Nr. 3 september årgang Tema: Disciplin og opførsel i skolen. i Sko en. Disciplin og opførsel i skolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 3 september 2013 15. årgang Tema: Disciplin og opførsel i skolen. i Sko en. Disciplin og opførsel i skolen"

Transkript

1 Nr. 3 september årgang Tema: Disciplin og opførsel i skolen i Sko en Disciplin og opførsel i skolen

2 i Sko en Temaer i 2013 Liv i Skolen 2013 God undervisning i skolen I dag ved vi meget om hvad der virker i undervisningen i forhold til elevernes læring. Vi taler derfor om at god undervisning skal være effektiv, ved at vi som lærere lader os inspirere og informere af den viden som forskningen kommer frem til. Men undervisning skal ikke kun være effektiv. Den skal også være etisk god. Det betyder at begrebet god undervisning både indeholder overvejelser over effektivitet og normative overvejelser over, hvordan vi som lærere bidrager til elevernes og samfundets bedste på langt sigt. Dette nummer af Liv i Skolen tematiserer dette forhold imellem viden, effekter og evidens på den ene side, og spørgsmål om værdier, etik og dannelse på den anden. Fremmedsprog i skolen Engelsk har nærmest som vores andet modersmål en suveræn placering som sprog i skolen såvel som i dagligdagen. For langt de fleste elever er meningen med faget let at se. Men hvordan ser moderne engelskundervisning ud, når elevernes forudsætninger er en ganske anden end for f.eks. 10 år siden hvilken konsekvens får det for didaktikken? Hvornår skal undervisningen i faget begynde i skolen og har fagsynet fulgt med tiden? Tysk og fransk har det i modsætning til engelsk vanskeligt i skolen i dag, hvor færre og færre elever vælger fagene til. Betyder det at fagene har mistet deres betydning eller med andre ord, hvorfor er det vigtigt at lære tysk og fransk i dag? Hvilke andre sprog vil være relevant i skolen og hvordan kan en sprogundervisning, som bygger på principper for god undervisning se ud? Liv i Skolen tager temperaturen på sprogundervisningen i skolen. Disciplin i skolen I den sorte skole op til begyndelsen af 1960 erne blev disciplin og elevernes opførsel ofte håndhævet med en lærers stærke og ikke altid kærlige arm, undertiden forlænget med en pegepind. Den lærdom, som eleverne ikke selv modtog godvilligt, blev til tider presset ind i dem, enten korporligt eller med en lærerautoritet, der ikke levnede plads til diskussion. Den kulturelle frisættelse, der skete i 1960 erne med Cirkulæret om ro og orden i skolen fra 1967, der afskaffede revselsesretten, Den lille Røde bog for skoleelever og det generelle opgør med autoriteterne grundlagde et andet og mere frit forhold mellem lærere og elever. Et spørgsmål er, hvordan dette forhold ser ud i dag i slipstrømmen på begrebet Ansvar for egen læring og aktuelle forhold om øget fokus på uddannelse i en konkurrencestat. Liv i Skolen undersøger, hvordan forholdet er i dag mellem skole, forældre og elever. Verden ind i skolen og skolen ud i verden I skolen lærer man for sjov. Det kan forstås sådan, at det man arbejder med i skolen ingen reel og autentisk betydning har, men er noget man simulerer med henblik på måske at få brug for det, når man forlader skolen. Hvilken betydning har dette for elevernes interesse i at engagere sig? I en tid, hvor de fleste skoler stort set har afskaffet lejrskoler og ekskursioner til verden uden for skolen, rejses spørgsmålet, hvordan skolens arbejde kan være i kontakt med omverdenen og hvordan eleverne i højere grad kan lære ad flere kanaler end den boglige og digitale. Hvordan inddrages kropslige, følelsesmæssige og håndværksmæssige erfaringer og hvordan er balance mellem på den ene side at sidde stille og se og høre og på den anden side at gøre, røre og handle? Liv i Skolen undersøger, hvordan verden kan komme til udfoldelse i skolen og hvordan skolen kan komme til udtryk i verden. Liv i Skolen vil gerne gøres bekendt med gode eksempler fra praksis i forbindelse med temaerne og vi vil gerne sende på flere kanaler. Kontakt os omkring et tema og vi vil vurdere, om det skal belyses i bladet, i en artikel på nettet eller eventuelt i en video på nettet.

3 Velkommen til Liv i Skolen nr. 3/2013 Disciplin og opførsel i skolen Forårets og sommerens debat om lærernes arbejdsforhold, skolereformen og Ny Nordisk Skole, for ikke at tale om tv-udsendelserne om danske elevers faglige præstationer i forhold til kinesiske elevers, har i høj grad sat elevernes engagement i undervisningen og deres generelle opførsel på mediernes, skolens og måske ikke mindst forældrenes dagsorden. Thomas Ziehe skrev for en del år siden om ny ungdom og usædvanlige læreprocesser som resultat af den kulturelle frisættelse efter ungdomsoprøret, hvor elever stadig deltog i udviklingen af læringsformer som kontrast til og et opgør med tidligere tiders sorte skole. Nu påpeger han i sine seneste skrifter, at børn og unge tager frisættelsen for givet og har glemt eller ikke ved, hvad den er en reaktion imod. Børn og unge har svært ved at skelne mellem fritid og (skole)arbejde og opfatter skolen som en udvidelse af hjemmet. Ziehe mener, det er vigtigt at kunne skelne mellem identiteterne at være barn i en familie og elev i en skole og der stilles forskellige forventninger til deres opførsel. I den sorte skole, som nogle kan huske, var alting dikteret ovenfra og vi skulle gøre hvad vi fik besked på. Efter den kulturelle frisættelse i 70 erne blev der taget mere hensyn til elevernes egne ideer og ønsker og en overgang fik de oven i købet ansvaret for egen læring. Risikoen ved denne demokratisering har været, at eleverne også kunne vælge ikke at lære noget, men betragte skolen som et hygge- og værested i stedet for et lærested. Den ansvarlighed og interesse for medbestemmelse, som man kunne forvente, har i nogles øjne udviklet sig til egocentricitet og uansvarlighed. Både i skolen og i gymnasiet klager lærere og elever over uro, sløvhed og mangel på deltagelse. Det skaber personlige nederlag og samfundsmæssige problemer i den globale konkurrence og der er mange ideer til, hvad der kan gøres. Buddene i dette nummer af Liv i Skolen spænder fra at lærerne skal gøre undervisningen mere spændende og vise respekt for eleverne til at elever med en dårlig opførsel skal udelukkes fra undervisningen i en uge, komme en time før de andre eller sættes til at hjælpe pedellen med at rydde op efter skoletid. Et indlæg peger på tyske skoler som et ideal og flere har gode ideer til, hvordan man kan lede klasserummet, mens en britisk adfærdsekspert giver helt konkrete råd på video om, hvordan en klasse skal styres, mens en kinesisk coach lægger vægt på forældrenes deltagelse og kræver øget respekt for lærerprofessionen. Samlet set peger meget på, at kravene til skolen, undervisningen og lærerprofessionen vil stige fremover, både hvad angår det faglige, det sociale og disciplinære og det ledelsesmæssige, og det vil sandsynligvis afspejle sig i behovet for yderligere efter- og videreuddannelse i bred forstand, både teoretisk og i nær sammenhæng med praksis. God læselyst Orla Nielsen redaktør

4 Nr. 3/2013: Disciplin og opførsel i skolen Udgiver: VIA University College Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Ekspedition: Liv i Skolen VIA Hedeager Aarhus N Tlf Redaktion: Orla Nielsen Morten Stokholm Hansen Anne Vinther Ansvarshavende: Poul Erik Philipsen Layout: Lene Hansen Tryk: Bording ISSN: Deadline for stof til nr. 4/2013: Den 7. oktober 2013 Priser: Abonnement kr. 2 abonnementer 525 kr. 3 abonnementer 725 kr. Enkeltnumre kr. Enkeltnumre kr. En årgang kr. Studerende: 25 % rabat Klassesæt (skoler og studerende): Ved 15 stk. enkeltnumre 30 % rabat Priserne er inkl. moms og ekskl. forsendelse Henvendelse: Karin Jørgensen, INDHOLD Tyske skoler er bedre end danske På grund af flytning ca. halvvejs inde i 1. klasse får min datter selv valget mellem en dansk skole eller en tysk skole og til min glæde vælger hun selv at starte i tysk skole. Og hold da op en forskel!!. Jeg er skuffet over den danske folkeskole. Skuffet over deres undervisningsmetoder og måden ikke at tage problemer seriøst. Af Lillian Harboe, forælder Ro og disciplin i skolen for elevers og læreres skyld I skolen har den antiautoritære bølge efter 1968 fjernet de fleste spilleregler, fordi de blev anset for reaktionære. Skoledanmark skyder imidlertid først og fremmest skylden for nutidens problemer på forældrene, hvad der er meget nærliggende, men lad os vende skråen og tænke klart. Af Niels Egelund, professor Når elever og lærere vil have ro og disciplin Vore samværsregler indeholdt helt normale forventninger til hinanden, såsom Eleverne skal møde til tiden, Eleverne skal være velforberedte. Derudover nedskrev vi en række sanktionsmuligheder, som kunne træde i kraft, hvis elever f.eks. gentagne gange kom for sent eller undlod at lave lektier. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Viljestyrke og arbejdsdisciplin giver de bedste resultater De voksne i Danmark havde forbavsende lidt respekt for os børn. Jeg blev behandlet som en voksen i Kina fra ca. 4. klasse, men måtte starte forfra og nedgraderes til barn igen. Lærerne i den københavnske skole råbte ad børnene og kastede bøger og kridt efter dem. Lærerne nåede ikke altid at rette vores opgaver til tiden, og de kom for sent til timerne næsten hver dag. Af Xinxin Ren Gudbjörnsson, coach I skolen er det lærerene, der bestemmer Hvis analfabeter i Kina som arbejder med natarbejde på fabrikker kan opdrage deres børn, så er det kun et spørgsmål om vilje og ikke evne. Rigtige mange forældre i Danmark får offerollen, og det er fuldstændigt unødvendigt. Af Xinxin Ren Gudbjörnsson, coach Abonnenter kan hente tidligere artikler i pdf-form her:

5 25 Som lærer skal man være organiseret og følge op Sørg for at du kender skolens politik på adfærd og bliv ikke afskrækket af børn, der fortæller dig, at andre ansatte ikke følger den. Du gør, og det er det. Det tillader dig at sige, eller endnu bedre, pege på reglerne på væggen og sige, Dette er reglen. Alle børn har brug for at kende reglerne, og de har brug for at blive mindet om dem ofte. Af John Bayley, adfærdsekspert Disciplin i skolen Disciplin handler også om at kunne tænke et skridt længere og være klar over alle konsekvenserne ved en handling, ikke kun konsekvenser som at man bliver sendt op til skoleinspektøren, men konsekvenserne i form af at man ikke lærer det man skal, ikke kan følge med i undervisningen, og at man tænker over hvilke konsekvenser en handling har for andre. Af Agnete Hansen, skoleelev Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Eleverne ved øjensynlig, at der er retningslinjer for, hvornår og hvordan de kan få læreren til komme og hjælpe. Der er ingen reaktion fra læreren, hvis en enkelt elev sidder med hånden i vejret, men i det øjeblik, alle elever i gruppen rækker hånden i vejret på en gang, så kommer læreren og spørger til deres udfordring. Af Mette Stange, konsulent Uro kan være en fornuftig reaktionsmåde De elever, der er urolige hele tiden, er ofte kendte i og af omgivelserne, hvorfor man med rimelighed kan stille spørgsmålet om, hvorfor denne elev stadigvæk kun har én måde at reagere på. Hvorfor er det ikke lykkedes tidligere at gøre noget for og sammen med eleven og dennes omgivelser? Disse spørgsmål skal stilles og besvares således, at man kan lære af de gjorte erfaringer. Af Kim Foss Hansen, konsulent Respekt i folkeskolen skal være gensidig Individualisering har skabt fokus på individet i højre grad end fællesskabet, og vi er i højre grad blevet ansvarlige for at skabe vores egen identitet og personlighed. På den måde bliver respekt heller ikke naturlig, men noget man må kæmpe for at opnå. Ganske få mennesker kan i dag i kraft af deres profession påberåbe sig respekt. Respekt for hinanden som mennesker er i dag ikke naturlig, og spørgsmålet er, om den nogensinde har været det? Af Christina Kronborg Schmidt, lærer Lad os plukke de lavthængende frugter og forbedre folkeskolen her og nu Lærerne skal stille krav til forældrene, til eleverne og til deres ledelse. Ledelsen til sine lærere og andre ansatte, og elever/forældre skal stille krav til skolen. Alt for mange dårlige ledere får lov at blive for længe og ødelægge ellers gode skoler, her skal kommunerne stille krav og handle konsekvent. Af Casper Strunge, MF Disciplin gennem læring og bedre adfærd Forældre giver udtryk for, at deres børn derhjemme skal have frataget sig nogle privilegier, så som at bruge tid på computeren, hvis de har overtrådt nogle af skolens regler eller retningslinjer. Der er også forældre der har givet udtryk for, at de gerne vil have, at deres børn skal være lidt mere bange for lærerne. Af Kim Egeskov, pædagogisk leder Klasseledelse skal være demokratisk og ikke autoritær Svaret på skolens udfordringer bliver således mere nuanceret end blot at relatere sig til disciplin, regler og straf, da lederskab fordrer følgeskab og samarbejde. Mit bud på, hvordan man kan arbejde professionelt med klasseledelse er derfor: lærerens didaktiske rammesætning (tydelige mål og indflydelse), lærerens ledelse af eleven (relationskompetence) samt lærerens procesledelse i fællesskabet. Af Lotte Gottlieb, adjunkt Ambition og flittighed The missing Link set fra et ledelsesperspektiv Vi kræver ikke det umulige. Kan man som forældre ikke læse, da kan man hver dag spørge sit barn, dels hvordan skoledagen er gået og dels om der er lektier til næste dag. Ligeledes kan man også hvis man ikke har et arbejde følge sit barn til skole, således barnet kommer til tiden. Af Martin Bernhard, viceskoleleder Klasserumsledelse skaber det positive klassemiljø Pædagogisk er det vigtigt at anerkende, at læreren er den voksne professionelle, der ved noget om undervisning, fag og samværsformer. Det ved han, fordi han har studeret det i mange år. Derfor skal læreren lede. Der er lærerens opgave at få en klasse til at fungere såvel fagligt som socialt. Han leder klassen. Det vil sige, at han ud fra sin viden sætter rammerne, reglerne og konsekvenserne. Af Ole Bang-Larsen, tidligere skolepsykolog

6 Tyske skoler er bedre end danske Af Lillian Harboe, forælder 6 Den danske skole er simpelthen helt ude på Lars Tyndskids marker i dag. Jeg er i den heldige situation at jeg har to dejlige børn der går i skole og den yngste starter her til august. Den ældste er startet med dagpleje og børnehave samt 0. klasse i dansk skole. Men pga. flytning ca. halvvejs inde i 1. klasse, får hun selv valget mellem en dansk skole eller en tysk skole og til min glæde vælger hun selv at starte i tysk skole. Og hold da op en forskel!! Der er disciplin, lærdom og respekt på et helt andet niveau end i en dansk skole. Den tyske skole er meget mere fokuseret i deres undervisning. Det er som om at fokus er meget mere afbalanceret, når det kommer til undervisningen. Når min datter kom hjem fra den danske skole og vi spurgte til hvordan dagen eller timerne havde været i skolen, fik vi altid samme svar: Det går godt eller det var fint nok. Lektier fik de sjældent for. Vi vidste fra andre forældre at det stod slemt til med mobning, hvor hverken lærere eller skolen kunne følge ordentlig op på det. Vi følte lidt at det blev klaret med en øjeluknings løsning, ude af øje, ude af sind. Og da jeg var med i forældrerådet var det ikke fordi jeg hørte noget, som en anden havde hørt fra en anden forældres søns bedste vens mor. Jeg har i de 1½ år hun er gået i dansk skole følt mig som den dårlige forældre, for uanset hvornår vi var i dialog med skolen så var det: Jamen hjælper I hjemme? Hvad med og snakke lidt med hende om hvordan man lærer at gå på kompromis? Hvorfor bruger I ikke mere tid på dem. Vi kan jo ikke alt, når I som forældre ikke hjælper! Og selvfølgelig hjalp vi, alt hvad vi kunne.

7 Den ene af drengene holder døren for hende, den anden hendes taske. Og pigerne går arm i arm. Lillian Harboe er mor til tre børn og for tiden arbejdsledig Tog hensyn til handikap Selv om jeg selv er ren dansker, og aldrig før har haft med den tyske undervisningsform at gøre før, må jeg indrømme at jeg er så positiv overrasket! Et eller andet sted er jeg ked af at hun ikke kom i den tyske kreds fra start af. Jeg er skuffet over den danske folkeskole. Skuffet over deres undervisningsmetoder og måden ikke at tage problemer seriøst. Samt overraskende glad for den tyske. Det er for en forælder som at komme i den syvende himmel. Jeg husker så tydeligt den første dag, hvor hun skulle følge klassen på den korte dag. Fire timer kan jeg huske. Hvor var jeg nervøs! For det første fordi jeg vidste hun kunne forstå tysk, men jeg vidste at hun faktisk ikke kunne mere end måske 5 ord (troede jeg). Og for det andet skal det tilføjes at pga. en ulykke var hun blevet opereret 2 gange i begge ben indenfor en periode på 4 måneder. Hun blev opereret sidste gang i januar, hvor hun skulle starte på den tyske skole d. 18. februar. Jeg havde snakket med inspektøren om hvordan vi skulle forholde os mht. til hendes situation om sprog og ben. For med den mobning fra den danske skole om hun var langsom og havde grimme knæ (ar) var jeg nervøs for den nye skole. Den danske skole har jo som bekendt også nultolerancepolitik overfor mobning. Inspektøren og klasselæreren var søde og forstående og tilbød straks, uden en tøven at finde et rum i stueetagen, da deres klasseværelse lå på 1 sal. Dette var dog heldigvis ikke nødvendigt, da lægen mente det var en god træning for hendes knæ. Men bare det at få tilbuddet var så varm en velkomst. Jeg følte virkelig at vi var velkomne. For da hun blev opereret førstegang var hun stadig i dansk skole, og det var på anden sal, deres klasseværelse lå. Og der måtte jeg hente og bringe hende, hjælpe hende op og ned i diverse store pauser. Hjælpsomme kammerater Men jeg kommer ind på parkeringspladsen for at hente hende efter endt time. Da jeg endelig ser hende komme ud ad døren er hun fulgt af 3 tøser og 2 drenge. Den ene af drengene holder døren for hende, den anden hendes taske. Og pigerne går arm i arm. Henne ved træerne siger de mojn til hinanden og giver knuser. Jeg tænker WOW, for hun er en meget tilbageholden og genert pige. Hun får tasken og smiler til dren- 7

8 Og ved du hvad mor? Jeg er slet ikke blevet slået i dag! Det er ikke noget de må her i skolen!! gene og siger tak. Humper hen til bilen, smider tasken på bagsædet og hopper ind på forsædet. Hun tager sele på og vinker farvel til de nye kammerater. Da vi kører siger jeg selvfølgelig hej til hende og som den nervøse mor spørger jeg til hvordan hendes dag havde været. Og hold da op!! Jeg troede hun havde fået en omgang ordspeed. Hun fortalte og fortalte og fortalte. Om hvordan de gjorde det ene og det andet. Og mit hjerte hoppede mindst 5 slag over i skræk og derefter glæde og smeltede totalt, da hun sluttede af med jordens største smil og sagde: Og ved du hvad mor? Jeg er slet ikke blevet slået i dag! Det er ikke noget de må her i skolen!! Jeg kan slet ikke beskrive, hvordan jeg havde det, forfærdet og glad samtidig. len. Men vi kan da allerede nu, efter et år på den danske skole, se at omgangstonen er ekstrem hård, hvis den bliver sammenlignet med den store, der skal i 4. klasse nu. Og undervisningen er meget løs og ikke meget planlagt. Lektier er ikke noget vi ser det store til, og det vi ser, er ikke udfordrende. Så den yngste der skal i skole til august, starter også i den tyske skole. Da det som sagt er en privat skole koster det lidt, men nu ikke meget. Vi giver 500,- for et barn, og det er pr. år. Men til gengæld med den behandling og med det, de gør for børnene, havde jeg nu også gladeligt betalt mere. Faglige udfordringer Som sagt har den danske skole ligesom den tyske skole også NUL TOLERANCE politik over for mobning. Men denne tolerance så vi desværre ikke noget til i den danske skole. Nu har hun gået i den tyske skole i snart 3 år og hold da op en forskel, der er at se nu. Børnene udviser en stor respekt for såvel lærerne som eleverne. Og hvis f.eks. sproget bliver for hårdt bliver der arrangeret en klassetime, hvor der bliver snakket om det. Undervisningen er meget mere fokuseret, dvs. de lærer mere. Det kan jeg se på de jævnaldrende hun har i resten af familien og svigerfamilien. Hun ligger et godt stykke foran dem. Det overraskede mig en del, for da hun startede var hun et godt stykke bagud, og det var overraskende nok i dansk. Og nu har vi den mellemste i dansk skole, da han har ADHD og da den tyske skole er privat, kan de desværre ikke få nok tilskud fra det offentlige til at have for mange børn, der har brug for støttelærer på sko- Ture og arrangementer Det har ærlig talt været en dyr fornøjelse at skifte, for de tager på tur ca. 5 gange om året, nogle gange flere. Rystesammen ture kalder lærerne de ture. I den tyske børnehave/ kindergarten har de en sommerfest. Der bliver hygget, grillet, spillet bingo og meget mere. Og til afslutningen bliver skolebørnene smidt ud ad vinduet, hvilket er noget børnene ser frem til hele året. De åbner et vindue og så står pædagogerne indenfor og kaster/rækker børnene ud til skolelæren, fordi nu bliver børnene smidt ud af børnehaven og givet videre til skolen. 8

9 Lektier er ikke noget vi ser det store til, og det vi ser, er ikke udfordrende. Og med hensyn til den yngste, der starter i skole fra august, har vi lige her i midten af juni været til en sen eftermiddags rystesammen dag med de kommende børn. Der blev klistret og klippet i et væk for at lave det, de kalder Schultüten, som er en stor trekantet tragt. De er næsten lige så store som børnene og hyggen mellem børnene, da de blev lavet, var rigtig god. Og ikke mindst for forældrene, som der lærer hinanden lidt at kende. Til første skoledag har læreren/skolen fyldt disse tragte med småting såsom blyanter, linealer, blokke til at skrive på/i og selvfølgelig også lige en lille smule til ganen. Forældrene samt bedsteforældre og nærmeste venner kan da til første skoledag komme og se på at denne tragt bliver overrakt af en anden elev typisk fra 4. klasse. Derefter er der kaffe, og første skoletime hvor vi også er velkomne. Glæder sig til skolestart Nu ser vi frem til hvilken fremskridt hun får af skolen. Det er en fornøjelse at se, at jeg har børn der ikke kan vente på at sommerferien er slut, så de kan komme i skole og lære noget. Jeg havde aldrig troet at jeg skulle være blandt de heldige forældre, der har børn der elsker at gå i skole. Jeg er SÅ heldig og kan kun anbefale de tyske skoler. Alle der har børn i den skoleklare alder synes jeg skal kontakte de tyske skoler, før de automatisk vælger det slappe danske system. Bare fordi at man er dansk, behøver man jo heldigvis ikke pr. automatik vælge dansk skole. 9

10 Ro og disciplin i skolen for elevers og læreres skyld Af Niels Egelund, professor 10 Det siges, at under udgravningen af en af pyramiderne stødte ægyptologer på følgende næsten år gamle inskription: Verden forgår i ødelæggelse og forfald. En mørk sky fylder himlen. De unge agter ikke længere på, hvad deres forældre siger. Det synes, at enden er nær. Godt år senere lyder det fra Sokrates: Vore dages ungdom elsker luksus. Den har dårlige manerer, foragter autoritet, har ingen respekt for ældre mennesker og snakker, når den skulle arbejde. De unge rejser sig ikke længere op, når ældre kommer ind i et værelse. Den modsiger sine forældre, skryder i selskaber, sluger desserten ved spisebordet, lægger benene over kors og tyranniserer lærerne. Bevæger vi os fra antikken op til vore dage kan man tænke over, hvor slemt det må stå til, når det er blevet værre og værre. Men der er sket en drejning gennem de sidste ca. 30 år, og fra midten af 1990 erne optager uro i skolen, derefter mobning og nu sprogbrug megen plads i debatten. Nye tider kræver nye skikke, siger man, og det er rigtigt. Vi har fået et samfund med mindre autoritetstro og færre formelle regler i omgangen med andre mennesker, og det er ikke dårligt. Der er dog stadig en række regler, skrevne og uskrevne. Vi har først og fremmest færdselsreglerne, som alle anerkender berettigelsen af. I idrætsaktiviteter er der regler, i foreningslivet er der regler, selskabslivet har regler, og selv ved familiearrangementer er der rammer for adfærd. På arbejdspladserne er der regler, og hvis man gentagne gange ikke respekterer reglerne, er der en konsekvens afskedigelse.

11 Mindre autoritetstro og færre formelle regler i omgangen med andre mennesker er ikke dårligt. Niels Egelund er dr.pæd. og professor ved Aarhus Universitet Regler er nødvendige Reglerne er ikke bare et resultat af, at nogen ønsker at dominere andre. De er simpelthen en nødvendighed i et socialt samvær. Der har altid været regelbrydere, som samfundet på forskellig vis har straffet, ligesom det er naturligt, at børn og unge skal afprøve grænser. I skolen har den antiautoritære bølge efter 1968 fjernet de fleste spilleregler, fordi de blev anset for reaktionære. Skoledanmark skyder imidlertid først og fremmest skylden for nutidens problemer på forældrene, hvad der er meget nærliggende, men lad os vende skråen og tænke klart. I tidligere tiders samfund indtil for ca. 200 år siden lærte børn reglerne af deres forældre og søskende, fordi de gik sammen med dem hver eneste dag. Oplæringen i det, vi i dag kalder erhverv, skete på samme måde, ved at man gik sammen med andre og lærte både de faglige og sociale færdigheder. Fortæl forældrene, hvad der forventes I dag har skolen overtaget en meget stor del af rollen sammen med de øvrige børneinstitutioner. Det startede allerede efter 1814, hvor alle børn skulle lære at læse, skrive og regne noget som forældrene ikke kunne lære dem, men som var nødvendigt for at klare samtidens krav. Kravene i dag er øget. Forældrene har også siden slutningen af 1960 erne begge været på arbejdsmarkedet, hvorfor dagplejemødre, vuggestuer, børnehaver og SFO er samt skolefritidshjem og klubber har måttet overtage en del af børnenes dannelse. Folkeskoleloven foreskriver, at lærerne skal varetage elevernes almene og personlige udvikling. Hele den pædagogiske sektor er derfor i dag i meget høj grad ansvarlig for at lære børnene og de unge, hvordan man gebærder sig på en social arena. Det skal naturligvis ske i samarbejde med forældrene, og det er derfor vigtigt, at institutionerne fortæller forældrene, hvad der forventes, og at forældrene respekterer det og bakker det op selv om de er børn af 1968-generationen. Takket være medierne er sprogbrug og øvrige omgangsformer, der tidligere var henvist til skurvogne og omklædningsrum, fundet frem til børnene. Rap-musikken har via musikvideoer gjort sit til, at børn i dag meget tidligt hører ord og vendinger og ser adfærdsformer, meget få brugte i en større offentlighed for år siden. Tilsvarende har Hip-hop og andre strømninger betydet, at drenge med huer på inden døre er blevet almindelige. Man gør simpelthen, som man har lyst når man har lyst. Hvad skal skolen ligne? Man kunne sige det er tidens tegn, og det skal vi ikke gøre noget ved. Men man må også kunne sige, at der er grænser for, hvad der er rimeligt i en social sammenhæng. I hvert fald må man kunne sige, hvad der er rimeligt i skolen. Hvad skal skolen i den forbindelse ligne mest? Hip-hop kulturen; MTV eller arbejdslivet og foreningslivet? Inden vi træffer beslutning om det, kan vi lige overveje, hvad det er eleverne har brug for 11

12 Den pædagogiske sektor er i høj grad ansvarlig for at lære børnene, hvordan man gebærder sig på en social arena. 12 efter skolen. Det er jo nok primært arbejds- og foreningslivet. Der er selvfølgelig også plads til Hip-hop, rap og andre udfoldelser, ligesom man kan dykke, springe faldskærm eller spille klassisk guitar, men hver ting til sin tid og sit sted. Kan man på arbejdspladsen sige til sin arbejdsgiver: Fuck dig, jeg gider ikke, mens man sidder med benene oppe på bordet og læser Ekstra Bladet. Eller til en kunde: Vent lige lidt, mens man vrænger næse. Til fodbolddommeren sige: Hold kæft dit lede svin, mens man rækker tunge. Til generalforsamlingen: I kan kraftedeme gå ad helvede til, mens man vælter et par borde. I det første tilfælde ville man nok blive fyret, i det næste miste en kunde, i det tredje få det gule kort, i det sidste blive vist ud. Og 98 % vil mene, at det er på sin plads. Andre elever klager over støj Kan man i skolen opføre sig tilsvarende overfor kammerater og lærere. Ja, det kan man mange steder uden at det har særlige konsekvenser. Der er lærere, som dårligt bemærker det, og der er elever, som må finde sig i det. Nogle lærere mener, at det er en del af moderne adfærd, som vi må acceptere, for det menes ikke så slemt. På samme måde accepteres det også, at elever sidder med overtøj og huer på, for det er moderne. Om det kan man sige, at på arbejdspladserne er det de færreste steder accepteret, så hvorfor i skolen? Er det ikke lalle-tolerance? Er det ikke at udvise mangel på respekt for andre mennesker? DR Dokumentars serie 9z mod Kina, der har været vist foråret 2013 har vist ca danskere, hvordan det kan stå til og står til i mange skoler. TV2 har i maj gennemført et rundspørge som viser, at 50 % af alle elever klager over uro og støj fra de andre elever. Jeg synes, at skolen og børneinstitutioner i øvrigt skulle sætte sig ned og finde ud af, hvad der er rimelig adfærd i sociale sammenhænge. Derpå skulle man enes om, hvilke regler der skal være. Det er nyttigt at tage børnene med på råd, ligesom forældrene skal inddrages. Når det er sket, skal reglerne kommunikeres, så de er kendt af alle, og derpå skal de håndhæves med konsekvens. Muligheder for konsekvens Ofte hører man, at lærerne ikke har nogle midler, de kan bruge i deres konsekvenspædagogik skal vi kalde det straf? Det passer ikke, der er masser: Det blideste er et bestemt blik, der signalerer, at man så dette, og det er uden for det acceptables grænser. Det næste er skældud, men det støjer også, så vi springer i stedet til det næste, en samtale i frikvarteret under fire øjne, hvor en ordentlig overhaling kan være nyttig. Herefter kommer en opringning til hjemmet. De næste bliver et brev til hjemmet. En tur til skolelederen kan også bruges. At skulle hjælpe pedellen med at rydde op efter skoletid er også en god kur. At skulle skrive sine opgaver i en klasse tre klassetrin under ens eget, er også et effektivt middel, især da de mindre elever ved, hvorfor den store er der. Bortvisning fra undervisningen på ubestemt tid op til en uge er også et middel, som kan anvendes over for større elever, og selv elever, der kan finde på at pjække, synes ikke, det er sjovt. At bliver sat ind i parallelklassen, mens de andre er på lejrskole, er også en grim ting. At skulle flyttes til en helt anden skole er faktisk rigtigt slemt. Vi skal sammen skal tage fat om det, for elevernes og lærernes skyld.

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Når elever og lærere vil have RO OG DISCIPLIN Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Vi er nødt til at gøre noget, sagde flere lærere til mig for snart 6 år siden. Vi er nødt til at skabe ro og få forandret elevernes

Læs mere

VILJESTYRKE OG ARBEJDSDISCIPLIN GIVER DE BEDSTE RESULTATER

VILJESTYRKE OG ARBEJDSDISCIPLIN GIVER DE BEDSTE RESULTATER VILJESTYRKE OG ARBEJDSDISCIPLIN GIVER DE BEDSTE RESULTATER En personlig beretning om folkeskoler i Kina og Danmark Af Xinxin Ren Gudbjörnsson, coach Da jeg skulle starte i den kinesiske folkeskole i storbyen

Læs mere

Nr. 3 september 2013 15. årgang Te m a : D i s c i p l i n o g o p f ø r s e l i s ko l e n. i Sko en. Disciplin og opførsel i skolen

Nr. 3 september 2013 15. årgang Te m a : D i s c i p l i n o g o p f ø r s e l i s ko l e n. i Sko en. Disciplin og opførsel i skolen Nr. 3 september 2013 15. årgang Te m a : D i s c i p l i n o g o p f ø r s e l i s ko l e n i Sko en Disciplin og opførsel i skolen i Sko en Temaer i 2013 Liv i Skolen 2013 God undervisning i skolen I

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

! " # # $ % & & ' " () * ' /

!  # # $ % & & '  () * ' / " # # $ % & & ' " () * +, -. ' / 0 " "# $ %&$" $"' "(&)(*))) # +" $ #,$- $$#$$$ " ". " /0-$1" /0-"$"2 $ "# " # 3& " $3 $$ - " "$ "&'& $&%& 45" $ " %"" $ $%& % 6&$ $ #'() % & 1"#"#$ 7%# %" )%) * +,) %%

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 Bestyrelsens beretning 2014 ved generalforsamling tirsdag 29. april 2014 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. Det er dejligt at se så mange er mødt op, jeg tænker det er fordi der er mange der

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Et ønske gik i opfyldelse

Et ønske gik i opfyldelse Et ønske gik i opfyldelse Tre måneder er gået, siden Bjørn, Sara og Pernille besluttede at køre deres forældregruppe videre på egen hånd. I dag ser fremtiden lysere ud end meget længe Når man sender et

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Nr. 3 september 2013 15. årgang Te m a : D i s c i p l i n o g o p f ø r s e l i s ko l e n. i Sko en. Disciplin og opførsel i skolen

Nr. 3 september 2013 15. årgang Te m a : D i s c i p l i n o g o p f ø r s e l i s ko l e n. i Sko en. Disciplin og opførsel i skolen Nr. 3 september 2013 15. årgang Te m a : D i s c i p l i n o g o p f ø r s e l i s ko l e n i Sko en Disciplin og opførsel i skolen i Sko en Temaer i 2013 Liv i Skolen 2013 God undervisning i skolen I

Læs mere

Pludselig kom dagen, hvor vi skulle af sted. Nu startede vores Chengdu-eventyr.

Pludselig kom dagen, hvor vi skulle af sted. Nu startede vores Chengdu-eventyr. 1 One a pouns a time, ja sådan starter alle eventyr. I 2009 startede et nyt kapitel i mit liv, jeg havde besluttet at udfordre mig selv (er en ung kvinde på 39) med at læse til lærer. Som mor til to små

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Ølsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: Hjemmeside: Mail:

Ølsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: Hjemmeside:  Mail: Ølsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: 47 74 90 23 Hjemmeside: www.oelstedskole.skoleintra.dk Mail: olstedskole@halsnaes.dk Undervisningsmiljøvurdering på Ølsted Skole Oktober 2009 Seneste svar

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

2 3 Når en lang skoledag føles kort

2 3 Når en lang skoledag føles kort 2 3 Når en lang skoledag føles kort Helle Møller Ni e l s e n Sk o l e i n s p e k t ø r, Hem Sk o l e Tid er ikke bare tid Helhedsskolen handler ikke kun om struktur og mere tid, men det er en vigtig

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Bilag 4 Børn og unge i trivsel

Bilag 4 Børn og unge i trivsel Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie.

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie. NYT August 2015 Velkommen tilbage fra sommerferie. Hækken er klippet, vinduerne pudset og solen skinner. Det er dejligt at komme tilbage fra ferien og se så mange glade, friske og veloplagte elever. Flere

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Manuskript Den Første Kærlighed 7. marts 2008. Filmmanuskript. Tegn. af Hannibal V. Glaser. s. 1

Manuskript Den Første Kærlighed 7. marts 2008. Filmmanuskript. Tegn. af Hannibal V. Glaser. s. 1 Filmmanuskript Tegn af Hannibal V. Glaser s. 1 Manuskript 1. Skolegård SEN MORGEN Det er frikvarter. William(15) sidder på en udendørs trappe og tegner. Han ser op en gang i mellem, på Marie. Hun griner

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Af Orla Nielsen i samtale med Lena Isager I flere klasser på Beder skole støtter forældrene op om skole-hjemsamarbejdet og deltager i traditionsrige

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev DISCIPLIN I SKOLEN Af Agnete Hansen, skoleelev Jeg har aldrig brudt mig om ordet disciplin. Det første jeg tænker, når det ord bliver sagt, er den skole jeg forestiller mig mine bedsteforældre gik i, eller

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk

BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk BLÅGÅRD SKOLE www.blg.kk.dk TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD Foto: Henning Hjorth Velkommen til Blågård Skole Blågård Skole er en moderne folkeskole tæt på, hvor I bor. Vi er en ambitiøs skole,

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' sep 2008 Hold: 5. A, 5. B, 6. A, 6. B, 7. A, 7. B, 8. A, 8. B, 9. A, 9. B, 9. E Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side

Læs mere

TRIVSELSPLAN JEG ER OK DU ER OK. A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD INDHOLD: Plan side 2 4. Konkrete tiltag 5. Litteraturliste 5

TRIVSELSPLAN JEG ER OK DU ER OK. A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD INDHOLD: Plan side 2 4. Konkrete tiltag 5. Litteraturliste 5 A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD TRIVSELSPLAN INDHOLD: Plan side 2 4 Konkrete tiltag 5 Litteraturliste 5 JEG ER OK DU ER OK Maj 2015 Vores arbejde har været meget inspireret af www.dcum.dk 1 Hvad forstår

Læs mere

MOBNING til forældre, elever og personale

MOBNING til forældre, elever og personale MOBNING til forældre, elever og personale Forord Folketinget vedtog i foråret 2001»lov om undervisningsmiljø«. Loven slår fast, at mobning ikke er tilladt. På Søndre Skole gennemførtes som konsekvens af

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

I er et imponerende og smukt syn, som I sidder her. Hver for sig og i fællesskab nogle kompetente, kreative og livsglade unge mennesker.

I er et imponerende og smukt syn, som I sidder her. Hver for sig og i fællesskab nogle kompetente, kreative og livsglade unge mennesker. DIMISSIONSTALE 2013 Kære studenter og hf-ere. I er et imponerende og smukt syn, som I sidder her. Hver for sig og i fællesskab nogle kompetente, kreative og livsglade unge mennesker. Vi der er samlet her

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: Jakob Vejlø, PPR Børne- og Ungerådgivningen Dato: 1-1-11 Sagsid.: Version nr.: 1 1 Indledning Børne- og Ungerådgivningen

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

Nr. 1 februar årgang Te m a : G o d u n d e r v i s n i n g i s ko l e n. i Sko en. God undervisning. i skolen

Nr. 1 februar årgang Te m a : G o d u n d e r v i s n i n g i s ko l e n. i Sko en. God undervisning. i skolen Nr. 1 februar 2013 15. årgang Te m a : G o d u n d e r v i s n i n g i s ko l e n i Sko en God undervisning i skolen i Sko en Temaer i 2013 Liv i Skolen 2013 I dag ved vi meget om hvad der virker i undervisningen

Læs mere

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2016.

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2016. Skemaet gennemføres blandt forældre i 0. klasse, 2. klasse og 4. klasse Forældrene vælges ud fra ét barn og svarer i forhold til dette barn Undersøgelsen gennemføres telefonisk af DST Survey Interviewinstruks:

Læs mere

Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang.

Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang. 1 Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang. Vi skal tage afsked med hinanden I skal sige farvel til hinanden.

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere