Determinanter for binge drikning blandt unge i Danmark.

Transkript

1 Determinanter for binge drikning blandt unge i Danmark. (Determinants of binge drinking among adolescents in Denmark) Udarbejdet af: Maria Pedersen kardiologisk sygeplejerske ved Hillerød hospital. Master of Public Health-uddannelsen. Institut for folkesundhedsvidenskab. Københavns universitet. Hovedvejleder professor Per Kragh Andersen, Københavns universitet institut for folkesundhedsvidenskab. Bi-vejleder professor Svend Sabroe, Aarhus universitet, institut for folkesundhed, sektionen for epidemiologi

2 Forord. Jeg vil gerne benytte denne lejlighed, til at takke de mennesker der har støttet mig i udarbejdelsen af denne masterafhandling. Først og fremmest en stor tak til min hovedvejleder professor Per Kragh Andersen, som med rolig og venlig vejledning har støttet mig i udarbejdelsen af afhandlingen og i de statistiske valg jeg har skullet træffe gennem mine analyser. En stor tak til min bi-vejleder professor Svend Sabroe, som venligst har udlånt ESPAD-datasættet til mig og vejledt mig i udarbejdelsen af afhandlingen. Jeg vil også gerne takke min dejlige kæreste Andreas for alt hans omsorg og psykiske støtte under udarbejdelsen af afhandlingen. Uden jeres støtte ville jeg ikke have kunnet udarbejde denne masterafhandling. 1

3 Resumé:... 4 Abstract: Baggrund: Danskernes alkoholforbrug Danske unges alkoholforbrug Alkoholens fysiologi Alkoholrelaterede sygdomme Determinanter for unges alkoholforbrug litteratursøgning Sociodemografiske faktorer Sociale faktorer Teori afsnit Adfærdsteori Teori om socialgradient Afgrænsning Formål og hypoteser Beskrivelse af variable Udfaldsvariablen binge drikning Eksponeringsvariable Forældrenes uddannelse Venner der drikker sig fulde Forældres reaktion på fuldskab Lommepenge uden forældrekontrol Variable som kan være potentielle confoundere eller kan påvirke effekten af eksponering på udfaldet(indgå i interaktion) Køn Alder Bor med forældre Materiale og metoder Datamateriale Godkendelse og etik Statistiske analyser Styrkeberegning Resultater Karakteristik af studiepopulationen

4 7.2 Prævalens af binge drikning Prævalens af binge drikning og sociodemografiske variable Prævalens af binge drikning og forældrevariable Prævalens af binge drikning og vennevariablen Logistisk regressionsanalyse Tabel 3. Elevernes risiko(or) for at binge drikke inden for den seneste måned i forhold til deres køn, alder og hvem de bor sammen med Tabel 4. Risiko (OR)for at binge drikke inden for den seneste måned i forhold til antal venner den unge har der drikker sig fulde Tabel 5. Risiko (OR) for at binge drikke inden for den seneste måned i forhold til mængde lommepenge den unge har Tabel 6. Risikoen (OR) for at binge drikke inden for den seneste måned i forhold til mødrenes uddannelsesniveau Tabel 7. Pigernes og drengenes risiko (OR) for at binge drikke inden for den seneste måned i forhold til deres fædres uddannelsesniveau Tabel 8. Risikoen for at binge drikke inden for den seneste måned i forhold til fædrenes reaktion på elevens fuldskab Tabel 9. Drengene og pigernes risiko (OR) for at binge drikke inden for den seneste måned i forhold deres mors reaktion på deres fuldskab Afhandlingens vigtigste resultater: Diskussion Diskussion af fund: Konklusion Diskussion af design Intern validitet Repræsentativitet/selektionsbias Informationsbias Confounding Ekstern validitet Implikationer for fremtidig forskning og forebyggende arbejde Kvantitativ forskning Kvalitativ forskning Forebyggende arbejde Referenceliste Bilag 1 (spørgeskemaet)

5 Resumé: Bagrund: Alkoholforbruget blandt unge i Danmark er et stort folkesundhedsproblem. De danske unge har europarekord og sandsynligvis også verdensrekord i alkoholforbrug. Denne rekord er ikke misundelsesværdig, da et stort alkoholindtag kan medføre både akutte skader, så som at indgå i slagsmål eller ubeskyttet og fortrudt samleje og på længere sigt kan medføre flere forskellige sygdomme. Formål: At vurdere determinanter for binge drikning (at drikke over 5 genstande ved samme drikkeanledning) blandt årige danske unge. I indeværende masterafhandling vil der være fokus på venners alkoholindtagelse, den mængde lommepenge den unge har til rådighed, forældrenes holdning til alkoholindtag og forældrenes socioøkonomiske position som potentielle determinanter for den unges binge drikning. Metode: Data stammer fra ESPAD 2011 (The European school survey project on alcohol and other drugs). ESPAD er en tværsnitsundersøgelse der gennemføres I 36 Europæiske lande hvert fjerde år, første gang i 1995 og senest i Data indhentes via et selvadministreret spørgeskema, som udleveres i tilfældigt udvalgte 9. klasser blandt tilfældigt udvalgte folke-, privat- og efterskoler i Danmark. I ESPAD 2011 er der data på i alt årige elevers stof og alkoholvaner. Der er udført logistisk regressionsanalyse for at estimere hvilke variable der kan tolkes som determinanter for unges binge drikning. Resultater: Analyserne viser, at unge som har en stor andel venner der drikker sig fulde, er mere tilbøjelige til at binge drikke. Risikoen for at binge drikke stiger med andelen af venner eleven har der drikker sig fulde. Hvis alle elevens venner drikker sig fulde har eleven markant større risiko for selv at binge drikke OR = ( ) end hvis ingen af elevens venner drikker sig fulde. Om eleven selv administrerer mange lommepenge, ser også ud til at være en determinant for binge drikning. Elevens risiko for at binge drikke stiger med mængden af lommepenge eleven bruger. Elever der bruger over 250 kr. ugentligt har markant større risiko for at binge drikke OR = 4.82 ( ) i forhold til elever der bruger 0-50 kr. ugentligt. Associationen mellem forældrenes reaktion på fuldskab og binge drikning er kompleks. Der er ingen signifikant association er mellem fars reaktion på fuldskab og binge drikning, men for 4

6 mors reaktion på fuldskab ses en signifikant association med drengenes binge drikning p- værdi = , jo mindre restriktiv holdning jo højere risiko trend= , denne association ses ikke for pigernes vedkommende p-værdi = Associationen mellem forældrenes socioøkonomiske position og binge drikning er ligeledes kompleks. For drengenes vedkommende ses ingen signifikant association mellem fædrenes uddannelse og binge drikning p-værdi = Men blandt pigerne er fædrenes uddannelse associeret med binge drikning p-værdi = Der ses dog ikke nogen tydelig tendens til, om det er piger af højtuddannede eller kortuddannede fædre der har større risiko for at binge drikke. Der ses ingen signifikant association mellem binge drikning og mødrenes uddannelsesniveau. Konklusion: Undersøgelsen viser at unges venners alkoholforbrug og den mængde lommepenge den unge bruger uden forældrekontrol, ser ud til at optræde som determinanter for unges binge drikning. Associationen mellem forældrenes socioøkonomiske position og binge drikning er mere kompleks, i og med at mors uddannelse ikke kan bekræftes som determinant for unges binge drikning, men fars uddannelse ser ud til at være en determinant for binge drikning blandt pigerne men ikke blandt drengene. Associationen mellem forældrenes reaktion på fuldskab og binge drikning er ligeledes kompleks, i og med at fars reaktion på fuldskab ikke kan bekræftes som determinant for binge drikning, men mors reaktion på fuldskab ser ud til at være en determinant for drengenes binge drikning men ikke for pigernes. 5

7 Abstract: Background: Heavy alcohol drinking is a large public health problem in Denmark. The Danish adolescents hold the record in alcohol drinking in Europe and probably in the whole world. This record is not something to be proud of, because a heavy alcohol use can result in both short-term and long-term health risks such as physical fights, unprotected sex and several different diseases. Study objectives: The purpose of this study is to assess determinants of binge drinking (to drink more than 5 units of alcohol per drinking session) among adolescents in Denmark. This master thesis will focus on the friends drinking habits, amount of pocket money spent, the parents approval of alcohol drinking and the parents socio-economic position as potential determinants of binge drinking. Methods: This thesis is based on an analysis of data from ESPAD 2011 (The European school survey project on alcohol and other drugs). ESPAD is a cross-sectional survey that has been conducted in 36 European countries every fourth year, first time in 1995 and the latest survey was conducted in Data are collected by self-reported questionnaires which are handed out in randomly selected nine grades in randomly selected public- and private schools in Denmark. ESPAD 2011 contains data on year old students drug and alcohol habits. Logistic regression has been used, to assess the association between outcome and exposure, to determine which exposure variables that can be viewed as determinants of binge drinking. Main results: The results from the multiple regression analysis showed that adolescents who have many friends that drink alcohol, are more likely to binge drink. The risk of binge drinking increases with the number of drinking peers. If all the students friends drink alcohol, the student has a significantly greater risk of binge drinking OR = ( ) compared to students who do not have drinking peers. Students who manage a lot of pocket money themselves have a higher risk of binge drinking. The risk of binge drinking increases with the amount of pocket money spent, and students who spend above 250 kr. weekly have a significantly higher risk of binge drinking OR = 4.82 ( ) compared to students who spend 0-50 kr. weekly. The association between the parents approval of intoxication and binge drinking is complex. There is no significant association between the father s approval of intoxication and binge 6

8 drinking, but for the mother s approval of intoxication there is a significant association with the boys binge drinking p= , this association is not seen among the girls p=0.38. The association between the parents socioeconomic position and binge drinking is also complex. Among the boys there is no significant association between the father s education and binge drinking p= But among the girls the father s education is associated with binge drinking p= However it is not clear if it is girls of high or low educated fathers who have higher risk of binge drinking. There are no significant associations between the mothers education and binge drinking. Conclusion: The number of drinking peers and the amount of pocket money spent appear to be determinants of adolescent binge drinking. However the association between the parents socio-economic position and binge drinking appears to be complex, because the mothers education cannot be confirmed as a determinant of binge drinking, but the fathers education appears to be a determinant for binge drinking among the girls but not among the boys. The association between the parents approval of intoxication and binge drinking is also complex, because the fathers approval of intoxication cannot be confirmed as a determinant of binge drinking. But the mothers approval of intoxication appears to be a determinant for binge drinking among the boys but not among the girls. 7

9 1. Baggrund: 1.1 Danskernes alkoholforbrug. Alkohol er en helt almindelig del af danskernes dagligdag. I Danmark fejres de fleste begivenheder med alkohol, ligesom det for mange er helt utænkeligt ikke at servere alkohol ved festlige sammenkomster. Danskerne har gennem deres mange charterrejser ladet sig inspirere af den sydlandske drikkekultur hvor det er almindeligt at nyde vin til maden i hverdagen. Denne sydlandske drikkekultur har de kombineret med deres egen nordiske drikkekultur, hvor beruselse har været et naturligt mål med at drikke alkohol. Dette betyder at vi i Danmark har mange anledninger til at drikke alkohol, både i hverdagen og til festlige anledninger, danskerne drikker derfor både ofte og meget.(1) Danskernes alkoholforbrug har svinget voldsomt gennem årtierne, i lå danskernes gennemsnitlige alkoholforbrug på ca. 10 l. ren alkohol årligt. I 1917 blev der indført en markant afgift på alkohol og forbruget faldt til 3,2 l. Danskernes forbrug lå i flere årtier lavt, for så at stige igen fra 1970 erne, i 1980 erne lå danskernes gennemsnitslige forbrug på ca. 12 l. alkohol årligt. Siden da er forbruget faldet en smule og ligger nu på ca. 11 liter årligt, denne udvikling illustreres i figur 1. Figur 1 viser udviklingen af det gennemsnitlige alkoholforbrug pr. indbygger over 14 år. Tallene er baseret på statistikker over salget af afgiftsberettigede alkoholholdige drikkevarer(2) Sundhedsstyrelsen anbefaler at mænd ikke drikker over 14/21 genstande om ugen, da et forbrug på over 14 genstande giver lav risiko for at blive syg på grund af alkohol og et forbrug på over 21 genstande om ugen giver høj risiko for at blive syg på grund af alkohol. 8

10 Sundhedsstyrelsen anbefaler at kvinder drikker under 7/14 genstande om ugen, da deres lavog højrisikogrænse for at blive syg på grund af alkohol er lavere end mændenes.(3) Danskerne drikker som sagt ca. 11 liter ren alkohol om året, 1 genstand svarer til 1,5 Cl. ren alkohol, så danskerne har gennemsnitligt drukket 733 genstande om året, eller det der svarer ca. 14 genstande om ugen. Hvis forbruget var jævnt fordelt på alle danskerne, ville dette svare til at alle danske mænd overskrider deres lavrisikogrænse for alkohol indtag og alle kvinder overskrider deres højrisikogrænse for alkoholindtag alle uger hele året. Disse beregninger skal dog tages med forbehold, da det kun siger noget om det gennemsnitlige alkoholsalg, og derfor ikke er repræsentativt for individids alkoholindtag, da tallene er beregnet på alkoholsalget og ikke på alkoholindtaget og da nogle danskere drikker væsentligt mere end andre. I Danmark er alkoholindtagelse et så almindeligt fænomen, at kun 7 % af danskerne ikke drikker alkohol. Når alle drikker alkohol betyder det, at det ikke at drikke alkohol er blevet en afvigende adfærd i Danmark, det er denne alkoholkultur den danske ungdom vokser op i, og præges af. (1) 1.2 Danske unges alkoholforbrug. ESPAD er en spørgeskemaundersøgelse som kortlægger de 15-åriges stof, alkohol og tobak forbrug i Europa. ESPAD gennemføres i 36 europæiske lande, hvert fjerde år, første gang i 1995 og senest i At de danske unge har en kedelig rekord når det gælder alkoholindtagelse, bliver tydeligt når man gennemgår resultaterne fra den seneste ESPAD undersøgelse. Som det ses i figur 2, er Danmark det Europæiske land hvor den største procentandel af de unge har været fuld indenfor de seneste 30 dage. 9

11 Danmark Slovakiske republik Ungarn Irland Kroatien tjekkiske republik Finland Lichtenstein Slovenien Bulgarien Frankrig Litauen Malta Monaco Ukraine Norge Portugal Sverige Grækenland Italien Polen Færørene Romænien Island Albanien 40% 30% 20% 10% 0% Piger Piger Drenge Figur 2: Viser fordelingen af procentandelen der har været fuld indenfor de seneste 30 dage, blandt piger og drenge i ESPAD landene i 2011.(4) De danske unge har Europarekord i alkoholforbrug og formenligt også verdensrekord, da Europa har verdens højeste alkoholforbrug(1) og hele 77 % af de danske 15-årige drenge og 75 % af de danske 15-årige piger har drukket alkohol inden for den sidste måned. På dette punkt skiller Danmark sig betydeligt ud fra de nordiske lande vi normalt sammenligner os med, for blandt både Norges og Sveriges unge har højst 40 % drukket alkohol den seneste måned. Der er således ca. 35 %-point flere unge i Danmark der har drukket alkohol inden for den seneste måned end blandt Norges eller Sveriges ungdom, dette illustreres i figur 3. 80% 60% Piger 40% 20% 0% Danmark Sverige Norge Piger Drenge Drenge Figur 3. Procentandel der har drukket alkohol indenfor de seneste 30 dage for hhv. danske, svenske og norske 15-årige. 10

12 Danske unge ligger ligeledes på en uheldig første plads i Europa, når det handler om at drikke over 5 genstande ved samme anledning, det man populært kalder binge drikning. De danske unge har i gennemsnit drukket næsten dobbelt så meget alkohol sidste gang de drak (9,7 cl ren alkohol, hvilket svarer til 6,5 genstande), end gennemsnittet af alle de andre europæiske lande(5,1 cl. ren alkohol, hvilket svarer til 3,4 genstande)(4), det er altså store mængder alkohol de unge indtager ad gangen, hvilket illustreres i figur Gennemsnit for alle ESPAD lande(alkoholindtag ved sidste drikkeanledning angivet i Cl. Ren alkohol) 0 Drenge Piger Gennemsnit for drenge/piger Danmark (alkoholindtag ved sidste drikkeanledning angivet i Cl. Ren alkohol) Figur 4. Viser hvor meget alkohol de fik sidste gang de drak alkohol angivet i Cl. ren alkohol for hhv. danske 15-årige og gennemsnittet af alle 15 årige fra alle ESPAD-lande. Sundhedsstyrelsen anbefaler at unge under 16 år ikke drikker alkohol og at unge mellem 16 og 18 år undgår binge drikning. Disse anbefalinger overskrider den danske ungdom, da hele 76 % af de 15 årige har drukket alkohol inden for den seneste måned og de i gennemsnit drak 6,5 genstande (binge drak) ved sidste drikke anledning, hvilket må siges at være foruroligende. Risikovurdering blandt unge mennesker En nyligt udgivet review artikel gennemgår hvilke elementer der indgår når unge mennesker skal tage beslutninger om bl.a. stof og alkoholindtag. (5) Unge mennesker vil især være tilbøjelige til at vælge her og nu belønning, fremfor fremtidige belønninger, selv om de fremtidige belønninger kan være mere værd end her og nu belønningen. Dette kan skyldes at unges hjerne endnu ikke er fuldt udviklet før sidst i 20 erne, bl.a. frontallapperne færdigudvikles sent. Det er i frontallapperne hvor funktioner som bl.a. impulskontrol og risikovurdering er placeret. Følelsesmæssige faktorer har også stor betydning for de unges valg, de vil have en tendens til at træffe højt emotionelt stimulerende 11

13 valg frem for lavt emotionelt stimulerende valg, det kunne fx være at vælge fest og farver frem for lektier. Unges valg påvirkes også i høj grad af den sociale kontekst, unge vil i højere grad end voksne være tilbøjelige til at tage risikable beslutninger, når de er sammen med venner end når de er alene. (5) Så unges sene hjerneudvikling er med til at gøre dem sårbare overfor at træffe risikable beslutninger, så som at binge drikke, og denne risikovillighed forstærkes når den unge er sammen med jævnaldrende. 1.3 Alkoholens fysiologi. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel, som let kan passere biologiske membraner. Alkoholen kommer med blodet til hjernen hvor den har en række akutte virkninger, som omfatter svækket opmærksomhed og koncentration, nedsætter reaktionsevnen, påvirker motorikken, balanceevnen og koordinationsevnen. Alkoholen bedøver først frontallapperne, hvor funktioner som risikovurdering og impulskontrol udøves, risikoen for at indgå i uønskede situationer og risiko for uheld bliver således større ved indtagelse af alkohol. Alkoholens primære skadelige virkninger. I ESPAD 2011 undersøgelsen har man spurgt de unge hvilke problemer de har oplevet i forbindelse med at de har drukket alkohol. De problemer de unge oplever i forbindelse med at indtage alkohol spænder bredt, lige fra dårlige præstationer i skolen, til ubeskyttet og fortrudt samleje, problemer med forældre, venner eller politiet og pådragelse af skader eller hospitalsbesøg.(4) Resultaterne fra ESPAD understøttes af flere studier, som yderligere finder associationer mellem alkoholindtag og større risiko for rygning, brug af hash eller andre stoffer, tidlig og uønskede graviditeter, stort fravær fra skolen, og at bryde loven.(6) (7) (8) (9) (10)Så alkoholindtag i ungdommen er associeret med mange farlige og uønskede følger. Et stort alkoholforbrug i den tidlige ungdom er en risikofaktor for et stort alkoholforbrug senere i livet. Jo tidligere alkoholdebut, jo stærkere en prædiktor er tidligt alkoholforbrug for stort alkoholforbrug senere i livet. (11, 12) (13, 14) Derfor vil det være hensigtsmæssigt at have fokus på de helt unge når det gælder alkoholforebyggelse. 1.4 Alkoholrelaterede sygdomme. Ud over de akutte virkninger af alkohol, er alkohol også et kræftfremkaldende stof der bidrager til mere end 60 forskellige sygdomme som, kræft sygdomme, mave-tarm sygdomme, 12

14 leversygdomme, sygdomme i centralnervesystemet, forhøjet blodtryk, angst, depression og hjertekarsygdomme. Dog viser nogle studier at et lille forbrug af alkohol har en beskyttende effekt mod hjertesygdom, denne beskyttende effekt har dog en j eller u formet kurve, idet et lille alkoholforbrug(1/2 1 genstand dgl) virker beskyttende, men et større forbrug er en risikofaktor. Denne beskyttende effekt af et lille alkoholforbrug er større for mænd end for kvinder og ses kun hos midaldrende og ældre voksne. Det har dog været diskuteret om dette fund repræsenterer en kausal sammenhæng, eller om fundet skyldes at der sammenlignes mellem afholdsfolk som ofte er en særlig gruppe mennesker med dårligt helbred og personer med lavt alkoholforbrug som ofte repræsenterer en gruppe med ellers sund livsstil. (15) 1.5 Determinanter for unges alkoholforbrug litteratursøgning. For at få et overblik over hvad man allerede videnskabeligt ved om determinanter/prædiktorer for unges alkoholforbrug er der søgt efter videnskabelige artikler via Pubmed, med søgeordene: (epidemiologic determinants[mesh Terms]) AND ("Alcohol- Related Disorders"[Mesh] OR "Alcohol Drinking"[Mesh]) AND europe AND ((infant[mesh] OR child[mesh] OR adolescent[mesh]) Denne søgning resulterede i 1800 hits. Antallet af hits blev reduceret til 287 ved at kombinere hovedsøgeordene som MAJR søgninger i stedet for MeSH, dette bevirker at der kun søges på artikler hvor mine hovedsøgeord indgår som hovedemner. Artiklernes resumeer blev læst igennem og 35 relevante artikler blev valgt ud til at indgå i projektet. De 35 artikler blev udvalgt ud fra følgende inklusionskriterier, skulle omhandle unge mellem 13 og 18 år, og omhandle determinanter/prædiktorer for unges alkoholforbrug, artikler der ikke indeholdt begge inklusionskriterier blev ekskluderet. 8 artikler fra referencelisterne er også blevet inddraget. Jeg har ligeledes søgt i Google Scholar for at få inkluderet artikler som er blevet refereret til mange gange, her fra er kun 1 artikel blevet brugt. 1.6 Sociodemografiske faktorer. Der er fundet association mellem flere sociodemografiske faktorer og unges alkoholforbrug. Mange videnskabelige undersøgelser viser at unges alkoholforbrug er associeret med deres køn, i og med at drenge ofte drikker mere end piger. Ifølge B. Pikos resultater har drenge 13

15 større risiko for at drikke end piger OR= 3,6 (CI: 2,9-4,1), samme tendens ses i andre studier.(16) (17) (18) Tidligere forskning har fundet associationer mellem unges etnicitet og deres alkoholforbrug, dette fænomen er især studeret i Storbritannien og 2 af undersøgelserne er tværsnitsundersøgelser fra London. Overordnet ses at hvide unge drikker mere end sorte og asiatiske unge.(19) (20) (9) Tidligere forskning har påvist association mellem unges alkoholforbrug og om de unge bor i landdistrikter eller i større byer. Der ses dog ikke konsistente fund. J Hemisdottir et al. finder i sine analyser at unge der bor I Islands hovedstad drikker dobbelt så meget (OR 2,08 CI:1,24-3,69)som unge der bor på gårde i Island. (21) Modsat disse fund, viser en tysk undersøgelse at unge der bor på landet drikker signifikant (p < 0,001) mere end unge der bor i byerne.(22) Det kunne således tyde på at effekten af om unge bor på landet eller i byer er meget forskellig fra studie til studie og måske er den afhængig af hvilket land de unge bor i. To svenske undersøgelser finder at unge der ikke bor med begge deres forældre (men bor med enten en forælder eller med en sambo) har større risiko for at binge drikke end unge der bor med begge deres forældre. Den ene undersøgelse finder at unge der ikke bor med begge forældre har større risiko for at binge drikke end unge der bor med begge forældre OR =1,7 (CI: 1,4-2,1) (23) den anden undersøgelse finder at de har større risiko for at binge drikke mindst en gang om måneden OR =1,43 (CI: 1,20-1,70) (24) Unges sundhedsadfærd er i nogle tilfælde associeret med deres forældres socioøkonomiske position, dette gælder fx for unges rygeadfærd(25, 26), men i forhold til unges alkoholforbrug ses ikke en lige så tydelig tendens. Nogle studier finder associationer, men associationerne er ikke helt konsistente. (27) En dansk tværsnitsundersøgelse finder at unge der har en arbejdsløs mor drikker mindre alkohol ugentligt end unge hvis mødre har en mellemlang uddannelse OR 0,48 (CI: 0,34-0,68)Undersøgelsen finder i øvrigt ingen signifikante sammenhænge mellem unges ugentlige alkoholforbrug og mødrenes uddannelsesniveau. (28) En amerikansk undersøgelse fra 2011 finder ingen signifikante associationer mellem forældrenes socioøkonomiske position og de unges alkoholforbrug, dog finder de at kort uddannelse blandt bedsteforældre har en beskyttende effekt på pigernes alkoholforbrug men ikke på drengenes OR = 0.36( )(29)En britisk undersøgelse fra 2011 viser at 14

16 sammenhængen mellem socioøkonomisk position og unges alkoholindtag er kompleks, i og med at unge hvis mødre har en universitetsuddannelse er mindre tilbøjelige til at binge drikke end unge af mødre med kort uddannede OR 0,79 (CI: 0,65 0,97)Ligeledes ses at unge hvis mødre ingen uddannelse har, er mere tilbøjelige til at binge drikke, end unge hvis mødre der har lav uddannelse OR 1,26 (CI: 1,05-1,52) Samme undersøgelse finder at unge fra familier med lav indkomst, er mindre tilbøjelige til at have drukket inden for det sidste halve år, end unge fra middelindkomst familier OR 0,76 (CI: 0,63-0,93)Der var ingen signifikante associationer mellem binge drikning og forældrenes indkomst (30) Studierne kunne dermed tyde på at det er en risikofaktor for unges alkoholforbrug hvis deres forældre er lavuddannede eller ingen uddannelse har i forhold til højtuddannede. Der ses dog ingen tydelige trends. Og omvendt at unge fra lavindkomst familier er mindre tilbøjelige til at drikke alkohol end unge fra middelindkomst familier. Så det kunne tyde på at lav indkomst og lav uddannelse har modsat effekt på de unges alkoholforbrug. Få studier har undersøgt associationen mellem de unges egen økonomiske situation og deres alkoholindtag. De unges økonomiske situation er angivet ved om de får lommepenge. Studierne er fra 1990 erne og viser at der er en signifikant association mellem unge der får lommepenge og højt ugentligt alkoholforbrug. (31, 32) 1.7 Sociale faktorer. Unges alkoholindtag foregår I høj grad til fester i og festlige sammenkomster med jævnaldrende i weekenden. Dette drikkemønster er karakteristisk for unge, i modsætning til de voksnes alkoholindtag, som fordeler sig mere jævnt over ugens dage. Alkohol bruges af de unge til at skabe nye sociale relationer med jævnaldrende. Det er i høj grad til festerne at de unge får mulighed for at skabe nye relationer til jævnaldrende, og flirte med det modsatte køn. Alkohol er den udløsende faktor der tillader at de vante sociale relationer og mønstre brydes op, og skaber rum for at nye relationer skabes. (33) Unge drikker således sjældent når de er alene eller ikke er til fest. (33)Unges alkoholforbrug udspringer således i høj grad af sociale faktorer. Jo mere tid unge bruger sammen med deres venner i ustrukturerede aktiviteter så som at hænge ud eller feste, jo mere drikker de(34) Unge med stor erfaring indenfor alkohol anses af deres jævnaldrende som værende mere modne og interessante at være sammen med. Unge der ikke drikker alkohol anses derimod som kedelige og barnlige af 15

17 deres jævnaldrende. At deltage i fester og drikke alkohol bliver derfor næsten en social nødvendighed, hvis man vil være anset af sine jævnaldrende og indgå i socialiseringen. (34) Når sammenhængen mellem forældreregler om alkoholgrænser og hjemkomsttidspunkter undersøges via kvalitative forskningsinterview, viser det at hverken de unge eller deres forældre i høj grad mener, at forældreregler har nogen særlig beskyttende effekt på de unges alkoholforbrug. Men undersøges det samme spørgsmål via spørgeskemaer i en tværsnitsundersøgelse, ses at forældreregler om alkoholgrænser og hjemkomsttidspunkter har en beskyttende effekt, i og med at unge med forældreregler drikker mindre end unge uden forældreregler. (35) At forældreregler har en beskyttende effekt på unges alkoholforbrug understøttes af flere studier, som også finder associationer mellem unges alkoholforbrug og forældrenes følelsesmæssige støtte til de unge (36) (37) (38) En af de stærkeste prædiktorer for unges alkoholforbrug er deres venners holdning til alkohol og deres venners alkoholforbrug. En islandsk tværsnitsundersøgelse viser at unge som har nogle venner der drikker sig fulde har forøget risiko for selv at have drukket sig fuld inden for den seneste måned, i forhold til unge som ikke har venner der drikker sig fulde OR = 10,6(CI: 5,9-18,9). I undersøgelsen ses en trend mellem antal af venner der drikker sig fulde og den unges egen tilbøjelighed til at drikke sig fuld. Hvis de fleste af den unges venner drikker sig fuld stiger den unges risiko for selv at drikke sig fuld inden for seneste måned til OR 28,5 (CI: 15,8-51,3)Hvis alle den unges venner drikker sig fulde stiger den unges risiko for selv at drikke sig fuld OR = 59,6 (CI: 28,7-123,6)(21) Der ses også associationer mellem om den unges venner anerkender den unges alkoholforbrug og den unges eget alkoholforbrug. Den unges risiko for at drikke sig fuld inden for den seneste måned er markant større hvis hans venner accepterer hans alkoholforbrug, i forhold til unge hvis venner er imod alkohol OR =16,9 (CI: 7,5-37,9) Her ses ligeledes en signifikant trend mellem graden af vennernes accept og den unges alkoholforbrug.(21) Samme studie undersøger associationer mellem andre prædiktorer for alkoholforbrug så som, bopæl, forældres uddannelsesniveau, forældres holdninger til alkohol og forældrenes eget alkoholforbrug, men associationen mellem alkoholforbrug og vennernes alkoholforbrug er stærkest. Fundene understøttes af flere studier, fra bl.a. Holland, Sverige og Portugal. (21) (39) (40) (41) (42) 16

18 2. Teori afsnit. Her præsenteres de teorier som vil blive brugt til at diskutere afhandlingens fund med i diskussionsafsnittet. 2.1 Adfærdsteori. Albert Banduras Social kognitiv teori er relevant at inddrage, da den beskæftiger sig med hvordan miljøet og adfærden gensidigt påvirker hinanden i et dynamisk samspil. Bandura beskæftiger sig også med begrebet self-efficacy som i afhandlingen vil blive brugt til at diskutere hypotesen om venners alkoholforbrug. Albert Bandura er psykologiprofessor og har udviklet teorier om hvordan den menneskelige adfærd dannes. Han har skabt begrebet self-efficacy, som betyder en persons tro på, at han har evnen til at udføre en bestemt handling, håndtere en svær situation eller nå et mål. Selfefficacy bliver dannet fra fire kilder af information.(43) 1) Bestemmende mestringserfaringer, dvs. personens egne erfaringer med at kunne mestre situationer. Mange succes oplevelser vil være med til at opbygge self-efficacy, og mange nederlag vil underminere self-efficacy. Denne kilde er den mest indflydelsesrige på personens self-efficacy. (43) 2) Vikarierende erfaringer, dette indebærer det faktum at mennesker bedømmer deres egen præstation i forhold til andres præstationer, uden denne sammenligning kan det være svært at vurdere hvor ens egen præstation ligger. Mennesker danner deres egen self-efficacy ud fra andres handlinger og succeser, vi bruger andre som modeller for vor egen self-efficacy. Modellens indvirkning på vores self-efficacy afhænger af hvor meget modellen ligner os selv. Jo mere modellen ligner os selv, jo mere overbevisende er deres succeser og nederlag for os, og jo kraftigere er deres indvirken på vores self-efficacy. Hvis modellen opleves som meget anderledes end en selv, det kan være i forhold til køn, alder eller race, vil modellens indvirken være begrænset. (43) 3) Verbal overtalelse, dvs. at en person prøver at overtale en anden person om at personen besidder self-efficacy. Verbal overtalelse har begrænset indflydelse på en persons selfefficacy, og den afhænger meget af personens troværdighed, prestige og ekspertise. (43) 17

19 4) Fysiologisk og affektive tilstande, forskellige affektive tilstande påvirker personens selfefficacy, nogle virker styrkende andre svækkende. Affektive tilstande vil også påvirke vores aflæsning af de modeller vi spejler os i, personens følelser vil ofte vise sig fysisk hos personen, som fx ansigtsgrimasse, rødmen, og disse træk vil påvirke vores vurdering af modellen(43) 2.2 Teori om socialgradient. Michael Marmots teori om statussyndromet inddrages i forhold til diskussion af hypotesen om forældrenes socioøkonomiske position. Michael Marmot har i mange år beskæftiget sig med socioøkonomisk position som prædiktor for sygelighed, dødelighed og sundhedsadfærd. Der er en tæt sammenhæng mellem socioøkonomisk position og sygelighed og dødelighed. Der ses ofte en social gradient indenfor menneskers helbredsstatus og sundhedsadfærd. Michael Marmot er en af foregangsmændene indenfor denne forskning, hans forskning startede med Whitehall studierne i 1970 erne, siden har han beskæftiget sig meget med denne sociale gradient inden for sundhed(44) I Whitehall studierne fandt man en social gradient i sygelighed og dødelighed af iskæmisk hjertesygdom, denne gradient gjaldt ikke kun særligt udsatte grupper men inkluderede alle stillinger i arbejdshierarkiet lige fra vagter til kontorpersonale til ledere. Marmot prøvede at finde forklaringer på denne sociale gradient i sygdom og dødelighed. Han fandt at der ligeledes var sociale forskelle i sundhedsadfærd, så som rygning, motion i fritiden og overvægt. Men han fandt også at der var sociale forskelle i psykosociale faktorer, så som hvem de ansatte brugte deres fritid med, om de var tilfredse med deres arbejde, om de følte der var harmoni mellem krav og belønning i arbejdslivet, og om de havde en følelse af indflydelse på arbejdslivet. Marmot mener derfor at den sociale gradient i sygdom og dødelighed har mange forklaringer, så som forskelle i barndom og opvækst, forskelle i livstil og sundhedsadfærd, forskelle i materielle goder og forskelle i psyko-sociale faktorer.(45) 3. Afgrænsning. Sundhedsstyrelsen anbefaler at unge under 16 år ikke drikker alkohol, og at unge mellem 16 og 18 år undgår binge drikning. I denne afhandling vil der være fokus på binge drikning, da risikoen for at den unge kommer til skade pga. alkohol stiger med øget alkoholindtag. Derfor er binge drikning et relevant alkoholmål at beskæftige sig med. Som gennemgået ovenfor, har 18

20 der tidligere været fokus på mange forskellige determinanter for unges alkoholforbrug, i denne afhandling vil der være fokus på de unges venners alkoholindtag, forældrenes holdning til at den unge drikker sig fuld, forældrenes socioøkonomiske position og mængde lommepenge som potentielle determinanter for binge drikning blandt årige i Danmark. 4. Formål og hypoteser. Det overordnede formål er at vurdere determinanter for binge drikning blandt årige danske unge. I den forbindelse vil der være fokus på venners alkoholindtag, mængde af lommepenge, forældres holdning til fuldskab og forældrenes socioøkonomiske position som potentielle determinanter for binge drikning. Formål: at vurdere danske unges venners alkoholvaner som potentiel determinant for den unges tendens til selv at binge drikke. 1) Hypotese: At unge der har mange venner der drikker sig fulde, har højere risiko for at binge drikke. Formål: at vurdere forældrenes håndtering af den unge(forældrenes holdning til fuldskab hos eleven, mængde af lommepenge uden forældrekontrol) som potentiel determinant for den unges tendens til at binge drikke. 2) Hypotese: At accept af alkoholindtag fra forældrenes side af, øger den unges risiko for at binge drikke. 3) Hypotese: At unge som selv administrerer mange penge uden forældrekontrol har højere risiko for at binge drikke. Formål: at vurdere forældrenes socioøkonomiske position som potentiel determinant for unges binge drikning. 4) Hypotese: At unge hvis forældre har fuldført en kort uddannelse har højere risiko for at binge drikke end unge hvis forældre har fuldført en længerevarende uddannelse. 19