DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER. Et samarbejde mellem 9 danske kommuner. Skoleåret og

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER. Et samarbejde mellem 9 danske kommuner. Skoleåret 2010-2011 og 2011-2012"

Transkript

1 DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER Et samarbejde mellem 9 danske kommuner Skoleåret - 11 og Udarbejdet af kommunallægerne: Tine Keiser -Nielsen, Eva Bøcher Herner, Jo Coolidge November 12 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Resume og baggrund Skoletrivsel Selvvurderet helbred Måltidsvaner Motionsvaner Fritidsjob Rygning Vandpibe og hash Alkohol Overvægt Udvikling skoleåret 9- til Referencer Bilag.27 2

3 Resultater i oversigtsform Eleverne i 9. årgang trives godt i skolen 8% vurderer deres helbred godt denne andel er bemærkelsesværdig stabil over en flerårig periode. Elever fra tosprogede familier adskiller sig ikke fra etnisk danske børn mht trivsel i skolen Hver fjerde elev får ikke morgenmad hver dag 9% af pigerne spiser aldrig morgenmad på skoledage Der er færre elever fra ikke-vestlige tosprogede familier, der spiser morgenmad og frokost dagligt Der en klar sammenhæng mellem indtagelse af morgenmad og frokost og selvvurderet helbred og skoletrivsel 16% af de ikke vestlige tosprogede børn og 9% af de etnisk danske børn motionerer 1 gang om måneden eller sjældnere 3 af 4 elever dyrker motion mindst to gange om ugen 8% er dagligrygere i -11 og 5% i % af elever fra etnisk danske familier, 9 % af elever fra tosprogede ikkevestlige familier og 6% af elever fra tosprogede vestlige familier er dagligrygere. Der ses et markant fald i forbruget af alkohol og vandpibe over tre skoleår 72% af de ikke-vestligt tosprogede har aldrig været fulde. For de etnisk danske børn er det 24%, der aldrig har været fulde 18% af samtlige elever er overvægtige i % af etnisk danske elever og 26% af de ikke vestlige tosprogede elever er overvægtige. Heraf er 3% af de etnisk danske elever og 7% af de ikke-vestlige tosprogede elever er svært overvægtige Sammenfatning Det går bedre med sundheden blandt de unge. Der er sket et fald i andelen af rygere og tilsvarende et markant fald i alkoholforbruget samt et lille fald i forbruget af hash. Antallet af overvægtige viser en stagnerende tendens. Det er et problem at hver fjerde elev ikke får morgenmad. Ikke mindst fordi der er en klar sammenhæng mellem selvvurderet helbred og indtagelse af regelmæssige måltider. Tilsvarende dyrker hver tiende elev ikke motion i fritiden. Der er en tendens til at elever fra tosprogede ikke vestlige familier er mere overvægtige og dyrker mindre sport, men de ryger ikke mere end de etnisk danske elever og drikker ikke så hyppigt alkohol. Det bemærkes at skoletrivsel for elever fra tosprogede familier ikke adskiller sig fra de etnisk danske børn. Der er alt i alt fortsat et stort potentiale for at forbedre sundheden blandt de unge. 3

4 Baggrund De fælleskommunale sundhedsprofiler fra udskolingsundersøgelsen er er siden 7 blevet udarbejdet hvert år i forbindelse med udskolingsundersøgelsen i 9. klasse. (5, 6) Alle unge i 9. årgang i de deltagende kommuner er blevet tilbudt at deltage i en spørgeskemaundersøgelse vedrørende deres helbred, trivsel og livsstil. På baggrund af besvarelserne udarbejdes sundhedsprofiler for udskolingseleverne i hver kommune og en fælles profil for de deltagende kommuner. Svarprocenten har været meget høj. I skoleåret -11 har 94% af populationen af 9. klasseelever besvaret skemaet og i har 93% besvaret skemaet. Dermed bliver alle grupper repræsenteret i undersøgelsen, herunder børn fra socialt belastede familier og børn fra tosprogede familier, som ofte er underrepræsenterede i andre sundhedsprofiler. Det er usædvanligt, at en så stor del af den samlede population deltager i en befolkningsundersøgelse og at profilerne udarbejdes hvert år. Profilerne udgør dermed et unikt redskab i det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde i kommunerne. Den fælleskommunale sundhedsprofil for skoleåret -11 og er en sammenfatning af resultaterne fra kommunallægernes udskolingsundersøgelse i 9 danske kommuner. Undersøgelsen er baseret på besvarelser fra 3985 unge i 9. klasse i -11 og 3725 i Undersøgelsen giver mulighed for at monitorere særlige problemstillinger, for eksempel unges brug af medicin. I tidligere undersøgelser har Kræftens Bekæmpelse ønsket en monitorering af unges brug af solarium. Sundhedsprofilen for skoleåret -11 har særlig fokus på børn fra tosprogede familier. Formålet med sundhedsprofilen for 9. årgang er at følge sundhedsadfærden blandt de 15-årige i de deltagende kommuner samt at sammenligne forholdene kommunerne imellem. Dermed har man mulighed for at målrette en indsats mod de eventuelle problemer, som fremgår af sundhedsprofilen, enten lokalt eller i et samarbejde kommunerne imellem. De deltagende kommuner repræsenterer alle socialgrupperinger, men sundhedsprofilen er ikke repræsentativ for landet som helhed. 4

5 Metode og materiale I forbindelse med 9. Klasses udskolingsundersøgelse udfyldte eleverne et spørgeskema. Se bilag 1. Spørgsmålene tager udgangspunkt i de tilbagevendende landsdækkende undersøgelser HBSC (Health Behavior in School-age Children) og MULD (Monitorering af Unges Livsstil og Daglig) (1,2) 9 danske kommuner har deltaget i undersøgelsen i skoleåret -11 og 11-12: Albertslund, Fåborg - Midtfyn, Gladsaxe, Herlev, Herning, Hørsholm, Ishøj, Lyngby Tårbæk og Rudersdal Kommune. Data fra spørgeskemaerne er for 8 af kommunerne registreret i databasen Skolesundhed.dk, hvorfra data til denne rapport er hentet. Herning Kommune registrerer besvarelserne i et andet system og spørgeskemaet i Herning Kommune er udformet lidt anderledes, hvorfor Herning kun deltager med dele af spørgeskemaet i den fælles profil. Det skal anføres at data er indsamlet på to måder. I Albertslund, Fåborg-Midtfyn, Herlev og Lyngby-Taarbæk Kommune dannede spørgsmålene udgangspunkt for en forebyggende lægesamtale og besvarelserne er således ikke anonyme. Oplysningerne fra spørgeskemaet er suppleret med aktuelle data for højde og vægt. I Gladsaxe, Herning, Hørsholm og Rudersdal Kommune blev besvarelserne indhentet anonymt uden forbindelse til lægesamtalen og derfor er højde og vægt ikke registreret. Spørgsmålene kan således være besvaret forskelligt eftersom der ikke altid er mulighed for anonym besvarelse i forbindelse med lægeundersøgelserne. Elever fra tosprogede familier De tosprogede er repræsenteret i denne sundhedsprofil fordi profilen er baseret på udskolingsundersøgelsen som foregår i skoletiden og hvor kommunallægerne har mulighed for at være opsøgende for at få næsten alle elever med i undersøgelsen. Sundhedsprofilen for skoleåret -11 har særlig fokus på børn fra tosprogede familier. Tosprogethed defineret ved brugen af mere et sprog i hjemmet er anvendt som proxy for etnicitet. Elevernes etnicitet er således alene defineret ud fra de sprog, der blev talt i hjemmet. I alt 74 procent af de tosprogede børn var efterkommere af forældre, der var født i ikke-vestlige lande. De fleste af børnenes familier stammede fra Tyrkiet, Pakistan, Irak og Iran. Derudover stammede familierne fra Asien, Mellemøsten, Afrika, Østeuropa inklusive Rusland eller Syd- og Mellemamerika. Samme inddeling af ikke-vestlige lande er tidligere anvendt (3,4). Herning Kommune og Hørsholm Kommune har ikke registreret to-sprogethed og er derfor ikke med i opgørelserne som vedrører tosprogethed. Udvikling fra skoleåret 9- til skoleåret Data fra skoleåret er netop udkommet på skolesundhed.dk. Resultaterne er gjort op for morgenmad, motion og forbrug af alkohol, tobak, vandpibe og hash. Disse resultater er sammenholdt med de tilsvarende resultater fra skoleåret 9- og -11. Udviklingen fremgår af grafer i kapitel 11. Resultater for skoleåret 9- er registreret i skolesundhed.dk og publiceret i Fælleskommunal sundhedsprofil for skoleåret 9- (6) 5

6 Inklusion Skoleåret -11 Skoleåret Besvarede skemaer Indskrevne elever Besvarede skemaer Indskrevne elever Albertslund Gladsaxe Herlev Herning Hørsholm Ishøj Lyngby Tårbæk Rudersdal I alt Skoleåret /11 Af 3768 elever indskrevet i 9. klasse har 3537 besvaret skemaet, svarende til, at 94% af de indskrevne elever har besvaret spørgeskemaet. Fåborg - Midtfyn Kommune deltager med 448 besvarelser men det totale antal elever i 9. klasser i kommunen er ikke oplyst, så det er ikke muligt at beregne svarprocent for denne kommune. I alt har 3985 elever besvaret spørgeskemaet i -11. Antal besvarelser på de enkelte spørgsmål fremgår af tabeller i bilag. Skoleåret Af 367 elever indskrevet i 9. klasse har 349 besvaret skemaet, svarende til, at 93% af de indskrevne elever har besvaret spørgeskemaet. Fåborg - Midtfyn Kommune deltager med 316 besvarelser i skoleåret 11-12, men det totale antal elever i 9. klasser i kommunen er ikke oplyst, så det er ikke muligt at beregne svarprocent for Fåborg-Midtfyn Kommune. I alt har 3725 elever besvaret spørgeskemaet i Antal besvarelser på de enkelte spørgsmål er noteret i kapitel 11. Andelen af ikke besvarede dækker over skolefravær, skoleskift, blanke besvarelser og elever, der ikke ønsker at besvare spørgeskemaet. 6

7 Procent Spørgsmålet lyder: Hvad synes du om at gå i skole? Hvad synes du om at gå i skole? 9. årgang ,9 28,3 16,4 3,9 Vældig godt Ganske godt Nogenlunde Ikke særlig godt 1,4 Synes slet ikke om det Figur 1 Fordeling af elevernes holdning til at gå i skole Resultater 66 % trives ganske godt eller vældig godt 95 % har i skoleåret /11 svaret at de synes godt eller nogenlunde godt om at gå i skole. Dette er uforandret i forhold tidligere undersøgelser fra 7/8, 8/9 og 9/. (5,6) De fleste unge trives godt i den danske folkeskole. Børn fra tosprogede ikke vestlige og vestlige familier svarer at de har nogenlunde samme trivsel i skolen som danske børn. 7

8 Procent Spørgsmålet lyder: Synes du selv dit helbred er? Hvordan synes du dit helbred er? 9.-årgang ,5,5 Virkeigt godt Godt Nogenlunde Dårligt Meget dårligt Figur 2 Elevernes vurdering af deres eget helbred. Resultater 8 % vurderer deres helbred godt eller virkelig godt % vurderer deres helbred nogenlunde eller dårligt Andelen er stort set uændret fra tidligere årgange. 78 procent af de vestlige og ikke vestlige tosprogede vurderer deres helbred som godt eller virkelig godt og adskiller sig således ikke fra de danske børn 8

9 Procent Procent Spørgsmålet lyder: Hvor tit spiser du følgende måltider i en skoleuge (mandag fredag ): Hvor ofte spiser du morgenmad på skoledage? 9. årgang Samlet Drenge Piger Hver dag 3-4 dage om ugen 1-2 dage om ugen Aldrig Figur 3. Hver fjerde elev spiser ikke morgenmad dagligt Knap hver tiende pige spiser sjældent eller aldrig morgenmad på skoledage Trivsel i forhold til måltider på skoledage 9. årgang Selvurderet helbred godt eller virkeligt godt 1 5 Selvurderet helbred dårligt eller meget dårligt Figur 4 Som det fremgår af figuren ovenfor er der en klar sammenhæng mellem indtagelse af morgenmad og frokost og selvvurderet helbred og skoletrivsel. Det er velkendt at det kan være svært at klare sig i skolen hvis man er sulten Synes godt eller vældig godt om skolen Synes ikke særlig godt eller slet ikke om skolen Spiser morgenmad dagligt Spiser aldrig morgenmad på skoledage Spiser aldrig morgenmad eller frokost 9

10 Procent Procent Morgenmad og frokost i forhold til sprog i hjemmet Morgenmad på skoledage i forhold til sprog i hjemmet 9. årgang Dansk Ej vestl spr Vestl spr Dagligt 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen sjældnere/aldrig Figur 5 59% af elever fra ikke-vestlige to-sprogede familier spiser morgenmad dagligt mens 77% af elever fra dansktalende familier spiser morgenmad dagligt på skoledage. 15% af elever fra ikke-vestlige to-sprogede familier spiser sjældent eller aldrig morgenmad på skoledage. For elever fra dansktalende familier er det 7% Frokost på skoledage i forhold til sprog i hjemmet 9. årgang Dansk Ej vestl spr Vestl spr Dagligt gange om ugen 5 9 Figur 6 34% af elever fra ikke-vestlige to-sprogede familier spiser ikke dagligt frokost dagligt 22% af elever fra dansktalende familier spiser ikke frokost dagligt. 5% af elever fra ikke-vestlige to-sprogede familier sjældent eller aldrig frokost på skoledage. 2% af elever fra dansktalende familier spiser sjældent eller aldrig frokost på skoledage gange om ugen sjældnere/aldrig

11 Procent Procent Spørgsmålet lyder: Hvor ofte dyrker du motion i fritiden, som gør dig forpustet og svedig? Motion i fritiden 9. klasse ,4 Figur 7 Dagligt eller næsten dagligt 2- gange om ugen 1 gang om ugen 1 gang om måneden Aldrig Transport til skole Spørgsmålet lyder: Hvordan kom du til skole i dag? 7 6 Transport til skole i forhold til sprog i hjemmet 9. klasse Dansk Ej vestl spr Vestl spr gå cykel bil 11

12 Procent 6 Motion i fritiden i forhold til sprog i hjemmet 9. klasse Dansk Ej vestl spr Vestl spr Dagligt 2-4 gange om ugen 1 gang om ugen1 gang om måneden Aldrig Figur 9 Resultater: 75% af de etnisk danske børn motionerer dagligt eller 2-4 gange om ugen, mens 58% af de ikke-vestlige tosprogede børn motionerer dagligt eller 2-4 gange om ugen 16% af de ikke vestlige tosprogede børn og 9% af de etnisk danske børn motionerer 1 gang om måneden eller sjældnere De fleste elever går eller cykler til skole, men 15-% kører i bil, bus eller med tog til skole. De ikke vestlige tosprogede børn cykler mindre end de andre grupper 12

13 Procent Fritidsjob i forhold til sprog i hjemmet 9. klasse Dansk Ej vestl spr Vestl spr Nej -5 t 5-12 t > 12 t Figur viser fordelingen af elevers fritidsjob i forhold til sprog i hjemmet. Resultater: 41% af samtlige elever har et fritidsjob 29% af 2 sprogede ikke-vestlige elever har et fritidsjob, mens 43% af etnisk danske elever har et fritidsjob. 3% arbejder over 12 timer pr uge De fleste arbejder under 5 timer pr uge, men 3% arbejder over 12 timer pr uge, hvilket overskrider Arbejdstilsynets bekendtgørelse vedrørende børn og unge i den skolepligtige alder, hvor det står, at den samlede ugentlige arbejdstid ikke må overskride 12 timer i skoleuger. (8) 13

14 Procent Procent Spørgsmålet lyder: Har du prøvet at ryge? 6 57 Har du prøvet at ryge? 9. årgang Aldrig 1 gang 2-4 gange 5- gangemere end gange Figur 11 viser 9. klasses elevernes erfaring med rygning. 43 procent har prøvet at ryge. Ryger du stadig? 9. årgang Har aldrig røget Er holdt op Ja, dagligt Ja, mindst en gang om ugen Ja, mindre end en gang om ugen Figur 12 viser de unges rygevaner fordelt på hyppighed af rygning. Det skal bemærkes at kategorien er holdt op omfatter alle unge der har haft erfaring med at ryge helt ned til én enkelt cigaret. Fra skoleåret -11 blev spørgeskemaet ændret, så der kom mere detaljerede svarmuligheder på spørgsmålet: Har du prøvet at ryge? Det er nu også muligt at svare ja, en gang og ja, få gange. Dette har medført et fald i andelen, der svarer, at de aldrig har prøvet at ryge og en stigning i andelen, der svarer, at de er holdt op med at ryge. 14

15 Passiv rygning i hjemmet 1% Rygning i hjemmet 9. klasse -11 % 8% 38% nej 6% 63% 74% ja 4% 62% % 37% 26% % dansk ej vestl spr vest spr Figur 13 viser den procentvise andel af 9. klasses elever, der vokser op i rygerhjem i forhold sprog i hjemmet Resultater 26% af børn fra 2 sprogede vestlige familier bor i hjem med passiv rygning, 37% af børn i etnisk danske familier bor i hjem med passiv rygning 62% af elever fra ikke-vestlige familier bor i hjem med passiv rygning 66 procent (145/219) af daglig rygerne kommer fra rygerhjem, hvilket er i overensstemmelse med tidligere opgørelser som viser at forældrenes rygevaner har stor betydning for om børnene selv bliver rygere. Mens næsten 2/3 af de ikke vestlig tosprogede unge voksede op i rygerhjem mod ca. 1/3 af de etnisk danske børn er der dog ikke flere dagligrygere blandt disse. Hhv 8, 9 og 6 procent blandt børn fra danske, ikkevestlige tosprogede og vestligt tosprogede familier oplyser at de er daglig rygere. 15

16 Procent Ønske om rygeophør Spørgsmålet lyder: Hvis du ryger: Vil du gerne holde op? 6 Ønsker du at stoppe med at ryge? 9. årgang Ja Nej Ved ikke Ryger dagligt Ryger mindst en gang om ugen Ryger mindre end en gang om ugen Figur 14 viser hvor stor en andel af rygerne som gerne vil holde op med at ryge i forhold til hvor hyppigt de ryger. De fleste dagligrygere ønsker rygestop, mens de fleste festrygere er i tvivl om de ønsker rygestop 16

17 Procent Procent Spørgsmålet lyder: Har du prøvet at ryge vandpibe? 7 Har du prøvet at ryge vandpibe? 9. årgang Figur 15 Aldrig,5 1,5 Ja, ryger dagligt Ja, ryger mindst hver uge 7 Ryger mindst hver måned Højst 5 gange Ja, 1 gang Vandpiberygning i forhold til sprog i hjemmet 9. klasse Aldrig Dagligt Mindst hver Mindst uge hver måned Højst 5 gange Ja, 1 gang Dansk Ej vestl spr Vestl spr Figur 16 Resultater 41% har prøvet at ryge vandpibe. 6% af etnisk danske elever oplyser at ryge vandpibe en gang om måneden, mens 12% af tosprogede elever ikke-vestlige såvel som vestlige oplyser at ryge vandpibe 1 gang om måneden. 17

18 Procent Har du prøvet at ryge hash? 9. årgang Prøvet hash figur 17 Spørgsmålet lyder: Har du prøvet at ryge hash? 12% af alle elever svarer, at de har prøvet at ryge hash. 7% af de ikke vestligt tosprogede elever har prøvet at ryge hash, mens 21% af de vestligt tosprogede har prøvet at ryge hash. I skoleåret blev spørgsmålet om hashforbrug uddybet, så der var flere svarmuligheder. Se kapitel

19 Procent Procent Spørgsmålet lyder: Har du prøvet at være fuld? 35 Har du prøvet at være fuld? 9. årgang Aldrig 1 gang 2-4 gange 5- gange Mere end gange Figur 18 Fordelingen af de unges angivelse af hvor mange gange de har været fulde Alkohol i forhold til sprog i hjemmet 9. klasse Aldrig 1 gang 2-4 gange 5- gange > gange 14 Figur 19 Unges angivelse af hvor mange gange de har været fulde fordelt på sprog der tales i hjemmet. Det bemærkes at de ikke-vestlige tosprogede indtager markant mindre alkohol end de børn, som vokser op i etnisk danske hjem eller i hjem hvor der tales et andet vestligt sprog Dansk Ej vestl spr Vestl spr 19

20 I forbindelse med udskolingsundersøgelsen bliver eleverne målt og vejet og for eleverne i Albertslund, Faaborg-Midtfyn, Herlev, Ishøj og Lyngby Taarbæk er vægt og højde registreret i spørgeskemaet. Vægt og højde er således registreret for 1586 elever i skoleåret % af eleverne kommer fra etnisk danske familier, 15% fra ikke vestlige tosprogede familier og 3% fra andre vestlige lande. Højde- og vægtværdierne er omregnet til BMI værdier og Coles cut off værdier er benyttet til at udregne overvægt og svær overvægt. Den kategori der betegnes "overvægt" i figuren/tabellen, refererer til moderat overvægt, hvilket i store træk svarer til en voksen BMI på over 25 kg/m2. Den katagori der kaldes "svær overvægt" svarer til en voksen BMI på over kg/m2. (7) Tabel over overvægt Sprog Dansk Dansk Ej vestl Ej vestl vestl spr vestl spr sprog sprog 2 spr Undersøgt% Undersøgt alt Undersøgt% Undersøgt i alt Undersøgt % Undersøgt i alt vægt: % overvægt i 17% % 6 18% 9 alt Moderat 14% % 44 14% 7 overvægt svær overvægt 3% 37 7% 16 4% 2 Resultater: 18 % af samtlige elever er overvægtige 17% af etnisk danske børn er overvægtige 26% af 2 sprogede elever fra ikke-vestlige lande er overvægtige. 7% af 2 sprogede elever fra ikke-vestlige lande er svært overvægtige, mens der kun er 3% svært overvægtige etnisk danske børn. Dette års resultater er på niveau med sidste års Fællesrapport. I Den Fælleskommunale Sundhedsprofil årgang 9- fandt man, at 17 % af samtlige elever var overvægtige. Man fandt, at der var en tydelig socialgradient, således var der en større andel af overvægt i den laveste socialgruppe, og specielt en større andel af svær overvægt i den laveste socialgruppe 5:1 mellem socialgruppe 4 og socialgruppe 1 (6). % Overvægt i forhold til sprog i hjemmet 9. klasse % % 15% 3% 7% 4% svær overvægt overvægt % 5% 14% 19% 14% % dansk 2 spr vestl spr

21 11. Udvikling fra 9- til Data fra skoleåret er netop udkommet på skolesundhed.dk. Resultaterne er gjort op for morgenmad, motion og forbrug af alkohol, tobak, vandpibe og hash. Disse resultater er sammenholdt med de tilsvarende resultater fra skoleåret 9- og kommuner danske kommuner har deltaget i undersøgelsen i skoleåret -11 og 11-12: Albertslund, Fåborg - Midtfyn, Gladsaxe, Herlev, Herning, Hørsholm, Ishøj, Lyngby Tårbæk og Rudersdal Kommune. Skoleåret Af 367 elever indskrevet i 9. klasse har 349 besvaret skemaet, svarende til, at 93% af de indskrevne elever har besvaret spørgeskemaet. Fåborg - Midtfyn Kommune deltager med 316 besvarelser i skoleåret 11-12, men det totale antal elever i 9. klasser i kommunen er ikke oplyst, så det er ikke muligt at beregne svarprocent for Fåborg- Midtfyn Kommune. I alt har 3725 elever besvaret spørgeskemaet i Skoleåret /11 Af 3768 elever indskrevet i 9. klasse har 3537 besvaret skemaet, svarende til, at 94% af de indskrevne elever har besvaret spørgeskemaet. Fåborg - Midtfyn Kommune deltager med 448 besvarelser men det totale antal elever i 9. klasser i kommunen er ikke oplyst, så det er ikke muligt at beregne svarprocent for denne kommune. I alt har 3985 elever besvaret spørgeskemaet i -11. Skoleåret 9- Resultaterne for dette skoleår er registreret i skolesundhed.dk og publiceret i Fælleskommunal sundhedsprofil for skoleåret 9- (6) I skoleåret 9/ deltog følgende 7 kommuner i undersøgelsen: Albertslund, Fåborg - Midtfyn, Gladsaxe, Herlev, Helsingør, Lyngby Tårbæk og Rudersdal Kommune af 3744 indskrevne elever havde besvaret spørgeskemaet, hvilket svarer til en besvarelsesprocent på 9. 21

22 Procent Procent Morgenmad og motion. Udvikling 9 til elever har i skoleåret besvaret spørgsmål om morgenmad på skoledage og 349 elever har besvaret spørgsmålet om motion i fritiden. I løbet af de tre skoleår ses en stigning i andelen, der jævnligt dyrker motion og et lille fald i andelen, der sjældent eller aldrig dyrker motion. Andelen, der spiser morgenmad er nogenlunde konstant over de tre skoleår 9 Morgenmad på skoledage Udvikling skoleåret 9-, -11 og Dagligt sjældent Motion i fritiden Udvikling skoleåret 9-, -11 og Figur 21 og 22 Dagligt/næsten dagligt Sjældent/aldrig 22

23 Procent Rygning. Udvikling 9 til 11 Spørgsmålet lyder: Ryger du? 3473 elever har i soleåret besvaret spørgsmålet. I løbet af tre skoleår er der sket et markant fald i andelen af elever, der ryger. Andelen af dagligrygere er faldet fra 9% til 5% og andelen af festrygere er faldet fra 11% til 8% fra skoleåret 9- til Ryger du? Udvikling skoleåret 9-, -11 og Dagligryger festryger 23

24 Procent Alkohol. Udvikling 9 til 11 Spørgsmålet lyder: Har du prøvet at være fuld. Herning Kommune giver lidt andre svarmuligheder end skolesundhed.dk på det spørgsmål og resultaterne fra Herning indgår derfor ikke i denne opgørelse. Som det fremgår af figuren er der sket en markant ændring i elevernes alkoholforbrug i løbet af tre skoleår. Andelen, der svarer at de aldrig har været fulde er steget fra 26% i 9- til 36% i Andelen, der svarer, at de er fulde hver uge er faldet fra % i 9- til 4% i Har du prøvet at være fuld? Udvikling skoleåret 9-, -11 og Figur 24 Aldrig Fuld hver uge 24

25 Procent Vandpibe og hash. Udvikling 9 til 11 Spørgsmålet lyder: Har du prøvet at ryge vandpibe? I alt 3485 elever har besvaret spørgsmålet om vandpibe i skoleåret Som det fremgår af figuren er der sket et markant fald i forbruget af vandpibe fra 9 til 11 Spørgsmålet lyder: Har du prøvet at ryge hash? 2589 elever har besvaret spørgsmålet svarmuligheder. I spørgeskemaet for blev spørgsmålet om hashforbrug uddybet, så der var flere svarmuligheder. I Herning Kommune har eleverne ikke haft de uddybende svarmuligheder, så resultaterne fra Herning indgår ikke i denne opgørelse. Der var følgende svarmuligheder: Nej (2319 elever) Ja, jeg ryger dagligt (4 elever) Ja, jeg ryger jævnligt - mindst en gang om ugen (7 elever) Ja, jeg ryger jævnligt - mindst en gang om måneden (49 elever) Ja, men højst 5 gange i alt (6 elever) Ja, har prøvet en enkelt gang (4 elever) 9% af eleverne svarer, at de har prøvet at ryge hash. Dette er et lille fald i forhold til de to tidligere skoleår. 6 elever (2,6%) ryger hash mindst en gang om måneden, heraf ryger 7 elever hash hver uge og 4 ryger hash dagligt Vandpibe og hash Udvikling skoleåret 9-, -11 og Figur 25 Prøvet vandpibe Prøvet hash 25

26 1. Skolebørnsundersøgelsen 6 og. HBSC. Mette Rasmussen, Pernille Due. Statens Institut for folkesundhed. Syddansk Universitet. Kbh Unges livsstil og dagligdag 8. MULD rapport nr 7.SST, 9 3. Selvvurderet helbred blandt unge fra etniske minoriteter i Danmark. A Bennedsen et al. Ugeskr. Læger 6; 168: Overvægt og livsstil hos 5-8-årige. Jo Anne Coolidge, Eva Bøcher Herner et al. Ugeskr. Læger 172/37, Fælleskommunal Sundhedsprofil for udskolingselever årgang 7/8 og 8/9. Søren Krue: 6. Fælleskommunale Sundhedsprofil for udskolingselever skoleåret 9-. Tine Keiser-Nielsen, Annette Storr- Paulsen, 7. "Body mass index cut offs to define thinness in children and adolescents: international survey BMJ 7;335:194. Tim J Cole, Katherine M Flegal et al. 8. Arbejdstilsynets bekendtgørelse om unges arbejde. 5 26

27 Bilag Tabeller over hyppigheder. Tabeller over sundhed udskoling -11 alle kommuner Tabeller over sundhed udskoling -11, 7 kommuner Tabel 1. almen trivsel og skoletrivsel, SPROG DANSK DANSK 2 SPR 2 SPR VESTL VESTL SPR SPR besv i alt besv % besv i alt 2 spr besvaret% besv i alt besvaret % besvarelser Trivsel % 147 % 179 % 73 Glad 46% % 77 42% 31 godt nok 5% % 97 55% 4 ikke så 4% 54 2% 4 3% 2 glad ikke glad,% 5,6% 1 % skoletrivsel % 2463 % 317 % 7 vældig godt 15% % 91 16% 17 ganske 5% % % 58 godt nogenlunde 29% 78 23% 73 26% 28 ikke så 4% 99 2% 7 4% 4 godt ikke godt 2% 37 1% 3 % Tabel 2, helbred og symptomer Sprog dansk dansk 2 spr 2 spr vestl spr vestl spr Besv % besv i alt besvaret besv i alt besv % besv i alt % Helbred 99,% 2461 % 314 % 8 virkelig 25% % 65 34% 37 godt godt 55% % % 48 nogenlunde 18% % 59 19% 21 Dårligt 1% 32 1% 5 2% 2 meget ;3% 7 2% 6 % dårligt symptomer Hovedpine 48% % % 5 Mavesm 31% % 3 27% Rygsm 31% % 1 37% 4 Søvn 25% % 83 38% 41 Humør 27% % 72 36% 39 andre sm 27% % 74 29% 31 Astma 15% % 57 15% 16 27

28 Tabel 3, overvægt Sprog Dansk dansk 2 spr 2 spr vestl spr vestl spr 2 spr besvaret% besv i alt besvaret besv i alt besv % besv i alt % vægt: % overvægt i 17% % 6 18% 9 alt Overvægt 14% % 44 14% 7 svær overvægt 3% 37 7% 16 4% 2 Tabel 4, måltider: morgenmad og frokost sprog Dansk dansk 2 spr 2 spr vestl spr vestl spr 2 spr besvaret% besv i alt besvaret besv i alt besv % besv i alt % morgenmad % 2454 % 314 % 8 dagligt 77% % % dg % % 47 6% dg 6% % 34 8% 9 sjældent 7% 17 15% 46 8% 9 frokost % 2447 % 314 % 8 dagligt 78% % 6 71% dg 15% 367 % 64 18% dg 5% 115 9% 29 8% 9 sjældent 2% 64 5% 15 3% 3 Tabel 5, alkohol Sprog dansk dansk 2 spr 2 spr vestl spr vestl spr 2 spr besvaret% besv i alt besvaret besv i alt besv % besv i alt % Fuld % 2446 % 317 % 7 Aldrig 24% % % 1 gang % 243 5% 15 8% gange 17% 425 6% 19 23% gange 18% 434 6% 14% 15 over gange 31% % 34 36% 38 fuld pr mdr % 1681 % 82 % 84 Fuld over 4 g pr mdr 7% 116 7% 6 8% 7 Fuld 3-4 gang pr mdr. 14% 24 15% 12 11% 9 Fuld 1-2 gange pr mdr. 31% 516 % 25 35% 29 Fuld under 1 g pr måned 48% 89 48% 39 46% 39 28

29 Tabel 6, rygning, rygestop og passiv rygning Sprog dansk dansk 2 spr 2 spr vestl spr vestl spr 2 spr besvaret% besv i alt besvaret besv i alt besv % besv i alt % Rygning % 2449 % % 8 aldrig prøvet 57% % % 52 1 gang 9% % 43 8% gange 9% 218 9% 29 12% 13 ml 5- gange 5% 131 3% 8% 9 over gange % % 54 23% 25 ryger stadig 42% 19 42% % 56 Nej 25% 63 29% 9 27% 4 Ryger dagligt 8% 186 9% 27 6% 6 min 1 g ugtl 3% 72 2% 5 4% 4 ja sjældn 1 g ugtl 6% 158 3% 6% 6 Rygestop? % 372 % 39 % 13 Ønsker ja 37% % 17 23% 3 Ønsker ikke 29% 9 15% 6 31% 4 Ved ikke 34% % 16 46% 6 bor m ryger? % 2469 % 317 % 8 Ja 37% % % 28 Nej 63% % % 8 Tabel 7, vandpibe, hash og andre stoffer ok færdig sprog dansk Dansk 2 spr 2 spr vestl spr vestl spr 2 spr besvaret% besv i alt besvaret besv i alt besv % besv i alt % vandpibe 99,% 245 1% 314 % 7 Nej 62% % % 52 dagligt,% 8 1% 2 1% 1 jævnligt 1 * u 1% 25 5% 15 2% 2 jævnligt 1 * 6% % 38 12% 13 mdr ja max 5 * 15% 378 % 64 18% 19 ja en gang 15% % 52 19% hash prøvet, ja 12% 293 7% 22 21% 23 andre stoffer 1% 29 % 1% 1 29

30 Tabel 8, motion, job og transport til skole alt ok sprog dansk dansk 2 spr 2 spr vestl spr vestl spr 2 spr besvaret% besv i alt besvaret besv i alt besv % besv i alt % forpustet % % 314 % 7 daglig 27% 65 19% 61 32% * pr uge 48% % % 5 1* uge 16% % 79 % 11 1* pr mdr 4% 8 % 32 7% 8 aldrig 5% 1 6% 19 4% 4 job % % 313 % 7 nej 57% % % 67-5 t 25% 622 % 64 21% t 15% 357 6% 12% 13 o 12 t 3% 66 2% 6 4% 4 transp t skole % 2299 % 239 % 5 Går til skole 21% % 91 % 21 Cykel til skole 6% % 98 65% 68 Bil/bus til skole 18% 419 % 47 15% 16 Skateboard til skole,% 3 o,4% 1 % Andet til skole 1% 1% 2 % K

Udskolingsundersøgelser skoleårene 2005/2006 til 2010/2011

Udskolingsundersøgelser skoleårene 2005/2006 til 2010/2011 Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser skoleårene 2005/06 til 2011/12 Udskolingsundersøgelser skoleårene 2005/2006 til 2010/2011 Børne- og Ungeforvaltningen, kommunallæge Eva Bøcher Herner Sundhedsplejen

Læs mere

Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune

Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune Skoleåret -2015 2011/05332 001 Indholdsfortegnelse 1.0 Sammenfatning af undersøgelsens resultater 3 2.0 Indledning 5 3.0 Resultater 6 3.1 Skoletrivsel 6 3.2

Læs mere

Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2013/2014

Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2013/2014 Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2013/2014 Helle Sørensen Skolesygeplejerske Diplom Sundhedsfremme og Forebyggelse September 2014 Den kommunale Sundhedstjeneste Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune Odense Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser i Odense Kommune November 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Repræsentativitet 5 14 Datakvalitet 7 15 Statistisk

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang. Varde Kommune. et pilotprojekt. Kommenteret udpluk af den fulde rapport. Varde Kommune 31-05-2013

Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang. Varde Kommune. et pilotprojekt. Kommenteret udpluk af den fulde rapport. Varde Kommune 31-05-2013 2013 Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang Varde Kommune et pilotprojekt Kommenteret udpluk af den fulde rapport Varde Kommune 31-05-2013 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 BAGGRUNDSVARIABLE 2 SKOLESUNDHEDSPROFILER

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 1 Indledning... 2 2 Om Sundhedsprofil for børn og unge... 3 3 Metode... 3 3.1 Datagrundlag... 3 3.2 Analyse og statistik... 4 3.3 Læsevejledning...

Læs mere

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Vibeskolen. Unges dagligdag 2012

Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Vibeskolen. Unges dagligdag 2012 Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Unges dagligdag 2012 Thora Majlund Kjærulff og Trine Pagh Pedersen Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Sundhed og trivsel

Læs mere

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 1 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 2.1 BAGGRUND... 11 2.2 FORMÅL... 11 3. MÅLGRUPPE...13 4. TRIVSEL...16 4.1 GENEREL TRIVSEL... 16 4.1.1 Ensomhed... 16 4.1.2

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010

UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010 Forside UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010 TRIVSEL, SUNDHED, RUSMIDLER MV. Ungeprofilundersøgelse 2010 af Jesper Lilhauge Læborg Konsulentfirmaet Lilhauge Svarrer i samarbejde med 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Skolesundhedsprofil for Odense Kommune 2012. 5. klasse, 7.-9. klasse og 10. klasse

Skolesundhedsprofil for Odense Kommune 2012. 5. klasse, 7.-9. klasse og 10. klasse Skolesundhedsprofil for Odense Kommune 2012 5. klasse, 7.-9. klasse og Tak! Sund børn og unge udvikler sig, har lyst til at lære og er i stand til at begå sig i mange typer af fællesskaber. Med skolesundhedsprofilen

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 1. udgave, august 2009 Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen Rapporten

Læs mere

Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner.

Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner. Ungeprofil En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner Oktober 2010 SYDØSTJYLLANDS KREDS Indholdsfortegnelse Baggrundsoplysninger

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau politisk, analytisk og strategisk Årsmøde om skolebørns sundhed 10. juni 2014 Anders Seekjær, Odense Kommune Historik i Odense Kommune Afsæt i et ønske om

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2013 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet SPØRGESKEMA til dig der har deltaget i Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet Hvordan besvares spørgeskemaet? Inden du besvarer et spørgsmål,

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014.

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. SOLRØD KOMMUNE SSP, SUNDHEDSTJENESTEN OG FOREBYGGELSEN Ungeprofil 2014 Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. Indhold 1. Sammenfatning

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008 Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Sundhed og Trivsel Skolebørnsundersøgelsen Århus, 28 Sundhed og trivsel blandt elever i femte, syvende og niende klasse på Rapporten er udarbejdet af Katrine

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN

SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN SUNDHEDSPLEJEN, JULI 2015 1 INDHOLD BØRNS SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN...5 Fokus på børn og unges sundhed og trivsel i skoleårene...5 GENERELLE TENDENSER... 7 Færre

Læs mere

Forebyggelsessekretariatet. ETOS Svendborg 2010. Elevers trivsel og sundhed

Forebyggelsessekretariatet. ETOS Svendborg 2010. Elevers trivsel og sundhed Forebyggelsessekretariatet ETOS Svendborg 2010 Elevers trivsel og sundhed Indhold 1.0 Indledning...5 2.0 Metode...6 2.1 Dataindsamling...6 2.2 Deltagelse...7 3.0 Sammenfatning af undersøgelsesresultaterne...9

Læs mere

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen voksenuddannelse Skriftlig prøve (4 timer) AVU132-MAT/D Mandag den 27. maj 2013 kl. 9.00-13.00 KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet

Læs mere

Unges livsstil og dagligdag 2004

Unges livsstil og dagligdag 2004 Unges livsstil og dagligdag 2004 Forfattere: Lene Winther Ringgaard Gert Allan Nielsen Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, August 2005 Layout: Dorte Ringgaard Jensen Uddrag, herunder fi

Læs mere

Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og motion blandt elever i fynske 7. og 9. klasser

Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og motion blandt elever i fynske 7. og 9. klasser Cast Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering Winsløwparken 19,3 5000 Odense C tlf.: 6550 1000 Fax: 6591 8296 Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007

Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007 Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007 Arbejdsnotat udarbejdet af Sundhedssekretariatet Januar 2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Unges RYGNING VENNER ALKOHOL HELBRED STOFFER MULD-RAPPORT NR 6. livsstil og dagligdag 2006

Unges RYGNING VENNER ALKOHOL HELBRED STOFFER MULD-RAPPORT NR 6. livsstil og dagligdag 2006 Unges livsstil og dagligdag 26 STOFFER KROP LIVSSTIL ALKOHOL VENNERRYGNING HELBRED MULD-RAPPORT NR 6 LIVSSTIL KROP HELBRED ALKOHOL RYGNING VENNER FRITID STOFFER Unges livsstil og dagligdag 26 Forfattere:

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere De grønne pigespejdere har i 2006-2007 lavet en større undersøgelse blandt de 13-16-årige grønne pigespejdere. Undersøgelsen blev udført af Karen Lauridsen,

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED Vi vil gerne opfordre dig til at deltage i dette originale forskningsprojekt. Du skal kun deltage, hvis du selv har lyst, og

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013 Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Ungeprofil. af den østlige bydel af Esbjerg. B y d e l s p r o j e k t 3 i 1. K v a g l u n d p a r k e n 1 2. 6 7 0 5 E s b j e r g

Ungeprofil. af den østlige bydel af Esbjerg. B y d e l s p r o j e k t 3 i 1. K v a g l u n d p a r k e n 1 2. 6 7 0 5 E s b j e r g Ungeprofil af den østlige bydel af Esbjerg 2011 B y d e l s p r o j e k t 3 i 1 K v a g l u n d p a r k e n 1 2 6 7 0 5 E s b j e r g w w w. b y d e l s p r o j e k t 3 i 1. c o m Udgiver Bydelsprojekt

Læs mere

Unges livsstil og dagligdag 2000-2004

Unges livsstil og dagligdag 2000-2004 Unges livsstil og dagligdag -4 - tendenser og udvikling i brug af tobak, alkohol, stoffer og i fysisk aktivitet Forfattere: Kræftens Bekæmpelse Gert Allan Nielsen Lene Winther Ringgaard Jeanette Pinnerup

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du Overblik over data: Side 1 af 88 Kvinde Mand 15-19 år 20-29 år 30-39 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år og Abs % Under 15 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 15-19 år 395 8 192 8 203 8 395 100 0 0

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005 7 UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 5 - samt udviklingen fra 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt 11-15-årige i Slagelse Kommune 2012

Sundhed og trivsel blandt 11-15-årige i Slagelse Kommune 2012 Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed 2012 Sundhed og trivsel blandt 11-15-årige i Slagelse Kommune 2012 Forfattere: Thora Majlund Kjærulff, Katrine Rich Madsen og Bjørn E. Holstein I

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os.

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os. Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Tlf.: 7841 3981 Til patienter med prostatakræft Prostatakræft

Læs mere

Unges. LIVSSTIL OG DAGLIGDAG 2001 geografiske forskelle og ligheder. Forfattere Margit Velsing Groth Gert Allan Nielsen Lene Ringgaard

Unges. LIVSSTIL OG DAGLIGDAG 2001 geografiske forskelle og ligheder. Forfattere Margit Velsing Groth Gert Allan Nielsen Lene Ringgaard Unges LIVSSTIL OG DAGLIGDAG 2001 geografiske forskelle og ligheder Forfattere Margit Velsing Groth Gert Allan Nielsen Lene Ringgaard Unges livsstil og dagligdag 2001 geografiske forskelle og ligheder Forfattere

Læs mere

Ryge- og rusmiddelvaner

Ryge- og rusmiddelvaner Ryge- og rusmiddelvaner blandt unge Samlet rapport for 9. og 10. klassetrin Skoleåret 2011/2012 FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 2 RESUME 3 ANBEFALINGER 4 BAGGRUND

Læs mere

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010 undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 1 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Kære borger. På forhånd tusind tak for din deltagelse. Venlig hilsen. Direktør Kjeld Berthelsen

Kære borger. På forhånd tusind tak for din deltagelse. Venlig hilsen. Direktør Kjeld Berthelsen Kære borger Struer Kommune har valgt at sætte fokus på kvaliteten af de sociale være- og cafetilbud Parasollen og Værestedet TROIA, som i dag tilbydes borgere med social, fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat BØRN OG FYSISK AKTIVITET 2006 Et baggrundsnotat Børn og fysisk aktivitet Et baggrundsnotat Juni 2006 Indhold 1 Børn og unges aktivitetsniveau 3 1.1 Polarisering 4 2 Stillesiddende aktiviteter 5 3 Motivation

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere