Etablering af introduktionsog mentor ordninger for nye socialrådgivere i kommunen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Etablering af introduktionsog mentor ordninger for nye socialrådgivere i kommunen"

Transkript

1 Nøglen til en god start for nye socialrådgivere i kommunen Etablering af introduktionsog mentor ordninger for nye socialrådgivere i kommunen Guide til beslutningstagere og tovholdere om introduktionsog mentorordninger for nyuddannede socialrådgivere 0

2 2 Indholdsfortegnelse Hvorfor indføre introduktionsog mentorordninger for nyuddannede socialrådgivere? 4 Hvad er en introduktionsordning? 5 Hvad er en mentorordning? 5 Tilrettelæggelse af en introduktionsog mentorordning 6 Nøglepersoner 6 Indhold i introduktionsordningen 8 Indhold i mentorordningen 9 Udvikling af en introduktionsog mentorordning 10 Undersøg behov og få ideer 10 Drøft formål og mål 11 Kobling til eksisterende aftaler og beslutninger 11 Nyttige materialer og redskaber 11 Få styr på udfordringerne 12 Overvej supplerende initiativer 12 Iværksættelse af en introduktionsog mentorordning 13 Tovholderens opgaver 13 Udvælgelse af kontaktpersoner og mentorer 13 Forskellige måder at koble introduktions- og mentorordningen 14 Match af mentor og mentee 14 Pædagogiske overvejelser 15 Henvisninger 15 Materialer til en god start for nye socialrådgivere i kommunerne 16 Et fælles projekt mellem KL & Dansk Socialrådgiverforening KL og Dansk Socialrådgiverforenings overenskomstprojekt om udvikling af introduktions- og mentorordninger skal bidrage til rekruttering og fastholdelse af nyuddannede socialrådgivere i kommunerne, herunder understøtte videndeling, øge kvaliteten i arbejdet samt give de erfarne kolleger mulighed for at opnå nye kompetencer og perspektiver på deres arbejde ved at fungere som kontaktpersoner og mentorer.

3 3 Indledning KL og Dansk Socialrådgiverforening har udarbejdet en række publikationer og værktøjer om introduktions- og mentorordninger for nyuddannede socialrådgivere. Materialerne henvender sig til kommunale arbejdspladser, der ansætter nyuddannede socialrådgivere. Denne publikationen er særligt målrettet beslutningstagere og tovholdere, der skal i gang med at udvikle eller forbedre en eksisterende introduktions- og mentorordning. Guiden giver inspiration til, hvordan I kan designe en introduktions- og mentorordning for nyuddannede socialrådgivere på jeres arbejdsplads og til, hvordan I kan søsætte introduktions- og mentorordningen. Denne publikation er et af flere materialer til introduktions- og mentorordninger på kommunale arbejdspladser. Materialerne kan downloades på: God læselyst! KL og Dansk Socialrådgiverforening 0

4 4 Hvorfor indføre introduktions- og mentorordninger for nyuddannede socialrådgivere? Vellykket rekruttering handler ikke kun om at slå en jobannonce op, gennemføre ansættelsessamtaler og udvælge den rigtige, kommende kollega. Det handler også om at sikre en effektiv og veltilrettelagt opstart for den nye medarbejder. Dette gælder ikke mindst for nyuddannede socialrådgivere, der begynder i deres første ansættelse. Denne guide giver en række gode råd til, hvordan kommunale arbejdspladser kan indføre introduktions- og mentorordninger for nyuddannede socialrådgivere. En god opstart er nemlig til stor fordel, både for den nyansatte og for arbejdspladsen. Med introduktions- og mentorordninger introduceres den nyansatte socialrådgiver hurtigere til organisationen, til arbejdet, til kulturen og alle de skrevne og uskrevne regler. Arbejdspladsen opnår til gengæld den fordel, at medarbejderen hurtigere bliver integreret som en aktiv medarbejder, der løfter sine opgaver på faglig kompetent vis. Opmærksomhed på hvad den nye socialrådgiver bringer med sig af ny viden om teorier og metoder, kan også bidrage positivt til udvikling af arbejdsopgaverne. Ofte stiller en ny socialrådgiver gode spørgsmål, der både kan udfordre og udvikle praksis på arbejdspladsen. En god introduktions- og mentorordning kan kort sagt være en god investering for fremtiden. Det gælder både for arbejdspladsen, for arbejdet, for kolleger og ikke mindst for den nye socialrådgiver. Den nye socialrådgiver ç Kontaktperson og mentor ç Hvem får udbytte af en introduktions- og mentorordning? ç Kollegerne ç Arbejdspladsen

5 5 Hvad er en introduktionsordning? En introduktionsordning kan defineres som en ramme for, hvordan arbejdspladsen forbereder og gennemfører modtagelsen af en ny medarbejder i den første opstartsperiode. Introduktionsordningen har til formål at give den nye socialrådgiver den mest grundlæggende viden om arbejdspladsen og arbejdsopgaverne at lære kommunen at kende som arbejdsplads og at finde sig tilrette som medarbejder, også praktisk og socialt. Den nye socialrådgiver har brug for at opøve færdigheder i at bruge de systemer og værktøjer, der anvendes på arbejdspladsen. Det kan ske gennem forskellige undervisnings- og træningselementer eller mere uformel sidemandsoplæring. Ofte er det en erfaren socialrådgiver og tæt kollega, der fungerer som kontaktperson og vejleder i den første tid, og som i samråd med ledelsen sørger for at udarbejde det konkrete introduktionsprogram og sikrer, at det forløber efter hensigten. Hvad er en mentorordning? En mentorordning kan defineres som en ordning, der tildeler en erfaren medarbejder en særlig vejledningsog rådgivningsrolle, og som gennem en mere eller mindre formaliseret møde- eller samtalerække understøtter den nyansattes faglige udvikling i et dialogorienteret forløb. Mentorordningen har til formål at styrke den nyuddannede socialrådgivers fagprofessionelle kompetenceudvikling og mentors opgave er at bringe den nye socialrådgiver på faglig omgangshøjde med de øvrige kolleger Mentorordningen kan organiseres som en række dialogmøder, hvor mentor og den nye socialrådgiver drøfter emner, som typisk vil være vanskelige at håndtere for den nye socialrådgiver. Relationen er ideelt set er gensidig. Mentoren får mulighed for at dele sin viden og reflektere over aktuelle temaer på arbejdspladsen. Og mentee opnår refleksion, rådgivning, sparring og en hurtig oplæring i jobbet. Mentoren kan være en socialrådgiver, som ikke er en tæt kollega, men som er i besiddelse af en stor viden om den nye socialrådgivers arbejdsindhold.

6 6 Tilrettelæggelse af en introduktions- og mentorordning Mens introduktionsordningen sørger for den helt indledende og grundlæggende viden og færdigheder, løfter mentorordningen viden og færdigheder op på et kompetenceniveau, hvor den nye socialrådgiver lærer at beherske socialrådgiverfaget mere professionelt. Introduktionsordning Viden og færdigheder Mentorordning Kompetencer Introduktionsordningen og mentorordningen supplerer derfor hinanden. Hvor kontaktpersonen især tager sig af at formidle konkret viden og færdighedsindlæring i den første tid i ansættelsen, kan mentoren fokusere på kompetenceudvikling, håndtering af dilemmaer, og de lidt bredere spørgsmål, som typisk opstår for den nye socialrådgiver hen ad vejen. Kontaktpersonen og mentoren har med andre ord fået et særligt ansvar for den nye socialrådgivers faglige udvikling og integration på arbejdspladsen. Introduktions- og mentorordning må tilpasses behovet Der findes ikke en universel standardmodel for vellykkede introduktionsog mentorordninger til kommunale arbejdspladser. Varigheden af ordningerne afhænger eksempelvis også af arbejdspladsen, kompleksiteten i arbejdsopgaverne og den nye socialrådgivers forudsætninger. I figuren herunder er et eksempel, som man kan tage udgangspunkt i. I eksemplet afsluttes introduktions- og mentorordningen med en kompetenceudviklingssamtale eller en MUSsamtale. Figur: Eksempel på varighed af introduktions- og mentorordning Første 3 måneder De næste 9 måneder Efter 12 måneder Introduktionsordning Mentorordning Udviklingssamtale med leder Nøglepersoner Man kan vælge at udpege én socialrådgiver til at stå for introduktionen, og en anden socialrådgiver til at påtage sig mentoropgaven. Kontaktperson og mentor kan imidlertid også være én og samme person, som i givet fald skal være opmærksom på rolleskiftet fra at være den praktisk orienterede vejleder til den reflekterende dialogpartner. På store, kommunale arbejdspladser eller på arbejdspladser med mange nyansættelser kan det endvidere være en god idé at have en tovholder, der iværksætter, vedligeholder og udvikler ordningen. Endelig er lederen en vigtig nøgleperson for den nye socialrådgiver. Den opmærksomhed og anerkendelse, som lederen viser den nyansatte, er vigtig. Ligesom lederens synlige opbakning til introduktions- og mentorordningen kan være med til at engagere medarbejderne til at støtte op om ordningen.

7 7 Kontaktpersonen planlægger introduktionsprogrammet fungerer som praktisk orienteret vejleder for den nye socialrådgiver og står til rådighed inddrager relevante kolleger i introduktionsforløbet er typisk en tæt kollega, som er god til at forklare og instruere Mentoren arrangerer dialogmøder med den nye socialrådgiver fungerer som den reflekterende dialogpartner har overblik over udviklingstendenser og nye metoder kan være en god kollega fra en anden afdeling, som er god til at udfordre og inspirere Nøglepersoner Tovholder på store arbejdspladser med mange nyansættelser kan stå for iværksættelse, vedligeholdelse og udvikling af ordningen Lederen bakker op om introduktions- og mentorordningen giver den nye socialrådgiver opmærksomhed og anerkendelse Lederens rolle Når den nye socialrådgiver møder muren griber lederen ind I Hjørring Jobcenter har teamleder Anne Mette Hastrup erfaring for, at nye socialrådgivere i starten af ansættelsen møder muren, dvs. bliver usikre på om de nogensinde bliver en gode socialrådgivere, og om de egner sig til jobbet. Anne Mette Hastrup tager et møde med den nye socialrådgiver og forklarer, at det er en helt naturlig reaktion i forbindelse med at læringskurven tager et nyt spring opad. I den første tid har den nye socialrådgiver især forholdsvis enkle arbejdsopgaver, som er lette at tilegne sig. Men med stigende kompleksitet i arbejdsopgaverne, og i takt med at kollegerne får tillid til, at man kan klare arbejdsopgaverne og derfor trækker sig lidt, så kan den nye socialrådgiver opleve at kunne mindre og mindre, selvom læringskurven i realiteten går opad. Det, at Annemette som leder tager sig tid til at forklare den nye socialrådgiver dette, er en stærk støtte af den nye socialrådgiver.

8 8 Indhold i introduktionsordningen Introduktionsordningen udgør som nævnt den praktiske ramme for den nyansatte socialrådgiver og de personer, der skal hjælpe den nye socialrådgiver i gang på arbejdspladsen. Introduktionsordningen kan deles op i fire faser: Forberedelse, opstart, læring og afslutning. Introduktionsordning Viden og færdigheder Mentorordning Kompetencer Forberedelse Opstart Læring Afslutning Den ansvarlige kontaktperson forbereder forløbet sammen med lederen - drøfter f.eks læringsmål, mulige aktiviteter og hvem der skal inddrages. Introduktionsforløbet indledes med et opstartsmøde og forventningsafstemning. Typisk en periode på omkring 3 måneder, hvor den nyansatte gennem egen erfaring og tilrettelagte aktiviteter lærer opgaverne og arbejdspladsen at kende. Kontaktperson, leder og den nyansatte følger op på læringsmål og evaluerer introduktionsforløbet. I forberedelsesfasen sammensættes introduktionsprogrammet. Nogle af de spørgsmål, der afklares i denne fase, kan være: Hvordan tager vi imod den nye medarbejder på vedkommendes første arbejdsdag? Hvilke praktiske forhold skal være på plads (IT, password, kontor osv.)? Hvilke aktiviteter skal vi sætte i værk i den første tid? Og hvilke læringsmål opstiller vi for den nye kollega med udgangspunkt i dennes kommende arbejdsopgaver og forudsætninger. Lederen og kontaktpersonen har eventuelt begge deltaget i ansættelsessamtalen og har derfor et godt udgangspunkt for at vurdere, hvad der vil være hensigtsmæssigt, at der lægges mest vægt på. Introduktionsprogrammet kan med fordel tage afsæt i en standardskabelon. På denne måde undgår arbejdspladsen at skulle opfinde den dybe tallerken hver gang en ny socialrådgiver starter. Læringsmålene fastsættes med udgangspunkt i de arbejdsopgaver, som den nye socialrådgiver skal have ansvar for. Eksempelvis med blik for nødvendig, specifik viden om en lang række systemer, værktøjer, lovgivning og metoder. Introduktionsordningen bliver derfor altid individuelt tilpasset. Læringsaktiviteterne kan organiseres på forskellige måder, f.eks. som følordning, sidemandsoplæring, træning, møder og kombinationer heraf, alt efter hvilken arbejdsopgave der er tale om, hvilke redskaber der skal anvendes samt den nye socialrådgivers særlige behov og udgangspunkt. Læringsaktiviteterne kan gennemføres af kontaktpersonen selv, eller placeres hos andre kolleger, som er særligt kompetente til den konkrete arbejdsopgave, eller har en særlig viden på feltet. Det kan med fordel fremgå af introduktionsskemaet. Som afslutning på introduktionsordningen kan der evt. afholdes en samtale mellem den nye socialrådgiver, kontaktpersonen og lederen. Både for at evaluere den første tid og for at aftale evt. opstart af en mentorordning. Værktøj og skabeloner til introduktionsordningen Et særligt værktøj til kontaktpersonen om introduktionsordningen samt skabeloner til skema, huskeliste, tjekliste og dagsorden kan downloades på:

9 9 Indhold i mentorordningen Mentorordningen udgør et tilrettelagt forløb, hvor den nye socialrådgiver kan opnå socialfaglig sparring med en erfaren kollega med henblik på en hurtig og effektiv udvikling af fagprofessionelle kompetencer. Mentorordningen kan deles op i fire faser: forberedelse, opstart, læring og afslutning. Introduktionsordning Viden og færdigheder Mentorordning Kompetencer Forberedelse Opstart Læring Afslutning Mentor og mentee afklarer forventninger til forløbet og gør sig forestillinger om egne roller heri. Opstartsmøde: Forventningsafstemning Planlægning af indhold og tidspunkt for kommende møder En række dialogmøder om relevante temaer, som hænger sammen med de læringsmål, som er opstillet eller opstår undervejs. Mentor og mentee ser tilbage og evaluerer forløbet med udgangspunkt i aftaler og de opstillede læringsmål Spilleregler Læringsmål I forberedelsesfasen kan både mentor og mentee gøre sig overvejelser om, hvilke forventninger de hver især har til mentorforløbet. Mentee skal tænke over hvilke udfordringer eller læringsmål, som hun eller han har brug for at få drøftet. Mentoren kan tilsvarende gøre sig overvejelser om, hvad der er typiske udfordringer og læringsbehov hos nye socialrådgivere. I opstartsfasen afholdes et møde mellem mentor og mentee, hvor man gennemfører en forventningsafstemning om mentorordningens forløb og indhold. Her kan man drøfte spilleregler for dialogen, læringsmål og planlægge det praktiske. Selve læringsfasen består af et antal møder mellem mentor og mentee, hvor der tages udgangspunkt i mentees læringsbehov, dilemmaer, udfordringer, osv. Det kan være emner som f.eks. håndtering af myndighedsrollen, vidensbaseret praksis, håndtering af vanskelige borgere, osv. Mentor kan f.eks. også bede mentee om at arbejde med bestemte problemstillinger mellem møderne og følge op på, hvordan det er gået på det efterfølgende møde. Som afslutning kan det være nyttigt, at mentor og mentee runder forløbet af ved at evaluere på processen med henblik på, om medarbejderen har nået de ønskede læringsmål. Værktøj og skabeloner til mentorordningen Et særligt værktøj til mentorordningen samt skabeloner til samarbejdsaftale, dagsorden og procesjournal kan downloades på:

10 10 Udvikling af en introduktions- og mentorordning Introduktions- og mentorordninger kan udvikles på flere forskellige måder og med forskellige bidragydere. Mens nogle kommuner vil involvere ganske få medarbejdere, vil andre lave en mere organiseret udviklingsproces med inddragelse af f.eks. personer fra HR-afdelingen. Uanset hvad, kan det være nyttigt at overveje, hvem der kan bidrage med viden, inspiration og engagement, og hvordan disse aktører kan involveres på en hensigtsmæssig måde. Mulige bidragydere til udvikling af introduktions- og mentorordning Leder Socialrådgiver, der har erfaring med nyuddannede socialrådgivere Praktikvejleder for socialrådgiverstuderende Nyansat socialrådgiver, der stadig har erfaringerne som ny i frisk erindring HR-medarbejder MED-udvalget Giver det mening at samle de forskellige aktører til et inspirationsmøde i starten af processen? Skal man sparre med dem løbende? Eller bede om deres input, når der er lavet et udkast til ordningen? Undersøg behov og få ideer Ønsker man en bredere ideudvikling og forankring af introduktions- og mentorordningen, er det en mulighed at tage emnet op på et personale- eller teammøde. En mulighed er også at søge inspiration i andre kommuner, der har gjort sig relevante erfaringer med at udvikle og iværksætte introduktions- og mentorordninger. Inspiration til idéudvikling på f.eks. et personalemøde Hvad har nyuddannede socialrådgivere især brug for? Hvad forstår vi som en god introduktions- og mentorindsats? Hvad fremmer/hæmmer videndeling på arbejdspladsen? Hvordan kan kollegerne støtte kontaktpersoner, mentorer og den nyuddannede socialrådgiver? Hvilken ramme for en introduktions- og mentorordning skal vi opstille? Hvad forventer vi af den nyuddannede socialrådgiver? Hvad kan den nyuddannede socialrådgiver forvente af os? Lav tre gode råd til den nyuddannede socialrådgiver!

11 11 Drøft formål og mål Når man drøfter formål og mål med introduktions- og mentorordningen, kan man lade sig inspirere af følgende spørgsmål: Hvad er formålet med en introduktions- og mentorordning på vores arbejdsplads? Hvem har interesse i den? Hvilke fordele kan der være i en introduktions- og mentorordning for de nyuddannede, mentorerne, kollegerne, lederen og arbejdspladsen som helhed? Hvilke fordele kan der være for borgerne og samarbejdspartnere? Hvilke ulemper kan der være? Eksempler Eksempler på formål med introduktionsordninger - sikre en mere effektiv rekrutteringsprocedure, så nyansatte hurtigt integreres på den nye arbejdsplads - sikre en systematisk oplæring af den nye socialrådgiver, så denne får erfaring med hvordan arbejdsopgaverne løses og kan navigere på arbejdspladsen Eksempler på formål med mentorordninger - sikre en effektiv ramme for faglig dialog med den nye socialrådgiver i de første perioder på arbejdspladsen - sikre en systematisk udvikling af den nye socialrådgivers fagprofessionelle kompetencer Kobling til eksisterende aftaler og beslutninger Hvis arbejdspladsen tidligere har taget beslutninger, der kan være relevante i forhold til at udvikle en introduktions- og mentorordning f.eks. personalepolitiske beslutninger eller retningslinjer om kompetenceudvikling kan det være relevant at koordinere de nye ordninger med disse. Aftale om individuel kompetenceudvikling/-udviklingsplan Formålet med aftalen er at styrke indsatsen omkring den enkelte medarbejders kompetenceudvikling, herunder specielt at sikre medarbejdernes forudsætninger for en effektiv opgavevaretagelse med høj kvalitet og for at sikre og forbedre arbejdspladsens og den enkeltes udviklingsmuligheder. KL, Dansk Socialrådgiverforening, m.fl.: Aftale om kompetenceudvikling/-udviklingsplan. Nyttige materialer og redskaber Det er en god idé at have overblik over materialer og redskaber. Hvilke materialer er nødvendige for introduktions- og mentorordningen? Hvilke materialer skal udleveres til den nye socialrådgiver? Hvilke materialer skal udarbejdes eller findes som støtte for kontaktpersoner og mentorer? Det kan være velkomstbreve, håndbøger, oversigter, guides, tjeklister, skemaer, retningslinjer, arbejdsgangsbeskrivelser, personalepolitikker, m.v. Værktøjer og skabeloner til introduktions- og mentorordninger På kan man downloade en række værktøjer og skabeloner til introduktions- og mentorordninger.

12 12 Få styr på udfordringerne Det er en god idé at have øje for de særlige spørgsmål og dilemmaer, der kan opstå, når man indfører en introduktions- og mentorordning. Er der et klart formål, klare mål og rammer for ordningen, så aktørerne ved hvad de skal? Hvem bliver udvalgt til at være kontaktperson og mentor? Efter tid, lyst eller egnethed? Er der tale om en kan- eller skal-opgave? Er ordningen designet, så den tidsmæssigt er realistisk i forhold til de øvrige opgaver? Er der en stærk opbakning fra ledelsen? Overvej supplerende initiativer Man kan desuden drøfte, om introduktions- og mentorordningen kan følges af andre initiativer for socialrådgiverne: Iværksætte en mindre udgave af introduktions- og mentorordningen for nyuddannede socialrådgivere, der ansættes i vikarstillinger, med efterfølgende tilpasning, hvis vikaren ansættes i en fast stilling Iværksætte introduktions- og mentorordning også for de nyansatte socialrådgivere, der allerede har gjort sig erfaringer med arbejdet som socialrådgiver Oprette netværk for nyuddannede socialrådgivere evt. på tværs af kommunens afdelinger og institutioner Afholde fællesmøder for de nye socialrådgiveres kontaktpersoner og mentorer på tværs af kommunen, hvor man kan udveksle erfaringer, m.v. Man kan også overveje at involvere andre målgrupper og læringstiltag, og overveje hvordan hele arbejdspladsen kan få gavn af supplerende initiativer. Netværk for nye socialrådgivere - evt. i samarbejde med andre kommuner Fælles introduktionsdag for alle nyansatte Erfaringsudveksling for kontakt-personer og mentorer på tværs af kommunen Til inspiration Den nyuddannede socialrådgiver holder oplæg på f.eks. teammøde om nye teorier/ideer fra uddannelsen Erfamøde for alle nyansatte, der kan bygge relationer på tværs af faglige baggrunde og jobtyper

13 13 Iværksættelse af en introduktions- og mentorordning Tovholderens opgaver Det kan være fornuftigt at forankre introduktions- og mentorordningen hos en tovholder, der står for iværksættelse og forankring af introduktion-og mentorordningen. Tovholderen kan være en leder, teamleder, faglig leder eller eventuelt en medarbejder, der får uddelegeret ansvaret for introduktions- og mentorordningen. Tovholderen kan have ansvaret for følgende: Igangsætte ordningen hver gang der ansættes en nyuddannet socialrådgiver Formidle og opdatere materialer og værktøjer Udvælge konktaktpersoner og mentorer Forberede kontaktpersoner og mentorer Tage supplerende initiativer, f.eks. netværk eller supervision Tage imod ideer og forslag til ændringer og forbedringer Understøtte kontaktpersoner, mentorer og nyansatte, som kan henvende sig, hvis der opstår tvivlsspørgsmål Evt. udarbejde evalueringer Sikre, at ordningen lever op til de fastlagte mål Udvælgelse af kontaktpersoner og mentorer Der er god grund til at overveje, hvordan man udvælger kontaktpersoner og mentorer. Forskellige overvejelser kan være relevante: Hvem kan løfte opgaven ved siden af sine andre opgaver, hvem har mest lyst, hvem bliver den nye socialrådgivers nærmeste kollega, hvem har de rette kompetencer, f.eks. praktikvejledere? Kontaktpersonen skal navnlig være i besiddelse af kompetencer indenfor den nye socialrådgivers arbejdsområde, være i stand til at formidle sin viden og evne at få den nyansatte til umiddelbart at finde sig til rette i det nye job. Mentor skal desuden kunne skabe et rum for refleksion og evne at koble teori og praksis. En overvejelse kan også være, om det er hensigtsmæssigt at lade de samme personer være kontaktpersoner og mentorer, så de kan oparbejde særlige spidskompetencer på feltet. Eller om det er mere hensigtsmæssigt, at flere involveres, evt. på skift, hvorved flere medarbejdere opnår indsigt i opgaverne som kontaktperson og mentor. Rent praktisk kan fysisk nærhed mellem den nye socialrådgiver og kontaktpersonen være en fordel evt. ligefrem ved, at de deler kontor, evt. midlertidigt. Det giver mulighed for nem og effektiv kontakt. Til gengæld spiller fysisk nærhed en mindre rolle i udvælgelsen af mentoren, da denne ikke på samme måde har en løbende kontakt. Normalt kan det ikke anbefales, at lederen selv påtager sig rollen som kontaktperson eller mentor. Lederens overordnede position kan virke som en bremse for den nye socialrådgivers åbenhed. Den nye socialrådgiver vil i reglen være mere åben overfor at stille spørgsmål til en kollega på samme niveau.

14 14 Forskellige måder at koble introduktions- og mentorordningen Det er en god idé at koordinere og koble introduktions- og mentorordningerne. Et koordineret forløb styrke den nye socialrådgivers oplevelse af et sammenhængende og udbytterigt forløb, hvor den viden, han eller hun allerede har erhvervet, løbende kan udbygges. Hvis mentoren er bevidst om, hvilke emner den nye socialrådgiver allerede er blevet introduceret til i introduktionsforløbet, er det nemmere at tilpasse dialogen i mentorforløbet til de behov, den nyansatte har. Kontaktperson og mentor er samme person Sammenhængen kan opnås ved, at vælge en model, hvor kontaktpersonen og mentoren er samme person. Fordelen ved denne model er, at kontaktpersonen/mentoren får et meget grundigt kendskab til den nye socialrådgiver og vil kunne koble instruktionen med coachingteknikker. Ulempen er, at det kan være vanskeligt at foretage rolleskiftet fra kontaktperson til mentor. Det kan være svært for den nye socialrådgiver at opnå en ligeværdig og kollegial relation med en tæt kollega, der også skal være mentor. Kontaktperson og mentor er to forskellige personer Vælger man i stedet en model, hvor de to roller varetages af to forskellige personer, er fordelen, at det er lettere at foretage en klar adskillelse af rollerne og tilrettelægge en tydelig faseopdeling. Mentor kan f.eks. også være fra en anden afdeling på arbejdspladsen. Ulempen kan være, at kontaktperson og mentor eventuelt skal bruge tid på overlevering, f.eks. om indholdet i introduktionsordningen. Match af mentor og mentee I store mentorprogrammer på større arbejdspladser gøres typisk en del ud af at matche mentor og mentee, så de passer sammen. Der kan være forskelle i personlighed m.v., der gør at nogle mentor-menteepar kommunikerer bedre, end andre. På mindre, kommunale arbejdspladser vil det i reglen ikke være praktisk muligt vælge matchet ud fra sonderinger af personlighedstyper og kommunikationsstile. Men normalt vil lederen kende sine medarbejdere så godt, at hun eller han kan vælge en medarbejder ud, som vil passe godt sammen med den nye socialrådgiver. Der kan naturligvis opstå tilfælde, hvor mentor og mentee ikke kommunikerer optimalt. I disse tilfælde bør det være muligt at gennemføre et mentor-skifte, også uden at mentor eller mentee behøver at opleve det som et nederlag.

15 15 Pædagogiske overvejelser Introduktions- og mentorordninger handler blandt andet om kommunikation, refleksion og vidensformidling. Dermed kan det navnlig på større arbejdspladser, hvor nye socialrådgivere ofte ansættes også være relevant at gøre sig nogle overvejelser over, hvilken pædagogisk tilgang man generelt har til rollen som kontaktperson og mentor. Da tovholderen generelt har den koordinerende og udviklende funktion, kan sådanne overvejelser placeres hos tovholderen. F.eks. kan tovholderen tage en diskussion med de kolleger, der agerer kontaktpersoner og mentorer, om den pædagogiske tilgang og give nogle pejlemærker om samtaleteknik, coaching m.m. videre. Tovholderen vil som oftest også være den, der har overblikket over de værktøjer, skemaer og andre materialer, der kan være nyttige at bruge i introduktions- og mentorordningen. Samspil mellem teori og praksis Tovholderen kan også være opmærksom på, at den nye socialrådgiver kommer med ny viden om teori og forskning, som gerne må bringes i spil på arbejdspladsen. Styrk koblingen mellem teori og praksis på socialrådgiveruddannelsen KL og Dansk Socialrådgiverforening har sammen gennemført et projekt og udgivet en pjece, der har til formål at styrke samspillet mellem uddannelsen og praksis i kommunerne. I arbejdet med projektet har mange kommunale ledere og socialrådgivere sammen med VIA University College og Professionshøjskolen Metropol deltaget i temadage og konferencer, der har udviklet nye ideer til teori-praksissamspillet og ført til konkrete samarbejdsaftaler. Aftalerne har eksempelvis ført til, at undervisere fra socialrådgiveruddannelsen har været i praktik i kommunale forvaltninger for at øge deres kendskab til den kommunale virkelighed. De kommunale arbejdspladser har leveret gæsteundervisere til uddannelserne og cases til undervisningen. Der er arrangeret arbejdspladsbesøg og foreslået praksisnære emner til bachelorprojekter m.m. KL og Dansk Socialrådgiverforening: Styrket samspil mellem teori og praksis på socialrådgiveruddannelsen, Henvisninger KL og Dansk Socialrådgiverforening: Styrket samspil mellem teori og praksis på socialrådgiveruddannelsen, 2014 KL og Dansk Socialrådgiverforening m.fl.: Aftale om individuel kompetenceudvikling/udviklingsplan, protokollat 5, 2013

16 2015 Materialer til en god start for nye socialrådgivere i kommunerne KL og Dansk Socialrådgiverforening har i fællesskab udarbejdet inspirationsmaterialer om introduktions- og mentorordninger for nyuddannede socialrådgivere i kommunerne. Materialerne kan downloades på - Guide til beslutningstagere og tovholdere Viden om den nye socialrådgiver i kommunen - Inspiration til udbyttet af introduktions- og mentorordninger og viden om de nye socialrådgiveres afsæt fra uddannelsen Introduktionsordning for nye socialrådgivere i kommunen - Værktøj til den nye socialrådgivers kontaktperson Mentorordning for nye socialrådgivere i kommunen - Værktøj til den nye socialrådgivers mentor Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen - Gode råd til nyuddannede socialrådgivere Skabeloner til introduktionsordning Huskeliste til udarbejdelse af introduktionsprogram for nyuddannede socialrådgivere Introduktionsskema til den nyuddannede socialrådgiver Videnspersoner og tjekliste til introduktion af nyuddannede socialrådgivere Dagsorden til statusmøde mellem kontaktperson og den nyuddannede socialrådgiver Skabeloner til mentorordning Samarbejdsaftale for mentor og den nyuddannede socialrådgivermentee Dagsorden for mentormøder med den nyuddannede socialrådgiver Procesjournal til den nyuddannede socialrådgivermentee Konsulent Jakob Sloth Petersen KL Weidekampsgade 10, Postboks København S 0 Konsulent Elisabeth Huus Pedersen Dansk Socialrådgiverforening Toldboldgade 19B 1253 København K

Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen

Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen Nøglen til en god start for nye socialrådgivere i kommunerne 1 Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen Gode råd til nyuddannede socialrådgivere 0 2 Indledning Tillykke med din nyligt færdiggjorte

Læs mere

Viden om den nye socialrådgiver i kommunen

Viden om den nye socialrådgiver i kommunen Nøglen til en god start for nye socialrådgivere i kommunerne Viden om den nye socialrådgiver i kommunen Inspiration til udbyttet af introduktions- og mentorordninger og viden om de nye socialrådgiveres

Læs mere

Mentorordning for nye socialrådgivere i kommunerne

Mentorordning for nye socialrådgivere i kommunerne Nøglen til en god start for nye socialrådgivere i kommunerne Mentorordning for nye socialrådgivere i kommunerne Værktøj til den nyuddannede socialrådgivers mentor 0 2 Indhold Indledning 3 Indhold i en

Læs mere

Introduktionsordning for nye socialrådgivere i kommunerne

Introduktionsordning for nye socialrådgivere i kommunerne Nøglen til en god start for nye socialrådgivere i kommunerne Introduktionsordning for nye socialrådgivere i kommunerne Værktøj til den nyuddannede socialrådgivers kontaktperson 0 2 Indhold Indledning 3

Læs mere

Gode råd om. Intern læring. Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed. Udgivet af Dansk Handel & Service

Gode råd om. Intern læring. Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed. Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Intern læring Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed Udgivet af Dansk Handel & Service Intern læring 2006 Gode råd om Intern læring Du kan med fordel

Læs mere

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Få en flyvende start som ny sygeplejerske Fremtidens arbejdsplads for fremtidens sygeplejersker SYGEHUS THY-MORS Mentoring Redskab til faglig og personlig udvikling.

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Dansk Psykolog Forening 2012 Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Mange nyuddannede står usikre over for at skulle begynde i deres første job som psykolog og har behov for svar

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Mentorskab for ledere Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Kære mentorpar Vi ønsker med denne pjece at fortælle lidt om mentorskab og mentoring samt give jer nogle konkrete ideer

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling

Læs mere

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg

Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg 1 Indledning Denne kvalitetsaftale fastsætter fælles retningslinjer for, hvordan praktikforløb for elever på social- og sundhedsuddannelserne

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Nykredits interne mentorordning

Nykredits interne mentorordning Nykredits interne mentorordning Et tilbud om at blive klogere på sig selv og på ledelse Nykredits mentorordning / Personalestyrelsen 20. maj 2010 1 HR Området i Nykredit Planlægning & sekretariat HR Service

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Kompetencestrategi

Kompetencestrategi Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,

Læs mere

STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE

STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE 2017 2020 INDLEDNING Esbjerg Kommune vil være Danmarks nye vækstcenter i 2020 og er med sine ca. 10.000 ansatte den største og mest mangfoldige arbejdsplads i

Læs mere

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.

Læs mere

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Udgivet oktober 2013 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen og HK/Stat Publikationen

Læs mere

BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING

BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING En lynguide til Perspektiv læringsmål BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING Opgave Hverdag Træning Hvorfor gå systematisk til værks? Sådan kan I bruge guiden Metodens fem faser Der spildes mange

Læs mere

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.

Læs mere

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling 2 Alsidig og vedvarende kompetenceudvikling er vigtig for alle og kræver opmærksomhed hele tiden fordi arbejdsopgaverne i kommunen kræver dygtige medarbejdere

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Progressiv læring handler om at arbejde med læringsmiljø, læringsfællesskaber, læringsmål, progression og feedback

Progressiv læring handler om at arbejde med læringsmiljø, læringsfællesskaber, læringsmål, progression og feedback Progressiv læring handler om at arbejde med læringsmiljø, læringsfællesskaber, læringsmål, progression og feedback 1 Progressiv læring er et værktøj til at løse følgende udfordringer: 1. Eleverne har vanskeligt

Læs mere

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 2017 2020 - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER 2 STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 3 Baggrund og formål Forandring er i dag et grundvilkår: Borgerne og

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

Medarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Medarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Medarbejder-Udviklings-Samtale KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Medarbejder-Udviklings-Samtale Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en mulighed for, at du kan drøfte din nuværende

Læs mere

Vejledning til MUS-skemaet

Vejledning til MUS-skemaet Vejledning til MUS-skemaet Denne vejledning har til formål at give inspiration til dialogen om de forskellige emner i MUS-skemaet. Vejledningen henvender sig både til ledere og medarbejdere. Hvis du under

Læs mere

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik

Læs mere

Velkommen i DLBR. En vejledning til den nyansatte assistent og sekretær

Velkommen i DLBR. En vejledning til den nyansatte assistent og sekretær Velkommen i DLBR En vejledning til den nyansatte assistent og sekretær Forord Tillykke med dit nye job. I DLBR Dansk Landbrugsrådgivning ønsker vi at tage godt imod nye medarbejdere. Vi gennemfører derfor

Læs mere

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler - En vejledning til hospitalsafdelinger der vil arbejde med brugerinddragelse Brugerinddragelse gør en forskel Brugerinddragelse er et aktuelt og voksende

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Ansættelse & velkomst

Ansættelse & velkomst Ansættelse & velkomst Ansættelse I Møllehuset prioriterer vi stor tværfaglighed, som tidligere beskrevet. Vi ser det som en ressource og en nødvendighed, at der i organisationen er mange faglige indgangsvinkler

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK

FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK Bliv praktikvært og få ny inspiration til foreningen HVAD ER EN PRAKTIK? Erhvervsleder i praktik er en aktivitet, der er udviklet i et samarbejde mellem IBM Danmark

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE

HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE 1 INDLEDNING Dette er en håndbog for lokalgrupper i Erhvervsguiderne. Du kan læse mere om initiativet på www.erhvervsguiderne.dk. Håndbogen indeholder råd og

Læs mere

Delpolitik om Udviklingssamtaler i Gentofte Kommune

Delpolitik om Udviklingssamtaler i Gentofte Kommune Delpolitik om Udviklingssamtaler i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål med udviklingssamtaler Denne delpolitik beskriver formål og retningslinjer for udviklingssamtaler i kommunen, herunder hvordan

Læs mere

Superbruger Guide. Projekt. Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem

Superbruger Guide. Projekt. Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Superbruger Guide Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Indledning Denne superbrugerguide er til dig, der skal være superbruger, og som derfor skal varetage sidemandsoplæring

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Temadag for praktikvejledere

Temadag for praktikvejledere Temadag for praktikvejledere 11. Feb. 2013. V/Gina Søndergaard Lydersen Hvad er vejledning? Ingen fast definition Få forventningsafstemt med praktikanten Socialrådgiverfaglig vejleding (novice/ekspert)

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Eksempel på kompetenceudviklingsstrategi for området børn og unge med særlige behov

Eksempel på kompetenceudviklingsstrategi for området børn og unge med særlige behov Eksempel på kompetenceudviklingsstrategi for området børn og unge med særlige behov Nedenfor er angivet et eksempel på en strategi for kompetenceudvikling for den enhed i en kommune, som har ansvaret for

Læs mere

Bliv en stærkere personalechef

Bliv en stærkere personalechef INVITATION TIL Bliv en stærkere personalechef Udviklingsforløb for personalechefer i staten Kære personalechef Du inviteres hermed til at deltage i Personalestyrelsens udviklingsforløb for personalechefer

Læs mere

Vejledningsmateriale til vejledere for Pædagogstuderende i Socialt Rehabiliteringscenter

Vejledningsmateriale til vejledere for Pædagogstuderende i Socialt Rehabiliteringscenter Vejledningsmateriale til vejledere for Pædagogstuderende i Socialt Rehabiliteringscenter 1 Indholdsfortegnelse Beskrivelse af det gode praktikforløb..side 3 Pejlemærkerne og deres anvendelse i praksis

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Den gode modtagelse. En guide til introduktion af nye medarbejdere på voksenuddannelserne

Den gode modtagelse. En guide til introduktion af nye medarbejdere på voksenuddannelserne Den gode modtagelse En guide til introduktion af nye medarbejdere på voksenuddannelserne Tillykke med jeres nye kollega Den nye medarbejder kommer til sit nye job med glæde og interesse for, hvad det bringer

Læs mere

Velkommen i. En vejledning til den nyansatte assistent og sekretær

Velkommen i. En vejledning til den nyansatte assistent og sekretær Velkommen i En vejledning til den nyansatte assistent og sekretær Indholdsfortegnelse Forord... 3 Ledelsen tager initiativ til introduktionen... 4 Plan for de første to-tre uger... 5 Uddannelsesplan...

Læs mere

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommune dit liv, din fremtid, dit job Kurs Koordinering Engagement Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommunes Ledelsesgrundlag Faxe Kommunes ledelsesgrundlag er en fælles beskrivelse

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen. Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler. Få et godt udbytte!

Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen. Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler. Få et godt udbytte! Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Få et godt udbytte! Indholdsfortegnelse Retningslinier for medarbejderudviklingssamtaler på Socialog

Læs mere

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt om klinisk undervisning med Ergoterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland (UCN). Målsætningen for klinisk

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Gode råd og inspiration til landmænd, dyrlæger og fagkonsulenter Fælles spilleregler Afstemte forventninger Fokus på sundhed og velfærd i besætningen Udnyt alle

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse Den røde tråd i din uddannelse Skole Praktik Praktik 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sådan bruger du uddannelsesmappen side 3-5 2. Kontaktinformationer

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Ny lærer i folkeskolen. gode råd til nyuddannede lærere, deres kolleger og ledere

Ny lærer i folkeskolen. gode råd til nyuddannede lærere, deres kolleger og ledere Ny lærer i folkeskolen gode råd til nyuddannede lærere, deres kolleger og ledere Ny lærer i folkeskolen Livet som nyuddannet lærer i folkeskolen kan byde på mange glæder i en spændende hverdag. Men det

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

HR-Centret Analyseramme til afklaring og prioritering af lokale HR-indsatser

HR-Centret Analyseramme til afklaring og prioritering af lokale HR-indsatser NOTAT HR-Centret 27-08-2015 Analyseramme til afklaring og prioritering af lokale HR-indsatser Kommunens HR-strategi er i årene 2015-2018 pejlemærke for de HR-indsatser, som ledere på alle niveauer skal

Læs mere

Procesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så

Procesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så Procesark Organisering af et godt læringsmiljø bygger på pædagogiske refleksioner og faglige drøftelser. Det handler om at se på egen praksis og organisering af læringsmiljøet med nye øjne og systematisk

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning

Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning nå næste NIVEAU Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning - introduktion og inspiration til Mentee Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning

Læs mere

FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET 2017 Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden INDLEDNING I h o v e d s t a d s r e g i o n e

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Analyse og Udvikling Den 24. januar 2013 Svend Bayer Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige Gladsaxe Kommunes spilleregler

Læs mere