde ondt i ryggen, fordi han har en sygdom, og om ikke han kunne få lov til, at der var en anden kollega, der overtog ham. Betjenten A sagde: Nu lukker du røven. T2 oplyste, at han et facetledsyndrom." Vidnet, E, har forklaret, "at han kender T1 og T2. Han har været bedste ven med T1 i ti år. Han og T1 sad hjemme hos vidnet. T1 s telefon ringede, og han tog den og sagde, at han var nødt til at gå. Vidnet sagde okay, men han gik med. Vidnet spurgte, hvad der var galt, og T1 sagde, at det var D og T2, der var blevet stoppet af politiet. T1 løb, og vidnet løb efter, og de kom ud fra en gyde cirka 40 meter derfra, hvor T2 talte med en betjent. Vidnet så betjenten tage fat i T2 foran ved hans jakke. T1 løb derover og tog fat i T2 i trøjen for at høre, hvad der skete. Betjenten var sur og skubbede både T2 og T1 i brystet foran. Vidnet husker ikke, om betjenten sagde noget. T1 sagde ikke noget. Så kom der en flyvende hen til T1 for at anholde T1. Den anden, der oprindeligt havde fat i T2, anholdte ham. Det var betjenten bad ved vidnet, som kom flyvende og tog fat i T1 forfra ved nakken og smed ham hen over bagsmækken af bilen. T1 blev først kastet op på ryggen og derefter drejet rundt for at få håndjern på. Det var en betjent, der gjorde det. Han hørte ikke, at der blev sagt noget. Han husker heller ikke, om T1 sagde noget. Stemningen var trykket. T2 havde været stille og rolig. T1 havde

5 været sur til en start, men derefter var han stille og rolig. Det så ud som om, T2 prøvede at undvige betjenten og gik tre-fire meter og fik så at vide, at han skulle lægge sig, ellers ville han få peber. Foreholdt sagens bilag 12, side 2, nederst, forklarede vidnet, at det er rigtigt, at han skrev under på rapporten. Han læste den i gennem og fik at vide, at han skulle skrive under. Han har ikke sagt, sådan som det står nederst på siden allersidst. Han var sammen med T1, så han var der også før. T2 blev lagt ned og blev liggende, således at en betjent havde et knæ på T2 s rygsøjle og et ved siden af. T1 lå ind over bilen og blev ført væk. Betjenten prøvede også at få T1 ned, men vidnet synes ikke, han var til fare for nogen. Han sagde ikke noget. Betjentene virkede forholdsvis aggressive. Vidnet filmede med sin mobiltelefon. D filmede også. Han startede efter vidnet. Vidnet stod på fortovet. Politiet blev ved med at sige, at han skulle gå væk, men den ene betjent havde sagt til ham, at han godt måtte stå der, hvor han stod på fortovet. Vidnet sagde noget, da betjenten sagde til T2, at han skulle holde kæft. T2 havde ikke sagt noget, og vidnet sagde, at han kunne bare tale ordentligt. Han har ikke hørt T1 eller T2 råbe ukvemsord. T1 var som nævnt sur til en start, for der kom en person, som blandede sig og sagde, at de skulle opføre sig ordentligt. Han er den lokale alkoholiker og sagde, at de kunne bare spille fodbold. T1 var sur, og T2 sagde, at han skulle slappe af. Betjenten, som sad oven på T2 sagde til D, at han skulle gå væk, ellers ville han få peber. Da T2 var ovre ved bilen, så han ham undvige, som om betjenten ville slå ham. T2 har ikke skubbet eller slået ud efter betjenten." Vidnet, politibetjent A, har forklaret, "at han var på arbejde den 17. december, hvor de foretog en målrettet færdselskontrol i Havdrup. De havde været i gang i en halv times tid, og hans kollega, C, vinkede en bil ind. Vidnet var på den anden side og tog sig af det dér. Det var en bil med to unge mennesker, som hans kollega havde vinket ind. Vidnet fornemmede, at passageren i bilen havde travlt med at tage sin telefon frem og sige, at "pansersvinene" var i byen. C afsluttede politiforretningen. Vidnet og C talte om det bagefter. Føreren henvendte sig til C, som talte med ham. Passageren, T2, stod på kørebanen, og vidnet sagde, at han skulle fjerne sig. Det ville han ikke. Han talte i telefon. Vidnet tog fat med hånden om hans skulder for kærligt at få ham ind på fortovet, der hvor C også var. B var ikke inde i billedet på det tidspunkt. T2 sagde, at han ikke skulle røre ham, men vidnet tog så fat med begge hænder i kraven på ham forfra og sagde, at han skulle gå ind. Han synes ikke, han selv var sur. Den anden var ophidset. Han tror, at han sagde, at han ikke skulle røre ham. Han kan ikke huske, om han selv sagde noget, men han har nok sagt noget igen. Der opstod så en mindre tumult, så T2 blev presset op mod den bil, som han var kommet i, og vidnet har nok sagt, at han skulle forholde sig roligt, og der var nu en ophidset stemning, så vidnet besluttede sig for, at han skulle i håndjern. T2 gav ham et skub i brystet. Et kraftigt skub, så vidnet måtte træde et-to skridt tilbage. Der kom en anden, T1, og blandede sig. Vidnet kendte ikke de pågældende på forhånd. Vidnet tumlede rundt med T2 og forsøgte at anholde ham. Han kan ikke huske, hvornår han sagde, at han var anholdt. Vidnet følte sig skubbet eller trukket i, så T2 løb. Han tror, at han blev skubbet eller trukket for, at T2 kunne komme fri. Han mener ikke, at T1 havde fat i T2. T2 løb så op foran bilen, vidnet fik fat i ham tre-fire meter efter. Så blev han lagt ned, og det blev sagt til han, at han var anholdt. Klokkeslæt blev ikke oplyst. Det var der ikke mulighed for i situationen. Der stod en masse unge der. C kæmpede med T1, og B prøvede at få de unge væk. Vidnet sagde til dem, der var rundt om ham, at han ville kunne anvende peberspray. Typisk sidder man ved siden af en anholdt, som er lagt ned. Han ved ikke, om han klagede over, at han blev holdt. Han har ikke skubbet til T2.

6 Foreholdt sagens bilag 7, side 2, 3. linje, forklarede vidnet, at han i dag ikke kan huske det, men hvis han har sagt sådan dengang, så er det sådan, det er sket. Han læste sin rapport igennem. Han kan ikke huske, om han har sagt til T2, at han ville anvende peber, hvis ikke T2 faldt til ro, men han kan godt have sagt det. Der blev sagt pansersvin, idiot og bøsserøve under stort set hele forløbet. Da vidnet lå med T2 på jorden, var det rettet mod ham. Vidnet fik kaldt assistance, da han lå med T2, og der kom en hundevogn. De kørte så med T1, som var oppe at køre og var ubehøvlet og sagde blandt andet til B, om han brugte sæd til at sætte sit hår. Vidnet har været politibetjent i lidt over fire år, men det er første gang han prøver sådan noget i forbindelse med 77. Han har svært ved at forstå, at det endte sådan. Han synes ikke, der var noget at bebrejde ham selv. Han vil ikke afvise, at han også selv har udtrykt sig lidt kraftigt. Han mindes ikke at have sagt luk røven eller har hørt andre sige det. De andre var vel rolige nok, men vidnet havde fokus på sit eget. T1 sagde også i bilen ind pansersvin og bøsserøve. Vidnet mener, at politiforretningen forløb som den skulle i henhold til reglerne, og at den nødvendige magt blev brugt. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at da han havde fat i T2, er han sikker på, at han fik et skub, så han gik et-to skridt tilbage. Han mistede det oprindelige greb. Detaljerne kan vidnet ikke huske. Han vil mene, at han havde taget fat i T2 med et kraftigt greb. Han tror faktisk ikke, han ville kunne huske, hvis han havde sagt: Nu lukker du røven: Adrenalinen kørte. Han kan ikke afvise at have sagt det. Et kraftigt skub ville han kunne huske. Det er ikke hver dag, at man anvender magt. Det er en vurdering, man taget på stedet, hvordan man tager fat i folk. Det er rigtigt, at han førte T2 baglæns hen til fortovet. Vidnet kan huske, at T1 råbte pansersvin og bøsserøv. Han er sikker på, at begge råbte af dem. Alt er dog muligt, for det kunne også være de andre, der stod der, der har råbt. Han kan ikke huske, om han skubbede T1 væk. Han mener, at det var C, der tog sig af T1. Han er ikke enig i, at T1 bare lagde hænderne på dem. T1 kom fra siden og landede midt i mellem dem. Vidnet ved ikke, om han blev trukket eller skubbet, men T1 blandede sig, også fysisk, ellers ville C ikke have taget fat i ham. Det var ikke T2, der skubbede. Foreholdt sagens bilag 7, side 2, øverst, forklarede vidnet, at hvis han har forklaret sådan dengang, så er det også foregået, som det står. Han er 100 % sikker på, at T2 skubbede til ham. Han er 100 % sikker på, at T2, da han lå på jorden, sagde bøsserøv og pansersvin. Han husker det som om, det blev råbt. T1 sagde bøsserøv og pansersvin i bilen på vej ind. Der var mange unge mennesker, men det var T2 og T1, de havde fokus på. Vidnet blev afhørt af lederen bagefter. Vidnet sad på højre forsæde på vej tilbage. Da de var på vej ud af Havdrup, da råbte T1: Stop, for der går min far. Normalt ville man tjekke identiteten, men han ved ikke, om det skete i det pågældende tilfælde. Det er rigtigt, at de ikke standsede. Det kan godt være, at ytringen er kommet der. T1 sad uroligt, og vidnet sagde, at han skulle forholde sig i ro. Han tror, at han vendte sig og tog fat i T1 s skulder, men han har ikke hevet ham frem. Han ved ikke, om B havde taget fat i T1." Vidnet, politibetjent C, har forklaret "at de den pågældende dag var i gang med en 77 kontrol. Han var sammen med politibetjentene A og B. Vidnet stod udenfor tandlægehuset, og det gjorde A også. Vidnet standsede en BMW og rettede henvendelse til føreren og bad om at se kørekort, men det havde han ikke med, og det blev føreren så sigtet for. Det er et skøn, om man sigter for sådan noget, men når man har 77 eftersyn, så er det normalt. Føreren, D, fik en tilkendegivelse. Han var meget sur over det og sagde, at han havde førerret, og han kunne bede sin kæreste om at hente kørekortet. Vidnet sagde, at han skulle medbringe det under kørslen, så det var lige meget. T2 sad på forsædet. Han var heller ikke tilfreds.

7 Han sad med en mobiltelefon, og han sagde, at han skulle sørge for, at der ikke blev skrevet flere, og at han ville ringe til alt og alle. D ville ikke erkende, at han ikke havde sit kørekort med. Han ville heller ikke modtage tilkendegivelsen. Vidnet lagde den i bilen. De var begge steget ud. Vidnet gik, da der var en dårlig stemning. Han gik hen til A. A havde godt kunnet høre utilfredsheden. D kom tilbage til vidnet, som var gået længere ned, cirka ti meter. D sagde til vidnet, at han ikke fattede noget, for han kunne jo ikke køre, når han ikke havde kørekort med. Det er normalt, at man gerne må køre hjem og hente sit kørekort. BMW ens forende holdt med front mod tandlægehuset. Vidnet gik tilbage til D. T2 var begyndt at gå ud på vejen. A sagde til T2, at skulle gå ind igen. Vidnet kunne ikke høre, hvad der blev sagt, men der var høj tale fra begge sider. Der var jævn trafik på det tidspunkt. Vidnet var ved bagenden af BMW en. A gik ud til T2 og tog fat i T2, som stod på konfrontatorisk måde i forhold til A. A tog T2 i armen på samme måde som man fører et barn, som ikke må få lov til at få slik i Brugsen. Han førte ham hen til BMW ens side. T2 stod nu med ryggen op ad BMW en og A med front til. Så kom T1 lige pludselig. Nu var der tre, der råbte, nemlig A og T2, der råbte ad hinanden, og T1 var også tydeligt utilfreds. Han ved ikke, hvad T1 var utilfreds med. T1 s armbevægelser var store, men han gjorde ikke noget i øvrigt. Så fik T2 skubbet til A, så han måtte træde et skridt tilbage. Det var med begge hænder. Vidnet ved ikke, om det var hårdt, men der skal noget til at skubbe A. A tog fat i T2 for at anholde ham, for det han havde gjort. Samtidig løb T1 over mod dem. Vidnet stod med sin patruljemappe og lagde den, og så tog han fat i T1, som havde fat i A ved ryggen, så A mistede grebet i T2. T2 løb op mod fronten, men A fik fat i ham igen. T1 råbte pansersvin efter vidnet. Vidnet prøvede at anholde T1. Han råbte mange ting. Han ved ikke, om der blev sagt bøsserøv. Han følte, at der var en, der rørte ham bagfra, og så mistede han lidt grebet. T1 gjorde kraftigt modstand, selv om han var op mod bilen og med håndledstryk. Vidnet ville fastholde ham. Han tror, at han har sagt, at han anholdte ham for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. T1 prøvede at komme væk. D råbte vidnet op i hovedet. B var også kommet til. Han fik fjernet D. Vidnet fik så lagt T1 i håndjern. Der kom flere til. Blandt andet kom der to håndværkertyper. En af mellemøstlig oprindelse gik hen til T1 og sagde, at han skulle slappe af. T1 tiltalte ham med Ali og sagde, at han ikke havde gjort noget. T1 blev mere rolig, men han havde modstand i overkroppen. Han blev fastholdt op ad BMW en. Hvis ikke han blev det, var han undløbet. De ville have dem begge to hen til deres bil, som holdt rundt om hjørnet. Da A fik fat i T2, lå de ned i gruset, og T2 fik håndjern på. T2 lå på maven. Han mener, at A sad på hug ved siden af. Han hørte ikke, hvad der skete mellem T2 og A. A kaldte vagtcentralen for at få en transport, for de kunne ikke have begge i en bil. Efter at hundepatruljen kom, kom der mere ro på. De kørte med T1, og da de var nået til Brugsen, så T1 sin far gå over vejen og sagde, at de skulle stoppe, men vidnet kørte videre. Så sagde han bøsserøve. T1 var nu blevet mere roligt, men han sagde til B, at han havde et flot hår og spurgte om, om han brugte sæd til at sætte sit hår. Han kan ikke huske, at T1 har sagt fucking bøsserøve. Foreholdt sagens bilag 14, side 6, andet afsnit, forklarede vidnet, at han har forklaret sådan til politiet. Hukommelsen var nok bedre dengang. Under anholdelsen af T1 sagde denne pansersvin til vidnet. Da de gik fra BMW en gjorde T1 modstand, og de måtte have fat i ham. Vidnet hørte ikke T2 råbe efter det, der skete omkring færdselsforseelsen. Da han lå op ad kølerhjelmen, var han urolig og råbte, at han havde en sygdom. Vidnet syntes ikke, at han virkede syg i situationen. Foreholdt sagens bilag 14, side 5, andensidste afsnit, forklarede vidnet, at han har forklaret sådan til politiet. Han har ikke set nogen opføre sig sådan, når de var i håndjern. Han syntes, det var vanvittigt at råbe og skrige sådan, når man var i håndjern. Vidnet opfattede det som helt manisk. Da A fik T2 væk fra vejen, så var der ikke noget skub. Så slap han ham, og de snakkede, men vidnet kunne ikke høre, hvad der blev sagt. A og T2 stod ved BMW ens venstre side, og vidnet stod ved

8 bagenden med D, og så kom T1. Herefter skubbede T2 A i brystet, og A tog fat i T2 men slap, da T1 kom, og vidnet tog fat i T1, som i mellemtiden havde haft fat i A. Vidnet forklarede nærmere herom, at for vidnet så det ud som om, at T1 tog fat i A ved ryggen, men vidnet kunne ikke se det direkte. Det var således, at A havde fat i T2, men ikke længere, da T1 kom, og vidnet går ud fra, at T1 havde haft fat i A. T1 skyggede for episoden." Vidnet, politibetjent B, har forklaret, "at han den pågældende dag stod lidt længere oppe, meter, fra de to kolleger. Han opdagede noget med de tiltalte. Der var en, der var ude på vejen, og vidnet smed hvad han havde i hænderne og gik derned. Der var noget mellem A og T2. A havde fat i T2 på en eller andet måde på kroppen, og de tumultede. T1 kom til og prøvede at skille dem ad ved at tage fat i T2. Det virkede som om, han prøvede at tage fat enten i tøjet eller armene for at befri ham. C tog fat i T1 og tog førergreb på ham og smed ham op på bagenden af BMW en. Vidnet hjalp til med at få T1 i håndjern, og de måtte anvende magt. Han gjorde temmelig meget modstand. Han råbte og skreg. Vidnet kan ikke i dag huske hvad. T2 kom fri af A, som indhentede ham og fik ham lagt ned på jorden og lagt ham i håndjern. Til en start havde han knæ på hænderne for at få ham i håndjern. Det var vidnets opgave at holde de andre væk. Der kom mange løbende til, og de råbte og skreg om panservold, og de filmede. Vidnet sagde til dem, at de gerne måtte filme, men at de skulle gå væk og ikke forstyrre dem. Men de forstod ikke budskabet. Vidnet sagde, at han ikke syntes, de var særlig kløgtige, når de ikke gik væk. Der var nok også råbt noget fra betjentene om, at de skulle gå væk. Vidnet ved ikke, om nogen har sagt: Nu lukker du røven. De fik tilkaldt en hundevogn. T2 s bror ringede 112 samtidig med, han filmede og kaldte op til vagtcentralen fra en piges telefon. Vidnet måtte tage kontakt til vagtcentralen for at sige, der ikke var tale om vold. På vejen ind, sad vidnet omme bag i bilen med T1. Han spurgte T1, om det nu også var fornuftigt at gøre sådan noget. T1 spurgte, om vidnet havde sperm i håret. Mens de kørte, mødte de T1 s far, og T1 ønskede at tale med ham, men kørte videre. T1 var urolig. Han sagde: Bøssesvin og alt muligt. Han sagde også bøsserøv og fucking bøsserøv. A havde fat i T1, da han ramte med hovedet ind i sædet og var urolig. Han ved ikke, hvordan han havde fat. Da de havde fremstillet T1 for vagthavende, så havde de ikke mere med sagen at gøre. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at det var inde på fortovet, at de havde fat i hinanden, A og T2. Ikke ude på vejen. Han husker ikke nærmere hvordan, men de plejer at tage fat i armene. Han husker det, som om, at T2 slap fri, da de var ved at lægge T1 i håndjern. Foreholdt sagens bilag 11, side 3, 3. og 4. afsnit, forklarede vidnet, at han har forklaret sådan, og sådan var det. T1 havde taget fat T2 for at få ham fri. Vidnet har ikke kunnet se, om T1 havde fat i A. Vidnet var ikke fokuseret på det. Han husker ikke, hvordan han kom fri. Da de stod med T1 i håndjern, blev han ved med at være hidsig og råbte. C stod alene med ham, fordi han kunne godt klare det. T2 var blevet lagt op ad køleren på deres egen bil. Han brokkede sig og sagde, at det gjorde ondt. Han hørte ikke, hvad A sagde. A har nok sagt noget, men vidnet ved ikke hvad. Det er normalt at transportere den anholdte på bagsædet, således at der sidder en ved siden af for at passe på føreren. Hvis der kun er to kolleger om sådan en transport, vil den ene kollega således side på bagsædet. Vidnet tror, at han har siddet og rodet med radio og telefon. Han tror, at A havde fat i nakken eller trøjen og kørt lidt frem og tilbage eller begge dele. Han husker ikke, om han bad A tage det roligt. A håndterede situationen. Vidnet tænkte ikke, at det lige var at stramme den."

9 Vidnet, D, har forklaret "at han var til stede den pågældende dag. Han var chauffør på BMW'en, og de blev vinket ind af politiet. Han havde glemt sit kørekort. De fik at vide, at de lige skulle hoppe ud af bilen, og vidnet sagde da, "gud jeg har glemt mit kørekort. Det ligger i den anden jakke", men politimanden begyndte at skrive en bøde. Vidnet prøvede at være både smilende og frisk. Politimanden lagde bødeforlægget på forsædet. Han følte ikke, at de fik lov til at køre videre. Han forventede, at hans kæreste ville komme med kørekortet, så de kunne køre. A stod på den anden side af gaden. Vidnet havde parkeret ved tandlægens hus. Han og T2 tændte en smøg og ventede på kørekortet. T2 havde en aftale med T1, og han ringede og sagde, at han var blevet forsinket på grund af politiet. Betjentene samlede sig nu på den anden side af vejen. Det var A, C og B. De stod meter væk. T2 viste ikke irritation. Vidnet kan ikke huske, at der har været et opkald fra T2, hvor han har sagt, at "panserne er i byen". Der var ikke noget drama. De stod ved bagklappen af bilen lige på stenene på kanten af vejen, men ikke på kørebanen. Så kom A. Vidnet ved ikke hvorfor. Han kom hen til T2 og valgte at stille sig tæt på T2. Vidnet tænkte, "hvad sker der". Så så han T1 og E komme. Vidnet så nu, at T2 og A havde lidt håndgreb. A s hænder var oven på T2 s. Vidnet var 1 ½ meter væk. T1 kom og spurgte, hvad der skete. Så gik der 5 sekunder, og så fik de hvert et skub, T2 og T1. T2 med A højre hånd, og T1 kom bogstaveligt talt ind i armene på en betjent, C, som fik fat i ham bagfra. T1 blev så taget op af bagklappen af C. A havde fat i T2 ved skulderen. De stod ved fordøren. Så kom der et skub mere fra A side. T2 stod klods op af T1 og C. Så sagde vidnet til E, at han skulle filme. Foreholdt sagens bilag 16, side 3, 5. afsnit, forklarede vidnet, at han talte med betjenten i telefonen i næsten 2 timer. De blev enige om at lave en telefonisk afhøring, hvilket vidnet nu kan se ikke var så godt. Efter en 2-3 timer blev han ringet op og fik at vide, hvad der var skrevet ned. Vidnet var uenig i nogle ting, men det endte med, at han sagde, at det var ok, fordi betjenten havde sagt, at så skulle de til at rette det. Forklaringen, der er nedskrevet, er noget af en blanding af det skete. Efter A havde skubbet til T2 igen, gjorde T2 en undvigemanøvre. Han dukkede sig, så hovedet forsvandt ned under fronten på bilen, og han løb eller rettere gik ca. 6 meter. A sagde så, at han skulle lægge sig ned, og det gjorde T2 også, og han fik håndjern på. A pressede T2 ned med sin hånd midt på ryggen og brugte også knæet. De talte ikke sammen. Der kom en alkoholiker forbi og spurgte, hvad det var de lavede, og sagde, at skulle gå ned og spille fodbold. T2 råbte ikke af A. Vidnet følte sig magtesløs i situationen. T2 blev flyttet i håndjern til politibilen og lagt op af bagklappen, og A sagde til ham, "nu lukker du kraftedme røven. Kan du forstå det". T2 havde sagt, om han ville være sød og skifte kollega. Vidnet er sikker på, at T2 ikke har kaldt A for bøsserøv eller pansersvin. Vidnet kan ikke huske, at T2 skulle have sagt "sut min pik". Han kan ikke huske, om politimanden havde sagt noget nedladende. Forehold samme rapport side 3, 3. afsnit, forklarede vidnet, at han ikke er sikker på, om der blev sagt "snothvalp", men T2 blev på et tidspunkt kaldt noget nedsættende, fordi han var mindre end betjenten. T1 var ikke kommet på en voldelig måde. Han havde spurgt, hvad der var sket, og han havde fat i T2 s arm. Det var ikke for at hive ham fri, for T2 er hans bedste ven. Da T1 blev lagt op af

10 bagsmækken, opførte han sig fint nok, men han var nok ked af at komme i håndjern. Der var en fra kvarteret, der kom forbi og sagde "jeg skal nok få dig ud", men betjenten nægtede. T1 var rimelig rolig, måske ikke lige de første 5 sekunder, hvor han havde brokket sig, men han spurgte, hvad han skulle anholdes for, men han fik ikke noget svar. Vidnet havde ikke talt med politimanden om, hvorvidt han kunne køre videre i bilen. Han havde spurgt, hvor de kom fra, og T2 havde sagt, at de kom fra skolen. De var pæne og ordentlige. Der var ikke hårde eller knubbede ord. Vidnet havde sagt "mester, mester kan jeg ikke lige få lov til at hente mit kørekort. Det er lige rundt om hjørnet", men politimanden fortsatte med at skrive, og det var også hans job. Vidnet bor 500 meter væk. T2 s samtale med T1 var ganske kort. Der blev sagt, at de lige var tilbageholdt af politiet. T1 vidste godt, hvor det foregik, det kunne han se, når han kom uden for huset, og alle så det også. Der blev ikke sagt, at "panserne er i byen", men det kunne de da regne ud. Vidnet var ved siden af, da A havde fat i T2, og det var der, han sagde, at E skulle filme. Da T2 var ved bagsmækken af politibilen, var vidnet ca. 5 meter væk. Foreholdt samme rapport sidste side, nederst, forklarede vidnet, at han ikke har sagt til politiet, at der var en videooptagelse. Det vidste de, for A havde truet med peberspray, fordi de filmede." * Politibetjent A henvendte sig den 18. december 2013 på skadestuen. Det fremgår af politiattesten: "... Ve skulder uden hævelse, misfarvning af fejlstilling. Ingen ømhed af knogleapparatet, let ømhed over muskulatur på forside af skulder. Normal bevægelighed i alle retninger, ingen skader på nerver el blodkar....". Personlige forhold. Ingen af de tiltalte er tidligere straffet. Der har vedrørende tiltalte T2 under sagen været dokumenteret fra skrivelse af 3. februar 2014 fra Solrød Kommunes Børne- og Ungerådgivning og resume og konklusion i personundersøgelse af 27. marts Det fremgår af personundersøgelsen, at tiltalte ikke har ønsket at medvirke til samfundstjeneste, og at han derfor ikke er fundet egnet hertil. Han er fundet egnet til at modtage en betinget dom med vilkår om foranstaltninger efter servicelovens 52, indtil det fyldte 18 år og derefter med tilsyn af Kriminalforsorgen. Tiltalte, T2 har om sine personlige forhold forklaret, at han startede på HG i Hans klassekammerater var år gamle, så det var ikke lige ham. Han er nu tilbage på HG og er færdig til december. I forbindelse med en ransagning fandt man noget hash i huset, men det var ikke hans hash. En enkelt gang er han blevet stoppet med ½ gram hash. Han har prøvet tre gange i alt at ryge hash.

11 Tiltalte, T1, har som sine økonomiske forhold forklaret, at han bor i en ungdomsbolig, som bliver betalt af kommunen, og han får af kommunen 736 kr. om måneden, der skal dække mad og tøj. Rettens begrundelse og afgørelse Forhold 1: To voterende finder ikke, at der er tilstrækkelig sammenhæng i politividnernes forklaringer til, at retten kan anse det for bevist, at tiltalte T2 forsætligt har skubbet til politibetjent A således, at denne mistede balancen. Disse dommere vil derfor stemme for frifindelse i forhold 1. En dommer finder, at tiltalte T2 med sine udtalelser om, at "panserne var i byen" og ved ikke at rette sig efter betjentenes anvisninger, var med til at skabe en ophidset stemning, som fik betjentene til at gribe ind. Denne dommer finder, at politibetjent A s forklaring om det passerede er troværdig og stemmer derfor for domfældelse i forhold 1. Der afsiges dom efter stemmeflertallet, hvorefter T2 frifindes i forhold 1. Forhold 2 og 4: Retten finder ikke, at hændelsesforløbet beskrevet i anklageskriftets forhold 2 og forhold 4 harmonerer med hinanden, selv om der kun foreligger en enkelt episode. Såfremt det lægges til grund, at tiltalte T2 har forset sig som anført i forhold 2, kan hændelsesforløbet beskrevet i forhold 4 ikke lægges til grund og vice versa. Herefter finder retten ikke at kunne domfælde for nogen af forholdene, idet bemærkes, at den omstændighed, at tiltalte T2 løb få skridt fra politibetjent A, ikke findes omfattet af bestemmelsen i straffelovens 119, stk. 3. De tiltalte frifindes derfor i forholdene. Forhold 3: Retten finder ikke, at der er tvivl om, at der er blevet råbt ukvemsord mod betjentene. Henset til den oppiskede stemning, der var, også blandt "tilskuerne" og dem, der filmede, kan det ikke med den til domfældelse fornødne sikkerhed fastslås, at det netop var tiltalte T2, der i den i anklageskriftets forhold 3 beskrevne situation netop har råbt de anførte ord. Retten frifinder derfor i forholdet. Forhold 5: Efter T1 s egen forklaring finder retten, at det kan lægges til grund, at T1 i hvert fald har sagt "bøsserøv" til betjentene. Han findes derfor skyldig i dette angivne omfang. Straffen fastsættes for tiltalte, T1, til 10 dagbøder på hver 100 kr., i alt kr., jf. straffelovens 121. Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

12 Thi kendes for ret: Tiltalte, T1, skal straffes med 10 dagbøder af 100 kr., ialt kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 10 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger, dog at statskassen betaler 4/5 af forsvarersalæret. Tiltalte, T2, frifindes. Statskassen skal betale sagens omkostninger.