Kvalitetskontrakt Opfølgningsredegørelse på kvalitetskontrakt 2011

Transkript

1 Kvalitetskontrakt 2012 og Opfølgningsredegørelse på kvalitetskontrakt 2011

2 Baggrund og formål Ifølge lov om kommunernes styre 62 og 62 a skal kommunalbestyrelsen udarbejde en kvalitetskontrakt og en opfølgningsredegørelse til kvalitetskontrakten. Kommunalbestyrelsen skal hvert år senest samtidig med vedtagelse af budgettet redegøre for, hvordan kommunalbestyrelsen følger op på kommunens kvalitetskontrakt (opfølgningsredegørelsen). Formålet med kvalitetskontrakten er at give borgerne et overblik over kommunalbestyrelsens arbejde med udvikling af kvaliteten i den kommunale opgaveløsning vedr. løsning af serviceopgaver overfor borgerne. Overblikket skabes ved at beskrive hvilke områder og konkrete mål der vil være fokus på i en bestemt periode. Formålet med opfølgningsredegørelsen er at give borgerne mulighed for at vurdere, i hvilket omfang målene i kvalitetskontrakten opfyldes. Formkrav og indhold Kvalitetskontrakten skal være kort og overskuelig, så man kan danne sig et indtryk af kvalitetsudviklingsarbejdet i kommunen. Ved at udpege et tema indenfor et indsatsområde i kvalitetskontrakten opstår der ikke en forpligtelse til at gennemføre bestemte effektivitetsforanstaltninger indenfor området. Opfølgningsredegørelsen skal indeholde oplysninger om hvor langt kommunen er kommet med opfyldelsen af de opstillede mål og hvordan kommunen følger op i forhold til de mål, som ikke er blevet realiseret. Hverken kvalitetskontrakten eller opfølgningsredegørelsen fastlægger nogen rettigheder for borgerne. ene og status for arbejdet med målene i opfølgningsredegørelsen er en politisk ramme for kommunalbestyrelsens arbejde og er ikke bindende retningslinjer for kommunalbestyrelsens eller kommunens forvaltning. Godkendelse Kvalitetskontrakten kan ændres løbende efterhånden som målene (eller vejene til målene) bliver opfyldt eller ændret. Kvalitetskontrakten bliver automatiske ændret minimum 1 gang årligt i forbindelse med, at kommunalbestyrelsen via opfølgningsredegørelsen skal beskrive status på målene i kvalitetskontrakten. Kvalitetskontrakten skal udarbejdes og vedtages af kommunalbestyrelsen. Opfølgningsredegørelsen skal udarbejdes og vedtages af kommunalbestyrelsen senest samtidig med vedtagelse af budget Dette dokument indeholder både en redegørelse over status på de mål, som er indsat i kvalitetskontrakten 2010 og som ikke var opfyldt i forbindelse med redegørelsen i 2011 samt nye mål, der skal arbejdes med i perioden frem til budgetvedtagelsen Offentliggørelse af kvalitetskontrakten og opfølgningsredegørelse til borgerne Kvalitetskontrakten og opfølgningsredegørelsen bliver offentliggjort på og Faxe Kommunes hjemmeside senest 1 måned efter vedtagelse.

3 Oversigt over Faxe Kommunes fokusområder og mål Teknik- og miljøudvalget Natur tilgængelighed, oplevelsesmuligheder og formidling Projekter: Naturrum Præstø Fjord, Naturpark Præstø Fjord, Faxe Å-dal, Naturvejleder Faxe og Blå Flag Øge tilgængelighed, oplevelsesmuligheder og formidling i forbindelse med Feddet, Præstø Fjord og Faxe Å-dal. Højne standarden for ubemandede faciliteter og formidlingspunkter på Feddet. Etablere et stisystem i Faxe Å-dal. Arrangere offentlige aktiviteter målrettet Feddet og Blå Flag. Opretholde Blå Flag. Samarbejde med grundejere, borgere, brugere, interesseorganisationer m.fl. Finansiere projekterne ved hjælp af eksterne samarbejdspartnere. Der har været stor deltagelse fra borgere, lodsejere og interesseorganisationer undervejs i alle projekter. Der har også undervejs været udfordringer, når det planlagte projekt af praktiske årsager skulle udformes lidt anderledes. Denne proces har samtidig været udviklende og lærerig for alle parter og har landet nogle projekter, som alle parter kan være stolte af, og som kan være til gavn for natur, miljø og kommende brugere. Projektet Naturrum Præstø Fjord Projekt Naturrum Præstø Fjord afsluttes i Formidlingsposter er etableret og fiskerhus samt fugletårn er renoveret. Projektet Naturpark Præstø Fjord I 2011 viste det sig nødvendigt at omarbejde projektet i dialog med samarbejdspartnere og de fonde, der finansierer projektet, pga. forurening på et område ved Fed strand. Naturpark Præstø Fjord er sat i stå indtil ekstern medfinansiering er afklaret. Projekt Faxe Å-dal er igangsat. Genslyngning af Faxe Å er sket i Stiprojekt (etablering af stiforløb langs Faxe Å) forventes afsluttet i Naturvejleder Faxe var oprindeligt et 3-årigt projekt påbegyndt i Naturvejleder Faxe er blevet forlænget som et nyt treårigt projekt for med støtte fra Friluftsrådet. De primære mål er opfyldt, hvorfor punktet tages ud af kvalitetskontrakten. De primære mål er opfyldt og der følges således ikke op på målene længere og punktet tages ud af kvalitetskontrakten

4 Trafiksikkerhed Igangsætte af trafiksikkerhedsfremmende projekter på baggrund af udarbejdet trafikhandlingsplan ene er beskrevet i den vedtagne trafikhandlingsplan hvoraf det fremgår: At god trafikal tilgængelighed i hele kommunen skal sikres ved en udbygning af vejog stinettet således, at kommunen hænger bedre sammen internt og således at forbindelserne udadtil styrkes. Vej- og stinettet skal vedligeholdes og sikres således at risikoen for uheld reduceres og således at bløde trafikanter kan færdes trygt. Vedligeholdelsen skal udføres på en sådan måde, at den investerede anlægskapital ikke forringes. Den kollektive trafik skal være stærk og veludbygget. De beskrevne mål er søgt opnået ved: Der er løbende igennem året gennemført trafiksikkerhedskampagner, cyklistkurser og etableret trafiksikkerhedsforanstaltninger, som alt sammen skal sikre kendskab og forbedre sikkerheden i trafikken, for både de bløde og de hårde trafikanter. De bløde er de gående og cyklister mens de såkaldte hårde trafikanter er de motoriserede køretøjer. Der har løbende gennem året været holdt møder med interesseorganisationer og politikere i trafiksikkerhedsrådet, og her arbejdet med konkrete trafiksikkerhedsprojekter, blandt andet trafik til den nye Vibeengskolen, men også indsatser i ny trafiksikkerhedsplan (se også nye mål). Aktiv deltagelse i trafiksikkerhedsrådets arbejde, ved systematisk at administrere og koordinere rådets møder og opgaver. et er at gøre rådets arbejde mere synligt. Servicering og vedligeholdelse af eksisterende veje i henhold til gældende standarder og vejklasser og således, at den investerede anlægskapital ikke forringes. Der er løbende arbejdet på at anlægge de trafiksikkerhedsforanstaltninger, som fremgår af planen og alle prioriterede indsatser i planen er planlagt gennemført inden udgangen af året. En revidering af den vedtagne trafikhandlingsplan er under udarbejdelse, hvor der udpeges nye prioriteringer for perioden I forbindelse med revideringen er der foretaget uheldsanalyser, udpegning af ulykkesbelastede lokaliteter, udpegning af utrygge lokaliteter, samt en gennemgang af kommunens vejnet. Herudover er der foretaget en gennemgang af de borgerhenvendelser som Center for Teknik & Miljø har modtaget gennem de seneste år. Den nye trafikhandlingsplan skal være med til at skabe et samlet grundlag for at fastsætte og prioritere de kommende års indsats således, at Faxe Kommune har mulighed for at opnå størst mulig nytteværdi af sine investeringer på vej- og trafikområdet. Indsatser jf. eksisterende trafiksikkerhedsplan er løbende gennemført i planperioden og de sidste indsatser er startet op og ventes færdiggjort inden udgangen af Dette er primært anlægsprojekter og større trafiksikkerhedsforanstaltninger, lysreguleringer, sikre overkørsler, markering af cykelstier mv. Kampagner er gennemført tidligere på året 2012.

5 Nye mål for Teknik- og Miljøudvalget Trafiksikkerhed Evt. kommentarer Igangsætte trafiksikkerhedsfremmende projekter på baggrund af ny trafikhandlingsplan fra At sikre god trafiksikkerhed i Faxe Kommune inden for det afsatte budget til området. Der er udarbejdet et nyt forslag til trafiksikkerhedsplan, som ventes godkendt inden udgangen af Denne plan indeholder initiativer som skal sikre: At vi gennem trafikkampagner internt og i samarbejde med Rådet for sikker Trafik får forbedret trafikadfærden og reduceret antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Opmærksomheden rettes særligt mod trafikadfærden i skolernes nærmiljø. At der udarbejdes og implementeres en trafikpolitik på alle kommunens skoler, for herigennem at forbedre børns kendskab til trafiksikkerhed. At inddrage interesseorganisationer i arbejdet med trafiksikkerhed, gennem trafiksikkerhedsrådet, og herved inddrage erfaringer i både planer, men også muligheder og løsninger. At udnytte budgetrammen til anlæg afsat til trafiksikkerhed til at øge trafiksikkerheden jf. den prioritering der er fremlagt i trafiksikkerhedsplanen. På den lange bane skulle investeringerne i trafiksikkerheden gerne komme tilbage i kommunekassen i form af færre udgifter til revalidering mv. Trafiksikkerhedsplanen er behandlet politisk første gang og ventes politisk behandlet anden gang i oktober 2012 med henblik på at sende planen i 8 ugers offentlig høring. I høringsperioden er der planlagt afholdelse af offentligt borgermøde. Vandhandleplan Natura 2000 Vandhandleplan At sikre gennemførelse af indsatser i vandhandleplan At inddrage berørte lodsejere omkring konkrete indsatser i vandhandleplanen At informere løbende om fremdriften og arbejdet med de enkelte indsatser At sikre finansiering af projektindsatser, via de af staten udpegede finansieringsområder. Udkast til vandhandleplan for Faxe Kommune har været i høring frem til udgangen af august 2012 og ventes endeligt behandlet på Byrådets møde i november. I begyndelsen af 2013 igangsættes arbejdet med gennemførelse af indsatser i vandhandleplan. Konkrete indsatser skal fastlægges ud fra planen og i samarbejde med de involverede lodsejere og nabokommuner. Evt. kommentarer

6 Natura 2000-handleplaner Natura 2000 handleplaner Evt. kommentarer At sikre gennemførelse af indsatser i Natura 2000-handleplaner At informere lodsejere om tilskudsmuligheder At inddrage berørte lodsejere omkring konkrete indsatser i Natura handleplanerne (5 stk.) At etablere et tværkommunalt samarbejde med de kommuner, som vi deler planer med At informere løbende om fremdriften og arbejdet med de enkelte indsatser At sikre finansiering af projektindsatser, via de af staten udpegede finansieringsområder. Udkast til Natura 2000-handleplaner i Faxe Kommune har været i høring indtil udgangen af august og den fem planer ventes endeligt behandlet på Byrådets møde i november. I begyndelsen af 2013 igangsættes arbejdet med at drøfte mulige indsatser. Konkrete indsatser skal fastlægges ud fra målene i handleplanerne og i samarbejde med de involverede lodsejere, Naturstyrelsen og nabokommuner. Spildevandsrensning i det åbne land Evt. kommentarer Spildevandsrensning i det åbne land At sikre god økologisk tilstand i vores vandmiljøer, som krævet i vandhandleplanen, gennem krav om forbedret spildevandsrensning i det åbne land til 708 lodsejere. At informere om det statslige krav gennem god og informativ orientering til de berørte lodsejere. Der skal undervejs afholdes messer for berørte lodsejere, hvor de kan se muligheder for løsninger præsenteret, snakke med fagfolk på området, blandt andet kloakmestre, leverandører af løsninger og om muligt tale med lodsejere, som har gennemført forbedret rensning i det åbne land. Der vil også være mulighed for at snakke med kommunale medarbejdere om, hvad der mere konkret kræves og hvorfor. At meddele på bud til de berørte lodsejere. At sikre påbuddet opfyldt. Oplandet for regulering af spildevandsrensning i det åbne land er fastlagt med baggrund i spildevandsplan vedtaget i efteråret 2012, med baggrund i statens vandplan, første planperiode Arbejdet skal herefter videreføres til område for indsatser i anden planperiode.

7 Klimatilpasning Evt. kommentarer Udarbejde klimatilpasningsplan At udarbejde en klimatilpasningsplan som kan danne grundlag for prioritering af indsatser til sikring mod fremtidige oversvømmelser af boliger og landbrugsarealer, sikre vandafstrømning og fremtidig vandforsyning af god vandkvalitet. At der udarbejdes en klimatilpasningsplan med bistand fra et professionelt rådgivende firma. At arbejdet organiseres med en styregruppe med deltagelse af repræsentanter fra Center for Udvikling, Center for Ejendomme, Center for Teknik & Miljø og Faxe Forsyning A/S. Center for IT & Digitalisering tilknyttes projektet ad hoc, det samme gælder sammen med eksterne repræsentanter. At der i forbindelse med forslag til klimatilpasningsplan inddrages repræsentanter for private og lodsejere til en drøftelse af planen. At planen efter udarbejdelse anvendes som redskab for Faxe Kommune, vejmyndighed, og kommune- og lokalplanarbejde til at forebygge udfordringer på klimaområdet. Planen er sendt i udbud til en række konsulenter med erfaring inden for området. Der er primo oktober 2012 valgt konsulentfirma og opgavens omfang er aftalt med konsulent. Planen udarbejdet inden udgangen af 2012 og de opfølgende indsatser ventes igangsat primo 2013.

8 Social- og sundhedsudvalget Sundhed skal integreres i folkeoplysning, institutioner, skoler og i kommunen som arbejdsplads. Politik for Mad, tider og Bevægelse Fremme livskvaliteten mærkbart for borgere og ansatte ved at fremme lysten og mulighederne for at spise sundt og bevæge sig. Politikken blev vedtaget i december for, hvorledes de vil arbejde med politikken og de syv områder, der er sat i fokus for at opnå visionen. Hver forvaltning, institution, skole, plejecenter, mv. skal udarbejde en handlingsplan for deres arbejde med mad, måltider og bevægelse samt lokale retningslinjer på virksomhedsniveau. I handlingsplanen skal indgå de syv områder der er sat fokus på i visionen. Daginstitutionerne har fået uddannet 2 sundhedsmedarbejdere i hver institution, som forventes at kunne være tovholdere på institutionernes arbejde med implementeringen af politikken. Udarbejdelse af handlingsplaner er igangsat. Der arbejdes fortsat på at opnå handlingsplaner Daginstitutionernes sundhedsmedarbejdere mødes jævnligt i netværk med sundhedsplejerskerne i de forskellige skoledistrikter.der er ikke blevet fulgt op på, om de lokale handlingsplaner er udarbejdet og implementeret. Sundhedsmedarbejderne mødes fortsat i netværkene, men fokus er på sundhed generelt samt alkohol ifm. Alkoholprojektet. Vejen til målet om at borgere og ansatte skal spise sundt og bevæge sig vil fremover gå via implementering af grundindsatserne i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker for Fysisk aktivitet, Mad & tider og Overvægt, og der vil derfor ikke blive fulgt op på, om de lokale handlingsplaner er udarbejdet og implementeret. Cowi har evalueret på implementeringen af politikken og projektet hvorfra indsatserne er udsprunget er afsluttet. Dele af projektet er forsøgt integreret i daglig drift. Arbejdet med implementering af Forebyggelsespakkerne vil være det nye mål i Kvalitetskontrakten for 2012.

9 Rehabilitering Rehabiliteringsforløb for borgere med hjertesygdomme, Type 2-diabetes og Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) og kræft. Fra 2013 vil tilbuddet være Rehabiliteringsforløb for borgere med hjertesygdomme, Type 2-diabetes, Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) og kræft. et med at tilbyde kommunens borgere rehabiliteringsforløb er, at borgerne skal opleve øget livskvalitet og opnå en bedre fysisk funktionsevne. Rehabiliteringsforløbene vil være dels træning, dels undervisning og dels praktisk madlavning. et med rehabiliteringsindsatsen i Faxe Kommune er at tilbyde indsatser, der øger deltagernes funktionsniveau og styrker deres handlekompetencer i forhold til at håndtere egen sygdom i hverdagen, så de oplever øget livskvalitet. Ved fysiske træning 2 gange ugentligt á 1½ time Træningen tilrettelægges rundt i Faxe Kommunes natur og foreningsliv. Undervisningen bliver á 2 timers varighed én gang ugentligt primært med en sygeplejerske eller fysioterapeuten, i alt 10 gange. Madlavning forekommer 2 gange i forløbet, og varetages af en diætist. På enkelte af undervisningsgangene kan borgeren tage sin samleverske/ægtefælle med således at familien kan støtte op omkring borgeren og livet med dennes sygdom for at fastholde en livsstilsændring efter endt rehabiliteringsforløb. oplæg varetages af forskellige fagpersoner f.eks. sygeplejersker, terapeuter, diætist mv. Caféeftermiddage varetages af frivillige patientforeninger. Indholdet bestemmes af deltagerne og underviserne i fællesskab for at sikre at de nye vaner fastholdes efter forløbet. Der er udarbejdet pjecer og fælles henvisningsblanketter. Pjecen er omdelt hos praktiserende læger i kommunen på Regionens sygehuse samt relevante aktivitetscentre m.fl. Der arbejdes på at sikre sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer. Rehabiliteringen indenfor hjerte- og Type 2- diabetes har i været finansieret af puljemidler. Fra januar 2013 overgår den i drift sammen med KOL. Kræftrehabilitering metodeudvikles i 2012 og testes og evalueres i De gennemgående undervisere på patientuddannelserne har gennemgået uddannelsen i sundhedspædagogik og arbejder mere målrettet på at øge deltagernes muligheder for at håndtere kronisk sygdom. For at implementere forløbsprogrammerne for patientuddannelser arbejdes med forskellige aktiviteter på tværs af nabokommuner, sygehuse og praktiserende læger, arbejdet er ikke afsluttet, men har ikke en slutdato. Faxe Kommune vil i slutningen af 2012 indgå i arbejdsgruppe med andre kommuner, sygehuse og praktiserende læger med henblik på at implementere forløbsprogram for kræft. Der er udarbejdet midtvejsevaluering, der viser, at rehabiliteringsforløb for borgere med hjertesygdomme, Type 2-diabetes, Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) forbedrer borgernes livskvalitet og styrker samarbejdet på tværs af sektorer.

10 Tobaksforebyggelse Tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte Faxe Kommune har gennem flere år arbejdet for at forebygge rygestart, bistå rygestop og fremme røgfrie miljøer. Indsatserne har været rettet mod unge, voksne og arbejdspladser. I år 2010 sætter Faxe Kommune fokus på tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte. Formålet er at kapacitetsudvikle området samt udvikle metoder til tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte. Uddannelse af personale på væresteder. Individuelle samt gruppebaserede tilbud til de socialt udsatte. Der er etableret muligheder for støtte til rygestop disse muligheder er tilgængelig for alle kommunens borgere. Der er som led i et satspuljefinansieret projekt igangsat en indsats målrettet til særligt udvalgte borgergrupper. Dette bevirker bl.a. et øget tobaksforebyggende samarbejde med kommunens væresteder. Satspuljeprojektet er afsluttet. Der er nedsat et nøglepersonsnetværk bestående af deltagere fra socialpsykiatrien. Deltagerne mødes to gange årligt for at erfaringsudveksle og sikre fokus på tobaksforebyggelse. Der er uddannet to rygestopkonsulenter, som løbende tilbyder rygeafvænning for socialpsykiatriens brugere. Der følges løbende op på de tobaksforebyggende indsatser. Arbejdet med implementering af Forebyggelsespakkerne vil være det nye mål i Kvalitetskontrakten

11 Indsats for borgere med demens Det er Faxe Kommunes mål at kunne tilbyde trygge rammer for borgere med demens som kan bidrage til størst mulig livskvalitet Demente borgere skal have bolig- og personalemæssige rammer, der lever op til denne gruppe borgeres særlige behov. Demente er borgere, der har en demens diagnose eller demenslignede symptomer og en adfærd, der medfører, at borgerens grundlæggende behov ikke kan imødekommes med eksisterende tilbud på et somatisk plejecenter eller i eget hjem. Borgeren har behov for en særlig demensfaglig indsats. Kommunens demenskoordinator skal være inde over de fleste borgere med særlige behov. Demenskoordinatoren skal være opmærksom på, om vores rammer lever op til dette mål og skal ind rapportere, hvis dette ikke er tilfældet. Der etableres flere særlige boliger til demente. Boligerne etableres i forbindelse med etablering af nyt plejecenter, ultimo Uddannelse af nøglepersoner i hver enkelt enhed via demenskoordinator. Der skal kunne bistå øvrige kollegaer med nyeste viden og vejledning indenfor demensområdet. Det er hver enkelt leders ansvar, at sørge for de personalemæssige ressourcer samt uddannelse. I forbindelse med godkendelsen af demensplanen, bliver det besluttet at: Omdanne Kongsted ældrecenter til demensplejecenter. Der skal ligeledes etableres fire demensaflastningspladser og to screenings pladser på Kongsted plejecenter. 30 af Grøndalshusenes 50 boliger omdannes til demensboliger. Teestrup demenscenter nedlægges. Demensplanen betyder en udvidelse af demensboliger med 28 pladser, to aflastningspladser samt to screeningspladser. Det nye plejecenter stod først klar til brug medio august 2012, hvilket har givet en forsinkelse i forhold til fuld implementering af demensplanen. Faxe Kommune har et demenscenter med 16 boliger og 2 aflastningspladser. Kapaciteten af særlige demensboliger ønskes udvidet i de kommende år. Der er endnu ikke taget stilling til oprettelse af screeningspladser, men det vil indgå i det kommende arbejde med demensplanen. Der vil skulle analyseres på flere forhold, før pladserne evt. kan/ skal oprettes. Teestrup demenscenter er nedlagt og borgerne herfra er enten flyttet til Grøndalshusene eller på det nye plejecenter. Der er taget 21 boliger af de 30 boliger i brug på Grøndalshusene. Kongsted ældrecenter er omdannet til demenscenter, og der er etableret to aflastningsboliger. Planen er endnu ikke fuldt ud implementeret grundet manglende fraflytning. Hensigten er at det vil ske i en løbende proces. Kommunes demenskonsulenter er i tæt samarbejde med de praktiserende læger, der således kan henvise til at en demenskonsulent udfører en MMSE test af borgeren.

12 Dette er et screenig/udredningsværkstøj der kan sige noget om borgerens kognitive funktionsevner. Der er løbende uddannelse af nøglepersoner inden for demensområdet. Der arbejdes ud fra kommunens demenspolitik, som er besluttet i byrådet. Der er endnu ikke udarbejdet en plan for en samlet indsats. Det betyder at indsatsen i dag rettes mod den enkelte borger uden afsæt i en egentlig fælles plan. Der er stadig målet, at det der skal ske mere helhedsorienteret indsats overfor borgere med begyndende demens og der vil blive arbejdet videre med at videreudvikle området i forbindelse med demensplanen. De let til moderat demente borgere følges, så de ved udvikling af svær demens får bedst egnede tilbud og bolig, således at borgerens plejebehov kan tilgodeses bedst muligt. Der skal løbende følges op på den demensfaglige kompetence i kommunen. Arbejdet med demente borgere er en integreret del af medarbejdernes dagligdag. Aflastningspladser Det er Faxe Kommunes mål at have et antal aflastningspladser til rådighed, der svarer til behovet Borgere der er færdigbehandlede skal hjem fra sygehuset. Såfremt det ikke er muligt at komme direkte til eget hjem, skal der kunne tilbydes en aflastningsplads. Der er fokus på færdigbehandlede patienter på sygehusene. Det skal sikre, at der kan tilbydes en aflastningsplads til borgere, der har behov. Aflastningspladserne skal være fleksible, sådan at de ved fald i behovet for aflastningspladser kan anvendes til andre formål. Der er på baggrund af en analyse af Faxe Kommunes brug af ventedage på hospitalerne etableret fire ekstra aflastningspladser på nuværende tidspunkt. Der er etableret 4 ekstra pladser. 2 på Dalby Ældrecenter og 2 i Frederiksgade Centret. Det overordnede mål er dog stadig relevant, da behovet for aflastningspladser hurtigt kan ændre sig. Nøgletal viser at ventedagsbetaling er kraftigt reduceret. I 2010 var niveauet 40 % mindre end i Fra jan. til marts 2011 er forbruget 39 % lavere end i samme periode i Efter ansættelse af en udskrivnings koordinator, som arbejder aktivt på sygehusene med udskrivningen af borgerne, ses der et fald i udgifterne til færdigt behandlede patienter. Der er på nuværende tidspunkt ikke behov for yderligere etablering af aflastningspladser. Der er løbende fokus på udviklingen i forhold til demografi og kapacitetsbehov. Der vil fortsat blive arbejdet på at skabe tilbud der er med til at reducere forbruget yderligere.

13 Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Nye mål Social- og Sundhedsudvalget Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Sundhedsstyrelsens har i juni 2012 udgivet forebyggelsespakker for: Fysisk aktivitet Tobak Mental sundhed Seksuel sundhed Alkohol I efteråret 2012 og foråret 2013 kommer yderligere forebyggelsespakker for: Hygiejne Indeklima i skoler Mad og tider Overvægt Sol og stoffer Forebyggelsespakker indeholder faglige anbefalinger til en kommunal sundhedsfremmende og forebyggende indsats af høj kvalitet. Evt. kommentarer I Faxe Kommune er der følgende mål i forhold til Forebyggelsespakkerne: Forebyggelsespakkerne bliver et anvendt prioriteringsredskab for alle relevante centre i kommunen. Når Faxe Kommune udarbejder fælles, tværgående strategier og politikker for sundhed, skal alle tiltag ligge inden for anbefalingerne i Forebyggelsespakkerne. De anbefalede indsatser i forebyggelsespakkerne er opdelt i to niveauer: Et grund- og et udviklingsniveau. Center for Sundhed og Pleje vil arbejde for, at Faxe Kommune implementerer anbefalingerne for grundniveau, men ansvaret herfor ligger i alle centre. Center for Sundhed & Pleje har ansvar for at Forebyggelsespakkerne distribueres til samtlige relevante chefer Center for Sundhed & Pleje har ansvar for, at alle centre vurderer status på implementeringen af Forebyggelsespakkerne I 2012 og 2013 løbende når de udgives. Fra 2014 samlet årligt. Center for Sundhed og Pleje igangsætter en proces omkring Sundhed på tværs, hvor der i udarbejdelsen af strategier tages udgangspunkt i Forebyggelsespakkerne De første 5 forebyggelsespakker er sendt til relevante chefer Relevante centre skal inden 1. oktober 2012 vurdere status for samtlige anbefalinger i de første 5 forebyggelsespakker I foråret 2012 blev afholdt et chefmøde om Sundhed på tværs, hvor der var enighed om, at der kan arbejdes mere koordineret på tværs. Det videre ansvar for denne koordinering ligger hos Center for Sundhed & Pleje og Center for Udvikling. I september 2013 evalueres følgende: Har alle relevante chefer fået tilsendt relevante forebyggelsespakker? Har alle centre vurderet status på implementeringen af forebyggelsespakkerne? Er der tiltag i handlingsplanerne til Sundhedspolitikken og PLAN-strategien ift. fokusområdet Sundhed, som ikke anbefales i Forebyggelsespakkerne?

14 Specialiserede aflastningspladser Specialiserede aflastningspladser Der oprettes otte pladser, hvor der stræbes efter en belægningsprocent på 90 procent (75 procent i 2013 da nyopstartet projekt). et er at der spares midler til medfinansiering idet borgerne i stedet henvises til specialiserede aflastningspladser. et er at give borgere et tilbud om intensiv pleje og rehabilitering i deres nærmiljø. Opgaven er ny fra medio 2013, og der er derfor endnu ingen igangsatte tiltag. Der skal dog inden for kort tid startes op på planlægningsarbejdet som sikre en god dokumentation og opfølgning på aktiviteten. Projektet er godkendt i byrådet i august Projektet startes op fra medio 2013 Evt. kommentarer Der evalueres første gang ultimo 2013 Formålet med at etablere specialiserede aflastningspladser er At forebygge og reducere antallet af uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser At sikre, at der stilles en aflastningsplads til rådighed for borgere, som i en konkret situation er ude af stand til at klare sig i eget hjem, men hvor sygehusindlæggelse ikke er skønnet nødvendig af egen læge. At sikre borgeren en oplevelse af sammenhæng og kvalitet i forløbet 24 timer i døgnet. At sikre borgeren et individuelt målrettet forløb så borgere, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i deres fysiske/psykiske/sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfyldt forløb Velfærdsteknologi Evt. kommentarer Velfærdsteknologi et for indførelse af velfærdsteknologiske løsninger er at finde områder, hvor den nye teknologi med deraf følgende nye arbejdsgange kan medvirke til at frigive tid og samtidig øge livskvaliteten for borgeren, samt forbedre arbejdsmiljøet for de ansatte Med udgangspunkt i Faxe Kommunes Innovationshus, som skal anvendes til at afprøve konkrete velfærdsteknologiske løsninger, inden det skal besluttes, hvorvidt disse skal udbredes til andre dele af organisationen, udarbejdes der konkrete handlingsplaner for delprojekter på området. Faxe Kommune indgår i K17 s samarbejde vedr. udbredelse af velfærdsteknologi. Erfaringerne fra dette samarbejde indgår i det konkrete arbejde og der tages udgangspunkt i andre kommuners best practice. I efteråret 2012 udarbejdes strategi og procesplan for arbejdet Konkrete handlingsplaner udarbejdes på baggrund af et interessentmøde der afholdes primo målfastsættelse vil ske, når der er udarbejdet konkrete handlingsplaner for implementering af velfærdsteknologi.

15 Hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering Godt liv Hver dag Med udgangspunkt i den forventede stigning i ældrebefolkningen og det deraf øgede pres på behovet for velfærdsydelser er Aktiv liv - Hverdag igangsat Evt. kommentarer Godt liv Hver dag er ikke tænkt som et forsøg på alene at nedbringe forbruget, men er tænkt som en model til at klare det øgede behov med de samme økonomiske midler og med større livskvalitet for borgerne. 60 % af borgerne, der søger om praktisk bistand, personlig pleje og sygepleje starter i et rehabiliteringsforløb. 50 % af de borgere, der gennemfører et rehabiliteringsforløb bliver selvhjulpne. 1/ overgår hele ældreområdet til at arbejde med hverdagsrehabilitering. Som udgangspunkt bliver alle borgere vurderet i forhold til at indgå i et rehabiliteringsforløb. For at kunne overgå til den nye arbejdsmetode som indebærer en holdnings- og adfærdsændring hos medarbejderne gennemføres et uddannelsesforløb, som omfatter alle medarbejdergrupper. Der udpeges ligeledes ca. 20 ambassadører, som har til opgave at følge op og motiverer deres kolleger. Alle medarbejdere i hjemmeplejen er under uddannelse. I samarbejde med Type2dialog gennemføres et uddannelsesforløb hvor alle medarbejdere bl.a. undervises i forandringsprocesser og rehabilitering Faxe Midt har i 2012 afprøvet arbejdsmetoden og der gennemføres en evaluering med udgangen af 2012 Indsatsen evalueres igen i 2013

16 Omsorgsudvalget Udvikling af behandlingstilbud til misbrugere et er at skabe grundlag for forandring, der kan højne borgens livskvalitet ved at blive stoffri, alkoholfri og undgå tilbagefald. Borgere, der henvender sig til Misbrugscentret, skal have fået behandlet deres sag inden 14 dage efter henvendelsen. Det tilstræbes, at der indenfor 14 dage er et tilbud til alle, der henvender sig med ønske om behandling eller rådgivning. Dette kræver at man arbejder udviklingsorienteret og udvikler nye indsatser som er tilpasset den enkelte brugers behov. Planlægning og gennemførelse af behandlingstilbuddet foregår gennem dialog og tæt samarbejde mellem rådgiverne og borgeren. Samtalerne skal være med til at motivere borgeren til at starte et behandlingsforløb og at afklare, hvilket forløb vil være den meste hensigtsmæssigt. Ambulant behandling Samtaler med relevante terapeutiske værktøjer fx. kognitiv terapi. Deltagelse i stoffri eller alkoholfri netværk. Medicinsk behandling i forbindelse med afgiftning. NADA akupunktur. Døgntilbud Formålet er at sikre en helhedsbehandling, hvor en ekstra indsats er påkrævet. Netværkstilbud Til de sociale belastede misbrugere. Familiebehandling Misbruget skal ikke alene forstås som et individuelt problem. Faxe kommune har etableret et misbrugscenter, hvor borgere kan få tilbud om behandling for alkohol eller stofmisbrug. Faxe Kommune har i samarbejde med Stevns Kommune udviklet et tilbud om familiebehandling til alkoholmisbrugere. Familieorienteret alkoholbehandling er evalueret og der er truffet beslutning om at det skal sættes i drift. Vi har nu et fast etableret tilbud om behandling, rådgivning og forebyggende aktivitet rettet mod unge under 18 år. Der er etableret et tæt samarbejde med misbrugsmedarbejderne på ungetilbuddet Labyrint. Pt. er der en evalueringsproces i gang, som skal føre til et udspil vedrørende fremtidig organisering af arbejdet med de unge. Der tilbydes og gennemføres mindfulness-gruppeforløb på alkoholområdet. Faxe Kommune har udarbejdet en alkoholpolitik. Alkoholpolitikken er målrettet alle borgere (børn, unge, voksne og ældre) og for alle målgrupper er målet at knytte forebyggelse tæt til behandling. Der følges løbende op på ovennævnte indsatser. Der følges op via de nye kvalitetsstandarder på stof- og alkoholbehandling i 2012.

17 Hensigtsmæssige boliger til borgere med fysiske og/eller psykiske handicap Det er Faxe Kommunes mål at kunne tilbyde ældre og/eller handicappede borgere en hensigtsmæssig bolig, der er tilpasset den enkeltes fysiske og/eller psykiske handicap. Medio 2011 opførelse af nye boliger. Efterår 2011 udfasning af utidssvarende boliger i Teestrup samtidig med, at der kigges på den mest hensigtsmæssige organisering af eksisterende boliger. Der opføres 40 nye plejeboliger og 21 nye handicapboliger i Haslev. Kommunens sidste plejeboliger under SEL 192 (plejehjem) nedlægges, hvorefter samtlige kommunens plejeboliger er almene boliger. Det vurderes løbende, hvordan de eksisterende boliger til hhv. ældre og handicappede bedst muligt udnyttes. Der blev afholdt licitation på byggeri af de 40 plejeboliger og 21 handicapboliger og byggeriet er nu i gang. Boligerne er under opførelse og forventes færdige ultimo februar Der afholdes licitation på etape 2, yderligere 20 handicapboliger medio Som byggeetape 1 opføres 40 nye plejeboliger og 21 nye handicapboliger i Haslev. Som byggeetape 2 opføres 20 nye handicapboliger i Haslev. Kommunens sidste plejeboliger under SEL 192 (plejehjem) nedlægges, hvorefter alle kommunens plejeboliger er tidssvarende og størstedelen af kommunens plejeboliger er almene boliger. Boligkapacitetsanalysen er udarbejdet og lagt til grund for vedtagelse af opførelse af de 20 handicapboliger i etape 2. Udfasning af utidssvarende boliger i Teestrup Demenscenter samt flytning af nuværende beboere, da det tidligere er vedtaget, at Grøndalshusene skal indgå i dementplanen. Samtidig kigges der på den mest hensigtsmæssige organisering af eksisterende boliger. Der skal ligeledes udarbejdes en plan for flytning af borgene. Da flytningen til Bråbyvej er et tilbud, arbejdes der på, hvordan dette kan ske frivilligt og hvordan situationen håndteres, hvis der er borgere, som ikke ønsker at flytte. T Tidsplanen for det færdige byggeri har ændret sig. Der følges kontinuerligt op i forhold til den planlagte tidsplan for byggeriet, både for de 61 boliger i etape 1, der forventes at stå færdigt ultimo2011/primo 2012, og for de 20 boliger i etape 2, der forventes at stå færdigt inden udgangen af Tidsplanen for etape 1 er over skredet med ca. et halvt år. Tidsplanen er i den anledning revideret. Der følges op på konklusionerne fra kapacitetsanalysen. Der er løbende fokus på udviklingen i forhold til demografi og kapacitetsbehov. Resultatet af kapacitetsanalysen viser, at ved etablering de 40 boliger i Haslev, er der i p.t. ikke yderligere behov for etablering af plejeboliger. Det vurderes løbende, hvordan de eksisterende boliger til hhv. ældre og handicappede bedst muligt udnyttes.

18 Inklusion som fælleskommunal referenceramme Uddannelsesudvalget Børn- og familieudvalget Social inklusion som fælles pædagogisk og læringsmæssig referenceramme Alle decentrale institutioner/afdelinger skal sætte lokale mål for deres arbejde med inklusion. Inklusion defineres ved at det enkelte barn/den enkelte unge skal sikres fysisk tilstedeværelse, meningsfuld inddragelse og læring. Inklusion sker når de 3 betingelser er opfyldt. Institutioner/afdelinger skal udover egne lokale inklusionsmål fokusere på hvordan de kan bidrage til, at andre når deres lokale inklusionsmål. Dette er det tværfaglige perspektiv i inklusion. Der er igennem de seneste år iværksat en række efteruddannelse- og kompetenceudviklingsprocesser. Her skal primært fremhæves: LP-uddannelse PALS-uddannelse Ændring af støttepædagogernes opgave og rolle Stramme visitering til skole/behandling og anbringelser X, Y og Z-klasser i ungdomsskolens regi Deltagelse i Servicestyrelsen 4 årige forskningsprojekt om identifikation af årsager og sammenhænge ift. Forebyggelse og anbringelser Som ovenfor angivet er der iværksat mange initiativer til at fremme inklusion. Næste fase er dels at se på relevante evalueringsmetoder i forhold til initiativerne, samt fortsætte udviklingen med flere lokale initiativer Der er udarbejdet ny visitationsprocedure til specialklasser og modtagehold Skoler og institutioner arbejder fortsat på at udarbejde mål for inklusionsarbejdet. Vedr. distrikt team er der udsendt et materiale i høring, som skal benyttes til dette. Evt. kommentarer Høringsfasen afsluttes august Justeringer foretages i september. Implementering fra september Pals projekt er implementeret sommer Der skal arbejdes med en fælles pædagogisk platform i forhold til LP/PALS Der vil årligt blive set på bl.a. følgende parametre: Udviklingen i antallet af underretninger Udviklingen i antallet af støttepædagogansøgninger Udviklingen i antallet af børn/unge i eksterne anbringelser Udviklingen i antallet af børn/unge i skole/behandling Vil blive indarbejdet i årsrapport som beskrevet. Første udgave udfærdiget januar Denne første rapport er politisk behandlet 28. februar. Se evt. : =&commettee={eecb02fb f-97cc- C3FC384E5A6C}&year=&itemID={2CAD84CD-3A30-4ADC-A0B4-92AE5CD774B4}&item=9246 Inklusion er en fortløbende proces, og de ovenstående indikatorer på, om indsatserne lykkes kan derfor ikke stå alene. Der er behov for en mangefacetteret indsats over flere år.

19 Kvalitetssikring af Skolevæsnet Ændret skolestruktur med fusioner og etablering af ny skole i Haslev. At sikre bæredygtige, ressourcehensigtsmæssige klasser og skoler At sikre alle elever de bedste forudsætninger for at opnå læring og kompetencer At sikre fagligt attraktive miljøer for medarbejdere og ledere på alle skoler At modernisere bygningsmassen til den bedst opnåelige standard fysisk og miljø/klimamæssigt Fusion af 3 skoler i Haslev til en nyetableret skole i 2013 Fusion mellem Karise og Spjellerup Fusion af Spjellerup Skole og Karise Skole blev færdiggjort i 2010 og der er i området opstartet en ny friskole som pt har modtaget 80 elever fra Spjellerup Skole.Fusionen af medarbejdergrupperne er færdig. Fusion af Svalebækskolen, Grøndalsskolen og Lysholm Skole er i gang. Vibeengskolen er tegnet færdig, byggeriet påbegyndes efteråret Skolen står færdig 1. august I skoleåret 2012/2013 påbegyndes den endelige medarbejder fusion, efter det samme koncept som fusionen mellem Karise og Spjellerup Skole. Styregruppen mødes jævnligt og er ansvarlige for processen. Skolestrukturen er implementeret organisatorisk. Evt. kommentarer et er opfyldt.

20 Overgange mellem dagtilbud og skole Børns overgange mellem dagtilbud og skole skal foregå ud fra en ensartet og politisk godkendt model. At alle børn og forældre oplever overgangen som uproblematisk og positiv Der er udarbejdet en model for overgange, der indeholder en skemamodel, som alle dagtilbud skal anvende og som skal anvendes i forhold til alle børn. Den sikrer skriftlighed og dokumentation på en ubureaukratisk måde Modellen er godkendt politisk. Der er igangsat et arbejde med en såkaldt pixiudgave af materialet og modellen, som skal anvendes til kommunikation med forældrene. Skoler og dagtilbud arbejder med at implementere den fælles kommunale ramme for børns overgange. Til skolestart 2011 udarbejdes der et udviklingsskema på hvert barn, som følger barnet i overgangen fra børnehave til skole og nyt fritidstilbud. Der er i 2011 lagt en pixiudgave ud på Faxe Kommunes hjemmeside. Der gennemføres i efteråret 2011 et kompetenceudviklingsforløb på tværs af skoler og dagtilbud med målet; at fremme samarbejdet om børns udvikling. Der er her fokus på inklusion, børns overgange og særligt udsatte børn. Modellen er indfaset. Der er stadig fokus på overgange særligt i den nye struktur Arbejdet skal evalueres i efteråret 2012

21 Flere unge skal påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse Faxe Kommune skal via forpligtende partnerskaber tiltrække og fastholde flere unge i lokale ungdomsuddannelsesforløb Faxe Kommune ønsker at overholde Regeringens målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang i 2015 påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. De konkrete delmål til opfyldelsen indgår i de omtalte forpligtende partnerskaber. Aftales med de kommende partnere Der er pt et materiale vedr. ungepolitik til behandling i de politiske udvalg og til endelig godkendelse i Byrådet. Skolerne har i deres kvalitetsrapporter fokus på overgange til ungdomsuddannelserne. Et Task force projekt med cheferne for Uddannelse, Dagtilbu, Rådgivning, Kultur og fritid smat jobcenter har i foråret 2010 haft fokus på at få flere unge i ungdomsuddannelse. Projektet haft brugerinddragelse fra januar 2011 gennem roadshow, Facebook profiler konkurrencer mm. Der er udarbejdet et projektbeskrivelse med tilhørende handleplaner Campus Faxe åbner 1. august der er ansat en koordinator. Evt. kommentarer Ungepolitkken er vedtaget i Byrådet To ungedemokratiske tiltag et Campus råd og fælles elevråd er ved at blive etableret. Selve organisationen skal godkendes politisk Der er indgået aftale om med en partner om projektansvar. Denne projektansvarlige får et kommissorium, som indeholder mål, der skal nås. Når projektet realiseres vil det være ret unikt inden for ungdomsuddannelsesområdet, da mange forskellige aktører med forskellige interesser vil indgå i et forpligtende samarbejde til gavn for de unges muligheder og livschancer.

22 Beskæftigelsesudvalget Jobcenterets indsats for at styrke på baggrund beskæftigelsesplanen 2010 Arbejdskraftreserven (antal ledige med mere end 13 ugers sammenhængende ledighed) skal have en begrænset vækst Forudsætningen for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere fra december 2009 er 430 personer. Der er lavet nye mål for 2011, hvor arbejdskraftreserven ultimo 2011 ikke måtte overstige 800 fuldtidspersoner. Der er iværksat følgende for at begrænse arbejdskraftreserven: Hurtigt-i-gang forløb for alle ny-ledige dagpengemodtagere Hurtig indkaldelse til 1. samtale af kontanthjælpsmodtagere Jobsøgningskursus til alle Tidlig aktivering af kontanthjælpsmodtagere et for 2010 er afsluttet og blev opfyldt. et er indfriet med et resultat på 518 personer ultimo 2010 i arbejdskraftreserve. Der er opstillet nye mål for arbejdskraftreserven i beskæftigelsesplanen for et for 2011 blev overskredet med 70 fuldtidspersoner. et er afsluttet. Der følges op månedligt. Der er udarbejdet resultatrevision for målet for beskæftigelsesindsatsen for Der er siden også udarbejdet resultatrevision for nye mål for beskæftigelsesindsatsen for 2011.

23 Nedbringelse af langvarige sygedagpengesager Nedbringelse af langvarige sygedagpengesager At opfylde de årlige måltal. Der er lavet nye måltal for 2011, hvor forløb over 26 uger skulle reduceres med 12% fra 247 sager 247 sager i december 2009 til 220 i december Sager med forløb over 52 uger fastholdes på 50 sager. Der er iværksat følgende for at nedbringe antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger: Fokus på mere tid til samtaler med den sygemeldte Hurtigere kontakt/hurtig afklaring Aktivitetsprojekter (Quick Care & Contact) Efteruddannelse af medarbejdere Øget fokus på sager mellem uger ene for nedbringelse af sygedagpengesager er ikke nået ultimo Udgangspunktet for sager mellem 26 og 52 uger er skønnet for lavt i forhold til den udvikling, der har været. I forhold til målsætningen var det skønnet, at antallet af sager skulle reduceres med 10 sager fra december 2009 til december Den faktiske reduktion på ca. 50 sager er derfor et pænt resultat, hvis der ses bort fra det skønnede udgangspunkt. et for 2010 blev ikke opfyldt, men er afsluttet. Der er opstillet nye mål for sygedagpengeindsatsen i beskæftigelsesplanen for et for 2011 blev opfyldt for sager over 26 uger, men målet blev ikke opfyldt for sager over 52 uger, da det blev overskredet med 26 fuldtidspersoner. et er afsluttet. Der følges op månedligt. Der er udarbejdet resultatrevision for målet for beskæftigelsesindsatsen for Der er siden også udarbejdet resultatrevision for nye mål for beskæftigelsesindsatsen for Alle sager bliver drøftet i sygedagpengegruppen, når de når 39 uger, og der er ingen sager, som bliver forlænget uden at være forelagt på teammøde, hvor afdelingslederen deltager. Nye sager bliver drøftet for at vurdere, om der er andre løsninger end sygemelding. Der sker desuden en så tidlig opfølgning som muligt i forhold til, hvornår arbejdsgiver anmelder sygefraværet. Der vil ligeledes være fokus på dette område i 2011 og 2012.

24 Begrænse stigningen af ledighed blandt unge under 30 år, set i relation til den generelle ledighedsudvikling At opfylde de årlige måltal. Antallet af unge på offentlig forsørgelse under 30 år skal begrænses til 550 fuldtidspersoner i december 2011 svarende til en stigning på 1,3% fra december 2009 til december Der er iværksat følgende for at begrænse antallet af unge på offentlig forsørgelse: To projekter målrettet unge uden uddannelse Løntilskud til unge med uddannelse Tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, f.eks. Læringseksperimentariet UU-vejledning i Jobcentret 2 faste sagsbehandlere for de unge (kontanthjælp) Hurtig indkaldelse og tæt opfølgning Samarbejde med Erhvervskilden om afklaring og aktiviteter Virksomhedspraktik Mentorstøtte Fokus på unge med sindslidelser Informationsmøder på folkeskolerne Pilotprojekt om unge-samarbejde mellem forvaltningerne samt formulering af ungepolitik Antallet af dagpengemodtagere er faldet fra 160 fuldtidsledige i januar 2010 til 157 fuldtidsledige i april Antallet af kontanthjælpsmodtagere er steget fra 251 fuldtidsledige i januar 2010 til 252 fuldtidsledige i april De opstillede indsatser til at begrænse unge-målet har været benyttet i I december 2010 var antallet af unge ledige kontanthjælpsmodtagere på 317. For a- dagpenge var tallet i december 2010 på 149. Det samlede mål er nået. Resultatet er 466 personer under 30 år, der er på a- dagpenge eller kontant- og starthjælp i december et for 2010 er afsluttet og blev opfyldt. Der er opstillet nye mål for ungeindsatsen i beskæftigelsesplanen for et for 2011 blev ikke opfyldt, idet målet blev overskredet med 76 fuldtidspersoner. et er afsluttet. Der følges op månedligt. Der er udarbejdet resultatrevision for målet for beskæftigelsesindsatsen for Der er også udarbejdet resultatrevision for nye mål for beskæftigelsesindsatsen for 2011.

25 Begrænse stigningen i antal personer på ledighedsydelse / borgere på permanent offentlig forsørgelse. Stigningen i antallet af ledighedsydelsesmodtagere skal begrænses i perioden fra januar december For 2011 er der fastsat et samlet måltal for indsatsen for at begrænse borgere på permanent offentlig forsørgelse. Der etableres en kommunal, central fleksjobpulje til at finansiere fleksjob til 10 borgere, der har modtaget ledighedsydelse i over 18 måneder. Det gøres gratis for kommunale arbejdspladser at ansætte disse borgere, og lønnen trækkes fra den centrale pulje. Der er lavet nyt måltal for Antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) skal fastholdes på et niveau svarende til 1878 fuldtidspersoner i december 2011, svarende til en stigning på 1,1 %. Antallet af personer på ledighedsydelse var i december 2010 på 113 personer. et er indfriet. De opstillede indsatser til at begrænse unge-målet har været benyttet i Der har bl.a. været gennemført fleksjob-kampagne. et for 2010 er afsluttet og blev opfyldt. Der er opstillet et nyt samlet mål for indsatsen for at begrænse borgere på permanent offentlig forsørgelse i beskæftigelsesplanen for et for 2011 blev opfyldt og er afsluttet. Der er udarbejdet resultatrevision for målet for beskæftigelsesindsatsen for Der er siden også udarbejdet resultatrevision for nye mål for beskæftigelsesindsatsen for Bevilling af revalidering Antal personer, der bevilliges revalidering, øges fra januar 2010 til december 2010 med 13% svarende til en bevægelse fra 150 til 170 personer Der er iværksat følgende for at øge antallet af revalidender: Et vedvarende ledelsesfokus på revalidering skal fastholdes. Revalidering sker så vidt muligt ske til områder, hvor der forventes at opstå mangel på arbejdskraft i fremtiden. Antallet af personer i revalidering var i december 2010 på 133. et er ikke indfriet for et for 2010 er afsluttet men blev ikke opfyldt. Der er ikke fastsat mål for 2011 på området. Der følges op månedligt. Der er udarbejdet resultatrevision for målet for beskæftigelsesindsatsen for 2010.

26 Erhvervs- og kulturudvalget Attraktive rammer til virksomhederne Attraktive rammer til virksomhederne Der skal etableres et nyt erhvervsområde nordvest for Rønnede midtby ud mod motorvejen. I 2012 købes/eksproprieres den jord, hvorpå erhvervsområdet og vejanlæg skal placeres. Der vil blive købt jord, til placering af erhvervsområdet og vejanlæg. En lokalplan for erhvervsområdet er en forudsætning for at erhverve jorden. Planen sætter samtidig rammerne for byggeri i området. Området skal udvikles, markedsføres og sælges. Der er forhandlinger i gang om køb om jord. Der vil blive købt jord til placering af erhvervsområdet og vejanlæg. Der oprettes et udviklingsselskab i samarbejde med en privat investor. Lokalplanen, der er en forudsætning for jordkøb/ekspropriation, vedtages i august Lokalplan blev vedtaget i august Der er købt to mindre jordstykker, og der forhandles om de resterende arealer. Der er afsat penge i budget 2013 og 2014 til vejanlæg og øvrig byggemodning af området. Byrådet skal tage stilling til, om der fortsat skal søges etableret et udviklingsselskab eller om kommunen selv skal udvikle området. Ved budgetforhandlingerne for 2012 vil der blive fulgt op på, hvor mange midler der skal afsættes i til køb af jord, byggemodning herunder etablering af vejanlæg. Når al jorden er erhvervet og byrådet har taget stilling til strategi for udvikling af området, skal området markedsføres og de enkelte erhvervsgrunde skal sælges.