Tidsskrift om forebyggelse nr. 2 Juni 1999 SUNDHEDSSTYRELSEN VITAL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tidsskrift om forebyggelse nr. 2 Juni 1999 SUNDHEDSSTYRELSEN VITAL"

Transkript

1 Tidsskrift om forebyggelse nr. 2 Juni 1999 SUNDHEDSSTYRELSEN VITAL FOLKESUNDHEDS- PROGRAMMET

2 I N D H O L D L E D E R Tema: Folkesundhedsprogram Leder Vil fastholde det lange perspektiv Regeringens Folkesundhedsprogram skal bidrage til at indtænke forebyggelsen på alle områder. Et tværgående slag for folkesundheden Den danske folkesundhed har det ikke godt. Vores middellevetid har udviklet sig i ugunstig retning sammenlignet med de øvrige OECD-lande. Frokostpakken blev fotograferet En overdødelighed på næsten tyve procent når det gælder hjerte-kar-sygdomme. Det er en faktor, der vejer tungt i sundhedsplanlægningen i Sønderjyllands Amt. Forældres engagement er vejen til succes Natteravnene flyver i Helsingørs gader, og det har medført mere tryghed, mindre uro og et stort engagement hos forældrene til byens store børn og unge. Fælles indsats mod alkohol Der er brug for nytænkning inden for den forebyggende indsats på alkoholområdet. Danske børn og unges store forbrug af alkohol giver Danmark en negativ førerposition i Europa. Mere og bedre gymnastik Mange børn er i dag ringe fysisk rustet. Det gør Ballerup kommune nu noget ved At beskytte de ufødte børn Alkohol, narkotika og tobak hæmmer fostrets udvikling, men med forskellige konsekvenser. Ældre skal ud af røret I Aalborg mødes omkring 650 ældre i grupper flere gange om ugen og dyrker seniorsport. Samarbejde skaber synlighed Pjecer og kampagner gør det ikke alene. Erfaringer fra Wales viser, at hvis sundhedsmyndigheder vil have gennemslagskraft kræver det samarbejde med andre aktører som fx medierne. Venter på prioritering og penge Amterne og kommunernes reaktion er positiv, men de forventer et konkret udspil fra regeringen efter offentliggørelsen af Folkesundhedsprogrammet. Fælles front mod røg og overvægt Stor overdødelighed af mennesker med hjerte-kar-lidelser i Storstrøms Amt. Forebyggelse smitter På Københavns Amts Sygehus i Gentofte bliver patienter med hjertelidelser fulgt nøje efter udskrivelsen. Det vil vi med Folkesundhedsprogrammet Ministerkommentarer til Folkesundhedsprogrammet. Andet: Nyt fra Tobaksskaderådet Bøger Kalender Regeringens Folkesundhedsprogram I maj måned fremlagde regeringen et 10-årigt folkesundhedsprogram. Baggrunden er, at danskernes middellevetid ikke har haft samme positive udvikling som den, der har fundet sted i de lande, vi normalt sammenligner os med. Hovedproblemet med danskernes lave middellevetid er, at mange dør alt for tidligt. Den danske overdødelighed findes i alle aldersgrupper, men den er størst blandt de årige. Det er først og fremmest rygning, overdrevent alkoholforbrug, svær overvægt, usunde kost- og motionsvaner samt trafikulykker, der er med til at forringe danskernes sundhed. Det er også en kendsgerning, at et mindretal af befolkningen ikke får det udbytte af sundhedssystemernes tilbud og budskaber, som flertallet gør. Folkesundhedsprogrammet vil derfor have indsatsen målrettet mod specielt dårligt stillede og udsatte grupper. Forebyggelse af sygdomme, der har med livsstil at gøre, må - hvis opgaven skal løftes - udvikles og finde sted på tværs af sektorer. Sundhedsministeren har derfor valgt at inddrage 10 ministerier i udarbejdelsen af Folkesundhedsprogrammet. Programmet sigter således på at tænke forebyggelse ind i alle de politikområder, som har betydning for danskernes sundhed. Folkesundhedsprogrammet handler dog ikke så meget om lovgivning, men i højere grad om at skabe sundere rammer og ændrede holdninger. mål bliver præsenteret, og herefter har idéen været at tegne et billede af de aktiviteter og tiltag, programmet lægger op til. Vi har således valgt blandt mange, spændende muligheder at fortælle om projekter, som er godt i gang rundt om i landet, og som stemmer smukt overens med den tankegang, der ligger til grund for Folkesundhedsprogrammet. Hvis målsætningen om en længere middellevetid skal nås, skal mange gode kræfter arbejde sammen på flere forskellige niveauer. I det forebyggende arbejde der allerede foregår i amter og kommuner findes der både systemer og erfaringer, der kan bygges videre på. Arbejdet med at formulere og nå de opstillede mål i de amtslige sundhedsplaner har medvirket til at sætte fokus på bl.a. risikofaktorer og forebyggelse af forskellige livsstilssygdomme. Det har også givet erfaring med at arbejde tværfagligt og tværsektorielt, hvilket er en proces, de fleste der arbejder inden for sundhedsområdet efterhånden kender til. Folkesundhedsprogrammet vil uden tvivl åbne op for nye tanker og tiltag. Men det vil samtidigt tage afsæt i den viden og de erfaringer, der i dag findes inden for hele forebyggelsesfeltet. Vi hilser programmet velkomment, for det forpligter os til at samle kræfterne på tværs af fag og sektorer og arbejde mere strategisk hen imod nogle langsigtede, fælles mål. Udgiver: Sundhedsstyrelsen. Redaktion: Afdelingschef Eva Vinding (ansvh.) Fuldmægtig Anne-Marie Borritz Redaktør Regitze Schrøder, J. H. Schultz Information Redaktionens adresse: VITAL, Sundhedsstyrelsen, Amaliegade 13, Postboks 2020, 1012 København K. Tlf.: Fax: e-post: Medlemmer af VITALs redaktionspanel: Kontorchef Jens Egsgaard, Københavns kommune Kontorchef Morten Elbæk Petersen, Fyns Amt Fuldmægtig Kirsten Nielsen, Sundhedsstyrelsen Embedslæge Hans Trier, Vestsjællands Amt Forebyggelseskonsulent Vibeke Wahl Winther, Københavns Amt. Lektor Bjørn Holstein, Panuminstituttet, afd. for socialmedicin Ernæringsfaglig medarbejder Ida Husby, Sundhedsstyrelsen Oplag: Tryk: J. H. Schultz Grafisk A/S Grafisk tilrettelægning og billedredaktion: Regitze Schrøder Marianne Bentzen Forsidefoto: Mette Bendixen Artikler eller større uddrag må gengives med kildeangivelse og efter aftale med forfatteren. Signerede indlæg står for forfatterens synspunkter og deles ikke nødvendigvis af redaktionen 7. årgang. Udkommer fire gange årligt. Redaktionen afsluttet 2. juni 1999 Deadline for næste nummer: 20. august 1999 ISSN Næste tema: Tandsundhed I dette nummer af Vital er vi stolte over at kunne give ordet til sundhedsminister Carsten Koch, der fortæller om regeringens intentioner med programmet. Folkesundhedsprogrammets Afdelingschef Eva Vinding Fuldmægtig Anne-Marie Borritz, Sundhedsstyrelsen nye redaktør for VITAL VITAL Marts 1/99 2 3

3 Vil fastholde det lange perspektiv Regeringens Folkesundhedsprogram skal bidrage til at indtænke forebyggelsen i alle de politikområder, som påvirker danskernes sundhed, understreger sundhedsminister Carsten Koch Interview med sundhedsminister Carsten Koch INTERVIEW - Det er da en dårlig sundhedsminister, som ikke vil gøre en indsats på længere sigt for middellevetiden. Så må man leve med risikoen for at blive hængt ud som sippet lægprædikant, forklarer sundhedsminister Carsten Koch om sine egne motiver til at slå det slag for danskernes sundhed, som regeringen nu har indledt med sit 10-årige folkesundhedsprogram. Det med lægprædikanten skal forstås på den måde, at Carsten Koch ikke altid møder lutter velvilje, når han påpeger, at danskernes sundhed ikke nødvendigvis er ligefrem proportional med sygehusudgifterne, men i højere grad afhænger af den enkeltes egen livsstil: - For nylig betegnede en skribent mig eksempelvis som syg og uforskammet, fordi jeg ofte taler om rygning. I det hele taget er forventningen om, at systemet klarer det hele for os og tesen om, at alle problemer er det offentliges skyld rigeligt fremherskende efter min smag. - Det er uhyre let at blive enige om at være sur på sundhedsvæsenet. At stille krav til os selv, derimod, har vi danskere tydeligvis noget sværere ved, siger Carsten Koch, der dog også modtager mange positive tilkendegivelser fra folk, som er glade for, at ministeren også tør pege på det nødvendige personlige ansvar. Stagnerende middellevetid Baggrunden for regeringsinitiativet er, som dette nummer af Vitals læsere vil vide, dels danskernes stagnerende middellevetid, dels problemet. Sidstnævnte, som Carsten Koch foretrækker at betegne uligheden i sundheden, er det faktum, at et mindretal af befolkningen ikke får det udbytte af sundhedssystemernes tilbud og budskaber, som flertallet gør. Den sociale ulighed i sundhed er uacceptabelt stor, mener Carsten Koch, der derfor vil have indsatsen målrettet specielt dårligt stillede og udsatte grupper. Visse røster har fremført synspunktet, at den stagnerende middellevetid er bevis for, at sygehusene fungerer dårligt - og at flere penge til sektoren vil løse problemet. Bl.a. fordi nogle af de europæiske lande, vi plejer at sammenligne os med, og som allerede har overhalet os i middellevetid, anvender større dele af deres bruttonationalprodukt til sygehusdrift (tallene er dog også til diskussion). Det mener Carsten Koch er en fejlslutning: - Jeg har eksempelvis for kort tid siden været i Kina, hvor middellevetiden kun er lidt lavere end i Danmark. Tilsvarende har cubanerne endda højere middellevetid end os. Men ingen af de to lande poster nær så mange penge i deres sygehusvæsen, som vi gør, relativt set. - Sygehusudgifter har marginal indflydelse på middellevetiden. Tilførte vi fx sygehusene 10 mia. kr. ekstra om året, ville vi højst opnå en stigning på et par måneder. Det eneste, sammenligningerne med andre lande efter min mening fortæller os, er, at de såkaldte livsomstændigheder er afgørende, siger Carsten Koch og tilføjer: - Prioriteringsdiskussionerne vil altid være der. Men det skal jo ikke forhindre os i også forsøgsvis at fastholde et lidt længere perspektiv i sundhedspolitikken. Folkesundhedsprogrammet Begrebet livsomstændigheder omfatter mere end begrebet livsstil. Derfor passer det efter ministerens mening bedre til Folkesundhedsprogrammet, der med ti ministerier i ryggen afspejler alle de områder, som spiller en rolle for danskernes sundhed. Og som ligeledes kan bidrage til at bedre danskernes sundhed ved at indtænke forebyggelse i den førte politik. Programmet skal i første omgang ses som et strategioplæg, som man håber, vil vække til debat i løbet af sommeren. Til efteråret vil regeringen fremlægge en redegørelse for Folketinget, som bl.a. vil fortælle, hvilke initiativer og aktiviteter de enkelte ministerier vil tage fat på i første omgang. De enkelte ministerier har allerede forskellige planer og aktiviteter sat i gang: Arbejdsministeriet har fx udpeget ti særligt udsatte erhvervsgrupper, som bliver genstand for en særlig forebyggende indsats. Fødevareministeriet fokuserer fortsat på sundere fødevarer osv. Carsten Kochs eget ministerium vil fortsat lægge hovedvægten på de klassiske forebyggelsestemaer: Rygning, alkohol, fedt og motion. Budskaberne skal være få og enkle, men vi skal ikke vente os store landsdækkende kampagner, spår ministeren: - Vi skal ikke længere købe aflad, som jeg kalder tidligere tiders store kampagner, som man jo har rejst tvivl om effekten af. Nogle af dem, fx uge 40 kampagnen om alkohol, vil vi bevare, men nye tiltag skal i højere grad målrettes bestemte grupper. - Skal vi rette op på uligheden i sundheden, mener jeg, at vi må lægge større vægt på sundhedspædagogik. Sundhedsplejersker, hjemmesygeplejersker og praktiserende læger - og muligvis også fx socialrådgivere - skal rustes endnu bedre med sundhedspædagogisk viden. Derved sikres de bedre muligheder for at komme i tale med de grupper, som lever kortere og med mere sygdom end størstedelen af befolkningen, siger Carsten Koch. De få og enkle budskaber: Højst 30 procent fedt, 1 / 2 times daglig motion, højst 14/21 genstande om ugen og væk med tobakken burde være forholdsvis nemme at leve med, fastholder sundhedsministeren, der på ingen måde planlægger at stikke piben ind mht. rygning. Kvit tobakken - Tobakken er den største, sikre sygdomsfremkaldende faktor, vi kender her i landet. Alt for mange indlægges med tobaksrelaterede sygdomme. Og syge rygere har sværere ved at blive raske end andre. Så rygerne belaster både sig selv og sygehusvæsenet meget, påpeger Carsten Koch, der dog aldrig ville gå så vidt som til at nægte rygere behandling. - Naturligvis har alle lige adgang til behandling. Sådan er det, og sådan skal det altid være. Men det udelukker jo ikke, at det ad frivillighedens vej kan lade sig gøre at få flere danskere til at kvitte tobakken. Faktisk er der en god grobund herfor, idet 43 procent af rygerne gerne vil holde op. - Mange rygere tror fx fejlagtigt, at de blot kommer til at leve lidt færre år end andre. Men sådan ser det faktisk ikke ud. Problemet med den danske middellevetid er, at alt for mange i aldersgruppen af de årige dør, påpeger Carsten Koch, der bl.a. vil indføre tilbud om rygeafvænning på alle hospitaler. Desuden bør rygning forbydes på alle uddannelsessteder, daginstitutioner m.v., hvor børn færdes, ligesom tobaksreklamernes dage er talte, og et forbud mod børns adgang til at købe tobak undersøges, lyder planerne. Danskere de glade livsnydere Et folkesundhedsprogram handler dog ikke så meget om lovgivning og regler, men i højere grad om at skabe sundere rammer og ændrede holdninger: - Nogle gange fremstilles det, som om danskerne er en nation af glade livsnydere, og at vi, der peger på de få og enkle sundhedsfremmende leveregler, er de rene asketer. Man advarer mod svenske tilstande eller mod amerikanernes såkaldte sundhedshysteri. Men faktum er, at svenskerne lever længere, end vi gør, og at kræftdødeligheden i USA er faldet. I Danmark stiger antallet af lungekræfttilfælde hos kvinder kraftigt. - Jeg tror, at danskerne er utroligt frihedssøgende og har svært ved at acceptere forbud. Ikkerygere kan føle sig som ucharmerende og kedelige tante-stram-knude-i-nakken-typer, og selv mærker jeg det jævnligt, når jeg snakker forebyggelse og møder et skævt smil. - Men jeg synes, det er vigtigt at fastholde, at vi altså ikke taler om at gå i cølibat og gumle gulerødder hele dagen: Du kan sagtens leve et muntert liv på jord med de få regler. Folk i utrolig mange andre lande har jo et fremragende liv. Kunne danskerne gøre det samme, ville middellevetiden for alvor øges, slutter Carsten Koch. Af journalist Lene Dam 4 5

4 Et tværgående slag for folkesundheden Den danske folkesundhed har det ikke godt. I 1970 lå vi blandt de højst placerede OECD-lande, hvad middellevetid angår. I dag er vi overhalet af lande som Irland og Portugal. Årsagerne skal findes i vores livsstil, dvs. for meget røg, alkohol og fed mad og for lidt motion. Samtidig er det en kendsgerning, at de dårligst uddannede og mest sårbare grupper bliver mest syge og har en højere dødelighed. En samlet strategi er nødvendig, hvis folkesundheden skal forbedres Arbejdet med Folkesundhedsprogrammet har stået på lidt over et år. I alt 10 ministerier har deltaget. Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening samt Københavns og Frederiksberg Kommuner har været med i drøftelserne undervejs. Programmet bygger på forslag, vurderinger, kommentarer mv. fra eksperter inden for folkesundhedsområdet og fra de mange områder, som programmet dækker. Den tværgående tilgang er en forudsætning for, at folkesundheden kan forbedres markant. Sygdom og sundhed skabes som bekendt ikke i en særlig sektor i samfundet det er summen af en mængde påvirkninger, som det enkelte menneske udsættes for fra fødsel til død. Forebyggelse af de sygdomme, der har med livsstil at gøre, må af samme grund udvikles og finde sted på tværs af sektorer og faggrænser. To overordnede mål Hovedproblemet med danskernes lave middellevetid er, at mange dør alt for tidligt i livet. Det drejer sig derfor ikke om, at vi alle skal blive lidt ældre, men om at indsatsen skal rettes mod de grupper, der dør for tidligt. Den danske overdødelighed findes i alle aldersgrupper, men den er størst blandt de årige. Programmet har to overordnede mål: Mål 1 Længere liv med bedre livskvalitet Danskernes middellevetid skal øges markant. Samtidig skal antallet af gode leveår øges og helbredsbetingede begrænsninger i sociale og fysiske udfoldelsesmuligheder mindskes. Livskvalitet er en vigtig faktor for folkesundheden. En række kroniske lidelser, social ensomhed og udstødelse mv. reducerer livskvaliteten kraftigt for den enkelte, og er i sig selv risikofaktorer for sygdom. Derfor skal ikke blot middellevetiden, men også antallet af gode leveår øges. Mål 2 Social lighed i sundhed Den sociale ulighed i sundhed skal reduceres mest muligt først og fremmest ved at forstærke indsatsen for at forbedre sundheden for de dårligst stillede grupper. Der er betydelige forskelle i sundheden mellem de sociale grupper i Danmark. Og det er en kendsgerning, at den sociale ulighed i sundhed allerede begynder ved fødslen, ligesom der er social slagside, når man ser på dødeligheden i relation til socialgrupper. Folkesundhedsprogrammet er målrettet de forhold, som især har betydning for den dårlige udvikling i danskernes middellevetid. Foruden de to overordnede mål indeholder programmet 15 mål, der er formuleret på baggrund af risikofaktorer, aldersgrupper, forebyggelsesmiljøer og strukturmål. Risikofaktorerne er valgt ud fra kriterier om, at de vedrører væsentlige sundhedsproblemer, som kan forebygges. De målsatte risikofaktorer er tobak, alkohol, svær overvægt, kost og motion og trafikulykker. Disse faktorer har det til fælles, at de ofte er den primære årsag til dødsfald, og at en del af disse dødsfald kan forebygges ved hjælp af livsstilsændringer. Hvad aldersgrupper angår, indeholder programmet særlige mål for børn, unge og ældre. For børn og ældre gælder det, at de foreslåede initiativer i stor udstrækning baserer sig på de eksisterende ordninger og tilbud. Programmet tager afsæt i de eksisterende strukturer og derved udgangspunkt i de erfaringer, der er på området. En væsentlig del af initiativerne for børn retter sig specielt mod udsatte børn. For unge koncentrerer indsatsen sig om marginaliserede unge. Denne gruppe er ofte uden fastere tilknytning til uddannelsesystemet og arbejdsmarkedet. En væsentlig del af indsatsen går på at fastholde dem i uddannelse eller arbejde og i øvrigt sætte ind over for unges risikoadfærd. Den store aldersgruppe imellem unge og ældre er ikke glemt i programmet, men er i fokus for en del af de øvrige mål, for eksempel de mål der har med risikofaktorer at gøre. Målene i tilknytning til forebyggelsesmiljøer er valgt på baggrund af erfaringer fra det forebyggende arbejde. Der eksisterer allerede en lang række sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatser i tilknytning til skolen, arbejdspladsen, lokalsamfundet og sundhedsvæsenet. Erfaringer herfra viser, at udbredelsen og dermed effekten - af disse indsatser er relativ stor, i og med de enkelte tiltag har betydning for mange menneskers hverdagsliv. Arbejdet med Folkesundhedsprogrammets mål vil altså dels tage afsæt i, dels styrke det forebyggende arbejde, der allerede foregår. Men der skal også tænkes nyt, og her kommer programmets strukturmål blandt andet ind i billedet. Strukturmålene skal medvirke til at prioritere og koordinere forebyggelsesindsatsen på tværs af sektorer og kompetencer. Programmet indeholder derfor mål for samarbejde på tværs af sektorer, altså inden for typiske gråzoner, Overordnede mål Mål 1 Længere liv med højere livskvalitet Mål 2 Social lighed i sundhed Mål for en forstærket indsats Risikofaktorer: Aldersgrupper: Forebyggelsesmiljøer: Mål 3 Tobak Mål 8 Børn Mål 11 Grundskolen Mål 4 Alkohol Mål 9 Unge Mål 12 Arbejdspladsen Mål 5 Kost og motion Mål 10 Ældre Mål 13 Lokalsamfundet Mål 6 Svær overvægt Mål 14 Sundhedsvæsenet Mål 7 Trafikulykker Strukturmål: Mål 15 Samarbejde mellem stat/amt/kommune Mål 16 Forskning Mål 17 Uddannelse hvor ansvaret i dag er uklart. Samtidig skal forskning og uddannelse, der har med folkesundhed at gøre, styrkes i den kommende 10-årsperiode. Programmets øvrige mål Folkesundhedsprogrammet indeholder i alt 17 mål. Med Folkesundhedsprogrammet og formuleringen af de enkelte mål er der lagt vægt på følgende: Der skal ske en forbedring af folkesundheden Det skal ske ved en tværgående indsats Programmet skal baseres på en række konkrete mål Programmet skal være tiårigt I det følgende vil mål 3-17 blive kort præsenteret. Mål for risikofaktorer Mål for risikofaktorerne (mål 3-7) prioriterer de forebyggelige årsager til de store folkesygdomme og dødsårsager. Mål 3 Tobak Antallet af rygere skal reduceres markant, dels gennem rygestop, dels gennem begrænsning af antal nye rygere. Danmark skal gøres røgfrit for ikkerygere, herunder børn. Forebyggelsen af tobaksskader skal ske ved at skærpe rygereglerne for at sikre røgfri miljøer for ikkerygere. Det gælder særligt overalt, hvor børn færdes. Borgerne skal sikres mulighed for rygestop, blandt andet gennem fremme af tilbud om professionel rygeafvænning. Holdningsbearbejdende initiativer og begrænsning af børns og unges tilgængelighed til tobak skal sikre færre nye rygere. Mål 4 Alkohol Antallet af storforbrugere af alkohol skal reduceres markant. Alkoholforbruget blandt unge skal nedbringes og alkoholforbruget blandt børn helt fjernes. Storforbruget af alkohol skal nedbringes ved at fastsætte alkoholpolitikker og udvikle metoder til at iværksætte intervention over for storforbrugere. Alkoholpolitikker på uddannelsessteder og begrænsning i børns og unges adgang til alkohol skal blandt andet udskyde børns og unges alkoholdebut. Mål 5 Kost og motion Antallet af danskere, som spiser sundt og er fysisk aktive, skal øges, dels gennem klar information, dels gennem lettilgængelige muligheder for sund levevis. Bedre kost- og motionsvaner skal styrkes gennem en sammenkædning af information og intervention på kost- og motionsområdet. Ernæringsoplysningen i bredeste forstand skal styrkes, og befolkningen skal sikres lettere adgang til sunde færdigretter samt en letforståelig mærkning af fødevarer. Motionsområdet udvikles og styrkes gennem 6 7

5 etablering af en motionspolitik, mere motionsoplysning og lettere adgang til muligheder for fysisk udfoldelse. Mål 6 Svær overvægt Stigningen i antallet af svært overvægtige skal stoppes. Der skal udvikles metoder til at forebygge svær overvægt hos børn. Voksne med forøget risiko for at udvikle svær overvægt og følgesygdomme til svær overvægt samt patienter, der modtager lægemidler med svær overvægt som kendt bivirkning, skal tilbydes målrettede indsatser. Mål 7 Trafikulykker Antallet af tilskadekomne og dræbte i trafikken skal reduceres markant gennem en forstærket forebyggende indsats. Den generelle forebyggelse af trafikulykker gennem information, kontrol, vejtekniske foranstaltninger samt forskning og monitorering skal styrkes. Der skal ydes en forstærket indsats over for særligt udsatte grupper i trafikken som cyklister og fodgængere og over for svage trafikanter som børn og ældre. Der skal iværksættes en målrettet indsats over for trafikanter med risikoadfærd, for eksempel spiritusbilister og fartsyndere. Mål for aldersgrupper Mål for aldersgrupper (mål 8-10) sigter mod at løse sundhedsproblemer eller forebygge risikoforløb, der er specifikke for de pågældende aldersgrupper. Desuden findes en række servicetilbud, specielt rettet mod de pågældende aldersgrupper, som gør en målrettet forebyggelse mulig. Mål 8 Børn Børns sundhed og trivsel skal have første prioritet og især skal indsatsen for børn i svage familier styrkes. Børns sundhed og udvikling skal generelt styrkes gennem de eksisterende sundhedsordninger for børn og ved at begrænse risikofaktorer i børns dagligdag. Gravides sundhed og levevis skal styrkes. Indsatsen målrettes især gravide med risikoadfærd, for eksempel misbrug, risikobetonet arbejde eller rygning. Der skal ydes en særlig indsats over for børn med særlig risiko eller særlige behov, for eksempel børn i misbrugsfamilier og omsorgssvigtede børn. Mål 9 Unge Unge skal sikres mod marginalisering i forhold til uddannelsessystem og arbejdsliv. Frafaldstruede unge i uddannelse skal fastholdes ved at gøre uddannelserne mere rummelige for udsatte unge og fremme sociale aktiviteter, herunder idræts- og motionstilbud, på uddannelser, der retter sig mod frafaldstruede. Unge med risikoadfærd skal styrkes, fortrinsvist gennem en forstærket tidlig indsats over for unge med misbrugs- eller kriminalitetsproblemer eller selvmordstruede unge. Den generelle forebyggelse af risikoadfærd blandt unge skal styrkes, herunder i trafikken, på arbejdsmiljøområdet og i forhold til misbrug. Mål 10 Ældre Ældre skal sikres tilbud, der sigter mod at opretholde deres sociale, fysiske og psykiske færdigheder længst muligt. Der skal ske en generel opfølgning af social- og sundhedsvæsenets indsats over for ældre ved at kvalificere og udnytte de eksisterende rammer og ordninger, herunder de forebyggende hjemmebesøg for ældre samt pleje- og sundhedssektoren. Der ydes en særlig målrettet indsats over for risikofaktorer i ældres dagligdag. Det drejer sig for eksempel om fald, social isolation, selvmord, kost, motion og trafikulykker. Mål for forebyggelsesmiljøer Målene for forebyggelsesmiljøer (11-14) vedrører initiativer, hvor sammenhængen udgøres af den daglige virkelighed i disse miljøer. Målene handler her særligt om at skabe og påvirke rammerne for forebyggelsen i tæt sammenhæng med store gruppers hverdagsliv. Mål 11 Grundskolen Grundskolen skal udgøre et sundhedsfremmende miljø og give eleverne forudsætninger, så de kan handle for at fremme egen og andres sundhed. Skolernes sundhedsundervisning skal styrkes. Skolen skal sikres som sundhedsfremmende miljø ved lovgivning og/eller udvikling af lokale sundhedspolitikker. Eleverne skal aktivt inddrages i denne proces, der både medtænker elevernes samlede dag i skole og fritidstilbud, alle skolens ansatte samt skolens brug uden for skoletid. Mål 12 Arbejdspladsen Arbejdspladsen skal inddrages aktivt og bredt i initiativer for forebyggelse og sundhedsfremme. Virksomhedernes indsats vedrørende arbejdsmiljø skal styrkes, og der skal ydes en indsats over for særligt udsatte jobgrupper med henblik på at mindske den sociale ulighed i sundhed. Initiativer for sundhedsfremme skal udbredes på arbejdspladsen ved at fastsætte sundhedspolitikker vedrørende tobak, alkohol, kost og motion samt trafik. Desuden skal virksomhedernes arbejdsmiljø og sundhedsfremmeinitiativer kædes sammen og integreres. Virksomhederne skal påtage sig et socialt ansvar for at hindre udstødning og marginalisering fra arbejdsmarkedet. Mål 13 Lokalsamfundet Forebyggelse og sundhedsfremme skal udvikles og styrkes i den lokale social- og sundhedstjeneste. Der skal tilvejebringes en række redskaber til at forbedre den kommunale sundhedsplanlægning på forebyggelsesområdet. Der skal sikres et større lokalt samarbejde mellem social- og sundhedssektoren i lokalsamfundet, især med henblik på at sikre en samordnet og målrettet indsats over for de svage og udsatte grupper. Lokale initiativer i boligområder skal fremmes med henblik på at øge tilgængeligheden af servicetilbud samt at tilstræbe mere sunde boliger og nærmiljø. Mål 14 Sundhedsvæsenet Sundhedsvæsenet skal styrke indsatsen i forebyggelse og sundhedsfremme. Sundhedsvæsenets forebyggende indsats skal fagligt udvikles og udbredes, blandt andet ved at etablere egentlige forebyggelsesydelser og øge antallet af henvisningsmuligheder til forebyggelsestilbud. Sundhedsvæsenets forebyggende indsats og metoder skal vurderes med henblik på ændringer i lovgivning, anbefalinger og strategier. Sundhedsvæsenet udvikles som sundhedsfremmende miljø for patienter, besøgende og ansatte, blandt andet gennem at fastsætte sundhedspolitikker. Strukturmål Strukturmålene (mål 15-17) skal sikre en klar prioritering i arbejdet for at skabe en professionel udvikling på forebyggelsesområdet, herunder at samarbejdet om programmets gennemførelse sker gennem en løbende organisationsudvikling. Mål 15 Samarbejde mellem stat/amt/kommune Der skal etableres en klar og entydig ansvars- og opgavefordeling mellem stat, amter og kommuner med hensyn til sundhedsfremme og forebyggelse. Der skal skabes samarbejde og klarhed på forebyggelsesområdet gennem en løbende udvikling af rammerne for opgaveløsning. Det skal bl.a. ske ved at styrke og udvikle de eksisterende samarbejdsstrukturer i amter og kommuner. Forebyggelsesopgaverne skal udvikles og beskrives, og forebyggelsesopgavernes fordeling mellem stat, amter og kommuner skal præciseres. Mål 16 Forskning Forebyggelse og sundhedsfremme skal baseres på forskning for at sikre valg af velunderbyggede indsatser i forebyggelsen. Det skal ske ved at styrke forskning i dels effektive forebyggelsesmetoder, dels årsager til sundhedsadfærd, særligt med henblik på at begrænse den sociale ulighed i sundhed. Desuden oprettes et center, som sikrer indsamling og dokumentation af forebyggelse. Mål 17 Uddannelse Forebyggelsesarbejdet skal professionaliseres ved at styrke forebyggelse som element og tankegang i grund-, efter- og videreuddannelse af social- og sundhedspersonale samt andre relevante faggrupper. Professionaliseringen af arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse skal ske ved at sikre forebyggelsen en mere fremtrædende plads inden for sundhedsuddannelserne og i uddannelserne på social- og uddannelsesområdet. Der skal derudover ydes en særskilt indsats på efter- og videreuddannelsesområdet for at sikre en stadig kvalificering af især de professionelle, der dagligt arbejder med svage og udsatte borgere. Af fuldmægtig Anne-Marie Borritz, Sundhedsstyrelsens redaktør for VITAL Sådan forløber programmet Programmets initiativer danner grundlag for det fremtidige arbejde med at forbedre folkesundheden Programmet evalueres i 2001 og 2005 med hensyn til hvert enkelt mål (grad af målopfyldelse) og som helhed (behov for ændret vægtning af mål) Evalueringerne danner grundlag for udmelding af nye (supplerende) initiativer i 2002 og 2006 i sundhedsministerens redegørelse i forbindelse med den (amts-)kommunale sundhedsplanlægning. Bestil Folkesundhedsprogrammet Regeringens Folkesundhedsprogram kan bestilles hos boghandleren. Følg med på hjemmesiden Sundhedsministeriet har i forbindelse med Folkesundhedsprogrammet etableret en hjemmeside, hvor man løbende kan følge med i opfølgningen af programmet. Hjemmesiden har adressen Herfra kan Folkesundhedsprogrammet downloades i sin fulde ordlyd. 8 9

6 Frokostpakken blev fotograferet En overdødelighed på næsten tyve procent når det gælder hjerte-kar-sygdomme. Det er en faktor, der vejer tungt i sundhedsplanlægningen i Sønderjyllands Amt. Derfor er amtet med til at igangsætte sundhedsfremmende aktiviteter på de sønderjyske arbejdspladser Interview med afdelingschef Ulrik Kragh, ABC Stål og Coating INTERVIEW Om kort tid får hver af de 30 medarbejdere i ståldivisionen på ABC Stål og Coating A/S et nyt billede til familiealbummet. Det er et foto af deres madpakke. En dag for nogen tid siden dukkede en ernærings- og husholdningsøkonoma nemlig pludselig op på arbejdspladsen bevæbnet med et kamera, og så var det bare om at kramme ud med klemmerne, så de kunne blive foreviget på polaroid og underkastet en nærmere ernæringsmæssig undersøgelse. Da alles frokost var blevet fotograferet, forsvandt økonomaen med billederne og vendte først tilbage nogen tid senere, da hun havde regnet på energisammensætningen i hver enkelt madpakke. Og det blev så udgangspunktet for det aftenmøde, som virksomheden holdt om kost og sundhed. - Fotograferingen skete selvfølgelig efter aftale med medarbejderne. De havde på forhånd accepteret, at hun kom, men de vidste ikke hvornår. Og jeg skal love for, at forbruget af burgere er dalet siden da. Jeg er selv én af dem, der har reduceret indtaget betragteligt, indrømmer Ulrik Kragh leende. Han er afdelingschef i ABC s ståldivision og tovholder i det sundhedsfremme-projekt, som virksomheden kører i samarbejde med Sønderjyllands Amt. Det handler om kost, motion og trivsel - ikke blot i arbejdstiden, men som en del af en livsstil. Projektet er i høj grad holdningsbearbejdende og skal virke som en eye-opener, der skal få medarbejderne og deres familier til at være mere opmærksomme på deres sundhed. Det inddrager nemlig ikke kun medarbejderne men også deres nærmeste, og derfor var de også inviteret med på aftenmødet om kost, da billederne af madpakkerne blev gennemgået. Der blev talt en masse om ernæring, der blev delt opskrifter ud og lavet godt hjemmelavet pålæg, og til sidst spiste deltagerne sammen. Interesse døgnet rundt Nogle vil nok mene, at det ikke vedkommer en virksomhed, hvad medarbejderne foretager sig i fritiden. - Det må være deres egen sag, om de vil sidde foran fjernsynet hele aftenen med en pose chips og halvanden liter cola, når blot de møder til tiden næste morgen og i øvrigt passer deres arbejde. Men den køber Ulrik Kragh ikke. - Man kan jo ikke nøjes med at være opmærksom på sin sundhed i otte timer om dagen. Det skal man helst være døgnet rundt - det skal være en del af ens livsstil. Og da det er en del af vores firmapolitik at vise interesse for vores medarbejdere og deres helbred, sagde vi ja, da amtets sundhedskoordinator, Kurt Æbelø Madsen, for halvandet år siden henvendte sig til os og inviterede til samarbejde. Vi mente, at sådan et projekt måske kan være med til at knytte medarbejderne tættere til virksomheden, og vi vil gerne have, at medarbejderne føler, at deres virksomhed er en del af dem selv, siger han. - Også formen tiltalte os. I stedet for at gå ud med forbud, påbud og pligter, ville vi hellere være med til at fortælle om metoderne til at passe på sit helbred, og vores kostarrangement var et godt redskab, tilføjer han. Aftenens vinder-madpakke på fotografierne var i øvrigt noget af en overraskelse for alle. Det viste sig nemlig, at det var en solid sammenklappet rugbrødsmad med Nutella, der var den mest fedtfattige. Den holdt dog kun som vinder, så længe der var fokus på fedtenergiprocenten. Ud og røre sig Hos ABC Stål- og Coating A/S forventer man, at der i fremtiden kommer en lovgivning på området. Den vil man gerne være på forkant med, og det indgik også i overvejelserne. FOTO: NORDFOTO Desuden havde virksomheden i forvejen nogle klubaktiviteter for medarbejderne i fritiden, bl.a. en kegleklub. Klubaktiviteterne var imidlertid gået lidt i stå og kunne passende få et tiltrængt skub under projektets trin to, som handlede om motion og bevægelse. Her var det en amtskonsulent fra Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI), der var konsulent på projektet, som havde to tilbud. Den ene halvdel af medarbejderne meldte sig til den sociale del - en bowlingaften sammen med deres ledsager. Den anden halvdel valgte at gå med i et motionscenter og gennemgå et program, som var specielt sammensat med henblik på at opbyg- ge de muskelgrupper, der er mest brug for ved det ret tunge arbejde på arbejdspladsen. - Bagefter samledes vi alle og talte om det, og flere gav udtryk for, at det havde været godt at komme ud og røre sig. Der var bl.a. et ægtepar, som kom i tanke om, hvor dejligt de havde haft det for år tilbage, da de dansede meget. Det havde de helt glemt i de mellemliggende år, fortæller Ulrik Kragh. Vil finde glæden Sidste del af projektet er lige nu under forberedelse. Det har overskriften Trivsel, og projektets styregruppe sidder i øjeblikket og arbejder med et begreb, som de kalder et trivselstermometer. - Det vil sige en kortlægning af, hvad det er, der skaber trivsel, så vi kan styrke den. Andre steder arbejder man meget med stresshåndtering, men det mener vi er symptombehandling. Vi vil gerne gå dybere og finde ud af, hvad det er for ting, der skaber livsglæde og velvære. Hvis vi kan styrke dem, viser erfaringen nemlig, at stress forsvinder og hverdagens problemer svinder ind. Styregruppen består af Ulrik Kragh, produktionsdirektør Hans Jørgen Mølgaard, to sikkerhedsrepræsentanter fra virksomheden samt Kurt Æbelø Madsen fra Sønderjyllands Amt. Som konsulent for dette sidste trin i projektet har de allieret De ansattes madpakke i ståldivisionen hos ABC Stål og Coating er - som del af et større sundhedsfremme-projekt - for tiden genstand for nøje undersøgelse af en ernærings- og husholdningsøkonoma

7 Forældres engagement er vejen til succes FOTO: FIND CLAUSEN Hver anden uge mødes nogle af medarbejderne fra ståldivisionen i ABC Coating til en kegleaften. Den allerede eksisterende fritidsaktivitet - som var gået lidt i stå - blev genoptaget takket være den del af sundhedsfremme-projektet, som omhandler motion og trivsel. sig med sognepræst Erling Andersen fra Nr. Bjert. - Jeg er meget spændt på, hvordan det kommer til at forløbe. Andre steder, hvor man har arbejdet med emnet, har det bragt en del uro med sig, men det er måske ikke blot negativt. Der kommer jo nogle skeletter ud af skabene, når man begynder at røre ved, hvordan vi har det med hinanden. Det taler man jo ikke om til hverdag. Hvis en kollega er ramt af sygdom, dødsfald eller andet traumatisk i den nærmeste familie, kan det være en overvindelse blot at spørge: Hvordan har du det?. Vi er så bange for at såre eller overskride grænsen mellem arbejde og privatliv, at vi dårligt tør bryde isolationen. Der er da også en grænse et sted - vi skal bare blive enige om hvor, pointerer Ulrik Kragh. Projektet på ABC Stål og Coating A/S er foreløbig kun gennemført som et pilotprojekt for de cirka 30 medarbejdere i ståldivisionen. Afhængig af erfaringerne vil det muligvis senere blive gennemført i hele virksomheden, som for nylig er fusioneret med Sønderjyllands Maskinfabrik og dermed har i alt 300 medarbejdere. Af journalist Lonnie Findal Folkesundhedsprogrammet. Mål 12 Arbejdspladsen Arbejdspladsen skal inddrages aktivt og bredt i initiativer for forebyggelse og sundhedsfremme. Initiativ 12.6: Sundhedsfremme på arbejdspladsen skal udbredes, og der skal etableres forsøg med integration af sundhedsfremme med arbejdsmiljøarbejdet og virksomhedernes sociale medansvar. Initiativ 12.10: Sunde kostvaner på arbejdspladsen skal fremmes. Initiativ 12.11: Idræt på arbejdspladsen skal fremmes. Initiativ 12.16: Virksomhedernes sociale medansvar skal styrkes. Natteravnene flyver i Helsingørs gader, og det har medført mere tryghed, mindre uro og et stort engagement hos forældrene til byens store børn og unge. Natteravnene er en gruppe forældre, der skiftes til at cirkulere i byens gader i weekenderne og sørge for, at de unge undgår at begå dumheder i byens natteliv Interview med politimester Ole Scharf, Helsingør Politi INTERVIEW - Da vi begyndte at engagere og integrere forældrene i det lokale forebyggende arbejde, lånte vi modellen fra vore naboer i Norge og gik så vidt, at vi også lånte navnet Natteravnene, fortæller Ole Scharf. Natteravnene er en gruppe forældre, der på skift bevæger sig rundt i Helsingør fra kl til kl. 02 eller 03 i alle weekender. De går ikke ind i restauranterne, hvor de unge opholder sig, men sørger for at være synlige i byen. Forældrene er iført meget iøjnefaldende jakker, og om sommeren kører de på farvestrålende cykler. Natteravnene bevæger sig typisk i den indre by i Helsingør, hvor de kontakter de unge mennesker. - Vi kan lære meget af Norge og de andre vestlige lande, når vi skal forebygge dårlige alkoholvaner. På ungdomsområdet viser alle undersøgelser klart, at det er lykkedes for de andre lande at afholde de unge fra at starte tidligt, og det er lykkedes for dem at få skabt et fornuftigt forhold til alkohol hos de unge. I modsætning til herhjemme, hvor aldersgrænsen for unges introduktion til alkohol hele tiden falder, og hvor børn og unges forbrug af alkohol vokser støt, konstaterer Helsingørs politimester. - Jo længere vi kan trække optakten til, at de unge får smag for alkohol, og jo mere fornuft der kommer ind i de unges alkoholforbrug, jo nemmere kommer de igennem den periode, hvor de føler sig fristede til at drikke alkohol for at slippe deres hæmninger osv. Men det er også vigtigt at give de unge lyst til at tale om tingene, så de ikke føler, at de er nødt til at skjule noget. En tæt kontakt mellem børn og deres forældre, og vaner med at kunne snakke om alting i dagligdagen - det betyder altsammen kolossalt meget, også i forhold til de unges alkoholmønster, understreger Ole Scharf. Nye politimetoder har god effekt Helsingør Politi har taget nye arbejdsmetoder i brug og er begyndt at arbejde meget med projekter. Politikredsen er blevet delt op i seks distrikter, der hver har ansvar for, hvad der sker i deres område. Desuden har distrikterne et tværfagligt samarbejde via kontaktpersoner. Alle distrikter har et lokalt netværk med kontakt til en række mennesker, de kan trække på. Der er primært tale om andre offentlige myndigheder, men også en række organisationer som fx idrætsforeninger, som stiller sig til rådighed. De enkelte distrikter har som opgave at vurdere situationen og konstatere, hvilke problemer de har i deres distrikt, og hvad der bør gøres. Der udarbejdes herefter en problemløsning i samarbejde med alle de relevante personer i lokalsamfundet. De problemer, som Helsingør bykerne fx har, kan være meget forskellige fra problemerne i Birkerød, der ligger i den anden ende af politikredsen. Problemerne kortlægges ved indsamling af de informationer, politiet har; det kan være graffiti, de unges drikkeri eller narkotikamisbrug eller måske noget helt andet. Næste led er en løbende prioritering af problemerne, så de enkelte distrikter hele tiden kan arbejde med dem, som de finder, er de vigtigste. Det viste sig, at et af de største problemer i politikredsen var de unge menneskers færden i weekenderne. Problemet er ikke lige stort i alle distrikter, da det næsten udelukkende er Helsingør by, der er centrum 12 13

8 FOTO: UDLÅNT AF OLE SCHARF for de unges liv i weekenderne. Men det får også effekt på de mindre kommuner, fordi det også er unge herfra, som søger til Helsingør for at more sig. Det vil sige, at de øvrige distrikter ikke bare kan overlade problemet til andre distrikter, men også har en interesse i at få gjort noget ved det. - Vi har derfor arbejdet med at kunne sikre, at der er nogen til at tage hånd om de unge, når de går i byen, så de ikke kommer til at dumme sig ved at begynde at slås eller lave hærværk. Og vi har lagt meget vægt på, at det ikke er politiet alene, der skal løse alle problemerne. Problemerne skal i meget vid udstrækning føres tilbage til de steder, hvor man har gode muligheder for at gøre noget ved det. Derfor har vi valgt i meget høj grad at involvere forældrene og byens restauratører. Vellykkede weekender med natteravne - Natteravnene taler med de unge og får dem bragt hjem, hvis de begynder at se lidt bøvede ud. Er de unge for berusede til, at natteravnene selv kan tackle situationen, ringer de direkte til den vagthavende på stationen, og vi kommer straks ud og hjælper. Når natteravnene møder på vagt, bliver de af den vagthavende hos politiet orienteret om, hvad der denne aften foregår i byen, siger Ole Scharf. Helsingør har kørt med forsøget i godt et halvt år og har allerede meget gode erfaringer med natteravnene, idet deres tilstedeværelse har vist sig at have dobbelt effekt. For det første er det blevet mere trygt at færdes i Helsingørs gader i weekenderne. Desuden er det lykkedes politiet at involvere og engagere forældrene i Helsingørs politimester, Ole Scharf står bag projektet Natteravnene i Helsingør, hvor forældre inddrages i det forebyggende arbejde. Han er medforfatter til en rapport om alkoholkontrol, der beskriver problemerne på landsplan og præsenterer nogle overvejelser på alkoholområdet. Desuden er han med i et udvalgsarbejde under Sundhedsministeriet, hvor der arbejdes på at udstikke rammer for en kommunal alkoholpolitik. arbejdet og på den måde få gjort dem opmærksomme på, at de selv har et ansvar for deres børn og unge. Der holdes jævnligt møder, hvor forældrene og politiet orienterer hinanden og udveksler nyheder, så alle hele tiden kan følge udviklingen på området. - Natteravnene går normalt to eller tre sammen, og det betyder, at der bliver et passende interval mellem de enkelte forældres vagter. Vi har hverken problemer med at fastholde eller rekruttere nye natteravne. For øjeblikket har vi omkring 50 forældre, og det er et passende antal for en by af vores størrelse. Men vi er meget interesserede i at få inddraget forældre med en anden etnisk baggrund, fordi vi har unge andengenerations indvandrere med store problemer. Familierne falder fra hinanden, fordi fædrenes traditionelle magt og indflydelse forsvinder i det danske samfund. Vi får næsten aldrig kontakt med disse familier, når vi fx får en årig ind, som er taget i butikstyveri. Familierne føler, at de har spillet fallit. Det er ulykkeligt, at deres medbragte landsbytradition bliver forkastet af det danske samfund. For det ligner faktisk det, vi er ved at bygge op omkring hele vores kriminalitetsforebyggelse. At vi skal komme hinanden mere ved og interessere os noget mere for, hvad der foregår inde hos naboen. Vi skal tilbage til lidt af den gammeldags danske nysgerrighed, som bevirker, at vi interesserer os for hinanden. I dag kan vi ligge alene i vores lejlighed og dø, uden at nogen i opgangen griber ind eller ser noget. Fælles indsats Der er med Folkesundhedsprogrammet lagt op til sundhedsfremmende og forebyggende initiativer inden for såvel grundskolen som lokalmiljøet. Helsingør kommune har endnu ikke nået at inddrage skoler FOTO: UDLÅNT AF NATTERAVNENE/HELSINGØR Natteravnenes hovedopgave er at være synlige i gadebilledet i de sene aften- og nattetimer. De må ikke blande sig i voldsomheder o. lign., men alene iagttage og formidle oplevelser videre til fx SSP (Samarbejdet mellem skole, socialvæsen og politi) eller politiet. og ungdomsklubber i det forebyggende arbejde, men nærpolitiet har i første omgang taget kontakt til skolerne netop med henblik på dette. - Det er utroligt vigtigt, at alle parter bliver bedre til at samarbejde og udsende de samme signaler i stedet for at forvirre de unge. Derudover skal vi arbejde på at få skabt den nødvendige forståelse hos forældrene, pointerer Ole Scharf. Generelt finder han, at der bl.a. fra restauratørernes side er en stigende interesse for det forebyggende arbejde. Han kan mærke en holdningsændring flere steder. Tendensen går i retning af at overveje nye muligheder, som tidligere blev afvist blankt. Det gælder blandt andet forslaget om ikke at lukke unge under 18 år ind på diskoteker og restauranter, hvor der ikke er mulighed for at spise, men kun at indtage drikkevarer og danse. Hovedformålet med det forebyggende arbejde i Helsingør i de kommende år er i følge Ole Scharf først og fremmest at få fremkaldt fornemmelsen af et ansvar hos alle, der beskæftiger sig med børn og unge. - Vi skal alle sammen forholde os til problematikken unge og alkohol. Vi skal have udbygget det lokale netværk af samarbejdspartnere, og vi skal have ansvarliggjort de kommunale myndigheder og alle andre, der arbejder med børn og unge. Men først og fremmest er det forældrenes ansvar at interessere sig for deres børn og unge, tale med dem og give dem rammer for et godt og sundt liv, fastslår Helsingørs politimester. Yderligere information om det forebyggende arbejde kan fås ved henvendelse til politimester Ole Scharf, Helsingør Politi, tlf Af journalist Mari-Ann Blok Folkesundhedsprogrammet. Mål 4 Alkohol Antallet af storforbrugere af alkohol skal reduceres markant. Alkoholforbruget blandt unge skal nedbringes og alkoholforbruget blandt børn helt fjernes. Initiativ 4.1: Kommunerne opfordres til at udarbejde kommunale alkoholpolitikker. Initiativ 4.9: Kampagnevirksomhed skal sikre et højt vidensniveau i befolkningen om alkohols skadevirkninger og genstandsgrænserne. Initiativ 4.10: Alle uddannelsesinstitutioner opfordres til at udarbejde en alkoholpolitik. Initiativ 4.12: Udskænkningsreglerne håndhæves i højere grad. Folkesundhedsprogrammet. Mål 9 - Unge Unge skal sikres mod marginalisering i forhold til uddannelsessystem og arbejdsliv. Initiativ 9.4: Tidlig indsats over for unge med misbrugsproblemer. Initiativ 9.7: Den generelt forebyggende indsats over for misbrugsproblemer videreføres, men fremover følges mere målrettet op lokalt over for specifikke alders- og uddannelsesgrupper samt særligt udsatte grupper

9 Fælles indsats mod alkohol Kommunerne bør se den forebyggende indsats på alkoholområdet i en helhed. Vi skal sadle om, hvis de unge skal få et fornuftigt forhold til alkohol, mener politimester Ole Scharf. Det samme mener Sundhedsstyrelsen, der gennem kampagner sigter mod de voksnes ansvarlighed Interview med fuldmægtig Kit Broholm, Sundhedsstyrelsen og politimester Ole Scharf, Helsingør Politi INTERVIEW INTERVIEW Et for stort alkoholforbrug kan medføre store menneskelige omkostninger i form af sygdom og død for den enkelte og ødelagt arbejdsliv, som også går ud over familien. Et langvarigt, stort alkoholforbrug kan føre til helbredsskader, som fx skrumpelever, betændelse i bugspytkirtlen og forskellige kræfttyper samt sociale problemer, herunder dårlige opvækstvilkår for børn, problemer på arbejdspladsen og lavere arbejdsproduktivitet. Ifølge Sundhedsstyrelsen er antallet af alkoholrelaterede dødsfald pr indbyggere næsten fordoblet i perioden 1970 til Desuden er der alkohol indblandet i ca. 25 procent af alle dødsulykker i trafikken i Danmark. - De unge bliver bombarderet med uheldige signaler. Hjemme drikker mor og far alkohol, når de skal have det rart. I sportsklubben oplever de unge, at de ældre idrætsudøvere har et kraftigt alkoholforbrug både før og efter kampen. Og på skolerne, hvor nogle dog holder alkoholfrie fester, er det en kendsgerning, at der drikkes en del blandt folkeskolens ældre klasser, i gymnasierne og på de faglige uddannelsessteder. Gymnasier tilbyder fredagsbar, hvor de unge starter med at drikke, inden de går ud. Og i byen udsættes de unge for alle slags påvirkninger, for at de skal drikke mere, hvilket er noget, restauratørerne jo har interesse i, fortæller Ole Scharf, politimester i Helsingør. - Vi opdagede hurtigt, at vi var nødt til at inddrage en række alkoholpolitiske aspekter, da vi lavede rapporten Alkohol- og narkokontrol. Rapporten tog afsæt i ønsket om at få lidt mere styr på restaurationslivet, og vi tog udgangspunkt i det almindelige politimæssige arbejde med restaurationskontrol. Her viste det sig, at kunderne fortsat blev yngre og yngre, og vi kunne konstatere, at de tilsyneladende også blev mere og mere berusede. Det medførte en række problemer, når vi måtte tage os af de unge, fordi de ikke kunne klare sig selv, eller havde begået vold, hærværk osv. I første omgang fokuserede vi meget på det, vi kalder hård udskænkning, fx restauratører, der sender busser rundt for at samle de unge op og køre dem til restauranten eller tilbyder de unge to øl for samme pris som én. Restauratørerne var derfor udgangspunktet for vores kontrol, men vi indså hurtigt, at vi var nødt til også at se på alle de andre påvirkninger, som de unge udsættes for. Bl.a. bryggeriernes bevidste politik med at kapre unge forbrugere ved hjælp af grønne koncerter og sponsorering af forskellige musikarrangementer, som typisk retter sig mod unge. Nye tanker og holdninger er nødvendige I Regeringens Folkesundhedsprogram, der skal forbedre den danske folkesundhed i løbet af det kommende årti, skal også den forebyggende indsats i forhold til børn og unges alkoholvaner styrkes. Udviklingen af store børn og helt unges alkoholvaner giver Danmark en negativ førerposition i Europa, når det gælder forbrug af alkohol. Regeringen ønsker holdnings- og regelændringer, som kan danne grundlag for en fornuftig alkoholkultur blandt børn og unge. Målet er blandt andet at skabe normer for, at alkohol ikke introduceres i børns sociale samvær tidligere end i 15 års alderen. - Vi skal have skabt et fornuftigt og afbalanceret forhold til alkohol i samfundet. I dag ligger det i vores kultur, at vi skal have en øl i hånden på vej til og fra restauranten. Først inden for de sidste par år er vi begyndt at se alkoholfrie diskoteker og væresteder, hvor det konstateres, at en gruppe unge godt kan have det rart, danse og more sig uden at være sanseløst FOTO: NORDFOTO berusede, fastslår Ole Scharf. - Arbejdet må have ført Jer hen på tanken om, at kommunerne måske mangler en alkoholpolitik? - En af vores hovedkonklusioner var, at der ude i kommunerne mangler et koordinerende organ, og derfor foreslog vi, at der blev oprettet et bevillingsnævn i alle kommuner. Det mødte stor modstand i kommunerne, som ikke mente, de havde specielle problemer på området. Flere steder ønskede man ikke engang at oprette nye udvalg og mente, der var udvalg nok i forvejen. Kommunerne forstod ganske enkelt ikke situationens alvor. - Du arbejder for tiden på et udkast til en alkoholpolitik for kommunerne i et udvalg under Sundhedsministeriet? - Ja, og det er en utrolig vigtig politisk opgave at finde ud af, hvordan vi løser problemet. Der er lagt op til, at udvalget skal fremkomme med et udkast, som både Kommunernes Landsforening (KL), Amtsrådsforeningen (ARF) og Sundhedsministeriet kan blive enige om. De er alle repræsenteret i udvalget, og desuden sidder der en forebyggelseskonsulent fra Nordjyllands amt og en repræsentant fra Afholdsselskabernes Landsforening. Der tales meget om kommunalt selvstyre, og ingen ønsker at presse noget ned over hovedet på amter eller kommuner. Men det er så vigtigt, så vi håber på amters og kommuners erkendelse af, at det er en arbejdsopgave, de bør tage op og tage alvorligt. Det er en generel alkoholpolitik for kommunerne, vi arbejder med. Et slags skelet som de kommunale forvaltninger kan udbygge, når de har analyseret sig frem til de lokale alkoholproblemers karakter og omfang - og derefter udarbejdes en handlingsplan for kommunen. - Hvilke specielle træk eller visioner er der i jeres udkast til retningslinier? - Nytænkningen ligger i, at kommunerne skal til at se alkoholpolitikken som en helhed. Det skal ikke være noget, socialudvalget skal arbejde med alene, eller noget man lejlighedsvis tager op i SSP-sammenhæng (samarbejdet mellem skole, socialvæsen og politi). Der skal lægges en Mange børn og unge mennesker i Danmark har et alt for højt forbrug af alkohol. Konsekvenserne er ofte en række negative oplevelser, som slagsmål, spirituskørsel, usikker sex, kriminalitet og dårlige skolepræstationer i forbindelse med deres alkoholforbrug

10 FOTO: NORDFOTO politisk linie i kommunen, som alle må bakke op om. Det er ikke revolutionerende, men det er vigtig nytænkning at se kommunens indsats på alkoholområdet som en helhed og lade alle kommunens udvalg arbejde på at nå frem til det resultat, man ønsker. Vi mener, at der skal være en ansvarlig politisk myndighed i kommunerne, som sikrer sig, at der er en linie i kommunens arbejde på området. Vi er åbne for, at det kan tilrettelægges på andre måder end det, vi anviser. Og hvis der ikke er basis for, at kommunen vil oprette et udvalg til dette konkrete arbejde, så må man jo tage et af de eksisterende udvalg og gøre dem ansvarlige for alkoholpolitikken. For eksempel kan man forestille sig, at socialudvalget gøres ansvarlig for den tværgående alkoholpolitik i kommunen. Det vigtigste er, at ansvaret placeres, slutter Ole Scharf. Fokus på ansvarlighed hos de voksne Sundhedsstyrelsen er enig i, at voksensamfundet skal påtage sig det nødvendige ansvar og blive bevidste om, hvor meget deres signaler påvirker de unges normer, fortæller fuldmægtig Kit Broholm, der bl.a. arbejder med unge og alkohol i Sundhedsstyrelsens 3. kontor. I begyndelsen af 1999 blev der derfor indledt en kampagne, rettet mod forældre og med fokus på voksnes ansvarlighed i forhold til unges alkoholforbrug. Undersøgelser viser, at unges forbrug af alkohol i høj grad er præget af den kultur, de omgiver sig med i samfundet og særligt i familien. De viser også, at børn tidligt bliver introduceret til alkohol i familien, og at de voksne ikke i tilstrækkelig grad markerer deres holdning til de unges alkoholforbrug. - Selv har jeg i undersøgelsen Unge og Alkohol set på, hvilke risikofaktorer der ligger bag udviklingen af forbruget af alkohol hos unge. Undersøgelsen viser, at det i høj grad er relationen til forældrene og deres forbrugsmønster, der er væsentlige faktorer. Også kammeraters indflydelse er stor, men undersøgelsen viser også, at kammeraterne bliver valgt på baggrund af de normer, de unge selv har. Det vil altså sige, at forældrenes indflydelse rækker så langt, at forældrene også er medvirkende faktor i forhold til valg af kammerater. Derfor syntes vi, at det var meget relevant at vælge voksensamfundet og forældrene som vores første målgruppe. Sådan at vi ikke i vores oplysningsindsats sagde ét, mens hele det omgivende samfund og forældrene signalerede noget helt andet til de unge. Resultatet var i første omgang kampagnen om voksensamfundets ansvarlighed i forhold til unge og alkohol. Vi har lavet TV-spots og pressemateriale. Vi har samlet materiale til brug for skolerne, blandt andet de mest centrale tabeller fra en lang række undersøgelser, og dette materiale er udsendt til omkring 600 skoler, siger Kit Broholm. Kit Broholm gør opmærksom på, at også loven fra om forbud mod salg af alkohol til unge under 15 år er et klart signal til de voksne i samfundet om, at de bør markere et synspunkt over for de unge, der klart tilkendegiver, at børn og alkohol ikke hører sammen. Sundhedsstyrelsen har i forlængelse af lovens bemærkninger fået pålagt, i samarbejde med Undervisningsministeriet, at henvende sig til alle skoler for at opfordre dem til at lave en alkoholpolitik. Dette arbejde er Sundhedsstyrelsen i færd med lige nu, og det bliver i løbet af efteråret rettet mod folkeskolerne og efterskolerne i første omgang. Loven omfatter også ungdomsuddannelserne gymnasier, handelsskoler, tekniske skoler, men det er en anden aldersgruppe, hvorfor de ikke er med i første runde. - Har Sundhedsstyrelsen været inde på at lave kampagner for at få kommunerne til at vedtage en alkoholpolitik? - Vi er ikke med i selve arbejdet omkring udformningen af en kommunal alkoholpolitik, men vi er meget opmærksomme på betydningen af dette. En alkoholpolitik i kommunerne vil helt klart være et stort fremskridt. Vi opfordrer også skolerne til i forbindelse med Sundhedsstyrelsens kampagne, at de selv laver en alkoholpolitik, og at de samtidig skal forholde sig til, hvordan de mener, at kommunens alkoholpolitik skal se ud. På den måde kommer der en koordination af signaler fra skolen, hjemmet, fritidssektoren og hele Alkoholkultur: Det sæt af normer, sædvaner og regler, der tilsammen udgør et værn mod skadelig omgang med alkohol. Alkoholvaner: Med gode alkoholvaner forstås overordnet, at forholdet til - og omgangen med - alkohol ikke resulterer i problemer eller skader, hver- den handels- og udskænkningsbranche, der ligger i kommunerne. - Kommunerne har faktisk gode muligheder for at regulere de alkoholpolitiske signaler. Det er det, vi opfordrer voksensamfundet til at gøre, og det var derfor, vi lagde ud med dem som målgruppe for kampagnen. Familierne kan ikke gøre det hele alene, men de kan forholde sig til, hvordan tingene kan ændres på lokalt plan. For eksempel kan forældre til unge i en klasse aftale, hvordan de vil håndtere alkohol blandt klassens unge, pointerer Kit Broholm. Dette kan være et fornuftigt sted at tage fat, da undersøgelser peger på, at 2/3 af børnene i 9. klasse har prøvet at drikke sig fulde mindst to gange, mens 17 procent af drengene og 12 procent af pigerne i 9. klasse har drukket mere end Sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænser inden for den sidste uge. - Begrænsningen af det høje alkoholforbrug blandt børn og unge er vores alles ansvar og kræver en fælles indsats fra alle, der har med børn og unge at gøre, afslutter Kit Broholm. Information om kampagner eller oplysningsmateriale kan fås ved henvendelse til Kit Broholm, Sundhedsstyrelsen, tlf ken på kort eller langt sigt. Af journalist Mari-Ann Blok (Defineret af Sundhedsministeriet i en betænkning fra 1989 vedrørende forebyggelse af alkoholmisbrug.) Folkesundhedsprogrammet. Mål 13 Lokalsamfundet Forebyggelse og sundhedsfremme skal udvikles og styrkes i den lokale social- og sundhedstjeneste. Initiativ 13.1: Kommuner og amter opfordres til at udarbejde politikker på livsstilsområderne: tobak, alkohol, kost og motion. Sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænse for voksne: Mænd højst 21 genstande om ugen En undersøgelse viser, at kammeraters indflydelse er stor, men kammeraterne bliver valgt på baggrund af de normer, de unge selv har - og her er forældrene en medvirkende faktor. Kvinder højst 14 genstande om ugen Det antages, at genstandsgrænserne overskrides af ca. 10 procent af de danske kvinder og ca. 14 procent af de danske mænd

11 Mere og bedre gymnastik Ballerup kommune har besluttet, at børn i de små skoleklasser for fremtiden får fire ugentlige gymnastiktimer. Kommunens skolekonsulent i idræt forklarer her om baggrunden Interview med skolekonsulent Per Kølle, Ballerup kommune INTERVIEW Forleden faldt et barn ned fra et klatrestativ i skolegården på Rosenlundskolen i Ballerup kommune. En forholdsvis banal hændelse, som kommunens skolekonsulent i idræt, Per Kølle, alligevel bed mærke i. For faldet, der vel at mærke kun strakte sig over en lille meter, resulterede i, at barnet brækkede begge arme. Hvilket, set med Per Kølles øjne, nøjagtigt illustrerer det faktum, at mange børn i dag er ringe fysisk rustet, både mht. motorik, reaktionsevne, styrke og kondition. Undersøgelser har bekræftet antagelsen: I Odense testede man fx med ti års mellemrum børn i fjerde klasse og fandt, at nutidens børn har 15 procent. ringere kondition end for ti år siden. De dårligste var på niveau med kørestolsbrugere! Forklaringerne ligger lige for: - Halvdelen af problemet skyldes, at børn - og voksne - i dag sidder alt for meget. Dertil kommer, at langt flere børn i dag opholder sig længere tid i institutioner, der hverken har plads eller er indrettet til kropslig udfoldelse. - Mange dagligdags pligter og gøremål, som tidligere var en naturlig del af barnets hverdag, er forsvundet. Fx køres utrolig mange, især mindre børn til skole, hvis de bor mere end blot 500 meter væk fra skolen. Hertil kommer, at skolernes gennemsnitlige gymnastiktimetal er halveret siden 1958, påpeger Per Kølle, hvis indsigt stammer fra mange års arbejde med børn og idræt. Derfor har han også holdt utallige foredrag for lærere, pædagoger og forældre, der alle vil børnene det bedste, men som simpelthen ikke kender børns kropslige udvikling, og de behov, som udviklingen medfører. Det betyder, at ingen griber ind, selvom signalerne, set med hans øjne, er klare nok. Barndommen sætter spor Ringe fysisk formåen i barndommen sætter masser af spor, som kan blive årsag til såvel personlige som samfundsmæssige problemer. Dels er der den åbenlyse forebyggelse: Desto bedre fysik, desto færre skavanker og sygdomme senere i livet. Mange af nutidens folkesygdomme som rygproblemer og overvægt er uløseligt knyttet til ringe fysisk kondition. Dels er der de motoriske og deraf afledte intellektuelle og sociale færdigheder, som bl.a. indlæres gennem kropslig udfoldelse. Meget tyder nemlig på en klar sammenhæng mellem fuld kropsbeherskelse, svarende til det alderstrin man befinder sig på, og selvtillid/selvværd, ligesom man også i stigende grad bliver opmærksom på motoriske færdigheder som forudsætning for intellektuel udvikling. De fleste lærere kender til den særlige ro og koncentration, der præger børn, som kommer lige fra gymnastiksalen eller idrætspladsen. En sund krop stimulerer med andre ord også barnets evner til at knytte sociale kontakter og til indlæring: - Når børn er motorisk, fysisk velfungerende, har de større overskud og ressourcer til andre indlæringssammenhænge. De er mere koncentrerede og netop det at blive optaget og få vakt sin nysgerrighed er udgangspunkt for al læring, understreger Per Kølle. Men de gode, gamle dage, hvor børn cyklede eller gik flere kilometer til skole, hjalp med opvasken, slog græsplæne, havde småjobs osv., kommer ikke tilbage. Og selv om mange børn dyrker idræt i fritiden, er der stadig et efterslæb, som - desværre - også har social slagside: Også på dette område skinner den såkaldte problematik igennem. Derfor er der al god grund til, at skoler og daginstitutioner, hvor børn i dag opholder sig meget af deres FOTO: UDLÅNT AF PER KØLLE vågne tid, sikrer bedre muligheder for kropsudfoldelse. Nye gymnastikredskaber - Vi er nødt til at finde på noget, der er lige så sjovt som spil, computerspil og andre indendørs, stillesiddende aktiviteter. Hvis børn tilbydes faciliteter, som gør fysiske aktiviteter sjove, og som sikrer alle succes, klarer de - også dem, som ikke fra naturens hånd er ørne - sig langt bedre i alle henseender, forklarer Per Kølle, der har opfundet en række bløde gymnastikredskaber, som nu er taget i brug nogle få steder rundt om i landet. Redskaberne er lavet af skum og plast eller luft og plast, så man ikke slår sig på dem, og erfaringerne fortæller, at børnene er vilde med dem og kaster sig ud i alle mulige aktiviteter, mange af dem ellers ikke turde prøve. Per Kølle er lidt forarget over den hidtidige ringe udvikling: - På alle andre områder har man kontinuerligt udviklet nye redskaber i folkeskolen: Sproglaboratorier, pcarbejdsrum, natur og teknik-faciliteter osv. Men de træredskaber, som stadig står rundt omkring på alle landets skoler, er udviklet af det tyske militær i 1811 og beregnet til voksne mænd, påpeger Per Kølle, hvis egne redskaber begyndte at tage form, da han havde brug for noget specielt til undervisning af de børn, der havde behov for særlig motorisk træning. Resultatet blev puder og madrasser, rør og bolde osv. i mange glade farver og former, og fordelen er, at alle kan bruge dem ud fra deres egne En god fysik og kondition allerede fra barn kræver fokus på børns undervisning. Mange stillesiddende aktiviteter og for lidt fysisk udfoldelse giver en dårlig motorik. forudsætninger: Her er ingen klumpe-dumpe, som hænger fast midt i forsøget på at springe over bukken. Lader man dertil være med at rydde op efter timen, sparer man tid og giver ungerne mulighed for at suse ud og tage fat med det samme. Ensidig undervisning Et andet vigtigt faktum er nemlig tiden. Skal man have noget ud af det, skal man have ordentlig tid. Tit ligger gymnastiksalen lidt afsides, og det koster også nogle minutter at klæde om, bade osv. Derfor har de fleste skolebørn i dag en dobbeltlektion en gang om ugen. Men i Ballerup - og nogle få andre steder i landet - har man nu fordoblet timetallet for børnene op til femte klasse. Per Kølle understreger dog, at det er lige så vigtigt, hvordan tiden anvendes: - Alt for stor en del af idrætstimerne består af boldspil, som ikke alle - især ikke pigerne - gider være med til. Samtidig betyder ensidigheden i undervisningen, at overkroppen forsømmes. En mere alsidig undervisning, hvor alle dele af kroppen er i sving, er langt at foretrække, siger Per Kølle. Undersøgelser viser nemlig, at får børn alsidig træning, indtil de er omkring ti år, og først derefter begynder at specialisere sig, opnår de faktisk både et højere specialistniveau og undgår skader. Samtidig tror Per Kølle også, at større alsidighed vil give flere mulighed for langsomt at finde ud af, hvad de har lyst at specialisere sig i - og dermed også bevare lysten. I dag er det nemlig meget almindeligt, at børn - og igen, især pigerne - dropper fritidsidrætten, og udviser stadig mindre interesse for skoleidrætten, når de når puberteten. Ganske vist tager mange voksne atter tråden op senere i livet, men da er mange færdigheder glemt og mere krævende at lære igen

12 At beskytte de ufødte børn FOTO: UDLÅNT AF PER KØLLE Bedre gymnastikredskaber af skum/plast og luft/plast i glade farver motiverer børn til at deltage aktivt i gymnastiktimerne. En vigtig forudsætning for mere alsidig gymnastikundervisning er efteruddannelse af idrætslærerne, påpeger Per Kølle, der betegner området som stærkt underprioriteret: - Alt for få lærere kommer på efteruddannelse, og skal man undervise alsidigt, kræver det bred indsigt i de forskellige idrætsdiscipliner, ligesom man skal kunne være med - eller i hvert fald i sine unge dage have mestret de forskellige discipliner. Men den grundlæggende læreruddannelse indeholder kun det rent basale og absolut nødvendige, mener Per Kølle, der fx undrede sig over, at kun fem blandt 25 liniestuderende i idræt kunne stå på hænder. Også vuggestuer og børnehaver kunne sagtens bidrage mere til at udvikle børns sanseapparater og kropslige færdigheder. Her spiller både pædagogernes uddannelse og den fysiske indretning af institutionerne en rolle, mener Per Kølle, der også står bag to forsøg i børnehaver med nyindrettede naturlegepladser, som tages i brug inden længe: - En svensk undersøgelse har vist, at børn fra naturlegepladser og skovbørnehaver slås mindre og har en bedre motorik - bl.a. lange haser. De er også sjældnere syge, og bliver de syge, kommer de hurtigere på benene igen. Alt sammen i modsætning til de børn, der er meget inde og opholder sig på flade legepladser, fortæller Per Kølle, der mener, man skal passe på ikke at beskytte børnene for meget: - Får man ikke en skramme i ny og næ, og har man aldrig leget på kanten af sin formåen, men altid løbet rundt på midten, kommer man ikke videre. De kedelige legepladser, der er korrekt og ufarligt indrettet, er en total misforståelse. Også børn skal ud til og over kanten en gang i mellem, slutter Per Kølle. Af journalist Lene Dam Folkesundhedsprogrammet. Mål 5 Kost og motion Antallet af danskere, som spiser sundt og er fysisk aktive, skal øges, dels gennem klar information, dels gennem lettilgængelige muligheder for sund levevis. Initiativ 5.2: Børn og unges muligheder for at udvikle og have sunde og gode kost - og motionsvaner skal fremmes. Alkohol, narkotika og tobak hæmmer fostrets udvikling, men med forskellige konsekvenser. Den forebyggende indsats mod forskellige misbrugsformer er blevet øget gennem de senere år Interview med socialrådgiver og centerleder Jan Jørgensen, Ribe Amts Misbrugscenter INTERVIEW - Når der fødtes et barn med abstinenser, forårsaget af moderens narkomisbrug, bimlede og bamlede det i hele systemet. Alle følte, at det var for ringe, at der ikke var gjort noget for at forhindre det nyfødte barns lidelser, lyder socialrådgiver og centerleder Jan Jørgensens beskrivelse af baggrunden for, at Ribe Amt i slutningen af 1980 erne startede et teamsamarbejde om forebyggelse af misbrug blandt gravide. Teamet består, ud over Jan Jørgensen, der er leder af Ribe Amts Misbrugscenter, af to læger, amtsjordemoderen og en kommunal repræsentant. Teamet træder sammen, hver gang en fagperson henvender sig med oplysninger om en gravid misbruger. Herefter udpeges en koordinator, som sikrer kontakten til alle de samarbejdspartnere, der omgiver den gravide under graviditeten, fødslen og tiden umiddelbart efter. Gennem de ca. ti år Baggrundsteamet har fungeret, har det behandlet fire-fem sager om året, hvilket efter Jan Jørgensens skøn omfatter alle gravide stofmisbrugere i amtet. Nogle trappes ned, nogle bliver metadonstabile, og nogle kommer i stoffri døgnbehandling, så i dag sker det så godt som aldrig, at der fødes et abstinensbarn. Tidlig kontakt til stofmisbrugere - Det vigtigste er at opnå kontakt, helst så tidligt som muligt. Vi indleder altid med grundige samtaler, som skal afklare, hvor alvorligt graviditeten er ment. Fastholder den gravide, at hun ønsker barnet, siger vi så: OK, så bliver det på de og de betingelser. Ikke så meget for din skyld, men for barnets skyld, fortæller Jan Jørgensen. Betingelserne er, at den gravide tager imod tilbud om hjælp til behandling af sit stofmisbrug. Desuden følges graviditeten tæt med hyppigere besøg hos både læge, jordemoder og sagsbehandler, ligesom den gravide skal aflevere urinprøver til kontrol for narko. I begyndelsen med to-tre ugers mellemrum og mod slutningen af graviditeten hver eller hver anden uge. Jan Jørgensen lægger ikke skjul på, at indsatsen til tider kræver hårdt arbejde. Derfor brugte teamet i starten meget tid på at oplære samarbejdspartnerne i håndtering af stofmisbrugere. - De, der kender til problemerne, ved også, at det tit kniber med disciplinen. Ofte oplever man, at aftaler bliver brudt, at urinkontrollen glemmes eller byttes om, og - hvis den gravide indlægges den sidste tid før fødslen - at hele bekendtskabskredsen tropper op på hospitalsstuen og ikke altid opfører sig som andre besøgende. Det stiller alt sammen særlige krav til personalets viden og tålmodighed, understreger Jan Jørgensen. Når det alligevel i langt de fleste tilfælde går godt, er det, fordi den gravide trods alt er motiveret: Ofte hænger graviditeten sammen med et ønske om en normaliseret tilværelse - et håb om, at barnet kan blive starten på et nyt liv. Om det så lykkes, har teamet ingen deciderede undersøgelser af. Opsporing af gravide alkoholmisbrugere - Vort mål er at sikre barnet en ordentlig start på livet, og når fødslen og barselsperioden på hospitalet er overstået, slipper vi i princippet sagen. Men vi ved da, at nogen har haft held til at klare en stoffri hverdag med barnet ofte med støtte fra fx hjemme-hos er, som er et tilbud fra kommunen. I andre tilfælde ender det alligevel med, at barnet tvangsfjernes efter nogle år, fortæller Jan Jørgensen, der hidtil kun i ganske få tilfælde har arbejdet med alkoholmisbrugere

13 FOTO: NODRFOTO Ca. 25 procent af samtlige danske kvinder ryger under deres graviditet. Til sammenligning er andelen i Sverige mindre end 15 procent. tisk har større negative konsekvenser for barnet end stofmisbrug. Derfor er vi nu i gang med at udarbejde materiale, der kan sikre lige så effektiv og Ca danske børn fødes årligt med føtalt alkoholsyndrom (FAS-børn) - en diagnose, som stilles ud fra tre forudsætninger: 1) Væksthæmning. 2) Særlige ansigtstræk, hvoraf mindst to skal være til stede, nemlig små, lidt skråtstillede øjne, flad næseryg, opstoppernæse, manglende fure mellem næse og mund ( snotrenden ), smal, tynd overlæbe, lille vigende hage, lavt placerede ører. 3) Hjerneskadesymptomer. Er to af de tre ovennævnte forudsætninger til stede, taler man om føtale alkoholeffekter (FAE-børn), og man regner med, at der fødes mindst tre gange så mange FAE-børn som FAS-børn. FAS-børn udvikler sig dårligt på alle områder, både fysisk, intellektuelt og socialt, men kun ca. halvdelen af børnene diagnosticeres. Mange får derfor ikke den støtte, som i nogen udstrækning kan afbøde udviklingsproblemerne. - Fra starten koncentrerede vi os om stofmisbrugere, nok mest af uvidenhed. For i de seneste år har vi fået øjnene op for, at alkoholmisbrug faktidlig opsporing af gravide alkoholmisbrugere, fortæller Jan Jørgensen. Materialet er bl.a. et spørgeskema, som alle gravide tilbydes at udfylde med oplysninger om omfanget af såvel medicin-, som alkohol- og tobaksforbrug. Naturligvis kan man ikke dermed regne med at fange alle med for højt alkoholforbrug, men kombineret med en oplysningsindsats over for både det sundhedsfaglige personale og den enkelte gravide, håber man fremover, at det vil lykkes at forebygge alkoholskader hos nyfødte børn. Netop sådan et oplysningsskema har Rigshospitalet og Hvidovre Hospital gennem en årrække tilbudt alle gravide. Afdelingslæge May Olofsson, der leder Familie- Et enkelt, sjældent glas er i orden Sundhedsstyrelsen har netop ændret på sine anbefalinger for gravides alkoholindtag. Hvor man tidligere anbefalede slet ikke at drikke under graviditeten, lyder de nye anbefalinger: Undgå så vidt muligt alkohol i graviditeten. Hvis du drikker alkohol, så drik aldrig mere end én genstand i døgnet. Drik ikke hver dag. De nye retningslinier er baseret på en lang række internationale undersøgelser, der viser, at et særdeles mådeholdent forbrug ikke skader fosteret. Men det understreges kraftigt, at mere end en enkelt genstand i døgnet kan være skadeligt. Man kan altså ikke spare op til en glad aften ved at undlade alkohol i en længere periode. Pjece fra Sundhedsstyrelsen Graviditet og alkohol (se omtale s. 44). ambulatoriet på Hvidovre Hospital, vurderer, at indsatsen har bidraget til at nedbringe antallet af alkoholskadede børn i Københavns Kommune. Også her har man sammensat et tværfagligt team, der tager sig af både gravide stof- og alkoholmisbrugere. Selvom et spørgeskema ikke er nogen garanti for, at den adspurgte svarer ærligt, vurderer May Olofsson, at effekten er stor: 92 procent af de gravide i Københavns Kommune udfylder skemaet, og Familieambulatoriet får årligt ca. 220 henvisninger, hvoraf halvdelen er alkoholmisbrugere. Statistisk set vil ca. 100 alkoholmisbrugere i kommunen hvert år blive gravide, så dækningen må formodes at være stor. Generelt ved man, at ca. to procent af alle gravide har et forbrug på mere end 10 genstande om ugen. Men denne form for misbrug er mere skjult og forekommer i alle samfundslag, hvorfor det også er mere vanskeligt at opspore misbruget. Til gengæld hersker der ingen tvivl om, at alkoholmisbrug kan skade fostret voldsomt. Oplysning og rygestop-kurser Et for højt alkoholforbrug har, kombineret med rygning, meget stor effekt på fødselsvægten. Derfor er oplysningsindsatsen og hjælpetilbudene til gravide rygere øget de senere år. Landet over uddannes flere og flere til rygestop-instruktører, som bl.a. er tilknyttet apoteker, arbejdspladser mv. Talrige oplysningsmaterialer sikrer, at ingen gravide er uvidende om tobakkens skadelige virkninger, ligesom der mange steder gives tilbud om særlige rygestop-grupper for gravide. Ud over Københavns Kommune og Ribe Amt har også Nordjyllands Amt et forebyggende Baggrundsteam. Fødeafdelingen på Nykøbing Falster Sygehus har også særlige tilbud til gravide, mens Århus Amt er ved at sætte lignende initiativer i gang. Af journalist Lene Dam Folkesundhedsprogrammet. Mål 2 Social lighed i sundhed Den sociale ulighed i sundhed skal reduceres mest muligt først og fremmest ved at forstærke indsatsen for at forbedre sundheden for de dårligst stillede grupper. Målet skal bl.a. gennemføres ved at overrepræsentation af sundhedsskadelig livsstil i visse grupper skal bringes ned ved målrettede indsatser. Folkesundhedsprogrammet. Mål 3 Tobak Antallet af rygere skal reduceres markant, dels gennem rygestop, dels gennem begrænsning af antal nye rygere. Danmark skal gøres røgfrit for ikkerygere, herunder børn. Initiativ 3.7: Tilbud om professionel støtte til gravide og ufrivilligt barnløse til rygeophør. Folkesundhedsprogrammet. Mål 14 Sundhedsvæsenet Sundhedsvæsenet skal styrke indsatsen i forebyggelse og sundhedsfremme. Initiativ 14.5: Indsatsen over for gravide med misbrugsproblemer skal intensiveres

14 Ældre skal ud af røret I Aalborg mødes omkring 650 ældre mennesker i grupper flere gange om ugen og dyrker seniorsport. Det treårige projekt Ud af røret, som sluttede i 1998, har bevist sin levedygtighed og er nu blevet en driftsopgave for to forvaltninger i Aalborg Kommune. Ud over den ugentlige motion indgår deltagerne aktivt i en lang række sociale aktiviteter Interview med projektleder Kirstine Langagergaard INTERVIEW - Jeg tror, at kommunen får mere valuta for pengene gennem et projekt med fysisk aktivitet end med de traditionelle aktivitetstilbud til ældre. Vores tilbud henvender sig til dem, der stopper på arbejdsmarkedet, og derfor er det et utroligt forebyggende projekt. Vores målgruppe vil stadig gerne være i fuld vigør, så de skal ud og prøve kræfter. Samtidig undgår de jo ikke at lide det afsavn, at kollegerne er væk, så samværet med andre skal bygges op i et andet regi. De mennesker føler sig alt for friske til at gå i aktivitetscentrene, og derfor er der brug for vores tilbud. Sådan sammenfatter projektleder Kirstine Langagergaard, hvorfor der er behov for et ældreprojekt som det, der efter en treårs forsøgsperiode nu er blevet en driftsopgave i Aalborg Kommune. Ud af røret hedder projektet, og grundlæggende går det ud på at tilbyde ældre et regelmæssigt idrætstilbud af høj kvalitet, som kan træne deltagernes kondition, muskelstyrke, balance, reaktionsevne mv. En vigtig del af projektet er imidlertid det sociale samvær, som tilgodeses gennem en lang række andre aktiviteter, som de ældre ligeledes kan deltage i. Ud af røret er et eksempel på en lokal, sundhedsfremmende indsats, som retter sig mod en af de prioriterede målgrupper i Regeringens Folkesundhedsprogram. Hallen gør forskellen Projektet tog sit udspring i Odense Universitets forskningsprojekt Ældre i bevægelse. I 1993 afholdt universitetet sammen med Dansk Firmasport en konference om ældreidræt, hvor Aalborg Firmasport også deltog, og så var jorden gødet til at starte seniorsport i Aalborg. Kirstine Langagergaard var dengang ansat i Aalborg Kommunes socialforvaltning og skulle i lokalområdet Hasseris sætte ældre i gang, så de selv kunne stå for deres eget brugerhus. Hun erfarede imidlertid, at Hasseris-borgerne ikke var interesserede i den gamle model med et aktivitetscenter. Derfor startede hun i sin egen sportsklub, Aalborg KFUM, en seniorsportsafdeling og inviterede folk til at komme og dyrke motion to gange om ugen. I løbet af et par måneder deltog godt 100 mennesker i motionsaktiviteterne. - Den helt fundamentale forskel fra aktivitetscenteret var, at man bevægede sig i en idrætshal, at man var mænd og kvinder sammen, og at man havde plads til at lave særlige idrætsaktiviteter. Mange ældre mennesker, særligt mænd, ønsker ikke at gå til gymnastik, fordi de opfatter det som kvindegymnastik. De vil ud og boltre sig med en bold og gøre noget af det, de måske ikke har gjort, siden de var børn og unge. Det kan man gøre i en idrætshal, fastslår Kirstine Langagergaard. En video fra Hasseris-projektet var medvirkende til, at man fik politikere Projektet Ud af røret har gennem de tre første år haft en samlet omsætning på 2,2 millioner kroner. Nu, da projektet videreføres som en driftsopgave, yder kommunen et tilskud på kr. årligt. Hertil kommer anden støtte og medlemsbidrag på i alt cirka kr. Kommunens midler går til aflønning af projektlederen og de professionelle instruktører. Hvad der derudover arrangeres, foregår for andre midler, deriblandt medlemmernes kontingent, der beløber sig til 250 kroner årligt i grundkontingent. Herudover betaler medlemmerne for øvrige aktiviteter (svømning, kor, squaredance mv.). og embedsmænd i Aalborg Kommune i tale. Efter et pilotprojekt i 1994 etablerede man et treårigt samarbejdsprojekt, hvor både kulturforvaltningen, der har idrætten som område, og socialforvaltningen deltog sammen med Aalborg Firmasport. Ideen om ældreidræt var ikke ny. Ud over Odense havde man erfaringer fra projekter i Svendborg, Nyborg, Ringkøbing og flere andre steder. Det specielle ved Aalborg-projektet var, at det var tværsektorielt forankret, idet projektet var gennemført i et tæt samarbejde mellem to af kommunens forvaltninger. Ikke på arbejdspladserne Selvom projektet hører hjemme i Aalborg Firmasport, er det ikke arbejdspladsen, der er i fokus. - Vi forsøgte på et tidspunkt at komme ind på virksomhederne og havde næsten en aftale med det lokale postkontor og med Aalborg Kommune på plads, men da vi havde et begrænset antal instruktørtimer til rådighed, var det ikke muligt at gennemføre projektet på virksomhederne, fortæller Kirstine Langagergaard. - Det er utroligt vigtigt, at kvaliteten er i orden, og derfor skal instruktørerne være uddannede - og det koster penge. Vi kan godt bruge nogle af de ældre som hjælpeinstruktører, men vi bør ikke lade dem stå alene med planlægning og styring af idrætsaktiviteterne. Derfor har vi prioriteret virksomhedsdelen ned, det må blive et andet projekt, når det nuværende er bedre forankret. Vi informerer dog de ældste medarbejdere på virksomhederne om vores aktiviteter, så de bliver klar over, at dette tilbud eksisterer, når de på et tidspunkt for eksempel går på efterløn. Grunden til forankringen i Aalborg Firmasport er, at man i de almindelige idrætsklubber ikke kan lave et projekt, hvor de ældre meldes ind som FOTO: UDLÅNT AF PROJEKT UD AF RØRET selvstændige medlemmer. Det ville kræve, at en klub accepterede at lave et treårigt projekt med en million i omsætning. Det er der ingen klubber, der har tid til, for idrætslederne har nok at gøre med børn og unge og elite og bredde, mener Kirstine Langagergaard. Desuden har instruktørerne ikke fri i dagtimerne. Firmasporten har derimod ret til at melde folk direkte ind, selvom det er en paraplyorganisation, og medlemmerne behøver ikke være tilknyttet en arbejdsplads, som man ellers skulle tro. Aktive medlemmer Ud over de to ugentlige træningsdage afholdes der omkring 120 arrangementer om året. Der er tale om traveture, foredrag, festarrangementer, udflugter, rejser, cykelture og meget andet. Der er efterhånden etableret en række faste elementer i Ud af røret. Det drejer sig for eksempel om sangkoret Rørsangerne, der to gange årligt samler mindst 400 mennesker til koncert og fællessang. Seniorgudstjeneste i domkirken op til jul er en anden af de tilbagevendende begivenheder. To gange om ugen dyrker ældre fra projekt Ud af røret motion sammen i en idrætshal og succesen er stor

15 Udviklingen i danskernes middellevetid Naturhøjskole, kanotur, skitur, seniortræf, panterløbsdag og revy er også blandt de faste aktiviteter. Information til medlemmerne samt til politikere, samarbejdspartnere og andre sker gennem nyhedsbrevet Rørposten, som udkommer tre gange om året. Redaktionen består af de ældre selv, som også står for layout, annoncer mv. Kirstine Langagergaard lægger stor vægt på, at de medlemmer, som har lyst, er aktive i arbejdet med at få de mange aktiviteter op at stå. - Sidste år indgik vi i et samarbejde med Aalborg Sportshøjskole og fik 21 seniorer 16 uger på sportshøjskole sammen med de unge. De 21 ældre skulle gennem kurset rustes til at gå ud og hjælpe i Ud af røret eller andet frivilligt arbejde, og det er faktisk lykkedes, fastslår Kirstine Langagergaard. - Jeg håber, at vi kan følge dette initiativ op med lignende træning af ældre, der har lyst til at gå aktivt ind i det frivillige arbejde. Jeg tager selv af sted én gang årligt med 50 frivillige seniorer, hvor de gennem tre dage trænes i frivillig hjælp og ledelsesorganisation. I alt er godt 75 af de ældre engageret som frivillige på den ene eller den anden måde i projektet. Men alle aktiviteter, bortset fra Rørposten, styres af ansatte, som står for det administrative. De svage ældre ikke med Kirstine Langagergaard er godt klar over, at projektet kun er for ældre, der er mobile og selvhjulpne. - Vi får ikke de svageste ældre med i dette projekt. Dem må aktivitetscentrene tage sig af. De har en medarbejderstab, som både har forstand på den form for træning, og som kan tage hånd om disse ældre. De behøver ikke idrætshallerne og kan lave små hold på deltagere. Så den kompenserende idræt skal foregå dér. Det, som vi gør, er at forebygge, at de ældre ender med at være svage alle sammen. Et permanent tilbud Projektet findes kun i Aalborg, men Kirstine Langagergaard fungerer også som konsulent for andre af de nordjyske kommuner. En udløber af projektet har været Seniortræf i det grønne, arrangeret af Aalborg Firmasport og Danmarks Idræts Forbund i Nordjyllands Amt. Ideen med dette træf er blandt andet at give et tilbud om sommeren, så motionsaktiviteterne ikke ligger stille fra april til august/september. Endelig har Aalborg Firmasport og Danmarks Idræts Forbund Nordjyllands Amt etableret en tilbagevendende instruktørcafé for instruktører og igangsættere fra alle de nordjyske kommuner. Deltagerkredsen kommer nu fra 15 ud af amtets 27 kommuner. Der er også planer om at etablere en database for et nordjysk netværk, der blandt andet kan føre til dannelsen af et nordjysk ældreidrætsråd - et tiltag, som Nordjyllands Amt, ifølge Kristine Langagergaard, har vist interesse for at støtte. Også i Island og Grønland har der været interesse for at høre om projektet, og Ud af røret arbejder desuden meget tæt sammen med bedriftsidrætten i Norge, hvor Kirstine Langagergaard holder kurser og foredrag. Kirstine Langagergaard tror, at denne form for projekt bliver et permanent kommunalt tilbud. Ikke bare her, men over hele landet. Hun peger på, at der på landsplan i øjeblikket kommer mellem 50 og 75 nye, lokale tiltag om året på ældreidrætsområdet. - Samfundet udvikler sig i retning af, at alle vil have mere bevægelse, og jeg tror også, at mennesker er afhængige af at være sammen. Derfor mener jeg, at denne form viser, at man både kan have fysisk aktivitet og samtidig et samvær i kvalitet. Projekt Ud af røret har i 1998 udgivet en rapport i bogform, der beskriver projektets udvikling og giver gode råd om, hvordan lignende projekter kan etableres andre steder. Sidste halvdel af bogen består af en lang række aktivitetsforslag. Rapporten kan købes ved henvendelse til Dansk Firmaidrætsforbund, tlf Pris: 75,- kr. Af journalist Andreas Christensen, Stickelbergs Bureau Folkesundhedsprogrammet. Mål 5 - Kost og motion Antallet af danskere, som spiser sundt og er fysisk aktive, skal øges, dels gennem klar information, dels gennem lettilgængelige muligheder for sund levevis. Initiativ 5.11: Befolkningens engagement i idræt skal forbedres - kvantitativt såvel som kvalitativt. Mål 10 - Ældre Ældre skal sikres tilbud, der sigter mod at opretholde deres sociale, fysiske og psykiske færdigheder længst muligt. Initiativ 10.4: Idræts- og motionstilbud til ældre uden færdighedstab skal udbredes. Sver Nor Hol Dan Græ Spa Ita Fra Eng Irl Bel Tys Lux Øst Fin Por Sver Nor Græ Ita Hol Eng Spa Bel Fra Øst Tys Irl Lux Fin Dan Por Middellevetid i EU-landene og Norge, mænd og kvinder, 1970 Mænd, 1970 Mænd, ,2 71,0 70,9 70,8 70,1 69,6 69,0 68,6 68,6 68,5 67,8 67,4 67,0 66,5 65,9 65,3 76,5 75,4 75,1 74,9 74,7 74,4 74,4 74,3 74,1 73,9 73,6 73,2 73,0 73,0 72,8 71,2 Nor Sver Hol Fra Dan Eng Spa Ita Fin Bel Lux Tys Græ Øst Irl Por Fra Spa Sver Ita Nor Bel Fin Hol Græ Øst Lux Tys Eng Por Irl Dan Kvinder, 1970 Middellevetid i EU-landene og Norge, mænd og kvinder, 1996 Kilde: OECD Health Data 98 Kvinder, ,5 77,1 76,6 76,1 75,9 75,2 75,1 74,9 74,2 74,2 73,9 73,8 73,6 73,4 73,2 71,0 82,0 81,6 81,5 81,3 81,1 80,0 80,5 80,4 80,4 80,2 80,0 79,9 79,3 78,5 78,5 78,0 Middellevetid Danskernes middellevetid har gennem en årrække ikke udviklet sig som i de lande, vi normalt sammenligner os med. Fra at danske mænd i 1970 lå som nummer fire blandt de nuværende 15 EU-lande samt Norge, og danske kvinder lå som nummer fem, er Danmarks placering i 1996 ændret til nummer 15 for mænd og nummer 16 for kvinder. Danmark er det land, der klart har haft den mindste stigning i middellevetiden i perioden Den svage stigningstakt ligner ikke stigningen i de lande, vi normalt sammenligner os med, men i højere grad den, der ses i de østeuropæiske lande. (Kilde: Folkesundhedsprogrammet s. 12 og 14) 28 29

16 Samarbejde skaber synlighed Pjecer og kampagner gør det ikke alene. Hvis sundhedsmyndigheder vil have gennemslagskraft i offentligheden kræver det, at de aktivt indgår i samarbejde med andre aktører og bevidst arbejder på at blive synlige. Derfor skal organisationen tilpasses, så medarbejderne bliver i stand til at indgå i et professionelt samspil med bl.a. medierne, viser erfaringer fra Wales Sundhedsmyndigheder har traditionelt ikke set det som deres opgave at være særlig synlige i offentligheden. Det gælder også for andre dele af sundhedssektoren og i øvrigt for de fleste offentlige instanser. Det har nok haft baggrund i en kultur, hvor løsning af de stillede opgaver var et tilstrækkeligt mål for succes. Informationssamfundet stiller helt andre krav om åbenhed og samarbejde med andre aktører, og mange steder ønsker man også i højere grad at være med til at sætte dagsordenen frem for blot at reagere, når der kommer krav om handling. I Wales har man siden midten af 1980 erne arbejdet målbevidst med at synliggøre sundhedsindsatsen gennem en bevidst holdning til medierne. Ann Davies er Director of Communications i organisationen Health Promotion Wales. Her mener man, at mediearbejdet er lige så vigtigt som det sundhedsfaglige arbejde, der foregår i organisationen. - Vi ser medierne som en arena for sundhedsfremme og arbejder med medierne for at øge opmærksomheden om sundhedsspørgsmål, til at sætte handling i værk, sprede viden og påvirke opinionsdannere. - Den tætte forbindelse til medierne mangler i store dele af sundhedssektoren. Oftest er mediearbejdet lidt glasur på kagen, som kommer på til sidst. Vi forholder os i stedet meget mere analytisk til det. Organisationens kommunikationsarbejde må FOTO: IAN LAWRENCE gøres til genstand for den samme nøje undersøgelse, ansvarliggørelse og evaluering, som gælder for de sundhedsfaglige områder. Denne tilgang til området har vist sig at være effektiv, fastslår Ann Davies. Kommunikationsarbejdet skal altså være videnskabeligt baseret. Arbejdet tager derfor udgangspunkt i kommunikationsteorier, og man studerer regelmæssigt, hvilken form for kommunikation der er mest effektiv til forskellige formål. Også den løbende vurdering af organisationens mediearbejde er central i Health Promotion Wales. - Vi evaluerer regelmæssigt vores arbejde ud fra en fastlagt model, som giver os mulighed for at måle vores gennemslagskraft i pressen og at vurdere, hvordan vores budskaber når ud til offentligheden. Det er helt nødvendigt, hvis man vil være med til at sætte den sundhedsfaglige dagsorden. Indsats mod alcopops Som et eksempel på, hvordan Health Promotion Wales er med til at sætte dagsordenen i offentligheden, nævner Ann Davies en undersøgelse, som organisationen foretog i 1997 af Ann Davies er Director of Communications i organisationen Health Promotion Wales. En organisation som arbejder for sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse i Wales. de sodavand med alkohol, som er blevet kendt som alcopops. Undersøgelsen viste, at alcopops gennem et par år var blevet meget udbredt blandt unge under 16 år i Wales. Det var den første undersøgelse af alcopops i Storbritannien. De to pressemeddelelser, som Health Promotion Wales sendte ud, fik derfor meget stor gennemslagskraft i medierne. Pressemeddelelserne gjorde rede for problemets omfang, som var særligt alvorligt for pigernes vedkommende. Desuden påpegede Health Promotion Wales nødvendigheden af at gribe ind - og hvordan man kunne gøre det. Man stillede således krav om kontrol af markedsføring, navngivning og pakning af alcopops, og desuden om strengere overholdelse af aldersgrænserne for salg af alkohol til unge. Derudover foreslog man, at der blev lagt en særlig afgift på annoncering for alcopops, som kunne finansiere oplysningskampagner om fornuftige alkoholvaner. Endelig foreslog man højere beskatning af alcopops. - Den offentlige debat, som Health Promotion Wales var med til at skabe om alcopops, førte til handling, både i drikkevareindustrien og fra regeringens side. I oktober 1997 foreslog en gruppe drikkevareproducenter således en række tiltag, for eksempel et nationalt id-kort for at forhindre salg af alkohol til unge under 18, bedre myndighedskontrol, oplysning om antal genstande på flaskerne samt bedre oplysning over for de unge selv og til salgsstederne. - Regeringen har tilkendegivet, at man vil indføre en lovgivning i England og Wales, som i lighed med den skotske gør det ulovligt for en voksen at købe alkohol til mindreårige. FOTO: IAN LAWRENCE Traveture kombineret med socialt samvær i den walisiske natur kaldet Walk and Talk Launch. Samarbejde til mange sider Projektet Heartbeat Wales banede i 1985 vejen for en ny holdning til samarbejde og mediearbejde i den walisiske sundhedssektor. Projektet var den første samlede sundhedsindsats i Wales og gik ud på at forebygge hjerte-kar-sygdomme. Før projektet havde man i Wales kun arbejdet med sundhedsfremme lokalt, og der havde end ikke eksisteret nogen national organisation. - Da Heartbeat Wales blev tilrettelagt, studerede vi mange internationale erfaringer med lignende arbejde, og det stod meget klart, at kommunikation og samarbejde måtte blive centrale dele af projektet og af sundhedsfremme generelt, fortæller Ann Davies. Indtil nu har Health Promotion Wales dog kun haft meget få midler til at støtte lokale projekter økonomisk. Det er endnu uvist, om organisationen vil få flere midler i den fremtidige struktur. Health Promotion Wales vil under alle omstændigheder også i fremtiden bringe forskellige samarbejdspartnere sammen om konkrete opgaver og dermed have en koordinerende funktion. - Samarbejde har lige siden projektet Heartbeat Wales og etableringen af Health Promotion Wales været en hjørnesten i arbejdet. Det bliver i endnu højere grad tilfældet med det tiårige sundhedsprogram, som vi nu er i gang med at udvikle. Ud over amter, kommuner og sundhedsvæsenet vil også industrien, uddannelsesinstitutionerne og de frivillige organisationer være vigtige samarbejdspartnere. Styret åbenhed Fordi medierne er en meget vigtig kanal at sprede information igennem, lægger Health Promotion Wales vægt på, at organisationen skal stå til rådighed for medierne med kort varsel, da de ofte har meget stramme deadlines

17 Om Health Promotion Wales Health Promotion Wales er en offentlig organisation, som i 1987 blev etableret af lokalregeringen i Wales. Organisationen hører under det engelske National Health Service og har ansvaret for sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse i Wales. Ansvarsområder: Lede udviklingen af sundhedsfremmende initiativer gennem forskning. Identificere og udbrede kendskabet til eksempler på god praksis. Arbejde på at udvikle levevilkår og arbejdsvilkår, som fremmer sundhed. Medvirke til at sørge for uddannelsestilbud. Oprette et nationalt informations- og rådgivningscenter om sundhedsfremme. Udgive og distribuere informationsmateriale om sundhed. Health Promotion Wales samarbejder med personer og organisationer om at fremme sundere livsstil og et sundere miljø. Dette sker bl.a. ved at igangsætte og gennemføre specifikke sundhedsfremmende aktiviteter i samarbejde med de lokale myndigheder. Health Promotion Wales rådgiver regeringen i sundhedsspørgsmål og formidler sundhedsinformation og forskningsresultater til offentligheden. Derimod har organisationen ikke nogen kontrolfunktion over for sundhedssektoren, ligesom man heller ikke skal godkende ny medicin eller behandlingsmetoder. Health Promotion Wales samarbejder med amter og kommuner, som også kan trække på organisationens ekspertise. Health Promotion Wales har netop ændret status til et regeringsorgan i lighed med den danske sundhedsstyrelse. Dette er sket samtidig med, at Wales den 1. maj 1999 har fået sin egen nationalforsamling. Det betyder, at Wales i højere grad end tidligere vil kunne indrette sin sundhedsfremmende indsats efter specifikke walisiske forhold, selvom man stadig vil være en del af det engelske sundhedsvæsen. Det stiller krav til medarbejderne om at være fleksible. - Når vi ønsker et tæt samarbejde med medierne, må vi også være åbne omkring, hvad der foregår i organisationen. Men det skal være en åbenhed, der er styret. Derfor har vi en mediepolitik, der nøje beskriver, hvad der skal ske, når en journalist ringer til os. Journalistens kontakt til os vil altid gå gennem vores informationskontor, som vil formidle kontakten til den relevante medarbejder, der så kan udtale sig om det pågældende emne. Vi har nogle retningslinier for interviews, som blandt andet fastslår, at man ikke giver et interview uden først at forberede sig til det. Informationskontoret giver medarbejderen den fornødne hjælp til at forberede sig til interviewet, siger Ann Davies, som mener, at det er en fremgangsmåde, der gavner både medierne og organisationen. - Det handler dels om at hjælpe medierne til at få et godt baggrundsmateriale, dels om at hjælpe os selv til at formidle det rette budskab til offentligheden. Vi har altså en politik om åbenhed, men det er også en temmelig disciplineret og styret politik. Dette er meget vigtigt, fordi man ellers risikerer, at medarbejdere uden den rette træning eller viden udtaler sig med den konsekvens, at vi som organisation ikke får formidlet de rigtige informationer og det rette budskab. Denne tilgang til mediearbejdet har givet os et ry i medierne, ikke blot som en åben organisation, men også som en pålidelig kilde. Levevilkårene også vigtige De samarbejdsprojekter, som Health Promotion Wales indgår i, drejer sig ikke kun om traditionel sundhedsfremme. Gennem de senere år har Health Promotion Wales i stigende grad beskæftiget sig med miljø og sociale forhold, og de har dermed valgt en mere helhedsorienteret indsats. For at fremme en mere koordineret indsats for bedre sundhed har man intensiveret samarbejdet med andre myndigheder, som har ansvaret for eksempelvis miljø eller sociale forhold. Ann Davies giver et eksempel på, hvordan dette bredere perspektiv kan udmønte sig i praksis: - I forhold til miljø og sundhed kunne vores rolle for eksempel være at opfordre folk til at motionere mere. Men hvis folk skal kunne cykle sig en tur i naturen, må der være cykelstier, så de ikke skal køre på befærdede veje. Derfor er det vores ansvar at samarbejde med de lokale myndigheder om at forbedre cykelstinettet. Et andet eksempel er Health Promoting Playgrounds, som går ud på at gøre kedelige legepladser mere spændende. Ved at male former og mønstre på asfalten søger man at opmuntre til aktiv leg og at hjælpe børn med at udvikle sociale evner, for eksempel gennem holdlege, fortæller Ann Davies. Indtil nu har Health Promotion Wales hjulpet cirka 40 skoler med at skabe FOTO: IAN LAWRENCE Synliggørelse af sundhedsindsatsen i Wales sker især ved aktiv brug af medierne. ke både lokalområderne og de mennesker, der bor der, påpeger Ann Davies. Underviser andre om mediebrug Gennem de senere år har Health Promotion Wales udviklet kurser i mediekontakt for ansatte i sundhedssektoren. Kurserne arrangeres i samarbejde med den største uafhængige tv-station i Wales. Deltagerne lærer at bruge mediekontakten som et strategisk værktøj i udviklingen af deres organisation. Procedurer for mediekontakt, krisemanagement, og træning i at fremtræde i de elektroniske medier er blandt de områder, kurserne beskæftiger sig med. Der lægges også vægt på at inddrage medierne aktivt snarere end blot at sundhedsfremmende legepladser, og der er yderligere 60 undervejs. En evaluering af projektet har vist, at det i betydelig grad har fremmet børns aktive leg. På det sociale område nævner Ann Davies eksemplet Communities for Better Health, et projekt der samler forskellige dele af et lokalsamfund for at løse sundhedsproblemer, som lokalsamfundet selv har identificeret. Indsatserne er lige så forskellige som lokalsamfundene er. Det spænder fra væresteder og selvhjælpsorganisationer i ressourcefattige byområder til sundhedstilbud og social støtte til isolerede landområder. - Disse initiativer medfører ikke blot en reel forbedring af sundhedstilstanden, de er også med til at styrreagere, når medierne henvender sig for at få information. Health Promotion Wales har desuden etableret en mediekonsulentvirksomhed, hvor andre sundhedsorganisationer kan få gode råd i forhold til deres konkrete, medierelaterede problemer. Af journalist Andreas Christensen, Stickelbergs Bureau 32 33

18 Venter på prioritering og penge Den umiddelbare reaktion er positiv og optimistisk. Men amterne og kommunerne forventer et konkret udspil fra regeringen efter offentliggørelsen af det ambitiøse 10-årige folkesundhedsprogram, der skal gøre danskernes liv længere og bedre. Interview med amtsborgmester Bent Hansen, Viborg Amt og borgmester Vagn Ry Nielsen, Horsens INTERVIEW INTERVIEW Det bliver fremfor alt amterne og kommunerne, der skal føre regeringens ambitiøse 10-årige folkesundhedsprogram ud i livet. Ifølge programmet skal indsatsen især ligge regionalt og lokalt, og amterne og kommunerne er positivt indstillede. Men de venter på et mere detaljeret udspil fra regeringen om, hvilke opgaver de konkret skal løse - og på de økonomiske rammer. - Programmet er jo ikke gjort operationelt endnu. Vi forventer, at regeringen kommer med et udspil om, hvilke opgaver vi skal prioritere højest. Vi skal også have fundet en fornuftig samarbejdsform. Der vil jo formentlig blive et fælles koncept på landsplan, som skal indarbejdes. Og endelig er der de økonomiske omkostninger. Økonomien er jo ikke nævnt ét eneste sted i programmet. Hvis det for eksempel er alkohol og tobak, der skal prioriteres, skal de praktiserende læger inddrages, og det kommer til at koste nogle honorarer. Der bliver i det hele taget nogle omkostninger, som vi må tale med regeringen om. Men jeg er optimistisk, og jeg synes, det er et ambitiøst og flot program, der her er lagt frem, siger formanden for sygehusudvalget i Amtsrådsforeningen, Bent Hansen. Også i Kommunernes Landsforening venter man spændt på et udspil fra regeringen om, hvordan programmet skal føres ud i livet. - Det har jo ikke været sendt til høring, før det blev offentliggjort. Det er også helt i orden, men nu vil vi gerne vide, hvordan regeringen vil prioritere, så vi kan afstemme forventningerne. - Det vil være forkert at rejse forventninger i befolkningen om et ti-etagers hus, hvis der kun er penge til to, påpeger Vagn Ry Nielsen, som er formand for Socialog arbejdsmarkedsudvalget i Kommunernes Landsforening. - Men det regner vi bestemt med at få nogle forhandlinger om. Udgangspunktet er, at programmet er godt og rigtigt. Danskernes middellevetid er for lav. Det skal der gøres noget ved, og programmet lægger op til, at vi skal ud og møde folk, hvor de er. Det er langt bedre end at vise billeder på tv, og kommunerne vil gerne være aktive medspillere, hvis forudsætningerne er tilstede. Men det bør næsten være en selvfølge, fastslår han. Ser frem til samarbejde I Folkesundhedsprogrammet lægges der op til et samarbejde på tværs af alle faggrænser og sektorer. Internt i amterne og kommunerne skal de forskellige forvaltninger arbejde sammen om de enkelte projekter, og der lægges også op til et tæt samarbejde mellem stat, amt og kommune. Men det mener både Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening, at jorden er gødet til. - Alle amter har jo i forvejen arbejdet sammen på tværs af sektorerne i de sundhedsplaner, vi har arbejdet med hidtil. Det skal vi nok finde en fornuftig samarbejdsform for. I nogle tilfælde vil det blive amterne, der sidder for bordenden. I andre bliver det stat eller kommune. Det vigtigste er, at de forskellige projekter bliver forankret hos dem, der har den største ekspertise på hvert enkelt område, siger Bent Hansen. Han regner med, at dele af Folkesundhedsprogrammet kan indarbejdes i de kampagner og projekter, der allerede kører lokalt, og han går også ud fra, at projekter under Folkesundhedsprogrammet kan gøre brug af alle de erfaringer, der er samlet under det hidtidige forebyggende arbejde rundt om i landet. Vagn Ry Nielsen er meget begejstret for Folkesundhedsprogrammets oplæg til et tværsektorielt samarbejde og finder det utrolig vigtigt. - Det er så indlysende rigtigt, og en del kommuner har i forvejen et samarbejde på tværs af sektorgrænserne. Mange kommuner har også det samarbejde med de frivillige organisationer og foreninger, der lægges op til. Der er jo et væld af fornuftige projekter i gang ude i kommunerne. Nogle af dem vil allerede være dækket af regeringens Folkesundhedsprogram, mens andre vil kunne danne forbillede for programmet. Jeg tror, regeringen er parat til også at lytte til vores erfaringer, for det er vigtigt, at dette bliver noget, der kommer nedefra, pointerer han. Et langt sejt træk Dette spørgsmål er både han og Bent Hansen meget optagede af at få afklaret i de forventede forhandlinger med regeringen. - Det er vigtigt, at vi ikke skal ud og forsøge at trække noget ned over hovedet på befolkningen. Danskerne reagerer kraftigt imod at få at vide, hvad de skal og ikke skal. De ændrer kun deres livsstil, hvis de virkelig kan se, at det er en god idé, siger Vagn Ry Nielsen, og Bent Hansen er helt enig: - Tryk avler modtryk. Det ved vi jo. Vi ved også, at der er spørgsmål, som man ikke kommer nogen vegne med, hvis man henvender sig til grupper. Går man ind på et værtshus for at diskutere alkoholforbrug, kender vi alle svarene på forhånd. Men henvender man sig til det enkelte mennesker og spørger ind til, hvordan det påvirker familielivet, arbejdet osv., så kan vi godt få folk i tale. Men det kræver indføling, og det bliver et langt sejt træk. Bent Hansen mener, at det samme gør sig gældende, når det drejer sig om befolkningens ryge-, kost- og motionsvaner. Mange års indsats i kampagner og projekter har fået en del af de danske Jensen er til at lette på sovsen, spise seks sunde om dagen, droppe smøgerne og røre sig mere, men middellevealderen er alligevel for lav, og den har en markant social slagside. - Vi skal ud og kæmpe imod faktorer som den sociale arv og tale til nogle af de grupper i befolkningen, som er allersværest at få i tale. Og det drejer sig om ét af de allermest ømtålelige emner - deres vaner og deres måde at leve på. Det bliver uhyre svært ikke at opstille umulige mål. Men det er glædeligt, hvis vi nu kan gøre noget langsigtet i stedet for at styrte rundt og reparere. Så jeg ser frem til, at vi får en positiv, fornuftig og pragmatisk dialog med regeringen om, hvordan dette skal gennemføres, siger han. Af Lonnie Findal 34 35

19 Fælles front mod røg og overvægt En stor overdødelighed af mennesker med hjerte-karlidelser i Storstrøms Amt betød, at de praktiserende læger begyndte at mobilisere og satse på forebyggelse Interview med læge Kim Kristensen, Lægehuset i Horslunde INTERVIEW Erkendelsen af, at folkesundheden var i bund i Storstrøms Amt, førte i efteråret 1997 til, at der blev indkaldt til stormøde af FUAP, der står for faglig udvikling i almen praksis i amtet og Lægekredsforeningens Uddannelsesudvalg - suppleret med indlæg fra en speciallæge i hjertesygdomme, en almen mediciner, en præst og en kostekspert. - Holdningen var, at der skulle gøres noget ved, at så mange mennesker døde eller blev invalideret af hjertelidelser her i området, siger Kim Kristensen, praktiserende læge i Horslunde på Lolland og medlem af styregruppen i FISH (forebyggelse af iskæmisk hjertesygdom). Mødet endte i første omgang med, at der blev nedsat en gruppe, der med udgangspunkt i befolkningssammensætningen i Storstrøms Amt skulle aflæse den aktuelle sundhedstilstand i området. De problemstillinger, der blev rejst på mødet, omfattede bl.a. følgende spørgsmål: Hvorfor var antallet af indlæggelser af syge børn stigende? Hvordan var sammensætningen af socialgrupperne og deres egen vurdering af deres helbred? Hvorfor var antallet af dødsfald af hjerte-kar-lidelser så unormalt højt i området? Var folk gennemgående mere disponeret for de sygdomme, eller hang det sammen med, at allerede kronisk syge valgte at flytte til området for at stå af ræset et sted, hvor det er relativt let at slå sig ned, hvad angår økonomi? Gruppens arbejde udmøntedes i forskellige handlingsplaner, der tog udgangspunkt i den primære sundhedssektor og omfattede samtlige personalegrupper. Formålet var, at patienter i risikogrupperne skulle tilbydes råd og vejledning i at lægge deres livsstil om. Gruppekurser I Kim Kristensens praksis i Horslunde bliver patienterne således både tilbudt støtte i forbindelse med rygestop og overvægt. Gruppekurserne i rygestop har været totalt overtegnede, og resultaterne af kurserne er tilfredsstillende. Konsultationssygeplejerske, Betty Madsen, samler grupper på ca. 10 personer til Rygestop-kurset. De mødes en gang om ugen over fem gange, hvor de ud over information om tobakkens skadelige virkninger laver en rygedagbog for at indkredse vaner og mønstre. Når deltagerne derefter starter nedtrapningen, tages der også stilling til det nikotinprodukt, de får mest glæde af, når de skal stoppe totalt. En fælles dag for det endelige stop bliver aftalt, hvorefter gruppen mødes efter et par svære dage. Efter Rygestop-kurset er afsluttet, mødes deltagerne flere gange i løbet af det næste års tid. Et andet program, som tilbydes i Kim Kristensens praksis, er et fedmeprojekt. - Vi satser på at få fat i de patienter, der har en overvægt på 25 procent. Via vores konsultationssygeplejersker får patienterne tilbud om kostvejledning, råd om tøjindkøb, motion og vægtkontrol. Alle disse informationer skal forhindre komplikationer, som fx kan være ikke-insulinkrævende sukkersyge og forhøjet blodtryk. Fedmegrupperne har blandt andet vist, at overvægten ofte hænger sammen med, at mange af deltagerne har ondt i alt muligt andet. - Det har således en god effekt at patienterne mødes i grupper, og der er et imponerende fremmøde, siger Kim Kristensen. Samtidig har samtlige praktiserende læger mulighed for at henvise patienter med et for højt kolesteroltal i kombination med forhøjet blodtryk til en diætist, der er knyttet til centralsygehusene i henholdsvis FOTO: NORDFOTO Nykøbing Falster og Nakskov. - Muligheden for at henvise patienter har ikke helt været den succes, vi havde regnet med. Cirka 200 patienter har vi indtil videre henvist - men det er ikke nok. Måske hænger det sammen med, at vores konsultationssygeplejersker er meget kompetente inden for kostrådgivning - og det kan vi jo i øvrigt kun være tilfredse med, siger han. Evaluering af indsats Resultatet af de målrettede anstrengelser over for mennesker med en erkendt hjertelidelse, eller mennesker som er i risikogruppen, skal evalueres i løbet af efteråret Her vil man se på, om den målrettede indsats i forhold til at nedbringe de mange dødsfald på grund af iskæmiske hjertelidelser har givet resultat. Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) har for 1999 udarbejdet retningslinier for dette forebyggelsesarbejde. Og i henhold til disse retningslinier, der bl.a. indebærer, at den praktiserende læge fungerer som individuel rådgiver, har praktiserende læge, Niels Møller, Maribo udarbejdet et særligt skema. Skemaet, der kan ses som et redskab til at forebygge hjertesygdomme, giver mulighed for at patient og læge i fællesskab kan overskue, hvordan teori kan omsættes til praksis, når man befinder sig i farezonen og er ved at nærme sig en åreforkalkning. Skemaet, der i øvrigt bliver alment tilgængeligt i løbet af forsommeren, viser på en enkel måde, hvilke faktorer i form af tobak, for meget animalsk fedt, for lidt motion, overvægt og andre disponerende elementer, der øger risikoen for at erhverve sig en iskæmisk hjertesygdom. Rygning og overvægt er blandt hovedårsagerne til hjerte-kar-sygdomme, derfor er kurser i rygestop en vigtig forebyggelse mod hjertelidelser. - Vi vil gerne følge DSAMs retningslinier, og via et godt samarbejde mellem de forskellige instanser ser det ud til, at forbindelsen mellem den sekundære sundhedssektor og den primære fungerer godt, siger Kim Kristensen. Af journalist Helle Andrés Evidensbaseret, klinisk vejledning på hjerteområdet For at opdatere de praktiserende læger om forebyggelse i almen praksis på hjertekarområdet udgav Dansk selskab for almen medicin (DSAM) i december 1998 en evidensbaseret, patientcentreret klinisk vejledning om Forebyggelse af iskæmisk hjertesygdom med særligt henblik på dyslipidæmi. Vejledningen er blevet sendt til alle landets praktiserende læger og opsummerer en række nyere undersøgelser, der omhandler forebyggelse af iskæmisk hjertesygdom. Vejledningen fokuserer på den multifaktorielle indsats i forebyggelsen af iskæmisk hjertesygdom både ved livsstilsændringer og farmakologisk behandling. (Kilde: Folkesundhedsprogrammet, s. 97) Folkesundhedsprogrammet. Mål 14 - Sundhedsvæsenet Sunhedsvæsenet skal styrke indsatsen i forebyggelse og sundhedsfremme. Initiativ 14.1: Der skal udarbejdes kliniske vejledninger for god forebyggelsespraksis for almen praksis og sygehusvæsenet. Initiativ 14.10: De praktiserende lægers rolle og muligheder i det forebyggende arbejde skal styrkes

20 Forebyggelse smitter På Københavns Amts Sygehus i Gentofte bliver patienter med hjertelidelser fulgt nøje efter udskrivelsen. Formålet er at forbedre deres livskvalitet og udskyde tilbagefald Interview med oversygeplejerske Lone Koch, Københavns Amts Sygehus i Gentofte INTERVIEW På sygeplejerskernes kontor på HjerteRaskiGen -ambulatoriet hænger et indrammet diplom. Det er tredjeprisen for Kvalitetssikring i Sundhedssektoren i 1999, som deres ihærdige indsats i forebyggelsen af *iskæmiske hjertelidelser har indbragt stedet. Deres glæde over prisen - og over arbejdet i det hele taget - er mærkbar. De brænder for at arbejde forebyggende, og deres engagement smitter tilsyneladende af på patienterne. Projektet, der startede i februar 1998, består i, at patienter, der er indlagt eller til observation for akut *myocardieinfarkt, tilbydes en samtale i ambulatoriet. Formålet er at give dem forståelse for deres kroniske sygdom på et tidligt tidspunkt i forløbet. Hertil kommer konkret vejledning i, hvordan de på længere sigt kan undgå, at der sker en forværring af sygdommen. - Det første personlige møde med en sygeplejerske fra Hjerte-RaskiGen er væsentligt for patienternes forpligtelse til at holde kontakten med os. De tre sygeplejersker, der på skift er i ambulatoriet, arbejder også på selve hjerteafdelingen. Det betyder, at de er fuldstændig inde i forløbet af en hjertelidelse og kender patienterne fra, da de var indlagt, siger Lone Koch, oversygeplejerske på hjerteafdelingen siden Tidligere var det problematisk at følge patienterne efter udskrivelsen, dvs. give information om risikofaktorer, der kunne forværre deres hjertesygdom. Men med det nye systematiserede tilbud er fremmødet til samtalerne på ambulatoriet næsten 100 procent. - Vi kan jo ikke gøre folk raske, men vi kan være med til at forbedre deres livskvalitet og holde symptomerne nede i en længere periode. Der er kun én, der for alvor kan sørge for, at de får det bedre - og det er patienten selv, understreger Lone Koch. Personlige handlingsplaner Det opfølgende forløb, der strækker sig over fire-seks måneder er en kombination af den personlige vejledning fra sygeplejerskerne og edb-registrering af udviklingen i værdier som vægt, blodtryk, kolesteroltal, rygevaner og medicin. Det er overlæge Steen Stender fra klinisk kemisk afdeling, der har udviklet programmet HjerterRask 2000, der meget enkelt via kurver viser, hvordan behandling og forebyggelse forløber hos hver enkelt patient. Patienten får ved hvert besøg en personlig behandlingsplan med hjem. Den indeholder blandt andet Patientens ABC : A - alt godt fra haven (seks stk. frugt/grønt dagligt) og havet, og væk med en del af det dyriske fedt. B - bevægelse, 1/2 times moderat motion tre-fire gange om ugen. C - så få cigaretter som muligt. Planen er også suppleret med den medicinske behandling, Lægens ABC. - Under den første samtale, der varer en time, giver vi patienten mulighed for at få svar på de problemer, vedkommende har oplevet i forbindelse med indlæggelsen og efter hjemkomsten. Mange er i den akutte fase så angste, at de kun husker en brøkdel af det, de har fået at vide - eller også har de simpelthen fortrængt det. Og det er vigtigt, at de får sat ord på deres angst eller elendighed, så de følelser ikke sætter sig i form af stress og på den måde forværrer sygdommen, siger Lone Koch og tilføjer, at det rent pædagogisk virker utroligt godt, at patienten hver gang får sine papirer udleveret, hvor vedkommende sort på hvidt kan følge med i kurverne over de forskellige værdier, der bliver målt. - De godt 300 patienter, vi indtil videre har været i kontakt med, kommer til kontrol og samtale ca. en halv time ad gangen hver måned. DIPLOM: UDLÅNT AF LONE KOCH Ildhu og engagement for at arbejde forebyggende med hjertelidelser har indbragt personalet på HjerteRaskiGen - ambulatoriet tredjeprisen for Kvalitetssikring i Sundhedssektoren Hvor lang tid det skal strække sig over er individuelt. Det vigtige er, at patienterne føler sig trygge, viser forståelse for deres behandling, og er motiveret for selv at gøre noget. Sammenhæng i behandlingen - Når behandlingsmålene er nået, er patienten klar til at fortsætte kontrollen hos sin egen læge. Samarbejdet er tilrettelagt af en praksiskoordinator, og ambulatoriets behandlingsprincipper følger nøje den vejledning, som Dansk Selskab for Almen Medicin har udstukket. - Det er vigtigt, at patienten oplever, at den primære og den sekundære sektor har nogenlunde samme holdning til behandlingen og forebyggelse af yderligere symptomer. Derfor får den praktiserende læge alle papirer fra ambulatorieforløbet, og samtidig får han gratis tilbudt programmet HjerterRask. - Vi kan endnu ikke registrere det elektronisk, men det er min klare fornemmelse, at vi ser effekten af vores systematiske indsats blandt andet i form af færre genindlæggelser. Og de tilbagemeldinger, vi får fra patienterne, er utrolig positive. Så den form, vi har valgt, ser ud til at give patienterne et grundigt kendskab til deres sygdom og ikke mindst følelsen af det ansvar, de selv har, for at deres kroniske sygdom ikke forværres, siger Lone Koch. Af journalist Helle Andrés Ordforklaringer: * Iskæmi stop af blodets kredsløb i et begrænset område af kroppen med heraf følgende mangel på ilttilførsel. * Myocardieinfarkt blodprop i hjertet med heraf følgende henfald af områder af hjertemuskulaturen. Folkesundhedsprogrammet. Mål 14 Sundhedsvæsenet Sundhedsvæsenet skal styrke indsatsen i forebyggelse og sundhedsfremme. Initiativ 14.1: Der skal udarbejdes kliniske vejledninger for god forebyggelsespraksis for almen praksis og syghusvæsenet. Initiativ 14.2: Der skal være kvalitativt gode rehabiliteringstilbud til fx hjerte- og sukkersygepatienter samt patienter med rygerlunger

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model 15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model M I N I U D G A V E Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes alkoholforebyggende indsats Indledning Denne miniudgave

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune LOGO1TH_LS_POSrød Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune Indhold 1. Baggrund side 4 2. Kolding Kommunes borgerrettede alkoholpolitik side 4 3. Vision og overordnede

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Sundhedsindsatser til inspiration

Sundhedsindsatser til inspiration Sundhedsindsatser til inspiration Nedenstående papir, skal ses som støttemateriale til de decentrale institutioners arbejde med at lave lokale strategier til udmøntning af Sundhedspolitikken Materialet

Læs mere

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Alkoholpolitisk handleplan 2013-2017 Indhold Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10 Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Illustrationer: Pia Thaulov 2 Alkoholpolitisk

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

Fremtidens rygeregler regeringens forslag

Fremtidens rygeregler regeringens forslag Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 382 Offentligt Nye rygeregler regeringens udspil Marts 2006 Fremtidens rygeregler regeringens forslag Regeringen vil forebygge, at nogen udsættes for passiv rygning

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol?

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Ved Per Kim Nielsen Projektchef Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse Alkoholkonference 23. marts 2012 Fællessalen Christiansborg Hvorfor arbejde med Alkohol

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Bilag 1: Udkast til Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-14 Længe Leve København Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011 2014 UDKAST INDHOLD 1. FORORD S. 3 2. LÆNGE LEVE KØBENHAVN S. 4 3. FRA VISION

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Nordisk Rusmiddelkonference, Tórshavn d. 24-26. august 2011 Janne Westerdahl, Bornholms Regionskommune Disposition Kort om Bornholm

Læs mere

En sund sjæl i et sundt legeme

En sund sjæl i et sundt legeme En sund sjæl i et sundt legeme Institut for Sundhed og Livskvalitet INSTITUT FOR SUNDHED OG LIVSKVALITET SKABER SUNDE RESULTATER Ordsproget En sund sjæl i et sundt legeme er mere aktuelt end nogen sinde.

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik

Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik 1 Sundheden skal frem i Holbæk Kommune Sundhed er med til at skabe livskvalitet. Når du er sund og rask, kan du bedre leve dit liv fuldt ud. Du kan

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag:

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag: Notat Til: Vedrørende: Bilag: Sundhedsudvalget Alkoholpolitisk handleplan Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016 Målgrupper og indsatser for forebyggelse og behandling af risikabel alkoholadfærd

Læs mere

N O T A T. Personalesundhedspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune.

N O T A T. Personalesundhedspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 11. august 2008 Sagsnummer 2007021344A Personalesundhedspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Sundhedsordninger Samlet dokument over høringssvar fra Magistratsafdelingerne, Århus Havn og FællesMED-udvalget.

Sundhedsordninger Samlet dokument over høringssvar fra Magistratsafdelingerne, Århus Havn og FællesMED-udvalget. Sundhedsordninger Samlet dokument over høringssvar fra Magistratsafdelingerne, Århus Havn og FællesMED-udvalget. Magistratens 1. Afdeling Magistratens 1. Afdeling tilslutter sig ønsket om at sætte mere

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Arbejdsmiljøcirkel GODT ARBEJDSMILJØ Tekst: Foto: Design: Peter T. Petersen og Signe Bonnén Magnesium Topp AD ISBN: 87-7904-124-8

Læs mere

Notat. Retningslinjer for rygning

Notat. Retningslinjer for rygning Notat Center for Politik og Organisation Stengade 59 3000 Helsingør Dato 05.03.14 Sagsbeh. pho44 Retningslinjer for rygning Formål Blandt KRAM faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion er rygning den

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Ledernes Hovedorganisation Februar 2006 Indledning I løbet af de seneste år er der kommet betydelig fokus på medarbejdernes sundhed, og der er på mange

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen I forbindelse med kommunalreformen er Silkeborg Kommune blevet stillet overfor nye udfordringer på alkoholområdet. Dels har kommunen

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Hvem er VSOD? af Danmarks samlede import af vin og spiritus samt for. Diageo Denmark A/S og Bacardi-Martini Danmark A/S,

Hvem er VSOD? af Danmarks samlede import af vin og spiritus samt for. Diageo Denmark A/S og Bacardi-Martini Danmark A/S, Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 135 Offentligt Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Hvem er VSOD? VSOD er talerør for vin- og spiritusorganisationer i Danmark Organisationens medlemmer står for

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet den 14.

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet den 14. Alkoholpolitisk handleplan 2013-2017 Indhold Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10 Vedtaget i Byrådet den 14. november 2013 Illustrationer: Pia Thaulov 2 Alkoholpolitisk

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere