Nogle af de mest påfaldende og hyppigst nævnte særtræk ved chatsprog og sms-sprog er

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nogle af de mest påfaldende og hyppigst nævnte særtræk ved chatsprog og sms-sprog er"

Transkript

1 Nyt fra Sprognævnet 2002/2 juni Indhold Artikler R tjat å sms 1 trusl mod skriftsprågd? Om ordet forhøring Længer og længere Spørgsmål og svar Hollandsk eller nederlandsk? Taleban eller Taliban? Al-Qaeda eller Al-Qaida? Sjutte Bedstefar og bedstemor R tjat å sms 1 trusl mod skriftsprågd? Af Marianne Rathje og Ole Ravnholt Sprognævnet har i den senere tid fået en del henvendelser om chatsprog og sms-sprog. Sprogbrugen i chat og sms har en række særlige træk, nogle særlige måder at anvende skriftmediet på, som traditionelt kun har været udnyttet i meget begrænset omfang, og begge medier er berygtede for at indbyde til sjusk og "chatpjat". Derfor er der mange som rynker på næsen ad den sprogbrug som man finder i de nye medier, og hos nogle kan der endda spores en vis bekymring for at den kan vise sig at være en trussel imod skriftsproget som vi kender det. Det kan den næppe, men henvendelserne har fået os til at se efter tegn på om udfordringen fra de nye skriftsproglige medier betyder at nogle af skriftsprogets muligheder bliver brugt på nye måder som de gældende officielle og uofficielle normer ikke har taget højde for, og om sådanne udviklinger også breder sig i de traditionelle skriftsproglige medier. Nogle af de mest påfaldende og hyppigst nævnte særtræk ved chatsprog og sms-sprog er 1. "rebusskrift" (afsnupning, lydefterligning og lign.): J v ik sæl,hvor de ord,j ka, stamr fra 2. regibemærkninger (ofte omgivet af asterisker): *vinker*

2 3. forkortelser (akronymer): FASAG ('Falder af stolen af grin'), ASAP ('As soon as possible') 4. smileyer: :-) (standard), :-D (meget stort smil) Specielt for sms: 5. store begyndelsesbogstaver i stedet for ordmellemrum: DerErFestHosKennethSesVi? 6. anvendelse af karakteristiske fejlgæt i ordgenkendelsessystemer: lovs og lys (for knus og kys) De nye skriftmedie Chat og sms kombinerer en række kommunikative muligheder som vi godt kender fra andre medier, på nye måder. De er skriftlige medier (ligesom breve, postkort, post-it-beskeder og små sedler der sendes rundt i klassen), de kan anvendes over stor distance (ligesom breve, postkort og telefoner), den fysiske overførsel af information er hurtig (ligesom med telefonen), og de meddelelser som sendes, er personlige, dvs. henvendt til personer man kender, eller som man i hvert fald ved hvem er - selv om antallet af adressater kan være stort. En chat er en skriftlig samtale mellem en gruppe af deltagere som fra deres computer har adgang til et chatsted på internettet som fordeler de enkelte replikker til alle deltagere uden mærkbar tidsforsinkelse mellem produktionen af meddelelsen og modtagelsen af den. At deltage i en chat kaldes at chatte. Sms (forkortelse for Short Message Service) er betegnelsen for en mobiltelefontjeneste der bruges til at overføre korte skriftlige beskeder, men ordet bruges uformelt også om selve beskeden. Man kan altså sende en sms, og man kan sms'e, altså sende sms'er via mobiltelefonen. Her er der normalt kun to deltagere i kommunikationen, og der er ikke nødvendigvis samtidighed mellem produktion og modtagelse. Begge medier indbyder til uformel kommunikation, og det betyder at der ikke stilles store krav til korrekthed, og at der altså er et vist spillerum for både sjusk og kreativitet, så længe det ikke truer kommunikationens formål. Det gælder for både chat og sms at inputværktøjerne, henholdsvis computerens og mobiltelefonens tastatur, er forholdsvis langsomme, i hvert fald i sammenligning med talt sprog - det er en gammel vittighed blandt programmører at brugeren er det langsomste modul i et tekstbehandlingssystem. Især mobiltelefontastaturet er begrænsende: Det har kun 12 taster til at håndtere 2 x 29 bogstaver (+ en række diakritiske tegn som umlaut og cedille), 10 taltegn og mindst 10 tegnsætningstegn. Der er altså mere end 5 tegn pr. tast, og man kan derfor komme ud for at skulle trykke 5 gange for at skrive et bestemt tegn. Nyere mobiltelefoner er udstyret med et ordgenkendelsesprogram der forsøger at afhjælpe dette problem ved at prøve at gætte hvilket ord brugeren er i gang med at skrive. Desuden er det begrænset hvor meget information der kan overføres ad gangen uden at det går mærkbart ud over overførselshastigheden. Disse begrænsninger er hurtigt blevet mindre snævre, især på internettet, men oprindelig har man været henvist til et tegnsæt (7-bits ascii) der ikke giver mulighed for at anvende kursiv, fed skrift, understregning,

3 forskellig skriftgrad osv., og det har præget anvendelsen af mediet på en måde som måske ikke længere er helt nødvendig, men som stadig findes og uden tvivl også vil kunne overleve på grund af konservatisme hos brugerne ("Rigtige chattere gør ikke sådan noget"). De enkelte bidrag til en chat er normalt korte, sjældent mere end en linje. Og hvad sms angår, skal det tages alvorligt at der er tale om et Short Message System: En meddelelse kan højst være på 160 tegn, og desuden er den skærm som meddelelsen vises på, ganske lille, sådan at meddelelser oftest bliver delt op i mindre dele som læseren skal bladre sig igennem. Begge medier må karakteriseres som relativt hurtige i sammenligning med traditionelle skriftmedier. Alligevel gælder det altså for dem begge at der er fysiske og konventionelle begrænsninger på inputhastigheden, meddelelsens størrelse og mediets båndbredde (den mængde af information der kan kodes og overføres). En kommunikativ begrænsning som brugere af de nye medier ofte nævner, og som er en følge af den begrænsede båndbredde, er at det er vanskeligt at gengive stemmeføring, ansigtsudtryk, gestus og lign. ("kropssproget"). Det gælder i nogen grad også for andre skriftsproglige medier, men her betyder tegnsættets særlige begrænsninger en yderligere indskrænkning af mulighederne. En række af de træk der normalt fremhæves som karakteristiske for sproget i chat og sms, kan forstås som kreative forsøg på at løse eller mildne problemer der udspringer af disse begrænsninger. Og man er oven i købet i stand til at udnytte begrænsningerne til kommunikative formål, altså meddele sig på måder som kun er mulige på grund af de nye mediers særlige karakter. Og så forvandler de karakteristika som for et traditionelt blik fremtræder som begrænsninger, sig pludselig til nye muligheder for at kommunikere og dermed også til nye muligheder for at definere og identificere sig kulturelt og socialt. Inputhastighed Det er betydelig hurtigere at skrive forkortelser end hele ord og ordforbindelser, og derfor er forkortelser gode hvis man har travlt, fx når man skriver notater. Problemet ved forkortelser er at de ikke altid er gennemskuelige for alle modtagere. Formentlig er det de færreste der umiddelbart vil kunne gennemskue at RTM skal betyde 'read the manual'. Eksempler på hyppige forkortelser i chat og sms er -LOL, 'laughing out loud' -GH, 'griner højt' -ASAP, 'as soon as possible' Flere kan findes i Politikens Forkortelsesordbog, 2. udgave, 2001, - og på mange chatteres hjemmesider; selv chattere har åbenbart problemer med at dechifrere disse forkortelser. Men når man først kan dem, så kan man regne sig til insiderne. Den automatiske ordgenkendelse på mobiltelefonen, som jo skal hjælpe brugeren med at skrive hurtigere, giver ofte besynderlige resultater, fx skriver den lovs og lys hvis man forsøger at skrive knus og kys; men det ved modtageren jo godt, så det kan man bare lade stå, det skal nok blive forstået. Meddelelsens størrelse

4 Forkortelser er ikke bare hurtigere at skrive end hele ord og ordforbindelser, de fylder også mindre, og derfor er de hensigtsmæssige når pladsen er begrænset. Man kan også spare plads ved at fjerne mellemrummet mellem ordene; det kræver blot at man skriver alle ord med stort, så ødelægger det ikke forståeligheden: DerErFestHosKennethSesVi? Den rebus- eller stenografiagtige stil der er karakteristisk for sms (R du klar T sms?), er også pladsbesparende. Her anvendes de tegn som tegnsættet stiller til rådighed, kreativt, fx med deres lydværdi: å for og, som stavelsestegn med bogstavnavnets stavelsesværdi i stedet for som lydtegn, ligesom i stavelseskrifter, fx japansk og koreansk: r for er, sq for sgu, eller som erstatning for en bogstavforbindelse: oxo for også. Eller ord afsnuppes eller forkortes så meget som muligt: j for jeg. Navne på robotter i science fiction kan være dannet på lignende måde: Et tidligt eksempel (vist allerede fra 30'erne) er 124C4U, 'one to foresee for you'. Tilsvarende finder vi firmanavne som Q8, dannet til Kuwait (Petroleum); og omvendt har vi Esso, der er dannet til S.O. (en forkortelse for Standard Oil), og Esselte, dannet til SLT (en forkortelse for Sveriges Litografiska Tryckerier). Der er altså tale om en mulighed i den alfabetiske skrift som tidligere kun har været benyttet til særlige formål, men som hele tiden har været der. Båndbredde De begrænsede muligheder for at gengive "kropssprog" har i særlig grad været ansporende for kreativiteten. Fx bruges der mange regibemærkninger, herunder mange af de hyppige forkortelser, til at meddele om afsenderens ikke-sproglige adfærd: *vinker*, *knuser*, *G* (for 'griner') Man kan dog også gengive eller simulere (snarere end meddele) visse aspekter af ikkesproglig adfærd ved hjælp af valget mellem store og små bogstaver: lol ('laughing out loud') LOL (endnu højere, må man formode) eller ved at gentage tegn (det er ikke særlig tidsrøvende når man bruger computer; man skal bare lade være med at løfte fingeren fra tasten): LLLLLLLLOOOOOOOOLLLLLLLLLLL (meget højt og længe) *knuuuuuser* (et ordentligt knus) Men først og fremmest findes der en uoverskuelig stor mængde af forskellige smileyer, billeder af ansigter med forskellige udtryk, tegnet ved hjælp af de tegn der nu er til rådighed på tastaturet. Det er som regel ikke svært at se at en bestemt tegnfølge er en smiley, men det kan være vanskeligt forstå alle detaljerne uden hjælp, og derfor findes der lister over smileyer med forklaringer på nettet - og i forkortelsesordbøgerne. Her er et par stykker: standard: :-) ('smil') varianter: :-D ('meget stort smil'), :-( ('surt show'), ;-) ('blinker med det ene øje')

5 Breder chatsproget sig? De hyppige henvendelser om chatsprogets indflydelse på det etablerede skriftsprog har fået os til at undersøge et par skriftsprogsgenrer for chattræk: Kan man finde chattræk i andre medier end chat, og hvor udbredte er disse træk i så fald? Ikke overraskende viste det sig at være let at finde chattræk i e-medier og privat kommunikation (e-medier er 'elektroniske medier', fx og kommunikation på internettet i det hele taget, og privat kommunikation er den kommunikation der ikke offentliggøres, og ikke er tænkt som noget mange mennesker skal have adgang til). Men til gengæld viste det sig at være svært at finde chattræk i traditionelle medier og offentlig kommunikation (traditionelle medier er fx aviser, bøger og blade, og offentlig kommunikation er den kommunikation der offentliggøres og udformes med henblik på at mange skal læse den). Et sted vi fandt mange chattræk, var på en hjemmeside for en gruppe computerspillere (en gruppe der kalder sig "titanerne"): Vi r 1 stak deffe quakere som ønsker at ha det sjawt... see u out there... (...)...så er vi oxo med under klaner på det har onkel FreE her lige ordnet for jer; -), som TDC mand må jeg vel have lidt styr på hvad mit firma laver af nyt stuff... (...) [en historie der digtes på af flere forskellige personer på hjemmesiden:] "STALKER... hør efter sq!"... "wassuuuup, prøv lige at c den der lille myre, naaai vor en den bare vildt lille manner, prøv lige at c den" vrøvlede stalker, mens han ruskede Zeus i ærmet...(...) "ok, vi bliver sq nød til at lægge stalker i seng så vi kan komme ud og gibbe noun heste imorn" sagde onkel Artemiz (http://www.dailyrush.dk/clans/1238/, besøgt ) De mange chattræk i dette eksempel kan fortrinsvis karakteriseres som afsnupning og lydefterligning - og så er der en enkelt smiley i eksemplet. Da uddraget sandsynligvis er et eksempel på en subgruppes indforståede måde at kommunikere på, og det sandsynligvis er en indviet kreds der kalder sig "titanerne", kan man sige at der er tale om privat kommunikation til trods for at eksemplet ligger frit tilgængeligt for enhver der surfer på internettet. Denne indforståede kommunikation foregår i et e-medie og er et typisk eksempel på en genre hvori der findes mange chattræk. En genre hvori man også kan finde en del chattræk, er de såkaldte Big Brother-dagbøger. Big Brother er et realityshow, der i Danmark blev sendt sidste år på tv-kanalen TvDanmark. Programmet går ud på at 10 personer bor i et hus der overvåges af kameraer døgnet rundt. Beboernes gøren og laden klippes hver dag sammen til et tv-program. Personerne stemmes ud af huset én for én, og den der bliver der i længst tid, vinder en halv million kroner. Deltagerne i Big Brother har mulighed for at skrive dagbog på en computer, men dagbogen er dog ikke mere hemmelig end at den kan læses af enhver der besøger Big Brother-hjemmesiden (www.bigbrother.dk). Dette medie er altså også elektronisk, og det er "privat", for selvom der ikke er tale om en rigtig dagbog, fordi den faktisk er så offentlig som den kan blive, skriver deltagerne som privatpersoner, og det er ofte kæresten eller familien der er modtagere. Man kan sige at eksemplerne fra Big Brother-dagbøgerne giver et indblik i nutidens unges private, skriftlige kommunikation, og dermed også et indblik i at der findes chattræk i denne (deltagerne i Big Brother er aldersmæssigt fra i begyndelsen af 20'erne til i begyndelsen af 30'erne). I Big Brother-dagbøgerne er der eksempler på samtlige af de nævnte typer chattræk (de

6 fede typer er vores fremhævelse): - afsnupning: fx Tak Cosmo (Gak-Gak manden) for alt det du 4sure har givet mig (Aida, ) - lydefterligning: fx I dag har jeg fået vasket lidt tøj, vasket op, bagt brød, lavet mad og klippet Nico. Wauv... hvor vi stresser... *gaaaab* (Jill, ) - akronymer: fx Jeg befinder mig umiddelbart på vinderholdet, og det er på mange måder en fordel *LOL*! (June, ) - regibemærkninger: fx Jeg glæder mig meget til at komme ud, hver gang der er et pust udefra. Jeg glemmer tingene lidt, hver gang der er gået noget tid, men nu er følelsen der igen (Regrets) (Sheila, ) og fx Jeg er med hast på vej op af skalaen, man måler sindssyge med, og det er der vist ikke noget at sige til efterhånden...*smil* (Jill, ) - smileyer: Så gik det også rigtig dårligt. :o( Ja, og hvad kan man så lære af det??? (Tina, ) Vi har endvidere set på om der fandtes chattræk i de s Sprognævnet får fra folk der har sproglige spørgsmål. Her har vi atter at gøre med et e-medie, men kommunikationen er til gengæld ikke privat. Spørgerne sender et spørgsmål til en offentlig institution - men det foregår alligevel via en kanal som for de fleste forbindes med privat kommunikation, nemlig . Så genren er en blanding af privat og offentlig/formel kommunikation. Dette afspejles også i de chattræk vi har fundet i e-spørgebrevene (fra sidste halvdel af 2001): Der er ikke mange chattræk, men dog nogle. Det eneste gennemgående chattræk vi fandt, var smileyer - som til gengæld også bruges af mange af Sprognævnets spørgere. I e- spørgebrevene bruges smileyerne for det meste ved hilsner, fx Hej :-), eller når der på forhånd takkes for et svar, fx På forhånd tak for hjælpen :-). Ud over smileyer har vi i spørg ene fundet et enkelt akronym: Er "at maile" i øvrigt optaget i den nye version af Retskrivningsordbogen ;-) - og BTW ['by the way', dvs. 'forresten'] hvad med smileys? og en enkelt regibemærkning: Vil I fjerne den gamle retskrivningsordbog? *dybt suk* I de mere traditionelle medier hvor vi har søgt efter chattræk, dvs. bøger, blade og aviser, er chattrækkene meget få. Og når de er der, er det enten usikkert om der overhovedet er tale om chattræk, eller også bruges chattrækkene metasprogligt, dvs. i artikler der handler om sms eller chat. De eneste eksempler på chatsproglige træk vi har fundet i aviserne (og har i Sprognævnets ordsamling), er netop i artikler der handler om sms og chat, fx: Hans internetudkårne, Kiss, er ifølge hendes datingprofil 24 år, og billedet viser en "meget lækker og smuk" lyshåret pige. (...) Endelig skal de mødes "IRL" - in

7 real life. (Information, ) I de næste to eksempler på skriftsproglige genrer der indeholder chattræk, er det usikkert om der overhovedet er tale om chattræk. Begge medier er, lige som avisen, traditionelle (bog og blad) og "offentlige". Bogen Halality af Jeff Matthews, Rosinante, 2001, er skrevet meget talesprogsnært. Der er en del træk som kan minde om chatsprog, men som lige så vel kan være forfatterens forsøg på at nærme sig talesprog, fx (forfatteren bruger kursivering for at markere at hovedpersonen tænker): "Lanuværviharjoikgjortdigenskidvierbarepåvejhj..." (...) jeg ligger i fosterstilling ryster bløder ud af munden næsen blod i hele ansigtet skar han iiiiiiingg ned op den vej nej den vej ned op omvendt (Jeff Matthews Halality, 2001). Afsnupningerne ("Lanuværviharjoikgjortdigenskidvierbarepåvejhj...") og lydefterligningerne (iiiiiiingg) (og den manglende tegnsætning i øvrigt) kunne man se som chattræk. Men det kunne lige så vel være talesprogstræk. I chatsproget spilles der altså også på det talesprogsnære. I et eksempel, som er fra damebladet Eurowoman (traditionelt og offentligt medie), er det som nævnt ligeledes usikkert om der er tale om et chattræk: [interview med Thomas Helmig:] "Her boede vi. Det blev kaldt Øgleborgen. (...) Her blev der holdt vanvittigt mange fester. Vi havde kun ét soveværelse (griner genert), og så havde vi en aftale om, at den første, der fik en med hjem, fik det, så det gjaldt om at skynde sig. Så måtte vi andre sove i stuen." (Eurowoman, november 2001). Man kan opfatte det der står i parentesen, som en regibemærkning. Det er ikke usædvanligt under et interview at gengive at den interviewede griner genert. Men almindeligvis gengives dette enten ved et skift til indirekte tale, fx "Vi havde kun ét soveværelse", griner Thomas Helmig genert. "Og så havde vi en aftale om, at den første..." osv., eller også plejer man at indsætte noget i parenteser efterfulgt af et red. - en forkortelse for redaktionen, dvs. en angivelse af at der er indsat noget som den talende ikke selv har sagt. Men sådan som det står i Eurowoman, kommer det (måske?) til at minde om en regibemærkning fra chatten: "Vi havde kun ét soveværelse *griner genert*, og så havde vi en aftale om, at den første...". Det sidste eksempel vi vil vise i denne artikel, er et sjældent syn: Et chattræk i offentlig kommunikation. Der er tale om en smiley i et officielt nyhedsbrev fra et offentligt selskab, nemlig Århus Sporveje (http://www.aarhus.dk/bus/pass1999.htm): Passagerfremgang i 1999 (...) Der er antagelig mange forklaringer på udviklingen. Vi ved, at skiftende vejrforhold har indflydelse på passagermængden i den kollektive trafik. Ofte udlægges teksten sådan, at passagertilbagegang skyldes vejret, mens fremgang skyldes trafikselskabets dispositioner ;-)

8 Det har altså været nemt for os at finde chattræk i e-medier og privat kommunikation. Men det var vanskeligt at finde chattræk i traditionelle medier og offentlig kommunikation. Enten har chattrækkene altså ikke bredt sig til andre genrer end beslægtede e-mediegenrer og privat og uformel (e-)kommunikation endnu. Eller også vil chatsproget slet ikke brede sig, men netop kun findes i disse specifikke genrer. Marianne Rathje (f. 1973) er ph.d.-stipendiat i Dansk Sprognævn. Ole Ravnholt (f. 1948) er seniorforsker i Dansk Sprognævn. Til indholdsfortegnelsen Om ordet forhøring Af Jørgen Nørby Jensen For nogen tid siden blev ordet forhøring brugt i fjernsynets serie Rejseholdet. Sprognævnet modtog i den anledning flere henvendelser fra folk der undrede sig over dette ord. Forhøring er da heller ikke at finde i almindelige ordbøger som fx Retskrivningsordbogen og Politikens Nudansk Ordbog, og umiddelbart ligner det jo en sammenblanding af de mere velkendte forhør og afhøring. Det er dog næppe tilfældet. I Ordbog over det Danske Sprog, Supplement, bind 3, 1997, nævnes forhøring - sammen med forhørelse - som afledning til verbet forhøre. Ordbogen har to henvisninger, nemlig til J.C. Søller ( ): En Opdagelsesbetjents Erindringer, bind I, 1865, og til Berlingske Tidende, 4. april Men hvad betyder forhøring så? I Sprognævnets samlinger er der enkelte eksempler på ordet, fx Inden en egentlig forhøring hos beboere, forretningsdrivende og andre, der daglig færdes omkring gerningsstedet, organiseres, bør man hos de nærmestboende foretage en foreløbig, til dels orienterende forhøring, hvorunder man søger at skaffe sig oplysning om, hvornår afdøde sidst er set i live. (Efterforskningslære, 1979, s. 42). De få andre eksempler på ordet som man kan finde - fx på internettet - knytter sig ligeledes til politimæssige forhold: Fra døgnberedskabet foretages patruljerings- og udrykningsopgaver til uheld, ulykker, indbrud, værtshusuorden, husspektakler og meget mere samt efterfølgende indledende efterforskning, forhøring, vidneafhøring og anden nødvendig sagsbehandling (www.politi.dk, besøgt ). I Polinfos databaser, der rummer over seks millioner artikler fra danske aviser, fagtidsskrifter og telegrambureauer, kan man blot finde én enkelt forekomst af ordet. I et interview fortæller chefkriminalinspektør Per Larsen fra Københavns Politi om sin tid som ung politibetjent i 1960'erne:

9 Men som ung kriminalassistent dengang skulle jeg først efterlyse bilen over telex og så ud og lave 'forhøringer' af folk, der boede omkring gerningsstedet. Når rapporten endelig var renskrevet og sendt til chefen, kunne han sidde med Kraks vejviser og måske finde ud af, at man ikke havde 'lavet forhøring' hos fru Nielsen i nr. 28. Så fik man klar og tydelig besked på, at det var noget rigtigt rævepis, man havde lavet. (Politiken, , sektionen Uddannelse, s. 7). Med citationstegnene signaleres det at forhøring er et sjældent ord. Det tilhører primært politiets fagsprog, og det er nok derfor man har brugt det i tv-serien Rejseholdet. Ordet er sandsynligvis dannet til verbet at forhøre (sig), jf. ovenfor, og det bruges om 'en indledende, orienterende afhøring på (gernings)stedet' - altså i modsætning til et egentligt forhør, der jo finder sted på politistationen. I almensproget hedder det i begge tilfælde forhør eller afhøring. Ordet for'høring har (ligesom forhør og forhøre) tryk på anden stavelse og skal ikke forveksles med 'forhøring (med tryk på første stavelse), der bruges i betydningen 'høring der går forud for en egentlig høring' (jf. ord som formøde, forpremiere, forfilm og lign.). Jørgen Nørby Jensen (f. 1971) er forskningsassistent i Dansk Sprognævn. Til indholdsfortegnelsen Længer og længere Af Erik Hansen I begyndelsen af 1940'erne var jeg til mellemskoleprøven, dvs. en prøve man skulle bestå efter det 5. skoleår for at kunne fortsætte i den såkaldte mellemskole, som var forudsætningen for gymnasiet. En af prøverne i dansk var diktat. Det år var det en lille historie om et par børn der var kommet i vanskeligheder i et snevejr - men den endte nu lykkeligt! En af sætningerne lød: "Men nu kunde han ikke gaa længer". Jeg husker at vores dansklærer gjorde sig megen umage med udtalen længer (rimer på stænger). Jeg opfattede ikke længer som en fælde, sådan var vores dansklærer ikke, men som en chance for de kvikke til at skrive det rigtige trods det som jeg opfattede som lidt nonchalant dagligdags udtale. Så jeg skrev artigt længere. Det skulle jeg nu ikke have gjort (men jeg bestod dog alligevel prøven), for dengang forlangtes det at man skelnede mellem længer og længere. Det var ganske vist kun nogle få dansklærere og så ordbøgerne der gjorde det, men kravet var der altså. Forskellen er at længere er komparativ (højere grad) af adjektivet lang, mens længer er komparativ af adverbiet længe. Sagt på en anden måde: længere betyder noget med

10 afstand, længer er noget med tid: nu har vi gået 10 kilometer, jeg kan ikke gå længere nu har vi gået rundt i flere timer; jeg vil ikke gå længer Længere svarer til oldnordisk lengri, længer til formen lengr. Formen længer finder man i ældre litteratur: ingen skulde være Borgmester lenger end en Maaned (Holberg), og nogle forfattere opretholder i begyndelsen af forrige århundrede forskellen mellem længere og længer. Men at længer er vigende, ser man af en så konservativ tekst som bibeloversættelsen af 1871: Der er baade Graahærdede og Bedagede iblandt os, som have levet længere end din Fader (Job 15.10). C. Molbechs ordbog (2. udg. 1859) nævner overhovedet ikke formen længer, men har den med i et enkelt citat. Der fandtes tidligere en tilsvarende skelnen mellem adjektivformen bedre (oldnordisk betri) og adverbialformen bedder (rimer på vædder, oldnordisk betr): dit forslag er bedre nu forstår jeg det bedder Adverbialformen har næppe været brugt meget de sidste tre-fire hundrede år, og den har aldrig haft en officiel stavemåde. Den autoriserede retskrivningsordbog fra 1891 har både længer og længere som komparativ til længe, og denne valgfrihed har retskrivningsordbøgerne til og med I Retskrivningsordbogen af 2001 er længer ikke mere med. Det er ikke Sprognævnets, men det danske folks beslutning. Erik Hansen (f. 1931) er fhv. professor i moderne dansk sprog, formand for Dansk Sprognævn. Til indholdsfortegnelsen Spørgsmål og svar Hollandsk eller nederlandsk? Spørgsmål: Det har længe irriteret os og andre nederlændere og flamlændere der er bosat i Danmark, at danskere bruger landenavnet Holland om det land der officielt hedder Nederland eller Nederlandene, og tilsvarende betegnelsen hollandsk om det sprog der officielt hedder nederlandsk, og som tales både i Nederland og i Flandern i Belgien. Kan Sprognævnet ikke gøre noget ved det? Svar: Ifølge "Statsnavne og nationalitetsord", Nordisk Språksekretariats skrifter 17, 1994 (udgivet i samarbejde med de nordiske sprognævn, altså også Dansk Sprognævn), kan man på dansk vælge at kalde landet Holland, Nederland eller Nederlandene, tilsvarende at kalde indbyggerne hollændere eller nederlændere og nationaliteten og sproget hollandsk

11 eller nederlandsk. De fleste danskere vælger (ligesom mange andre af Europas indbyggere) Holland, hollænder, hollandsk. Man kan komme ud for at nogle af landets indbyggere foretrækker at landet også af udlændinge kaldes ved den officielle nederlandske betegnelse Nederland. Det gælder især dem der ikke bor i eller stammer fra provinserne Noord-Holland og Zuid-Holland, hvor de fleste af de store byer ligger, og som også er landets politiske og økonomiske centrum. I daglig tale kaldes sproget på dansk som regel hollandsk, den officielle nederlandske betegnelse er Nederlands, og sprogfolk i Danmark taler oftest om nederlandsk, i hvert fald i professionelle sammenhænge. Der findes nemlig en fælles skriftsprogsnorm for nederlandsk som tales både i Nederland/Holland og i Belgien, hvor de lokale nederlandske dialekter uofficielt også kaldes Vlaams, altså flamsk. Og hollandsk ville måske kunne forstås som 'nederlandsk som det tales i Holland', med den ekstra finurlighed at Holland jo kan forstås som synonym både til Nederland og til tvillingeprovinserne Noord-Holland og Zuid-Holland. Der kan altså gives gode argumenter for at vælge Nederland, nederlandsk, nederlænder. På trods af det vil det dog ikke være rimeligt derfor at regne Holland, hollandsk, hollænder for ukorrekte, for det er jo trods alt de ord der har været brugt og stadig bruges af de fleste danskere - uden at det normalt giver anledning til større forståelsesmæssige vanskeligheder. OR Til indholdsfortegnelsen Taleban eller Taliban? Al-Qaeda eller al-qaida? Spørgsmål: Der hersker tilsyneladende en vis forvirring med hensyn til skrivemåden af mange udenlandske ord. Hedder det eksempelvis Taleban eller Taliban? Og hvad med al- Qaeda (eller al-qaida)? Skal ordet skrives med stort eller lille begyndelsesbogstav, og skal der være bindestreg eller ej? Svar: Spørgsmålene har fået særlig aktualitet efter 11. september 2001, og ikke blot i Danmark. Taleban/Taliban er oprindelig persisk og betyder 'studerende ved en religiøs skole'. I dag bruges ordet udelukkende om den militante islamiske gruppering der begyndte at operere i Afghanistan i slutningen af 1994, og i denne betydning er ordet kommet ind i en lang række sprog. I overensstemmelse med entydig praksis i norske aviser anbefaler vores kollegaer i Norsk språkråd skrivemåden Taliban. En person som er med i Taliban, kaldes tilsvarende en talibaner på bokmål (i flertal: talibanere) og ein talibanar på nynorsk (i flertal: talibanarar). På svensk bruges ligeledes i-formen. Svenska språknämnden anbefaler således en taliban - flere talibaner.

12 I dansk er situationen lidt mere broget. I Sprognævnets ordsamlinger er de ældste eksempler med stavemåden Taliban, men formen Taleban er hurtigt kommet til. Man kan også støde på skrivemåden Thaleban, men den har dog ikke den store udbredelse. Ritzaus Bureau har for nylig vedtaget at bruge formen Taliban, mens en lang række andre nyhedsmedier foretrækker stavemåden Taleban. Sidstnævnte er også den form man finder i et opslagsværk som Den Store Danske Encyklopædi. Både Taliban og Taleban står stærkt i sprogbrugen. En søgning blandt danske hjemmesider på internettet gav således 1450 eksempler på stavemåden Taleban og 2020 forekomster af Taliban. Et tilsvarende billede tegner sig efter søgninger i Polinfos databaser, der indeholder over seks millioner artikler fra landsdækkende danske aviser, fagtidsskrifter og telegrambureauer: Både Taliban og Taleban bruges. De to konkurrerende stavemåder svarer endvidere til de to udtaler af ordet som vi kender, og indtil videre må begge former derfor anses for korrekte. Det ser dog ud til at udviklingen går i retning af Taliban, og på længere sigt vil den muligvis blive enerådende. En person med tilknytning til organisationen kan tilsvarende skrives på to måder, talibaner eller talebaner: en talibaner - talibaneren - talibanere - talibanerne en talebaner - talebaneren - talebanere - talebanerne Sammensætninger med Taleban og Taliban kan valgfrit skrives med stort eller lille begyndelsesbogstav (jf. Retskrivningsordbogen, 3. udgave, 2001, b), altså fx Talebanstyre eller talebanstyre; Talibanstyre eller talibanstyre. Hvad angår det andet spørgsmål, er der lidt flere forhold der må tages i betragtning. Dansk har i tidens løb indlånt flere ord fra arabisk, fx algebra, ciffer, alkymi, hasard, hash(ish), massage, alkohol, alkove, kaffe, marcipan, sirup, karaffel, sofa og madras. I ord som alkohol, alkove og algebra genfinder man den bestemte artikel al. I proprier (egennavne) er der i dansk tradition for at gengive artiklen med lille begyndelsesbogstav og bindestreg mellem al og den efterfølgende størrelse. Encyklopædien medtager fx opslagene al-fatah, al-qahira (arabisk for 'Cairo'), al-qasimi og al-najaf. Det "egentlige" navn (andetleddet) skrives med stort. Denne praksis vil vi også anbefale i dette tilfælde. Vokalen i den danske udtale af ordet kan principielt gengives med både ae og ai (og aj). Stavemåden med ae synes dog at have størst støtte i sprogbrugen. En søgning på internettet gav således over 2000 eksempler på stavemåden al-qaeda, mens der var under 400 forekomster af stavemåden al-qaida. I Polinfos databaser forholder det sig på samme måde; her er stavemåden al-qaeda den dominerende. Skrivemåden al-qaeda bruges endvidere af Ritzaus Bureau. I overensstemmelse med dansk tradition og sprogbrug på området vil vi altså anbefale skrivemåden al-qaeda. I sammensætninger med led der indeholder en bindestreg, sættes der bindestreg mellem sammensætningens dele (jf. Retskrivningsordbogen, 3. udgave, 2001, 63.7.a), altså fx al- Qaeda-kriger, al-qaeda-fange, al-qaeda-medlem.

13 JNJ Til indholdsfortegnelsen Sjutte Spørgsmål: Har ordet sjutte nogensinde været debatteret i Sprognævnet? Lige siden Gunnar "Nu" Hansen har dette udsagnsord været brugt om en fodbold der overfladisk rammer/glider på vådt græs; noget som er særdeles farligt for en målmand hvis det sker foran målet. Så vidt jeg ved, findes der ikke et separat udtryk for netop denne hændelse på hverken tysk, engelsk eller spansk, og det er da charmerende at vi har et ord helt for os selv. Det må med i vores ordbøger. Svar: Ja, sjutte er et fint ord, men ikke så hjemmegjort som det umiddelbart ser ud. Og der er ingen grund til at tro at Gunnar "Nu" Hansen skulle have fundet på det, selvom han uden tvivl har brugt det. Ordet er sjældent i skriftsproget og findes slet ikke uden for sportssammenhængen. Det findes hverken i Ordbog over det Danske Sprog, bd. 19, 1940, Politikens Nudansk Ordbog med Etymologi, 2001, eller i Politikens Slangordbog, 5. udgave, 1997, og heller ikke i Berlingske Avisdata 1999 eller Den Danske Ordbogs samling af tekstprøver, som omfatter 36 millioner ord, indsamlet fra perioden efter Så man skal nok ikke regne med at det dukker op i ordbøgerne. Vi har to citater i vores samlinger, men kun i det ene har ordet den relevante betydning. Citatet understreger de målmandsproblemer som nævnes i spørgsmålet: Rolf Christiansen [...] må tage skylden for træfferen, for selv om banen var våd, og selv om Claus Skakuns langskud efter en halv time sjuttede i græsset foran ham, må et sådant skud ikke gå ind. (avis, muligvis Vestkysten, ). I Dansk Sportsleksikon, Standard Forlaget, 1945, henvises der fra opslagsordet "Sjutte" (med citationstegn i selve opslagsordet; det tyder på at det regnes for slang eller jargon) til Shooter (uden citationstegn): '(Cricket) (eng. shoot: skyde), en Bold, som p. Gr. af fedtet eller vaad Bane ikke springer normalt, men skrider og skyder lavt frem. Ogsaa kaldet "sjutte".' Det lille begyndelsesbogstav i sjutte i ordforklaringen tyder på at ordet ikke, som man kunne tro efter forklaringen, er et substantiv (navneord), for i 1945 skulle substantiver endnu skrives med stort, men at det, ligesom i dag, er et verbum (udsagnsord) at sjutte - den bold der opfører sig så forræderisk, ville vel snarere hedde en sjutter, men det ord har vi ingen belæg for. Det store begyndelsesbogstav i opslagsordet Sjutte betyder derimod ingenting, for alle opslagsord begynder med stort. Der er altså tale om et engelsk låneord, oprindelig et cricketudtryk. Det ser hjemmegjort ud fordi det er blevet fuldstændig fordansket: det har ikke bare, som det er almindeligt,

14 mistet den engelske bøjning, men er også blevet helt tilpasset dansk udtale og skrivemåde. Sådan kunne det også gå med mange af de engelske lån der grasserer og stikker i øjnene for tiden. OR Til indholdsfortegnelsen Bedstefar og bedstemor Spørgsmål: En svensk journalist har spurgt os hvordan man i dansk anvender ordene bedstefar/bedstemor, farfar/farmor og morfar/mormor. Svar: Der er faktisk to lag i udviklingen: fra farfar til bedstefar og tilbage igen, men med en tydelig forskel i sprogbrugen mellem jysk på den ene side og ømålene på den anden. Hvis vi som udgangspunkt vælger indholdsstørrelserne 'bedstefar' og 'bedstemor' som fællesnævnere for vores forældres forældre, så er ordene farfar og farmor ældre end bedstefar og bedstemor, og det gælder hele det danske sprogområde. De fandtes allerede i det middelalderlige lovsprog. Dengang var fællesbenævnelsen oldefar og oldemor der betød 'bedstefar' og 'bedstemor'. Men disse ord blev i løbet af 1600-tallet i normen fortrængt af de gamle sammensætninger farfar/farmor og morfar/mormor (jf. Skautrup II, s. 389) og fik betydningen 'bedstefars far' hhv. 'bedstefars mor', som de har den dag i dag. I nogle dialekter (fx ærøsk) har oldefar/oldemor bevaret betydningen 'bedstefar/bedstemor' langt ind i 1900-tallet. I ømålene er farfar/farmor de almindelige betegnelser i den periode som Ømålsordbogen dækker, dvs. tidsrummet ca (De fleste meddelere er født mellem 1860 og 1920, og de yngste lag i ordstoffet stammer fra slutningen af 2. verdenskrig). Der gives dog udtryk for at et ord som bedstefar er begyndt at komme frem i forskellige lokaliteter. Nogle steder synes bedstefar at være ved at blive det almindeligste, andre steder afvises de gamle betegnelser farfar og farmor ligefrem helt til fordel for bedstefar og bedstemor, og for at gøre billedet rigtig broget så er der fra enkelte steder belæg på at det gamle ord farmor stadig er i brug, mens mormor som er et yngre ord i dansk end farmor, er blevet afløst af bedstemor. Ømålsordbogen skriver om bedstefader at det er sporadisk belagt på Sjælland, Lolland, Fyn, Tåsinge, Langeland og Ærø. Ordet bedstemor har dialektologerne så mange citater med at det kaldes "almindeligt nyere". I jysk er de gamle betegnelser farfar og farmor i vid udstrækning fortrængt af bedstefar og bedstemor. Når der er brug for at skelne mellem moderens forældre og faderens, kan det fx gøres ved tilføjelse af vedkommendes navn (fornavn eller efternavn) eller den lokalitet hvor de hører hjemme. I min egen familie skelnede min far (f. 1907) i omtale mellem Yding-bedstefar og -bedstemor på den ene side og Træden-bedstefar og -bedstemor på den anden, da familien nu var så heldig at 'morfar/mormor' og 'farfar/farmor' havde hjemme hver sit sted. Yding og Træden er et par landsbyer mellem Horsens og Skanderborg. Vi børn brugte fornavnene som skelnemærke både i omtale og

15 tiltale og sagde bedstefar Søren og bedstemor Karen, i andre familier brugte man i omtale fx bedstefar Pedersen og bedstefar Hansen. Det kunne man jo være tvunget til hvis de kom fra samme lokalitet.vi kender dog eksempler på at jyder har sagt farfar og morfar. Hvordan vi bærer os ad i bymiljøerne i dag, kommer nok til dels an på hvor vores familie kommer fra. Det er dog helt sikkert meget udbredt at skelne mellem farfar/ farmor og morfar/ mormor. Men der er også familier hvor man har morfar/ mormor på den ene side og bedstefar/bedstemor på den anden. Det kan skyldes at familiefaderens familie stammer fra det jyske, mens moderens familie er øboer eller københavnere. I andre familier igen har man af den modsatte grund farfar/farmor over for bedstefar/ bedstemor, nemlig hvis det er moderens familie som er jysk. I de senere år har flere familier i takt med det stigende antal skilsmisser og de deraf opståede lidt spegede familieforhold med betegnelser som papfar og papmor og børn på gule plader i kølvandet også fået brug for at udvide repertoiret opad i slægtstræet, så man nu som kaldebetegnelser kan have både en morfar og en farfar samt en bedstefar, og disse benævnelser tager vel at mærke sigte på tre forskellige personer. Hvem der bærer sit navn af biologiske, hvem af ægteskabelige grunde, melder historien ikke uden videre noget om. Endelig er der den nedsættende betegnelse bessefar, der især var udbredt i det københavnske svajersprog i 1920'erne og 30'erne. VS Kilder: Inger Ejskjær: Nogle slægtskabsbetegnelser i danske dialekter (Jyske Studier tilegnede Magda Nyberg og Bent Jul Nielsen, København 1993, s ). Ømålsordbogen udgivet af Institut for Dansk Dialektforskning, Københavns Universitet, bd. 1, 1992 og bd. 4, Peter Skautrup: Det Danske Sprogs Historie I-IV, , Registerbind Til indholdsfortegnelsen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord)

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord) DANSK TEST, STUDY DANISH 2012 RIGTIGE SVAR SÆT RING RUNDT OM DET ORDGRUPPER Hvilken ordgruppe tilhører ordene Måske, aldrig, snart Tillægsord (adjektiver) Adverbier Konjunktioner (biord) Hvilken ordgruppe

Læs mere

Skal vi. SMS e. IT-Gruppen, Københavns Amtskreds

Skal vi. SMS e. IT-Gruppen, Københavns Amtskreds Skal vi SMS e Hvad er SMS? SMS er en engelsk forkortelse for Short Message Service (service for korte beskeder) og er små tekst-beskeder som kan sendes fra en mobiltelefon til en anden. Bliver det brugt?

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Det danske sprog går amok

Det danske sprog går amok Det danske sprog går amok Af Birgitte Rahbek, torsdag den 18. juli 2013 - Berlingske De sociale medier ændrer vores sprog i et hæsblæsende tempo. Nogle hilser udviklingen velkommen. Andre frygter, at fejl

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Mundtlighed skriftlighed

Mundtlighed skriftlighed Mundtlighed skriftlighed Teori/begreber: 1. Forklar det retoriske pentagram og kommunikationssituationen (se evt. PowerPoint) Redegør her også for den intenderede modtager/idealmodtageren og den faktiske

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Replikgengivelse en gennemgang af 59

Replikgengivelse en gennemgang af 59 Replikgengivelse en gennemgang af 59 Lars Christensen, Dansk Sprogrevision, 28.3.2014. Indhold Problemet 1 Hvad skal du gøre? 1 Anførselstegnets udseende 2 Indryk 2 Anførende udtryk ( 59.2) 2 Replikstreger

Læs mere

Mobilen i undervisningen

Mobilen i undervisningen Mobilen i undervisningen Mange lærere har heldigvis fået øjnene op for, at mobiltelefonen med fordel kan inddrages i undervisningen. De små elektroniske apparater fylder jo rigtig meget i vores elevers

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber Dilemmakort Sættet indeholder 9 elevkort og et forklarende kort til læreren. En klasse kan inddeles i op til 9 grupper med 3 elever, der hver få udleveret et dilemmakort som diskuteres i gruppen. Der samles

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering

Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering EMU-gsk/webetik Medierådet for Børn og Unge Efter en kort introduktion til webetik, præsenteres eleverne for en skrabet argumentationsmodel,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

THE MAKEOVER 10.F, Engstrandskolen 3. gennemskrivning, november 2009

THE MAKEOVER 10.F, Engstrandskolen 3. gennemskrivning, november 2009 10.F, Engstrandskolen 3. gennemskrivning, november 2009 1. INT. KLASSEVÆRELSE. DAG Kameraet kører rundt i klassen. Ved vinduet sidder et par piger og hvisker. Længere inde i klassen sidder et par af de

Læs mere

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing.

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. 5 Først må du gerne lige fortælle dig navn, din alder, hvilken klasse du går i, og hvor du bor. Ja. Jeg hedder Line, og

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Børn på nettet Familien på nettet?

Børn på nettet Familien på nettet? Børn på nettet Familien på nettet? Jon B. Rasmussen Projektleder KMD 3.3.2003 Side 1 Aftenens forløb 19.00 19.45 20.00 20.15 21.00 Indlæg om Børn på nettet v/ Jon B. Rasmussen Skolens it-regler v/ lærer

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven

Sprogtest til optagelsesprøven Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

Men nyere undersøgelser viser at:

Men nyere undersøgelser viser at: Afvigelser fra retskrivningsnormen på blog.dk Margrethe Heidemann Andersen Dansk Sprognævn, 27. april 2016 Baggrund Unge skal i stigende grad kunne manøvrere mellem mindst to forskellige måder at skrive

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Fuldstændig fantastisk?

Fuldstændig fantastisk? Fuldstændig fantastisk? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Enten-eller vs. både-og I marts-nummeret af Nyt om Ordblindhed tager Erik Arendal afstand fra det han

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende

Læs mere

Test din viden om Verber

Test din viden om Verber Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Verber 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.dsn.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en række udvalgte

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012.

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Kulturminister Per Stig Møller Nybrogade 2 1203 Kbh. K Udkast til brev. Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Med henvisning til Lov

Læs mere

Rikke Kirk drømmer om Børnenes Hus

Rikke Kirk drømmer om Børnenes Hus Rikke Kirk drømmer om Børnenes Hus Rikke R. Kirk, koordinator og ildsjæl i HomeStart, der hjælper børnefamilier: - Jeg kommer selv fra en familie, hvor de voksne ikke evnede at tage vare på børnene Jeg

Læs mere

Manuskript Den Første Kærlighed 7. marts 2008. Filmmanuskript. Tegn. af Hannibal V. Glaser. s. 1

Manuskript Den Første Kærlighed 7. marts 2008. Filmmanuskript. Tegn. af Hannibal V. Glaser. s. 1 Filmmanuskript Tegn af Hannibal V. Glaser s. 1 Manuskript 1. Skolegård SEN MORGEN Det er frikvarter. William(15) sidder på en udendørs trappe og tegner. Han ser op en gang i mellem, på Marie. Hun griner

Læs mere

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer Resumé ark Sammenfattet form af de vigtigste temaer Persondata ark. Klient Efternavn: Fornavn(e): Køn: Fødselsdag: Interview-dato: Hjemmeadresse: Tlf: Interviewet person (hvis det er en anden) Efternavn:

Læs mere

Du og din familie. Uddannelse og Job

Du og din familie. Uddannelse og Job Du og din familie Uddannelse og Job Titel: Anbefalet klassetrin: Beskrivelse: Tidsforbrug: Du og din familie 2. - 3. klasse I dette forløb vil eleverne arbejde med forskellige måder at leve på, de skal

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10 Sprogtip 2010 Indholdsfortegnelse Hvordan skriver man citater? 4 De mest benyttede ord i dansk 6 Tillægsordenes bøjning 8 Gradbøjning af tillægsord 10 Ordklasser 12 Køb himbær hos kømanden 14 Spørg om

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning

Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning 1. Int. Jakobs værelse. Dag. Jakob (14 år, kedeligt tøj: matte farver, gør ikke noget ud af sit hår) sidder ved sit skrivebord. Der ligger en stak

Læs mere

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen.

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen. 1. Hansen, Jensen og Sørensen er enten læge, advokat eller skolelærer. Skolelæreren, der er enebarn, tjener færrest penge. Sørensen, der er gift Hansen's søster, tjener mere end advokaten. Hvilket arbejde

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Der Sprung 2, Kapitel 1

Der Sprung 2, Kapitel 1 Der Sprung 2, Kapitel 1 Eleven kan gennemføre korte dialoger om nære emner. enkle kommunikationsstrategier. Eleven kan ved hjælp af spørgsmålene og præsentationsteksterne indgå i dialoger med hinanden.

Læs mere

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch Interviewguide: Den gode bog: - Vil I ikke fortælle mig om den bedste bog, I har læst? - Hvornår er en bog god? Hvornår er en historie god? - Hvordan vælger I de bøger, som I læser? Læsning i skolen/derhjemme:

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

Sådan bor I hver for sig - sammen

Sådan bor I hver for sig - sammen Sådan bor I hver for sig - sammen egrebet kernefamilie, hænger stadigt ved i vores grundopfattelse af, hvad en 'rigtig' familie er, men hvor mange bor som 'kernefamilie' og kan man overhovedet blive ved

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Forord. Klædt af på nettet

Forord. Klædt af på nettet Forord Klædt af på nettet personlige beretninger fra den virtuelle verdens gråzone Morten Bang Larsen Det kan være svært at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert, når man kun er 14 år, og hele verden

Læs mere

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016 Mathias Frantsen (Interviewer): I1 Mikkel Toldam (Interviewer): I2 Peter(Interviewperson): P I1: Godt. Sådan, vi kører, der er lyd på, yes. Øhh hej med dig P: Hej, I1: Hvem er vi? Vi er begge to RUC studerende,

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse, arbejder vi med følgende: Indhold: Læsebog og arbejdsbog til Den første læsning

Læs mere

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole ELLIOT Et manuskript af 8.B, Henriette Hørlücks skole 5. Gennemskrivning, april 2008 1 SC 1. EXT. SKOLEGÅRDEN DAG LEA(15) har kun sort tøj på, og mørk make-up. Hun sidder alene i skolegården og kigger

Læs mere

Lille frøken himmelblå. 3. GENNEMSKRIVNING FREDENSBORG SKOLE.

Lille frøken himmelblå. 3. GENNEMSKRIVNING FREDENSBORG SKOLE. Lille frøken himmelblå. 3. GENNEMSKRIVNING FREDENSBORG SKOLE. SCENE 1. EXT. NATUR. SOLNEDGANG. Naturbilleder med uhyggelig musik/lyd. SC. 2. EXT. GÅRDRUM. SOMMER. SOLNEDGANG. De tre piger (16), ANJA (16)

Læs mere

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog

Læs mere

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen Side 1 af 5 Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen JG skrev 7.3.2009 kl. 23:55 Hej Jeg må virkelig sige, at du har haft den store saks langt fremme og i brug på mine

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Selvevaluering Bifrost 2013-14 Dansk 3. klasse

Selvevaluering Bifrost 2013-14 Dansk 3. klasse 1 Dansk i 3. klasse Pigen og maleren Det første danskforløb i 3. klasse tager afsæt i Hjørdis Varners bog Pigen og maleren. Bogens fortælling om pigen Ingeborg og hendes familie og deres liv på en lille

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Løgnen. Nyborg Friskole

Løgnen. Nyborg Friskole Løgnen af Nyborg Friskole SC. 1. EXT. PÅ BADEVÆRELSET - SOMMER - DAG Mie (17) er på badeværelset. Mie har taget en gravidtetstest. Vi ser Mie vente. Efter at have nølet i lang tid. Man ser nærbillede af

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Mia Ja det skal du ikke være ked af. Jakob har også snart smadret samtlige glas hjemme hos os.

Mia Ja det skal du ikke være ked af. Jakob har også snart smadret samtlige glas hjemme hos os. KATINKA KATINKA Nu er det slut med ulykkelig kærlighed NS: Skriver noter med sort 1 Int - s STUE - Night Rødvinen drypper på gulvtæppet fra bordet. (29) og (31) sidder ved spisebordet midt i derses cesar

Læs mere

Sådan får I jeres historie i pressen

Sådan får I jeres historie i pressen Sådan får I jeres historie i pressen Jeres arrangement til Dansk Naturvidenskabsfestival er en oplagt anledning til at synliggøre jeres institution og fortælle om jeres aktiviteter i medierne. Derudover

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn. Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:

Læs mere

Nej. Ikke RUC koden, men nogle koder bliver delt. Kæresten kender koden til Netflix. Nej.

Nej. Ikke RUC koden, men nogle koder bliver delt. Kæresten kender koden til Netflix. Nej. Bilag 3: Interviewguide med svaroverblik Rød tekst: Interviewperson A Grøn tekst: Interviewperson B Blå tekst: Interviewperson C 1. Hvad er en sikker adgangskode? Noget med numre og forskellige tegn. Det

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie. Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med

Læs mere

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagog Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen dit

Læs mere

Doros nemme guide til: Sms-beskeder. En begynderguide til at skrive, sende og læse sms-beskeder

Doros nemme guide til: Sms-beskeder. En begynderguide til at skrive, sende og læse sms-beskeder Doros nemme guide til: Sms-beskeder En begynderguide til at skrive, sende og læse sms-beskeder Introduktion Velkommen til Doros nemme guide til at skrive sms-beskeder. Det er en let basisguide til dig,

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 Årsplan for engelsk i 5. kl. 2013-14 Trinmål for 5. 7. klassetrin (Taget fra fælles mål, Undervisningsministeriet) Kommunikative færdigheder forstå tilstrækkeligt

Læs mere

Moderator kursus. En grooming chat

Moderator kursus. En grooming chat Moderator kursus En grooming chat Nuller17: Jeg sys bare Justin er viiildt lækker. Hans nye nummer sparker røv! Dansk musik stinker. Sultan: Klam fyr men fedt nummer ;-) men intet slår Barry White! Sweetleg:

Læs mere

BLØDE CHIPS AF FREJA R. MADSEN

BLØDE CHIPS AF FREJA R. MADSEN BLØDE CHIPS AF FREJA R. MADSEN 1 10 1. INT. S VÆRELSE. AFTEN. Vi er på et drengeværelse, der er fyldt med plakater, tegneserier og LEGO. (16 år) er ved at gøre sig klar til fest. Bertil skifter t-shirt

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Det er det talte ord, der gælder. har lyst til at mødes og bakke op om vores 1. maj.

Det er det talte ord, der gælder. har lyst til at mødes og bakke op om vores 1. maj. 1. maj tale af LO s næstformand Lizette Risgaard. Det er det talte ord, der gælder God morgen. Godt at se Jer. Hvor er det dejligt, at så mange så tidligt har lyst til at mødes og bakke op om vores 1.

Læs mere

Børn og sociale medier

Børn og sociale medier Børn og sociale medier Opret en profil i dit barns digitale netværk Hvad er SSP? Skole Socialforvaltning Politi Forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvad gør vi? SSP-netværkpå de fleste folkeskoler

Læs mere

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og 1 8 Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og handler om en kvinde, der deltager i sin ekskærestes

Læs mere