Kirken og den moderne verden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kirken og den moderne verden"

Transkript

1 7. årgang, nr. 1, 2012 Rejected af Niels Engelbrecht Kvinders kamp for synlighed, ligeret og ligeværd af Eva Nordentoft Teilhard de Chardin af Eva Nordentoft Kirken og den moderne verden af Olaf Pedersen

2 Rejected Svar på Indlæg om Kirke og jura i Katolsk Dialog nr.3, 2011 I Katolsk Dialog 2011 nr.3 bringes et indlæg af Niels la Cour om Den katolske kirkes beredskab over for seksuelle overgreb mod børn og unge. Forfatteren peger på forskellige fremgangsmåder, der er foreskrevet i beredskabsplanen, som han mener, vil kunne ødelægge politiets efterforskning i en given sag. Uden at gå ind på de enkelte punkter skal jeg blot gøre opmærksom på, at beredskabsplanen er blevet sendt til orientering til Socialministeriet, Justitsministeriet og til Københavns Politi. De to førstnævnte instanser havde ingen kommentarer, mens Københavns Politi ønskede nogle ændringer i planens bilag om hjælp til ofre for overgreb, men ingen kommentarer havde til selve indholdet i planen. Man må vel deraf kunne slutte, at politiet ikke nærer de samme betænkeligheder som Niels la Cour. Niels Engelbrecht Sagsbehandler 2

3 Kvinders kamp for synlighed, ligeret og ligeværd i den Romersk Katolske Kirke i nittenhundredhalvfjerdserne og ind i 2000 tallet Eva Nordentoft Tysk statsborger Barn under krigen Jeg er født 1932 i Frankfurt am Main i Tyskland. Min far var professor i filosofi ved Frankfurts universitet, min mor hjemmegående hustru (dog efter denne tids standard for en professorhusholdning med en barnepige og en tjenestepige i husholdningen og en far som var storkøbmand). Mine forældre var begge to født ind i en katolsk familie; de lod mig døbe ind i den katolske kirke ikke af religiøse grunde, men for at give mig hele den historiske baggrund og kulturen af den kristne verdenskirke. Fra min wiener farmor og farfar og min frankfurter mormor og morfar i storborgerlige hjem til vores moderne tid med to verdenskrige og opbrud ind i den moderne verden, var der sandelig opbrud mellem generationerne. Og opbruddet skete to gange: efter første verdenskrig og efter anden verdenskrig. Min mormor måtte ikke gifte sig med den mand hun elskede - han var protestant og hendes familie godt katolsk. Men hun græd da han døde! Hun var en flot kvinde, som gik arm i arm med sin mand om søndagen til kirke med sølvmønten til klingelbeutelen allerede parat i hånden. Wiener bedsteforældrene var af en anden støbning. Ikke så velhavende, faderen var bogtrykker, men man gik 3

4 lettere gennem livet. Som pige måtte jeg ikke fløjte - ellers græder Jomfru Maria; i sommerferien blev der købt ind, parfume og fine små kjoler til små piger; der blev fortalt pikante historier og leet en let latter blandt de voksne; man gik på pilgrimsfærd, først til kirke så til værtshuset, fordi det var eine hetz - bare sjovt. Mine forældre forlod den katolske kirke i trediverne pga. det moralske snæversyn i hierarkiet og fordi mange af kirkens mænd kollaborerede i begyndelsen med det tredje rige og dens livsanskuelse. Min far har dog indtil sin død beskæftiget sig med ordlyden af FadeVor i den græske urtekst og læst påskeevangeliet for sin familie hver påske. Holdningsmæssig beskæftigede han sig med Erasmus af Rotterdam og Goethe. Fra 1935 var han som filolog og filosof ansat ved Nietzschearkivet i Weimar. Han forlod arkivet i 1938 pga. uoverensstemmelser med Nietzsches Søster, Frau Förster Nietzsche, og Hitlerregimets livsanskuelse blev mine forældre skilt og samtidig brød krigen ud. Mittenwald: 1939 flyttede min mor med mig og min bror til Mitten- 4

5 wald, den sidste lille tyske by inden grænsen til Østrig. Grund: skilsmissen fra min far og krigens begyndelse hun troede vi ville vende tilbage til Frankfurt efter et halvt år. Det skete aldrig mere. Livet i Mittenwald blev for os et Kultursammenstød med en enhedskultur af katolsk bayrisk herkomst og dybe rødder i Bayerns historie. Vi var de fremmede, fik klø i skolen og måtte gerne sulte, da madleveringerne blev knap og kun de indfødte havde nok til dagliglivet med de små landbrug, som var familielandbrug og ikke mere. Bombeflygtningene fra München blev i folkemund kaldt sigøjner, og flygtningene fra resten af Tyskland var bare de fremmede. I dag lever man i Mittenwald af Turismen i de smukke alper og det konfessionelle billede efter ankomsten af de mange flygtninge fra Østpreussen er 50% katolikker og 50% protestanter. Jeg blev firmet (konfirmeret) af Münchens kardinal Michael Faulhaber. I mine gemmer ligger der et brev fra min mormor fra 1942 til mig, hvor hun skriver om bombenætterne over Frankfurt: To timer tordnede og knaldede bombeindslagene. Den halve by er brændt ned. En ild som vi aldrig har set det før...lyset gik ud. Intet gas, intet vand. I dagevis. Det var Guds straffedom. Desværre døde mange uskyldige børn og hele familier. I et sygehus 90 børn og tyve søstre. Ingen telefon virkede mere, der fandtes kun en avis, partiets, kun en radiosender partiets. Vi vidste i 1945/46 ikke om mine bedsteforældre havde overlevet krigen. Jeg var 13 år da krigen sluttede. 1945/46 blev for alvor sultens år i Bayern. Bayern som alpeland bestod af små familielandbrug, lige en til to køer, nogle høns og nogle kartofler. Under krigen spilledes næsten hver uge mindst én gang ved kriegerdenkmal foran kirken Ich hat einen Kameraden med blæserorkestret. Det betød igen at en mand, en søn, en ægtefælle eller far var faldet i krigen. Befolkningen var lukket og afvisende overfor bombeflygtninge fra München og i de sidste krigsår overfor flygtningestrømmen fra Ostdeutschland ; disse flygtninge kom ofte til fods på flugt fra den fremrykkende russiske hær. De nyankomne byttede alt hvad der kunne undværes for mad. Min lille brors løbehjul blev til to æg! Forsyningerne af befolkningen med 5

6 mad og klædning var brudt sammen og fra 1944 af var der hungersnød blandt de ikke indfødte. I de sidste aprildage i 1945 kunne man høre kanontorden: fjenden rykkede frem. Jeg kan tydelig huske at jeg som 13- årig tænkte: Hvis Hitler har ret, så er dette her enden; hvis han løj så er det straffen for det, Tyskland gjorde, og det er også enden. De tyske soldater havde sidst i april 1945 forladt kasernen og rygtet gik, at der var dåsemad at hente. Min mor og jeg ilede til kasernen fik fat i nogle suppedåser og nogle tørrede bønner, de første kanonindslag faldt og vi løb. Vi hentede min lillebror og gemte os oppe i bjergene. Det var Amerikanerne som nåede frem; havde det være russerne havde min mor talt om, at så skulle vi sove og jeg anede kun, hvad det ville indebære. Amerikanerne reddede os med mad til børnene, ofte lige en kop suppe, senere skolebespisningen. Ingen måtte mødes på gaden mere end to voksne sammen. Pfarrer Karl, den gamle sognepræst, var gået Amerikanerne i møde, fuldstændig ensom på vejen med et hvid flag og bad for sin by. Han døde af en hjernetumor i 1946 ved begravelsen gav besættelsesmagten menigheden lov til at følge kisten to og to med maskingeværvagter uden om. Man forstod dog hinandens kultur og respekterede nogle kulturelle samfundsregler trods alt og der blev fred. Efter krigen blev jeg student fra pigegymnasiet i Garmisch-Partenkirchen og fik et etårsstipendium af besættelsesmagten til et studium i USA, New York, College Mount Saint Vincent. Som katolsk College studerede der også sorte amerikanske kvinder og kinesiske stipendiater det var i 1950 ikke en selvfølge på alle universiteter, at der studerede og boede mennesker med anden hudfarve og det blev på Mount Saint Vincent understreget, at den katolske kirke som verdenskirke ikke ville tolerere racisme! Efter et års studium af historie og filosofi vendte jeg tilbage til Tyskland skræmt fra vid og sans af Koreakrigen og hvad den kunne føre med sig den tredje verdenskrig anså vi som en absolut mulighed. Tysk katolsk kvinde i Danmark fra 1958 Lige før studentereksamen 1950 havde jeg gjort bekendtskab med Søren Kierkeaads Stadier på Livets Vej og 6

7 allerede da valgte jeg at arbejde med hans værker og lære dansk. Kommet hjem fra USA studerede jeg hos prof. dr. phil. Alois Dempf i München, og hver sommer ( ) ved det Kongelige Bibliotek i København. Der kunne jeg læse med Søren Kierkegaards håndskrifter på mit skrivebord. Min disputats beskæftigede sig med emnet: Systemproblematikken hos Søren Kierkegaard, dvs. med det, han havde hørt og skrevet ned i de år, han besøgte Berlins universitet. Jeg blev i 1957 færdig som dr.phil. fra universitetet i München med hovedfag filosofi og bifag psykologi. Emnet for disputatsen var Søren Kierkegaard og den tyske idealisme. Efter afslutningen af min disputats flyttede jeg til Danmark og blev gift med en dansk læge, Axel Munk Nordentoft. Et år efter blev jeg dansk statsborger og det var for mig altafgørende at have samme statsborgerskab som min familie dette ønske grundede i erfaringerne fra efterkrigstiden med flygtningestrømme pga. landsforviste familier. Jeg satte mig ind i dansk litteratur, særlig Martin A. Hansen og alle danske klassikere, og jeg beskæftigede mig fagligt specielt med dansk teologi og den politiske side af socialetikken. Da jeg kom til landet og havde jeg i en artikel citeret min bog Christentum und Christenheit som jeg havde udgivet i Tyskland og som indeholdt en oversættelse af dele fra Kierkegaards dagbøger til tysk; dagbøgerne fandtes slet ikke på tysk på dette tidspunkt. Som kritik af min artikel skrev et medlem af tidehverv, at økumeniker jo plejer at snyde sig til udgivelser, der fandtes ingen Eva Nordentoft som forfatter. Han havde ikke set, at jeg havde giftet mig fra navnet Schlechta til navnet Nordentoft. Men jeg var jo også katolik og 7

8 kvinde hvad skulle jeg blande mig i en teologisk debat om Søren Kierkegaard! Men med få tankevækkende undtagelser har jeg generelt mødt stor åbenhed, venlighed og personlig anerkendelse i Danmark. I 1968 flyttede vi til Aarhus, sidste station efter ti flytninger. Vores mange flytninger (blandt andet til Holstebro, Bogense, Odense) skete på grund af min mands lægelige karriere. Vi fik 6 børn. Efter vores start i København valgte vi Holstebro som bosted, fordi min mand kunne aftjene sin værnepligt som læge hos dragonerne. Men én af grundene til at valget faldt på Holstebro var også, at Holstebro lå langt væk fra hovedstaden; dengang spillede angsten for en 3. verdenskrig mellem øst og vest faktisk en rolle for overvejelsen af fremtiden og valg af bosted. Katolsk kvinde i Danmark Søren Kierkegaard har med sin kritik af den borgerlige kirke og med sin lidenskab for kristendommen gjort mig til en bevidst katolik. Trods alt! At være medlem af et kirkeligt mindretal styrkede identitet, og medlemskab af en verdenskirke og ikke en folkekirke gav fylden og spydspidsen imod kirkelig nationalisme og selvtilfredshed. Hverken Jesus eller Luther var jo dansker. Konkrete tiltag som katolsk kvinde i Danmark Odense Formanden for DKKF (Danmarks Katolske Kvinde Forbund) i Odense, Helena Hansen, kom på besøg - med pelsstola og meget bevidst om kvinders værd og stilling. Hun havde erfaringer fra missions- og sygeplejearbejde i Afrika. Og i Odense var også den vimse Agnete Emmering, utrættelig undervejs med sociale kirkelige gøremål og kvindesagens anliggender. Deres ord til mig var: Du må træffe Tove. Og jeg traf Tove, grundlæggeren og første landsformand (senere sagde vi forperson) for de katolske kvinder i Danmark. Hun skrev en lille skrap bog med titlen Myten og Sandheden om kvinden og kirken. Tove kæmpede for retfærdighed dvs også ligeret kønnene imellem. Hun var socialt venstreorienteret, ønskede teologisk uddannelse også for kvinder og nedbrydning af det hierarkiske system i den katolske kirke. Hun vidste godt, at det også ville være en kamp om 8

9 magten. H. L. Martensen (Katolsk biskop i Danmark ) sagde i anledning af et folketingsvalg: Det er godt at der også findes kristne til venstre for socialdemokratiet, partierne på højrefløjen har ikke patent på kristeligheden. Og Tove var venstreorienteret også i det kirkelige landskab retfærdighed indebærer ligeret var hendes grundtese. Vi var på barrikaderne i kirken i debatten om prævention og familieplanlægning. Vi kæmpede for at kvinder selv skulle have og tage ansvar, så vi var for fri abort men imod abort - valget må være kvindens og ikke statens var genetikeren Ursula Friedrich og jeg i avisen med denne tese og deltog i mange diskussioner. Efter Tove Rasmussens død faldt hendes økonomiske arv til arbejdet for de katolske kvinder. Foreningen DKKF har til i dag levet af denne arv, men nu synes den at være brugt. Forfatterne og journalisterne Lis Thorbjørnsen og Ellen Nielsen hører til denne genration kvinder. De bragte viden og en forfriskende ånd ind i kampen for kvinderne i den katolske kirke. Det gælder også for kampen om kvindens mulighed for det præstelige embede: I Toves bog om sandhed og myte om kirken og kvinderne bliver historien gennemgået. I oldkirken affødte frygten for gnostikerne frygten for kvinderne i de tidlige menigheder. Middelalderen gav kvinden mulighed for frihed og uddannelse i klostrene. Det nittende århundrede og mand-kvinde problematikken i denne tid smittede af på holdningen til kvinder i den katolske kirke. Efter anden verdenskrig og 68serne bragte Tove Rasmussen debatten om et moderne kvindesyn ind i de katolske kvinders rækker. Som nævnt var debatten omkring pave Poul VI. rundskrivelse HumanaeVitae, som udkom 1968, meget stormfuld og indebar vigtige temaer angående kvinder. Paven var i sine ord om familieplanlægning gået imod sine lægelige rådgivere fra de katolske universiteter. Abort- og præventions- problematikken står stadig til debat den dag i dag. Særlig var og er det vigtigt overfor Vatikanets ytringer om seksual-etiske spørgsmål at understrege, at der er forskel mellem prævention og abort. Selv hvis man delte kirkens absolutte ja til livet fra undfangelsen af så er der ingen liv som udslettes ved prævention. Debatten er lige aktuelt i dag og desuden knyttet til problematikken om 9

10 overbefolkningen og sult i nogle af de ikke europæiske udviklingslande... En meget rigorøs stillingtagen imod abort ud fra et mere konservativ kristent synspunkt forfægtede læge dr. Niklasen og dr. West. Debatten er i den katolske kirke ikke afsluttet den dag i dag. Simone Petersen, (gift med Olav Petersen, professor i videnskabshistorien og deltager i Spørg Aarhus ) blev formand for de katolske kvinder efter Tove Rasmussen. Simone var kvinden i midten. Hun havde ikke de skarpe kanter men hun vidste hvad det gjaldt. Da hun lå for døden spurgte hun Hvad sker der med mig. Vi kunne ikke svare på det, men vi delte troen med hinanden. Efterfølgeren som formand Ågot Bohn deltog også stærkt i moderniseringsdebatten i halvfjerdserne og fremefter. Hun var den flittige redaktør af det landsdækkende DKKF-blad som hun skrev mange gode ledere for. Økumenisk og internationalt arbejde I firserne var jeg sammen med professor i naturvidenskabernes historie Olaf Pedersen leder af et forum indenfor den katolske kirke med navnet Katolsk Debat som behandlede netop kritiske og moderne spørgsmål til den katolske kirke. Fra var jeg forperson for Det Økumeniske Center i Aarhus, som har som formål: Samfundsrelevant debat og kirkelig fornyelse. Fra 1991 har jeg fulgt med i den medicinsk-etiske debat (min mand var bleven overlæge på radiumstationen i Aarhus) og jeg har været leder af en postgraduate studiekreds i Medicinsk Etik som hører ind under Forum Teologi Naturvidenskab ved Aarhus Universitet. I 2005 blev jeg æresmedlem af Forum Teologi Naturvidenskab. Jeg har holdt talrige foredrag om Etik og Samfund, teologiske og medicinsk-etiske spørgsmål, skrevet artikler og ledet konferencer. Sideløbende har kvindespørgsmålet i relation til den katolske kirke altid haft min særlige interesse. 10

11 Teilhard de Chardin af Eva Nordentoft Teilhard de Chardin er interessant i sammenhæng med den kristne mystik, fordi vi hos den franske jesuit og palæontolog (forsker i jordens oldtid ) møder en positiv kristen fortolkning af udviklingslæren, evolutionen. Teilhard de Chardin fremstiller universets gang som en stræben efter fuldendelse og ikke som en gang mod katastrofen. Teilhard de Chardin mener, at Gud, skaberen af himmel og jord, drager sin skabning til sig - Han er ikke den ubevægelige tilskuer til skabelsen, men er i Jesus Kristus det skabtes alpha og omega. Guds vilje skabte universet, og efter Guds vilje skal det fuldendes i Ham. Teilhard de Chardin tager Johannesevangeliets ord alvorligt, hvor der står om Guds Ord: Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. Skabelsens øjeblik d.v.s. udviklingens start - er punktet alpha. Mennesket er ikke skabelsens midt- punkt, men så at sige udviklingens opadstræbende akse (se skitse). På denne akse ligger også inkarnationen: Gud blev menneske i Jesus Kristus, og den opstandne Kristus vil fuldende udviklingen i punktet omega. Munk og videnskabsmand Teilhard de Chardin blev født den 1. maj 1881 på et lille gods i nærheden af Clermont Ferrand i Frankrig. Hans 11

12 12

13 far var interesseret i naturvidenskaberne, hans mor var en grand niece til Voltaire, og han var nummer fire i en flok på elleve børn. Teilhard de Chardin fik sin skoleuddannelse has jesuitterne og indtrådte som 18-arig i denne orden. Fra underviste Teilhard de Chardin i fysik på jesuitterkollegiet i Kairo, og det var hér, at han begyndte at interessere sig for geologi og palæontologi. Under første verdenskrig var han sygepasser ved fronten og fik Æreslegionens orden. I 1922 erhvervede han doktorgraden i naturvidenskaberne ved universitetet Sorbonne i Paris. I 1923 blev han sendt på en videnskabelig mission til Kina, og anden verdenskrig holdt ham fast i Peking. I er han hos jesuitterne i Frankrig, hvor han skrev sit berømteste værk Fænomenet Mennesket samt mange betydelige artikler i fagtidsskrifter, men hans tanker var så revolutionære, at ordenen forbød offentliggørelse. Hans artikler cirkulerede imidlertid i stensileret form, og efter hans død blev hans værker frigivet og trykt. I arbejdede Teilhard de Chardin i Sydafrika med forskning omkring menneskehedens vugge og tilbragte derefter sine sidste leveår i New York med forskning og forelæsninger ved Wenner-Gren Stiftelsen, hvor han fik gode arbejdsvilkår. Han døde påskesøndag Menneskets ansvar for udviklingen Ifølge alle hypoteser, og hvor ensomt mennesket (i universet) end kan forekomme, er det opstået ud af en jordens almindelige famlen. Det nedstammer i lige linie fra en livets samlede indsats. Det er vor arts altovervældende værdighed og aksiale værdi (fra Fænomenet Menneske s. 167) Dette citat viser, at Teilhard anser mennesket som den gennemgående mening i evolutionen. Og Teilhard, uden at kende moderne medicinske teknologiers muligheder, påpeger, at man i en overskuelig fremtid vil opnå biologiske muligheder for at gøre bevidst, hvad livet hidtil gjorde ubevidst. Det vil sige, at han antyder, at mennesket kan tage ansvaret for en del af udviklingen ind i fremtiden. Men hvem siger, at denne først ubevidste og så bevidste udvikling er en opadstigende linie? Hvem siger, at denne optimistiske udviklingstanke er mere end ønsketænkning? Her 13

14 kommer vi til Teilhard de Chardins egentlige kristne anskuelse af forløbet og samtidig til det punkt, hvorved hans kirkelige kritikere vi fæstne sig. Teilhard de Chardin mener, at Kristus, Han, i hvem alt er skabt (den nicaenske trosbekendelse!) er skabningens begyndelse og slutpunkt. Efter en enorm specialisering af åndelige kræfter vil der indtræde en endelig konvergens - kommunikation - i hvis slutøjeblik den opstandne Kristus vil komme igen...han er garant for skabningen og den, som drager hele skabningen til sig. Skabningen falder på intet punkt ud af Skaberens hænder; Gud er som Skaber punkt A (alfa-begyndelsen) og som Frelser punkt 0 (omega - fuldendelsen). Kristus har som universelt livsprincip, fordi opstået som menneske blandt mennesker, sat sig i stand til - og er fra tidernes morgen i færd med - at underlægge sig, lutre, dirigere og besjæle den bevidsthedens almindelige opstigning, som han har taget plads i. ( Fænomenet Menneske s. 261). Bjerge og dybe dale Teilhard de Chardin er ikke panteist; han mener, Gud har et ansigt, at Han er et Du. Men bliver Teilhard de Chardin i sit positive tolkningssystem ikke svar skyldig på spørgsmålet om, hvor det ondes mulighed kommer fra og hvad synd er? Teilhard de Chardin svarer på spørgsmålet i Fænomenet Menneske ved at sige, at det i materiens område er tilfældet og i menneskets område friheden, som rummer det ondes mulighed. Og så uddyber han i værket Det guddommelige Milieu tankegangen ved at sige: Når man har et mål, når man er på en bjergvandring, så ved man selvfølgelig, at der eksisterer afgrunde og dybe dale, men så skal man tænke på målet og ikke se ned i afgrunden - for afgrunden gør svimmel og får os til at snuble. I vores tid har vi måske erfaret, at nogle afgrunde skal man se ned i, men ikke falde ned i. Katastrofens mulighed skal erkendes og undgås, for den kan ikke bare ignoreres. Den økologiske debat er f.eks. sådant et opgør med en mulig afgrund. Men den positive side af Teilhard de Chardins tankegang kan netop sige den moderne tid noget. Hans tolkning er en livsbekræftende holdning til evolutionen; det er troen på, at udviklingen er villet af Skaberen - at den 14

15 ikke gik i stå, da mennesket trådte ind på scenen, og at den ikke har nået sit højdepunkt endnu. Meningen er, at ikke kun skabelsen men også frelsen har sat sig spor i universet. Skabelsen og Frelsen bør derfor ifølge Teilhard de Chardin sætte sig spor i vores opfattelse af naturerkendelse og tolkning af udviklingen. Litteratur: Teilhard de Chardin - Fænomenet Menneske - Jespersen og Pio - Kbh Teilhard de Chardin - Det guddommelige Milieu - Jespersen ag Pia - Kbh Efterskrift Olaf Pedersen, professor i de eksakte naturvidenskabers historie i Aarhus ( ) gjorde opmærksom på, at evnen til at afdække sandhed (ikke årsagssammenhænge men antal relationer som må accepteres som sande) findes. Denne evne til at afdække sandhed uafhængigt af metafysiske forudsætninger var, efter Olaf Pedersens mening, et af de mest bemærkelsesværdige træk ved naturerkendelsen... Hvis det kan sættes i forbindelse med troen på Kristus som verdens logos (sml. Johannesevangeliet), vil konsekvensen være, at teologiens kommende vekselvirkning med naturvidenskaben vil bevæge sig fra skabelsesteologien ind på kristologiens område. (Præsteforeningens blad nr. 41, 1989, Vekselvirkning) mellem Naturvidenskab og Teologi ). 15

16 Kirken og den moderne verden Af Olaf Pedersen Nedenstående foredrags sidste afsnit blev udgivet i bogen Alligevel katolik, Hovedland Med tilladelse af Olaf Pedersens datter bringer vi nu første og andet afsnit af foredraget, som i sin tid blev skrevet på skrivemaskine (ikke på pc en) og i øvrigt før afslutningen af det Andet Vatikanerkoncil. Om forfatteren siges i ovennævnte bog: Olaf Pedersen (døde i 1997), professor ved Aarhus Universitet i de exakte naturvidenskabers historie. Forord Det følgende er - i let omarbejdet form - indholdet af et foredrag holdt den 23. februar 1964 i Katolsk Forum i Aarhus. Det drejer sig alene om et forsøg på at give et bidrag til klargørelse af en række problemer uden nogen som helst forsøg på at løse dem. De fremsatte synspunkter er helt igennem af personlig art og står for min egen regning og risiko. De kan derfor ikke tillægges anden vægt end den de har i sig selv. Dette gælder også den fremsatte teori om det "normale" forløb af en krisesituation mellem kirken og verden, der blot må betragtes som en mulig hypotese. Indledning Kirken og den moderen verden er et stort og indviklet kompleks af problemer, som ikke kan belyses fyldestgørende inden for rammerne af et kort foredrag. I det følgende vil vi derfor ikke forsøge at give et overblik over disse problemer, endsige løse dem. Formålet er derimod at finde et alment grundlag, på hvilket sådanne spørgsmål kan drøftes med udbytte, medens de konkrete tilfælde kun vil blive berørt i forbigående, eller som illustrerende eksempler. Foredraget indeholder derfor følgende tre hovedafsnit: 1. En analyse af den moderen verdens situation med påvisning af 16

17 nogle typiske træk, ved hvilke den adskiller sig fra tidligere tider. 2. En påvisning af de krisesituationer, der opstår for kirken, fordi verden ikke længere er som før. 3. En skitsemæssigt udformet teori om det "normale" forløb af sådanne kriser i den hensigt at finde frem til en rationel holdning over for dem. Det bemærkes, at begreberne "den moderne verden" og "kirken" i det følgende anvendes i deres ordrette betydning. Den moderne verden er simpelthen den kultur hvori vi lever midt i den 20. århundrede, kristne og ikke-kristne i teologisk forstand. Kirken betyder på samme måde hele kirken - gejstligheden, ordensfolk og lægfolk tilsammen. Er der tale om en enkelt af disse grupper, vil den blive betegnet ved andre, mere indsnævrende udtryk. 1. Afsnit: Vi lever ikke længere i middelalderen Når vi skal finde frem til nogle karakteristiske træk ved nutidens verden, er det rimeligt at begynde med at sammenligne den med middelalderen. Dette skyldes ikke blot, at det foregående foredrag i denne serie sluttede med en omtale af senmiddelalderens religiøse liv. Det er også betinget af, at middelalderen for os kristne indtager en særlig stilling på i hvert fald to måder. a) For det første fik kirkens teologiske sprog i vid udstrækning sin udformning i middelalderen. De store teologer i det 13. århundrede benyttede sig af den aristoteliske filosofis begreber under deres bestræbelser på at formulere troens indhold på en sådan måde, at det var forståeligt for deres samtid. Det er let at finde eksempler herpå. Brødet og vinen siges i messen at undergå en transsubstantiation, hvorpå der sker en substantiel forvandling. Hvert sakramente har sin særlige form og sin særlige materie. - Sjælen er legemets form. - Ægteskabet har et primært og et sekundært formål. - De troende siges i messen at være delagtige i Kristi offer. Alle de her fremhævede begreber er filosofiske kunstudtryk, som middelalderens teologer fandt det bekvemt at benytte sig af, fordi de i forvejen sagde folk noget. De er si- 17

18 den blevet stående inden for katolsk teologi og benyttes stadig som nøgleord, eftersom f.eks. Thomas Aquins teologiske system endnu på mange måder har en normgivende karakter inden for den teologiske uddannelse. b) For det andet er det uden tvivl sådan, at middelalderen endnu i manges øjne står som en salgs glansperiode - en tid hvor troen var levende i alle, hvor der herskede harmoni mellem teologien og videnskaben, og hvor kirken havde magt i samfundet. Man skal ikke kende meget til de faktiske forhold i middelalderen for at vide, at denne romantiserede opfattelse er falsk. Ikke desto mindre er det et faktum, at den er meget udbredt både blandt katolikker og andre. Den megen tale om "sekulariseringen" er jo for en stor del blot en umiddelbar og ukritisk beklagelse af, at forholdene ikke længere er som i middelalderen. Sagen er imidlertid, at vi ikke længere lever i middelalderen. Hvad enten vi synes om det eller ej, er verden på mange punkter blevet anderledes, og vi skal nu prøve på at præcisere nogle af de mere væsentlige træk, der skiller den moderne verden fra den der gik under i renæssance og reformation. I parentes bemærket er det her kun muligt at påpege disse forandringer, medens det vil føre for vidt at prøve at finde frem til deres årsager. Vi vil her samle os om fire iøjnefaldende træk. a) Vor viden er vokset Siden middelalderen er menneskehedens viden forøget på snart sagt alle punkter takket være videnskabens stadige arbejde på bedre at beskrive og forstå verden omkring os. Dette kan der let nævens eksempler på. For det første er vort verdensbillede udvidet og ændret afgørende. Universet er ikke længere en lille kugle med den faste jord i midten, og Guds og de saliges boliger yderst 18

19 ude på loftet oven over fiksstjernerne. Jorden er blevet en ubetydelig klode, der blot ledsager solen på dens vej gennem et stort set tomt verdensrum, hvis grænser endnu ingen har kunnet påvise. Indførelsen af det kopernikanske system var blot det første skridt på vejen mod dette udvidede verdensbillede. For det andet er der sket en tilsvarende forøgelse af vort kendskab til universets mindste detaljer. Vi lever i dag i en mikroverden, hvis eksistens middelalderen ingen anelse havde om. Stoffet er ikke længere en simpel forening af de fire elementer ild, luft, vand og jord, men opløst i molekyler og atomer, der atter er sammensat af ufatteligt små elementarpartikler. Anatomien kender ikke blot legemets synlige organer, men også de milliarder af mikroskopiske celler, hvoraf de er opbyggede. Medicinen har i bakterier og virus fundet årsager til de fleste af vore sygdomme. Arvelighedsforskningen har afsløret de kromosomer og gener, der bærer de arvelige anlæg fra den ene generation til den næste. For det tredje er tiden kommet ind i vor verdensopfattelse på en helt ny måde. Ikke blot udforskes menneskehedens historie stadig mere, men vi forstår også i stadig højere grad os selv som led i en historisk proces. Gennem udviklingslæren har selve livets historie fået en form, og vi er vågnet til bevidsthed om det fundamentale slægtskab mellem alt levende, således at mennesker fremtræder som det "sidste" led i en kæde, der for millioner af år begyndte som primitive, encellede organismer. Den historiske geologi har på samme måde afsløret jordens udviklingshistorie for os og dermed givet os den tidsskala hvori den biologiske udvikling må indpasses. Endelig er selve universets oprindelse og udvikling i tiden blevet et problem, der omsider begynder at blive genstand for videnskabelig udforskning. For det fjerde har en række nye videnskaber afsløret nye sider af vor eksistens som mennesker, og som menneskelige personer. Neurofysiologien begynder at løfte sløret for hjernen og sansernes virksomhed og stiller dermed den menneskeligt bevidsthed i et nyt lys, der ophæver tidligere tiders alt for 19

20 håndfaste skel mellem sjæl og legeme. Psykologien er blevet eksperimentel og har derigennem fået langt fastere grund under fødderne. Psykoanalysen har afsløret sider af vort indre liv, som vi ikke kendte, og påvist seksualitetens fundamentale karakter. Der er intet der tyder på, at denne almindelige forøgelse af vor viden vil standse foreløbig. Den megen tale om "videnskabens begrænsning" betyder ikke, at vi efterhånden får mindre at vide, tværtimod - hovedparten af det vi ved i dag, stod ikke at læse noget sted da vi var børn. Den videnskabelige erkendelse ophober sikkert og støt sine resultater, der lige så sikkert forvandles fra at være sensationelle nyheder til at blive trivielle bestanddele af vor dagligdags begrebsverden eller sunde fornuft. Tilmed ser det ud til, at tempoet i denne udvikling for øjeblikket er voksende. Noget talmæssigt mål for den har man ikke, men det ser ud til at antallet af videnskabsmænd gennem det sidste par århundreder er fordoblet ca. hvert tiende år, hvilket også kan udtrykkes sådan, at 90 procent af alle videnskabsmænd endnu lever. b) Vor viden er mere udbredt Vor viden er imidlertid ikke blot vokset i omfang og dybde - den er også trængt ud til stadig videre kredse i et omfang, som middelalderen ikke tilnærmelsesvis kunne opvise magen til. For det første er folkeoplysningens princip blevet almindelig anerkendt. I middelalderen fik kun et lille antal præster, læger og jurister, og enkelte fyrstesønner en teoretisk uddannelse på skoler og universiteter, og kun få af håndens arbejdere indviedes i den tekniske traditions bevogtede hemmeligheder gennem håndværkerlaugene. I dag er analfabetismen ukendt i Europa uden for Balkan og Italien, og det anses for selvfølgeligt, at uddannelse ikke bør være et klasseprivilegium. At videnskabens og teknikkens metoder og resultater bør være offentlige anerkendes også i princippet. Som konsekvens heraf har begrebet lægfolk mistet sin oprindelige mening. En lægmand var i middelalderen simpelthen en mand af folket, og derfor uden uddannelse, og analfabet. Modsætningen var en boglærd mand, hvilket i praksis var næsten ensbetydende med en præst, en læge, en jurist, eller en velhavende amatør. 20

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39 1 Anden juledag, Sankt Stefans dag I. Sct. Pauls kirke 26. december 2015 kl. 10.00. Salmer:123/434/102/122//124/439/112/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /129 Åbningshilsen Festen for Undernes

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53. 05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21

Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21 Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21 750 Nu titte til hinanden Dåb: 448.1-3 + 4-6 41 Lille Guds barn 292 Kærligheds og sandheds ånd (438 Hellig, hellig, hellig 477 Som korn) 726 Gak ud min

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Forord... 7 Første del... 10

Forord... 7 Første del... 10 Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44. Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller. Luk. 1, 26-38

Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller. Luk. 1, 26-38 Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller Luk. 1, 26-38 Jeg synes ikke, jeg kan komme udenom, hvad angår salmevalg til denne dag, Mariæ Bebudelsesdag, at vælge dels den salme, vi lige har

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Det, der først bliver opdaget, når det er for sent. For forsiden ser jo fin ud. Og det må være forsiden, der er sandheden. Eller hvad?

Det, der først bliver opdaget, når det er for sent. For forsiden ser jo fin ud. Og det må være forsiden, der er sandheden. Eller hvad? PRÆDIKEN SØNDAG DEN 11.MARTS 2012 3.SØNDAG I FASTEN VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 2.Mos.32,7-10.30-32; Åb.2,1-7; Joh.8,42-51 Salmer: 4,390,341,155,217 Fader vor i høje sale, Kom din pagt

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag.

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 13. marts 2016 Kirkedag: Mariæ bebudelse/b Tekst: Luk 1,46-55 Salmer: SK: 721 * 71 * 72 * 73 LL: 721 * 71 * 441 * 72 * 481,2 * 73 Jeg vil gerne tage en

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 100-111/ 98-101- 118 Vinderslev kl.10.30: 100-121- 107/ 98-101- 118 Tekst: Joh 1,1-14 I begyndelsen

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE I tirsdags lige efter påske, stod jeg og ventede på toget på Ålborg Station. Jeg havde forinden gået igennem Kildeparken og set en flok dranker

Læs mere

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord!

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. oktober 2016 Kirkedag: 19.s.e.Trin/B Tekst: 1 Mos 28,10-18; 1 Kor 12,12-20; Joh 1,35-51 Salmer: SK: 731 * 26 * 164 * 334,1-2+5 LL: 731 * 26 * 335 * 164

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Prædiken til Midfaste søndag 2016 Tekster: 2.Mosebog 16, Peters brev 1, Johannesevangeliet 6,24-37

Prædiken til Midfaste søndag 2016 Tekster: 2.Mosebog 16, Peters brev 1, Johannesevangeliet 6,24-37 Prædiken til Midfaste søndag 2016 Tekster: 2.Mosebog 16,11-18 - 2. Peters brev 1,3-11 - Johannesevangeliet 6,24-37 Prædiken I indledningen i dag nævnte jeg startsalmen. I den salme digtede Kingo som skrev

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. marts 2016 Kirkedag: Påskedag/B Tekst: Matt 28,1-8 Salmer: SK: 219 * 235 * 233 * 236 * 227,9 * 240 LL: 219 * 235 * 233 * 236 * 240 Jeg kan godt lide

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12, Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig Jesus er mit liv i live 59 Jesus os

Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12, Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig Jesus er mit liv i live 59 Jesus os Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12,1-16 Salmer: 176 Se hvor nu 179 Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig 200. 1 Jesus er mit liv i live 59 Jesus os I år kan man palmesøndag vælge mellem

Læs mere

Sociallæren og den katolske kirkens engagement i politik og sociale spørgsmål

Sociallæren og den katolske kirkens engagement i politik og sociale spørgsmål Sociallæren og den katolske kirkens engagement i politik og sociale spørgsmål Katolsk sociallære Kirkens institutioner for fred og retfærdighed Pave Frans og fremtiden for sociallæren Danmark Debat Udvikling

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Evige Gud, vor Far i Himlen hold vore døde i dine gode hænder og tag imod vore nyfødte, så at de erfarer, at de altid bliver ledet af din hånd nu og i evighed.

Læs mere

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2.

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2. Til videre studie Til dig som har lyst at studere lidt på egen hånd Har du lyst til at beskæftige dig mere med det tema, som er gennemgået på kurset, kan du spørge din leder om forslag til litteratur.

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 1 23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 Åbningshilsen Der er kirkefrokost i Sognehuset efter højmessen, hvor tre af vores frivillige

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

6. søndag efter påske

6. søndag efter påske 6. søndag efter påske Salmevalg Gud ske tak og lov, 751 Den nåde, som vor Gud har gjort, 683 Nu nærmer sig vor pinsefest, 281 Hør himmelsus i tredje time, 285 Frydeligt med jubelkor, 721 Dette hellige

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

Kristi Himmelfartsdag

Kristi Himmelfartsdag Kristi Himmelfartsdag Salmevalg Indgangssalme: Til Himmels fór den ærens drot, 252 Salme mellem læsninger: Til Himlene rækker, 31 Salme før prædiken: Hvad er det at møde, 249 Salme efter prædiken: Din

Læs mere

2. søndag efter påske

2. søndag efter påske 2. søndag efter påske Salmevalg 408: Nu ringer alle klokker mod sky 664: Frelseren er mig en hyrde god 217: Min Jesus, lad mit hjerte få 227: Som den gyldne sol frembryder 42: I underværkers land jeg bor

Læs mere

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige 1 Til sidst viste Jesus sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. Så

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

vederfarelser. overtro.

vederfarelser. overtro. Prædiken 10 søndag efter Trinitatis, 2. tekstrække, Matth. 11,16-24. bemærket vistnok ikke fordi, der er lagt op til, at det skal gå Sodoma særligt tåleligt. Kanske at sådanne udsagn skurrer noget i ørene.

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32. Prædiken til seksagesima søndag 2016 31-01-2016 side 1 Prædiken til seksagesima søndag 2012. Tekst: Mark. 4,26-32. Det er da nemt at være bonde. Put nogle korn i jorden, så kommer det hele af sig selv.

Læs mere

Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher

Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/5-2008 Slotskirken kl. 10 Ida Secher 725 313 449 364 363 318 1 Ida Secher I den treenige, den trefoldige, Gud, i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vi

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730.

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. 1 12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt, Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. maj 2016 Kirkedag: Trinitatis søndag/b Tekst: Es 49,1-6; Ef 1,3-14; Matt 28,16-20 Salmer: SK: 356 * 418 * 9 * 364 * 6,2 * 11 LL: 356 * 9 * 364 * 6,2

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere