UNDERVISNINGSMATERIALE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UNDERVISNINGSMATERIALE"

Transkript

1 UNDERVISNINGSMATERIALE UNDERVISNINGSMATERIALE S KABALE Indskoling og mellemtrin Udarbejdet i samarbejde med Astrid Guldhammer og Anne Kleberg Børnekulturhuset i Aarhus Kommune

2 2 INDHOLD PRAKTISK INFO S KABALE...3 HANDLINGEN KORT OG THOMAS HELMIGS -SANG...4 LÆRERVEJLEDNING GENEREL INSPIRATION TIL LÆREREN OPGAVER TIL INDSKOLING OG MELLEMTRIN DRAMAØVELSER INTERVIEWS MED INSTRUKTØR OG SCENOGRAF/KOSTUMEDESIGNER TEKSTUDDRAG FRA BOGEN S KABALE TEKSTUDDRAG FRA TEATERMANUSKRIPTET S KABALE KOPIARK (EFTERLYSNING OG POSTKORT)...26 KILDER Renée Toft Simonsen: Karlas Kabale, Politikens forlag (2011) Thomas Bendixen: Manuskript til Karlas Kabale, Aarhus Teater 2014 Det danske Filminstitut: Karlas Kabale et undervisningsmateriale Odense Teater (Anette Dyremose Ståhl): Karlas Kabale: Skolemateriale Hjemløshed i Danmark, SFI, 2013

3 3 PRAKTISK INFO S KABALE AARHUS TEATERS NYHEDSBREV FOR SKOLER - få info om alle vores aktiviteter for skoler Tilmeld dig på: saerligt-for/skoler/tilmeld-nyhedsbrev/ SPILLEPERIODE Aarhus Teater Store Scene 14. november december 2014 Skoleforestillinger kl : november november november 2. december PRISER SKOLEFORESTILLINGER Enhedspris: 85 kr. Rabat børn og unge til ordinære forestillinger: 50% BILLETBESTILLING SKOLER Tlf (man-fre kl ) eller billet@aarhusteater.dk Spillekort til Karlas Kabale MEDVIRKENDE BASERET PÅ BØRNEBOG AF Renée Toft Simonsen DRAMATISERING Thomas Bendixen ISCENESÆTTELSE Thomas Bendixen SCENOGRAFI OG KOSTUMER Steffen Aarfing og Marie ì Dali SKUESPILLERE Fanny Louise Bernth Bue Wandahl Camilla Gjelstrup Merete Voldstedlund Thomas Bang Jens Zacho Böye Kim Veisgaard Jesper Dupont Michael Lundbye Slebsager Anders Baggesen Daniel Livbjerg Bevensee Mikkel Becker Hilgart PÆDAGOGISKE TILBUD i forbindelse med Karlas Kabale Lærerkursus 12. november kl (gratis) Teaterværksted i forbindelse med forestillingen (gratis - forudsætter dog køb af min. 10 billetter) Skriveværksted (gratis) Mød skuespillerne fra Karlas Kabale (gratis) Læs mere på Se eller få tilsendt AT S SKOLEBROCHURE 2014/15

4 4 HANDLINGEN KORT S KABALE Det er ikke altid nemt at være Karla på ni år. Især ikke når ens far har svært ved at overholde sine aftaler, eller når ens mor har rengøringsvanvid og oven i købet er flyttet sammen med en ny mand. Heldigvis klarer Karla tingene på sin helt egen måde. Hun kan sagtens finde på at tage på eventyr som posedame. Det er aldrig kedeligt, når man er i selskab med Karla... Aarhus Teaters Karlas Kabale bygger på den første bog i serien om Karla, skrevet af psykolog og forfatter Renée Toft Simonsen. Thomas Bendixen har dramatiseret bogen til teatermanuskript. -SANGEN Skrevet af Thomas Helmig Hvad er det jeg vil Og hvor er det jeg hører til Hvor går jeg hen og hvem har tid til mig Hvem skal jeg spørge Om hvordan det er man gør Når tårerne er på vej Når det er hårdt Så trækker jeg endnu et kort Fra bunken i hånden og så håber jeg At lige netop det Er lige det der nu skal til For at alle sammen Passer sammen Og kabalen den går op Konge eller es, hjerter eller spar Man må bare bruge de kort man har Tro på at det går, stole på sig selv Og håbe på en lille smule held Man kan løbe væk, eller man kan blive Men alle dem man allerbedst kan lide Dem har man inden i. Konge eller es, hjerter eller spar Man må bare bruge de kort man har Tro på at det går, stole på sig selv Og håbe på en lille smule held Man kan løbe væk, eller man kan blive Men alle dem man allerbedst kan lide Dem har man inden i. En bror der er hel En bror der er halv En hund i en hunde-snor En rigtig far Og en af pap Mig og så min mor Konge eller es, hjerter eller spar Man må bare bruge de kort man har Tro på at det går, stole på sig selv Og håbe på en lille smule held Man kan løbe væk, eller man kan blive Men alle dem man allerbedst kan lide De er der altid Altid, altid Man har dem inden i. HØR -SANGEN Kabalen bli r lagt Kortene bli r sammenbragt Lidt ligesom alle os der lever her Vi gør vi kan, ved ikke altid helt hvordan Men vi hører sammen Alle sammen I min familie Hør titelsangen sunget af Fanny Louise Bernth på

5 5 LÆRERVEJLEDNING TIL S KABALE Som lærer kan man vælge at tage klassen med i teater og derefter lade oplevelsen stå alene. Karlas Kabale rummer imidlertid rigtig mange muligheder for at tale om emner, som det ellers kan være svært at tale om. Som lærer får du her en mulighed forærende for at dykke ned i svære emner så som skilsmisse, svigt og alkoholisme ud fra et fælles tredje nemlig teaterstykket Karlas Kabale. Mange af de temaer, vi finder i stykket er stadig tabuiserede, men de berører mange børns liv og er derfor vigtige at tage op. Det er dog vigtigt at finde balancen, så teaterstykket også kan få lov at stå for sig selv, og vi ser derfor dette undervisningsmateriale som en idébank, som læreren kan lade sig inspirere af. Vores intention er ikke at gennemtæske stykket med et socialrealistisk bat, men derimod at lade eleverne træde ind i den dramatiske verden gennem drama, tegne- og skriveøvelser og på den måde relatere stykket til deres eget liv. DEMONSTRATIONSVIDEO Til materialet er der tilknyttet en demonstrationsvideo. I videoen gennemgår vi fem dramaøvelser og en skriveøvelse sammen med elever fra 5.b fra Engdalskolen i Brabrand. Vejledning til materialet Materialet henvender sig primært til dansklæreren i indskoling og mellemtrin. Vi mener, det er vigtigt, at børnene i forbindelse med en teaterforestilling også selv prøver kræfter med teater. Derfor vil opgaverne til forståelse af og indlevelse i - forestillingen være både skriftlige, mundtlige og dramatiske. Til materialet er tilknyttet en demonstrationsvideo, som findes på Aarhus Teaters hjemmeside. Materialet består (foruden tekstuddrag) af fire dele 1) Generel inspiration til læreren som baggrundsmateriale for opgaverne. 2) Opgavedel med tegne- og skriveopgaver samt spørgsmål til både indskoling og mellemtrin. 3) Dramaøvelser til både indskoling og mellemtrin. 4) Interviews med instruktør samt scenograf og kostumier. Disse interviews er primært til lærerens inspiration. Se demonstrationsvideoen her: com/watch?v=ul2ntluorqi&feature=youtu.be Inden forestillingen: VI ANBEFALER, AT I LADER ELEVERNE LÆSE/SPILLE ET PAR SCENER FRA STYKKET, INDEN I GÅR I TEATRET OG SER FORESTILLINGEN. Manuskriptuddrag findes bagerst i materialet. Se også s. 14, hvor I kan lade jer inspirere af øvelsen Arbejd med en scene. OPGAVERNE og ØVELSERNE i materialet er markeret med et Karla-spillekort. God fornøjelse!

6 6 1. GENEREL INSPIRATION TIL LÆREREN FAMILIELIV - HVORNÅR ER MAN EN RIGTIG FAMILIE? Karlas Kabale er et teaterstykke om en ni-årig pige, som synes, at hendes familie er indviklet og lidt af en kabale. Og ikke nogen rigtig familie. Man kan jo ikke have to fædre, sagde Karla og fortsatte: Der er ingen rigtige familier, der har to fædre. I en rigtig familie er der kun én mor og én far og så nogle børn, der er søskende, sådan rigtigt. (s. 17 i bogen Karlas Kabale) Karla foretager en udvikling gennem stykket fra at mene, at kun en kernefamilie er en rigtig familie, til at se på sin egen sammenbragte familie som en rigtig familie, der er rar at komme hjem til. Karla var glad. Kabalen var gået op. Dem, hun elskede allerhøjest, var hendes familie. Sådan rigtigt. (fra bogens slutning) Moren har i forestillingens slutning en replik: Vi er en rigtig familie. Vi har bare en ekstra familie alle sammen, og på den måde er vi heldige. Der er mange, der har det ligesom os. Du tror, du er den eneste i hele verden, der har en far og mor der er skilt. Men der findes tusindvis af børn ligesom dig. SOCIALREALISME MED ET STÆNK AF EVENTYR Karlas Kabale som forestilling har flere træk fra socialrealismen, men har også et scenisk udtryk, der lægger op til en mere eventyrpræget historie. Her tænker vi socialrealismen som en kunstnerisk udtryksform, der i et realistisk formsprog skildrer emner med et socialt engageret indhold og ønsker at få tilskueren (eller læseren) til at tage stilling. Socialrealismen som genre tager parti for de svageste i samfundet, de fattige, udstødte, syge og gamle. Heller ikke i Karlas Kabale er der nogen fantasyelementer eller kække drenge og piger, der klarer ærterne, men blot en helt almindelig pige, som føler sig alene og allierer sig med samfundets udstødte. Og så alligevel: Karla gør alvor af alle børns drøm om at flytte hjemmefra, når de vil gøre oprør mod forældrenes urimeligheder. Og det skal der en god portion eventyrlyst til at gøre virkelighed af. I 70 erne var socialrealismen en idealistisk retning med fokus på de fattigste og dem, der var decideret uden for samfundets faste struktur, mens det i nutidens film, teater og litteratur ligeså vel kan være race, køn, klasse og familie, som er i fokus i et socialrealistisk univers. Hverdagshandlinger er vigtige elementer inden for socialrealismen, både i forhold til hvordan livet kan se ud for en bestemt person, der på mange måder kan ligne mange andre, almindelige mennesker, men også i forhold til, at det er hverdagshandlinger, som bestemmer fiktionens handlingsfremdrift. Det er ikke en usædvanlig situation (mord, røveri, jordskælv, o.l.), der sætter gang i konflikten, men netop hverdagshandlinger, som måske blot sker én gang for meget - eller sker oven i andre ellers normale begivenheder. HJEM-UDE-HJEM - MODELLEN Hjemme Noget går galt Ude Hjemme igen - med ny indsigt Prøvelser og selvovervindelse Det hjem, man vender tilbage til, er ofte anderledes, end det var før. Hovedpersonen er forandret, mens hun har været ude. F.eks. kan hovedpersonen ved hjemkomsten få større respekt fra sin familie og sine venner. Ud fra hjem-ude-hjem-modellen kan man se forestillingens handling som et billede på, at Karla bliver mere moden og forandret, mens hun er ude. Det er ofte i eventyr, man ser hjem-udehjemopbygningen, fordi hovedpersonen dér gerne skal igennem en række prøver for at blive voksen og for at finde lykken.

7 7 SKILSMISSE Det er en stor sorg for både voksne og børn at måtte se drømmen om at være en familie briste. Mange skilsmissebørn håber hele livet på, at mor og far finder sammen igen, også selvom de med deres sunde fornuft godt kan se, at det nok ikke vil være lykken. Barndommens drømme bygger ikke på fornuft men på følelse. Bonusmor og papfar Med tidens mange skilsmisser følger også mange nye navne for de forskellige familiemedlemmer. Hvor det tidligere hed det negativt ladede stedmor, hedder det nu papmor eller det positivt ladede bonusmor, mens en far kan f.eks. være en delefar, papfar, bonusfar eller weekendfar. Og en familie kan være en skilsmissefamilie, en sammenbragt familie eller en samlesætfamilie. HJEMLØSHED - LIVET PÅ GADEN Livet på gaden er hårdt, og det kræver styrke at overleve. Hjemløse lever et udsat liv uden beskyttelse mod kulde og regn og uden at kunne tilberede det næste måltid. De fleste hjemløse kæmper også med andre problemer end at være hjemløs. Der er lavet statistik på forskellige ting, der kan sættes tal på i forhold til de hjemløse: 65 % af de hjemløse har et misbrug af narkotika, hash, alkohol eller medicin 47 % af de hjemløse skønnes at have en psykisk sygdom 27 % af de hjemløse skønnes at have en fysisk sygdom 31 % af alle hjemløse er under 30 år 19 % af de hjemløse har anden etnisk baggrund end dansk 10 % af de hjemløse overnatter på gaden Over halvdelen af de hjemløse befinder sig i København og hovedstadsområdet, 78 % af de hjemløse er mænd, og 22 % af de hjemløse er kvinder. 43 % af de hjemløse har været hjemløse i over 1 år Stadig flere mennesker sættes ud af deres bolig, og hver fjerde er ifølge SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, stadig hjemløs et år efter. I 2013 udgav SFI den fjerde rapport om hjemløshed i Danmark. Undersøgelsen viser, at der i alt er optalt hjemløse personer i uge Det svarer til, at 1 ud af 963 danskere i optællingsugen var hjemløse. Nogle hjemløse kan ligesom Buster ikke li at være indespærret i en lejlighed - eller de kan ikke finde ud af bo i samme hus som andre, så for flere af de hjemløse er det at bo på gaden eller på et herberg den eneste mulige løsning. Steffen Aarfing & Marie í Dali

8 8 2. OPGAVER TIL INDSKOLING OG MELLEMTRIN DIN FAMILIE Snak om begrebet: En rigtig familie. Siger vi stadig sådan? Hvad er fordele og ulemper ved at være i en sammenbragt familie. Spørg eksperterne skilsmissebørnene. Medbring fotos af din nærmeste familie og lav et stamtræ. Sæt dig selv i centrum og tegn linjer ud til alle familiemedlemmer. Brug A3-papir. Tegn de familiemedlemmer, du ikke har billeder af. Sammenlign din familie med din sidemands. Hvordan er de forskellige? Skriv dagbog over en dag i din familie. Minder det om Karlas liv? Hvorfor/hvorfor ikke? Tegn din familie som den er, og som du ønsker dig, den skal være. S FAMILIE Tag en snak i klassen om Karlas to familier. Hvorfor er Karla utilfreds med den måde, den nye familie fungerer på? Hvad ønsker hun, at der skal ske? Hvordan har hun og Mads Morten det hos deres rigtige far, og hvad laver de? Er Karlas far, som en far skal være? Er Leif, som en far skal være? Hvad er forskellen på de to fædre, og er der nogen lighedspunkter? Hvad er en god far? Hvordan skal en god far være? Og hvordan skal en god mor være? Hvordan er Karlas mor? Er hun en god mor? Find på navne Lad eleverne finde så mange eksisterende navne for skilsmissebørn/forældre/familier som muligt. Find selv på nye navne ALKOHOLISME OG SVIGT Når han ikke er alkoholiker, så kan man slet ikke se, at han er syg. Når han ikke drikker, ser han faktisk ud som alle andre fædre. Så det er sådan en sygdom, som man ikke lige kan vide, at der er nogen, der har, hvis altså ikke lige man ved det. (fra bogen Karlas Kabale, s. 15) I grupper: Find de situationer i forestillingen, hvor Karlas far svigter hende. Hvordan reagerer Karla, og hvordan reagerer moren? Tegn Karla, da hun får at vide, at hun alligevel ikke kan komme over til sin far (uddrag af scenen, hvor det sker 1. akt, sc. 8 -, findes bagerst i materialet) Fælles snak: Hvad er en alkoholiker? Hvorfor lader faren ikke bare være med at drikke, når han nu gerne vil være sammen med sine børn? Kender I andre ting, man kan være afhængige af? Hvad kan børn være afhængige af?

9 9 AT LØBE HJEMMEFRA Karlas Kabale er ikke et eventyr, men følger alligevel den velkendte eventyrmodel med Hjem ude- hjem, hvor Karla drager ud i verden på egen hånd, møder hjælpere og modstand og vender klogere hjem (se modellen s. 6). TEGNESERIE-REFERAT - se demonstrationsvideo: feature=youtu.be Del et A4 ark i fire lige store felter. Lav en tegneserie på 4 billeder, som fortæller handlingen i Karlas Kabale. Første og sidste billede foregår hjemme. Skriv evt. Karlas tanker i en lille sky på hvert billede. Snak i klassen om eventyrets tredelte fortællestruktur og anskueliggør det på tavlen. Hvem er Karlas hjælpere, og hvilke farer møder hun? Hvordan ser Karla på sin familie, da hun kommer hjem?

10 10 BRUG DIN FANTASI - OPGAVER 1. Hvad nu hvis... Forestil jer, at Karla gik med manden gennem skoven, og at de ikke mødte ægteparret Hvad ville der så være sket? Del klassen i tre grupper efter interesse: En gruppe tegner det, der sker. En gruppe deles i små hold à to personer og de spiller det, de tror der ville ske. Vis de små scener for klassen En gruppe skriver replikker til scenen. To og to skal de sidde med et A3-papir imellem sig; de skiftes til at skrive en replik. Læs til sidst replikkerne op for hinanden/ klassen. 2. Efterlysning (se kopiark sidst i materialet) Skriv den efterlysning, som Karlas mor hængte op på alle lygtepæle. Spil scenen, hvor Karla ser efterlysningen af sig selv 3. Skriv et postkort (se kopiark sidst i materialet) Skriv det postkort, som Karla skriver hjem til sin familie. (to og to, den ene skriver til moren, den anden til faren) Læs postkortene højt for hinanden. Er der forskel i indholdet? Hvorfor? Læs op for resten af klassen.

11 11 S KABALE SOM BOG, FILM OG TEATER Mange børn kender bedst Karlas Kabale fra filmen, men der er også mange (især piger) som har læst bogen. På Aarhus Teater ser vi så et tredje bud på historien. Hvis der er flere i klassen, som kan huske filmen eller bogen, kan I måske i fællesskab arbejde med at få øje på, hvor de tre versioner er forskellige. Find selv på flere spørgsmål: S KABALE TEATERFORESTILLINGEN FILMEN BOGEN Hvad hedder Busters hjemløse ven? Merlin Ejnar Merlin Hvilken årstid er det? Hvad arbejder Karlas far som? Hvad hedder Karlas veninde? Hvilken slags dyr er Lillebrors usynlige ven? Hvad får Karla til at løbe hjemmefra? Find selv på andre

12 12 EFTER FORESTILLINGEN Hvis I ikke har tid til øvelser og I gerne vil spørge mere direkte ind til forestillingen, kan følgende inspirationsspørgsmål måske bruges, evt. ved at man skiftes til at spørge to og to: Hvad kunne du godt lide ved forestillingen? Hvem, synes du, opførte sig værst i forestillingen? Hvem havde brug for hjælp og var det mere end én? Hvor kunne du se hverdagshandlinger i forestillingen? Hvor kunne du se situationer, der virkede som et eventyr, i forestillingen? Hvordan kunne man se, at Karla blev ked af det? Hvordan ender Aarhus Teaters udgave af Karlas Kabale? Hvordan bruges musik og sang i forestillingen? Hvad synes du, det er, som for alvor får Karla til at gå hjemmefra? Var der noget i scenografien, du godt kunne li? TEATEROPLEVELSER Gå på ScenekunstNetværkets hjemmeside og download brochuren Teateroplevelser, der giver en mulig vej ind i klassens bearbejdelse af en teateroplevelse. Teateroplevelser er delt op i klasse og klasse. Du finder brochuren her: NÅR EN BOG BLIVER TIL ET MANUSKRIPT PRIMÆRT TIL MELLEMTRINNET Bagerst i undervisningsmaterialet findes to kapitler fra bogen Karlas Kabale og to scener fra manuskriptet, som er samme sted i handlingen. Kapitler og scener kan læses ud i et, men det er måske en god idé at opdele læsestoffet også hvis det bliver læst op. Manuskriptets måde at fortælle historien er ikke helt ligesom bogens. I et manuskript er det altid gennem det, personerne siger - deres replikker - og gennem deres handlinger, at vi får noget at vide, mens man i en bog kan få en masse ting forklaret gennem fortælling (f.eks. fra en alvidende forfatter). Når I har læst de to kapitler og de tilsvarende sider i manuskriptet, kan I sætte eleverne i grupper og lade dem sammenligne bogens og manuskriptets tekst og finde forskelle og ligheder. Led f.eks. efter disse ting: Hvem er med i kapitlet >< hvem er med i scenen/ scenerne? Hvordan får vi noget at vide om Buster? Er der nogle af personernes replikker, som er helt ens i bogen og i manuskriptet? Hvordan synes I, at manuskriptet viser, hvordan personerne - og katten - har det?

13 13 3. DRAMAØVELSER Flere af øvelserne kan man lave i variationer, som tilgodeser klassetrinnet. Vi har valgt ikke at dele øvelserne op i indskoling og mellemtrin, men at skrive forskellige udførelsesmuligheder ind. Husk at starte med en god leg som opvarmning, så eleverne er varme og klar til at gå i gang. FRA BOG TIL TEATER - at spille en scene Manuskriptet er den tekst, som alle involverede i forestillingen arbejder ud fra. Her står både replikkerne, som er det der skal siges på scenen, og regibemærkningerne, som er de handlinger, karakteren skal lave på scenen. Instruktøren skal så sammen med skuespillerne lave manuskriptet om til levende teater på scenen. Nogle gange laver instruktøren om på regibemærkningerne, hvis det viser sig at passe bedre at lave noget andet. ARBEJD MED EN SCENE Scene 4 og 5 fra manuskriptet (findes bagerst i materialet) begynder det sted i handlingen, hvor Karla og Mads Morten egentlig skal i svømmehallen med far, men Mis Musse er syg, så de kommer ikke afsted. Far må ikke køre i bil med børnene for mor, så de må finde på noget andet. Den hurtige version Eleverne skal i grupper à fem eller seks fordele sig på rollerne i 1. akt, scene 4 som Karla, Mads Morten, Far og Buster samt instruktør (man kan også arbejde uden instruktør) - og i 1. akt, scene 5 som Karla, Mads Morten og Mor samt instruktør. Del gerne scenen op i mindre bidder og mindre grupper, som det passer jer bedst. Grupperne læser manuskriptet op en enkelt gang i rollerne. Instruktøren læser regibemærkningerne op. Lidt mere tid Instruktøren skal nu sammen med skuespillerne finde ud af, hvordan scenen skal spilles. Det er en god idé at lade karaktererne lave noget i scenen. De må gerne have ting ( kat, indkøbsvogn, cigaretter o.l.) med, som de kan pille ved og bruge til at reagere kropsligt med. Eller de kan øve sig i at mime, at tingene findes, hvis det giver bedre mening. Vis scenerne for hinanden og tal bagefter om, hvor forskelligt man kan spille en scene, selv om replikkerne er de samme. Lav gerne øvelsen, inden I ser forestillingen, så eleverne kan genkende deres scene. Karakterarbejde - hvis I har god tid: Efter den første gennemlæsning af manuskriptet, men inden eleverne går i gang med at øve scenen, skal de gå rundt i rummet og forestille sig, hvordan deres karakter går. Derefter kan du bede dem forestille sig, hvordan deres karakter vil spise en is, fodre duer eller lede efter en tabt 10-krone. Giv eleverne god tid til at prøve en handling af, og lad dem også selv finde på noget. De må gerne bruge deres stemme, så de kan mærke, hvordan karakteren taler. Hvis I arbejder med instruktør, kan instruktøren fint gå med i øvelserne og skifte mellem de forskellige karakterer, så hun også selv kan prøve dem af. Til indskolingen: Med de yngste kan man lade nogle af eleverne spille rollerne, mens læreren læser replikkerne op. Eleverne kan så enten gentage replikkerne eller mime imens.

14 14 SKRIV ELLER IMPR0VISÉR VIDERE PÅ EN SCENE I forestillingen er der en scene med Karla, Mads Morten og Lillebror. Mor er syg og ligger i sengen, og børnene skal klare sig selv. Skriv scenen Gå sammen i grupper på tre personer. Skriv videre på scenen, sådan som I tænker, at den kunne fortsætte - lad være med at tænke over, hvad der er rigtigt i forhold til bogen eller forestillingen, men find selv på noget, der passer med de personer, som skal sige noget. Scenen behøver ikke at slutte med den sidste persons replik, så skriver I bare mere til - eller I stopper midt i noget spændende, så vi må tænke os til resten. Lillebror: Jeg er sulten, Karla. Mads Morten: Det er jeg da også, vi fik jo ikke noget af den morgenmad. Lillebror: Nu er den ulækker, jeg vil ikke have den. Karla: Lillebror: Mads Morten: Improvisér scenen Hvis I ikke vil skrive replikkerne, kan I improvisere, altså spille scenen videre, uden at I har aftalt, hvem der skal sige hvad og uden at skrive noget ned. Når I har improviseret scenen, skal I prøve at gentage den, hvor I får de bedste ting med fra improvisationen med igen - og så lige øve den én gang til, hvis I skal vise den for de andre. FØLELSESFIRKANT Se også demonstationsvideo - mest for mellemtrin: youtube.com/watch?v=ul2ntluorqi&feature=youtu.be Karla: Mads Morten: Karla: Mads Morten: Karla: Lillebror: Tegn et stort kryds på gulvet med et stykke kridt. Skriv ordene: Glæde, vrede, jalousi og opgivenhed i felterne. Vælg 3 elever til at spille Karla, Mads Morten og lillebror. Læreren bestemmer, hvor personerne skal stå og måske den første replik. Man skal være vred, hvis man står i vredesfeltet osv. Spil stuescenen, hvor det hele roder. Læreren kan evt. spille moren. Spil derefter scenen igen, men hvor den ender godt. Når I har skrevet replikkerne, kan I øve scenen og spille den for hinanden. GÆT EN SCENE I skal være i grupper à 4 personer (3 spillere og 1 fotograf). Fordel roller. Tag et billede med jeres mobiltelefon, som viser en scene fra Karlas Kabale. Lad klassen gætte, hvilken scene det er.

15 15 GIV S LIV EN FORM Se også demonstationsvideo: Statueøvelse 1: Form en skulptur Klassen deles i fire grupper, som går til hvert sit hjørne. En fra hver gruppe skal nu forme de andre i gruppen - uden at sige noget til dem, men ved at forme dem som statuer i et tableau (eller en skulpturgruppe). Hver gruppe får et emne, de skal lave: 1) Karlas familie, når den ikke fungerer - når det er allerværst 2) Sådan som Karlas gerne vil have sin familie - når alt går godt 3) Karla, når hun er i en situation, hvor hun er allermest bange 4) Karla, når hun er glad og tryg, selv om hun er blandt frem- mede. Alle grupper må gerne høre de andres emner, så det ikke bliver en gætteleg, hvor skulptøren kan synes, at hun/han ikke har gjort det godt nok. Alle elever skal med i skulpturen; man må gerne være træ eller kanin. Når alle statuer er på plads i skulpturen, skal statuerne lige tjekke, hvor de står i forhold til hinanden, så de kan huske deres position, når det bliver deres tur til at vise for de andre. En af grupperne bliver stående, mens de andre kommer hen og ser. Med læreren som mellemmand taler man ved hver skulptur om, hvad der sker i skulpturen, og om hvordan stemningen er. Statueøvelse 2: Omform skulpturen Når gruppe 1) Karlas familie, når den ikke fungerer - når det er allerværst står stille i deres skulptur, og tilskuerne er færdige med at kommentere, så må får tilskuerne den opgave, at de skal ændre skulpturen til at blive den modsatte stemning: sådan som Karla gerne vil have det til at være i familien. ÉN ad gangen må tilskuerne nu gå ind og ændre på ÉN legemsdel på ÉN af statuerne. Når én tilskuer har ændret en arm eller et hoved, kan en ny gå ind og ændre noget andet på en anden statue osv, indtil alle er enige om, at de er færdige. Statuerne skal blive stående/liggende, hvor de er, så opstillingen er den samme, men stemningen skal ændres fra negativ til positiv (og uden at der ændres ved deres mund, som skal være neutral). Tænk f.eks på: Blikretning og berøring. Hvis det synes nødvendigt at få flyttet på én af statuerne, kan der gives dispensation. Men pas på, at det ikke kommer til at handle om at flytte rundt på f.eks. Karla. Dette kan gentages ved hver gruppe, så man får vendt negativt til positivt og positivt til negativt. Tag evt. en snak om, hvor meget eller hvor lidt, der skulle til for at ændre stemningen. Statueøvelse 3 - slowmotion Når en gruppe har fået ændret deres positurer - f.eks. fra positiv til negativ -, skal de nu huske, hvordan de står. Så stiller de sig i deres oprindelige skulptur og laver nu - i slowmotion - overgangen fra den positive skulptur til den negative, så vi ser bevægelsen fra den ene stemning til den anden. Statueøvelse 4 - giv skulpturen stemme Når en af grupperne står i sin skulptur, kan læreren gå rundt og prikke statuerne en ad gangen. Når man har fået et prik, må man sige en sætning, som passer til den stemning, ens statue er i eller som er en slags svar på noget, en af de andre statuer har sagt. Husk: Statuerne skal stå stille, mens de taler. De fire øvelser kan laves, så alle grupper laver øvelse 1 med særlig grundig snak ved den første gruppe, mens gruppe to laver statueøvelse 2 osv. Form en følelse Der er mange følelser på spil i Karlas Kabale. I femmandsgrupper skal klassen prøve at lave en menneskeskulptur, som viser en følelse fra forestillingen. En elev er skulptøren og bestemmer, hvordan de andre skal stå. De andre modelleres i kroppen og fryser i den stilling, skulptøren bestemmer. Skulpturen vises frem, og de andre i klassen skal gætte, hvilken følelse det er. Vælg en følelse f. eks.: Vrede Kærlighed Frygt Forladthed Glæde Irritation

16 16 4. INTERVIEWS MED DET KREATIVE HOLD INTERVIEW MED DRAMATIKER OG INSTRUKTØR THOMAS BENDIXEN Hvilke fordele giver det at være både dramatiker og instruktør? Ulemper? Fordelen ved, at det er mig, der både dramatiserer og instruerer Karlas Kabale, er, at jeg kan tænke iscenesættelsen ind i manuskriptet og tænke over, hvordan forestillingen rent fysisk skal gå over scenen, samtidig med at jeg skriver den. Det gør, at jeg visualiserer scenerne, mens jeg skriver dem. Bagdelen er, at jeg mister et fortolkningsled. Som instruktør er jeg vant til at skulle fortolke, altså forestille mig, hvad dramatikeren har tænkt, og herefter fortolker jeg og instruerer i den retning og form, jeg mener, tjener historien bedst. Det giver stor kreativitet. I begge tilfælde arbejder jeg altid med en kreativ tvivl. Og til prøverne på Karlas Kabale har jeg allerede glemt, at jeg har skrevet teatermanuskriptet. Jeg forsøger i stedet at forholde mig til, om vi får fortalt historien, og ændrer gerne i manuskriptet for at få iscenesættelsen til at gå op. Men prøveforløbet er netop til, for at vi som kunstnere kan grave os ned i stoffet, få en masse erfaringer og begå en masse fejl, så vi kan vælge til og sortere fra. Derfor skal manuskriptet hele tiden redigeres, efterhånden som vi lærer stoffet bedre at kende. At lave teater er en social kunstform, og vi er mange om at skabe en forestilling som Karlas Kabale. Derfor er manuskriptet vores fællesudgangspunkt, men det er ikke en bibel. Inden du begyndte dramatiseringsprocessen, havde du da formuleret en troskabsed over for bogforlægget eller opstod variationerne efterhånden? Inden jeg begyndte at dramatisere bogen, læste jeg mig ind i stoffet for at finde frem til kernehistorien, nemlig Karlas liv i en moderne splittet familie. Bogen har for meget stof, både for mange små historier og for mange karakterer til, at alt kan komme med i en teaterforestilling, der kun må have en vis længde. Jeg forsøgte at lytte mig ind til, hvad Renée Toft Simonsens vigtigste budskab i bogen er. Jeg besluttede at forholde mig så trofast som muligt til bogen og ikke digte helt nye historier, selvom jeg selvfølgelig har udviklet scenerne og skrevet flere replikker. Der er nemlig stor forskel på en bog og et teaterstykke. Tænker du Karlas Kabale som et eventyr eller som en socialrealistisk historie eller en ting midt imellem? Steffen Aarfing og Marie í Dali har skabt en abstrakt scenografi netop for at løfte forestilling op i en mere eventyrpræget og legesyg form. Jeg forestiller mig, at et stykke realisme om den moderne familie, for børn, har svært ved at nå ud over scenekanten på Store Scene, og derfor forsøger jeg at give fantasien fri. Det betyder, at publikum, som jeg først og fremmest tænker, er børn, selv skal forestille sig,hvordan der egentlig ser ud i Karlas hjem. Der er stadig masser af socialrealistiske scener i forestillingen, men jeg vil gerne se historien fra barnets perspektiv, og derfor løftes situationer og de voksne karakterer op til noget mere ekspressivt og vanvittigt - både for at underholde og more, men i ligeså høj grad for at finde alvoren og poesien i historien. Humoren er jo også Renée Toft Simonsens vej ind i Karlas Kabale. Hvordan har du aktivt forholdt dig til den udfordring at lave en forestilling, når der findes en kendt film-version? Jeg har faktisk slet ikke tænkt over, at den spiller op til en kendt film-version. Filmen er jo sin egen fortolkning, og bogen er udgangspunktet både for filmen og for teaterforestillingen. Filmen vægter det socialrealistiske, og jeg er gået en hel anden vej. Hvad vil du sige, at forestillingen handler allermest om? Karlas Kabale handler i bund og grund om at blive elsket. Karla er en pige på ni år, der er forvirret og frustreret, fordi hendes familie er splittet. Hun føler sig ikke set af sine Hvordan arbejder du med skuespillerne og arbejder du anderledes med dem, fordi det er en børne/familieforestilling? At arbejde med et manuskript, der er skabt til at kommunikere med børn, betyder at selve manuskriptet er enkelt og situationsbåret. Det er ikke teksten, der i hovedvægten skal bære historien igennem, for den skal ikke være for kompleks. I stedet forsøger jeg sammen med skuespillerne at konkretisere og strække situationerne. Jeg taler meget med skuespillerne om, at alle replikkerne er handlinger, og at vi skal forsøge at skabe en enkel ukompliceret historie, der skal få liv via deres indlevelsesevne, fantasi og legesyge. Vi skal forsøge at skabe en varm og sjov forestilling, samtidig med at vi tager Karlas historie meget alvorligt og giver hende en stemme.

17 17 INTERVIEW MED SCENOGRAF- OG KOSTUMEDESIGNERPARRET MARIE Í DALI OG STEFFEN AARFING Hvilke tanker har I gjort om brug af farver? Er der nogen symbolik? De er faktisk meget sjældent, vi arbejder med symbolik, når vi skaber en scenografi. Det er langt væsentligere med form og farve som oplevelse. Specielt her har vi valgt at være friske og klare i farver og former mere som modstand til den socialrealisme, som stykket beskriver. Dvs. hvis scenografien er orange, er det muligvis fordi det umiddelbart skaber mest energi og kraft; en farve, der skærper vores sanser, vækker os. Orange er vist nok rent fysisk den farve med flest vibrationer. Men farven er ikke bare rød. Den er også spejlende og vil derfor forhåbentlig reflektere den lys-farve, vi lyser med på den, så vi på den måde burde kunne skabe de stemningsskift, vi har brug for. Dette er selvfølgelig også hjulpet af de andre stærkt farvede sætstykker (det lilla værelse, de sorte træer etc. ) At farven lilla er pige-farve i pigeværelset, er, fordi den er god i forhold til det røde rum og et mere intimt rum. Symbolsk ville lyserød egentlig jo være oplagt, men vi har absolut ikke brugt lyserød, for så illustrerer vi alt for tykt - for oplagt - og det ville ikke være ligeså flot, synes vi. Når Karla så har blå kjole, er det ikke fordi hun i kristen symbolik er en jomfru, ædel og ren. Det er bare bedst, at hun ikke falder i med tapetet. Fidusen som scenograf, er at vi faktisk bare skal lave flotte uforglemmelige billeder. Hvorfor har I valgt at lave et løbebånd? Instruktøren Thomas elsker fysik bevægelse, så det var hans ønske, og vi har alle bakket op om energien som omdrejningspunkt frem for det intellektuelle rum. Med to løbebånd er der uanede muligheder for anderledes skæg og ballade. Derfor. Og pigeværelset på væggen handler igen om, at det er vores arbejde at lave underholdning. Det skal være sjovt. Anderledes end derhjemme. Hvordan arbejder I med manuskriptet? Vi læser det. Mærker hvor det er svagt og stærkt. Komplementerer nogen gange - eller giver det modstand. Vi har ikke lavet et parcelhusbyggeri med pigeværelse eller et socialt boligbyggeri til far, men et vildt, orangerødt univers. Andre gange understøtter vi, så der er en dør, hvor vi kan stille en spand med vand, ellers ville manuskriptet ikke give mening. Har I nogle specielle overvejelser over, hvordan karaktererne skal være klædt? Og er det noget, I taler med instruktøren om? Ja, vi kommer med et rimeligt bud, laver kostume-moods på alle karakterer, som vi taler med instruktøren om. Når vi så står med skuespilleren i prøverummet, kan der opstå andre variationer, og en fornemmelse af at styrke en tendens mere end planlagt. Eller som f.eks. i tilfældet med karakteren Gustavs kostume kan man blive nødt til at vende farverne, simpelthen fordi vi ikke kunne finde en grøn vindjakke i herrestørrelse. Også ville jeg også hellere gemme den grønne til Cecilie og Bagerjomfruen. Der er løbende kontakt og information til instruktøren, så han er klar over sådanne ændringer. Har I forholdt jer til, at det har været en populær film måske ved at vælge noget til eller fra? Som scenografer har vi ikke forholdt os til filmen. Vi starter forfra og fokuserer på det manus, vi skal arbejde med. Hvordan er jeres samarbejde som scenograf og kostumier? Vi har boet sammen i 100 år, så vi kender jo hinanden vildt godt. Derfor supplerer vi hinanden godt. Vi snakker ikke så meget, men kommer med bud. Vi mærker, hvilken retning, der passer godt, også i forhold til vores instruktørs behov, og så er det lidt ligesom forestillingens form, der styrer, og vi skal blot fordele opgaverne.

18 18 Selvfølgelig vil den ene lave kostumevalg i prøverummet med skuespilleren, som den anden ikke ville finde på - lige som lyssætningen kan tage nogle drejninger, den anden heller ikke ville finde på, men det er inspirerende. Og nogle gange er en professionel dialog en enorm lettelse frem for at være alene, hvis man er i tvivl om et valg. Designprocessen er et sammensurium af arbejdsfordeling, men når vi møder den praktiske del af processen, plejer Marie at passe kostumer og sminke, og Steffen det tekniske og produktionsmæssige. Sådan cirka. Hvad er det sjoveste at lave i scenografien? Ideen om løbebåndene og så den sorte skov. Og måske skuespillerne Anders og Bue som Merlin og Buster? Hvad ER det sjoveste VED at lave scenografien? At vi, synes jeg, faktisk er ved at lave en dejlig, skøn og sjov forestilling sammen, alle sammen - at vores vision dur. Anders Baggesen spiller Merlin Er I også med i den praktiske del af opbygningen af scenografien? Nej, men vi deltager positivt i udviklingen af løsninger. Vi kommer på mange forskellige teatre, så vi opsnapper nogle gange erfaringer på tekniske løsninger andre steder. Dem kan vi inspirere med. Og vi skal godkende de praktiske løsninger og kompromis er, så det scenografiske udtryk bevarer den kvalitet, der er præsenteret i model og storyboard. Scenografi- og kostumetegninger fra Karlas Kabale / Steffen Aarfing & Marie í Dali

19 19 5. TEKSTUDDRAG FRA BOGEN S KABALE /med tilladelse fra Politikens Forlag Dagen gik hurtigt som de fleste andre dage. Da far kom, var hun i gang med at lege en rigtig god leg. Hun havde slet ikke tid til at gå med. Til sidst ville han ikke vente længere, og så traskede de hjem sammen. Det første, de så, da de kom hjem, var Mis Musse, fars kat. Den lå helt stille foran døren. Der var noget galt med ham, for han så helt fortumlet ud, og hans ene øre hang i laser. Man kunne se, at det havde blødt fra øret. Pelsen var klistret sammen i små totter flere steder. Karla smed sin skoletaske på jorden og løb hen til ham. Det så rigtig slemt ud. Far kom til og bøjede sig ned for at tag Mis Musse op, men han hvæsede bare ad far. Det har han da aldrig gjort før, vel far? spurgte Karla. Far måtte give Karla ret. Mis Musse var verdens fredeligste kat. Vi bliver nødt til at få ham til dyrlægen med det samme, så vi kommer nok ikke i svømmehallen i dag, pus, sagde far. Karla vidste ikke, hvad hun skulle sige. Hun ville så gerne i svømmehallen. Hun havde lige lært at svømme fra tremetervippen, og hun havde sådan glædet sig. Men hun kunne godt se, at det ikke kunne vente til i morgen med Mis Musse. Karla aede ham og tog ham lige så stille op i favnen. Han hvæsede ikke denne gang, men fandt sig i, at hun bar ham ind i huset. Far ringede til dyrlægen og fik en tid med det samme. Hvordan kommer vi derhen? spurgte Karla. Hun havde sat sig i sofaen med Mis Musse på skødet. Der gik lidt tid, inden far sagde noget, og hun kunne se, at spørgsmålet bekymrede ham. Jeg ved det ikke, men jeg bliver nok nødt til at tage bilen! Men det må vi jo ikke. Nu blev Karla også bekymret. Hvis mor opdagede, at de kørte derhen i bil, ville hun blive rigtig gal på far. Kan du ikke ringe til mor og forklare hende, hvad

20 20 der er sket? spurgte Karla. Far satte sig ned ved siden af Karla og strøg hånden igennem sit hår et par gange. Der må være en løsning. Måske ville hun sige, at det var ok, men hun ville nok nærmere sige, at du skulle blive her og vente, til jeg kom tilbage. Det var måske heller ikke nogen dårlig idé? Det gør jeg bare ikke. Jeg VIL med! Man kunne høre på Karlas stemme, at det forslag ikke var en mulighed. Karla ville med uanset hvad. Så fik hun en god idé. Nu har jeg det. Vi tager en taxa. Det syntes far var dagens bedste idé, for så blev de fri for at blande mor ind i det her, og så blev han også fri for at skændes med Karla. Når Karla var i sit bestemmende humør, skulle der mere end en naturkatastrofe til at få hende til at ombestemme sig. Da taxaen kom, fik de igen problemer. De havde nemlig ikke noget bur til Mis Musse, og chaufføren ville ikke have en kat løs i bilen. Han sagde, at de heller ikke skulle regne med at få en anden chauffør til det. Så begyndte Karla at græde. Hele dagen havde hun glædet sig til at skulle i svømmehallen og til at se far, og nu var det hele noget rod. Det var synd for Mis Musse, og hvordan skulle de få ham til dyrlægen, når ingen ville køre dem derud? Karla råbte dumme skid efter chaufføren, da han kørte væk. Far tyssede på hende. Men hun vidste da godt, at han ikke kunne høre det inde i bilen. Hun havde bare lyst til at sige noget grimt. De gik ind i huset igen, og Karla sank sammen i sofaen sammen med Mis Musse, der peb ynkeligt. Buster - dagens mand i skysovs Ved du, hvad vi gør? Vi ringer da til Buster. Buster var en mand, som far kendte. Han var posemand, og boede på gaden. Karla havde kun mødt ham én gang før. Engang Karla og far var ude at fiske, var Buster dukket op med sin indkøbsvogn. Han ville gerne have Karlas sodavandsflaske, så den havde han fået. Han var rigtig sød, selvom han så meget mærkelig ud. Han har både mobiltelefon og kørekort. Der har vi løsningen, mente far. Karla syntes, det var underligt, at Buster boede på gaden at han sådan gik rundt med den der indkøbsvogn og sov under alle de grimme og beskidte tæpper om natten. Om vinteren sov han om dagen, for så var det for koldt at sove om natten. Far havde fortalt, at om vinteren måtte Buster vandre rundt hele natten for at kunne holde varmen. Far ringede til Buster, og han havde tilfældigvis tid med det samme. Der gik et par timer, før Buster kom, for han skulle altid have hele sit hjem med sig. Til sidst hørte de skramlen ude i gården. Karla sprang op og løb ud til døren. Buster fik parkeret sin vogn og sagde pænt goddag og tak, fordi de ringede til ham. Det var der ikke mange, der gjorde. Han var glad for at kunne hjælpe, og snart efter sad de alle sammen i fars gule folkevogn på vej til dyrlægen. Karla sad på bagsædet med Mis Musse på skødet, og foran sad Buster og far og sludrede. Hos dyrlægen blev der kigget en del på dem, da de kom ind i venteværelset. Der var flere, der flyttede sig fra bænken, da de satte sig på den. Karla tænkte, at det sikkert var, fordi Buster ikke lugtede så godt. Far så heller ikke helt almindelig ud med sit lange hår og de der mærkelige golfbukser. Bukserne gik kun til knæene, og så havde han ternede strømper på. Selv havde Karla været på bålpladsen hele eftermiddagen, så hendes pæne tøj var heller ikke rent mere. Og katten den var forrevet og blodig og sølle at se på. Karla syntes, at den lignede mere et gulvtæppe end et dyr. Et gammelt og beskidt gulvtæppe. Mis Musse skulle have sit øre syet, så han skulle

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Det kan være en overvældende, og måske for nogle børn en uoverkommelig, oplevelse at skulle starte på en børnepsykiatrisk udredning. Det kan være svært for jer

Læs mere

PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT

PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT Et manuskript af 7.3, Helsinge Realskole 5. gennemskrivning, februar 2010 1 SC 1.ext. kvarterspladsen forår dag. THOMAS(13)kommer gående med armen rundt om foran vandrehjemmet.

Læs mere

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Det kan være en overvældende, og måske for nogle børn en uoverkommelig, oplevelse at skulle starte på en børnepsykiatrisk udredning. Det kan være svært for jer

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. . Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010 Knuser dit hjerte SC 1. SKOLEGANG DAG Signe og Michelle er på vej til time. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. MICHELLE Ej,

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Jeg kender Jesus -1. Jesus kender mig

Jeg kender Jesus -1. Jesus kender mig Jeg kender Jesus -1 Jesus kender mig Mål: Børnene får at vide, at Jesus kender og elsker dem, uanset hvem de er, og han ved hvad de laver. Tekst: Mark. 2, 13-17 (Levi kaldes til discipel). Visualisering:

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24 Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem

Læs mere

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard Lykkekagen By Station Next Roden Author: Rikke Jessen Gammelgaard 1) EXT. - INT. VILLA - TIDLIG AFTEN En kasse med chinabokse kommer kørende hen ad en gade, på ladet af en knallert, og holder ud foran

Læs mere

DET DRAMATISKE MÅSKE:

DET DRAMATISKE MÅSKE: DET DRAMATISKE MÅSKE: Det dramatiske tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Min Fars Elsker. [2. draft]

Min Fars Elsker. [2. draft] 1. SCENE INT.-MORGEN-KØKKEN Min Fars Elsker [2. draft] (15) går rundt i køkkenet, og stiller morgenmad på køkkenbordet. Hun har lavet kaffe. (45) træder ind i køkkenet, fuldt påklædt i jakkesæt og med

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE

UNDERVISNINGSMATERIALE UNDERVISNINGSMATERIALE Til læreren Forestillingen Villads fra Valby er baseret på dele af tre af Anne Sofie Hammers bøger om Villads: Villads fra Valby, Villads fra Valby i 0.V og Villads fra Valby holder

Læs mere

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson To af samme køn By Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson SCENE 1 EXT UDENFOR SKOLEN DAG Anna er i gang med at parkere sin cykel. Hun hører musik. Laura kommer trækkende med sin cykel,

Læs mere

Mørkeræd. Introduktion til undervisningsmaterialet. Mørkeræd

Mørkeræd. Introduktion til undervisningsmaterialet. Mørkeræd Introduktion til undervisningsmaterialet Mørkeræd 1 Introduktion til undervisningsmaterialet Kære underviser Dette undervisningsmateriale er tiltænkt til brug i danskundervisningen på mellemtrinnet. Alle

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

Skrevet af: Nicole 31oktober 2005. Surfer med far

Skrevet af: Nicole 31oktober 2005. Surfer med far Skrevet af: Nicole 31oktober 2005 Surfer med far Kan du huske, da du fortalte mig om din tur ved stranden? Jeg kunne godt lide at høre om din oplevelse og tænkte, at du måske gerne vil huske, hvad du fortalte

Læs mere

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love (FINAL DRAFT2) af Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love SCENE 1: S VÆRELSE Alberte og Lea sidder på Albertes værelse. De hygger sig meget og snakker. (14)

Læs mere

Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning

Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning 1. Int. Jakobs værelse. Dag. Jakob (14 år, kedeligt tøj: matte farver, gør ikke noget ud af sit hår) sidder ved sit skrivebord. Der ligger en stak

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første

Læs mere

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts BOY Af Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma 9. marts SCENE 1, INT. TØJBUTIK, DAG Emilie står og kigger på hættetrøjer i en herreafdeling i en tøjbutik. Hun udvælger tre specifikke, men pludselig

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Balletastronauten og huskelisten

Balletastronauten og huskelisten Af Gracie Beaver Oversat til dansk af Susan Søgaard Balletastronauten og huskelisten - En fortælling for børn om hjerneskade Killingen Keiko vidste allerede som 6-årig hvad hun skulle være når hun blev

Læs mere

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren Stemmer fra Hulbjerg Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren v/ Anette Wilhjelm Jahn Her er forslag til opgaver, der sætter fantasien

Læs mere

Jeg vil se Jesus -4. Den lamme mand ser Jesus

Jeg vil se Jesus -4. Den lamme mand ser Jesus Jeg vil se Jesus -4 Den lamme mand ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan den

Læs mere

Der er nogle gode ting at vende tilbage til!

Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Artikel af Janick og Gitte Janick og jeg sidder over frokosten og taler, han fortæller lidt om, hvad hans tid på Parkvænget går med og hvordan han selv har

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Dukketeater til juleprogram.

Dukketeater til juleprogram. Dukketeater til juleprogram. Dukketeater 1: (Der er brug for to dukker, en frisk og glad drengedukke (dukke 1), der er spændt på at det er jul og en lidt fornuftig pigedukke (dukke 2), der ikke kommet

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag Endnu en skøn dag Der bliver lavet drager, dukker og teater på højt tryk. Alle børnene hygger sig sammen med deres venner. Vi har talt med to dejlige unger, Mikkel og Anna, fra 2 og 3 klasse. Mikkel og

Læs mere

Min far og Vrede mand. Introduktion til undervisningsmaterialet. Min far og Vrede mand

Min far og Vrede mand. Introduktion til undervisningsmaterialet. Min far og Vrede mand Introduktion til undervisningsmaterialet Min far og Vrede mand 1 Undervisningsmateriale til Min Far og Vrede Mand Kære lærer. Dette undervisningsmateriale er tiltænkt til brug i danskundervisningen i indskolingen.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

Final. Nat med kniv? Manuskript. [1]--- [2]--- [3]--- [4]--- [5]--- [6]--- [Zero]--- [1i]--- [2i]--- [3i]--- [4i]--- [5i]

Final. Nat med kniv? Manuskript. [1]--- [2]--- [3]--- [4]--- [5]--- [6]--- [Zero]--- [1i]--- [2i]--- [3i]--- [4i]--- [5i] Final Nat med kniv? Manuskript [1]--- [2]--- [3]--- [4]--- [5]--- [6]--- [Zero]--- [1i]--- [2i]--- [3i]--- [4i]--- [5i] Dette er en tidslinje over filmen. Gennem manuskriptet vil vi sige, hvor vi er. Filmen

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

SMERTEMONSTERET DER ELSKEDE AT KØRE RÆS

SMERTEMONSTERET DER ELSKEDE AT KØRE RÆS SMERTEMONSTERET DER ELSKEDE AT KØRE RÆS KÆRE DU, SOM ER FORÆLDER, BEDSTEFORÆLDER, MOSTER, FASTER, VENINDE, ONKEL ETC. Denne historie er skrevet ud fra en sand samtale, som jeg har haft med min egen søn

Læs mere

(VICTORIA(14) tager noget fra sin taske, & gemmer det på ryggen, hun sætter sig hen til SOFIA(14) på sin seng) Sofia

(VICTORIA(14) tager noget fra sin taske, & gemmer det på ryggen, hun sætter sig hen til SOFIA(14) på sin seng) Sofia 8.A, Esbjerg Real Skole 2.gennemskrivning, september 2008. Scene 1 Bedste veninder mandag. (VICTORIA(14) tager noget fra sin taske, & gemmer det på ryggen, hun sætter sig hen til SOFIA(14) på sin seng)

Læs mere

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu. VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?

Læs mere

3. december Jeg skal i skole

3. december Jeg skal i skole 3. december Jeg skal i skole 3. DECEMBER Her er Sallinge Brugs, hvor min bedste kammerat, Per boede. - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke

Læs mere

Legogaven fra Danmark

Legogaven fra Danmark Kapitel 12 Bire havde det ikke godt. Han trivedes ikke og udviklede sig ikke lige så let som mange af de andre. Den lille dreng kunne skifte karakter på et splitsekund. Det var som at se Dr. Jekyll og

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

FORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 -

FORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 - FORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 - KÆRE DU, SOM ER FORÆLDER, BEDSTEFORÆLDER, MOSTER, FASTER, VENINDE, ONKEL ETC. Denne fortælling er skrevet ud fra en sand samtale, som jeg har haft

Læs mere

Innovation Step by Step

Innovation Step by Step Innovation Step by Step Elevhæfte. kl. verdens bedste læserum Et tværfagligt forløb mellem dansk og billedkunst Innovation Step by Step Et undervisningsmateriale til mellemtrinnet med fokus på arkitektur

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere