Kirken og den moderne verden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kirken og den moderne verden"

Transkript

1 7. årgang, nr. 1, 2012 Rejected af Niels Engelbrecht Kvinders kamp for synlighed, ligeret og ligeværd af Eva Nordentoft Teilhard de Chardin af Eva Nordentoft Kirken og den moderne verden af Olaf Pedersen

2 Rejected Svar på Indlæg om Kirke og jura i Katolsk Dialog nr.3, 2011 I Katolsk Dialog 2011 nr.3 bringes et indlæg af Niels la Cour om Den katolske kirkes beredskab over for seksuelle overgreb mod børn og unge. Forfatteren peger på forskellige fremgangsmåder, der er foreskrevet i beredskabsplanen, som han mener, vil kunne ødelægge politiets efterforskning i en given sag. Uden at gå ind på de enkelte punkter skal jeg blot gøre opmærksom på, at beredskabsplanen er blevet sendt til orientering til Socialministeriet, Justitsministeriet og til Københavns Politi. De to førstnævnte instanser havde ingen kommentarer, mens Københavns Politi ønskede nogle ændringer i planens bilag om hjælp til ofre for overgreb, men ingen kommentarer havde til selve indholdet i planen. Man må vel deraf kunne slutte, at politiet ikke nærer de samme betænkeligheder som Niels la Cour. Niels Engelbrecht Sagsbehandler 2

3 Kvinders kamp for synlighed, ligeret og ligeværd i den Romersk Katolske Kirke i nittenhundredhalvfjerdserne og ind i 2000 tallet Eva Nordentoft Tysk statsborger Barn under krigen Jeg er født 1932 i Frankfurt am Main i Tyskland. Min far var professor i filosofi ved Frankfurts universitet, min mor hjemmegående hustru (dog efter denne tids standard for en professorhusholdning med en barnepige og en tjenestepige i husholdningen og en far som var storkøbmand). Mine forældre var begge to født ind i en katolsk familie; de lod mig døbe ind i den katolske kirke ikke af religiøse grunde, men for at give mig hele den historiske baggrund og kulturen af den kristne verdenskirke. Fra min wiener farmor og farfar og min frankfurter mormor og morfar i storborgerlige hjem til vores moderne tid med to verdenskrige og opbrud ind i den moderne verden, var der sandelig opbrud mellem generationerne. Og opbruddet skete to gange: efter første verdenskrig og efter anden verdenskrig. Min mormor måtte ikke gifte sig med den mand hun elskede - han var protestant og hendes familie godt katolsk. Men hun græd da han døde! Hun var en flot kvinde, som gik arm i arm med sin mand om søndagen til kirke med sølvmønten til klingelbeutelen allerede parat i hånden. Wiener bedsteforældrene var af en anden støbning. Ikke så velhavende, faderen var bogtrykker, men man gik 3

4 lettere gennem livet. Som pige måtte jeg ikke fløjte - ellers græder Jomfru Maria; i sommerferien blev der købt ind, parfume og fine små kjoler til små piger; der blev fortalt pikante historier og leet en let latter blandt de voksne; man gik på pilgrimsfærd, først til kirke så til værtshuset, fordi det var eine hetz - bare sjovt. Mine forældre forlod den katolske kirke i trediverne pga. det moralske snæversyn i hierarkiet og fordi mange af kirkens mænd kollaborerede i begyndelsen med det tredje rige og dens livsanskuelse. Min far har dog indtil sin død beskæftiget sig med ordlyden af FadeVor i den græske urtekst og læst påskeevangeliet for sin familie hver påske. Holdningsmæssig beskæftigede han sig med Erasmus af Rotterdam og Goethe. Fra 1935 var han som filolog og filosof ansat ved Nietzschearkivet i Weimar. Han forlod arkivet i 1938 pga. uoverensstemmelser med Nietzsches Søster, Frau Förster Nietzsche, og Hitlerregimets livsanskuelse blev mine forældre skilt og samtidig brød krigen ud. Mittenwald: 1939 flyttede min mor med mig og min bror til Mitten- 4

5 wald, den sidste lille tyske by inden grænsen til Østrig. Grund: skilsmissen fra min far og krigens begyndelse hun troede vi ville vende tilbage til Frankfurt efter et halvt år. Det skete aldrig mere. Livet i Mittenwald blev for os et Kultursammenstød med en enhedskultur af katolsk bayrisk herkomst og dybe rødder i Bayerns historie. Vi var de fremmede, fik klø i skolen og måtte gerne sulte, da madleveringerne blev knap og kun de indfødte havde nok til dagliglivet med de små landbrug, som var familielandbrug og ikke mere. Bombeflygtningene fra München blev i folkemund kaldt sigøjner, og flygtningene fra resten af Tyskland var bare de fremmede. I dag lever man i Mittenwald af Turismen i de smukke alper og det konfessionelle billede efter ankomsten af de mange flygtninge fra Østpreussen er 50% katolikker og 50% protestanter. Jeg blev firmet (konfirmeret) af Münchens kardinal Michael Faulhaber. I mine gemmer ligger der et brev fra min mormor fra 1942 til mig, hvor hun skriver om bombenætterne over Frankfurt: To timer tordnede og knaldede bombeindslagene. Den halve by er brændt ned. En ild som vi aldrig har set det før...lyset gik ud. Intet gas, intet vand. I dagevis. Det var Guds straffedom. Desværre døde mange uskyldige børn og hele familier. I et sygehus 90 børn og tyve søstre. Ingen telefon virkede mere, der fandtes kun en avis, partiets, kun en radiosender partiets. Vi vidste i 1945/46 ikke om mine bedsteforældre havde overlevet krigen. Jeg var 13 år da krigen sluttede. 1945/46 blev for alvor sultens år i Bayern. Bayern som alpeland bestod af små familielandbrug, lige en til to køer, nogle høns og nogle kartofler. Under krigen spilledes næsten hver uge mindst én gang ved kriegerdenkmal foran kirken Ich hat einen Kameraden med blæserorkestret. Det betød igen at en mand, en søn, en ægtefælle eller far var faldet i krigen. Befolkningen var lukket og afvisende overfor bombeflygtninge fra München og i de sidste krigsår overfor flygtningestrømmen fra Ostdeutschland ; disse flygtninge kom ofte til fods på flugt fra den fremrykkende russiske hær. De nyankomne byttede alt hvad der kunne undværes for mad. Min lille brors løbehjul blev til to æg! Forsyningerne af befolkningen med 5

6 mad og klædning var brudt sammen og fra 1944 af var der hungersnød blandt de ikke indfødte. I de sidste aprildage i 1945 kunne man høre kanontorden: fjenden rykkede frem. Jeg kan tydelig huske at jeg som 13- årig tænkte: Hvis Hitler har ret, så er dette her enden; hvis han løj så er det straffen for det, Tyskland gjorde, og det er også enden. De tyske soldater havde sidst i april 1945 forladt kasernen og rygtet gik, at der var dåsemad at hente. Min mor og jeg ilede til kasernen fik fat i nogle suppedåser og nogle tørrede bønner, de første kanonindslag faldt og vi løb. Vi hentede min lillebror og gemte os oppe i bjergene. Det var Amerikanerne som nåede frem; havde det være russerne havde min mor talt om, at så skulle vi sove og jeg anede kun, hvad det ville indebære. Amerikanerne reddede os med mad til børnene, ofte lige en kop suppe, senere skolebespisningen. Ingen måtte mødes på gaden mere end to voksne sammen. Pfarrer Karl, den gamle sognepræst, var gået Amerikanerne i møde, fuldstændig ensom på vejen med et hvid flag og bad for sin by. Han døde af en hjernetumor i 1946 ved begravelsen gav besættelsesmagten menigheden lov til at følge kisten to og to med maskingeværvagter uden om. Man forstod dog hinandens kultur og respekterede nogle kulturelle samfundsregler trods alt og der blev fred. Efter krigen blev jeg student fra pigegymnasiet i Garmisch-Partenkirchen og fik et etårsstipendium af besættelsesmagten til et studium i USA, New York, College Mount Saint Vincent. Som katolsk College studerede der også sorte amerikanske kvinder og kinesiske stipendiater det var i 1950 ikke en selvfølge på alle universiteter, at der studerede og boede mennesker med anden hudfarve og det blev på Mount Saint Vincent understreget, at den katolske kirke som verdenskirke ikke ville tolerere racisme! Efter et års studium af historie og filosofi vendte jeg tilbage til Tyskland skræmt fra vid og sans af Koreakrigen og hvad den kunne føre med sig den tredje verdenskrig anså vi som en absolut mulighed. Tysk katolsk kvinde i Danmark fra 1958 Lige før studentereksamen 1950 havde jeg gjort bekendtskab med Søren Kierkeaads Stadier på Livets Vej og 6

7 allerede da valgte jeg at arbejde med hans værker og lære dansk. Kommet hjem fra USA studerede jeg hos prof. dr. phil. Alois Dempf i München, og hver sommer ( ) ved det Kongelige Bibliotek i København. Der kunne jeg læse med Søren Kierkegaards håndskrifter på mit skrivebord. Min disputats beskæftigede sig med emnet: Systemproblematikken hos Søren Kierkegaard, dvs. med det, han havde hørt og skrevet ned i de år, han besøgte Berlins universitet. Jeg blev i 1957 færdig som dr.phil. fra universitetet i München med hovedfag filosofi og bifag psykologi. Emnet for disputatsen var Søren Kierkegaard og den tyske idealisme. Efter afslutningen af min disputats flyttede jeg til Danmark og blev gift med en dansk læge, Axel Munk Nordentoft. Et år efter blev jeg dansk statsborger og det var for mig altafgørende at have samme statsborgerskab som min familie dette ønske grundede i erfaringerne fra efterkrigstiden med flygtningestrømme pga. landsforviste familier. Jeg satte mig ind i dansk litteratur, særlig Martin A. Hansen og alle danske klassikere, og jeg beskæftigede mig fagligt specielt med dansk teologi og den politiske side af socialetikken. Da jeg kom til landet og havde jeg i en artikel citeret min bog Christentum und Christenheit som jeg havde udgivet i Tyskland og som indeholdt en oversættelse af dele fra Kierkegaards dagbøger til tysk; dagbøgerne fandtes slet ikke på tysk på dette tidspunkt. Som kritik af min artikel skrev et medlem af tidehverv, at økumeniker jo plejer at snyde sig til udgivelser, der fandtes ingen Eva Nordentoft som forfatter. Han havde ikke set, at jeg havde giftet mig fra navnet Schlechta til navnet Nordentoft. Men jeg var jo også katolik og 7

8 kvinde hvad skulle jeg blande mig i en teologisk debat om Søren Kierkegaard! Men med få tankevækkende undtagelser har jeg generelt mødt stor åbenhed, venlighed og personlig anerkendelse i Danmark. I 1968 flyttede vi til Aarhus, sidste station efter ti flytninger. Vores mange flytninger (blandt andet til Holstebro, Bogense, Odense) skete på grund af min mands lægelige karriere. Vi fik 6 børn. Efter vores start i København valgte vi Holstebro som bosted, fordi min mand kunne aftjene sin værnepligt som læge hos dragonerne. Men én af grundene til at valget faldt på Holstebro var også, at Holstebro lå langt væk fra hovedstaden; dengang spillede angsten for en 3. verdenskrig mellem øst og vest faktisk en rolle for overvejelsen af fremtiden og valg af bosted. Katolsk kvinde i Danmark Søren Kierkegaard har med sin kritik af den borgerlige kirke og med sin lidenskab for kristendommen gjort mig til en bevidst katolik. Trods alt! At være medlem af et kirkeligt mindretal styrkede identitet, og medlemskab af en verdenskirke og ikke en folkekirke gav fylden og spydspidsen imod kirkelig nationalisme og selvtilfredshed. Hverken Jesus eller Luther var jo dansker. Konkrete tiltag som katolsk kvinde i Danmark Odense Formanden for DKKF (Danmarks Katolske Kvinde Forbund) i Odense, Helena Hansen, kom på besøg - med pelsstola og meget bevidst om kvinders værd og stilling. Hun havde erfaringer fra missions- og sygeplejearbejde i Afrika. Og i Odense var også den vimse Agnete Emmering, utrættelig undervejs med sociale kirkelige gøremål og kvindesagens anliggender. Deres ord til mig var: Du må træffe Tove. Og jeg traf Tove, grundlæggeren og første landsformand (senere sagde vi forperson) for de katolske kvinder i Danmark. Hun skrev en lille skrap bog med titlen Myten og Sandheden om kvinden og kirken. Tove kæmpede for retfærdighed dvs også ligeret kønnene imellem. Hun var socialt venstreorienteret, ønskede teologisk uddannelse også for kvinder og nedbrydning af det hierarkiske system i den katolske kirke. Hun vidste godt, at det også ville være en kamp om 8

9 magten. H. L. Martensen (Katolsk biskop i Danmark ) sagde i anledning af et folketingsvalg: Det er godt at der også findes kristne til venstre for socialdemokratiet, partierne på højrefløjen har ikke patent på kristeligheden. Og Tove var venstreorienteret også i det kirkelige landskab retfærdighed indebærer ligeret var hendes grundtese. Vi var på barrikaderne i kirken i debatten om prævention og familieplanlægning. Vi kæmpede for at kvinder selv skulle have og tage ansvar, så vi var for fri abort men imod abort - valget må være kvindens og ikke statens var genetikeren Ursula Friedrich og jeg i avisen med denne tese og deltog i mange diskussioner. Efter Tove Rasmussens død faldt hendes økonomiske arv til arbejdet for de katolske kvinder. Foreningen DKKF har til i dag levet af denne arv, men nu synes den at være brugt. Forfatterne og journalisterne Lis Thorbjørnsen og Ellen Nielsen hører til denne genration kvinder. De bragte viden og en forfriskende ånd ind i kampen for kvinderne i den katolske kirke. Det gælder også for kampen om kvindens mulighed for det præstelige embede: I Toves bog om sandhed og myte om kirken og kvinderne bliver historien gennemgået. I oldkirken affødte frygten for gnostikerne frygten for kvinderne i de tidlige menigheder. Middelalderen gav kvinden mulighed for frihed og uddannelse i klostrene. Det nittende århundrede og mand-kvinde problematikken i denne tid smittede af på holdningen til kvinder i den katolske kirke. Efter anden verdenskrig og 68serne bragte Tove Rasmussen debatten om et moderne kvindesyn ind i de katolske kvinders rækker. Som nævnt var debatten omkring pave Poul VI. rundskrivelse HumanaeVitae, som udkom 1968, meget stormfuld og indebar vigtige temaer angående kvinder. Paven var i sine ord om familieplanlægning gået imod sine lægelige rådgivere fra de katolske universiteter. Abort- og præventions- problematikken står stadig til debat den dag i dag. Særlig var og er det vigtigt overfor Vatikanets ytringer om seksual-etiske spørgsmål at understrege, at der er forskel mellem prævention og abort. Selv hvis man delte kirkens absolutte ja til livet fra undfangelsen af så er der ingen liv som udslettes ved prævention. Debatten er lige aktuelt i dag og desuden knyttet til problematikken om 9

10 overbefolkningen og sult i nogle af de ikke europæiske udviklingslande... En meget rigorøs stillingtagen imod abort ud fra et mere konservativ kristent synspunkt forfægtede læge dr. Niklasen og dr. West. Debatten er i den katolske kirke ikke afsluttet den dag i dag. Simone Petersen, (gift med Olav Petersen, professor i videnskabshistorien og deltager i Spørg Aarhus ) blev formand for de katolske kvinder efter Tove Rasmussen. Simone var kvinden i midten. Hun havde ikke de skarpe kanter men hun vidste hvad det gjaldt. Da hun lå for døden spurgte hun Hvad sker der med mig. Vi kunne ikke svare på det, men vi delte troen med hinanden. Efterfølgeren som formand Ågot Bohn deltog også stærkt i moderniseringsdebatten i halvfjerdserne og fremefter. Hun var den flittige redaktør af det landsdækkende DKKF-blad som hun skrev mange gode ledere for. Økumenisk og internationalt arbejde I firserne var jeg sammen med professor i naturvidenskabernes historie Olaf Pedersen leder af et forum indenfor den katolske kirke med navnet Katolsk Debat som behandlede netop kritiske og moderne spørgsmål til den katolske kirke. Fra var jeg forperson for Det Økumeniske Center i Aarhus, som har som formål: Samfundsrelevant debat og kirkelig fornyelse. Fra 1991 har jeg fulgt med i den medicinsk-etiske debat (min mand var bleven overlæge på radiumstationen i Aarhus) og jeg har været leder af en postgraduate studiekreds i Medicinsk Etik som hører ind under Forum Teologi Naturvidenskab ved Aarhus Universitet. I 2005 blev jeg æresmedlem af Forum Teologi Naturvidenskab. Jeg har holdt talrige foredrag om Etik og Samfund, teologiske og medicinsk-etiske spørgsmål, skrevet artikler og ledet konferencer. Sideløbende har kvindespørgsmålet i relation til den katolske kirke altid haft min særlige interesse. 10

11 Teilhard de Chardin af Eva Nordentoft Teilhard de Chardin er interessant i sammenhæng med den kristne mystik, fordi vi hos den franske jesuit og palæontolog (forsker i jordens oldtid ) møder en positiv kristen fortolkning af udviklingslæren, evolutionen. Teilhard de Chardin fremstiller universets gang som en stræben efter fuldendelse og ikke som en gang mod katastrofen. Teilhard de Chardin mener, at Gud, skaberen af himmel og jord, drager sin skabning til sig - Han er ikke den ubevægelige tilskuer til skabelsen, men er i Jesus Kristus det skabtes alpha og omega. Guds vilje skabte universet, og efter Guds vilje skal det fuldendes i Ham. Teilhard de Chardin tager Johannesevangeliets ord alvorligt, hvor der står om Guds Ord: Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. Skabelsens øjeblik d.v.s. udviklingens start - er punktet alpha. Mennesket er ikke skabelsens midt- punkt, men så at sige udviklingens opadstræbende akse (se skitse). På denne akse ligger også inkarnationen: Gud blev menneske i Jesus Kristus, og den opstandne Kristus vil fuldende udviklingen i punktet omega. Munk og videnskabsmand Teilhard de Chardin blev født den 1. maj 1881 på et lille gods i nærheden af Clermont Ferrand i Frankrig. Hans 11

12 12

13 far var interesseret i naturvidenskaberne, hans mor var en grand niece til Voltaire, og han var nummer fire i en flok på elleve børn. Teilhard de Chardin fik sin skoleuddannelse has jesuitterne og indtrådte som 18-arig i denne orden. Fra underviste Teilhard de Chardin i fysik på jesuitterkollegiet i Kairo, og det var hér, at han begyndte at interessere sig for geologi og palæontologi. Under første verdenskrig var han sygepasser ved fronten og fik Æreslegionens orden. I 1922 erhvervede han doktorgraden i naturvidenskaberne ved universitetet Sorbonne i Paris. I 1923 blev han sendt på en videnskabelig mission til Kina, og anden verdenskrig holdt ham fast i Peking. I er han hos jesuitterne i Frankrig, hvor han skrev sit berømteste værk Fænomenet Mennesket samt mange betydelige artikler i fagtidsskrifter, men hans tanker var så revolutionære, at ordenen forbød offentliggørelse. Hans artikler cirkulerede imidlertid i stensileret form, og efter hans død blev hans værker frigivet og trykt. I arbejdede Teilhard de Chardin i Sydafrika med forskning omkring menneskehedens vugge og tilbragte derefter sine sidste leveår i New York med forskning og forelæsninger ved Wenner-Gren Stiftelsen, hvor han fik gode arbejdsvilkår. Han døde påskesøndag Menneskets ansvar for udviklingen Ifølge alle hypoteser, og hvor ensomt mennesket (i universet) end kan forekomme, er det opstået ud af en jordens almindelige famlen. Det nedstammer i lige linie fra en livets samlede indsats. Det er vor arts altovervældende værdighed og aksiale værdi (fra Fænomenet Menneske s. 167) Dette citat viser, at Teilhard anser mennesket som den gennemgående mening i evolutionen. Og Teilhard, uden at kende moderne medicinske teknologiers muligheder, påpeger, at man i en overskuelig fremtid vil opnå biologiske muligheder for at gøre bevidst, hvad livet hidtil gjorde ubevidst. Det vil sige, at han antyder, at mennesket kan tage ansvaret for en del af udviklingen ind i fremtiden. Men hvem siger, at denne først ubevidste og så bevidste udvikling er en opadstigende linie? Hvem siger, at denne optimistiske udviklingstanke er mere end ønsketænkning? Her 13

14 kommer vi til Teilhard de Chardins egentlige kristne anskuelse af forløbet og samtidig til det punkt, hvorved hans kirkelige kritikere vi fæstne sig. Teilhard de Chardin mener, at Kristus, Han, i hvem alt er skabt (den nicaenske trosbekendelse!) er skabningens begyndelse og slutpunkt. Efter en enorm specialisering af åndelige kræfter vil der indtræde en endelig konvergens - kommunikation - i hvis slutøjeblik den opstandne Kristus vil komme igen...han er garant for skabningen og den, som drager hele skabningen til sig. Skabningen falder på intet punkt ud af Skaberens hænder; Gud er som Skaber punkt A (alfa-begyndelsen) og som Frelser punkt 0 (omega - fuldendelsen). Kristus har som universelt livsprincip, fordi opstået som menneske blandt mennesker, sat sig i stand til - og er fra tidernes morgen i færd med - at underlægge sig, lutre, dirigere og besjæle den bevidsthedens almindelige opstigning, som han har taget plads i. ( Fænomenet Menneske s. 261). Bjerge og dybe dale Teilhard de Chardin er ikke panteist; han mener, Gud har et ansigt, at Han er et Du. Men bliver Teilhard de Chardin i sit positive tolkningssystem ikke svar skyldig på spørgsmålet om, hvor det ondes mulighed kommer fra og hvad synd er? Teilhard de Chardin svarer på spørgsmålet i Fænomenet Menneske ved at sige, at det i materiens område er tilfældet og i menneskets område friheden, som rummer det ondes mulighed. Og så uddyber han i værket Det guddommelige Milieu tankegangen ved at sige: Når man har et mål, når man er på en bjergvandring, så ved man selvfølgelig, at der eksisterer afgrunde og dybe dale, men så skal man tænke på målet og ikke se ned i afgrunden - for afgrunden gør svimmel og får os til at snuble. I vores tid har vi måske erfaret, at nogle afgrunde skal man se ned i, men ikke falde ned i. Katastrofens mulighed skal erkendes og undgås, for den kan ikke bare ignoreres. Den økologiske debat er f.eks. sådant et opgør med en mulig afgrund. Men den positive side af Teilhard de Chardins tankegang kan netop sige den moderne tid noget. Hans tolkning er en livsbekræftende holdning til evolutionen; det er troen på, at udviklingen er villet af Skaberen - at den 14

15 ikke gik i stå, da mennesket trådte ind på scenen, og at den ikke har nået sit højdepunkt endnu. Meningen er, at ikke kun skabelsen men også frelsen har sat sig spor i universet. Skabelsen og Frelsen bør derfor ifølge Teilhard de Chardin sætte sig spor i vores opfattelse af naturerkendelse og tolkning af udviklingen. Litteratur: Teilhard de Chardin - Fænomenet Menneske - Jespersen og Pio - Kbh Teilhard de Chardin - Det guddommelige Milieu - Jespersen ag Pia - Kbh Efterskrift Olaf Pedersen, professor i de eksakte naturvidenskabers historie i Aarhus ( ) gjorde opmærksom på, at evnen til at afdække sandhed (ikke årsagssammenhænge men antal relationer som må accepteres som sande) findes. Denne evne til at afdække sandhed uafhængigt af metafysiske forudsætninger var, efter Olaf Pedersens mening, et af de mest bemærkelsesværdige træk ved naturerkendelsen... Hvis det kan sættes i forbindelse med troen på Kristus som verdens logos (sml. Johannesevangeliet), vil konsekvensen være, at teologiens kommende vekselvirkning med naturvidenskaben vil bevæge sig fra skabelsesteologien ind på kristologiens område. (Præsteforeningens blad nr. 41, 1989, Vekselvirkning) mellem Naturvidenskab og Teologi ). 15

16 Kirken og den moderne verden Af Olaf Pedersen Nedenstående foredrags sidste afsnit blev udgivet i bogen Alligevel katolik, Hovedland Med tilladelse af Olaf Pedersens datter bringer vi nu første og andet afsnit af foredraget, som i sin tid blev skrevet på skrivemaskine (ikke på pc en) og i øvrigt før afslutningen af det Andet Vatikanerkoncil. Om forfatteren siges i ovennævnte bog: Olaf Pedersen (døde i 1997), professor ved Aarhus Universitet i de exakte naturvidenskabers historie. Forord Det følgende er - i let omarbejdet form - indholdet af et foredrag holdt den 23. februar 1964 i Katolsk Forum i Aarhus. Det drejer sig alene om et forsøg på at give et bidrag til klargørelse af en række problemer uden nogen som helst forsøg på at løse dem. De fremsatte synspunkter er helt igennem af personlig art og står for min egen regning og risiko. De kan derfor ikke tillægges anden vægt end den de har i sig selv. Dette gælder også den fremsatte teori om det "normale" forløb af en krisesituation mellem kirken og verden, der blot må betragtes som en mulig hypotese. Indledning Kirken og den moderen verden er et stort og indviklet kompleks af problemer, som ikke kan belyses fyldestgørende inden for rammerne af et kort foredrag. I det følgende vil vi derfor ikke forsøge at give et overblik over disse problemer, endsige løse dem. Formålet er derimod at finde et alment grundlag, på hvilket sådanne spørgsmål kan drøftes med udbytte, medens de konkrete tilfælde kun vil blive berørt i forbigående, eller som illustrerende eksempler. Foredraget indeholder derfor følgende tre hovedafsnit: 1. En analyse af den moderen verdens situation med påvisning af 16

17 nogle typiske træk, ved hvilke den adskiller sig fra tidligere tider. 2. En påvisning af de krisesituationer, der opstår for kirken, fordi verden ikke længere er som før. 3. En skitsemæssigt udformet teori om det "normale" forløb af sådanne kriser i den hensigt at finde frem til en rationel holdning over for dem. Det bemærkes, at begreberne "den moderne verden" og "kirken" i det følgende anvendes i deres ordrette betydning. Den moderne verden er simpelthen den kultur hvori vi lever midt i den 20. århundrede, kristne og ikke-kristne i teologisk forstand. Kirken betyder på samme måde hele kirken - gejstligheden, ordensfolk og lægfolk tilsammen. Er der tale om en enkelt af disse grupper, vil den blive betegnet ved andre, mere indsnævrende udtryk. 1. Afsnit: Vi lever ikke længere i middelalderen Når vi skal finde frem til nogle karakteristiske træk ved nutidens verden, er det rimeligt at begynde med at sammenligne den med middelalderen. Dette skyldes ikke blot, at det foregående foredrag i denne serie sluttede med en omtale af senmiddelalderens religiøse liv. Det er også betinget af, at middelalderen for os kristne indtager en særlig stilling på i hvert fald to måder. a) For det første fik kirkens teologiske sprog i vid udstrækning sin udformning i middelalderen. De store teologer i det 13. århundrede benyttede sig af den aristoteliske filosofis begreber under deres bestræbelser på at formulere troens indhold på en sådan måde, at det var forståeligt for deres samtid. Det er let at finde eksempler herpå. Brødet og vinen siges i messen at undergå en transsubstantiation, hvorpå der sker en substantiel forvandling. Hvert sakramente har sin særlige form og sin særlige materie. - Sjælen er legemets form. - Ægteskabet har et primært og et sekundært formål. - De troende siges i messen at være delagtige i Kristi offer. Alle de her fremhævede begreber er filosofiske kunstudtryk, som middelalderens teologer fandt det bekvemt at benytte sig af, fordi de i forvejen sagde folk noget. De er si- 17

18 den blevet stående inden for katolsk teologi og benyttes stadig som nøgleord, eftersom f.eks. Thomas Aquins teologiske system endnu på mange måder har en normgivende karakter inden for den teologiske uddannelse. b) For det andet er det uden tvivl sådan, at middelalderen endnu i manges øjne står som en salgs glansperiode - en tid hvor troen var levende i alle, hvor der herskede harmoni mellem teologien og videnskaben, og hvor kirken havde magt i samfundet. Man skal ikke kende meget til de faktiske forhold i middelalderen for at vide, at denne romantiserede opfattelse er falsk. Ikke desto mindre er det et faktum, at den er meget udbredt både blandt katolikker og andre. Den megen tale om "sekulariseringen" er jo for en stor del blot en umiddelbar og ukritisk beklagelse af, at forholdene ikke længere er som i middelalderen. Sagen er imidlertid, at vi ikke længere lever i middelalderen. Hvad enten vi synes om det eller ej, er verden på mange punkter blevet anderledes, og vi skal nu prøve på at præcisere nogle af de mere væsentlige træk, der skiller den moderne verden fra den der gik under i renæssance og reformation. I parentes bemærket er det her kun muligt at påpege disse forandringer, medens det vil føre for vidt at prøve at finde frem til deres årsager. Vi vil her samle os om fire iøjnefaldende træk. a) Vor viden er vokset Siden middelalderen er menneskehedens viden forøget på snart sagt alle punkter takket være videnskabens stadige arbejde på bedre at beskrive og forstå verden omkring os. Dette kan der let nævens eksempler på. For det første er vort verdensbillede udvidet og ændret afgørende. Universet er ikke længere en lille kugle med den faste jord i midten, og Guds og de saliges boliger yderst 18

19 ude på loftet oven over fiksstjernerne. Jorden er blevet en ubetydelig klode, der blot ledsager solen på dens vej gennem et stort set tomt verdensrum, hvis grænser endnu ingen har kunnet påvise. Indførelsen af det kopernikanske system var blot det første skridt på vejen mod dette udvidede verdensbillede. For det andet er der sket en tilsvarende forøgelse af vort kendskab til universets mindste detaljer. Vi lever i dag i en mikroverden, hvis eksistens middelalderen ingen anelse havde om. Stoffet er ikke længere en simpel forening af de fire elementer ild, luft, vand og jord, men opløst i molekyler og atomer, der atter er sammensat af ufatteligt små elementarpartikler. Anatomien kender ikke blot legemets synlige organer, men også de milliarder af mikroskopiske celler, hvoraf de er opbyggede. Medicinen har i bakterier og virus fundet årsager til de fleste af vore sygdomme. Arvelighedsforskningen har afsløret de kromosomer og gener, der bærer de arvelige anlæg fra den ene generation til den næste. For det tredje er tiden kommet ind i vor verdensopfattelse på en helt ny måde. Ikke blot udforskes menneskehedens historie stadig mere, men vi forstår også i stadig højere grad os selv som led i en historisk proces. Gennem udviklingslæren har selve livets historie fået en form, og vi er vågnet til bevidsthed om det fundamentale slægtskab mellem alt levende, således at mennesker fremtræder som det "sidste" led i en kæde, der for millioner af år begyndte som primitive, encellede organismer. Den historiske geologi har på samme måde afsløret jordens udviklingshistorie for os og dermed givet os den tidsskala hvori den biologiske udvikling må indpasses. Endelig er selve universets oprindelse og udvikling i tiden blevet et problem, der omsider begynder at blive genstand for videnskabelig udforskning. For det fjerde har en række nye videnskaber afsløret nye sider af vor eksistens som mennesker, og som menneskelige personer. Neurofysiologien begynder at løfte sløret for hjernen og sansernes virksomhed og stiller dermed den menneskeligt bevidsthed i et nyt lys, der ophæver tidligere tiders alt for 19

20 håndfaste skel mellem sjæl og legeme. Psykologien er blevet eksperimentel og har derigennem fået langt fastere grund under fødderne. Psykoanalysen har afsløret sider af vort indre liv, som vi ikke kendte, og påvist seksualitetens fundamentale karakter. Der er intet der tyder på, at denne almindelige forøgelse af vor viden vil standse foreløbig. Den megen tale om "videnskabens begrænsning" betyder ikke, at vi efterhånden får mindre at vide, tværtimod - hovedparten af det vi ved i dag, stod ikke at læse noget sted da vi var børn. Den videnskabelige erkendelse ophober sikkert og støt sine resultater, der lige så sikkert forvandles fra at være sensationelle nyheder til at blive trivielle bestanddele af vor dagligdags begrebsverden eller sunde fornuft. Tilmed ser det ud til, at tempoet i denne udvikling for øjeblikket er voksende. Noget talmæssigt mål for den har man ikke, men det ser ud til at antallet af videnskabsmænd gennem det sidste par århundreder er fordoblet ca. hvert tiende år, hvilket også kan udtrykkes sådan, at 90 procent af alle videnskabsmænd endnu lever. b) Vor viden er mere udbredt Vor viden er imidlertid ikke blot vokset i omfang og dybde - den er også trængt ud til stadig videre kredse i et omfang, som middelalderen ikke tilnærmelsesvis kunne opvise magen til. For det første er folkeoplysningens princip blevet almindelig anerkendt. I middelalderen fik kun et lille antal præster, læger og jurister, og enkelte fyrstesønner en teoretisk uddannelse på skoler og universiteter, og kun få af håndens arbejdere indviedes i den tekniske traditions bevogtede hemmeligheder gennem håndværkerlaugene. I dag er analfabetismen ukendt i Europa uden for Balkan og Italien, og det anses for selvfølgeligt, at uddannelse ikke bør være et klasseprivilegium. At videnskabens og teknikkens metoder og resultater bør være offentlige anerkendes også i princippet. Som konsekvens heraf har begrebet lægfolk mistet sin oprindelige mening. En lægmand var i middelalderen simpelthen en mand af folket, og derfor uden uddannelse, og analfabet. Modsætningen var en boglærd mand, hvilket i praksis var næsten ensbetydende med en præst, en læge, en jurist, eller en velhavende amatør. 20

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

Etik drejer sig om at sikre det gode liv

Etik drejer sig om at sikre det gode liv Etik drejer sig om at sikre det gode liv Interview i Frelsens Hærs blad "mennesker & tro" Af Bent Dahl Jensen Formanden for Det Etiske Råd, tidl. amtsborgmester Erling Tiedemann ser fremtiden på det etiske

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen

Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen Søren Kierkegaard, var det ikke ham, der endte med at spekulere sig så langt ud, at han blev bindegal og sindssyg? Jo, det kan man godt sige. Han indledte en alt

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Tværkirkelige Ledergrupper

Tværkirkelige Ledergrupper Vision for Netværk for Kvinder i Tjeneste s Tværkirkelige Ledergrupper www.kvinder.com Netværk FOR KVINDER I TJENESTE Netværk for kvinder i Tjeneste`s vision: At støtte og udvikle kvinder i tjeneste, og

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst?

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? 34 Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? ISLAMS UDFORDRING TIL FORKYNDELSEN I FOLKEKIRKEN * BISKOP OVER LOLLAND-FALSTER STEEN SKOVSGAARD Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? Og nu skal du ikke

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen.

Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen. Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen. Mening og meningsløshed, godt og ondt, er side om side i vores menneskeliv.

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT 8 lørdage med»viden om tro «Kursusår 2015 Velkommen til Teologi for voksne! Dette nye tilbud om gedigen teologisk undervisning for alle interesserede er Haderslev Stifts

Læs mere

Ungdomsgudstjeneste 1. Febr. 09: Forlad os vor skyld, som også vi forlader

Ungdomsgudstjeneste 1. Febr. 09: Forlad os vor skyld, som også vi forlader Ungdomsgudstjeneste 1. Febr. 09: Forlad os vor skyld, som også vi forlader Af Øjvind Hansen Temaet ved den her gudstjeneste det er som nævnt den femte bøn i Fadervor: Forlad os vor skyld, som også vi forlader

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Mariæ bebudelse 22. marts 2015

Mariæ bebudelse 22. marts 2015 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske Salmer: 10, 73; 71, 101 Evangelium: Luk. 1,26-38 Mariæ bebudelsesdag er henlagt til 5. søndag i fasten og ligger altså fra år til år på forskellige datoer,

Læs mere

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent 74, Vær velkommen 78, 1-5, Blomstre som en rosengård 85, Op, Zion, at oplukke Prædiken m.m. 87, Det første lys 439, 2 Nadververs: 83, 1-2, Glæd dig Zion 78, 6-7,

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere