Nogle af de mest påfaldende og hyppigst nævnte særtræk ved chatsprog og sms-sprog er

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nogle af de mest påfaldende og hyppigst nævnte særtræk ved chatsprog og sms-sprog er"

Transkript

1 Nyt fra Sprognævnet 2002/2 juni Indhold Artikler R tjat å sms 1 trusl mod skriftsprågd? Om ordet forhøring Længer og længere Spørgsmål og svar Hollandsk eller nederlandsk? Taleban eller Taliban? Al-Qaeda eller Al-Qaida? Sjutte Bedstefar og bedstemor R tjat å sms 1 trusl mod skriftsprågd? Af Marianne Rathje og Ole Ravnholt Sprognævnet har i den senere tid fået en del henvendelser om chatsprog og sms-sprog. Sprogbrugen i chat og sms har en række særlige træk, nogle særlige måder at anvende skriftmediet på, som traditionelt kun har været udnyttet i meget begrænset omfang, og begge medier er berygtede for at indbyde til sjusk og "chatpjat". Derfor er der mange som rynker på næsen ad den sprogbrug som man finder i de nye medier, og hos nogle kan der endda spores en vis bekymring for at den kan vise sig at være en trussel imod skriftsproget som vi kender det. Det kan den næppe, men henvendelserne har fået os til at se efter tegn på om udfordringen fra de nye skriftsproglige medier betyder at nogle af skriftsprogets muligheder bliver brugt på nye måder som de gældende officielle og uofficielle normer ikke har taget højde for, og om sådanne udviklinger også breder sig i de traditionelle skriftsproglige medier. Nogle af de mest påfaldende og hyppigst nævnte særtræk ved chatsprog og sms-sprog er 1. "rebusskrift" (afsnupning, lydefterligning og lign.): J v ik sæl,hvor de ord,j ka, stamr fra 2. regibemærkninger (ofte omgivet af asterisker): *vinker*

2 3. forkortelser (akronymer): FASAG ('Falder af stolen af grin'), ASAP ('As soon as possible') 4. smileyer: :-) (standard), :-D (meget stort smil) Specielt for sms: 5. store begyndelsesbogstaver i stedet for ordmellemrum: DerErFestHosKennethSesVi? 6. anvendelse af karakteristiske fejlgæt i ordgenkendelsessystemer: lovs og lys (for knus og kys) De nye skriftmedie Chat og sms kombinerer en række kommunikative muligheder som vi godt kender fra andre medier, på nye måder. De er skriftlige medier (ligesom breve, postkort, post-it-beskeder og små sedler der sendes rundt i klassen), de kan anvendes over stor distance (ligesom breve, postkort og telefoner), den fysiske overførsel af information er hurtig (ligesom med telefonen), og de meddelelser som sendes, er personlige, dvs. henvendt til personer man kender, eller som man i hvert fald ved hvem er - selv om antallet af adressater kan være stort. En chat er en skriftlig samtale mellem en gruppe af deltagere som fra deres computer har adgang til et chatsted på internettet som fordeler de enkelte replikker til alle deltagere uden mærkbar tidsforsinkelse mellem produktionen af meddelelsen og modtagelsen af den. At deltage i en chat kaldes at chatte. Sms (forkortelse for Short Message Service) er betegnelsen for en mobiltelefontjeneste der bruges til at overføre korte skriftlige beskeder, men ordet bruges uformelt også om selve beskeden. Man kan altså sende en sms, og man kan sms'e, altså sende sms'er via mobiltelefonen. Her er der normalt kun to deltagere i kommunikationen, og der er ikke nødvendigvis samtidighed mellem produktion og modtagelse. Begge medier indbyder til uformel kommunikation, og det betyder at der ikke stilles store krav til korrekthed, og at der altså er et vist spillerum for både sjusk og kreativitet, så længe det ikke truer kommunikationens formål. Det gælder for både chat og sms at inputværktøjerne, henholdsvis computerens og mobiltelefonens tastatur, er forholdsvis langsomme, i hvert fald i sammenligning med talt sprog - det er en gammel vittighed blandt programmører at brugeren er det langsomste modul i et tekstbehandlingssystem. Især mobiltelefontastaturet er begrænsende: Det har kun 12 taster til at håndtere 2 x 29 bogstaver (+ en række diakritiske tegn som umlaut og cedille), 10 taltegn og mindst 10 tegnsætningstegn. Der er altså mere end 5 tegn pr. tast, og man kan derfor komme ud for at skulle trykke 5 gange for at skrive et bestemt tegn. Nyere mobiltelefoner er udstyret med et ordgenkendelsesprogram der forsøger at afhjælpe dette problem ved at prøve at gætte hvilket ord brugeren er i gang med at skrive. Desuden er det begrænset hvor meget information der kan overføres ad gangen uden at det går mærkbart ud over overførselshastigheden. Disse begrænsninger er hurtigt blevet mindre snævre, især på internettet, men oprindelig har man været henvist til et tegnsæt (7-bits ascii) der ikke giver mulighed for at anvende kursiv, fed skrift, understregning,

3 forskellig skriftgrad osv., og det har præget anvendelsen af mediet på en måde som måske ikke længere er helt nødvendig, men som stadig findes og uden tvivl også vil kunne overleve på grund af konservatisme hos brugerne ("Rigtige chattere gør ikke sådan noget"). De enkelte bidrag til en chat er normalt korte, sjældent mere end en linje. Og hvad sms angår, skal det tages alvorligt at der er tale om et Short Message System: En meddelelse kan højst være på 160 tegn, og desuden er den skærm som meddelelsen vises på, ganske lille, sådan at meddelelser oftest bliver delt op i mindre dele som læseren skal bladre sig igennem. Begge medier må karakteriseres som relativt hurtige i sammenligning med traditionelle skriftmedier. Alligevel gælder det altså for dem begge at der er fysiske og konventionelle begrænsninger på inputhastigheden, meddelelsens størrelse og mediets båndbredde (den mængde af information der kan kodes og overføres). En kommunikativ begrænsning som brugere af de nye medier ofte nævner, og som er en følge af den begrænsede båndbredde, er at det er vanskeligt at gengive stemmeføring, ansigtsudtryk, gestus og lign. ("kropssproget"). Det gælder i nogen grad også for andre skriftsproglige medier, men her betyder tegnsættets særlige begrænsninger en yderligere indskrænkning af mulighederne. En række af de træk der normalt fremhæves som karakteristiske for sproget i chat og sms, kan forstås som kreative forsøg på at løse eller mildne problemer der udspringer af disse begrænsninger. Og man er oven i købet i stand til at udnytte begrænsningerne til kommunikative formål, altså meddele sig på måder som kun er mulige på grund af de nye mediers særlige karakter. Og så forvandler de karakteristika som for et traditionelt blik fremtræder som begrænsninger, sig pludselig til nye muligheder for at kommunikere og dermed også til nye muligheder for at definere og identificere sig kulturelt og socialt. Inputhastighed Det er betydelig hurtigere at skrive forkortelser end hele ord og ordforbindelser, og derfor er forkortelser gode hvis man har travlt, fx når man skriver notater. Problemet ved forkortelser er at de ikke altid er gennemskuelige for alle modtagere. Formentlig er det de færreste der umiddelbart vil kunne gennemskue at RTM skal betyde 'read the manual'. Eksempler på hyppige forkortelser i chat og sms er -LOL, 'laughing out loud' -GH, 'griner højt' -ASAP, 'as soon as possible' Flere kan findes i Politikens Forkortelsesordbog, 2. udgave, 2001, - og på mange chatteres hjemmesider; selv chattere har åbenbart problemer med at dechifrere disse forkortelser. Men når man først kan dem, så kan man regne sig til insiderne. Den automatiske ordgenkendelse på mobiltelefonen, som jo skal hjælpe brugeren med at skrive hurtigere, giver ofte besynderlige resultater, fx skriver den lovs og lys hvis man forsøger at skrive knus og kys; men det ved modtageren jo godt, så det kan man bare lade stå, det skal nok blive forstået. Meddelelsens størrelse

4 Forkortelser er ikke bare hurtigere at skrive end hele ord og ordforbindelser, de fylder også mindre, og derfor er de hensigtsmæssige når pladsen er begrænset. Man kan også spare plads ved at fjerne mellemrummet mellem ordene; det kræver blot at man skriver alle ord med stort, så ødelægger det ikke forståeligheden: DerErFestHosKennethSesVi? Den rebus- eller stenografiagtige stil der er karakteristisk for sms (R du klar T sms?), er også pladsbesparende. Her anvendes de tegn som tegnsættet stiller til rådighed, kreativt, fx med deres lydværdi: å for og, som stavelsestegn med bogstavnavnets stavelsesværdi i stedet for som lydtegn, ligesom i stavelseskrifter, fx japansk og koreansk: r for er, sq for sgu, eller som erstatning for en bogstavforbindelse: oxo for også. Eller ord afsnuppes eller forkortes så meget som muligt: j for jeg. Navne på robotter i science fiction kan være dannet på lignende måde: Et tidligt eksempel (vist allerede fra 30'erne) er 124C4U, 'one to foresee for you'. Tilsvarende finder vi firmanavne som Q8, dannet til Kuwait (Petroleum); og omvendt har vi Esso, der er dannet til S.O. (en forkortelse for Standard Oil), og Esselte, dannet til SLT (en forkortelse for Sveriges Litografiska Tryckerier). Der er altså tale om en mulighed i den alfabetiske skrift som tidligere kun har været benyttet til særlige formål, men som hele tiden har været der. Båndbredde De begrænsede muligheder for at gengive "kropssprog" har i særlig grad været ansporende for kreativiteten. Fx bruges der mange regibemærkninger, herunder mange af de hyppige forkortelser, til at meddele om afsenderens ikke-sproglige adfærd: *vinker*, *knuser*, *G* (for 'griner') Man kan dog også gengive eller simulere (snarere end meddele) visse aspekter af ikkesproglig adfærd ved hjælp af valget mellem store og små bogstaver: lol ('laughing out loud') LOL (endnu højere, må man formode) eller ved at gentage tegn (det er ikke særlig tidsrøvende når man bruger computer; man skal bare lade være med at løfte fingeren fra tasten): LLLLLLLLOOOOOOOOLLLLLLLLLLL (meget højt og længe) *knuuuuuser* (et ordentligt knus) Men først og fremmest findes der en uoverskuelig stor mængde af forskellige smileyer, billeder af ansigter med forskellige udtryk, tegnet ved hjælp af de tegn der nu er til rådighed på tastaturet. Det er som regel ikke svært at se at en bestemt tegnfølge er en smiley, men det kan være vanskeligt forstå alle detaljerne uden hjælp, og derfor findes der lister over smileyer med forklaringer på nettet - og i forkortelsesordbøgerne. Her er et par stykker: standard: :-) ('smil') varianter: :-D ('meget stort smil'), :-( ('surt show'), ;-) ('blinker med det ene øje')

5 Breder chatsproget sig? De hyppige henvendelser om chatsprogets indflydelse på det etablerede skriftsprog har fået os til at undersøge et par skriftsprogsgenrer for chattræk: Kan man finde chattræk i andre medier end chat, og hvor udbredte er disse træk i så fald? Ikke overraskende viste det sig at være let at finde chattræk i e-medier og privat kommunikation (e-medier er 'elektroniske medier', fx og kommunikation på internettet i det hele taget, og privat kommunikation er den kommunikation der ikke offentliggøres, og ikke er tænkt som noget mange mennesker skal have adgang til). Men til gengæld viste det sig at være svært at finde chattræk i traditionelle medier og offentlig kommunikation (traditionelle medier er fx aviser, bøger og blade, og offentlig kommunikation er den kommunikation der offentliggøres og udformes med henblik på at mange skal læse den). Et sted vi fandt mange chattræk, var på en hjemmeside for en gruppe computerspillere (en gruppe der kalder sig "titanerne"): Vi r 1 stak deffe quakere som ønsker at ha det sjawt... see u out there... (...)...så er vi oxo med under klaner på det har onkel FreE her lige ordnet for jer; -), som TDC mand må jeg vel have lidt styr på hvad mit firma laver af nyt stuff... (...) [en historie der digtes på af flere forskellige personer på hjemmesiden:] "STALKER... hør efter sq!"... "wassuuuup, prøv lige at c den der lille myre, naaai vor en den bare vildt lille manner, prøv lige at c den" vrøvlede stalker, mens han ruskede Zeus i ærmet...(...) "ok, vi bliver sq nød til at lægge stalker i seng så vi kan komme ud og gibbe noun heste imorn" sagde onkel Artemiz (http://www.dailyrush.dk/clans/1238/, besøgt ) De mange chattræk i dette eksempel kan fortrinsvis karakteriseres som afsnupning og lydefterligning - og så er der en enkelt smiley i eksemplet. Da uddraget sandsynligvis er et eksempel på en subgruppes indforståede måde at kommunikere på, og det sandsynligvis er en indviet kreds der kalder sig "titanerne", kan man sige at der er tale om privat kommunikation til trods for at eksemplet ligger frit tilgængeligt for enhver der surfer på internettet. Denne indforståede kommunikation foregår i et e-medie og er et typisk eksempel på en genre hvori der findes mange chattræk. En genre hvori man også kan finde en del chattræk, er de såkaldte Big Brother-dagbøger. Big Brother er et realityshow, der i Danmark blev sendt sidste år på tv-kanalen TvDanmark. Programmet går ud på at 10 personer bor i et hus der overvåges af kameraer døgnet rundt. Beboernes gøren og laden klippes hver dag sammen til et tv-program. Personerne stemmes ud af huset én for én, og den der bliver der i længst tid, vinder en halv million kroner. Deltagerne i Big Brother har mulighed for at skrive dagbog på en computer, men dagbogen er dog ikke mere hemmelig end at den kan læses af enhver der besøger Big Brother-hjemmesiden (www.bigbrother.dk). Dette medie er altså også elektronisk, og det er "privat", for selvom der ikke er tale om en rigtig dagbog, fordi den faktisk er så offentlig som den kan blive, skriver deltagerne som privatpersoner, og det er ofte kæresten eller familien der er modtagere. Man kan sige at eksemplerne fra Big Brother-dagbøgerne giver et indblik i nutidens unges private, skriftlige kommunikation, og dermed også et indblik i at der findes chattræk i denne (deltagerne i Big Brother er aldersmæssigt fra i begyndelsen af 20'erne til i begyndelsen af 30'erne). I Big Brother-dagbøgerne er der eksempler på samtlige af de nævnte typer chattræk (de

6 fede typer er vores fremhævelse): - afsnupning: fx Tak Cosmo (Gak-Gak manden) for alt det du 4sure har givet mig (Aida, ) - lydefterligning: fx I dag har jeg fået vasket lidt tøj, vasket op, bagt brød, lavet mad og klippet Nico. Wauv... hvor vi stresser... *gaaaab* (Jill, ) - akronymer: fx Jeg befinder mig umiddelbart på vinderholdet, og det er på mange måder en fordel *LOL*! (June, ) - regibemærkninger: fx Jeg glæder mig meget til at komme ud, hver gang der er et pust udefra. Jeg glemmer tingene lidt, hver gang der er gået noget tid, men nu er følelsen der igen (Regrets) (Sheila, ) og fx Jeg er med hast på vej op af skalaen, man måler sindssyge med, og det er der vist ikke noget at sige til efterhånden...*smil* (Jill, ) - smileyer: Så gik det også rigtig dårligt. :o( Ja, og hvad kan man så lære af det??? (Tina, ) Vi har endvidere set på om der fandtes chattræk i de s Sprognævnet får fra folk der har sproglige spørgsmål. Her har vi atter at gøre med et e-medie, men kommunikationen er til gengæld ikke privat. Spørgerne sender et spørgsmål til en offentlig institution - men det foregår alligevel via en kanal som for de fleste forbindes med privat kommunikation, nemlig . Så genren er en blanding af privat og offentlig/formel kommunikation. Dette afspejles også i de chattræk vi har fundet i e-spørgebrevene (fra sidste halvdel af 2001): Der er ikke mange chattræk, men dog nogle. Det eneste gennemgående chattræk vi fandt, var smileyer - som til gengæld også bruges af mange af Sprognævnets spørgere. I e- spørgebrevene bruges smileyerne for det meste ved hilsner, fx Hej :-), eller når der på forhånd takkes for et svar, fx På forhånd tak for hjælpen :-). Ud over smileyer har vi i spørg ene fundet et enkelt akronym: Er "at maile" i øvrigt optaget i den nye version af Retskrivningsordbogen ;-) - og BTW ['by the way', dvs. 'forresten'] hvad med smileys? og en enkelt regibemærkning: Vil I fjerne den gamle retskrivningsordbog? *dybt suk* I de mere traditionelle medier hvor vi har søgt efter chattræk, dvs. bøger, blade og aviser, er chattrækkene meget få. Og når de er der, er det enten usikkert om der overhovedet er tale om chattræk, eller også bruges chattrækkene metasprogligt, dvs. i artikler der handler om sms eller chat. De eneste eksempler på chatsproglige træk vi har fundet i aviserne (og har i Sprognævnets ordsamling), er netop i artikler der handler om sms og chat, fx: Hans internetudkårne, Kiss, er ifølge hendes datingprofil 24 år, og billedet viser en "meget lækker og smuk" lyshåret pige. (...) Endelig skal de mødes "IRL" - in

7 real life. (Information, ) I de næste to eksempler på skriftsproglige genrer der indeholder chattræk, er det usikkert om der overhovedet er tale om chattræk. Begge medier er, lige som avisen, traditionelle (bog og blad) og "offentlige". Bogen Halality af Jeff Matthews, Rosinante, 2001, er skrevet meget talesprogsnært. Der er en del træk som kan minde om chatsprog, men som lige så vel kan være forfatterens forsøg på at nærme sig talesprog, fx (forfatteren bruger kursivering for at markere at hovedpersonen tænker): "Lanuværviharjoikgjortdigenskidvierbarepåvejhj..." (...) jeg ligger i fosterstilling ryster bløder ud af munden næsen blod i hele ansigtet skar han iiiiiiingg ned op den vej nej den vej ned op omvendt (Jeff Matthews Halality, 2001). Afsnupningerne ("Lanuværviharjoikgjortdigenskidvierbarepåvejhj...") og lydefterligningerne (iiiiiiingg) (og den manglende tegnsætning i øvrigt) kunne man se som chattræk. Men det kunne lige så vel være talesprogstræk. I chatsproget spilles der altså også på det talesprogsnære. I et eksempel, som er fra damebladet Eurowoman (traditionelt og offentligt medie), er det som nævnt ligeledes usikkert om der er tale om et chattræk: [interview med Thomas Helmig:] "Her boede vi. Det blev kaldt Øgleborgen. (...) Her blev der holdt vanvittigt mange fester. Vi havde kun ét soveværelse (griner genert), og så havde vi en aftale om, at den første, der fik en med hjem, fik det, så det gjaldt om at skynde sig. Så måtte vi andre sove i stuen." (Eurowoman, november 2001). Man kan opfatte det der står i parentesen, som en regibemærkning. Det er ikke usædvanligt under et interview at gengive at den interviewede griner genert. Men almindeligvis gengives dette enten ved et skift til indirekte tale, fx "Vi havde kun ét soveværelse", griner Thomas Helmig genert. "Og så havde vi en aftale om, at den første..." osv., eller også plejer man at indsætte noget i parenteser efterfulgt af et red. - en forkortelse for redaktionen, dvs. en angivelse af at der er indsat noget som den talende ikke selv har sagt. Men sådan som det står i Eurowoman, kommer det (måske?) til at minde om en regibemærkning fra chatten: "Vi havde kun ét soveværelse *griner genert*, og så havde vi en aftale om, at den første...". Det sidste eksempel vi vil vise i denne artikel, er et sjældent syn: Et chattræk i offentlig kommunikation. Der er tale om en smiley i et officielt nyhedsbrev fra et offentligt selskab, nemlig Århus Sporveje (http://www.aarhus.dk/bus/pass1999.htm): Passagerfremgang i 1999 (...) Der er antagelig mange forklaringer på udviklingen. Vi ved, at skiftende vejrforhold har indflydelse på passagermængden i den kollektive trafik. Ofte udlægges teksten sådan, at passagertilbagegang skyldes vejret, mens fremgang skyldes trafikselskabets dispositioner ;-)

8 Det har altså været nemt for os at finde chattræk i e-medier og privat kommunikation. Men det var vanskeligt at finde chattræk i traditionelle medier og offentlig kommunikation. Enten har chattrækkene altså ikke bredt sig til andre genrer end beslægtede e-mediegenrer og privat og uformel (e-)kommunikation endnu. Eller også vil chatsproget slet ikke brede sig, men netop kun findes i disse specifikke genrer. Marianne Rathje (f. 1973) er ph.d.-stipendiat i Dansk Sprognævn. Ole Ravnholt (f. 1948) er seniorforsker i Dansk Sprognævn. Til indholdsfortegnelsen Om ordet forhøring Af Jørgen Nørby Jensen For nogen tid siden blev ordet forhøring brugt i fjernsynets serie Rejseholdet. Sprognævnet modtog i den anledning flere henvendelser fra folk der undrede sig over dette ord. Forhøring er da heller ikke at finde i almindelige ordbøger som fx Retskrivningsordbogen og Politikens Nudansk Ordbog, og umiddelbart ligner det jo en sammenblanding af de mere velkendte forhør og afhøring. Det er dog næppe tilfældet. I Ordbog over det Danske Sprog, Supplement, bind 3, 1997, nævnes forhøring - sammen med forhørelse - som afledning til verbet forhøre. Ordbogen har to henvisninger, nemlig til J.C. Søller ( ): En Opdagelsesbetjents Erindringer, bind I, 1865, og til Berlingske Tidende, 4. april Men hvad betyder forhøring så? I Sprognævnets samlinger er der enkelte eksempler på ordet, fx Inden en egentlig forhøring hos beboere, forretningsdrivende og andre, der daglig færdes omkring gerningsstedet, organiseres, bør man hos de nærmestboende foretage en foreløbig, til dels orienterende forhøring, hvorunder man søger at skaffe sig oplysning om, hvornår afdøde sidst er set i live. (Efterforskningslære, 1979, s. 42). De få andre eksempler på ordet som man kan finde - fx på internettet - knytter sig ligeledes til politimæssige forhold: Fra døgnberedskabet foretages patruljerings- og udrykningsopgaver til uheld, ulykker, indbrud, værtshusuorden, husspektakler og meget mere samt efterfølgende indledende efterforskning, forhøring, vidneafhøring og anden nødvendig sagsbehandling (www.politi.dk, besøgt ). I Polinfos databaser, der rummer over seks millioner artikler fra danske aviser, fagtidsskrifter og telegrambureauer, kan man blot finde én enkelt forekomst af ordet. I et interview fortæller chefkriminalinspektør Per Larsen fra Københavns Politi om sin tid som ung politibetjent i 1960'erne:

9 Men som ung kriminalassistent dengang skulle jeg først efterlyse bilen over telex og så ud og lave 'forhøringer' af folk, der boede omkring gerningsstedet. Når rapporten endelig var renskrevet og sendt til chefen, kunne han sidde med Kraks vejviser og måske finde ud af, at man ikke havde 'lavet forhøring' hos fru Nielsen i nr. 28. Så fik man klar og tydelig besked på, at det var noget rigtigt rævepis, man havde lavet. (Politiken, , sektionen Uddannelse, s. 7). Med citationstegnene signaleres det at forhøring er et sjældent ord. Det tilhører primært politiets fagsprog, og det er nok derfor man har brugt det i tv-serien Rejseholdet. Ordet er sandsynligvis dannet til verbet at forhøre (sig), jf. ovenfor, og det bruges om 'en indledende, orienterende afhøring på (gernings)stedet' - altså i modsætning til et egentligt forhør, der jo finder sted på politistationen. I almensproget hedder det i begge tilfælde forhør eller afhøring. Ordet for'høring har (ligesom forhør og forhøre) tryk på anden stavelse og skal ikke forveksles med 'forhøring (med tryk på første stavelse), der bruges i betydningen 'høring der går forud for en egentlig høring' (jf. ord som formøde, forpremiere, forfilm og lign.). Jørgen Nørby Jensen (f. 1971) er forskningsassistent i Dansk Sprognævn. Til indholdsfortegnelsen Længer og længere Af Erik Hansen I begyndelsen af 1940'erne var jeg til mellemskoleprøven, dvs. en prøve man skulle bestå efter det 5. skoleår for at kunne fortsætte i den såkaldte mellemskole, som var forudsætningen for gymnasiet. En af prøverne i dansk var diktat. Det år var det en lille historie om et par børn der var kommet i vanskeligheder i et snevejr - men den endte nu lykkeligt! En af sætningerne lød: "Men nu kunde han ikke gaa længer". Jeg husker at vores dansklærer gjorde sig megen umage med udtalen længer (rimer på stænger). Jeg opfattede ikke længer som en fælde, sådan var vores dansklærer ikke, men som en chance for de kvikke til at skrive det rigtige trods det som jeg opfattede som lidt nonchalant dagligdags udtale. Så jeg skrev artigt længere. Det skulle jeg nu ikke have gjort (men jeg bestod dog alligevel prøven), for dengang forlangtes det at man skelnede mellem længer og længere. Det var ganske vist kun nogle få dansklærere og så ordbøgerne der gjorde det, men kravet var der altså. Forskellen er at længere er komparativ (højere grad) af adjektivet lang, mens længer er komparativ af adverbiet længe. Sagt på en anden måde: længere betyder noget med

10 afstand, længer er noget med tid: nu har vi gået 10 kilometer, jeg kan ikke gå længere nu har vi gået rundt i flere timer; jeg vil ikke gå længer Længere svarer til oldnordisk lengri, længer til formen lengr. Formen længer finder man i ældre litteratur: ingen skulde være Borgmester lenger end en Maaned (Holberg), og nogle forfattere opretholder i begyndelsen af forrige århundrede forskellen mellem længere og længer. Men at længer er vigende, ser man af en så konservativ tekst som bibeloversættelsen af 1871: Der er baade Graahærdede og Bedagede iblandt os, som have levet længere end din Fader (Job 15.10). C. Molbechs ordbog (2. udg. 1859) nævner overhovedet ikke formen længer, men har den med i et enkelt citat. Der fandtes tidligere en tilsvarende skelnen mellem adjektivformen bedre (oldnordisk betri) og adverbialformen bedder (rimer på vædder, oldnordisk betr): dit forslag er bedre nu forstår jeg det bedder Adverbialformen har næppe været brugt meget de sidste tre-fire hundrede år, og den har aldrig haft en officiel stavemåde. Den autoriserede retskrivningsordbog fra 1891 har både længer og længere som komparativ til længe, og denne valgfrihed har retskrivningsordbøgerne til og med I Retskrivningsordbogen af 2001 er længer ikke mere med. Det er ikke Sprognævnets, men det danske folks beslutning. Erik Hansen (f. 1931) er fhv. professor i moderne dansk sprog, formand for Dansk Sprognævn. Til indholdsfortegnelsen Spørgsmål og svar Hollandsk eller nederlandsk? Spørgsmål: Det har længe irriteret os og andre nederlændere og flamlændere der er bosat i Danmark, at danskere bruger landenavnet Holland om det land der officielt hedder Nederland eller Nederlandene, og tilsvarende betegnelsen hollandsk om det sprog der officielt hedder nederlandsk, og som tales både i Nederland og i Flandern i Belgien. Kan Sprognævnet ikke gøre noget ved det? Svar: Ifølge "Statsnavne og nationalitetsord", Nordisk Språksekretariats skrifter 17, 1994 (udgivet i samarbejde med de nordiske sprognævn, altså også Dansk Sprognævn), kan man på dansk vælge at kalde landet Holland, Nederland eller Nederlandene, tilsvarende at kalde indbyggerne hollændere eller nederlændere og nationaliteten og sproget hollandsk

11 eller nederlandsk. De fleste danskere vælger (ligesom mange andre af Europas indbyggere) Holland, hollænder, hollandsk. Man kan komme ud for at nogle af landets indbyggere foretrækker at landet også af udlændinge kaldes ved den officielle nederlandske betegnelse Nederland. Det gælder især dem der ikke bor i eller stammer fra provinserne Noord-Holland og Zuid-Holland, hvor de fleste af de store byer ligger, og som også er landets politiske og økonomiske centrum. I daglig tale kaldes sproget på dansk som regel hollandsk, den officielle nederlandske betegnelse er Nederlands, og sprogfolk i Danmark taler oftest om nederlandsk, i hvert fald i professionelle sammenhænge. Der findes nemlig en fælles skriftsprogsnorm for nederlandsk som tales både i Nederland/Holland og i Belgien, hvor de lokale nederlandske dialekter uofficielt også kaldes Vlaams, altså flamsk. Og hollandsk ville måske kunne forstås som 'nederlandsk som det tales i Holland', med den ekstra finurlighed at Holland jo kan forstås som synonym både til Nederland og til tvillingeprovinserne Noord-Holland og Zuid-Holland. Der kan altså gives gode argumenter for at vælge Nederland, nederlandsk, nederlænder. På trods af det vil det dog ikke være rimeligt derfor at regne Holland, hollandsk, hollænder for ukorrekte, for det er jo trods alt de ord der har været brugt og stadig bruges af de fleste danskere - uden at det normalt giver anledning til større forståelsesmæssige vanskeligheder. OR Til indholdsfortegnelsen Taleban eller Taliban? Al-Qaeda eller al-qaida? Spørgsmål: Der hersker tilsyneladende en vis forvirring med hensyn til skrivemåden af mange udenlandske ord. Hedder det eksempelvis Taleban eller Taliban? Og hvad med al- Qaeda (eller al-qaida)? Skal ordet skrives med stort eller lille begyndelsesbogstav, og skal der være bindestreg eller ej? Svar: Spørgsmålene har fået særlig aktualitet efter 11. september 2001, og ikke blot i Danmark. Taleban/Taliban er oprindelig persisk og betyder 'studerende ved en religiøs skole'. I dag bruges ordet udelukkende om den militante islamiske gruppering der begyndte at operere i Afghanistan i slutningen af 1994, og i denne betydning er ordet kommet ind i en lang række sprog. I overensstemmelse med entydig praksis i norske aviser anbefaler vores kollegaer i Norsk språkråd skrivemåden Taliban. En person som er med i Taliban, kaldes tilsvarende en talibaner på bokmål (i flertal: talibanere) og ein talibanar på nynorsk (i flertal: talibanarar). På svensk bruges ligeledes i-formen. Svenska språknämnden anbefaler således en taliban - flere talibaner.

12 I dansk er situationen lidt mere broget. I Sprognævnets ordsamlinger er de ældste eksempler med stavemåden Taliban, men formen Taleban er hurtigt kommet til. Man kan også støde på skrivemåden Thaleban, men den har dog ikke den store udbredelse. Ritzaus Bureau har for nylig vedtaget at bruge formen Taliban, mens en lang række andre nyhedsmedier foretrækker stavemåden Taleban. Sidstnævnte er også den form man finder i et opslagsværk som Den Store Danske Encyklopædi. Både Taliban og Taleban står stærkt i sprogbrugen. En søgning blandt danske hjemmesider på internettet gav således 1450 eksempler på stavemåden Taleban og 2020 forekomster af Taliban. Et tilsvarende billede tegner sig efter søgninger i Polinfos databaser, der indeholder over seks millioner artikler fra landsdækkende danske aviser, fagtidsskrifter og telegrambureauer: Både Taliban og Taleban bruges. De to konkurrerende stavemåder svarer endvidere til de to udtaler af ordet som vi kender, og indtil videre må begge former derfor anses for korrekte. Det ser dog ud til at udviklingen går i retning af Taliban, og på længere sigt vil den muligvis blive enerådende. En person med tilknytning til organisationen kan tilsvarende skrives på to måder, talibaner eller talebaner: en talibaner - talibaneren - talibanere - talibanerne en talebaner - talebaneren - talebanere - talebanerne Sammensætninger med Taleban og Taliban kan valgfrit skrives med stort eller lille begyndelsesbogstav (jf. Retskrivningsordbogen, 3. udgave, 2001, b), altså fx Talebanstyre eller talebanstyre; Talibanstyre eller talibanstyre. Hvad angår det andet spørgsmål, er der lidt flere forhold der må tages i betragtning. Dansk har i tidens løb indlånt flere ord fra arabisk, fx algebra, ciffer, alkymi, hasard, hash(ish), massage, alkohol, alkove, kaffe, marcipan, sirup, karaffel, sofa og madras. I ord som alkohol, alkove og algebra genfinder man den bestemte artikel al. I proprier (egennavne) er der i dansk tradition for at gengive artiklen med lille begyndelsesbogstav og bindestreg mellem al og den efterfølgende størrelse. Encyklopædien medtager fx opslagene al-fatah, al-qahira (arabisk for 'Cairo'), al-qasimi og al-najaf. Det "egentlige" navn (andetleddet) skrives med stort. Denne praksis vil vi også anbefale i dette tilfælde. Vokalen i den danske udtale af ordet kan principielt gengives med både ae og ai (og aj). Stavemåden med ae synes dog at have størst støtte i sprogbrugen. En søgning på internettet gav således over 2000 eksempler på stavemåden al-qaeda, mens der var under 400 forekomster af stavemåden al-qaida. I Polinfos databaser forholder det sig på samme måde; her er stavemåden al-qaeda den dominerende. Skrivemåden al-qaeda bruges endvidere af Ritzaus Bureau. I overensstemmelse med dansk tradition og sprogbrug på området vil vi altså anbefale skrivemåden al-qaeda. I sammensætninger med led der indeholder en bindestreg, sættes der bindestreg mellem sammensætningens dele (jf. Retskrivningsordbogen, 3. udgave, 2001, 63.7.a), altså fx al- Qaeda-kriger, al-qaeda-fange, al-qaeda-medlem.

13 JNJ Til indholdsfortegnelsen Sjutte Spørgsmål: Har ordet sjutte nogensinde været debatteret i Sprognævnet? Lige siden Gunnar "Nu" Hansen har dette udsagnsord været brugt om en fodbold der overfladisk rammer/glider på vådt græs; noget som er særdeles farligt for en målmand hvis det sker foran målet. Så vidt jeg ved, findes der ikke et separat udtryk for netop denne hændelse på hverken tysk, engelsk eller spansk, og det er da charmerende at vi har et ord helt for os selv. Det må med i vores ordbøger. Svar: Ja, sjutte er et fint ord, men ikke så hjemmegjort som det umiddelbart ser ud. Og der er ingen grund til at tro at Gunnar "Nu" Hansen skulle have fundet på det, selvom han uden tvivl har brugt det. Ordet er sjældent i skriftsproget og findes slet ikke uden for sportssammenhængen. Det findes hverken i Ordbog over det Danske Sprog, bd. 19, 1940, Politikens Nudansk Ordbog med Etymologi, 2001, eller i Politikens Slangordbog, 5. udgave, 1997, og heller ikke i Berlingske Avisdata 1999 eller Den Danske Ordbogs samling af tekstprøver, som omfatter 36 millioner ord, indsamlet fra perioden efter Så man skal nok ikke regne med at det dukker op i ordbøgerne. Vi har to citater i vores samlinger, men kun i det ene har ordet den relevante betydning. Citatet understreger de målmandsproblemer som nævnes i spørgsmålet: Rolf Christiansen [...] må tage skylden for træfferen, for selv om banen var våd, og selv om Claus Skakuns langskud efter en halv time sjuttede i græsset foran ham, må et sådant skud ikke gå ind. (avis, muligvis Vestkysten, ). I Dansk Sportsleksikon, Standard Forlaget, 1945, henvises der fra opslagsordet "Sjutte" (med citationstegn i selve opslagsordet; det tyder på at det regnes for slang eller jargon) til Shooter (uden citationstegn): '(Cricket) (eng. shoot: skyde), en Bold, som p. Gr. af fedtet eller vaad Bane ikke springer normalt, men skrider og skyder lavt frem. Ogsaa kaldet "sjutte".' Det lille begyndelsesbogstav i sjutte i ordforklaringen tyder på at ordet ikke, som man kunne tro efter forklaringen, er et substantiv (navneord), for i 1945 skulle substantiver endnu skrives med stort, men at det, ligesom i dag, er et verbum (udsagnsord) at sjutte - den bold der opfører sig så forræderisk, ville vel snarere hedde en sjutter, men det ord har vi ingen belæg for. Det store begyndelsesbogstav i opslagsordet Sjutte betyder derimod ingenting, for alle opslagsord begynder med stort. Der er altså tale om et engelsk låneord, oprindelig et cricketudtryk. Det ser hjemmegjort ud fordi det er blevet fuldstændig fordansket: det har ikke bare, som det er almindeligt,

14 mistet den engelske bøjning, men er også blevet helt tilpasset dansk udtale og skrivemåde. Sådan kunne det også gå med mange af de engelske lån der grasserer og stikker i øjnene for tiden. OR Til indholdsfortegnelsen Bedstefar og bedstemor Spørgsmål: En svensk journalist har spurgt os hvordan man i dansk anvender ordene bedstefar/bedstemor, farfar/farmor og morfar/mormor. Svar: Der er faktisk to lag i udviklingen: fra farfar til bedstefar og tilbage igen, men med en tydelig forskel i sprogbrugen mellem jysk på den ene side og ømålene på den anden. Hvis vi som udgangspunkt vælger indholdsstørrelserne 'bedstefar' og 'bedstemor' som fællesnævnere for vores forældres forældre, så er ordene farfar og farmor ældre end bedstefar og bedstemor, og det gælder hele det danske sprogområde. De fandtes allerede i det middelalderlige lovsprog. Dengang var fællesbenævnelsen oldefar og oldemor der betød 'bedstefar' og 'bedstemor'. Men disse ord blev i løbet af 1600-tallet i normen fortrængt af de gamle sammensætninger farfar/farmor og morfar/mormor (jf. Skautrup II, s. 389) og fik betydningen 'bedstefars far' hhv. 'bedstefars mor', som de har den dag i dag. I nogle dialekter (fx ærøsk) har oldefar/oldemor bevaret betydningen 'bedstefar/bedstemor' langt ind i 1900-tallet. I ømålene er farfar/farmor de almindelige betegnelser i den periode som Ømålsordbogen dækker, dvs. tidsrummet ca (De fleste meddelere er født mellem 1860 og 1920, og de yngste lag i ordstoffet stammer fra slutningen af 2. verdenskrig). Der gives dog udtryk for at et ord som bedstefar er begyndt at komme frem i forskellige lokaliteter. Nogle steder synes bedstefar at være ved at blive det almindeligste, andre steder afvises de gamle betegnelser farfar og farmor ligefrem helt til fordel for bedstefar og bedstemor, og for at gøre billedet rigtig broget så er der fra enkelte steder belæg på at det gamle ord farmor stadig er i brug, mens mormor som er et yngre ord i dansk end farmor, er blevet afløst af bedstemor. Ømålsordbogen skriver om bedstefader at det er sporadisk belagt på Sjælland, Lolland, Fyn, Tåsinge, Langeland og Ærø. Ordet bedstemor har dialektologerne så mange citater med at det kaldes "almindeligt nyere". I jysk er de gamle betegnelser farfar og farmor i vid udstrækning fortrængt af bedstefar og bedstemor. Når der er brug for at skelne mellem moderens forældre og faderens, kan det fx gøres ved tilføjelse af vedkommendes navn (fornavn eller efternavn) eller den lokalitet hvor de hører hjemme. I min egen familie skelnede min far (f. 1907) i omtale mellem Yding-bedstefar og -bedstemor på den ene side og Træden-bedstefar og -bedstemor på den anden, da familien nu var så heldig at 'morfar/mormor' og 'farfar/farmor' havde hjemme hver sit sted. Yding og Træden er et par landsbyer mellem Horsens og Skanderborg. Vi børn brugte fornavnene som skelnemærke både i omtale og

15 tiltale og sagde bedstefar Søren og bedstemor Karen, i andre familier brugte man i omtale fx bedstefar Pedersen og bedstefar Hansen. Det kunne man jo være tvunget til hvis de kom fra samme lokalitet.vi kender dog eksempler på at jyder har sagt farfar og morfar. Hvordan vi bærer os ad i bymiljøerne i dag, kommer nok til dels an på hvor vores familie kommer fra. Det er dog helt sikkert meget udbredt at skelne mellem farfar/ farmor og morfar/ mormor. Men der er også familier hvor man har morfar/ mormor på den ene side og bedstefar/bedstemor på den anden. Det kan skyldes at familiefaderens familie stammer fra det jyske, mens moderens familie er øboer eller københavnere. I andre familier igen har man af den modsatte grund farfar/farmor over for bedstefar/ bedstemor, nemlig hvis det er moderens familie som er jysk. I de senere år har flere familier i takt med det stigende antal skilsmisser og de deraf opståede lidt spegede familieforhold med betegnelser som papfar og papmor og børn på gule plader i kølvandet også fået brug for at udvide repertoiret opad i slægtstræet, så man nu som kaldebetegnelser kan have både en morfar og en farfar samt en bedstefar, og disse benævnelser tager vel at mærke sigte på tre forskellige personer. Hvem der bærer sit navn af biologiske, hvem af ægteskabelige grunde, melder historien ikke uden videre noget om. Endelig er der den nedsættende betegnelse bessefar, der især var udbredt i det københavnske svajersprog i 1920'erne og 30'erne. VS Kilder: Inger Ejskjær: Nogle slægtskabsbetegnelser i danske dialekter (Jyske Studier tilegnede Magda Nyberg og Bent Jul Nielsen, København 1993, s ). Ømålsordbogen udgivet af Institut for Dansk Dialektforskning, Københavns Universitet, bd. 1, 1992 og bd. 4, Peter Skautrup: Det Danske Sprogs Historie I-IV, , Registerbind Til indholdsfortegnelsen

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Skal vi. SMS e. IT-Gruppen, Københavns Amtskreds

Skal vi. SMS e. IT-Gruppen, Københavns Amtskreds Skal vi SMS e Hvad er SMS? SMS er en engelsk forkortelse for Short Message Service (service for korte beskeder) og er små tekst-beskeder som kan sendes fra en mobiltelefon til en anden. Bliver det brugt?

Læs mere

Mobilen i undervisningen

Mobilen i undervisningen Mobilen i undervisningen Mange lærere har heldigvis fået øjnene op for, at mobiltelefonen med fordel kan inddrages i undervisningen. De små elektroniske apparater fylder jo rigtig meget i vores elevers

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Børn på nettet Familien på nettet?

Børn på nettet Familien på nettet? Børn på nettet Familien på nettet? Jon B. Rasmussen Projektleder KMD 3.3.2003 Side 1 Aftenens forløb 19.00 19.45 20.00 20.15 21.00 Indlæg om Børn på nettet v/ Jon B. Rasmussen Skolens it-regler v/ lærer

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber Dilemmakort Sættet indeholder 9 elevkort og et forklarende kort til læreren. En klasse kan inddeles i op til 9 grupper med 3 elever, der hver få udleveret et dilemmakort som diskuteres i gruppen. Der samles

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem)

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem) 21 sproglige dødssynder (og hvordan du undgår dem) Kære læser Vi håber, at du vil få gavn af vores lille e-bog om klassiske sproglige fejl. Send endelig bogen videre til kollegaer, venner, familie eller

Læs mere

Denne sproghåndbog er tænkt som et redskab, der er godt at have ved hånden, når vi henvender os til vores omverden.

Denne sproghåndbog er tænkt som et redskab, der er godt at have ved hånden, når vi henvender os til vores omverden. Det er ikke det du skriver......det er måden du gør det på!! SPROGHÅNDBOG November 2008 Forord Hver dag skriver vi til mange forskellige målgrupper: Borgere, foreninger, organisationer, kommuner, styrelser,

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Sikker Surf 10 Tips. - en vejledning om internettet til forældre og deres børn.

Sikker Surf 10 Tips. - en vejledning om internettet til forældre og deres børn. Sikker Surf 10 Tips - en vejledning om internettet til forældre og deres børn. I folderen finder du: 10 tips til sikker adfærd på internettet Tjekliste til dialog i familien Netikette regler Forklaring

Læs mere

December 2014 Niveau B

December 2014 Niveau B December 2014 Niveau B Navn: Klasse: 1 Sætninger Skriv en sætning der passer til hvert billede. Husk at starte med stort bogstav og slutte med punktum. 2 Synonymer Ord med næsten samme betydning hedder

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: etik på mobil og internet. etik i forhold til billeder og det skrevne ord. Formål Med udbredelsen af internettet er mobningen blevet digital og kan foregå 24 timer i døgnet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering

Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering EMU-gsk/webetik Medierådet for Børn og Unge Efter en kort introduktion til webetik, præsenteres eleverne for en skrabet argumentationsmodel,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Ofte benyttes betegnelsen virus om alle former for skadelig kode, men det er ikke helt korrekt.

Ofte benyttes betegnelsen virus om alle former for skadelig kode, men det er ikke helt korrekt. Sagde du virus? Ofte benyttes betegnelsen virus om alle former for skadelig kode, men det er ikke helt korrekt. Af Erik Jon Sloth 21/02-2003 (http://sikkerhed.tdconline.dk) Det kan være fristende bare

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Find Selv Fejlen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Børn og sociale medier

Børn og sociale medier Børn og sociale medier Opret en profil i dit barns digitale netværk Hvad er SSP? Skole Socialforvaltning Politi Forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvad gør vi? SSP-netværkpå de fleste folkeskoler

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen.

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen. 1. Hansen, Jensen og Sørensen er enten læge, advokat eller skolelærer. Skolelæreren, der er enebarn, tjener færrest penge. Sørensen, der er gift Hansen's søster, tjener mere end advokaten. Hvilket arbejde

Læs mere

Den store danske encyklopædi

Den store danske encyklopædi Den store danske encyklopædi Gratis og online Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Den Store Danske...4 Licensbetingelser og...4 Nye artikler...5 Oprindelige artikler...5 Nye artikler/orindelige artikler...5

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Test din viden om Verber

Test din viden om Verber Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Verber 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund.

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Netikette På biblioteket siger etiketten at du ikke

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og 1 8 Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og handler om en kvinde, der deltager i sin ekskærestes

Læs mere

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000.

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: Hu Hej - Vild med dyr - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. LET-tallet Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. Langt de fleste letlæsningsbøger i Danmark er i dag»lix'et«, det vil sige, at

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt Side 1 af 5 Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt JG skrev 7.3.2009 kl. 23:55 Hej Jeg må virkelig sige, at du har haft den store saks langt fremme og i brug på mine

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Patienthistorie Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Har meget lidt syn på højre øje (ca. 10%), hvilket skyldes en medfødt synsfejl. Min mor, som i dag er 87

Læs mere

Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup

Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup Parterne bag Index Danmark/Gallup har med virkning fra 1. januar 2009 implementeret en række ændringer til optimering af metoden bag læsertallene i Index Danmark/Gallup.

Læs mere

Rikke Kirk drømmer om Børnenes Hus

Rikke Kirk drømmer om Børnenes Hus Rikke Kirk drømmer om Børnenes Hus Rikke R. Kirk, koordinator og ildsjæl i HomeStart, der hjælper børnefamilier: - Jeg kommer selv fra en familie, hvor de voksne ikke evnede at tage vare på børnene Jeg

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen Side 1 af 5 Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen JG skrev 7.3.2009 kl. 23:55 Hej Jeg må virkelig sige, at du har haft den store saks langt fremme og i brug på mine

Læs mere

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Per S t raarup S øndergaar d Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge 2013 Per Straarup Søndergaard Bogen er udgivet med støtte fra: Foto:

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

F-modul 3: Sprog og argumentation

F-modul 3: Sprog og argumentation F-modul 3: Sprog og argumentation Den måde vi kommunikerer på, ændrer sig hele tiden, afhængigt af situationen. Vores sprog afhænger af hvem vi taler med. Vi taler anderledes til børn end til voksne, ligesom

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

12: Morfars far. 4: Farfar 5: Farmor 6: Morfar 7: Mormor

12: Morfars far. 4: Farfar 5: Farmor 6: Morfar 7: Mormor 8: Farfars far 9: Farfars mor 10: Farmors far 11: Farmors mor 12: Morfars far 13: Morfars mor 14: Mormors far 15: Mormors mor 4: Farfar 5: Farmor 6: Morfar 7: Mormor 2: Far 3: Mor 1 Proband 1 Proband Ane

Læs mere

Skriv med CD-ORD 8. Ordbogen.com

Skriv med CD-ORD 8. Ordbogen.com Ordbogen.com Skolerne i Furesø abonnerer på Ordbogen.com. Det er et online ordbogsprogram der lægger sig ind øverst i skærmbilledet. Det forsvinder igen, men efterlader en grå linie som kan aktivere programmet

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Lærervejledning. www.5emner.dk

Lærervejledning. www.5emner.dk Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er

Læs mere

Var giraffen opfundet i gamle dage?

Var giraffen opfundet i gamle dage? Var giraffen opfundet i gamle dage? Af Niels Lund og Charlotte Pardi En bog om hvordan den videbegærlige Emma kører rundt med sin stakkels far, der lader sig rive med af Emma s nådesløse og småfolkelige

Læs mere

Test din viden om Præpositioner

Test din viden om Præpositioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Præpositioner 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun

Læs mere

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon)

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon) hallo det er Rasmus INTERVIEWER1: Goddag Rasmus, vi fik lov til at ringe til

Læs mere

[www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk]

[www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk] [www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk] http://www.youtube.com/wa tch?v=qvj-t0bl-mw Facebook,snapchat mm. Ung anno 2014 ricisis og muligheder Forældreholdninger

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK

BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK henrik 3 Snabel-a pdf-version grafisk litteratur [@] 2 3 Snabel-a @ dansk Snabel-a norsk Kanel-bolle italiensk/fransk Lille snegl tysk Edderkop-abe hollandsk Abehale finsk

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler.

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Substantiver arbejde www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Du skal købe to kilo kartoffel

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere