DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER. Et samarbejde mellem 9 danske kommuner. Skoleåret og

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER. Et samarbejde mellem 9 danske kommuner. Skoleåret 2010-2011 og 2011-2012"

Transkript

1 DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER Et samarbejde mellem 9 danske kommuner Skoleåret - 11 og Udarbejdet af kommunallægerne: Tine Keiser -Nielsen, Eva Bøcher Herner, Jo Coolidge November 12 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Resume og baggrund Skoletrivsel Selvvurderet helbred Måltidsvaner Motionsvaner Fritidsjob Rygning Vandpibe og hash Alkohol Overvægt Udvikling skoleåret 9- til Referencer Bilag.27 2

3 Resultater i oversigtsform Eleverne i 9. årgang trives godt i skolen 8% vurderer deres helbred godt denne andel er bemærkelsesværdig stabil over en flerårig periode. Elever fra tosprogede familier adskiller sig ikke fra etnisk danske børn mht trivsel i skolen Hver fjerde elev får ikke morgenmad hver dag 9% af pigerne spiser aldrig morgenmad på skoledage Der er færre elever fra ikke-vestlige tosprogede familier, der spiser morgenmad og frokost dagligt Der en klar sammenhæng mellem indtagelse af morgenmad og frokost og selvvurderet helbred og skoletrivsel 16% af de ikke vestlige tosprogede børn og 9% af de etnisk danske børn motionerer 1 gang om måneden eller sjældnere 3 af 4 elever dyrker motion mindst to gange om ugen 8% er dagligrygere i -11 og 5% i % af elever fra etnisk danske familier, 9 % af elever fra tosprogede ikkevestlige familier og 6% af elever fra tosprogede vestlige familier er dagligrygere. Der ses et markant fald i forbruget af alkohol og vandpibe over tre skoleår 72% af de ikke-vestligt tosprogede har aldrig været fulde. For de etnisk danske børn er det 24%, der aldrig har været fulde 18% af samtlige elever er overvægtige i % af etnisk danske elever og 26% af de ikke vestlige tosprogede elever er overvægtige. Heraf er 3% af de etnisk danske elever og 7% af de ikke-vestlige tosprogede elever er svært overvægtige Sammenfatning Det går bedre med sundheden blandt de unge. Der er sket et fald i andelen af rygere og tilsvarende et markant fald i alkoholforbruget samt et lille fald i forbruget af hash. Antallet af overvægtige viser en stagnerende tendens. Det er et problem at hver fjerde elev ikke får morgenmad. Ikke mindst fordi der er en klar sammenhæng mellem selvvurderet helbred og indtagelse af regelmæssige måltider. Tilsvarende dyrker hver tiende elev ikke motion i fritiden. Der er en tendens til at elever fra tosprogede ikke vestlige familier er mere overvægtige og dyrker mindre sport, men de ryger ikke mere end de etnisk danske elever og drikker ikke så hyppigt alkohol. Det bemærkes at skoletrivsel for elever fra tosprogede familier ikke adskiller sig fra de etnisk danske børn. Der er alt i alt fortsat et stort potentiale for at forbedre sundheden blandt de unge. 3

4 Baggrund De fælleskommunale sundhedsprofiler fra udskolingsundersøgelsen er er siden 7 blevet udarbejdet hvert år i forbindelse med udskolingsundersøgelsen i 9. klasse. (5, 6) Alle unge i 9. årgang i de deltagende kommuner er blevet tilbudt at deltage i en spørgeskemaundersøgelse vedrørende deres helbred, trivsel og livsstil. På baggrund af besvarelserne udarbejdes sundhedsprofiler for udskolingseleverne i hver kommune og en fælles profil for de deltagende kommuner. Svarprocenten har været meget høj. I skoleåret -11 har 94% af populationen af 9. klasseelever besvaret skemaet og i har 93% besvaret skemaet. Dermed bliver alle grupper repræsenteret i undersøgelsen, herunder børn fra socialt belastede familier og børn fra tosprogede familier, som ofte er underrepræsenterede i andre sundhedsprofiler. Det er usædvanligt, at en så stor del af den samlede population deltager i en befolkningsundersøgelse og at profilerne udarbejdes hvert år. Profilerne udgør dermed et unikt redskab i det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde i kommunerne. Den fælleskommunale sundhedsprofil for skoleåret -11 og er en sammenfatning af resultaterne fra kommunallægernes udskolingsundersøgelse i 9 danske kommuner. Undersøgelsen er baseret på besvarelser fra 3985 unge i 9. klasse i -11 og 3725 i Undersøgelsen giver mulighed for at monitorere særlige problemstillinger, for eksempel unges brug af medicin. I tidligere undersøgelser har Kræftens Bekæmpelse ønsket en monitorering af unges brug af solarium. Sundhedsprofilen for skoleåret -11 har særlig fokus på børn fra tosprogede familier. Formålet med sundhedsprofilen for 9. årgang er at følge sundhedsadfærden blandt de 15-årige i de deltagende kommuner samt at sammenligne forholdene kommunerne imellem. Dermed har man mulighed for at målrette en indsats mod de eventuelle problemer, som fremgår af sundhedsprofilen, enten lokalt eller i et samarbejde kommunerne imellem. De deltagende kommuner repræsenterer alle socialgrupperinger, men sundhedsprofilen er ikke repræsentativ for landet som helhed. 4

5 Metode og materiale I forbindelse med 9. Klasses udskolingsundersøgelse udfyldte eleverne et spørgeskema. Se bilag 1. Spørgsmålene tager udgangspunkt i de tilbagevendende landsdækkende undersøgelser HBSC (Health Behavior in School-age Children) og MULD (Monitorering af Unges Livsstil og Daglig) (1,2) 9 danske kommuner har deltaget i undersøgelsen i skoleåret -11 og 11-12: Albertslund, Fåborg - Midtfyn, Gladsaxe, Herlev, Herning, Hørsholm, Ishøj, Lyngby Tårbæk og Rudersdal Kommune. Data fra spørgeskemaerne er for 8 af kommunerne registreret i databasen Skolesundhed.dk, hvorfra data til denne rapport er hentet. Herning Kommune registrerer besvarelserne i et andet system og spørgeskemaet i Herning Kommune er udformet lidt anderledes, hvorfor Herning kun deltager med dele af spørgeskemaet i den fælles profil. Det skal anføres at data er indsamlet på to måder. I Albertslund, Fåborg-Midtfyn, Herlev og Lyngby-Taarbæk Kommune dannede spørgsmålene udgangspunkt for en forebyggende lægesamtale og besvarelserne er således ikke anonyme. Oplysningerne fra spørgeskemaet er suppleret med aktuelle data for højde og vægt. I Gladsaxe, Herning, Hørsholm og Rudersdal Kommune blev besvarelserne indhentet anonymt uden forbindelse til lægesamtalen og derfor er højde og vægt ikke registreret. Spørgsmålene kan således være besvaret forskelligt eftersom der ikke altid er mulighed for anonym besvarelse i forbindelse med lægeundersøgelserne. Elever fra tosprogede familier De tosprogede er repræsenteret i denne sundhedsprofil fordi profilen er baseret på udskolingsundersøgelsen som foregår i skoletiden og hvor kommunallægerne har mulighed for at være opsøgende for at få næsten alle elever med i undersøgelsen. Sundhedsprofilen for skoleåret -11 har særlig fokus på børn fra tosprogede familier. Tosprogethed defineret ved brugen af mere et sprog i hjemmet er anvendt som proxy for etnicitet. Elevernes etnicitet er således alene defineret ud fra de sprog, der blev talt i hjemmet. I alt 74 procent af de tosprogede børn var efterkommere af forældre, der var født i ikke-vestlige lande. De fleste af børnenes familier stammede fra Tyrkiet, Pakistan, Irak og Iran. Derudover stammede familierne fra Asien, Mellemøsten, Afrika, Østeuropa inklusive Rusland eller Syd- og Mellemamerika. Samme inddeling af ikke-vestlige lande er tidligere anvendt (3,4). Herning Kommune og Hørsholm Kommune har ikke registreret to-sprogethed og er derfor ikke med i opgørelserne som vedrører tosprogethed. Udvikling fra skoleåret 9- til skoleåret Data fra skoleåret er netop udkommet på skolesundhed.dk. Resultaterne er gjort op for morgenmad, motion og forbrug af alkohol, tobak, vandpibe og hash. Disse resultater er sammenholdt med de tilsvarende resultater fra skoleåret 9- og -11. Udviklingen fremgår af grafer i kapitel 11. Resultater for skoleåret 9- er registreret i skolesundhed.dk og publiceret i Fælleskommunal sundhedsprofil for skoleåret 9- (6) 5

6 Inklusion Skoleåret -11 Skoleåret Besvarede skemaer Indskrevne elever Besvarede skemaer Indskrevne elever Albertslund Gladsaxe Herlev Herning Hørsholm Ishøj Lyngby Tårbæk Rudersdal I alt Skoleåret /11 Af 3768 elever indskrevet i 9. klasse har 3537 besvaret skemaet, svarende til, at 94% af de indskrevne elever har besvaret spørgeskemaet. Fåborg - Midtfyn Kommune deltager med 448 besvarelser men det totale antal elever i 9. klasser i kommunen er ikke oplyst, så det er ikke muligt at beregne svarprocent for denne kommune. I alt har 3985 elever besvaret spørgeskemaet i -11. Antal besvarelser på de enkelte spørgsmål fremgår af tabeller i bilag. Skoleåret Af 367 elever indskrevet i 9. klasse har 349 besvaret skemaet, svarende til, at 93% af de indskrevne elever har besvaret spørgeskemaet. Fåborg - Midtfyn Kommune deltager med 316 besvarelser i skoleåret 11-12, men det totale antal elever i 9. klasser i kommunen er ikke oplyst, så det er ikke muligt at beregne svarprocent for Fåborg-Midtfyn Kommune. I alt har 3725 elever besvaret spørgeskemaet i Antal besvarelser på de enkelte spørgsmål er noteret i kapitel 11. Andelen af ikke besvarede dækker over skolefravær, skoleskift, blanke besvarelser og elever, der ikke ønsker at besvare spørgeskemaet. 6

7 Procent Spørgsmålet lyder: Hvad synes du om at gå i skole? Hvad synes du om at gå i skole? 9. årgang ,9 28,3 16,4 3,9 Vældig godt Ganske godt Nogenlunde Ikke særlig godt 1,4 Synes slet ikke om det Figur 1 Fordeling af elevernes holdning til at gå i skole Resultater 66 % trives ganske godt eller vældig godt 95 % har i skoleåret /11 svaret at de synes godt eller nogenlunde godt om at gå i skole. Dette er uforandret i forhold tidligere undersøgelser fra 7/8, 8/9 og 9/. (5,6) De fleste unge trives godt i den danske folkeskole. Børn fra tosprogede ikke vestlige og vestlige familier svarer at de har nogenlunde samme trivsel i skolen som danske børn. 7

8 Procent Spørgsmålet lyder: Synes du selv dit helbred er? Hvordan synes du dit helbred er? 9.-årgang ,5,5 Virkeigt godt Godt Nogenlunde Dårligt Meget dårligt Figur 2 Elevernes vurdering af deres eget helbred. Resultater 8 % vurderer deres helbred godt eller virkelig godt % vurderer deres helbred nogenlunde eller dårligt Andelen er stort set uændret fra tidligere årgange. 78 procent af de vestlige og ikke vestlige tosprogede vurderer deres helbred som godt eller virkelig godt og adskiller sig således ikke fra de danske børn 8

9 Procent Procent Spørgsmålet lyder: Hvor tit spiser du følgende måltider i en skoleuge (mandag fredag ): Hvor ofte spiser du morgenmad på skoledage? 9. årgang Samlet Drenge Piger Hver dag 3-4 dage om ugen 1-2 dage om ugen Aldrig Figur 3. Hver fjerde elev spiser ikke morgenmad dagligt Knap hver tiende pige spiser sjældent eller aldrig morgenmad på skoledage Trivsel i forhold til måltider på skoledage 9. årgang Selvurderet helbred godt eller virkeligt godt 1 5 Selvurderet helbred dårligt eller meget dårligt Figur 4 Som det fremgår af figuren ovenfor er der en klar sammenhæng mellem indtagelse af morgenmad og frokost og selvvurderet helbred og skoletrivsel. Det er velkendt at det kan være svært at klare sig i skolen hvis man er sulten Synes godt eller vældig godt om skolen Synes ikke særlig godt eller slet ikke om skolen Spiser morgenmad dagligt Spiser aldrig morgenmad på skoledage Spiser aldrig morgenmad eller frokost 9

10 Procent Procent Morgenmad og frokost i forhold til sprog i hjemmet Morgenmad på skoledage i forhold til sprog i hjemmet 9. årgang Dansk Ej vestl spr Vestl spr Dagligt 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen sjældnere/aldrig Figur 5 59% af elever fra ikke-vestlige to-sprogede familier spiser morgenmad dagligt mens 77% af elever fra dansktalende familier spiser morgenmad dagligt på skoledage. 15% af elever fra ikke-vestlige to-sprogede familier spiser sjældent eller aldrig morgenmad på skoledage. For elever fra dansktalende familier er det 7% Frokost på skoledage i forhold til sprog i hjemmet 9. årgang Dansk Ej vestl spr Vestl spr Dagligt gange om ugen 5 9 Figur 6 34% af elever fra ikke-vestlige to-sprogede familier spiser ikke dagligt frokost dagligt 22% af elever fra dansktalende familier spiser ikke frokost dagligt. 5% af elever fra ikke-vestlige to-sprogede familier sjældent eller aldrig frokost på skoledage. 2% af elever fra dansktalende familier spiser sjældent eller aldrig frokost på skoledage gange om ugen sjældnere/aldrig

11 Procent Procent Spørgsmålet lyder: Hvor ofte dyrker du motion i fritiden, som gør dig forpustet og svedig? Motion i fritiden 9. klasse ,4 Figur 7 Dagligt eller næsten dagligt 2- gange om ugen 1 gang om ugen 1 gang om måneden Aldrig Transport til skole Spørgsmålet lyder: Hvordan kom du til skole i dag? 7 6 Transport til skole i forhold til sprog i hjemmet 9. klasse Dansk Ej vestl spr Vestl spr gå cykel bil 11

12 Procent 6 Motion i fritiden i forhold til sprog i hjemmet 9. klasse Dansk Ej vestl spr Vestl spr Dagligt 2-4 gange om ugen 1 gang om ugen1 gang om måneden Aldrig Figur 9 Resultater: 75% af de etnisk danske børn motionerer dagligt eller 2-4 gange om ugen, mens 58% af de ikke-vestlige tosprogede børn motionerer dagligt eller 2-4 gange om ugen 16% af de ikke vestlige tosprogede børn og 9% af de etnisk danske børn motionerer 1 gang om måneden eller sjældnere De fleste elever går eller cykler til skole, men 15-% kører i bil, bus eller med tog til skole. De ikke vestlige tosprogede børn cykler mindre end de andre grupper 12

13 Procent Fritidsjob i forhold til sprog i hjemmet 9. klasse Dansk Ej vestl spr Vestl spr Nej -5 t 5-12 t > 12 t Figur viser fordelingen af elevers fritidsjob i forhold til sprog i hjemmet. Resultater: 41% af samtlige elever har et fritidsjob 29% af 2 sprogede ikke-vestlige elever har et fritidsjob, mens 43% af etnisk danske elever har et fritidsjob. 3% arbejder over 12 timer pr uge De fleste arbejder under 5 timer pr uge, men 3% arbejder over 12 timer pr uge, hvilket overskrider Arbejdstilsynets bekendtgørelse vedrørende børn og unge i den skolepligtige alder, hvor det står, at den samlede ugentlige arbejdstid ikke må overskride 12 timer i skoleuger. (8) 13

14 Procent Procent Spørgsmålet lyder: Har du prøvet at ryge? 6 57 Har du prøvet at ryge? 9. årgang Aldrig 1 gang 2-4 gange 5- gangemere end gange Figur 11 viser 9. klasses elevernes erfaring med rygning. 43 procent har prøvet at ryge. Ryger du stadig? 9. årgang Har aldrig røget Er holdt op Ja, dagligt Ja, mindst en gang om ugen Ja, mindre end en gang om ugen Figur 12 viser de unges rygevaner fordelt på hyppighed af rygning. Det skal bemærkes at kategorien er holdt op omfatter alle unge der har haft erfaring med at ryge helt ned til én enkelt cigaret. Fra skoleåret -11 blev spørgeskemaet ændret, så der kom mere detaljerede svarmuligheder på spørgsmålet: Har du prøvet at ryge? Det er nu også muligt at svare ja, en gang og ja, få gange. Dette har medført et fald i andelen, der svarer, at de aldrig har prøvet at ryge og en stigning i andelen, der svarer, at de er holdt op med at ryge. 14

15 Passiv rygning i hjemmet 1% Rygning i hjemmet 9. klasse -11 % 8% 38% nej 6% 63% 74% ja 4% 62% % 37% 26% % dansk ej vestl spr vest spr Figur 13 viser den procentvise andel af 9. klasses elever, der vokser op i rygerhjem i forhold sprog i hjemmet Resultater 26% af børn fra 2 sprogede vestlige familier bor i hjem med passiv rygning, 37% af børn i etnisk danske familier bor i hjem med passiv rygning 62% af elever fra ikke-vestlige familier bor i hjem med passiv rygning 66 procent (145/219) af daglig rygerne kommer fra rygerhjem, hvilket er i overensstemmelse med tidligere opgørelser som viser at forældrenes rygevaner har stor betydning for om børnene selv bliver rygere. Mens næsten 2/3 af de ikke vestlig tosprogede unge voksede op i rygerhjem mod ca. 1/3 af de etnisk danske børn er der dog ikke flere dagligrygere blandt disse. Hhv 8, 9 og 6 procent blandt børn fra danske, ikkevestlige tosprogede og vestligt tosprogede familier oplyser at de er daglig rygere. 15

16 Procent Ønske om rygeophør Spørgsmålet lyder: Hvis du ryger: Vil du gerne holde op? 6 Ønsker du at stoppe med at ryge? 9. årgang Ja Nej Ved ikke Ryger dagligt Ryger mindst en gang om ugen Ryger mindre end en gang om ugen Figur 14 viser hvor stor en andel af rygerne som gerne vil holde op med at ryge i forhold til hvor hyppigt de ryger. De fleste dagligrygere ønsker rygestop, mens de fleste festrygere er i tvivl om de ønsker rygestop 16

17 Procent Procent Spørgsmålet lyder: Har du prøvet at ryge vandpibe? 7 Har du prøvet at ryge vandpibe? 9. årgang Figur 15 Aldrig,5 1,5 Ja, ryger dagligt Ja, ryger mindst hver uge 7 Ryger mindst hver måned Højst 5 gange Ja, 1 gang Vandpiberygning i forhold til sprog i hjemmet 9. klasse Aldrig Dagligt Mindst hver Mindst uge hver måned Højst 5 gange Ja, 1 gang Dansk Ej vestl spr Vestl spr Figur 16 Resultater 41% har prøvet at ryge vandpibe. 6% af etnisk danske elever oplyser at ryge vandpibe en gang om måneden, mens 12% af tosprogede elever ikke-vestlige såvel som vestlige oplyser at ryge vandpibe 1 gang om måneden. 17

18 Procent Har du prøvet at ryge hash? 9. årgang Prøvet hash figur 17 Spørgsmålet lyder: Har du prøvet at ryge hash? 12% af alle elever svarer, at de har prøvet at ryge hash. 7% af de ikke vestligt tosprogede elever har prøvet at ryge hash, mens 21% af de vestligt tosprogede har prøvet at ryge hash. I skoleåret blev spørgsmålet om hashforbrug uddybet, så der var flere svarmuligheder. Se kapitel

19 Procent Procent Spørgsmålet lyder: Har du prøvet at være fuld? 35 Har du prøvet at være fuld? 9. årgang Aldrig 1 gang 2-4 gange 5- gange Mere end gange Figur 18 Fordelingen af de unges angivelse af hvor mange gange de har været fulde Alkohol i forhold til sprog i hjemmet 9. klasse Aldrig 1 gang 2-4 gange 5- gange > gange 14 Figur 19 Unges angivelse af hvor mange gange de har været fulde fordelt på sprog der tales i hjemmet. Det bemærkes at de ikke-vestlige tosprogede indtager markant mindre alkohol end de børn, som vokser op i etnisk danske hjem eller i hjem hvor der tales et andet vestligt sprog Dansk Ej vestl spr Vestl spr 19

20 I forbindelse med udskolingsundersøgelsen bliver eleverne målt og vejet og for eleverne i Albertslund, Faaborg-Midtfyn, Herlev, Ishøj og Lyngby Taarbæk er vægt og højde registreret i spørgeskemaet. Vægt og højde er således registreret for 1586 elever i skoleåret % af eleverne kommer fra etnisk danske familier, 15% fra ikke vestlige tosprogede familier og 3% fra andre vestlige lande. Højde- og vægtværdierne er omregnet til BMI værdier og Coles cut off værdier er benyttet til at udregne overvægt og svær overvægt. Den kategori der betegnes "overvægt" i figuren/tabellen, refererer til moderat overvægt, hvilket i store træk svarer til en voksen BMI på over 25 kg/m2. Den katagori der kaldes "svær overvægt" svarer til en voksen BMI på over kg/m2. (7) Tabel over overvægt Sprog Dansk Dansk Ej vestl Ej vestl vestl spr vestl spr sprog sprog 2 spr Undersøgt% Undersøgt alt Undersøgt% Undersøgt i alt Undersøgt % Undersøgt i alt vægt: % overvægt i 17% % 6 18% 9 alt Moderat 14% % 44 14% 7 overvægt svær overvægt 3% 37 7% 16 4% 2 Resultater: 18 % af samtlige elever er overvægtige 17% af etnisk danske børn er overvægtige 26% af 2 sprogede elever fra ikke-vestlige lande er overvægtige. 7% af 2 sprogede elever fra ikke-vestlige lande er svært overvægtige, mens der kun er 3% svært overvægtige etnisk danske børn. Dette års resultater er på niveau med sidste års Fællesrapport. I Den Fælleskommunale Sundhedsprofil årgang 9- fandt man, at 17 % af samtlige elever var overvægtige. Man fandt, at der var en tydelig socialgradient, således var der en større andel af overvægt i den laveste socialgruppe, og specielt en større andel af svær overvægt i den laveste socialgruppe 5:1 mellem socialgruppe 4 og socialgruppe 1 (6). % Overvægt i forhold til sprog i hjemmet 9. klasse % % 15% 3% 7% 4% svær overvægt overvægt % 5% 14% 19% 14% % dansk 2 spr vestl spr

21 11. Udvikling fra 9- til Data fra skoleåret er netop udkommet på skolesundhed.dk. Resultaterne er gjort op for morgenmad, motion og forbrug af alkohol, tobak, vandpibe og hash. Disse resultater er sammenholdt med de tilsvarende resultater fra skoleåret 9- og kommuner danske kommuner har deltaget i undersøgelsen i skoleåret -11 og 11-12: Albertslund, Fåborg - Midtfyn, Gladsaxe, Herlev, Herning, Hørsholm, Ishøj, Lyngby Tårbæk og Rudersdal Kommune. Skoleåret Af 367 elever indskrevet i 9. klasse har 349 besvaret skemaet, svarende til, at 93% af de indskrevne elever har besvaret spørgeskemaet. Fåborg - Midtfyn Kommune deltager med 316 besvarelser i skoleåret 11-12, men det totale antal elever i 9. klasser i kommunen er ikke oplyst, så det er ikke muligt at beregne svarprocent for Fåborg- Midtfyn Kommune. I alt har 3725 elever besvaret spørgeskemaet i Skoleåret /11 Af 3768 elever indskrevet i 9. klasse har 3537 besvaret skemaet, svarende til, at 94% af de indskrevne elever har besvaret spørgeskemaet. Fåborg - Midtfyn Kommune deltager med 448 besvarelser men det totale antal elever i 9. klasser i kommunen er ikke oplyst, så det er ikke muligt at beregne svarprocent for denne kommune. I alt har 3985 elever besvaret spørgeskemaet i -11. Skoleåret 9- Resultaterne for dette skoleår er registreret i skolesundhed.dk og publiceret i Fælleskommunal sundhedsprofil for skoleåret 9- (6) I skoleåret 9/ deltog følgende 7 kommuner i undersøgelsen: Albertslund, Fåborg - Midtfyn, Gladsaxe, Herlev, Helsingør, Lyngby Tårbæk og Rudersdal Kommune af 3744 indskrevne elever havde besvaret spørgeskemaet, hvilket svarer til en besvarelsesprocent på 9. 21

22 Procent Procent Morgenmad og motion. Udvikling 9 til elever har i skoleåret besvaret spørgsmål om morgenmad på skoledage og 349 elever har besvaret spørgsmålet om motion i fritiden. I løbet af de tre skoleår ses en stigning i andelen, der jævnligt dyrker motion og et lille fald i andelen, der sjældent eller aldrig dyrker motion. Andelen, der spiser morgenmad er nogenlunde konstant over de tre skoleår 9 Morgenmad på skoledage Udvikling skoleåret 9-, -11 og Dagligt sjældent Motion i fritiden Udvikling skoleåret 9-, -11 og Figur 21 og 22 Dagligt/næsten dagligt Sjældent/aldrig 22

23 Procent Rygning. Udvikling 9 til 11 Spørgsmålet lyder: Ryger du? 3473 elever har i soleåret besvaret spørgsmålet. I løbet af tre skoleår er der sket et markant fald i andelen af elever, der ryger. Andelen af dagligrygere er faldet fra 9% til 5% og andelen af festrygere er faldet fra 11% til 8% fra skoleåret 9- til Ryger du? Udvikling skoleåret 9-, -11 og Dagligryger festryger 23

24 Procent Alkohol. Udvikling 9 til 11 Spørgsmålet lyder: Har du prøvet at være fuld. Herning Kommune giver lidt andre svarmuligheder end skolesundhed.dk på det spørgsmål og resultaterne fra Herning indgår derfor ikke i denne opgørelse. Som det fremgår af figuren er der sket en markant ændring i elevernes alkoholforbrug i løbet af tre skoleår. Andelen, der svarer at de aldrig har været fulde er steget fra 26% i 9- til 36% i Andelen, der svarer, at de er fulde hver uge er faldet fra % i 9- til 4% i Har du prøvet at være fuld? Udvikling skoleåret 9-, -11 og Figur 24 Aldrig Fuld hver uge 24

25 Procent Vandpibe og hash. Udvikling 9 til 11 Spørgsmålet lyder: Har du prøvet at ryge vandpibe? I alt 3485 elever har besvaret spørgsmålet om vandpibe i skoleåret Som det fremgår af figuren er der sket et markant fald i forbruget af vandpibe fra 9 til 11 Spørgsmålet lyder: Har du prøvet at ryge hash? 2589 elever har besvaret spørgsmålet svarmuligheder. I spørgeskemaet for blev spørgsmålet om hashforbrug uddybet, så der var flere svarmuligheder. I Herning Kommune har eleverne ikke haft de uddybende svarmuligheder, så resultaterne fra Herning indgår ikke i denne opgørelse. Der var følgende svarmuligheder: Nej (2319 elever) Ja, jeg ryger dagligt (4 elever) Ja, jeg ryger jævnligt - mindst en gang om ugen (7 elever) Ja, jeg ryger jævnligt - mindst en gang om måneden (49 elever) Ja, men højst 5 gange i alt (6 elever) Ja, har prøvet en enkelt gang (4 elever) 9% af eleverne svarer, at de har prøvet at ryge hash. Dette er et lille fald i forhold til de to tidligere skoleår. 6 elever (2,6%) ryger hash mindst en gang om måneden, heraf ryger 7 elever hash hver uge og 4 ryger hash dagligt Vandpibe og hash Udvikling skoleåret 9-, -11 og Figur 25 Prøvet vandpibe Prøvet hash 25

26 1. Skolebørnsundersøgelsen 6 og. HBSC. Mette Rasmussen, Pernille Due. Statens Institut for folkesundhed. Syddansk Universitet. Kbh Unges livsstil og dagligdag 8. MULD rapport nr 7.SST, 9 3. Selvvurderet helbred blandt unge fra etniske minoriteter i Danmark. A Bennedsen et al. Ugeskr. Læger 6; 168: Overvægt og livsstil hos 5-8-årige. Jo Anne Coolidge, Eva Bøcher Herner et al. Ugeskr. Læger 172/37, Fælleskommunal Sundhedsprofil for udskolingselever årgang 7/8 og 8/9. Søren Krue: 6. Fælleskommunale Sundhedsprofil for udskolingselever skoleåret 9-. Tine Keiser-Nielsen, Annette Storr- Paulsen, 7. "Body mass index cut offs to define thinness in children and adolescents: international survey BMJ 7;335:194. Tim J Cole, Katherine M Flegal et al. 8. Arbejdstilsynets bekendtgørelse om unges arbejde. 5 26

27 Bilag Tabeller over hyppigheder. Tabeller over sundhed udskoling -11 alle kommuner Tabeller over sundhed udskoling -11, 7 kommuner Tabel 1. almen trivsel og skoletrivsel, SPROG DANSK DANSK 2 SPR 2 SPR VESTL VESTL SPR SPR besv i alt besv % besv i alt 2 spr besvaret% besv i alt besvaret % besvarelser Trivsel % 147 % 179 % 73 Glad 46% % 77 42% 31 godt nok 5% % 97 55% 4 ikke så 4% 54 2% 4 3% 2 glad ikke glad,% 5,6% 1 % skoletrivsel % 2463 % 317 % 7 vældig godt 15% % 91 16% 17 ganske 5% % % 58 godt nogenlunde 29% 78 23% 73 26% 28 ikke så 4% 99 2% 7 4% 4 godt ikke godt 2% 37 1% 3 % Tabel 2, helbred og symptomer Sprog dansk dansk 2 spr 2 spr vestl spr vestl spr Besv % besv i alt besvaret besv i alt besv % besv i alt % Helbred 99,% 2461 % 314 % 8 virkelig 25% % 65 34% 37 godt godt 55% % % 48 nogenlunde 18% % 59 19% 21 Dårligt 1% 32 1% 5 2% 2 meget ;3% 7 2% 6 % dårligt symptomer Hovedpine 48% % % 5 Mavesm 31% % 3 27% Rygsm 31% % 1 37% 4 Søvn 25% % 83 38% 41 Humør 27% % 72 36% 39 andre sm 27% % 74 29% 31 Astma 15% % 57 15% 16 27

28 Tabel 3, overvægt Sprog Dansk dansk 2 spr 2 spr vestl spr vestl spr 2 spr besvaret% besv i alt besvaret besv i alt besv % besv i alt % vægt: % overvægt i 17% % 6 18% 9 alt Overvægt 14% % 44 14% 7 svær overvægt 3% 37 7% 16 4% 2 Tabel 4, måltider: morgenmad og frokost sprog Dansk dansk 2 spr 2 spr vestl spr vestl spr 2 spr besvaret% besv i alt besvaret besv i alt besv % besv i alt % morgenmad % 2454 % 314 % 8 dagligt 77% % % dg % % 47 6% dg 6% % 34 8% 9 sjældent 7% 17 15% 46 8% 9 frokost % 2447 % 314 % 8 dagligt 78% % 6 71% dg 15% 367 % 64 18% dg 5% 115 9% 29 8% 9 sjældent 2% 64 5% 15 3% 3 Tabel 5, alkohol Sprog dansk dansk 2 spr 2 spr vestl spr vestl spr 2 spr besvaret% besv i alt besvaret besv i alt besv % besv i alt % Fuld % 2446 % 317 % 7 Aldrig 24% % % 1 gang % 243 5% 15 8% gange 17% 425 6% 19 23% gange 18% 434 6% 14% 15 over gange 31% % 34 36% 38 fuld pr mdr % 1681 % 82 % 84 Fuld over 4 g pr mdr 7% 116 7% 6 8% 7 Fuld 3-4 gang pr mdr. 14% 24 15% 12 11% 9 Fuld 1-2 gange pr mdr. 31% 516 % 25 35% 29 Fuld under 1 g pr måned 48% 89 48% 39 46% 39 28

29 Tabel 6, rygning, rygestop og passiv rygning Sprog dansk dansk 2 spr 2 spr vestl spr vestl spr 2 spr besvaret% besv i alt besvaret besv i alt besv % besv i alt % Rygning % 2449 % % 8 aldrig prøvet 57% % % 52 1 gang 9% % 43 8% gange 9% 218 9% 29 12% 13 ml 5- gange 5% 131 3% 8% 9 over gange % % 54 23% 25 ryger stadig 42% 19 42% % 56 Nej 25% 63 29% 9 27% 4 Ryger dagligt 8% 186 9% 27 6% 6 min 1 g ugtl 3% 72 2% 5 4% 4 ja sjældn 1 g ugtl 6% 158 3% 6% 6 Rygestop? % 372 % 39 % 13 Ønsker ja 37% % 17 23% 3 Ønsker ikke 29% 9 15% 6 31% 4 Ved ikke 34% % 16 46% 6 bor m ryger? % 2469 % 317 % 8 Ja 37% % % 28 Nej 63% % % 8 Tabel 7, vandpibe, hash og andre stoffer ok færdig sprog dansk Dansk 2 spr 2 spr vestl spr vestl spr 2 spr besvaret% besv i alt besvaret besv i alt besv % besv i alt % vandpibe 99,% 245 1% 314 % 7 Nej 62% % % 52 dagligt,% 8 1% 2 1% 1 jævnligt 1 * u 1% 25 5% 15 2% 2 jævnligt 1 * 6% % 38 12% 13 mdr ja max 5 * 15% 378 % 64 18% 19 ja en gang 15% % 52 19% hash prøvet, ja 12% 293 7% 22 21% 23 andre stoffer 1% 29 % 1% 1 29

30 Tabel 8, motion, job og transport til skole alt ok sprog dansk dansk 2 spr 2 spr vestl spr vestl spr 2 spr besvaret% besv i alt besvaret besv i alt besv % besv i alt % forpustet % % 314 % 7 daglig 27% 65 19% 61 32% * pr uge 48% % % 5 1* uge 16% % 79 % 11 1* pr mdr 4% 8 % 32 7% 8 aldrig 5% 1 6% 19 4% 4 job % % 313 % 7 nej 57% % % 67-5 t 25% 622 % 64 21% t 15% 357 6% 12% 13 o 12 t 3% 66 2% 6 4% 4 transp t skole % 2299 % 239 % 5 Går til skole 21% % 91 % 21 Cykel til skole 6% % 98 65% 68 Bil/bus til skole 18% 419 % 47 15% 16 Skateboard til skole,% 3 o,4% 1 % Andet til skole 1% 1% 2 % K

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2011/2012

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2011/2012 Rapport: Sundhedsprofil 9. klasse Ishøj Kommune 2011/2012 Udarbejdet af: Børne-ungelæge Tove Billeskov 1 INDHOLD side 1. Resultater, konklusioner... 3 2. Baggrund, metode... 4 3. Deltagelse... 5 4. Trivsel...

Læs mere

Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009

Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009 Bilag 2 Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009 Jo Coolidge og Søren Krue, Kommunallæger 43 Sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2008/2009 Baggrund I forbindelse

Læs mere

Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013

Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013 DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013 Udarbejdet af kommunallægerne: Tove Billeskov, tob@ishoj.dk Tine Keiser -Nielsen, tkn@rudersdal.dk

Læs mere

Sundhedsprofil 9. klasse i Herlev kommune

Sundhedsprofil 9. klasse i Herlev kommune Sundhedsprofil 9. klasse i Herlev kommune 2012-13 Udarbejdet af kommunallægerne Eva Bøcher Herner, Lene Christiansen og sygeplejerske Sille Abazi, juli 2013. Beskrivelse af elever i 9. klasse i Herlev

Læs mere

DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL for UDSKOLINGSELEVER Skoleåret 2009-2010

DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL for UDSKOLINGSELEVER Skoleåret 2009-2010 DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL for UDSKOLINGSELEVER Skoleåret 9- I følgende kommuner: Albertslund Gladsaxe Herlev Lyngby-Tårbæk Helsingør Rudersdal Fåborg-Midtfyn Udarbejdet af kommunallægerne: Tine

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Skoleåret 212-213 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Side Indledning 3. Generel trivsel, skoletrivsel 4. Selvvurderet helbred

Læs mere

Udskolingsundersøgelser skoleårene 2005/2006 til 2010/2011

Udskolingsundersøgelser skoleårene 2005/2006 til 2010/2011 Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser skoleårene 2005/06 til 2011/12 Udskolingsundersøgelser skoleårene 2005/2006 til 2010/2011 Børne- og Ungeforvaltningen, kommunallæge Eva Bøcher Herner Sundhedsplejen

Læs mere

Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010.

Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010. Notat Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010. Det 10. element er Albertslund kommunes skole for 10. klasse elever. Skolen har i alt 8 forskellige temalinier: Idræts linie, Kreativ-musisk

Læs mere

Fælleskommunal sundhedsprofil for udskolingselever (årgang 07/08 og 08/09)

Fælleskommunal sundhedsprofil for udskolingselever (årgang 07/08 og 08/09) 2009 Fælleskommunal sundhedsprofil for udskolingselever (årgang 07/08 og 08/09) Kommunallæge Søren Krue Herlev Kommune 19-08-2009 2 Indhold Resume... 4 Baggrund... 5 Metode og materiale... 6 Deltagende

Læs mere

Udskolingsprofil 9. årgang

Udskolingsprofil 9. årgang Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret 2012-2013 og 2013-2014 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens

Læs mere

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2010/2011

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2010/2011 Rapport: Sundhedsprofil 9. klasse Ishøj Kommune 2010/2011 Udarbejdet af: Børne-ungelæge Tove Billeskov 1 INDHOLD side Resume, resultater og konklusion... 3 Diskussion... 4 Bilag: 1. Baggrund, metode...

Læs mere

Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune

Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune Skoleåret -2015 2011/05332 001 Indholdsfortegnelse 1.0 Sammenfatning af undersøgelsens resultater 3 2.0 Indledning 5 3.0 Resultater 6 3.1 Skoletrivsel 6 3.2

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste. Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse. Skoleåret

Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste. Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse. Skoleåret Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2015-2016 Udarbejdet af Ledende sundhedsplejerske Jane Tanghøj og Sundhedstjenesten

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Uret ringer hver 1½ min. Så skifter man stol. En hen i rækken 2011. Sundhed med prikker

Uret ringer hver 1½ min. Så skifter man stol. En hen i rækken 2011. Sundhed med prikker Uret ringer hver 1½ min. Så skifter man stol. En hen i rækken 2011 Sundhed med prikker Indhold 1. Indledning Sundhed med prikker... 3 1.1 Baggrund.... 3 1.2 HBSC og Sundhed med prikker... 3 1.3 Sundhed

Læs mere

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2013 I procent, antal i parentes

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2013 I procent, antal i parentes =0 Er du dreng eller pige? Dreng 50% (1.458) Pige 49% (1.437) Manglende svar 0% (9) Sådan er jeg for det meste: Meget glad 70% (2.039) Glad 26% (760) Ikke glad 3% (83) Hvad synes du om klassen? Meget glad

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

Kommunallæge Kristina O. Johansen 01-10-2009. Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2008/2009

Kommunallæge Kristina O. Johansen 01-10-2009. Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2008/2009 Kommunallæge Kristina O. Johansen 01-10-2009 Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2008/2009 Indhold: Baggrund... 3 Metode...3 Datagrundlag... 4 Resultater... 4 Kønsfordeling...4

Læs mere

Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2012/2013

Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2012/2013 Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret Helle Sørensen Skolesygeplejerske Diplom Sundhedsfremme og Forebyggelse December 2013 Den kommunale Sundhedstjeneste Indholdsfortegnelse

Læs mere

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2011 I procent, antal i parentes

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2011 I procent, antal i parentes =0 Er du dreng eller pige? Dreng 51% (1.232) Pige 49% (1.198) Manglende svar 0% (8) Sådan er jeg for det meste: Meget glad 74% (1.808) Glad 22% (544) Ikke glad 3% (75) Hvad synes du om klassen? Meget glad

Læs mere

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred Side 1 1. CPR-nummer - 1.a Angiv din alder år 2. Dato for udfyldelse af skemaet - - 2 0 3. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt De følgende spørgsmål

Læs mere

Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune

Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune Skoleåret -2014 2011/05332 001 Indholdsfortegnelse 1.0 Sammenfatning af undersøgelsens resultater 3 2.0 Indledning 5 3.0 Resultater 6 3.1 Skoletrivsel 6 3.2

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Indskolingen: 0. 3. klasse...4 0. klasse...5 1. klasse...10 2. klasse...15 3.

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere

Sundhedsprofil for indskolingselever i fem kommuner i Region Hovedstaden.

Sundhedsprofil for indskolingselever i fem kommuner i Region Hovedstaden. Sundhedsprofil for indskolingselever i fem kommuner i Region Hovedstaden. Kommunallæge Jo Coolidge Herlev Kommune 31-3- Indhold Resumé... 3 Baggrund... 5 Metode... 6 Deltagende kommuner... 6 Socialgruppeinddeling

Læs mere

Klassetrinsgruppering=0-3 klasse

Klassetrinsgruppering=0-3 klasse Resultatskema: Hvordan har du det? 1 Klassetrinsgruppering=0-3 klasse Er du dreng eller pige? Dreng 56% (126) 51% (5.378) Pige 44% (99) 49% (5.197) Manglende svar 0% (1) 0% (7) Sådan er jeg for det meste:

Læs mere

Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2013/2014

Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2013/2014 Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2013/2014 Helle Sørensen Skolesygeplejerske Diplom Sundhedsfremme og Forebyggelse September 2014 Den kommunale Sundhedstjeneste Indholdsfortegnelse

Læs mere

Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen Kommunallægerne Maj 2011

Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen Kommunallægerne Maj 2011 Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen Kommunallægerne Maj 2011 Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune 2010/2011 2011/05332 001 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj kommune 2008/2009

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj kommune 2008/2009 Rapport: Sundhedsprofil 9. klasse Ishøj kommune 2008/2009 Udarbejdet af: Børne-ungelæge Tove Billeskov 1 INDLEDNING Denne sundhedsprofil, som afspejler sundhedstilstanden og trivselen blandt eleverne i

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Henriette Hørlucks Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune 2012/2013 Indholdsfortegnelse 1.0 Sammenfatning af undersøgelsens resultater 3 2.0 Indledning 6 3.0 Formål 6 4.0 Sammenligning med andre undersøgelser

Læs mere

Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2010/2011

Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2010/2011 Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret Kommunallæge Kristina O. Johansen Den kommunale Sundhedstjeneste 1 Indhold: Baggrund 3 Metode 3 Resultater 5 Kønsfordeling 5 Skoletrivsel

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober 28 Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator I oktober måned blev der gennemført en undersøgelse af skoleeleverne i Albertslunds livsstil. Undersøgelsen

Læs mere

Resultatskema klasse: Hvordan har du det? 2010 Skole: Malling Skole, Klasse: AI1 I procent, antal i parentes

Resultatskema klasse: Hvordan har du det? 2010 Skole: Malling Skole, Klasse: AI1 I procent, antal i parentes Resultatskema 0.-3. klasse: Hvordan har du det? 2010 Skole: Malling Skole, Klasse: AI1 (AI1) Er du dreng eller pige? Dreng 48% (12) 49% (71) 51% (1.400) Pige 52% (13) 51% (73) 49% (1.369) Manglende svar

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Referat fra mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Frances Emily O Donovan-Sadat (V) Susanne Eilersen (O)

Referat fra mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Frances Emily O Donovan-Sadat (V) Susanne Eilersen (O) Sundhedsudvalget, 09-05-2016 Referat fra mødet i Sundhedsudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 9. maj 2016 Mødested: Meldahls Rådhus Byens Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 18:00-18:45

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin (8): Klassetrin (8) 2: Horsens - Klassetrin (9): Klassetrin (9)

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin (8): Klassetrin (8) 2: Horsens - Klassetrin (9): Klassetrin (9) RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym GRUNDLAG Horsens - Klassetrin (7) RESPONDENT

Læs mere

Fredericia Kommune. Børneprofil 4.- 6. klasse. December 2009

Fredericia Kommune. Børneprofil 4.- 6. klasse. December 2009 1 Fredericia Kommune Børneprofil 4.- 6. klasse December 2009 2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Baggrund og hovedresultater... 3 Kapitel 2: Relationer og trivsel... 11 Relationen til forældrene... 13 Relationen

Læs mere

Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2009-10

Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2009-10 18. maj 2011 Igen i det forgangne skoleår gennemførte kommunallægerne registrering af data, dels fra spørgeskema, dels fra selve lægeundersøgelsen i forbindelse med undersøgelserne af kommunens 9.klasse-elever.

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser i Vejen Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser i Vejen Kommune Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7- klasser i Vejen Kommune December 26 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Datakvalitet 5 14 Statistisk usikkerhed 6 15 Repræsentativitet

Læs mere

Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014

Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014 Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014 Udarbejdet af Ledende sundhedsplejerske Jane Tanghøj og Sundhedstjenesten Center for Børn Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste

Læs mere

Udskolingsundersøgelse - skoleåret 2012/2013

Udskolingsundersøgelse - skoleåret 2012/2013 Udskolingsundersøgelse - skoleåret 212/213 Baggrund I 25 blev der udarbejdet en sundhedsprofil af de 25-årige i Frederiksberg Kommune 1, men bortset fra de såkaldte ind- og udskolingsundersøgelser er der

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune Odense Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser i Odense Kommune November 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Repræsentativitet 5 14 Datakvalitet 7 15 Statistisk

Læs mere

788 elever ud af 844 har deltaget i undersøgelsen på 9. klassetrin. Dette giver en svarprocent på 94 %.

788 elever ud af 844 har deltaget i undersøgelsen på 9. klassetrin. Dette giver en svarprocent på 94 %. Indledning Næstved Kommunes SSP-samarbejde har i ugerne 44 og 45 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle 9. og 10. klasseelever i kommunen. Undersøgelsen er tidligere gennemført i 1999 og

Læs mere

2015 Resultater fra SSP s indledende analyse

2015 Resultater fra SSP s indledende analyse Skanderborg kommune 2015 Resultater fra SSP s indledende analyse Trivsel Udskoling: Unge i Skanderborg har det som landsgennemsnittet. 4% føler sig mobbet 2-3 gange om måneden eller oftere er som gennemsnittet

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Sundhedsprofil BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Personlig sundhedsprofil Barnets navn Alder Antal søskende: Alder: Dato for Indledende samtale: Vægt: Højde: BMI: Dato for 3. måneders samtale: Vægt: Højde:

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Udskolingsundersøgelse Aalborg Kommune Skoleåret 2009/2010

Udskolingsundersøgelse Aalborg Kommune Skoleåret 2009/2010 Udskolingsundersøgelse Aalborg Kommune Skoleåret 2009/ /2010 1 Udskolingsundersøgelse Aalborg Kommune Baggrund: I skoleåret 2009-2010 har vi anvendt samme model for udskolingsundersøgelserne som tidligere.

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune 2011/2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Sammenfatning 3 Gladsaxe Kommunes sundhedsindsatser på børne- og ungeområdet 4 Indledning 6

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred Side 1 1. CPR-nummer - 2. Dato for udfyldelse af skemaet - - 2 0 3. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt 4. Er du på grund af dit helbred begrænset

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Notat UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Dato: 18. februar 2016 Sags nr.: 15/8630 Sagsbehandler: mnn Nordmarks Allé 1 2620 Albertslund skoleroguddannelse@albertslund.dk Indhold A. Indledning...3 1. Antal svar

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

Status på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014.

Status på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014. Status på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014. De enkelte indsatsområders succeskriterier er evalueret i forhold til sundhedsprofil 2013. Nedenfor følger en oplistning

Læs mere

Notat vedr. KRAM-profilen

Notat vedr. KRAM-profilen Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune

Læs mere

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion

Læs mere

UNG & KØN. Kønsperspektivet i unges trivsel og sundhedsadfærd i starten af det 21.århundrede

UNG & KØN. Kønsperspektivet i unges trivsel og sundhedsadfærd i starten af det 21.århundrede UNG & KØN Kønsperspektivet i unges trivsel og sundhedsadfærd i starten af det 21.århundrede 2003 Kønsforskelle i unges trivsel og livsstil Udgiver: Ligestillingsministeriet Skindergade 38, 2. 1159 Kbh.

Læs mere

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9.

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelse GRUNDLAG Glostrup - Klassetrin (7,8,9)

Læs mere

Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune

Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014 - Kommune Ungeprofil 2014 Dataindsamling forår 2014 Aabenraa, Esbjerg, Fanø, Haderslev,, Vejen, Sønderborg, Tønder kommuner Alle grundskoler folkeskoler, friskoler,

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet SPØRGESKEMA til dig der har deltaget i Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet Hvordan besvares spørgeskemaet? Inden du besvarer et spørgsmål,

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere